prag – europas hjerte • vinbonde i danmark ... - Lollands Bank

lollandsbank.dk

prag – europas hjerte • vinbonde i danmark ... - Lollands Bank

Laven

der sket det, at Peter inden for tre år er blevet

både far, morfar og farfar. Så selv om fødselsåret

(1952) statistisk placerer ham i sin

tredje alder, har han dagligt kontakt med sine

børn, børnebørn og herigennem med barnet i

sig selv. ”Der er meget rock´n roll i at blive far

og bedstefar. Det er glæde og det er gråd det

er alt det bedste i tilværelsen i komprimeret

form, fordi det er følelser. Det er inspiration,

der vil noget.”

Peter blev første gang far som 19-årig, og nu

35 år senere har han en lille datter på 3. Den

mellemliggende tid har medført store mentale

forandringer for ham i forhold til faderrollen:

”Da jeg var 19, tænkte jeg ikke over, hvordan

jeg skulle gøre det, jeg gjorde bare mit

bedste. Men i dag er jeg meget bevidst om,

at det nok er mit sidste barn, så jeg føler, jeg

skal nå at lære min datter det hele,” siger han

eftertænksomt.

Uden at blive melankolsk indrømmer Peter, at

det at blive ældre sætter nogle tanker i gang:

”Når ens forældre dør, tror jeg man pludselig

indser, at man er den næste i rækken. Det giver

stof til eftertanke,” siger han, men understreger,

at han overordnet er meget tilfreds

med sit liv. ”Når man bliver ældre, er der nogle

ting, man ikke kan, og sådan er det. Jeg har eksempelvis

gigt og har derfor ondt i knæet, når

efterårsblæsten sætter ind. Men jeg har valgt,

at fokusere på alt det jeg kan se, høre og føle

for eksempel,” siger han og kigger op mod den

endnu lavthængende sol. Dette afføder en

rynken på næsen, og han beslutter at hente

en stråhat for at skærme mod den. Pepe lunter

efter, og lidt efter er de tilbage på bænken.

når han bli’r gammel

Mange vil kunne nikke genkendende til en

følelse af at bekymre sig mere med alderen.

Det kan være i forhold til sine børn, børnebørn,

sygdom eller i forhold til verden omkring én.

Peter derimod har det lige omvendt og føler

sig tryg ved at være i verden: ”Engang jeg rejste

alene i Afrika og færdedes ude i den kulsorte

nat, fik jeg et godt råd af en afrikansk

kvinde. Hun sagde, at hvis man går med

samme ro, som når man går med et barn på

armen, udstråler man en frygtløshed, som

vil være et beskyttende skjold. Jeg tror på, at

hvis du møder verden med tryghed, så vil den

passe på dig i et vist omfang.” Hermed blev én

mulig forklaring på den ro, som Peter A.G. udstråler,

afsløret. Og som han sidder der og drikker

kaffe i solen, har man da også svært ved

at forestille sig, at noget skulle ryste ham. Han

siger, at han hverken frygter livet eller døden

og er meget mere frimodig i dag, end han var

som ung. ”Jeg kører selvfølgelig med sikkerhedssele

og passer på mig selv, men verden er

efter min mening ikke værre, end den altid har

været. Til gengæld er tommeskruerne kom-

met på i formidlingen af den, og det er ikke

altid sundt at lægge øjne og ører til hverken

for børn eller voksne.”

Peter læner sig tilbage på bænken og klapper

Pepe. Den sidder og kigger ud over markerne i

retning mod et par islandske heste og misser

lidt med øjnene i solskinnet. Mon den savner

Andalusiens bjerge? Næppe.

5

More magazines by this user
Similar magazines