i Pdf - wanted for good

wantedforgood.dk

i Pdf - wanted for good

Bachelor i miljøteknologi


INTRO

Hvad og hvem er DTU?

Vores uddannelsesinstitution er kendt som stedet, hvor

moderne teknologi rykker. Vi uddanner ingeniører inden

for mange forskellige fagretninger. DTU er på forkant med

samfundets behov og uddanner dygtige og visionære

ingeniører, som kan opfinde og udvikle højteknologiske

løsninger, som tjener samfundets bedste.

Institut for Miljø & Ressourcer

Vi er stolte af at være et af verdens førende og mest prestigefyldte

institutter inden for miljøområdet. Vores undervisere og

forskere beskæftiger sig med at udvikle ny viden og højteknologiske

løsninger med henblik på at forebygge og løse nationale

og globale miljøproblemer. Deres forskningsresultater

citeres jævnligt i internationalt anerkendte tidsskrifter. Vores

undervisning tager altid udgangspunkt i de nyeste forskningsresultater.

Som studerende vil du opleve meget engagerede og imødekommende

undervisere. Hvis du fortsætter på kandidatdelen,

vil du opleve, at du mange gange selv bliver inddraget i den

nyeste forskning, eftersom feltarbejde og databehandling ofte

foregår i et tæt samarbejde mellem undervisere og studerende.

Forskningsresultaterne offentliggøres i anerkendte internationale

tidsskrifter og på internationale konferencer, så resultaterne

får global opmærksomhed og andre forskere rundt om i verden

kan drage nytte af de nyeste resultater inden for området.

Instituttets mission er at uddanne kompetente, dynamiske og

kreative miljøingeniører, som kan opfinde og udvikle bæredygtige

løsninger med henblik på at forbedre miljøets tilstand

og øge det moderne samfunds miljøbevidsthed.


“Jeg vil gerne ændre verden og være

med til at sætte miljøet på dagsordenen,

så der bliver gjort noget ved alle de

meningsløse ødelæggelser

af vores miljø”.

Hjalte J. D. Sørup, Årgang 04

“Jeg har altid gerne ville gøre noget for at

forbedre miljøet, som efter min overbevisning

er ved at have det ret skidt med hensyn til

forurenet vand (både drikkevand og

det akvatiske miljø), CO2-udslip og

truede dyr”.

Mette Lundsbye, Årgang 01


“Der er mulighed for selv at sam-

mensætte den uddannelse, som

man gerne vil have og for at arbejde

med lige præcis de emner,

som man synes er spændende”.

4

Mette Lundsbye, Årgang 01

Miljøingeniør - er det noget for mig?

Miljøingeniøruddannelsen henvender sig til dig, som har flair for

matematik, fysik og kemi, og som interesserer dig for at være med

til at forbedre miljøets tilstand, kvaliteten af vores fødevarer og

vores helbred.

Derudover sætter vores nuværende studerende stor pris på:

• Det mangfoldige udbud af kurser

• Mulighed for at vælge kurser efter personlige

interesseområder

• Den gode kombination af teori og praksis i

uddannelsesforløbet

• Det høje faglige niveau

• Mulighed for at arbejde med miljøorienterede problemstillinger

i nyindustrielle lande, i-lande og u-lande

• Instituttets engagerede og imødekommende undervisere

• Mulighed for et udlandsophold på et af instituttets

mange samarbejdsuniversiteter

• Det gode sammenhold blandt medstuderende

• Det store udbud af sociale aktiviteter på DTU

• Gode karrieremuligheder

• At uddannelsen også kan bruges i internationale

sammenhænge


“Det var det studie hvor jeg kunne kombinere

flest af mine interesseområder på én gang.

Derudover kan jeg godt lide at arbejde med miljørelaterede

problemstillinger, og jeg vil

gerne kunne se en effekt eller et mål

med det, som jeg skal arbejde med”.

Eskild Thulani Paamand , Årgang 0

“Jeg syntes at DTU gav mig de bedste muligheder

med hensyn til selv at sammensætte min

uddannelse, og undervisningsformerne ligger

også bedst til mig på DTU. Derudover er en

ingeniørtitel aldrig dårlig at komme ud med”.

Hjalte J. D. Sørup, Årgang 04

“Jeg ville gerne beskæftige mig med naturvidenskab

og bruge matematikken til noget konkret.

Den blanding af kemi, fysik og matematik, som

man finder på Miljø tiltalte mig”.

Helle Ugilt Sø, Årgang 01


”Det er godt, at man tidligt i

forløbet får brugt sin viden på

at løse konkrete opgaver. Det er

også godt med de mange

projekter, og at langt de fleste

fag har en kombination af

forelæsning og øvelser”.

Helle Ugilt Sø, Årgang 01

“Gode laboratoriefaciliteter og

dygtige folk til at hjælpe os studerene,

når vi skal i laboratoriet.”

Line Brogaard, Årgang 0

Miljøbachelorstudiet

Uddannelsen dækker et omfattende og komplekst fagområde.

Målet er, at fremtidens miljøingeniører kan identificere miljørelaterede

problemstillinger og medvirke til at forebygge,

opfinde og udvikle en bæredygtige udnyttelse af de naturlige

ressourcer og råstoffer.

Instituttet er på forkant med den globale udvikling, og uddannelsen

er baseret på den nyeste forskning, så du får en kvantitativ

indsigt i de fysiske, kemiske, biologiske og geologiske processer,

som både hver for sig og til sammen påvirker miljøets tilstand,

vores helbred – og dermed vores fælles fremtid.

På miljøbachelorstudiet har vi valgt at sammensætte fire

anbefalede studieforløb:

• Miljø og bæredygtighed

• Miljøteknologi i byer

• Geologiske ressourcer

• Vandressourcer

Uddannelsen består af fire grundlæggende fagblokke:

• Naturvidenskabelige grundfag

• Almene fag og projektarbejde

• Teknologiske linjefag

• Valgfri fag

Der er indbygget en stor valgfrihed i uddannelsen, så du i høj

grad selv kan sammensætte din faglige profil efter dine personlige

interesseområder.

Når du har opnået din bachelorgrad, har du samtidig kvalificeret

dig til at fortsætte på kandidatdelen, hvor du for alvor kan specialisere

dig inden for netop de miljøområder, som optager dig mest.


Har du spørgsmål til uddannelsen, så kontakt

vores Bachelor studieleder, Rasmus Jakobsen på e-mail: raj@er.dtu.dk


“Niveauet er højt og jeg

har fået meget ud af

uddannelsen. Jeg synes der

er godt udbud af kurser og

undervisningensformen

veksler fra kursus til kursus.

Det er klart positivt at der er

så meget gruppearbejde og

mange muligheder for

laboratorie og feltarbejde.”

Mette Lundsbye, Årgang 01

Den 2-årige kandidatuddannelse

Når du har opnået en bachelorgrad i miljøteknologi, kan du

fortsætte med en kandidatuddannelse på Institut for Miljø &

Ressourcer. Kandidatuddannelsen er tillige en international

masteruddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk.

Undervisningen fokuserer på det moderne samfunds behov for

at forebygge og løse nationale og globale miljøproblemer. Du

vil opleve, at undervisningen varetages af meget engagerede og

kompetente videnskabsfolk og ingeniører, som baserer al deres

undervisning på den nyeste forskning.

Overordnet set er der mulighed for at vælge en specialiseringsgrad

inden for tre studielinjer:

• Miljøteknologi

• Vandressourcer

• Miljø management

På kandidatuddannelsen er der indbygget en meget stor grad af

valgfrihed, så du kan fordybe dig i netop de emner og problemstillinger,

som du ønsker dig at specialisere dig indenfor. Du kan

også kombinere kandidatuddannelsen med kurser eller feltarbejde

i udlandet, hvor du kan vælge at blive tilknyttet et af instituttets

mange samarbejdsuniversiteter.

Efter den toårige kandidatuddannelse bliver du civilingeniør i

miljøteknologi og opnår dermed titlen cand.polyt.


“De fleste undervisere på Miljøstudiet på DTU

er meget engagerede og går op i at de studerende

skal udfordres og lære de vigtige ting.

De er ofte også førende inden for deres

forskningsfelt på verdensplan”.

Sara Maria Lerer, Årgang 01

“Jeg startede på miljøstudiet, fordi man kunne

medvirke til at forbedre miljøet og

ikke bare se på, men rent faktisk

gøre noget ved det i praksis”.

Stine Reimer Pedersen, Årgang 01


“Det er et internationalt sted at være,

både blandt undervisere og studerende.

Der er god kontakt med alle

underviserer uanset nationalitet”.

10

Line Brogaard, Årgang 0

Undervisningsmetoder

Som færdiguddannet miljøingeniør vil du konstant blive udfordret

af den hurtige samfundsudvikling - netop fordi den hastige

udvikling påvirker miljøets tilstand, kvaliteten af fødevarer og

menneskets helbred.

Som miljøingeniør løser man ofte opgaver i samarbejde med

andre specialister, og lige så ofte er der tale om et samarbejde på

tværs af fag – og landegrænser.

Der stilles derfor store krav til miljøingeniørens faglige viden,

tekniske formåen, analytiske evne, evne til at tænke kreativt og

visionært og flair for at indgå et tværfagligt samarbejde.

Undervisningen tager højde for samfundets høje krav og

forventninger til miljøingeniøren ved at sammensætte en vifte af

forskellige undervisningsmetoder.

Du vil hurtigt lære at omsætte teori til praksis, ligesom du også

vil få erfaring med samarbejde i forbindelse med forskellige typer

projektorienteret arbejde. Derudover vil du lære at anvende de

nyeste IT-værktøjer.

Som studerende vil du opleve en undervisningsform, som er en

kombination af:

• Forelæsninger

• Grupperegning

• Databehandling

• Laboratorieøvelser

• Feltarbejde

• Gruppearbejde

• Projektarbejde


Som bachelorstuderende skal du udarbejde

et fagprojekt og et afsluttende bachelorprojekt.

Du kan vælge at udføre det i samarbejde

med en dansk eller en udenlandsk

virksomhed, eller udarbejde det under

et studieophold i udlandet på femte

eller sjette semester.

“Generelt er undervisningen på M&R rigtig god.

Lærerne er engagerede og gode til at hjælpe”.

Maria Mølmer Smidt, Årgang 0

“Jeg og tre andre blev af en underviser spurgt,

om vi ville med til Vietnam og udføre geofysisk

feltarbejde sammen med nogle vietnamesiske

studerende. Vi lærte om glæderne og besværlighederne

ved at arbejde sammen med folk

med en anden kultur. Rent fagligt var det også

en positiv oplevelse”.

Mette Gram, 01, Udlandsophold i Vietnam i 00

“Der er en god kommunikation mellem undervisere

og studerende. Undervisningsformen

er god med blandingen af forelæsninger og

gruppearbejde. Det er også godt, at man kan

komme til at lave noget mere praktisk arbejde

for eksempel i forbindelse med feltarbejde”.

Line Brogaard, Årgang 0

11


1

Fra teori til praksis

Som studerende lærer du at anvende højteknologiske løsninger og

teknikker, og du vælger selv, om du vil beskæftige dig med nationale

eller globale miljøproblemer. Uanset hvad du vælger, så skal du kunne

omsætte din faglige viden til praksis i forbindelse med feltarbejde og den

efterfølgende databehandling.

I de nedenstående cases, har de studerende bidraget med deres

“Knowhow” i u-lande. Under deres feltophold undersøgte de det giftige

stof, arsen. Høje koncentrationer af arsen i grundvandet har fået stor

global opmærksomhed, eftersom problemet truer millioner af menneskers

helbred - især i Asien. Ved langtidsindtagelse af arsen risikerer man

at udvikle kræft og andre skader i de indre organer. Dannelse af mørke

og fortykkede hudarealer er klassiske sygdomssymptoner.

Feltarbejde i Vietnam i 00 og 00

“Vi skulle sammen med studerende fra Vietnam og Danmark undersøge

udbredelsen af grundvandsmagasiner langs den Røde Flod i Vietnam

ved brug af geoelektrik. Vi skulle undersøge årsagen til de høje koncentrationer

af arsen i grundvandet.

Takket være vores fælles geoelektriske undersøgelser er der i dag etableret

en feltlokalitet med mere end 100 boringer. Vores resultater har

medført, at ingeniører og geologer i dag samarbejder om at planlægge

og træffe beslutninger om feltlokalitet og placering af boringerne”.

Søren Jessen, P.hd.-studerende og Mette Gram, Årgang 01

Feltarbejde i Indien i 00

“Jeg tog til Vestbengalen og samlede hårprøver fra udsatte personer

og tog prøver fra drikkevandsboringer i samarbejde med tre NGO’er fra

Indien. Vi registrerede samtidig personernes drikkevaner og fødevareindtagelse,

ligesom vi også noterede eventuelle helbredsskader. Derefter tog

jeg prøverne med hjem og undersøgte dem på M&R’s laboratorier.

Vi fandt ud af, at man kan løse problemet med arsen i drikkevandet ved

at tilsætte jern og permanganat til det oppumpede vand og filtrere det

udfældede jern fra, inden det tages i brug”.

Anitha Kumari Shama, P.hd.-studerende


“Jeg vil gerne have en uddannelse hvor jeg

kan gøre en forskel. Sammenlignet med andre

uddannelser kan man også nemmere gøre en

forskel i udlandet.

Det at man kan bruge sin uddannelse

i andre lande end Danmark

betyder meget”.

Line Brogaard, Årgang 0

“Fordelingen af forelæsninger og grupperegninger

gør, at man igen får omsat teorien

til noget, som man selv kan beregne og forstå”.

Stine Reinmer Pedersen, Årgang 01

1


14

projekter i U-lande

Udlandsophold i Nicaragua 00

“Jeg vidste allerede før, jeg startede på DTU, at jeg gerne ville benytte

mig af de rige muligheder for at komme til at læse i udlandet under mit

studium. Det var blandt andet, fordi jeg tidligere havde rejst meget som

backpacker og syntes, at det var den periode i mit liv, hvor jeg lærte

mest: om verden, den menneskelige natur og mig selv.

Jeg vidste også, at jeg satsede på en international karriere og ville træne

mig selv i at kunne samarbejde med partnere med en anden sproglig

og kulturel baggrund og løse opgaver i fremmede omgivelser.

Opholdet i Nicaragua har levet fuldt op til mine forventninger,

og jeg har fået fyldt værktøjskassen med en masse af den slags

`bløde`færdigheder, som man bare ikke kan lære på ens hjemmeuniversitet

i ens hjemland. Et af dem er et nyt sprog, som jeg til min egen

store overraskelse nåede at lære på et semester. Jeg kunne dårligt nok

spørge om vej, da jeg kom, men inden jeg tog af sted, fremlagde jeg

resultaterne af vores undersøgelse for en samling lokalpolitikere på ikke

flydende, men forståeligt spansk.

Mere end jeg værdsætter det at kunne spansk, er jeg glad for den

selvsikkerhed, det har givet mig at vide, at jeg er i stand til at lære nye

sprog på kort tid, og på den måde er jeg klar til at tage arbejde hvor

som helst i verden.

Og så skal det vel også lige nævnes, at jeg oven i alt det seriøse også

har haft det skide sjovt. Det har været dejligt ikke at have nogen forpligtigelser

ud over studiet: Intet arbjede, ingen forældre, ingen

kæreste og ikke engang rengøring. Det giver en masse overskud og

fritid til at snakke med nye mennesker, slappe af, læse bøger, gå i byen,

udforske de nye omgivelser, fundere over tilværelsen og bare nyde

livet. Det har været med til at oplade mine batterier, og jeg er nu klar til

et nyt og travlt semester på DTU”.

Sara Maria Lerer

Kilde: Krydsfelt 07 (De studerendes blad ved DTU, d. 26. jan. 2006)


“Jeg har været på udlandsophold i Nicaragua,

fordi jeg gerne ville ud og opleve verden, se

hvordan man læser til ingeniør i andre lande,

og lære om, hvordan man kan supplere

drikkevand i et tredjeverdensland.

Det gav mig mere frihed og fleksibilitet i hverdagen,

mulighed for at samarbejde med en bredere skare

af lokalbefolkningen og mulighed

for at indgå i et dybere samarbejde

med de lokale studerende”.

Sara Maria Lerer, Årgang 0

Udlandsophold i Nicaragua i 00

Planlagt udlandsophold i Tanzania 00

“Projektet, Lokal management af vand og sundhed i Likamba ledes af

organisationen, U-landsforeningen for Bæredygtig Udvikling og strækker

sig over ca. 2 år. Projektet har som overordnet formål at forbedre sundhedstilstanden

i landsbyen Likamba gennem forbedret vandforsyning og

opførsel af latriner samt information om hygiejne.

I dag går kvinderne fra landsbyen ca. 2-3 timer dagligt for at hente vand,

da ingen form for pumpesystem er anlagt. Manglen på latriner er en

medvirkende årsag til dårlig hygiejne og dermed stor udbredelse af

sygdomme blandt lokalbefolkningen grundet intern smitte. Det medfører

samlet set en nedsat arbejdskraft og dermed sænkes landsbyens

økonomiske grundlag og videre udvikling.

Vi skal være med til at installere rindende vand og latriner i bygningsfasen.

Vi er allerede i gang med at lære sproget, swahili, så vi også kan

medvirke i undervisningen omkring de forbedrede hygiejneforhold”.

Agnethe Larsen

“Jeg har altid været interesseret i miljøet og

haft lyst til at sætte fokus på de mange miljøproblemer.

Vi er nødt til at værne

om naturen for de kommende

generationers skyld”.

Agnethe Larsen, Årgang 04

Planlagt udlandsophold i Tanzania

1


1

“Gode databarer. Fedt at kunne

sidde til kl. 01.00 uden at blive

smidt ud. Fede fester - 10 gange

størrere end landets gymnasier“.

Agnete Larsen, Årgang 01

Det nære studiemiljø

DTU gør en stor indsats for, at alle får en

god start på deres nye liv som universitetsstuderende.

Alle nystartede studerende modtager et

tilbud om at deltage i en ”rustur”.

Formålet med ”rusturen” er dels at ryste jer

nye studerende sammen og dels at give jer

en introduktion til studiet og til DTU som

helhed.

”Rusturen” består derfor både af information

og en række sociale og festlige aktiviteter.

“Vi har en masse projektarbejde

allerede fra første

semester og er ikke så

mange på en årgang,

så man lærer hurtigt

sine medstuderende at

kende, og vi har et rigtig

godt sammenhold både

på årgangen og på

tværs af årgangene”.

Mette Gram, Årgang 01

Derudover vil du også indgå i en ”tankelgruppe” sammen med

andre nystartede studerende. To ældre studerende vil blive

tilknyttet gruppen, så I får mulighed for at få råd og vejledning i

forbindelse med valg af kurser og et overblik over DTU’s mange

sociale arrangementer.

Mange bruger også ”tankelgruppen” som basis for læsegrupper til

grupperegning og eksamensforberedelse.

DTU arrangerer mange større fester og koncerter, ligesom der

også udbydes et væld af forskellige sportsaktiviteter til studenterpriser.

Derudover findes der mange hobbyklubber, hvor man kan

gå til alt fra svæveflyvning til amatørteater og tango.


På Institut for Miljø & Ressourcer er der

nogenlunde lige mange mænd og kvinder

blandt de studerende.

Mange af vores studerende fremhæver det

gode sammenhold på hver årgang, ligesom

de også fremhæver, at man møder mange

spændende og imødekommende mennesker

både på tværs af studieretninger og årgange.

Mange knytter livsvarige venskaber gennem

deres studietid.

Som institut kan vi kun opfordre jer til at

bidrage positivt til at opretholde det nære

studiemiljø - ved simpelthen at deltage i det

mangfoldige udvalg af sociale aktiviteter.

“Jeg kan generelt godt lide den åbne og

uhøjtidelige stemning blandt de studerende på

DTU. Jeg har mødt så mange mennesker, der er

imødekomne, og der er er ikke noget snobberi.

Det er også nemt at møde mennesker

på tværs af studieretningerne”.

Helle Ugilt Sø, Årgang 01

“Der er flere rigtig gode fester hvert år – sensommerfesten,

årsfesten, julefrokoster osv. Desuden

holdes der gode koncerter med f.eks. Kashmir

og Swan Lee. Kælderbaren byder også på gode

intime koncerter, hvis man er villig til at være på

et lille overfyldt sted”.

Maria Mølmer Smidt, Årgang 0

1


1

Karieremuligheder

Som færdiguddannet miljøingeniør har du en bred vifte af

forskellige karrieremuligheder. Du kan eksempelvis

beskæftige dig med miljøproblemstillinger:

• Til lands: Jord – og grundvandsforurening

• Til vands: Vandmiljø, spildevand og vandforsyning

• I luften: Partikelforurening og drivhusgasninger

Derudover kan du eksempelvis beskæftige dig med at foretage

miljø – og risikovurderinger af de kemiske stoffers effekt i miljøet,

samt hvordan de påvirker menneskets helbred.

Vores kandidater uddannes til at forebygge og løse nationale

og globale miljøproblemer. De starter typisk en karriere som

rådgivende ingeniører i industrien, hos offentlige myndigheder,

i små og mellemstore private virksomheder. Andre fokuserer

på en karriere som forsker og/eller underviser på

forskningsbaserede universiteter.

Mange af vores kandidater får med tiden stillinger på lederniveau.

Miljøårgang 1995 - hvor er de nu?

Stine Kommunalt ansat

Charlotte Projektansat, Panum

Christel Færdselsstyrelsen

Janna DGE Malmø

Jarl Jord-Miljø

Julie Underviser på HTX

Klaus Vestas

Lars Rådgivende ingeniør, Jord & Miljø

Lotte Dansk Miljørådgivning

Rasmus Rådgivende ingeniør, Jord & Miljø

Rune Randers Kommune

Henrik Rådgivende ingeniør, Jord & Miljø

Jakob Rådgivende ingeniør, Jord & Miljø

Jan Kommunalt ansat, vejsektoren

Henrik Rådgivende ingeniør, Jord & Miljø

Jakob Rådgivende ingeniør, Jord & Miljø

Jens Rådgivende ingeniør, Rambøll

Jeppe dk-TEKNIK, leder af LCA-center

Joan Lundtofte rensningsanlæg

Thomas Ph.d.studerende, BYG DTU

Thomas Rådgivende ingeniør, Jord &Miljø

Trine Ph.d.-studerende, M&R DTU

Harpa Ph.d.-studerende, M&R DTU

Mai Rådgivende ingeniør, Krüger

Mette Rådgivende ingeniør, Rambøll

Niels Rådgivende ingeniør, Chile

Søsser Forskningsassistent, IPL DTU

Anders Rådgivende ingeniør, Birch og Krogboe

Sara Ph.d-studerende, IPL DTU

Anne Rådgivende ingeniør, Rambøll

Kåre Sælger

Anne Ph.d-studerende, M&R DTU/KVL

Camilla Kommunernes Landsforening

Grethe Rådgivende ingeniør, Rambøll

Gunvor Rådgivende ingeniør, Jord &Miljø

Gitte Metrotherm


Optagelseskrav

For at blive optaget på miljøbachelorstudiet skal du have en adgangsgivende

eksamen. Du kan søge om optagelse på baggrund af en studentereksamen,

HF-eksamen, HHX-eksamen eller en HTX-eksamen. Derudover kan du søge om

optagelse på baggrund af DTU’s adgangskursus til ingeniøruddannelserne

eller en GIF-eksamen.

DTU stiller desuden krav til dit niveau fra din adgangsgivende eksamen. 4

Vi anbefaler, at du opgraderer Kemi niveau C til Kemi niveau B.

Ansøgning gennem kvote 1:

Du skal søge gennem kvote 1, hvis dit ansøgningsgrundlag alene hviler på den

adgangsgivende eksamen, det opnåede gennemsnit og evt. DTU´s turbokursus.

Ansøgningsfristen er den 1. juli kl. 12:00.

Ansøgning gennem kvote 2:

Du skal søge gennem kvote 2, hvis du udover den adgangsgivende

eksamen har opnået andre/flere kvalifikationer ved andre uddannelsesinstitutioner,

studieophold i udlandet, relevant erhvervsarbejde eller lignende.

Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12:00.

Ansøgningsskemaet kan du finde på: www.kot.dk

Alle ansøgere får svar senest den 28. juli.

Hvis du ikke opfylder niveaukravene kan du opgradere dit niveau på DTU inden

studiestart. Du kan vælge at tage et turbokursus i sommerferien, eller du kan vælge

nogle af de andre kursusmuligheder, som DTU udbyder i løbet af året. Se alle mulighederne

og find den løsning, som passer dig bedst på:

www.adgangskursus.dtu.dk

Som studerende på DTU’s adgangskurser er du SU-berettiget i kategorien ”Ungdomsuddannelse”.

Når du først er optaget på miljøbacheloruddannelsen, så er du

SU-berrettiget i kategorien ”Videregående udddannelser”.

Vi glæder os til at møde dig!

1


Kontaktinformation

Aktiviteter

Foredrag, øvelser og forsøg samt vejledning i

forbindelse med 3. års opgave for htx- og gymnasieelever.

Jens Ejbye Schmidt

Lektor

E-mail: jes@er.dtu.dk

Telefon: 4525 1454

Vejledning

- for kommende miljøbachelorstuderende

Rasmus Jakobsen

Bachelor studieleder

E-mail: raj@er.dtu.dk

Telefon: 4525 2173

www.er.dtu.dk og www.dtu.dk

Studievejledningen

Danmarks Tekniske Universitet

Bygning 101 A

2800 Kgs. Lyngby

E-mail: studvejl@adm.dtu.dk

Telefon: 4525 1199

Åbent dagligt fra kl. 10-14:00

Vejledning vedr. niveaukrav

DTU’s adgangskurser og turbokurser i sommerferien

Bygning 358

2800 Kgs. Lyngby

E-mail: adgangskursus@dtu.dk

Telefon: 4525 5610

www.adgangskursus.dtu.dk

More magazines by this user
Similar magazines