Jul og traditioner

øje:blik november/ 

december 2012 

- glimt fra Baptistkirken i Roskilde 

Jul og traditioner

Hvad er en Baptist? 

En baptist er først og frem- 

mest en kristen, en person 

som tror på Gud og forsø- 

ger at erfare mere om Gud 

gennem Bibelen og bønnen. 

Som kristen er man frelst 

ved troen på Jesus Kristus; 

Guds søn, som døde for al- 

les synd, men genopstod og 

lever i dag. 

Baptistkirken i Danmark er 

Danmarks første frikirke. 

Den består af 50 menighe- 

der fordelt over hele landet 

og har ca. 5260 medlemmer. 

Baptistkirken praktiserer 

alene bekendelsesdåb (ikke 

barnedåb) og er meget ak- 

tiv i samarbejdet med andre 

kristne kirker. Baptistkirken 

i Danmark er involveret i in- 

ternationalt hjælpearbejde i 

den tredje verden. 

I Roskilde Baptistkirke er der 

ca. 260 medlemmer. Der er i 

ugens løb mange aktiviteter 

i kirkecentret for både børn, 

unge, familier og ældre. Alle 

er velkomne til at besøge 

menigheden gennem disse 

aktiviteter. 

Daglig ledelse: 

Præst 

Claus Bækgaard 

46 37 24 49 

cb@rbknet.dk 

2 www.baptistkirke.dk 

Menighedsrådsformand 

Jan Johannsen 

46 38 49 50 

janj.roskilde@gmail.com 

Menighedsrådsnæstformand 

Ulla Kusk 

46 78 68 08 

ulla.kusk@gmail.com 

Lige et øje:blik 

Julestemning og hjertesprog 

Når du læser disse linjer er der allerede pyntet godt op 

i butikker og gågader. Lys, guirlander og gran sammen 

med nisser, julemænd og engle skal kick-starte vores kø- 

belyst på gaver og juletræer samt skærpe vores appetit 

på mad, drikkevarer og konfekt. 

Tidligt geares vi op til en forestilling om, at glæde, kærlighed og medmen- 

neskelighed hænger uløseligt sammen med prisen på gaverne og udvalget 

af retter på julebordet. 

Man siger, at julen er hjerternes fest – men ofte er det første vi tænker på 

måske røde kunstige plastikhjerter. Men Guds tanke var, at verden skulle 

mærke hans eget hjerte banke for hvert eneste menneske. Ved at lade en 

del af sig selv – i form af Jesus – fødes under samme vilkår som os, de- 

monstrerede han en ægte og dybfølt kærlighed, som desværre helt træder 

i baggrunden, når vores opmærksomhed i denne tid let tiltrækkes af det 

ydre glitter. 

Mange kender det lille vers fra Johannes evangeliet, der lyder sådan: 

For så højt elskede Gud verden, at han sendte sin eneste Søn, 

for at den, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv. 

Lær det vers udenad – og brug det gennem perioden op til julehøjtiden til 

at minde dig om den virkelige baggrund for julen. Hver gang du ser et lys, 

et grantræ eller en julemand, så gentag verset for dig selv og tænk på, 

hvorfor Jesus kom til jord, og at han var sendt som en foregangsmand for 

os, for at vi med samme iver og glæde skal møde vores medmennesker, for 

at deres liv ikke må gå fortabt, men være indskrevet i livets bog. 

Redaktion: 

Gitte Prøhl (ansvarsh.) 

46 35 78 02 

gip@mail.dk 

Martin Dahl 

m_b_dahl@mail.tele.dk 

Layout og sats: 

Anne Dorthe Johannsen 

Martin Dahl 

Tryk: 

Eget tryk 

Oplag: 

500 eksemplarer 

Indlæg til redaktionen: 

Mrk: Bladet ”øje:blik” 

Vindingevej 32 

4000 Roskilde 

Eftertryk tilladt, efter aftale med ansv. 

Deadline: 

Næste deadline er 25. november 2012 

Privat annonce: 

100,- kr. på giro 6 01 31 47 

mærket Privat annonce 

Kirkens administrator og pedel: 

Merethe Sonne 

administrator@baptistkirke.dk 

Træffes på tlf. 46 35 46 33 

Glædelig jul 

Jan Johannsen

Jul og traditioner - tro og overtro 

Af Ole Bækgaard 

Man skal ikke langt hen på efteråret, før julen med alle 

dens mange forberedelser begynder at præge vores 

hverdag. Forretningerne er nok de første, der allerede i 

november fortæller os, om alle de fortræffelige tilbud de 

har liggende på hylderne. 

Opfordringer til at købe de uundværlige gaver til en bil- 

ligere pris, hvis man skynder sig at slå til lige nu, vælter 

ind af brevsprækkerne i form af flotte, farvestrålende 

tryksager, der sikkert i sig selv repræsenterer formuer, 

omkostninger alle vi gavekøbende borgere får lov til at 

betale for. 

Julekoncerter, adventstid og julefrokoster sætter skub i 

vore forventninger, og det er som om den store folke- 

fests forberedelser har sit eget liv. 

Fra 1. december kan både børn og voksne vælge mel- 

lem flere julekalendere i TV, og alt mens mørket sænker 

sig over det ganske land, fordi solen holder lidt ferie på 

disse breddegrader, samles vi inden døre og prøver på, 

så godt vi kan, i det forjagede tempo, der også er en del 

af juleræset at finde hygge og nærhed med hinanden. 

Der er noget under opbygning i denne tid, som vi synger 

i en gammel julesang, den der med at: “Der er noget i 

luften, jeg ved ikke hvad, ...”. Vi begynder at drømme 

om duften af flæskesteg og rødkål med den rigtige brune 

sovs, netop som vor mor lavede den. Det var dengang 

ordet “fedtfattigt” endnu ikke var opfundet, ak ja - ak ja, 

den tid kommer nok aldrig igen! 

Juleræs, brun sovs eller fedtfattigt - julen kommer til os 

hvert år og ændrer dagligdagen for os. Vi prøver under- 

tiden at holde lidt igen, men vi hvirvles alle med, og det 

ender med, at vi overgiver os. 

Men hvad er julen egentlig for noget? Vi har mange fore- 

stillinger om denne vinterens højdepunkt, og utallige er 

de ting, der knyttes til julen. 

Vi prøver her at give en oversigt over de forskellige be- 

greber, vi normalt sætter i forbindelse med julen, ud fra 

spørgsmålet: Hvad er det og det, hvad betyder det osv. 

Julens oprindelse, hvorfor holder vi jul 

Jul i gamle dage, ikke dengang far var barn, men i rigtig 

gamle dage for mange hundrede år siden, da var julen 

en hedensk fest, en vinter-solhvervsfest, der blev fejret 

på det tidspunkt, hvor dagene igen begyndte at blive 

længere. 

At vi holder jul i dag, kristen jul, er på grund af Jesu fød- 

sel for 2000 år siden. Julens indhold er noget helt andet 

end den hedenske solhvervsfest. 

Betydningen af selve ordet jul har så vidt vides sin op- 

rindelse i de nordiske lande. Det ville havde været let- 

tere for forståelsen af den kristne jul, hvis vi anvendte 

samme betegnelse som den engelsktalende del af ver- 

den gør, nemlig ordet “Christmas”. 

I den kristne jul fejrer vi ikke, at solens lys vender til- 

bage, men vi fejrer Jesus, det sande lys som kom til 

verden, som der står i Johannes evangeliets første ka- 

pitel, “det lys der skinner i mørket”. Den oldnordiske jul 

fejredes i januar. Længere nede i Europa var det den 25. 

december, og det blev denne dato, man i sin tid valgte, 

at den kristne jul skulle være. Vi skal faktisk helt tilbage 

til år 354, da man valgte at fejre julen på denne dato. 

I Tyskland og i Norden blev det skik at fejre julen afte- 

nen før, den 24. december, og det er på denne dato vi i 

Danmark fejrer julehøjtiden som Jesu fødselsdag. 

Der er i julen, sådan som danskerne sædvanligvis fejrer 

den, særligt gennem de sidste 100 år dynget en masse 

nye skikke ovenpå de gamle, så den danske jul er ef- 

terhånden blevet et sammensurium af kristne, heden- 

ske og kommercielle påhit fra mange forskellige lande. 

Mange skikke, som f.eks. julegaver, julemand, juletræ, 

samt de allestedsnærværende nisser, har deres aner el- 

ler forgængere i oldtiden, men er altså forholdsvis nye 

i vort land. 

Julenisser 

Nissen (svensk: tomte, norsk: tunvord) er oprindelig en 

gammel nordisk husånd fra middelalderen, en gårdbo, 

en lille “mandsling” der levede på gårdene eller i områ- 

det omkring. Han var klædt i middelaldertidens bonde- 

beklædning, grå vadmelsbenklæder og rød tophue. Den 

Fortsættes næste side 

www.baptistkirke.dk 3 

ind:sigt

ind:sigt 

Fortsat fra forrige side 

samme beklædning som vore dages julemand går klædt 

i. Det var almindeligt, at man “ofrede” til nissen, bl.a. 

ved at stille sødgrød frem til ham. Dette, at man sørgede 

for ham, gjorde at han sørgede for folks trivsel. Men 

glemte man ham, kunne han blive meget drilagtig, fra 

helt uskyldige løjer til temmelig ubehagelige ting. Han 

var altså en husånd, der krævede ofre for at sørge for 

husfred. Nissen, eller gårdboen, var virksom hele året, 

men ved juletid var han særlig aktiv. Den der julegrød 

betød vist meget for den lille hedenske husånd. 

Santa Claus – julemanden 

Der er gennem årene sket en sammenblanding af den 

nordiske nisse og den katolske helgen Skt. Nikolaus 

(Santa Claus), der som børnenes helgen bringer dem 

gaver, hvis de ellers har været artige. De uartige børn fik 

smæk af hans ledsager, på tysk: Knecht Ruprect. 

Julemandens røde dragt er egentlig Skt. Nikolaus bi- 

spekåbe, og hele hans udstyr, rensdyr og slæde, den 

vinterlige baggrund, hans bolig på Nordpolen m.m. er 

alt sammen moderne tilføjelser primært stammende fra 

nordiske eventyr. For god ordens skyld skal oplyses, at 

Skt. Nikolaus stammede fra Lilleasien, det nuværende 

Tyrkiet. 


Julelys 

Midt i den mørke tid tænder vi lys for at jage mørket 

væk såvel bogstaveligt som åndeligt forstået. Om Jesus 

som verdens lys, der skinner i mørket, kan vi læse om i 

bibelen (Johannes evangeliets første kapitel) Der står, at 

Han (Jesus) var det sande lys, der oplyser ethvert men- 

neske. Vi taler om at tænde et lys for andre. Lyset står 

for glæde, for renhed og varme. Vort juletræ pynter vi 

med julelys for på den måde at sprede lys i mørket. 

Julekrybbe 

Her er der klart tænkt på den krybbe i en stald udenfor 

Betlehem, som Jesus blev lagt i da han blev født. Bibe- 

lens beretning i Lukas evangeliet kapitel 2 (juleevange- 

liet) fortæller fyldestgørende om denne begivenhed. 

Til alle tider herefter har denne fødsel, kristendommens 

fødsel, optaget mennesker, og dramaet er blevet gen- 

givet med levende mennesker som aktører, såvel som 

udskårne eller støbte figurer opstillet som et billede på 

det der skete dengang. 

Hyrder og engle 

Også hyrderne er beskrevet i juleevangeliet (Lukas 2) 

Der står om dem, at mens de holdt nattevagt over hjor- 

den ude under den frie himmel åbenbarede en engel sig 

for dem og fortalte dem om fødslen, der lige var sket i 

den nærliggende stald. 

Teksten i Lukas evangeliet siger om dette: “Da stod en 

Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om

dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde 

til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, 

som skal være for hele folket: I dag er der født jer en 

frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er 

tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger 

i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en 

himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: 

Ære være Gud i det højeste og på jorden! 

Fred til mennesker med Guds velbehag!” 

De tre vise mænd 

Det er begrænset, hvad man ved om “de tre vise mænd” 

Vi har beretningen om dem i Matthæus evangeliets 2. 

kapitel, læs fra vers 1-12. Sandsynligvis var de stjerne- 

tydere fra enten Kaldæa eller Babylon. Romerske histo- 

rieskrivere fortæller, at der på den tid var en almindelig 

forventning i hele “Østerland” (mellemøstlandene) om, 

at der fra “Jødeland” skulle udgå en hersker over alver- 

den. I Matthæus` beretning hører vi om dette mærke- 

lige fænomen: at “vise mænd” fra et sted i Østen havde 

set en speciel stjerne, der stod over Betlehem, og som 

havde ført dem til stedet. 

Disse mænd afstedkom ved deres forespørgsel hos jø- 

dekongen Herodes om, hvor denne kongesøn var født, 

at denne foranstaltede det uhyggelige barnemord i Bet- 

lehem. Han lod alle drengebørn under 2 år dræbe for at 

sikre sig, at der ikke blev født en ny konge i landet. Der 

stod nemlig i en af de gamle profeter, Mika 5. kapitel, 

at der fra Betlehem skulle udgå én, som skulle herske 

i Israel. 

De tre vise mænd fulgte stjernen og fandt stedet. De 

bøjede sig for barnet og ofrede “guld, røgelse og myrra” 

til det. Det lykkedes Josef, Maria og den lille nyfødte at 

flygte ud af landet, til Ægypten, og de undgik dermed 

barnemordet. 

Juletræ og mistelten 

Skikken med juletræet kom først til Danmark i tiden 

1810 - 1900, det første juletræ blev tændt i Danmark i 

1811 i København. Det var indført af tyske familier. 

Det menes, at skikken med juletræet kan føres tilbage 

til det 8. århundrede, og ideen skulle stamme fra drui- 

dernes (gl. hedensk religion fra England og Irland) hel- 

lige egetræ, og derfra udspringer så også den engelske 

mistelten-juleskik. 

Den kristne jul og juleevangeliet 

Det er nok et spørgsmål om, hvor mange der, i vore 

dage egentlig er klar over, hvad den kristne jul er. Sagt 

meget kort, så holder vi som kristne jul, fordi vi fejrer 

Jesus, Guds søns fødsel som frelser og forsoner. Det be- 

tyder: den der, sonede (betalte) menneskets uundgå- 

elige synd, altså vor naturs tilbøjelighed til at handle 

forkert. (Faktisk betyder ordet synd: “at ramme ved si- 

den af målet”). 

Vi fejrer således, at Skaberen, Faderen, besluttede at 

sende sin eneste søn til os for at lede mennesket tilbage 

til den vej, og det liv som oprindelig var planen - og det 

var netop Jesu opgave. Frelsen, redningen kom til jor- 

den, til alle mennesker til alle tider. 

I Johannes evangeliet, kap. 3 versene 16 og 17 står det 

klart og tydeligt for enhver: 

“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne 

søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, 

men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til ver- 

den for at dømme verden, men for at verden skal frelses 

ved ham”. 

Jeg husker, at jeg så et sangblad en gang, med de gode 

gamle julesalmer, hvor en velmenende person havde 

trykt salmen: ”Det kimer nu til julefest”. Det sidste vers 

begynder med: Kom Jesus vær vor hyttegæst. Det var 

blevet til: Kom Jesus, vær vor hyggegæst. Egentlig me- 

get betegnende for det gode ønske om, at Jesus var med 

for at hygge om os! Skønt, ja, men nok ikke helt det 

gamle Grundtvig havde tænkt. 

Julen er Jesu fødselsdag som betyder, at han blev alle 

menneskers frelser, der gjorde det muligt for os at blive 

tilgivet og forsonet, at menneskets uundgåelige synd 

blev betalt ved Jesu offer på korset. 

Indrømmet, det er ikke let for at forstå den dybere me- 

ning med forsoningen, men lytter vi oprigtigt til ånden i 

vort indre, vil vi erfare hemmeligheden og opleve glæ- 

den og befrielsen ved Jesu frelsesgerning. 

Ja, der er al mulig grund til at fejre julen som Jesu fød- 

selsdag, og glæde sig over det mærkelige, der sker i os. 

Midt i alt det kommercielle lever kærligheden og længs- 

len efter den himmelske fred, som kun Gud kan give os. 

Så lad os da glæde os over at kunne mødes i vore kirker 

i det kristne fællesskab og fejre Jesu fødsel. 

Dette er, hvad vi som kristne forstår ved julen og grun- 

den til, at julen er hjerternes fest, glædens fest. 

Juleevangeliet kan findes i i Lukas kap. 2.1-14 Læs det 

juleaften og vær med til at fejre en rigtig kristen jul. 

Glædelig advent og glædelig jul 


ind:sigt

ind:blik 


Hvad betyder julen for dig? 

Julen er total hygge hele december måned. 

Jeg tager helst en med det hele: hjemmebagte små- 

kager, hjemmelavet konfekt, klippe og klistre. Travlhe- 

den med at få købt alle gaverne, julefrokosterne, gløgg 

og æbleskiver i skolen, børnehaven og privat. Jeg tager 

med glæde det hele med. 

Også selve juleaften, den skal være lige efter bogen: 

julegudstjeneste, stegt and med alt, hvad der hører til, 

ris a la mande, omtrent 10 sange rundt om juletræet, 

gaverne (har jeg fundet det rigtige?), og så kaffen og 

noget guf, hygge - hygge - HYGGE. 

Men det bedste ved december er mine børn, Daniel og 

Mathias, født henholdsvis d. 24. og 28. dec. - de skal jo 

også fejres. Og det kan der sagtens blive tid til. 

Julemarked 2012 

GOD JUL 

Hilsen Lise Skriver 

Traditionen tro afholdes igen i år julemarked i 

Roskilde Baptistkirke, Vindingevej 32 

Lørdag den 1. december kl. 10.00-14.00. 

Mød op og få fornyet din julepynt. Der er mu- 

lighed for at købe et par julegaver, en flot ad- 

ventskrans eller juledekoration, kirkegårdspynt, 

småkager eller forskellige hjemmesyltede ting. 

Som sædvanlig vil Belmontkoret også i år glæde 

os med en lille koncert. Der kan købes kaffe, te, 

æbleskiver m.m. i Caféen. 

Forud for julemarkedet arbejdes der i ugerne 47 

og 48 med produktion af alle de flotte ting, der 

sælges. Har du tid og lyst til at deltage her, er du 

velkommen til at kontakte Inger Skriver på tlf. 

26 53 80 24. 

I og med, at jeg er en jule-freak, er det med” fuld skrue” 

jeg går i gang med alle de traditioner jeg har taget med 

fra min barndom, samt dem Leif har fra sin. De er hel- 

digvis meget de samme, så det er rigtig herligt. 

MEN – intet, af al denne juleglæde og –hygge kan have 

sin berettigelse, hvis ikke det var på grund af, at – lyset 

og håbet – vejen til vores redning(frelse) lod sig føde 

julenat. 

Hvis ikke Jesus havde sagt JA til Guds store frelsesplan 

for sit folk – hvilket faktisk er alle mennesker – Ja, så var 

der jo ingen jul og alt var ligegyldigt. 

Christmas time 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rigtig glædelig jul 

Annie K Nielsen

November 2012 December 2012 

lø 3. kl. 09:30 Deeper Level - kræver tilmelding 

sø 4. kl. 10:30 Modulgudstjeneste og nadver v/ 

Henrik Friberg m. flere 

kl. 12:30 Kirke i Tiden 

ma 5. kl. 16:00 Åben kirke - se nedenfor 

on 7. kl. 14:00 Seniorkreds v/Nina og John 

Mortensen 

lø 10. kl. 11:00 Aglow 

sø 11. kl. 10:30 Gospelgudstjeneste v/Claus Bækgaard. 

Barnevelsignelse 

ma 12. kl. 19:00 Way-Out 

on 14. kl. 09:00 Team-Aktiv 

kl. 16:30 Jakobsgudstjeneste 

fr 16. kl. 19:00 Kunsten at leve livet - tilmelding 

lø 17. kl. 08.30 Arbejdsdag 

sø 18. kl. 16:00 Lovsangsgudstjeneste v/Ulla Kusk 

ma 19. kl. 16:00 Åben kirke - se nedenfor 

on 21. kl. 14:00 Seniorkreds v/Henrik Friberg 

sø 25. kl. 10:30 Gudstjeneste v/Lars Mortensen 

kl. 13:00 Menighedsmøde 


on 28. kl. 16:30 Jakobsgudstjeneste 

Faste ugentlige aktiviteter 

Mandag i lige uger: 

Way Out: kl. 19:00 - samling for unge fra 6.-10. klasse 

Mandag i ulige uger: 

Åben kirke: kl. 16:00 - samling for unge fra 16-20 år, herefter 

Way Out: kl. 19:00 - samling for unge fra 6.-10. klasse/Under construction: kl. 19:00 - samling for unge fra 16+ 

Tirsdag: 

Gospelkor: 1. kor øver kl. 17:00-19:00 og 2. kor øver kl. 19:30-21:30 

Spejder: kl. 18:00 

Torsdag: 

Advent i tekst og tone 

torsdag den 29. november kl. 16:30 

Der bliver på alle måder lagt op til en god julestem- 

ning, når De Ni Læsninger bliver krydret med toner 

fra trompeten, orglet og klaveret i Roskilde Baptist- 

kirke. 

Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johann- 

sen vil spille musik af både Bach, Bernstein og musik 

fra Händels Messias. Velkendte læsninger fra Biblen 

bliver blandet med kendt og overraskende musik. 

Bøn for mænd: kl. 16:30-17:30 i kirkens mødelokale 

Fredag: 

Bøn: kl. 10:15-11:30 i kirkens bibliotek 

Aglow: samling for kvinder 

C.A.R: Christians Are Repairing - bilværksted åbent for alle - kontakt 60 83 53 33 

Alpha/Beta og Mønsterbrydningskurser: kræver tilmelding 

lø 1. kl. 10:00 Julemarked 

sø 2. kl. 10:30 Adventsgudstjeneste v/Claus 

Bækgaard 

ma 3. kl. 16:00 Åben kirke 

on 5. kl. 13:00 Seniorkreds - Juleafslutning 

lø 8. kl. 11:00 Aglow 


Bækgaard 


kl. 19:30 Gospelkoncert I 

ti 11. kl. 19:30 Gospelkoncert II 

on 12. kl. 09:00 Team-Aktiv 

sø 16. kl. 10:30 Adventsgudstjeneste v/Lars 

Mortensen 

ma 17. kl. 16:00 Åben kirke 


Bækgaard 

ma 24. kl. 15:00 Julegudstjeneste v/Claus 

Bækgaard 

sø 30. kl. 16:00 Gudstjeneste v/Ulla Kusk 

Kirke i Tiden-møde 

søndag d. 4. november kl. 12:30 - budget 2013 

Menighedsmøde 

søndag 25. november kl. 13:00 

med blandt andet valg til menighedsrådet. 

Gospelkoncert 

Roskilde Gospel Choir afholder to julekoncerter 10. 

og 11. december kl. 19:30. Billetter sælges ved dø- 

ren og koster 50 kr - børn under 12 år gratis. 

Ændringer i programmet kan forekomme - se opdateret program på www.baptistkirke.dk 


over:blik

Nå da da som tiden går, mor det ikke helt forstår. 

Familien Kirk 

Lillebrors jul 

Det har lige været sommer, og om lidt så julen kommer. 

Mor skal nå så mange ting, mens hun farer rundt omkring, 

køber ind og laver mad, smiler mat, men hun er glad. 

Hun ser træt ud, jeg tror nok, det er hårdt at være kok. 

Men hun mister ikke modet selvom hun er træt i ho´det. 

Men se nu min lillebror, han på jul og engle tror. 

Han er sikker i sin sag kender ikke stress og jag – 

næh, han glæder sig og jubler, mens de voksne går og grubler. 

Farmand kom fra jobbet hjem længe efter klokken fem, 

han var træt af hårdt at slide – noget alle burde vide, 

men den lille trængte på, ville ikke bare gå: 

”Var der jul, da du var lille, var der tid til julegilde”? 

Farmand svared´ med et grynt, inden barnet fik begyndt: 

”far er træt, vil hvile nu, spørg din moder, lille du”. 

Han ser også ud som om – han for kræfter helt er tom. 

Når de voksne travle iler, går den lille rundt og smiler. 

Tiden falder ham lidt lang, mens han prøver med en sang. 

”Nu er julen her igen, alle småbørns bedste ven”! 

Sig mig mor hvad det betyder, det er godt og smukt det lyder. 

Og så spurgte han sin mor, hvorfor julen kom til jord – 

hvad er tanken med det hele, er det noget med at dele? 

eller noget med at spise andesteg og fede grise – 

Er det gaverne det gælder, eller andre ting der tæller? 

Lillebror gik hen til mor, kaldte på sin storebror – 

jeg forundret fulgte med, satte mig så stille ned. 

Og mens dagen gik på hæld, sagde han bare: ”mor fortæl”. 

Så fortalte mor det hele, både det der med at dele, 

også det om julemad, om at give, gøre glad. 

Om den søde adventstid og om julesneen hvid. 

Men nu skal I bare høre, hvisked´ moder i vort øre: 

Julen handler nemlig om, at et barn til jorden kom, 

Barnet Jesus kom herned julenat med fryd og fred. 

Derfor holder vi vor fest med Gud selv som æresgæst. 

Ole Bækgaard 2004

Jul og traditioner - Roskilde Baptistkirke

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Jul og traditioner - Roskilde Baptistkirke

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?