årsskrift 2011 - SØS

soes.idraet.dk

årsskrift 2011 - SØS

årsskrift 2011

EftErskolEn

udfordringEn

frEmtidEn

1


Julen 2011

2

Kære elever, forældre, elevforening, venner af skolen og

forretningsforbindelser.

Det kimer nu til julefest

Det kimer for den høje gæst

Som steg til lave hytter ned

Med nytårsgaver: fryd og fred.

Således skriver Grundtvig i en af vores gamle salmer. Mere

aktuelt kan det vel ikke ønskes, fryd og fred! Lad os alle i

denne juletid sende en kærlig tanke mod de himmelstrøg,

hvor julefreden ikke hersker.

Traditionen tro udsendes skolens årsskrift her op til jul. Det er

en god gammel tradition, hvor man stopper op for at reflektere,

og dette år er det selvfølgelig efterskolernes udfordring

og fremtid, som har ligget de fleste af os på sinde.

Ligeledes er det også i dette skrift, man år efter år kan finde

translokationstalen.

Tak til alle, der har bidraget til dette årsskrift.

Endelig vil jeg her benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig

glædelig jul og et godt nytår, måtte det nye år give mere

fred i verden og en større medmenneskelig forståelse.

Tak for samarbejdet i 2011.

Lissi Braae


årsskrift 2011

EftErskolEn

udfordringEn

frEmtidEn

3

sydøstsjællands idrætsefterskole


Det globale SØS-Jeg

i gamle dage var svaret på, hvem man

var som person – som identitet – meget

enklere end nu. kun få rejste langt væk

fra deres hjem eller havde handelsforbindelser

udenfor det nære samfund.

Antallet af erhverv var begrænset og børn

overtog som regel forældrenes arbejdsområder.

Kort sagt var den sociale struktur

homogen, og antallet af rollemodeller,

man kunne identificere sig med, oftest begrænset

til forælder og nabo. Denne form

for struktur kan i nogen grad stadig findes

i mere isolerede og mindre industrialiserede

områder i verden.

I dag rækker vi ind i ”Den globale

landsby”, som er levende virkelighed for

størsteparten af menneskeheden, og telekommunikation

af en hver slags bringer

flere og flere af os i tættere og tættere

kontakt. Muligheden for ikke at vide noget

om alt muligt under solen er ikke længere

til stede. Mange føjer oven i købet endnu

mere til det evigt omskiftende panorama

gennem blandt andet internet og

facebook, som i dag betragtes som den

største informationskilde og endda et af

de vigtige steder for menneskelig kontakt.

Meget i denne eksplosion af mangfoldighed

kan kun bydes velkommen og forklarer,

hvorfor flere og flere tilbringer betydelig

tid online. Selvfølgelig følges denne

mangfoldighed også af mindre velkomne

aspekter som intolerante ekstremer

indenfor politik, religion og socialt liv. Det

er vores fornemste opgave som bruger

4

at lære at tage denne udfordring op og

handle på det, vi oplever, ud fra de værdier

vi hver især besidder – værdier, som

et hvilket som helst fællesskab bygges op

om – både af god og dårlig herkomst.

SØS arbejdes der målbevist med ”Den

globale landsby”, men i særdeleshed

med den lille intime landsby: efterskolen.

Derved bliver udfordringen i mangfoldighed,

nærhed og social udvikling for alle en

opgave, som man må tage på sig, uanset

om man vil det eller ej – der gives simpelthen

ikke mulighed for fravalg. Den enkelte

elev skal lære at turde træde ud i livet og

tage aktiv del i de opgaver, der bydes

både lokalt og globalt. Gribe den udstrakte

hånd og give sig selv muligheden for at

blive klogere – lære at vælge til, men også

turde vælge fra. Den menneskelige faktor,

med de mange forskellige facetter denne

har, bliver ofte det omdrejningspunkt den

enkelte elev tager med sig ind i fremtiden.

At blive klogere på de andre, men i

særdeleshed på sig selv er ikke et fag på

skemaet, men den synergieffekt et år på

en efterskole giver den enkelte.

I fællesskabet skal hver især turde udvikle

sig og tænke ind i fremtiden med et fornuftigt

afsæt i fortiden for at få den ballast,

som alle har brug for, når de tjekker ud

fra efterskolen for at gå online på næste

uddannelse.

En elev sagde engang: ”Jeg valgte

efterskolen, fordi jeg havde brug for et

pusterum, hvor jeg kunne trække vejret,

men jeg vidste ikke, at det ville blive en

livsbetingelse.”

Lissi Braae

Forstander


”Den enkelte elev skal lære

at turde træde ud i livet og

tage aktiv del i de opgaver,

der bydes både lokalt og

globalt. Gribe den udstrakte

hånd og give

sig selv muligheden

for at blive klogere

– lære at vælge til,

men også turde

vælge fra. ”

5


tranSlokationStalen 2011

Kære elever

Når man en smuk dag som i dag kører

op igennem alleen, mødes man af et

blomstrende flor af jasminer. Buskene er

meget gamle – har stået vagt for mange

elever igennem tiderne, dannet læ for vejr

og vind – været en del af det hele, for så

endelig helt i slutningen af skoleåret at

springe ud med de flotteste hvide blomster

– nogle enkelte, andre dobbelte. Man

frydes over denne mangfoldighed, som

gives os. Går man tættere på og plukker

en lille kvist, ser man, hvordan blomsterne

sidder i klynger i spidsen af kvisten. Farverne

er enkle og klare: hvide kronblade

med gule støvfangere omkranset af små

grønne øjeformede blade. I disse buske

med alle disse blomster og blade kan der

lægges megen symbolik. Tænker man

i farver, kan man i symbolikkens verden

finde mange forskellige tolkninger – jeg

vælger i min tolkning i dag den guddommelige

tolkning og en sammenføring af de

tre farver med en sammenhængende symbolik,

hvor den hvide farve symboliserer

venskab, visdom og fred – den gule det

guddommelige og glæden og den grønne

farve håb og liv.

Med venskab, glæde og håb skal I i dag

gå videre ud i jeres liv – fortsæt med at

dygtiggøre jer og være med til at skabe

fred i en verden, som for os alle er et guddommeligt

skaberværk.

Den glæde I i dag holder i jeres hænder,

den deler I med alle os andre, som gennem

et helt år har haft den store fornøjelse

at være en del af det store fællesskab,

dette skoleår har givet os.

I skal værne om lykken og glædes ved

livet.

Noget vi medarbejdere virkelig nyder ved

vores job er netop glæden.

6

Glæden ved at være sammen med over

hundrede unge mennesker, der alle hver

især har deres særlige kendetegn og

værdi.

Det er en gave at få lov til at være med i

den udviklingsproces, som I alle har været

igennem. I har lært meget – er vokset

meget – både på den ene og den anden

måde. I har vist, at enkeltvis kan vi få ting

til at virke – men i fællesskab kan vi få det

til at fungere. Det har vi sat stor pris på i

samværet med jer.

Nogle af jer har allerede på et tidligt

tidspunkt lært at udvikle og bruge nogle af

jeres tildelte værdier, andre har måske lige

netop i år fået øjnene op for bare lidt af

de muligheder, der ligger foran og venter.

Sammen og hver især skal vi udvikle os

og give til os selv, men især til andre af

vores eget værd og ikke være bange for at

give og slet ikke tænke på at få, for netop

det er vejen til et godt liv.

Vi er mange i det store fællesskab, men

styrken i fællesskabet ligger netop hos

den enkelte og bygger på visdom. Brug

jeres viden til noget fornuftigt – byg videre,

bliv klogere – og husk livet ligger lige for

jeres fødder, men kun ved hårdt arbejde

kan de mange drømme vi alle drømmer

blive indfriet.

Og drømme det skal vi alle huske at gøre.

Alle ved vi, at ikke alle drømme går i

opfyldelse, men uden drømme bliver livet

trist og uden håb. I fortjener alle et liv, hvor

drømmene fylder, og livet tilsmiler jer, som

solen på en rigtig god sommerdag.

Lad solen skinne, også selvom der er tegn

på mørke skyer.

- og husk nu, at solsiden netop klæder jer

bedst! Det har I sunget mange gange i

jeres yndlings sang: Giv os lyset tilbage.


Jeres efterskoleophold startede som en

drøm, som lige så stille over et helt år er

blevet til virkelighed – en virkelighed, som

vi alle har fået større og større ejerskab

over.

Det kan sagtens være, at drøm og virkelighed

ikke er identisk, det ville være for

usandsynligt at påstå. Der er i dag nok

snarere byttet rundt, så virkeligheden blot

indeholde noget af drømmen og dermed

sætter det hele i et relief, hvor nogle detaljer

er mere synlige end andre.

Bruger vi dette relief og sætter det til skue

– ja, så har vi et skoleår med rigtig mange

oplevelser af meget forskellig art. Mest

synligt selvfølgelig ved de mange billeder,

som I har kunnet nyde her for lidt siden på

væggen her bag mig.

Og enkelte af de mange oplevelser skal

nævnes her:

Det første er jeres introforløb. I var gode

til at give hinanden plads og mod på et

helt langt efterskoleår. Selvfølgelig var der

hjemve, men husk på: Hjemve er blot et

tegn på, at der er nogen man savner, og

som man kan glæde sig til at se igen.

I knyttede jer til nogle den ene dag for

atter at prøve andre den næste dag. Fællesskabet

er absolut ikke noget, man bare

får, men noget man skal arbejde meget

med at få. Hvis du i dag synes, at det

kunne have været et større fællesskab, så

husk næste gang muligheden opstår for

at knytte mennesker omkring dig at give

mere, end du modtager.

Men I har som elevflok været gode til at

skabe fællesskab. Jeg husker stadig den

første uge, hvor jeg torsdag spørger i

køkkenet, hvor mange elever bliver der i

weekenden – og der blev svaret 90.

skoleåret 2010/2011

Jeg smilede over joken – og spurgte igen,

da første weekend altid er en weekend

med få elever, da alle skal hjem for at sove

– og fortælle. Men svaret blev fastholdt –

90 elever. Det var stort – og dermed satte I

stor rekord i skolens rekordbog.

Det viste sig så siden, at det blev et

udtrykt billede på jeres samhørighed og

fællesskab – noget vi har sat pris på og vil

takke jer for.

Af andre oplevelser vil jeg nævne Mærk

suset. Jeg tror, jeg kan sige, at den

oplevelse suset gav jer, vil forblive i jeres

erindring.

Så havde vi UEA-tema om uddannelse,

jobsamtaler, adgangskrav og mange

muligheder.

Der stilles krav til alle - alle forventes der

noget af, og også af jer. Find frem til de

krav I har lyst til at opfylde og lad ikke omverdenen

forvente mere af jer, end I kan

leve op til, men husk at drømme.

Brug jeres muligheder og talenter til

glæde for jer selv, men især for andre.

Livet er ikke kun, hvad der står på lønningssedlen,

men hvad I har i jeres hjerte.

Saml til bunke, men ikke for jeres egen

skyld, spred bunken til glæde for alle

andre – også dem andre glemmer.

Bedstedag: Hyggeligt, sjovt og lærerigt. Vi

fik mange små sjove historier om mange

af jer.

Så var der træningslejrene med A-fag, ture

til Kullen og Bornholm, musik og drama,

Mars og Venus, m.fl.

For slet ikke at tale om turen til Østrig. Det

blev en tur – med en elev- og medarbejderflok,

der bare viste store talenter!

7


tranSlokationStalen 2011

Og apropos talenter:

I viste i jeres respektive A-fag, at også her

kunne I være med.

Et stort tillykke med jeres flotte resultater –

tak for de flotte pokaler, I skaffede os! Men

også en stor tak, fordi I har været med til

at sætte SØS på efterskolekortet!

Med jer forældre blev det til en tur i Den

grimme ællings fodspor. Vi håber, I nød

dagen lige så meget som os andre!

Rigtig mange ting kan nævnes, og alle

bliver de samlet til den brik, som nu sætter

jer ind i den lange historie, som SØS har.

I har med det år, der nu er gået skabt en

ny passage i vores historie. I er ud over at

være et højskolebillede nede i E-gangen,

nu også en del af skolens store mindebog.

Til elevstævnerne fremover vil vi sammen

trække mindebogen frem og stoppe op.

Sammen vil vi dvæle et kort øjeblik og

skue tilbage til det år, der for mange af jer

blev et minderigt år.

Husk! At vi hvert år den anden lørdag i

september holder elevstævne. Sæt denne

dag af, og oplev glæden ved at være

sammen igen, men også muligheden for

at fortælle hinanden, og ikke mindst os

medarbejdere, hvordan I udvikler jer og

giver plads.

I har i hele jeres opvækst haft en fast hånd

fra mor/far eller måske en anden voksen.

Den faste hånd vil altid være der, der vil

altid være en sikker hånd at knuge, men

mere og mere bliver det jer, der giver et

andet menneske en sikker hånd. Ræk ud

og grib den hånd, der har brug for at blive

grebet – uanset om den er ung eller gammel

eller har en helt anden farve.

8

Når vi en gang imellem i dette skoleår har

måttet stoppe op for at få afklaret og få

bund i misforståelser eller overtrædelse af

regler, så må vi huske, at hvor der er mennesker,

er der muligheder – men ikke alle

muligheder er gunstige og befordrende

for et samvær. Vi har som medarbejdere

bestræbt os for efter bedste evne at få

løst problemerne. Det samarbejde mellem

elever, forældre og medarbejdere vil jeg

gerne sige jer alle tak for.

Med alle de øjeformede grønne blade på

de mange jasminbuske i vores allé bliver

vi gjort opmærksom på, at livet ligger

foran os.

I dag stopper vi op for et kort øjeblik at

se bagud – men livet ligger forud, og livet

er givet os for at blive levet. Lev det! Tag

rygsækken på nakken, tag ud og oplev

verden, giv og modtag, men frem for alt

stil dig tilfreds med dig selv og dit liv. Du

har en betydning, der er nogen, der regner

med dig, det ønsker jeg for jer alle, at

livet må vise jer, og I må tage imod.

Hjertelig tillykke med jeres prøver og tak

for et super godt efterskoleår. Pas godt på

jer selv! – og husk intet er tilfældigt, alt har

en mening også stunden lige nu.

Samtidig skal der lyde en stor tak til alle

jer forældre for et godt samarbejde og tak

for lån af jeres børn.

Men en lige så stor tak skal lyde til alle

medarbejdere for alle de kræfter I lagde i

skoleåret. Uden dygtige, loyale og trofaste

medarbejdere var der ikke noget, der

hed SØS! Det at arbejde på en efterskole

kræver en særlig indstilling.


I har alle med netop jeres indstilling, ihærdighed,

medleven og humor været med til

at afvikle endnu et skoleår – og det skal I

have en meget stor tak for!

Sammen skal vi høre et stykke musik, som

vi vil spille særligt for jer elever og dermed

give jer mulighed for en sidste gang at

føle det store fællesskab, som dette år har

givet. Jeg beder jer om at lægge armene

omkring hinanden og dermed vise hinanden,

hvad en ægte søstjerne betyder – og

hvilken magt kærligheden har.

Lissi Braae

skoleåret 2010/2011

9


HviS folk er glaDe er Det DereS egen SkylD…

der er altid et problem, der er det

største… derfor står avisernes forsider

aldrig tomme.

Vores medier og dermed vores hverdag

er fyldt af kriser. Kriser, som vi er nødt til at

forholde os til eller er vi?

Hvorfor skal dårlige låneformer i USA,

bankkrak i Island og et postbud i Grækenland,

der ikke ønsker at betale skat,

påvirke min hverdag? Jeg er ikke helt

sikker på, at jeg har forstået de dybere

mekanismer, men jeg har forstået, at det

er sådan!!

Hvad er definitionen på en krise? En

forring else af en vis størrelse.. men hvor

stor skal denne forringelse være for, at vi

er i krise, og hvor meget skal vi være berørt

for, at det er vores krise. Dette er ikke

et spørgsmål om krisens størrelse, men

om hvad vi sammenligner med.

(I skrivende sund er det 12˚C udenfor… er

det koldt? Det er november og Danmark…

så er det vel varmt).

Det, at vores levestandard er forringet til

2006 niveau, er det en krise? Havde vi

det virkeligt så forfærdeligt i 2006. Jeg

husker det ikke sådan. Jeg er sikker på, at

der er nogen, der har mærket væsentlige

ændringer. Her tænker jeg specielt på

mennesker, der mister deres job eller må

flytte fra hus og hjem. De mærker krisen.

For dem er krisen reel… for os andre er

indvirkningerne yderst begrænsede, og

vi kan derfor stort set gøre, som vi plejer..

måske med en smule mere (bevidst) prioritering

af vores ønsker og valg.

Vi er påvirket af globale ændringer og

dette mere end nogen sinde.

10

De fleste af de årsager, der udløser disse,

har vi ingen indflydelse på… skal vi så

bekymre os om disse kriser.. svaret er ”ja”

MEN kun til en vis grad. Vi skal passe på,

at alle disse bekymringer ikke ødelægger

vores hverdag og vores liv.

Ser vi på vilkårene for efterskolerne og

deres elever, har udfordringen eller udfordringerne

skiftet karakter gennem årene.

Disse defineres nu også af den globale

virkelighed. Efter at der i ”mands minde”

stort set har været uafbrudt stigende

tilgang til efterskolerne, er dagsordenen

skiftet. Øget forældrebetaling og vigende

elevtilgang trækker overskrifter og sætter

dagsordenen. Dette er dog kun en lille del

af den virkelighed, som skole, forældre

og elever påvirkes af. Langt den største

del af hverdagen på efterskolerne er, som

den plejer. Der vil også fremover være

et bredt udbud af efterskoletilbud og en

bred opbakning til, at efterskolerne skal

være en del af den danske kultur. Det er

derfor mit ønske, at nuværende og kommende

regeringer og Folketing vil sikre

vores børn en økonomisk mulighed for at

benytte tilbuddene.

Vi skal ikke vente på krisens afslutning

blot på denne krises afløser… ny krise, ny

årsag samme resultat. Dette hvad enten

det er råstoffer, valuta, finanser, gæld eller

noget helt andet

Vi skal ikke vente på, at vi vender tilbage

til ”normalen”… dette er den nye normal.

Vi skal i stedet gøre os bedre til at

håndtere de kommende kriser. Det er

der, vi skal sætte ind… forudse dem,

trimme os til at modstå dem. Sikre os, at

efterskolerne vedbliver at være et tilbud til

kommende generationer af unge, der skal

”lære til livet”.


Der er nok at være keD af

Jo.. verden er blevet global. Vi påvirkes

af boligejere i USA og postbude i Athen,

men vi påvirkes forhåbentlig meget mere

af de mennesker og de muligheder, der

er lige omkring os. Lad os få et realistisk

forhold til såvel problemer som muligheder,

så tror jeg, at de fleste vil erkende, at

det ikke er ”så ringe endda”.

Udfordringer har vi nok af. Hvis vi møder

dem med en omstillingsparathed, med

en vilje til at se muligheder og med et

realistisk syn på problemerne, tror jeg, at

der er lidt mindre at være ked af.

Bestyrelsen ønsker forældre, medarbejdere

og elever

Glædelig jul og godt nytår

Claus H. Larsen

Formand for Sydøstsjællands

Idrætsefterskole

Hvis folk er glade er det deres egen skyld….. heldigvis.

11


når man bliver overHalet af en

ny virkeligHeD

troels Borring (formand for

efterskoleforeningen) mener, at

antallet af efterskoler, vil falde i de

kommende år.

Dette begrunder han med de besparelser,

som den forrige regering har gennemført

på efterskoleområdet. Ligesom han mener

infrastrukturen i udkants Danmark, gør

livet svært for mange efterskoler. Dette stiller

større krav til kvaliteten af det produkt,

som vi tilbyder på efterskolerne.

Men Troels Borring kommer ikke med

nogen bud på, hvordan denne kvalitetsforbedring

opnås. Trols Borring mener

ligeledes, at efterskoler skal blive bedre til

at overbevise forældrene om, at efterskolen

er det rigtige for deres barn, fordi det

er forældrene som vælger efterskolen. Jeg

mener, at Troels Borring tager fejl i denne

betragtning. Det er naturligvis forældrenes

beslutning, om de har råd og lyst til, at

deres barn skal på efterskole. Men når

beslutningen er taget, er det som regel

eleven, der beslutter, hvilken skole han/

hun vil gå på.

Nu bliver besparelserne tilsyneladende

ikke gennemført i sin oprindelige form

alligevel. I alt vil der blive tilbageført ca.

141 millioner kroner i de kommende år.

Begrundelsen for dette tiltag er, at det

skal være økonomisk overskueligt for alle

familier at sende et barn på efterskole.

Samtidig bevares et netop indført princip

om, at støtten gøres afhængig af husstandsindkomsten

i elevens hjem frem

for den indkomst, elevens forældre har.

Denne omlægning sparer staten for ca.

12

51 millioner kroner, som føres tilbage til

efterskolerne i form af en pulje til elever

med særlige behov.

Jeg mener, dette er en rigtig beslutning.

Efterskolen må ikke blive en elite-skole,

som kun er en mulighed for den bedst stillede

tredjedel af den danske befolkning.

Men omvendt må det heller ikke kun blive

en mulighed for den del af den danske befolkning,

som får efterskoleopholdet betalt

af det offentlige.

Betyder denne nye økonomiske virkelighed

så, at vi kan læne os tilbage og tro, at

alt er godt igen? Svaret er naturligvis – nej.

Vi så en tydelig tilbagegang i antallet af

besøgene til vores åbent hus arrangement

i år, dette kan naturligvis have flere

årsager, muligvis er det et udtryk for den

almindelige krisestemning i samfundet lige

nu, men vi kan naturligvis ikke se bort fra

debatten om elevstøtte reformen.

Det gode ved denne reform-forskrækkelse

har været, at efterskolerne har måttet kigge

indad og ”trimme sejlene”, for at være

på forkant med den økonomiske udvikling.

En øvelse som det desværre har vist sig,

at mange efterskoler ikke gør ofte nok.

Hvordan kommer fremtidens efterskole

så til at se ud? Jeg mener, at fremtidens

efterskole skal specialisere sig mere

og blive endnu bedre til det, som de

allerede i dag er gode til eller sagt med

andre ord ”styrke deres styrker”. Mange

skoler har meget skarpe eller unikke

profiler.

Der findes skoler for elever med særlige

interesser som rollespil, hestehold eller

golf, ligesom der findes skoler som har

særligt fokus på socialt udsatte eller fagligt

svage børn og unge.


Så skarp er vores profil ikke, der findes

mange idrætsefterskoler, og vi konkurrerer

i høj grad om eleverne med andre

lignende skoler.

En af disse skoler er vi endda næsten

nabo til. Et faktum, som jeg ikke opfatter

som et problem, tværtimod – fordi vi

opnår en synergieffekt på vores åbent

hus arrangement, og som mange af vores

gæster sagde ”vi tog til Haslev, så kunne

vi nå to idrætsefterskoler på én gang”. Jeg

er sikker på, at begge skoler lukrerer på

dette forhold.

Hvad er vi så særlig gode til på SØS? Ja,

det er svært at svare entydigt på, for jeg

mener faktisk, at vi gør det rigtigt godt på

mange områder. Nogle områder er de

faglige og sportslige, som er lette at måle

på og så alle de såkaldte ”bløde værdier”

som at skabe rum for udvikling af sociale

og personlige kompetencer, der er langt

sværere at sætte ind i grafer og diagrammer.

At kalde disse værdier for ”bløde” i

efterskole sammenhæng er en fejl, det er

netop disse værdier og kompetencer, som

gør efterskoleformen helt unik.

Et andet område, hvor vi på SØS skiller os

positivt ud i forhold til andre efterskoler, er

vores vilje til forandring og udvikling. Jeg

ser en tendens på mange efterskoler, hvor

de lukker sig lidt om sig selv. De har nok i

dem selv, og det fællesskab de får skabt fra

år til år. På SØS er vi gode til at åbne os for

den virkelighed, vi er en del af, ligesom vi er

gode til at tilgodese den enkeltes behov for

et liv ved siden af og efter efterskolen. Dette

kommer til udtryk på mange måder, men

det vigtigste er sporten. Vi giver eleverne

mulighed for at bevare kontakten til deres

sportsklubber hjemme, hvor de bor. Jeg

tror på en klar forbedret rekruttering på

baggrund af dette. En åbenhed som gavner

både elever og skole. Derudover er tilgangen

af professionelle sportsfolk, som indgår

i skolens mangfoldige idrætsliv og hverdag

også af stor betydning.

Det gælder altid om at følge med tiden og

samfundsudviklingen, især i arbejdet med

unge mennesker for ellers bliver man pludselig

overhalet af virkeligheden.

Anders Qvistgaard

Lærer

13


”vi Har et problem meD eliten.”

Påstand: familien danmark er på udkig

efter elitebørnehaver, eliteskoler, elitegymnasier,

elitesport, eliteuniversiteter og

elitejobs.

Jeg oplever en parallelverden til vores

typisk danske sociale tankegang. Jeg

oplever en gruppe mennesker, som ikke

holder sig tilbage for janteloven og ikke er

bange for at proklamere deres indforståede

ansvar for lederstolen.

Den tidligere bundeskanzler ”Gerhard

Schröder” sagde engang: ”Også et demokrati

har brug for en elite.” Fra at ordet

”elite” har været et tabuord, er det på vej

til at blive et søgeord i det moderne uddannelsesvalg.

Måske tager det ikke lang

tid, før det bliver til et nøgleord i uddannelsesinstitutionerrnes

marketingsprog.

Måske er ordet ”elite” allerede in, selvom

jeg jo godt ved, at det også forbindes

med eksklusivitet, specielle rettigheder og

uretfærdighed.

For at se ind i fremtiden laver jeg en simpel

fremskrivning af den seneste udvikling:

De sidste ti års politik har lovprist denne

udvikling. Egenbetalingen er steget kraftigt.

Mange forældre i middelklassen har

måttet sælge ud af deres sølvtøj. De vil for

alt i verden bane vejen for, at deres barn

kan få en succesfuld tilværelse. Sådan har

efterskoler landet over følt sig presset til

at tage stilling til, om de skulle gå den ene

eller den anden vej væk fra middelklasseeleverne;

Enten mod kommunalt

understøttede elever eller overklasseelever,

hvis forældre har råd.

Vores efterskole er ikke i tvivl om, hvor

vi står. Vi er dem, som er med til at udvikle

vores unge i retning af at blive til elitebørn.

– Det er vi jo, eller hvad?

14

Jeg må her understrege: Vi er ikke en

eliteefterskole. Men vi gør alt, hvad vi kan

for at give vores elever selvværd og forme

det hele menneske. Det er i virkeligheden

det, som udgør det elitære aspekt i vores

uddannelsesinstitution. Det er det, som

udvikler en elite, som har fået færdighederne

til at overtage ansvaret for vores

samfund.

Jeg synes, vi skal omformulere vores

måde at se på ordet ”elite”, ligesom da

efterskolerne kom frem med sloganet;

”En god forretning for Danmark”. Ordet

”forretning” fik en dybere mening. Sådan

kan ordet ”elite” bøjes og give positive

associationer såsom forpligtigelse, mod,

forbillede, omsorg, storhed og ansvar.

Martin Strunge

Lærer


efterSkoler Har en fremtiD

Et efterskoleophold burde helt klart være

obligatorisk. Alle burde tage et år, hvor

man lærte andre og sig selv bedre at

kende, og samtidig havde muligheden for

at blive fuldstændig klar til gymnasiet.

Forestil dig, at du i et helt år bor sammen

med en masse unge mennesker på din

egen alder. I spiser sammen, går i skole

sammen, tilbringer jeres fritid sammen

og dyrker jeres fællesinteresser sammen,

som kan være sport, drama eller musik.

Selvfølgelig er det ikke kun sjov og ballade.

Udover at man bliver klogere på

andre mennesker, så bliver man også

mere selvstændig.

SØS oplevede jeg i høj grad, at folk

modnede utrolig meget. Specielt når man

gik så meget op af hinanden, men også

fordi man var jo pludselig flyttet hjemmefra.

Vi skulle selv vaske vores tøj, stå op

om morgenen, sørge for at lave lektier, og

hvis der så manglede shampoo, så skulle

vi også selv ned i byen og købe det.

Jeg tog ikke på efterskole for at blive mere

moden. Jeg gjorde det for at få nogle livslange

venskaber og nogle bedre karakterer.

Men efter jeg er kommet hjem, kan jeg

sagtens mærke, at man ikke kan tage på

efterskole uden at blive mere voksen.

Da jeg gik i folkeskole, kunne jeg godt selv

finde ud af at lave mine lektier, men mine

forældre var en stor del af min skolegang.

De vækkede mig om morgenen og lavede

min mad. Det gør de altså ikke mere.

Jeg er blevet mere selvstændig, og

selvom jeg elsker min familie, så kan jeg

godt mærke, at jeg glæder mig til at flytte

hjemmefra – igen.

Jeg kunne først mærke på mig selv, at jeg

var blevet mere voksen, da jeg kom hjem.

Men min værelseskammerat sagde f.eks.

ikke så meget, da jeg mødte hende for

første gang. Hun snakkede ikke med så

mange og slet ikke med drenge. Hun var

i det hele taget meget genert. Da der var

gået et par måneder på skolen, kunne

man høre hende overalt. Hun løb rundt og

var overgearet med både drenge og piger

fra skolen, og jeg så hende nærmest aldrig.

Hun er nu udvekslingsstudent i Chile.

Efterskoler har helt sikkert en fremtid. Jeg

kender ikke en eneste, der har fortrudt sådan

et år. Da jeg gik på SØS, kom der en

eftermiddag en ældre mand ind af døren;

han var nok i 60’erne, og han skulle bare

lige se sin gamle efterskole. En efterskole

er altså noget, man aldrig glemmer, og de

venner man får er uundværlige.

Lea Louise Pedersen

Årgang 10/11

15

15


facebook kontra efterSkole

Hvordan kan man slå facebook?

Enhver lærer stiller nok sig selv dette

spørgsmål engang imellem. Ikke kun i undervisningen,

hvor eleverne nogle gange

– ved en fejltagelse, naturligvis – kommer

til at åbne deres side i stedet for at lave

den opgave, som lige er stillet, men

også når det gælder dannelsen af

nye venskaber.

16

En del af efterskolernes fremtid

ligger nemlig i skarp konkurrence

med facebook og andre

sociale netværk. Det er

ikke længere nødvendigt at

tilmelde sig en efterskole

for at få 120 nye kammerater,

man kan blot lave

et sjovt opslag på sin

væg og ”vups”

har en mindre

landsby

ansøgt om

venskab.

På disse sociale netværk kan man udveksle

tanker, følge med i selv de mest intime

detaljer, spille med og mod hinanden,

give kram og kys. Alt det som tidligere var

forbeholdt nære venskaber med folk, man

kendte godt og indgående. Nu deler man

det med alle, og når man gør op, hvor

mange venner man har, er det ikke ualmindeligt,

at man runder de 500. Jamen, er

det ikke fantastisk?

Alle, der på den ene eller anden måde har

været involveret i et efterskoleår, ved godt,

at det slet ikke er det samme. Facebook

kan ikke erstatte efterskolerne. Tværtimod

bliver man en smule blind for, hvad venskaber

i virkeligheden er, og hvordan andre

mennesker skal læses og tolkes, når

man primært færdes i de virtuelle sociale

netværk. Men facebook kan supplere et

efterskoleophold, for det er dog nemmere

at følge med i vennernes liv derhjemme,

og kontakten til de kammerater, man har

fået på skolen bliver hyppigere, når man

efter årets afslutning er venner på facebook.

De fleste lærere har nok taget sig selv i at

ønske disse fristende netværk langt væk,

men lad os indse, at de er kommet for at

blive.


Og hvem ved, måske kan de sociale

netværk bruges endnu mere konstruktivt

i fremtiden. Måske kan de indarbejdes i

undervisningen, måske kan de bruges

til at reklamere for efterskolerne og

måske kan anbefalinger vedhæftes

på vægge, grupper og videresendes

til de kære politikere.

Leve facebook – og efterskolen!

Kathe Berger Stark

Lærer

17


18

18


2010 – 2011

19


elever på SØS 2011-2012

Aleksandra Michalakis Albèr 3390 Hundested

Bjarke Elm Amsen 4400 Kalundborg

Emil Rye Andersen 4840 Nørre Alslev

Martin Andersen 2630 Tåstrup

Mads Sebastian Andersen 4600 Køge

Nicklas Kjøller Andersen 4632 BjæverskoV

Niklas Andersen 4682 Tureby

Frederik Dalby Andersen 3200 Helsinge

Christian Højberg Andersen 3060 Espergærde

Jonas Møller Andersen 2670 Greve

Martin Kot Andersen 4600 Køge

Lea Andersen 2730 Herlev

Casper Olin Andersen 4 684 Holmegaard

Mads Tranekjær Andreasen 4900 Nakskov

Melissa Arnhild 2650 Hvidovre

Patrick Jacob Arp 2300 København S

Simone Barkmann 2650 Hvidovre

Mathias Heimann Bjørn 4320 Lejre

Patrick Bjørnson 4623 Ll. Skensved

Amanda Broholt 2765 Smørum

Lea Schjøth Bødker 3520 Farum

Lars Vittrup Carlsen 3650 Ølstykke

Melina Caspersen 2820 Gentofte

Joachim Christensen 4100 Ringsted

Amalie Christensen 2610 Rødovre

Frederik Marcus Christiansen 4600 Køge

Anna Breinenwald Clausen 4800 Nykøbing F

Camilla Lykke Damkjær 2620 Albertslund

Joakim Fischer Darville 4160 Herlufmagle

Malte Diederichsen 2765 Smørum

Mads Dudek 4100 Ringsted

Daniel Ulrich Ernst 2635 Ishøj

Mathias Gammelvind 4622 Havdrup

Christian Johan Funch Glavind 2900 Hellerup

Peter Gorrissen 2750 Ballerup

Jonas Patrick Holm Hansen 4623 Ll. Skensved

Rasmus Vestergaard Hansen 2765 Smørum

Jannik Fog Hansen 4241 Vemmelev

20

... SØS i sandet ...

Martin Rand Hansen 4200 Slagelse

Mark Alexander Henney 3500 Værløse

Victoria Hjørtoft 4040 Jyllinge

Maria Fredholm Hornemann 4295 Stenlille

Jens-Emil Høy 4040 Jyllinge

Frederik Jacobsen 2640 Hedehusene

Jannik Jakobsen 3550 Slangerup

Julian Jakobsen 2300 København S

Joakim Brandt Jensen 4760 Vordingborg

Lucas Kindt Jensen 4300 Holbæk

Thomas Bendt Bang Jensen 4281 Gørlev

Cecilie Juul Jensen 4653 Karise

Sabine Ianona Jensen 4230 Skælskør

Mette Frederikke Skafte Jensen 1759 København V

Rikke Jeppesen 2760 Måløv

Jesper Jørgensen 4640 Faxe

Emma Meta Harboe Jørgensen 4990 Sakskøbing

Nils Tavlo Jørgensen 2500 Valby

Kasper Suhr Jørgensen 4892 Kettinge

Nichlas Jørgensen 4295 Stenlille

Mathias Kayser 4000 Roskilde

Mahnoor Khawaja 2750 Ballerup

Emil Kilhof 3650 Ølstykke

Jacob Ullmann Kirstein 4000 Roskilde

Mathias Kjær-Nielsen 4682 Tureby

Karoline Klausen 4100 Ringsted

Rasmus Kristensen 4652 Hårlev

Bastian Mathias Kristiansen 3390 Hundested

Dann Heller Kristiansen 3200 Helsinge

Camilla Kjær Kristiansen 2600 Glostrup

Cecilie Kromann 4000 Roskilde

Tobias Søndervang Kubach 4100 Ringsted

Sebastian Kubel 4000 Roskilde

Nadia Kofoed Laisen 3450 Allerød

Mikkel Sander Larsen 2690 Karlslunde

Karen-Sofie Bille Larsen 4100 Ringsted

Mathilde Sofie Larsen 4171 Glumsø

Jesper Højager Larsen 4600 Køge

sammen på

... introtur ...


at mærke suset ...

... i løb ...

Klara Faldborg Lauridsen 3500 Værløse

Christian Leick 2765 Smørum

Frederikke Randrup Lescher 2100 København Ø

Celine Kragh Lise 2860 Søborg

Casper Rigdahl Luno 4700 Næstved

Frederik Angelo Lynge 3200 Helsinge

Kasper Jelling Markussen 4000 Roskilde

Cecilie Marie Østergaard Meier 2960 Rungsted Kyst

Pernille Rask Melsen 4600 Køge

Martinus Mortensen 4700 Næstved

Olivia Mærsk 2830 Virum

Natalie Kofoed Ndra 4800 Nykøbing F

Andreas Demant Nielsen 4700 Næstved

Nanna Aborg Nielsen 4660 St. Heddinge

Sarah Reckeweg Nygaard 4100 Ringsted

Emma Maria Lykke Olesen 4640 Fakse

Andreas Olsen 4295 Stenlille

Johannes Vogdrup Otto 4621 Gadstrup

Mathilde Leonhard Pedersen 4100 Ringsted

Christian Nell Pedersen 2635 Ishøj

Emma Emilie Pedersen 4720 Præstø

Matias Petersen 4990 Sakskøbing

... og venskab

Andreas Valentin Petersen 3390 Hundested

Simone Rasmussen 4653 Karise

Tanja Olsen Ridder 2605 Brøndby

André Martorell Riutort 2765 Smørum

Oliver Rosenørn-Due 3500 Værløse

Oliver Schiøler Sandvik 2830 Virum

Luna Schulze 2300 København S

Isabella Sihm 4390 Vipperød

Alberte Fjord Sloth 4000 Roskilde

Emma Spliid 4621 Gadstrup

Oliver Rosfeldt Stahl 2765 Smørum

Philip Faurschou Thomsen 3400 Hillerød

Katrine Mi Thoregaard 4800 Nykøbing F

Frederikke Tuxøe 2770 Kastrup

Laura Kofoed Vistisen 4930 Maribo

Oliver Ballegaard Westphalen 3650 Ølstykke

Nicklas Wire 2765 Smørum

Jesper Østergaard 4000 Roskilde

Frederikke Bachman Østergaard 2770 Kastrup

21


fremtiDen... SØS, d. 11.01.2051

Kære dagbog...

Denne dag startede som en helt normal

dag. Det er nu flere måneder siden giftudslippet,

så vi kan gå ud, som vi vil uden

risiko. Dog sker det selvfølgelig kun til frokost

og så til de enkelte socialtimer, som

er helt specielle for efterskoler, som vi har

hver tirsdag og torsdag. Det var sådan en

time, vi skulle have i dag. Sådan en time,

hvor vi går ud fra værelserne og mødes i

undervisningsrummet med vores gruppe.

Jeg glædede mig, for jeg havde haft en

god 3-D snak med nummer 628 sidst, og

vi havde aftalt at snakke igen.

Skærmen poppede frem, og billedet af

vores lærer trådte ud i mellem os, men

ingen kiggede op. Vi har jo alle sammen

vores egen skærm, hvor vi hver især

kan se hende, og zoome ud og ind efter

behag. ”Ja, alle sammen - dette bliver en

spændende dag for jer, I skal rigtigt være

sociale”, lød hendes stemme. ”Tænd for

jeres skærme og vær klar til at føre en

samtale med naboen. I kan for eksempel

snakke om vejret eller…##...” pludselig

sagde det en mærkelig krrsjj-lyd, og vores

lærer forsvandt. Hurtigt som havde vi alle

en fælles refleks, kiggede vi ned, for at

se om hun skulle dukke op på skærmen.

Den var sort. Helt sort. Det var aldrig sket

før. Hvad var der sket? Strømmen kunne

da ikke være gået? Det var sidst sket i år

2030. For tyve år siden!

Stilhed. Fuldkommen stilhed. Vi sad alle

stivnede og kiggede op mod loftet, som

om vi ventede, at underviser 23, hvert

øjeblik det skulle være, ville poppe frem

igen, styre det for os, sige at det bare var

en joke. Men intet skete. Intet lille lysglimt,

efterfulgt af et zap og en underviser. Ingenting

overhovedet.

22

Det var som om, der var kommet en med

et rumur, og havde stoppet tiden. Ingen

rørte sig. Hvad skulle vi gøre?

Pludselig så jeg ud af øjenkrogen en rejse

sig op, åbne sin lydtætte boks og gå

ud. Hvad lavede han? Hvad skulle han?

Langsomt gik han hen mod klyngen med

de latexbetrukne sofaer og satte sig. Jeg

havde aldrig før set nogle sidde i dem, de

var vist kun til pynt.

En efter en begyndte nogle af de andre

også at rejse sig op og gå derover.

Pludselig gik det op for mig, at det her

var muligheden, muligheden for at være

sammen med andre elever i virkeligheden,

føre en rigtig samtale, ligesom man læste

om i de gamle beretninger fra SØS.

”Øhmm… det er dig, der er 628, er det

ikke” mumlede jeg, mens jeg kiggede

ned i den sorte skærm. ”Jo, og er du ikke

702?” Jeg svarede, at det var jeg, men

kiggede ikke op. Vedblev bare med at

stirre ned i skærmen. Stilhed. Hvad skulle

jeg sige? ”Det er et dejligt vejr i dag”,

prøvede jeg mig. Jeg rettede på mit hår,

men kom samtidig til at snitte hendes

øre. ”Åhh, undskyld” sagde jeg forskrækket

og hev straks hånden til mig, da jeg

mærkede varmen fra hende ramme min

hånd. Jeg kiggede hurtigt op for at se hendes

reaktion. Hun kiggede også. Et kort

øjeblik mødtes vores øjne, før de hastigt

trak sig tilbage og stædigt stirrede ned i

skærmen. Så var der stille igen. Stilheden

blev tungere og tungere, og det hele mere

og mere akavet. Længe kæmpede jeg

med mig selv, men til sidst tog jeg mig

sammen. Jeg kiggede op og skulle lige

til at røre hendes skulder for at få hendes

opmærksomhed.


Men en millimeter før jeg ramte hende,

hørtes pludselig en knasende lyd. ”Zap”

sagde det, og vores skærme tændtes

igen.

Så hurtigt, at vi næsten ikke nåede at

tænke, var vi tilbage i vores bokse, med

de lydtætte vægge og stirrede ned i vores

skærme. ”Undskyld afbrydelsen” hørtes

en stemme, ”undervisningen fortsætter

som planlagt…”

Skrevet af Nanna Nielsen, SØS årgang

2011/2012

Kære dagbog... SØS, d. 09.04.2050

Vi er stadigvæk lukket inde på værelset.

Jeg begynder at tvivle på, om efterskole er

det rigtige for mig… Mine forældre, som

mødtes på selv samme efterskole, som

jeg er på nu, SØS, solgte dog stedet utroligt

godt og fik mig til virkelig at ønske det!

De fortalte om et super sammenhold og

masser af dygtige og engagerede lærere,

men sådan er det godt nok ikke længere.

Måske er det bare tilfældighederne, der

gør, at dette år ikke har været specielt fedt,

men nu har vi jo også været spærret inde

på værelset siden gasudslippet. Jeg har

faktisk ikke forladt mit værelse her i H i

halvanden uge nu!

Jeg har næsten ikke kunnet tage mig sammen

med skolearbejdet i dag. Jeg bliver

simpelthen så deprimeret af at sidde inde

på vores små værelser uden vinduer. Jeg

savner at mærke vinden i mit hår, og når

regnen siler ned udenfor, længes jeg efter

at mærke dråberne på min hud. Det er

svært at tage sig sammen til at lave noget,

når man ikke har en lærer, der motiverer

en. Når vi modtager opgaver er det i form

af en besked på vores computer, hvor vi

efterhånden bruger al tid alligevel.

Jeg er træt af det! Hvis jeg nu i det mind-

ste bare havde en roomie! Mor har fortalt

mig, at hun havde den sødeste roomie

dengang, hun gik på efterskole, og de ses

vist stadigvæk i dag. Efterskolen havde

vist for et par år siden ændret alle værelser

til små enkeltmandsværelser for at kunne

implementere deres nye skolesystem, der

indebærer så lidt kontakt med omverdenen

som muligt. Det skulle åbenbart gøre

det nemmer for eleverne at koncentrere

sig om skolen. Sådan fungerer det dog

ikke for mig.

Jeg har ikke spist min mad i dag. Jeg

syntes ærligt talt ikke den langtidsholdbare

konserveringsmad,

som vi har mulighed for at

spise, er specielt appetitlig.

Tanken om at maden er blevet lavet på

et laboratorium for mange måneder siden,

giver mig kvalme. Jeg har derfor valgt kun

at spise, når det er yderst nødvendigt.

Der er alligevel ingen, der tjekker om jeg

lever ordentligt. Så længe mine stile bliver

afleveret til tiden, hører jeg intet fra skolen.

Det er også fint, at jeg ikke spiser så meget,

for så kan jeg holde mig tynd, selvom

jeg ikke får lov til at dyrke sport. En del af

skolens nedskæringsprogram har gjort, at

vi ikke længere kan mødes til A-fag, men i

stedet er blevet udstyret med en maskine

på værelset, som vi kan benytte.

Jeg er ærligt talt ikke så glad for min beslutning

om at tage af sted på efterskole…

jeg føler mig faktisk aldrig rigtigt glad

mere. Måske skulle jeg bare have droppet

det og taget direkte på gymnasiet,

ligesom de fleste af mine venner har gjort.

Men måske kan det blive bedre… jeg kan

ikke gøre andet end at håbe.

Skrevet af Daniel Ernst, SØS årgang

2011/2012

23


fremtiDen...

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:

Fremtiden er en tidsperiode, der kommer efter

nutiden i almen logisk opfattelse.

Fremtiden (set fra et givet tidspunkt) er således

endnu ikke indtrådt. Nogle ting ved vi om

fremtiden, f.eks. at tiden vil være gået, og at

vi vil dø, med andre forhold er det mere usikkert.

Det at forudsige hvordan fremtiden bliver

kaldes også at spå.

Det er svært at spå, især om fremtiden. Der er

flere videnskaber, der beskæftiger sig hovedsageligt

med at spå om fremtiden eller forudsige

udviklingen. Det gælder bl.a. meteorologi og

økonomi, der ud fra modeller og historiske data

giver sandsynligheden for en bestemt udvikling.

En meget omdiskuteret model indenfor

geovidenskaben har forudsagt, at klodens

temperatur vil stige pg.a. udledning af CO2 og

drivhuseffekten.

Det antages almindeligvis, at fremtiden vil

afhænge af forholdene i fortid og nutid, og man

kan således forsøge at spå om fremtiden eller

på mere videnskabelig basis forske i den. Man

kan opsætte fremtidsscenarier og beregne

forskellige mulige udfald.

Drømme og visioner er nødvendige for at forme

fremtiden

Hmm… ja, der er ikke noget mere angstprovokerende

end fremtiden… hvad bringer

den??? Lige i øjeblikket i dansk har vi

90´erne som periode – det er et spændende

årti både litteraturmæssigt, men så

sandelig også rent teknologisk. Nye ord i

dansk i 90´erne var:

– Cykelhjelm

– Biobrændsel

– Drivhusgas

– Pinkode

– Telekort

– E-mail

– Internet

– Netavis

Er det ikke vildt at tænke på? Det er ord,

der er en naturlig del af vores sprog nu,

og det er kun 20 år siden!!!

24

Hvis vi lige spoler 20 år frem, så kan det

være, at eleverne i danskundervisningen

med lige så stor forbløffelse undrer sig

over, at forholdsvise nye ord for vores vedkommende

som: Facebook, Mp3-afspiller,

Twitter og iPad var nye ord i 2011.

I diverse science fiction film og noveller

bliver hverdagen altid skildret som

kold og følelsesløs, og det er vel nok det

mest skræmmende for os, der på en eller

anden måde har en tilknytning til efterskolen.

Vi bygger jo på fællesskabsfølelsen

og nærværet, og det må vi da sige, at

der på ingen måde er i Daniel og Nannas

skildring af SØS. SØS skal følge med

udviklingen! Det kan der ikke herske tvivl

om, ellers kan vi ikke ”køre” skole :-), men

det skal vi forene med fællesskabsfølelsen

og nærværet!!! Når vi spørger vores

”gamle” elever, hvad de satte mest pris på

ved deres ophold på SØS, svarer de stort

set alle sammen, at vi havde tid til hver

enkel, og at de følte, at de blev hørt. Det

er det, vi skal føre med os ind i fremtidens

skole – sammen med den nye teknologi.

Selvfølgelig er Nannas og Daniels

skildring af SØS 2051 sat på spidsen som

science fiction genren skal være, men

nogle gange skal man tænke tanken helt

ud for at mærke, hvad man i hvert fald ikke

ønsker.

Det kan godt være, at de kære elever

i 2051 får en pille i bollepausen (også

kaldet 10-pausen :-) med alt, hvad de skal

bruge af livsvigtige næringsstoffer, og at

lærerne ikke har så superfed humor, som

de har nu, Måske er det en robot, der gør

rent på elevernes værelser, hvilket de jo vil

være rigtige ærlige over ;-), men fællesskabsfølelsen

og nærværet vil altid være

SØS!!! Uden nærværet ingen SØS!!!

Vi glæder os til at se eller gense jer!!!

Anton, Kisser og Gitte

Lærere


SkoleHånDbolD på

internationalt plan

Gennem snart 3 skoleår har vi på SØS

samarbejdet med TMS Ringsted omkring

håndboldlinjen, for at kunne tilbyde vores

elever de mest optimale vilkår for sportslig

udvikling indenfor vores rammer med

koblingen klub-skole.

Det har betydet, at vi i dette skoleår har

budt velkommen på efterskolen til 20-årige

Patricia Szolösi fra Ungarn, som i denne

sæson har skrevet kontrakt med TMS’s

divisionsdamer. Patricia indgår som en del

af trænerteamet omkring skolens håndboldpiger

og er ligeledes indlogeret på

skolen.

Patricia er fra storklubben Györ i Ungarn,

hvor hun har spillet, siden hun var 14 år.

Hun har spillet på det ungarske ungdomslandshold

og opnåede som 17-årig en 5.

plads i World’s League, hvor hun bl.a. prøvede

kræfter med det danske ungdomslandshold.

Patricia har ligeledes spillet

Champions League med sit klubhold og

har ambitioner om at vende tilbage til det

ungarske landshold i fremtiden.

Et møde med en norsk holdkammerat og

deltagelse i en europæisk skoleturnering

afholdt på dansk jord, gjorde for år tilbage

stort indtryk på Patricia. Tilgangen til håndbold

i Norden virkede helt anderledes

end den ungarske måde, hvor benhård

disciplin, råbende trænere og lange daglige

træninger, var eneste kendte koncept.

De danske spillere var virkelig dygtige,

og selv om det var håndbold på højeste

niveau, var der smil, glæde og entusiasme

at spore hos alle. Patricia besluttede sig

derfor for at tage til Danmark og spille

seriøs håndbold – og nyde det :-).

Patricias tilstedeværelse tilfører træningen

SØS en ekstra dimension, og eleverne

har ad den vej mulighed for at snuse til

livet som elite-sportsudøvere. Idrætten

er en meget væsentlig del af elevernes

indhold i efterskoleåret og i kombination

med sociale relationer, personlig udvikling

og boglighed, står de stærkt rustet til at

møde fremtiden.

Heldigvis er Patricia faldet godt til på både

efterskolen og i det danske generelt. Hun

er betaget af eleverne, undervisningsmetoderne

og de uendelige muligheder, der

findes i denne skoleform, og både kultur,

atmosfære, mentalitet og ikke mindst

maden lever op til hendes forventninger:-).

Måske vil vi efter en lang håndboldkarriere

få hende at se som træner eller idrætsefterskolelærer

et sted i Danmark…

Karina P. Knaack

Viceforstander

25

25


fra SØS til lanDSHolDet

”Livet på efterskolen har udviklet mig personligt

og håndboldmæssigt. Jeg har lært

at tage ansvar og svinge dirigentstokken

på banen”.

Jeg startede på SØS med en masse forventninger

– ikke mindst til det sportslige.

Jeg valgte SØS, fordi jeg synes godt om

kombinationen af boglighed og håndbold

på højere niveau. Set-up’et omkring

håndbolden var ret professionelt, der var

mange træninger pr. uge, og skolen havde

desuden et etableret klubsamarbejde med

TMS Ringsted.

Jeg har spillet håndbold, siden jeg var 11

år. Inden mit ophold på efterskolen spillede

jeg i københavnerklubben, FIF. Jeg kontaktede

TMS i foråret og begyndte så småt at

træne med allerede inden sommerferien.

De tog aldeles godt imod mig, Det var en

god beslutning! Jeg fik hurtigt god kontakt

til Glerup og Nicklas, som også skulle på

SØS efter sommerferien, og det blev starten

på mange timers samvær på banen, på

skolen, i bussen og hjemme hos os selv.

Samtidig blev jeg udtaget til DHF’s talenttræning,

og det var både overraskende

og vildt fedt. Sidste skoledag i 9. klasse

var jeg til min første talentsamling, mens

de andre holdt fest :-), og det var stort

at kunne vende og dreje sine håndboldovervejelser

med andre, der var lige så

engagerede i deres idræt.

Vi gik spændte til den første træning på

efterskolen og konkluderede heldigvis

hurtigt, at der på holdet var potentiale til

rigtig godt spil og udsigt til gode resultater

i efterskole-turneringerne.

Sammenholdet på efterskoleholdet var

rigtig godt, og det nye ”hierarki” og de

mange ugentlige træninger gav plads til

individuel udvikling og fordybelse. Når en

mindre skade indimellem spændte ben for

100%’s træning, var der altid folk omkring

én til at støtte, hjælpe og opmuntre. Ligeledes

var det nemt at finde en løbemakker.

Tak til Jonatan, der tit var frisk og løb med,

26

når formen skulle testes, tiderne holdes

eller forbedres.

Holdet leverede gang på gang fine resultater,

og den gode atmosfære, masser af

anerkendelse og en god blanding af sjov

og seriøsitet, gav energi og overskud på

håndbold-kontoen. Håndboldåret kulminerede

med sølv ved DM for efterskoler og

ligeledes en sølvmedalje i skoleligaen.

Selvom jeg har været på efterskole, har det

ikke bremset mig i turen fra Unionsholdet

og udtagelsesstævnet videre til Talent-træningen,

og det har ført til, at jeg er kommet

med i bruttotruppen til U18 landsholdet,

hvilket jeg er meget stolt af.

Mod slutningen af skoleåret blev jeg

kontaktet af et jysk sportscollege med

gymnasiale ungdomsuddannelser og klubsamarbejde,

og i en periode troede jeg (og

mine vejledere :-)) faktisk, at det var den

vej, jeg skulle.

Jeg valgte dog at flytte hjem til mine forældre

og påbegynde HTX og dermed også at

vende ”hjem” til FIF. Jeg har ikke fortrudt et

eneste af mine valg, og min landsholdsdebut

for mindre end en måned siden, var en

stor oplevelse.

Der venter flere talent- og landsholdssamlinger

i nær fremtid, og jeg er opsat på at

give alt, hvad jeg har, for at se hvor langt

det rækker. Alle giver sig 100 % til hver

eneste samling, og jeg trives rigtig godt i

det intense miljø. En skriftlig evaluering fra

landsholdstræneren giver noget at arbejde

med mellem samlingerne, og min største

udfordring pt. er at få flere kilo på kroppen.

Jeg savner efterskolelivet, som gav mig

troen på, at elite-håndbold var mig og den

menneskelige ballast til at holde fokus. Jeg

savner at have fitness-faciliteter, holdkammerater

og halgulv lige uden for hoveddøren

OG min SØS-familie. Men vi følger

hinanden via facebook ol., og jeg synes

faktisk, jeg er ret så heldig :-).

Ludvig Langberg ’10-’11


HånDbolD – en livSlang

kærligHeDSaffære

Undersøgelser viser et frafald i medlemstallet

hos DHF¹ på 50 % fra U-14 til U-16

og et yderligere frafald fra U-16 til U-18².

Flere spørgsmål melder sig i den forbindelse;

Hvad er årsagen til dette frafald?

og hvad kan vi gøre for at stoppe det?

En af årsagerne kan være, at de unge

mennesker er tvunget til at vælge sport,

her tænker jeg specifik sportsgren, allerede

i en tidlig alder, da sportsverdenen

i dag efterhånden er blevet så elitær og

resultatstyret, at den lægger beslag på en

væsentlig større del af de unges hverdag.

Faldet i medlemstal fra U-16 til U-18 vil i

så fald kunne forklares ud fra det faktum,

at de unge er tvunget til at prioritere enten

sporten eller uddannelse, lektier, fester

og venner, når de for eksempel starter på

en gymnasial uddannelse. Det at kunne

kombinere uddannelse og sport og stadig

have tid til fester, kæreste osv. må være

drømmescenariet.

Det er netop her jeg ser efterskolens

opgave for værende vigtig. Selvfølgelig er

det at vinde en del af håndboldsporten, og

konkurrenceelementet kan vi ikke komme

uden om. Det er trods alt en del af motivationen

for at bruge x antal træningstimer i

hallen.

En anden del, som jeg nok ser som den

vigtigste, er hele det sociale aspekt. Det, vi

ser år efter år på håndboldlinien på SØS,

er en form for samhørighed, jeg sjældent

har set i en klub. Det er netop denne form

for social samhørighed, jeg mener, kan

være med til at vende medlemsfrafaldet

hos forbundet. Der skal være fokus på det

sociale, og selvfølgelig skal eliten også

dyrkes, men det skal være ”legalt” at

dyrke sporten udelukkende for det sociale.

Jeg tror, det er en mentalitetsændring,

der skal til. Det er klart, at man ikke kan

yde 100 % i alle livets aspekter, og på

et tidspunkt kan det være nødvendigt at

nedjustere sit ambitionsniveau i forhold til

sporten. Det er trods alt kun en brøkdel,

der formår at gøre sporten til sin levevej,

og der er ikke altid tid til at spille med på

allerhøjeste niveau. Men i de situationer er

det essentielt, at man formår at træde et

skridt tilbage og huske på, hvorfor man i

sin tid startede med at spille håndbold.

I mit tilfælde er det det sociale ved et

holdspil som håndbold, de fysiske samt

mentale udfordringer, men ikke mindst

kærlighed til sporten. En kærlighed jeg

håber at kunne give videre.

Flemming Lind

lærer

¹ Dansk Håndbold Forbund

² Kilde: DHF

27

27


SØS – ærlig talt!!

Ærlighed er for mig en af de vigtigste

personlige egenskaber, vi som mennesker

kan have. I ”gamle dage” betragtedes

ærlighed som en moralsk eftertragtet

egenskab, en dyd. Hvorfor? ET af svarene

er, fordi ærlighed skaber tillid mennesker

imellem!!

Jeg synes rent faktisk, at vi på SØS har fat

i noget meget betydningsfuldt. Ærligheden!

Når så mange mennesker, på en

skole som vores, skal arbejde sammen, er

betydningen af at vi kan være ærlige overfor

hinanden altafgørende i vores hverdag.

Det gælder elever, forældre, kollegaer mv.

At kunne se hinanden i øjnene og sige; ”

Det der er bare ikke i orden!” eller; ”Det er

bare et flot stykke arbejde!!” og indimellem

der.. kan et hjertefølt ”undskyld”, sagtens

bruges. Det slår ingen skår af potten!!

For at kunne skabe den bedste skoleform

i verden, skabe nogle rammer, hvor man

trives og udvikles, skabe et fælleskab der

danner hele unge mennesker, kan ingen

komme udenom at implementere ærligheden

og dermed tilliden, så længe vi

arbejder med mennesker!!

Mange af vores unge er dygtige til at være

ærlige, når de kommer til os, andre skal

først til at lære det!! Og det kan være en

laaang proces, indtil de unge får deres

helt egen øjenåbner. Et øjeblik, et sekund,

en situation, hvor de selv indser, hvad det

handler om.

Det jeg prøver at sige er naturligvis allerede

sagt meget bedre af nogle andre

betydningsfulde mennesker! Så jeg vil

slutte med at bede jer læse de to nedenstående

citater og så mærk efter!!

28

”Ærlighed varer længst”, Citat: Ludvig

Holberg

”At være fuldkommen ærlig overfor sig

selv er en god øvelse”; citat: Sigmund

Freud

Morten Jakobsen

Lærer


tanker fra en weekenDvagt

Som efterskolelærer bliver jeg nogen

gange stillet spørgsmålet: Hvad er det så,

der er så anderledes ved at være efterskolelærer,

frem for lærer i folkeskolen? Tja,

en af de markante forskelle er jo i hvert

fald, at vi også arbejder i weekenden. Jeg

vil derfor tage udgangspunkt i min sidste

weekendvagt, der i den grad viste mig,

hvor alsidigt og udfordrende efterskolelærerens

arbejde kan være. Uden at jeg

har lavet statistik på det, viser tendensen,

at flere og flere elever vælger at blive

på skolen i weekenderne, vi oplever tit

weekender, hvor over halvdelen af skolens

elever er her. Det er en meget positiv

udvikling, da weekenderne giver mulighed

for at opleve et andet fællesskab, hvor

hverdagens faste rammer og gøremål er

sat i baggrunden.

En weekend i oktober havde jeg glæden

af at være sammen med 60 søde og

forventningsfulde elever. Her oplevede

jeg, hvor mange forskellige og fantastiske

sider unge teenagere kan have.

Som voksen kan man af og til hovedrystende

se til, at al fornuft og rationel tænkning

brillerer ved sit fraværd i en teenagers

adfærd, men forskning viser jo også, at

hjernens ”fornuftscenter” – den præfrontale

cortex – endnu er ufuldstændig i den

alder. Hele moduleringen af personligheden

og personens evner foregår simpelt

hen i teenageårene og slutter først, når vi

er blevet omkring 20 år gamle.

Når man er omgivet af teenagere kommer

denne forskning til

tider til at stå meget

klart – det gjorde

den i hvert fald i den

føromtalte weekend

i oktober.

Til gengæld fik jeg også lov til at opleve,

hvor meget 60 teenagere kan arbejde

sammen om en opgave, når det virkelig

gælder.

Weekendens højdepunkt var lørdag aften

med MGP-show, hvor udfordringen for

eleverne var at optræde for hinanden. En

sådan opgave viser, hvor engagerede

og initiativrige unge teenagere også kan

være. Der blev købt kostumer, der blev

øvet musik og koreografi – og skolen

summede af positive og glade elever – og

aftenen blev en succes, hvor der blev

grinet og klappet af, og med hinanden.

Det, at få de unge til at blomstre i forskellige

situationer, også der hvor de ikke selv

lige troede, at de havde evner, er en stor

fornøjelse – og med hensyn til frontallapperne

i fremtidens teenagehjerner, vil de

nok til tider fortsat være mere styret af

kønshormoner frem for af fornuft :-)

Lene Clasen

Lærer

29

29


Helt til SØS! –

et år på efterSkole –

trutH or Dare…

Efterskolen er et paradoks! På den ene side et pengeslugende

og ligegyldigt tidsspilde, hvor unge mennesker piller sig selv i

navlen, mens samfundet forgæves afventer den slumrende og

hyggesøgende ungdom – på den anden side er et år på en

efterskole tilsyneladende en slags religion, hvor livslyset skinner

klarere end andre steder…

Ingen af ovennævnte beskrivelser passer helt – og har dog alligevel

en del sandhed i sig.

Samfundstempoet og de skærpede krav til børns tidlige beslutning

om uddannelses- og joblinje kan føre til fremmedgørelse og

afmagt.

Derfor kan et år på en idrætsefterskole som SØS godt virke som

en slags livsfiloSØSfi.

Her er et rum : 1. Hvor der er tid til at være sØscial.

2. der er plads til udvikling af det fysØske potentiale.

3. Vi har sØspekt for hinanden.

4. der er faglig ambitisØsitet.

30

Kort sagt, så kan et efterskoleophold

hjælpe med at finde det rigtige menneske,

vi alle har indeni, men som mange stresses

af at realisere.

Følgende digte gengiver livsvisdom fra

kanten af en efterskoleseng.

Rasmus

Lærer


livet

livet er et eventyr fyldt med udfordringer.

det er umenneskeligt at klare dem alle.

sommetider er man nødt til at give op

og lade sig falde.

livet er kærlighed.

spild ikke din tid på folk som vil dig ondt,

men brug den i stedet på de folk der elsker dig,

og kun ønsker dit liv langt og sundt.

livet er sommetider svært at leve,

men giv ikke op.

Husk på at der er folk der altid støtter dig,

så går det hele nok.

livet er kort,

og du har kun ét.

så nyd og værdsæt hver en dag du er her,

for i morgen er du her måske ik’.

Mathilde Leonhard

Årgang 2011/12

livet

du cykler rundt på livets cyklus

i en global bybus

livet bliver dig helt uanet givet

først for lille til at begribe, siden alt for pivet

livet er universets poesi

du kvæles og druknes i dagligdagens hysteri

du indser at livet er alt for kort

og i de mørkeste tider, alt for hårdt

frem, ud af materialismens hjerte

Vokser bevidsthedens, selvets smerte.

tiden den kommer og kommer, mens livet det blot går

se, dét er livets vår

Aleksandra Albér

Årgang 2011/12

31


tiDen efter ulykken på

præStØ fJorD

Udfordringen og fremtiden

Alle var rystede efter at have hørt nyhederne

d. 11. februar 2011. En dragebåd

med efterskoleelever og lærere fra Lundby

Efterskole var i havsnød på Præstø Fjord,

hurtigt stod det klart, at noget var gået helt

galt.

Vi har alle fulgt efterspillet tæt de sidste

mange måneder siden denne skæbnesvangre

dag i februar. En lærer omkom,

og de overlevende elever er mærket både

fysisk og psykisk resten af livet.

Kæntringsulykken i Præstø Fjord har

selvfølgelig fyldt en masse i vores sind, og

vi føler med ofrene. Ulykken på Lundby

Efterskole har ført til selvransagelse på

efterskoler over hele landet. Vi har på SØS

vendt alle tænkelige sten i vores årsplan

for at sikre os, at vi driver en efterskole,

der lever op til alle sikkerhedsforeskrifter.

Efter ulykken afventede vi en udmelding

fra Søfartsstyrelsen, der skulle belyse sikkerhedskravene

ved brug af blandt andet

kanoer og kajakker. Denne proces har

blandt andet betydet, at vi på outro- og

introturen valgte ikke at tage kajakker og

kanoer med, som vi ellers gennem mange

år har haft tradition for på turene. På nuværende

tidspunkt ser det heldigvis ud til,

at vi både hidtil og i fremtiden har/vil leve

op til de skærpede krav.

Det er vigtigt for mig i mit arbejde som

efterskolelærer at kunne give eleverne

unikke og uforglemmelige oplevelser,

som sætter spor i en hverdag præget af

realityshows, facebook-opdateringer og

andre trivialiteter.

32

Efterskolen skulle meget gerne være et

anderledes produkt end det, man ellers

kan finde i Folkeskolen.

Vi har på SØS igennem mange år opnået

dette mål gennem en alsidig årsplan. Den

indeholder alt fra afrikansk dans, drama,

klatring, teambuilding, musical, friluftsture,

snehuleovernatning og meget mere.

Denne diversitet af aktiviteter ønsker jeg

for alt i verden at beholde på SØS Idrætsefterskole

og som en del af mit arbejde

med de unge mennesker. Det var derfor

med stor glæde at erfare, at skolens bestyrelse

fortsat støtter op omkring lærernes

pædagogiske ideer. Udgangspunktet

for aktiviteterne på vores skole vil forsat

bygge på tillid og skal selvfølgelig forenes

med den øgede fokus på sikkerheden.

Thomas Jul Andersen

Lærer


efterSkolen: uDforDringen

og fremtiDen

Findes der noget mere fantastisk end at

være efterskolelærer?

NEJ! Men hvor er det bare tilfældigt, at

jeg er havnet på netop denne hylde i livet.

Tænk, at jeg en gang udtalte: ”Jeg skal

aldrig være lærer!”. Få år senere startede

jeg på lærerseminariet, og lige nu kan jeg

faktisk ikke rigtig forestille mig at være

noget andet!

Mandag i efterårsferien havde jeg sat tid

af til at læse C opgaverne i de danske

terminsstile. Da jeg planlagde mine dage

i ferien var det ikke umiddelbar jubel, der

prægede stemningen over at skulle læse

19 danske stile, men snarere en følelse af

noget der skulle overstås.

Mandag morgen oprandt, og jeg havde

sørget for fra morgenstunden at bage boller,

fylde frugtkurven med en masse dejlig

frisk frugt, og så var der selvfølgelig en

kande varm kaffe med mælk. Jeg var altså

klar til at få de opgaver overstået! Men

sådan gik det ikke. Mine tanker og forudsigelser

blev gjort til skamme. For hold da

op en følelsesmæssig rutsjetur opgaverne

tog mig med ud på. Jeg måtte undervejs

grine og græde, forarges og glædes. Jeg

siger jer, at det er en mandag, der for mig

vil gå over i historien. Det gav så megen

god mening at læse langt de fleste af opgaverne.

Det, som mine elever havde valgt

at skrive om, var uden tvivl noget, som var

vigtigt for dem at formidle eller bearbejde.

Emnerne i opgaven lagde op til, at man

måske skulle grave lidt dybt i sig selv og

få nogle af de tanker, man bøvler med,

ned på papir. Der var rigtig mange emner

i spil: biltyveri, at være pige og have en

yngre kæreste, at blive vraget af den første

man går i seng med, et sidste farvel til et

kæledyr, en bedstefar og en far.

Det er bare nogle af emnerne, som mine

elever berørte. Alle emnerne er oplevelser,

der sætter spor i ens liv (nogle oplevelser

sætter dybere spor end andre), men ikke

desto mindre er det utroligt vigtigt, at turde

beskæftige sig med dem. Og lige netop

derfor blev disse opgaver spændende for

mig at læse. Sådanne opgaver står i stor

kontrast til de totalt intetsigende besvarelser,

der indeholder det, som man tror,

at læreren gerne vil læse. Denne mandag

blev alle mine følelser og sanser sat i spil –

og hvor var det dog bare vidunderligt!

Tænk, hvis jeg var havnet på en anden hylde

dengang, da jeg ikke skulle være lærer,

så havde jeg måttet undvære disse 19

besvarelser! Så havde jeg nok fået noget

andet, ja? Men hvor er jeg bare kiste lykkelig

for at være havnet på en efterskole

som vores og for at få lov til at være en

af dem, der er med til at gøre en forskel i

disse fantastiske unge menneskers liv.

Ann Hyldahn

Lærer

33


34

Indkaldelse:

Elevforeningens generalforsamling

d. 8. september 2012

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Aflæggelse af regnskab

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer

5. Valg af suppleanter

6. Valg af revisor

7. Behandling af indkomne forslag.

8. Evt.


anSatte i Skoleåret 2011-2012

Lissi Braae Forstander

Karina Knaack Viceforstander

Thomas Jul Andersen Lærer

Ann Hyldahn Lærer

Anders Qvistgård Lærer

Lene Clasen Lærer

Martin Strunge Lærer

Morten Jakobsen Lærer

Rasmus Wessel Knaack Lærer

Kirsten Michelsen Lærer

Trine Nielsen Lærer

Gitte Skov Lærer

Anton Wamsler Lærer

Flemming Winther Vedøe Lind Lærer

Sisse Bruun Lærer (barselsorlov)

Kathe Stark Lærer

Rita Krukov Hansen Sekretær

Alice Christensen Sekretær

Elizabeth Dahm Økonoma

Magny Sørensen Køkkenass.

Paulina Petersen Køkkenass.

Anne-Birgitte Bützow Køkkenass.

Tina Petersen Skolemor

Lise Saber Gheneem Rengøring

Vanja Bærentsen Rengøring

Tommy Jensen Pedel

Per Nielsen Pedelmedhjælper

Peter Hjort Larsen Pedelmedhjælper

35

More magazines by this user
Similar magazines