Intensiv vandløbsundersøgelse (PDF)

gudenaakomiteen.silkeborgkommune.dk

Intensiv vandløbsundersøgelse (PDF)

RAPPORT NR. 11

GUDENAUNDERS0GELSEN

Intensive vandlobsundersogelser

9'^*'""'%


<

Z

O

c?


VANDKVALITETSINSTITUTTET/ ATV

Agern Allé 11, 2970 Hørsholm

Sagsnr.: 25.4.166

1976-04-01 - LR-WF-VJWT

GUDEN AU NDERSØGELSEN

1973 - 1975

INTENSIVE VANDLØBSUNDERSØGELSER

Sagsbehandlere:

Civ.Ing. Jørgen Simonsen

Civ.ing. Knud Strange Nielsen

Civ.ing. Poul B. Heise


- I -

INDHOLDSFORTEGNELSE

SIDE

0. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 1

1. INDLEDNING 9

2. VANDLØBSMODEL 12

2.1 TEORI OG FORUDSÆTNINGER 12

2.2 BESTEMMELSE AF MODELLENS HY­

DRAULISKE PARAMETRE 18

3. GUDENÅEN/ STRÆKNING TØRRING-MOSSØ 22

3.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN/

STATIONSOVERSIGT 22

3.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE

FORHOLD 26

3.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD 30

3.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS

PARAMETRE 39

3.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL

INTENSIVUNDERSØGELSEN AF

GUDENÅ-STRÆKNINGEN TØRRING -

Mossø 44

4. GUDENÅEN/ STRÆKNING RESENBRO -

KONGENSBRO 46

4.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN,

STATIONSOVERSIGT 46

4.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE

FORHOLD 49


- II -

SIDE

4.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD 52

4.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS

PARAMETRE 61

4.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL

INTENSIVUNDERSØGELSEN AF GUDEN-

ÅSTRÆKNINGEN RESENBRO - KONGENS-

BRO 63

5. GUDENÅEN/ STRÆKNING TANGE SØ - LANGÅ 66

5.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN/

STATIONSOVERSIGT 66

5.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE

FORHOLD 66

5.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD 70

5.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS

PARAMETRE 76

5.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL

INTENSIVUNDERSØGELSEN AF GUDENÅ­

EN FRA TANGEVÆRKET TIL ABRO 78

6. MATTRUP k, STRÆKNING VINGUM BRO -

LILLE BRO 80

6.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN/

STATIONSOVERSIGT 80

6.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE

FORHOLD 83

6.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD 83

6.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS

PARAMETRE 90

6.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL

INTENSIVUNDERSØGELSEN AF FIATTRUP

Å FRA VINGUM BRO TIL LILLE BRO 92


- III -

SIDE

7. HADSTEN LILLEÅ/ STRÆKNING GRUNDFØR

MØLLE - LøJSTRUP 94

7.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN,

STATIONSOVERSIGT 94

7.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE

FORHOLD 97

7.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD 98

7.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS

PARAMETRE 109

7.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL

INTENSIVUNDERSØGELSEN AF HADSTEN

LILLEÅ PÅ STRÆKNINGEN GRUNDFØR

MØLLE - LØJSTRUP 112

7.6 BEREGNING AF ILTKONCENTRATIONER 113

8. TANGE Å/ STRÆKNING KNUDSTRUP -

TANGE BRO 116

8.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN/

STATIONSOVERSIGT 116

8.2 HYDRAULISKE FORHOLD 116

8.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD 119

8.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS

PARAMETRE 126

8.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL

INTENSIVUNDERSØGELSEN AF TANGE

Å FRA KNUDSTRUP TIL TANGE BRO 128


- IV -

SIDE

9. NØRRE Å/ STRÆKNING VEDSØ - BRUNSHÅB 130

9.1 STATIONSOVERSIGT 130

9.2 HYDROLOGISKE/HYDRAULISKE FORHOLD 132

9.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD 132

9.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBSPARA-

METRENE 139

9.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL

INTENSIVUNDERSØGELSEN AF NØRRE Å

ØVRE DEL ' 141

10. REFERENCER


- 1 -

0. SAnriENFATNING OH KONKLUSION

I forbindelse med Gudenåundersøgelsen 1973-75 har

Vandkvalitetsinstituttet (VKI) gennemført en række

"intensive undersøgelser" af

Gudenåens hovedvandløbsstrækninger

(fra Tørring til Langå)

og sidetilløbene

Mattrup å

Salten å

Tange å

Hadsten lilleå

Nørreåen.

Ved disse undersøgelser har desuden Hedeselskabet,

Isotopcentralen, Laboratoriet for teknisk Hygiejne,

Vejle-, Viborg- og Århus amtsvandvæsener medvirket .

Formålet med de "intensive undersøgelser" har været

at fremskaffe et materiale, der belyser sammenhængen

mellem nedbrydningen af organisk stof, plantevæksten,

geniltningen og iltindholdet i vandløbet

i sommerperioder, hvor vandføringen er mindst mulig

og temperaturen den højst mulige.

Datamaterialet er benyttet til at opstille modeller,

der kan beregne iltindholdet som funktion af f.eks.

spildevandsudledninger. Modelberegninger er gennemført

for udvalgte strækninger, f.eks. Hadsten

lilleå.


- 2 -

I nærværende rapport er redegjort for undersøgelsesresultater

(hydrauliske og fysisk-kemiske) for

vandløbsstrækningerne. Stoftilførslerne (organisk

stof og kvælstof) er opgjort på døgnbasis for sommer-situationen.

Tabel 0.1 indeholder sammenfatning af de målte kon­

centrationer af tilstandsvariablerne opløst ilt,

BI^, total-kvælstof, ammoniak, nitrit og nitrat på

de undersøgte strækninger. Iltkoncentrationer er

opgivet som maksimale og minimale værdier, som er

målt for hver delstrækning. Det ses, at Hadsten

lilleå's kvalitet med hensyn til opløst ilt er

uacceptabel, og at en del af såvel Tange å som

Nørreå ligger på et lavt iltniveau. For de øvrige

strækninger har der ikke i måledøgnene været kon­

stateret iltindhold under 4 mg/l. De øvrige til-

standsvariabler i tabel O.1 er angivet som inter­

valler for gennemsnit af målte koncentrationer for

hver målestation.

I tabel 0.2 vurderes betydningen af sidetilløb

til de undersøgte delstrækninger af Gudenåsystemet

med hensyn til BI^- og total-kvælstoftransport.

På grundlag af de intensive målinger er der bereg­

net en gennemsnitlig transport af Ble og total­

kvælstof i mg/sek. i såvel hovedløb som tilløb.

Det må bemærkes, at de i tabellen anførte værdier

er at betragte som stikprøver, idet procentsatser­

ne vil variere betydeligt over året i takt med

stoftransportens variation i åsystemet. For rens­

ningsanlæggenes vedkommende kan procenttallene i

tabel 0.2 betragtes som maksimalværdier, da alle


02'

mg/i

10 -

5

4

3

2[-

1

O

Gudenå

strækring

Tørring - Bredvad mølle

Vestbirk s« - Klosterkær

Resenbro - Kongensbro

Tange sø - Langå

Hattrup å

Hadsten lilleå

Tange å

Ntfrreå øvre del

Maximum

og

minimum

Iltkoncentration

mg/l

4-11

7-16

5 - 10,5

7-12

6-14

0-14

2 - 10

3,5- 5,1

- 3 -

I

4

6

3

3

2

l.B

4

Variation og koncentrationsmlddelværdier ned ad Åen,mg/l

^^

- 3

- v-s

- 7,5

- 4

- 7

- 17

- 6

- 6

Total-N

1,6 - 2,3

1.5 - 1,7

1,5 - 1,9

0,8 - 1,0

1,4 - 2,2

2,5 - 5,5

1,7 - 3,2

- 1,5

HH -N

0,2 - 0,4


Betegnelse

Gudenåen

Alsted møllebæk

Tørring rensningsanlæg

Uldum lilleå

Ale rensningsanlæg

Hattrup å

Astruplund bæk

Linå

Voel bæk

Gjern å

Hinge å

Bjerringbro

rensningsanl.

Ulstrup rensningsanl.

Mattrup å

Skade dambrug

Klovborg rensningsanl.

Bregnholm mølle

dambrug

Hadsten lilleå

Spørring å

Hadsten by

Vissing bæk

Faurskov bæk

Voer mølleå

Granslev å

Tange å

Thoring rensningsanl.

Kjellerup rensningsanl.

Levring bæk

VindeIsbæk

Nørreå

Vedsø

Rødeå

Rindsholra dambr.

Rindsholm rensningsanl.

Station

nr.

702

704

708

710

832

714

837

756

841

842

768

772

728

730

730

734

736

738

740

3

7

10

13

Al

A3

A4

A5

SIDETILLØB

mg/s

581

490

136

157

1756

43

209

30

1897

4901

480

651

79

32

919

297

5847

57

17

276

529

8

660

186

523

7526

375

1794

70

BI5

% forøgelse

af hovedløbets

transport

94

33

6

12

135

1

0,3

0,04

2

6

1

2

5

2

54

59

1052

1

0,5

13

24

27

128

11

19

77

4

18

1

- 4 -

1 Total-N

mg/s

359

210

244

156

1266

194

432

97

2348

1189

904

145

156

56

140

623

781

26

130

69

756

15

483

136

229

1207

258

1102

17

% forøgelse

af hovedløbets

transport

39

17

14

9

51

5

3

0,5

12

6

9

1

26

7

13

88

63

1

7

4

13

56

101

13

18

47

10

42

1

>,

J

Transpo et i

HOVEDLØB

opstrøms tilløb

^^5

615

1473

2403

1364

1304

2895

74113

83257

83257

82931

40298

34546

1533

1629

1396

501

556

6403

3649

2092

2167

30

514

1768

2685

S 9765

>.

J

Total-N

932

1228

1685

1755

2472

4184

16818

20096

20096

21206

9820

10696

599

779

1049

712

1236

2017

1771

1806

1952

27

479

1035

1259

> 2584

/

Tabel 0.2 Vurdering af sidetilløbenes bidrag til transport

af BI^ og kvælstof i Gudenåsystemet. For hvert

betydningsfuldt sidetilløb til de undersøgte strækninger

er den gennemsnitlige transport af'BI. og

total-N i måledøgnet beregnet og sat i relation til

transporten i hovedløbet umiddelbart oven for tilløbet


1

ni

U

•H

ft Ul

(1)

U

.-i

(rt

+J

O

H

I

X

P

O

u

ft

-P O

O -H

tH -P

U

O

o

CN

C

O 13

-H 0)

•P >

I

c:

o

^ in

10 H

tP ffl

C

•H M

C O L)

fa 4-1 O

>( o

h +J CN

O) -P 0)

I

O

U)

a

-H

•p

O u

m o

3 +J CN

d fO T)

QJ -P (!)

O 01 >

tP

G

•H

C

-P

K CN

fit CN

H I

M

M

T3

tji

-o

CN

O

^3

C

•Q.

en CN •^

CD (Ti >^

(N tH nj

I I I

en

ro

CN CN

I I

en 00 CO

ro

O

KO

I

in

o

1

o

CN

QJ

f-i

M

•Q.

s

T3

fO

>

13

01

U

m

en

C

-H

u

"ti u

a •&.


o

CN

I

in

CN

o

m

I

O

0

M

XI

w

c

(U

t7>

C

O

M

1

0

u

A

Ot

CO

Q)

ftj

en

I

o

m

en

in

CN

I

O

CN

in

I

in

CN

o

o

I

"fTl

tT>

R

m

V-J

I

n

ro

(i)

hl

r!

(rt

H

- 5

I

en

CO

I

I

m

CN

o

n

o en

O

CN

in

o

en

I

o

of^J

ft

P

-p u

-p

(rt

^

O M

æ r-

I I

in o

o '^

o

ro M

(Ti

MS

I

r-

CN

*k

1

en

^

CN

.(d

0)

M

H

•H

iH

C

d)

•P

Ul

na (d

w

o

I

CN

I

in

CN

a\

K

in

1

--i

%,

in

ord

cy

dl

c

fd

Et

CN

CO

I

O

r-

I

in

r-

o

CO

. k

ro

1

'3'

«t

O

•(rt

01

M

M

• «

S


- 6 -

undersøgelser er gennemført i en vandføringssitua­

tion, som er nær minimumssituationen.

En samlet vurdering af de fundne vandløbsparametre

fremgår af tabel 0.3, mens hver delstræknings

parametre er vurderet i afsnittene 3.5, 4.5, 5.5,

6.5, 7.5, 8.5 og 9.5.

Genluftningskonstanten er hydraulisk bestemt, hvil­

ket forklarer den fundne variation. Vandløb med

lille dybde og/eller stor hastighed har større

genluftningskonstanter, mens dybe vandløb og lang-

somtflydende vandløb har små genluftningskonstan­

ter.

Nedbrydningskonstanten for BI^ (Ki) varierer meget

jævnfør tabel 0.3. De høje værdier af Ki er fundet

i vandløbsstrækninger, som er procentuelt højt be­

lastet med spildevand {Gudenåen ved Tørring og Ul­

dum, og Hadsten lilleå ved Hadsten by).

Respirationen er på nogle strækninger meget stor

(Mattrup å). Det kan foruden plantetætheden hænge

sammen med, at nitrifikation yder et bidrag til

totalrespirationen. Dette er givet tilfældet i

Hadsten lilleå. Produktionen varierer fra stræk­

ning til strækning afhængigt af både lysintensitet

den aktuelle dag og grødetætheden.

Alle de gennemførte undersøgelser er foretaget i

vandføringssituationer, der ligger i nærheden af

minimumssituationen og ved en temperatur, som er

nær det maksimalt forekommende, således at de

fundne vandløbsparametre må vurderes som egnede til at

beskrive den biologisk set mest kritiske vandløbs-


- 7 -

situation, og de opstillede modeller vil være egnede

til prognosticering.

Situationer med særlige forhold, ekstreme situatio­

ner, er dog ikke behandlet. Det anbefales derfor,

at der som kontrolundersøgelser gennemføres under­

søgelser, der belyser følgende ekstremsituationer:

1. RegnvejrSSituation

I f.eks. Nørreåen er der konstateret ekstra­

ordinære, kraftige stofudledninger under

regn. Virkningerne heraf kendes ikke ek­

sakt, men da denne situation belastnings-

mæssigt er langt større end tørvejrsbe-

lastningen, må det forventes, at vandkva­

liteten under og umiddelbart efter et regn­

skyl er stærkt forringet. Til belysning

heraf er der i forbindelse med den sær­

skilte rapportering af Nørreå-undersøgel-

sen foretaget en teoretisk vurdering af

regnvejrssituationen.

2. Reduktion af vandføring

Det er konstateret, at der f.eks. på

strækningen Silkeborg langsø - Kongensbro

i korte perioder sker en reduktion i vand­

føringen på grund af opstemning af vand i

Brassø. En analog nedsættelse i vand­

transporten kan forventes i forbindelse

med oppumpning af åvand til markvanding.

De intensive undersøgelser redegør ikke

for sådanne kortvarige indgreb i vandtrans­

porten.


- 8 -

Reduktion i stofbelastning

En væsentlig reduktion og ændring i ar­

ten af stofbelastning, således som det

er sket f.eks. i Hadsten lilleå, vil

betyde væsentlige ændringer for vand­

løbets tilstandsvariabler og fysisk­

kemiske konstanter. Virkningen af gen­

nemførte renseforbedrende foranstaltnin­

ger bør derfor kontrolleres ved gennem­

førelse af et intensivt måleprogram.

Grødehøstning

De intensive undersøgelser redegør ikke

for de særlige problemer, der kan opstå

i forbindelse med den fysiske gennemfø­

relse af grødehøstning. Der tænkes her

på den slamophvirvling, der finder sted

ved grødehøstningen, som kan være årsag

til transport af organisk stof m.m. ned ad

åen i en såkaldt "skidtprop". Samtidigt kan

ophvirvling af sediment, som indeholder redu­

cerende stoffer (fx. H25), bevirke et

momentant iltforbrug i åens vand.

Ekstreme udledninger

I forbindelse med ekstreme udledninger,

f.eks. dambrugenes mandagsudskylninger,

driftsstop på renseanlæg, uheld (vælte­

de tankbiler etc.), bør der foretages

kontrolmålinger af udledningernes udbre­

delse samt mængder, og virkningen i reci­

pienten bør konstateres og kontrolleres.


1. INDLEDNING

- 9 -

I forbindelse med Gudenåundersøgelsen 1973-75 er

der gennemført en række vandløbsundersøgelser med

henblik på at belyse samspillet mellem

nedbrydning af organisk stof

plantevækst (fotosyntese og respiration)

genluftning

og iltindholdet på den pågældende vandløbsstrækning.

Disse undersøgelser er benævnt "Intensive undersøgelser",

idet måleprogrammet er gennemført som et døgnprogram

med høj intensitet i prøvetagnings- og analysefrekvens

.

De intensive undersøgelser er gennemført på følgende

strækninger jf. figur I.I.­

Gudenåens hovedløb

Fra Tørring til Mossø

og sidetilløbene

Fra Silkeborg langsø til Tange sø

Fra Tange sø til Langå

Mattrup å

Hadsten lilleå

Salten å, rapporteret i /12/

Tange å

Nørreå, øvre del

Nørreå fra Brunshåb til Økær bro, rapporteret i

/8/.


•Ndrre

'SU _..:..,,..,

•;:/;;;;;J^jif^^;.

Ved St

Hald S*

fange Å' Alling

HingeSg,„.^,S^

Hinge Å

Silkeborg- ^g

sjierne

^^.p.l t ^ni.'Uø^^^

ijtWattrup Å

•:Giidenfi y.'-^'-'Æ^-

Uldum

LilleA

Figur 1.1

- 10 -

Gudenå-systemet

Tange

^-.

" " ^ ^

Gudenfirj;:;

y-^i- Borre Å

Lin Å

Gjern Å

SiSbygfird

Si

.Granslev A

^^ q Ravns* (,

Salten

^sTongsfi ^^ft Gudensji

C ^ ^ ^ ^ ^ ^

^Å)

^ V SkamJerborg

$

j

1 Knud Å T

\ •


- 11 -

De intensive undersøgelser er gennemført i perioder

med mindst mulig vandtransport, høj temperatur og

kraftig grødevækst, altså forhold hvor iltindholdet

i vandløbene må forventes at blive lavest.

De intensive undersøgelser er gennemført af Vandkvalitetsinstituttet

med praktisk støtte af medarbejdere

fra Århus, Vejle og Viborg amtsvandvæsen. Desuden

har Hedeselskabet, Slagelse bistået med gennemførelsen

af vandføringsmåleprogram ved eks. hovedstationer,

og Isotopcentralen har gennemført sporstofmålinger

med henblik på at fremskaffe viden om opholdstider

og spredningsforhold. De kommunale laboratorier i

Horsens og Silkeborg har medvirket ved analysering -

hovedsageligt analyser for organisk stof. Laboratoriet

for teknisk Hygiejne, Danmarks tekniske Højskole har

ydet konsulentbistand.

Resultaterne af de intensive undersøgelser er benyttet

til at opstille modeller, der beskriver iltforholdene i

vandløbene. For udvalgte strækninger er herefter vurderet

effekten af bl.a. ændrede spildevandsudledninger og

rensningsindgreb.

I nærværende rapport er især behandlet resultaterne fra

de enkelte intensive undersøgelser, hvorimod undersøgelsesteknikken

og teorien for iltbalancemodeller er beskrevet

i rapporten vedrørende Nørreå, Intensive Undersøgelser,

1973, /8 /.

Salten å er rapporteret i en speciel rapport, /12/.


2. VANDLØBSMODEL

- 12 -

For de i afsnit 1 nævnte delstrækninger af Gudenåsystemet

er den af Laboratoriet for teknisk Hygiejne

og VKI udviklede vandløbsmodel opstillet. Modellen

er udførligt beskrevet af Dahl-Madsen og Simonsen,

/2/. En beskrivelse af samt et eksempel på modellens

anvendelse findes i Nørre å-rapporten, udarbejdet

af Vandkvalitetsinstituttet til Gudenåudvalget

1974.

2.1 TEORI OG FORUDSÆTNINGER

En vandløbsstrækning kan betragtes som et system

bestående af en række tilstandsvariabler. Disse

variablerkan være opløst ilt, Bl^-koncentrationer

eller forureningsgrader. Tilstandsvariablerne påvir­

kes af en række processer, f.eks. fotosyntese, re­

spiration, genluftning, nedbrydning og nitrifikation.

Vandløbs tilstandsvariablerpåvirkes, foruden af pro­

cesser i vandløbet og på bunden af vandløbet, af

ydre processer, som kan kaldes tvangsfunktioner,

f.eks. lys, temperatur og tilledning af spildevand.

I det følgende gives en kort beskrivelse af det system,

som udgøres af en vandløbsstrækning med henblik især

på den afgørende tilstandsvariabel, opløst ilt.

Figur 2,1 viser skematisk de vigtigste iltinfluerende

processer for en vandløbsstrækning og dennes udveksling

af ilt med omgivelserne.


- 13 -

De tilstandsvariabler, der er taget i regning ved

de processer, der er vist i figur 2.1, er:

konvektion


dispersion

opløst ilt

organisk stof (målt som biokemisk iltforbrug)

plantebiomasse (storbladede vandplanter og alger!

kvælstof (ammoniak, nitrit, nitrat)

•bentiske og epifytiske bakterier

dyr.

BI nedbrydning

nitrifi kation

algerespiration

dyrs respiration

iltproduktion

ved alger

udveksling med

atmosfæren

udveksling

til bundlag hvori foregår nedbrydning

med grundvand af organisk stof og nitrifikotion

konvektion

>•

fotosyntese

planter og

dispersion

epifytiske

bakteriers

J/l II !/I • respiration 'espiranon

Figur 2.1 Illustration af iltinfluerende proces­

ser i vandløb. Pilene viser iltstrømme.


- 14 -

Hovedvægten ved beregningerne er lagt på opløst

ilt, men de øvrige nævnte tilstandsvariabler må

tages med, fordi de influerer på vandløbets iltkoncentration

,

De processer, der styrer ændringerne i vandløbets

tilstandsvariable, er hovedsagelig følgende:

nedbrydning af organisk stof

planternes fotosyntese og respiration

nitrifikation (omsætning af ammoniak via

nitrit til nitrat)

udveksling af ilt med atmosfæren.

De tvangsfunktioner, der er medtaget ved systembeskrivelsen,

er:

lys

temperatur

tilledninger af ilt, organisk stof og

ammoniakkvælstof

vandføringer.

Tilstandsvariabler, processer og tvangsfunktioner

sammenknyttes gennem en massebalance for den betragtede

sektion. Det vil sige koncentrationsændring pr.

tidsenhed er lig med en hydraulisk styret ændring

(konvektion og dispersion) plus en processtyret ændring.

På ligningsform er dette udtrykt i ligning

2,1.


- 15 -

ac 1 a a ae

— = - — (Q(X,t) . C) + — (D^ . —)

at A(x,t) ax ax ^ ax

hvor

__n_ (2.1)

+ > S^(C,X,t)

i = 1

C er koncentrationen af en tilstandsvariabel

A(X,t) er vandløbsstrækningens tværsnitsareal

Q(X,t) er vandføringen

D^ er den longitudinale dispersionskoefficient

S^ er kilder og dræn, herunder regnes

også ændringer via de forskellige

processer

X er en længdekoordinat langs sektionen

t er tiden.

Af ligning 2.1 ses, at vandløbssektionen er betrag­

tet som et endimensionalt system, det vil sige, at

opblandingen på tværs og i dybden er antaget at være

total, (alle punkter i et givet tværsnit har samme

koncentrationer af tilstandsvariabler).

Ligning 2.1, der beskriver koncentrationerne i tid

og sted af en vilkårlig tilstandsvariabel, kan for

koncentrationen af opløst ilts vedkommende udspecifi­

ceres som vist i ligning 2.2..


- 16 -

^^ ^ d d ac

— = _ — (Q(X,t) . c) + — (D^ • )

at A(x,t) ax dx ^ ax

"^ ^1 - ^2 " ^3 + ^4 - ^5 + T(X,t) .

Sidste led (kilder og dræn) i ligning 2.1 er nu

opdelt i:

fj^ udveksling med atmosfæren

f.eks. f^ = ^2^^ ~ ^*

hvor

K2 er geniltningskonstant for strækningen

(2.2)

C er mætningskoncentration af opløst ilt

•^2 iltforbrug ved nedbrydning af organisk

stof

f.eks. f^ = L^exp(- K, • t)

hvor

L er koncentrationen af organisk stof

til t = o

^1

er nedbrydningskonstanten for organisk

stof.


- 17 -

fo iltforbrug til nitrifikation

f.eks. En monod model, se /2 /.

£4 fotosyntetisk iltproduktion

f.eks. f^ = P(X,t) = P^^^ -in ^ • t O _< t < f T

hvor

P(X,t) =0 T - | < t < T

T er 1 døgn

a er relativ daglængde (aktuel daglængde/daglængde

ved jævndøgn)

t er tidspunkt i døgn regnet fra solopgang.

^5 respiration (planter, bakterier og

dyr)

f.eks. f^ = R, som er en funktion af temperaturen,

•^(^'t) tilløb og evt. afløb fra sektionen,

Til løsning benyttes en numerisk løsningsmetode, som

angivet i Bella, /I /.


- 18 -

2.2 BESTEMMELSE AF MODELLENS HYDRAULISKE

PARAMETRE

Modellen beskriver et vandløbssystem hydraulisk ud

fra den forudsætning, at manningformlen kan anven­

des. Ud fra kendskab til manningtallet, M,.som er

bestemt ud fra transporttidsmålinger, beregnes den

naturlige dybde ved den implicitte formel 2.3, /5/

O X^/^ ^o 2/5

^o = / I ] • (1 + 2 3^) (2.3)

B . M . \/l

hvor

Y^ er den naturlige dybde, m

Q er vandføringen, m^'/s .3

B er vandløbets bredde, m

I er hældningen på energilinien,

m/m

M er manningtallet, irr^ /s

Af de i modellen anvendte vandløbsparametre er gen­

luftningskonstanten, K2/ som styrer udvekslingen af

ilt med atmosfæren, en vigtig parameter. Denne er

antaget at være hydraulisk bestemt og formel 2.4 an­

vendes til bestemmelse af K„ ved 20°C , / 7/.


- 19 -

K2(20°) = 0,000288 (1 + / ) J~^ ^^*'*^

hvor

^g • ^o

V er vandets strømhastighed, m/s

2

g er tyngdeaccellerationen, m/s

.o

K2(20 )er genluftningskonstanten

ved 20OC, sek -1

K2 ved en anden temperatur, T, end 20° findes da

efter formel 2.5 fra Elmore, / 4/.

K2(T) = K2(20) • 1,0241*^"^° (2.5)

2,3 KALIBRERING AF VANDLØBSMODELLEN

Proceduren ved kalibreringen af modellen er følgende:

1. Tilpasning af modellen til stræknin­

^o

gens hydraulik og geometri.

2. Kalibrering af hver enkelt af stræk­

ningens sektioner, således at de si­

mulerede koncentrationsvariationer pas­

ser med de observerede.


- 20 -

ad 1. Basismateriale fra amtskommunerne ved

Gudenåen, vandføringsmålinger fra Hedeselskabet

og VKI samt opholdstidsmålinger fra Isotopcen­

tralen er grundlaget for modellens tilpasning.

Geometri, vandføring og opholdstidsfordelinger

er fastlagt, og manningtal beregnet, så de med

modellen beregnede opholdstider passer med de

målte.

ad 2. Hver enkelt delstrækning kalibreres med

hensyn til de kemiske tilstandsvariabler:

Opløst ilt, BI^ og temperatur. Input ved den opstrøms

ende af en sektion er målte døgnvariationer af de

tre tilstandsvariabler.

Sektionens parametre tilpasses, så output ved den

nedstrøms ende af sektionen stemmer overens med de

målte døgnvariationer. Følgende rækkefølge er anvendt

ved kalibreringerne

1) temperaturkurven tilpasses ved ændrin­

ger i

a) tilført varme fra solen

b) tidspunkt for maximal varmetilførsel

c) varmeafgivelse til omgivelserne.

2) Bl^-kurven tilpasses ved ændringer i

a) nedbrydningskonstanten og evt.

b) "diffus" tilledning af organisk

stof laiigs hele strækningen.

Den diffuse tilledning kan være

negativ svarende til, at der

fjernes stof.


- 21 -

3) Iltkurven tilpasses i nattetimerne ved

ændring af totalrespirationen, (kurven

er i forvejen påvirket af BIj--nedbryd-

ningen og genluftningen).

4) Iltkurven tilpasses i dagtimerne ved æn­

dring af

a) fotosyntesens maximalværdi

b) tidspunkt for den maximale

fotosyntese.


- 22 -

3. GUDENÅEN, STRÆKNING TØRRING - MOSSØ

Denne del af Gudenåsystemet undersøgtes intensivt

af to omgange, idet den første del fra Tørring til

Bredvad mølle undersøgtes i perioden 25. - 26. juni

1974, og den sidste del fra Vestbirk sø til Kloster­

kær undersøgtes i perioden 2.-3. juli 1974.

3,1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN, STATIONSOVER­

SIGT

Gudenåstrækningen fra Tørring til Mossø er ca. 39

km lang inklusiv gennemløbet af Vestbirk sø. I den

opstillede model er åen opdelt i to strækninger,

nemlig én fra Tørring til Bredvad mølle og én fra

udløbet af Vestbirk sø til Klosterkær ved Mossø.

På den første strækning er der indlagt 8 målestationer

på selve Gudenåen, og der er indlagt målestationer

på 7 tilløb,hvoraf et er Mattrup å. Mattrup å

er blevet særskilt undersøgt og er nærmere beskrevet

i afsnit 6.

På strækningen fra Vestbirk sø til Klosterkær er

der indlagt 7 målestationer på Gudenåens løb. Den

første er anbragt lige neden for "el-værket og den

sidste ved broen ved Klosterkær. Af medtagne sidetilløb

kan nævnes målestationerne i Møllebækken og

Åstruplundbæk før disses udløb i Gudenåen. Gennem

Åstruplund bæk tilføres Gudenåen spildevand - biologisk

renset - fra Brædstrup, En stationsoversigt

fremgår af figur 3.1,


GUDENÅ

Te^rri ng

701

'70A

7o;

703

Alsted MeJllebcek

MATTRUP Å

705

- 23 -

710>

709

707i

708

832'

723

Møllebæk

Voervadbro

Havboel

Astruplund

Bæk''

7K»

713

802X Astedbro

Uldum Lilleå

Figur 3.1 Stationsoversigt for Gudenå på stræknin­

gen Tørring - Mossø.

715

Mossei

12U


Alsted Møllebæk 702

Tørring Rensningsanlæg 70^

Afløb Ølholm 706

Uldum Lille Å

Åle Rensningsanlæg

708-

710'

Mattrup Å 832

Åstruplund Bæk

[spildevand fra Brædstrup

707

709

Figur 3.2 Sektionsinddeling

og stationering

på Gudenåstrækningen

Tørring 715

- Bredvad Mølle Y

Tørring

Før Ølholm

Før Uldum Lille Å

Før Åle Rensningsan

Åstedbro

Bredsten Bro

Bredvad Mølle


- 25 -

716

717

721

Møllebæk 723- 722

12U

\

Ved Vestbirk søerne

efter eWcerk

Før Havbæk

8^0 Voervadbro

720 Ved bro i Voervadbro

Efter Vilholt

Før Møllebæk

Bro ved Klosterkcer

Figur 3.3 Sektionsinddeling og stationering på

Gudenåstrækningen fra Vestbirksø til

Klosterkær.


- 26 -

Hovedprincip ved placeringen af stationerne er,

at en station anbringes lige før et betydeligt

tilløb, og en station anbringes i tilløbet.

Figurerne 3.2 og 3.3 viser en skematisk fremstilling

af åen med sektionsopdeling og målte sidetilløb

samt spildevandsudledninger,

3.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE FORHOLD

Der er foretaget langtidsafstrømningsmålinger af

Det danske Hedeselskab på en hydrometrisk station,

nemlig ved Åstedbro. Målingerne går tilbage til

år 1917. Oplandet ved Åstedbro er 187 km^ og middel­

afstrømningen fra år 1917/1918 til 1959/1960 var

2 3

13,1 1/sek/km eller 2,45 m /sek, mens middelafstrømningen

for juni måned i samme periode var 7,0 1/sek/km^

eller 1,309 m /sek. Hermed kan sammenlignes Hedeselskabets

målinger fra juni 1974, hvor der den 13, juni

blev målt 1,060 m /sek og den 25. juni blev målt

1,110 m^/sek.

Isotopcentralen har i måleperioden foretaget sporstof­

undersøgelser for at klarlægge transporttider og dis-

persionsforhold. Radioaktivt sporstof blev doseret ved

Tørring og ved udløbet fra Vestbirk sø, mens opholds-

tidsfordelingskurver blev registreret ved Åle, Åstedbro,

Bredvad mølle, Voervadbro og Klosterkær.

Længdeprofilmålingerne er foretaget af Vejle amtskommune,

der også har registreret tværsnitsprofiler på

udvalgte stationer langs vandløbet.


- 27 -

Hedeselskabet har målt vandføring på stationerne

703, 707, 708, 802, 832 og 840. Vejle amtskommune

har målt vandføring på stationerne 702, 704, 706,

710, 832, 713, 714, 716, 723 og 724 ved de intensive

målerunder. Målinger og beregninger af hydrauliske

forhold fremgår af tabellerne 3.1 og 3,2.

Den samlede transporttid fra Tørring til Bredvad

mølle er bestemt til 27 timer og 34 minutter, svarende

til en middelstrømhastighed på 0,24 m/sek,

med den største hastighed ved den øvre ende af

strækningen.

Transporttiden fra Vestbirk sø til Klosterkær er

bestemt til 17 timer, svarende til en middel­

strømhastighed på 0,18 m/sek.


I I

U I -rH

Q) w m -P

Qi G in G

« O QJ 0

•H -r^ o -H

I -H

U) P

P

u

M 0 U P

E-I a M-i 10

'O I

I -H s o

UJ P, QJ -H

C P G -P

to !H G ^^ G

U O Q) Q) Q)

&H 0( Dl U) G

a

•rH

G

c

I I

H I C7>

Q) E -H

T3

13

-Q. -P

•iH P td

A

I I

.H -Q.

QJ IH

TJ T3 t7>

13 G G

-H rO -H

.-I Q)

Q) 13

13 G

I

•~i

QJ 0)

13 13

13 XI

•d ><

S 13

•p

I c

•H QJ

Dl -H

M T3

QJ (O

C ^^

1 I QJ

^ w 13

i« CJ^ tn

SH C C

P -H («

W G M

U3

CO

L U

CD

<

> LU

Q

LU

or Sf

PQ

I

CD

CC

QJ

to

G

•H

E

QJ

QJ

O]

OJ

li]

S ^

LU

CO

_l

UJ

LU

\-

LU

pq

CO

o

I—I

I-

<

H-

0 0

O

O

in

o

•-t

o

r-

X

fH

A

Q)

.-c

M

• &

E

a

p

iH

p m

rH

Æ

!H

•a

P4

CN

o

ro

ro

•^

o • < *

o

C7\

•^

^

.-.

O

ro

ro

CO

r^

ro

ro

O

- 28 -

CN

O]

ro

in

in

in

•^

m

CN

r-H ro

O O o

in

Ol

1X1

o*"

in

U)

o

.

o

in

o

CM

ro ro ro

O

O

o

in

ro

O

r~-

.H

C

(O

0)

m

G

0)

M

Cn

PI

•rH

u SH

EH •&

!H

•©

h

CM

O

o

in

CO

CN

in

o

r-

S

rH

0

A

M

la

•H

^

•&

.H

.H

•H

P

^f

•©•

fe

in

CO

ro'

in

in

æ

CT.

ro

o

CO

ro CN

ro

CM

CO

in

ror--

ota

QJ

.H

-rH

.-H

s pi

-o nH

tD

U

•0fe

CN

o

in

Ol

cn

ro

in

o

• ^

CN

ro ro

cn

o

r-

Cn


.H

G

nJ

QJ

m

C

QJ

k

0)

.H

'la:

M

• &

fe

ro

O

rH

i-H

CN

o

CO

0

U

A

0)

p w

'rf

CO

VD

M

O

o

O

nH

CO

UD

,—,

O

CN

ro

cn

ro

CN

o

CO

ro

o o

CO

-H crv

r-t

ro

CN

ro

CO

»nj

D.

Pl

i!

+J

td

S

SH

•Q.

fe

o

in

in

o

UD

i^

CM

CT^

M

0

n A

G

QJ

H-J

UJ

13


^H

PQ

LO

CO

LO

CN

i-D

VD

in

t-t

o

in

ro

CO

CTl

CO

o

ro

ro

CN

in

r-H

M

•&

E

13

fO

>

13

QJ

!H

cq

0

i! ^

t &

r^ flJ

ft) [-».

is

otd ^

c .

?7

o '.

. u^

-H

U

-P

(1)

g

O

0

O u]

^ T3 13

-d

>i rd fy

m > >

rH

m

0


I I

U I -H

QJ u) m p

a G MH G

tn 0 0) QJ

•-i -r^ 0 -H

3 UJ ^ u

1 -H

cn -P

G P

Id h td (d

:-H O M p

EH Oi MH u)

13 !

I -H E o

in u QJ -H

G P G 4J

td SH C ^; G

!H o QJ QJ QJ

E^ Qj tP tn G

G

-H M

c Id

G P

Id

I

I D^

E -H

•& -P

^H U) "CJ

P fd QJ

I I

rH -0.

0) IH

'Ci 13 tji

tJ G G

•H Id -H

S > IH

I

i-i 0)

Q) 13

^ -O

13 QJ

-H !H

S XI

I

Qt _

fd 13

13 XI

T3

P

I G

•H QJ

Cn-H

!H 13

0) Id

G h

H Cn

1 I QJ

iij in 13

!H C G

P -H (y

:o

—t—

01

C

o

-H

-P

td

P

cn

G -H

UD

:^

CO

UD

t Cd

CO yd

o ^

I

LU

CH

LU

KJ

CO

i.^

Q:

I—r

pq

hco

LU

UI

G

•H

s

E-I

QJ

cn

QJ

UJ

QJ

UJ

e ^

o

UJ

to

LU

^

CD

LU

I-

Ol

CQ

C/>

O

I—I

<

hco

CO

ro

O

O CN

CO

CM

CO

MD

1

^

•H

a

•^

- 29 -

CO

ro

CM in

O

.H

O

en

O

in

o

ro

rH

ro

ro

O

ro

CM

CO

ro

IJD

ro

o

MD

cn cn

CO

CN

o

o

.H

en cn

CO

ro

O

o

Ql

G

o

CO

11) (II

CI) u

> Ul

,

>

ot

ih

p.

td

H

•s

A

U

n

M

u

•Q.

fe

CN

ro

o

o

ro

CN

O

cn

-H

o

•=?

CO

o


>

iH

(D

O

>

O

CM

CM

o

CTi

CO

CN

CO^

CN

cn

in o CM

CN

O

in

O

CO

CM

rH

CN

o

U3

in

m

•H

O

in

cn

^

CO^

CN

in

ro

o

MD'

ro

CO

o

MD

-H U~l

CN

ro

o

CO

o

CN

O

u

td

>

CD

O

u

A

13

0)

>

M

CM

ro

o

O

H

CN

4-)

rH

O

iH

•H

>

+J

lu

w

en

CM

o

CM

en

CO

CO

cn

o

o

r-

.H

CN

O

m

ro

CM

CN OJ

J3

QJ

H

•0.

u

•o.

fe

^H

^

^H

OJ

P

U]

O

rH

^4

0

iH

m

•H

4-)

(1) 10

a Cl)

!H -M

ft) C!

-N. frt

U) h

M (Il

U a

•ni

X3

-P

U)

JH

0)

-H

rH

(1) (Il

> B

trt

iH

.

^

MH rcn

a -H

(It •

Cnr-

a

•H

a

A^

fH

SH

•P

w

o(tJ

PJ


Cn n]

Cn

O

> iH jm

m E^ -H

CN

OJ

XI

fd


- 30 -

3.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD

Til belysning af fysisk/kemiske forholci og til

klarlæggelse af iltforbrugende stoffers tilførsel

til og transport gennem systemet er der i de in­

tensive måledøgn foretaget prøvetagning og analy­

ser af en række tilstandsvariabler. De vigtigste

resultater af analyserne er vist i figurerne 3.4,

3.5, 3.6 og 3.7. De to første figurer viser kvæl­

stofvariablernes koncentrationsvariation ned ad

systemet. På den del af Gudenåen, som ligger oven

for Vestbirk sø, forsvinder der øjensynlig en vis

mængde NO^-N , hvilket kan tyde på, at der sker

nitrifikation. Den ammoniakmængde, der forsvinder,

er dog så lille (ca. 0,2 mg/l på 20 timer), at

selv om nitrifikation var årsag til nedgangen i

NH^-N koncentration ville konsekvenserne for ilt­

forholdene være marginale (under ca. 5 % af den

totale respiration i vandløbet). Hertil kommer,

at det næppe er sandsynligt, at nitrifikation er

årsag til hele nedgangen i NH^-N, idet en del kan af­

gives til atmosfæren, og en del kan optages i planter.

At NO^-N koncentrationen stiger skyldes, foruden

nitrifikation, landbrugs- og spildevandstilførsel.

Figurerne 3.6 og 3.7 viser variationen af BI^ ned

ad åen samt forløbet af døgnvariationerne af opløst

ilt ned ad åen.

På den sidste del af strækningen Tørring - Bredvad mølle

ses en tendens til den klassiske iltsvindskurve,

idet Bl^-koncentrationen falder, mens middeliltkoncentrationen

viser det karakteristiske dyk

med efterfølgende stigning.


N mg/I

- 31 -

Figur 3.4 Kvælstofkoncentrationer på Gudenåstrækningen

Tørring - Bredvad mølle den 25. - 26. juni

1974. De lodrette linier i hver station viser

standardafvigelserne.

tot. N

NO,-N

station

25 km


2,0

1,5

1,0

0,5

O

A mg N/l

716

I

O

- — \

H-l \

- 32 -

\

^t—i-f—f—il--?

\.

totN

NO3 -N

No;-N

717 8/;0 720 721 722 . 72^ 724 station

10 km

Figur 3.5 Kvælstofkoncentrationer på Gudenåen fra Vest­

birk sø til Klosterkær den 2.-3. juli 1974.

De lodrette linier viser standardafvigelserne


10-

75-

2.5

-, O^, BI5

mg/l

li p-

701 703 705

O

707 709

1*0

- 33 -

802 I

15

Figur 3.6 BI^ og døgnsvingninger af ilt på Gudenåstrækningen

fra Tørring til Bredvad mølle den 25.

- 26. juni 1974.

71

2'0

For Bl^-koncentrationerne er vist standardafvigelserne

ved lodrette linier.

r

BI.

715 stationer

2'5 km


15--

12,5 ••

10

7,5-

2,5-•

716

6

A O2.BI5

mg/l

717 8A0 720

1

5

- 34 -

721

722 1

10

BI,

724 station

km

Figur 3.7 BI^ og døgnsvingninger af ilt på Gudenåstrækningen

fra Vestbirk sø til Klosterkær den 2.

- 3. juli 1974.

For BI^ er standardafvigelserne vist ved lodrette

linier.


- 35 -

På strækningen fra Vestbrik sø til Klosterkær sti­

ger BIc-koncentrationen væsentligt især på grund

af spildevand fra Voervadbro by og mejeri. Vilholt

Papirfabriks spildevandsudledning bidrager ikke

væsentligt til en BI [--koncentration i Gu­

denåen . Der udledes derimod store mængder suspen­

deret organisk stof, som på visse strækninger

bundfældes. Dermed forøges vandløbets totale re­

spiration, jvf. tabel 3.4, Iltsvingningerne i åen

er forsvindende lige efter Vestbirk sø, men an­

tager, efterhånden som afstanden fra søen øges, en

betydelig størrelse. Også her ses tendensen til

iltsvind på grund af BI[--nedbrydning.

Til vurdering af betydningen af de enkelte til­

ledninger er figurerne 3.8, 3.9 og 3.10 vist. Dis­

se figurer er massebalancer for BI^. og kvælstof på

udvalgte knudepunkter i systemet.

Opstrøms station 701 er Gudenåen belastet med dam­

brug og spildevand fra blandt andet Haustrup,

hvilket kan ses på stofkoncentrationerne ved sta­

tion 701, som er højere end i et ubelastet vand­

løb, f.eks. Salten å før Ansø dambrug /12/- Tilførslen

fra Alsted møllebæk (702) skyldes hovedsagelig

dambrug. BI og NH^-N belastningen fra Alsted møl­

lebæk er af samme størrelsesorden som transporten

i Gudenåen på dette sted. NO"-N tilførslen er der­

imod, som forventeligt, mindre end transporten i

åen. Tørring renseanlæg (704) er et betydeligt til­

løb med hensyn til BI^ og total-N.

Uldum (708) og Åle (710) rensningsanlæg bidrager

med betydelige tilførsler, hver med ca. 10 % af

transporten i åen de pågældende steder.


Bl5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/s)

701

615

932

1U

606

12

59i

Diffust

1 S'5

1 TOT-N

1 NH3-N

! NO3-N

! NO2-N

! Q Il/s)

Bl 5

TOT-N

(701 - 703)

NH3-N 102

NO3-N 128

NO;-N 5

Q ll/s) 152

702

277 1

- 63 {

^ 38 1

1.0 !

- 1 !

581

359

0 !

J

- 36 -

Figur 3.8 Massebalance for BI^ og kvælstof på den øvre

del af Gudenåen (ved Tørring).

Enheder er mg/sek.

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

703

U73

1228

Tallene er døgngennemsnit fra den 25. - 26.

juni 1974.

178

77/,

16

7i6

BI,

TOT-N

NH3-N

NO3" N

NO2 N

Q (l/s)

70i

i 90

210

U2

8

2

11,7


Bis

TOT-N

NH3-N

NO3-N

N02-N

G (l/s)

707

2^,03

1685

287

909

33

785

Diffust (707- 709)

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj -N

Q (l/s)

Bl 5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q ((/s)

708

-1175

r 17A

13

- 103

9

0

136

2UU

18

198

10

50

- 37 -

BI5

TOT-N

NHg-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

709

136i

1755

318

lOOi

52

835

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3 N

NO2 N

0 (l/s)

Figur 3.9 Massebalance for BI^, kvælstof og vand på

den del af Gudenåen, hvor Uldum (708) og

Åle (710) rensningsanlæg tilgår.

Enhedex" er mg/sek.

710

Tallene er døgngennemsnit for døgnet 25.

- 26. juni 1974.

157

156

29

101

2

16.i


Bis

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q ll/s)

Bis

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

0 (l/s)

722

130i

2i72

329

1597

lU

1110

2895

ilBi

286

2992

Ul

1930

18090

386/i

45

1576

70

2245

- 38 -

Bis

TOT-N

NH3-N

NO3" N

NO2 N

0 (l/s)

B15

TOT-N

NHg-N

NO3" N

NO2 N

Q (l/s)

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/s)

832

1\U

1756

Figur 3.10 Massebalancer på Gudenåen, hvor Mattrup å

tilgår (832), Åstruplund bæk (714), som medfører

spildevand fra Brædstrup, 4500 PE og

Møllebæk (723).

Tallene er i mg/sek og er udregnet som døgngennemsnit

for døgnet 25. - 26. juni 1974.

723

1266

132

655

38

616

Ul

19/.

/.O

UO

U

11,/.

6U

193

8

90

1

245


- 39 -

Mattrup å (832) er det betydeligste tilløb på hele

strækningen. Derimod er Åstruplund bæk (714) , der

fører biologisk renset spildevand fra 4500 PE fra

Brædstrup til Gudenå, af mindre betydning. Der er

tale om dels en selvrensnings- og dels en nedsivningsproces

i Ålstruplund bæk.

Foruden målingerne i de intensive døgn er dér på

udvalgte stationer gennemført døgntransportmålin-

ger i alt 22 gange i 1974 og 3 gange i 1975. Disse

målinger er rapporteret i Stoftransportundersøgel­

sesrapporten / 9 /.

3.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS PARAMETRE

Efter tilpasning af modellen til de hydrauliske

forhold i systemet er den kemiske kalibrering af

de to strækninger Tørring - Bredvad mølle og

Vestbirk sø - Klosterkær foretaget efter de prin­

cipper, som er skitseret i afsnit 2.

En skematisk fremstilling af de to vandløbsstræk­

ninger samt den i modellen anvendte sektionsop­

deling fremgår af figurerne 3.2 og 3.3

Resultaterne fremgår af tabellerne 3.3 og 3.4.

I tabellerne er også anført den anvendte middelgeniltningskonstant,

selv om denne er hydraulisk

bestemt efter formel 2.4 og formel 2.5, side

19.


Afstanc3 fra

start

Tilledning

af org. stof

kg Bl^/m/

døgn

Total fotosyntese

Maximal fotosyntese

g ilt/m^/

døgn

g ilt/m^/

time

Total respiration

V. 20°C

g ilt/m /

døgn

Nedbrydningskonstant

for

BI V. 20° C

Middel geniltningskonstant

V. 20° C

M

z

G

O

H

P

CD

P

m

m

døgn

døgn

0

17,56

1,585

450

2800

8623

10255

13586

1 1 1 1 1 1

7,46

0,673

5,39

0,486

3,85

0,348

6,28

0,567

9,48

0,856

cn r-~ -^ ro o 'd'

æ r~ H cn [~- r~-

cn o CO


ca

M

MH

TJ

c g

fd -p

P M

0) CD

fu 4-1

< Ul

IH

tn o p

G Ul '-v

H g

G

13

• -^

tr> in

QJ M

H 0

H

M

ra G

cn

•H IH Cii •&

EH (D J^ fO

1

o QJ \.

*H in CN

QJ g

P "^

H G P

cd >. H G

4J Ul H Cn

0 0 -a

E-t P Cn 13

1

0

iH QJ \,

OJ CN

H QJ g

CD P ~\

H >, M OJ

>< U) H g

nJ 0 -H

S P Cn P

t

H

a OJ •

QJ >

\

CN

M g

G \

H 0 U P

cd H H G

P

0

PO

CD O

H Cn

-a

EH M OJ Cn 13

1

OJ M U

Cn 0

G 1H 0

•H o

G P CN

13 G

>i CO ' H

M P > 1

-Q Ul C

13 G in Cn

QJ 0 H -a

s ^ CQ T3

1

G

QJ 1

Cn Ul P u

cn G

H c cOO .H

QJ H P o 1

13 G OJ OJ G

13 P G Cn

H H o . -a

s H ^ > TS

M

G

0

-H

-P

cd

tn

o

\o

H

r^

O

G

M

QJ

•a

• OJ

> X

M

QJ H

Ol A

DJ -P

CD 01

M QJ

Fl >

o

• ^

æ

<

H

H

v£)

r~o

H

cn

CO

r-

LO

o

r-

• ^

cg

O

O ^

ro

r~

H

[^

X

fy

M

•a

z,

•a u

tj

o

- 41 -

rro

feh

ro

H

in

H

CN

H

H

cn

00

in

o

•^

CO

CN

O

-^ l-O

m

O

^

CO

o

M

^

CD

>

M

0)

o

>

o

CN

CO

in

in

O] H

o o"

CO in

KO

ro ^

KD

[--- ^

H CN

ro ro

•^ H

CN in

H CN

^^l \£)

H o

cn H

H

in in

o o

H iJD

CO ^

CN OJ

O

CN]

r-

0

H M

A

0 13

M CD

XI >

M

TJ Ql

QJ o

> >

O

CN

in

r-

H

CN

r-

p

rH

0

A

H

H

>

M

0

-P

MH

W

O

^

Ch

H

CN

in

cn

Ol

H

O

CN

cn

H

in

r-

o

'*

'd'

CN

o

^ -gr

cn

CN

CN

r-

X

K

A

Q)

H

H

•a

s

M

• &

PH

O

CN

cn

CN

CN

•=*

CO

o

Ol

KO

•*

M

H

in

o

ro

CO

O]

o

'^ H

r-H

.-H

**

CN

r-

M

ly

• QJ

> p

0]

o o

M H

m [^


- 42 -

Kommentarer til kalibreringen af strækningen Tt^r-

ring - Bredvad mølle:

Den hydraulisk bestemte genluftningskonstant for

strækningen er størst i den øvre ende, hvor dybden

er mindst, og hvor strømhastigheden og bundhældningen

er størst.

Variationen af genluftningskonstanten er dog kun

ringe.

Nedbrydningskonstanter for BI^. er fundet til 0,5

-1

- 6,0 døgn . Kun for den sidste sektion er nedbrydningskonstanten

mindre end 1,0. Den ret høje

nedbrydningskonstant skyldes den betydelige spildevandsmængde,

der udledes.

Fotosyntesen varierer ikke markant langs strækningen,

dog er den større opstrøms Tørring renseanlæg.

Den totale respiration, d.v.s alt hvad der bruger

ilt i vandløbet undtagen Bl^-nedbrydningcn, varierer

en del (fra ca. 30 g ilt/m /døgn til ca. 2 g

2

ilt/m /døgn).

Strækningen fra Uldum lille å til Åstedbro har en

lille respiration, d.v.s. bundsedimenter og plantedække

er ringe på disse strækninger. Dette skyldes,

at netop på denne strækning er grøden høstet

ca. 10 dage før.


- 43 -

Kommentarer til kalibreringen af strækningen Vest­

birk sø - Klosterkær:

Geniltningskonstanten for vandløbet fra Vestbirk

søerne til broen ved Klosterkær viser meget .lille

variation fra 2,4 til 2,8 døgn , til trods for

dybdevariation fra 0,79 til 1,15 m. Strømhastig­

heden og energigradienten varierer kun lidt.

Nedbrydningskonstanten viser sig at være konstant

langs næsten hele strækningen, kun på strækningen

mellem Vilholt og Møllebæk er den lidt større.

Fotosyntesen stiger på den første del af stræknin­

gen og er ret konstant på den sidste del af stræk­

ningen.

Den totale respiration (fraregnet BI [.-nedbrydningen)

er jævnt stigende langs vandløbsstrækningen. Respi­

rationen er væsentligt forøget på strækningen Vil­

holt - Møllebæk, samme strækning som har større

BIc-nedbrydning. Det vil sige en del af det or­

ganiske stof, der kommer til opstrøms denne sek­

tion sedimenterer og øger bundens iltforbrug.


- 44 -

3.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL INTENSIV­

UNDERSØGELSEN AF GUDENÅ-STRÆKNINGEN

TØRRING - Mossø

De resultater, der er opnået på grundlag af inten­

sive målinger og beregning af omsætningshastighe­

der, må betragtes som et specialtilfælde, hvis ge-

nerelitet vurderes ud fra kendskab til vandløbets

fysiske og kemiske tilstand dels i måletidsrummet,

dels i ekstreme situationer, f.eks. i den situa­

tion hvor vandføringen er mindst,og/eller hvor

temperaturen er højst. Ved minimurasvandføringssi-

tuationen udgør spildevand en større procentdel

af åens vandføring end i andre vandføringssitua­

tioner, og koncentrationen af organisk stof vil da

være større.

Ved Åstedbro blev der målt en vandføring den 25/6

3

1974 pa If110 m /sek, det registrerede årsminimum

i perioden 1917/18 - 1959/60 var 0,505 m^/sek, mens

middelværdi for juni måned i samme periode var

1/309 m /sek, og årsmiddel var 2,450 m/sek, års-

maksimum var 23,8 m /sek. Medianminimum for peri­

oden 1917/18 - 1959/60 var 0,823 m^^/sek.

Selv om vandføringen i den intensive måleperiode

var større end medianminimum, er den væsentligt mindre

end middelvandføringen og må betragtes som en

for vandløbet kritisk situation. I den målte situation

er ca. 6 % af åens vandføring spildevand, mens

ca. 8,4 % er spildevand i medianminimurassituationen.

Temperaturen i åen i måleperioden var i gennem­

snit ca. 15 C, hvilket ikke kan-betegnes eks-


- 45 -

tremt. I vandløbsmodellen er der derfor indbygget

en temperaturkorrektion, således at de beregnede

vandløbsparametre refererer til 20°C.

Spildevandsbelastningen af den øvre del af Gudenåen

spiller den største rolle indtil Bredvad mølle,

hvor nedbrydningskonstanterne er større end

på strækningen efter Vestbrik sø. Det er ret høje

værdier for nedbrydningskonstanten, der er fundet

på denne strækning sammenlignet med andre vandløb,

se Samlerapporten. Den direkte betydning af spildevandsudledningen,

d.v.s. iltsvind på grund af nedbrydning

af organisk stof, er dog begrænset, da de

koncentrationer af BI^, der er målt i vandløbet

er lave.

Figurerne 3.6 og 3.7 viser, at iltkoncentrationerne

i åen i det undersøgte døgn altid har været

større end 5 mg/l. En øget koncentration af BI^. i

åen vil sænke minimumskoncentrationerne af ilt

til et niveau, som kan være utilstrækkeligt for

dyrelivet i åen.


- 46 -

4. GUDENÅEN, STRÆKNING RESENBRO - KONGENSBRO

Gudenåstrækningen fra Silkeborg Langsø til Tange sø

er undersøgt på strækningen fra Resenbro til Kongensbro

i perioden 13. - 14.8.1974.

4.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN/ STATIONSOVER­

SIGT

strækningen fra Resenbro til Kongensbro er ca. 15

km lang, inklusive Sminge sø.

Der er indlagt 9 målestationer på selve Gudenåen på

den pågældende strækning og på 4 sidetilløb, nemlig

Linå, Voel bæk, Gjern å og Hinge å. Figur 4.1 er et

oversigtskort med målestationerne indlagt.

De største spildevandstilførsler på strækningen stam­

mer fra Silkeborg rensningsanlæ.g (Søholt) og Silke­

borg Papirfabrik, som begge tilgår Silkeborg Langsø.

Af mindre rensningsanlæg, der udleder direkte i åen, kan

nævnes Resenbro og Trust . Indirekte udledes spilde­

vand fra Hammel rensningsanlæg via Søbygaard sø og

Gjern å, fra Gjern by og Post Fjerkræ via Gjern å,

fra Voel rensningsanlæg via Voel bæk og fra Linå

rensningsanlæg via Linå.

Figur 4.2 er en skematisk fremstilling af åstræknin-

gen med sektionsopdeling, stationering og sidetilløb.


Silkeborg

LangsgJ

Tange Sø

HINGE A

NEBEL BvEK

- 47 -

763

Lej s gård

761

760 \ Nebelgdrd

755?!.

Sminqe inge Sø.

801 f Tvillum Bro

758 Svostrup Bro

755> 756

T5L

841

BORRE A

GJEEL A

GJERN A

.VOEL ByeK

LIN A

Figur 4.1 Stationsoversigt for Gudenåen fra Silkeborg Langsø

til Tange sø.


Linå 837-

Voel Bæk

Gjern Å

Hinge Å

756

841'

8/^2

- 48 -

751

Resenbro

752 Før Lind

75A

801

Før Nebel Bæk

755 Før Sminge Sø

755* Efter Sminge Sø

7 58 Svostrup Bro

Tvilum Bro

760 Nebelgård

761 Lejsgård

763 Kongensbro

Figur 4.2 Stationering og sektionsinddeling af Gudenå'

strækningen fra Resenbro til Kongensbro.


- 49 -

4.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE FORHOLD

Det danske Hedeselskab har siden 1908 målt vandfø­

ringer ved Tvilumbro. Oplandet til målestationen ved

2

Tvilumbro er 1289 km , hvoraf søoverflader udgør 4

Middelvandføring i perioden 1908/09 - 1959/60 var

3

15,9 m /sek. Middelvandføringen for august iriåned i

3

den ovennævnte periode var 11,0 m /sek. Hermed kan

sammenlignes den vandføring, som Hedeselskabet har

o 3

malt i det intensive maledøgn i 1974, på 12,0 m .

Isotopcentralen har i måleperioden 13, _ 14.8.1974

målt transporttider og dispersionskoefficienter på

strækningen. Sporstof blev doseret ved Resenbro og

transporttidsfordelingskurver blev registreret ved

indløb til Sminge sø, ved udløb af Sminge sø, ved

Tvilum bro og ved Kongensbro.

Længdeprofilmålingerne er foretaget af Århus

amtskommunes amtsvandvæsen, som også har foretaget

opmåling af tværsnitsprofiler.

Vandføringsmålinger i det intensive måledøgn er kun

gennemført ved Resenbro, Tvilumbro og Kongensbro

samt på de 4 væsentlige sidetilløb. Vandføring ved

Resenbro blev bestemt til 11,2 m /sek., ved Tvilum

3 o

bro 12,0 m /sek. og ved Kongensbro 13,2 m/sek. alt­

så en mindre stigning gennem åen. På grundlag af de

målte vandføringer er de i tabel 4.1 anførte værdi­

er beregnet ved interpolation. Den samlede trans­

porttid fra Resenbro til Kongensbro er 12 timer og

25 min. Gennemstrømningen af Sminge sø varer 3 ti­

mer og 40 min. Middelstrømhastigheden gennem Sminge

sø er 6,6 cm/sek. og på resten af strækningen er


1

(fl -p

c c

0 0) X

H H QJ

Ui u tn

S4 H ^

0) "4-1 CN

am E

tn 0)

H O

Q ^

1

4-1

U

O Id

o, ^4 C

tn 4-1 P H

G VI S

Id 13 td

VH H 4J E-i

E-H P tfl

t

P . .

spor

genseken

lin.

S -o e 0

^ H Q) H E-l

^ P G 4J

tJl -^

^ QJ

H «

G t^

C H \

(d (d H

S -P E

1

H 1 M

QJ E • tu

•O "G- P tfl

T3 M in "^

H 4J td s

•s: isi A

1 1 •

H -Q. M

(1) lp QJ

T3 "O tji tn

T3 G G "-^

H Id H n

s > M E

1

H QJ

Q) "0

T3 T3

T3 QJ E

H M

1

H

QJ QJ

^3 •a

'0 A e

H >i

s TJ

p

1 G '*

H QJ O

tji H E •-^

VI 13 "v.

0) (d S •

G M

1 1 QJ

Ai tfl T)

Rj tJi qi

4J H H ^ ly s ^

W c H

1

Ul

1 G

Id 0 •

P H VJ

W 4-) C

O

CD CH

^ : pq

1—1 CO

: ^ .2

^ ^ UJ

Md CD

cS z:

1— o

OO ^ ^

-. 1

n^ o

LJJ CH

«C CQ

:s: 2:

LU LU

(=1 CO

Z^ LU

CZ3 ct:

LU


_j

LU

2:

CD

LU

I-

LU

cn

12

0

1—1

1—

<

CO

0

CN

CN

H

H

H

in

r-

0

A

G

QJ

[fl

QJ

0

^

CN

• ^

kD

^ *

0

-^ac^^

^

CN

^

rm

•.

0

0 •*

C5>

CN

•=J

0

•.

H

H

C71

••

CN

0

m

0

H

iJ3

•^


0

^—.

CN

CN

CN

H

H

CN

in

r-

Old

G

H

iJ

VI

• &

fri

0

**

CN

^

KO

oi


.—1

• < *

•fc

CN

CN

CN

CN

m «.

0

0

0 •*

ro

CO

H

•-

H

• ^

CO

ki

H

0

r~-

KD

H

OJ

H


CN

,—,

LO

ro

H

H

^

in

r~-

X


J3

H

OJ

QJ

S

u

•s

fr-

- 50 -

0

.fc

CN

.

0

in

ro ^

n

0

H

•,

H

•^

CO

>.

H

0

in

0

H

CO

0 t

ro

,—,

un

0

H

H

in

in

r-

• &

tfl

QJ

G

H

S

to

•a

tu

0 •it

CN

•^

CO

*=?


ro

yD

•^

*k

'3'

VJ3

0

>.

0

0 «k

in

KD

ro

r- H

CN

CO

KD

in

>.

0

0

CO

CO

1 ^

in

,

KD

0

0

0

CN

H

* in

in

r-

•Q.

cn

QJ

q^

G

H

s

Vj

Q)

P

0 K

in

ro

H

^ •

0

KD

ro ^

n

ro

U)

ro

•.

0

LO

•«

0

ro

CN

H a.

H

H

H 1 .

H

0

0

cn

rro

1

r-

,_,

0

0

0

CN

H

CO

in

r-

0

Vj

.q

&

u

4-1

tfl

0

>

CO

0

in .«

ro

cn

in

I

0

KO

•h

n

ro

n

CO

in

h.

0

0

CN ^

CN

• ^

cn

0

»*

UD

ro

0

KD

0

CN

KD

ro

,

CO

0

0

0

CN

H

H

0

CO

0

VJ

A

g

9

H

•H

>

0 .h

in

ro

^

H

<

H

in

0 ^

ro

0

æ

in

0

0

H ^

CM

cn

cn

0

0

H

^

0

"^ in

CM

0

in

cn

,,-,

CN

H

CN

H

0

U)

r-

0)

TJ

V)

»Id

tn

H

Q)

QJ

0

^

m

ro

H

ro

,

H

in

«h

0

ro

cn

0

KD

0

0 fek

r-

CN

in

r-

0

r~-

CN

KD

0

•=;!'

ro

CN

H

CN

H

H

__.

CO

CN

CN

H

H

KD

r-

T3

VI

old

qi

tn

•n

QJ

0

in

n

r-

H

H

in

0 »^

ro

in

0

ro

0

0

ro

ro

H

ro

H

cn


r-

0

0

H

•^

H

CO

ro

CN

H

ro

0

CN

H

ro

i^

r-

0

VJ

cn

G

QJ

qi

G

0


GUDENÅ

- 51 -

Figur 4.3 Oversigt over Gudenåen ved Sminge sø med

tilløbene Voel bæk og Gjern å.

Opmålt og udtegnet af landinspektør

Torkil Høy 1974.

GJERN A

300 m


- 52 -

transporthastigheden 45 cm/sek. Den største transporthastighed,

60 cm/sek., forekommer på strækningen

fra Svostrup bro til Lejsgård, hvor bundhældningen

er 2 - 4 gange større end på den øvrige

del af åen, se tabel 4.1.

Sminge sø betragtes i modelsammenhæng som en vandløbsstrækning

med bredde 65 m. Figur 4.3 er et oversigtskort

over Sminge sø med dybdeforhold skitseret.

Sporstofsmålingen bekræftede en formodning, om at

vandet i det væsentlige passerer igennem den vestlige

trediedel af søen.

4.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD

I det intensive måledøgn blev der målt med to timers

intervaller på blandt andet kvælstoffraktioner, organisk

stof, opløst ilt og temperatur. På figur 4.4

og 4.5 er optegnet koncentrationernes variation ned

ad åen.

Totalkvælstofkoncentrationen varierer ikke meget.

NH^-N og NO2-N koncentrationerne er også næsten konstante

ned ad systemet. Nitratkoncentrationen stiger,

men kommer ikke over 0,4 mg/l.

Det ses, at under 1/3 af den totale kvælstofmængde

i vandet findes som opløst uorganisk kvælstof. De re­

sterende ca. 2/3 af total-N findes som partikulært

og organisk N. Bl^-koncentrationen er næsten konstant,

idet middelværdierne svinger i intervallet 6-7 mg/l.


1,5

0,5

mg N/

o

F

751 752

I

O

-"i-^-4

—(i—[4-^c—r

75A 755 751

- 53 -

H

•i

i-

801 760

I

10

total N

NO3 -N

NH3-N

..- NO2 -N

761 763 station

15 km

Figur 4.4 Kvælstofkoncentrationer i Gudenåen på strækningen

Resenbro - Kongensbro.

De lodrette linier viser standardafvigelserne på

gennemsnitsværdierne.


2,5

O

. 02.Bis

a mg/l

751

d

1^

752 75A 755 755''^ 758

5

- 54 -

801 760

10

761 763

I

15

Figur 4.5 Bl^-koncentrationer på Gudenåen fra Resenbro til

Kongensbro, vist som middelværdier og standard­

afvigelser på middelværdierne.

Iltsvingningernes variation, vist som maksimum-

og minimumværdier.

Or

BL

stationer

km


Bl5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q n/s)

752

7i113

16818

1589

800

113

11272

Diffust

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2 -N

Q (l/sl

Bl 5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

G (l/sl

- 55 -

.

837

2835

197i

286

203

3i

.J_^°U

209

/.32

59

305

12

153

BI5

TOT-N

NHg-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

75i

77157

19224

1934

1308

159

11375

Figur 4.6 Massebalance for BI^- og kvælstof på

Gudenåen (752) ved Linå (837) til

Gudenåen (754) ved Nebel bæk.

Enheder er mg/sek.


Bl5

TOT-N

NH3-N

NOg- -N

N02-N

o (l/s)

755

83257

20096

1825

U83

160

•1U05

Bl 5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

G (l/sl

- 56 -

30

97

3

83

Sminge Sø

1

30

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3" N

NOj N

0 [l/sl

756 841

\

1899

2348

1025

1060

Figur 4,7 Massebalancebetragtninger på Gudenå­

91

595

en (755), Voel bæk (756) og Gjern å

(841) ved indløbet i Sminge sø, den

13. - 14. august 1974,

Enheder i mg/sek.


Bis

TOT-N

NH3-N

NO3" -N

NG2-N

G (l/s)

76

82931

21206

1720

3932

332

1 2 286

1

L

BI5

- 57 -

TOT-N

NH3-N

NO3" -N

NO2-N

Q (l/sl

842

1

r J-

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

G (l/sl

Diffust

4901

1189

47

181

8

8^9

-8970

vi 112

1 138

640

96

68 1

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/sl

763

78862

21263

2905

4 753

436

13203

Figur 4.8 Massebalance for Bl^ og kvælstof på

Gudenåen (761) ved Lejsgård, Hinge

(842) og Gudenåen ved Kongensbro (7

Enheder i mg/sek.


- 58 -

Vurdering af betydningen af sidetilløb og spilde­

vandsbelastningen foretages ved hjælp af figurer­

ne 4 . 6 , 4.7 og 4.8, der er massebalancer for de

dele af strækningen, der modtager større enkelt­

belastninger og tilløb.

Iltsvingningerne på strækningen er moderate; stør­

ste udsving er målt ved Tvilum bro, hvor iltkon­

centrationen varierer fra ca. 10,5 mg/l til ca.

6,3 mg/l. Den laveste iltkoncentration er målt

ved Kongensbro, 5,2 mg/l.

En vurdering af betydningen af Voel bæk, Linå,

Gjern å og Hinge å ved hjælp af figurerne 4.6,

4.7 og 4.8 viser, at Bl^-belastningen fra de 4

åer til Gudenåen er af forsvindende betydning med

den nuværende befolkningstæthed og rensningsgrad.

Størst påvirkning har Hinge å, der øger BIj. trans­

porten i Gudenåen med ca. 6 %. Voel bæk og Linå

bidrager med henholdsvis 0,03 % og 0,3 % forøgelse

af BIc-transporten.

Kvælstofbelastningen af Gudenåen fra de 4 tilløb

betyder ikke meget for de procentvise forøgelser

efter tilløbene. For total-N udgør Linå 3 %, Voel

bæk 0,5 %, Gjern å 12 % og Hinge å 6 % belastningsforøgelse.

En sammenligning af enkeltbidrag til belastningen

af Gudenåen ved Resenbro fremgår' af tabel 4.2.

Tabellens første halvdel er opgørelser på grundlag

af måleresultater ved Resenbro i det intensive må­

ledøgn og tal fra Spildevandsbelastningsrapporten

/11/ og Papirfabrikrapporten /lO/. Vandføringen


- 59 -

X

H

V)

^

M-l

U

H

9*

fti

CU

VJ

0

ja

Q)

-^

H

H

Ti

Q)

>

tn

G

H

G

S

ty

4J

W

0)

0

"0

QJ

>

OJ

T3

0

H

VJ

QJ

QJ

H

-nS

>

H

tn

G

-M

G

H

Ot

1

H

to

4->

0

EH

in

H

m

Oi

s

1

H

Ifl

4-)

0

H

in

I-I

m

CfP

tn

^^

H

o\o

(n

~^^

tn

E

H

"^

tn

S

dP

Ui

•"v.

cn

S

H

""v^

tn

E

tjp

10

H

oP

tn

"v^

tn

S

H

"•v.

tn

E

(J>0

to

•\

tn

S

H

\ tn

S

kD

ro

O

r^

CN

H

,__

- - 1

"

^

"""


H

H

O

OJ

H

-—

-—

"' ~

^

•^ ~

=nj

VJ

Q)

13

C

P

PM

. .

CO

ro

CN

ro

in

ro

CO

o V

H

^ ^ — •

ro

ro

• 1 -• —

cn

H

in

^

H

•*— ^—-

-^

• ^

..

• < *

r~

KD

•*•

r--

in

00

H

H

-* .

CO

O

H

- • • — ^ —

CN

KD

- ^

H

CO

r-

CO

^

^ *"—*•

•^

• ^

..

'^

-GL G

tn H

tn CO

G to

nJ fO

J A

tn 0

VI +J

0 cn

A U

0) 0)

^i +J

H T3

H H

M S

r-

in

o

o

o

CN

•" ^

. .

r~

æ

cr>

o

cn

•- —

-

^—^

.

•a

tfl

to

ro

VJ

m

in

KD

in

H

cn

in

o

^

'^

in

o •-

in

ro

O

Vi)

H

m

ro

KD

CN

CTl

MD

H

H

KD

in

H

H

ro

O

•^

**

in

en

>.

in

ro

•=;J'

ro

H

ro

ro

KD

CN

cn

kD

H

tn


H

C

(d

(fl

tn

G

H

G

to

G

QJ

Vi

4J

H

O

A

•S

CO

CN

ro

CO

H

in

r-j

H

in

•.

H

I-~-

H

•^

CN

ro

cn

ro

H

ro

CO

H

in

CN

H

LO

•.

H

•*

H

•^

CN

ro

en

ro

X

H

VJ

.Q

to

tH

VJ

-H

Oj

ro

OJ

tn

VJ

O

A

0)

^

H

H

to

O

• ^

CN

00

O

CN

-^

>.

00

^

o

H

H

H

kD

CN

o

• ^

H

CO

O

CN

•^ k

CO

•^^r

o

H

H

H

VD

r^

1

G

(0

tfl

tn

C

H

G

(0

G

QJ

VJ

0

VJ

A

G

QJ

tfl tn

0) flj

K H

o

o

H

ro

H

in

ro

O

o

H

in

o

ro

cn

• ^

KO

a.

CN

o

o

H

CN

o

CN

^

• ^

KO

V,

CN

H

O

O

H

CN

CN

CN

H

H

O

O

H

O

ro

li)

r-

H

r-

in

H

O

O

H

^

KO

^

CO

r-

O

r~-

A

H

ro

-p

0

A

O

VJ

XI

G

Q)

Ui

Q)

K

o

U

Ai

C

QJ

W

(1)

P^

tn

o

A

.H

O

Æ;

n

U)

u

o

m

.H

fO

-P

Ul

tJi

a

•H

a

-p

(fl

(0


C

OJ

ofU

a

QJ

T3

UJ

CD

iw

m

c

(!)

m

a

•H

c

4-1

tfl

(0

M

Cl)

^

M

OJ

>

•o

tu

tfl

H

OJ

u

-w.

tJl

UJ

O

CN

• ^

rH

0)

Ai

m

H

1

nH

•H

m

u

o

m

rH

m

-p

Ul

tn

C

-H

C

4J

Ul

ftJ

nH

CIJ

X!

tn

O

\ o

M

\

n

CIJ

A

i-t

O

11,

UJ

frt

M

Ul

tn

C

•H

G

-P

Ul

ttl

H

0)

,U

U)

13

a

m

>

OJ

TJ

r-i

•H

OJ

cn

fO

!H

iw

+J

fl)

tn

m

-p

M

QJ

tn

m

H

a

fti

Ul

tn

d

•H

n

01

c

QJ

M

rH

QJ

13

-P

C

(t)

>

CIJ

(=;

(!)

H

-H

+J

SU

>1

tfl

G

fl)

x:

4J

0)

tn

(C

4J

fl)

^

M

-H

^H

CIJ

!^

Q)

Q

.

\

rH

.H

\

C

fl)

-p

u

n

OJ

p.

m

u

M

•H

S-1

^J

(rt

M-l

^

-H

t).

(ri

OJ

m

M

m

M

•H

^1

^ m

IH

M

•H

0.

td

OJ

tn

h

o

^

0)

^


c

•H

rn

tfl

(ri

.Q

Q)

i-t

-p

[/i

•R.

[fl

- f4

(0

tn

G

fri

1-1

tn

n

o

XI

Cl)

M

rH

-H

U)

•H

tn

G

•H

G

^r5

>i

H

^

T(

QJ

G

tn

fl

G

O

•H

•P

(ri

-P

G

fl)

Fi

•H

T-1

QJ

tn

TJ

Q)

>

M-l

O

-P

e/l

m

fri

G

o

•H

-P

M

0

TJ

QJ

U


- 60 -

gennem det midterste bassin af Silkeborg Langsø

er ekstrapoleret fra målingerne på Funder å.

Vandføringen gennem Brassø er angivet af Hedesel­

skabet / 6 /.

Transporterne på 48781 mg BIt-/sek. og 11857 mg

total-N/sek. er beregnet som differensen mellem

den målte værdi ved Resenbro minus spildevands-

tilførslerne uden reduktion hidrørende fra even­

tuel omsætning og sedimentation. Estimering af

belastningen af Gudenåen ved Resenbro i den situa­

tion, hvor Brassø's afløb stemmes op (på nær ca.

3

2 m /sek.) er sket under forudsætning af, at rensningsanlæggene

og papirfabrikken belaster uændret,

og at koncentrationerne af BIj. og total-kvælstof

i tilløbene fra Brassø og Ørnsø er uændrede. De

vigtigste resultater, som kan fremdrages af tabellen,

men som må betragtes som overslagsberegninger,

er, at

1) i opstemningssituationen er BI[--koncen-

trationen ved Resenbro 12,6 mg/l mod

det målte 7,0 mg/l, og total kvælstof­

koncentrationen er 2,64 mg/l mod den

målte 1,57 mg/l,

2) vandføringen ved Resenbro falder ved op-

stemningen fra 11,2 til 3,5 m/sek.

De forhold, der er nævnt under pk't. 1 og 2 vil

dog først indtræde fuldt ud efter en vis tid, når

magasineffekten fra Silkeborg Langsø er ophørt.


- 61 -

3) Søholt rensningsanlæg bidrager med fra

30 til 60 % af belastningen med BI(- og

total-kvælstof,

4) Silkeborg Papirfabrik bidrager med fra

4 til 7 % af BI^- og med ca. 1 % af to-

tal-N-belastningen.

4.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS PARAMETRE

Efter principper, som er skitseret i afsnit 2, er

vandløbsstrækningernes parametre bestemt. Sektions­

opdelingen fremgår af figur 4.2, og de ved kali­

breringen af modellen opnåede parameterværdier er

anført i tabel 4.3.

Kommentarer til kalibreringen af modellen.

Geniltningskonstanten varierer en del på strækningen.

Mindst er den gennem Sminge sø, hvor den er så lav

som 0,4 døgn , og størst er den på sektionen Nebelgård

" Lejsgård, hvor den har middelværdien 3,4

døgn

Nedbrydningskonstanten for BI(- falder på den øvre

del af strækningen indtil Svostrup bro for derefter

at stige igen indtil Kongensbro.

På strækningen lige før Sminge sø og gennem søen

er nedbrydningskonstanten lav, O,25 døgn

Både den totale respiration og fotosyntesen varierer

langs strækningen, uden at nogen systematik er

klar.


•a

G

p ro

to

M-!

<

1

c

0

E

H

-O

(D

t/:

1

Ti

QJ

H

H

H

EH

H

ro

p -P Ui

0 O tu

EH lp -p

H 1

G ro E >i

•m tn

tfl O Q)

-P tn ^ 0 Q) ro 4H +J

s:

H

+j ro

o

EH

I

13

>i

M

J3

Ti

01

S

1

H

QJ

•O

13

H

S

1

Ui

G

O

H

+J

-p ro

to

UD

^: 1—1

„.j^

v:

^

1—

CO

7?; ••

LU

o<

:s LU

c^

::3

C_D

-P

VI

ro ro

u -p

"W (0

1 -p

tfl G

G ro

0 +J

H tfl

-P G

ro 0

-P X

X

tj-i tn

ro H

G

Dl ro

G tn

H VI

G 0

1

G

>i

[fl

0 QJ

1

ro

u

H

a G

in 0

0) H

U 4J

+J

G

1 ro

to +J

cn tfl

G G

H 0

G X

1

-p 1

H [fl

H tn

G G

OJ H

tn G

VI

QJ

s

g

p

G

o

CH

CQ

W

Z^

LU

t£)

2:

o

i

n

IT

H

CQ

rr.

X

CN

H

+J

H

H

tn

CN

H

-p

H

H

tn

CN

H

-P

H

H

tn

r>

o o

CN

Ti

CD

>

CJ

O O

CN

Ti

QJ

>

H 1

G

tn

•a

Ti

G

tn

• &

Ti

G

cn

•S

Ti

tu

E

H

-P

G

tn

• &

Ti

H

1 G

tn

•GL

Ti

H

I

C

tn

Bl

Ti

O

H

in

r-

0

VI

A

G

K


- 63 -

Der sedimenteres,som det skulle forventes, en del

organisk stof gennem Sminge sø. På sektionen Tvi­

lum bro - Nebelgårde sker der en tilførsel af or­

ganisk stof på 0,5 kg/m/døgn.

i],S KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL INTENSIV­

UNDERSØGELSEN AF GUDENÅSTRÆKNINGEN RE­

SENBRO - KONGENSBRO

Vurdering af den generelle anvendelighed af de re­

sultater, der er opnået, må især ske under hensyn­

tagen til den aktuelle vandføringssituation i re­

lation til minimumsvandføringen og til den aktuelle

vandtemperatur i relation til de maksimale forekom­

mende temperaturer.

Ved Tvilum bro er målt en vandføring den 13. - 14.8.

1974 på 12,0 m^/sek. En minimumsvandføring kan iføl­

ge Hedeselskabet vanskeligt angives på grund af pa­

pirfabrikkernes opstemning og regulering ved Brassø.

Et skøn over medianminimumsvandføringen ved Tvilum,

til dels baseret på Åstedbro-vandføringen, vil imid­

lertid ifølge Hedeselskabet være 7,0 - 7,5 m /sek.

,o.

Temperaturen var i måledøgnet maksimalt 17,7 C og mx-

nimalt 12°C i Gudenåen. Nogle af sidetilløbene vari­

erede mere.

Det aktuelle temperaturinterval 12 - 18 C er ikke

langt fra den situation med de højeste temperaturer

omkring 20°C. Den ekstrapolation til f.eks. 20 C,

som modellen kan foretage, vil derfor være fagligt

forsvarlig. Spildevandsbelastningen på stræknin-


- 64 -

gen betyder åbenbart kun lidt for åens iltforhold.

Den ret høje BIp.-koncentration, som findes i åen,

forekommer allerede ved Resenbro lige efter udløbet

af Silkeborg langsø og må skyldes det organiske

stof, der opbygges i søen (alger), samt spildevands­

udledning fra Søholt rensningsanlæg.

Iltkoncentrationen viste en døgnsvingninq på maksi­

malt 4 mg/l, omkring en middelværdi på ca.- 7,5 mg/l.

I den undersøgte periode var der ingen iltsvindspro-

blemer. Der er imidlertid to specielle forhold, som

skal tages i betragtning ved vurdering af iltfor­

holdene på strækningen:

1) I visse perioder stemmes Gudenåen op før

indløbet til Silkeborg langsø i op til

5 dage. Uden om stemmeværket løber da

3

ca. 2 m /sek. Vandføringen ved Resenbro

3 3

er da disse 2 m /sek. plus ca. 1 m fra

Funder å.

Dette vil betyde en væsentlig formindskel­

se af strømhastigheden i Gudenåen og der­

med en dårligere geniltning, en større

opholdstid, en mindre fortynding af det

udledte spildevand og dermed større ilt­

svind.

En speciel undersøgelse vil være nødvendig

for at belyse denne situation yderligere.

2) Ved Forundersøgelsen 1972 /14/ blev der

fundet væsentligt lavere iltkoncentra­

tioner i denne del af Gudenåsystemet

end ved intensivundersøgelsen 1974. Og­

så på strækningen nord for Tange sø blev

der målt lidt lavere værdier i Forunder-


- 65 -

søgelsen end i intensivundersøgelsen.

Vandføringen ved Tvilum bro var ved

3

forundersøgelsen 10,5 m /sek., d.v.s.

den samme størrelsesorden som i intensivperioden.

Forundersøgelsen faldt sammen med en

grødeskæring, hvilket kan forklare, at

iltindholdet var ekstremt lavt. Ved

grødeskæring vil en del af bundsedimen­

terne bringes i suspension og give anled­

ning til forøget iltforbrug.

I forbindelse med gennemførelse af modelbeskrivelser

af vandløbsstrækninger må det som en generel

bemærkning anføres, at der ved Gudenåundersøgelsen

er gennemført vandløbsundersøgelser'og tilhørende

beskrivelser ved minimumssituationer og ved høje

temperaturer. Ekstreme situationer, f.eks. ved grødeskæring,

regnvejrssituationer (sommer) er ikke

undersøgt.


5. GUDENÅEN -

- 66 -

STRÆKNING TANGE SØ - LANGÅ

Gudenå på strækningen fra Tange sø til Langå blev

intensivt undersøgt i døgnet 27. - 28. august 1974.

5.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN, STATIONS­

OVERSIGT

Gudenåen fra Tange sø til Langå er 21,5 km lang. Den

første målestation var anbragt lige efter Tangeværkets

udløb og den sidste ved amtmand Hoppes bro ved Langå.

I alt er der indlagt 10 stationer på denne strækning

af Gudenåen og 3 stationer på tilløb til Gudenåen,

nemlig Bjerringbro rensningsanlæg, Ulstrup rensnings­

anlæg og Hadsten lilleå ved Løjstrup. Figur 5.1 viser

stationsplaceringen. Der blev kun målt intensivt på

strækningen Tange sø - Åbro, og modelopstillingen

er derfor kun foretaget for denne strækning, som

er 19 km lang og vist skematisk på figur 5.2.

5.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE FORHOLD

Sporstofmålinger med radioaktivt sporstof er fore­

taget af Isotopcentralen i det intensive måledøgn.

Sporstoffet blev doseret ved Tangeværket, og trans­

porttidsfordelingskurver blev målt ved Rønge, sta­

tion 770 og ved Åbro, station 774.

Hydrauliske og geometriske data er anført i tabel 5.1.


Tangeværke

Bjerringbro

rensningsanlæg

^768

Skibelund

Bæk

Kjeldbæk

- 67 -

771 773_

Ulstrup

rensningsanlæg

GUDENÅ

Hadsten

Lilleå

Figur 5.1 Oversigtskort med stationsplacering på

Gudenåstrækningen Tange sø - Langå.


Bjerringbro Rensningsanlæg 768

Ulstrup Rensningsanlæg 772

Figur 5.2 Sektionsinddeling

ningen Tange sø -

68 -

76^ Udløb fra Tange Sø

765 Ved Skibelund Bæk

766 Eør Bjerringbro

767 Før Bjerringbro Rensningsanlæg

769 Før Kjeldbæk

770 Bamsebo Campingplads

771 Før Ulstrup Rensningsanlæg

773 Efter Ulstrup

77^ Åbro

i

og stationering af Gudenåstræk-

Åbro.


Dispersionskoefficient

Transporttid

fra start

Transporttidgennemsektionen

Manning

tal

Middelstrømhastighed

Middelvandføring

Middelbredde

Middeldybde

Energigradient

Strækningslængde

1

Ui

C

0 ^

•H QJ

•*-• §

m e

Ui G

.GUDENÅEN,STRÆKNING

TANGEVÆRKET - ABRO

ra /sek

T • min

T - min

1/3. ,

m /sek

m/sek

m /sek

m

m

m/m •

105

ra

LU

CO

—1

LU

•z.

CD

LU

H

LU

pq

m

•z.

o

1—1

<

H

CO

0

11000

- 69 -

f ^ r O r o m r o c N C N ' c N

Ln L D L n L O L n c N C N f N T

•H ^ rH M nH ^

0.58

35,0

0,394

16,5

1,70

7,98

1370

0.58

(11097)

1.20

35,0

0,388

17,5

1,65

7,98

1860

2.18

(11228)

2.12

35,0

0,366

21,8

1,44

7,98

2900

4.30

(11432)

1.54

35,0

0,468

25,3

0,,99

20,1

3200

6.24

(11789)

1.27

35,0

0,475

24,8

1,01

20,1

2470

7.51

(11963)

4.07

8,0

0,132

24,8

3,70

6,69

1950

11.58

12100

2.45

8,0

0,130

26,3

3,55

6,69

1290

14.43

(12108)

8.29

8,0

0,129

27,0

3,48

6,69

3940

^ l O ' ^ r - c j i o . H f n - a i

v o v D U ) k i ) > ^ r - r - c N c N

Tangeværket

Ved Skibelund bæk

Før Bjerringbro

Før Bjerringbro

rens.anlæg

Før Kjeldbcek

Bamsebo campingplads

Før Ulstrup

Efter Ulstrup

23.12

(12108)

Ved Åbro


- 70 -

Vandføringen i Gudenå er kun målt ved Tangeværket,

station 764, og ved Ulstrup, station 771. De øv­

rige vandføringer, som er anført i tabellen, er

beregnet ved lineær interpolation. Vandføringen

fra Ulstrup til Åbro er antaget konstant. .Transport­

tiden fra Tangeværket til Åbro er målt til 23 timer

og 12 minutter- Transporttiden fra Tangeværket til

Rønge (770) er målt til 7 timer og 51 minutter.

Dette betyder, at vandets strømhastighed er ca.

3 gange større på den første 12 km strækning (nem­

lig 0,42 m/sek), end på den sidste 7 km strækning,

hvor den var 0,13 m/sek.

5.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD

Kvælstoffraktioner, organisk stof (BI^) og opløst

ilt, som sammen med temperaturen blev målt hver

anden time i intensiv-døgnet den 27. - 28. august

1974 i de 11 stationer, er vist på figur 5.3 og 5.4.

Koncentrationerne af uorganisk kvælstof er besked­

ne på hele strækningen, dog med en svag stigning

af nitrat- og ammoniakkoncentrationerne.

Analogt med Gudenåstrækningen mellem Silkeborg

og Tange sø udgør den partikulære og opløste orga­

niske kvælstof en forholdsvis stor fraktion (50 - 80

% af den totale kvælstofmængde), hvilket kan skyldes,

at afløbet fra Tange sø indeholder en del alger.

Af kurverne ses, at der sker en mineralisering ned

ad systemet, idet den organiske kvælstoffraktion bli­

ver mindre, se massebalancen figur 5.5.


Å

1-

0,5'


i mg N/l

1

- 71 -

•^ 1

1 J - — -

^ ^ ^

tot. N

__ —-— NO3-N

.^^

n tH-

I

^•=i 1. _ - -^

1 ^- -^

\ ^

1 A

76^ 765 766 767 769

~ ,

1

770

*

771 77;3

Mn:-M .

1

77A station

O

10

15

2'0 km

—->—1!—•' ^

Figur 5.3 Kvælstoffraktioner målt på Gudenåstrækningen

Tangeværket (764) - Åbro (774) den 27. - 28.

august 1974.

De lodrette stave viser standardafvigelserne


f BI5, O2

15-• mg/1

IQ-

5-

O

76A 765

I

O

766 767

- 72 -

~i 1 p—r

769 , 770 771 773

10 15

Figur 5.4 Iltsvingninger og Bl^-koncentrationer.

Blc-koncentrationernes middelværdier og

standardafvigelser er vist.

0.

BL

-1 ^

77A station

20 km


BI5

lOI-N

NH3-N

NO3 -N

NO^-N

- 73 -

76^ nu

orgN+part -N 9295

G (l/s)

ii187

9757

297

132

33

11000

Bl 5

TOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

t

orgN+part-N

Q (l/s)

768 + 772

1131

1049

135

701

2L

189

LU

; BI5 -^8591 1

1 lOI-N 1387 1

i NH3-N 730 1

j NO3-N 2109 !

1 NO2-N 64 1

I orgN+port-N T-1516 !

! Q (l/s) 1064 i

1

Diffust

BI5

lOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

36724

12193

1162

2942

121

orgN+part-N 7968

Q (l/s) 12108

Figur 5.5 Totalopgørelse af BI^- og kvælstoftransport

samt vandføring for Gudenåen fra

Tangeværket til Åbro..

Enheder: mg/sek.


Bis

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

767

40298

9820

537

606

46

11432

Diffust

r

Bis

- 74 -

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/sl

Bl 5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (I/s)

. .

768

-4 326

1

365

714

25

321

480

904

53

684

23

36

1

Bis

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

769

36452

10752

955

2004

94

11789

Figur 5.6 Massebalance til vurdering af Bjerring­

bro rensningsanlægs (768) påvirkning af

Gudenåen (767) og (769), med hensyn til

Blg og kvælstof.

Enheder er mg/sek.


771

Bis 34546

TOT-N 10696

NH3-N 14 52

NO3-N 2 251

NO2-N 109

G (l/s) 12100

Diffust

1

Bis

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/sl

Bis

TOI-N

NHa-N

NG3-N

NOj-N

G (l/sl

- 75 -

.

772

4554

456

.8

202

T1

651

145

82

17

0^

1

8

1

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NG2-N

Q (l/s)

773

39751

11297

1526

2470

109

12108

Figur 5.7 Vurdering af Ulstrup rensningsanlægs

(772) påvirkning af Gudenåen (771) og

(773) med hensyn til Ble og kvælstof.

Enheder er mg/sek.


- 76 -

Bl^-koncentrationen falder ned gennem åstrækningen,

svarende til en vis mineralisering. Blc-koncentra-

tionen falder - til trods for spildevandstilfør­

sel - også på strækningen fra (767), som ligger

opstrøms Bjerringbro rensningsanlæg, til station

(769), som ligger godt 3 km nedstrøms Bjerringbro.

På figur 5.6 ses, at Bjerringbro rensningsanlæg

forøger åens Bl^-koncentration med ca. 1 %, mens

totalkvælstof øges med ca. 9 %.

Figur 5.7 viser belastningsfordelingen af organisk

stof (BI^) og kvælstof fra Ulstrup rensningsanlæg,

i forhold til transporten i Gudenåen. Ulstrup

forøger koncentrationen af BI^ og kvælstof i

Gudenåen med mindre end 2 %.

5.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS PARAMETRE

I afsnit 2 er principperne for modelopstillingen

omtalt. Resultaterne af opstilling og kalibrering

af modellen fremgår af tabel 5.2,

Kommentarer til de resultater, der er opført i

tabel 5.2:

Genluftningskonstanten er på denne åstrækning meget

lille sammenlignet med den øvrige del af Gudenåsy­

stemet. Kun på strækningen fra Bjerringbro til Rønge

(Bamsebro campingplads) er den større end 1 døgn.

Bundhældningen og dybden på Gudenåen fra Tangevær­

ket til Åbro er begge ekstreme i forhold til Gudenå­

systemet opstrøms Tange sø. Bundhældningen er min­

dre, mens dybden er større end i systemet opstrøms

Tange sø. De genluftningskonstanter, som er fundet


u

Ti tfl

C -P

cd Ui

-p

Ui cd

QJ

Ui

CD

+J

c

rH (n

cd o

-P -P

O o

EH m

QJ

in

QJ

A

H c

td >i

X -p

t« o

s 1-1

C

O

•H

•P

(O

u

tti o,

4-) W

O QJ

EH U

U

o

A

c

+J -^

in >

I c

tJ o in

>1 Ai IH

H in m CJ

b Dl o

fo c M

QJ -H o O

S c 4-1 CN

m

Dl

I d c o

rH -P (do

Q) -p o

ti •H O) rvj

Ti C C

•H QJ O •

D i ^ >

UD

:^^

CO

«i:

(=1

CD

O

CH

pq

«C

I

LU

CH

>

LU

-p

.H c

•H Dl

Dit)

H C

H Dl

«i

Dl "O

+J

.H

-H

Di-D

c

Ol

•o.

Ti

rH

I

G

Dl

•S

tJ

LU

CO

&

LU

2:

o

LU

1lU

oq

:z

o 1—i

K

<

oo

KD

+J

X

g

E>

QJ

Dl

C

cd

EH

CM

.-i

rH

n

O

O

in

O

o

m

.-1

ro

CM

Ol

KO

cn

o

ro

CM

ro

77 -

o

n

KD

l> ^

m

LO

cn

M

LO KO

m

o

in

o

O CM

Ul

KO

X

dJ

rP

Ti

iH B

OJ

A

-H

^ W

Ti

>

rH

o

tn

o

o

ro

ro

CTl

CN

O

ro CM

CM

CTl

•^

in

in

KD

KD KO KO

o

u

A

Dl

C

•H

^^

^

QJ

• n

m

!H

•©

O

i.J Dl

n fy

Dl rH

c c

•H nJ

!H •

M W

0) C

•n QJ

m M

S^

• &

P4

X


^

rH

0)

•n

W

H

•W

li^

o"

ro

o

o

CM

in

O

O

CO

CO

CO

in

CN

æ

IT)

cn

CV]

o

CO

ro

O

in

ro

lO

O

CN

CO

O

CN

f-{

m

CM

o

CTl

ro

O n

1

Dl

C

•H in

ft tJ

S nJ

to rH

U Q^

0

A

CD

Ul

S

cd

CQ

ft

P

U

w

rH

fU

u

n

pq

o

o

LD

s-

!H

+J

tn

rH

D

QJ

+J

MH

H

ro

(j\

O

cn

in

o

CTl

ro

o

00

CTl

CO

O

u

A

ti

QJ

>

O

U

«i;

rH

•H

-P

-0.

0)

a

E^

Q)

o

M

O

M-l

0)

u

A

0)

S

(O

u

OJ

0)

,M

0}

•H

g

OJ

>l

tn

O

0)

•H

Ul

>1

fa

CN

in


- 78 -

fra Tange sø til Åbro er saitunenlignelige med, hvad

der måles på floder i udlandet.

For de øvrige parametre bemærkes ingen ekstreme

værdier i forhold til systemet opstrøms Tange sø.

Den del af Gudenåstrækningen, som strækker sig fra

Bjerringbro til Rønge, udviser for alle parametre

en forskel fra de øvrige dele af strækningen

Tange sø - Åbro. Dette må ses i sammenhæng med,

at bundhældningen (faldet på energilinien) er 3

gange større på denne delstrækning (767 - 770), og

at middeldybden 1,5 til 3,5 gange mindre end på

strækningerne (764 - 767) og (770 - 724).

5.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL INTEN­

SIVUNDERSØGELSEN AF GUDENÅEN FRA

TANGEVÆRKET TIL ABRO

Vurdering af undersøgelsesresultaterne i relation

til vandløbets ekstremsituation, med hensyn til

minimumsvandføring kan det kun lade sig gøre ud

fra målinger foretaget af Hedeselskabet i 1974 og

1975 ved Ulstrup. Længere tidsserier af vandføringsmålinger

findes ikke. Middelafstrømning ved Ulstrup

i 1974/1975 var 19400 1/sek. Mindste døgnmiddel

er målt den 16. august 1975 til 8030 1/sek.

I intensivdøgnet blev der registreret 12100 1/sek

ved Ulstrup. Denne vandføringssituation er ikke langt

fra medianminimumsvandføringen, hvorfor en ekstrapolation

er mulig.


- 79 -

Temperaturen var i måledøgnet 16 - 18 "^C, som er

nær ved det maximalt forekommende i et vandløb

af denne størrelse her i landet.

Iltkoncentrationerne i måledøgnet svinger•i hver

station af åen 2,5 - 4,0 mg/l, undtaget dog sta­

tionen lige efter Tangeværket, hvor åen er så

meget påvirket af Tange sø, at stigningen bliver

væsentligt mindre (ca. 1 mg/l).

Iltkoncentrationsforløbet ned ad åen viser et fald

fra en middelkoncentration på 10 mg/l til en mid­

delkoncentration på 7,9 mg/l. Faldet er jævnt og

indikerer et iltsvind, idet BI(--kurven falder

tilsvarende en middelkoncentration på 4,0 mg/l

til en middelkoncentration på 3,0 mg/l.

Der er - teoretisk set - fra rensningsanlæggene i

Bjerringbro og Ulstrup tilført organisk stof og

kvælstof svarende til en middel-BI^-forøgelse

på O,2 mg/l og en middel-kvælstofforøgelse på

0,3 mg/l i Gudenåen.


- 80 -

6, MATTRUP A,

STRÆKNING VINGUM BRO - LILLE BRO

Mattrup å undersøgtes intensivt i døgnet 4. - 5.

juli 1974.

6.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN,

STATIONSOVERSIGT

Den undersøgte del af Mattrup å er 13,5 km lang.

Den første målestation er placeret ved Vingum bro,

og den sidste ved Lille bro. I alt er der indlagt

10 målestationer på Mattrup å, idet der ved Stids

mølle både er etableret en station oven for og en

neden for slusen til registrering af ilt for at

måle styrtets eventuelle iltningseffekt.

Der er målestationer i de vigtige tilløb Skade dam­

brug og Klovborg renseanlæg.

Figur 6.1 viser stationsplaceringen på Mattrup å

med sidetilløb.

Figur 6.2 viser en skematisk fremstilling af åen med

sektionsopdeling og med angivelse af spildevandstil­

førsler.


HaUe Sø

725

Stigsholm Sø

- 81 -

MATTRUP Å

Skade

dambrug

V729

Klovborg ^730

rensningsanlæg

ASTRUPLUND

BÆK

Åstedbro

DENA

r 6.1 Stationsoversigt på Mattrup å fra Vingum

bro station (725) til Lille bro station

(8 32).


Skade Dambrug 728-

Klovborg Rensningsanlæg 730

- 82 -

725 Vmgum Bro

726 lirsvad Bro

727

7320

732 n

733

12U

\

Skade Bro

729 Klovborg før rensningsanlæg

731 Mattrup Gods

Stids Mølle

832 Lille Bro

Før Bregnholm mølle Dambrug

Efter Bregnholm mølle Dambrug

Figur 6.2 Sektionsinddeling og stationering af

Mattrup å fra Vingum bro til Lille bro.


- 83 -

6.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE FORHOLD

Isotopcentralen har i måleperioden foretaget

sporstofmåling på strækningen. Sporstof blev do­

seret ved Vingum bro og opholdstidsfordelingskur-

ver (se f.eks. Salten å-rapporten) blev målt ved

Mattrup gods, station 731 og ved Lille bro, sta­

tion 8 32.

Længdeprofilopmålingerne er foretaget af Vejle amts­

kommunes vandvæsen.

Hydrauliske og geometriske data for Mattrup å-

strækningen er anført i tabel 6.1.

Vandføringen er målt ved Vingum bro, Tirsvad bro,

før Klovborg renseanlæg, ved Stids mølle, ved

Lille bro og ved de to sidetilløb. Bundhældningen

er beregnet for hver sektion, ud fra angivelser

i enderne af sektionerne.

Transporttiden gennem hele strækningen er målt

til 30,5 timer og den værdi, kalibreringen giver,

er 32,0 timer.

6.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD

De væsentligste kemiske tilstandsvariabler, som

blev målt i Mattrup å den 4. - 5. juli 1974, er

vist på figur 6.3 og figur 6.4.


1

MH

QJ

1 0 A

U X C

CD Ui Ui

C

ffl M

A

fti

M O M

EH ft MH

•d

I -H S

in +J QJ

q -p c!

(d M «

M 0 QJ

tH ft Dl

tn

fi

•H

C

C rH

(ti fO

s 4J

1 1

rH 1 tn

QJ a -ri

Ti -Q. A

Ti U Ul Ti

•H A Cd CD

'S Ui A A

1 1

rH •&

Q) MH

TiJ TJ tn

T3 C fi

•H (ti -H

S > M

1

rH QJ

0) »a

•a -O

Ti Q)

•H M

S A

1

rH

QJ OJ

Ti Ti

Ti A

-H >i

S -d

4J

1 fi

•H Q)

tn -H

M -0

QJ fti

H tn

I 1 O)

X Ul Ti

fB tn tn

M fi fi

-t-" -ri fU

W fi rH

1

m

c

o M

-H Q)

•P £

A 1

Ui fi

CJP

77^,

^ UJ

^ i : j

CO 1

" o

"< Q;

FQ

CU

=3 S

OS ID

t— (5

1

0

•H

X

CD

Ui

O

CH

m

X

QJ

Ul

CM

e

fi

•H

B


EH

fi

•H

a

fi

QJ

fi EH

,i^

Q)

in

\

cn

B

X

CD

Ui

a

X

Hi

Ui

"•v.

a

a

a

•^ o

rH


-e

E

a

LU

l/i

_J

LU

CD

LU

H

LU

PQ

CO

o

1—1

H

<

CO

o

æ

in

CM

O <

in

(N

r-

0

M

a

p

tn

C

•r(

>

•^ V

CM

CO

T~\

o>

rH

r-^

--O

CO

o

^

o

in

03

cn ^

cn

CO

«h

o

cn

r-

CM **

O

rco

CM

CO

T~\

cn

^

CM

r^

K

O

UD

CM

r-

0

M

A

Ti

(0

> in

M

-H

EH

^ ^.

rv]

r-o

cn

iD

vø **

t-K

^ r-\

O ^

in

•^

*fc

in

•=*

-^ •n

O

l£)

'^

Vi) ^

rH

O

03

in

H

in

^^]

CM

rH

O

•=1'

cn

ik.

o

r-

CM

r-

0

M

A

QJ

(ti

CQ

•^

CM

cn

cn

in

in

\Q ^

CO

in

o V

o

o

OJ

U) ^»

CO

cn

«k

o

o

CM

•<

rH

O

rrH

f-K

- 84 -

CO

in

rrH


in

m

ik

o

cn

CM

r^

«

M

•©.

m

tn

M

O

•9 >

0

'^

CM

O

m

cn

\n

•*

»x>

CO

** rH

o

rH

in **

CM

in

ku

O

H

r-• i .

in

TA

O

in

o

CM

CO

•*

r-j

^

cn

rH

'^ ^

o

iH

ro

r-

tSi

-d

2.

tn

ft

S

M

A

A

(ti

S

in

r-

..

cn

rH

CM

cn

cn 1in

UD

cn

rH

o

UD

•fc

'=:}'

•-^

r- •h

o

cn

O •fc

m

rH

O

in

UD

•-K

cn

O

UD

CM

Ol

U)

• ^

O

fti

ro

r-

Q)

rH

rH

•Q.

a

m

Tf

-H

+J

W

M

•Q.

1

1

1

1

1

cn

O

U)

r^i

cn

VD

•^

o

A

CM

ro

r-

QJ

rH

a

Ul

'O

•H

4J

CQ

M

QJ

MH

H

in

rcn

>-D

O

ro

O

in""

•^

UD

rH K

o

cn

•*

ro

UD

O

CO

r-

UD ^

CM

O

ro

CO

rH

QJ

rH

rH

in

rH

cn

^

CM

cn

in

o

ro

ro

r-

S

a

rH

0 tn

A 3

tn A

QJ a

M (ti

CQ -O

M

in

rcn

'*

ro

O

o

in

r-

CM

CM

^

o

in

rH

^

cn

in

o

rin

cn

in

o

U)

•^t

cn

• ^

cn

CM

00

•*

in

o

"^

ro

r-

QJ


- 85 -

Nitratkoncentrationen stiger på den første del af

åen fra Vingum bro til Klovborg for derefter at

være nogenlunde konstant på resten af løbet indtil

Lille bro. Ammoniak- og nitritkoncentrationerne stiger

svagt ned ad åen, men optræder overalt kun i beskedne

koncentrationer. Nitritkoncentrationen er

under 0,1 mg/l og ammoniakkoncentrationen er under

0,3 mg/l. Ved passagen af Bregnholm dambrug stiger

koncentrationerne af NO^ , NH-, og total-N, se også

figur 6.6.

BIc-koncentrationen falder fra ca. 7 mg/l ved Vingum

bro til ca. 3 mg/l før Bregnholm, efter Bregnholm er

den steget til ca. 4,8 mg/l.

Iltsvingningernes amplitude bliver større fra Vingum

bro til Skade bro. Derefter klinger svingningen af og

bliver praktisk taget nul lige efter Bregnholm. Der

er igen opbygget en mindre svingning ved Lille bro.

Til belysning af betydningen af de største enkeltbelastninger

af Mattrup å er figurerne 6,5 og 6.6 vist.

Figur 6.5 viser stoftilførslerne ved Skade dambrug

og Klovborg rensningsanlæg. Bl^-belastningen fra de to

tilløb er af ringe betydning, set i relation til de

mængder åen i forvejen transporterer. Kvælstofbelastningen

svarer derimod til en 30 % forøgelse af åens

transport.

Figur 6.6 er en vurdering af Bregnholm mølle dambrugs

belastning af Mattrup å. Bl^-belastningen svarer til

ca. 50 % forøgelse af transporten, hvorimod kvælstof­

belastningen relativt er mindre (svarer til ca. 13 %

forøgelse). Der tæres på åens iltindhold (ca. 3 %)

ved en del af vandets passage gennem dambruget.


2,5 +

A mg N/l

2 ••

15-

1 •

0,5-•

725

O

Å

/

/

/

Å

726 727 I 729

5

- 86 -

tot. N

,H--H—f-H't- j N03-N

731

•t^r!:

IT

732 , 733 734

10

—I NH3 -N

-^ NO2-N

Figur 6.3 Kvælstofkoncentrationer i Mattrup å fra

Vingum bro til Lille bro den 4. - 5.

juli 1974.

De lodrette linier viser standardafvigelserne

.

83 2 station

15 km


12,5--

7,5-1

2.5-

02' BI5

mg/I

- 07 -

Figur 6.4 BI^ og opløst ilt i Mattrup å den 4.-5.

juli 1974.

BIg er vist med standardafvigelser, mens

iltkoncentrationernes døgnsvingning er

vist.

832 stationer

15 km


727

Diffust

! 6I5

I lOI-N

1 NH3-N

! NO3-N

1 NO^-N

! Q (l/s)

BI5

lOI-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/s)

17

2L

-U

72

20

T 6

79

156

2L

96

5

21,8

BI5

lOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

729

1629

779

L\

/.Il

29

356

BI5

lOI-N

NH3-N

NOg" N

NO2-N

Q (l/sl

728 730

Figur 6.5 Vurdering af transport og tilførsel af

kvælstof og BI^ i Mattrup å ved Skade

dambrug (728) og Klovborg rensningsanlæg

(730).

Enheder i mg/sek.

t

32

56

1

35

0

2.8


Bis

TOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

O2

Q (l/s)

733 734

1693

1049

73

624

25

4652

532

BI5

TOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

O2

0 (l/sl

2612

1189

111

653

26

4495

Figur 6.6 Massebalance på Mattrup å den 4. -

5. juli 1974 ved Bregnholm.

548

Station 733 ligger lige før Bregn­

holm mølle dambrug og station 734

lige efter.

Enheder er mg/sek.


- 90 -

Foruden målingerne i det intensive måledøgn er der

på station 832 gennemført døgnmålinger i forbin­

delse med årstransportmålingerne i Gudenåsystemet.

Disse er rapporteret i Stoftransportrapporten, /9/.

6,4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS PARAMETRE

Principperne for modellens tilpasning til åen og

dens kalibrering er givet i afsnit 2, og figur 6.2

er en skematisk fremstilling af Mattrup å, opdelt i

sektioner. Sektionsopdelingen er grundlag for model­

opstillingen.

Beregningsresultaterne fremgår af tabel 6.2.

Kommentarer til kalibreringen Mattrup å, strækningen

Vingum bro - Lille bro:

Genluftningskonstanten varierer en del. Den er lav på

strækningerne Vingum bro - Tirsvad bro og Skade bro -

Klovborg, hvilket hænger sammen med de små energigradi­

enter på disse strækninger, sammenlignet med resten af

åen, (der er ca. 1 størrelsesordens forskel på bund­

hældningen på de to pågældende strækninger og den øv­

rige del af åen).

Nedbrydningskonstanten for BI^. varierer fra 0,5 til 2,0

-1

døgn uden en påviselig systematik. På nogle af strækningerne

er K-. ikke bestemt, fordi koncentrationen af

det organiske stof på disse strækninger ikke falder.

Fotosyntesen er størst på den øverste del af åen og

aftager indtil passagen af Bregnholm mølle dambrug, på

grund af skygning af skove langs åen. På strækningen

gennem Bregnholm mølle dambrug er der så godt som ingen

fotosyntese.


p u

Ti cd

fi -P

(ti tn

P

LO (ti

MH U

< MH

x'

tn tn

Ti tn

iH

H o MH

H O

H MH P

ri (ti tn

QJ

tn

QJ

-P

c

rH >1

QJ tn

Ti o

fd P

d o

S A

QJ

tn

0)

P

H fi

(d >i

E tn

H O

X 4->

(ti O

S IH

•H

-P

rti

SH

•H

•-{

(ti ft

-P w

O QJ

EH U

U

o

Ol

I iH

I C O

Ti o A Ti

' I X Qi

tn +J > CJ

3 tn fi o

T) c (ti LO

QJ -H -P H o

S fi tn m CV]

A

' ', f^ U

H +J I (tio

QJ rH Ln -P o

tJ -H tn (O CN

• " fi fi

ri o

tn c A; K,

Ui

o

•H

-p

(ti

p

CO

CD

:^

OO

LU

O

CC

CQ

(5


mi

U

IW

onj

ti^

:3

u

A

A

m

S

u

o

IH

0)

!H

A

fl)

Fi

ol

H

ni

CM

CN

rH

0)

rtJ

En

*

^

rcn

>-\

•H

rH

^3

•n

.

in

1

*

•=:f

C!

(1)

TJ

c;


•H

tfl

a

0)

-p

c

•H


- 92 -

Respirationen er stor på strækningen Bregnholm -

Lille bro og på strækningen Skade bro - Klovborg.

Begge disse strækninger ligger lige efter dam­

brug, som bl.a. belaster åen med suspenderet or­

ganisk stof. Det suspenderede stof vil sedimente­

res og nedbrydes på bunden under forbrug af ilt.

Dette stemmer overens med de målinger, som Dam­

brugsundersøgelsen ved Zoologisk Institut, Århus

Universitet har foretaget, /3 /• I denne undersø­

gelse konkluderes bl.a,, at Mattrup å fra at være

et autotroft økosystem oven for Bregnholm mølle

dambrug bliver et heterotroft system nedenfor.

6.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL INTENSIV­

UNDERSØGELSEN AF MATTRUP Å FRA VINGUM

BRO TIL LILLE BRO

De opnåede resultater fra den intensive undersøgelse

af Mattrup å den 4.-5. juli 1974 må vurderes i

relation til vandløbets minimumsvandføring. Der eksi­

sterer ingen længere tidsserier fra Mattrup å af den

daglige vandførings årsvariation. Hedeselskabet har

etableret en hydrometrisk station ved Lille bro i

1973 i forbindelse med Gudenåundersøgelsen.

Det må formodes, at den undersøgte situation ikke

er så langt fra minimumssituationen, at en ekstrapolation

lader sig udføre.

I de to år, 1974 - 1975, den hydroraetriske station

ved Lille bro har været i drift, har den daglige mi­

nimumsvandføring været 480 1/sek (juli 1975) . Den

vandføring, der blev målt i døgnet 4.-5. juli 1974

ved Lille bro, var 610 1/sek.


- 93 -

Karakteristisk for afstrømningen i 1974 ved Lille

bro er, at den næsten er konstant fra 1/5 til

1/11. Det er dog ikke tilstrækkeligt med et en­

kelt års målinger til at opstille en brugbar vand­

før ingssta tis tik.

Temperaturen var ret lav, 12 - 17 °C, i måledøgnet,

og det må formodes at den bliver betydeligt højere

på andre dage. En ekstrapolation til ca. 20° vil

være beregningsmæssigt forsvarligt.

Belastningen af Mattrup å med organisk stof skyldes

især dambrugsdrift.

Den ret høje Bl^-koncentration ved Vingum bro

(7 mg/l) skyldes de 7 dambrug, der ligger opstrøms

samt udskylning af alger fra Stigsholm sø. Bregn­

holm mølle dambrug tilfører åen betydelige mængder orga­

nisk stof. Klovborg rensningsanlæg, som er det ene­

ste betydende rensningsanlæg ved Mattrup å, tilfø­

rer kun ringe mængder organisk stof.

Iltkoncentrationerne i Mattrup å har i måledøgnet

ikke været meget under 6 mg/l. En periode med varmere

vejr vil dog kunne sænke iltkoncentrationen væsentligt,

så åens dyreliv vil kunne påvirkes. Dambrugsundersøgelsen

ved Zoologisk Institut, Århus

Universitet, /3/, har i perioder .målt iltkoncentrationer

ned til 3,5 mg ilt/l.


7, HADSTEN LILLEÅ

- 94 -

STRÆKNING GRUNDFØR MØLLE - LØJSTRUP

Hadsten lilleå blev undersøgt intensivt den 29. - 30.

august 1974.

7.1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN, STATIONSOVERSIGT

Den undersøgte åstrækning er ca. 22 km lang. Den

øverste målestation er anbragt ved Grundfør mølle, og

der er lagt i alt 11 stationer på Hadsten lilleå slut­

tende med en station efter Løjstrup dambrug. Der er

målestationer i sidetilløbene Spørring å, Vissing

bæk, Faurskov bæk, Voer mølleå og Granslev å. Fi­

gur 7.1 viser Hadsten lilleå med stationsplaceringer

og sidetilløb.

Strækningen er beregningsmæssigt opdelt i 9 sektioner,

ce figur 7.2, idet modelopstillingen kun er foretaget

fra Grundfør mølle til umiddelbart før Løjstrup dam­

brug (station 741).

Den ene sektion udgøres af åens løb gennem Hadsten by,

hvor spildevand fra husholdninger, slagterier, mejeri­

er m.m. tilføres stort set jævnt langs hele stræknin­

gen. Det er derfor ikke muligt at opstille vandløbs­

modellen for denne strækning, 731 - 732, se også af­

snit 7.4.


8A9

741

GUDENÅ

Langå

HADSTEN LILLEÅ

7A0

GRANSLEV A

738

737

VOER.

MOLLEÅ

- 95 -

735_ jr734

736^ 733'

FAUER-

SKOV B/EK

VISSING B/EK

732

Hadsten

731

730

''^Q^ SPØRRING

Hinnerup

Fiaur 7.1 Oversirrtskort og stationsplacering

på Hadsten lilleå.

728

Å


Spørring Å

Granslev d

730

Vissing Bæk 13U

Faurskov Bæk 736'

Voer Mølleå 738

7^0-

- 96 -

729

731

732

Grundfør mølle

Hårvad bro

Hadsten by {bl.a. urenset

Balle

733 Før Vissing Bæk

735 Før Faurskov Bæk

737 -Før Voer Mplleå

739 Før Granslev å

husholdmngsslagterf-og

mejeri

spildevand)

7A1 Fj^f" Løjstrup Dambrug

i

Figur 7.2 Sektionsinddelina og stationering på Hadsten

lilleå.


- 97 -

7.2 HYDROLOGISKE OG HYDRAULISKE FORHOLD

Måling af transporttider og dispersionsforhold på

Hadsten Lilleå er foretaget af Isotopcentralen, i-

det der er doseret sporstof ved Grundfør mølle.

Sporstoffets passage blev registreret ved Kollerup

lige før Hadsten, ved Balle bro lige efter Hadsten,

ved Bidstrup samt ved Langå (d.v.s. Hadsten lilleå

umiddelbart før Gudenå).

Længdeprofiler og tværsnit af Hadsten lilleå er opmålt

af Århus amts vandvæsen.

I tabel 7.1 er de væsentligste hydrauliske og geometriske

data anført.

Vandføringen er registreret ved Grundfør mølle, før

Hadsten, før Faurskov bæk og efter Løjstrup dambrug.

Endvidere er der målt vandføringer i tilløbene Spør­

ring å, Vissing bæk, Faurskov bæk. Voermølle å og

Granslev å. Alle de nævnte vandføringsmålinger er

foretaget med hydrometrisk vinge undtagen i Vissing

bæk, hvor der etableredes trekantoverfald.

Vandmængderne, som er målt i tilløbene, fremgår af

flQurerne 7.6, 7.7 og 7.8, som er massebalancer opstil­

let for at vurdere belastningen af Hadsten lilleå

med kvælstof og BI^ fra sidetilløbene.

Den samlede transporttid på strækningen fra Grund­

før mølle til Løjstrup er bestemt til 52 timer og

20 minutter. Hertil kommer yderligere ca. 2 timer

til udløbet i Gudenåen før Langå.


- 98 -

7.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD

Koncentrationer af kvælstoffraktionerne ned ad åen

er vist på figur 7.3, mens koncentrationerne af or­

ganisk stof (BI(-) og iltsvingningerne fremgår af

figur 7.5. Figur 7.4 viser kvælstoftransporterne ned

ad åen målt i mg N/sekund.

På den første del af Hadsten Lilleå, d.v.s. indtil

station 731, hvor Hadsten by begynder , falder totalkvælstofkoncentrationen

, figur 7.3 ,

medens ammoniakindholdet formindskes og nitratkoncentrationen

stiger. Sammenlignes med figur 7.4 ses,

at totalkvælstoftransporten formindskes på første

del af denne strækning. Dette skyldes, at vandføringen

bliver mindre mellem station 727 og 729, se

tabel 7.1.

Af figur 7.4 ses, at en del af stigningen i nitrat­

transport og koncentration på strækning 727 - 731

skyldes tilløb fra Spørring å. Dette forhold til

trods tyder på nitrifikation på denne øvre del af

Hadsten lilleå . i tabel 7.2 er angivet størrelses­

ordenen af denne mulige nitrifikation.

På strækningen 731 - 732 stiger koncentration og

transport af total-N, partikulært og opløst orga-

nisk-N, og ammoniak, hvilket skyldes spildevandsud­

ledninger fra Hadsten by. Videre fra station 732 til

station 737 stiger ammoniakkoncentration og ammoni­

aktransporten, hvilket skyldes diffus tilstrømning

og især omsætning af organisk stof i vandløbet

(transporten af organisk kvælstof bliver mindre).


mg N/l

- 99 -

-^NOJ

-,N02- _

7L\ station

2"3 km

Figur 7.3 Kvælstoffraktionernes koncentrationsfordeling

ned ad Hadsten lilleå, målt den 29. •

30. august 1974.

De lodrette linier angiver spredningerne.


2500 -

2000 -

1500-

1000 -

500 -

A mg N/sek

- 100 -

K-TT

732 733 735

lb 15

737 739

20

tot. N

NH3-N

' NO3-N

part. N +

opl. org. N

N0"2-N ,

7A1 stationer

2*5 km

Fiaur 7.4 Transporten af kvælstof ned ad Hadsten lilleå

målt den 29. - 30. august 1974.

De lodrette sprina pe kurverne viser sidetil­

løbenes bidraq.


- lol -

Figur 7,5 Ilt- og Bl^-koncentratloner, målt i

Hadsten lilleå den 29. - 30. august

1974.

BIg-koncentratienerne er vist som

middelværdier og spredninger, mens

iltkoncentrationerne er vist med ekstremværdierne

.


1 1

U 1 -H

Q) tn MH +J

a c: M-l c

Ui o (tf 0

S Ui A A

1 1

rH •&

tt) MH

•0 TJ Dl

•H (tf -H

S > M

1

.-i O)

tt) Ti

Ti Ti

Ti (D

-H U

S ^

1

S S

Ti Ti

TJ A

•H >i

S Ti

4J

1 C

•H OJ

Dl -H

^4 Ti

(D (tf

C !H

pq Dl

1 t 0)

^ cn T)

ty D> Dl

H c G

4-> -H fy

W fl -H

1

in

G

O U

-H tt)

4J 1

(tf E

A 3

CO C

1

^


- 103 -

Nitratkoncentrationen oq nitrattransporten fra sta­

tion 731 til 737 bliver betydelig mindre, hvilket

kan skyldes denitrifikation i åens sedimenter og

i vandfasen, idet iltforholdene er meget dårlige

på denne strækning. I en lang periode af døgnet er

der målt O mg ilt/l i station 733. Biokemisk de-

nitrifikation (reduktion af nitrat til luftformigt

kvælstof) kræver totalt iltfri forhold. Et skøn

over de denitrificerede nitratmængder er givet i

tabel 7.2.

Af tabellerne 7.2 og 7.4 ses, at op imod halvdelen

af vandløbets totalrespiration (tabel 7.4) på

strækning 727 - 729 kan skyldes nitrifikation.

Figurerne 7.6, 7.7 og 7.8 er massebalancer for Had­

sten Lilleå og de 5 tilløb. Massebalancerne er op­

stillet for organisk stof (61^), kvælstof og vand

for at vurdere tilløbenes andel i den samlede stof­

transport i Hadsten lilleå.

Det mest betydningsfulde bidrag til stoftranspor­

ten kommer fra Hadsten by, som tidobler Bl^-trans-

porten og fordobler kvælstoftransporten. Spørring

å øger BIr-transporten med 60 % og kvælstoftrans­

porten med 90 %. Granslev å øger åens BI c-trans­

port med 25 % og kvælstoftransporten med 13 %.

Voermølle å øger Blj^-transporten med 13 % og kvæl­

stoftransporten med 4 %. Vissing bæk og Faurskov

bæk øger BI [--transporten med mindre end 1 % og

kvælstoftransporten med mindre end 10 %.


strækning

727 - 728

728 - 729

729 - 731

731 - 732

732 - 735

735 - 737

Ammonifikation

2

g N/m /døgn

-

-

-

-

0,8

0,6

- 104 -

Nitrifikation

2

g N/m /døgn

2,2

1,9

0,4

-

-

2

g 0 /m /døgn

9,6

8,1

1,6

-

-

-

Denitrifikation

2

g N/m /døgn

Tabel 7.2 Estimerede omsætninger af kvælstof i Hadsten lilleå

den 29. - 30. august 1974. Tallene angiver størrel­

sesordener og må tages med forbehold, idet. der ikke

her er indregnet fjernelse af kvælstof, f.eks. ved

-

-

0,8

2,5

1,2

0,2

plantevækst samt eventuel diffus tilførsel.

Iltforbruget ved nitrifikation er beregnet således:

iltning af 1 mg NH-.-N til NO~-N kræver 4, 3 mg ilt.


Vandløbsstrækning

Hadsten Lillec i 720

opstrøms St.

729

Spørring å

st. 730

antal PE

430

Hadsten Lillec i 8500

St. 731 - 732

(Hadsten by)

- 105 -

Total-N

antal PE

5100

4500

5600

Skønnet antal

PE udledt

4000

2500

>10000

Tabel 7.3 Overslag over antal PE udledt i Hadsten

lilleå opstrøms station 7 32.

(PE = personækvivalent)

Tabel 7.3 er et overslag over antal af PE som be­

regningsmæssigt (på grundlag af stoftransporter) til

ledes Hadsten lilleå sammenlignet med et overslag

over det skønnede antal PE som udledes.

De udledte mængder BIj- er mindre end forventeligt

på grund af, at en del af det udledte organiske

stof sedimenteres og således ikke registreres ved

BIc-målinger. (Nedbrydningen af det sedimenterede

stof kommer beregningsmæssigt til udtryk gennem

totalrespirationen.) Ved station 729 og station 730

vil en del af den opstrøms udledte BIj--mængde være

nedbrudt.

De udledte kvælstofmængder omfatter også landbrugsbidrag

og er derfor større end forventeligt undtagen

for strækningen gennem Hadsten by, hvor en del

kvælstof kan denitrificeres.


Bl5

lOT-N

NH3-N

NO3 -N

NO^-N

0 (l/s)

729

501

712

66

553

27

233

3iffust {729- 731)

BI5 ^ 2i2

lOT-N

NH3-N

NO3 -N

NO2 -N

Q (l/s)

Bl 5

lOI-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/s)

,

r

730

- 106 -

99

51

- 65

- 10

- 13

297

623

11

562

L

1U

BI5

lOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

0 (l/s)

731

556

123 6

26

1050

21

33i

BI5

lOI-N

NH3-N

NO3" N

NO2 N

Q (l/s)

732

6^03

Figur 7.6 Massebalance for Hadsten lilleå og Spørring å

(730) for BI^ og kvælstof.

Enheder er mg/sek.

2017

835

LL9

66

368

Transporterne er målt den 29. - 30. august

1974.

(731) - (732) er strækningen gennem Hadsten by


BI5

lOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

G ll/s)

732

6403

2017

635

UU9

66

368

Diffust

! BI5

1 TOT-N

1 NH3-N

1 NO3-N

1 NO^-N

! Q (I/5)

Bl 5

TOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

0 (l/s)

734

- 107 ~

4281 1

272

U2U

-386

T 46

48

57

26

2

14

1

12

BI5

lOI-N

NH3-N

NO3" N

NO2 N

Q (l/s)

BI5

lOI-N

NH3-N

NOg" -N

NO2 -N

Q (l/s)

Diffust

735

736

f

L

17

130

2

11 4

0

1 3

T1574

r 95

235

-• 97

- 8

Figur 7.7 Massebalance for BI^ og kvælstof i Hadsten

lilleå (732), (735) og (737) og de to tilløb

Vissina bæk (7 34) og Faurskov bæk (736)

Enheder er mg/sek.

Tallene er målt den 29. - 30. auaust 1974.

63

i


Bis

lOI-N

NH3-N

NO3 -N

NO2-N

Q (l/s)

737

2092

1806

1498

94

13

504

BI5

TOI-N

NH3-N

NO3" -N

NO2' -N

Q (l/s)

Bl 5

lOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

Diffust

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/s)

738

1

4

741

- 108 -

276

69

16

26.

1

138

T 201 1

77 ]

53 I

11 1

11 1

-_il_i

2966

2425

1 8 56

469

46

978

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q (l/s)

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3 N

NO2 N

TOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

Q U/s)

Diffust

739

740

2167

1952

1567

131

25

683

529

256

36

1 67

4

0 (l/s) 254

1

t

1 •-

BI5 270

Figur 7.8 Massebalance for BI^ og kvælstof i Hadsten

lilleå på grundlag af målinger den 29, - 30

august 1974.

Enheder er mg/sek.

(738) er Voermølle å (740) er Granslev å.

217

253

171

17

41

'


- 109 -

7.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS PARAMETRE

Efter at systemets hydrauliske forhold er indpasset

i modellen, er den kemiske tilpasning foretaget efter

den i afsnit 2 angivne metode. Genluftningskonstanten

beregnes ud fra de ligeledes i afsnit 2 anførte

formler 2,4 og 2.5.

Tabel 7.4 indeholder de vigtigste af de ved kali­

breringen bestemte parametre for vandløbsstræknin­

gen.

Kommentarer til tabellens værdier:

Genluftningskonstanten ved 20 varierer ikke meget.

Den relativt beskedne størrelse skyldes især åens

ringe fald. Dette forhold ses tydeligst på den sid­

ste del af åen fra Granslev å til Løjstrup, hvor

både bundhældning og genluftningskonstant halveres

i forhold til den øvrige del af åen.

Nedbrydningskonstanten for BI[- (Ki) er temmelig

stor lige efter spildevandsudledningen oven for

Grundfør mølle og lige efter Hadsten by, jævnfør

afsnit 3 ved Tørring og Uldum.

Totalrespiration er ikke bemærkelsesværdig stor.

Produktionen er lille undtagen på strækningen lige

efter tilløbet af Spørring å.


(tf

u

M-t

T3

C

(tf -P

H-> M

to [tf

MH A

< Ui

— X —

Dl tn

G -H

•rl C

G (tf

•D Dl

0) 5H

rH O 4H

rH O

•H M-l -P

EH (tf ID

o QJ

M-l Ui

QJ

4-i

(tf >i

1) Ul

I

o

MH QJ

Ui

rH QJ

rtf +J

G G

•r! >1

X to

(tf o

s 4J

I

•ri

O,

Ui

CD

iH U

GO

rH O O

(tf -rl CN

-P -P

O (tf •

t^ M >

I

Ui u

Dl O o

G M-)0

H O

C -P CN

G

>i (tf

SH -P

Ui

G

QJ O

X CQ

I

G

0 I

Dl m -P

Dl G U

QJ -rl

'13 G

Ti

•H

G ftfO

•P o

Ui Ci

G

O •

X >

LO

}-l

m G

Dl

Dl •©

X Ti

B

-P

rH C

•H Dl

• &

Dl TJ

S

+J

rH QJ

•H B

•H

Dl -P

-i G

H Dl

-&

Dl T>

rH

I

G

Dl

•Q.

I-t

G

Dl

•Q.

Ti

CT\

O

CN

ro

O

o

O

CN

LO

KD

CO

00

r-

CN CV]

r- CO

CN CN

MH

T)

G

G

O

u

A

TJ

(tf

>

U

=(tf

CN

Dl

C

•rl

U

^H

•Q-

w

U

• &

- 110 -

O O

O o

KO CO

in r~-

O

ro

r-H

Cl

o

o

o

m

ro

O

o

CTl

ro

• ^

^

o

LO

o

ro

CJl

o

in

rH

•-1

O

in

KD

ro LO LO

^

-3'

CO rH

CM

rH

Ol

'^

KD

CTl

in

o

in

CJl

CTl

rH

O O o

CJl

fek

KO

cn

•h

•=:r

CN ro ro

Crt rH

CN ro

G

OJ

•p

tn

Ti

ttf

^H

•©

T(

OJ

>

CN

ro

G

0)

-p d)

tn r-l

-D r^

(tf [fl

tC CQ

Dl

G

•H

tn

tn

•H

>

ro

ro

^H X

•©. fy

fa ,0

>

o

X

Ui

(tf

in

ro

n ^;

•a Rj

KD


ro

[x, o(d

CN

I-t

r-l

^

CN

CN

ro

>

0)

rH

Ul

c

(tf

VH

o

•s

cn

ro

Exj "(fl

O

UD

CO

KO

LO

rH

O fek

CN

cn

O

in

CN

CN

CN

s-

-p

tn

Dl Dl

•s G

A U

A

u s

•& fO

tu Ti


- Ill -

Den undersøgte situation må skønnes at være så nær

medianminimumssituationen, at de fundne hydrauliske

"konstanter" kan anvendes ved prognosticering.

Iltforholdene i åen, især lige efter Hadsten by, er

uacceptable. Ved en enkelt station er der konstate­

ret anaerobe forhold. Forbedring af forholdene kan

opnås ved rensning af spildevandet fra Hadsten by.

(I afsnit 7.6 er diskuteret, hvilken rensningsgrad

der er nødvendig for opnåelsen af en given vand­

kvalitet. )

Der er ved modelberegningerne ikke gennemført en

speciel beskrivelse af nitrifikationsprocessen op­

strøms Hadsten Lilleå, men dette iltforbrug er

indregnet i totalrespirationsforholdene.

Det må understreges, at en radikal ændring af spil­

devandsudledningen - fra urenset til biologisk ren­

set spildevand i Hadsten by, vil ændre de biokemi­

ske "konstanter" væsentligt, hvorfor en prognosti­

cering vil være forbundet med en øget usikkerhed,

såfremt 1974-konstanterne ikke revideres. Det må

derfor anbefales, at der gennemføres en kontrolun­

dersøgelse efter samme princip som den intensive

undersøgelse 1974, når Hadsten by's og Hinnerup

by's nye rensningsanlæg er kommet i normal drift.


- 112 -

7.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL INTENSIV­

UNDERSØGELSEN AF HADSTEN LILLEÅ PÅ STRÆK­

NINGEN GRUNDFØR MØLLE - LØJSTRUP

Sammenligning af vandføringen i undersøgelsesdøgnet

med en længere tidsserie målt ved Grundfør mølle ses

i tabel 7.5.

Årstal

1969

1970

1971

1972

1973

Dato

12.8.

24.9.

26.8.

26.9,

24.9

Vandstand

cm

26

29

32

49

30

Vandføring

l/s

137,2

221,6

201,6

192,4

276,4

Tabel 7.5 Mindste registrerede vandføringer 1969/73

ved Grundfør mølle.

Vandføringen i måledøgnet ved Løjstrup mølle var

1010 1/sek, i forhold til et årsminimum ved Løgstrup

mølle i 1974 på 687 1/sek. den 22. juli 1974. Mini­

mum i 1975 var på 928 1/sek. den 15. august .

Vandføringen ved Grundfør var i måledøgnet 266 1/sek,

og den mindste målte vandføring, jævnfør tabel 7.5,

var 137 1/sek. den 12. august 1969.

* Disse lave værdier skyldes tilbageholdelse af vand

ved stemmeværker henholdsvis før Løjstrup og ved

Grundfør mølle.


- 113 -

7.6 BEREGNING AF ILTKONCENTRATIONER

Med vandløbsmodellen er simuleret en række belast-

ningstilfælde før Hadsten by, og iltindholdet på

nedstrømsliggende stationer er herefter beregnet.

Der er simuleret følgende belastningstilfælde:

Spildevandsmængde: 403 m /h '^ 112 1/sek.

(svarende til 27.000 PE å 200 l/døgn ud­

ledt over 12 timer og udløbskoncentra-

tion, BI^ = 10, 20, 30 og 40 mg BI^/1.

Koncentrationen af organisk stof umiddel­

bart før Hadsten by er sat til 2 mg 31^/1/

og vandmængden her er sat til 300 1/sek.

For station 733, hvor modelberegningerne viser dår­

ligste iltforhold, er herefter i tabel 7.6 angivet

varigheden af fundne iltkoncentrationer. I samme

tabel er også angivet varigheden af iltindholdet på

station 728, den opstrøms station, som i 1974 havde

laveste iltværdier.

Udløbskoncentration

^^5

10 mg/l

20 mg/l

30 mg/l

40 mg/l

St. 728, 197^ 1 0

Antal timer med iltkoncentration

< 2 mg/l

1

4 2/3

6 2/3

8

1 3 mg/l

5 1/3

7 1/3

9

10

6


I' Antal tirriGr hvor iltkonc

15

er lavere end C

10

- 114 -

10 20 30 iO mgSls/l i afløb

Figur 7.9 Varighedskurver for iltkoncentrationer på station

733 på Hadsten lilleå ved forskellige BI -belastninger

fra renseanlæg i Hadsten by, men med en konstant

spildevandsmængde på 112 1/sek.


- 115 -

Det ses, at en udløbskoncentration på BI^ ~ 10

mg/l og vandmængde 112 1/sek. er den belastning,

som resulterer i forhold, der ligner den nuværende

"kritiske" opstrøms-situation mest muligt.

I figur 7.9 er tabelværdierne fra tabel 7.6 afbildet,

således at varigheden af en given iltkoncentration

på station 733 kan findes som funktion af belastningskoncentrationen.

En vigtig forudsætning for de gennemførte beregnin­

ger af den nye belastningssituation er, at de vand­

løbsparametre (Kl, R, P), som er benyttet, er de

der er bestemt i 1974-situationen opstrøms Hadsten

by. Det ville være forkert at benytte de parametre,

som gjaldt for Hadsten lilleå nedstrøms Hadsten by

i 1974-situationen, hvor der blev udledt urenset

spildevand fra Hadsten by, til at beregne den nye

situation.


- 116 -

8. TANGE A, STRÆKNING KNUDSTRUP - TANGE BRO

Tange å blev undersøgt ved en intensiv undersøgelse

den 10. - 11. juni 1975.

8,1 BESKRIVELSE AF STRÆKNINGEN, STATIONSOVER­

SIGT

strækningen er 26 km lang, og der er indlagt 10

stationer på selve åen, desuden er der målestationer

i Thorning rensningsanlægs afløb, i afløbet

fra Kjellerup rensningsanlæg, i Levring bæk samt

i Vindelsbæk.

Figur 8.1 er et oversigtskort med stationerne indlagt.

Figur 8.2 er en skematisk fremstilling af åsystemet,

med den for modelopstillingen indførte sektionsopdeling.

(Strækning 1 - 2 er dog ikke medtaget i modelberegningen.)

De fysisk/kemiske målinger er kun

gennemført til og med stationerne 12 og 13.

8.2 HYDRAULISKE FORHOLD

Isotopcentralen har i måleperioden foretaget spor­

stofmålinger på Tange å for at bestemme transport­

tiden og opblandingsforholdene på langs i åen. Der

blev doseret sporstof ved station 2 og station 6,


Thorning Rensningsanlæg

- 117 -

VINDELSBÆK'

Knudstrup, Kjellerup Rensningsanlæg

TANGE A

Figur 8.1 Oversigtskort oa stationsplacering

på Tange å.

Rødkærsbro

Tange


Thorning Rensningsanlæg 3

Kjellerup Rensningsanlæg 7

Levring Bæk

Vindelsbæk

- 118 -

1 Knudstrup

2 Thorning Bro

Østerbro

5 Humle Mølle

Før Kjellerup Rensningsanlæg

Rævebro

Før Levring Bæk

Højbjerg Mølle

Før Vindelsbæk

Dybdal

14Q Tangebro

Finur 8.2 Sektionsinddelina af Tanae r> ,


- 119 -

og opholdstidsfordelingskurver blev målt ved station

5, 9, 11 og 14.

Længdeprofilopmålingerne er foretaget af Viborg

amtskommunes amtsvandvæsen.

Tabel 8.1 indeholder hydrauliske og geometriske da­

ta for Tange å. De i tabellen anførte bundhældnin­

ger er middelværdier for sektionerne.

Vandføringen er målt i stationerne 2, 4, 5, 6, 8,

9, 10, 12, 13 og 14 samt i afløbene for de to rensningsanlæg

. Vandføringen i station 11

er beregnet ved interpolation.

Transporttiden gennem hele strækningen fra station

2 til Tange bro er summeret til 30 timer og 40 min.

8.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD

Figur 8.3 og 8.4 viser variationerne af koncentrationerne

af kvælstoffraktioner, BI og iltsvingninger

ned ad Tange å. Foruden disse tilstandsvariabler

blev der også målt temperatur i åen.

På den betragtede strækning er nitratkoncentratio­

nen nogenlunde konstant bortset fra station 2, som

har et lavere niveau. Ammoniakkoncentrationen fal­

der fra station 2 til station 6. Mellem station 6

og station 8 stiger ammoniakkoncentrationen og

falder derefter fra station 8 til station 12.

Koncentrationen af total-kvælstof har et forløb,

der svarer til forløbet af ammoniakkoncentrationen.


1 1

U 1 -H

QJ tn MH p

D,- G m G

Ui Q CD Q)

•H -.H 0 -H

Q u: X O

Ti

1 -H

tn P P

G P SH

IC SH (0 fd

M O M P

EH a t4H tn

Ti 1

1 -H s o

tn P Q) -rH

G P G P

X

0)

tn

•\ CN

B

iH

B G

•rH -H

p s

u

QJ •

td iH G ^ G S G

SH 0 Q) Ql Q) -r^ -r^

EH ft Dl tn G P S

D>

G

•H .-i

G td

C P

S

1 1

M 1 tr>

Q) S -H

fO •© P

T) M tn "0

•H p fd OJ

•s: Ui xi A

1 1

QJ UH

Ti Ti M

1

rH Q)

Q) -0

fø n^

fO 0

•H H

1

QJ QJ

•O 'O

T) Æ

S T3

p

1 G

•H 0

Cn -H

k 13

0 fd

G U

W Dl

1 1 Q}

>^ tn TJ

fU Dl Dl

SH C G

P -H fy

W G M

1

cn

G

O !^

•H QJ

•M i

fd S

P G

Ui G

N

^:

UJ »<

s ; QJ

UJ CD

( ^ ^

=3 <

CD 1—

X

Q)

tn

"^

ro

> B

X

QJ

in

"^

B

X

QJ

tn

\ ro

S

S ^

B

B

B r-i

B

LU

to

_1

LU

2:

(D

LU

LU

CQ

cn

o

1—1

H

<

CO

o

I-t

CD

•>

O

•-i

A

U)

tJ

G

G

J4

1

1

1

1

o

CN

..

O

in

CN

•*

CN

1

r-

CO

rH

O

o

cn

CN

O

O

.-H

O

>.

o

CN

O

SH

,0

Dl

G

•H

G

U

0

A

EH

r^

UJ

••

o

in

t-i


• ^

o •-

CT

I-H

O

CN

•«

O

in

CN

.*

CN

CTl

O

fc

O

o

I-i

CN

O

in

r-

CN

in

•-t

4

m

ro

«i

o

'd-

0

rQ

U

QJ

P

tn

iSi

r-

KD

*.

o

M

I-i


in

o «.

^

M

o

CN

•.

O

O

KD

k

cn

o

CN

K

O

Cl

r~-

rH

o

o

m

•=;r

KO

CN

O

•-t

o

CN

CN

O

td

in

k

CD

I-i

.H

•©

B

OJ

r-t

3

K

iH

lu

• ^

o

o

O

1

1

1

1

M

•^

o

in

- 120 -

o

ro

O

M

o

CN

CN

O

"-^

A

in

QJ

H

M

•Q

B

QJ

I-t

ffl

U

0

P

MH

I^

m

•.

•H

in

cn

CN

cn

•. KO

r-i

in

CN

o

o

UJ

^

-^

ro

CN

V

o

rH

O

CN

O

00

CN

CN

in

o

cn

rH

CN

KD

CN

o

KD

rH

G

fd

CD

Ui

G

QJ

U

ft

G

!H

0

rH

rH

0

•n

i^

U

•0.

lu

[^

O

..

fN

o

n

CN

ro

«.

{>]

CN

CT

CN

O

in

UD

•*

•it

r-t

CN

•.

O

CN

•sT

rH

o

O

KO

CM

in

cn

in

i-i

in

o

cn

o

CO

0

u

A

CD

>

ty

r~~ in

o in

OJ o

I-i ^

•* o

æ -^d*

rH C\]

KO cn

o CN]

ro in

cn •^

•. ..

o o

CN rH

CT O

CM CN

O O

-^

• ^

cn

- 1

o

o o

CO CO

^ >k

•^ **

cn '^

CM -^

kl k

o o

CO CN

•^ CN

r-H rH

O O

O o

CN CO

f^ ro

cd

Cr> rH

rH

Q)

•-t

rH

X •©.

(tJ S

A

Dl

Dl !H

C 0

-H -n

> -f-i

0 •&

A tu

iH U

•Q. -e.

r

CN

ro

O

1

1

I

1

O

ro

in

o

o

ro

KD

cn

•^

CN

1

XI

rH

rH

0

rH

&

B

Ol

u

0

•n

XI

-n

M

0

p

tp

m

in

ro

•sT

,-{

rH

KD

>,

CN

rH

KD

CN

O

in

r- k

•^

Ol

^

o

in

r-

rH

O

CO

I-f

I-i

O

in

in

CN

o

CN

KD

O

CM

rH

X

!U

XI

æ

rH

0

Ti

C

•H

>

!H

ro

in

ro

KD

in

rH

r- h

CN

rH

KD

CN

O

un

r- k

'^

CO

^

o

ro

ro

1-1

O

•^

CO

i-\

U)

•^

CD

CN

O

UJ

u>

o

•^

rH

r~t

nJ

'O

X!

1

^

in

,-\

1

1

1

1

1

o

o

CO

rH

o

';]'

o

ro

cd

•^

rH

O

u

A

Qi

Dl

G

fd


mg N/

T

I

10

- 121 -

I

15

1

20

tot-N

^ I NO3-N

11

NH3-N

HQ-.-H

-T3E 1 ^

12 U station

25 km

Figur 8.3 Kvælstofkoncentration målt i Tange å den

10. - 11. juni 1975. De lodrette linier

er standardafvigelserne.


Oh

1

02- Bis

mg/I

I

10

- 122 -

I

15

IT

9 I

20

Figur 8.4 Iltsvingninger og BI -koncentrationer,

målt i Tange å den 10. - 11. juni 1975.

BIg-koncentrationen er vist som middelværdier

og spredninger.

Bl<

12 li station

25 km


- 123 -

Årsagen til, at nitratkoncentrationen er konstant,

mens der sker et fald i ammoniak- og total-kvæl­

stofkoncentrationen, er sandsynligvis, at der sker

en tilførsel af drænvand med nitratindhold af

samme størrelsesorden som åens vand, men uden væ­

sentligt indhold af ammoniak.

BIc-koncentrationen er lav (ca. 2 mg/l) på den

første del af åen indtil Kjellerup. Efter Kjelle­

rup er den steget til ca. 6 mg/l. Derefter falder

koncentrationen under indtryk af nedbrydning og

fortynding. Iltsvingningerne er ret beskedne gen­

nem det meste af åen, kun ved stationerne 4 og 11

er der en døgnsvingning, som er større end 5 mg/l.

Ved station 5, Humle mølle, sker der en luftning,

således at iltindholdet umiddelbart efter ligger

mellem 8 og 10 mg/l døgnet rundt. Efter Kjellerup

falder middeliltindholdet svarende til et iltsvind.

Betragtes figur 8.6, som er en massebalance for

kvælstof og BI^ på Tange å ved Kjellerup ses, at

der transporteres mere Blj. ved station 8 end for­

venteligt ud fra transporten ved station 6 og til­

førslen fra Kjellerup rensningsanlæg.

Transporten af organisk stof målt som iltforbrug

med kaliiompermanganat er ved station 6 lig med

736 mg/sek,, udledningen fra Kjellerup rensnings­

anlæg er 531 mg/sek., og transporten ved station 8

er 1406 mg/sek. KMnO^ ilter ikke NH^, hvorfor dif­

ferensen mellem BIc-transporten og transporten af

organisk stof målt som iltforbrug med KMnO. ved

station 8 kan skyldes, at Bl^-bestemmelsen medta­

ger noget nitrifikation i Bl^-flasken. På denne

måde kan gøres rede for de 665 mg BIt./sek., som på

figur 8.6 er anført som diffust tilledt.


BI5

lOT-N

NHg-N

NO3-N

NOz-N

G (l/s)

6

Bl5

lOI-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

a (l/s)

5U

L79

93

331

7

2 62

30

27

20

6

0

10

Diffust

f

1

t

BI5

lOI-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

- 124 -

Q (l/s)

L _^-

Bl 5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/s)

,

Bl 5

TOI-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/sl

665

r L

T 17

18

9

21

660

i 83

317

1

9

22

8

15

2

10

0

3

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOi-N

Q (l/s)

8

1839

Figur 8.5 og 8,6 Belastningsvurdering af Tange å

med Ble og kvælstof ved Thorning

rensningsanlæg (3) og Kjellerup

rensningsanlæg (7).

958

393

350

25

305


Bis

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NOj-N

Q (l/s)

BI5

TOT-N

NH3-N

NO3-N

NO2-N

0 (l/sl

1768

1035

- 125 -

372

i20

3L

2LL

2685

1259

279

683

L9

620

NH3-N L^

NO3-N 70

NO2-N 2

Q (l/s) 67

?0

'^ NH3-N 86

NO3-N 60

NOj-N . L

Q (l/s) 82

13

Figur 8,7 og 8.8 Vurdering af belastningen af Tange å

Bl 5

TOT-N

Bl 5

lOI-N

med Ble og kvælstof fra Levring bæk (10)

og Vindelsbæk (13).

\

\

186

136

523

229


- 126 -

Når der ikke sker en tilsvarende nitrifikation i

BI -prøverne fra afløbet af Kjellerup rensnings­

anlæg, kan det skyldes inhibering, idet Kjellerup

rensningsanlæg er belastet med både kviksølv og

krom, se Rensningsanlægsrapporten /11/. Inhibe-

ringen er delvis elimineret i åen på grund af for­

tynding .

Måling på station 67, som ligger i åen ca. 100 m

fra Kjellerup rensningsanlægs udløb viser trans­

porter af samme størrelse som i station 8, hvil­

ket underbygger ovenstående forklaring

Den kvælstofbelastning, der tilgår fra Kjellerup

rensningsanlæg, svarer til 3.500 PE.

Betragtes de diffuse bidrag, ses at der sandsynligvis

sker en vis nitrifikation omend af en beskeden

størrelse i åen. Den ammoniakmængde, der

nitrificeres på strækning 6 - 8,er af størrelses-

2

ordenen 0,1 g N/m /døgn. Det er ikke usandsynligt,

at der sker en nitrifikation på denne strækning,

da Kjellerup rensningsanlæg leder unitrificeret

spildevand ud i åen. Station 10, Levring bæk, ø-

ger transporten af BI og kvælstof i Tange å med

ca. 10 %, mens Vindelsbæk øger transporten af BI^-

og N med ca. 20 %.

8,4 BESTEMMELSE AF VANDLØBETS PARAMETRE

Beregningsresultaterne fra kalibreringen af vand­

løbsmodellen fremgår af tabel 8.2.


10

u

UH

Ti

G

(O P

P U

Ui (O

MH P

< tn

G

•rC

G

TU

0

rH

rH

•H

in

M

O 4H m G

o

tn

Cn •&

4H Id tn P ^ -a

I

0 0

"w tn

0

P

^ G

(O >i

4j tn

o q

EH P

I

O

"W 0

tn

0

P

G

>i

X tn

td O

S P

I

•H

ft

Ui

0

M

r^j

CN

U B

GO

P

rH G

•H Cn

•©

tn Ti

P

H G

•H tJi

Cn Ti

rH o o P

fO -H CM rH G

P P -I-i I-i tn

O cd • •0-

EH !H > tji'd

I

Ui u

cn o u

G iPO

•H

G P CN

'O C

>i td •

M P >

A Ul

Ti G i

0 O IH

^ X CQ

G

0 I

cn tn p

tn

rH G

0 -H

"d G

fd P

•H rH

G

0 ^

o

S -H

C

O

•H

P

td

P

CO

G

CJi

•Q.

o

ft

iH

p

Ui

Ti

G

G

o

ro

CM

O

u

A

cn

G

•H

G

SH

O

A

EH

O

in

o

in

o

in

ro

a^

o

^

cn

^ CM

o O

o o O

in o

r-i

ro

O o

in

rH

o

CN

cn

in

^

O

U

A

U

0

P

tn

isi

CN

o .

CM

(Tt

cn

td

in

0

rH

rH

•0.

B

a

G

iH

•Q.

tu

- 127 -

o

r-i

rH

o

rH

O

rH

I-t

O

H

in

o

rH

o

CO

KD

rH

I-i

in

rH

o

o

O

CO

CN

-*

rH

o

rH

o

o

O O

ro

KD

cn

o

O

CO

in

O

o

cn

CM

O

CO

•^ [^

rH

O

CO

CM

I-i

O]

O

m in

H

CM

rH

o

o o

O

ro

o o

O o

CO

in

CM

CO

K

CO in

XI

in KD CO cn

0

H

rH

• &

B

SH

0

P

•H

W

1

G

0

U

S*

0

0 Dl

•1-1 m

t^ I-i

G

iH td

•Q 0

fc tn

o

A

0

I

tP

G

-H

u

>

0

^:i

SH

•Si

in

rH

•^

o

in

o

in in

r~- CN

-. I -

O o

10

rH

rH

0

rH

rH

•&

B

Dl

U

0

•r-l

A

•m

•&

^I

•a

P^

A

I-i

Dl

SH

0

•n

A

•ro

•Q.

K

U

0

P

lp

H

o

cn

O O O

^D o O

r- vD -d-

CN ';)' yD

CM CN CN

CN

I-i

fU

XI

w

rH

0

Ti

G

•H

>

U

• &

fe

•^

lO

Ti

•§,

o

td

rH

O

SH

XI

0

tn

G

(O

in

C3~i

r-t

-H

•ro


Kommentarer til tabel 8.2:

- 128 -

Genluftningskonstanten er ret stor på grund af det

,store fald på bunden, se tabel 8.1, og den lille

dybde.

Nedbrydningskonstanten for BI^- er ikke særlig stor

undtagen for den øverste del af åen, strækning 2 -

4.

8.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL INTENSIV­

UNDERSØGELSEN AF TANGE Å FRA KNUDSTRUP

TIL TANGE BRO

Den vandføring, der blev målt i Tange å ved Vindelsbæk

bro, station 12, var 620 1/sek. Den mindste

vandføring, der blev registreret på denne station i

1974 var 515 1/sek. Vandføringen i døgnet for den

intensive målerunde må betragtes som så nær minimumsvandføringen,

at de opnåede resultater kan anvendes

til prognosticering.

Temperaturen i måledøgnet svingede mellem 9°C og 20°

C. hvilket vil sige, at dagtemperaturen i vandet var

nær ved maksimaltemperaturen.

Iltforholdene i Tange å var under den intensive må­

lerunde kun uakceptable i den øverste del af åen,

strækning 2-4, hvor den kom under 2 mg/l om nat­

ten. Selv om der sker et iltforbrug efter Kjellerup

rensningsanlæg, betyder dette ikke, at der i den nu­

værende situation er ekstremt dårlige iltforhold.

Først ved station 11 er der tendens til uacceptable


- 129 -

iltforhold om natten. Det må bemærkes, at en for­

øget udledning af organisk stof fra Kjellerup

rensningsanlæg vil kunne medføre et større ilt­

svind i åen, således at minimumsiltindholdet

nedstrøms station 6 vil falde væsentligt.

En beregningsmæssig vurdering, som er gennemført

for Hadsten lilleå (se afsnit 7.6), bør derfor

gennemføres før en eventuel udbygning af Kjellerup

rensningsanlæg finder sted.


- 130 -

9. NØRRE A. STRÆKNING VEDSØ - BRUNSHÅB

Viborg amtsvandvæsen gennemførte 20. - 21. august

1975 en intensiv undersøgelse af Nørre å's øvre

del, som en udvidelse af undersøgelsen foretaget

21. - 22. august 1973. Formålet var dels at udvide

iltbalancemodellen, der er opstillet for Nørre å

fra Brunshåb til Økær bro, og som er beskrevet i

/8/, dels at vurdere belastningskilderne af den

øvre del af Nørreåen, og dels at fremskaffe et ra­

tionelt beslutningsgrundlag for fastsættelsen af

vandkvalitetskrav i Nørreåen, under hensyntagen

til de regulerbare kilder.

9.1 STATIONSOVERSIGT

En stationsoversigt fremgår af figur 9.1. Stationernes

betegnelse fremgår af nedenstående stationsoversigt:

^1

A2

A3

^4

^1

^2

^3

^4

^5

(Bg)

700

709

701

706

Vedsø før stemmeværk v. Rindsholm mølle

Nørre å før udløb af Rindsholm dambrug

Røde å før indløb i Rindsholm dambrug

Rindsholm dambrug. Udløb fra sydlige damsektion

Rindsholm ny vejbro

Randrup gangbro

Randrup bro

Sdr. Mølleå

Brunshåb Papfabrik

Rind bæk

Nørre å før Viborg centralrensningsanlæg

Viborg centralrensningsanlæg

Nørre å efter Viborg centralrensningsanlæg

Vejrum bro


VED XI A3

Rindsholm

RjØDE Å

Brunshåb

- 131 -

RIND BÆK

NJ3RRE Å

Randrup Mark

Figur 9.1 Oversigtskort over øvre del af Nørre


- 132 -

9.2 HYDROLOG ISKE/HYDRAULI SKE FORHOLD

De vandføringsmålinger, som er foretaget i juli -

september 1975 i den øvre del af Nørre å fremgår

af tabel 9.1. Den højere vandføring i station B,

end i station B^, som fremgår af tabel 9.2, skyl­

des måleusikkerhed og regn i måledøgnet.

Tabel 9.2 indeholder de hydrauliske parametre, som

er anvendt ved modelopstillingen af Nørre å.

De i tabel 9.2 anførte transporttider og Pecléttal

er beregnet efter en sporstofdosering ved stationerne

B^ og B^ samt registrering af opholdstidsfordelings­

kurver ved stationerne B^, B-. og 700. Som sporstof

er anvendt rhodamin B. De tre opholdstidsfordelings­

kurver er vist på figur 9.2, 9.3 og 9.4.

9.3 FYSISK/KEMISKE FORHOLD

Koncentrationsniveauer af de målte tilstandsvariabler

er vist i tabel 9.3 for samtlige stationer, hvor må­

linger er foretaget i den intensive målerunde.

For at vurdere belastningsbidragene til Nørre å fra

de enkelte kilder: Vedsø, Røde å, Rindsholm dambrug

og Rindsholm rensningsanlæg er figur 9,5 vist. Figur

9.5 viser stoftransporterne i mg/sek fra ovennævnte

kilder. Bidraget fra Rindsholm dambrug er beregnet

som differens, da vandføringen gennem dambruget ikke

kendtes. Tallene er derfor for station A^ behæftet med

en vis usikkerhed, f.eks. er Bl^-belastningen fra

dambruget på 1294 mg/sek afgjort for lille på grund af

omsætninger i åen opstrøms station B,. Den procentvise

fordeling af belastningen på de 4 enkeltkilder fremgår

af tabel 9.4.


A Røde å

STATION

B Rindsholm ny vejbro

B Randrup gangbro

B Randrup bro

B Søncierinølle å ved

udi. Nørre å

Bg Rind bæk

700 Nørre å før Viborg k.

rensningsanlæg

- 133 -

VANDFØRING

1/sek

146

1480

1340

1570

1120

1320

1150

1356

1570

1412

1377

1160

505

537

449

233

175

185

159

2110

1683

1742

1831

1392

DATO

19.08.1975

15.09.1975

05.09.1975

19.08.1975

02.07.1975

15.09.1975

05.09.1975

19.08.1975

15.09.1975

19.08.1975

21.08.1975

02.07.1975

15.09.1975

21.08.1975

20.08.1975

03.07.1975

21.08.1975

19.08.1975

02.07.1975

15.09.1975

19.08.1975

20.08.1975

21.08,1975

03.07.1975

Tabel 9.1 Vandføringsmålinger i den øvre del af

Nørre å-systemet, juli-sept. 1975.


•d

G

td P

P H

tn Id fd

MH M P

Æ MH (n

P

U

•d ca

I -H P

tn P tn

G P

Id k td

M o !H

H ft MH

•d

I -H

Ul P

G P

fd ^^

iH O 0

EH ft Cn cn

I I

U I -ri

0 in MH P

ft G MH c

cn o 0 0

•rl -H o -rt

a Ui X o

I

p

'0 rH

r-l Ifl

O P

0

Dl

C

•H

G

G

Id

fd

0

ro -Q. Æ

Ti u ty

•rl P •rt

A

I I

rH •©

0 MH

•d "d Dl

TI G G

-H td -H

S > i^

rH Q)

0 fd

TI TI

"d 0

-H ^^

S A

I

r-l

0 0

T) -d

Tt n

•rl >l

S 'd

p

1 G

•r! 0

Dl -H

!H TI

0 td

G U

H Dl

I I 0

^ tn Ti

B Dl Dl

!H G G

P -H ffl

CO G rH

G

-rl

S

X

CD

Ui

cn

\ X

r-t 0

B tn

X

0

tn

X

0

cn

i rH

O

o

rin

>1

G

R

rH

O

A

U)

Ti

G

-H

Pi

rcq

O

u

A

•n

(!)

>

cn

UJ

en

m

- 134 -

tn

p-

U)

CO

cn

CO

KO

cn

CN KD

r-l

r-i

OJ

cn

cn

o cn

OJ

^

rH

•^

UJ

rin

CN

in

CN

rH

•=3'

in

rH

rH

m

KO

CO

CN rH

rH

CN

CN

CO

cn

O

KD

cn

CN

O]

lO

r-

O]

in

rcy\

cn

cn

CO

rH

vo

OJ

r-

mrrH

KD

cn

LD

r-i o

CO

o

CO

KO in CN

o

m

KD

ft 0

G U

Ti D>

G G

(d Id

Pi Dl

O

r-t

cn r-i

o

in

rH

CQ m

ft

G

^

G 0

(d !H

Pi n

cn

o

in

CO

u

•a

tp .

- -^

.(d

tn

0 ^

U O

i^ Æ

•Q. -H

S >

o

r-

r-l •

G

td

G •

tn

G

0

U

KO

m

-ii

m

A

T)

G

•H

Qi

1

rH

m

• &

E

iH

0

TJ «fd

G

•& 0

Ui rH

'^f

QJ

U

U

tu

Q)

>

S.

u

o

m

(O

-p

fO

Q)

M

Ul

•H

M

A

Q)

B

O

QJ

Dl

cn

O

QJ

U)

•H

rH

CN

0)


3.0 T

2.5 --

2.0 -

1.5 -

1.0 -

.5

[] "

- 135 -

0,0 -Q

:ga

i3-

10,00 12.00 U,00

3.0

2.5

2.0 -•

1.5 -•

1.0 -•

.5

TIDSPUNKT STB2 RUG N©R

Fig.

16.00

0,0

10.00 12.00 14.00 16.00

TIDSPUNKT STB3 OUG N©R

Fig


O

CX

CC

CJ

CC

LU

ar

3.0

2.5 -

2.0 -

K5 -

KO --

= 5

- 136 -

Fig. 9

0.0

16=00 16/iO 17,00 17.30 18.00

TIOSPUNKT ST700 flUG N©R

Figur 9.2, 9.3 og 9.4:

Opholdstidsfordelingskurver for sporstof (rhodamin B)

doseret i Nørre å.

Sporstof blev doseret ved station Bl kl. 10.05 og

ved station B3 kl. 15.25


p

0

TJ

• &

r-l

MH

B

tn

u

•s

p

I MH

rH P o

•rl 0 P

MH SH in

(d 0

!H U

pt. p p

a,

•^

o

ft

ft

I

rH

Id

P

O

EH

o

I

c-

O

I

s

1

r-l

(d

p

ft

in

G

o

•H

P

cd

A

Ui

Dl

B

D^

B

Dl

S

D>

B

Dl

B

Dl

B

D>

S

Dl

S

Dl

S

cn CO

cn

I

• ^

00 KD

I

O]

r-t

rH

O

I

CO

m

I

o

in

o

o

I

m

O

o

cn

I

CO

in

o

CN

r-t

I

o

CN

rH

T

rH

KD

I

CN

I

'^

rH

tn

o

I

cn

m

rH

1

CO

CN

I

cn

o

I

rH

cn

o O O O

o

in

o

I

•g-

OJ o

rH

o

I

KD

O

o o

O

I

O

O

V

CO

o

o

UD

H

cn

o

O

I

CN

O

ro

tn

I

o

in

o

I

CN

o

o

in

O

CN

I

O cn

m

o rH

CO

[^

cn

ro

r-t

O

I

o

I

CO

cn

I

r~

Vi)

OJ

CO

UD

ro

**

o

ro

OJ

ro

I

CO

o

O

O

cn

rH

O

o

in

o

OJ

ro

ro

o

OJ

i

UD

CN

in

o

I

O

I

rH

O

O

in m

I

CO

CN

cn

cn

O

in

CN

o

m

O

I

rro

OJ ro

o O

**,

CN

CN

O

in

r-l

rH

in

o

I

f-H

ro

O

CO

CO

CN

CN

OD cn o

r- r- UD

ro

UD

r

CN

r-

r

OJ

I

ro

•^ r-i

<

ro

r^

cn

o

in

rro

O

rH

I

CO

CN

m

CO

in

cn

I

o

I

IT)

in

rH

I

n

CN

O

I

O

CN

O

rH

O

I

r--

OJ

O O

O

I

CN

O

O

KO

o

CO

CN

ro

O

O

I

o

- 137 -

CO

CN

cn

CN

rH

O

I

UD

O

in

o

I

KO

r-i

UD

O

O

I

O

(n

I

cn

CN

I

CN

CO

CN

O

I

CN

IT)

I

O

Ol

1

KD

cn

o*

I

UD rH ^

cn ^ -^

I I I

vD r- UD

cn

o

O

ro

O O O

KD

o

CO

ro

O

CO

o

O

O

CO

CO

un o

o

O

I

ro

O

O

I

r- I

rH

I

OJ

o

UD

O

o

I

o

o o O O O

O]

ro

o

r-t

r-t

O]

r-i

cn

Dl

cn

CO

o

o

CN

CN

ro

o

cn

CN

•^

f^

o

OJ

I

CN

o

o

I

CN

O

rH

o

in

o

o o o o o o

CN

in

o

I

•=r

1 ^

CO

rrH

I

•=]•

CO

r-

in

in

UD

I

CO

cv] ro

pq

cn

O

CN

CM

I

UD

CO

o

03

';]'

CO

I

in

CN

ro

CN

O

I

'^

rH

O

o

•=*

CN

I

KD

CO

o

rH

CN

cn

cn

cn

r-

CN

I

cn

CN

I

CO

cn

in

rH

I

O O CO

KD

O]

I

KD

r-

CO CO CTl

r-

KD

tn

as

I

CN

KD

r-

LO


U)

TJ

G

m

-p

tf)

rH

•rH

-P

4H

fO

U

Q)

a

o

•H

A

(rt

u -P

C

OJ

o G

O

M

Q)

A

U)

Ti

d

•H

ti

m

0

(1)

A

Ui

SH

•w

+J

CO

ro

cr\

r-i

EH


in

r--

CTl

r-\

A

U)

^

tn

3

(rt


fH

CM


O

tN

C

fl)

Ti

otO

fl)

u

n

•F',

•H


Al VedsO

BI5 7526

N02"N

NO^N

NH3-N

TOT-N

TOT-P

Q (l/s)

1

0

7

6

207

682

/.20

BI5

T'

.J

NO2N

NOJN

NH3-N

TOT-N

TOT-P

Q (l/s)

A3

R^de a

375

L

182

9

258

13

150

- 138 -

BI5

NO2N

NO3N

NH3-N

TOT-N

TOT-P

Q(l/s)

An

,J

Rindshoim Rindsholm

dambrug Reningsanlceg

179i

12

18

656

1102

202

7

.

BI5

BI5 70

NOj'N 0

NO3N 0

NH3-N 15

TOT-N 17

TOT-P 7

Q(l/s) 0,5

NO2N

NOgN

NH3-N

TOT-N

TOT-P

0 ll/s)

Figur 9.5 Belastning af Nørre å's øvre del med BIr, kvæl'

stof og fosfor fra Vedsø (Al), Røde å (A3),

Rindsholm dambrug (A4) og Rindsholm rensningsanlæg

(A5) .

A5

Bl

9765

16

207

686

256^

90i

1570


station

Al

A3

A4

A5

Bl

BI5

77 %

4 %

18 %

1 %

100 %

Total-N

47 %

10 %

42 %

1 %

100 %

Total-P

76 %

1 %

22 %

1 %

100 %

Tabel 9.4 Procentvis fordeling af belastningen

af Nørre å med BI^^ kvælstof og fosfor

fra Vedsø (Al), Røde å CA3), Rindsholm

dambrug (A4) og Rindsholm rensningsanlæg

(A5) .

Dambrugsbelastningen er beregnet ved

differens.

Af tabel 9.4 ses, at over halvdelen af kvælstoftil­

førslen og 3/4 af BI^- og fosfortilførslen til Nørre å's

øvre del kommer fra de ukontrollable kilder, Vedsø og

Røde å. Belastningen fra Rindsholm rensningsanlæg er

beskeden. Rindsholm dambrug tegner sig for 20 - 40 %

af belastningen med BI^, N og P på denne del af Nørre å.

9.4 BESTEMMELSE AF VANDLØBSPARAMETRENE

Modelopstillingen er foretaget for strækningerne B1-B2

og B2-B3. Tabel 9.5 indeholder resultaterne. Sammenkæd­

ningen med den øvrige del af Nørre å samt en samlet vur­

dering af resultaterne findes i Samlerapporten, /13/.


X

Dl in

G -H \

-rl c: s

c ca \,

fo D> in

Q) U M

rH 0 MH CQ C

rH o Dl

•H IH P Dl •©

EH i "9-

E^ tfl tn tJ

1

O

p

0 --^

tH CN

rH QJ B

Cd U) "-^

B CJ P

-H -I-) rH QJ

XC -rl s

(0 >. •ri

X Ui Dl P

1

•rl

Ql \

tfl CJ CN

tu O B

SH C o -^

rH 0 tN P

cd •rl r-t a

P P fO -rl D>

0 (fl tu •&

EH JH > D> fQ

1

tfl iH O

Dl 0 O

C lp O

•H CN

"O C TJ r-l

>i (d (U 1

!H P > C

n tn Dl

'O c in •©,

cu o H fo

S A; CQ

i i

c cn

(U Dl P U

Dl C CO rH

rH -H fO o I

(U C P CN C

13 P tn Dl

tJ 4H C Ti •©,

•H 3 0 tu -D

S rH A: >

1

tn

C

0 u

•rt Q)

•^ B

cd B

A Id

Ui c

1

o

?

o

1

r-l

••

rr^

in

rH >,

CO

•.

cn

i—> /-•-

r~~,

* *

1

o

1

o

;

rr-i

•^

in

•o

».

o

CO

>.

CN

*

rH CN ro

m m CQ

- 140 -

*

.*-^

•X-

o

r-

1

r-

•.

ro

O

^

O

O

r~-

r-~

I-i

in

•.

O

„^^

*

^ o

r-

1

CN

CO >.

æ

CO

V

O

•*

KD

t>

r-l

• ^

O

^ •X- ^

*

* • »

1

^c

•.

'^

CS\

• ^

O

O

-*

r-

rH

in

o

1

o >.

r~-

in

r- ^

o

1.0

CN

r-\

cn

r-l

KD

O

•^ ^ ^

*

i^ r~ CO

O O O

r- r~- r--

tn

CT\

A

CO

tn

fd

CN

O

CN

n

(1)

TJ

SH

Cl)

ln

C

•H

r^

onj

fcj

MH

n3

m

(0

nH

nd

a

3

M

tP

otO

tij

A

B

Cl)

+J

tn


rH

0)

fd

tH


- 141 -

Genluftningskonstanten er af samme størrelse som

øvrige Gudenåstrækninger.

Nedbrydningskonstanten for 61^. er 1,5 døgn" på

den øverste strækning og halvt så stor på strækning

B2-B3. Forklaringen kan være, at det lettest nedbrydelige

stof fra dambruget bliver nedbrudt på den

førs te s trækning.

Totalrespirationen er ca. 4 gange større på den første

strækning end på den sidste. Det betyder, at en del

sedimenteret materiale nedbrydes på den øverste stræk­

ning - dette er især materiale fra dambruget.

Der er ikke konstateret fotosyntese på denne del af

åen, måske på grund af gråvejr.

Til sammenligning med de parametre, som er bestemt

for øvre del af Nørre å og anført i tabel 9.5, er der

ligeledes i tabel 9.5 anført de parametre, som blev bestemt

i 1973 for den resterende del af Nørre å.

9.5 KONKLUSION OG KOMMENTARER TIL INTENSIV­

UNDERSØGELSEN AF NØRRE k, ØVRE DEL

Belastningen af den øvre del af Nørre å indtil Randrup

gangbro skyldes især afløb fra Vedsø og fra Rindsholm

dambrug, men også Røde å yder et bidrag. Kun 20 - 40 %

af BI^, N og P belastningerne til denne del af Nørre å

kommer fra kontrollable kilder, hvoraf Rindsholm dam­

brug er den væsentligste. Resterende 60 - 80 % skyldes

især alge- og næringsstofudskylning fra Vedsø.

Vandløbsparametrene for den øvre del af Nørreåen ad­

skiller sig fra parametrene fra den øvrige del af åen,


- 142 -

idet genluftningskonstanten er lidt større. Der er

ikke konstateret fotosyntese, og totalrespirationen

umiddelbart efter Rindsholm dambrug er stor.

I Samlerapporten - Gudenåundersøgelsen 1973-75, /13/ - er

resultaterne af de to Nørre å-undersøgelser behandlet

under eet.


10. REFERENCER

- 143 -

/I/ Bella, D.A. and Dobbins, W.K.:

"Difference Modelling of Stream Pollution",

J. San. Eng. Div. ASCE, 9j4, SA5. (1968),

995-1016.

/2/ Dahl-Madsen, K.I. og Simonsen, J.:

"Vandløbssimulering". Forskningsrapport fra

VKI og Laboratoriet for teknisk Hygiejne,

Danmarks tekniske Højskole 1974.

/3/ Dambrugsundersøgelsen ved Zoologisk Insti­

tut, Århus Universitet: Undersøgelse af

Mattrup å.

/4/ Elmore, H.L. & West, W.F.:

"Effect of Water Temperature on Stream

Reaeration". J. San. Eng. Div. ASCE, 87,

SA6, (1961), 59-71.

/5/ Engelund, F.A.:

"Lærebog i hydraulik". Polyteknisk Forlag

1969.

/6/ Hedeselskabet:

Gudenåundersøgelsen 1973-75. Vandføringsmålinger

i Gudenåsystemet.

Gudenåudvalget 1976.

/7/ Thackston, E.L. & Krenkel, P.A.:

"Reaeration Prediction in Natural Streams",

J. San. Eng. Div. ASCE, ^, SAl, (1969) ,

65-94.


- 144 -

/8/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV:

Gudenåundersøgelsen 1973-75.

Intensive vandløbsundersøgelser i Nørre å.

Gudenåudvalget 1974.

/9/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV:

Gudenåundersøgelsen 1973-75.

Stoftransport i Gudenåsystemet.

Gudenåudvalget 197 6.

/lO/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV:

Gudenåundersøgelsen 1973-75.

Undersøgelse af spildevand fra papir- og

papfabrikker.

Gudenåudvalget 1975.

/Il/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV:

Gudenåundersøgelsen 1973-75.

Spildevandsundersøgelser.

Gudenåudvalget 1976.

/12/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV:

Gudenåundersøgelsen 1973-75.

Undersøgelser af Salten å.

Gudenåudvalget 1976.

/13/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV:

Gudenåundersøgelsen 1973-75.

Samlerapport.

Gudenåudvalget 1976.

/14/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV:

Gudenåen. Forundersøgelse 1972.

VKI 1973.

More magazines by this user
Similar magazines