Klik og læs artiklen her. - Vagabond

vagabond.info

Klik og læs artiklen her. - Vagabond

CAMBODJA

R

NGKOR

AT

TADIG

T

ESØG

ÆRD?

Første del i trilogien om en krydstogtrejse ad vandvejene gennem

Cambodja og Vietnam.

Godt skjult i Cambodjas jungle ligger ruinerne af den gamle

kongeby Angkor, hvorfra magtfulde khmerkonger i fem århundreder

regerede et enormt rige. I dag er Angkor Wat en af Sydøstasiens

største turistattraktioner, og dagligt strømmer tusindvis af

besøgende til fra hele verden for at opleve khmerfolkets

mesterværker. Men er den gamle ruinby blevet for turistet? Eller

er Angkor Wat stadig et besøg værd? Vi rejste til Cambodja på

jagt efter svaret. TEKST OG FOTO: ANDERS STOUSTRUP

•Det var stadig mørkt, da vores motor-

cykelchauffør stoppede i en lund af

høje jungletræer foran Bayon-temp-

let. "Den vej", sagde han, mens han pegede

ind i mørket. Vi begyndte at gå i den retning,

han havde peget, og inden længe fandt vi en

gammel stentrappe, der førte ind i tempel-

ruinen. Vi kunne kun vagt skelne, hvad der

fandtes omkring os, men vi fandt endnu en

trappe, der førte højere op. Til sidst kunne vi

ikke komme længere, så vi satte os et sted i

mørket og nød stilheden. Der var overhovedet

ingen andre mennesker ved Bayon denne

morgen, så vi havde stedet helt for os selv.

De berømte stenhoveder var stadig skjult af

mørket, men i træerne omkring ruinen bød

fuglene morgengryet velkommen med deres

Fotograf foreviger dæmonerne,

der fører op til byporten

kvidren. Langsomt blev det lysere, og med ét

fik vi øje på det første stenansigt, der med

et gådefuldt smil skulede ned på os. Så kom

endnu et til syne. For hvert minut, der gik,

blev lyset skarpere og inden længe kunne vi

se, at vi var fuldstændig omringet af mægtige

ansigter, der alle syntes at kigge kun på os.

Da – i et magisk øjeblik – brød solen frem over

horisonten og badede Cambodjas legendari-

ske ruinby i sit bløde, gyldne morgenlys.

Denne oplevelse ved Bayon fik jeg under

mit første besøg i ruinbyen i år 2000. Tolv år

var gået siden da, og nu kunne vi atter se den

gamle byport hæve sig over vejen forude.

Men vi behøvede ikke tilbringe ret mange

minutter i Angkor, før det stod klart, at meget

havde forandret sig siden sidst. Noget til det

bedre, og noget til det værre. Én ting lod sig

dog ikke ændre: Det var en af verdenshisto-

riens helt store byer, der ventede os på den

anden side af byporten.

STORHEDSTIDEN

Fra det 9. til det 14. århundrede regerede

magtfulde khmerkonger over et af de mæg-

tigste riger, Sydøstasien har set. Et enormt

imperium fra Burma i vest til Vietnam i øst,

og det hele blev kontrolleret fra hovedstaden

Angkor, der under sin absolutte storheds-

tid har været hjem for mellem 750.000 og

1.000.000 indbyggere. Dette gjorde byen til

verdens største i sin samtid. Til sammen-

ligning havde London på dette tidspunkt

omkring 35.000 indbyggere.

I dag ligger ruinerne af den prægtige by

spredt ud mellem skyggefulde træer, men

dengang strakte rismarkerne sig mod hori-

sonten i alle retninger som et ubrudt frodigt

tæppe. Kunstnere og håndværkere fra nær og

fjern kom den til mægtige by, og her skabte

de det ene storslåede tempelkompleks efter

det andet – og det prægtigste af dem alle

var byens hovedtempel Angkor Wat. På sit

højeste var byen Angkor så rig, at annaler fra

naboriget Ayuthaya fortæller, at Angkor Wats

tårne var dækket af guld. Dette understøttes

af den kinesiske diplomat Zhou Daguan, der

tilbragte næsten et år i byen i slutningen af

det 13. århundrede. Under sit besøg beskrev

han både hverdagslivet og storslåede cere-

monier i den kolossale by.

HJERTET AF DET GAMLE RIGE

Sydporten ind i den gamle hovedstad var

et storslået syn. Den 20 meter høje stenport

Fred og ro over Bayon

CAMBODJA

Bayon som ruinen normalt

ser ud fuld af turister

var dækket af udsmykninger, og højest oppe

skulede fire enorme stenansigter ned på alle,

der ankom eller forlod byen. Langs vejen, der

førte over voldgraven til porten, stod rækker

af enorme stenfigurer. Guderne på den ene

side af vejen og dæmoner på den anden.

Vi stod ud af bussen og gik gennem

porten, der førte ind til bydelen Angkor

Thom. Under Angkors storhedstid var det i

Angkor Thom, at eliten holdt til. Det var her,

de store ceremonier blev udført, og det var

ikke mindst her, en række af byens vigtigste

templer lå. Deriblandt Bayon, som jeg havde

oplevet i det tidlige morgengry 12 år tidligere.

I dag ligger kun templerne tilbage i Angkor.

Rækken af dæmoner, der fører

op til byporten. På den anden

side af vejen findes guderne

76__REJS__11__2012__WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO__11__2012__REJS__77


CAMBODJA

Men dengang var byen en levende by med

hektiske markeder og travle gader, hvor folk

fra hele den kendte verden udførte dagens

gøremål. Mellem de mange templer lå byens

øvrige bygninger. Men disse var lavet af for-

gængelige materialer, da bygninger af sten var

forbeholdt guderne. Det gjaldt også kongepa-

ladset, der var konstrueret i træ. Derfor er de

for længst forsvundet, og kun templerne står

tilbage som minder om Angkors storhedstid.

DET SYMBOLSKE

OVERVÅGNINGSSAMFUND

Vi parkerede foran Bayon og fandt let

trappen ind i ruinen. Denne gang var det

lyst, og vi var langt fra alene. Foran indgan-

gen solgte lokale gadehandlere kolde colaer,

souvenirs, lokalt kunsthåndværk og alt, hvad

man ellers kunne få brug for. Også inde i

templet var der livlig aktivitet. Adskillige

hundrede turister fra hele verden kantede

sig rundt mellem hinanden i de gamle kor-

ridorer, der prydes af fantastiske relieffer

med hverdagsscener fra livet i Angkor. Højere

oppe i templet var der endnu flere menne-

sker. Nogle poserede foran de enorme sten-

ansigter, mens andre blev ledt rundt mellem

stentårnene af guider, der livligt fortalte om

det unikke tempelkompleks.

Det er i høj grad de 216 stenhoveder, der

gør Bayon så unik. Der har været adskillige

teorier om, hvem hovederne viser. Men i dag

mener man, at det sandsynligvis er Avaloki-

teshvara, en buddhistisk bodhisattva kendt

for sin barmhjertighed. Men ansigterne har

også en slående lighed med kong Jayavarman

VII, der lod templet opføre. Det har fået nogle

historikere til at foreslå, at kongen havde et

andet og mere politisk budskab med Bayon.

Nemlig at understrege over for befolkningen,

at ligegyldigt, hvor de befandt sig, blev der

holdt øje med dem. Sådan kontrol af befolk-

ningen var ganske enkelt nødvendig for at

holde sammen på det store rige. Og ligegyl-

digt hvor man står i Bayon, er der vitterligt et

hoved eller to, der kigger på én. Her kan man

ikke undgå at føle sig overvåget konstant.

SUPERMAGT I KAMP

MOD EN NY FJENDE

Fra Bayon fortsatte vi forbi Baphuon-

templet og en serie af terrasser prydet med

fabelagtige stenhuggerarbejder, hvor byens

vigtigste ceremonier i sin tid fandt sted. Da vi

gik der mellem de storslåede ruiner, herske-

de der absolut ingen tvivl om Angkors stor-

Laotiske turister på

besøg i Angkor.

hed. Men hvordan kunne et så mægtigt rige

gå til grunde? Blev byen erobret af Ayuthaya?

Udviklede religionsskiftet fra hinduisme til

buddhisme sig til et oprør mod magthaver-

ne? Spillede malaria en rolle? Eller gjorde den

øgede handel med skibe, at Angkors belig-

genhed langt inde i landet ikke længere var

fordelagtig? Teorier har der været masser af.

Men nyere forskning tyder på, at der var helt

andre kræfter i spil: Vand.

For at kunne brødføde en så stor befolk-

ning, var det nødvendig med en god og stabil

rishøst. Derfor havde Angkors dygtige inge-

niører udviklet et enormt vandingssystem,

der beskyttede markerne mod oversvøm-

melse ved at indsamle vandet. Det indsam-

lede vand kunne så fordeles senere under

perioder med tørke. Men mod slutningen

af 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet

oplevede verden en årrække med usædvan-

ligt ustabilt vejr. Langvarige tørkeperioder,

der tømte byens vandforsyning, blev efter-

fulgt af kraftig monsunregn, der ødelagde det

avancerede vandingssystem. I århundreder

havde det været Angkors evne til at kontrol-

lere vandet, der gjorde riget til en supermagt.

Men nu mistede man denne kontrol. Høsten

slog fejl år efter år, folk sultede, og man

havde ikke længere overskud til at holde

kunstnerne og håndværkerne beskæftiget.

Langsomt, men sikkert, blev Angkor svagere –

og i 1431 kom det altødelæggende angreb fra

Ayuthaya. Dette blev det definitive dødsstød

for den tidligere supermagt.

Ta Phrom er et af de steder,

hvor naturen stadig kæmper

mod ruinerne

GENOPDAGELSEN AF ANGKOR

Mennesker har helt sikkert levet blandt

Adskillige europæiske missionærer

beskriver tempelbyen i løbet af

det 16., 17. og 18. århundrede.

Men verden som helhed glemte

støt og roligt, at Angkor

nogensinde havde eksisteret.

I mere end 400 år lå verdens

største religiøse kompleks

gemt dybt inde i

Cambodjas dybe jungle

ruinerne i årtier efter Khmerrigets fald.

Men gradvist blev den før så stolte by for-

ladt. Inden længe indtog junglen de gamle

bygninger for med tiden at sluge dem helt.

Lokale bønder kendte til ruinbyen i junglen,

og omvandrende buddhistiske munke lagde

af og til vejen forbi. Adskillige europæiske

missionærer beskriver desuden tempelbyen

i løbet af det 16., 17. og 18. århundrede. Men

verden som helhed glemte støt og roligt,

at Angkor nogensinde havde eksisteret. I

mere end 400 år lå verdens største religiøse

kompleks gemt dybt inde i Cambodjas dybe

jungle. Glemt af næsten alle indtil 1860, hvor

en fransk ekspedition under ledelse af Henri

Mouhot besøgte de gamle ruiner. Mouhot

kendte sandsynligvis allerede til Angkors

eksistens inden ankomsten til Cambodja.

Men alligevel tilkendes han officielt æren for

genopdagelsen. Det ville være mere rigtigt

at sige, at det var Mouhots velskrevne rej-

sedagbog, der gjorde Angkor berømt og ikke

mindst interessant i Europa.

I løbet af de næste 100 år spredte rygterne

om Angkors storhed sig i hele verden, og med

Khmer Rouge regimets fald i 1979, var vejen

atter åben for turister, der drømte om at

opleve levnene fra det før så prægtige rige. Et

kæmpe restaureringsarbejde blev påbegyndt.

Landminer blev fjernet, og mere end 100

templer blev befriet fra junglens træer, rød-

der og lianer. Enkelte steder, så som i templet

Ta Phrom, kan man stadig se de mægtige

trærødder, der holder templet i et kvælertag.

En kamp mellem naturen og bygningerne,

der har varet i næsten 600 år.

ANGKOR WAT – TEMPLET

OVER ALLE TEMPLER

Intet tempel står som et tydeligere sym-

bol på Angkors genfødsel end Angkor Wat,

som vi besøgte samme eftermiddag. Bare

det at ankomme til templet må have taget

pusten fra datidens besøgende. Præcis som

det gør det i dag for de tusindvis af turister,

der dagligt valfarter hertil. Først går man

over voldgraven, der er bred som en flod og

giver perfekt udsyn mod de enorme yder-

mure. Dernæst fortsætter man ind gennem

en monumental port, og først da får man

det første vue af tempelbygningerne, der lig-

ger i al deres magt og vælde for enden af en

475 meter lang allé flankeret af slangeguden

Naga. Som besøgende har man således god

tid til at føle sig lille, før man når helt hen til

bygningerne, der rejser sig foran én som et

menneskeskabt bjerg. Men det er et raffineret

og kunstnerisk bjerg. De karakteristiske tårne

hæver sig mod himlen, og langs de overdæk-

kede ydermure løber et 800 meter langt relief

fyldt med fantastiske guder, dæmoner og

mægtige slag. Mere end 3.000 apsaraer (him-

melske nymfer) pryder andre mure sammen

med nøje udhuggede floralornamenter. De

utallige søjler er alle smukt dekorerede, og

gudestatuer fylder de hellige korridorer, der

oplyses gennem de karakteristiske vinduer

med 'stengitre' for.

Henri Mouhot blev også behørigt impo-

neret, da han ’opdagede’ tempelkomplekset.

I sin beretning om ekspeditionen beskriver

han Angkor Wat med ordene:

"Et af disse templer – der er en rival til Salo-

mons og bygget af en oldtidens Michelangelo

- kan let tage pladsen ved siden af vores mest

storslåede bygningsværker. Det er mere storslået

end noget, hverken romerne eller grækerne har

78__REJS__11__2012__WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO__11__2012__REJS__79

efterladt til os"

- Henri Mouhot, 1860.

CAMBODJA

Inskriptioner fortæller, at 300.000 arbejde-

re og 6.000 elefanter knoklede for at realisere

Kong Suryavarman IIs storslåede vision, der

med sine 200 hektarer stadig er verdens stør-

ste religiøse kompleks. Blot 37 år efter at den

første sten blev lagt, stod Angkor Wat færdig -


CAMBODJA

og denne bedrift bliver ikke mindre af, at ste-

nene er hentet 50 kilometer væk. Men trods

Angkor Wats enorme berømmelse er histori-

kere stadig ikke enige om templets funktion.

At indgangen peger mod vest indikerer, at

templet har været brugt i forbindelse med

dødsritualer. Men samtidig har det tydeligvis

også været et sted, man kom for at ofre til

hinduguderne Visnu, Shiva og Brahma. Først

senere bliver templet overtaget af buddhis-

men, der omformede de gamle bygninger til

et buddhistisk tempel.

ANGKOR WAT SOM VERDENSSTJERNE

Så prægtig er Angkor, at da portugisiske

og spanske missionærer beskrev tempelbyen

i starten af 1600-tallet, ville de ikke acceptere,

at noget så storslået kunne være blevet skabt

af andre end europæere. Så de udviklede

fantastiske teorier om, at byen var bygget

af Alexander den Store, udvandrede jøder

fra Israel eller sågar romerne. Sidenhen har

cambodjanerne heldigvis fået æren for Ang-

kor, og befolkningen har for alvor taget deres

forfædres mesterværker til sig. Angkor Wat

ses overalt i landet. I logoer for restauranter,

på øl-etiketter, på cigaretter og sågar på Cam-

bodjas flag.

Men nye farer truer den berømte ruinby.

Både fra professionelle kunsttyve, der plynd-

rer de gamle bygningsværker for statuer og

Smart butik i Siem Reap

relieffer. Men også fra turister, der i stadig

større antal kommer for at opleve de storslå-

ede templer. Alene i 2011 lagde ca. 2,5 millio-

ner turister vejen forbi Angkor Wat, og man

håber på en fordobling af det antal inden for

meget få år. Det er yderst tvivlsomt, om de

gamle mure kan klare presset fra så mange

mennesker.

Den massive turisme har også påvirket

stemningen mellem ruinerne markant. I dag

går man ikke længere rundt mellem jung-

leklædte ruiner til lyden af fuglekvidder. I

stedet kører den ene turbus eller tuktuk efter

den anden op foran templets indgang, hvor

turisterne knap får fødderne plantet på jor-

den, før de bliver bombarderet med tilbud om

alt fra koldt vand og trommer til perlekæder

og fotokopier af guidebøger. Sågar blinde-

orkestrer underholder ved en del templer,

og stod det til de utallige lokale kunstnere,

ville man kun se fotos, malerier og stoftryk

af Angkor Wat. Aldrig templet selv. Man skal

lytte koncentreret for at høre fuglekvidderet

nu om dage, og ved nogle templer kræver en

meget bestemt tone at få lov til at udforske

bygningerne uden et følge af sælgere på

slæb. Det gælder også en for del af de mindre

besøgte templer.

Kunstner med sine

billeder af Angkor

Berømmelsen har dog også ført meget

godt med sig. Flere og flere templer bliver

restaureret, og det er tydeligt, at en del penge

ender i lokale lommer. Men intet sted har

Angkors berømmelse ført til større forandrin-

ger end i byen Siem Reap nær ruinerne.

NYE TONER I SIEM REAP

Hvis Henri Mouhot kunne opleve Siem

Reap i dag, ville han næppe tro sine egne

øjne. I 1860’erne var der ikke andet end små,

lokale landsbyer her. Men da turister i større

antal begyndte at valfarte til Angkor, blev

Siem Reap den oplagte base for udforsknin-

gen af templerne. I 1929 blev luksushotellet

Grand Hotel d´Angkor bygget, og siden har

det og byens øvrige hoteller taget imod turi-

ster og berømtheder fra hele verden.

I mange år var Siem Reap dog ikke en by,

man brugte ret lang tid på at skrive hjem om.

Men det har ændret sig betydeligt i løbet af

de sidste år! Siem Reap er ikke længere blot

en base for besøg ved Angkor Wat. Gader

som The Alley er i dag fyldt med hippe butik-

ker, travle barer, kunstgallerier og glimrende

restauranter, der serverer moderne cambod-

jansk kogekunst i hyggelige omgivelser. En

sjælløs turistby, vil nogle måske sige. Det kan

man ikke bebrejde dem i, for det er let at få

det indtryk ved første øjekast. Men skraber

man lidt i overfalden, gemmer der sig en både

sjov, fascinerende og meget asiatisk by under

den åbenlyse turisme. Her er farverige marke-

der, aktive templer, livlige gadekøkkener og alt

det andet, man forbinder med Sydøstasien.

Om Siem Reap har mistet sin ’autentiske’

sjæl eller udviklet en ny, moderne identitet er

en individuel vurdering. Men mon ikke Henri

Mouhot ville have frydet sig, hvis han kunne

vende tilbage hertil og nyde en kold øl i en

blød lænestol efter en dag med hårde opda-

gelser i junglen? Jeg vil i hvert fald vove den

Lokalt marked

i Siem Reap

påstand, at det vil størstedelen af de mange

rejsende, der dagligt følger i Mouhots fodspor.

ER ANGKOR WAT STADIG

ET BESØG VÆRD?

Absolut! Kun enkelte andre ruinbyer i ver-

den kan måle sig med Angkor i både storhed

og detaljerigdom. Men berømmelsen har sin

pris. Hver dag valfarter tusindvis af turister

til Angkor Wat, og på de travleste dage, kan

det være svært at se templerne for bare men-

nesker. På den anden side har Angkor Wats

berømmelse betydet, at Siem Reap i dag er en

yderst komfortabel by fyldt med gode restau-

ranter, hoteller og spændende butikker.

Hører man alligevel til dem, der helst vil

have ruinbyer for sig selv, skal man ikke for-

tvivle. For Cambodja har stadig tempelbyer

såsom Prasat Preah Vihear, Bang Mealea,

Koh Ker og Banteay Chhmer, som det kræver

en indre Indiana Jones eller Lara Croft at

nå frem til. Her er eventyrånden unægtelig

mere intakt end ved Angkor. Men det er og

bliver stadig en helt unik oplevelse at træde

ind gennem porten til Angkor Wat og se de

karakteristiske tårne for enden af den lange

allé. Eller at stå i hjertet af Bayon og se de

lunefulde stensmil strømme én i møde fra

alle sider. Også selvom man skal dele ople-

velsen med andre turister.

Angkor er lige så fantastisk, som den er

berømt, og ingen rejse til Cambodja vil være

fuldendt uden et besøg i den gamle tempelby.

Den berømte britiske forfatter Somerset

Maugham gik sågar et skridt videre og kon-

kluderede efter sit besøg i 1959, at "ingen

burde dø uden at have oplevet Angkor". Det kan

man kun være enig med ham i.

Rejsen dertil

Angkor ligger få kilometer uden for byen Siem Reap i det vestlige Cambodja. Der er hyppige

– om end meget lidt komfortable – forbindelser over land mellem Siem Reap og Bangkok

samt til den cambodjanske hovedstad Phnom Penh. Det letteste er unægteligt at flyve

direkte fra Bangkok til Siem Reap med et af de adskillige daglige fly. Transport rundt mellem

ruinerne kan foregå på cykel, i bus, i tuktuk og sågar på elefantryg. De komfortable tuktukker

med vogn er et godt og billigt transportmiddel. En hel dags sightseeing med chauffør koster

under 100 kr.

Et sted at sove

Siem Reap har hoteller og guesthouses til enhver pengepung. Prince d’Angkor er et godt

4-stjernet valg midt i byen. Se priser på www.princedangkor.com. Men ønsker man den fulde

koloniale luksusoplevelse, kommer man ikke udenom det traditionsrige Grand Hotel d’Angkor

fra 1929, der har taget imod berømtheder som Jackie Kennedy, Bill Clinton og Charlie

Chaplin. Se mere på www.raffles.com/siem-reap

Hyggelige restaurater i

80__REJS__11__2012__WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO__11__2012__REJS__81

The Alley i Siem Reap

Lidt at spise

Området omkring The Alley i hjertet af Siem Reap er fyldt med glimrende restauranter,

barer og hyggelige caféer for enhver smag. Her fås alt fra lokale cambodjanske specialiteter

serveret i koloniale bygninger til vestlige favoritter og frisklavede cappuccinoer. Inde ved ruinerne

er udbuddet betydeligt mindre, men det er altid muligt at få en bid mad ved indgangen

til Angkor Wat. Ellers ligger Siem Reap kun ca. syv kilometer væk.

Priser

Cambodja er et billigt rejseland, og man får virkelig meget for sine dollars her. En god

middag med en kold øl kan let fås i Siem Reap for under 50 kr. Prisen på hoteller varierer fra

under 10 amerikanske dollars for et billigt værelse til mange hundrede dollars for det ypperste

luksus. Transport mellem ruinerne koster under 100 kr. om dagen i tuktuk. Derudover

kommer indgangen til ruinbyen. Den koster 20 dollars for et dagspas og 40 dollars for tre

dage. Et ugepas kan købes for 60 dollars.

Mere information

CAMBODJA

Det klassiske vue af Angkor

uden alt for mange mennesker

Lonely Planet: ”Cambodia” rummer meget fin praktisk information om både Cambodja og

Angkor.

Derudover udbydes et væld af mere dybdegående guidebøger om ruinerne i Siem Reap

samt ved ruinerne.

Rejsen var arrangeret i samarbejde med Cruise.dk. Se mere om rejsen på www.cruise.dk

More magazines by this user
Similar magazines