26.09.2013 Views

NyMesterlære -stærkt gået - projekter fra EMU Udviklingsprojekter

NyMesterlære -stærkt gået - projekter fra EMU Udviklingsprojekter

NyMesterlære -stærkt gået - projekter fra EMU Udviklingsprojekter

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Ny Mesterlære

- stærkt gået

13 stærke fortællinger fra

ny mesterlære 2008

FoU-projekt 121492

Forfatter:

Jane Jakobsen, DEL

www.delud.dk


Ny Mesterlære - stærkt gået

FoU-projekt 121492

Forfattere:

Jane Jakobsen, DEL

www.delud.dk


Forord

13 stærke fortællinger fra ny mesterlære giver ordet til elever/lærlinge og virksomheder. Her tales

om handel og teknik på både jysk, sjællandsk og fynsk – og mere til. Her fortælles med entusiasme

og uden omsvøb fra hverdagen i virksomheden, om udfordringer, læring og samarbejde på tværs.

Fortællingerne er tænkt som inspiration til alle jer, der ikke har gang i ny mesterlære, men har

manglet muligheden. I kan være skoletrætte, ambitiøse, ukomplicerede unge og voksne, der gerne

vil lære i et arbejdsfællesskab. Eller virksomheder, lærere og uddannelsesvejledere, folkeskoler,

ungdomsuddannelser o.a.

Jeg vil gerne sige tak til:

• alle I stærke og seje elever, der har vist mig tillid og fortalt jeres historie. Hvis ikke I kan

give andre unge mod til at sætte sig mål og gå efter dem – så kan ingen.

• mestrene, der har taget tid til et møde i en travl hverdag. Det er jeres stærke faglighed,

overblik, sunde fornuft og livsholdning, der hjælper de unges kompetencer i spil.

Mesterlærling, det lyder af noget, siger en af de unge - og det er det!

• kontaktlærere på erhvervsskolerne, som jeg har snakket med. I etablerede forbindelsen og

har været utroligt hjælpsomme undervejs. I har en stor viden om de unge på jeres

uddannelser og om arbejdspladserne omkring jer.

• Håndværksrådet for inspiration og gode kontakter

Afsluttende tak til Undervisningsministeriet, der har muliggjort dette arbejde.

De bedste hilsner og god læselyst

Jane Jakobsen

Konsulent Jane Jakobsen

DEL

3


Indhold

FORORD ........................................................................................................................................ 3

INDHOLD ...................................................................................................................................... 4

KORT OM FORTÆLLINGERNE .............................................................................................. 5

OM NY MESTERLÆRE – MED KOMMENTAR .................................................................... 6

13 STÆRKE FORTÆLLINGER FRA NY MESTERLÆRE ................................................... 9

1. MAN FÅR MOD PÅ TINGENE .............................................................................................. 9

2. TICKET TO HEAVEN ........................................................................................................... 11

3. OM 2 ½ ÅR KAN JEG FÅ EN GOD LØN ............................................................................ 14

4. NY MESTERLÆRE – DET PASSEDE LIGE TIL MIG .................................................... 17

5. HAMMERHELDIGT AT MESTERLÆREN KOM ........................................................... 19

6. DET HER GIVER MENING .................................................................................................. 22

7. EN FED FORNEMMELSE .................................................................................................... 25

8. JEG VED MEGET OM DET JEG LAVER .......................................................................... 27

9. ERFARINGER GAV FÆLLESSKAB I KLASSEN ............................................................ 29

10. HELDIGVIS FIK JEG MERIT ........................................................................................... 31

11. DET ER HER DET RYKKER ............................................................................................. 32

12. POSITIVT AT SKOLEN LYTTER SÅ MEGET ............................................................... 34

13. NÅR DET ALMENE GYMNASIUM ER EN OMVEJ ...................................................... 36

BILAG .......................................................................................................................................... 39

4


Kort om fortællingerne

Formen

Fortællingerne fra arbejdspladsen er baseret på mine samtaler med den enkelte elev (bruges

efterfølgende også om lærling) og med mester. Samtalerne er optaget, og citaterne stammer herfra.

Jeg har hentet viden om forskellig organisering af ny mesterlære hos de aktuelle kontaktlærere på

erhvervsskolerne. Fortællingerne er anonymiseret.

Elever

Eleverne har gennemført det første år i ny mesterlære, og er på uddannelsens hovedforløb.

Gennemsnitsalder er 18,4 år. Den yngste er 15, den ældste 32 år. De er spredt geografisk,

repræsenterer flere brancher, og deres skolebaggrund varierer fra 8 klasse til gymnasiet. Enkelte har

tidligere været på grundforløb, de ikke fuldførte. Enkelte har haft læreplads før. Flere har haft

ufaglært arbejde, og har været usikre på, hvad de ville med hensyn til uddannelse. Drengene er i

overtal. Det afspejler tendensen, men er også tilfældigt. Den branche, der tiltrækker flest elever og

piger i ny mesterlære er p.t. frisørerne.

Hvem vælger at gå i ny mesterlære

Eleverne i ny mesterlære fortællinger kan ikke sættes i bås. Skal man finde en fællesnævner for

valget er det skoletrætheden. Den taler de en del om. Skoletræt er ikke noget man er – det kan man

blive. Uanset om man har problemer eller ej. De fleste konstaterer helt enkelt, at de bare skulle væk

fra skolen. Ud i job. Det er ikke et sabbatår de har søgt. Men noget der var forskelligt fra.

Hvordan er det gået med eleverne

Jeg kan ikke konkludere, at eleverne kun gik i gang med at uddanne sig, fordi mesterlæren blev en

mulighed. Også her er forskelligheden tilstede. Derimod kan jeg konstatere, at eleverne har oplevet

det første år i ny mesterlære som meningsfyldt, og de trives synligt i det sociale arbejdsfællesskab

og med samarbejdet mellem skolen og virksomheden.

Nogle elever er kommet så langt på grund af kollegaer, mester, og for nogles vedkommende

kontaktlæren med det store hjerte. Og de er kommet så langt fordi de selv vil det her. De er selv

primus motor i projektet. De har selv villet forandringen. De har selv turde gå ind i den. Derfor

lykkes det for dem nu. Typisk har ny mesterlære enten været det, der skulle til for at tage

beslutningen, det har været vejen til at komme hurtigere i gang eller til at prøve sig selv og faget af.

De er alle blevet modnet og står ved deres uddannelsesvalg, og fortæller at de har fået ny energi til

at tackle udfordringerne på hovedforløbet. De er blevet hørt, set og modtaget som dem de er.

Mestre

Virksomhederne er små og mellemstore, hovedparten er ejerledet og ejer er så oplæringsansvarlig –

altså mester. Mestrene tager deres oplæringsansvar alvorligt. De sætter deres faglige stolthed ind

som kvalitetsmål for elevens uddannelse og for dem selv som mestre.

De mestre jeg har mødt formår at være mere end rollemodeller for deres elev. De tør være

betydningsbærende voksne, der ser den enkelte elev og elevens potentiale. De tør gi’ sig selv, tør

sætte rammer og stille krav, tør anerkende og forstå. Tør melde klart ud.

5


Om ny mesterlære – med kommentar

Mange mestre oplever forskellen på ny og gammel mesterlære som lille, og det er på vigtige

områder rigtigt:

• Lærlingene i ny mesterlære er meget i virksomheden. Et erfaringsbaseret regnestykke viser, at

en mesterlæreelev er på sin læreplads knap 30 timer pr uge over året. Mange en del mere.

• Ansvarlige mestre har altid haft styr på oplæringens kvalitet og gået i dybden

Den væsentligste forskel på ny og gammel mesterlære er den fælles kvalitetssikring i oplæringen. I

ny mesterlære er den sat i system gennem samarbejdet mellem virksomhed, skole og elev om

elevens uddannelsesplan. Dette samarbejde skal dels sikre, at eleven opnår de ønskede kompetencer

i uddannelsens første år, dels skabe en større sammenhæng mellem praksis og teori, der kan styrke

fastholdelse, hovedforløbets læring og uddannelsens kvalitet.

Mesterlærling

Har man en læreplads, kan man starte sin uddannelse i ny mesterlære. Som udgangspunkt foregår

oplæringen i virksomheden det første år. Der kan suppleres med undervisning på skolen efter behov

Elevens kompetencer vurderes mod slutningen af første år. Skala godkendt/ikke godkendt. Efter

godkendelse kan eleven fortsætte på uddannelsens almindelige hovedforløb.

• Erfaringerne fra skolerne viser, at elever fra ny mesterlære klarer sig lige så godt på

hovedforløbet som elever fra det ordinære grundforløb.

Uddannelsesplan

I elevens personlige uddannelsesplan beskriver man, hvad eleven skal lære i det første år for at blive

klar til hovedforløbet, og man aftaler ansvarsfordelingen mellem skolen og virksomheden. Typisk

bliver lovbefalede kurser som brand, førstehjælp og sikkerhed gennemført på skolen.

• Uddannelsesplanen er et værktøj mester og elev bruger undervejs til at snakke om mål og

delmål og til planlægning: Hvad skal der nås det næste kvartal, hvad mangler vi?

• Uddannelsen ligger elektronisk i værktøjet Elevplan. Nogle bruger den direkte, andre skriver

den ud og bruger papirudgaven, når de snakker med eleven.

De fleste virksomheder er frustrerede første gang de skal lave en uddannelsesplan sammen med

skolen. De føler sig ikke godt nok klædt på til at vurdere valget og mangler tænkepause og enkelte

føler sig indimellem talt ned til: ” Når man kommer ind til mødet, så lyder det hele så kompliceret.

Keep it simple – forenkl forløbet, og bring det eleverne skal kunne ned i øjenhøjde – i

praksishøjde!” (mestercitat)

Det er erhvervsskolen, der har den dybe viden om uddannelsen, og kan fortælle mester om de helt

jordnære krav til oplæringen det første år i ny mesterlære: Hvilke fag indgår og på hvilket niveau?

Hvad skal eleven reelt kunne og hvor godt skal eleven reelt kunne det? Overblikket gør det lettere

for mester at vurdere, hvad virksomheden selv har kapacitet til at lære eleven.

Organisering på skolen

6


Skolerne organiserer undervisningstilbuddet i ny mesterlære forskelligt. Det afhænger bl.a. af, hvor

mange elever der er i ny mesterlære. Har man nok elever danner man rene mesterlærehold. Har man

kun få elever, tilknyttes eleven et ordinært hold i de nødvendige fag. Har skolen åbne værksteder,

kan eleven glide ind og arbejde med de nødvendige fag.

De elever der kun skal have certifikat kaldes ind, når disse afvikles på skolen (arbejdsmiljø,

sikkerhed, førstehjælp og brand, hygiejne m.m.). Flere skoler har fra begyndelsen været meget

fleksible i forhold til indtag for at tilgodese virksomhederne. Det er svært at få til at hænge sammen,

og man skifter efterhånden til fast indtag.

Undervisningen tilrettelægges, så den følger elevens personlige uddannelsesplan. Derfor vil der

være forskel på, hvor længe den enkelte elev skal være på skolen. Skolerne laver typisk kvartalsvise

oversigter, og sender ud så mester og elev kender pensum og datoer. En enkelt kontaktlærer laver

også en til mor, for hun har mest styr på det, mener han.

Eksempler på organisering af undervisningen i ny mesterlære:

• Mesterlærehold. Et samlet undervisningsmodul a 5-8 ugers varighed. Indtag 1-2 gange om året.

• Mesterlærehold. Flere mindre undervisningsmoduler a 2-3 dage fordelt over en fastlagt

periode. Indtag 1- 2 gange om året.

• Mesterlærehold: Fastlagt ugentlig undervisningsdag fordelt over mesterlæreåret. Indtag 1-2

gange om året

• Mesterlærehold: Åbent læringscenter/åbent værksted. Fast indtag, f.eks. hver måned eller hvert

kvartal.

• Mesterlæreelev som løsgænger i åbent læringscenter/åbent værksted. Fleksibelt indtag.

• Mesterlæreelev som løsgænger, der følger et ordinært grundforløbshold i de ønskede lektioner.

Undervisningsministeriet introducerede ny mesterlære i 2006. Skolerne startede i det små, havde

deres forbehold, fik deres erfaringer - og lærte af hinanden. I dag er mange skønhedsfejl ryddet af

vejen. Vi ser, at skolerne organiserer undervisningen med forskellig grad af fleksibilitet, men også

at der er flere fleksible løsningsmodeller på banen. Det er vigtigt at bevare.

Ny mesterlære er et individuelt orienteret forløb, der fordrer fleksibilitet. Den fleksibilitet er en

af mesterlærens styrker i forhold til gennemførelse og kvalitet, i forhold til elev og virksomhed og i

forhold til skolernes hovedforløb. Fleksibiliteten skal gerne kædes sammen med faste aftaler, faste

dage eller moduler. Det giver virksomhed og skole mulighed for at planlægge bedre og stabilitet for

eleverne.

Kontaktlæreren

Eleven får tilknyttet en kontaktlærer, som efter aftale kommer ud i virksomheden. Kontaktlæreren

hjælper eleven med faglige eller andre spørgsmål, samarbejder med mester, orienterer om praktiske

ting m.m. Typisk fremhæver både mester og elev samarbejdet med kontaktlæreren som et plus ved

mesterlæren, og for mesters vedkommende også som en kontakt, der mangler på det almindelige

grundforløb.

En mester anbefaler konkret, at man fortsætter med ordningen på hovedforløbet: ”bare 5-10

minutter ved telefonen eller kig forbi ind mellem. Så kan begge parter følger lidt med. Vi løber

rigtig stærkt her, og jeg ved godt, de også har rimeligt travlt på skolen, men det meget værd for

lærlingens forløb, at vi snakker sammen, og at de lige giver deres vurdering efter skoleforløbene.”

(mestercitat)

7


Den praktiske opgave

Mester og kontaktlæreren vurderer løbende elevens udvikling, og de færdigheder eleven opnår i sin

læretid. Denne vurdering indgår i den samlede bedømmelse af elevens kompetencer. I slutningen af

det første år får eleven desuden en praktisk opgave som mester og kontaktlærer udarbejder, så den

passer med uddannelsens mål og virksomhedens opgaver. Den arbejder eleven typisk med i

virksomheden over nogle dage. Er det faglige niveau samlet i orden, kan eleven fortsætte på

uddannelsens hovedforløb.

8


13 stærke fortællinger fra ny mesterlære

1. Man får mod på tingene

Jannik er 24 år og i ny mesterlære. Han har lige solgt sin bil. Valget stod mellem den og lejligheden.

Det 4 hjulede vidunder tabte. Elevlønnen rækker ikke til det hele, og lærepladsen som salgsassistent

– den er altså ikke til salg: ”Jeg har haft forskellige job og tjent penge længe. Det var svært i

starten, men jeg vidste, at nu måtte jeg prioritere, for jeg vil virkelig det her. Jeg kan også mærke, at

jeg er blevet meget mere glad - nu har jeg noget, jeg rigtig gerne vil.”

Sidste år var han kunde i butikken Nu står han selv på den anden side af disken og hjælper folk med

at finde den rigtige sikring, den sejeste subwoofer eller de fedeste hjulkapsler. Ønsker de hjælp,

giver han en hånd med monteringen: ” Jeg har altid været vild med biler, og handlede her ofte. En

dag spurgte jeg ejeren, om han ikke skulle bruge en i butikken. Det var så en lærling han manglede,

om jeg var frisk på det? Han mente det virkelig, og jeg ku’ bare mærke, nu fik jeg chancen for at

lave noget af det, jeg hele tiden har villet. Og det er en suveræn mester. Jeg har lært mere efter jeg

er kommet herud end jeg kunne før - det må jeg sige. ”

Humøret er højt. Jannik har netop fået godkendt den afsluttende praktiske opgave og er på

hovedforløbet. Vejen er banet for de sidste par år. Og han er klar til at gå den. Sådan har det ikke

været altid. Han har taget livtag med både teknisk skole og handelsskolen siden 9. klasse, men er

stået af hver gang inden eksamen: ” Jeg er ikke god til at læse og skrive, men jeg oplevede ikke

problemerne i folkeskolen på samme måde som engang på teknisk skole og hg. Nu hvor jeg er i ny

mesterlære, har jeg været på handelsskolen 1-2 gange om ugen, og har så haft mulighed for at tage

nogle ekstratimer i dansk og sprog, hvor det passede ind med de dage jeg alligevel var af sted. Jeg

har ikke været skoletræt på samme måde denne gang. Når jeg mærker, at jeg ikke gider, så siger jeg

bare til mig selv, det er okay mand, jeg skal og jeg vil. Det er bare med at få det overstået.

Jeg tror det er koncentrationen, der er problemet. Bliver man fanget af noget andet, går det galt.

Så siger man til sig selv, nej du skal fandeme videre, det her går ikke. Når jeg gør det, så kommer

der to mure for ørene og så skal jeg bare ha’ læst det her - og så kan jeg godt. Jeg har købt en bog af

Jason Watt, den har jeg længe gerne ville læse, nu er jeg gået i gang og har læst den halvt. Jeg kan

godt mærke, at jeg bliver bedre med det her. Det hjælper at tvinge sig selv ud i det.”

Jannik håber at andre unge kan få mod til at komme i gang, ved at høre hans historie. Og han råder

dem til at vælge ny mesterlære, hvis de ikke er begejstret for at gå i skole: ” Det bliver lettere, fordi

meget af teorien læres i praksis, og man får mod på tingene og på skolen, når det man gør lykkes.

Jeg er ikke skoletræt længere – i hvert fald ikke på samme måde. Men jeg frygter da stadig det

sidste forløb i København. Jeg har det svært med prøver, det har jeg altid haft også i skolen. Jeg kan

ikke li, hvis der står nogen og kigger på mig. Det har jeg sjovt nok aldrig med kunderne. De skal ha’

service.

Men jeg kan lide at lave det hele her – det er fedt. Det kan godt være der er nogle sure job, vaske

op, støvsuge, men jeg føler mig rastløs, hvis jeg bare skal kigge ud ad vinduet. Det at hjælpe

kunderne, sætte en radio i, vinduesviskere på, skifter pærer – det er jo meget alsidigt. Jeg kan godt li

kundeservice, at man kan hjælpe andre.”

9


Mester

”Jannik kom i ny mesterlære for et år siden, og det har ingen af os vist fortrudt. Det er bestemt

heller ikke min sidste elev i ny mesterlære. På skolen var han en af de første og blev sluset ind på et

hold i de fag han skulle have. Det var meget forvirrende, og samtidig er det ikke altid let at komme

ind til de helt unge, når man har været væk fra skolen længe. Det gik alligevel fint og nu mangler

han sidste step på fagskolen i København. Det er han lidt bekymret for, det er jo ikke helt billigt,

hverken at køre frem og tilbage eller at bo derinde.

Noget af det bedste ved ny mesterlære er, at den giver eleven mere tid til at være i lære og til at

lære tingene. Vi har konkret mulighed for at komme meget mere i dybden i mesterlæren, fordi de er

længere tid i butikken. Skal vi holde på de unge i uddannelse, er det vigtigt at de trives i kulturen og

med opgaverne ellers går kolde. Det handler om os mestre og de udfordringer vi giver eleverne. Og

om de tilbagemeldinger vi giver dem. Min erfaring fra tidligere elever, er, at der både skal roses og

udfordres. I vores lille detailbutik har Jannik de samme opgaver som vi andre - bestille varer, gøre

rent, modtage kunder, tage ordrer, pakke varer ud, montere småting – der er ingen forskel. Det

betyder noget, at man får et ansvar. Samtidig snakker vi om det vi gør, så det hele tiden kan kobles

til teorien. Til den praktiske opgave kunne vi også høre, at Jannik ved, hvad han gør i butikken og

hvorfor.

Det må gerne være rart at være elev her, og vi er en lille tæt enhed. Alligevel lærer jeg også mine

elever, at der er et liv derude efter læretiden. De kan sjældent blive her, så jeg skubber altid til dem,

fortæller dem at de skal søge, mens de er i lære. Det giver bedre jobmulighed. Mine elever har også

fået godt arbejde bagefter.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Da Jannik og jeg havde aftalt læreplads, snakkede vi med skolen. De foreslog ny mesterlære. Det

vidste vi ikke en pind om på det tidspunkt. Det var også nyt for dem, så der har da været

skønhedsfejl undervejs, og vi har alle fået nogle erfaringer fremadrettet. Undervejs kom der en ny

kontaktlærer. Siden har det været mere stabilt, og de gør det helt anderledes struktureret nu ved jeg.

Først og fremmest er det jo godt, at skolen er interesseret i at bruge mesterlæren, for det er en rigtig

god ordning for mange elever – og fint for os butikker.

Vi fik lavet Janniks uddannelsesplan sammen, og skolen har taget sig af det sproglige og boglige

nogle timer om ugen over et par perioder. Jeg valgte at tage alt det butiksfaglige og praktiske. Det

gjorde jeg på baggrund af de erfaringer Jannik kom med fra tidligere job, og fordi han var så

skoletræt som han var. Meget af hans læring og motivation er klart knyttet til mesterlæren, så det er

vigtigt at tilbyde læring gennem praktisk erfaring i stedet for teori. Ligeså væsentligt er det at vi

hele tiden får samlet op på målene i uddannelsesplanen og diskuterer delresultaterne undervejs, for

at sikre at det hele tiden er fagligt i orden. Tiden går jo hurtigt.

Samarbejdet med skolen er betydeligt tættere nu end med vores tidligere elever, bl.a. fordi

kontaktlæreren kommer ud i butikken, så man snakker mere sammen. Hun har været her en 3-4

gange og har ringet flere gange det er fint. Ellers er det ikke anderledes, og i dagligdagen mærker vi

ikke forskellen. Jeg har altid snakket med mine elever om de ting vi laver.

For min skyld må skolen gerne stille nogle opgaver som eleverne skal løse i butikken. Det giver

sammenhæng, og vi i butikken følger med i, hvad der sker på skolen. Selvfølgelig snakke vi, når

han har været af sted, men jeg tror det ku’ være godt.”

10


2. Ticket to Heaven

”Jeg har i hvert fald fået livsglæden tilbage – jeg var træt og gad ikke mere, da jeg gik ud af skolen.

Det hele var bare noget lort, men sådan har jeg det slet ikke mere.” Matthias taler ivrigt, når han

fortæller om sin læreplads i cykelbutikken.

Da det gik allermest skævt og det hele var umuligt, fandt han en stabil platform. Her har han fået

fodfæste og oplever, at det han gør lykkes for ham. I dag er han cykelsmed in spe med smag for

lange cykelture på BMX. De er gode for ham - turene. Han brænder energi af og føler sig fri. Det er

vigtigt for Matthias, at han kan bruge sin overskudsenergi konstruktivt. Det giver ro i kroppen og i

hovedet, når man har ADHD.

Matthias er 15 år, og var kørt helt fast, da han forlod folkeskolen for at starte i ny mesterlære. Under

interviewet fortæller han åbent og nøgternt om sine genvordigheder og sine fremskridt.

”Jeg har altid haft problemer med skolen og fravær. Til sidst gik det helt galt. Jeg var slet ikke på

samme niveau som mine klassekammerater og kunne ikke følge med. Jeg var der jo også så

sjældent – og sad ude hele tiden. Der skulle virkelig ske noget. Jeg ville ha’ en uddannelse og videre

med mit liv.

Dengang var jeg i praktik i en anden af mesters butikker, og blev grebet af arbejdet med

cyklerne. Så spurgte jeg om de ville ha’ mig i lære, og det ville de måske godt. Vi snakkede med

folkeskolen og teknisk skole. Jeg havde kun 8 klasse, og fik dispensation fordi mester gav mig en

læreplads. Så startede jeg i mesterlære. Det er sært. Jeg kunne slet ikke noget i skolen, men jeg har

allerede lært så meget her”

Matthias er kvik og lærer hurtigt. Han lærer bare på en anden måde. Når han først har set tingene et

par gange eller arbejdet med dem, så sidder de fast: ” Jeg skal helst vide hvordan ting virker, for at

jeg kan arbejde med det, Så jeg skiller det og samler det igen – det er også grunden til at jeg har lært

så meget om cykler. Jeg kan ikke koncentrere mig om at sidde, læse en bog eller lytte for længe. Jeg

skal høre det kort og ha’ tingene i hånden: mærke det, se det, få lov til at røre det. Her kan jeg gå

rundt mens jeg laver det jeg skal, og er ikke tvunget til at sidde hele tiden. Bare jeg gør mit arbejde

og passer det, der ellers skal laves. Om jeg ændrer på rækkefølgen gør sjældent noget. Det vigtigste

er at det bliver rigtigt, og jeg skynder mig så det bliver færdigt til tiden.”

Der er orden på Matthias’ arbejdsområde, og værktøjet hænger på sin plads. Det er nødvendigt, når

værkstedet er en del af butikken. Mester stiller klare krav til de unge mennesker, han tager i lære.

De skal kunne klare sig. Matthias er ingen undtagelse. Han øver dagligt rutiner som det at snakke

med kunderne og skrive regninger, læse tekster m.m.: ”Kundekontakten var svær i starten, men de

andre har altid stået der – været der, hvis jeg skulle bruge hjælp. Det betyder noget. Jeg er kommet

meget langt bare på et år, synes jeg selv. Til at starte med gik jeg lige hjem og sov efter arbejde. Jeg

var så træt, der var så meget at forholde sig til, men det er også noget man bliver bedre til

undervejs.”

Kontaktlæreren – den røde tråd gennem mesterlæreåret

Matthias har fulgt 8 ugers undervisning på teknisk skole fordelt med hhv. 2 og 3 dage om ugen. Det

har været en god måde. Skolen tager sig af det boglige, som mester siger, og i butikken lærer han

”alt” om cykler, at ekspedere m.m.

Kontaktlæreren er bindeleddet mellem skoledelen og praktikken. Det er Matthias glad for: ” Han

følger op på tingene og er interesseret, Det er også godt, at det er ham der kommer herud i butikken

11


hver gang og ikke bare en fremmed. Jeg har svært ved at knytte mig til folk, og det bliver sværere

hvis der hele tiden kommer en ny. Han ved en masse om mig og det er fint. Hvis man skal forklare

sig hver gang, bliver man hængende i det der har gjort ondt – i stedet for at komme videre. Jeg har

også brugt ham på skolen. Når jeg sidder i en klasse eller foran en gruppe, så har jeg meget svært

ved at spørge, fordi jeg er så genert. Jeg gør det mange gange alligevel ellers går jeg ned til ham

bagefter og får en bedre forklaring.

Jeg har mod på 1. hovedforløb, så må jeg tage det lidt som det kommer og snakke med

kontaktlæreren undervejs. Han siger jeg klarer det godt, og jeg fik 7 i dansk. Jeg har også en

hjælpecomputer. Jeg er ikke ordblind, men har bare meget svært ved det. Den manglende forståelse

bremser mig tit, men tidligere havde jeg også en indre stædighed der gjorde det svært. Jeg er blevet

mere moden nu, men får også meget faglig og personlig støtte fra mester og de andre i butikken. ”

Mester

Mester deler sin tid mellem 4 butikker, de har altid en elev i gang, og Matthias er den første i ny

mesterlære. På en måde var det ham, der valgte os siger mester: ”Den der seje vilje gjorde indtryk,

Drengen ville bare det her.”

Mester har ansvaret for Matthias’ oplæring. Er han væk fra butikken, er der altid en medarbejder til

at tage over. Matthias har brug for trygge rammer, men det er ikke nødvendigvis den samme

medarbejder der træder til. Det gør heller ikke noget, fortæller mester. Det er ligeså vigtigt, at

Matthias prøver at arbejde sammen med forskellige mennesker. Det får han lært på en god måde

her, hvor alle kender ham. Når mester er i butikken, er det ham der lærer fra sig om cykler, kunder

og handel: ”Matthias både læser og regner her. Det var svært for ham i starten. Nu er han blevet

vant til det, men det er kommet hen ad vejen. Det samme med kundebetjening, men de ting er jo en

del af at lære vores fag ligesom alt andet. Vi oplever da elever der tror de kan slippe, og så stå ude

bagved og skrue på en cykel, men den holder ikke her, og Matthias klør på. Han har flyttet sig et

kæmpeskridt.

Vi er rigtig godt med på uddannelsesplanen i øjeblikket. Jeg forventer heller ikke, at han får

voldsomme faglige problemer til svendeprøven om nogle år. Den er jeg slet ikke i tvivl om at han

klarer. Selvfølgelig kan han støde ind boglige udfordringer senere, men med den indsats Matthias

lægger i det, er jeg ikke bekymret for fremtiden.”

Mester om samarbejdet med skolen

” Det kører rimeligt nemt. Jeg oplever, at skolen vil det her – de vil gerne hjælpe de unge ind og

igennem mesterlæren, og forsøger at gøre det så gnidningsløst som muligt for os. Undervisning er

lagt i min vintersæson hvor jeg har mindre at lave. Det kan ikke være bedre.

Vi har fulgt uddannelsesplanen, og skolen sender ud i god tid, hvornår drengen skal på skole,

hvad han skal ha af fag osv. Er der noget han skal kunne eller noget han skal gøre herinde, får jeg

det at vide i god tid. Der bliver hele tiden sat forventninger op, så jeg har kunnet sige til Matthias, at

det der er vores mål. Om 6 mdr. skal du kunne det og det. Matthias er tryg ved kontaktlæreren, og

det er alle de der ting rundt om - at de fungerer, der gør det så godt. Det er klart

mesterlæreordningen, der er årsag til at han får en uddannelse. Han var stået af det almindelige

grundforløb.”

Om ADHD

Unge med ADHD og DAMP har brug for lidt mere tålmodighed og forståelse fra omgivelserne. De

har svært ved at fastholde koncentrationen og står fx af på for lange forklaringer. Kortere

12


eskrivelser og informationer er langt bedre. Nogle virker rastløse på omgivelserne. Her kan det

være godt at sætte en ramme for arbejdsopgaven og tid. Nogle mister overblikket, hvis de føler sig

presset f.eks. af arbejde, der driller for meget. Når man som mester eller kollega ved hvad det

handler om er det også lettere at hjælpe konstruktivt, så man ikke optrapper en konflikt. Unge med

ADHD på en arbejdsplads skal ikke pakkes ind i vat, blot hjælpes på sporet igen. De har ligesom

andre brug for udfordringer til at vokse af, og opleve at noget af al den energi de rummer, kan

omsættes konstruktivt i arbejdet og samværet med kollegaer. Læs mere på www.adhd.dk.

13


3. Om 2 ½ år kan jeg få en god løn

Abdul er 24 år og i gang med at uddanne sig til pladesmed. Han vil noget med sin fremtid og

drømmer om at få sit eget værksted. Baggrunden er i orden. En god HF, to års erfaring med egen

butik og så lærepladsen. Abduls glæde ved at arbejde med biler stammer hjemmefra. Hans far har

været selvstændig med eget autoværksted i snart 30 år. Og Abdul er slet ikke i tvivl - det er den vej

han vil:

” Jeg kunne efterhånden mærke, at det var biler jeg ville noget med og gik så i gang med at få styr

på det. Jeg har en bror der er i lære som mekaniker. Vi har en plan om at åbne et firma sammen. Når

der både er en mekaniker og en pladesmed, kan det ikke gå helt galt. Det er mit mål – og det der

driver værket.

Den lærlingeløn man får er rigtig stram, når man har tjent penge før. Men om 2 ½ år står jeg med

et svendebrev og så kan jeg få en god løn. Det tænker jeg på dagligt. Man skal bare kæmpe sig

igennem, så kommer der en dag hvor det bliver lysere økonomisk. Heldigvis er vi et rigtig godt

lærlingeteam, der har det sjovt sammen her i værkstedet. Det er et godt sted at være, også med

mester og svendene.”

Abdul har været i lære en gang før på samme værksted. Men det gik ikke med skolen, og det hele

kunne sagtens have udviklet sig anderledes, fortæller han: ”Jeg startede som arbejdsdreng hos

firmaet her, og fik senere en læreplads. Så skulle jeg ind på grundforløbet i de der 20 uger. Efter 5

uger var jeg parat til at opgive det hele. Jeg har aldrig været skoletræt eller sådan før, men der faldt

jeg bare ikke til. Jeg følte mig malplaceret mellem de der 16-17-årige knægte, der brugte tiden til at

søge musik på nettet og fnise i timerne. Jeg var 23 og følte selv jeg var kommet videre, men

oplevede også at jeg i den periode faldt i niveau igen. Jeg havde en læreplads og havde været i

firmaet et stykke tid. Jeg havde allerede lært en masse. Jeg skulle bare videre i systemet hurtigst

muligt, men syntes ikke jeg blev taget seriøst og mistede motivationen. Til sidst blev jeg bare væk.

Så kom jeg i snak med min mester. Skolen havde jo ringet til ham. Han tilbød mig at gå i

mesterlære, så skulle jeg ikke så meget på skolen. Jeg havde ikke hørt om det før, så mester foreslog

at vi snakkede med min kontaktlærer. Vi havde et møde, hvor der blev lavet en uddannelsesplan.

Jeg fik merit for det meste og har bare været på skolen nogle få gange - kurser i epoxy, brandsikring

og førstehjælp.

Dengang på tekniske skole, gik der 2 som jeg kendte lidt. De stoppede også. Dem mødte jeg

forleden, men de er altså ikke rigtig kommet videre. Det er skide synd og et spild. For de har

talentet med hænderne, det har jeg set. De kan jo godt. Jeg havde det også rigtig dårligt i den

periode. Og det er jo nemmere at falde i end at komme op. Heldigvis blev jeg reddet i land - hvis

man kan sige det sådan. For jeg var stået helt af, hvis jeg ikke havde fået mesterlæren foreslået. Nu

har jeg bestået den praktiske opgave, og har lige afsluttet 1. skoleperiode på hovedforløbet. Næste

gang er januar 2009.”

Det Abdul især godt kan lide ved mesterlære er det fællesskab, det giver både på arbejdspladsen og

på skolen, hvor man får en slags identitet som ny mesterlæreelev: ” Når man er på skolen i

mesterlæren, så går man sammen med andre der har en læreplads – ligesom på hovedforløbet. Der

er mange ting der spiller ind, når man har arbejde og går sammen i en klasse. De andre er

nogenlunde samme sted som dig selv, de vil også gerne være færdige, vil diskutere mere, hjælpe

hinanden. Så det har været klart forbedret – helt sikkert. Det er også godt, fordi man kommer fra

forskellige firmaer og på den måde får vi en bred snak. Og så gør folk sig umage.

14


Jeg er rigtig tilfreds med det jeg er i gang med, men har også været heldig med en kontaktlærer

og en mester, der har kunnet give mig nogle andre muligheder. Ellers havde jeg nok pakket sammen

og var blevet selvstændig på anden vis. Det bedste ved at være i ny mesterlære er, at du bliver taget

lidt mere seriøst. Det giver dig en følelse af at være glad.”

Mester

”Vi er i alt 15 mand på pladeværkstedet, heraf er 4 elever. Abdul er vores første pladesmed i ny

mesterlære. Vi kendte ikke til ordningen da Abdul startede første gang. Erfaringerne fra forløbet er

rigtig gode, så vi har allerede en mere i gang og endnu en på vej. Jeg er slet ikke i tvivl om at ny

mesterlære betyder, at vi kan fastholde de unge i uddannelse.

Abdul trives rigtig godt i lærlingegruppen. De unge mennesker har det godt sammen. Han lavede

den praktiske opgave – pladearbejde på en bil her på værkstedet, og vi bedømte den sammen med

kontaktlæreren og en faglærer, hvor vi så snakkede om de faglige elementer. Han dokumenterede

også arbejdet i en rapport. Det gik fint, han er dygtig og kan efterhånden lave opgaverne alene med

svenden som bagstøtte.

Når lærlingene returnerer fra skolen, snakker vi altid om hvordan det er gået, og så følger vi op

via den bestemte svend der er tilknyttet den enkelte lærling. For der er mange ting der skal læres, og

vi skal selv sikre at de er med hele tiden. Mesterlæreeleverne kommer nogen gange tilbage med

mindre opgaver, der skal løses i virksomheden mellem modulerne. Det er bl.a. for at kontaktlæren

kan følge med i at de kan tingene. Men det er fleksibelt og kan passes ind i arbejdet. Vi snakker

løbende med kontaktlæreren, og i forbindelse med Abduls godkendelse fik vi ændret opgaven, så

den både hang sammen med det vi havde på værkstedet i de dage, og med det han skulle opnå i

forhold til uddannelsesplanen.”

Et åbent værksted

”Hvis de unge søger læreplads her, kommer de altid ind som arbejdsdreng på værkstedet i 3 mdr.

før lærekontrakten skrives under. Er vi enige starter de så i lære. Nu har vi så opdaget at de 3

måneder også er gode til at se, om en lærling vil få en meget bedre uddannelse ved at være i ny

mesterlære. De obligatoriske 20 uger er alt for meget for mange af vores lærlinge. De vil typisk

gerne arbejde på værkstedet så hurtigt som muligt.

Vi tager folk ind når de kommer og spørger, hvis vi har brug for en. Vi gør ikke forskel, alle får

en chance. Jeg tror at problemet med vores nydanske er, at de er lette at skille ud. Selvfølgelig kan

nogen gå over stregen, men over en bred kam er de hverken værre eller bedre. De unge der søger vil

bare gerne arbejde med tingene. Danske som nydanske, og vi er fleksible.

Vi har en ordblind her der nu er blevet svend, og det går vældig godt. Det er bare nogle andre

ting, der skal sættes fokus på i oplæringen. På samme måde har nogen af vores unge brug for en

klar struktur og noget konsekvens. Vi kan snakke for meget, og hvis det ikke har en konsekvens, så

er der ikke respekt. Sådan har jeg selv haft det engang. Så jeg kan godt sætte mig ind i det.

De unge vokser, når de kommer ind og i gang. Det er generelt det rare ved at se de unge

mennesker, som ikke er faldet til i skolen, og så må vi tage det ansvar det er at gi’ dem en

håndstrækning. Hvis de ikke får en chance, så er der vel ikke noget at sige til at de laver

narrestreger.

Vi har ikke så mange krav på forhånd, de skal selvfølgelig møde til tiden mm., men det er vigtigt

for os, at de tager ansvar for det de laver, og det de bliver bedt om. Det handler dybest set om tillid.

Ellers skal vi jo kontrollere, og det er altså irriterende når vi har travlt, hvis der skal følges op hele

tiden.

15


Mester om samarbejdet med skolen

”Virksomheden får mere information – det har været utrolig rart. Og så er det godt at lærlingene er

mere herude i værkstedet, hvor jeg har bedre føling med hvad niveau de er på.

Vi har også langt bedre kontakt til skolen. Tidligere hørte vi kun noget ved fravær, nu er der

skabt en forbindelse allerede i det indledende arbejde med uddannelsesplanen. Med mesterlæren

kommer der også en fast kontaktlærer herud og snakker med lærlingen og os, både om det faglige

og hvordan det går i forhold til de mål vi i fællesskab har sat i uddannelsesplanen. Den kontaktlærer

bliver naturligt også den man henvender sig til på hovedforløbet, hvis man har behov for lige at

vende uddannelsen med nogen. Det er også kontaktlæreren, der har hjulpet Abdul i gang med den

afsluttende praktiske opgave.

Skole-virksomhedssamarbejdet er nok det bedste ved mesterlæren. Det sikkerhedsnet som

samarbejdet kan være for nogen, det har vi manglet tidligere. Med nogen elever oplever vi jo, at

slipper vi knægten så ryger han lige så stille over i en helt anden bane som måske slet ikke er ham,

og det er synd for sådan en knægt, der jo ellers godt ved, at han skal passe de ting og han er

fornuftig nok. Jeg vil da være ked af at se nogle af vores lærlinge ryge ud i alle de fristelser der er.

Selvfølgelig vil nogle vælge de nemme penge, men vi kan gi dem noget at stå op til med et liv, hvor

de ikke bare skal overleve men kan leve mere trygt med familie.”

16


4. Ny mesterlære – det passede lige til mig

Kasper på17 år vil være industritekniker. Det er arbejdet ved de computerstyrede maskiner, der

scorer højest. Han er allerede færdig med det første år, og har fået godkendt den praktiske opgave i

virksomheden. Der er stolthed i stemmen, når han fortæller om det. Det giver plus på selvværdet og

arbejdsidentiteten.

Der er sket meget for Kasper siden sidste sommer, hvor han sad og surfede på nettet: ”Jeg skulle

bare ikke i skole igen efter 9. klasse, så jeg ledte efter arbejde og så stod der noget om ny

mesterlære. Jeg kunne starte læretiden direkte i en virksomhed, og behøvede ikke at gå på skolen i

det første år. Det passede lige til mig, så kunne jeg både arbejde og ta’ en uddannelse samtidig. Jeg

snakkede med produktionschefen herude, der tog mig ind som arbejdsdreng i et par uger og så kom

jeg i lære efter sommerferien.

Jeg har fundet ud af, at uddannelsen ligner maskinmester meget. Både min far, bedstefar og

oldefar blev det. I 9 klasse var jeg i praktik på maskinmesterskolen, og det var utrolig spændende,

og senere vil jeg fortsætte der. Men havde jeg ikke fundet det med ny mesterlære så var jeg ikke

gået i lære. Så havde jeg arbejdet nogle år. Jeg har heller ikke savnet at gå på skole, stort set alle

mine kammerater arbejder i samme branche, så vi snakker sammen.”

Kasper havde mod på det. Alligevel kørte han sur efter et par måneder, mistede motivationen og

havde en træls periode med en del fravær. Ved en fælles indsats kom han på sporet igen. Man kan

høre, at han er begyndt at se nogle af sine erfaringer i et nyt lys og som en del af en læreproces. Det

er helt klart overvejelser, som han ikke gjorde sig for et år siden: ”Det har været nyt og jeg skulle

vænne mig til, at det er en virksomhed og ikke en skole. Først spurgte jeg f.eks. ret meget, hvordan

jeg skulle gøre. Så begyndte jeg at tænke mere over det selv. Men man skal heller ikke regne med at

kunne det hele selv. Det er også vigtigt at snakke om, hvordan tingene skal laves når man får en

opgave, så man lærer det rigtigt og lærer noget. Jeg er knyttet til en bestemt svend, og det er ok at

spørge – også mester og de andre. De er altid flinke til at hjælpe. Når jeg laver fejl fortæller de bare,

hvad det er jeg skal gøre i stedet for. Jeg tror man lærer mere her end hvis man tager grundforløbet

på skolen, fordi man skal tænke mere her.

Det har krævet noget af mig, som jeg ikke tror jeg var forberedt på. Der var også noget modgang

på et tidspunkt. Det har jeg lært meget af. Produktionschefen der ansatte mig rejste kort efter jeg

kom, så var der en midlertidig chef et par måneder indtil en ny kom til. Der var meget, der skulle på

plads i den tid, hvad der skulle ske og sådan noget. Så jeg synes det gik lidt i stå for mig, fordi der

hele tiden kom nye ind i det. Jeg synes bare at jeg lavede de samme ting, og blev meget negativ og

sådan. Nu prøver jeg at tackle det på en anden måde, og giver den måske en ekstra skalle, så det er

væk. Når man kører sur, så kan man godt bare tænke, at jeg gider ikke lige lave det der. Nu forsøger

jeg at tage tingene som de kommer og arbejder med det, der skal gøres. Hvis man ikke selv viser at

man gerne vil lære noget, så får man ikke den samme hjælp som jeg synes jeg får nu. Der er hele

tiden gode råd og hjælp, og jeg er rigtig glad ved faget og arbejdspladsen i dag.”

Mester

Kasper er den første mesterlærling virksomheden har, fortæller produktionschefen (mester), der

udover 5 lærlinge har 30 ansatte på værkstedet. Samlet har virksomheden ca.110 medarbejdere: ”

Mesterlære var nyt for mig, så jeg har haft stor glæde af samarbejdet med kontaktlæreren.

Uddannelsesplanen var lavet før jeg kom, og ifølge den skulle Kasper kun på teknisk skole for at få

arbejdsmiljø og bearbejdningsteknik. Den resterende faglige og praktiske oplæring har vi taget os af

17


i virksomheden. Han løser forskellige opgaver i produktionen, så vi sikrer at han får den

nødvendige faglige og praktiske erfaring til hovedforløbet. Udover at kunne håndtere de

computerstyrede maskiner og de teoretiske fag skal en industritekniker bl.a. lære at fræse, bore og

svejse i forskellige materialer, ja, og holde orden på sin arbejdsplads og vaske gulv - der sidder man

for resten på en maskine, så det plejer drengene gerne at ville”, Mester griner og ryster på hovedet.

Det trælse er ikke altid kun træls. Man kan selv være med til at gøre det sjovt.

”Kasper er hurtigt opfattende, hurtigt lærende og mister også hurtigt tålmodigheden, hvis han synes

det er kedeligt, især det manuelle”, Mester trækker igen på smilebåndet og fortsætter: ”Men han er

dygtig, så du kan sagtens lægge opgaver ud til ham og han laver dem, og er også god til at spørge

hvordan tingene skal laves. Han er kun 17 år, og det er et stort spring for sådan en knægt at starte et

lærlingeforløb og noget af et kulturchok i forhold til folkeskolen, hvis man har været lidt beskyttet.

Her er der krav om at møde til tiden og det er omklædt, er du syg så ringer du elle giver besked på

anden vis, ferie er efter reglerne osv. Reelt er mesterlæren jo en kombination af faglighed og

dannelse, hvor man både skal lære at stå til ansvar over for andre end sig selv og lære det fag man

har valgt. Og samtidig lære at forstå de grundlæggende principper i de regler der ligger på

arbejdsmarkedet.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Kontaktlæreren kigger forbi, med jævne mellemrum for at følge med. Han fortæller, hvornår

Kasper skal på skole og snakker med ham og mester om hvordan det går, og om uddannelsesplanen.

Det har været godt at have den kontakt til skolen, jeg tror også det er godt for elever at de ved der er

en kontakt mellem skole, virksomhed og mester.

Som supplement til den tegningslæsning virksomheden har påtaget sig, har kontaktlæreren

udleveret en materialemappe og nogle hjemmeopgaver, som Kasper har løst hen ad vejen. Resten

har Kasper lært ved at arbejde med de relevante tegninger og få dem forklaret undervejs i

processen. Han har en kontaktsvend, Nicki der er dygtig ved CNC maskinerne, og de har fået et

godt forhold med god faglig sparring. Jeg runder ham også flere gange, men har fuld tiltro til at

Nicki lærer ham tingene ordentligt.

Jeg kom noget hovedkulds ind i ny mesterlæreforholdet, og har ikke kendt vilkårene. Så for at

være sikker på, at Kasper lærte det han skulle ifølge uddannelsesmålene kiggede jeg nærmere på

indholdet i den elektroniske elevplan, som kontaktlæreren havde introduceret. Bagefter tog jeg

Kasper med og gik alle punkterne igennem sammen med ham: Hvad synes du selv om det her? Kan

du det eller kan du det ikke? Vi fik en god snak, men elevplanen er nu ikke lige en vi vil trække

frem ofte. Den er simpelthen skrevet i et sprog man ikke kan bruge i en virksomhed i dag. Vi er

ikke fattesvage, men skal den være et effektivt oversigtsværktøj i hverdagen omkring lærlingens

uddannelse, så skal det være klart og enkelt formuleret. Så samtalen med eleven om målene, den

tager vi på en anden måde næste gang.”

18


5. Hammerheldigt at mesterlæren kom

Patrick på 18 har taget hul på uddannelsen til salgsassistent. Den varer ca. 4 år. Købmanden har tre

elever i ny mesterlære, og tager tørnen som mester alvorligt. Han er ikke i tvivl om, at eleverne

bliver bedre af at starte i butikken: ” Hvis der kommer to ansøgere om 4 år, og den ene siger han har

været i mesterlære – så ved jeg godt hvem jeg vil ha! ”

Patrick ved godt, at mester brænder for mesterlæren - og er enig. Han var flaskedreng nogle år i

butikken, og blev den første der kom i ny mesterlære. Efter 9. klasse vidste han ikke præcist hvad

han ville, og tog en pause fra skolen. I den periode var han stort set i butikken altid, så til sidst

spurgte købmanden om han ikke hellere ville i lære. Det var lige tilbuddet.

Patrick kan slet ikke se sig selv i gymnasiet. Bare tanken om at sidde stille og lytte til en lærer i

flere timer, får ham til at grine: ”Det handler jo også om hvem man er. Jeg var ude at spise med 3

venner fra gymnasiet forleden. De brugte altså 20 minutter på at diskutere, hvornår man skulle sætte

en eller et foran et ord – det har jeg ikke tid til. Så vil jeg hellere få nogle kasser fra hånden. Det

handler jo ikke om, at vi ikke bruger hovedet her – og i øvrigt er der mange ting med økonomi og it

vi arbejder med som de ikke lærer på gymnasiet. Der er hele tiden spændende opgaver i butikken,

og for mig giver det rigtig meget at får mere ansvar her. Det er virkelig med til at anspore mig.”

Det er ikke kun ord. Patrick griber gerne de udfordringer, han møder, og har på sit første læreår

vundet en Danmarkskonkurrence i udstilling for elever. Checken lød på 10.000 kr. Dem bruger han

sammen med kollegaerne på et weekendophold i efteråret. Han har netop gennemført den praktiske

opgave over temaet: markedsføring af økologiske varer. Så der er flere ting at fejre. Mester spæder

15.000 til turen, og hele butikken glæder sig: ”Det har været ret godt at starte på mesterlæren. Jeg

var nok gået i lære på et eller andet tidspunkt, man vil jo ikke bare synke ned. Men helt klart så var

det hammerheldigt, at den kom da jeg skulle til at finde noget. Det her er et super sted

arbejdsmæssigt og også kollegerne. Ellers vælger man jo heller ikke at komme i lære her i 4 år. I

stedet for at være meget sammen med klassekammeraterne som på hg, så får man kollegaer.

Jeg har fået den meste oplæring i praksis. Det er da en klar fordel, at jeg ved, hvad læreren

snakker om på handelsskolen. F.eks. i salg og service, hvor det meste af det vi lærte var noget vi

havde arbejdet med. Mange af tingene kan man i forvejen, man får så tydeliggjort at man ved det og

hvorfor det virker. Så kan man tage det med tilbage og bruge det i butikken. Men de fortæller det

godt nok på en helt anden måde i forhold til, hvad vi gør i praksis så reelt lærer vi tingene på to

måder. En dag kontaktlæreren var herude skulle jeg besvare nogle faglige spørgsmål i et skema. Der

var et af dem, hvor jeg bare ikke forstod hvad hun mente. Så sagde mester det på en anden måde.

Nååå ok, det handlede om bruttoavance. Så regnede jeg det uden problemer.

Handelsskolen har været god til at skabe et godt undervisningsmiljø for os. Første dag blev vi

inviteret på kaffe, the og vand, og sad der og hyggede, mens de fortalte. Vi fik også invitation til

introfesten. Dem fra klassen ser jeg i fritiden. Det er ligesom en ekstra bonus. I aften skal vi ud og

spise som afslutning. Vi deles jo her, ikke alle tager de næste to år og nogle skal på andre fagskoler.

Jeg glæder mig til at komme på kædens fagskole i Grenå. Det er en rigtig fed uddannelse.”

Mester

”Fordelen ved mesterlæren er, at vi kender eleverne. Vi kan lave et tæt samspil med dem og give

dem noget med på vejen. Det er en anden måde at lære på, hvor de hele tiden kan se konsekvensen

af de ting de gør. Så er de allerede et skridt foran. Det er jo lidt sjovere at stå med det i hånden og

19


vide, at hvis du slår det i stykker, så kan du gå ind på skærmen og se at bruttoavancen påvirkes

negativt. Ligesom du kan se om priserne er i orden. Vi kan jo måle alle de konsekvenser i dag.

Salg og service hænger sammen, og når konkurrencen er hård så skal vi ned i de små detaljer.

Men de lærer af det - målet er jo nået, når de kan se at det betyder noget om der er rent her, orden

på, venlighed m.m. Vi prøver at engagerer dem hele tiden, ved at give dem ansvar og både stille

krav og rose dem på de rigtige steder. Jamen jeg tror på at vi kan give dem en god uddannelse. Det

er så min udfordring, men jeg er her jo alligevel hele dagen. Og det lykkes da. Patrick har lige

overtaget frosten her til første august, og har ligget på et indeks på 150 lige siden. Vi oplever altså,

at mesterlærereleverne går mere aktivt ind, spørger mere, tænker mere ”købmand” tidligt. Hvis de

bliver udfordret nok så tankerne kommer i sving, kan det jo være vi er så heldige at de vil blive her

efterfølgende.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Handelsskolens opdeling er rigtig god med en fast dag om ugen. Det giver struktur og er ikke for

meget. Jeg tror at der er mange fra erhvervslivet der ikke ved, hvor meget eleverne kan være i

praktikken, så man kan lære dem noget selv.

Skolen fortæller også, at eleverne kan meget, når de er i praktikken samtidig. Det virker! Som

kontaktlæreren siger. Det er sjovt at komme tæt på skolen, så ser man jo at nogle af tingene i

undervisningen ikke er fulgt helt med udviklingen i butikkerne, men man opdager selvfølgelig også

nye ting man selv kan bruge.

Kontaktlæreren kommer gerne hver 3 måned – og hun er altid på pletten hvis vi ringer

indimellem. Det er helt klart en fordel, at man har hende tæt på. Er der ting vi er i tvivl om – så er

det hende vi ringer til. Hun har opgaver med så vi begge to kan tjekke og følge med i om Patrick har

nået uddannelsesplanens mål. Da den praktiske prøve skulle bedømmes var de to herude. Det er jo

en stor dag. ”

Flere i mesterlære

Købmanden to yngste mesterlæreelever Patrick og Matthias vil være salgsassistenter, mens

voksenlærlingen Frank er i gang med butiksmedhjælperuddannelsen. Det er nogle dygtige drenge

og de passer deres ting, siger mester stolt: ”De har alle arbejdet i butikken tidligere, og så opdager

man hurtigt, at de er interesserede og gider være med. Jamen jeg har slet ikke været i tvivl. De

opfylder simpelthen alle vores forventninger.”

Matthias, der er 16 år har lige skrevet kontrakten under. Han havde et tilbud om en lærerplads som

tømrer, men brændte ikke for det på samme måde, og valgte at starte i mesterlære hos købmanden.

Matthias er ikke god til at sidde stille for længe, så der skulle ske noget andet end skolen. Derfor er

mesterlæren god. De andre griner indforstået: ”Han er nu heller ikke vild med at sidde ved kassen

fredag aften - den bliver hurtig laaang.”

Frank, har været i gang knap halvandet år hos købmanden. Uddannelsen tager i alt 2 år, når man

starter hos mester. Frank er ordblind, og har prøvet flere ting, men har mistet modet hver gang.

Modellen i ny mesterlære med 1 dag om ugen på handelsskolen og resten i butikken ligger godt for

ham. Han har troen på, at det lykkes, og han trives i arbejdet.

Købmanden er glad for mesterlæren og tænker strategisk både i egen uddannelse for at blive en

bedre leder og fremadrettet for at sikre nye elever: ”Jeg har en flaskedreng nu, og hvis vi passer på

ham, så har vi måske en ny lærling når Patrick er færdig. Det vi kan gøre, er at sørger for, at han

20


synes her er rart at være, at han ikke er bange for at gøre noget galt, når han er her. De skal jo alle

sammen prøve at vælte med 10 kasser øl, men hallo – vi skal jo videre.”

21


6. Det her giver mening

Rasmus er en glad veltrimmet fyr med en rolig udstråling. Tillidsvækkende, er måske det rette ord

og god til at snakke med folk. Det er kompetencer, der er brug for i det fag, han har valgt. Han vil

være maler, og med lærepladsen har han fundet et arbejde, der giver mening for ham.

Men også lærlinge har fyraften, og Rasmus har lagt værktøjet til side for i dag. Før han går, har

han lovet at fortælle om at være i mesterlære, og han begynder med det der fylder mest lige nu,

nemlig den praktiske opgave, der just er bestået: ” Opgaven lød på istandsættelse af ”en stue”, og

foregik på skolen. Den var bygget sammen af en praktisk del, hvor vi udførte arbejdet og en

teoretisk del, hvor vi fik spørgsmål til opgaven. Jeg synes det er sjovt, at arbejde med alle elementer

i samme proces, afdampe, udbedre, spartle, tapetsere, behandle træværk, male m.m., og det gik

godt.”

Der stod ikke lange notater på fremtidsplanen efter 10. klasse. Heller ikke om at blive maler. For

Rasmus var som mange andre unge i tvivl om, hvad han ville: ”Det skulle ikke være gymnasiet,

det ville ha' været spildt for mig. Mine karakterer holdt ikke til det. Det med at sidde ned for længe

er heller ikke mig. Jeg skal lave noget. En erhvervsuddannelse lød derfor som en god ide, og først

ville jeg være glarmester. Det var alligevel ikke lige det. Så snakkede jeg med vejlederen, for

tømreruddannelsen var også spændende. Efter en periode på grundforløbet måtte jeg sige fra. Jeg

kunne bare ikke lære at læse tegningerne. Det er da ærgerligt at give op, men det var bare sådan.”

Det lyder nu ikke, som om Rasmus er den, der bare giver op – og det gjorde han heller ikke

dengang. Han tog fat igen, besluttede at næste udfordring var malerfaget, startede sin bil og fandt en

læreplads. Her foreslog de ham at gå i ny mesterlære. Det var bare et lykketræf, siger han.

Rasmus har en vilje og optimisme, mange kan lære af. Hans udfordring er et usynligt handicap

fra en tidlig skade, der påvirker hans koncentration. Det betyder noget for måden, han lærer og

organiserer indtryk på, og derfor støder han ind i problemer med f.eks. tegningslæsning. Til

gengæld kan han en del andet. Han kan bl.a. acceptere uden at resignere. Deri ligger en stor

drivkraft. I mesterlæren har han opdaget, hvordan han lærer bedst – og kender nu sin læringsstil. Og

så er han godt på vej til at blive udlært maler.

Rasmus gik i lære d. 1. juni 2007. Uddannelsesplanen blev lavet i samarbejde med den tekniske

skole, hvor Rasmus tidligere har gået, og derfor gerne ville fortsætte på. Han fik merit på baggrund

af sine papirer. Mester påtog sig undervisning i materialelære og de resterende fag tog skolen sig af:

”Jeg startede på skolen i januar 08 og fulgte lektionerne på malerfaget. Det var et hold på

grundforløbet, der varer 10 uger, og jeg var der 1-2 dage om ugen og så 14 dage til sidst optil

opgaven. Det var ikke det hele jeg skulle følge, så det var lidt forskelligt med 3 timer en dag og 4

den næste - det lærer man ikke folk at kende af, men alligevel blev der bygget en kontakt op med

nogle, og det er jeg egentlig imponeret over. Det var superdejligt at gå på samme skole som

tidligere, og jeg synes lærerne var gode til at følge op. Jeg har ikke haft kontakt med skolen siden -

men det har været godt at ha' i baghovedet, og vi har altid snakket på skolen, når jeg har været der.

I starten arbejdede jeg meget hjemme med lektierne, fordi jeg var i tvivl, om der alligevel kom til

at mangle noget. Jeg tænkte meget på, hvordan det gik, og om jeg kunne nå at lære det jeg skulle.

De andre havde så meget tid i skolen til det hele. På den anden side prøvede jeg meget mere end

dem. Da jeg startede på skolen kunne jeg både male store vægge, fuge, lakere osv., det kunne de

slet ikke. Desuden fik jeg undervisning hjemme i firmaet, hvor vi f.eks. lærte at lave maling og

farver helt fra bunden. Vi var flere lærlinge, og mestrene underviste os sammen en dag om ugen. Så

jeg var faktisk foran. Efterhånden opdagede jeg at alt det jeg lærte, når jeg var på arbejde gjorde

22


teorien i skolen meget lettere. Det blev nemmere at holde fast i for mig, fordi jeg kunne se tingene

for mig.

Undervisningen i firmaet gav mig en helt anden måde at lære på, fordi vi sad i en lille gruppe

med 4 lærlinge og de 2 mestre. Det blev meget mere koncentreret end hvis man sidder på skolen.

Her var der tid til at lave tingene og prøve noget af. Mestrene var med i det, og der var svar på

spørgsmål hele tiden. Det er godt nok hårdt at være på arbejde og skole på skift, men man får meget

ud af at komme ud i arbejdet med det sammen. Og jeg er nået meget længere fagligt end jeg gjorde

på tømreruddannelsen, så jeg er superglad. Det har ikke skræmt mig. Jeg kører helt igennem til slut.

Det er sjovt at få bygget noget op og få et færdigt resultat, og man har kontakt med mange, folk man

møder, kollegaer, kunder, andre fag. Bredden er stor.”

Mester

Mester er medejer af malerfirmaet, der har 35 ansatte og 5 lærlinge. Firmaet indgår i et samarbejde

med 3 andre firmaer: ” Vi var to firmaer i gruppen der etablerede ny mesterlære samtidig. Vi lavede

derfor et uddannelsesteam, hvor vi to mestre i fællesskab underviste vores mesterlæreelever. Det

var også et forsøg! Vi startede med at samle lærlingene en dag om ugen, men vi fandt hurtigt ud af

at det var for meget for dem. 80 % skulle være læring i praksis og resten teori, så det blev 4 timers

direkte undervisning om ugen.

Vi har været idealistiske på dette område, sat timer af, og kigget lidt på, hvad vi synes de unge

mangler når de kommer til os fra skolen. Det har vi så prøvet at give dem på en anden måde, f.eks.

ved en fælles rundtur i København, hvor vi har set på bygninger, museer osv. og snakket om

stilarter, former og farver. Vi har lært dem at blande maling selv, og undersøge hvad der gør

malingen flydende, hvad der er limen i malingen, pigmenter – alle de ting. Der blev også brugt tid

på at pakke biler. Det er noget af det vigtigste for en malersvend at kunne: Vi skal 30 km ud og lave

et loft og en væg, hvad skal vi have med? Det er for dyrt at køre frem og tilbage - hvem skal betale?

I hvert fald ikke kunden!

Arbejde i dag er jo ikke kun arbejdet, og vi vil gerne være med til at sætte præg på det vores

elever lærer, og vise den enkelte elev hvad vi synes er vigtigt. Det kræver at man selv vurderer,

hvor man vil hen med lærlingen, og hvad man gerne vil lære dem ud over det at være faglig. Tænk,

hvis vi kan stimuleret lysten til at lære på længere sigt – gennem livet. Vi har sågar spillet

forskellige musikgenrer, og snakket med drengene om hvad man kan li’, hvad musik der gør en glad

eller ked af det, hvad vi synes er smukt eller grimt. Der er jo en anden måde at diskutere

påvirkninger, smag og stemninger. Det krævede noget af dem at fastholde interessen. Det er måske

langhåret …. men det var ikke dårligt”.

Mester ler ved tanken. ”Skal vi sikre uddannelsesniveauet og kvaliteten i fremtiden, kræver det en

større indsats fra flere sider. Vi tror på, at den lærlingeuddannelse de kan få hos os små

håndværksmestre er bredere og bedre end den, de får hos store firmaer. Men udviklingen i hele

branchen viser, at vi får større og større firmaer, med små mestre som underentreprenører. Og de

små underentreprenører tager sjældent lærlinge. Derfor må de store firmaer træde i karakter og

påtage sig et større ansvar både for at uddanne nok lærlinge og for at sikre at lærlingene også bliver

dygtige, hele svende, fagligt og personligt - altså kombinere faglighed og dannelse.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Efter at have underskrevet kontrakten med Rasmus, blev vi indkaldt til møde på teknisk skole. Det

handlede om uddannelsesplanen. På daværende tidspunkt var vi lidt usikre på, hvordan det skulle

23


gribes an. Hvor meget skulle vi binde an med, hvad indebar det reelt? Det endte med at skolen tog

sig af stil, form og farve og de boglige fag. Nu ved vi, hvad den afsluttende prøve indebærer, så i

dag ville vi tage det hele. Det var mit indtryk at skolen på det tidspunkt var ligeså famlende over for

ny mesterlære som os, men de ville gerne være med, også fordi det var godt for Rasmus, og de

gjorde meget for at passe det ind.

Hver 3. elev på malerne forsvinder, og jeg synes mesterlæren er et godt tilbud for de skoletrætte.

Alligevel gøres der ikke meget for at få flere mestre med – f.eks. gennem information. Udbredelsen

af mesterlæren påvirkes nu en gang af viden. Hvor mange mestre kender overhovedet til det her?

Jeg ved godt at en del skoler ikke er glade for mesterlæren, og fagforeningerne heller ikke. Ingen

af dem har tilsyneladende særlig stor tiltro til, at malermestre kan lære deres elever det rigtige. Vi

taler om det første år i en længere uddannelse, og om en udvikling der prioriterer skolevirksomhedssamarbejdet

højt. Hvor er vi henne! Ny mesterlære er en udvikling, og en mulighed for

at fastholde flere elever på hovedforløb, ved at de er tættere på arbejdspladsen og en ansvarlig

mester det første år.”

24


7. En fed fornemmelse

Det er 1. maj og det regner tæt, så kimer telefonen, der holder en spritny lastbil med startproblemer

inde på Vesterbrogade. Det autoriserede værksted vil ha' den bugseret ind, men det har kunden ikke

tid til. Så kører Ronnie af sted, måske er det noget helt enkelt - den er jo ny. Han prøver lidt

forskelligt ud fra sin erfaring, og er hurtigt li’så våd som de vandpytter han ligger i, men starteren

reagerer ikke. Knægten holder hovedet koldt og kontakter garantiværkstedet. De afviser stadig, at

det kan ordnes på stedet, så han ringer hjem til os, beskriver, hvordan den ter sig og får lidt

muligheder. Der går et kvarter, så har vi ham i røret – problemet er klaret. Han kan godt nok vrides

da han kommer hjem, og vi har hænderne oppe: der kan du bare se. Ja, det var vist en fed

succesfornemmelse.

Ronnie er lige rundet 18 år, og kom i ny mesterlære i begyndelsen af 2007. Målet er at blive

lastbilmekaniker, og han er på hovedforløbet nu. Det ligger for ham. Han kan godt lide arbejdet, og

de udfordringer der er. Og han er god til det, siger mesterholdet, der udgøres af far og søn. Det er

sønnen, der er ejer og fortæller bag historien fra 1. maj. Men de deles om mesteropgaven som om

andre opgaver. Firmaet har 8 ansatte og 2 lærlinge.

Ronnie har et anstrengt forhold til skoler. Han droppede eksamen efter 9. klasse, og var en kort tur

omkring grundforløbet på transportuddannelsen: ”Det gik ikke. Det var slet ikke noget for mig at

sidde stille. Jeg var bare så skoletræt og synes lærerne var dårlige i folkeskolen, og de seks uger på

teknisk skole gjorde det ikke bedre. Så tog jeg job som arbejdsdreng et års tid, men ville gerne i

lære og forsøgte også nogle steder. Det var min gamle kontaktlærer på teknisk skole der foreslog

mig at gå i ny mesterlære her. Jeg tror slet ikke jeg havde forsøgt at tage en uddannelse igen, hvis

tilbuddet om ny mesterlære ikke var der, men det er et rigtig godt sted at være. Vi er næsten som i

en familie.

Vi har mange forskellige opgaver på værkstedet, så jeg kommer meget rundt i problemerne. Vi

er ude ved kunderne, hvis det er nødvendigt. Mester og svendene er gode, og det tror jeg er vigtigt

når det er mesterlære. Hvis man er god kan man lære fra sig og snakke om tingene i stedet for at

holde det for sig selv. Vi får meget at vide og lærer meget her. Mange steder får man heller ikke så

mange muligheder, som vi gør her. De fleste gange prøver jeg mig frem, og er jeg i tvivl så går jeg

ind og spørger. Det skal man turde – og det hænger sammen med den gode svend og mester, at man

tør gøre det.

Kontaktlæreren kommer ind imellem. Den praktiske opgave var en fin reparation at lave, den

kom rundt om det jeg skulle kunne, og så var det mentor og kontaktlæreren der var ude på

værkstedet, da den skulle godkendes.”

På skolen indførte man en mentorordning forrige år, og kontaktlæreren foreslog Ronnie at bruge

muligheden, da han startede i ny mesterlære. Det kunne måske give en bedre oplevelse af

skoleforløbet denne gang. En mentor er god at vende tingene med både fagligt om opgaverne, hvis

man synes det går lidt skævt, eller hvis man bare trænger til lidt opladning m.m.

Ronnie selv, mentor, kontaktlærer, mester – eller kombinationen af dem alle - har gjort en

forskel, der kan mærkes. Ronnie ser mere positivt på undervisning end han har gjort i mange år: ”

Vi var tidligere samlet på et mesterlærehold - en 12-14 stykker. Det er godt for så har man et

fællesskab og samme vilkår. Der var noget at snakke om fagligt. Nu er jeg på 1. hovedforløb, hvor

vi på samme måde er fælles, fordi vi alle sammen har arbejde. Skoleforløbet var heldigvis også

skruet fint sammen denne gang, det var kort og mere afvekslende, undervisningen og formen ok.

Jeg har det helt fint med det."

25


Mesterholdet

Firmaet har i forvejen en 3. års lærling, mens Ronnie er deres første i ny mesterlære: ”Ronnie

arbejdede hos en af vores kunder som ikke tager lærlinge, og de spurgte så os. Drengen havde jo

søgt flere lærepladser, men mange værksteder vil kun have lærlinge ind hvis de har skoleforløbet, så

det var afslag på afslag. Vi kunne se at der var potentiale i ham. Han kendte fagsproget og havde

håndelaget – han vidste hvordan en skruetrækker skal vende. Da vi ringede til vores kontakt på

teknisk skole for at få styr på mulighederne, fortalte han om den nye mesterlære. Det syntes Ronnie

og hans forældre var en god ide, så vi fik lavet en uddannelsesplan og drengen fik merit for det han

havde lært tidligere på teknisk skole, bl.a. køretøjets opbygning og vedligeholdelse.

Det meste af oplæringen er foregået i firmaet, og Ronnie har kun været inde på kurser i § fag

som miljø og førstehjælp og lidt ekstrafag i dansk. I værkstedet giver vi lærlingene hele opgaven og

kontrollerer bagefter. Det hænder da, at tingen skal laves om nogle gange, men så har de lært det. På

den måde øver de sig samtidig i at strukturere deres arbejde, og planlægge, hvordan opgaven skal

gribes an. De arbejder meget selvstændigt, men får da en del forklaringer undervejs. Det vigtigste er

at finde balancen mellem, hvor det er for svært og for let. Udfordringerne skal være tilpas.”

Ronnies udfordring er, at han hurtigt taber tålmodigheden med opgaver, der kræver planlægning.

Føler han sig presset, mister han overblikket og opgiver. Men han er god til at melde klart ud "– ja

vi kan da hører det", fortæller de to mestre lunt: ” så får han et par råd om hvordan det kan gribes an

og kommer hurtigt på sporet igen. Han lærer det jo ikke ved, at vi løser problemerne, men vi får

heller ikke noget ud af at rende og skælde hinanden ud. Vi har altid haft lærlinge her, og vil gerne

køre ny mesterlære igen. De unge er forskellige, og der er forskellige udfordringer når de kommer.

Der er stor forskel på forudsætninger, om man kommer lige fra folkeskolen, hvad mor og fars job

er, ens eget fritidsjob, kulturen - det hele smitter af. Det er jo en rigdom i sig selv. Ronnie kunne

meget da han kom, men ikke alle har de store forudsætninger som lastbilsmekaniker, og skal måske

følges tættere som mesterlærling. Men er det det de drømmer om, så er det godt, og så vil vi gerne

støtte op.”

Mesterholdet om samarbejdet med skolen

” Vi har udlært små 20 lærlinge her, og kender både skolen og kontaktlæreren godt, og det er rart

med det tættere samarbejde, ikke mindst for lærlingen. Det betyder også at vi selv ringer, hvis der er

noget. Det smitter jo af på sådan en ung knægt, når der er en god dialog mellem os.

Kontaktlæreren har fulgt meget op på sagen, laver planer for hvad Ronnie skal på skolen. Noget

af det løse undervisning Ronnie skulle have det første år, f.eks. noget ekstra dansk, har ligget lidt

skævt i forhold til arbejdet. Det kræver lidt mere koordinering med de små afbræk, og vi glemmer

det indimellem. Så ringer de, og da skolen ligger 5 minutter fra firmaet sker der ikke så meget ved

det.”

26


8. Jeg ved meget om det jeg laver

Solen står højt, men efteråret banker på, så vi sidder indendørs. Ida, der har 2 år tilbage af sin

læretid som kok, serverer undtagelsesvist bestillingen - kaffe og dagens kage. Det viser sig at være

en velafbalanceret mørk chokolademousse på nøddebund. Vi taler om hendes læreplads, og jeg

gemmer fristelsen til bagefter. Det kræver lidt selvkontrol, så den flyttes ud af syne, mens Ida

fortæller.

”Da skolen var slut, vidste jeg overhovedet ikke hvad jeg ville, så jeg har rejst og bagefter arbejdet

forskellige steder. Jeg var 23 år og det var tilfældigt, at jeg opdagede kokkefaget. Interessen var der

så jeg ringede til vejlederen på teknisk skole for at finde ud af hvornår de startede hold, og hvordan

jeg ellers skulle forholde mig. Da han hørte jeg havde en læreplads på hånden, foreslog han mig at

starte i ny mesterlære. Det var nyt, men jeg tænkte – fint, det gør jeg. Køkkenet synes også at ideen

var god, så jeg startede i juli 2006, og nyder det rigtig meget. Vi er 11 i køkkenet og 5 elever, 2 er i

ny mesterlære. Køkkenet er meget stille og roligt. Jeg passer utroligt godt ind, og vi har det rigtig

godt og skægt. Der er aldrig nogen der råber eller smider med ting eller skælder ud. Det kollegiale

fællesskab gør, at man tør spørge, også selvom vi har travlt og det kan brænde på - for stemningen

er god.

Man skal ville det, og det finder man hurtigt ud af. Jeg var da ved at smide det væk nogle gange i

starten, og kan stadigvæk have sådan en dag – men ikke mere end man oplever andre steder. Det der

gør, at man holder fast er arbejdsglæden, stemningen her, at vi har respekt for hinanden. Og så de

mange varierede opgaver. Vi har mange forskellige gæster, konferencer, frokostbuffet, a la carte

m.m., og kommer hele vejen rundt.”

Sammen med skolen og mester, fik Ida lavet sin uddannelsesplan, og kompetenceafklaringen var

hurtigt overstået: ” Jeg har både handelsskolen og en HF, så det første år var jeg kun på skolen i 7

dage for at tage hygiejnebevis. Det lyder nemt, men alligevel ikke. På kurset mødte jeg eleverne på

grundforløbet, og de havde notater, havde læst meget og hørt en masse fra lærerne. De fik også

lektier for hver dag – og det var jo ikke lige måden vi gjorde det på her. Jeg blev pludselig temmelig

bekymret for, om det nu var godt nok det jeg lærte. Om jeg kunne det, jeg skulle inden 1.

hovedforløb. Kontaktlæren har været her nogle gange – det var egentlig ret fint, for jeg snakkede

også med ham om noget af det, jeg var usikker på. Til den praktiske opgave havde han en faglærer

med. Jeg lavede fiskefrikadeller og stjerneskud til dem, og forklarede principperne bag

tilberedningen og sammensætningen m.m. Jeg troede det var meget værre.

Min usikkerhed forsvandt hurtigt på 1.hovedforløb. Folk havde glemt deres noter, og jeg havde

prøvet mere i faget end dem. Jamen jeg fandt ud af, at jeg var nået meget længere end de fleste, og

ydermere kunne forklare det jeg gjorde: JEG VED MEGET om det jeg laver. Det var en god

fornemmelse. Jeg opdagede også, at det var rigtig let at får teorien til at hænge sammen med det

praktiske.

Jeg havde været i lære halvandet år før jeg kom på 1. hovedforløb, og det synes jeg var lang tid,

bl.a. fordi jeg var usikker på det jeg vidste. Vi snakker om tingene her, men selvfølgelig ikke som

på skolen. Jeg kan godt lide at få bygget teori og viden på, så det hænger endnu mere sammen. Jeg

har heller aldrig været skoletræt, og måske er det også derfor. Måske kunne man i mesterlæren

vurderes til at komme ind på 1. hovedforløb tidligere, hvis man var god nok. Derfor behøver

læretiden ikke at blive kortere.

27


I mesterlæren er det vigtigt at lærepladsen ved hvad vi skal lære, så vi får det lært. For eleverne

gælder det samme. Vi skal også sige til, hvis vi synes der mangler noget. Det gør jeg selv meget ud

af, og jeg kan rigtig mange ting - men der er hele tiden noget jeg kan lære. Ved at vi snakker godt

sammen om tingene sikrer vi, at jeg får vist eller prøvet det hele.

Mester

Køkkenchefen har 2 elever i ny mesterlære. Ida var den første. Mester er henrykt: ” For

virksomhederne er ny mesterlære rigtig god. Det er super fedt at den er kommet igen, og helt klart

noget vi vil gøre fremover. Vi får nogle mere engagerede elever, og de er mere fokuserede. I ny

mesterlære er du på arbejdspladsen fra dag et og får erfaringerne. Det betyder virkelig noget at de

tidligt oplever, hvad det er at være i lære og arbejde i et køkken unde pres. Skolerne er jo ikke

meget for, at der sker noget efter kl. 16.00. Det er bare en forkert verden at vise de unge. Ingen

weekender og ingen aftener - og så kommer de ud på arbejdspladsen 20 uger efter – ja eller flere -

og får et chok. Du skal ud og mærke pulsen, prøve om du kan klare mosten. Det er jo en stressfaktor

at være i den her branche.

I mesterlæren får du hurtigt skilt eleverne ad. De uafklarede vil hurtigere vælge til eller fra, men

der er også nogle der ikke egner sig til faget, og det får du set med det samme. Jeg har lige haft en,

der har været igennem grundforløbet, og var startet her. Men motivationen blev efterhånden lille for

at komme. Vi snakkede så lidt for at finde ud af hvad det handlede om, og måske var det slet ikke

det hun brændte for. Der skal være en oprigtig interesse for faget. Det er den eneste vej frem. Hun

siger i hvert fald fra nu. Det ku’ ha været taget meget tidligere.

Noget af det der virker i virksomheden er, at du har nogle helt klare mål og retningslinjer i

elevens uddannelsesplan, det er rigtig godt. Vi arbejder halvårligt frem sammen med eleverne, hvor

vi printer uddannelsesplanen ud fra Elevplan, og så snakker vi om, hvad det er de skal kunne på

dette stadie – det gør vi hele vejen igennem også på hovedforløbet. Vi snakker måske ikke så meget

i det daglige som vi burde, men da vi laver alt fra grunden så lærer de det også derfra. Det er ikke

bare på bog – vi laver det selv. Og de må altid spørge. Ligesom vi har en klar aftale om, at de selv

opsøger det de mangler. Fortæller os, hvis vi overser noget.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Ida var vores - men vist også skolens - første elev i ny mesterlære. Vi havde møde om

uddannelsesplanen, og kontaktlæreren er kommet her nogle enkelte gange for at se hvordan det går.

Skolen kalder ind når der er noget eleverne skal, og vi skal gerne have en plan i god tid, så det ikke

kommer ind ad døren med meget kort varsel. Det skal jo også passe ind i vores planer.

Jeg synes, det er svært at diskutere ansvarsfordelingen i forhold til uddannelsesplanen. Det har

jeg følt ved begge elever. Begge samtaler har været ok, men jeg er bare ikke helt tryg fordi jeg

ikke altid ved hvad der forventes. En ting er de fag de skal have på grundforløbet, men vi ved jo

ikke noget om hvilket niveau de skal kunne det på, eller hvad det betyder helt konkret. Det må de

gerne være mere åbne om. Når eleverne har HF eller studentereksamen – det har mine to - så er der

mange af fagene de har færdiggjort, og derfor ikke skal have igen, som f.eks. dansk. Nu er Ida et

ualmindeligt pragteksemplar, der er meget ihærdig. Hvis det ikke havde været for hende der selv

stillede spørgsmål, så kunne jeg da godt ryge i og bare slå til eller affærdige. Mit råd til andre

virksomheder er, at man skal være skarp i den dialog og sætte sig ind i det, så man ved, hvad der

forventes. Det er mindre end man tror, når man sidder der.

28


9. Erfaringer gav fællesskab i klassen

Dan er 18 år, tømmerlærling og i ny mesterlære. Han bor sammen med kæresten i en lille lejlighed,

og drømmer om at købe et gammelt hus, når han er færdig. Det vil han sætte i stand og sælge. På

den måde bliver der forhåbentlig råd til et nyt. Han nikker og smiler skævt, når han taler om sine

fremtidsplaner. For sådan har det ikke altid været.

I en lang periode var han lidt på kant med det hele. Der var problemer både hjemme og i skolen,

hvor han var ukoncentreret, rastløs og blev væk fra undervisningen i lange perioder. Han kom ind

på et skoleforløb, hvor de vekslede mellem undervisning og praktik i forskellige virksomheder. Det

blev indgangen til en ny start, da Dan opdagede, hvor spændende og udfordrende håndværkerens

arbejdsdag er: ” Efterhånden fandt jeg ud af, at det var tømrer jeg ville være. Så fik jeg arbejde her,

først som arbejdsdreng og senere et tilbud om læreplads. Jeg vidste ikke hvad ny mesterlære var, og

hvad jeg gik ind til. Kun at der var mindre skolegang så jeg slap for de obligatoriske 20 uger. Det

var jeg kørt sur i, og var sikkert stoppet. Nu har jeg været inde på teknisk skole i 8 uger, og det var

nok, selvom det også var fint at komme på skolen. Mest fordi det var helt nyt og spændende – og så

er det ren hygge. Det at man allerede havde nogle erfaringer med fra sit arbejde, gav hurtigt et

fællesskab i klassen - vi var stort set på samme niveau. Godt nok havde nogle været arbejdsmænd i

længere tid og kunne mere, men f.eks. skulle alle bare lære at tegne.”

Dan har ikke fortrudt, at han greb chancen da mester gav ham den: ” Jeg fortsætter – ny mesterlære

har fungeret godt for mig, og hovedforløbet skal bare gennemføres. Her lærer vi noget, vi aldrig kan

få på skolen. Jeg kan godt li at arbejde med tingene rigtigt ude på pladserne. Jeg arbejder meget

sammen med svendene og med mester ind imellem. Det er rart når man kan ha en god hyggelig

samtale undervejs, så man ikke kører død i det. Mesters krav er, at jeg skal møde op og vise

interesse og gøre mig umage. Man lærer meget ved at gå herude på pladsen. Vi prøver mange

forskellige ting, arbejder sammen og vænner sig til de forskellige værktøjer og måder at gøre

tingene på. Man skal kunne være kammerater med dem, man er sammen med – ikke nødvendigvis

efter arbejdet – men i dagligdagen, så man kan spørge om tingene. Det er vigtigt. Det er også vigtigt

at det er nogle svende der vil det, ellers kører man død og bliver træt af det.

Jeg fik godkendt den praktiske opgave, det var en lysning jeg lavede på byggepladsen. Det

praktiske skulle så suppleres med arbejdstegninger og beregning af materialer og forbrug. Jeg gik

og øvede mig lidt på tegning derhjemme– prøvede lidt. Det er skolen, der har lært os at tegne, det

gør vi ikke her, dem får vi fra konstruktøren eller arkitekten. Vi skal bare kunne læse dem.

Kontaktlæreren var også på skolen, og så har han været her for at høre, hvordan det går. Det er fint

nok, fordi han er en god lærer, sådan en gammel rigtig svend der ved hvad han taler om.”

Mester

Lærepladsen er en lille tømmervirksomhed med mester, 3 svende og en lærling. Mester har både

forventninger og krav til sin lærling, men bestemt også til sig selv som oplærer: ” Alle unge

mennesker skal have en chance for at kunne vise, hvem de er. Det har jeg selv fået engang, og det

glemmer jeg aldrig. Dan var her en tid som arbejdsmand, hvor jeg kunne se, at håndelaget var i

orden, og som lille virksomhed, kan vi give ham nogle rammer og udfordringer han har brug for og

trives i. Som mester har man også en mentorrolle. Det valgte jeg bevidst.

Dan får lov til at prøve det hele i takt med det han viser, at han kan og ved. Det er ikke nok, at

han kan sætte gipsplader op, han skal også kunne lave karmen, sætte døren i, rejse spærene, lave

forskellige lysninger, lægge tagsten m.m. Faget skal læres hele vejen rundt - og fra bunden, det er

29


mit kvalitetskrav. Jeg vil kunne stå inde for det han kan, når han er udlært. Så ved jeg hvad kunden

får. Jeg ved hvad han kan og ikke kan.

Som mester har jeg et stort ansvar, og skal selvfølgelig tænke på hvad de kan lave. Vi løser

opgaver både for private og for andre virksomheder, og det er en fordel som lærling, fordi man kan

lære så meget forskelligt her. Når vi er så små, kan der være perioder hvor det kan være svært at

have spændende opgaver nok, hvis de ikke kan ret meget. Derfor skal de også hurtigt i gang, så de

kan flere forskellige ting. Selvfølgelig kan du ikke altid sætte en lærling til store opgaver der f.eks.

kræver meget præcision. Vi begynder i det realistiske, men de skal gøre sig umage på det niveau de

er. Ligesom de skal vide, at der er oprydning, trivielle rutineopgaver og hjælp til svendene. Det

lærer de også noget af – også noget andet end det rent faglige. Grundlæggende er det godt for en

lærling at få forskellige opgaver, der udfordrer ham. Dan kan altid spørge svendene, og så hjælper

de til.”

Læretiden er også en socialisering mener mester, og samarbejdet med svendene betyder meget for

det lærlingen kan lære. Har du en god tone med dem, lytter til, hvad de siger og forstår at begå dig

ordentligt i teamet, så får du meget mere end den nødvendige hjælp – du bliver en del af

fællesskabet: ”Skal vi små håndværkere overleve i branchen, er det nødvendigt, at alle i firmaet

føler et fælles ansvar overfor den opgave kunden har bestilt, og forstår vigtigheden af, at man

arbejder i et fælles team. At vi respekterer aftaler, de andres indsats, taler ordentligt til hinanden,

møder til tiden osv. Der skal simpelthen være styr på kundeforhold og kollegaforhold. Indstillingen

skal være der. Det skal vi jo også lære vores lærlinge, for det har de ikke altid med sig.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Vi har haft et fint samarbejde med kontaktlæreren, der også ringer, hvis Dan ikke dukker op.

Omkring den praktiske opgave snakkede vi sammen, så vi kunne finde noget der passede med det

arbejde vi havde – det blev en lysning. Kontaktlæreren kigger også forbi på de steder vi er, og

snakker med Dan og mig eller svendene. Det er mit indtryk at Dan har det fint med ham.

Vi lavede uddannelsesplanen i fællesskab. Skolen tilbyder et grundlæggende skoleforløb som vi

valgte. Det er fag som: tegning, dokumentation, arbejdsmiljø/sikkerhed, førstehjælp og brand,

stilladshåndtering, og evt. matematik efter niveau. Resten har vi selv stået for. I dag kan jeg se, at

jeg skulle ha’ haft mere viden om, hvad det er de skal kunne så Dan ikke havde brugt hele 8 uger på

skolen. Dengang virkede det uoverskueligt, om vi kunne nå niveauet. I forhold til tegning ville jeg i

dag tage tegninger fra tidligere byggeri, lade ham arbejde med dem og lave nogle

beregningsopgave. Det er sådan noget, de kan sidde med ind imellem. Vi tegner aldrig det gør

arkitekterne. I dag er det så udførligt at du læser det uden problemer, men det er selvfølgelig ok at

kunne, og tegningslæsning skal de ha’.

Teknisk skole har lagt en samlet skoleperiode i januar der er den arbejdsdøde periode i branchen,

og det har været fint. Jeg har bare meget mere overblik over det faglige, når han er så meget som

muligt her. ”

30


10. Heldigvis fik jeg merit

Tim er 23 år, og har rodet med biler på farens autoværksted siden han var lille. Ikke fordi han

drømte om at blive mekaniker. Det var bare sjovt og udfordrende – og blev vel efterhånden en

hobby. Fra folkeskolen gik han i gymnasiet, er sproglig student. Så var skolekvoten grundigt

opbrugt, og indkaldelsen fra Forsvaret kom ret belejligt. Nu har han været to år i ny mesterlære, og

smiler skævt ved tanken: ” Jeg lå ved livgarden og afsluttede værnepligten som vagtgående Garder.

Efter militæret var jeg stadig uafklaret, og vidste kun at jeg ikke ville på skolebænken igen.

Hjemme var der rigtigt travlt i værkstedet, så jeg tog en tørn med. Efter nogle uger spurgte den

gamle om jeg ikke skulle i lære. Så det skete sådan lidt af sig selv. Man kan godt sige, at selvom jeg

har arbejdet med mekanik altid, vidste jeg ikke at jeg ville være mekaniker, før jeg stod med

lærekontrakten i hånden. Men jeg er godt tilfreds med det.

Man får mere praktik på mesterlæren, og det er godt. Jeg vidste jo det meste i forvejen, og fik

heldigvis merit på mine eksamenspapirer og militærets kurser. Jeg har stort set ikke været på skolen

i det første år - et par enkelte dage, så at det at der er en kontaktlærer tilknyttet er udmærket, og det

har fungeret godt med de kontaktbesøg, hvor han tjekker op. Den praktiske opgave handlede om at

lave et stykke arbejde ude i værkstedet for at vise, at jeg havde lært det jeg skulle i løbet af

mesterlæreåret. Jeg skulle også dokumentere arbejdet i en kort rapport med billeder og forklaringer

på, hvorfor og hvordan jeg havde gjort tingene. Kontaktlæreren havde en anden faglærer med

herude, da jeg gennemgik det. Og så snakkede vi ellers om de forskellige dele i det.

Det har ikke været et problem at starte på hovedforløbet, og det er ok at følge undervisningen.

Jeg kan høre på de andre, der har på det sædvanlige grundforløb, at teorien på hovedforløbet er

mere meningsfyldt. Alligevel er der også meget af det, jeg allerede har haft i værkstedet. Måske

fordi vi har mange forskellige kunder og biler her i værkstedet, og opgaverne derfor sjældent ligner

hinanden. Udfordringer er der jo nok af i dagligdagen. Jeg er ret glad for, at det blev ny mesterlære

og ikke hele grundforløbet på skolen, og jeg er ikke den eneste. Alle dem jeg har talt med på

hovedforløbet, har været meget tilfredse med deres mesterlære.”

Mester om samarbejdet med skolen

Den gamle er Tims far og hans mester. Han har udlært flere indenfor branchen, og var ellers stoppet

med lærlinge, men ringede alligevel til teknisk skole for at høre om mulighederne, da Tim bed på.

Skolen foreslog dem heldigvis, at de kunne vælge ny mesterlære: ”Den købte vi med det samme.

Jeg har altid ment, at princippet bag mesterlære er nummer et, fordi lærlingene går ude på

værkstedet, snakker med kunderne og oplever mange problemer, der ikke følger bogen. På den

måde kommer de godt rundt om det hele.

Vi sendte lærlingekontrakten ind, og så måtte vi jo se på, hvordan sådan en uddannelsesplan

skulle skrues sammen. Kontaktlæreren kom herud. Han vurderede Tims niveau i forhold til det der

skal læres det første år – og så fordelte vi, hvad der skulle læres i værkstedet, og hvad skolen skulle

tage sig af. Samarbejdet med skolen har fungeret fint hele vejen. Kontaktlæreren har besøgt

værkstedet og Tim 3 gange i løbet af mesterlæreåret. Både for at følge med i, hvordan det gik med

planen, og for at aftale, hvornår han skulle ind på skolen og så noget med den afsluttende praktiske

prøve. Der snakkede vi så om, hvad den skulle indeholde.

Jeg kan godt se, at ny mesterlære ikke er helt det samme som den gamle mesterlære. Vi skal

være lidt mere sikre på, at de prøver det hele, og forstår hvad de laver - men skal jeg være ærlig, så

synes jeg nu ikke forskellen er så stor. Sådan har vi altid gjort.”

31


11. Det er her det rykker

Alexander var 2 år i lære som kok, før han stoppede. Faget kan han stadig savne, men ikke chefen,

der brød arbejdsmiljøloven flere gange. Til sidst blev det for meget. Efter den oplevelse kom han i

tvivl og skiftede spor. Det blev en læreplads som industritekniker – i ny mesterlære: ”Når det nu var

sådan har det været en god omvæltning – positivt. Hver dag har jeg noget nyt at lave. Vi er 3 på

værkstedet med mig. Det er ret godt, for jeg lærer at bruge alle maskinerne. Når vi er så små kræver

det, at du kan håndtere maskinerne lige fra en manuel drejebænk over en manuel fræser, til en CNC

fræser osv. Jeg har også lært at programmere - det er super.

Jeg er glad for at vi ikke er større. Her får vi lov til at følge vores emner til døren, det giver lidt

flere udfordringer og det er sjovt. Måske har de store virksomheder nogen nyere maskiner, der er

større, hurtigere, bedre – men spørgsmålet er om du bliver bedre af det? Jeg synes selv, at jo flere

og mindre enheder jeg laver jo sjovere er det. Vi laver til gengæld også meget– her kan du ikke

gemme dig i en krog. Det er jo dybest set heller ikke det du vil med din læreplads. Man lærer at tage

ansvar. Jeg har hørt lærlinge fortælle at de er ligeglade med om de brokker et emne til 15.000 kr. –

er du sindssyg en skideballe jeg ville få, hvis jeg sagde det på den måde. Er man ligeglad med

tingene kan man ligeså godt lade være med at være i lære.

Det første år, var vi 3 ny mesterlæreelever fra forskellige steder, der startede samtidig på skolen.

Den ene faldt senere fra på grund af stoffer. Vi fulgte eleverne på det almindelige grundforløb. De

har jo ikke haft praktikken, og vi kunne sagtens mærke forskellen på dem og os. I dag er jeg glad

nok for det og har fået noget ud af det, men det er også fordi arbejdspladsen satte mig ind i tingene

fra starten. Jeg prøvede meget allerede det første halve år. Det hjælper på teoriforståelsen.

Forskellen mellem os elever, det vi ku' var der også på 1. hovedforløb, men ikke længere. Vi har

lige har været inde på 2. hovedforløb og mange er rigtig dygtige nu. ”

Fastholde i faget

”Fordelen ved ny mesterlære er, at du kan komme ud i virksomheden med det samme, hvis du er

skoletræt og ikke gider det der. Det er ikke sikkert du bliver en bedre maskinarbejder af det. De

almindelige grundforløbselever bliver jo også gode, når de for alvor kommer ud og arbejder med

tingene i virksomheden – for det er her det rykker.

Jeg tror det kommer meget an på, hvor meget du selv gerne vil. Dygtig bliver du kun, hvis du har

interesse i det. Har du det, kan du altid spørge mester eller svend om de ikke lige vil være søde og

vise dig noget. Selvom vi er et lille firma - og herude skal der køres mange emner igennem for at vi

overlever - så har folk altid tid til at vise dig tingene, de ved godt det er vigtigt for dem selv også.

Virksomhederne skal oppe sig, når de udlærer. Der er jo gode arbejdstider og langt bedre

lønninger i det her end i mange andre erhverv. Alligevel er det skræmmende mange på

hovedforløbet, der snakker om, at de ikke gider faget bagefter. Hvis arbejdet er meget ens og

programmerne er lavet, så kan de godt miste modet på det i læretiden. De kan sagtens være gode,

men det hjælper jo ikke, hvis de taber lysten.

Det er det samme med skolen. Da jeg startede derinde i mesterlæren besluttede jeg mig til, at nu

ville jeg gi den en ekstra omgang, komme, sætte mig ned og lære det til jeg kunne det.

I løbet af en uge, var den der ide om at tage sig sammen helt væk. Det er ikke lærernes skyld, de

har bare nogle urimelige vilkår. Nogen gange skal de undervise flere klasser på en gang, og så får vi

meget spildtid, når vi ikke kan finde ud af opgaverne og de skal hjælpe så mange. Jeg tror at mange

falder fra på grundforløbet fordi de keder sig og er skoletrætte. ”

Mester

32


Mester læste om ny mesterlære i Erhvervsbladet. Ordningen er god for en lille virksomhed som

hans, hvor det kan være ”dyrt” for både lærling og virksomhed, hvis man ikke passer sammen: ”

Mesterlæren i ny udgave er fin, fordi de unge kan komme i gang, tjene nogle penge, og samtidig se

de gør noget der nytter. Mange af dem der falder fra i dag er skoletrætte, og lysten eller initiativet

bliver jo ikke større af at være på skolen i 20 – 60 uger. For nogles vedkommende tror jeg slet ikke

de bliver rigtig klar over, hvad det vil sige, at skulle virke i samfundet bagefter. Jeg har haft en gut

som almindelig lærling, og først i værkstedet blev det synligt, at han ikke interesserede sig for

arbejdet – det var noget helt andet han hellere ville. På skolen havde han ikke oplevet, at det var

sådan - så var det halve år derinde måske lidt spildt. I forhold til afklaring har mesterlæren den

fordel, at man tidligt lærer hinanden at kende samtidig med at lærlingen prøver arbejdet i

virksomheden af.

Jeg har både som selvstændig og som værkfører haft med mange elever at gøre, og der er rigtig

meget at hente i de unge mennesker. I virksomheden og produktionen kan man hurtigt se, hvad de

kan, hvor fleksibelt de kan agere. Kan jeg se, at der er noget I dem så får de lov. Det er nogle gange

et sats, men det skal prøves af, og de skal løbende ha’ lov til at få et større ansvar. De faglærte i dag

er mere ensrettede i deres profession. Tidligere kunne medarbejderne meget mere forskelligt. Her

synes jeg, at vi små virksomheder kan lære lærlingene en del. Det kræver høj grad af fleksibilitet at

være en mindre ordreproducerende virksomhed, og to dage er sjældent ens.

Alexander kan allerede programmere de computerstyrede maskiner. Han har på mange måder et

frit job, men under ansvar. Det kniber for ham at møde til tiden, så hans flekstid er ikke så fleksibel.

Det har jeg svært ved at acceptere. Jeg har prøvet det med en svend også, som jeg måtte vække flere

gange om ugen. Det går ikke i længden.

Først og fremmest kan mesterlæren være vejen til flere i uddannelse. Der mangler jo bl.a. smede

i dagens Danmark. Vi har vidst det siden 1980, men i takt med at arbejdet har været faldende er det

blevet for dyrt for virksomhederne at uddanne de unge. Samtidig har der været en periode, hvor de

unge heller ikke har ønsket at uddanne sig indenfor de ”sorte fag”. Det larmer for meget og er

beskidt. Det er også vores egen påvirkning som forældre. Vi tjener gode penge, vores børn skal

have det bedre end os, og derfor skal de alle sammen have en studentereksamen. Uanset om de

egner sig til det eller ej.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Vi var på teknisk skole og fik snakket om uddannelsesplan, Vi diskuterede, hvad det var

lærepladsen skulle lære ham og hvad skolen skulle tage sig af. Jeg mente jo, at mester kunne det

meste og har selv lært ham at dreje og fræse. Så har skolen taget sig af lidt teknisk tegning,

udregning m.m. Vi fik lavet en plan for antal dage på skolen– han fik også noget merit, bl.a.

certificeringerne. Samlet har han været 5-6 uger på skolen det første år.

Alexander er glad og tilfreds, men jeg forstår ikke arbejdsgangen. Lærlingene kan sagtens være

mindre derinde og mere i virksomheden, det lærer de mere af og jeg skal betale. Det handler ikke

om, at de ikke skal på skole, men om at de skal bruge tiden effektivt derinde. Jeg ved ikke om det er

skolen eller lovgivningen, der er et problem – måske burde organisationerne gå mere aktivt ind.”

33


12. Positivt at skolen lytter så meget

Brian skulle ikke tilbage til bøgerne igen efter 9. klasse. Til gengæld fandt han sig hurtigt et job, og

har i flere år arbejdet som ufaglært i forskellige brancher. For godt 2 år siden blev han ansat i

firmaet som chauffør. Her begyndte han at tænke længere ud i fremtiden, ville gerne nå mere med

sit liv, få en uddannelse. Det var ikke så ligetil, selvom lysten var der. Han havde fået familie, var

den stolte far til 2 mindre børn, og kunne slet ikke se, hvordan de kunne få økonomien til at hænge

sammen derhjemme med ham i lære.

Brian gav ikke op så let, og nu er han som 32–årig i gang med at uddanne sig til handelsassistent.

Det tager godt tre et halvt år plus minus lidt: ”Jeg læste om ny mesterlære i noget materiale fra

handelsskolen. Man startede i virksomheden i stedet for på skolebænken, og undervisningen var

reduceret til en dag om ugen det første år. Det kunne fungere rigtig godt for mig. Kunne vi

kombinere det med at jeg blev voksenlærling, hvor man får grundløn som en ufaglært var det en

reel mulighed.

På det tidspunkt havde firmaet en medarbejder, der ville på pension indenfor et par år. Det kunne

jeg godt vente på, og forelagde ideen for filialchefen. Svaret var ja, de ville godt ha’ en

voksenlærling i ny mesterlære til den tid. Kort efter rejste en anden medarbejder uventet, så jeg

startede allerede i juni 2007. Det gik lidt tid inden tingene faldt på plads. Imens begyndte jeg på

kontoret for at prøve mig selv lidt af: Var det nu det rigtige? Hvad indebar voksenlærling f.eks.

arbejdsmæssigt?

Det er svært at forstå, at der er gået over et år. Den praktiske opgave som afslutter det første år i

ny mesterlære er bestået, der er kun fagskolen tilbage og den ligger først i slutningen af

uddannelsen. Det giver endnu mere tid i butikken. Jeg kan helt klart anbefale mesterlæren. Det er en

fremragende mulighed at få. Jeg oplever, at min erfaring fra andre jobs faktisk kan bruges i

dagligdagen og jeg får meget ansvar. Alligevel står jeg aldrig alene med tingene. Der er altid folk

jeg kan spørge. Det er derfor jeg er nået så langt. Det gode ved mesterlæren er, at man sammen

sætter nogle mål i uddannelsesplanen, og derfor kan arbejde målrettet med det en elev laver. Det

betyde selvfølgelig, at mester skal være klar på, at jeg når dem og får det med jeg selv føler jeg

mangler, men i praksis snakker vi løbende om det.”

På skolen lytter de til os

” Kontaktlæren - eller mentor som skolen bruger - kommer ud i butikken en gang i kvartalet for at

følge niveauet, og se hvordan det går i praksis. Så får vi vendt tingene. På en måde giver det tryghed

at skolen er så synlig. Jeg kan godt være usikker på, hvor jeg står i forhold til kravene, og har valgt

at få vejledende karakterer. Kontaktlærerne kan også hjælpe en elev til at holde fast, f.eks. er der er

nogle fra holdet, som har mange fraværstimer på skolen og det samarbejder kontaktlæreren og

virksomhederne tæt om.

På skolen er vi samlet i rene mesterlærehold med undervisning en dag om ugen. For mig har det

været godt ikke at skulle sidde der hver dag. Jeg vil hellere være på kontoret og i butikken.

Holdet er blandet på tværs af alder og specialer. Det kan både være en styrke og en svaghed, for vi

er ret forskellige fagligt og som personer. Men det har været ret nyt for skolen at undervise på

denne måde. Det er positivt at de har lyttet så meget til vores oplevelse af det og tilpasset, f.eks. er

undervisningen blevet mere koncentreret undervejs, så der ikke opstår spildtid. Der er også arbejdet

med læringsmiljøet og uroen i klassen, hvor vi skulle sige stop, når det ikke virkede. Det har været

en rigtig god oplevelse, at de har brugt os så meget, og at tingene er blevet udviklet, mens vi har

været der. Vi har mærket forandringerne ske. Jeg har også kun hørt om folk, der er glade for at være

i ny mesterlære og for kun at være den ene dag på skolen. Mange har ligesom mig taget

34


uddannelsen på grund af det. Det er også acceptabelt for arbejdspladsen, at eleven skal af sted en

fast dag om ugen”

Mester

Med sin første elev i ny mesterlære har filialchefen taget fat på en intern udvikling: ”Det er mange

år siden vi har haft elever, men vi stod og manglede en mand og da Brian godt kunne tænkes sig en

læreplads, sagde vi ok. Brian ville formodentlig ikke have fået en uddannelse, og vi havde nok ikke

taget en elev, uden den artikel han læste om ny mesterlære. Vi mangler bestemt faguddannet

personale i autobranchen, men den er meget ustabil op og ned. Derfor kigger vi ofte kortsigtet på

det vi mangler her og nu. Vi skal som regel bruge en, der kan det meste med det samme, og det kan

en lærling ikke. Så nu ville vi sætte ind på langt sigt og har ikke fortrudt. Tværtimod vil vi overveje

situationen på markedet, når Brian er færdig.

Det viser sig at være lærerigt for os alle, at der er kommet en elev, som siger til, hvis der er ting

han ikke ved eller ikke forstår sammenhængen i. Det kræver noget af os – vi får rokket ved vores

vaner: for hvorfor er det lige…? Ofte er det jo noget vi har arbejdet med så længe at det er blevet

naturligt. Måske kan det gøres anderledes, måske skal vi huske at forklare os bedre? Brians

spørgsmål som ”ny” giver plads til eftertanke, vi reflekterer mere over hvordan tingene hænger

sammen.

For eksempel har vi taget det som en selvfølge, at når folk er faguddannede så kan de det hele

den dag de starter her. Men det er jo ikke altid i overensstemmelse med sandheden, folk fortæller

bare sjældent, hvis de er usikre på noget. Brians spørgsmål har åbnet vores øjne for, at vores

introduktion til nye folk kan gøres bedre, og vi er gået i gang med at revidere. Lige nu er vi i gang

med at lave en manual, så folk kan blive ført godt og enkelt ind i vores IT system. Jeg kan roligt

sige, at vi også har fået lidt mere erfaring i at håndtere nye medarbejdere.

Det er en stor fordel at få en elev der kender firmaet og har en fornemmelse for, hvad vi laver og

hvad det går ud på. Brian ved også noget om, hvordan han skal begå sig på en arbejdsplads. Tonen

blandt vores kunder kan være kontant, når de har travlt. Man skal kunne tåle mosten. Ofte er

indstillingen til tingene en anden når man kommer direkte fra skolen. Der er i hvert fald en

tilpasning til praksis, der kan være svær for nogle unge. Til gengæld vil de med ny mesterlære være

så meget længere i virksomheden fra uddannelsens start, så det skal nok komme hurtigt.”

Mester om samarbejdet med skolen

”Skolens måde at gøre tingene på er fin, og de er meget fleksible. Brian har nogle gange måtte

melde fra til undervisningen, fordi der har været ferie m.m. Så får han læseplanen til næste gang, og

skal så læse op selv. Undervejs er der opgaver fra undervisningen der skal løses, og det skal der

naturligvis være tid til.

De opfølgende besøg i butikken, hvor kontaktlæreren snakker med os begge er en gave, og bør

være et krav til alle skoler. Så ved mester mere om hvordan det går. Det fungerer helt uden

problemer. Vi kunne selvfølgelig ønske os en mere brancherettet undervisning og mindre af det

alment kompetencegivende, men det kommer selvfølgelig på fagskolen. I butikken fokuserer vi lige

nu på det rent faglige i salg og service.”

35


13. Når det almene gymnasium er en omvej

Nikolaj er 22 år og matematisk student. I gymnasiet jobbede han med lidt bilsalg og fik senere

læreplads i branchen. Inden længe kan han kalde sig for bilsælger. På det afsluttende papir står der:

Handelsassistent/Salg m/brancheretning Auto. Uden ny mesterlære var Nikolaj ikke kommet i lære

dengang i august 2006. Da han valgte det almene gymnasium lå alle veje åbne – tænkte han. Og ja,

man kan lære meget der, men ikke noget om kunder, handel og erhverv. Det tager handelsskolen sig

af. Nikolaj skulle derfor omkring den i fire måneder, før han kunne begynde på lærepladsen.

Det passede rigtigt dårligt ind i firmaets planlægning, så mester tog en snak med studievejlederen

og hørte her om ny mesterlære, der var så ny, at skolerne kun vidste den var der – og ikke andet.

Nikolaj fortæller: ” I mesterlæren kunne jeg starte i firmaet og få størstedelen af min oplæring der.

Jeg undgik ikke de ekstra måneder, jeg skulle bare være det længere i firmaet. Det passede mig fint.

Jeg var ikke decideret skoletræt, men hungrede heller ikke efter at sidde foran en tavle igen. Jeg

ville hellere ud i butikken og arbejde.”

Sammen med mester og kontaktlæreren blev der lavet en uddannelsesplan, hvor Nikolaj fik en del

merit. Tilbage stod de erhvervsrettede fag, hvor skolen hjalp med det teoretiske. Undervisningen

forgik i skolens åbne læringscenter, der ledes af kontaktlæreren på ny mesterlære Samlet har

Nikolaj brugt 6-7 uger på teorien inden hovedforløbet: ” I princippet fik jeg 3 bøger en fra hvert fag:

salg & kundebehandling, erhvervsøkonomi og erhvervs-it. Jeg løste nogle opgaver og læste lidt på

det derhjemme. Jeg var på mail eller telefon med kontaktlæreren, hvis der var tvivlsspørgsmål –

ellers snakkede vi om det når jeg kom på skolens læringscenter. Jeg har mest brugt kontaktlæreren

til råd og vejledning. Han har været god til at strukturerer, når jeg kom i tvivl: det er de fag du skal

ha’. Det er det og det du skal læse. Og det er det her vi vil ha’ ud af det. Sådan!

Løsningen har været fin for mig. Udfordringen er at få det gjort, når du ikke er på skolen, men

der ligger en stor frihed i selv at kunne tilrettelægge, hvornår man gør tingene arbejdsmæssigt. Det

kræver at firmaet tager deres ansvar alvorligt og giver plads. Den plads har jeg fået, og det er

vigtigt. Ellers tror jeg, at man kører sur i tingene. Selvfølgelig har det samtidig været en fordel for

firmaet, at de har haft mig det længere her. Ved siden af har jeg fulgt firmaets interne kurser

indenfor salg og it. Det kræver også lidt selvdisciplin at gå i gang efter arbejdstid, men jeg har nok

et højt ambitionsniveau. Det er en hårfin grænse. Man vil gerne gøre noget ud af det, og det skal

også give positive resultater. Det synes jeg bestemt, det har gjort.

Selvom det er mesterlære sælger du ikke bil fra dag et. Det handler om at lære det praktiske

papirarbejde. Få en ide om hvordan hele forretningen fungerer med afdelinger/underafdelinger,

arbejdsgange m.m. På den måde bliver man også forberedt på kundernes spørgsmål. Efterhånden får

man mere og mere at gøre med kunderne og får solgt nogle biler. Det administrative ansvar bliver

også større. Jeg har efterhånden været her i lang tid, og har et godt indblik i hvordan virksomheden

fungerer. Der er mange udfordringer og der kommer mere og mere på. Jeg kan sagtens sidde med

noget i dag, som jeg bliver i tvivl om, men så må man jo gribe fat. Jeg vil gerne læse videre senere –

altså bruge det til noget fremadrettet, men jeg tror det er en fordel at gå den her vej.

I folkeskolen kiggede jeg en del på biløkonomuddannelsen i Århus. Der var studentereksamen

fin. Men bagefter trængte jeg til at komme lidt væk fra skolen. Jeg var glad for studiejobbet og ville

se om det bar. Det hjælper jo ikke at læse videre, hvis man bagefter opdager, at man i øvrigt ikke

kan sælge biler. Så er man lige vidt. På den led har jeg været heldig at ny mesterlære kom netop der.

For det der

36


giver noget, er at prøve arbejdet – om du kan og vil det på de præmisser de er. I mesterlæren er du

meget i firmaet og kan hurtigt få afklaret om det er det rigtige Det er samtidig en helt anden måde at

hente teoretisk erfaring på. Det har jeg lært meget af, og jeg er i hvert fald rigtig glad for det.”

Mester fortæller

Mester er også direktør i firmaet, der har fire afdelinger og ca. 100 ansatte. 17 af dem er i lære.

Nikolaj er den eneste i ny mesterlære: ”Vi fik en uopfordret ansøgning fra Nikolaj, og ny

mesterlære skabte muligheden. Alternativt måtte vi vælge en elev med handelsbaggrund. Det er

vigtigt at være opmærksom på i vejledningen af de unge, så man ikke fokuserer for ensidigt på det

almene gymnasium.

En af de fordele jeg kan se ved mesterlære er, at vi er tættere på eleven i starten af uddannelsen.

Det giver bedre mulighed for at lære hinanden at kende. En anden gevinst er det tættere samarbejde

som mesterlæren lægger op til omkring elevens uddannelsesplan og målene i den. Vi taler i forvejen

godt sammen med handelsskolen, i mesterlæren er det hele vejen rundt: elev, skole, virksomhed.

Det er en stor styrke. Det tredje meget positive er fleksibiliteten i tilrettelæggelsen og vægtningen af

realkompetencer. For mig er den fleksibilitet meget vigtig, uanset hvor stærke eleverne er til det

boglige."

Nikolaj får den teoretiske baggrund, som han mangler på skolen, men det generelle indenfor salg og

kundebehandling, IT m.m. lærer han i firmaet. Mester følger alle elever, og Nikolaj har klaret sig

mindst lige så godt som de andre: ”Jeg tror bl.a. det er fordi undervisningen så bevidst har været

målrettet det han manglede, og det er en blændende måde at tilegne sig viden på. Han har fået

meget mere ud af det end hvis han havde siddet i skolen flere måneder. For os har det været meget

positivt at følge Nikolaj, og de muligheder det har givet os for at sætte vores præg på uddannelsen.

Vi er reelt blevet overraskede over, hvor meget vi kommer i dybden i dagligdagen. Det samme kan

vi se på IT siden, hvor han som handelselev her får en noget mere kommerciel indgang med IT end

han har med fra det almene gymnasium. Han lærer meget her – fordi han også vil det."

Mester viser gerne at han stiller forventninger til eleverne, både hvis de deltager i firmaets interne

kursustilbud, og når de er på skolen. Det handler om kvalitet, og om at respekterer den enkeltes

indsats: ” Jeg spørger altid til deres skoleophold: hvor er du nået til nu? Hvad var fokus? Hvad lærte

du? Vi har et miljø hvor eleverne snakker med de tidligere elever. Der er et motiverende

forventningspres, som de er en del af. Samtidig er det vigtigt at ramme det niveau, der er potentiale

til hos eleven. Nikolaj motiveres klart af, at der bliver stillet ønsker og krav og det skal vi være

opmærksomme på. Også generelt i forhold til de unge i dag. Normalt kan vi godt holde på både

elever og lærlinge, men vi har før haft nogle, der er hoppet fra, fordi de har været i tvivl om det var

det rette. Andre har pludselig ville noget mere eller noget andet. De er tit løbet lige gennem deres

elevtid - og springer så pludselig fra. Spøgsmålet vi må stille os selv i den sammenhæng er netop

om udfordringerne er godt nok tilpasset, både her og på skolen. Her spiller bl.a. vores kendskab til

eleven en rolle, og det bliver grundlagt meget bedre i ny mesterlære."

Mester om samarbejdet med skolen

”Efter den første usikkerhed og forvirring, der følger med en ny skolelov har det kørt upåklageligt.

Kontaktlæreren på handelsskolen har været fin, både til at forstå vores situation, sætte sig ind i

mesterlæren og tage sig tid til at snakke med os og Nikolaj. Han kan følge hvor Nikolaj er, og holde

det sammen med hvad der skal gennemgås fagligt. Vi har haft lidt koordinering omkring det

faglige, og da Nikolaj er bogligt stærk, har det været forholdsvist nemt at spore sig ind.

37


Kontaktlæreren kom med et udkast til den praktiske opgave som vi snakkede om. Det er vigtigt at

den både dækker målene i Nikolajs uddannelsesplan, og afspejler de arbejdsopgaver vi har her.

Generelt har vi god kontakt med studievejlederne på både handelsskolen og teknisk skole. De er

vores isbryder når vi skal finde en elev, der matcher os på faglighed og jobkultur m.m.. Vi har både

voksenlærlinge og helt unge, det afgørende er, at de passer ind. Det betyder jo også at hvis der er

problemer med elever/lærlinge – og det har vi da indimellem – så snakker vi med vejlederen. Ofte

er det lettere faglige problemer, eller der kan være særlige ting som vi lige har brug for at vende.

Skolerne er gode nok til at spotte og gøre noget, men de er ikke så action orienteret, som vi er. Vi

siger: Du kan ikke læse det her, det skal vi ha’ ændret på lige nu, og så tager vi fat. Det giver

tryghed for den enkelte elev. Vi møder relativt tit meget stille elever, og det tager vi også hånd om

så vi for fat i eventuelle problemer.

Vi har endnu ikke introduceret ny mesterlære i værkstedet. Generelt er det grundforløb som teknisk

skole tilbyder i dag blevet meget bedre end tidligere. Modulerne hænger bedre sammen. Vores

udgangspunkt vil typisk være en elev, der ønsker det.

Men - jeg kan sagtens se flere muligheder i ny mesterlære for en elev med en atypisk baggrund.

Både i butikken og på værkstedet. Vi har f.eks. en ung mand i lære som montør. Det er en

korterevarende mekanikeruddannelse. Hvis vi havde fulgt ham fra dag et, så havde alle været bedre

stillet. Igen handler det om et individuelt perspektiv. Den øgede tid i virksomheden øger

eleven/lærlingens kompetencer.”

38


Bilag 1

Kontaktlærer og studievejledere:

Poul Bach, TEC

Peter Stegmann, Københavns Tekniske Skole

Lone Elgkær og Ruth Lawson, Handelsskolen Sjælland Syd

Pernille Molloy, EUC Nordvestsjælland

Jette Clausen, Erhvervsskolen Nordsjælland

Niels Drescher Pedersen, Randers Tekniske Skole

Flemming Trier Andersen, Hansenberg

Bent Hougård, EUC-Lillebælt

Flemming W. Jørgensen, Tietgenskolen

Svend Eskildsen og Jørgen Darre, Århus Tekniske Skole

Heike Hoffmann, Håndværksrådet

Mestre (ikke alle indgår i artikelsamlingen):

Ibrahim Eldabri

Jesper Larsen

Kaj og Johnny Sørensen

Henry Friis

Michael Bøtker

Svend Ingvorsen

Søren Nikolajsen

Claus Jensen

Lars Mikkelsen

Jan Winzig

Pierre Schou

Tommy Jensen

Elsebeth Poulsen

Preben Bruun

Åge Andersen

Vagn Nielsen

39

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!