Carsten Christophersen - Techmedia

PROFILEN
Med marinkemi på dagsordenen
Han introducerede marinkemi i Danmark og er i dag en af verdens førende forskere på
området. Men selv om marinkemien byder på fascinerende opdagelser, forsvinder området
i 2005 fra Københavns Universitet
Af Katrine Meyn, km@techmedia.dk
Carsten Christophersen
1966: Cand.scient. i kemi, Københavns Universitet
1968: Modtager Københavns Universitets Guldmedalje
1970-: Lektor i organisk kemi, Københavns Universitet
1973-74: Marinkemiske studier, University of Hawaii,
Manoa, Honolulu.
1974: Marinkemigruppen på Københavns Universitet
oprettes
1974-: Carsten Christophersen har gennem årene
gæsteforelæst i det meste af verden.
1982: Modtager Ole Rømer prisen for forskning af
international karakter
1984: Modtager Niels Bjerrum prisen og guldmedalje
1992: Modtager NKT-prisen
1994: Modtager Martin de la Cruz prisen for sin
forskning i traditionel medicin.
dansk kemi, 82, nr. 8, 2001
6
Hans navn er Carsten Christophersen, og han har arbejdet med
marinkemi/naturstofkemi i 25 år. Selv om han har været yderst
produktiv og har bidraget til 160-170 publikationer, så har vi
ifølge ham kun lige kradset i overfladen og fået et lille glimt af
en kompleks og fascinerende verden.
Der er ingen tvivl om, at Carsten Christophersen er engageret i
sit felt. Han kan ikke lade være med at blive grebet, når han
fortæller om de utrolige strukturer, han i tidens løb er stødt på.
- Det er strukturer, man som kemiker ville have forsvoret
eksisterer i virkeligheden. Men den slags overraskelser har jeg
efterhånden haft en del af, fortæller han.
Hårdt slid og spændende resultater
Måske blev kimen til karrieren allerede lagt, da han som helt ung
blev uddannet på skoleskibet Georg Stage. Her lærte han at
holde af havet og af hårdt arbejde. Sidstnævnte udnyttede han,
da han samtidig med, at han om dagen uddannede sig til laborant
på Kemisk Værk Køge, om aftenen tog den 2-årige studentereksamen.
Det hårde arbejde fortsatte, da han finansierede sine studier
som cand.scient. i organisk kemi på Københavns Universitet ved
sideløbende at arbejde som synteselaborant. Det betød, at han
var gældfri, da han var færdig.
- Efter jeg blev færdig som cand.scient. i 1966, begyndte jeg at
interessere mig for den mekanistiske kemi. Jeg troede, at den
nye retning ville bringe kemien et stort skridt videre. Men da jeg
havde arbejdet med området i nogle år (indtil 1972) og havde
skrevet ti-tyve afhandlinger om mekanismer i organisk kemi,
begyndte jeg at blive frustreret. Alting var meget teoretisk
orienteret - sandsynligvis et udslag af Niels Bohr-traditionen.
Navlepilleriet og manglen på de brede konsekvenser gjorde
udslaget. Jeg besluttede mig for at prøve noget helt nyt. Men
først skulle jeg finde ud af, hvad jeg syntes var sjovt, siger
Carsten Christophersen.
- Jeg faldt tilfældigt over nogle artikler skrevet af en hawaiiansk
professor, der havde fået de utroligste resultater i sine
undersøgelser af havorganismer. Jeg tog et dykkerkursus, fik
dykkercertifikat og tog til Hawaii.
- I disse år blev den globale forskning inden for marinkemi
grundlagt på Hawaii, og jeg var heldig at være med fra begyndelsen.
Det gav mig et formidabelt netværk og betyder, at jeg i
dag kender de fleste i branchen personligt. I forskningsmæssig
henseende er det en stor fordel.
- De stoffer, vi fandt, var helt forskellige fra de strukturer, man
ellers kendte til. Det var en uvirkelig tid. Ens instinkt sagde:
»Sådan nogle forbindelser eksisterer ikke i dyr og planter« - men
jo, det gjorde de, fortæller Carsten Christophersen.
Doggerbankefnat og giftige snegle
- Da jeg kom tilbage til Københavns Universitet, arbejdede jeg
videre med de nye ideer. Et af de første reelle problemer, jeg
stod over for, var lidelsen doggerbankefnat og spørgsmålet –
s

7 dansk kemi, 82, nr. 8, 2001

PROFILEN
hvad forårsager den? Nogle fiskere udvikler en allergisk eksem,
når de under fiskeriet rører ved en bestemt organisme. De bliver
ekstremt overfølsomme og kan ikke mere arbejde som fiskere.
Lidelsen kan ikke behandles og er i dag nævnt i arbejdsmiljøloven.
Får man diagnosticeret doggerbankefnat skal man
genoptrænes på statens regning.
- Vi fik at vide, at opgaven var umulig at løse. Forbindelsen
fandtes kun i meget lav koncentration og var opløselig i vand. På
det tidspunkt havde man ikke nogle velegnede analysemetoder.
Efter lang tids arbejde lykkedes det at finde strukturen. Det viste
sig, at den problematiske organisme er et mosdyr - en bryozo -
Alcyonidium gelatinosum. Det aktive stof i bryozoen - som giver
kløen - viste sig at være (2-hydroxyethyl)-dimethylsulfoxoniumionen.
- Vi var og er stadig de eneste, der kan diagnosticere lidelsen
100%. Opdagelsen medførte en del global opmærksomhed og
betød, at der kom en markant tilgang af kapaciteter til området.
Nu kunne vi danne en decideret forskningsgruppe inden for
marinkemi.
- I maringruppen arbejdes der med at isolere og strukturelt
definere nye og interessante forbindelser fra naturlige kilder.
- Hver ny opgave er et puslespil, der skal løses, og vi er nødt
til at tænke kreativt. Det er doggerbankefnatten et godt eksempel
på, siger Carsten Christophersen.
Af andre projekter kan kort nævnes arbejdet med ferskvandsplanten
Chara globularis. Planten udkonkurrerer alt levende -
dafnier, små krebsdyr og bakterier. Gruppen fandt ud af, at
planten indeholder et insekticid (Charatoxin 1), et herbicid
(Charatoxin 2) og et antibiotikum (Charamin).
Cheminova var i første omgang interesseret i insekticidet
Charatoxin 1, som havde nogle lovende egenskaber. Det virker
og forsvinder hurtigt uden at skade miljøet, og det dræber myg
og fluer, men ikke bier. Desværre har det også visse negative
egenskaber. Det stinker frygteligt, og det er dyrt. Desuden har
japanerne udviklet et nært beslægtet insekticid ud fra en marin
orm.
I de senere år har gruppens arbejde resulteret i at Fiskeriministeriet
forbød salget af sneglen Rødkonken (Neptunea antiqua),
der blev solgt til fødevarer. Sneglen blev fisket i Nordsøen og
viste sig at indeholde en stærk nervegift - tetramethylammoniumionen.
Endelig har Carsten Christophersen et patent på et anticancerstof
han fandt i Japan. Stoffet er af chondrillintypen og er kemisk
set et peroxid.
Farvel til marinkemi på Københavns Universitet?
Forskningsresultaterne er mange, men i 2005 er det slut.
- I øjeblikket er vi de eneste i Nordeuropa, der arbejder med
marinkemi (på Danmarks Farmaceutiske Højskole arbejdes der
med naturstofkemi men kun med henblik på lægemidler). Til
gengæld udvikles området i øjeblikket kraftigt i resten af
Europa, og EU poster millioner af kroner i forskningsprojekter.
- De sidste fem år har vi sammen med vores samarbejdspartnere
fået bevilget ca. 35 mio. kr. Men selv om det ikke skorter på
økonomisk støtte, oprettes der desværre ingen nye stillinger
inden for marinkemi på Københavns Universitet. Det er lidt af et
paradoks. Alle efterspørger eksperter inden for bioteknologi og
alligevel fjerner man fra universitetets side grundlaget for at
uddanne fremtidens kvalificerede medarbejdere. Desværre er jeg
ikke en særlig god politiker - og marinkemien taber pga. andre
universitetspolitiske interesser.
- Det vil tage år at oparbejde den samme ekspertise igen, og
det personlige netværk kan ikke erstattes, siger Carsten Christophersen
Selv regner han med senere at sige ja tak til en stilling i
Mexico.
dansk kemi, 82, nr. 8, 2001
8
Forstørret billede af det aktive molekyle – Amphisin.
Bioassay med mikrosvamp versus
kontrol og aktivt stof fra bakterie.
Forstørret billede af roespirerne.
To spændende projekter
Trods disse dystre udsigter forskes der stadig, og marinkemigruppen
har også fået interesse for relaterede områder inden for
naturstofkemien. I øjeblikket er de i gang med to samarbejdsprojekter
om bakterier og svampe.
Det ene projekt udføres i samarbejde med Jan Sørensen,
professor i mikrobiologi og genetik, KVL og med Søren Molin,
DTU (Se ovenstående illustrationer).
- Vi studerer bakterier, der findes på rødderne af sukkerroer.
Bakterierne producerer nogle kemiske forbindelser, der slår
svampe ihjel. Ved dyrkning af sukkerroer kan svampene ødelægge
ca. 10% af frøene.
- Vi ved nu hvilke kemiske forbindelser, der slår svampene
ihjel, nemlig cykliske lipopeptider som amphisin, og vi har vist,
at vi kan kontrollere svampene med bakterierne. Ph.d.-studerende
Dan Sørensen er næsten færdig med sit projekt.
- Vi har et løbende samarbejde med Danisco. De er interesserede
i princippet og er gearet til at udvikle det i kommerciel
henseende. Det er et miljøvenligt projekt, da bakterierne lever på
roerne i forvejen.
- Det andet projekt udføres i samarbejde med Jens Frisvad fra
DTU. Han er ekspert i mikroskopiske svampe, mug m.m. Der er
ud over et par massespektrometre bevilget 16,5 mio. kr. til
projektet. Målet er, at man ud fra svampetype og slægtskabsforhold
skal kunne vurdere, hvorvidt en svamp producerer interessante
stoffer.
- Med støtte fra Universidad de Oriente, Cumana i Venezuela
indsamlede vi i 1997 en del marine svampe. Disse svampe
arbejder vi nu med. Men vi søger en ph.d.-studerende for at få
ført studierne ud i livet. Det bliver spændende, om det lykkes,
slutter Carsten Christophersen.