Kvæg Nyt nr. 23 - 2011 - Videncentret for Landbrug

vfl.dk

Kvæg Nyt nr. 23 - 2011 - Videncentret for Landbrug

De første forsøgsresultater

Krydsningerne er lige nu 20 pct. foran de renracede tyrekalve.

I forsøget med krydsningskalve går der seks grupper

med kalve på Kvægbrugets Forsøgscenter

(KFC). Den seneste vejning af kalvene fandt sted 20.

december og viste, at:

• De letteste er renracede Jerseytyrekalve, der i

gennemsnit vejer 140 kg

• De letteste krydsningskalve er Jerseykvierne,

der i gennemsnit vejer 160 kg

• De tungeste krydsningskalve er Holsteintyrene,

der i gennemsnit vejer 225 kg

• Den sidste måneds tilvækst var ca. 1.200 g/dag

for Jerseykrydsningskvierne

• Den sidste måneds tilvækst var over 1.700 g/dag

for Holsteinkrydsningstyrene

• Krydsningerne er (på tværs af køn) ca. 20 pct.

foran de renracede tyrekalve i tilvækst

• Krydsningstyrene er vokset 15-20 pct. mere end

krydsningskvierne

• Holsteinkrydsningerne er vokset ca. 25 pct.

mere end Jerseykrydsningerne.

De seks grupper a 12 kalve er følgende:

Holstein x kødkvægskvier, Holstein x kødkvægs-

Det går fornuftigt

Slagtekalveproducent Karsten Willumsen,

Kjargaarden, Sunds, har 300 krydsningskalve

fra forsøget.

Med jysk besindighed betegner Karsten Willumsen

de 300 krydsninger mellem kød- og malkekvæg,

han har gående som en del af forsøget, som ’fornuftige’.

Der er god kødfylde på Holsteinkrydsningerne.

Jerseykalvene giver mere grund til panderynker.

”Cirka en tredjedel af Jerseykrydsningerne ser

ikke så godt ud. Men jeg tror mest, det handler

om, at de var for små, da vi fik dem. Nogle af dem

vejede kun omkring 30 kg, og sådan en kalv er det

svært at få til noget på otte måneder. Så vi har lært,

at de skal veje 50 kg, før vi tager dem,” fortæller Karsten

Willumsen.

Derudover erfarer han, at der er forskel i temperament

hos krydsningskalvene.

2 | Kvæg Nyt nr. 01/12

Foto: Lone Sylvest Søgard

tema | Fremtidens kalveproduktion

”Der er ingen tvivl om, at dem, der er krydset

med Dansk Blåkvæg er noget nemmere at passe

end Limousinekrydsningerne. Limousinekrydsningerne

har noget mere temperament, mens Blåkvægkrydsninger

er rolige og fx kun springer det

halve af, hvad en renracet Holsteintyrekalv gør,” fortæller

Karsten Willumsen.

Svært med kvierne

Halvdelen af de krydsningskalve, Karsten Willumsen

har modtaget, er kvier. Og som slagtekalveproducent

giver det visse problemer.

”Det er svært med de kvier. Når kalvene er højest

fire måneder, skal de sorteres, og det er svært

at have kvier nok til at lave et ensartet hold. Jeg

kan ikke have dem til at gå ved siden af tyrene, og

derudover mangler vi handyrpræmien. Så, som tingene

ser ud nu, var det lettest at være fri for dem,”

erkender han.

Kødmæssigt ser kvierne ellers godt ud. Karsten

Willumsen gætter på, at tilvæksten er den samme

som hos renracede Holsteintyrekalve, mens de i

klassificering ligger to-tre klasser højere.

”Men mit ønske er da, at prisen på kønssorteret

sæd kommer ned i det halve, og kvaliteten bliver

dobbelt så god, for med den nye kategori for kalve

under otte måneder, er kødkvægskrydsninger simpelthen

den nye mulighed, vi ikke må lade gå fra

os,” lyder det fra slagtekalveproducenten.

/Lone Sylvest Søgaard

Foto: Merete Martin Jensen

tyre, Jersey x kødkvægskvier, Jersey x

kødkvægstyre samt referencegrupperne

renracede Holsteintyre og renracede

Jerseytyre.

Kalvene på KFC er født fra midten

af juli til slutningen af august, og der

forventes en fortsat stigning i tilvæksten

frem til ottemåneders alderen,

hvor de skal slagtes.

/Mogens Vestergaard,

Aarhus Universitet, Foulum

Se krydsningskalve

i praksis

Kom til åbent hus:

Onsdag den 1. februar 2012 kl.

11.00-15.00

Kjargaarden I/S, Sundsvej 24,

7430 Ikast (Parkering ved indkørsel

A og C)

På Kjargaarden i Sunds er der ca.

300 krydsningskalve af malkekvæg

og kødkvæg, som er født i juli-oktober

2011. De er med i en afprøvning

af krydsningskalves potentiale for

kødproduktion. Det skal blandt andet

undersøges, om krydsningskalvene

er egnet til Danish Crowns nye

koncept for kalve under otte måneder.

På Kjargaarden er der ca. 2.700

kalve på stald, og der leveres årligt

ca. 3.500 kalve til slagtning. Der produceres

Dansk Kalv.

Hør om krydsningskalve fra inseminering

til slagtning

- i gårdens værksted kl. 11.30 og

13.30:

• Formål med projekt med krydsningskalve

v/kvægbruger og

formand for Forum for Okse- og

kalvekød Vagn Rasmussen

• Hvordan er det gået med kælvninger,

livskraft, størrelse, mælkeydelse?

v/specialkonsulent

Morten Kargo, Videncentret for

Landbrug

• Kødkvægssæd til malkekøer –

hvordan styres det i praksis? v/

avlsrådgiver Lars Kloster, Viking-

Danmark

• Fodring og tilvækst hos krydsningskalve

v/forskningsleder Mogens

Vestergaard, AU, Foulum og

teamleder Per Spleth, Videncentret

for Landbrug

• Praktiske erfaringer med krydsningskalvev/slagtekalveproducent

Karsten Willumsen

• Hvorfor er det en god ide at lave

gode krydsningskalve? v/direktør

Lorenz Hansen, Danish Crown.

Alle er velkomne, og der kræves

ikke tilmelding til arrangementet.

Danish Crown vil være vært ved

kalvesteaks.

More magazines by this user
Similar magazines