3B Beretning 2001 - Boligforeningen 3B

3b.dk

3B Beretning 2001 - Boligforeningen 3B

B e r e t n i n g

2 0 0 1

F æ l l e s a d m i n i s t r a t i o n e n 3 B


Fæ ll es a dmin ist ra t ion en 3 B

Fællesadministrationen 3B er en fælles administration for

de tre organisationer FB - Fagforeningernes Boligforening,

H44 (Boligselskabet af 1944 i Herlev) og Boligselskabet

KSB med tilsammen 64 afdelinger og 11.900 lejemålsenheder

i det storkøbenhavnske område.

3B er et alment andelsselskab og ejes af de tre boligorganisationer.

3B’s bestyrelse

3B ledes af en bestyrelse, som består af formænd og næstformænd

fra de tre organisationer samt en repræsentant

valgt blandt 3B’s medarbejdere:

Formand Hanne Bolvig, formand for FB

Næstformand Hanne Larsen, formand i KSB

Næstformand Tommy Kaysen, formand i H44

Ellen Vedelsby, næstformand i FB

Birgit Andreasen, næstformand i KSB

Bjarne Kaspersen Hansen, næstformand i H44

Solvejg von Barm, medarbejderrepræsentant

3B’s repræsentantskab

Den øverste myndighed i 3B er repræsentantskabet, som

består af de tre organisationers bestyrelsesmedlemmer.


Po lit is k nedp r i ori te ri ng

a f b y - og bo lig pol iti kk e n

S

Set med boligpolitiske øjne har 2001 været et turbulent

år.

I maj 2001 fremlagde den daværende regering

sin boligpakke, et forslag, der ville bidrage til en

modernisering af den almene sektor. Den indeholdt

flere meget væsentlige elementer: Nedsættelse af

grundkapitalen fra 14 til 7%, medejerboliger, øget

råderet for beboerne samt en langsigtet aftale om

Landsbyggefondens økonomi med et langsigtet

kvalitetsløft på 1,5 mia. kr. om året frem til og med

år 2020.

Boligpakken blev fremsat i Folketinget i oktober

2001, men den nåede ikke at blive vedtaget, før

Poul Nyrup Rasmussen udskrev valg, og siden kom

regeringsskiftet. Ærgerligt, at en af de bedste ordninger

for den almene sektor blev taget af bordet.

Den ny regering har klart markeret sin holdning

til den almene boligsektor. Det startede med nedlæggelse

af By- og Boligministeriet og en spredning

af opgaverne på tre forskellige ministerier. Salg af

almene boliger er et klart mål for VK-regeringen.

Medejerboligen er taget af den politiske dagsorden,

og for tiden er det uklart, om der kommer en aftale

i stand om Landsbyggefondens økonomi og det

langsigtede kvalitetsløft.

Men der er også sket positive ting - i hvert fald

på det bypolitiske plan. Københavns Borgerrepræsentation

vedtog den 13. juni 2001 et boligstrategisk

oplæg, og med baggrund heri indgik Boligselskabernes

Landsforenings 1. kreds en samarbejdsaftale

med Københavns Kommune. Aftalen mellem

BL og Københavns Kommune fungerer som en

overordnet ramme for den almene sektor og kommunen

på områder som social boliganvisning, boligsocial

indsats, ældre- og plejeboliger, boliger for

3

unge, byfornyelse, kvarterløft og kvarterløftlignende

projekter.

Det boligstrategiske oplæg og samarbejdsaftalen

med BL dannede udgangspunkt for en part n e r s k a b s -

aftale mellem KSB, FB og Københavns Kommune.

Partnerskabet skal blandt andet arbejde på at skaffe

arbejdspladser, skabe sammenhængende byområder,

udvikle kultur- og idrætsliv - og skabe et integreret

boligmarked med blandede boligformer.

3B’s målsætningsprogram - midtvejs i forløbet

Trods den noget turbulente politiske situation i 2001

har 3B fortsat arbejdet på at udvikle og tilpasse sig

uden at give køb på de grundlæggende værdier.

Arbejdet tager udgangspunkt i 3B´s målsætnings- og

handlingsprogram for perioden 2000-2003. Et program,

som under fire temaer danner den dynamiske

ramme for virksomhedens udvikling og daglige arbejde.

De fire temaer er

• Bypolitik

• Bæredygtighed

• Mangfoldighed

• Beboeren i centrum

Temaerne indgår i alle 3B’s aktiviteter som et vigtigt

element. Det gælder kurser for beboervalgte, gennemførelse

af byggeri, fyraftensmøder, konferencer,

personalemøder, information og meget andet.

Her midtvejs i programperioden er det derfor

naturligt at gøre status over, hvordan vi i 3B har

arbejdet med målene inden for de fire temaer.

Rigtig god læselyst.


B y p o l i t i k

”Målet er, at boligområder

og administration er aktive

i udviklingen af en bæredygtig

b y p o l i t i k ”

GGrundlaget for den bæredygtige bypolitik er en bevidst

og formuleret strategi for udvikling, bl.a. baseret

på engagerede og fagligt velfunderede samarbejder.

3B ønsker fortsat med aktiv deltagelse i samarbejder,

projekter, arbejdsgrupper, bestyrelser og

udvalg at bidrage til en bypolitik, der sikrer de bedste

by- og boligmæssige rammer for både unge,

børnefamilier, unge ældre og pensionister.

Og som fælles administration for tre velfungerende

boligorganisationer med over 11.000 boliger i

det storkøbenhavnske område har vi den styrke og

den erfaring, der skal til.

En af de helt store udfordringer, der er "druknet"

lidt i dønningerne efter valget i november, er

den stadig stigende opsplitning af boligmarkedet.

Allerede sidste år kom et udvalg under BL med

et debatoplæg, "Fremtidens almene bolig", hvor

3B’s daværende direktør som formand var med til at

sætte fokus på den almene sektors styrker og svagheder.

Oplægget indeholdt også ideer til, hvor den

almene sektor skal sætte ind for at øge konkurrenceevnen

og dermed være attraktiv for en bredere

del af befolkningen. Udvalget pegede på udvidet

råderet, medejerboliger og boligområder med flere

ejerformer som nogle af løsningerne. Men det nødvendige

kvalitetsløft af nedslidte og utidssvarende

afdelinger, individualitet samt bedre og anderledes

service hørte også til de anbefalede indsatsområder.

Også i 3B mærker vi en stigende koncentration af

etniske grupper og beboere med sociale problemer i

v o res afdelinger. Derfor "fylder" det boligsociale

arbejde meget i dagligdagen, men konkret arbejder vi

med at forbedre konkurrencekraften på næsten alle

de områder, udvalget pegede på. Her indgår også

vigtige parametre som beboert i l f redshed, arbejdet

med boligafdelingernes og boligområdernes omdømme

samt målrettet udlejningsstrategi.

4

Udgangspunkt i beboerne

De nuværende beboeres opfattelse af deres bolig og

boligområde har stor betydning for, hvordan afdelingen

fremstår udadtil, og hvem der ønsker at bo i

afdelingen. Tilfredse, velfungerende beboere bliver

boende. Og tilfredse beboere tiltrækker nye, velfungerende

beboere.

Under beboertilfredshed hører alt, hvad der har

betydning for beboernes opfattelse af bolig og boligområde:

• Boligkvaliteten, boligens indretning, placering og

udseende samt vedligehold, indretning og renholdelse

af udearealerne

• Service lokalt og centralt, gerne med mulighed

for fleksibel service

• Gode naboer

• Mulighed for indflydelse, indflydelse på egen

bolig gennem frihedsgrader, indflydelse på eget

nærområde gennem uddelegering af kompetence,

indflydelse på den samlede afdeling gennem

beboerdemokrati, afdelingsbestyrelse og

aktive udvalg

• Rimelige regler og så lidt "forbudtland", som

muligt

• Udfoldelsesmuligheder i ude- og fællesarealer

• Mulighed for fælles aktiviteter

• Samarbejde omkring social indsats

Det er vores beboere - både de nuværende og de

kommende - der ved, hvordan de ønsker at bo.

Derfor er det naturligt at inddrage beboerne aktivt i

planlægningen af både nybyggerier og renoveringer.

Det sker dels med individuelle valg, dels ved forløb

med beboerne om indretning af fællesarealer etc.

Det er klart ressourcekrævende at inddrage

beboerne både individuelt og ved længere forløb,


men det er vejen, hvis vi ønsker at tiltrække en bredere

målgruppe.

Afdelingernes omdømme

På Søndergårdsarealerne

i Ballerup har tre senior-

bofællesskaber som noget

helt nyt deltaget i den dom-

merkomite, der afgjorde

arkitektkonkurrencen.

Der er mange fordomme om den almene sektor.

Mange af dem skyldes, at pressens omtale ofte

handler om de få store boligområder med markante

problemer. Hvem har ikke hørt om Gjellerup eller

Vollsmose? Hvor mange ved tilsvarende noget om

alle de mange velfungerende almene afdelinger?

Det skilter vi ikke meget med.

I erkendelse af, at pressen mest interesserer sig

for dårlige nyheder, arbejder vi i 3B for at styrke bevidstheden

om den gode historie. Det sker i vores

byudvalgsarbejde, men også på det generelle område

er det vigtigt at fortælle, når der er godt nyt.

Samspil med lokalområdet

En anden væsentlig faktor er samspillet med lokalområdet,

hvor vi lægger vægt på at "åbne" boligafdelingerne

og beboerhusene.

I Kongens Enghave holder Musikbyens Seniorklub

fx til i beboerhuset i KSB’s afdeling Grønrisvej.

Det betyder, at ca. 50 pensionister fra området kender

bebyggelsen som et godt, fælles mødested. I

FB’s afdeling Egedalsvænge har man placeret flere

af kommunens tilbud, så der er en anledning til at

komme i bebyggelsen.

I mange af vores bebyggelser er der daginstitutioner,

døgninstitutioner, plejehjem med mere, og

ved at samarbejde med de lokale institutioner om

fælles arrangementer giver vi en bred gruppe en

god oplevelse af det almene byggeri og de mange

muligheder, fælles faciliteter giver.

I en række af vores store boligområder er samarbejdet

mellem boligområde, institutioner og foreninger

efterhånden selv blevet en "institution".

5

Det er sket med den årlige Folehavefestival, som

har stor tilslutning og opbakning i området. Men

festivalen har også vist sit værd som grundlag for et

fællesprojekt omkring helhedsorienteret byfornyelse,

hvor Københavns Kommunes planer om at

opføre et nyt bibliotek i Kirsebærhaven fx inspirerede

til at skabe et fælles inden- og udendørs samlingssted

for børn og unge.

På Amager har byudvalgsprojektets årlige centerfest

også udviklet sig til en "institution”.

Samarbejdet sker i kulturforeningen "Liv i Sundby",

der strækker sig langt ud over Remisevængets

geografiske område, og som blandt andet står for

åbne kulturelle aktiviteter i beboerhusene og for

den årligt tilbagevendende "Liv i efterårsferien"

med Amager Kulturnat.

Partnerskaber

Partnerskaber er nu en samarbejdsform, som fast

indgår i det daglige arbejde. I 3B er vi glade for det

boligstrategiske partnerskab, der i år 2001 blev indgået

omkring vores afdelinger på Amager. Et partnerskab,

som i år 2002 skal stå sin prøve, når der

skal konkrete aftaler og økonomi på.

3B har også deltaget i forberedelserne til projektpartnerskab

omkring en fælles helhedsplan for FB’s

og KSB’s afdelinger i Musikbyen, og vi er med i to

af de seks partnerskaber, der får tilskud fra puljen

"Nye veje i den By- og Boligsociale indsats".

Endelig indgår partnerskab eller partnering i 3B’s

nybyggerier, hvor vi deltager i forsøgs- og demonstrationsprojekter,

der skal afprøve nye effektive

samarbejdsformer mellem bygherre, arkitekt og

entreprenør.


Gode boliger til brede befolkningsgrupper

Almene boligorganisationer har en særlig boligsocial

forpligtelse. Det fortolkes ofte sådan, at vi skal

kunne rumme beboere med tunge sociale behov og

indgå aftaler om for eksempel støttede boformer.

Men de almene boligorganisationers boligsociale

forpligtelse er først og fremmest at skabe og drive

gode boliger til brede befolkningsgrupper. Ellers kan

vi ikke løse de boligsociale opgaver.

Det handler derfor i høj grad om at vise fordelene

ved almene boliger. At fremhæve afdelingernes

6

kvaliteter, muligheden for fælles aktiviteter i de

fælles udearealer - og ikke mindst frihedsgraden i

boligen.

3B har også medvirket med målrettede udlejningsforsøg

i de tre boligorganisationer, og det er

vores opfattelse, at forsøgsudlejningen har betydet

en bredere beboersammensætning.

Men den største effekt ses, hvor målrettet udlejning

kombineres med nye boligkvaliteter og boligsammensætninger,

og derfor prioriterer vi de områder

højt.


B æ re d y g t i g h e d

”Målet er at sikre en

bæredygtig udvikling i 3B og

boligafdelingerne,

så boligområdernes og

administrationens samlede

ressourceforbrug og

miljøbelastning mindskes,

og den sociale og økonomiske

sammenhængskraft øges”

B

Bæredygtighed er miljø og økologi. Men i 3B’s målsætning

er det mere end det. Det er også - som i

intentionerne for Agende 21 fra Rio - social og

økonomisk bæredygtighed. Det er social sammenhængskraft.

Det er det, der skaber gode boligområder.

I nybyggeri er det fx bæredygtighed, når byggeriet

udføres, så det arkitektonisk naturligt skaber

den sociale ramme for fællesskab.

Men bæredygtighed er også at arbejde på at

gøre afdelingerne attraktive for brede befolkningsgrupper.

Kun ved samtidig indsats med flere forskellige

tilgange udvikles boligområder, der sikrer rummelighed

til at løse de mange boligsociale opgaver.

Udlejningsforsøg

Den stadig større opsplitning af boligmarkedet

kalder på nye måder at gøre ting på. Der skal fornyelse

og nytænkning til.

Udlejning er et af de områder, hvor 3B’s boligorganisationer

har forsøgt at gå nye veje.

I H44 er der indgået udlejningsaftaler med Herlev

Kommune, som tilgodeser fx pendlere.

Og for FB og KSB har 3B udviklet og administreret

udlejningsforsøg på tre områder:

7

• Ophævelse af oprykningsretten i KSB

• Udlejning efter særlige kriterier

• Udvidelse af den afdelingsvise oprykningsret til

lokale udlejningsområder

I forbindelse med forsøgene er der samtidig søgt

dispensation for børnekravet, så familier uden børn

kan flytte ind i "store boliger".

3B’s repræsentantskab gjorde status for forsøgene

på en minikonference i november 2001 .

Den viser, at der generelt har været stor interesse

for at få fortrinsret og dermed mulighed for en

hurtigere eller mere attraktiv bolig end ellers.

Forsøgene har medvirket til at tiltrække en bred

målgruppe. Men når man ser på de særlige udlejninger

i forhold til den samlede beboersammensætning,

er betydningen beskeden. I de fleste afdelinger

udgør antallet af beboere, der er flyttet ind

via forsøg, nemlig under 5% af den samlede

beboergruppe.

Forsøgene har betydet nye informations- og

administrationsopgaver. Den markante boligmangel

slår voldsomt igennem med mange ansøgere til udlejning

via særlige kriterier, og muligheden for fortrinsret

kan skabe forventning om hurtigt at få en

bolig. En forventning, vi kun kan opfylde for meget

få.


Samtidig betyder indførelsen af kriterier, at udlejning

ikke kun foregår efter nummer, men der indgår et

vist grad af skøn. Mange ansøgere søger derfor

gennem personlig, skriftlig eller telefonisk henvendelse

at bringe sig i position til en bolig.

Forsøgene er indgået mellem FB og KSB og de

respektive kommuner og ophører 30. juni 2002. FB

og KSB skal derfor inden for rammerne af fleksibel

udlejning finde frem til, om - og i hvilket omfang -

man fortsat ønsker særlige udlejningsformer.

Støttede boformer

Ikke alle magter at fungere i egen bolig uden hjælp,

men boliger etableret med tilknyttet støtte fungerer

både til glæde for beboerne, der får en god fysisk

ramme, og til glæde for boligafdelingen, fordi ordningen

skaber tryghed.

FB, KSB og H44 har tradition for at indarbejde

institutioner og målrettede boliger i byggerierne. En

tradition, der nu også kan siges at omfatte boliger

med sikkerhedsnet. En tradition, der startede med

Ungbo-hyblerne, fortsatte med boliger for psykisk

syge i Herlev med tilknytning til et kommunalt aktivitetsteam

og endelig udbygget med bofællesskaber,

udslusningsboliger, hybelgrupper mv.

Men der er mennesker, som heller ikke med

støtte kan fungere i en almindelig almen afdeling.

Her er mulighederne blevet bedre.

Overordnet er der fx i Københavns Kommune

indgået aftale om at skabe 6-700 nye boliger til

særlige grupper gennem nybyggeri og etablering af

støttede boformer i eksisterende byggeri.

Mere konkret har 3B udviklet den første almene

havehusbebyggelse, Krattet, for KSB. Det er 10

fritliggende huse specielt målrettet til hjemløse, der

8

ikke synes at passe ind i traditionelt etagebyggeri

eller institutioner. Efter lang tids søgen efter en

egnet grund er den næste bebyggelse, Ellehjørnet,

nu på vej med yderligere 10 huse i Valby.

Og behovet for egnede boliger er stort. Også

når det gælder andre grupper, fx unge og yngre

fysisk handicappede, som ofte er afskåret fra en

egnet selvstændig bolig. I 3B vil vi gerne sætte

yderligere skub i udviklingen ved at skabe de nødvendige

boformer. Derfor ønsker vi mulighed for at

købe og indrette ejendomme, fx villaer eller opgangsfællesskaber,

hvor kommunen visiterer og yder

den nødvendige støtte.

Byudvalget

Arbejdet i Byudvalget foregår under overskrifterne

mangfoldighed, rummelighed og social bæredygtighed.

Arbejdet er midt i anden bevillingsperiode, som

udløber med udgangen af 2003.

Byudvalgsprojekterne bevæger sig derfor i 2002

ind i en periode, hvor styregrupperne og afdelingerne

skal fokusere på forankring, og det skal overvejes,

om den boligsociale indsats skal fortsætte

efter 2003.

3B er involveret i tre af byudvalgsprojekterne:

H44’s afdeling Hjortegården i Herlev, FB’s afdeling

Egedalsvænge i Kokkedal samt FB’s afdelinger på

Amager Remisevænget Nord, Øst og Vest, hvor FB’s

afdeling Dyvekevænget i øvrigt også deltager i

styregruppen. I projekterne indgår 3B, beboerrådgiverne

og de enkelte afdelinger i det vigtige samarbejde

med lokale aktører.

De store ombygninger fra første byudvalgsperiode

er gennemført, og nu er der sat fokus på at

styrke beboernes tilknytning til boligafdelingen og

at styrke boligområdets image og samspil med

lokalområdet. 3B’s fælles inspirationsdag for de

aktivitets- og byudvalgsprojekter, vi er med i, havde

i år særligt fokus på aktiviteter, tilknyttet den lokale

sundhedspleje i boligområderne og tilbud målrettet

etniske kvinder.

Det har været et væsentligt mål for indsatsen i

projekterne i 2001 at sikre en større inddragelse og

indflydelse for minoritetsgrupperne blandt beboerne.

Samtidig er det væsentligt, at beboerne efterhånden

overtager "ejerskabet" til aktiviteterne og til

afdelingens udvikling generelt.


3B har blandt andet samarbejdet med beboerne om

planlægningen af konferencer i Hjortegården og i

Remisevænget, hvor temaerne i høj grad har været

inddragelse omkring de helt nære opgaver i de to

områder.

I byudvalgsarbejdet i Hjortegården (BOSH) har

man etableret "Paraplyen" som et lokalt aktiveringsprojekt

for beboere i området. Målet har dels

været at give de aktiverede en stærkere tilknytning

til - og en positiv rolle i - boligafdelingen, dels at

styrke afdelingen ved at drive en åben beboercafé

og forskønne en del af afdelingens fællesarealer.

Ideen var god, og de beboere, der deltog, har

været glade for projektet og haft stort udbytte af

det første år. Men desværre forløb samarbejdet

mellem de meget forskellige parter ikke helt gnidningsløst,

og aktiveringsprojektet er nu flyttet ud af

Hjortegården igen.

De mange målrettede aktiviteter blandt andet

for beboere af anden etnisk herkomst er fortsat, og

den fælles familieferie er blevet en tradition, som

sammen med beboercafeen er med til at tiltrække

flere aktive.

Byudvalgsprojektet i Egedalsvænge i Kokkedal spiller

fortsat en aktiv rolle både i forhold til at skabe

netværk og på det integrationsmæssige og sociale

område i Karlebo Kommune.

Indsatsen i Egedalsvænge er blevet mere rettet

mod de primære målgrupper, nemlig flygtninge og

indvandrere samt truede børn og unge. Samtidig er

der startet et projekt, Projekt Egernet, hvor beboerne

arbejder med udearealerne.

Og resultaterne af indsatsen viser sig nu, hvor

det er lykkedes at skabe tætte netværk og samarbejdsprojekter

mellem boligområdet og beboerne,

institutionerne og de kommunale forvaltninger.

Fra Karlebo Kommunes side lægger man i øvrigt

op til et vitaliseringsprojekt, der skal gøre Kokkedal

til en mere sammenhængende og levende by.

Vi ser en stor opgave i at fastholde den positive

udvikling med integration, beboerinddragelse og

-mobilisering og at styrke indsatsen udadtil, så de

aktive beboere tager del i debatten. Ikke bare om

Egedalsvænge, men om hele Kokkedal som bolig-,

handels- og arbejdssted.

9

I Projekt Egernet planlægger og udfører beboerne

selv arbejdet, og det har blandt andet resulteret

i opsætning af legeskulptur, mosaikker m.m.

I byudvalgsprojektet i Remisevænget har det været

et begivenhedsrigt år. Området står over for en stor

omprioriteringssag, som også har berørt projektets

arbejde. Samtidig har projektets ansatte været involveret

i tilrettelæggelsen af projektet Byudvikling i

Fællesskaber, der inddrager vores andre afdelinger

på Amager.

Endelig besluttede man at gå sammen med Københavns

Kommune om at søge status som modelområde.

Desværre blev ansøgningen ikke umiddelbart

imødekommet, men både 3B og Københavns

Kommune vil nu arbejde videre med de bypolitiske

tanker, der lå i ansøgningen.

I Remisevænget er der en mangeårig tradition

for at inddrage de lokale institutioner og foreninger

i arbejdet blandt andet gennem et årligt seminar.

Med de mange ønsker og initiativer på vej, var der

således nok at tale om på det årlige seminar, som

blev holdt i Middelfart.

I 2001 havde Remisevænget for første gang invitere t

H ø rg å rden 1 og 2 med på det årlige seminar. Her var en

positiv stemning og en vilje til at samarbejde på tværs af

b o l i g a f d e l i n g e rne, som lover godt for fremtiden.


Kvarterløft Kongens Enghave

FB og KSB har tilsammen syv afdelinger med i alt

881 boliger i Kongens Enghave, og 3B har derfor

været stærkt involveret gennem hele kvarterløftperioden.

Det sker gennem opbakning til aktive beboere

i borgergrupperne, gennem det administrative

boligpartnerskab og gennem konkrete projekter

blandt andet fælles imagearbejde, fælles udlejningsfremstød

i forhold til lokale virksomheder, det grønne

fortov på Händelsvej og affaldssortering.

Den oprindelige kvarterløftperiode udløb med

udgangen af 2001, men mange af de besluttede

fysiske projekter er først ved at blive gennemført,

og der er derfor forhandlet en fortsættelse af det

lokale sekretariat for en to-årig periode med henblik

på forankring af initiativerne.

Der er også i 2001 forhandlet om en økonomisk

ramme på 20 mio. kr. om året i 10 år som tilskud til

lejlighedssammenlægninger, og Kongens Enghave

har en meget stor andel af små 1- og 2- værelses

boliger. Det er som følge af regeringsskiftet endnu

uvist, om puljen gennemføres, men midlerne for

2002 er bevilget.

En anden væsentlig ændring for kvarterløftet er,

at bydelsforsøgene er nedlagt. Styregruppen for

kvarterløftet har hidtil været forankret i Bydelsrådet,

og til at varetage den lokale styring er derfor etableret

en ny styreform - et lokalt Byudviklingsforum,

mens projektet fremover hører under Københavns

Kommunes Økonomiforvaltning.

Sociale partnerskaber

Med støtte fra puljen "Nye veje i den By- og

Boligsociale indsats" er der på landsplan etableret

seks partnerskaber. 3B er involveret i de to, nemlig

Sydhavns Compagniet i Kongens Enghave og

SOPASU på Amager. Den 3-årige bevilling udløber

henholdsvis med udgangen af 2002 og i starten af

2003, så partnerskabernes initiativer skal forankres i

løbet af 2002.

Omdrejningspunktet for Sydhavns Compagniet

er social integration ved at skabe "handlerum",

hvor forskellige mennesker føler sig velkomne og

mødes på tværs af ressourcer, holdninger og livsstil.

I Sydhavns Compagniet, der dækker hele Kongens

10

Enghave bydel med boligområder og havebebyggelser,

kombineres det traditionelle arbejde i lokalsamfundet

med aktivering, og i begge tilfælde er

der særligt fokus på de mest marginaliserede. 3B

indgår i partnerskabet sammen med AKB og SAB

samt Missionen blandt Hjemløse, lokalforvaltningen

og kvarterløftet. Med Kristeligt Studentersettlement

som bevillingshaver og leder af aktiviteterne er der

tale om en væsentlig nyskabelse på det boligsociale

område, hvor en frivillig organisation som del af et

partnerskab starter som en slags entreprenør i et nyt

område.

I SOPASU - SOcialt PArtnerskab SUndbyvester -

indgår 3B i partnerskab med Konsulentkompagniet

og lokalcentrene Sundby Syd og Amagerbro. Her er

det den frivillige organisation SR-bistand, som er

bevillingshaver og leder af projektet.

Lokalsamfundsenheden inddrager SR-erfaringer

med frivillig rådgivning og formidling, og projektet

og partnerskabet er i gang med en væsentlig udvikling

omkring at ændre perspektivet i boligsocialt

arbejde fra boligområder til lokalområder.

Efter en svær start er der nu for alvor kommet

gang i aktiviteterne. Det seneste år har projektet

levet op til målsætningen om at aktivere og inddrage

de svageste i lokalområdet i aktiviteterne og

at arbejde for at etablere aktiviteter og foreninger,

der med tiden kan blive bæredygtige.

Der er skabt gode samarbejdsflader til professionelle

og frivillige i området, og der er sat en bred

vifte af aktiviteter i gang. Det drejer sig blandt

andet om Mødestedet, om aktiviteter for psykisk

syge, kurser for ejendomsfunktionærer omkring

psykisk syge, oprettelse af netværksgrupper for etniske

kvinder i boligområdet og samarbejde med

Røde Kors om udsatte børn og unge.

På dagsordenen for 2002 står styrkelse af den

interne kommunikation i boligområdet og fokus på

at få flere grupper inddraget aktivt i beslutningerne.

Byudvikling i Fællesskaber

Byudvikling i Fællesskaber er blevet til på baggrund

af den udvikling, der sker med den massive udbygning

og investering i Ørestad, Metro med mere. En

udvikling, som Byudvikling i Fællesskaber arbejder


på også skal komme de eksisterende boligområder

til gode.

Hovedformålet er at sikre en integreret udvikling

af det samlede byområde, der omfatter Sundbyvester

og Ørestaden. Det skal ske ved at forbedre infrastrukturen

og boligerne, sikre lokalt erhverv i boligområderne,

ved boligsociale tiltag og samarbejde

omkring målrettet

udlejning.

Intentionerne i Byudvikling

i Fællesskaber

indgår i partnerskabsaftalen

med Københavns

Kommune, og

foreløbig har det daværende

By- og Boligministerium

og Københavns Kommune bevilget

støtte til et forprojekt.

Projektet går ud på at afdække ressourcerne hos

de lokale ledige og beskrive behovet for arbejdskraft

hos de lokale arbejdsgivere samt at udvikle frihedsgraderne

i de almene boligafdelinger i området.

Endelig vil de store arbejder, der forhåbentligt

skal gennemføres i forbindelse med omprioriteringer,

også blive en væsentlig ressource i den fælles

byudvikling.

Miljø

Revision af byggeprogrammet er et af de store indsatsområder

i forhold til 3B’s målsætningsprogram,

og gennem 2001 har der været sat fokus på implementering

af bæredygtighed i byggeprogrammet.

Det er 3B’s inspektører og drift- og energiafdeling,

der sammen med teknisk afdeling står for arbejdet,

som endnu ikke er helt afsluttet.

3B har som pilotprojekt været med i BL’s udvikling

af diplomordningen for boligadministrationer,

boliger og afdelinger, og har på den måde haft indflydelse

på kriterierne. Næste skridt er, at ordningen

bliver udbudt, så man kan søge om at få diplom.

I 2001 er der arbejdet videre med de grønne

regnskaber, og der er nu indarbejdet et koncept,

som skal sikre en højere kvalitet i de færdige regnskaber.

De grønne regnskaber følger nu varmeregnskabsperioden

i afdelingerne og bliver kommenteret

11

af drift- og energiafdelingen i forhold til forbrug og

med anbefalinger af, hvor man kan sætte ind for at

spare i boligafdelingerne.

3B’s grønne guide arbejdede i år 2001 både med

projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere,

projekter i lokale boligafdelinger og projekter

i 3B.

Med eksterne samarbejdspartnere er for eksempel

udarbejdet informationsfoldere om el, vand og

affald til flygtninge og indvandrere i boligområder.

Her har den grønne guide siddet i styregruppe sammen

med Miljøkontrollen, som har det formelle ansvar

for udarbejdelse af folderen, som var klar i slutningen

af året og skal stå sin prøve 2002.

Grøn guide har desuden skematiseret og udarbejdet

forskellige projekter i de lokale boligafdelinger,

hvis indhold ejendomsfunktionærerne eller afdelingsbestyrelserne

har defineret. Derudover har

den grønne guide bidraget

til projekterne med ideer

og forslag til gennemførelse.

Et eksempel er et

system til affaldssortering

i H44’s afdeling Hjortegården.

Og i samarbejde med

KSB’s afdelingsbestyrelse i

Lønstrupgård er der udarbejdet

en beplantningsplan

for området, som skal inspirere og give rum til

udfoldelse for både børn og voksne.

Internt i 3B handler projekterne primært om

miljøstyring. Her er samarbejdet foregået i grønt

udvalg, som består af seks medarbejdere, der

mødes 3-4 gange årligt. I det forgange år har udvalget

blandt andet arbejdet med husets forbrug af

papir, både i mængder og i typer. I 2001 blev alle

tre boligorganisationers og 3B’s beretninger fx trykt

på svanemærket eller cykluspapir, og hvor det har

været muligt, er der nu skiftet til miljømærket papir.

Derudover har udvalget arbejdet med elbesparelser

og registrering af vandforbrugende apparater.

Der er udarbejdet en årsrapport for udvalgets

arbejde, som kan rekvireres i 3B’s drift- og energiafdeling.


M a n g f o l d i g h e d

”Målet er, at 3B gennem drift,

renovering og nybyggeri

skaber rammer for

mangfoldighed og udfoldelse

i boligområderne”

3

3B vil medvirke til at fastholde og udvikle den almene

boligform gennem arbejdet med udvidet beboerkompetence

og blandede boligformer. Og vi vil fortsat

arbejde på at sikre kvalitet i både renoveringer

og nybyggerier.

Professionel bygherre

Som ansvarlig bygherre skal vi sikre vores beboere

den bedst mulige kvalitet i byggeriet. Og rollen som

bygherre er bragt i centrum gennem de seneste år.

Det blev startet af det nu nedlagte Byggeriets Udviklingsråd

(BUR) og førte dels til dannelsen af Bygherreforeningen

i Danmark (BID), dels til bygherrernes

centrale rolle i ministeriets stort anlagte "Projekt

Hus".

Det overordnede mål i Projekt Hus er at forbedre

byggeriets konkurrenceevne, og 3B har aktivt deltaget

i initiativerne. Vi var således blandt de første

bygherrer, der satte forsøgs- og demonstrationsprojekter

i gang til at afprøve nye samarbejdsformer

(partnering) og til inddragelse af de kommende

beboere i alle byggesagens faser.

3B er repræsenteret i Erhvervs- og Boligstyrelsens

følgegruppe for nye samarbejdsformer og i

bygherrenetværket "Bygherrer skaber værdier". Her

afprøves ideer til udvikling ved koordineret indsats i

konkrete projekter og bidrager hermed til "Værktøjskassen

til byggeriets parter til forøgelse af konkurrenceevnen".

3B er også med i en landsdækkende "Erfa-ring"

af byggechefer med Boligselskabernes Landsforening

som sekretariat. Gennem dette initiativ styrkes

og koordineres den almene bygherrefunktion ved

gensidig udvikling af kompetencen og påvirkning af

byggeriets parter.

12

Andelsboliger

I år 2000 gik 3B for første gang ind i et projekt, der

også omfatter andelsboliger. Det er FB’s afdeling

Guldbergsgade, hvor 12 af boligerne er almene, og

28 er støttede andelsboliger.

De kommende beboere i Guldbergsgade har

haft glæde af det tilvalgskatalog, 3B udarbejdede på

baggrund af erfaringerne fra FB’s afdeling Grønhøj.

Samtlige andelsboliger blev solgt, før byggeriet

startede midt i 2001, og der er stiftet en privat støttet

andelsboligforening.

Andelsboligerne i Guldbergsgade er herefter en

selvstændig enhed, som er uafhængig af FB, og det

står andelsboligforeningen frit at vælge en anden

administrator, når byggeriet er afsluttet. Dog vil det

styrke området, hvis de forskellige boligformer og

bebyggelsens fællesanlæg, beboerlokaler, gårdanlæg

m.m. administreres af det samme selskab.

Beboerne tog godt mod medejerboligen

Med den tidligere regerings lovforslag om medejerboliger

i både nybyggeri og eksisterende byggeri

har 3B’s udviklingsarbejde sat sine tydelige spor.

Ikke bare i 3B byggerier, men med introduktion af

en ny boligform på boligmarkedet og i den boligpolitiske

debat.

Målet var at udvikle en boligform, der lever op

til tidens krav om fællesskab og individuelle frihedsgrader.

Men også at skabe en boligform, der kan

Den daværende By- og Bolig-

minister Lotte Bundsgaard gjorde

indvielsen af Grønhøj med de første

medejerboliger i Danmark ekstra

festlig - og det gav lidt ekstra

omtale i pressen.


modvirke den stigende opsplitning på boligmarkedet

ved at tiltrække bredere befolkningsgrupper.

I 3B har vi fra det tidligere By- og Boligministerium

modtaget projektudviklingsstøtte til fire forsøgsprojekter

med medejerboliger:

FB’s nye afdeling Grønhøj i Ballerup, et nybyggeri

med 46 toetagers rækkehuse og et fælleshus.

Afdelingen blev officielt indviet den 22. maj 2001.

Druehaven - FB’s seniorbofællesskab - er et eksempel

på medejerboliger i en eksisterende bebyggelse,

nemlig Folehaven. Her er indflytning planlagt til

foråret 2002.

I forbindelse med FB’s tre bebyggelser til seniorbofællesskaber

i Ballerup indgår medejerboliger i det

ene, nemlig Kløvermarken. Alle tre bebyggelser

ventes klar til indflytning i starten af 2003.

Også KSB har medejerboliger på vej i nybyggeri,

nemlig etagebyggeriet på Bogholder Allé i Vanløse.

Her trak den politiske godkendelse ud, men i sommeren

2001 faldt sagen på plads.

I 2001 gik medejerboligen fra udvikling til drift, da

beboerne flyttede ind i Grønhøj. Og længe tydede

det på, at medejerboliger også skulle gå fra forsøgsstatus

til lovfæstet mulighed.

Derfor fik 3B travlt med at formalisere erfaringerne

og indsamle vurderinger fra beboerne i Grønhøj

i form af en evalueringsrapport, der er på vej i

trykken.

Evalueringen viser, at medejerboligen rammer

rigtigt: Det er muligt at finde en bred beboergruppe,

som også består af de børnefamilier, den almene

sektor normalt har svært ved at tiltrække.

De beboere, der har besvaret spørgeskemaet,

har valgt det samlede koncept for Grønhøj: Økonomisk

tryghed, mulighed for fællesskab, individuelle

frihedsgrader og mulighed for at kende naboen, før

man flytter ind. Den absolutte topscorer er muligheden

for at præge den endelige bolig gennem individuelle

valg og indflydelse på udformning af den

samlede bebyggelse gennem regler samt planlægning

af ude- og fællesarealer.

Udviklingen af medejerboligen har været og er

fortsat ressourcekrævende. For selv om Grønhøj er i

drift, er der fortsat mange procedurer, der skal

udvikles og indarbejdes.

13

Forløb før indflytning

På baggrund af erfaringerne med Grønhøj og de

medejerboliger og seniorbofællesskaber, vi har i

gang, er 3B ved at udvikle et koncept for beboerforløb

for netværksboliger fra første informationsmøde

til formalisering af aftaler og fællesskab efter

indflytning.

Fælles for alle projekterne er, at vi starter med

udgangspunkt i en konkret byggesag. Konceptet er

bygget op omkring

• En intern programfase, hvor projektets ide og

overordnede udformning fastlægges

• En kontaktfase med annoncering og informationsmøder,

seminar og dialogmøder for interesserede

• En tilmeldingsfase, hvor beboerne præsenteres

for den vision for byggeriet og fællesskabet, der

er udarbejdet på baggrund af dialogmøderne

• En planlægningsfase for de kommende beboere

med individuelle valg via tilvalgskatalog, fælles

valg samt fastlæggelse af fællesskab og regler

• En implementeringsfase efter indflytningen

Før vi fandt det endelige navn medejerboliger, kaldte

vi det "råhusprojekt" og senere "råderetsboligen".

Ideen var, at boligorganisationen stod for råhuset,

mens den kommende beboer selv besluttede

og betalte indretningen.

Men et er ide - et andet virkelighed. Hurtigt

udvikledes derfor ideen om en standardbolig med

en række udgiftsneutrale valg samt til- og fravalgsmuligheder,

hvor beboeren har mulighed for gennem

entreprenøren at vælge en højere standard

eller totalt fravælge enkelte indretningsdele og selv

stå for indkøb og montering.

Og der er stor interesse for at vælge selv. Både i

nybyggerier og de mange moderniseringssager, vi

har i gang. Tilvalgskataloget er derfor et væsentligt -

men dog ikke uproblematisk redskab.

Evalueringen af, hvordan beboerne oplever

samarbejdet og de individuelle valg i de forsøgsprojekter,

vi har i gang, vil give et godt grundlag for at

finde den rigtige udformning og administration af

tilvalgskataloget, et begreb der er kommet for at

blive.


B e b o e ren i centru m

”Målet er at sætte beboeren i

centrum for videreudvikling

af beboerdemokratiet og 3B’s

administration og drift”

I tidligere målsætningsprogrammer har målene for

beboerdemokratiet og 3B’s service været beskrevet

hver for sig. Men i målsætningsprogram 2000-2003

er beboeren i centrum for de samlede mål på de to

områder. Og når "Beboeren i centrum" skal omsættes

til praksis, kræver det en veltrimmet, veloplagt

organisation, hvor medarbejderne trives, er fagligt

kompetente, og hvor dialog med beboerne indgår

som et naturligt element.

Effektiv struktur

3B skal både kunne fastholde de bedste værdier i

den almene tradition og samtidig gå i spidsen med

udviklingsprojekter og innovation. Det kræver en

fleksibel og effektiv struktur.

I sommeren 2001 meddelte Ejner Baadsgaard

formandskabet, at han ønskede at gå på pension

med udgangen af marts 2002. Men allerede på 3B’s

repræsentantskabsmøde i juni 2001 blev det bebudet,

at der var et generationsskifte på vej, og at

man ville benytte anledningen til at se nærmere på

3B’s struktur. Formandskabet holdt derfor i november

2000 en konference om virksomhedens fremtid,

og resultatet er en overordnet ramme for udviklingen

de næste fem til syv år.

Rammen vil blive endeligt fastlagt i samarbejde

med 3B’s nye administrerende direktør Niels Peter

Pedersen. Men konkret arbejder 3B på en ledelsesog

organisationsudvikling, der skal sikre sammenhæng

mellem forvaltningsrevision, centrale og

lokale målsætninger og organisationsstrukturen. Det

skal suppleres med gode arbejds- og dialogformer,

så bestyrelser, beboere og lokale og centrale medarbejdere

trækker i samme retning.

14

Ejner Baadsgaard startede i 3B som

teknisk chef i 1983 og har siden

1988 stået i spidsen for 3B. Han

har om nogen sat sit præg på den

almene sektor. Han har været med

i et utal af udvalg, siddet i BL’s

bestyrelse – og har været en af

hovedkræfterne bag udviklingen af

medejerboligen.

Niels Peter Pedersen er pr. 1. marts

2002 ansat som ny direktør i 3B.

Han har tidligere været bydelschef

i Valby.

Flere - tilfredse - medarbejdere

I år 2001 er 3B’s medarbejderstab blevet udvidet.

Baggrunden er blandt andet, at 3B har overtaget en

del opgaver, som tidligere blev udført eksternt. Det

gælder fx varmeregnskaberne, som drift- og energiafdelingen

nu selv udarbejder, og derfor er afdelingen

udvidet med to medarbejdere. Også i teknisk

afdeling er blevet ansat en ekstra medarbejder, så

det er muligt at håndtere de mange byggesager

med individuelle tilvalg.

Derudover er IT-afdelingen og Intern Service

blevet styrket, så der ved årets udgang var 70 medarbejdere

ansat i administrationen.

Men det er ikke nok at ansætte nye medarbejdere.

Det handler også om at holde på sit gode personale

- at sørge for gode arbejdsforhold, så medarbejderne

trives.


På baggrund af tilbagemeldingerne fra årets virksomhedskonference

har 3B derfor gennemført en

trivselsundersøgelse. Resultatet viser, at der generelt

er stor tilfredshed blandt medarbejderne, både hvad

angår udfordringer og faglig kvalitet, at arbejdet tilfører

medarbejderne noget positivt samt at arbejde

og familie/fritidsliv er foreneligt.

På virksomhedskonferencen i 2002 vil der blive

arbejdet videre med nogle af de emner, der kom

frem ved undersøgelsen.

Med udgangspunkt i undersøgelsen er der også

foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) i huset for

samtlige medarbejdere, og en undersøgelse af det

psykiske arbejdsmiljø er også på vej.

Forvaltningsrevision

Forvaltningsrevision er et lovmæssigt krav til den

almene sektor, hvor målet er at sikre den fortsatte

udvikling af bevidstheden om omkostninger og

effektivitet. For at kunne vurdere, om 3B lever op til

kravene, er vi i gang med på de enkelte arbejdsområder

at beskrive forretningsgange og opstille mål.

Vi er startet med proceduren omkring fraflytning.

Med udgangspunkt i 3B’s målsætningsprogram

er forretningsgangen for området beskrevet

og gennemgået sammen med de involverede afdelinger.

Samtidig har fraflytterne udfyldt et spørgeskema

omkring deres oplevelse af situationen omkring

opsigelse og fraflytning.

Alt i alt viste undersøgelsen, at fraflytterne havde

en positiv oplevelse både omkring boperioden og

i situationen omkring fraflytning. På spørgsmålet

"Vil du anbefale andre at bo i KSB/FB/H44?" svarede

70% således ja. Men gennemgangen af forretningsgangene

viste også, at de kunne blive endnu

mere effektive.

Vi gør status på området fraflytning i år 2002,

og den vil danne "skabelon" for det videre arbejde.

Forvaltningsrevision skal ses som en fortløbende

proces, hvor forretningsgange og mål hele tiden skal

revurderes, ligesom der løbende vil komme nye

områder til.

Virksomhedskonference

"I form til fremtiden" var titlen på virksomhedskon-

15

ferencen år 2001 for alle medarbejdere i 3B’s administration.

Hans Kristensen fra By og Byg indledte

konferencen, og med afsæt i boligpolitik og boligforsyning

1945-2000 skitserede han fire fremtidsscenarier:

Justering - et næsten uændret boligmarked, hvor

den offentlige støtte bevares

Liberalisering - et boligmarked, hvor en begrænset

del af de almene boliger sælges, de fleste bevares,

men omdannes til mellemformer mellem ejer-,

andels- og almene boliger

Sociale boligbyggerier - et boligmarked, hvor en del

almene boliger sælges, resten gøres til sociale

boliger med udbygget social service

Privatisering - et boligmarked, hvor næsten alle

almene boliger sælges, og en lille rest omdannes til

husvildeboliger

De fire scenarier indgik senere i gruppernes arbejde

om, hvordan administrationen kan tilpasse sig et

ændret boligmarked. Et emne, som senere på året

viste sin aktualitet.

Virksomhedsnævnet

Som kooperativ virksomhed er samarbejdet i 3B

organiseret i virksomhedsnævnet. Nævnet består af

direktionen, en repræsentant fra formandskabet, en

tillidsmand fra hver boligorganisation, inspektørernes

tillidsmand, HK’ernes tillidsmand, en repræsentant

for de ikke-HK-ansatte i administrationen

samt en repræsentant for projektmedarbejderne.

3B har nu - ud over en rygepolitik og en misbrugspolitik

- også en seniorpolitik for husets medarbej-


dere. Og som følge af den sættes nu gang i samtaler

med husets seniorer.

Nævnet har også nedsat et udvalg, som skal

udarbejde en seniorpolitik for ejendomsfunktionærerne,

ligesom der er en rygepolitik på vej for ejendomsfunktionærerne.

3B har i forbindelse med misbrugspolitikken

holdt introduktionskursus for ledere og kontaktpersoner.

Efter drøftelser i virksomhedsnævnet fortsættes

nu med et kursustilbud i den svære samtale

specielt målrettet kontaktpersoner med kollegiale

funktioner.

Virksomhedsnævnets sammensætning har været

til debat, og nævnet har overvejet, om det vil være

mere operationelt at dele virksomhedsnævnet i to -

et for medarbejdere i huset og et for medarbejdere

ansat i lokalområderne.

Information

Information indgår som naturligt led i alle de projekter,

3B arbejder med. Og det er en vigtig del af målsætningsprogrammet

at have en god dialog med

både beboervalgte, beboere, kommende beboere,

medarbejdere, samarbejdsparter og ikke mindst

medierne.

3B’s hjemmeside er en hurtig måde at formidle

nyheder på, og nyhedssiden bliver da også løbende

opdateret.

Hjemmesiden har generelt stor markedsføringsværdi

i forhold til både nuværende og kommende

beboere. Her bliver løbende lagt nye brochurer og

link ind sammen med årsberetningerne fra FB, H44,

KSB og 3B samt 3B’s nyhedsbrev Kanal 3B.

På www.3b.dk finder man desuden oplysninger

om de afdelinger, 3B administrerer: Foto af afdelingen,

beskrivelse af området, eksempler på lejlighedsplaner

- og direkte link til KRAK, så man kan

se, hvor bebyggelsen ligger.

På udlejningssiden kan man skrive sig på venteliste,

man kan se ventetiden på den almindelige

venteliste, man kan printe udlejningsbro c h u re, priser

og ansøgningsskema, ligesom man også finder facts

og ansøgningsskemaer til brug ved fremleje og bytte.

Kanal 3B udkommer hver anden måned til alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer

i FB, KSB og H44, alle

medarbejdere samt samarbejdspartnere. Her er ge-

16

nerelle nyheder fra den almene sektor samt små og

store nyheder fra de tre boligorganisationer og 3B.

Internt er planlagt et intranet, som skal sikre en

hurtig og effektiv udveksling af viden og information

mellem de enkelte medarbejdere, ligesom der

er overvejelser om et internt nyhedsbrev med større

frekvens end Kanal 3B.

En beboeravis om mulighederne for at forandre

og forbedre sin bolig var under udarbejdelse, da den

daværende regering fremlagde sin boligpakke med

større frihedsgrader og råderet til beboerne. Avisen

blev stillet i bero, men da boligpakken ikke ser ud til

at blive taget op af den nye regering, vil arbejdet

blive genoptaget.

Teknologi

For at yde en endnu bedre og hurtig service til

beboerne, er der på IT-området arbejdet med at

etablere forbindelse til ejendomskontorerne via

Internettet.

Derudover er det målet i løbet af 2002 at installere

et nyt elektronisk rekvisitionssystem, Vice Key,

som blandt andet gør det muligt at registrere reparationer

og udskiftninger i de enkelte boliger. Samtidig

er man ved at undersøge muligheden for et

nyt og mere tidssvarende administrationssystem.

Fælleskonference

3B holder hvert år en fælleskonference for alle tre

boligorganisationers afdelingsbestyrelsesmedlemmer.

Konferencen planlægges af et udvalg, der består af

formændene fra de tre boligorganisationer samt

repræsentanter fra administrationen.

Fælleskonferencen 2001 blev gennemført som et

fremtidsværksted om emnet

"Lad beboerdemokratiet

blomstre".

Arbejdet var delt op i tre

faser: En kritikfase, en

visionsfase og en virkelighedsfase.

Deltagerne

var også delt op, nemlig i

tre kategorier efter

afdelingernes størrelse, og specielt de store

afdelinger havde mange fællestræk og opgaver at


samarbejde om på tværs. Det handlede fx om velkomstpolitik

og uddelegering af kompetence for

blot at nævne et par af dem.

Stemningen på konferencen var som sædvanlig

positiv - og deltagernes ideer er senere udgivet i et

idekatalog.

Områdemøder

Som opfølgning på Fælleskonferencen 2000, der

havde "Den almene bolig år 2000" som emne, gennemførte

3B’s formandskab en inspirationsrunde

med møder i lokalområderne for de tre organisationers

afdelingsbestyrelser. Målet var blandt andet at

skabe netværk på tværs af afdelinger og boligorganisationer,

men derudover var emnerne beboerdemokrati

og -engagement, udvidet råderet og frihedsgrader

samt fremtidens almene bolig.

I starten var målet helt klart at give afdelingsbestyrelserne

inspiration til udvidet råderet - og

dermed give inspiration til at undgå "forbudtland".

Men da boligpakken blev fremlagt, virkede det, som

om det ikke var nødvendigt.

Nu skal afdelingernes positivlister igen frem og

revideres. For jo større frihed beboerne har til at

foretage individuelle råderetsarbejder, jo mere attraktiv

vil en almen bolig være, og jo bredere beboersammensætning

vil være mulig.

Kurser for beboervalgte

3B’s fælles kursusudvalg består af to repræsentanter

fra henholdsvis FB, KSB, H44 og 3B. Kursusudvalget

formidler BL’s tilbud om kurser for beboervalgte - og

opfordrer dem til at deltage.

På en række områder er der dog behov for lokale

kurser, der planlægges og gennemføres af kursusudvalget.

I 2001 blev som noget nyt holdt et aktivitetstræf,

hvor aktive fra de enkelte afdelinger mødtes til

fælles inspiration og afprøvning af nye aktiviteter.

Kurset blev en stor succes, og det forventes at blive

gentaget.

Der bliver også hvert år holdt velkomstkursus for

nye medlemmer i afdelingsbestyrelserne, og på programmet

for foråret 2002 er et nyt kursus i notatog

referatteknik og et nyt kassererkursus. Efteråret

17

2002 vil byde på velkomstkursus og kursus i budget-

og regnskabsforståelse.

Beboerklagenævn

Beboerklagenævnene blev indført den 1. juli 1998,

og på nævnenes to års fødselsdag undersøgte Byog

Boligministeriet, hvordan nævnene virker.

Umiddelbart er der ikke mange sager, nemlig ca. 1

pr. 500 almene boliger. Sagerne handler primært om

problemer omkring husorden og fraflytning, og

udgør sammen med klager over forbrugsregnskab

og vedligehold hele 75% af de indbragte sager. Ikke

overraskende er det udlejer, der indbringer husordensager,

mens det er lejer, der primært indbringer

fraflytningssager.

Alt i alt gør By- og Boligministeriet op, at der

årligt kun har været knap en fjerdedel af det forventede

antal sager, nemlig 909.

I knap 25% af sagerne får lejer medhold, mens

udlejer får medhold i lidt over halvdelen. I resten af

sagerne er der blevet givet delvist medhold til begge

parter.

3B har behandlet i alt ca. 50 sager, fra beboerklagenævnene

blev indført til september 2001. KSB

tegner sig for ni af sagerne, H44 har haft fem sager

- og FB har haft 36 sager. Mange af FB's sager er

opstået i forbindelse med indflytning i nybyggeri,

hvor der blandt andet har været klaget over mangler,

som normalt udbedres i forbindelse med 1-årsgennemgangen.


I form til fre m t i d e n

Den almene boligsektor står over for en række udfordringer

i den kommende tid.

3B vil være med i front og give sit bud på, hvordan

de udfordringer skal tages op, så vi kan klare

konkurrencen i forhold til andre boligformer - uden

at give køb på vores grundlæggende værdier.

Vi vil fortsat være med til at udvikle den almene

bolig gennem både kendte og nye tiltag.

Medejerskab og råderetsbegrebet skal fortsat

udvikles.

Køb af villaer eller andre egnede bygninger, fx

tidligere institutioner, omdannet til almene boliger

kan være med til at løse boligmanglen for mange,

der i dag ikke har mulighed for egen bolig.

Også partnerskab med kommuner og andre om

blandede boligformer vil være elementer i de kommende

års byggerier.

18

3B opfordrer regeringen til at besinde sig i forhold til

tankerne om at sætte de almene boliger til salg og i

stedet gå i konstruktiv dialog med boligselskaberne,

Landsbyggefonden og kommunerne om udviklingen

af de almene boliger.

På de indre linier vil 3B fortsat arbejde på at blive

en mere effektiv og dynamisk organisation, hvor

menneskesyn, demokrati og etik kan gå hånd i hånd

med effektivisering og bedre service.

Men udgangspunktet er fortsat 3B’s målsætningsprogram

med de fire temaer, som danner den

dynamiske ramme for virksomhedens udvikling og

daglige arbejde.


Ø k o n o m i

Årets resultat

Årets resultat blev et lille overskud på kr. 43.000.

De samlede udgifter blev kr. 540.000 større end

budgetteret. Der er tre hovedårsager hertil:

For det første er mødeudgifterne blevet kr.

180.000 større end forventet, især som følge af et

ekstraordinært repræsentantskabsseminar samt

afholdelse af arrangementer.

For det andet er personaleudgifterne blevet kr.

270.000 større end forventet, især som følge af en

forstærket aktivitet omkring kurser og uddannelse.

For det tredje er kontorholdsudgifterne blevet kr.

270.000 større end forventet. Årsagerne er især forøgede

udgifter til tryksager og kopiering.

Indtægterne er tilsvarende kr. 583.000 større

end budgetteret. Årsagen er primært ekstraordinære

indtægter som følge af tilbagebetalt lønsumsafgift

på knap kr. 1.000.000, større gebyrindtægter på kr.

630.000 og mindre honorarindtægter på kr.

1.060.000 - primært som følge af, at en del sager er

realiseret senere end forventet.

Nøgletal for Fællesadministrationen 3B

• I år 2001 var administrationsbidraget kr. 2.142

pr. administrationsenhed

• Værdien af de administrerede ejendomme er

pr. 1. januar 2002 kr. 4.800.000.000

• Årsomsætningen for de tre boligorganisationer

har været kr. 739.000.000.

• Den samlede lønudbetaling for ansatte i 3B og

de tre boligorganisationer var kr. 70.000.000

• Der er udført vedligeholdelsesarbejder for

kr. 104.000.000

19

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med

kravet i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr.

372 af 19. juni 1998 om almene andelsselskaber.

Byggesagshonoraret er taget til indtægt efter

produktionsprincippet, hvilket indebærer, at der foretages

regulering for værdiforskydning af igangværende

projekter.

Afskrivningsprincipper

Inventar og maskiner afskrives over otte år, PC’ere

og programmer afskrives over tre år, mens andet

edb-udstyr samt boligprogrammer afskrives over

fem år.

Værdien af administrationsbygningen er reguleret

i forbindelse med udskillelse af ejendommens

boliger i en særskilt almen boligafdeling.

Værdien af administrationsbygningen er fastsat

som en forholdsmæssig del af ejendomsvurderingen

pr. 1/1 2001.

• Antal fraflytninger i året har været 1.200

• Antal nyudlejninger har været 46

• Hver medarbejder administrerer i gennemsnit

220 boliger/erhvervslejemål

• Der er afsluttet ombygning/nybyggeri for

kr. 200.000.000

• Der er udarbejdet varmeregnskaber med en

samlet varmeudgift på kr. 55.000.000.


R e s u l t a t o p g ø r e l s e f o r t i d e n 1 / 1 - 3 1 / 1 2 2 0 0 1

Budget Budget

Note Kroner 2001 2002

(t. kr.) (t. kr.)

Ordinære udgifter

1 502 Mødeudgifter, kontingenter m.v. 501.261 320 390

2 511 Personaleudgifter 28.333.300 28.069 29.253

3 513 Kontorholdsudgifter (incl. edb-drift) 4.113.870 3.845 3.925

4 514 Kontorlokaleudgifter (incl. afskrivning 1.337.373 1.387 1.408

administrationsejendom)

5 515 Afskrivning driftsmidler 941.685 1.040 1.005

521 Revision 57.500 60 90

530 Bruttoadministrationsudgifter 35.284.989 34.721 36.071

6 532 Renteudgifter 1.280 25 25

540 Samlede ordinære udgifter 35.286.269 34.746 36.096

550 Udgifter i alt 35.286.269 34.746 36.096

551 Overskudsfordeling

1. Henlæggelse til arbejdskapitalen 42.897

560 Udgifter og evt. overskud i alt 35.329.166 34.746 36.096

Ordinære indtægter

7 601 Administrationsbidrag

2. Andet støttet byggeri, hovedaktivitet 26.727.873 26.973 28.284

8 602 Lovmæssige gebyrer m.v. og særlige ydelser 2.389.665 1.756 2.160

9 603 Renteindtægter 737.821 552 677

605 1.Byggesagshonorar, nybyggeri 1.205.744

606 1.Byggesagshonorar, forbedringsarbejde m.m. 3.197.610 5.465 4.975

607 Momsrefusion vedr. 2001 114.602

610 Samlede ordinære indtægter 34.373.315 34.746 36.096

10 611 Ekstraordinære indtægter 955.851

620 Indtægter i alt 35.329.166 34.746 36.096

630 Indtægter og evt. underskud i alt 35.329.166 34.746 36.096

20


B a l a n c e p r. 3 1 / 1 2 2 0 0 1

31/12 2000

Note Kroner (t. kr.)

Aktiver

Anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

11 701 Administrationsbygning 14.600.000 11.700

Kontantværdi pr. 1/1 2001 kr. 14.600.000

12 702 Inventar 949.974 1.067

13 703 EDB-anlæg 1.295.781 1.020

Finansielle anlægsaktiver

14 712 Garantikapital i anden virksomhed 10.000 10

720 Anlægsaktiver i alt 16.855.755 13.797

Omsætningsaktiver

Tilgodehavender

15 725 Debitorer 2.117.230 203

16 726 Andre tilgodehavender 373.305 943

17 727 Forudbetalte udgifter 154.340 87

730 Tilgodehavende renter m.v. 34.581 30

732 Likvide beholdninger

1. Kassebeholdning 5.056 9

2. Bankbeholdning 7.473.857 7.478.913 8.344

740 Omsætningsaktiver i alt 10.158.369 9.616

750 Aktiver i alt 27.014.124 23.413

Passiver

Egenkapital

18 801 Boligorganisationsandele 12.041.000 12.027

19 804 Opskrivningshenlæggelser 4.996.166 2.288

20 805 Arbejdskapital 1.294.977 1.252

810 Egenkapital i alt 18.332.143 15.567

Kortfristet gæld

825 Leverandører 940.420 1.008

829 Feriepengeforpligtelse 2.997.583 2.749

21 830 Anden kortfristet gæld 4.743.978 4.089

840 Kortfristet gæld i alt 8.681.981 7.846

850 Passiver i alt 27.014.124 23.413

21


Noter til resultatopgørelse og balance pr. 31/12 2001

Budget Budget

Note Kroner 2001 2002

Note Kroner (t. kr.) (t. kr.)

1 502 Mødeudgifter, kontingenter m.v.

1. Møder formandskabet 11.360 20 20

2. Repræsentantskabsmøde 29.934 10 25

3. Minikonference 68.932

4. Udvalgsmøder 14.641 10 15

5. Andre møder 136.845 120 140

6. Studietur 125.759 110 120

7. Kongres BL og lign. 20

8. Repræsentation og gaver 113.790 50 50

2 511 Personaleudgifter

501.261 320 390

1. Lønninger, adm. personale 23.473.597 23.283 24.343

2. Pension/pensionsbidrag 1.449.013 1.765 1.940

3. Andre udgifter til social sikring 1.303.841 1.508 1.460

4. Fremmed assistance 188.540 100 100

5. Tilskud sekretær

Remisevænget kontor 100.000 100

6. Forskydning feriepengetilsvar 248.906 250 270

7. Telefontilskud 30.040 35 35

8. Kørselsgodtgørelse 156.071 145 150

9. Taxa, parkering m.v. 171.643 150 150

10. Kurser, uddannelse m.v. 737.218 400 400

11. Personale annoncer 281.026 40 50

12. Tilskud personaleklubber o.l 69.655 80 50

13. Diverse 325.711 463 355

14. Refusion syge- og dagpenge -201.961 -150 -150

Der har i regnskabsperioden gennemsnitligt

været ansat 65 fuldtidsbeskæftigede.

Af beløbet er til 2 direktører udbetalt:

Løn incl. feriegodtgørelse 1.637.175

Pensionsbidrag 126.748

Telefon-/avistilskud 5.256

28.333.300 28.069 29.253

1.769.179

22

Budget Budget

Note Kroner 2001 2002

Note Kroner (t. kr.) (t. kr.)

3 513 Kontorholdsudgifter (incl. edb-drift)

1. Kontorartikler 147.104 125 150

2. Kopiering (incl. papir) 704.997 565 717

3. Tryksager 347.848 220 220

4. Telefon 394.978 425 450

5. Porto og gebyrer 558.746 550 600

6. Annoncer, reklameartikler 87.419 60 60

7. Nyhedsbrev 24.988 50 45

8. Abonnementer og tidsskrifter 97.536 90 110

9. Vedligehold maskiner/inventar 62.302 80 60

10. Juridisk assistance 75.345 50 50

11. Kontingent BL 5.728 6 6

12. Forsikring forretningsførelse 144.731 130 150

13. Boligbutikken og DIS 66.616 208 100

14. Diverse 510.077 310 150

15. EDB-maskiner 3.983 25 25

16. EDB-programmer 271.843 300 340

17. EDB-tilbehør 204.348 100 100

18. EDB-serviceaftaler 290.446 339 386

19. EDB-diverse 8.188 50 75

20. Anskaffelse maskiner/inventar 106.647 100 75

21. Imødegåelse af stigninger 62 56

4.113.870 3.845 3.925

4 514 Kontorlokaleudgifter (incl. afskrivningadministrationsejendom)

2. Lejede lokaler, leje 189.527 200 205

3. Ejendomsskatter 32.586 28 35

4. El 144.028 148 160

5. Vand, varme 143.706 198 170

6. Forsikringer 99.208 92 96

7. Renovation, vedligeholdelse,

rengøring m.v. 426.118 419 440

8. Intern forrentning egenkapital

bundet i adm.ejendom,

fast sats 3,25% 302.200 302 302

5 515 Afskrivning driftsmidler

1.337.373 1.387 1.408

1. Inventar 284.972 450 230

3. EDB 656.713 590 775

6 532 Renteudgifter

941.685 1.040 1.005

7. Andet 1.280 25 25


10 611 Ekstraordinære indtægter

1. Refusion lønsumsafgift

og moms tidligere år 955.851

955.851

Budget Budget

Note Kroner 2001 2002

Note Kroner (t. kr.) (t. kr.)

7 601 Oversigt over administrationsomkostninger

Bruttoadministrationsudgifter

(kt. 530) 35.286.269 34.721 36.071

Lovmæssige gebyrer m.v. og

særligeydelser (kt. 602) -2.389.666 -1.756 -2.160

Byggesagshonorarer -4.403.354 -5.465 -4.975

Nettoadministrationsudgift i alt 28.493.249 27.500 28.936

Nettoadministrationsudgift

pr. lejemålsenhed 2.400 2.283 2.428

Opgørelse af administrationsbidrag

1.1Bidrag pr. lejemålsenhed 2.142 2.142 2.230

1.5 Tillægsydelser:

Varmeregnskabsbidrag pr. enhed 65 65 68

Vaskeriregnskabsbidrag pr. enhed 52 52 54

Bidrag pr. lejemålsenhed i alt 25.434.626 25.792 26.573

Varmeregnskabsbidrag i alt 727.856 726 763

Vaskeriregnskabsbidrag i alt 234.623 226 235

ELO-ordningsbidrag 137.885 129 180

EDB – supportaftaler/

driftsassistance 300

Udlejningsbidrag 23.471

Individuelle varmeregnskaber 69.412 133

Inspektørbidrag 100.000 100 100

8 602 Lovmæssige gebyrer m.v. og særlige ydelser

26.727.873 26.973 28.284

2. Fraflytningsgebyr

incl. gebyr frivillige forlig 310.663 306 320

3. Restancegebyr (påkravsgebyr) 393.300 400 640

4. Ventelistegebyr 719.868 700 700

5. Antenneregnskabsgebyr 485.834 350 500

6. Særlige ydelser 477.000

7. Diverse gebyrer 3.000

9 603 Opgørelse af nettorenteindtægt/-udgift

Renteindtægter

2.389.665 1.756 2.160

2. Bankbeholdning 435.621 250 375

5. Beregnet rente af bunden

egenkapital 302.200 302 302

532 Renteudgifter

737.821 552 677

7. Andet 1.280 25 25

Nettorenteindtægt/-udgift 736.541 527 652

Nettorenteindtægt/-udgift

pr. lejemålsenhed 62

23

31/12 2000

Note Kroner (t. kr.)

11 701 Administrationsbygning

Saldo primo 11.700.000 9.480

Tilgang i året

- forbedringer/ombygning 191.471 1.669

Tilgang i året

12 702 Inventar

- opskrivning til ejd.vurdering 2.708.529 2.288

Afgang i året - frasalg af boligdel -1.737

Anskaffelse:

14.600.000 11.700

Saldo primo 1.782.814 1.493

Tilgang i året 167.876 290

Samlet anskaffelsessum ultimo 1.950.690 1.783

Afskrivning:

Saldo primo -715.744 -462

Afskrivning i året -284.972 -254

Samlet afskrivning ultimo -1.000.716 -716

Bogført værdi ultimo 949.974 1.067

13 703 EDB-anlæg

Anskaffelse:

Saldo primo 4.695.889 3.928

Tilgang i året 933.065 768

Samlet anskaffelsessum ultimo 5.628.954 4.696

Afskrivning:

Saldo primo -3.676.460 -2.751

Afskrivning i året -656.713 -925

Samlet afskrivning ultimo -4.333.173 -3.676

Bogført værdi ultimo 1.295.781 1.020

14 712 Garantikapital i anden virksomhed

BoligButikken 10.000 10

15 725 Debitorer

Rådighedsbeløb inspektører m.fl. 12.000 9

Ikke fordelte udlæg (H44/FB/KSB) 10.900 36

Byfornyelsesselskabet 157.500 157

Lønsumsafgift og moms 1.281.087

Særydelser FB/KSB 348.000

Refusion dagpenge og løntilskud 210.612

Projekt ViceKey 32.031

Diverse 65.100

2.117.230 202


31/12 2000

Note Kroner (1.000 kr.)

16 726 Andre tilgodehavender

Mellemregning H44 237.520 111

Mellemregning FB 125.650 343

Mellemregning KSB 9.385 417

BoligButikken – afregning okt. kvt. 2000 71

Diverse 750 1

17 727 Forudbetalte udgifter

373.305 943

Forudbetalte udgifter 133.840 67

Depositum frankeringsmaskine 20.500 21

18 801 Boligorganisationsandele

154.340 88

Boligselskabet af 1944 i Herlev 2.065.000 2.074

FB - Fagforeningernes Boligforening 6.278.000 6.278

Boligselskabet KSB 3.698.000 3.675

19 804 Opskrivningshenlæggelser

12.041.000 12.027

2. Administrationsejendom 4.996.166 2.288

20 805 Arbejdskapital

1. Saldo 1/1 2001 1.252.080 1.946

Tilgang:

2. Årets overskud 42.897

Afgang:

3. Årets underskud -694

5. Saldo ultimo 1.294.977 1.252

Arbejdskapitalen er bundet i administrationsejendommen

21 830 Anden kortfristet gæld

1. Tilbageholdt a-skat og

arbejdsmarkedsbidrag 763.384 685

2. ATP-bidrag, kontingenter m.m. 122.719 117

3. Skyldig moms 619.734 411

4. Forudbetalt administrationsbidrag 3.173.612 2.813

5. Personaleklubber 62.206 62

6. Diverse 2.323 1

4.743.978 4.089

24

Antal Bruttoetageareal á lejemåls- Antal leje-

Antal afdelinger: 62 lejemål antal m 2 enhed målsenheder

Lejligheder 10.646 815.592,3 1 10.646

Enkeltværelser 442 10.678,9 1 442

Erhvervslejemål 83 14.019,8 1 pr. påbeg. 237

60 m 2

Institutioner 52 25.164,0 1 pr. påbeg. 431

60 m 2

Garager/carporte 769 1/5 155

Lejemålsenheder i alt 11.911

FB - reduktion Fællesledelse Høje Gladsaxe -188

KSB - plejehjem, særaftale omregnet 184

I alt 11.907

S p ø rg e s k e m a

I h.t. Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. §68, stk. 1.

besvares følgende spørgsmål ved afkrydsning.

Note Spørgsmål ja nej irrelevant

1 1. Overstiger de ordinære udgifter de ordinære

regelmæssige indtægter

(ekskl. byggesagshonorar)? x

2. Er ejendomme opskrevet? x

3. Er sædvanlig afskrivning på driftsmidler

undladt eller ændret? x

4. Er der bortset fra ejendomme og værdipapirer

- foretaget opskrivning af aktiver? x

5. Skønnes der at kunne være risiko for tab

og/eller likviditetsproblemer som følge af

a. investeringer

(herunder projekteringsudgifter) x

b. udestående fordringer x

c. løbende retssager x

d.forsikringsmæssigt udækkede

pensionsforpligtelser x

2 e.pantsætninger, kautions- og

garantiforpligtelser, veksler, leje- og

leasingkontrakter eller andre væsentlige

økonomiske forpligtelser x

f. andre forhold? x

6. Har selskabet ydet egentlige lån til eller

stillet garantier overfor boligselskabet

eller andre? x

7. Er forfaldne ydelser herunder (A-) skatter

betalt for sent? x

8. Skønnes der ved en soliditetsvurdering

at være behov for kapitaltilførsel eller

andre foranstaltninger? x

9. Giver bedømmelsen af selskabets soliditet

og likviditet anledning til tvivl om, hvorvidt

der er fuld sikkerhed for opfyldelse af

selskabets forpligtelser? x

10. Er der efter regnskabsårets afslutning

indtruffet begivenheder af betydning for

bedømmelsen af økonomien? x

11. Administrerer selskabet boligforetagender,

som ikke er omfattet af landsbyggefondens

garantiordning, f.eks. kollegier? x

ad 1 Der henvises til bemærkningerne i den økonomiske beretning

ad 2 I forbindelse med aftale af 21/11 2001 vedrørende kopimaskiner

påhviler der selskabet en eventualforpligtelse på ca. kr. 1.600.000.


S p ø rg e s k e m a

Direktionens påtegning:

København, den 20. maj 2002

Niels Peter Pedersen Benny Flindt

Direktør Direktør

Bestyrelsens påtegning:

København, den 29. maj 2002

Hanne Bolvig

Formand

Revisionens påtegning:

Vi har gennemgået besvarelsen af foranstående spørgeskema med noter og har ikke yderligere bemærkninger

hertil.

Å r s re g ns k a be t f or 2 00 1

København, den 29. maj 2002

Revisionsinstituttet

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

John Krarup Nielsen

Statsaut. revisor

Direktionens påtegning:

Andelsselskabets årsregnskab - inklusive noter, påtegninger og besvarelse af spørgeskema - fremlægges hermed til

godkendelse.

Årsregnskabet giver efter vor opfattelse et retvisende billede af andelsselskabets økonomiske stilling.

København, den 20. maj 2002

Niels Peter Pedersen Benny Flindt

Direktør Direktør

25


Å r s r eg n sk a b et f o r 20 0 1

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2001 for Fællesadministrationen 3B a.m.b.a.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper, herunder By- og Boligministeriets

revisionsinstruks tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om,

at årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed

og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger.

Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt

vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav

til regnskabsaflæggelse samt de særlige bestemmelser om almene boligorganisationers regnskabet og at det,

under hensyntagen hertil, giver et retvisende billede af andelsselskabets aktiver og passiver,

den økonomiske stilling samt resultat.

København, den 29. maj 2002

Revisionsinstituttet

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

John Krarup Nielsen

Statsaut. revisor

Bestyrelsens påtegning

Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse.

København, den 29. maj 2002

Hanne Bolvig Tommy Kaysen Hanne Larsen

formand

Ellen Vedelsby Bjarne Kaspersen Hansen Birgit Andreasen

Solvejg von Barm

Øverste myndigheds påtegning

Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede repræsentantskab til godkendelse.

København, den 12. juni 2002

Hanne Bolvig

formand

26


3 B ’s repræsentantskab består af de tre org a n i s a t i o n s b e s t y relser (pr. 1. maj 200 2)

FB

Hanne Bolvig

Ellen Vedelsby

Per Selvig

Henning Andersen

Niels Olesen

Lars Emanuel

Susanne Helmark

Arne Nauta

Hans Jørgen Larsen

Jeanette Ryttersgaard Stabel

Villy Sørensen

KSB

Hanne Larsen

Birgit Andreasen

Bent Andersen

Susanne Ahlstrøm

Leila Sørensen

Anni Gregersen

Søren L. Nielsen

Jannie Skaarup

Bente Jørgensen

H44

Tommy Kaysen

Bjarne Kaspersen-Hansen

Jesper Holm

Lars Mann Pedersen

Jørgen Pedersen

Keld Pedersen

Richard Clausen

Jan Christiansen

Lise Damm

Maria Troelsen


F æ l l e s a d m i n i s t r a t i o n e n 3 B

K r o n p r i n s e s s e g a d e 1 4 / 1 3 0 6 K ø b e n h a v n K

T e l e f o n 7 0 2 0 7 6 0 0 / F a x 3 3 1 8 6 2 6 4

E - m a i l 3 b @ 3 b . d k / w w w . 3 b . d k

More magazines by this user
Similar magazines