Sydbyens pædagogiske læreplan er skabt af personalet, der har ...

slagelse.dk

Sydbyens pædagogiske læreplan er skabt af personalet, der har ...

Pædagogisk Læreplan

2012 & 2013

Børneinstitutionen Sydbyen

Fejøvej 1A 4200 Slagelse Telefon 58 53 32 20 Fax 58 53 32 29

E. mail. sydbyen@slagelse.dk Hjemmeside. www.sydbyen.dk


2012-2013

Indholdsfortegnelse

Indledning og overordnede overvejelser Side 3

Alsidig personlig udvikling Side 5

Krop og bevægelse Side 6

Kulturelle udtryksformer og værdier Side 7

Natur og naturfænomener Side 8

Sproglig udvikling Side 9

Sociale kompetencer Side 10

Projektbeskrivelse ”Udeliv” – Vuggestuen Side 11

Projektbeskrivelse ”Fra vugge til grav” - Børnehaven Side 17

Projektbeskrivelse ”Fritidsaktiviteter” - Førskolegruppen Side 22

Børnemiljøvurdering Side 26

Dokumentation og evaluering Side 27

Perspektivering Side 28

Årshjul Lærkereden Side 29

Årshjul Fyrtårnet og Satellitten Side 30

Forsidebilledet er tegnet af Yaren, Satellitten

Temaet er ”børn der leger sammen”

2


Indledning og overordnede overvejelser

Sydbyens pædagogiske læreplan er skabt af personalet, der har arbejdet med og sat ord på mål, midler

og metoder indenfor følgende temaer:

Personlige kompetencer

Sociale kompetencer

Sprog

Krop og bevægelse

Natur og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer

Vi har i denne læreplan for årene 2012 og 2013 været meget optaget af at gøre læreplanen tidssvarende

og enkel. Børneinstitutionen Sydbyen har i 2011 gennemført en omstrukturering som tilgodeser det

aktuelle behov for antal vuggestue og børnehavepladser. Dette har givet personalet anledning til at se

på, om vi kunne justere vores struktur – det har således åbnet nye muligheder for organisationen.

Nye tider - - Ny struktur – Ny læreplan

Sydbyen er opdelt i tre afdelinger – vuggestuen, børnehaven og førskolegruppen. Vi lægger vægt på at

fungere som ”et hus”, med de samme pædagogiske grundideer og mål. Det skal være synligt, at der er

en ”rød tråd” gennem hele barnets forløb i Sydbyen.

Vi arbejder alle ud fra de samme principper om læring og det samme værdigrundlag.

Værdigrundlaget er gennembearbejdet i personalegruppen og gennem disse lever Sydbyen op til

formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven og den sammenhængende børne- og ungepolitik i Slagelse

kommune. Gennem vores værdier udtrykkes Sydbyens menneskesyn.

Sydbyens fælles grundlag i 6 punkter:

1. Alle mennesker har værdi og har brug for at blive anerkendt som dem, de er. Alle mennesker har

ressourcer. Bag enhver handling er en positiv hensigt.

2. Alle har behov for at høre til, at have en base, som er afsæt for den videre udvikling.

3. Vi anerkender, at børn lærer forskelligt. Alle børn er modtagelige for læring (alle kan lære noget).

4. Vi vil give børnene mulighed for at udvikle egen identitet.

5. Alle mennesker har krav på / brug for respekt.

6. Æstetik – mennesker har brug for æstetik (æstetiske læreprocesser – mennesket erkender via

iagttagelser).

I loven og bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner gives udtryk for et bredt syn på læring, hvor det

pædagogiske personales opgave er at støtte, lede og udfordre børns læring. Her er det derfor af

afgørende betydning, at personalet sætter fokus på læring og er opmærksom på læringsrum og

læringsstil. Vi arbejder ud fra modellen ”de tre læringsrum”, som i skitseret form er:

- Pædagogen går foran i aktiviteterne; altså planlagte og forudbestemte forløb.

- Pædagog og børn udforsker i fællesskab; altså er pædagogen støttende i aktiviteterne.

- Pædagogen træder i baggrunden, og børnene forsøger på egen hånd; for eksempel at lege, søge

spontane oplevelser, at eksperimentere selv m.v.

Teorien om de tre læringsrum er et grundlæggende element for vores pædagogiske indsats.

Vi har i personalegruppen fokus på læringsstile og er opmærksomme på, at alle lærer forskelligt. Vi er

inspirerede af en læringsstil og model, hvor den personlige læringsstil udgøres af en række biologiske,

udviklingsmæssige samt miljømæssige karakteristika.

Dette gælder også for vores børnegruppe, da nogle børn f. eks. har brug for kropslige udfoldelser for at

modtage og bearbejde informationer og viden. Denne viden anvender vi derfor i planlægningen af vores

pædagogiske praksis.

Som grundprincip tager vi udgangs punkt i, at menneskers evner er mangesidige, og at alle har evner for

et eller andet. Hvis man får lov til at udvikle sine styrkesider, får man selvtillid, gå på mod og en

nysgerrighed, som kan åbne nye sider af livet. Styrkesider er meget afhængige af stimuli og interesser.

Vores hus er funktionsopdelt, hvilket vil sige, at de enkelte stuer tilbyder børnene forskellige aktiviteter.

Børnene møder i løbet af dagen mange små læringsrum i de enkelte rum. Her får børnene mulighed for

at blive forundrede, inspirerede og kan tilegne sig ny viden enten alene eller i fællesskab med børn og

voksne.

Vi ved, at børn lærer via sanserne og derfor er det vigtigt for os, at børn og voksne møder lyse og

behagelige stemninger samt stimuleres sansmæssigt fra det øjeblik, de træder ind i Sydbyen.

3


Børnene gennemgår under deres ophold i Sydbyen almindeligvis fire faser. Det er vuggestuen

småbørnsgruppen 0-2 år, vuggestuen storbørnsgruppen 2-3 år, børnehaven 3-5 år og førskolegruppen 5-

6 år. Der er gennem synlige krav til overgange i Sydbyen skabt forventning til, at alle børn skal have

forskellige praktiske og sociale færdigheder, når de står foran en ”overgang,” for eksempel fra børnehave

til førskolegruppe. Vi ser børnenes udviklingsforløb som en helhed i den integrerede institution Sydbyen.

Under børnenes ophold i førskolegruppen Satellitten udvikles lysten til læring og gennem et tæt

samarbejde med skolerne, hvor børnene skal optages, herunder et primært samarbejde med den lokale

skole(Antvorskov skole), udvikles Satellittens arbejdsgrundlag. Et væsentligt grundlag i førskolearbejdet

er Slagelse kommunes brobygningskanon, som handler om det indholdsmæssige og pædagogiske i

overgangen fra dagtilbud til skole. Kanonmaterialet er noget, alle dagtilbud og skoler i Slagelse kommune

skal bruge. Vi er opmærksomme på udviklingen af forskellige færdigheder, for eksempel om barnet kan

klippe efter en linje, selv tage tøj af og på, indgå i en social relation, indgå i en spille-aktivitet og så

videre. Disse iagttagelser registreres i barnets handleplan, således at vi i samarbejde med forældrene

kan udvikle det enkelte barns færdigheder.

Socialministeriet har iværksat et nyt initiativ kaldet ”Sprogpakken”. Sprogpakkens fokus er, at skabe

tilrettelagte aktiviteter ud fra den forståelse, at både kvaliteten og kvantiteten af det talte sprog i

dagtilbuddet har betydning for barnets sproglige udvikling. Det vil sige, at jo flere erfaringer barnet har

med sprog, desto bedre grundlag har barnet for selv at tilegne sig alle aspekter af sproget. Det er de

pædagogiske medarbejdere, der har et stort ansvar for at udvikle barnets sprog i den tid, det er i

institutionen. Dette kræver efteruddannelse og undervisningsmateriale til personalet, hvilket også er en

del af sprogpakken.

Vi har mange års tradition for sproglig udvikling i Sydbyen og kan fremhæve vores ”sproglige

opmærksomhed”, som er en daglig forberedt sproglig ”dosis” til alle børn. Derfor tager vi også

sprogpakken til os og vil være opmærksomme på alle nye tiltag samt implementere disse i vores praksis.

Arbejdsgrundlag:

Mål:

- Børnene i centrum

- Faglighed i centrum

- Tematisering af emner, hvor livsforberedelse indgår

- At give børnene brugbare kvalifikationer

- At børnene lærer at proces og produkt er ligestillet

- At børnene opnår en faglig tilfredsstillelse

- At børnene lærer fordybelse gennem planlagt progression

- At vi bevidst og aktivt inddrager børn med særlige behov

Faglighed:

- Faglig tilfredsstillelse

- Pædagogikken skal tænkes ind i alt

- Høj faglig indsigt

- Forberedelse og fordybelse

- Engagerede og specialiserede voksne

- Tid til planlægning

- Nærvær

- Fælles forståelse for målet

- Personalet laver længerevarende projektforløb

- Der skal være synlige mål med projekter og klare målsætninger for, hvad børnene skal lære

(faglige læringsmål)

- Der skal være en tænkt progression i forløbet

- Projekter skal have et klart fagligt fundament

- Der skal redegøres skriftligt for mål, midler og metoder

Forældrebestyrelsen inddrages løbende i arbejdet og de evalueringer, der foretages undervejs. Det

foregår i praksis på de ordinære møder, hvor der lægges op til pædagogfaglig debat med udgangspunkt i

læreplanens fokusområder. Når personalet har arbejdet med evaluering og justeringer af ny læreplan, vil

forældrebestyrelsen blive præsenteret for råmaterialet og har således adgang til at påvirke den endelige

læreplan

4


Tema: Alsidig personlig udvikling

Målet er:

At alle børn har ret til et godt liv og skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende. De

skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati.

0-3 årige:

- At barnet føler sig trygt igennem dets hverdag

- At børn og forældre mødes anerkendende

- At det enkelte barn skal mødes på eget udviklingstrin

- At styrke barnet til at lære egne følelser at kende og få forståelse for andres følelser (empati)

- At barnet har mulighed for leg, læring og fordybelse

Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:

- At de voksne skaber en forudsigelig hverdag med faste rutiner og genkendelige aktiviteter

- At barnet og forældre møder anerkendende og nærværende voksne: at vi siger godmorgen,

barnet og forældrene bliver set og hørt…

- At dele børnene op i mindre grupper i aktiviteter og spisesituationer m.m.

- At støtte barnet igennem konflikter ved at sætte ord på følelser og anerkende disse

- At vi de voksne skaber rum og giver børnene mulighed for leg, læring og fordybelse eksempelvis

igennem projekter, daglige aktiviteter og praktiske gøremål

3-6 årige:

- At barnet føler sig sig set og anerkendt.

- At barnet giver udtryk for egne behov og er i stand til at sige til og fra.

- At barnet udvikler sig på det personlige plan med udgangspunkt i dets forudsætninger.

Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:

- Møder barnet og familien fordomsfrit.

- Tager udgangspunkt i barnets styrker og tilpasser udfordringerne til barnets udvikling.

- Arbejder i mindre grupper.

Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:

- Vi tager ansvar for at børn og forældre med flere modtages imødekommende og anerkendende.

- Vi deler børnene i mindre grupper med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer.

- Vi er nærværende og tilstede i nuet sammen med børnene.

5


Tema: Krop og bevægelse

Målet er:

Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop og skal sikres

betingelser i dagtilbud, der styrker den fysiske sundhed, herunder ernæring, hygiejne og aktivitet. Barnet

skal støttes i videreudvikling af motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer.

0-3 årige:

- At barnet har mulighed for forskellige sanseindtryk / oplevelser både inde og ude

- At barnet udvikler sin kropsbevidsthed og indsigt i kropsfunktioner

- At barn og forældre er i dialog med de voksne omkring kost og sundhed

- At barnet får mulighed for daglige fysiske udfoldelser inde som ude

Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:

- At de voksne skaber muligheder for at barnet dagligt præsenteres for forskellige sanseindtryk/

oplevelser, f.eks. vand, sand, jord, græs, vejret, gynge m.m.

- At de voksne benævner kropsdele ved bleskift, af og på klædning, puslesituationer, samt

præsenterer barnet for aktiviteter/sange omhandlende kroppen, f.eks. ”oppe på mit hoved har

jeg et rasleæg”. Motivere barnet hen imod at blive selvhjulpen

- De voksne er i dialog med barnet omkring madpakken, f.eks. taler om det, de har med – frugt,

grøntsager, pålæg m.m.

Personalet skal være i stand til at vejlede forældrene om kost og sundhed

- De voksne skal tilbyde udfordrende og spændende inde- og uderum med mange motoriske

udfordringer, f.eks. rytmikrummet, puslespil, klippe, tegne, male, lege med bolde, spise med ske

og gaffel, drikke af kop, gå på line, gå balancegang, køre på motorcykel, klatre og rutsje, gå på

trapper, gå på ture m.m.

3-6 årige:

- Barnet får viden om, hvordan sunde spisevaner og fysisk aktivitet har indvirkning på krop og

sjæl.

- Barnet har lyst til at bruge sin krop – og blive selvhjulpen.

- Barnet kender og forstår de almindelige hygiejneregler.

Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:

- Projekter om sundhed og kroppens funktioner generelt. Sundhedsuge 41. Dialog med forældre

omkring sund levevis.

- Bruger legeplads, rytmik, gåture, fysisk leg, brug af sportsanlæg, kreative aktiviteter til styrkelse

af fin og grovmotorik.

- Guider barnet og giver det forståelse for nødvendigheden af god hygiejne.

Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:

- Vi motiverer og giver barnet mulighed for og tid til så vidt muligt selv at klare af og påklædning.

- I det daglige pædagogiske arbejde og i projekter tilbyder vi aktiviteter, der udvikler fin og

grovmotorik.

- Vi vejleder børn og forældre om vigtigheden af god hygiejne og sund livsstil.

6


Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier

Målet er:

Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres og barnet skal have adgang til materialer, redskaber og

moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel

aktivitet. Barnet skal møde personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter barnet i at

eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle

udtryksformer.

0-3 årige:

- At bruge nærmiljøets kulturelle tilbud

- At barnet bliver præsenteret for Sydbyens/ årstidens traditioner

- At barnet bliver præsenteret for forskellige materialer og udtryksformer

- At barnet bliver præsenteret for forskellige medier

Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:

- At barnet får mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, f.eks. biblioteket, teater, festuge

m.m.

- At barnet i takt med alderen deltager i Sydbyens traditioner som f.eks. daglig sproglig

opmærksomhed/samling, jul, påske, skt. Hans, fastelavn m.m.

- At barnet bliver præsenteret for følgende aktiviteter: tegne, male, lime, klippe, højtlæsning, synge

samt projekter som musikprojekt, kunstprojekt, sprogprojekt og remida dag

- At de voksne viser billeder i den digitale ramme og på computeren

3-6 årige:

At barnet bruger institutionens muligheder og udvikler sine kreative sider.

At barnet kender til dansk kultur og traditioner samt får kendskab til og forståelse for andre kulturer.

At barnet får kendskab til forskellige medier.

Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:

Funktionsopdelte rum giver mulighed for at udforske og eksperimentere.

Vi følger de danske traditioner, videregiver kulturarven og i det daglige tager vi udgangspunkt i

institutionens egen kulturelle mangfoldighed.

Vi inddrager de kommunikationsformer og medier, som svarer til udviklingen i samfundet.

Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:

- Vi skaber fællesskab omkring den danske kulturarv og er opmærksomme på den kulturelle

mangfoldighed.

- Vi følger Sydbyens traditioner

- Vi deltager i lokalområdets kulturelle tilbud.

- Vi præsenterer børnene for forskellige materialer. Vi viser metoder og teknikker, så børnene

bliver inspirerede til at udtrykke sig kreativt.

- Vi inddrager relevante kommunikationsformer og medier, der svarer til barnets udvikling og

alder.

7


Tema: Natur og naturfænomener

Målet er:

Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og

miljø samt opleve og erfare samspillet mellem menneske og natur. Barnet skal have mulighed for at få

mange forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et

rum for at udforske verden.

0-3 årige:

- At barnet får forståelse for og oplevelsen af årstiders skiften

- At barnet oplever glæde ved og udvikler respekt for naturen

- At barnet lærer, at man kan bruge naturens materialer og lave æstetiske ting (remida)

- At barnet skal have mulighed for at udforske og fordybe sig i insekter, dyr, planter, bær m.m.

Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:

- At de voksne giver mulighed for, at barnet kommer ud i al slags vejr og vi taler om vejrets og

årstidernes skiften

- At de voksne er gode rollemodeller ved at vise barnet, hvordan man kan lege og bruge naturen

og viser barnet, hvordan man passer på naturen eksempelvis ved at komme skrald i

skraldespanden og ikke brække grene af træerne m.m.

- At barnet er med til at samle ting, som vi bruger til kunstprojekt og remidadage

- At de voksne giver barnet mulighed for på legepladsen og igennem udelivsprojekt at fordybe sig i

det, barnet finder eller præsenteres for

3-6 årige:

- Barnet skal vise glæde, nysgerrighed, forståelse og respekt, når det færdes i naturen.

og det skal opleve samspillet mellem mennesket og naturen (fødekæden)

- Barnet skal kende til flora og fauna og kende årstidernes skiften, forskellige

vejrtyper/fænomener.

- Barnet skal træne logisk sans og tænkning.

Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:

- Projekter om natur, genbrug, hensigtsmæssig brug af ressourcer.

- Barnet er ude hver dag året rundt. Brug af nærområdet. Indhente viden via bøger og internet.

- Udfordre barnet til at tælle, gruppere, måle, veje, sammenligne…

-

Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:

- Vi er ude i al slags vejr for at sanse og opleve…

- Vi bruger naturen som et læringsrum

- Vi taler om de forskellige årstider.

- Vi indsamler naturens materialer og anvender dem i pædagogiske aktiviteter.

- Vi taler med børnene om genbrug og sorterer vores affald.

- Vi gør brug af naturvejlederen

8


Tema: Sproglig udvikling

Målet er:

Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens

aktiviteter og skal udfordres til sproglig kreativitet samt udtrykke sig på mange forskellige måder ved

hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Barnet skal lære at bruge sproget i den aktuelle kontekst.

0-3 årige:

- At barnet udvikler/udvider deres sprogforståelse og begrebsverden

- At barnet møder forskellige udtryksformer og sproglige genrer (fortællinger, musik og

fagtesange)

- At barnet lærer at bruge sproget til at skabe kontakt og til konfliktløsning

Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:

- At de voksne sætter ord på handlinger, følelser, begreber og ting, man møder i hverdagen

igennem daglig dialog og kommunikation i større eller mindre grupper

- At vi bruger tale, sang, rim og remser, kropssprog og højtlæsning m.m. til at understøtte og

udvikle barnets sproglige kompetencer, f.eks. projektet ”sproget har vokseværk”

- At barnet støttes i at sætte ord på følelser og ønsker

3-6 årige:

- Barnet har kendskab til og bruger forskellige udtryksformer.

- Udvikler sprog, ordforråd og skriftsprog, så barnet kan sætte ord på handlinger, hensigter og

behov.

- At barnet gerne vil og kan samtale

Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:

- Teater, rollespil, sanglege, rytmik, male, tegne, forme m.m.

- Højtlæsning, rim, remser, sang, spil, leg m.m.

- Skaber trygge rammer for samtale og møder barnet i en kontekst, det selv har valgt

-

Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:

- Sproglig opmærksomhed dagligt i alle grupper, hvor vi præsenterer nye ord og begreber

forskellige måder.

- Vi laver projekter, der giver mulighed for udvikling af forskellige udtryksformer.

- Vi sætter ord på handling i dagligdagen, så børnene får en større sprogforståelse.

9


Tema: Sociale kompetencer

Målet er:

Alle børn skal have mulighed for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber. Vi vil derfor skabe miljøer

hvor venskaber kan opbygges og udvikles socialt og fagligt. Børnene skal have medbestemmelse,

medansvar og demokratiforståelse.

0-3 årige:

- At barnet støttes i at skabe venskaber

- At barnet lærer de sociale spilleregler, f.eks. ved at udvise omsorg for andre, vente på tur, ikke

bide og slå og respektere egne og andres grænser

- At barnet oplever, at det har betydning for fællesskabet

- At barnet skal ses og høres hver dag

Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:

- At de voksne er opmærksomme på hvilke børn, som søger hinanden og skaber rum for

inkludering af alle

- De voksne skal være tydelige rollemodeller i forhold til hvordan, man indgår i sociale relationer

og støtte barnet i at udvikle de sociale spilleregler

- At der skabes rum for, at børnene er med i dagligdagens aktiviteter, gøremål og at børnenes

navne bliver nævnt hverdag, eksempelvis igennem sang eller sprogligopmærksomhed

- At de voksne har fokus på det enkelte barn, f.eks. ved aflevering. At være nærværende, at være

i børnehøjde, at være anerkendende og at forskellighed er i orden

3-6 årige:

- Alle børn har mindst en ven og er åbne for nye legerelationer.

- Alle børn kender de sociale spilleregler/udviser empati.

- Alle børn skal kunne indgå i fællesskabet

Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:

- Guider barnet med udgangspunkt i de tre læringsrum.

- Fokus på sociale spilleregler ved hjælp af trin for trin og lign. aktiviteter.

- Den voksne er rollemodel i ord og handling både over for børn og voksne.

Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:

- Vi skal være rollemodeller i det sociale samspil.

- Vi anvender vores kendskab til de tre læringsrum i forhold til relationer og venskaber.

- Vi styrker relationerne på tværs af afdelingerne ved at give børnene mulighed for at besøge

hinanden (åbne døre).

- Børn og voksne møder hinanden i dagligdagen, så alle får kendskab til hinanden. Vi skaber

rammerne og rutinerne for fælles aktiviteter.

10


Projektbeskrivelser

Vi laver løbende forskellige projekter, der er forankret i vores læreplanstemaer. Der udarbejdes altid

projektbeskrivelser, som skal synliggøres på hjemmesiden www.sydbyen.dk.

Målet med projektbeskrivelserne er, at synliggøre projektet og indholdet, at vurdere og forholde sig til de

forskellige målsætninger for læring og at lave en opfølgning efterfølgende, hvor pædagogerne i

perspektiveringen på baggrund af den læring de fik i projektet, skaber nye projekter.

Vi har til læreplanen udvalgt 3 projekter, der beskriver forløb, dokumentation og evaluering.

Et projekt fra hver afdeling:

Tema- Udeliv

Tema: Natur og naturfænomener.

Udeliv

Børnegruppe: 2-3 årige.

Refleksion over valg af tema:

11

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

x Sproglig udvikling

x Krop og bevægelse

x Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

April-juni 2011 (1 gang ugentlig)

Igennem en årrække har vi i Lærkereden haft udelivs projekt forår og efterår, for de ældste børn.

Vi oplever børnene er rigtig glade og forventningsfulde når vi er i gang med projektet.

Vi benytter et område tæt på Børneinstitutionen Sydbyen, der hedder Æbleplantagen og dette område er

et grønt område der indeholder skov, en sø, frugt træer/buske, bakker, blomster og et smådyrsliv.

Her kan vi let komme til med vuggestuebørnene og de kan blibe udfordret motorisk og sansemæssigt i

området.

Naturen er som udgangspunkt fundamentet for vores liv.

Kompetencer indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet igennem aktiv involvering. Barnet skal

opleve naturen og vi voksne skal præsentere naturen for børnene.

Når vi giver børnene et godt forhold til naturen, udvikler de respekt for natur og miljø.

Glæden ved udelivet og de fysiske udfoldelser afhjælper overvægt, manglende koncentration og dårlig

fysik.

Ideer til fremtidige temaer:

Her kan noteres eventuelle ideer til projekter/ temaer der er dukket op via refleksionerne under

overskrifterne ovenfor - En måde at tøjle lysten til at ville det hele på en gang og parkere de ideer der

forstyrrer at der holdes fokus.


Læringsmål og Tegn på læring

Tema: Natur og naturfænomener

Udeliv

Børnegruppe: 2-3 årige

Overordnede mål formuleret af CfD:

12

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

X Alsidig personlig udvikling

X Sociale kompetencer

X Sproglig udvikling

x Krop og bevægelse

x Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

April-juni 2011 (1 gang ugentlig)

5a): Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt

for natur og miljø.

5b): Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen.

5c): Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og

naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske naturen.

Læringsmål:

-At vi går i Æbleplantagen i alt slags vejr, spiser

ude hver gang.

- At give børnene kendskab til naturen, ved at tale

om det vi ser, hører og undersøger/mærker

undervejs på vores tur i Æbleplantagen.

- At børnene lærer at vise respekt for naturen.

- At give børnene lyst /glæde til naturen, når vi

leger, undersøger og samler ting.

- At børnene bliver udfordret motorisk og

sansemæssigt i området.

Tegn på læring:

At vi går ud i alt slags vejr og børnene sanser

årstidens skiften. Vi taler om vejret hver gang.

Vi spiser vores madpakke i naturen, børnene lærer

at håndtere madpakkerne i mens de sidder

tæppet.

Vi sætter ord på det vi ser ex. farverne på

blomsterne.

Vi er stille og lytter til ex. fuglesang, frøers

kvækken.

Vi studerer insekter, sætter navn på Bænkebidere,

sommerfugle, snegle m.m.

Vi samler vores affald i en pose og børnene skiftes

til at putte posen i skraldespanden inden vi

forlader Æbleplantagen.

Vi viser børnene og udfordrer dem i Æbleplantagen

men vi følger også deres spor når de bliver optaget

af noget.

At børnene oplever et fællesskab i den lille gruppe

og skaber nye relationer, for mod til at tage en ny

ven i hånden.

Vi kravler, løber op og ned af den store

Bakke. Vi går igennem skov og på ujævne

områder. Vi passer på når vi står ved søkanten.


Metoder og aktiviteter

Tema: Natur og naturfænomener.

Udeliv

Børnegruppe: 2-3 årige

Metoder:

Vi vil arbejde med en anerkendende tilgang og

undervejs støtte det enkelte barn til at deltage på

dets eget niveau.

Vi vil som voksne gå foran og vise muligheder men

vi vil også stoppe op når barnet/børnene bliver

optaget af noget de ser, finder og som skal

undersøges.

Inklusion af Alle Børn:

13

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

x Sproglig udvikling

x Krop og bevægelse

x Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

April-juni 2011 (1 gang ugentlig)

Aktiviteter:

Vi år i Æbleplantagen hver gang og børnene bliver

trygge ved området.

Vi fordyber os i legen, undersøger det vi finder og

sætter ord på.

Janne D. og Lis er de ansvarlige voksne, som

deltager hver gang .

Børnene deltager på deres eget niveau. I den lille gruppe skærper vi voksne opmærksomheden på det

enkelte barn og vi kan motivere og støtte det enkelte barn hvor der er behov for det.

Dokumentation og evaluering – evalueringsspørgsmål og dokumentation

Tema: Natur og naturfænomener.

Udeliv

Børnegruppe: 2-3 årige

Tegn på læring:

At vi går ud i alt slags

vejr og børnene sanser

årstidens skiften. Vi

taler om vejret hver

gang.

Vi spiser vores

madpakke i naturen,

børnene lærer at

håndtere madpakkem

imens de sidder

tæppet.

Evalueringsspørgsmål:

Går vi ud i alt slags vejr og sanser

børnene årstidens skiften?

Taler vi om vejret hver gang?

Spiser vi vores madpakke i naturen?

Lærer børnene at håndtere

madpakkerne i mens de sidder

tæppet?

Sætter vi ord på det vi ser ex.

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

x Sproglig udvikling

x Krop og bevægelse

x Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

April-maj-2011 (1 gang ugentlig)

Dokumentationsmetode:

Vi vil iagttage børnene under udeliv

projektet og se efter tegn på

Læring.

Vi tager billeder hver gang som vises

i den digitale ramme på stuen.

Desuden vil der blive udarbejdet

personlig dokumentation med tekst

og billeder til barnets kuffert med

billeder af barnet og ting vi har fundet

m.m.


Vi sætter ord på det vi

ser ex. farverne på

blomsterne.

Vi er stille og lytter til

ex. fuglesang, frøers

kvækken.

Vi studerer insekter,

sætter navn på

Bænkebidere,

sommerfugle, snegle

m.m.

Vi samler vores affald i

en pose og børnene

skiftes til at putte posen

i skraldespanden inden

vi forlader

Æbleplantagen.

Vi viser børnene og

udfordrer dem i

Æbleplantagen men vi

følger også deres spor

når de bliver optaget af

noget.

At børnene oplever et

fællesskab i den lille

gruppe og skaber nye

relationer, for mod til at

tage en ny ven i

hånden.

Vi kravler, løber op og

ned af den store

Bakke. Vi går igennem

skov og på ujævne

områder. Vi passer

når vi står ved

søkanten.

Dokumentationsindsamling:

farverne på blomsterne.

Er vi stille og lytter til ex. fuglesang,

frøers kvækken?

Studerer vi insekter, sætter navn på

bænkebidere, sommerfugle, snegle

m.m.?

Samler vi vores affald i en pose og

skiftes børnene til at putte posen i

skraldespanden inden vi forlader

Æbleplantagen?

Viser vi børnene og udfordrer dem i

Æbleplantagen og følger vi deres spor

når de bliver optaget af noget.

Oplever børnene etfællesskab i den

lille gruppe og skaber de nye

relationer og for de mod til at tage en

ny ven i hånden?

Kravler og løber de/vi op og ned af

den store bakke?

Går vi igennem skov og på ujævne

områder?

Lærer de at passe på når vi står ved

søkanten?

14

Vi vil lave en planche undervejs med

tekst og billeder til ophæng

I cafeen.

Vi hænger billeder med tekst om de

ting vi finder i naturen på

opslagstavlen i cafeen.

Hvilket også giver forældrene

mulighed for sammen med deres barn

at tale om det vi har oplevet.

Undervejs i hele forløbet bliver der taget en del billeder af de 2 deltagende pædagoger. Vi samler ting,

plukker blomster som tages med tilbage til Lærkereden.


Dokumentation og evaluering – vurdering og opfølgning

Tema: Natur og naturfænomener.

Udeliv

Børnegruppe:

2-3 årige

Vurdering og opfølgning

Vurdering:

15

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

x Sproglig udvikling

x Krop og bevægelse

x Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

April-juni 2011 (1 gang ugentlig)

Vi har undervejs lavet mange gode iagttagelser, desværre fik vi ikke skrevet dem ned løbende.

Børnene har hver især fået billedmateriale i deres kuffert og vi har hver gang taget billeder, der er

blevet vist i den digitale billedramme. Desuden er der hængt billeder op fra forløbet i cafeen.

Vi har oplevet børnene være meget interesseret i projektet og de har udvist glæde ved at skulle i

æbleplantagen. Det har været tydeligt at de er blevet mere og mere trygge ved området og de er blevet

mere nysgerrige og modige fra gang til gang. De har været mere undersøgende og har selv søgt nye

veje og inspireret hinanden til at være undersøgende - fx søgt ind under træerne, hvor de har

leget/snakket om, der var en trold, de har fundet pinde og haft mange gode lege med dem m.v.

Vi har set nogle af børnene være meget motorisk udfordret af naturen de første gange, og sidst i

forløbet er de løbet omkring uden, at skulle holde en voksen i hånden.

Det har fungeret fint, at vi i forløbet har ladet os inspirere undervejs, til hvilke aktiviteter vi ville fordybe

os i. Vi har denne gang brugt meget tid ved søen, da det har optaget børnene meget, både når det har

været voksenstyret fx med fiskenet, men også når vi har fulgt børnenes spor og set på hvad de har

fundet og hvad der har optaget dem.

Opfølgning:

Vi vil bruge vores nye viden til, at tilrettelægge forløbet så det bliver endnu mere målrettet. Samt holde

fast i udeliv projektet, da vi oplever at projektet giver børnene nogle gode naturoplevelser og et

kendskab til hvad man kan bruge naturen til.

Vi vil holde fast i projektet i sin nuværende form, da vi oplever stor glæde blandt børnene, når vi skal af

sted og oplever deres glæde ved at være i æbleplantagen.

Vi vil også fastholde at projektet er over 7 – 8 gange, hvor vi er af sted hver uge, da vi ser at børnene

udvikles gennem genkendelsen, af at prøve tingene/oplevelserne flere gange fx genkendelsen af en

mælkebøtte med frø, de kunne puste. Planten(en Snerre)) på tøjet, hvor mange var meget utrykke ved,

at den sad på deres tøj første gang, og de ville have den af, de efterfølgende gange blev de mere

modige og ville gerne prøve og nogle satte den selv på når den faldt af.

Vi vil fastholde at udfordre børnene motorisk, da vi har set en stor udvikling gennem forløbet, fx på

bakken hvor mange børn de første gange skulle holde i hånd, eller kørte på numsen ned og til sidst

kunne alle børn selv gå/løbe op og ned af bakken.

Børnene har også gennem forløbet fået mange forskellige sanse oplevelser, regn, kulde, varme, blæst.

Og de har smagt på naturen, - vi fandt skovjordbær og børnene var meget optaget af at lede efter og

finde jordbær.

Vi har erfaret gennem forløbet at gruppen ikke må være større og børnene ikke må være yngre, hvis

projektet skal forsætte i sin nuværende form.


Fremover skal vi være bedre til at forberede afgangen, evt. pakke det vi kan dagen før og være bedre til

at informere det øvrige personale om, hvad vi gerne vil have de gør.

Vi skal huske at skrive situationer/ oplevelser ned, hvor vi fx oplever læring og vi skal gøre det i nuet, da

vi har glemt det når vi skal evaluere.

Desuden skal vi fremover sørge for, at børnene har tur madpakker med, men i madkasse, da de har

svært ved at sidde i naturen med en pose og holde styr på deres mad.

Det har inspireret os meget at se hvordan opholdet i naturen, har medvirket til at der har været meget

få konflikter børnene imellem, og at vi derfor fremover i endnu højere grad, bør bruge de muligheder vi

har for at komme af sted med børnene.

Årlig evaluering:

Børnegruppen må ikke være større og ikke yngre set i forhold til hvad det enkelte barn for udaf

projektet og udfordringen for det yngste barn var

Vores forberedelse skal være bedre og tydeligere overfor dem der evt. skal hjælpe os med

forberedelserne.

Børnene skal have skovtursmadder i deres madkasse frem for plasticpose.

Vi skal medbringe papir og blyant så vi i nuet kan skrive det vi oplever omkring læring.

16


Tema- at vælge fokus

Tema:

Hvad vil vi have fokus på i den kommende

periode?

Udgangspunkt i et læreplanstema, et tema fra en

hverdagssituation, et tema fra et projekt eller et

tema fra de fastlagte mål?

Fra vugge til grav

Børnegruppe:

3 – 5 årige

17

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

□ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

x Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

21/2 -2011 – 10/6 -2011

Refleksion over valg af tema:

Hvorfor har vi fokus på dette tema? Hvor kommer ideen fra? Hvad vil vi med den?

- Sætte tanker i gang hos børnene

- Øge kendskabet og give dem indblik i livets gang (hvor er de selv nu – i forhold til alt det der

skal der skal ske)

- Indblik i deres egen rolle/familieplacering

- Begyndende dannelse af identitet

- Indblik i hvad det vil sige at blive gammel

- Børnene skal lære om livet for 100 år siden og til nu.

- Give indblik i hvordan deres bedsteforældre/oldeforældre levede som børn.

Ideer til fremtidige temaer:

Her kan noteres eventuelle ideer til projekter/ temaer der er dukket op via refleksionerne under

overskrifterne ovenfor - En måde at tøjle lysten til at ville det hele på en gang og parkere de ideer der

forstyrrer at der holdes fokus.

Læringsmål og Tegn på læring

Tema:

Fra vugge til grav

Børnegruppe:

3 – 5 årige

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

□ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

x Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

21/2 -2011 – 10/6 -2011

Overordnede mål formuleret af CfD:

Hvilke overordnede mål arbejder vi med?

Hvordan sikre vi at de overordnede mål er medtænkt i vores formulering af læringsmålene?

- At lære børnene om tiden fra vugge til grav.

- At give børnene kendskab til arbejdslivet, og hvorfor vi gør det.

- At børnene lærer noget om dem selv og deres familie.

- At give børnene indblik i den kristne tro, dvs. dåb, bryllup og begravelse.

- At børnene skal lære om livet gennem de sidste 100 år.

Læringsmål:

Hvilke læringsmål kan passe ind under det tema vi

Tegn på læring:

Hvordan forventer vi at kunne se den ønskede


har valgt?

Hvilke læringsmål er særligt relevante for den

pågældende børnegruppe? – og hvorfor?

Hvilke læringsmål vælger vi ud som dem vi har

særligt fokus på når vi arbejder med temaet?

- At illustrere for børnene hvordan tiden

sætter præg på mennesker.

- At give børnene forståelse for kirkelige

handlinger.

- At få børnene til at tænke abstrakt – gift,

hus og børn?

- At børnene kan tale frit om død, sorg og

begravelse.

- At de skal vide hvem de selv er.

- At børnene skal kunne sammeligne

hinanden og forstå modsætninger.

- At børnene skal bruge sin fantasi.

- At børnene skal udtrykke sig kulturelt.

- At børnene viser interesse i og omkring

emnet.

- At børnene kommer med ideer og stiller

spørgsmål.

Metoder og aktiviteter

Tema:

Fra vugge til grav

Børnegruppe:

3 – 5 årige

Metoder:

Hvilke overordnede indfaldsvinkler og tilgange vil

vi anvende i vores pædagogiske arbejde?

Hvilke metoder vil vi anvende for bedst muligt at

tilrettelægge det pædagogiske arbejde så det

fremmer den læreproces og udvikling, som i

ønsker at satte i gang?

Hvordan tror vi, at de valgte metoder vil fremme

den ønskede læreproces og udvikling?

Hvordan kan vi helt konkret beskrive og begrunde

de tiltag vi vil arbejde med?

- Tager på ture (visualisere det vi snakker

om)

- Præsentere emnet med tanke på de

forskellige læringsstile (så alle kan få

kendskab til emnet på hver deres måde)

- Interviewskema (fremtid)

- Inddrage forældrene (se forskellen i

voksenlivet)

- ”En uge på plejehjemmet”

- Observationer

- Praksisfortællinger

18

læreproces komme til udtryk hos børnene –helt

konkret?

Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de

Tegn pa læring vi har formuleret?

-når børnene har styr på familien og

betegnelserne.

-når børnene fortæller om sig selv og deres

meninger.

-når børnene deltager aktivt og kommer med ideer

til projektet.

-når børnene inddrager ny viden i legen.

-når børnene stiller spørgsmål.

-når børnene fortæller om egne oplevelser i

relation til emnet.

-

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

□ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

x Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

21/2 -2011 – 10/6 -2011

Aktiviteter:

Hvilke konkrete pædagogiske handlinger og hvilket

indhold i det pædagogiske arbejde vil vi udføre/

igangsætte?

Hvordan kan vi bedst tilrettelægge det

pædagogiske arbejde, for at fremme den

læreproces og udvikling, som i ønsker at satte i

gang?

Hvordan tror vi, at de valgte aktiviteter vil fremme

den ønskede læreproces og udvikling?

Hvordan kan vi helt konkret beskrive og begrunde

de handlinger vi i praksis vil foretage? (hvad vil vi

gore, hvordan og hvorfor?)

Hvem har ansvaret for de forskellige

Aktiviteter? Og hvornår og hvordan gennemføre vi

dem?

- Bedsteforældre dag

- Besøge kirkegård og bedemand

- Læse bøger

- Klippe, tegne og male

- Ikeas hjemmeside: Design dit eget

drømmeværelse


- Fortælle livshistorie (følge børnene

interesse)

- Drama

-

19

- Royalt dåb, bryllup, konfirmation, og

begravelse

- Skabe et drømmehus

- Livsforløb/ livslinje med milepæle

- Teater/drama

- Lave et alter – de kirkelige handlinger

- Inddrage børnenes viden om hvad

forældrene laver

- Børnene får indsigt i andre erhverv

- Tage på virksomhedsbesøg

- Spille spil om emnet

- Lave plancher med udklip, lave stamtræ

(med børnenes ønskejob)

- Besøge et museum

Inklusion af Alle Børn:

Hvilke tanker har vi gjort os i forhold til, at vi med de valgte metoder og de tilknyttede aktiviteter favner

og formår at inddrage alle børn? Dvs. hvordan vil vi sikre inklusion af alle børn?

- Alders opdele børnene, så vi kan formidle viden til børnene på forskellige niveauer.

- Støtte/snakke med børnene, så alle så vidt muligt får en forståelse for emnet.

Dokumentation og evaluering – evalueringsspørgsmål og dokumentation

Tema:

Fra vugge til grav

Børnegruppe:

3 – 5 årige

Tegn på læring:

Her indsættes allerede

formulerede Tegn på

læring. Tegnene sættes,

i næste kolonne, ind i en

spørgende sætning og

omformes på den måde

til evalueringsspørgsmål

-når børnene inddrager

ny viden i legen.

-når børnene stiller

spørgsmål.

-når børnene fortæller

om egne oplevelser i

relation til emnet.

-når børnene har styr på

familien og

betegnelserne.

-når børnene fortæller

om sig selv og deres

meninger.

Evalueringsspørgsmål:

Hvilke læringsmål har vi fokus på –

og hvilke tegn?

Hvordan kan vores allerede

formulerede Tegn sættes ind i en

spørgende sætning? Og omformuleres

til et evalueringsspørgsmål?

Hvorfor er netop dette evaluerings-

spørgsmål centralt i vores arbejde?

Hvordan vil vi arbejde med det/de

valgte evalueringsspørgsmål?

Hvordan vil vi få svar pa vores

evalueringsspørgsmål?

-får børnene reelt ny viden og

hvordan giver de udtryk for dette?

-viser børnene interesse ved at stille

spørgsmål om emnet?

-giver vores aktiviteter anledning til

at børnene reflekterer over egne

oplevelser og hvordan ser vi det

komme til udtryk?

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

□ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

x Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

21/2 -2011 – 10/6 -2011

Dokumentationsmetode:

I hvilke situationer mener vi at de

Tegn og evalueringsspørgsmål vi er

pa udkig efter kommer til

udtryk?

Hvilken dokumentation vil vare

god til at indfange netop disse Tegn

og evalueringsspørgsmål?

Og hvorfor?

-Observation af børnenes leg.

-Interviewe børnene.

-Børnenes tegninger.

-Sproglig opmærksomhed.

-Fotoplancher med tekst.

-Barnets stamtræ.


-når børnene deltager

aktivt og kommer med

ideer til projektet.

- kender børnene til

familimedlemmers betegnelser (f.eks.

onkel, tante, kusine, morbror osv…)

-hvordan oplever vi børnene giver

udtryk for deres egne meninger,

f.eks. omkring liv og død?

- i hvilket omfang gav vi anledning til

at børnene kunne bidrage med ideer?

- deltog børnene aktivt?

Dokumentationsindsamling:

Hvem skal gennemføre indsamlingen og hvornår?

Hvordan kan hverdagen tilrettelægges sådan at der er plads til at gennemføre indsamlingen af

dokumentationen?

Dokumentation og evaluering – vurdering og opfølgning

Tema:

Fra vugge til grav

Børnegruppe:

3 – 5 årige

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

x Alsidig personlig udvikling

x Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

□ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

x Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:

21/2 -2011 – 10/6 -2011

Vurdering og opfølgning

Vurdering:

Hvilken viden får vi fra den indsamlede dokumentation?

Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål vi har valgt at kigge på?

-at det ind imellem har været vanskeligt at arbejde med et emne, der er så abstrakt for børnene. For

nogle af børnene var det helt nyt at forholde sig til spørgsmål omkring liv og død, mens det for andre

har været tæt inde på livet, f.eks i form af familieforøgelse eller tab af bedsteforældre, kæledyr m.m.

-at emnet var meget bredt og gav mulighed for at gribe det an fra mange vinkler (kunne tilpasses

mindre børnegrupper, så børnene hver især har fået et udbytte)

-Vores interview af børnene viste os, at deres forestillingsevne og fantasi er meget forskellig fra barn til

barn. Interviewet omhandlede deres fremtidsdrømme og ønsker; hér kunne nogle børn ikke abstrahere

fra det, de kender og lever i nu, mens andre f.eks skulle arbejde i Lalandia eller i et cirkus og bo med

mange dyr på en stor gård!

-ved hjælp af stamtræer har børnene fået en idé om, hvem de er og deres placering i familien.

Opfølgning:

Hvad vil vi bruge vores nye viden til?

Hvad vil vi holde fast ved i vores pædagogiske praksis?

Hvad vil vi gøre anderledes fremover?

Er der noget andet vi er blevet inspireret af?

-at kommende projekter skal være lidt mere ”håndgribelige” og knap så abstrakte for børnene.

-vigtigheden af at et emne ikke primært er et ”snakke-emne”, men at der indtænkes flere læringsstile.

-fortsat arbejde i mindre grupper, når det er muligt.

-vi vil fortsætte med at holde fernisering for børn og forældre ved afslutningen af vores årlige

fællesprojekt. Vigtigt at børnene oplever, vi tager deres udtryk alvorligt og gør, hvad vi kan for at

præsentere deres produkter på en æstetisk måde.Dette er også en god anledning til dialog mellem børn,

forældre og pædagoger.

20


Årlig evaluering:

Hvad tager vi med os videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet? Og hvorfor er det relevant?

-Børnenes udbytte af projekter bliver størst, når vi bestræber os på at emnet skal være nærværende og

spændende for dem! Vi skal fortsat arbejde med temaer, der pirrer børnenes nysgerrighed og giver dem

lyst til at udforske videre på egen hånd. Det fungerer bedst, når emnet er konkret og alligevel så bredt,

at det kan gribes an fra flere forskellige vinkler, hvorved vi også skaber den største motivation hos

børnene (jf. de forskellige læringsstile.)

-Vigtigheden af at sætte et niveau, der passer til det enkelte barns alder og udvikling.

-Accept af at et projekt nogle gange tager os i en retning, der ikke var planlagt på forhånd. Dvs. at vi

voksne er omstillingsparate, når vi kan se at børnenes interesse i et projekt f.eks kommer til at handle

om noget specifikt (f.eks var én børnegruppe specielt optaget af døden, hvilket medførte at vi besøgte

nogle gravsteder, tog i kirke, snakkede med præsten om begravelser osv.. !, en anden gruppe var

optaget af fødslen og så derfor film, læste bøger og lavede en gravid gipsmave med indbygget foster!).

Vi skal være gode til at opfange børnenes signaler og handle derfra.

21


FRITIDSAKTIVITETER

Tema: Krop og bevægelse

Fritidsaktiviteter.

Børnegruppe: Førskolegruppen

Refleksion over valg af tema:

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

+ Alsidig personlig udvikling

+ Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

+ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode: Maj 2011

Vi vil introducere børnene for forskellige fritidsaktiviteter, da vi mener det er vigtigt at have en

fritidsinteresse - både af helbredsmæssige årsager, men også for at styrke det sociale fællesskab samt

den personlige udvikling.

Det skal være sjovt at bevæge sig og vi mener at jo tidligere barnet får ”den gode vane” ind under

huden jo bedre.

Ideer til fremtidige temaer:

Der kan hele tiden skabes mulighed for at bringe andre fritidsaktiviteter op end de valgte.

Læringsmål og Tegn på læring

Tema: Krop og bevægelse.

Fritidsaktiviteter.

Børnegruppe: Førskolegruppen

Overordnede mål formuleret af CfD:

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

+ Alsidig personlig udvikling

+ Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

+ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode: Maj 2011

Alsidig personlig udvikling; Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati.

Sociale kompetencer; Vi vil skabe miljøer hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig båse

socialt og fagligt.

Krop og bevægelse;

A) Børn skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop.

B) Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder forhold

som ernæring, hygiejne og aktivitet.

C) Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte

udfordringer.

Læringsmål:

At børnene opdager nye sider af sig selv og de

andre.

22

Tegn på læring:

At børnene udviser glæde ved at opdage nye sider

af sig selv og de andre.


At hvert enkelt barn selvstændigt træffer et valg

(hvilken fritidsaktivitet har jeg lyst til at afprøve?)

At børnene oplever at være en del af et

fællesskab.

Metoder og aktiviteter

Tema: Krop og bevægelse.

Fritidsaktiviteter.

Børnegruppe: Førskolegruppen

Metoder:

Vi vil kontakte de forskellige idrætsforeninger og få

dem til at afsætte en formiddag til os, hvor de

aktivt kan formidle, hvordan deres aktivitet

udføres.

Vi vil skabe kontakt til fire foreninger som er;

Ridning, hockey, fodbold og spejder.

Hvert barn får mulighed for at vælge to

fritidsaktiviteter.

Vi tager af sted med 15-20 børn af gangen.

Vi taler med børnene til sproglig opmærksomhed

om de forskellige aktiviteter og spørger så senere

børnene enkeltvis hvad de kunne tænke sig.

På den måde opnår vi, at barnet selv mærker efter

og vælger de aktiviteter som de har lyst til.

Når børnene har valgt aktiviterne hænger vi en

seddel op i garderoben, så de kan møde ind til

tiden på turdagene.

Inklusion af Alle Børn:

23

At hvert enkelt barn lærer at tænke; ”hvad har jeg

lyst til?”, frem for; ”hvad vælger mine

kammerater?”.

At børnene opdager at man godt kan have noget til

fælles med andre børn, end dem man leger med til

daglig.

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

+ Alsidig personlig udvikling

+ Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

+ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode: Maj 2011

Aktiviteter:

Vi tager ud til de forskellige idrætsforeninger med

omkring 15-20 børn.

Hvert sted er der en person fra foreningen som vil

guide børnene igennem de forskellige aktiviteter

og give dem en smagsprøve på, hvad det vil sige

at gå til enten spejder, ridning, fodbold eller

hockey.

Vores ønske er at børnene selv mærker efter hvad

de har lyst til, altså at de tager en beslutning uden

påvirkning fra kammeraterne.

Vi vil støtte børnene i deres beslutninger, f.eks.

hvis de ikke er så glade for at sætte sig op på

hesten til ridning. Uanset om aktiviteten falder i

god smag eller ej, så har børnene været igennem

en læreproces

Anni laver aftale omkring ridning og Mette tager

kontakt til de resterende foreninger.

Alle børn skal vælge to fritidsaktiviteter de gerne vil prøve.

Vi taler med dem om hvad de forskellige aktiviteter indebærer og støtter dem i deres valg samt på selve

dagen, hvor aktiviteten skal afprøves.


Dokumentation og evaluering – evalueringsspørgsmål og dokumentation

Tema: Krop og bevægelse.

Børnegruppe: Førskolegruppen

Tegn på læring:

At børnene får en ”aha”

oplevelse ved at opdage

nye sider af sig selv og

de andre.

At hvert enkelt barn

lærer at tænke; ”hvad

har jeg lyst til?”, frem

for; ”hvad vælger mine

kammerater?”.

At børnene opdager at

man godt kan have

noget til fælles med

andre børn, end dem

man leger med til

daglig.

Dokumentationsindsamling:

Evalueringsspørgsmål:

Hvordan kunne vi se at børnene

opdagede nye sider af sig selv (fik

aha oplevelser”?)

Evaluering:

Ved at nogle børn fandt ud af, at de

er rigtig gode til en sportsgren. F.eks

score mål til fodbold eller at turde

ride en tur på en hest på trods af man

er bange.

Tænkte børnene kun på hvad de selv

havde lyst til, eller var det svært at

vælge, når de ikke vidste hvad

kammeraterne valgte. Var det svært

at vælge helt på egen hånd?

Evaluering:

Ingen af børnene havde svært ved at

vælge, de var bevidste om hvad de

ville prøve . Et af børnene valgte

bevidst de to fritidsaktiviteter han

ikke kendte til.

Så vi og ser vi nu børn som ikke før

har haft noget sammen, have fået

noget sammen efter de har haft en

fælles oplevelse omkring en aktivitet?

Evaluering:

Vi har ikke bemærket at der er

kommet nye venskaber. Dette kan

måske skyldes at vi til de fleste

aktiviteter tog alle børnene med, da

der ikke var så mange de pågældende

dage.

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

+ Alsidig personlig udvikling

+ Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

+ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode: maj 2011

24

Dokumentationsmetode:

Vi vil i forløbet observere børnene.

Til ”sproglig opmærksomhed” vil vi

spørge ind til de forskellige

aktiviteter, få en god samtale og lytte

til børnenes beskrivelser af deres

oplevelser.

Børnene skal lave tegninger

der viser deres oplevelser af

aktiviteterne. Vi vil tage billeder og

beskrive forløbene for forældrene i

mappen på Hyggestuen.

Vi vil tage billeder til børnenes

billedmapper.

Vi skiftes til at lave dokumentation, en nøje planlagt tilrettelæggelse er ikke nødvendig.


Dokumentation og evaluering – vurdering og opfølgning

Tema:Krop og bevægelse.

Fritidsaktiviteter.

Børnegruppe:Førskolegruppen

Vurdering og opfølgning

Vurdering:

Det har været svært at finde tid til fordybelse i de forskellige fritidsaktiviteter.

Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?

+ Alsidig personlig udvikling

+ Sociale kompetencer

□ Sproglig udvikling

+ Krop og bevægelse

□ Naturen og naturfænomener

□ Kulturelle udtryksformer og værdier

Tidsperiode:Maj 2011

Vi fik ikke arbejdet i mindre grupper, som vi havde tænkt fra starten af projektet. Vores tanke med

mindre grupper var, at danne nye relationer børnene imellem og at de opdagede sider af hinanden, de

ikke kendte til Eks: ”jeg er ikke så god til at tegne men rigtig god til at spille fodbold eller - jeg tør ikke

klatre i træer, men tør godt at ride på en hest”.

Børnene var interesserede i de forskellige aktiviteter og deltog aktivt både i selve sportsgrenen og

relaterede opgaver, vi lavede derhjemme.

Børnene var gode til hver især at vælge, hvilken sportsgren de kunne tænke sig at afprøve og de fik

bevidsthed omkring det at være fælles om at få noget til at fungere (holdånd) samt en bevidsthed om,

at det er godt at få rørt sig og bruge sin krop.

Opfølgning:

Vi skal planlægge aktiviteterne tidligere, så vi kan nå at præsentere dem flere gange og tale om, hvad

det helt konkret vil sige f.eks. at være spejder.

Vi skal arbejde med hver aktivitet en uge ad gangen. På den måde får vi sammen med børnene mere tid

til fordybelse.

Hvis man ønsker at fremme nye venskaber, skal grupperne ikke være så store, da børnene således

automatisk vil søge deres kammerater.

Derudover gik forløbet rigtig godt. Børnene viste stor interesse for fritidsaktiviteterne og var meget

engagerede.

Vi betragter uden tvivl projektet som en succes, vi gerne vil gentage.

Ikke alle børn kender til det, at gå til sport og det fællesskab, det bringer med sig.

Gennem dette projekt gav vi børnene kendskab til netop dette fællesskab. Det kan endda også være en

øjenåbner for nogle forældre i forhold til at lade deres barn gå til en fritidsaktivitet.

Samtidig med det overnævnte er det at dyrke en sport sundhedsfremmende.

På en sjov måde er der fokus på krop og bevægelse – motion bliver en leg.

Årlig evaluering:

Vi skal planlægge aktiviterne tidligere så vi kan arbejde med hver aktivitet en uge af gangen

og skabe mere tid til fordybelse.

Hvis man ønsker at fremme nye venskaber skal grupperne ikke være så store.

25


Børnemiljøvurdering – Handleplan 2012

Udfordring for børnemiljøet:

Generelt er børnene tilfredse med institutionens fysiske miljø – både inde og ude. De nævner bålplads,

gynger, legehuse, fodboldbane og klatretræer som de bedste udendørs legesteder. Indenfor foretrækker

de computerrum, diverse legekroge samt atelier.

Enkelte børn kom med ideer til nyanskaffelser: boldrum, senge, trampolin, et skib, et rør og tivoligynge.

Hvilken handling skal sættes i værk?

Vi har allerede indkøbt en tivoligynge. Indtil for nylig havde vi et boldrum, men vi fandt det for

uhygiejnisk og ressourcekrævende med hensyn til rengøring.

Vi har allerede en rutsjebane, der er udformet som et rør.

En trampolin anser vi for at være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig.

Kommentarer:

Til trods for at vi udfylder skemaer med de ældste børn, er det vanskeligt at få et samlet billede af

børnenes ønsker og behov.

Ønskerne er meget individuelle og oftest urealistiske, for eksempel ønsker et barn ta`selv-slik stående

fremme! En anden ønsker rigtige skydere…! Langt de fleste børn er dog slet ikke i stand til at ytre sig

om børnemiljøvurderingen, da den er for abstrakt for dem.

I øvrigt er det således, at vi løbende ændrer miljøet såvel ude som inde for at imødekomme de behov, vi

mener, børnene måtte have. For eksempel har vi anskaffet Babiedukker, da vi kunne se, de var et klart

hit; vi har lavet graveområdet om til fodboldbane…

Udfordring for børnemiljøet:

Psykisk: Langt de fleste børn svarer, at børnehaven er et godt sted at være; ganske få svarer nej!

Børnene synes også, at de behandler hinanden godt og hvis nogle er kede af det, er det rart at blive

trøstet af en kammerat eller en voksen.

Ingen børn føler, de mangler venner. Nogle gav udtryk for, at det er vigtigt, at nye børn også får

venner, og så kan man for eksempel spørge dem, om de vil lege!

Hvem er ansvarlig?

Hele personalegruppen er ansvarlig.

Tidshorisont?

Vi har til stadighed fokus på børnenes venskaber/trivsel i institutionen og er opmærksomme på, hvorvidt

alle indgår i legerelationer. Dette er uddybet i vores pædagogiske læreplan.

Hvornår bliver der fulgt op på handlingerne?

Jævnligt!

Kommentarer:

Se under ”kommentarer” i afsnittet om det fysiske miljø!

26


Dokumentation og evaluering

Den pædagogiske læreplan er et grundlæggende arbejdsredskab i det pædagogiske udviklingsarbejde i

Sydbyen. På baggrund af denne udarbejder hver afdeling deres Pædagogiske grundlag, som er primært

praksisorienteret.

Pædagogisk udviklingsarbejde er at arbejde med mål, midler og metoder og relateret til de temaer, der

er medtaget i den pædagogiske læreplan med det klare mål, at temaerne bliver implementeret i

dagligdagen.

En forudsætning for kvalitet er, at pædagogerne er i stand til at afgrænse og prioritere samt opstille

konkrete og realistiske mål for udviklingsarbejdet.

Alle pædagogiske medarbejdere deltager i planlægning og udførelse, derfor deltager alle også i

evalueringsarbejdet.

Dokumentationsarbejdet er i høj grad også en del af evalueringsarbejdet og ikke mindst af den udvikling

og læring, der er så vigtig i det pædagogiske arbejde. Der er i den pædagogiske læreplan skitseret flere

dokumentationsformer, men metoder til dokumentation kan være:

- Foto og video, der viser billeder og situationer vi kan bruge i vore pædagogiske refleksioner

- Kufferten, der fortæller om barnets udvikling og hverdag i Sydbyen. Det er i høj grad her, vi taler

om ”at barnet sætter spor”

- Handleplaner, der bygger på vore iagttagelser af barnet alene og i samvær med andre børn og

voksne.

- Børnenes produkter, der viser noget om aktivitet og ikke mindst kreativitet. Det fortæller om

barnets udvikling og om hvad barnet kan.

- Interviews fra 4 år, der viser hvor barnet er. Det være sig kammerater, hjemme, hvad kan jeg

lide, hvad kan jeg ikke lide og så videre. Der er et skema til hvert år (barnets fødselsdag). Vi

anvender også interviews i forbindelse med børnemiljøvurderingen.

- Opslag på opslagstavler, elektronisk infotavler og hjemmeside er muligheder vi udnytter for

eksempel i dokumentationen og evalueringen af projekter.

- TRAS, er et systematisk sprogvurderingsskema, som tages i anvendelse, når det skønnes, at et

barn har særlige behov på det sproglige område.

- Projektbeskrivelse, der omfatter den pædagogiske læreplans temaer, hvor personalet skal vælge

dokumentationsmetoder og udarbejde evalueringsspørgsmål.

Når vi evaluerer, handler det primært om to ting:

- Nåede vi målene? – gjorde vi det, vi sagde vi ville gøre?

- At vi reflekterer over vores pædagogiske praksis.

- At vi er parat til at ændre og således tilpasse praksis.

Evalueringerne foretages på baggrund af de konkrete observationer og de vurderinger, medarbejderne

fremlægger og diskuterer på forskellige møder. Her er diskussionen og refleksionen vigtig for at kunne

justere indsatserne med henblik på det kommende års udviklingsarbejde. Her er de primære møder de

enkelte stuers teammøder, personale og afdelingsmøder, den pædagogiske lørdag en gang årligt.

Evalueringsarbejdet er struktureret i en fast form, der er genkendelig fra evaluering til evaluering.

Alle projekter evalueres af de pædagogiske medarbejdere under processen og efterfølgende. Denne

evaluering er synlig og er i skriftlig form. Evalueringen har ikke alene fokus på næste års læreplan, derfor

vil den løbende evaluering kunne have indflydelse på de mål, der er sat i læreplanen her og nu. Det vil

sige løbende evalueringer og løbende justeringer om nødvendigt!

Forældrebestyrelsen evaluerer ud fra den pædagogiske debat, der løbende er på forældrebestyrelsens

møder. Formen er forskellig, men vil ofte være tematiseret.

27


Perspektivering

Vi udvikler til stadighed den pædagogiske læreplan ikke mindst ved hjælp af de faglige refleksioner, der

er så væsentligt et element i læreplansarbejdet.

Når vi udarbejder den pædagogiske læreplan, sættes den i perspektiv til Dagtilbudsloven, Slagelse

kommunes børn og ungepolitik, sundhedspolitik, kostpolitik, kulturpolitik, fritidspolitik og

integrationspolitikken.

Desuden sikrer vi, at der er fokus på alle børns udvikling og dermed specielt børn med særlige behov.

Begrebet ”med særlige behov” tænkes meget bredt, men kan dog groft skitseres således:

- Børn, der ikke trives eller ikke viser tegn på udvikling i institutionen

- Børn, hvor vi som fag personer finder anledning til bekymring

- Børn, der ikke fungerer optimalt i gruppen, for eksempel socialt (vi har for eksempel meget fokus

på ”venskaber”)

Vi er til stadighed særlig opmærksomme på denne gruppe børn i formuleringen af den pædagogiske

læreplan, børn med særlige behov er tænkt ind i alle temaer og vi vil også fremadrettet være særlig

opmærksomme på disse børn i dagligdagens aktiviteter og projekter. Ikke mindst i ”sproglig

opmærksomhed”, som er den faststruktureret daglig indsats i Sydbyen. Vore iagttagelser er især med

henblik på behov for støtte og inklusion.

Det strukturerede tværfaglige samarbejde i skoledistriktet er i høj grad brugbart for Sydbyens arbejde

med børnene, herunder også det samarbejde der er med sagsbehandlere, psykologer, talepædagoger

med videre.

På baggrund af evalueringen fra 2010-2011 vil vi justere følgende:

Vi vil fremover ikke arbejde med ”Trin for trin” i børnehaven, men vil dog fortsat arbejde med

dette i førskolegruppen Satellitten.

Vi vil arbejde mere målrettet i vuggestuen, Lærkereden, ud fra aldersperspektivet. Dette gøres

grundlæggende ved at aldersopdele vuggestuen i to aldersgrupper, 0-2 år og 2-3 år. På denne

måde vil vi i større grad kunne skabe mere specifikke målrettede pædagogiske indsatser

baggrund af behov og pædagogiske vurderinger.

Vi fokuserer i børnehaven i stor grad på tilbud ud fra værkstedstanken, her optimerer vi fremover

således at værkstederne er opdelt i funktion ud fra læreplanstemaerne.

Der arbejdes på at udarbejde en årsplan, hvor alle elementer indgår herunder planlægning af

årets projekter m.v. i alle afdelinger.

Vi anvender det fælles evalueringsskema (Udarbejdet af Center for dagtilbud)

Vores vigtigste ressource er de pædagogiske medarbejdere. Kvaliteten afhænger af den viden og indsigt,

der er til stede. Derfor er det høj prioritet i Børneinstitutionen Sydbyen, at udvikle den enkeltes viden og

kompetence således, at vi fremmer læring og udvikling. Det foregår såvel internt i organisationen, som

gennem eksterne kurser, temadage, uddannelse, studieture med videre.

28


Årshjul

Som noget nyt for Sydbyen har vi valgt at skitsere vores planlægning i en mere overordnet og forenklet

form: i et årshjul. Hver afdeling har udarbejdet et årshjul og alle temaer er gennembearbejdet i

personalegruppen og ”foldet” mere ud i personalets arbejdsgrundlag. Et årshjul er udarbejdet for et år ad

gangen og følger således ikke den toårige pædagogiske læreplan (2012 & 2013). Derfor foretages der en

evaluering ved årets udgang og et nyt årshjul udarbejdes for det kommende år (2013).

De 3 årshjul ses her.

29

More magazines by this user
Similar magazines