Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud - Servicestyrelsen

Innovation i dagtilbud
I et dagtilbud foregår der hele tiden kommunikation
om de pædagogiske processer.
Denne kommunikation forstyrres (irriteres)
af kommunikation i andre sociale systemer,
der – hvis man i dagtilbudet (eller systemet)
vælger at forholde sig til den – kan medføre
behov for kompleksitetsstigning eller øget
differentiering. Men som vi har set ovenfor
i organisationsmodellen, opstår der også
behov for innovation i systemet selv, hvis det
pædagogiske personale eksempelvis synes,
visse rutiner bliver dræbende for kreativiteten.
For eksempel, at en samlingsstund gennem
pædagogisk dokumentation viser sig
at hæmme børns sprogudvikling, og man
derfor må omorganisere praksis for kunne
forbedre praksis, anvende flere ressourcer
og så videre. Det medfører ikke nødvendigvis
en total omlægning og reformulering
af praksis, hvorfor vi kan skelne mellem
forskellige former for innovation: inkrementelle
og radikale innovationer 61 .
Forskellige former for innovation
Som effekt kan en inkrementel innovation
ofte dokumenteres og evalueres kvantitativt.
Nu har vi screenet alle 20 børn på gul
stue. Deres sproglige udvikling er sådan og
sådan. Vi brugte 20 timer på opgaven. Ef-
61 Radikale innovationer er koblinger af teknologi, værdier
og koncepter, der ikke tidligere har været forbundet,
mens de inkrementelle er anvendelse af viden, teknologier
osv. der tidligere har været anvendt. Her forbundet
på nye kreative måder eller af andre end de, der så at sige
først fik ideen eller udviklede konceptet.
122
fekten er, at vi nu ved, hvor vi skal sætte ind
med sprogstimulering, for eksempel i form
af aktiviteter så som ”legeskrivning” og
højtlæsning. Kvalitativt bliver det mere komplekst,
idet det også skal vurderes, om de
anvendte ressourcer er givet godt ud. Hvilke
holdninger har vi til tests? Og frem for alt:
Hvilken værdi har det for børnene?
En radikal innovation er imidlertid mere
kompleks. Vi kan se på implementeringen
af Lov om Læreplaner. Denne er ikke, som
ovenfor, medarbejderdrevet, men eksternt
drevet i form af en lov. Den medfører, at
hele organisationen må indstille sig på at
arbejde anderledes. Selv om medarbejderne
(og ledelse) med en velkendt forsvarsmekanisme
(og med en udbredt modvilje mod
topstyring) søger at reducere opgavens omfang
(”vi skal gøre det, vi plejer, blot sætte
ord på – vi skal bare til at dokumentere, at
det, vi gør, er godt nok” og så videre), er der
ingen tvivl om, at implementering af læreplaner
ændrer fundamentalt ved arbejdets
organisering og det pædagogiske personales
selvforståelse.
Som Darsø beskriver, opstår der nye effekter
af radikale innovationer så som ”koblinger
af teknologi, værdier og koncepter, der ikke
tidligere har været forbundet 62 ”. I arbejdet
med læreplaner drejer det sig for det pæda-
62 Darsø, Lotte (2004): En formel for innovation? Børsen
ledelseshåndbøger.
Udsatte børn.indd 122 09/07/09 13:59:26