25.09.2013 Views

2011 - MDI

2011 - MDI

2011 - MDI

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Menighedernes

Daginstitutioner

Beretning ’11


Indhold

7 Indledning

10 Hvor er vi på vej hen?

16 Hvad har MDI opnået siden sidst?

22 Årsmøde 2011

28 Perspektivet

4


Indledning

Det handler om det der giver mening

– med vores børn i centrum

Hvordan er det mon at være barn i Danmark i dag,

hvor en stor del af barndommen leves i daginstitutioner

som vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem og

klub?

Hvordan mon eftertiden vil kigge på denne epoke i

Danmarkshistorien? Magtede vi som et af verdens

rigeste samfund, at få givet vores børn så meget gods

med i bagagen, at de var parate til at møde voksensamfundets

udfordringer? Man kan sætte meget i

centrum: I MDI ønsker vi at sætte barnet i centrum.

Vi lever i en tid med mange pres på familier og børn.

Vi hører konstant om ældre årgange, der bliver større

og større, og børn der er for få af til at sikre forsørgelsen

af de ældre og vores velfærdsstat. Der er et

kæmpe pres på, at børnene kommer godt igennem

daginstitutionen, skolen og uddannelsesmiljøet for

senere at gå ind og bidrage til velfærdsstatens produktionsapparat.

Vores børn tilbringer størstedelen af deres vågne

timer i daginstitutionen og senere i skole- og uddannelsesmiljøet.

Det er ganske enestående historisk set.

Aldrig har vores børns opdragelse i så mange timer

for det enkelte barn været lagt i hænderne på pro-

6

fessionelle. Den påvirkning der sker i disse timer er

hverken tilfældig eller uskyldig. Aldrig har det været

vigtigere at vi forældre, ansatte, ledere og bestyrelser

står sammen om at definere det værdimæssige og

indholdsmæssige i disse institutioner.

For kravene udefra til vores børn er mange, og selvom

de fra politisk hold er velmente, kalder de på et mod-

og medspil. Lovgivningen på daginstitutionsområdet

er kompleks, men vi må udfordre, at den aldrig bliver

mere kompleks, end at vi alle sammen kan se det der

giver mening for det enkelte barn.

Op gennem MDI’s historie har et gennemgående

motiv været barnet, der rækker ud efter en sommerfugl.

På et af vores konsulentkontorer på Enghavevej

hænger et stort billede, der er et aftryk af et hundrede

år gammelt fotografi fra et menighedshus fra

starten af 1900-tallet. Man ser en række børn sidde

og sy dybt koncentrerede, og bag dem hænger et billede.

Billedet i billedet viser Tommelise på åkanden,

og sommerfuglen der flakser om hende.

Siden dengang har man kunnet finde både barnet og

sommerfuglen på MDI’s logoer – i forskellige variationer,

på brevpapir, beretninger, som en lille skulptur

der har været foræret til mennesker, der arbejdede

for, at barnet kan vokse op under de bedste betingelser.


»En nydelig lille hvid sommerfugl

blev ved at flyve rundt omkring

hende, og satte sig til sidst ned på

bladet, for den kunne så godt lide

Tommelise.«

MDI er først og fremmest til, fordi vi ønsker at gøre en

forskel for vores børn med afsæt i vores værdier og

den pædagogiske profession. Det er det, vi arbejder

for gennem alle vores aktiviteter: når vi administrerer,

så rammerne fungerer i hverdagen, afholder kurser og

efteruddannelse, og arbejder politisk og pædagogisk.

Men det er en dagsorden, vi ikke kan klare alene: Kun

hvis vi står sammen forældre, børn, ansatte, ledere og

bestyrelser, kan vi lykkes med den.

7


Hvor er vi på vej hen?

Organiseringen — de små vingeslag, de

store forandringer

På daginstitutionsområdet er der sket rigtig meget

det seneste år i mange af de byer, vi i MDI er involveret

i. Skal vi som en meget stærk tendens nævne

nogen af de steder, vi er involveret i, kan vi fortælle,

at i København, gik over 90 af de MDI tilknyttede

institutioner ind i bæredygtige for pligtende netværk

sammen med andre selvejende institutioner og kom

på netværksleder uddan nelsen. I Aarhus havde de

været i gang med netværksledelse gennem længere

tid, men de nye strukturtiltag i kommunen betød, at

Aarhusnetværket måtte til at påbegynde en yderligere

udvikling af sig selv. I Svendborg begyndte dialogen

med de selvejende daginstitutioner om at at blive til

et MDI forpligtende netværk.

Drøftelser om forpligtende netværk der alle har sin

rod i at store dele af vores selvejende miljø på daginstitutionsområdet

ønsker at værne om selvejekulturen,

men også at møde kommunerne i et partnerskab

om at håndtere bæredygtighed, og kunne dokumentere

kvaliteten.

Væsentligt i den måde, vi arbejder på hos MDI er, at

vi handler i et spændingsfelt, hvor alt er i forandring.

Nogle vælger at resignere, eller vælger tilsyneladende

sikre løsninger, men sagen er, at der ikke er nogen

100 % sikre løsninger. Man kan aldrig garantere, hvad

10

der sker, når der eksem pelvis skiftes politik. Men man

kan prioritere at arbejde på medindflydelse og viden

gennem gode samarbejdsrelationer med de forskellige

interessenter på daginstitutionsområdet. Hos

MDI vælger vi handlingens vej. At bygge ovenpå det vi

ved ud fra erfaringer. Vi skaber forandring ud fra det

eksisterende. Dette afspejler sig også i den måde, vi

arbejder sammen med kommuner og andre på.

Det betyder, at vi ikke bare først kan sætte os ved et

skrivebord og planlægge og dernæst imple mentere.

For hvis forandring skal virke, så skal den komme fra

en løbende proces. Den skal skabes nedefra, fra de

mennesker der i hverdagen arbejder med børnene.

Det er den vej, vi går, det er den vej ’via action’, vi

understøtter.

Værdikompasset

Når vi arbejder på denne måde, er det afgørende at

være klar over, hvad det er for værdier, vi står for. Hvis


man baserer sine handlinger på de udsving, der sker

politisk, og som måske kan se anderledes ud i morgen

med nye politikere i front, står man vakkelvornt, når

landskabet bevæger sig.

I det forløb vi i år har oplevet med omstruktureringer

i Københavns kommune, har vi hele tiden fastholdt,

at det handler om at skabe de bedste rammer for

barnet. Og at det for os betyder, at der er rum til

ud foldelse, plads til det hele sansende menneske.

Det er ud fra dette, vi har planlagt, afholdt møder og

ud viklet modeller.

Det er barnets ret til at vokse op som helt menneske,

og blive set som et ligeværdigt menneske,

der er målet for det arbejde, vi gør hos MDI. Det er

fortsat målet at medvirke til at skabe gode miljøer,

hvor pædagoger trives, hvor arbejdsopgaver fordeles,

hvor man understøtter hinanden og dermed bevarer

arbejdsglæden. Oplevelsen af indflydelse på arbejdet,

og muligheden for at kunne handle ud fra dét, man

kan se, børnene har brug for, er et meget vigtigt parameter

for pædagogen. Medindflydelse og handlefrihed

modvirker stress og skaber gode miljøer for børn

og voksne. Og en netværksmodel tager netop højde

for dette.

Med en løbende samtale om værdier og en insisteren

på, at barnet og det gode børneliv er vores sag,

undgår vi, at en basken med vingerne bliver til kaos.

Derimod medvirker vi til at skabe samling, så mennesker

trives på trods af voldsomme nedskæringer og

politiske tiltag, der er styret af umiddelbare nytteværdier

frem for langsigtede løsninger. Med udfoldelsen

af netværkstanken søger vi bæredygtige forandringer.

En opdagelsesrejse

– med lup, kamera og insektnet.

Daginstitutionsområdet udfordres, og det er vigtigt,

at en paraplyorganisation kan understøtte med det

nødvendige ”landkort” for at styre gennem forandrin-

gerne. Fremtidens fokus er, at daginstitutionsmiljøet

skal være bæredygtigt på en måde, der udfordrer, at

der samarbejdes mellem institutionerne i det selvejende

miljø og med kommunerne på en ny måde.

Skal vi håndtere udfordringerne, gør vi det bedst sammen.

Det er det vi vil med MDI’s udviklingsprojekt om

netværksledelse.

Et helt centralt fokuspunkt hos MDI vil i de kommende

år være måden daginstitutionerne organiserer

sig bæredygtigt på og dokumenterer sig på.

Da udviklingsprojektet er i sin tilblivelse, er det vigtigt

at disse organiseringsprocesser følges nøje. Gennem

undervisning, der styrker netværkene, og gennem

11


doku mentation af processerne – som vi kan lære af.

Og videreformidle. Derved kan MDI være og vil være

en case, et væksthus, for en helt ny måde at tænke

daginstitutionsliv på i Danmark.

En solid erfaring med og bevidsthed om betydningen

af værdier, giver os en ballast til at arbejde videre

med det kulturarbejde og de forandringer, som

kræves på området, hvis vi skal følge med og bevare

bære dygtigheden – ikke bare økonomisk, men også

pædagogisk, etisk og ledelsesmæssigt.

I hele denne forandringsproces er vi på en opdagelsesrejse

sammen, hvor vi som pionerer, er med til

at undersøge et felt, der ikke er afsøgt før. Vi ved,

at selvejemodeller trives f.eks. i Norge, og vi tager

ved lære af facts fra undersøgelser. Hos vores nordiske

kolleger er der regler om, at minimum 50% af

daginstitu tionerne skal være selvejende og private

– og markedet er stigende. Hvor vi her i Danmark til

sammen ligning indenfor de sidste 20 år er gået fra

50% selvejende til i dag ca. 17%. Noget af det de i

Norge er gode til, er dokumentation. Vi ønsker på

samme vis i den kommende tid at medvirke til at undersøge,

doku mentere og synliggøre den selvejende

netværksmodel. Beskrive de vingeslag og mønstre der

tegner sig undervejs. For dermed ikke bare at skabe

forandring for os selv, og vores institutioner, men som

deltagere og medskabere af et samfund der bevæger

sig i retning af medbestemmelse for familier, børn og

pæ dagoger. Og dermed demokrati.

På vej væk fra monopolerne og ind i et

moderne samfund

Den offentlige sektor er større end nogensinde, men

den offentlige sektor er under et stort pres. Pengene

til det sociale område bliver færre og færre, hvor den

danske velfærdsstat også er udfordret både indad

på effektivitet og sammenhængskraft. Den offentlige

sektor har mange steder de seneste år, bl.a. på

dag insti tutionsområdet eksperimenteret med tiltag,

12

der skulle give både effektiviseringer og besparelser

i form af såkaldt områdeledelse og lignende. MDI’s

netværksmodel repræsenterer heroverfor et godt

selvejende alternativ. Men man kan have nok så gode

løsninger, virkeligheden er, at disse løsninger skal

markedsføres og synliggøres, og det for udsætter et

imageskifte hos det selvejende miljø. Det vil vi hos

MDI fortsat være eksponenter for.

Den selvejende sektor er udfordret på at genopfinde

sig selv, hvor den skal kunne synliggøre, hvorfor den

rent faktisk er en interessant samarbejdspartner for

den offentlige sektor. Det er den, fordi den har løsninger,

der er bæredygtige på langt sigt. Løsninger der

ikke bare økonomisk holder, men også skaber tilfredse

medarbejdere og forældre og dermed et daginstitutionsmiljø,

hvor børn trives. Selvom der er god dokumentation

for selvejets resultater i forhold til ledelse,

forældre osv., kan dette udbygges yderligere. Det

ønsker vi at gøre ved i den kommende tid at følge og

tage ved lære af de nye netværksforsøg i København,

Svendborg og andre steder. Og dele erfaringerne.

Dokumentation og formidling

For MDI er der med krav om effektivisering og nye

organisationsformer en unik anledning til at udvikle

og byde ind med et nyt koncept for at drive daginstitutioner

i form af bæredygtige netværk. Det er

imidlertid helt afgørende at konceptet udvikles solidt,

hvor det samtidig også dokumenteres. Derfor er strategiske

partnerskaber med bl.a. UCC KLEO, social- og

velfærdsministeriet, finansministeriet, Evalueringsinstituttet

Dansk Erhverv, relevante sponsorer og

ikke mindst kommunerne, er vigtige for seriøsiteten

omkring processen.

Vores mål de kommende år er med afsæt i pilotprojekterne

i København, Svendborg og Aarhus kommune,

at udvikle værdibaserede bæredygtige netværk.

Disse skal udgøre fundamentet i en fælles tilgang

overfor andre kommuner, selvejemiljøer og andre


elevante interessenter, hvordan det lader sig gøre at

organisere en bæredygtig selvejemodel, funderet på

et værdigrundlag, der udspringer af nærmiljøet baseret

på med bestemmelse og nærkendskab til børnene.

Som alternativ til udbud og andre modeller og tiltag

den offent lige sektor selv gør sig i disse år.

Helt overordnet ønsker vi altså:

• At udvikle en bæredygtig netværksmodel, der

matcher de kommunale krav, og som har langsigtede

perspektiver, der styrker demokratiet i

samfundet.

• At styrke samarbejdet interessenterne imellem i

forbindelse med selvejendes nyorganisering. Vi

vil dialog, ikke polarisering - dét tror vi, gavner

barnet bedst.

• At mobilisere bestyrelser, forældre, medarbejdere,

ledere.

• At skabe bedre rammebetingelser ved at føre

dialog med politikere, embedsmænd, kommuner

og andre interessenter.

• At styrke sekretariatet fortsat, sådan at vi løbende

bliver i stand til at understøtte midt i en foranderlig

tid. Herunder skarphed på værdier og kerneydelser:

Kursus og rådgivningsvirk somhed, løn og

regnskab, it, kommunikation.

13


Hvad har MDI opnået

siden sidst?

Det store tema i år har været organisationsforandring.

Vi har gennemlevet et forløb, hvor vi stod overfor

store udfordringer, som vi har tacklet på en måde, der

betyder, at vi i dag har fået aner kendelse for vores

netværksmodel, og er kommet på finansloven med et

3-årigt udvik lingsprojekt, hvor vi kan arbejde videre

på at udvikle og dokumentere den udforskning af

gode daginstitutions modeller, der ikke mindst takket

være medlemmernes engagement, er påbegyndt.

Et forløb i netværkets ånd

I slutningen af 2009 blev det klart, at Københavns

Kommune stod overfor store besparelser, der ville

komme til at ramme hele daginstitutionsmiljøet. Derfor

vil kommunen organisere daginstitu tionsområdet i

en slags områdeledelse kaldet klynger.

På det tidspunkt havde MDI allerede været i gang

med at tænke i netværksmodeller andre steder, som

alternativ til områdeledelse. Med afsæt i den netværksmodel

der tegnede sig i Aarhus, SESAM netværket,

og som viste stærke resultater på forældre- og

ledertilfredshed for de selv ejende, tænkte vi, at

denne model også kunne være velegnet andre steder

i landet og også i København. Den ville dels betyde

mere medbestemmelse for de enkelte institutioner,

dels skabe sammen hæng gennem relationer på kryds

16

og tværs i netværkene. Og, ikke mindst, kunne sikre

de selv ejendes overlevelse.

Derfor skitserede vi i begyndelsen af 2010 vores refleksioner

om en netværksmodel overfor Kø benhavns

Kommune og medlemmerne.

Det stod klart, at hvis en netværksmodel skulle

fungere, måtte den udvikles, i det der er net værkets

ånd og eksistensberettigelse, nemlig i selve fællesskaberne.

De tanker vi havde, for en optimal måde at

indrette sig på som daginstitutionsmiljø nemlig i netværk,

og som allerede var bragt i spil, blev nu yderligere

skubbet på af ydre faktorer. Og det handlede om

overlevelse for institutionerne i København. Om at

ingen institutioner og medarbejdere skulle sidde og

være overvældede, føle sig alene og pressede uden

handlemuligheder.

I foråret inviterede vi derfor til en række netværksmøder

hos MDI. Her deltog ledere fra de 8 distrikter

i Københavns Kommune, og sammen startede vi en

proces og en rejse, der førte til udforskning af, hvad

netværk kan betyde for daginstitutionslivet. Og en

konkret indgåelse af aftaler institutionerne imellem,

sådan at vi endte med 12 forpligtende netværk i

København.


Vi udfoldede samtidig en netværksuddannelse på diplomniveau

i samarbejde med UCC KLEO, hvor de nye

netværk kunne finde ind til hinanden, og styrke deres

alliancer, i et fælles miljø præget af den seneste viden

om netværk og modernitet.

Det er i denne proces, gennem mange samtaler og

inspirerende møder, blevet tydeligt, at der er en fin

sammenhæng mellem netværkstanken og grundfilosofien

bag selveje: Det handler dybest set om

medbestemmelse og autonomi. Netværk, og selveje

med forældrebestyrelser, lægger op til, at der med afsæt

i hverdagen og det nære, kan handles og handles

hurtigt. Det skaber engage ment hos de mennesker,

der har med børnene at gøre, forældrene og pædagogerne,

når man ikke først skal vente på hvad der siges

og menes fra en fjern ledelse, men i stedet kan ageres

på de gode ideer, mens de opleves oplagte. Og vel

at mærke kan handle ud fra en viden om det enkelte

barn og de konkrete børnegrupper. I sidste ende

handler det om demokrati.

I en netværksmodel med stor medindflydelse og

større frihedsgrader er det samtidig vigtigt, at

deltagerne engagerer sig. Derfor taler vi om forpligtende

netværk. Det betyder ikke, at alle skal gøre det

samme og vogte på de andre. Tværtimod betyder det,

at man i et netværk indbyrdes fordeler opgaver under

hensyn til de enkeltes styrker. En institutionsleder, der

har en styrke i det administrative, kan således få ro

til at fordybe sig i det, mens den leder der i årevis har

drømt om mere tid til det pædagogiske udviklingsarbejde,

kan frisættes til det.

Samarbejde om rammerne for et godt

børneliv

Vi står i dag med tre modeller, for bæredygtige daginstitutionsmiljøer:

• Klyngemodellen: Fusion med topchef.

• Partnerskabsmodellen: Koordinator med netværk.

• Netværksmodellen.

I modsætning til en fusion, hvor lederen er en person

eller i partnerskabsmodellen, hvor der er en koordinator,

er det at lede et forpligtende netværk en funktion,

der varetages af lederne i netværket. Det er til

udvikling af denne model MDI har fået 5 mill. kroner

på finansloven over en 3-årig periode.

»Vi er ved at udvikle en model, så det er vigtigt at få

gode forslag på banen, og dér har Menighedernes

Daginstitutioner spillet sig ind. Jeg synes, det ser

rigtigt fornuftigt ud«

(Anne Vang i Berlingske Tidende)

Det er en stor anerkendelse, som betyder, at vi nu kan

fortsætte udviklingen med at skabe en model, der,

håber vi, også kan finde anvendelse i andre sammenhænge.

Derudover har vi i årets løb siddet med som centrale

aktører i lobbyudvalget omkring den under søgelse

af rammebetingelser. Vi har haft møder med en lang

række politikere — kommunalt og ministerielt. Vi har

haft besøg af ministeren. Vi har været i medierne.

17


Det har været et spændende år, fordi vi deltager som

centrale aktører i en udvikling, der er hi storisk i kommunerne.

Ved at være med fra start og bidrage med

en netværkstænkning, er vi med til at skabe det fremtidige

daginstitutionsmiljø. Et miljø som vi ønsker, skal

være kendetegnet ved, at de, der kender børnene og

arbejder med pædagogik i hverdagen, også er dem,

der tager beslut ningerne. Et miljø med engagerede

forældre der motiveres af medindflydelse, et miljø

der er de mokratisk og løbende sikrer de bedste rammer

for barnets trivsel og opvækst i et samfund med

plads til mangfoldighed.

MDI — en organisation i bevægelse

MDI har i det forgangne år arbejdet målrettet på at

styrke de basale ydelser og organiseringen på Enghavevej.

Vi har:

• Styrket bestyrelsen via fortsat udvikling omkring

sammensætning og arbejdsform

• Et styrket ledelsesteam, der har udmøntet en

tydelig arbejdsdeling og synergi

• Etableret et udviklingssekretariat, der sørger for

undervisning og konsulentydelser

• En velfungerende juridisk funktion

• Bevæget os fra at være en løn- og regnskabsafdeling

til en personale- og regnskabsafdeling

• Et velfungerende forkontor

Overordnet står vi nu ved udgangen af året med en

markant forandring i den måde, vi organiserer os

på. Det giver os et stimulerende arbejdsmiljø, hvor

opgaveløsningen er struktureret omkring helhedsløsninger,

som svar på de behov der er – og med en stor

bevidsthed hos medarbejderne om de udfordringer,

I står med derude. Det skulle gerne kunne mærkes –

bl.a. gennem rådgivning fra vores konsulenter telefonisk,

og når vores konsulenter kommer ud til jer, eller

I kigger forbi på sekretariatet.

18

Forlovelser og overgange

To institutioner i indre by holdt i forbindelse med omstruktureringerne

en forlovelsesfest. De havde arrangeret

en festmiddag, klædt sig fint på og holdt taler,

hvor de skålede på, at de nu ikke længere var alene

om opgaverne, men kunne fordele dem imellem sig,

præcis som man gør i et forhold. Bruge og udfolde de

særlige styrker, der er ens. En leder kunne således se

frem til op gaven med helhjertet at administrere, en

anden kunne som leder omsider få tid til at fokusere

på det pædagogiske arbejde. Og begge var glade.

Ved at skabe et overgangsritual, en festlig markering

af før-efter, hjalp de hinanden til at gribe en ny virkelighed.

Vi er hos MDI glade for at se, hvordan medlemmer

støtter hinanden og bruger al den fantasi og pædagogiske

indsigt de qua deres uddannelse og erfaringer

har om mennesker. Her har vi som fællesskab og I,

som mennesker, der er vant til at arbejde med relationer

og udvikling, en helt særlig styrke til at tackle

omstillingerne. Pædagogiske ledere har helt unikke

muligheder for at tænke udfoldelsen af spændende

livgivende organisering.

Samtidig er MDI som paraplyorganisation tilstede for

at understøtte jeres tanker. Det gælder også i forhold

til bestyrelserne, og de nye roller både ledere og

bestyrelser skal finde med de nye netværk.


Glimt fra årsmødet 2010

22


Årsmøde 2011

Konferencen

den 6. maj 2011

Kl. 13.00-13.15

Sang og velkomst ved Peter Birch, formand for MDI

Kl.13.15-15.00

Hvordan driver vi sammen vores institutioner bedst?

Vores hovedtalere Søren Winther, Rejsesekretær,

BUPL og Knud Aarup, Social og arbejdsmarkedsdirektør

i Randers Kommune, fortæller om morgendagens

daginstitutioner og hvilken fremtid vi går i møde. Med

et samfundsperspektiv italesættes et paradigmeskifte,

herunder betydningen af bæredygtighed i f.eks. forpligtende

netværk og med kvalitet og dokumentation

i institutionerne. Der vil være fokus på både ledelsens

og bestyrelsens roller og udfordringer.

Kl. 15.00-15.30

Eftermiddagens kaffepause med frugt og kage samt

indkvartering på værelserne

Kl. 15.30-16.30

Open Space

Udviklingschef og Lektor Peter Rod UCC er procesleder.

Ledelse og bestyrelser sætter overskrifterne

på dialogrummene i Open Space. Sammen sætter

vi dagsordenen for morgendagens daginstitutioner;

”Hvordan driver vi sammen vores institution bedst?”

Kl. 16.30-17.00

TRIOfabula viser og fortæller hvor langt »Regnbuebørnene«

er kommet med operaen »Noahs Ark«

Kl. 17.00-19.00

Pause, hvor vi kan slappe af inden middagen

Kl. 19.00-19.15

En velkomstdrink inden middagen

Kl.19.15

Festmiddag

Under middagen underholder TRIOfabula med kirkeopera,

der handler om nærvær og fravær af Ånd.

Om kommunikation, om lydhørhed, afstandtagen og

empati.

Senere på aftenen tilbydes lidt natmad, og så er Stjernebaren

ellers åben for alle til dans og hygge.

23


Repræsentantskabsmødet

den 7. maj 2011

Repræsentantskabsmødet afholdes som en del af årsmødet,

og starter lørdag morgen, først med morgensang

kl. 9.00 og officielt kl. 9.30.

Repræsentantskabsmødet er MDI’s højeste myndighed,

og det er her vi mødes for at samtale både om

det forgangne år, og de år der kommer. Hvor er vi på

vej hen og hvad ligger der af muligheder på den vej?

Forslag til dagsordenen skal være formand Peter Birch

(pbp@km.dk) i hænde, senest d.7.april 2011.

Tilmelding

Tilmelding til Repræsentantskabsmødet sker på

www.mdi.dk samtidig med tilmelding til hele årsmødet.

Særskilt tilmelding alene til repræsentantskabsmøde

kan også vælges.

24

Dagsorden

1. Valg af dirigent

Bestyrelsens forslag: Anders Fisker

2. Beretning

v/ formand Peter Birch

og generalsekretær Charlotte Biil

3. Nye medlemmer

4. Regnskabsaflæggelse

v/ kasserer Jens Pfeiffer

5.Budgetforslag og fastlæggelse af næste års

kontingent

6. Indkomne forslag

7. Valg til bestyrelsen

8. Valg af suppleant jf. § 7, stk. 1a

9. Valg af suppleant jf. § 7, stk. 1b

10. Valg af ekstern revisor

11. Eventuelt


Valg af bestyrelse

MDI’s Bestyrelse

På repræsentantskabsmødet skal vi vælge en bestyrelse.

Nuværende sammensætning er følgende:

Formand Peter Birch

Næstformand Anne Reiter

Kasserer Jens Pheiffer

Medlem Anna Fisker

Medlem Leif G. Christensen

Medlem Henning Riis

Medlem Merete grave

Medlem Lisa Wistoft

Suppleant Anders Skovsted

Suppleant Marian Buhr

Ildsjæl Camilla Sløk

På valg 2011

Medlemmer:

Anne Reiter, næstformand – modtager genvalg

Anna Fisker, medlem – modtager genvalg

Henning Riis, medlem – modtager ikke genvalg

Suppleanter:

Marian Buhr – modtager ikke genvalg

Anders Skovsted – opstiller til bestyrelsen

Indstillinger til bestyrelsen:

Anders Skovsted

Indstillinger til nye suppleanter:

Susan Mellin Leder af Teaterbørnehaven, København

Stine Munch, Sognepræst v. Skt. Andreas kirke og Vor

Frue kirke, København

25


Perspektivet

Daginstitutionen er den ramme som livet udfolder

sig i for vores børn i en meget stor del af deres vågne

timer. Den påvirkning, der sker der, er enorm. Derfor

må vi interessere os for den. Det er imidlertid ikke

ligegyldigt, om daginstitutionen er kommunal, selvejende

eller privat i forhold til den mulighed vi som

forældre, bestyrelser, ledere og ansatte har på livet og

værdierne i daginstitutionen. I den selvejende og private

daginstitution er der helt særlige muligheder for

indflydelse, hvor vores demokrati i Danmark styrkes

af de selvejende og private daginstitutioner. For her

får civilsamfundet direkte indflydelse på de rammer,

forældre, personale og børn kan udfolde sig indenfor.

Samtidig er den selvejende daginstitution en del af

den offentlige forsyning på daginstitutionsområdet og

en central spiller, når det gælder om at værne om nogen

af velfærdsstatens grundelementer. Brugerne af

den private og selvejende daginstitution er arbejdsgiverne

og dermed dem, der træffer de vigtige beslutninger.

Det er nærdemokrati i sin reneste form.

Den selvejende og private model er også garanten for

et frit valg mellem et bredt udbud og en stor mangfoldighed

af daginstitutioner med forskelligt værdigrundlag.

Det modvirker ensretning og centralisering

af den pædagogiske og administrative tænkning på

daginstitutionsområdet. Eller at daginstitutionerne

skal underkastes en udbudsforpligtelse, hvor ressourcerne

fosser ud på høje transaktionsomkostninger til

28

udbudskonsulenter på bekostning af kerneydelsen og

en stabil hverdag for børnene.

Forandringskræfterne i vores samfund er utrolig store

i disse år. Forandringskræfter der er med til at rammesætte

vores børns liv og fremtid. Hvor arbejdet hos

bestyrelse og ledelse giver en unik mulighed for at

præge værdierne og udviklingen af institutionen.

Daginstitutionsområdet er i disse år under markante

forandringer, og det er vigtigt som bestyrelse og

ledelse både at tage bestik af disse forandringer og

kunne navigere med dem, sådan at hverdagen på daginstitutionen

bliver god og tryg for alle.

I en tid, hvor mange af os let styres af noget ydre,

vil ses, vil ha’ det hurtige kick, mener vi, at det er

væsentligt at få sjælen med. Det er dét, vi grundlæggende

vil med MDI. Vi vil arbejde for rammer, der

giver børn og medarbejdere rum, hvor de kan udvikle

sig og udfolde sig, og tage tid til det: I samværet og

fordybelsen, når der hygges på stuerne, når man

lærer hinanden at kende fra mange sider, hvor der er

plads også til den, der ikke råber højt, hvor vi går på

opdagelse i naturen og i den moderne verden med

alle dens udfordringer.

Vi er deltagere i en modernitet, der er ’flydende’ som

sociologen Zygmunt Bauman påpeger - forandringer

sker hurtigt også i et globalt perspektiv. I en sådan


tid er det nødvendigt at se på hvilke strukturer, der

fastlåser mennesker i utidssvarende bureaukrati, og

hvilke der er med til at give mennesker handlemuligheder,

med afsæt i hverdagen, hvor beslutningerne

kan tages ud fra et nærkendskab til børnene, deres

familier og livet i daginstitutionen.

MDI ønsker med netværksmodellen og vores øvrige

arbejde at fortsætte med at være en del af en frihedsbevægelse,

som også sommerfuglen er et symbol på.

Tak til vores samarbejdspartnere i årets løb tak, til staben

MDI, tak til vores protektor grevinde Alexandra,

tak til bestyrelsen og ikke mindst tak til alle medlemmerne,

der med engagement og ideer løbende er

med til at skabe et spændende daginstitutionsmiljø,

der kan inspirere andre, der arbejder med børn.

29


Kolofon

Redaktør: Elsebeth Schiller

Grafisk design: Heine Bøgsted

Foto: Heine Bøgsted

Illustrationer: Miriam Frost

Tryk: Rosendahls Schultz grafisk a/s

Oplag: 800 eksemplarer

Menighedernes Daginstitutioner

Enghavevej 31, 1

1674 København V

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!