12-07844 Inddrag. af GF i vejbelys.priv.fællesv.pdf - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

12-07844 Inddrag. af GF i vejbelys.priv.fællesv.pdf - Vejdirektoratet

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

9. august 2012 12/07844

INDDRAG. AF GF I VEJBELYS. PRIV.FÆLLESV.

Kommunen har i mail af 18. juli 2012 bedt Vejdirektoratet besvare følgende spørgsmål om

fortolkningen af privatvejslovens § 49, stk. 4.

Kommunen oplyser:

”Vi er i Kommunen i gang med at pålægge grundejere ved de private fællesveje, selv at skulle

betale for vejbelysningen fremover. Vi har opdelt processen i geografiske etaper. I nogen af

etaperne er der områder, hvor der er oprettet tvungne grundejerforeninger. I

grundejerforeningernes vedtægter står, at det er deres formål at varetage medlemmernes fælles

interesser som grundejere, herunder forpligtelser vedrørende stianlæg, veje m.v.

I privatvejslovens § 49, stk. 4, står, at hvis der i øvrigt er fastsat særlige regler om fordelingen af

udgifterne i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende, kan kommunen fordele

udgifterne efter disse.

I bemærkninger til lovforslaget står, at for at kommunalbestyrelsen i henhold til § 49, stk. 4, kan

fordele udgifterne i henhold til regler herom i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller

lignende, skal de involverede grundejere være enige i, at bestemmelserne er gyldige og kan

anvendes.”

Kommunen beder herefter Vejdirektoratet besvare følgende spørgsmål:

1. Er det tilstrækkeligt, kun at forhandle med grundejerforeningen, uden at orientere hver

enkelt grundejer ved brev, som ifølge privatvejsloven, skal være med til at betale for

belysningen ved deres private fællesvej? Hvis hver enkelt grundejer skal orienteres, er

det så tilstrækkeligt, at kun grundejerforeningen orienterer sine medlemmer? Hvis ikke, er

det så tilstrækkeligt at orientere grundejerne ved et kort brev, der gør opmærksom på at

sagen vil blive tilstillet grundejerforeningen?

2. Hvis punkt 1 er i orden, vil vi i enighed med grundejerforeningen fremsende en samlet

regning for belysning på alle private fællesveje i det område, der er omfattet af

grundejerforeningen. Grundejerforeningen opkræver så efterfølgende regningsbeløbet

hos sine medlemmer.

3. Skal alle grundejere (100%) være enige om, at kommunen fremsender en samlet regning

for belysning på de private fællesveje i grundejerforeningens område, hvorefter

grundejerforeningen viderefordeler udgifterne til sine medlemmer? Eller er det

tilstrækkeligt, såfremt et kvalificeret flertal ved en generalforsamling er enige? Eller hvis

bestyrelsen er tegningsberettiget, er det så tilstrækkeligt med bestyrelsens tilsagn?

Vejdirektoratets udtalelse

Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018


Relevante bestemmelser i privatvejsloven 1

Belysning

§ 59. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis

kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at

tilgodese andre almene offentlige hensyn.

Stk. 2. Anlæg, forbedring og drift af vejbelysning på private fællesveje udføres som samlede

arbejder, jf. § 55, stk. 1.

Stk. 3. Reglerne i §§ 48-51 og 53-55 om fordeling af udgifterne og om proceduren m.m. finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. ……

Stk. 5. …….

Grundejernes forpligtelser

§ 44. Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og

forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med

forsvarligt afløb.

Servitutforpligtede

§ 46. I det omfang det efter tinglyste servitutter påhviler andre end de grundejere, der er nævnt i

§ 44, at vedligeholde eller istandsætte en privat fællesvej, kan kommunalbestyrelsen forlange, at

de pågældende opfylder deres forpligtelser, før kommunalbestyrelsen kræver vejen istandsat

efter § 45, jf. §§ 47-52.

Samlede arbejder - procedure

§ 48. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en privat fællesvej, en strækning af en

privat fællesvej eller flere private fællesveje, jf. § 45, stk. 4-6 skal istandsættes som et samlet

arbejde, skal kommunalbestyrelsen enten afholde vejsyn eller møde, jf. stk. 2, eller gennemføre

en skriftlig procedure, jf. stk. 4.

Stk. 2. Til et vejsyn eller møde skal kommunalbestyrelsen med mindst 2 ugers varsel indkalde

enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning.

Stk. 3. På vejsynet eller mødet skal kommunalbestyrelsen redegøre for den påtænkte beslutning,

herunder om fordelingen af udgifterne ved arbejdet. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en frist

på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser mod og ændringsforslag til den påtænkte

beslutning. Der skal gøres notat om indholdet af de oplysninger, der fremkommer på vejsynet

eller mødet af betydning for kommunens afgørelse, og som ikke i øvrigt fremgår af sagens

dokumenter.

1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011

SIDE

2 af 4


Stk. 4. I forbindelse med en skriftlig procedure skal kommunalbestyrelsen gøre enhver, som vil

blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af beslutningen.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser

mod og ændringsforslag til den påtænkte beslutning.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan først træffe afgørelse, når fristerne i stk. 3 eller 4 er udløbet.

Afgørelsen skal meddeles til enhver, der berøres af den.

Fordeling af udgifter

§ 49, stk. 4. Hvis der i øvrigt er fastsat særlige regler for fordelingen af udgifterne i servitutter,

vedtægter for grundejerforeninger el. lign., kan kommunen fordele udgifterne efter disse regler.

Bestemmelsen i privatvejslovens § 49, stk. 4, er en videreførelse af § 62, stk. 1, 3. punktum, i den

tidligere gældende privatvejslov 2 . Bestemmelsen har haft en uændret formulering siden 1972.

Forvaltningsloven 3

Om partsrepræsentation

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere

eller bistå af andre, jf. forvaltningslovens § 8, stk. 1.

Om partshøring

Kommunalbestyrelsen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med det faktiske

oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det

gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i

besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en

betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til

ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Svar på spm. 1 og 2

Som det fremgår af ovennævnte bestemmelser, er det som udgangspunkt den enkelte

bidragspligtige grundejer, som kommunalbestyrelsen pålægger pligter, og over for hvem

kommunalbestyrelsen derfor skal iagttage procedurebestemmelserne.

Grundejerforeningen kommer derfor kun i spil, i det omfang foreningen er 1) ejer af en

bidragspligtig ejendom, fx grønt område, der grænser til vejen, 2) er partsrepræsentant for en

bidragspligtig grundejer, eller 3) kommunen ønsker at pålægge grundejerforeningen pligterne

eller udgifterne, jf. privatvejslovens § 46.

Principielt kan kommunen godt aftale med grundejerforeningen, at grundejerforeningen sørger for

udsendelse af materialet, der skal partshøres over, og sørger for at samle partshøringssvarene

ind. Men der er kommunalbestyrelsen, der som vejmyndighed har ansvaret for, at procedurereg-

2 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer

3 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007

SIDE

3 af 4


lerne bliver iagttaget. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen – eventuelt det udvalg eller den del

af forvaltningen som kommunalbestyrelsen har delegeret sine beføjelser helt eller delvist til – der

skal foretage vurderingen af de indkomne partshøringsbemærkninger, og på denne baggrund at

træffe den endelige afgørelse.

Svar på spm. 3

I det omfang kommunalbestyrelsen pålægger grundejerforeningen at afholde udgifterne i henhold

til privatvejslovens § 46, er det tilstrækkeligt, at grundejerforeningen anerkender, at den er

forpligtet hertil.

Det er ikke kommunalbestyrelsens opgave at undersøge, om grundejerforeningens bestyrelse på

dette punkt handler inden for eller uden for sin bemyndigelse i henhold til vedtægterne eller en

konkret generalforsamlingsbeslutning.

Spørgsmålet om, hvordan grundejerforeningen opkræver beløbet blandt sine medlemmer, er et

privatretligt anliggende, som kommunalbestyrelsen som vejmyndighed og Vejdirektoratet som

klagemyndig ikke kan eller skal tage stilling til.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at gøre bestemmelsen i privatvejslovens § 49, stk. 4,

gældende, er det helt afgørende, at alle de bidragspligtige grundejere er enige om, at fordelingen

af udgifterne skal ske i henhold til de omtalte servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller

lignende. Der kan i denne forbindelse henvises til Ministeriet for offentlige Arbejders (nu

Transportministeriets) brev af 28. oktober 1986 4 , hvor ministeriet udtaler følgende:

”Ministeriet skal oplyse følgende:

Efter bestemmelsen i privatvejslovens § 62, stk. 1, 3. pkt., kan vejmyndigheden fordele udgiften til

et vejarbejde på grundlag af private servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende,

men vejmyndigheden har ikke pligt hertil.

I tilfælde af uenighed mellem grundejerne om anvendelse af sådanne private bestemmelser, fordeler

vejmyndigheden udgifterne efter vejbidragslovens § 11, jf. privatvejslovens § 62, stk. 2. De

private bestemmelser kan således kun anvendes, når der er 100% enighed herom mellem de

bidragspligtige grundejere.”

4 Ministeriets j.nr. 564-12-26-414

SIDE

4 af 4

More magazines by this user
Similar magazines