Igangsættelse af fødsel - Sygehus Vendsyssel

Igangsættelse af fødsel
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling

Det at lave veer

– står uden for viljens kontrol
Veer/hormoner
Man ved ikke præcist, hvad der
starter en fødsel, men vi ved, at
nogle hormoner (prostaglandin og
oxytocin) fremmer og stimulerer
veerne samtidig med, at det er
medvirkende til at blødgøre
livmoderhalsen. Hvor meget eller
hvor lidt hormon, der skal til, er
forskelligt fra kvinde til kvinde.
En igangsættelse kan derfor være
en langvarig proces – som fødsler
i almindelighed – så det er godt at
væbne sig med tålmodighed.
3

4
Livmoderhalsens
modenhed
Før en igangsættelse vil du blive
undersøgt indvendigt for at finde ud
af, hvordan man kan hjælpe fødslen
i gang.
Man vil undersøge livmoderhalsens
(collum) længde og konsistens,
og hvor meget livmodermunden
(orificium) har åbnet sig.
Når man ikke er gravid, vil
livmoderhalsen normalt være ca. 3
cm, fast og lukket.
Sidst i graviditeten vil livmoderhalsen
hos de fleste kvinder afkortes,
og livmodermunden vil blødgøres og
åbne sig.
Livmoderhals Livmodermund

Metoder til igangsættelse
Stikpiller
Status
Hvis det ved den indvendige undersøgelse viser sig, at din livmoderhals ikke er
afkortet og livmodermund begyndt at åbne sig, vil man vælge følgende:
Sådan gøres det
Med hormonet prostaglandin, der især virker blødgørende på livmoderhalsen,
kan man modne livmoderhalsen og evt. stimulere fødslen i gang. En stikpille
(minprostinvagitorie) indeholdende prostaglandin placeres i skeden helt
oppe ved livmoderhalsen.
Indan oplægning af stikpillen, vil jordemoderen køre en CTG-strimmel for at
kontrollere, at dit barn har det godt – se forklaring på CTG senere.
Herefter skal du opholde dig på afdelingen i ca. en time.
Gener
Du kan få lidt irritation i skeden dels som følger af undersøgelsen, dels på
grund af stikpillerne.
Virkning
Nogle kvinder mærker intet overhovedet. Andre mærker lidt muren, lidt
menstruationssmerter, en trækken ned i benene på bagsiden af lårene eller
korte, hyppige små veer.
Nu må du tålmodigt afvente pillens virkning. Medmindre du er sengeliggende
af anden årsag, kan du bevæge dig rundt, som du vil, eventuelt afvente
hjemme.
5

6
Fremgangsmåde
Afhængigt af hvilket tidspunkt du har fået den første stikpille, vil man efter
ca. 7 timer undersøge dig igen. Jordemoderen vil vurdere, om du har åbnet
dig så meget, at det er muligt at prikke hul på fosterhinden.
Er dette ikke tilfældet, vil jordemoderen placere endnu en stikpille, og hele
proceduren vil gentage sig.
Hos nogle vil man på den første igangsættelsesdag kun anvende en stikpille.
Næste dag vil man ved konference mellem overlæger og jordemødre vurdere
det videre forløb. Nogle skal have stikpiller igen, andre et vestimulerende
drop, og atter andre skal have prikket hul på fosterhinden.
Hos nogle vil man vælge at holde en pausedag.
Ballonkateter
Status
Hvis du tidligere har født ved kejsersnit vil man ofte vælge at sætte i gang med
et ballonkateter.
Sådan gøres det
Med ballonkateter der især virker blødgørende på livmoderhalsen og kan
stimulere fødslen i gang. Kateteret føres ind i livmodermunden, de to balloner
fyldes med vand, den ene ligger inde i livmodere og den anden ballon ligger
lige udenfor livmoderhalsen.
Umiddelbart efter behandlingen vil jordemoderen køre en CTG-strimmel for
at kontrollere at dit barn har det godt – se forklaring på CTG senere.
Ballonkateteret oplægges og bliver der ca. 12-16 timer. Kan fjernes herefter.
Ballonkateteret lægges ofte sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Du
kan gå rundt som du vil.

Næste morgen fjernes kateteret ved at tømme vandet ud af ballonerne og
jordemoderen vurderer, om du er åbnet så meget, at det er muligt at prikke
hul på vandet.
Er dette ikke muligt vil man ved dialog mellem overlægen og jordemoderen
vurdere det videre forløb. For eksempel kan man opsætte et vestimulerende
drop.
Prikke hul på fosterhinden
Status
Jordemoderen/lægen har konstateret, at din livmoderhals er afkortet, og/
eller livmodermunden har åbnet sig ca. to til tre cm. Det er nu muligt at
prikke hul på fosterhinden.
Fosterhinden er den sæk, som barnet ligger i sammen med fostervandet.
Sådan gøres det
Det foregår helt som ved en
almindelig undersøgelse indvendigt.
Beskyttet af jodmoderens egne
fingre fører hun en »hæklenål« ind
og prikker forsigtigt hul på hinden.
Gener
Da der ikke er nerver i fosterhinden,
gør det hverken ondt på dig eller
barnet.
Hindeblære Livmodermund
Jordemoderen/lægen vil nu lukke så
meget fostervand ud, at barnets hovede står fast ned mod livmodermunden.
Det kan være lidt ubehageligt, at jordemoderen nogle gange er nødt til at
beholde fingrene oppe længere tid, mens det sker.
Fostervandet vil nu løbe, indtil du føder, idet det hele tiden gendannes. Du vil
7

8
derfor få brug for et godt stort bind.
Virkning
Når fosterhinden brister, og noget af fostervandet løber ud, ændres trykket
inde i livmoderen. Dette vil nogle gange provokere livmodermusklen til at
trække sig sammen – lave veer.
Det er en god ide, hvis du har mulighed for det, at gå rundt. Idet du bevæger
bækkenet, løber der lidt mere fostervand ud, og barnets hoved kommer
i bedre kontakt med livmodermunden. Dette, og bevægelsen i sig selv,
stimulerer veerne.
Procedure
Hvis din livmoder ikke har lavet veer af sig selv i løbet af ca. to timer, vil man
hjælpe veerne med et vestimulerende drop.
Vestimulerende drop
Status
· Du har ingen veer, og uden veer kan du ikke føde dit barn
· Du har veer, de gør ondt, men de er ikke i stand til at åbne
livmodermunden. Med et vestimulerende drop føles veerne ikke
nødvendigvis anderledes, selv om de er mere effektive
· Måske har du brug for at få reguleret dine veer i presseperioden. Et
vestimulerende drop kan gøre veerne længere og hyppigere, og kan
opleves som en behagelig hjælp til at presse barnet ud.

Sådan gøres det
Du får lagt et tyndt plastikrør (venflon) i hånden/armen. Det mærkes som
enhver anden blodprøve, blot lader jordemoderen et lille plastikrør ligge, når
nålen er trukket ud.
Et vestimulerende drop (s-drop, syntocinondrop) består af en liter saltvand
(NaCl) eller sukkervand (glucose) tilsat 1 ml. syntocinon. Syntocinon
er et kunstigt fremstillet hormon svarende til det hormon, kroppen selv
producerer (oxytocin). Hormonet får din livmoder til at trække sig sammen,
altså lave veer.
Droppet hænger på et stativ med hjul, hvilket gør, at du stadig kan gå oppe.
Har du overskud, er det en god ide at bevæge dig rundt.
Gener
Når armen har vænnet sig til venflonen, vil du ikke kunne mærke den.
Nu vil du få de veer, som du skal føde af. Du har måske hørt, at drop-veer gør
særlig ondt, at de er kraftigere, kommer oven i hinanden uden pauser – ingen
af tingene er rigtige.
Du kan måske opleve, at det er jordemoderen, der med droppet giver dig
veerne, og det er naturligvis sværere at acceptere, end når kroppen selv laver
veerne.
Men dropstimulerende veer er hverken kraftigere eller gør mere ondt end veer
hos fødende i øvrigt.
Jordemoderen vil, ved at regulere på droppet, sørge for, at du får nogle gode,
kraftige og effektive veer. Hun vil samtidig sørge for, at der hele tiden vil være
pauser mellem veerne af hensyn til dig og dit barn.
Veerne gør ondt og vil, når de arbejder godt, vare ca. et minut med en pause
på en til to minutter imellem. Det skal der til, for at du kan føde dit barn.
9

Lidt om CTG-»strimmel«
Når du bliver sat i gang, vil du ofte møde CTG-apparatet. CTG står for
Cardio (hjerte, barnets), Toco (veer), Grafi (tegne). Altså et apparat, der
kan registrere barnets hjertelyd og dine veer og tegne det ud på en kurve. På
denne måde kan jordemoderen vurdere, om barnet har det godt med dine
veer.
Ved ethvert indgreb (stikpiller, prikken hul på fosterhinden, vestimulerende
drop) vil vi overvåge barnet. Altså køre en CTG – også selvom du ingen veer
har.
CTG-en kan vise hvornår, hvor længe og hvor tit du har veer, men den kan ikke
vise, om veerne gør ondt. Det kan kun du fortælle.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge din jordemoder.
Vi håber, du får en god fødselsoplevelse.
Venlig hilsen
Læger og jordemødre

Frilandsvej
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Sygehus Vendsyssel · Hjørring
Bispensgade 37
9800 Hjørring
Bispensgade
Tlf.: 97 64 16 30
jordemodervendsyssel@rn.dk April 2012