16.0 Beregning af bebyggelsesprocent, højdeforhold og ... - HFB

op sl ag
HFB 2011 / 12
16.0 Beregning af bebyggelsesprocent, højdeforhold og afstandsforhold
Beregning af bebyggelsesprocent
Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af
grundens areal.
Bebyggelsesprocenten beregnes som:
Bebyggelsesprocent =
284
Etageareal • 100 %
Grundens areal
Etagearealet beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige
etager, herunder kældre, hvor loftet er mere end 1,25 m over terræn, udnyttelige
tagetager, der uden væsentlige indgreb kan indrettes til beboelse,
samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange o.l. Etagearealet
fremgår af BBR-registret.
Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilket
gulvet er beliggende. Både udvendige og indvendige trapper, trapperum,
altangange og elevator- og installationsskakte medregnes dog for hver
etage.
Til etageareal medregnes ikke:
1. Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m
under loftet i kælderen.
2. Åbne altaner.
3. Små bygninger med en grundflade på indtil 10 m2 .
4. Affaldsrum i terrænniveau.
5. Sikringsrum til sikringspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt
offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte.
6. Hemse med et areal på indtil 4,5 m2 . Der medregnes kun det areal, der i et
vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger indenfor planets skæring med
tagbeklædningens udvendige side.
7. Udvendige trappers og altanganges projektion og terræn.
8. Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper).
150 cm
125 cm
Lukket
altan
Medtages i arealberegningen
Arealer, som medregnes i etagearealet.
altangang
Hems mindre
end 4,5 m 2
Åben
altan
Kommunalbestyrelsen kan afgøre om en kælder placeret ved niveauspring
i terræn skal regnes som en etage eller ej. En hovedregel er at
kælderen ikke regnes som en etage, hvis der er tale om en mindre frilægning
i naturligt terræn, mens en større frilægning af kælderen (evt. som
følge af en udgravning i terrænet) vil regnes som en etage (se tegning).
Medtages i arealberegningen
Kælderarealer, som medregnes i etagearealet.
125 cm
under loft 125 cm
under loft
125 cm 125 cm 125 cm
1. etage 2. etage 3. etage
Tagetager og kældre, som medregnes i etagearealet.
rumBeHov
For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, åbne overdækninger (herunder
åbne overdækkede terrasser og lignende bygninger) medregnes kun den
del af arealet, der overstiger:
20 m 2 pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved samlede boligbebyggelser
med både lodret og vandret lejlighedsskel, samt ved rækkehuse, kædehuse,
gruppehuse og lignende former for helt eller delvist sammenbyggede
énfamiliehuse.
35 m 2 pr. bolig ved fritliggende énfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel
og sommerhuse.
25 % af bebyggelsens øvrige etageareal ved andre bebyggelser – dog medregnes
garage- og udhusarealer i kælder eller gårdkælder ikke.
Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden
af de begrænsende vægge, med følgende afvigelser:
I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m
over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens
udvendige side.
Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linie, som
bygningens ydervægge i øvrigt angiver.
Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal,
måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over
skel skal måles til skellinien.
Grundens areal omfatter det areal, der er angivet på den pågældende matrikel.
Matriklens samlede areal kan findes på Kort- og Matrikelstyrelsens
hjemmeside www.kms.dk
Beregning af højdeforhold
Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser ved skrånende
terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere
niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyn til:
Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende
bebyggelse.
At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for
den pågældende grund.
Niveauplanernes beliggenhed skal fremgå af byggetilladelsen, normalt
ved angivelse af planernes koter.
www.hfb.dk ·© Byggecentrum

HFB 2011 / 12
Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen, tagkviste,
skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter, og tagudhæng
medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, såfremt de er af
sædvanligt omfang.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at se bort fra trappehuse, elevatorskakter,
ventilationsanlæg, skilte og lysreklamer ved beregning af bebyggelseshøjder.
Antenner, tagkviste, skorstenspiber m.m. medregnes normalt ikke i bygningens højde.
Beregning af afstandsforhold
Afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles
vinkelret på den pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller
bebyggelse, men kan af hensyn til lysforhold eller for at begrænse indbliksgener
måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel
og modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse på
samme grund. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge måles fra
tagfladen.
afstand
www.hfb.dk ·© Byggecentrum
SKEL afstand
Bestemmelse af afstand til vej, naboskel og sti.
Bygningens
højde
rumBeHov
Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til vej, naboskel og sti ses bort
fra:
Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger o.l. under terræn Tagudhæng,
vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende mindre bygningsdele
med et fremspring på højst 0,5 m.
Ved beregning af bebyggelsens afstand til vejskel ses bort fra bygningsfremspring
anbragt ud over vejskel i det omfang, som er angivet i lov om
offentlige vej og i lov om private fællesveje med følgende lempelser og begrænsninger:
Mellem kørebane eller cykelsti og bygningfremspring skal der altid være
en fri passage på mindst 1,3 m.
Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring udføres indtil 0,3 m ud
over vejskel.
Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i eller under terrænhøjde,
kan udføres indtil 0,8 m over vejskel.
Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis underside er hævet
mindst 2,2 m over terræn, kan opsættes indtil 1,o m fra kørebane eller cykelsti.
Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 m mellem kørebane
eller cykelsti og trappe.
Dispensation
Ifølge BR10, B1.1.1, stk. 1 kan der ikke dispenseres fra bygningsreglementets
beregningsregler, ligesom en lokalplan eller en byplanvedtægt ikke
må lægge andre beregningsregler til grund.
Mndst
220 cm
Kørebane/cykelsti
Mindst
100 cm
FRI PASSAGE
Mindst
130 cm
Fri passage mellem bebyggelse og vejskel.
Skiltning
Kilde: SBi-anvisning 216: Anvisning om Bygningsreglement 2008, 2. udg.
Udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm 2009.
285
op sl ag