Læs - Historie-nu.dk
Læs - Historie-nu.dk
Læs - Historie-nu.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
En anden tidligere “civilist” fra Belzéc sagde:<br />
www.historie-<strong>nu</strong>.<strong>dk</strong> - side 6<br />
Kun med få kammerater kunne man tale åbent om de<br />
spørgsmål, der virkelig rørte os, eller som man siger, lette<br />
sit hjerte. 12<br />
Richard Glazar bemærkede, at Oberscharführer Willi Beelitz var imod de tyverier,<br />
hans kolleger rutinemæssigt begik:<br />
Da er Boelitz [sic] anderledes skruet sammen, gjort af<br />
solidere stof. Slank og senet ung mand; ikke kun det<br />
kortklippede hår, barberet i nakken, men også øjenbryn<br />
og øjenvipper i det ovale, rødlige ansigt, er som bestrålet<br />
af solen – blond. Han brøler ikke, og hidser sig ikke op<br />
som Küttner og Franz, men han uddeler på samme vis<br />
frygtelige slag med omtanke og tjenesteiver. Hans kammerater<br />
siger om ham, at han elsker tjenesten og at han<br />
er en stræber. Han ville gerne gøre mange ting som dem,<br />
men han kan ikke. Han kigger højst på, når Küttner og<br />
Franz er ude af syne, og hans kumpaner udser sig<br />
smukke og værdifulde sager. Forbyde det kan han ikke.<br />
Han er jo dog en del af dem. At melde dem kan han heller<br />
ikke få sig til. Denne SS-mand er ensom i Treblinka. 13<br />
En anden delingslinie var den mellem “nye” og “gamle” i de enkelte lejre. De<br />
nytilkomne blev af nogle “gamle” behandlet som luft. 14 Det betød ikke engang<br />
noget, at en nytilkommen var en gammel erfaren vagt fra en anden lejr;<br />
kun de fælles oplevelser gav adgang til “de gamles” fællesskab. Robert Jührs<br />
blev sammen med andre overført fra Belzéc, via arbejdslejren Dorohuzca, til<br />
Sobibór i oktober 1943:<br />
Som nytilkommen havde jeg ingen kontakt med medlemmerne<br />
af lejrmandskabet. De såkaldte ”gamle” holdt sig<br />
fjernt fra os, og beskæftigede sig ikke med os. De så os<br />
ikke engang. Der bestod en uovervindelig kløft mellem<br />
os. 15<br />
En gruppe formåede imidlertid at holde sammen i et sådant omfang, at andre<br />
tidligere kolleger huskede netop det som karakteristisk, nemlig sakserne. Det<br />
hed sig, at de var “anstændige folk”, “rolige”, men holdt sig for sig selv. 16 De<br />
fleste af dem havde en fælles baggrund fra eutanasianstalten Sonnenstein<br />
bei Pirna, nær Dresden. Også gruppen af sudetertyskere holdt til en vis grad<br />
sammen.<br />
En anden delingslinie, der kan ses i alle tre lejre er den mellem dem, der