LRØ-Avisen nr. 2 - 22. februar 2011

lro.dk

LRØ-Avisen nr. 2 - 22. februar 2011

Overblik i stalden

LEAN-systemet har givet os større overblik i stalden, og

jeg tror på, at det kan gøre os mere effektive og målrettede

i det daglige arbejde. Det siger Henrik Graversen (tv),

der her ses sammen emd sin elev, Alexander Havgaard

Simonsen. LRØ holder kursus over emnet.

Side 15 og 19

Livskvalitet på landet

Lotte og Jørn Schlüter i Egtved har valgt tilværelsen som

deltidslandmænd, og for dem giver de daglige opgaver

med dyrene livskvalitet i dagligdagen. De har heste og

Gotlanske Pelsfår på ejendommen, og til sommer er de

blandt udstillerne på LRØ Dyrskuet.

Side 16

God proces om nyt hus

Marianne og Kasper Tygesen har netop bygget nyt hus,

og det er sket i et tæt samarbejde med LRØ Arkitekterne,

som har tegnet og projekteret huset samt stået for byggestyringen.

”De har omsat vores idéer til virkelighed i en

konstruktiv proces”, siger de.

Temasider: LRØ Tegnestuen side 10-13

Landbrug i udvikling

Nr. 2 · Tirsdag 22. februar 2011 · 14. årgang

Stormøde gav genlyd

650 landmænd og 300 traktorer skabte opmærksomhed

Af Lene Tingleff

Allerede inden mødet

var fløjtet i gang, var der

skabt stor opmærksomhed

omkring landbrugets problemer

i forbindelse med

Grøn Vækst, vandplaner

og andre begrænsninger

for at skabe et levedygtigt

erhverv.

Ca. 650 landmænd og et stort

presseopbud deltog i stormødet

på Bygholm Landbrugsskole,

som var arrangeret af en

initiativgruppe af landmænd

samt de tre landboforeninger

bag LRØ, Østjysk Landboforening,

Vejle-Fredericia

Driftsresultatet i 2010

lander på et nul for både

svineproducenter og mælkeproducenter.

Det viser gennemsnittet af

de første regnskabstal for 64

svineejendomme og 44 kvægejendomme

fra LRØ, LandboNord

og LandboSyd, som

blev præsenteret på LRØ’s

Landboforening og LandboforeningenOdder-Skanderborg.

En stor del af deltagerne

kom til mødet på traktor, og

de ca. 300 traktorer prægede

alle indfaldsveje til Horsens.

Selv om trafikken blev

forsinket af det store opbud af

traktorer, lød der fra politiets

side ros til landmændene

for den måde, kørslen blev

afviklet på.

Mødet blev indledt af formanden

for Østjysk Landboforening,

Finn Pedersen, der

bl.a. sagde, at landbruget skal

ud af defensiven og selv være

med til at sætte dagsordenen

for, hvad offentligheden og

økonomikonferencen den 3.

februar med 200 deltagere.

- Landmændene er under

et ekstremt hårdt pres og befinder

sig lige nu i orkanens

øje. Indtjeningen har været

for lav i flere år, og vi oplever

en markant opstramning på

kreditbetingelserne, sagde

chefkonsulent Carsten Kragh

Paulsen.

politikerne skal tale om, når

de drøfter landbruget.

- Landbrugs- og fødevareerhvervet

spiller allerede i

dag en betydelig rolle i det

danske samfund i forbindelse

med beskæftigelse, eksport,

vedvarende energi og andet.

Alt sammen ting, som bidrager

positivt til det danske

samfund. Men som har for

lidt opmærksomhed i den

offentlige debat.

Efter de otte indlægsholdere

i panelet var kommet med

deres bud på landbrugets situation,

var der debat, og mange

deltagere i salen benyttede sig

til at stille spørgsmål.

Som afslutning på mødet

Der var traktorer så langt øjet rakte på indfaldsvejene til Horsens, da landmændene holdt stormøde på Bygholm Landbrugsskole.

Det lander på et nul

For svineproducenterne

blev det et år med stigende

foderpriser sidst på året.

Dækningsbidraget steg med

ca. 900.000 kr. ligeligt fordelt

mellem mark og svin i forhold

til katastrofeåret 2009.

Indtjeningen for mælkeproducenterne

blev bedre

i 2010 end året før, men

resultatet endte alligevel

blev der vedtaget en resolution,

som regeringens repræsentant,

Hans Chr. Smith (V)

fik med sig hjem.

- Vi udtrykker vores

skarpeste kritik af regeringens

forslag, Grøn Vækst, og vi

forventer, at regeringen tager

forslaget af bordet, fremgår

bl.a. af resolutionen.

Finn Pedersen rundede

mødet af:

- Vi kan alle være stolte af,

at vi i fællesskab har holdt et

godt og fagligt møde med

stor fokus på alt det, som

landbruget kan bidrage med,

sagde han.

Side 6 og 7

ganske tæt på nul, nemlig på

4.000 kr.

- Selv om dækningsbidraget

steg med 1,2 mill. kr. i

forhold til året før, blev der

slet ikke overskud til dækning

af ejeraflønning eller privatforbrug,

sagde driftsøkonomikonsulent

Søren Clausen.

(let.)

Side 5

Til samtlige jordbrugere


2 Debat · Nyheder

22. februar 2011

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer.

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening,

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker

avisen tilsendt.

Redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

Hjemmeside: www.lro.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

De tre foreninger bag LRØ:

Østjysk Landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

Vejle-Fredericia Landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

Informationsudvalg:

Mads Mogensen, økonomiudvalg

Jakob Jakobsen, kvægudvalg

Esben Graff, svineudvalg

Mogens Jensen, planteavlsudvalg

Niels Hegelund, svineproduktion

Hanne Schønning, planteavl

Ove Madsen, kvægproduktion

Jens Riis Andersen, økonomi

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning

Lene Tingleff, journalist

Anne-Marie Kjær, sekretær

Annoncesalg:

Salgsdirektør Søren Ankersen,

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S

Layout:

Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Tryk:

Trykcentralen, Viby J.

Kommende blade:

Nr. 03 Deadline: 04.03.11

Udkommer: 22.03.11

Nr. 03 Deadline: 01.01.11

Udkommer: 19.04.11

Set fra min stol

Vil bidrage og skabe

vækst i samfundet

Af Jens Ejner Christensen,

formand for Vejle-Fredericia

Landboforening

I den sidste tid har der

været en del markeringer

fra landbrugets side med

stormøder og traktorkørsel

som protest mod Grøn

Vækst-planerne. Senest i

Horsens den 4. februar.

Landmændene føler sig

bundet på hænder og fødder

og frygter at blive frataget

mulighederne for at levere de

løsninger, der skal til. Vi vil

gerne bidrage med mere til

det danske samfund og vi vil

gerne producere noget mere

i en fair konkurrence over

for EU.

For landmændene har

stormøderne og traktorkørslen

været en nødvendig måde at

gøre opmærksom på sig selv

over for omverdenen. Og de

har været med til at skabe

en debat om, hvordan man

politisk skal implementere

reglerne.

De markeringer, vi har

oplevet, kan vi bruge konstruktivt

til at få vores budskab

ud. Markeringerne

understøtter på naturlig vis

Landbrug&Fødevarers tre-årige

kampagne med tv-reklamer,

annoncer og oplysning.

Kampagnen ”Den nye

fortælling” er tydelig og skarp.

Den fortæller om vækst og

muligheder, og hovedbudskabet

er, at vi kan bidrage med

noget. Men vi skal have betingelser,

vi kan leve med.

To verdener

På stormødet i Horsens var

der et flot indlæg ved studerende

Anne Tværsig Olesen,

der talte om de to verdener,

hun oplever. I storbyen og

universitetsmiljøet, hvor

forståelsen for landbruget

kan være på et lille sted, og

derhjemme på gården, hvor

der drives et professionelt

og miljømæssigt forsvarligt

landbrug.

Hun udtrykte meget præcist

det dilemma, vi landmænd

befinder os i. Vi forsøger at leve

op til alle gældende krav efter

bedste evne, men alligevel står

vi tilbage med fornemmelsen

af, at det omgivende samfund

ikke synes, at vi gør det godt

nok.

Og det er mere end bare en

fornemmelse, for den manglende

forståelse munder ud i

nogle urimelige betingelser

og vilkår, som gør det svært

at drive landbrug, hvis ikke

betingelserne ændres.

De gode historier

Indlægget understreger lige

præcist, at vi har brug for den

nye strategi og kampagnen,

hvor vi er offensive og konstruktive,

og hvor vi tydeligt

og klart gør opmærksom på,

hvad der sker i landbruget.

”Den nye fortælling” vil

fokusere på at fortælle om

det kæmpe udviklingspotentiale,

der er i landbruget, og

de løsninger på samfundets

problemer, som erhvervet kan

byde ind med.

Alle de gode historier skal

frem i lyset, så alle - også

kritikerne - kan få øje på, at

landbruget har noget at bidrage

med og at et effektivt landbrug

godt kan gå hånd i hånd med

et godt miljø.

Løsninger til fælles gavn

850 til DLMØ’s møder om natur- og vandplaner

Af Jens Gammelgaard, formand

DLMØ og Helge Kjær Sørensen,

sekretariatschef DLMØ

En række informationsmøder

om vand- og naturplanerne,

som DLMØ har

afholdt de seneste fire

uger er forbi. Her deltog

godt 850 af foreningernes

medlemmer samt rådgivningskonsulenter

og lokale

politikere for at debattere

de øgede krav om reducering

af kvælstof og fosfor

samt oprettelse af mere

natur.

DLMØ – Dansk Landbrug

Midt-Østjylland – er sammenslutningen

af otte lokale

landboorganisationer fra det

midt- og østjyske og varetager

således knap 5000 landmænds

erhvervspolitiske interesser.

Regeringen har fremlagt

forslag til vand- og naturplaner,

der skal være med

til at reducere mængden af

kvælstof langs kysterne med

19.000 tons inden 2015. For

de første 9.000 tons er der

fundet forslag til virkemidler,

mens de sidste 10.000 tons er

sendt i udvalgsbehandling. Et

udvalg nedsat af regeringen er

derfor lige nu i gang med at

lave analyser af tidsplan, virkemidler

og metoder i andre

europæiske lande.

Iflg. regeringen skal kvælstofreduktionen

bl.a. ske ved

at øge danske landmænds

samlede efterafgrøder med

190.000 ha. For visse landmænd

kan det komme til at

betyde en øget mængde af

efterafgrøder med op til 44

pct.. Dels som følge af vand-

og naturplanerne dels som

led i en miljøgodkendelse.

Det er et helt uacceptabelt

højt niveau for efterafgrøder,

der kan koste livet for mange

landbrug.

Find andre værktøjer

Derfor foreslår vi, at der

findes alternativer til efterafgrøder.

Der bør laves

en værktøjskasse, hvor den

enkelte landmand kan vælge

det værktøj, der passer bedst

til hans bedrift. En løsning

kunne bl.a. være at etablere

de såkaldte mini-vådområder,

hvor DLMØ i samarbejde

med bl.a. Århus Universitet

for tiden kører flere forsøgs-

projekter. Andre muligheder

kunne være mellemafgrøder,

energipil, biogas, forædling af

vintersæd m.m.

Også i selve fjorden er der

forskningsprojekter i gang for

at finde alternative løsninger

til at mindske kvælstofudledningen.

Her arbejdes bl.a.

i at etablere stenrev og øge

produktionen af muslinger,

tang og alger, der er eksperter

i at rense vandet for kvælstof

og fosfor.

Alternativer til efterafgrøder

vil indgå i det overordnede

høringssvar, som DLMØ

for øjeblikket arbejder på.

Men vi vil også stærkt

anbefale, at vores medlemmer

selv laver høringssvar for eget

landbrug. Gerne i samarbejde

med kommunen.


22. februar 2011 Debat · Nyheder

Det mener jeg

Praktikanten, som var

mere end det...

Af Ida Marie Lützhøft

& Mikael Hansen, Hørning

En mandag i september

2010 ankom en flok elever

med toget fra Sankt Petri

Skolen i København til

stationen i Skanderborg.

De skulle på en uges landbrugspraktik

i det østjyske.

Én af dem, en pige ved navn

Anne Sofie skulle bo hos os

og være med i den daglige

drift på Hedegården.

Turen fra stationen gik

direkte til stalden, så der var

ikke tale om nogen blid overgang

fra skolegangen i det

indre København til lugten af

gris på staldgangen. Der var

dog ingen slinger i valsen hos

vores nye praktikant.

Smil - og sved på panden

Allerede den første dag blev

hun kastet ud i flytningen af

slagtesvin og klarede det uden

blå mærker men stod i stedet

med et stort smil og sved på

panden, da hun blev hentet

efter endt arbejdsdag i stalden.

Herefter gik turen hjem til

vores bopæl Jægersborg, hvor

det blev til en ridetur på en af

hestene. I første omgang sagde

Anne Sofie nej til en tur i

galop ud over stubmarkerne,

men inden vi nåede hjem,

blev det alligevel til et par

runder i fuld galop, og endnu

en gang var smilet stort.

De følgende dage bød på

flere nye udfordringer, som

alle blev klaret i flot stil. Selv

en tur på andejagt i silende

regn og rengøring af vildtet

efterfølgende tog ikke

modet fra Anne Sofie, snarere

tværtimod.

En ”rigtig” elev

Således var det ikke rigtig

en praktikant, vi havde med

til det fælles arrangement

torsdag aften, hvor alle elever,

praktikværter og nogle ekstra

ildsjæle var med. Nej det var

nærmere en rigtig landbrugselev,

som både havde fået flair

for at bringe de små grise til

verden, tage sig af dem i deres

Klar til en indsats

for kvægbrugerne

Uffe Bie stiller op til Landbrug&Fødevarer, Kvæg

Uffe Bie, Ejstrupholm,

stiller op til bestyrelsen

for Landbrug&Fødevarer,

Kvæg, på Kvægkongressen

den 28. februar og 1.

marts i Herning.

- Fra LRØ’s kvægudvalgs

side vil vi gerne opfordre

områdets mælkeproducenter

til at møde op i Herning og

stemme på Uffe Bie, siger

formanden for LRØ’s kvægudvalg,

Ole Jespersen, Glud.

- Det er vigtigt at få folk

ind, der brænder for sagen, og

det ved vi, han gør. Samtidig

har han en erfaring inden for

det organisatoriske arbejde,

som er vigtig. Hvis man

ønsker en lokal repræsen-

tant, der kan være talerør for

områdets mælkeproducenter,

kan jeg kun opfordre til at

man møder op og gør sin

indflydelse gældende, siger

Ole Jespersen.

Han tilføjer, at der vil være

masser af spændende indlæg

og faglige input på Kvægkongressen,

og at man kan være

sikker på at få ny inspiration

med hjem.

Vil arbejde for helheden

Uffe Bie sidder i bestyrelsen

for Østjysk Landboforening

og i bestyrelsen

for LRØ. Han er formand

for økologisektionen i

Landbrug&Fødevarer

og i bestyrelsen for

Landbrug&Fødevarer på

landsplan. Han har tidligere

siddet i bestyrelsen for Dansk

Kvæg, nemlig i perioden fra

2007-09.

- Jeg er parat til en indsats i

Landbrug&Fødevarer, Kvæg,

og jeg mener, det vil give god

sammenhæng til de ting, jeg i

forvejen er med i.

- Det er vigtigt, økologien

kommer med i

Landbrug&Fødevarer, Kvæg,

da 10 procent af mælkeproduktionen

i Danmark er økologisk.

Mange beslutninger

træffes ud fra den konventionelle

produktion, men vi

skal også have det økologiske

aspekt med.

- Jeg skal dog ikke alene arbejde

for økologerne, hvis jeg

bliver valgt, men for helhe-

opvækst og passe godt på

mødrene.

Fredag blev en kort dag i

stalden, da alle skulle hjem

med toget til København

igen. Men inden afrejse nåede

Anne Sofie at få en lille tur

i den for hende noget store

traktor. Herefter blev bilen

pakket, og vi fulgte begge

Anne Sofie til perronen i

Skanderborg, hvor hun med

en lille pakke fra os i hånden

stolt fortalte de andre om

opholdet hos sin familie.

En dejlig afslutning oven

på en uge med mange smil

og mange gode oplevelser,

som vi aldrig vil glemme – og

Anne Sofie vil nok heller

ikke.

Igen i 2011 kommer der

praktikanter til det østjyske

område. Så til alle jer ude på

bedrifterne; grib chancen og

gør plads til en ekstra i familien

en lille uges tid. Det giver

god mening at være sammen

med en praktikant, som er

mere end det...

den, og der er mange områder,

hvor vi arbejder med det

samme sigte. Der skal være

plads til begge produktionsformer,

vi skal samarbejde, og

det kan være en styrke.

Alle kan stemme

I forbindelse med valghandlingen

er der ikke længere

delegerede, og det betyder,

at alle kan stemme. Der skal

stemmes efter prioriteringsmetoden,

hvilket betyder, at

den man ønsker valgt, skal stå

øverst.

De 5-600, der ventes at

møde op, skal vælge fire fra

landboforeninger og to fra

familiebruget. (let.)

meninger

Hvorfor traktorkørsel og

stormøde?

Hans Henrik Ahlgreen-

Ussing, Tirsbæk v. Vejle:

- Traktorkørslen er et

blikfang, ikke en egentlig

demonstration. Vi vil gøre

opmærksom på, at Grøn

Vækst er en stor hindring

for at drive landbrug i

Danmark. Grøn Vækst

lukker landbrug og sender

arbejdspladser til udlandet.

Henrik Spetzler, Yding:

- Vi har brug for at markere

vores modstand mod

vandplaner og Grøn Vækst.

Jeg tror, det kan være med

til at skabe forståelse, at vi

rykker ud på den måde, og

det er mit håb, at det vil

være med til at trække i

den rigtige retning.

Jacob Carlsen,

St. Velling:

- Det er vigtigt, vi landmænd

står sammen og viser

vores utilfredshed med

de stramninger, landbruget

udsættes for. Der skal

være plads til et landbrug

fremover, det budskab får

vi ud, og vi får selv vigtig

information på mødet.

Thomas Birkedal,

Holstebro:

- Det er åbenbart den

eneste måde, vi kan få vist,

at vi er her, og at landbruget

har brug for nogle

bedre betingelser. Det er

en påmindelse om, at vi

også yder vores til samfundet.

Jeg håber, det giver

respekt og forståelse.

3


4 Aktuelt portræt · Nyheder

22. februar 2011

Aktuelt portræt

Modspil til kunder i udvikling

For virksomhedsøkonom

Laurs Peder Laursen har

udviklingen fra regnskabskonsulent

til sparringspartner

med fokus på strategi,

virksomhedsudvikling og

nye forretningsområder

været spændende og

udfordrende.

Ligesom landbruget og

landmændene har undergået

en stor forandring i de 25 år,

han har været med, har hans

job og virke også forandret sig

betydeligt.

- Landbruget har gennemgået

en strukturudvikling og

har givet mig mulighed for

at være med i en spændende

proces, først i landboforeningen,

dernæst i ØLR og nu

Af socialkonsulent Solvejg Høj,

tlf. 4036 8788, mail: soh@post.

tele.dk. www.solvejghoj.dk

Jeg får konstant spørgsmålet:

Har du travlt med at

snakke med folk, som har

økonomisk krise? Og næst:

Hvad kan du gøre for dem?

Det står jo fast, at jeg ikke

har evner til at hjælpe på

økonomien. Men ét er jo en

presset økonomi, noget andet

er hvordan man har det.

Som regel kommer jeg ud

til en familie, hvor specielt

landmanden har søvnproblemer

og ofte også et noget

ændret sindelag. Han er

måske opfarende, grædende,

indadvendt, hidsig eller andet.

Ægtefællen forsøger at holde

humøret oppe på hele familien.

Hun har det skidt på en

anden måde.

Ofte har familien ikke

fortalt nogen om den klemte

økonomiske situation.

Det er jo ikke så underligt,

at frygten for fremtiden sætter

det gode humør på stand

by. Men uanset, hvad man

frygter, gælder det jo også, at

man skal kæmpe for det, man

LRØ. En udvikling som har

gjort, at jeg har kunnet udvikle

mig i jobbet, hvilket har

betydet meget for mig.

49-årige Laurs Peder

Laursen har til sommer 25 års

jubilæum i LRØ. Han stammer

fra en gård på Hovedgård-kanten,

og han valgte

landbruget og fik det grønne

bevis, som han ønskede at

bygge mere på.

Efter endt uddannelse på

Vejlby Landbrugsskole som

tekniker med økonomi som

speciale blev han ansat på

Landskontoret for Økonomi,

og efter et halvt års tid

skiftede han til Hads Herreds

Landboforening i Odder.

Kontakten til landmændene

spillede en stor rolle for ham,

har kært. Og det er jo mere

end gården!

Tal om det

Når vi mennesker har problemer

hjælper det at tale

med nogen om det. Ikke med

hvem som helst, men med

nogen man holder af. Det skal

også være nogen, som kan

rumme ens bekymring og

som kan håndtere fortrolighed

– selvfølgelig.

Ofte, når jeg besøger en

familie første gang, har alle

det rigtig skidt. Næste gang,

hvor man har valgt at tale

med familie og gode venner

om problemet, går det bedre.

Ikke med økonomien, men

med at bære det.

Landmanden synes ofte at

nogen behandler ham skidt.

Det er ydmygende at skulle

have et fornuftigt samarbejde

med vedkommende fordi ens

skæbne er i den persons hænder.

Handlefriheden er væk,

værdigheden næsten ikke til

at få øje på, når andre bestemmer

hvilke regninger man må

betale og hvornår.

Vrede rettet mod den

konkrete person ødelægger

meget. Landmanden har lyst

til at råbe sin vrede ”lige i ansigtet”

på vedkommende, men

og han var glad for at få den

direkte kundekontakt. Han

lagde ud med 130 kunder, og

han lavede selv alle regnskaberne.

Dengang konterede

assistenterne, og konsulenten

gjorde regnskaberne op. Hans

primære arbejdsfelt var rent

rådgivningsmæssigt koncentreret

omkring det skattemæssige.

At gøre en forskel

Op gennem 90’erne tog

strukturudviklingen for alvor

fart, og der kom gradvist

mere rådgivning, mere sparring

og flere ad-hoc-opgaver.

En udvikling, der fortsatte op

gennem årene.

- Det passede mig godt,

for det er netop strategien

Sæt ord på krisen

Vigtigt at tale om det, hvis man har ondt i økonomien

så går alt itu. En vrede kan

faktisk godt blive nemmere at

leve med hvis man taler - eller

skriver - den ud. Ikke til

personen, men på anden vis.

Måske i et brev, som aldrig

sendes. Måske ved at råbe

ud over marken hvor gal og

ydmyget man er. Det afstresser

og gør en mere samlet ved

mødet med personen, at man

har fået sagt sin mening.

Værktøjet

Når nogen kommer til en

med et problem, er det jo

en ære. Det gælder under

samtalen om at hjælpe med

at bære det svære. At lytte

ind til, hvordan familien har

det. For nogen kan det være

vanskeligt blot at rumme et

andet menneskes store sorg

og bekymring. Fristelsen til

at udtænke alverdens løsninger

og til at snakke om

dem ligger lige for. Det er en

faldgrube for mange.

Det kan jo godt være, du

har en god idé, men lad den

ikke fylde for meget.

Fremtiden

Som regel tør landmanden

ikke tænke på en fremtid

uden gård. Den ser sort ud.

Han siger, at han ”ikke kan

og udviklingen, jeg brænder

for. Dét, at gøre en forskel

for kunden, betyder meget

for mig i mit daglige arbejde,

uanset om det er et stort eller

lille landbrug og om det er

udvikling eller afvikling, der

er fokus på.

Udviklingen fortsatte, og

landbrugene blev mere og

mere komplekse. Nye forretningsområder

blev en naturlig

ting for mange landmænd,

og det betød, at der skulle

rådgives i forbindelse med

etablering i udland, vindmøller,

forskellige investeringer,

selskaber og brugen af nye

finansielle instrumenter.

- Kunderne har i dag gang

i mange ting, og som rådgiver

gælder det hele tiden om

andet” end landbrug. Selvtilliden

er i bund. Ægtefællen

synes godt de kan snakke lidt

om, hvad han eventuelt skal

arbejde med. Men det nægter

han. Det er ikke så svært at

forstå - for i en krise er der

meget mentalt arbejde at

gøre. Først, når det er gjort,

kan man tage afsæt i en ny

identitet.

Det er vigtigt at huske på

dette, for i det lange svære

forløb i en økonomisk krise,

bliver der ikke taget hensyn

til, hvordan man som menneske

tackler sin krise bedst.

Man skal fremstå handlekraftig

og klarttænkende. Det er

næsten umuligt. Og derfor

er det også vigtigt, at dele sin

bekymring med både familie

og kompetente venner.

Ring eller skriv

Det er en hjælp at snakke om

det. Flere i samme situation

har faktisk dannet en gruppe,

hvor der udveksles erfaringer

hen over alle de vanskelige

emner den økonomiske krise

medfører. Både for erhvervet,

landmanden og hans familie.

Ring til mig, eller skriv.

Medlemmer kan gratis bruge

min assistance.

at flytte sig sammen med

kunden. Vi kan hjælpe med

at give et modspil, så de er

klar over muligheder og risici,

men vi har ikke det endelige

facit.

For Laurs Peder Laursen

var det helt naturligt at kaste

sig over udfordringen som

virksomhedsøkonom i LRØ,

da muligheden opstod fra

årsskiftet. Han er en del af et

team på fem, der skal arbejde

med specialiserede komplekse

opgaver, f.eks. i forbindelse

med generationsskifter, nye

organisationsformer og andet.

En udfordring, han ser meget

frem til.

Laurs Peder Laursen bor på

en landbrugsejendom i Solbjerg

sammen med sin kone,

LRØ’s fagudvalg skal

nedlægges, og arbejdet i

repræsentantskabet skal

i stedet opprioriteres.

Det er, hvad LRØ’s bestyrelse

har drøftet og lægger

op til, og sagen skal behandles

på repræsentantskabsmødet

den 25. februar.

I forbindelse med indstillingen

fra LRØ’s bestyrelse

er det årlige årsmøde aflyst.

Det plejer at finde sted i

begyndelsen af februar, men

i år er det afløst af en række

faglige møder.

Den 4. februar var der

således økonomikonference

med 200 deltagere., og der

holdes et plantefagligt møde

Laurs Peder Laursen

Nedlægger

fagudvalg

Hanne, der er køkkenleder i

en daginstitution. Parret har

tre børn, 23-årige Kasper, der

læser til lærer, Signe på 21 år,

der er social- og sundhedshjælper

og 19-årige Mads, der

går på gymnasiet.

Fritiden bruges bl.a. på

cykling, han holder sig ikke

tilbage for at cykle de 30 km.

på arbejde, samt badminton et

par gange om ugen. Sommerferien

går gerne til Sydeuropa

med campingvognen, hvor

friluftslivet nydes. (let.)

Repræsentantskabet opprioriteres

den 7. marts og en kvægkonference

den 15. marts.

Svinerådgivningen holder

fagligt møde senere i foråret.

- Vi lægger op til en

ny organisationsform og

struktur, hvor vi i højere

grad end før gør repræsentantskabet

til ambassadører

for den faglige rådgivning,

siger LRØ’s formand, Finn

Pedersen og tilføjer, at der

lægges op til fire årlige

repræsentantskabsmøder.

- Vi vil i dette forum have

fokus på den faglige udvikling

i virksomheden, og vi

vil samtidig sænke udgiften

til det folkevalgte system,

siger han. (let.)

DEN MODERNE LANDMAND

VÆLGER EN LØSNING FRA:

Kjell Nielsen A/S

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80

www.kjellnielsen.dk

Vi tilbyder det bedste indenfor:

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION

STALDINVENTAR · FODERANLÆG

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.


22. februar 2011 Økonomikonference

Vil sidestilles med resten af EU

200 landmænd til økonomikonference i LandbrugetsHus

Af Lene Tingleff

- Landbruget i Danmark

skal have de samme vilkår

som resten af EU. Det

betyder, at vi skal indføre

nye regler om vand- og

naturplaner og at reglerne

skal indarbejdes i samme

takt som i de øvrige lande.

Søren Clausen og Carsten Kragh Paulsen.

Det sagde Ole Larsen, formand

for LRØ’s økonomiudvalg,

på en økonomikonference

i LandbrugetsHus den

3. februar med 200 deltagere.

- Det er sund fornuft og

det vil gøre, at det forspring

som vi har lige nu på mange

områder, vil give os luft, som

vi i den grad har brug for.

Den aktuelle krise fyldte

meget på mødet, hvor de

første regnskabstal for 2010

og prognoserne for 2011 blev

gennemgået.

- Landbrugets situation er

alvorlig, men man kan tvivle

på, om det er gået op for alle

beslutningstagere.

Bidrager positivt

Ole Larsen nævnte en analyse

fra finansministeriet som

viser, at den danske handelsbalance

ville blive forværret

med 40 mia. kr. om året uden

landbruget og at landbruget

suverænt bidrager mest

til Danmarks indtjening i

udlandet.

- Dem der påstår, at landbruget

ikke betyder noget

for dansk økonomi og giver

udtryk for, at vi nærmest er

en belastning, skal enten have

en ny regnemaskine eller have

Bedre indtjening for

mælkeproduktion

Der er dog fortsat et stykke til acceptabel indtjening

Regnskaberne for 2010

viser klar forbedring i

forhold til katastrofeåret

2009, udtaler driftsøkonomikonsulent

Søren Clausen,

LRØ, efter gennemgang

af regnskaber for 44

mælkeproducenter.

- Resultatet efter renter blev

sølle 4.000 kr. Der blev slet

ikke overskud til dækning af

ejeraflønning eller privatforbrug.

Bedrifterne har i gennemsnit

185 årskøer og der

drives 164 ha.

Dækningsbidraget steg

med 1.250.000 kr. i forhold

til 2009. Den 30 øre højere

mælkepris, bedre kødpris og

for året som helhed stabile

foderpriser var årsagen til den

store fremgang.

Ud over stigende produktpriser

fortsætter mælkeproducenterne

også med at

forbedre produktiviteten.

Dækningsbidraget pr.

kg mælk blev på 1,07 kr./

kg. – en fordobling i forhold

til 2009. Det er naturligvis

primært den højere mælkepris

på 0,30 kr., men også en

fremgang på tilvækstværdien

på 0,13 kr. der slår igennem.

Kapacitetsomkostningerne

steg samlet med 7 %. Resultatet

af primær drift blev

556.000 kr. – en fremgang på

1.100.000 kr.!

Lavt renteniveau

Det lave renteniveau betød,

at der lige netop var dækning

for finansieringsomkostningerne

med et plus på 4.000

kr. Det skal holdes op mod

at renterne faktisk faldt med

246.000 kr. pr bedrift. I 2010

er de fleste mælkeproducenter

ude af valutalån og der er heller

ikke mange tilbage med

investeringskreditter m.v.

Investeringerne er reduceret

markant de seneste år. I

2010 blev der investeret for

1.069.000 kr. og til sammenligning

investerede mælke-

producenterne i 2008 for

3.500.000 kr.

Stabil mælkepris

Prognosen for 2011 tager udgangspunkt

i en forventning

om stabil mælkepris og fortsat

stigning på kødprisen. Det giver

basis for højere dækningsbidrag,

men omvendt giver

udviklingen i foderpriserne

anledning til bekymring.

Renten forventes at holde

sig på nuværende lave niveau

i 2011. Langt de fleste lån i

realkredit er i variabel rente

på 1 årig basis, hvor renten

blev låst i december.

Resultatet i 2011 efter renter

forventes på 294.000 kr.,

umiddelbart en flot fremgang

i forhold til de seneste år, men

et beskedent beløb til aflønning

af ejerens ofte meget

betydelige arbejdsindsats, siger

Søren Clausen.

skolepengene tilbage. Men

vi skal have nogle vilkår at

producere under, som gør at

den enkelte landmand kan og

vil bruge sit liv på projektet.

Der skal være mulighed for

en indtjening, som afspejler

indsats og risiko.

Væk med kontrol

Ole Larsen sagde, at landbruget

skal have et forståeligt og

rimeligt regelsæt.

- Væk med al den nidkære

kontrol, som i den grad generer

mange landmænd som

overordnet set har rigtig godt

styr på tingene men som fanges

i et uoverskueligt regelsæt,

hvor bagatelgrænser er en by

i Rusland.

- Lad os dog passe vores

bedrifter og vis os lidt tillid og

gå så efter de overtrædelser,

som betyder noget i forhold til

dyrevelfærd miljø og så videre.

Driftsresultatet steg til ca.

0 i et år hvor de danske

svineproducenter blev

konfronteret med flere

betydende udfordringer,

blandt andet stigninger

i foderpriserne sidst på

året.

- Med store underskud i

bagagen fra de foregående år,

var det for mange svineproducenter

nødvendigt med en

markant fremgang i indtjeningen

i 2010, hvis troen

på fremtiden skulle bevares.

Og som en selvforstærkende

proces medførte de tidligere

års utilfredsstillende resultater

en opstramning i kravene

til indtjening og adgang til

kapital fra kreditgiverne, udtaler

chefkonsulent Carsten

Kragh Paulsen, LRØ.

Stigende dækningsbidrag

De første opgørelser af

regnskaber for 2010 viser, at

dækningsbidraget samlet steg

med ca. 900.000 kr. ligeligt

Jens Skærlund og Ole Larsen.

Erhvervsøkonomisk chef,

Klaus Kaiser, Videncenter

for Landbrug, kom med en

aktuel ”vejrudsigt” for dansk

landbrug. Han talte bl.a. om

jordpriserne, som er faldet

med 26 procent fra 2008 til

2010.

- Spørgsmålet er om bunden

er nået, hvad mener I, lød

det fra cheføkonomen, der

spurgte de 200 landmænd,

fordelt mellem mark og svin.

For svineproduktionen

steg afregningsprisen på

svinekød med 50 øre pr. kg

inklusiv efterbetaling, og

foderpriserne kunne for året

som helhed næsten holdes

i ro. Dette kombineret med

lidt højere statuspriser ved

årets udgang gav stigningen i

dækningsbidraget.

Stigningen i dækningsbidraget

fra marken findes

primært i et højere bruttoudbytte

- højere priser og

statusværdier.

Samlet nås et dækningsbidrag

på ca. 3.5 mio. kr. fortæller

chefkonsulent Carsten

Kragh Paulsen.

Med stigende dækningsbidrag

og beskedne stigninger

på kapacitetsomkostningerne

nås en fremgang i resultat

af primær drift på omkring

800.000 kr.

Ikke tilfredsstillende

Renteudgifterne inklusiv

realiserede kursreguleringer

5

hvordan de så på jordprisernes

udvikling det kommende

år og inden for en horisont

på fem år.

Svaret blev givet ved

håndsoprækning, og de fleste

i salen troede på uændrede

jordpriser både om et år og

inden for fem år.

- I er nok lidt mere optimistiske

end jeg, sagde han.

Hård tid for

svineproducenter

Store underskud i bagagen fra de sidste år gør det vanskeligt

på gælden faldt med godt

400 tkr. til ca. 1 mio. kr. som

følge af fald i de korte renter.

Med resultatet fra den

primære drift og EUstøtten

blev der netop nok

til at dække årets renter og

forpagtningsudgifter, således

at resultatet efter finansiering

for svineproducenterne i år

2010 vil ligge omkring et 0.

Resultatet er således

væsentligt bedre end underskuddet

på 1,2 mio. kr.

året før, men ikke tilfredsstillende,

udtaler Carsten Kragh

Paulsen.

Også svært i 2011

I prognosen for år 2011

forventes dækningsbidraget

stort set uændret i forhold

til 2010.

Kapacitetsomkostningerne

inkl. afskrivninger ventes

fortsat holdt på et lavt niveau,

da der i 2011 fortsat er

ekstrem fokus på at optimere

bundlinjeresultatet uden

investeringer.


6 Stormøde

22. februar 2011

Spiller hasard med dansk landbrug

Protesterende landmænd vil have Grøn Vækst taget af bordet

Af Lene Tingleff

- Grøn Vækst vil belaste

hvert landbrug med store

ekstra byrder, der for landbrugsfamilier

vil betyde

et definitivt stop for deres

mulighed for at fortsætte

i erhvervet. En gennemførelse

af planerne vil være

at spille hasard med det

vigtigste valutaindtjenende

erhverv i Danmark.

Sådan lød budskabet fra de

650 landmænd, der den 4.

februar deltog i stormødet på

Bygholm Landbrugsskole.

På mødet blev der vedtaget

en resolution:

- Vi udtrykker vores

skarpeste kritik af Grøn

Vækst. Det vil give yderligere

begrænsninger af vores

muligheder for at skabe et

levedygtigt erhverv, som

fortsat kan bidrage til samfundsøkonomien

med store

eksportindtægter og tusindvis

af arbejdspladser, og som selv

kan forrente sin gæld.

- Vi forventer, at regeringen

tager Grøn Vækst-forslaget af

bordet, lød budskabet.

I panelet sad agronom

Claus Madsen, AgroPro,

planteproduktionskonsulent

Børge Nielsen, LRØ,

chefkonsulent Leif Knudsen,

Videncenter for Landbrug,

svineproducent Henrik

Enderlein, studerende Anne

Tværsig Olesen, forbundsformand

i NNF, Ole Wehlast

og transportminister Hans

Christian Schmidt, Venstre.

Folketingsmedlem Anders

Samuelsen, Liberal Alliancen,

skulle have været i panelet,

men blev afløst af sin søster,

Mette Bock, folketingskandi-

dat for LA. Han kom dog til

mødet senere.

Som en bil uden benzin

Claus Madsen lagde ud med

at konstatere, at Grøn Vækst

er politik uden konsekvensberegninger

og at politikerne

ikke ved, hvad det drejer sig

om.

- Landbrug uden kvælstof

er som en bil uden benzin.

Hvorfor går Danmark enegang,

det her er konkurrenceforvridende

og ødelæggende

for dansk landbrug. Vi har en

høring, men alligevel er noget

af det allerede sat i gang. Det

er et paradoks. Man kunne

sagtens have indført nogle

vandplaner uden så drastiske

løsninger.

Børge Nielsen gav et

historisk rids over Vandplaner

og andre tiltag, som er indført

for at reducere kvælstofudvaskning.

- Indføres vandplanerne

vil landbruget have reduceret

kvælstofudvaskningen med 71

procent.

- Hvorfor går det her så

galt? Det gør det bl.a. fordi

der ikke har været sparring

med landbruget og fordi

omkostningerne er vurderet

meget lavt. Landmændene vil

gerne være kvælstofeffektive,

men værktøjskassen er ikke

færdigudviklet. Der mangler

forskning og forsøg. Desuden

har der ikke været nogen reel

samtænkning af vandplaner

og landbruget som energileverandør.

Andre virkemidler

Leif Knudsen sagde, at det er

ekstremt afgørende, om der

skal reduceres med 9.000 tons

eller om de 10.000 kommer

til senere. Spørgsmålet er, om

Traktorerne var linet op på alle arealer omkring Bygholm Landbrugsskole.

De mange landmænd samlet til stormøde i salen på Bygholm Landbrugsskole.

udgangspunktet og miljømålene

er rigtige.

- Efterafgrøderne er effektive

men blokerer for en

vinterafgrøde og der er uløste

problemer med mellemafgrøder.

Alternativet kan være

tidlig såning af vinterhvede

og halmnedmuldning, begge

tiltag bør tælle på niveau

med mellemafgrøder. Og så

bør man samtidig kombinere

med energiproduktion. Min

konklusion er, at efterafgrødekravet

bør erstattes med

andre virkemidler.

Henrik Enderlein kaldte

det sidste udkald.

- Landbruget vil gerne

miljø, men det skal give en

mening. Og vi har ikke et

afkast til at betale med.

- Vi vil have Grøn Vækst og

vandplaner af bordet. Vi ønsker

ikke tilskud, vi ønsker en

forsvarlig politik. Vil står ved

vores gæld, men vi vil have

ordentlige rammebetingelser.

Vi har ikke brug for mere

tom snak.

NNF-opbakning

Forbundsformand Ole Wehlast,

NNF, sagde, at hans medlemmer

har en fælles interesse

med landbruget.

- Hvor var mine medlemmer,

hvis svineproduktionen

forsvandt og der ikke blev

leveret mælk til mejeriet? Vi

er ikke modstandere. Danmark

har gode betingelser

for at producere fødevarer, og

det har vi en forpligtelse til at

udnytte.

Mette Bock sagde, at Grøn

Vækst får landbruget til at

tippe ud over kanten.

- Det vil være et stort tab

for Danmark, hvis landbruget

rykker ud af landet, og vi vil

gøre hvad vi kan, for at støtte

op.

Samme budskab lød fra

Anders Samuelsen:

- Vi har et erhverv, der

er sindssygt vigtigt. Der

er begyndt at komme en

bevægelse, der kan se det her,

men den er ikke kommet af

sig selv.

Sammenhold

Den efterfølgende diskussion

kom i høj grad til at dreje sig

om, hvem der har det politiske

ansvar og hvordan der skal

arbejdes for at påvirke tingene

i en anden retning.

Formanden for Østjysk Landboforening, Finn Pedersen, bød velkommen.

Trods skarpe indlæg og

kritiske røster var det et

gennemgående tema, at det

er vigtigt at stå sammen og i

fællesskab gøre en indsats for

at få tingene ændret.

Jens Ejner Christensen,

formand for Vejle-Fredericia

Landboforening, fik den sidste

bemærkning. Han fremhævede

landbrugets nye imagekampagne

som afgørende

vigtig for at skabe forståelse.

- Vores aktion handler ikke

om, at vi ikke vil arbejde.

Den handler om, at vi gerne

vil levere vækst, men vi har

nået en grænse, sagde han.


22. februar 2011 Stormøde

To verdener - hvert sit syn

Studerende Anne Tværsig Olesen: Har mit fødehjem en fremtid?

- Den offentlige debat

gør fejlagtigt landbrug og

miljø til modstandere, og

landbruget har ikke været

gode nok til at kommunikere,

at de ikke vil drive

landbrug på bekostning af

naturen men i pagt med

naturen.

Det sagde studerende Anne

Tværsig Olesen på stormødet,

hvor hun holdt indlæg over

temaet: ”Har mit fødehjem

en fremtid som landbrug”.

- Det handler ikke om, at

landbruget vil tjene penge

Minister:

Måske udsættelse

Hans Christian Smith vil ikke udelukke en udsættelse af

dele af Grøn Vækst planerne

Selv om transportminister

Hans Chr. Smith ikke kunne

give konkrete løfter til

landmændene på stormødet

i Horsens, åbnede

han op for muligheden af

en udsættelse af dele af

Grøn Vækst-planerne til

2027.

Først slog han fast, at den

del af planerne, som handler

om reduktion af 10.000 tons

kvælstof, ikke bare er ”skudt

til hjørne” men ”parkeret”.

- Og det er ikke en tilfældighed,

at jeg bruger dette

udtryk. De 10.000 tons er

www.ju.dk

på bekostning af miljøet. Det

handler heller ikke om, at

landmænd pr. definition er

sure over restriktioner. Det

handler om, at restriktionerne

nu har nået et punkt, hvor de

ikke giver mening.

Anne Tværsig Olesen er fra

Hornsyld og er i gang med

en kandidat i kommunikation

på Aalborg Universitetet.

- Jeg står her i dag på

vegne af min bror, som er en

nyuddannet agrarøkonom

og fagligt dygtig landmænd.

Han har hele sit liv villet være

landmænd. Han har drømt

sat ud af spil, og hvis det viser

sig, at beregningerne skal

laves helt om, bliver resultatet

formentlig også et helt

andet. I skal være tilfredse

med, at de 10.000 tons er

parkeret, således vi nu har

9.000 tons tilbage. Og så skal

vi huske på, at oppositionen

netop har meldt ud, at de vil

reducere kvælstofudledningen

med 30.000 tons. Det er

dét, vi er oppe imod.

- Vi skal have kigget på

ålegræsværktøjet. At vi måler

med noget, som professorer

og andre siger, er uegnet, er

ikke holdbart.

om at drive vores forældres

landbrug videre. Og han har

haft spandevis af visioner om,

hvordan gården skulle drives.

- Men lige nu sidder han

på en mejetærsker i Australien

og overvejer, om han skal

glemme sine visioner. For

han kan ikke se en fremtid

som landmand og gårdejer

i Danmark. Han tror ikke

længere på det. Og han er

ikke den eneste nyuddannede

landmand, som har mistet

troen på en fremtid for dansk

landbrug.

- Dén tro er det danske

- Undtagelsestilstanden

2027 kan man vælge at

bruge, det er der andre i EU,

der har gjort. Jeg vil ikke

udelukke, at vi kan gøre det,

det er ikke en umulighed.

Men vi skal ville det politisk,

og det vil give stor larm.

- Vi kan ikke fjerne Grøn

Vækst. De 10.000 tons står,

hvor vi har parkeret dem, og

så går vi efter 2027. Dét, vi

har sat i gang, giver jo mere

end, vi troede. Det bliver en

stor udfordring, og vi kan

kun gøre det, hvis de borgerlige

partier står sammen,

sagde han. (let.)

- en klasse bedre!

Viden • Visioner • Venskaber

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder

• Virksomhedsleder • agrarøkonom

landbrug, det danske samfund

og ikke mindst de danske

politikere i samarbejde nødt

til at give dem igen.

Symbolpolitik

Anne Tværsig Olesen sagde,

at den byverden hun lever i

og dén verden, hendes familie

lever i, er vidt forskellige.

- Sådan behøvede det ikke

være – men sådan er det. Vi

står her i dag, fordi der føres

symbolpolitik og fordi politisk

korrekthed går forud for

biologisk korrekthed.

- Der er stemmer i at lave

Skæbnetime i

landbruget

Per Bardrum: Kulturkamp om dansk landbrug lige nu

- Skal Danmark fortsat

være et landbrugsland?

Det er vi nødt til at finde

ud af, for det er ved at

være sidste udkald. Erhvervet

og landbrugsfamilierne

er lige nu under et

urimeligt hårdt pres.

Det siger direktør Per Bardrum,

LRØ.

- Lige nu kører der en

kulturkamp i det danske samfund.

Kampen går på, om der

skal være plads til landbruget

eller om det skal afvikles.

Presset kommer fra alle sider

- både regering, befolkning

og kreditinstitutioner. Hvis

der fortsat skal være landbrug

i Danmark, skal der ske noget

her og nu, for vi er på vej

ud af et sidespor, og det går

stærkt.

Per Bardrum påpeger, at

mange af de rammebetingelser,

det danske samfund har

stillet op for landbruget de

sidste 10 år, er urimelige og

ofte helt uden mening.

- Efterhånden er det sådan,

at selv den mindste afvigelse

fra et regelsæt giver en straf,

der slet ikke står mål med

den forseelse, der er sket. Jeg

savner den sunde fornuft,

hvor det ikke blot handler om

grøn politik. Og det lyder

godt, når man som politiker

gør sig til miljøets redningsmand.

Men bare fordi det

hedder grønt, gavner det ikke

nødvendigvis miljøet. Og

bare fordi det lyder politisk

korrekt, er det ikke nødvendigvis

biologisk korrekt. (let.)

at krydse af i en boks med ja

eller nej.

- Ansvaret og selvstændigheden

er afløst af et regeltyranni,

der er ved at tage

modet fra alle landmænd. Tilliden

og respekten er gået af

fløjten, det har landmændene

det svært med.

Politik og følelser

Om den politiske situation

omkring landbruget siger Per

Bardrum, at oppositionen har

udnyttet, at Dansk Folkeparti

har sine synspunktet omkring

dyrevelfærd.

- Der træffes følelsesladede

beslutninger og det påvirker

den lovgivning, som landbrugserhvervet

skal efterleve.

Men set ud fra den praktiske

landmands synspunkt er det

dybt kompliceret at skulle

drive virksomhed ud fra sådanne

betingelser, der ofte er

uden hold i virkeligheden.

Sideløbende med de mange

krav, der stilles, bidrager

landbruget i høj grad til den

samlede samfundsøkonomi,

påpeger Per Bardrum.

- Der skabes hvert år danske

skattepligtige lønninger

på knap 36 mia. kr. som følge

af fødevareerhvervets produktion,

19 mia. kr. direkte fra

7

Anne Tværsig Olesen: For meget

symbolpolitik.

landbrugs- og fødevarevirksomhederne

og 17 mia. kr. fra

afledte støtteerhverv. Med et

skattetryk på 48,2 procent betyder

det, at der alene i 2009

gik 17,3 mia. kr. til statskassen

fra danske lønninger som

følge af fødevareproduktion i

Danmark. Så det er altså ikke

fordi landbruget ikke bidrager

med noget.

Forurener mindre

Samtidig viser helt nye tal fra

DMU, at landbruget producerer

mere og forurener

mindre.

- Mens kvælstofoverskuddet

i 1985 lå på indeks 100,

ligger det nu på indeks 42.

Det vil sige, at det er mere

end halveret på 25 år. Vi taler

her om forskellen på hvor

meget kvælstof, der bliver

tilført som gødning, og hvor

meget kvælstof planterne

fjerner. Fosforoverskuddet er

faldet endnu mere.

- Vi er nede på et lavt

niveau, og derfor bliver det

sværere at få kvælstofoverskuddet

til at falde yderligere,

hvilket landbruget lige nu

mærker i forbindelse med

Grøn Vækst. (let.)


8 Økonomi

22. februar 2011

LRØ afviser landmænds skattesnyd

Kun ganske få henvendelser fra SKAT

Af Lene Tingleff

SKAT’s udmelding om

at midtjyske landmænd

snyder i skat og har rod i

regnskaberne i større grad

end landmænd i resten af

Danmark er ikke noget,

LRØ på nogen måde kan

genkende.

- Vi tager skarpt afstand fra

påstanden om, at der er fejl

i over 40 procent af regnskaberne.

Det er milevidt

fra vores egen oplevelse, og

den tegner et uretfærdigt og

forkert billede af vores praksis

og af landmændenes adfærd,

siger skattekonsulent Anna

Boel, LRØ.

Hun oplyser, at SKAT kun

har henvendt sig til LRØ

vedrørende ganske få regn-

Nu kommer den nye

ejendomsvurdering

Relevant for alle ejere af landbrugsejendomme at overveje, om vurderingen

er retvisende

Af skattekonsulent Anna Boel,

tlf. 7658 7671,

e-mail: abo@lro.dk

I de seneste år har ejendomspriserne

generelt

været faldene og den nye

ejendomsvurdering skal

afspejle dette.

Handler du

efter dine mål?

Jeg hjælper dig med dine udfordringer,

så du får den produktion

og det arbejdsliv, du ønsker.

Gitte Børsting

Cert. Life-, Business-

og Stress Coach

Vestergade 19,

7600 Struer.

Tlf. 60 22 94 60

www.boerstingcoaching.dk

skaber, og at fejlprocenten

befinder sig på maksimalt en

til to procent.

- Det skal samtidig med i

billedet, at der kan være stor

usikkerhed om, hvordan man

overhovedet definerer en fejl.

- Noget er sort, og noget er

hvidt. Og så er der en gråzone,

hvor det er tilladt at prøve

tingene af inden for lovens

rammer. Men når det drejer

sig om skøn eller gråzoner,

SKAT har vurderet alle landbrugsejendomme

og andre

erhvervsejendomme pr. 1.

oktober 2010. Vurderingen

bliver sendt ud i februar/

marts måned 2011.

Ejendomsskatter

Ejendomsvurderingen bruges

i forbindelse med beregning

af ejendomsskatterne,

og skattestoppet har kun

begrænset indflydelse på ejendomsskatterne.Ejendomsskatten

er en væsentlig omkostning

for landmænd. Derfor

er det vigtigt at have fokus

på ejendomsvurderingen og

dermed ejendomsskatten.

Ejendomsvurderingen 1.

oktober 2010 får betydning

for ejendomsskatterne fra

2012

Er vurderingen rigtig?

Ejendomsvurderingen er et

skøn, som SKAT foretager

på grundlag af statistik over

ejendomspriserne i området.

Ud over dette lægges vægt på

individuelle forhold på den

enkelte ejendom.

Der er relevant for alle

ejere af landbrugsejendomme

at overveje, om vurderingen

evt. er for høj set i forhold

til, hvad ejendommen kan

sælges til. Hvis vurderingen

findes at være for høj i

forhold markedspris, kan der

være grund til at klage over

vurderingen. Der kan være

store penge at spare ved at få

kan man ikke sige, at der er

tale om fejl, og det kan meget

vel være dét, der er sket.

- I det omfang, vores

kunder ønsker at få prøvet

tingene af, gør vi det inden

for de regler, der er. Det er

vores arbejdsfelt og det er bl.a.

dét, vi er her for, siger Anna

Boel.

Høj standard

Virksomhedsøkonom Lars

nedbragt grundværdien eller

stuehusværdien.

Selvom en vurdering på

en landbrugsejendom er for

høj, og en klage medfører en

nedsættelse af vurderingen,

medfører det dog ikke nødvendigvis,

at ejendomsskatten

falder. Kun hvis grundværdien

nedsættes, vil det have

betydning for ejendomsskatten.

Hvis alene den såkaldte

forskelsværdi nedsættes får det

ikke betydning for grundskatten.

Ofte vil det netop være

forskelsværdien der ændres.

Du kan klage over vurderingen

pr. 1. oktober 2010

frem til den 1. juli 2011. Din

økonomikonsulent er gerne

behjælpelig med at påklage

ejendomsvurderingen.

Familiehandel

Ved en familiehandel godkender

SKAT umiddelbart en

overdragelsessum, der ligger

indenfor en pris af ejendomsvurderingen

+/- 15 procent

af seneste ejendomsvurdering.

En ejendom, der er vurderet

til 10 mio. kr., kan således

sælges for mellem 8,5 mio. kr.

og 11,5 mio. kr.

Faldet i vurdering giver

mulighed for overdragelse til

næste generation til en lavere

pris end tidligere. Men også

her bør man forholde sig

kritisk til den offentlige vurdering

og overveje, om den er

retvisende.

35

30

25

20

15

10

5

Boje siger, at LRØ er ISOcertificeret

på området og

arbejder efter et målrettet

kvalitetsstyringskoncept, som

omfatter skatteregnskaber og

årsrapporter.

- Vi lever op til en høj

standard, og generelt får vi ros

fra pengeinstitutter for vores

niveau. Vi henholder os altid

til lovgivningen og henviser

til det regelsæt, der findes

vedrørende skønsposter.

Nogle gange falder det ud,

som SKAT mener, men når

der rejses en sag, er det ikke

givet, at SKAT får ret, siger

Lars Boje og tilføjer, at der

arbejdes med et meget højt

dokumentationsniveau.

- Vi undrer os meget over

SKAT’s påstand, for vores

vedkommende har den på

ingen måde hold i virkeligheden,

påpeger de to LRØrådgivere.

Ejendomsskatten

falder

Fra 2011 er loftet over den

maksimale ejendomsskat nedsat

Ejendomsskatten

Ejendomsskatten

fa

Af skattekonsulent

en grundskyld på 7,2 pro-

Anna Boel, tlf. 7658 7671, millen i 2011. Til sam-

e-mail abo@lro.dk

menligning var promillen i

2010 12,3.

1

Ejendomsskatten for Skatteprocenten er

Af skattekonsulent Anna Boel, t

1 landbrug er nedsat fra dermed nedsat med ca. 40

og med 2011. Mange procentpoint.

Af skattekonsulent

I kommuner

Anna Boel, tlf. 765

Fra 2011 er loftet over den maksimale ejendomsskat ne

oplever et fald i ejen- med en grundskyldspro-

Fra

domsskatten

2011 er loftet

på 40

over den maksimale

mille, der er mindre

ejendomsskat

end

nedsat

procent Ejendomsskatten set i forhold til for de landbrug 22, er faldet større. er nedsat fra o

Ejendomsskatten året før.

ejendomsskatten for på landbrug 40 procent er nedsat set i forhold fra og mti

Eksempel:

ejendomsskatten Fra og med 2011 er på 40 Grundskat procent landbrugsjord set i forhold til åre

Fra og med 2011 er loftet over den maksimale ejendomsskat f

loftet over den maksimale 2010: . . . . . . 500 kr. pr. ha

Fra ejendomsskat og også med kaldet 2011 grundskyldspromillen

for er landbrug loftet over den Grundskat maksimale - er fastsat

landbrugsjord ejendomsskat til mere end for lan 22

også promillen i 2011. Til sammenligning var promillen i 2010 12,3

nedsat.

kaldet

Skatteprocenten I kommuner

grundskyldspromillen

hvor er dermed 2011:

- er

nedsat . .

fastsat

. . med . . 300

til

ca. kr.

mere

40 pr. procentpoint.

ha

end 22 (me

promillen i 2011. Til sammenligning var promillen i 2010 12,3.

ejendomsskattepromillen

Skatteprocenten 22, er faldet større. er dermed nedsat med ca. 40 procentpoint. I kom

– også kaldet grundskylds- Nedenfor vises grund-

22, er faldet større.

promillen Eksempel: - er fastsat til skyldspromillen i ske-

mere Grundskat end 22 (mellem landbrugsjord 23 2010: matisk 500 form kr. i pr. udvalgte

Eksempel:

ha

Grundskat

og Grundskat 34) skal

landbrugsjord

landbrug landbrugsjord betale

2010: 2011: kommuner.

500 kr. 300 pr. kr. ha pr. ha

Grundskat landbrugsjord 2011: 300 kr. pr. ha

Nedenfor vises grundskyldspromillen i skematisk form i udval

Nedenfor 35 vises grundskyldspromillen i skematisk form i udvalgte k

30

25

g

20

15

10

5

g

0

Hedensted Ikast/Brande Billund Herning Horsens Skanderborg Vejle Silkeborg Odder

0

Hedensted Ikast/Brande Billund Herning kommunens Horsens Skanderborg generelle grundskyldspromille Vejle Silkeborg Odder 2011

grundskyldspromille for landbrug 2011

kommunens grundskyldspromille generelle grundskyldspromille for landbrug 2010 2011

grundskyldspromille for landbrug 2011

grundskyldspromille for landbrug 2010


22. februar 2011 Økonomi

Grib muligheden

– få benchmarket dit regnskab

Vigtigt at have et sammenligningsgrundlag, når der skal findes indsatsområder

Af driftsøkonomikonsulent

Pernille Ræbild Olsen,

tlf. 7658 7525,

e-mail: pro@lro.dk

Den lave indtjening i

landbruget gør, at der er

behov for forsat fokus på

at forøge indtjeningen og

reducere omkostningerne.

Benchmarkings muligheden

i årsrapporten er blevet udvidet,

hvilket gør det muligt

at opnå mere specifikke

sammenligningsgrundlag med

andre landbrug, når indsats-

Arbejdet med fakturering

kan være en udfordring

for landbrug og mindre

virksomheder, hvor der i

dagligdagen er mange andre

opgaver, der trænger

sig på.

- Med bogføringssystemet

Ø90 Online bliver tingene

lettere og mere overskuelige,

siger overassistent Ellen Thomassen,

LRØ.

Hun fremhæver en række

fordele for kunden ved faktureringssystemet.

- Med fakturering kan der

sendes professionelle fakturaer

til kunden, de kan sendes som

e-faktura eller dannes som

områderne på bedriften skal

findes.

Pga. omlægningen til ny

årsrapport i 2009 var det ikke

muligt at få lavet sammenligningstal

for ens bedrift,

hvilket mange landmænd har

efterspurgt. Men nu er muligheden

igen tilstede endda

med flere forskellige sammenligningsmuligheder.

Analyser

I 2010 årsrapporten er det

muligt at få lavet forskellige

analyser af regnskabet f.eks.

finansierings sammensætning,

udvikling i nettoinvesteringer

og kapitaltilførsel osv.. Især

driftsgrensanalysen vil jeg

fremhæve, som en god analyse.

Her deles resultatopgørelsen

op i produktionens forskellige

driftsgrene f.eks. markbrug,

sohold og slagtesvin.

Resultatet fordeles ud på

de enkelte driftsgrene, og det

bliver muligt at få anskueliggjort,

om man tjener penge

på svineproduktionen og

markproduktionen individuelt.

Detailniveauet er højt,

og du kan f.eks. se, hvad dine

vedligeholdelsesomkostninger

er pr. slagtesvin.

Nyt program

De analyser, som du får lavet

i din årsrapport i 2010, får du

mulighed for at få sammenlignet

med andre landmænds

via det nye benchmarkingsprogram,

som Videncentret

har udviklet.

Du kan f.eks. få sammenholdt

om dine vedligeholdelsesomkostninger

pr. slagtesvin

er højt eller lavt sammenholdt

med andre. Dette giver en ideel

mulighed for at få sat nogle mål

for bedriften, som man vil arbejde

på i 2011. Der er mange

muligheder med det nye program.

Man kan lave individuelle

kriterier for, hvordan man

vil benchmarke sit driftsresultat.

Som ung landmand kan man

f.eks. vælge, at ens sammenligningsgruppe

kun skal bestå af

unge landmænd, eller om man

f.eks. kun vil sammenligne sig

med andre, som også dyrker

kartofler.

Senere på sæsonen kan du,

Lettere fakturering

Med Ø90 Online bliver arbejdet med fakturering overskueligt

pdf-fil og sendes via mail. De

kan naturligvis også sendes

som almindelig post, hvis man

ønsker det.

- Når der er oprettet kunder,

og der er oprettet produkter,

som relaterer til et kontonummer,

samt oprettet betalingsbetingelser,

kan der dannes en

faktura.

Hun forklarer, at fakturaens

poster automatisk bliver ført

om i kasseregistrering på de

kontonumre, som fakturaposterne

skal deles ud på.

- En faktura kan jo have

rigtig mange beløb, så når

pengene kommer ind, kan man

bare nøjes med at skrive det

kontonummer, som kunden

har på det totale beløb, hvor

man ved manuelle fakturaer er

nødt til at dele beløbene ud.

Efter kundens ønske

Ellen Thomassen oplyser, at

fakturaskabelonen kan udformes

helt efter kundens ønske.

Det kan være med speciel

tekst og med logo eller billede,

og det kan også være på

dit eget fortrykte brevpapir,

evt. med girokort.

- Stort set alt kan lade sig

gøre. Jeg har oprettet mange,

og der har ikke været ret

mange, der har været ens.

Ved statusopgørelsen kan

man altid gå ind og se igangværende

arbejde, og derved

få en oversigt over tilgodehavende.

hvis du har en erfa-gruppe,

vælge at sammenligne dit

regnskab kun med de andre

landmænd fra gruppen. Man

kan også vælge kun at sammenligne

sit resultat med

andre LRØ landmænd. Der

er mange muligheder og det

er næsten kun fantasien, som

sætter grænser.

Et godt signal

Regnskabssæsonen er godt

i gang. Diskuter derfor med

jeres konsulent på regnskabsmødet,

hvilke analyser I gerne

vil have lavet på jeres bedrift

og benyt jer af muligheden

for at finde udviklingspotentiale

på jeres bedrift.

At I laver benchmarking

på jeres bedrift er også et god

signal at sende til banken. Det

viser initiativ og anskueliggør

de steder, hvor I laver nogle

gode resultater på bedriften,

samt de forbedringsmuligheder,

der kan arbejdes videre

med på bedriften.

- Alle fakturaer, der er dateret

på statusdagen, er altid med.

Derudover kan vi udskrive en

saldoliste og tjekke op på, om

de ikke-betalte fakturaer stemmer

overens med de saldi, vi

har i systemet.

- Sidst men ikke mindst kan

vi for de kunder, der bruger

Bedriftsløsning, udlæse kunder

og varenumre via et lille hjælpeprogram,

hvorefter vi kan

indlæse dem i Ø90, siger Ellen

Thomassen, der tror, at mange

kan få glæde af Ø90 Online.

Yderligere oplysninger kan fås hos

Ellen Thomassen, økonomiassistent

Lone Atzen Gade og økonomiassistent

Sia Hedelund Sørensen.

Fradrag

for kontor

Af økonomikonsulent

Morten Enggaard Andersen

mea@lro.dk, tlf 76587609

Generelt er det meget

vanskeligt at få fradrag

for udgifter til bygnings-

og indretningsudgifter

til et kontor

placeret i stuehuset.

Det vil ofte være langt

nemmere, at opnå

fradrag for kontorer placeret

i driftsbygninger i

umiddelbar tilknytning

til produktionen.

For at kunne opnå fradrag

for opførelse og indretning

af kontor i stuehuset, må

kontoret kun være anvendt

erhvervsmæssigt. Det

vil sige, at kontoret ikke

må anvendes til nogen

private formål. Kontoret

må således ikke anvendes

til eksempelvis betaling

af private regninger, børns

lektielæsning og lignende.

Samtidig skal kontoret

have skiftet karakter så det

ikke længere kan anvendes

til opholdsrum. I praksis vil

det sige, at man skal have

2 kontorer i stuehuset for

at kunne argumentere for,

at det ene er erhvervsmæssigt.

Det vil i langt de fleste

tilfælde ikke være hensigtsmæssig.

Til gengæld er det væsentligt

lettere at få fradrag

for udgifter til at opføre et

kontor i – eller i tilknytning

til en driftsbygning.

Her vil det være langt

lettere at argumentere for,

at det alene anvendes til

erhvervsmæssige formål.

Ved opførelse eller

renovering af kontor i

stuehuset vil der være

momsfradrag på de

afholdte udgifter. Ved

opførelse af kontor i

forbindelse med byggeri af

stuehus, vil der kunne tages

fradrag på baggrund af

antal kvadratmeter kontor

sat i forhold til stuehusets

samlede areal.

Kontorinventar

Udgifter til møblering af

kontoret vil normalt være

omfattet af samme regler

som ovenstående. Som

udgangspunkt vil der ikke

være fradrag for udgifter

til møblering. Er det

nødvendigt at købe særlige

møbler eller inventar for at

opretholde den erhvervsmæssige

indkomst vil der

være fradrag.

Møbler og inventar i et

kontor i en staldbygning

vil sjældent have privat

anvendelse.

Kontorholdsudgifter

Normalt vil der kunne

tages fuldt fradrag for

IT-omkostninger mod, at

man lader sig multimediebeskatte.

Hvorvidt dette er

en fordel afhænger dog af

den enkelte situation.

Der vil være fradrag for

udgifter til papir, frimærker

og andre lignende udgifter

der kan henføres til den

daglige drift.v

9

– fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

NYHED

ØF-fjeder

· rodemateriale til dine grise

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle


10 Tema: LRØ Tegnestuen

22. februar 2011

Arkitektur i det åbne land

LRØ Tegnestuen har stor erfaring i boligen på landet

Af Lene Tingleff

LRØ Tegnestuen er specialister

inden for arkitektur

i det åbne land. Samspillet

med omgivelserne og

harmonien med landskabet

har højeste prioritet,

ligesom samspillet mellem

bygherrens idé og tegnestuens

ekspertise er en

vigtig del af arbejdet.

Tegnestuen har stor erfaring i

boligen på landet og ved noget

om hvilke ønsker og krav,

der stilles. Det gælder i forhold

til indretning, hvor der ofte

stilles særlige krav til landboligen.

Det kan f.eks. være god

plads i bagindgangen, særlige

faciliteter for medarbejdere,

kontor nær indgangen, stort

spisekøkken og lignende. Men

også i forhold til husets placering

i landskabet og i forhold

til driftsbygninger samt lys og

udsyn.

- Det er vigtigt at tilpasse

ønskerne til den enkelte situation,

så kunden oplever at

få en helt unik bolig, siger arkitekterne

Mette Gammelby

Kruse og Morten Axelsen.

Harmoni

Når det drejer sig om en bolig

i tilknytning til et gårdanlæg,

er det vigtigt, at der sker

en helhedsplanlægning, så der

er harmoni i bygningernes

placering og udformning.

- Ofte er den rigtige

Skærpede energikrav

Nyt bygningsreglement strammer energikrav med 25 procent

Af arkitekt Morten Axelsen,

tlf. 7658 7582, mail max@lro.dk

Danmark har i dag samlet

set verdens strammeste

energikrav til nye bygninger.

Og det er regeringens

erklærede mål, at vi fortsat

skal være i front med

energi- og klimavenligt

byggeri.

Den langsigtede vision er, at

alle nye bygninger skal være

plusenergibygninger, altså

bygninger som producerer

mere energi end de forbruger.

Samtidig skal energiforbruget

i den eksisterende bygningsmasse

nedbringes.

Som et led i at nå visionen,

blev der i 2006 indført et nyt

bygningsreglement, hvor nye

energikrav så dagens lys. Fra

2006 har det været lovpligtigt

at udarbejde et energiregnskab

for alt nybyggeri,

således at det inden byggeriets

udførelse har været muligt

at påvise, hvor meget energi

huset forbruger. Dette regnskab

er så blevet fulgt op med

en energimærkning af huset,

således huset har attest på, at

det opfylder lovens krav.

Sidste skud på stammen er

nu ved at blive implementeret.

Fra 2011 har vi igen fået

et nyt bygningsreglement,

og energiforbruget for nye

bygninger skal nu reduceres

med 25 procent i forhold

til tidligere. Dette betyder i

praksis, at et nyt hus på 150m²

i dag kun må forbruge 9.525

kWh pr. år til opvarmning,

ventilation, køling og varmt

brugsvand. Til sammenligning

måtte et tilsvarende hus inden

2011 forbruge 12.700 kWh.

Arkitektur

Mindre energi kræver som

udgangspunkt mere isolering,

men der vil være en

øvre grænse for, hvor meget

isolering det er rentabelt at

anvende. Men lige så vigtigt

er det, at design og placering

af et nyt byggeri udgør den

største del i opnåelse af mindre

energiforbrug.

Ved at planlægge og designe

huset optimalt kan man

faktisk hente mange kWh pr

år. Husets grundrids har stor

indflydelse på energiforbruget.

Et hus med mange vinkler

og karnapper giver større

facadeareal, som varmen kan

forsvinde ud igennem. Det

drejer sig kort og godt om at

mindske bygningens overflade

Husets grundrids har stor indflydelse på energibehovet. Et kantet hus giver større facadeareal, som varmen

kan forsvinde ud igennem.

løsning at få boligen væk fra

driftsbygningerne, her er det

vigtigt at være opmærksom

på skalaforholdet, så bygningen

ikke ”drukner” i forhold

til de større driftsbygninger,

påpeger arkitekterne.

LRØ Tegnestuen rådgiver

omkring udnyttelse af

tiloversblevne driftsbygninger.

Arkitekterne hjælper med

vurdering af lokalerne og

giver inspiration til udnyttelsesmuligheder.

Tegnestuen

er med i planlægnings- og

i forhold til det antal m² som

opvarmes.

I eksemplet fra faktaboksen

ses det tydeligt, hvor meget

bygningskroppen betyder for

overfladearealet. Et 1½-plans

hus har over 10 procent mere

overflade end et 2-planshus.

Ved det opvarmede etageareal

forstås her det samlede

etageareal af de etager, der er

opvarmede inkl. eventuelle

udestuer, kældre og overdækkede

rum, der er opvarmet til

mindst 15°C.

Rum som opvarmes til

mindst 15°C defineres ved,

at de har en fast varmekilde,

det vil sige f.eks. gulvvarme,

radiator eller lignende.

Husets placering

Til designet hører også

orientering på byggegrunden.

Et hus, som vender øst/

vest, har hele sydfacaden til at

opsamle passiv solvarme. Ved

at placere ca. 40-50 procent af

husets samlede glasareal mod

idéfasen som rådgiver og

sparringspartner.

Om- og tilbygninger, hvor

boligen skal moderniseres og

tilpasses nutidens krav, er også

et område, hvor tegnestuen

har erfaring og ekspertise.

Tæt fagligt samspil

I forbindelse med større projekter

kræver myndighederne

ofte visualisering af byggeriet,

denne opgave løser tegnestuen

også.

Ud over boligopgaver på

Bygningens overflade

syd kan man udnytte varmen

fra solen.

Vinduerne skal helst være

med så få sprosser som muligt,

da vinduet isolerer bedst, jo

større ubrudt glasflade vinduer

har. Mængden af solvarme

omregnes til kWh og indgår i

det samlede energiregnskab.

For mange vinduer placeret

mod syd kan dog medføre

problemer med overtemperaturer

på solrige dage, derfor

bør der i mange tilfælde

også foretages en vurdering

af et eventuelt behov for

solafskærmning. Dette kan

måske virke forkert, men hele

puslespillet skal gå op, da en

evt. køling af huset er meget

energikrævende.

Materialer

I kampen for at opnå energibesparelser

kommer selvfølgelig

også valget af mate-

landet løser LRØ Tegnestuen

opgaver inden for boliger

generelt, sommerhusbyggeri,

byggeri i byen, feriecentre,

kursuscentre, butiksindretning

og mindre industri.

Der arbejdes i et tæt fagligt

samspil med en række andre

specialister i LandbrugetsHus,

bl.a. inden for ingeniørarbejde

samt projektering af kvæg-

og svinestalde, men også i

forbindelse med økonomi,

generationsskifte, fredningsbestemmelser

og meget andet.

Som et eksempel har et hus på 150 m² etageareal

følgende overfladearal:

1-plans med loft til kip .................. 502 m²

1-plans med vandret loft ................. 390 m²

1½-plans ............................ 323 m²

2-plan .............................. 287 m²

rialer, og ikke mindst måden

materialerne bliver brugt, og

hvordan de sammensættes.

Der arbejdes ihærdigt på nye

måder at opbygge husene på.

Da der efterhånden skal

mere isolering i ydervæggene,

og de traditionelle

hulmure derved bliver meget

tykke, ser vi flere eksempler

på anvendelsen af indvendige

trækonstruktioner som fylder

mindre.

Helvægselementer med

indbygget isolering er også

mindre og dermed pladsbesparende,

og i øvrigt tidsbesparende

ved opmuring. Man

kan hente mange kWh ved at

projektere og tænke anderledes,

udover materialevalg kan

også minimering af kuldebroer

og utætheder spare meget

energi.

Et kompakt hus, hvor facadearealet er minimeret i forhold til det bebyggede areal. Huset giver samtidig fuld

udnyttelse af 1. sal.


22. februar 2011

Kend dit hus før det er bygget

Visualisering er et godt værktøj til at se det kommende byggeri

Af Lene Tingleff

I forbindelse med at man

bygger ny bolig, er visualisering

et godt værktøj til at

se, hvordan det kommende

byggeri kommer til at se ud.

Det siger arkitekt Morten

Axelsen, LRØ Tegnestuen og

han tilføjer, at mange bygherrer

benytter systemet med

stor tilfredshed.

- Vi kan i visualiseringen

bygge hele huset tredimensionelt

op, og det betyder, at

man næsten kan lære sit hus

at kende, før det overhovedet

er bygget. Vi kan i visualiseringen

bygge huset op, som

man ville bygge det i virkeligheden,

og vi kan detaljere

så langt ned, man ønsker det

og lægge materialer og farver

på overfladerne. Huset kan

også møbleres for at give en

fornemmelse af størrelse, og

af om man kan have bestemte

landbrugsrådgivning...

Mere dig

møbler i de enkelte rum.

- Vi kan lægge skygger på

og man kan få en fornemmelse

af, hvordan lysforholdene

er, forklarer Morten Axelsen.

Hvis der arbejdes med

dobbelt rumhøjde og forskudte

planer, kan det være

godt at se, hvordan det endelige

resultat kommer til at se

ud, da det ofte kan være svært

at forestille sig.

- I en 3D-visualisering kan

man gå rundt i modellen og

stille sig på bestemte steder i

huset. Navigationen rundt i

modellen er ret enkel, forklarer

Morten Axelsen.

I en visualisering af et

eksisterende hus med til- eller

ombygning opbygges hele

den nye del som et tredimensionelt

element, hvorefter

man kan koble den nye del

sammen med det eksisterende.

Fotovisualisering

Fotovisualisering et også et

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er

nærværende - og det er mere værd. Vi har mange

års erfaring på landbrugsområdet og et indgående

kendskab til netop din egn.

Jens Michael Jensen

landbrugschef

tlf. 76 28 19 31

jmj@djs.dk

Arne Jacobsen

landbrugschef

tlf. 76 72 09 40

aj@djs.dk

Præstegårdens køkken/alrum set indefra

nyttigt værktøj, hvis man har

brug for at kunne se præcist,

hvordan den ønskede byggeopgave

kommer til at se ud

i sine omgivelser, når den er

færdig. Det kan være en bygning,

der skal have et ekstra

vindue, kvist eller en tilbygning,

og det kan være en

byggegrund, hvor man gerne

vil se sit nye hus placeret i

forhold til omgivelserne. Til

arbejdet med visualiseringen

www.djs.dk

har LRØ Tegnestuen brug

for et skitseoplæg til den nye

bygning eller opgave.

- Vi har desuden brug for

fotos fra byggegrunden eller

af den eksisterende bygning,

siger Morten Axelsen og tilføjer,

at fotovisualiseringen også

kan indgå som en del af en

byggeansøgning.

Systemet bruges på tilsvarende

vis ved visualisering af

gårdanlæg og staldbyggerier.

Tema: LRØ Tegnestuen

11

Præstegårdens sydvendte facade set fra den omkringliggende træterrasse.

3D visualiseringen viser et forslag til ny præstegård opført i landzone.

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: stl@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

Tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

E-mail: flm@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 83

Erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

Tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

E-mail: em@dlr.dk

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


12 Tema: LRØ Tegnestuen

22. februar 2011

Lys, luft og havudsigt

Marianne og Kasper Tygesen fik ført deres drømme ud i livet med hjælp fra LRØ Arkitekterne

Af Lene Tingleff

- Vores overordnede

udgangspunkt var et hus

med masser af lys og luft,

store vinduespartier og

udsigt. Vi ønskede vores

helt eget udtryk, det

måtte gerne være lidt

specielt, og vi ville have

kvalitet.

Det fortæller Marianne og

Kasper Tygesen, der netop er

flyttet ind i deres nyopførte

hus ved Horsens Fjord.

Parret, der har to døtre på

seks og tre år, har boet i området

i en årrække, men havde

fået brug for mere plads, bl.a.

til børneværelser.

- Vi havde snakket om det

nye hus i en periode, og for

et års tid siden tog vi kontakt

til LRØ Tegnestuen og fik

en snak med deres arkitekter.

Vi fortalte om vores idéer og

tanker og kom med vores input.

Det var vigtigt for os, at

vi kom til at sætte vores eget

præg på det, fortæller Kasper.

- Det blev starten på en

god og konstruktiv proces,

fortæller Marianne, der siden

byggestart i august har fulgt

udviklingen tæt og i dag er

rigtig godt tilfreds med det

færdige resultat, som er blevet

som hun ønskede.

Udsigt til alle sider

Huset er på ca. 220 kvadratmeter

og opført som et

halvanden etages hus med

trempel for at udnytte pladsen

bedst muligt.

- Vi gik som sagt efter en

løsning med masser af lys og

luft, og det har vi fået. Når vi

står midt på 1. salen, kan vi se

ud til alle verdenshjørner. Vi

synes selv, det er et fantastisk

Styr på

byggeriet

Projektering giver et godt

byggeforløb

Når man skal i gang

med et byggeri, er det

vigtigt at få projekteret

huset, inden man går i

gang. Det giver et godt

byggeforløb og færre

overraskelser.

Det siger arkitekt Morten

Axelsen, LRØ.

- Hvis alle husets detaljer

er gennemarbejdede,

er der ikke så meget, der

kan gå galt. Så ved man på

forhånd, om tingene kan

lade sig gøre og de rigtige

komponenter er bestilt

hjem. På den måde bliver

der færre fejl og mangler

og et bedre udgangspunkt

for at undgå konflikter, og

der skabes en god forventningsafstemning.

- Nogen mener, at de

kan tage tingene hen ad

vejen, måske fordi de

kender håndværkeren i

forvejen. Men det er ingen

garanti for at undgå ærgerlige

misforståelser, f.eks.

forkerte materialer.

Morten Axelsen fortæller,

at LRØ Tegnestuens

arkitekter gennemtegner

huset og får styr på alle

detaljer og beregninger i

samarbejde med ingeniøren.

- Også i forbindelse

med tilbudsgivning og

licitation er det en fordel,

at der ligger et gennemarbejdet

materiale. På den

måde har håndværkerne et

ens materiale at give bud

ud fra, hvilket gør budene

sammenlignelige . I sidste

ende kan det spare bygherren

for mange penge

og ærgelser, f.eks. uforudsete

ekstraudgifter. (let.)

Kasper og Marianne har valgt at placere deres køkken på 1. salen for

at få mest muligt glæde af udsigten.

rum, siger Marianne.

I processen fandt parret

frem til en lidt utraditionel

løsning, nemlig at køkkenet

skulle placeres på 1.

salen, mens soveværelser og

børneværelser skulle være i

stueetagen.

- Det kom sig af, at vi vil

have så meget fornøjelse som

muligt at den dejlige havudsigt,

og rent praktisk tror vi

også det bliver godt, at vi har

en form for adskillelse. Når

børnene har kammerater og

leger på deres værelser, er der

lidt mere ro på i køkken og

opholdsrum på 1. salen, siger

Marianne.

Parret har gjort meget ud

af køkkenet, bl.a. fordi Kasper

Landinspektørfirmaet

Kontaktperson vedr

landbrugssager:

Landinspektør Jan Frederiksen

Mobil: 25 23 16 79

E-mail: jbf@landplan.dk

er kok og har stillet visse krav

til dette rum. Ud over et flot

og funktionelt køkken er der

således dampovn og varmeskuffe,

hvor brødet kan hæve

- samt andre finesser, som har

høj prioritet for en kok.

Flot indgangsparti

Et andet ønske var et præsentabelt

indgangsparti.

- Indgangspartiet fortæller

lidt om, hvem der bor i huset.

Jeg gik efter en løsning med

en flot trappe og en form

for hall, som giver en pænt

indtryk, når man træder ind,

fortæller Marianne.

Huset er indrettet således,

at man også kan gå direkte

ind fra garagen af en baggang.

Bonefeld & Bystrup A/S

Professionel rådgivning

Effektiv opmåling

Optimeret sagsstyring:

- sammenlægning

- arealoverførsel

- udstykning

Strandpromenaden 6

8700 Horsens

Tlf 76286060

Fax 76286061

E-mail: post@landplan.dk

www.Bonefeld-Bystrup.dk

Huset er opført i grå mursten med tag af rødt vingetegl og store vinduespartier.

Der er indrettet et viktualierum,

som var et must, og der

er indrettet gæsteværelse og

gæstetoilet på 1. salen.

- Vi havde en masse idéer,

og dem udviklede vi videre

på sammen med arkitekt

Morten Axelsen, som har

omsat det hele lige efter vores

ønsker og har givet os en god

vejledning i processen. Han

har givet os et godt modspil.

Vi har været glade for samarbejdet

med LRØ Arkitekter,

det har været konstruktivt,

fortæller parret.

Glad for byggestyring

Kasper og Marianne fremhæver

også byggestyringen, som

LRØ har stået for.

- Det er en stor proces at

bygge et hus, og det har været

nødvendigt for os, at vi kunne

passe vores arbejde, fortæller

Kasper, der arbejder i Tilst.

Marianne arbejder som

sygeplejerske på Horsens

Sygehus. Hun har været helt

tryg ved byggestyringen, som

har gjort, at er der var ro på i

byggefasen.

- Det har været fantastisk,

at der har været én, som hele

tiden har haft styr på alt det

praktiske og på tidsplanen.

Der opstår jo mange spørgsmål

i byggefasen, som der

skal tages stilling til rimeligt

hurtigt, og her er det godt at

have dygtige fagfolk på, siger

hun.

Luftfoto af din gård

Skal du have fotograferet din gård?

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård:

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk.

CD-rom med de 5 fotos.

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker

i forbindelse med fotograferingen.

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms.

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms

For nærmere oplysninger:

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk


22. februar 2011 Tema: LRØ Tegnestuen

Holdning til nybyggeri i det åbne land

Lad stuehuset udvikle sig i takt med gårdens øvrige udvikling

Af arkitekt

Mette Gammelby Kruse,

tlf. 7658 7581,

mail: mgk@lro.dk

De fleste har en forestilling

om, hvordan en

bondegård ser ud. Fra

barnsben er vi vokset op

med billedbøgernes firelængede

gårdanlæg med

grise, køer og høns, og

med en græsstråtyggende

bondemand som styrer

hele gårdens virke fra sin

gårdsplads.

Selvom det ikke er virkeligheden

for ret mange aktive

landmænd, hænger billedet af

det traditionelle stuehus sta-

dig rigtig godt fast i de flestes

billede af boligen på landet.

Stuehuset historisk

Tidligere hang gårdanlægget

sammen som en enhed, men

i takt med at bedrifterne er

vokset eksplosivt, er stuehus

og driftslænger vokset fra

hinanden både materiale-,

størrelses- og beliggenhedsmæssigt.

Boligen har ikke

længere nogen referencer fra

driftsbygningerne at trække

på, når den skal udformes.

Udformningen af stuehuset

skete tidligere ud fra simple

praktiske forudsætninger, og

ud fra, hvad der byggetekniske

kunne lade sig gøre.

Udseendemæssigt var

boligens detaljering præget af

lokale håndværkeres kunnen

og traditioner, og af lokalt

tilgængelige materialer.

Flere valgmuligheder

I dag har moderne byggeteknik

og mange nye og

forbedrede materialer stor

indflydelse på muligheden for

at udforme sin landbolig.

Man er ikke længere

bundet af tidligere tiders

små vindueshuller, gennem-

gående bærende skillevæg,

kraftigt skrånende tag osv., og

materialemæssigt er der ingen

geografisk begrænsning på,

hvilke materialer man kan

skaffe.

Valgmulighederne er altså

blevet større.

Til gengæld er regler

for, hvad der må opføres i

det åbne land og generelle

byggetekniske regler blevet

strammere, særligt på energiområdet.

Den moderne landbolig

Tidligere var stuehuset praktisk

og forudsigeligt. Husene

var groft set bygget op over

samme grundskabelon, og

der var en klar sammenhæng

imellem den indre og ydre

fremtoning.

Den moderne landbolig

benytter sig i stigende grad af

elementer som store glaspartier,

dobbelthøje arealer,

ovenlys og den åbne rumplan,

hvor rummene flyder sammen

på tværs af funktioner.

Men mens husets indre

afspejler en topmoderne livsstil,

som kun sjældent afslører

husets tilhørsforhold til det

traditionelle landbrug, bliver

Nyopført landbolig. Huset er tilpasset en skrånende grund, og er opført i 2 fulde etager for bedre udnyttelse

af pladsen.














Nyopført landbolig. Husets tager udgangspunkt i det traditionelle længehus, men har høj trempel og store

zinkbeklædte kviste. Huset har også fået store altaner på 1. sal.

husets ydre fastholdt i tidligere

tiders byggestil. Kombinationen

af et traditionelt udseende

og en moderne indretning er

dog ikke altid hensigtsmæssig,

og kan nemt føre til, at huset

kommer til at fremstå usammenhængende

og med stor

uoverensstemmelse imellem

udseende og funktionalitet.

Samtidig strider ønsker om

f.eks. store vinduespartier og

en streng, indvendig funktionalitet

ofte mod traditionelle

elementer som facadesymmetri

og saddeltag.

Hvor man i byområder

har været langt bedre til at

indkorporere nye stilarter og

materialer, er mange landboliger

udseendemæssigt ”gået

i stå” ved de røde mursten og

saddeltaget.

Det er synd, for der er

masser af muligheder for at

udforme en smuk, moderne

landbolig

Boligens udtryk

Vil man bevare landskabet

så uberørt som muligt, er

ethvert bygningsmæssigt

indgreb svært.

Det traditionelle længehus

klæder dog ikke landskabet

bedre end andre bygningsformer

– det er blot det, vi er

blevet vant til at forvente ved

byggeri i det åbne land.

Det er ærgerligt, at den udvendige

del af stuehuset, som

den eneste del af gårdanlægget,

ikke får lov til at udvikle

sig i takt med gårdens øvrige

udvikling.

Og det er en udpræget

misforståelse, at en landbolig

kun kan udformes helt traditionelt

eller helt utilpasset

moderne.

Landboligerne ville blive

langt mere interessante, hvis

de afspejlede det liv, der foregår

i dem. Det kunne f.eks.

gøres ved at understrege de

store glaspartier ved ikke at

sprosse dem op. Eller se stort

på symmetri, hvis placeringen

af vinduer giver en bedre udsigt,

hvis de f.eks. er placeret

over et hjørne i huset frem

for midt på huset.

De fleste vil helst undgå

de dårligt udnyttede loftsarealer

– hvorfor ikke tage

konsekvensen og bygge i to

fulde etager? På den måde

udnyttes pladsen optimalt

på 1. sal. Indretningen bliver

nemmere uden skråvægge, og

13

udsigten ofte langt bedre, når

den ikke skal nydes gennem

tagvinduer.

Samtidig er der masser af

muligheder omkring placering,

lysindfald og udsigt, som

ville kunne udnyttes langt

bedre med et mindre traditionelt

udformet hus.

Større åbenhed og mod

De gamle stuehuse er smukke,

men hører ud fra praktiske og

byggetraditionelle betragtninger

tidligere tider til.

I dag kunne man arkitektonisk

set godt ønske sig en

større åbenhed og mod til

at benytte sig af de muligheder,

der er for moderne

byggeri – nøjagtig som man

har optimeret gårdens drift

og landbrugsbygningernes

udseende.

Traditionen med at bygge

gode, solide huse af gedigne

materialer går ikke tabt,

fordi man vælger et moderne

udtryk med nyere materialer

til sit hus – tværtimod viser

det en samhørighed med den

udvikling, der i øvrigt præger

gårdens visuelle udvikling.

Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve

Gerne hele besætninger

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127


14 Svin · Kvæg

22. februar 2011

Slagtesvineproduktion i vægtstalde

Produktionsmetoden vinder frem, og erfaringerne er ved at være pålidelige

Af svineproduktionskonsulent

Jes Klausen, tlf. 7658 7555,

mail jek@lro.dk

Antallet af stalde i Danmark

med sorteringsvægte

nærmer sig 50 og produktionsmetoden

vinder

stadig frem.

De danske erfaringer med

systemet er derfor ved at være

meget pålidelige og systemet

kan efterhånden anbefales til

alle, der gerne vil have fordelene

ved en vægtstald.

De første erfaringer viste, at

det kan være svært at indrette

en stald så den fungerer perfekt

sammen med sorteringsvægtene,

men efterhånden

som erfaringerne med søer i

store flokke fra drægtighedsstaldene

er overført til slagtesvinestaldene,

synes det nu

at lykkedes med en velfungerende

indretning af en stald

med sorteringsvægt.

Indretningen af en

vægtstald til slagtesvin følger

indretningen af en transponderstald

til drægtige søer.

Der skal være en motorvej

til transport af grise mellem

lejeareal og foderområde. Lejearealet

skal være afskærmet

med skillerum, så det er let

Vægtstald Alm.stald

Tilvækst 1047 1072

Foderforbrug 2,80 2,66

Kødprocent 58,1 58,7

Slagtevægt 81,8 82,9

% i basis 90 80

% over basis 6 17

% under basis 4 3

Vægtfradrag/gris 3,12 6,88

Kr./kg slagtevægt 8,72 8,73

at finde et roligt sted at ligge

i stien.

Højere foderforbrug

De nyeste resultater fra

en vægtstald, der er sammenlignet

med en standard

slagtesvinestald, ses i tabellen.

Resultaterne er fra efteråret

2010, og viser ens tilvækst,

men et ringere foderforbrug

og kødprocent. Vægtstalden

har dog formået at få samme

afregning pr kg kød. Grisene

fra vægtstalden har givet 16

kr. mindre pr gris pga. det

ringere foderforbrug. Det

svarer næsten til hele pasningen

af grisen.

Grisene i stalden med

vægtsorteringen var meget

rolige og tillidsfulde. Det

var faktisk en fornøjelse at

gå igennem stien. Det var

tydeligt, at grisene var vant til

at der kom mennesker i stien

hver dag.

Stalde til slagtesvin med

vægtsorteringssystemer er

bestemt ikke en døgnflue og

vil forsætte sin udbredelse

Ændring i kvotereglerne

i Danmark. Dog skal man

huske, at det er ikke lettere

at passe grise i en vægtstald,

men måske mere interessant.

Med vægtstalde bliver der

flere muligheder for at udnytte

ældre stalde. Prisen for

en vægtstald er omtrent den

samme som for en standard

slagtesvinestald, så investeringen

er der ikke forskel på.

Muligheder i fremtiden

LRØ Kvægkonference 15. marts

”Se muligheder i fremtiden”

er temaet for LRØs

kvægkonference, som vil

komme med nogle bud

på, hvad man kan gøre i

en tid, hvor erhvervet er

under pres.

Af kvægkonsulent

Ove Madsen, tlf. 7658 7501,

mail orm@lro.dk

Medvirkning fra 1. januar

2011 blev der indført en

begrænsning på overførsel

af delkvoter. Det vil sige,

Konferencen finder sted i

LandbrugetsHus den 15.

marts fra 9.30 til ca. 15.00.

- Vi vil stille skarpt på, hvor

man kan sætte ind, for der

er altid noget at gøre, også i

krisetider, siger chefkonsulent

Aage Harrild Nielsen, LRØ

Kvæg.

at der fra 1. januar til 1.

april ikke kan overdrages

delmængder af kvote.

Dette indføres for at beskytte

de producenter, som producerer

helt op til kvotegrænsen

og derfor er meget sårbare

Dagen indledes med beretning

af formanden for kvægudvalget,

Ole Jespersen, Glud.

Herefter sættes der fokus på

selvforsyningsgraden af foder

med indlæg af planteavlskonsulent

Bent Lune Nielsen og

kvægkonsulent Søren Lykke.

LEAN er også et emne, der

overfor ændringer i frimængden.

En lille ændring kan

medføre øget afgift, som det

skete for en del sidste år, da

frimængden pludselig ændrede

sig. Det vil ikke kunne

ske med de nye regler.

Indretning af vægtstald med lejeareal, gødeareal, vægt/foderområde og sygestier/udleveringsstier

belyses i løbet af dagen, bl.a.

ved indlæg af Nis Hjorth,

der har afprøvet systemet, og

kvægkonsulent Lone Harder

Waldemar.

Cheføkonom Hans Fink vil

sammen med Søren Clausen

komme ind på de økonomiske

aspekter, bl.a. renteudvik-

Dan Avl

Slagtesvin i vægtstald.

ling, finansiering, råvarepriser

m.m.

Endelig sættes der fokus

på ”Bundlinjetjek”, hvor

Jakob Jakobsen, Hovedgård,

fortæller hvad han har fået ud

af det.

Dagen sluttes med indlæg

ved Torben Himmelstrup om

TUSKÆRGÅRD

OPFORMERING

LY/YL SOPOLTE & GYLTE

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC

BESÆTNING 2: SPF-X

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen

motivation og om at tro på

sig selv.

Tilmelding til Christina

Lund på tlf. 7658 7500 senest

fredag den 11. marts.


22. februar 2011 Kvæg

Trim din produktion

Skab værdi med færre ressourcer gennem LEAN

Af Lene Tingleff

- Som kvægbruger er det

vigtigt konstant at udvikle

og effektivisere arbejdsprocesserne,

så der bliver

mere tid til forbedring og

til at øge produktiviteten.

Det siger kvægkonsulent

Lone Harder Waldemar,

LRØ, der sammen med Videncentret

for Landbrug lige

nu tester LEAN-værktøjer

ved fire mælkeproducenter i

LRØ’s område med støtte af

Landdistriktsmidler.

Der bliver orienteret om

erfaringerne med LEAN i

Bedre til at tage tingene i opløbet

Hos Henrik Graversen på Østrup Søndergård er LEAN med til at give overblik

Af Lene Tingleff

- Vi er blevet bedre til at

tage tingene i opløbet, og

vi har fået mere overblik

over opgaverne i stalden.

For os er det en god måde

at arbejde på, og jeg tror

på, at det kan gøre os

mere effektive og målrettede.

Det siger Henrik Graversen,

der driver kvægbrug på

Østrupgård Søndergård ved

Snaptun med 180 køer. Siden

årsskiftet har han sammen

med fire andre kvægbrugere

i området testet LEAN-systemet

i samarbejde med LRØ,

og indtil videre har han gode

erfaringer.

kvægbruget på et kursus for

kvægbrugere og deres medhjælpere

i LandbrugetsHus

den 31. marts. Kurset følges

op med to dage, hvor der arbejdes

med at få processerne

indarbejdet på deltagernes

egne bedrifter.

Forandringsproces

Lone Harder Waldemar fremhæver

systemet som en oplagt

mulighed, når det gælder om

at trimme produktionen i

samarbejde med medarbejderne.

- Det handler om at udnytte

dét, man har, på den bedst

mulige måde. Og der er noget

- Vi holder et ugemøde

hver tirsdag formiddag, hvor

vi gennemgår opgaverne og

de daglige rutiner. Opgaverne

er defineret på forhånd, og

på mødet plotter vi dem ind

på ugetavlen og koordinerer,

hvem der gør hvad, forklarer

Henrik Graversen, der har én

ansat plus sine forældre, der

arbejder på bedriften. Der

trækkes desuden på løs hjælp

ved spidsbelastninger.

Ingen er i tvivl

Henrik Graversen påpeger, at

der ikke er noget nyt i, at der

skal ryddes op, fejes, renses

krybber, vaskes maskiner m.m.

- Det nye er, at vi sætter de

rutinemæssige opgaver ind på

tavlen, så vi alle kan se, hvad

der skal gøres, og hvem der

at hente for alle bedriftstyper,

både større og mindre, ved at

se på de daglige arbejdsgange

og staldens indretning.

- Ved at rationalisere arbejdsgange

og arbejde smart

kan man frigive tid til at gøre

tingene bedre.

- Med LEAN kan man få

sat gang i en større forandringsproces,

men man skal

være indstillet på, at der skal

arbejdes med tingene og at

det tager tid.

Hvad skaber værdi?

I LEAN-processer gælder det

om at have fokus på dét, der

skaber værdi.

gør hvad. Det er med til at

give et overblik, og ingen er i

tvivl om, hvad der skal laves.

Man er heller ikke i tvivl

om, hvad de andre gør, siger

Henrik.

Han har gennem mange

år arbejdet sammen med sine

forældre på gården.

- Vi ved efterhånden, hvad

hinanden tænker, men det er

jo ikke sikkert, at de ansatte

lige er helt klar over, hvad der

skal ske. Derfor er ugetavlen

god. Der er også noget, der

hedder ”kommende opgaver”,

og derfor behøver ingen

nogen sinde være i tvivl om,

hvad der skal gøres.

Det virker

For Henrik Graversen har

ugetavlen en reel betydning.











- Samtidig skal man have

fokus på de aktiviteter, der

skaber spild, så man kan få

dem luget ud. Systemet lægger

op til, at der skabes et

flow i produktionen, så tingene

kører med færrest muligt

stop og afbrydelser, forklarer

Lone Harder Waldemar.

- Der tages udgangspunkt i

værdistrømsanalyser, hvor der

ses på processerne, det kan

f.eks. være i forløbet fra kalv

til kvie. I analysen gennemgår

alle der arbejder med området

de forskellige processer og de

områder, der skal forbedres

bliver udpeget.

LEAN-værktøjerne er bl.a.

- Tavlen bliver set, og den

bruges. Jeg kan mærke, at

medarbejderne er glade for

den. Vi sparer tid, og vi behøver

ikke ringe til hinanden så

mange gange i løbet af dagen.

Vi har jo på forhånd aftalt,

hvad der skal ske.

- Det betyder selvfølgelig

også meget, at vi drikker

morgenkaffe og spiser frokost

sammen. Men derfor er tavlen

alligevel god, for her kan man

altid se, hvad der skal gøres.

Inspirationstavle

Som led i processen omkring

LEAN er der også ophængt

en såkaldt ”inspirationstavle”

i stalden.

- Her har vi et punkt, der

hedder målstyring. Vi skriver

op, hvad vi har som mål, og

vi tjekker op på, hvor langt vi

er nået, hver uge. Målet kan

f.eks. være mindre dødelighed,

mere oprydning eller

noget helt andet.

- Når vi sætter os et mål,

og vi når det, bliver hverdagen

dejligere, siger Henrik

Graversen, der også har et

punkt på tavlen, der hedder

”Hvad gik godt i sidste uge”.

- Her kan vi hver især få

sagt, når noget er gået godt.

Det er en rigtig ”rygklappertavle”,

men det har vi det fint

med, for det er motiverende,

LEAN

LEAN handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer

og om at øge produktiviteten gennem effektivisering.

LEAN er ikke et færdigt system, der kan indføres på

én gang, men en løbende proces. Målet er i høj grad

at skabe en kultur, hvor både lederen og medarbejdere

søger smartere måder at tilrettelægge arbejdet på.

Systemet har rødder tilbage til Toyata-fabrikkerne, der

i 1960’erne undgik massefyringer ved at ændre produktionstankegangen

til det, der i dag betegnes som LEAN.

(Kilde: Videncentret for Landbrug)

tavlemøder, arbejdsbeskrivelser

og standarder (SOP

på eksempelvis kalve), så alle

ved, hvad det hvad der skal

gøres. Der holdes tavlemøder

hver uge, hvor medarbejderne

gennemgår ugeplanen,

drøfter forbedringsforslag og

følger op på mål inden for

eksisterende rammer som

faste punkter. Det er hurtige

møder, hvor folk står op, men

når tingene lykkes og vigtigt

at minde hinanden om.

På tavlen er der også plads

til forbedringsforslag, som der

løbende bliver fulgt op på. Og

der kigges på indsats og effekt

af dét, der sættes i værk.

Et godt redskab

De faste ugemøder har

allerede haft en effekt på

arbejdsrutinerne.

- Det virker godt, at vi har

tavlerne at snakke ud fra. Det

gør det hele konkret og overskueligt.

Vi holder stående

møder, det er ikke meningen,

at de skal tage lang tid. Det

skal være korte og effektive

møder.

- Vi har fået tingene sat

de har en effekt, fordi de er

meget konkrete.

Kurset den 31. marts

afvikles i samarbejde med

virksomhedskonsulent Susanne

Pejstrup, ”Logistik og

Ledelse”, i LandbrugetsHus

fra 10.00 til 15.00.

Se annonce side 19.

15

- Systemet er faktisk ganske simpelt, det handler meget om systematik,

siger Henrik Graversen (t.v.) der her ses ved ugeplanen sammen med

sin elev, Alexander Havgaard Simonsen, der også har været glad for

systemet.

mere i system, og vi har fået

anskueliggjort, hvem der

gør hvad. Vi har også fået de

ansatte mere på banen, fordi

vi snakker om forbedringsforslag

og har fokus på, hvad den

enkelte mener.

- Alt i alt synes jeg, LEAN

er et godt redskab, som kan

være med til, at vi får taget

tingene i opløbet. Det kan

også være med til at forbedre

tidsforbruget i stalden og

skabe større effektivitet. Men

man skal lige have overskud

til at få det kørt ind, og man

skal være konsekvent og blive

ved med at bruge systemet og

holde møderne, lyder det.


16 Deltid

22. februar 2011

Tre får i morgengave

Dermed var fåreholdet en realitet hos Lotte og Jørn Schlüter i Egtved

Af Lene Tingleff

- Jeg fik tre får i morgengave,

da vi skulle giftes.

De stod ude på gårdspladsen,

og jeg var lykkelig.

Det var den bedste gave,

jeg kunne forestille mig,

og det blev starten på

vores fårebesætning.

Det fortæller Lotte Schlüter,

der bor på en ejendom i Egtved

sammen med sin mand,

Jørn Schlüter, og parrets to

børn, Amalie og Silas på fire

og et år.

Parret er deltidsbrugere og

er glade for at bo på landet.

Hun er fra Sjælland og han

er fra Vestjylland. De har seks

hektar, og de har en besætning

af Gotlandske Pelsfår

bestående af ni moderdyr,

to væddere plus lam. De har

desuden fire heste plus heste i

opstaldning.

- På mange måder var det

hele lettere, hvis vi boede i et

hus i byen. Men når jeg går

en tur ud og ser på får, heste,

Græsningsaftaler

kontra forpagtning

Har indflydelse på krydsoverensstemmelse,

hektarstøtte og andet

Af kvægkonsulent Ove Madsen,

tlf. 7658 7501, mail orm@lro.dk

Det er ikke alle som er klar

over, hvilken forskel der er

på en forpagtning og en

græsningsaftale. Resultatet

af aftalerne er måske

ikke så store, men det kan

have betydelig indflydelse

på krydsoverensstemmelse,

hektarstøtte og andre

aftaler med offentlige

myndigheder.

Den afgørende forskel på en

græsningsaftale og en forpagtning

er, i hvor høj grad rettighederne

til arealet afgives.

Ved en forpagtningskontrakt

overgives alle rettigheder

over arealet til forpagteren.

Det gælder både fysiske og

hunde og børn, der springer

rundt, så er jeg ikke i tvivl

om, at det her er det rigtige

for os, siger Lotte, der er

social- og sundhedshjælper og

har planer om at læse videre

til assistent.

Jørn arbejder som staldmester

i Vejle Rideklub. Han

har desuden heste i tilridning

hos sig selv, normalt et par

stykker af gangen. Han har

trænet heste de sidste 15-20

år og har arbejdet på stutteriet

Blue Hors.

- Jeg arbejder med de

helt rå heste, og jeg bygger

det hele på tillid og respekt,

fortæller Jørn, der er meget

bevidst om, at heste ikke skal

have det ens.

Sælger skind og uld

Lotte fortæller, at de har

fårene, fordi de nyder at have

dyr omkring sig.

- Men det er ikke kun for

sjov. Vi sælger avlsdyr, kød,

skind og uld. Vores forening

tager sig af uld- og skindindsamling,

og skindene forarbej-

økonomiske rettigheder, herunder

hektarstøtten.

Ved en afgræsningsaftale

sælger (lejer ud) man i princippet

kun retten til, at nogle

dyr kan afgræsse ens areal.

Mange variationer

Der er set mange forskellige

variationer af græsningsaftaler,

og i nogle tilfælde har der

været tvivl om, om der var

tale om en afgræsningsaftale

eller forpagtningskontrakt.

Dermed har der også været

tvivl om, hvem der havde

retten til at søge hektarstøtte.

I en del tilfælde har begge

parter søgt med meget bøvl

til følge.

Hvem har risikoen?

Det, der normalt er afgørende

De Gotlandske Pelsfår er en fornøjelse for hele familien, også på en

kold vinterdag som her.

des i Sverige. Vi sælger uld til

uldspinnerier, og vi oplever

en pæn efterspørgsel. Mange

vil gerne have de gode naturmaterialer,

fortæller parret.

Vild med dyrskue

Sidste år var Lotte og Jørn på

dyrskue i Horsens for første

gang.

- Vi tænkte, det kunne være

meget sjovt, og det var en god

oplevelse, hvor vi lærte en

for, hvem der har rettighederne

til jorden, er, hvem der

har den økonomiske risiko.

For at være helt sikker på,

at det er en græsningsaftale,

skal følgende være opfyldt:

• Der modtages afregning pr.

dyr og ikke en fast pris for

arealet eller pr. ha.

• At ejer har mulighed for

at lade andre dyr afgræsse

arealet.

• At ejer vedligeholder hegn

og gøder arealet.

• Opfører arealet i sit gødningsregnskab.

Det svarer altså til, at man

sælger afgrøden på sit areal. I

dette tilfælde er det bare frisk

græs, det drejer sig om.

masse mennesker at kende og

hvor vi hyggede os, fortæller

de.

- Dyrskuet er vigtigt, det

har en stor værdi, fordi byboere

og landmænd mødes. Det

er et perfekt udflugtsmål for

byfolk, siger Jørn, der er begyndt

at spekulere på, hvilke

dyr der skal med på dyrskuet

til sommer.

Grovfoder

til slagtekalve

Kan styrke kalvenes sundhed

Af kvægkonsulent Ove

Madsen, tlf. 7658 7501, mail

orm@lro.dk

Husk, når du laver markplan,

at sætte noget af

til slagtekalvene. Det

må gerne være græsensilage,

men helsæd kan

også bruges.

Grovfoderet skal bruges

blandt andet af hensyn til

kalvenes sundhed, men også

fordi det er en proteinkilde.

Med de proteinkilder vi

kender, er det vigtigt at avle

så meget som muligt selv.

Kalvens sundhed

Men i første omgang er

det kalvens sundhed, det

Landmand

på deltid

Mange mennesker har valgt at være landmand

på deltid. Med både job og landbrug er der nok at

se til, og derfor kan det være en fordel at trække

LRØ’s rådgivning for deltidslandmænd. Rådgivningen

tilpasses den enkelte, uanset om man er

nybegynder eller uddannet landmand.

LRØ kan hjælpe med regnskab/skat, tilskud, jura, miljø/

naturplaner, planteavl, kvæg, svin, økologi og meget

mere. Gælder det heste, får, geder og fjerkræ kan LRØ

give gode råd og evt. henvise til specialister på området.

Spørg efter kvægkonsulent Ove Madsen, han er parat

til at hjælpe dig, så du får den rette rådgivning, tlf. 7658

7501 eller orm@lro.dk

Gotlandsk Pelsfår

Det Gotlandske Pelsfår har høj frugtbarhed, gode moderegenskaber,

lette læmninger og en stor mælkeproduktion.

Slagtekroppen har et lavt fedtindhold og kødet har

en let vildtagtig smag. Lammene er som regel sorte ved

fødslen. Lammeskind anvendes til konfektion, pelshåndværk,

babyskind m.v. Foreningen for Gotlandske Pelsfår

i Danmark er landsdækkende med ca. 500 medlemmer.

Foreninger er opdelt i klubber.

Der findes mere end 10.000 pelsfår i Danmark, men

det er langt fra alle, der lever op til den standard, der er

angivet i racebeskrivelsen. Læs mere på www.gotlam.dk

kommer an på. Hvis der

fodres næsten udelukkende

med stivelsesfoder (korn og

majsensilage), er der stor

risiko for, at kalven udvikler

leverbylder.

Når man fodrer med

store mængder stivelse,

bliver vommen populært

sagt (men også i praksis, lavt

pH) sur, og det beskadiger

vomslimhinden. Det

bevirker, at bakterier kan

etablere sig. Disse bakterier

bliver ført med blodet til

leveren, og der udvikles

bylder.

Betaler sig

For at undgå den sure vom

og leverbylderne er det vigtigt,

at kalven får tildelt en

vis mængde grovfoder (ikke

halm), så den har noget at

tygge drøv på og dermed

kan holde et stabilt miljø i

vommen.

Når kalven tygger drøv,

kommer der samtidig store

mængder spyt ned i vommen,

og det er en væsentlig

faktor for at holde vommen

neutral.

Så sæt derfor roligt to til

fire FE god græsensilage af

til slagtekalvene. Det betaler

sig både af hensyn til

kalvens sundhed, men det

bidrager også betydeligt til

kalvens proteinforsyning.

Hvis kvaliteten er god

nok, kan man måske undgå

at købe proteinfoder til sine

slagtekalve.


22. februar 2011 M i l j ø

”Vandrotter” i aktion

Lodsejere samarbejder om vedligehold af vandløb

Af Lene Tingleff

En gruppe lodsejere fra

Juelsminde-området har

gode erfaringer med etablering

af et lodsejerudvalg.

Udvalget arbejder på at

skabe forhold, så vandet

kan passere gennem

vandløb ud i Sandbjerg Vig

og dermed undgå oversvømmelser

i baglandet.

”Sandbjerg Vigs Lodsejerudvalg”,

i daglig tale ”Vandrotterne”,

blev nedsat i 2005.

Der er syv i udvalget, men

flere står bag. Lodsejerne

kommer fra As, Overby og

Klejs-området.

- Lige nu er der stor fokus

på vand- og naturplanerne,

som kommer til at betyde

meget for landbruget. Jeg kan

kun opfordre lodsejere til at

gå sammen i grupper og på

konstruktiv vis søge indflydelse

over for myndighederne,

siger gårdejer Bent Petersen,

Holbækgård.

Han er koordinator for

lodsejerudvalget, og sammen

med Søren Vase i Hosby og

Michael Eriksen i As Løkke

har han gode erfaringer med

arbejdet.

- Gennemslagskraften er

større, når vi står sammen.

Det er næsten håbløst, hvis

man står alene, lyder det fra

de tre, der håber, at andre

lodsejere vil finde sammen i

mindre lokale grupper og på

tilsvarende vis arbejde med

tingene.

- Vi oplever, at vores

arbejde giver resultater, og så

bliver det sjovt, siger de.

Har altid fyldt meget

Søren Vase tog initiativ til

lodsejerudvalget i 2005.

- Vi kunne jo se, det var

ved at gå galt. Der skete ikke

rigtigt noget med oprensning

af vandløb, og de lavtliggende

områder stod ofte under vand

til stor gene. Der er jo tale

om afvandingskanaler, så det

er vigtigt, de passes, siger han.

Problemet opstår, når

vinden er i øst, og udløbet til

Det giver problemer i baglandet, når udløbet til Sandbjerg Vig sander

til ved østenvind. Slusen sørger for, at havvandet ikke trænger op i

bækken, men den forhindrer ikke, at udløbet af bækken sander til. Der

bliver nu anlagt to nye høfder ved slusen for at forhindre problemet.

HERLUF SEEST JENSENS

GRISE- OG KREATURHANDEL

KAN TILBYDE:

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

Herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

Kollemortenvej 17 · 7323 Give

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51

Træffes bedst aften

Sandbjerg Vig sander til. Det

betyder, at vandet ikke kan

løbe ud, og der opstår store

oversvømmelser i de lave områder

omkring As og Hosby,

når vandet strømmer til fra

det store opland bag. Det giver

problemer for landbruget

men også for husejere, fordi

det går ud over afløb.

Bent Petersen kan huske,

da hans far arbejdede med de

samme problemstillinger som

formand for et grøfteudvalg

for As-Rårup Skelbæk.

- Jeg har hørt om det her,

siden jeg var 10 år, det har

altid fyldt meget. Kommunerne

overtog ansvaret for

oprensningen omkring 1970,

men indsatsen blev mindre

og mindre. Og da nogle af

de lavtliggende arealer gik

over til brak i begyndelsen

af 90’erne, skete der ikke så

meget fra lodsejernes side,

siger Bent Petersen.

Konstruktivt

Michael Eriksen arbejder som

entreprenør ved siden af sit

landbrug.

- Vi ønsker dialog, og vi vil

være konstruktive. Vi kan se,

at der nogle gange er modstridende

interesser, og derfor

er det vigtigt, at vi påvirker

tingene.

- Hvis man læner sig tilbage

og venter på, at kommunen

kommer og gør tingene,

sker der ikke noget. Vi må

selv tage initiativ, men den

gensidige respekt og forståelse

er vigtig, siger han.

Udvalget er bredt sammensat

både geografisk, og hvad

baggrund angår.

- Alsidigheden er vigtig,

- Vi bliver stærkere, når vi står sammen, siger fra venstre Bent Petersen, Søren Vase og Michael Eriksen.

vi vil gerne have så mange

syn på sagen som muligt. Vi

har en ingeniør med, og vi

repræsenterer også husejere.

Alle bidrager med noget, og

vi har efterhånden oparbejdet

en stor fælles viden om det

her, siger Bent Petersen.

Udvalget har delt vandløbene

op, så hver især har

nogle områder, de skal holde

øje med som ”vandsynsmænd”.

- Vi gør ikke brug af

advokater, det har ikke været

nødvendigt. Tingene kører i

god og konstruktiv ånd, sådan

arbejder vi helst, tilføjer han.

En god dialog

Udvalget holder et møde

hvert år i maj, hvor kommunens

repræsentanter og

HedeDanmark er med. Her

drøftes, hvad der er behov

for, og hvordan situationen er.

I oktober holdes et opfølgningsmøde.

- Vi har en god dialog om

de ting, der skal ske. Da vi

startede, havde vi tre defekte

sluser. De blev overtaget af

kommunen i 1970. I dag

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

fungerer de, men vi har nogle

udfordringer med høfderne,

siger Bent Petersen.

Han er glad for, at kommunens

teknik- og miljøudvalg

netop har besluttet at anlægge

nye høfder i Sandbjerg Vig.

- Vi har haft møder med

udvalget og forklaret, hvor

stor betydning det har, at

høfderne er i orden, og vi

er meget tilfredse med, at

der nu sker noget, siger Bent

Petersen.

Et andet indsatsområde er

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk

17

grødeskæring, og her ønsker

udvalget, at der sker en

opstramning med hensyn til

hvordan klipningen finder

sted, fordi det ofte går for

stærkt.

Udvalget har desuden planer

om at etablere pejlestationer,

hvor der kan måles som

en form for dokumentation.

- Vi arbejder med tingene

hele tiden, og der er altid

noget at tage fat på, siger de

tre fra lodsejerudvalget.

Både landmænd og husejere er generet af oversvømmelser, der opstår

når vandet ikke kan løbe ud i Sandbjerg Vig.


18 LRØ · Annoncer

22. februar 2011

Ansatte smider kilo

LRØ sætter fokus op sund kost og levevis

16 medarbejdere er hoppet med på LRØ’s vægtvogn, og det har givet bonus.

16 medarbejdere på LRØ i

Horsens har på 10 uger reduceret

vægten med godt

100 kilo i forbindelse med

et vægttabsprojekt.

Det fortæller chefkonsulent

Klaus Johansen, der har taget

initiativ til ”Team LRØ

Vægttab” og selv er aktiv

deltager.

- Vi er stolte af resultatet,

og vi kører nu videre med et

nyt forløb, hvor vi har flere

nye deltagere fra arbejdspladsen

med. Alle på holdet er

klar til at give den en skalle.

- Det kan være svært at

komme i gang og blive ved,

og derfor har vi taget initiativ

til dette fælles projekt. Det

er en klar styrke at være flere

sammen om det.

Avlsdyrsformidling

Ønsker du at købe eller sælge dyr,

da kontakt nedenstående formidler:

RDM, SDM og DRH

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15

Personalenyt

Forløbet kører med assistance

fra De Danske Vægtkonsulenter.

- Jeg er imponeret over

hvad holdet har nået, det er et

meget flot resultat, siger Bodil

Cramer, der hver uge møder

op til kontrolvejning og en

snak om kostprogrammet.

- Når man går i gang med

det her, er det en god idé at

klarlægge sine forventninger

til sig selv, familien og fremtiden.

Det er godt at køre efter

en realistisk plan i forbindelse

med sin kostomlægning.

Høj Puls

Klaus D. Johansen fortæller,

at vægttabs-projektet er en

del af aktiviteterne i LRØ

Høj Puls. Virksomheden, som

har ca. 160 medarbejdere, har

valgt at have fokus på sund

levevis og sund kost.

- Vi har etableret ”LRØ

Høj Puls”, hvor vi har

forskellige aktiviteter med

udgangspunkt i motion og

bevægelse. Der er grupper,

der deltager i motionsløb -

lige fra små distancer til maraton,

nogen deltager i cykelløb

mens andre spiller golf eller

dyrker Zumba.

- Samtidig har vi en kantine,

som gør det let at spise

afvekslende og sund mad hver

eneste dag. Det handler om

velvære i dagligdagen og om

at have det godt med krop og

sjæl, siger han. (let.)

Sæt kryds i kalenderen:

LRØ Dyrskue 17.-18. juni

Mette Noe Bach har pr. 31. januar 2011 opsagt sit job som kvægkonsulent i LRØ. Mette

Noe Bach har fået job hos Foreningen af Danske Mælkeproducenter, Fredericia.

Landboforeningen

Odder-Skanderborg

afholder ordinær generalforsamling

Onsdag d. 9. marts 2011 kl. 19.00 på Odder Parkhotel

Inden generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00, hvor landboforeningen er vært ved

middagen. Selve generalforsamlingen starter kl. 19.00.

Tilmelding nødvendig til Anne-Marie Kjær tlf. 7658 7451 eller amk@lro.dk senest

onsdag d. 3. marts.

Østjysk Landboforening

afholder ordinær generalforsamling

Torsdag d. 10. marts 2011 i Landbrugets Hus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Inden generalforsamlingen er der fællesspisning kl. 18.00. Landboforeningen er vært ved

middagen. Selve generalforsamlingen starter kl. 19.00.

Tilmelding til spisning er nødvendig til Christina Lund på tlf. 76 58 75 00 eller mail

clb@lro.dk senest den 8. marts kl. 12.00.

Vejle-Fredericia Landboforening

afholder ordinær generalforsamling

Mandag d. 14. marts 2011 på Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, Vejle

Inden generalforsamlingen er der fællesspisning kl. 18.15. Landboforeningen er vært ved

middagen.

Kl. 16.30 Fyraftensmøde med politiske samarbejdspartnere.

Kom og mød organisationerne omkring os.

Formanden, Jens Ejner Christensen, lægger op til politisk debat.

Kl. 17.00 Foredrag v/Katherine Richardson, prodekan Københavns Universitet, formand

for Regeringens Klimakommission.

Emnet: Mulighederne for dansk landbrug som energileverandør

Kl. 18.15 Spisning

Kl. 19.30 Generalforsamling (Der vil blive uddelt rejselegater)

Foreningens regnskab kan findes på LRØ’s hjemmeside en uge før generalforsamlingen.

Forslag til reviderede vedtægter som forelægges på generalforsamlingen kan ligeledes læses

på hjemmesiden eller rekvireres.

Tilmelding til spisning til Ellen Margrethe Markussen på tlf. 76587463 eller mail elm@

lro.dk senest d. 9. marts.

Dyrlægeaften

Indhold Øget kontrol og nye regler giver anledning til mange udfordringer og spørgsmål.

Kom og hør hvordan vi, som rådgiver og dyrlæge, kan hjælpe dig med at

skabe et bedre overblik !

Tid og sted Den 16. marts 2011, kl. 19.00 – 22.00

I LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Pris 400 kr.

Tilmelding Senest 9. marts 2011 på 7658 7550 eller heh@lro.dk

Program • Antibiotika og gult-kort ordningen, v. Hans Bundgaard, PORCUS

• Styr omkostningerne, v. LRØ konsulenter

• Sanering

• Korrekt medicinering

• Aktuelle nyheder indenfor

veterinærområdet,

v. Hans Bundgaard, PORCUS


22. februar 2011 Foreningsaktiviteter · Annoncer

LEAN-kursus for kvægbrugere

LEAN i din produktion - ”Få mere ud af det du har”.

LRØ tilbyder i samarbejde med virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, ”Logistik og

Ledelse”, en spændende proces, som inddrager dig og dine medarbejdere i at trimme

virksomhedens produktionsflow.

Tidspunkt og sted

Modul 1: Torsdag den 31. marts i LandbrugetsHus, Horsens.

Modul 2: Aftales individuelt.

Målgruppe

Mælkeproducenter der gerne vil optimere deres arbejdsprocesser og produktion

Koncept

Konceptet er bygget op over en undervisningsdag. Processen fortsætter ude på den enkelte

bedrift med undervisning i brugen af LEAN-værktøjerne. Både ejer og alle ansatte arbejder

med processen.

Modul 1

kl. 10-15 Undervisningsdag for alle i LandbrugetsHus

Deltagere: Ejer og alle ansatte.

Gennemgang af forløbet. Teori om LEAN–tankegangen og værktøjerne. Præsentation og

øvelser i værdistrømsanalyse, tavlemøder m.m.

Modul 2

1. dag. Møde på ejendommen kl. 9-12

Deltagere: Ejer og alle ansatte.

Rundvisning og oplæg om formål og program. Værdistrømsanalyse og tavlemøde, forbedringsforslag,

handlingsplan, planlægning.

2. dag. Møde på ejendommen (efter aftale)

Opfølgning med et besøg tre til seks måneder efter første besøg. Planlægning af analyse på

de øvrige produktionsprocesser.

Pris

Modul 1: 3.000 kr. pr. bedrift.

Modul 2: 5.000 kr. pr. bedrift.

Forløbet kan evt. indgå i demonstrationsprojekt

fra Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Hvilket reduceret bruger betalingen.

Tilmelding senest 21. marts på tlf. 7015 4000.

Vådfoderkursus

Et vådfoderanlæg er en udfordring, og man bør kende sit anlæg rigtig godt for at få

det optimale ud af det. LRØ og LandboSyd indbyder til vådfoderkurus, hvor der tages

udgangspunkt i en konkret besætning. Dagen bliver praktisk orienteret med eksempler fra

hverdagen.

Tidspunkt: Mandag den 7. marts 2011 kl. 13.00-17.00

Sted: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Tidspunkt: Tirsdag den 8. marts 2011 kl. 13.00-17.00

Sted: LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 aabenraa

Pris: kr. 550,- inkl. forplejning

Tilmeldingsfrist: Mandag den 28. februar 2011

Tilmelding til: Helle Hartvigsen på tlf. 7658-7550 eller heh@lro.dk

Kursusansvarlig: Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen, LRØ Svinerådgivning

Program:

• Præsentation af demobesætning samt gennemgang af fejl og mangler i besætningen v.

svinerådgiver Heidi Boel Bramsen.

• Generelle fejl og mangler i vådfoderbesætninger. Hvad skal der til for at det bliver

bedre? v. svinerådgiver Heidi Boel Bramsen.

• Hold anlægget vedlige og godt kørende. Typiske tekniske fejl og mangler v/ Hans Jacob

Hessellund, Skiold.

• Hvad er restløst anlæg og er restløs vådfodring fremtiden? v/direktør Peter Stougaard,

Skiold.

• Hygiejne er en stor del af forklaringen på, hvorfor et vådfoderanlæg køre af sporet. Vådfodereksperten

rådgiver i biologiske problemstillinger og giver her sit bud på, hvorfor

det går galt, og hvad der kan gøres, v/direktør Jens Legarth, Fermentationsexperts A/S.

Foreningsaktiviteter

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Landboforeningen

Onsdag d. 9. marts Generalforsamling. Sted: Odder Parkhotel,

Torvald Køhlersvej 25, Odder. Spisning kl. 18.00

Generalforsamling kl. 19.00

Seniorklub Odder

Tirsdag d. 1. marts kl. 19.00 Årsmøde. Sted: Kirkecenter i Odder

Vejle-Fredericia Landboforening

Landboforeningen

Mandag d. 14. marts Generalforsamling. Sted: Hotel Hedegaarden

Valdemar Poulsensvej 4, Vejle.

Kl. 16.30 – Fyraftensmøde

Kl. 18.15 – Spisning

Kl. 19.30 - Generalforsamling

VFL Seniorklub

Tirsdag d. 15. marts kl. kl. 13.30 Foredrag v. Gert Karkow. Sted: Historiske

Værksteder, Vingsted

Østjysk Landboforening

Landboforeningen

Torsdag d. 10. marts Generalforsamling. Sted: LandbrugetsHus,

Spisning kl. 18.00. Generalforsamling kl. 19.00

Seniorklubben Østjysk Landboforening

Onsdag d. 2. marts kl 13.30 25 dage i Kina. Sted: Møllebæk

Højderyggens Landbosenior

Onsdag d. 23. marts kl.9.30 Bygholm Landbrugsskole

LRØ

Mandag d. 7. marts kl. 19.00 Planteproduktion: Klar til foråret. Sted: LandbrugetsHus

Mandag d. 7. marts kl. 13.00 – 17.00 Vådfoderkursus. Sted: LandbrugetsHus

Torsdag d. 10. marts kl. 8.30-16.00 Opfølgningskursus i sprøjtecertifikat. Sted: LandbrugetsHus

Tirsdag d. 15. marts kl. 9.30 – 15.00 Kvægkonference. Sted: LandbrugetsHus

Onsdag d. 16. marts kl. 19.00 – 22.00 Dyrlægeaften (svin). Sted: LandbrugetsHus

Kultiverne

Mandag d. 28. februar kl. 19.00 Foredrag med Marie Finne. Sted: Odder Kirkecenter

Temaaften om slagtesvin

Målgruppe Medarbejdere og driftsledere i slagtesvineproduktion

Indhold Pasningskursus med nyeste landvindinger både praktiske og forsøgsmæssige

indenfor slagtesvineproduktion

Tid og sted Den 1. marts 2011, kl. 19.00 – 22.00 i LandbrugetsHus,

Kursusleder Svinekonsulent Heidi Boel Bramsen

Pris 400 kr.

Tilmelding Senest 22. februar 2011 på 7658 7550 eller heh@lro.dk

Program

• Effektiv fodring, v. Svinekonsulent Heidi Boel Bramsen

• Smågrisekvalitet, v. Svinekonsulent Bjarke Lassesen

• Produktionssystemer og udbytte, v. Svinekonsulent Bjarke

Lassesen

• Produktionsstyring, v. Svinekonsulent Niels Hegelund

• Succes i pasningen af slagtesvin, v. Svinekonsulent Anders

Andersen

• Krystalkuglen, v. Svinekonsulent Heidi Boel Bramsen

19


20 Livet på landet

22. februar 2011

Strøtanker

Hold liv i din butik

Af Lene Tingleff

De fleste af os, der bor

på landet, er glade for at

have dagligvarebutikker

i lokalområdet. Butikker,

hvor vi kan handle ind

uden at skulle køre langt,

men også steder, hvor vi

møder andre og får en

snak om løst og fast.

Jeg er glad for den gode

service, vi får hos vores

købmand. Varer bæres ud, ting

bestilles hjem og har man

glemt sin pung, betaler man

næste gang. Hjælpsomheden

er stor og købmanden gør alt,

hvad han formår, for at hjælpe

kunderne.

Er der sket noget i området,

kan man få en orientering. Er

der f.eks. snestorm, kan man

få en melding om, hvilke veje,

der er svært fremkommelige.

Købmanden møder mange

mennesker og er som regel

godt opdateret.

Tilhørsforhold

Når man kommer i sin

butik flere gange om ugen

og har gjort det gennem

rigtigt mange år, opstår der

et tilhørsforhold, hvor man

næsten føler sig hjemme, når

man træder ind af døren.

Og hvor dét at handle ind

efter arbejdstid faktisk bliver

lidt hyggeligt. For man kan

mærke, at mange af de andre

kunder har det på samme

måde.

Det betyder selvfølgelig

ikke, at man hænger ud over

frysedisken flere timer hver

dag. Men for mit vedkommende

bliver de daglige

indkøb en rar oplevelse uden

stress.

Hornsyld

Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab.

- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

Tradition for

en god handel!

Svinefoder

Kvægfoder

Kalvefoder

Dan Gødning

Fast gødning

Planteværn

Såsæd

Korn, maltbyg, raps

HK Agro

Tlf. 75 68 73 00

www.hk-hornsyld.dk

Når vi snakker indkøbsvaner,

skal vi passe på ikke at

pudse glorien alt for meget.

Reklamer kommer væltende

ind, og en gang imellem er

der fristende tilbud i de store

supermarkeder, som man

bliver nødt til at køre efter.

Og så kan man jo lige så godt

være ærlig og indrømme, at

vognen fyldes op med alt

muligt andet.

Når man så endelig har

fundet dét, man skal have i

den store butik - det kan godt

være en udfordring, når man

ikke kommer der så tit - når

man frem til en lang kø foran

kassen. Og her kan man så

indstille sig på at stå og glo ud

i luften i et stykke tid. Ingen

snakker til hinanden, alle står

med et tomt udtryk i øjnene

og venter. Måske er der en

enkelt, der står og snakker

i sin mobiltelefon. Det er

altså ikke særlig inspirerende.

Nogen vil måske bare have

fred, men for mig virker det

lidt deprimerende at stå på

den måde.

Ingen selvfølge

Det er naturligvis en ærlig sag

at handle lige præcist, hvor

man vil, og det er godt, der

er forskellige muligheder og

forskellige typer forretninger,

vi kan vælge mellem. Vi

hverken kan eller skal kæmpe

mod udviklingen.

Men vi, der bor på landet

og er glade for den lokale

købmand eller brugs, skal

bare huske på, at det altså ikke

er nogen selvfølge, de er der.

Skønner man på de fordele,

der er ved at have butikker

i lokalområdet, ja, så gælder

det altså om at bakke rigtigt

meget op. Tom snak gør det

ikke, de gode intentioner skal

omsættes til varer direkte ned

i indkøbsvognen.

Vi har et ansvar

Tager vi turen til de store

supermarkeder alt for ofte,

får det konsekvenser for den

lokale butik, som jo ikke kan

leve af at sælge dét, vi glemmer

at købe andre steder.

Det må vi bare gøre os

klart, og når butikken så

måske på et tidspunkt drejer

nøglen om, nytter det ikke

noget at beklage situationen,

for så er det bare for sent.

Vi ved alle, det er skidt for

et lokalsamfund at miste sine

indkøbsmuligheder, men vi

har selv et ansvar for at holde

liv i butikkerne på landet.

TRYGHED I LANDBRUGET

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8)

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest.

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per

use” princippet.

Dansk Autohjælp A/S

Tryghed på vejen…

Yderligere oplysninger:

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084.

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

More magazines by this user
Similar magazines