George Adamski er nok dén mand på denne klode, som har berettet ...

Den 26. tog jeg af sted i et rumskib. Dette skib var landet den 24. marts på en af vore luftbaser,
hvor en højtstående embedsmand fra USA’s regering havde en konference med besætningen.
Efter konferencen var fartøjet rede til at vende tilbage til dets hjemplanet. Turen tog 9 timer med
en hastighed af mere end 38 mill. km i timen.
Ni timer efter afrejsen fra denne jord landede skibet på Saturn. Jeg ved, at dette lyder utroligt på
grund af den enorme afstand, men jeg vil imidlertid prøve at forklare, hvordan det kunne ske.
Der er ingen grænser for den bevidste tankes fart. Dette skib, som bragte os til Saturn, var bygget
efter de samme principper for bevidst lov. Så snart det var ude af jordens atmosfære, begyndte
skibet at arbejde efter de samme aktions-principper som vor egen bevidste tanke. Skibet antog en
bevidstheds-tilstand, lad os sige det sådan, hvor alle molekyler og atomer, der udgjorde skibets
materiale, blev bevidste væsener grupperet sammen til ét tjenende formål, nemlig det at bringe de
menneskelige væsener til deres mål. Tid, sådan som vi kender den, var ikke medregnet, for vi
kunne lige så let have været der på fem sekunder. Den ekstra tid blev brugt til at gøre os bekendt
med denne specielle lov og forberede os til den oplevelse, vi ville få.
Molokyler og atomer
Så vidt jeg kan forklare det, virker denne lov noget lignende det der sker, når en kunstner maler et
motiv og lægger sig selv i det i en sådan grad, at man, når man ser billedet, får en følelse af, at
billedet er en levende ting, selv om man er sig maling og lærred bevidst. Dette skib, som jeg var
om bord i, var konstrueret under en sådan lov og var et levende væsen sammensat af de
milliarder af væsener, som alle molekyler og atomer udgjorde.
Denne oplevelse gav mig forklaring på en ting, nemlig hvad der menes med udtrykket "båret på
englevinger". Selv om skibet var solidt og konstrueret af metal som ethvert andet skib, ville det
dog, hvis det havde mødt en meteorit, have frastødt den.
Mens vi inde i skibet forblev så normale, som du er, mens du læser dette, oplevede vore fysiske
legemer en fornemmelse af lethed og en ubeskrivelig følelse — af evigt velvære. Der var ingen
fornemmelse af afstand fra jorden eller af noget mærkeligt, og mit sind gav mig en fornemmelse af
at blive taget vare på af blide hænder. Dog var jeg mig fuldt bevidst, at der skete en ændring i mit
legeme, og fik senere at vide, at mit legemes molekyler var årsag til følelsen af enhed. Jeg fik
også at vide, at havde jeg været udenfor og set på skibet, mens det bevægede sig gennem det
endeløse rum, ville mit sind sandsynligvis have tænkt, at det blot var en strålende stjerne, så
lysende var det.
Dette var et kosmisk skib, som anvender den kosmiske lov og energi, som bevæger og
opretholder alle former gennem hele kosmos. Skibets faktiske fart kunne ikke måles i tal, og den
type bruges hovedsagelig mellem systemer, hvor der er tale om store afstande, og bliver sjældent
brugt mellem et systems planeter, med mindre der foreligger en nødsituation. Enhver detalje var
fuldendt, og fornemmelsen, som man følte, var ubeskrivelig.
Selv piloterne var ikke almindelige, for mens der var alle slags instrumenter i skibene, var disse
underkastet piloternes bevidsthed. Da vi landede på Saturn og så på skibet, glødede det med et
skær af meget sarte, levende farver, og da vi så på hinanden, var hver enkelt af os på samme
måde omgivet af en glød. Vi var opladet med den samme kraft som skibet, men efter en times tid
formindskedes gløden.