Beskæftigelsesplan 2013 - Hovedstaden & Sjælland

slagelse.dk

Beskæftigelsesplan 2013 - Hovedstaden & Sjælland

Beskæftigelsesplan 2013

for

Jobcenter Slagelse

1


Indholdsfortegnelse

1 Ministermål 1 _____________________________________________________ 3

1.1 Udfordringer ift. gruppen af unge uden en uddannelse _________________3

1.2 Strategi for at sikre flere unge en uddannelse ________________________4

1.2.1 Indsatsprincipper for unge med forudsætninger for uddannelse ______________________________ 4

1.2.2 Indsatsprincipper for unge uden forudsætninger for uddannelse (manglende kvalifikationer) _______ 5

1.2.3 Indsatsprincipper for unge uden forudsætninger for uddannelse (andre barrierer end kun manglende

kvalifikationer) ___________________________________________________________________________ 6

2 Ministermål 2 _____________________________________________________ 7

2.1 Udfordringer ift. borgere på kanten af arbejdsmarkedet ________________7

2.2 Strategi for at forebygge førtidspension _____________________________8

2.2.1 Indsatsprincipper for langtidssygemeldte _______________________________________________ 8

2.2.2 Indsatsprincipper for borgere med sammensatte problemer ________________________________ 9

2.2.3 Indsatsprincipper for seniorer med sammensatte problemer _______________________________ 11

3 Ministermål 3 ____________________________________________________ 12

3.1 Udfordringer ift. gruppen af langtidsledige __________________________12

3.2 Strategi for at begrænse langtidsledighed __________________________13

3.2.1 Indsatsprincipper for unge med uddannelse ____________________________________________ 13

3.2.2 Indsatsprincipper for unge uden uddannelse ___________________________________________ 13

3.2.3 Indsatsprincipper for over 30-årige __________________________________________________ 14

4 Ministermål 4 ____________________________________________________ 17

4.1 Udfordringer ift. samarbejdet med lokale virksomheder _______________17

4.2 Strategi for at være en professionel samarbejdspartner til virksomhederne 18

4.2.1 Indsatsprincipper for at være en serviceorienteret samarbejdspartner _______________________ 18

4.2.2 Indsatsprincipper for sikre målrettet opkvalificering til det ordinære arbejdsmarked _____________ 20

4.2.3 Indsatsprincipper for at udbygge det rummelige arbejdsmarked ____________________________ 21

5 Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret _________________ 22

6 Tillæg 1: Samlet oversigt over mål _______________________________ 23

7 Tillæg 2: LBR’s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer ___ 24

8 Tillæg 3: Bevilling til ekstra job-/virksomhedskonsulenter _______ 25

9 Tillæg 4: Notat om niveaumål for ministermål ____________________ 29

10 Forklarende slutnoter ____________________________________________ 35

2


1 Ministermål 1

Flere unge skal have en uddannelse – ”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden en

uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse”.

Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret skal i december 2013 (år til dato)

være på 28,0 procent, svarende til en stigning på 0,7 procentpoint fra december 2011 til

december 2013.

Niveaumål

dec. 2013

Udvikling

Niveaumål dec. 2011 -

dec. 2013 dec. 2013

Dec. 2009 Dec. 2010 Dec. 2011 (abs.) (pct.)

Mål 1: Unge i uddannelse Ingen data Ingen data 27,3% 28,0% 2,6%

Ministermålet omfatter alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, som

har modtaget enten A-dagpenge eller kontanthjælp. Målets afsæt er, at det er afgørende, at

flere unge kommer i gang med og gennemfører en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige

kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste

på arbejdsmarkedet.

1.1 Udfordringer ift. gruppen af unge uden en uddannelse

• Konjunkturer har en markant indvirkning på de unges motivation for at uddanne sig

Jo bedre jobmuligheder, desto vanskeligere er det at motivere de unge til uddannelse. Lavkonjunkturen er

derfor en oplagt mulighed for at højne uddannelsesniveauet i Slagelse kommune.

• Størstedelen af de ledige unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse

Det er i altovervejende grad unge kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en uddannelse udover folkeskolen.

Den bebudede kontanthjælpsreform på ungeområdet afventes derfor med stor forventning, hvis den kan give

et ekstra skub til, at især flere uddannelsesklare unge mellem 25-29 år og unge forsørgere bliver motiveret til

at investere i en uddannelse.

• Jobcentrets indsats overfor de unge uden uddannelse skal påbegyndes straks

Kommunens øvrige ungeindsats skal i bedste fald forebygge, at de unge slet ikke møder op i Jobcentret. Jo

længere tid på offentlig forsørgelse, desto vanskeligere at få i uddannelse. Jo ældre unge, desto sværere at få i

uddannelse. Unge mænd er sværere at få i uddannelse end unge kvinder. Forsørgere er vanskeligere at få i

uddannelse end ikke-forsørgere. Generelt set har unge med forældre på offentlig forsørgelse øget risiko for et

langvarigt forløb på offentlig forsørgelse.

• Flere unge skal ”klargøres” til at kunne påbegynde og fastholdes i uddannelse

Mange, der får uddannelsespålæg, er tidligere faldet fra uddannelsen, fordi uddannelsen i mindre grad er drevet

af lyst til læring, men risikoen for at falde igennem. Mange af de unge uden uddannelse har begrænset selvtillid

efter utallige nederlag eller lider af psykiske eller sociale problemer. Der skal derfor ikke skal meget til, førend

de springer fra uddannelsen eller helt ud af forsørgelsessystemet, inden de kommer til uddannelsesstart. Det er

derfor vigtigt at skabe et positivt og tillidsvækkende miljø omkring læring og uddannelse for de unge, der kan

bidrage til at opbygge selvtillid og skabe større afklaring. På samme vis er det vigtigt at have fokus på den

helhedsorienterede indsats for de mest udsatte unge sammen med andre kommunale forvaltninger og de

største lokale uddannelsesinstitutioner.

• Efterværn i forbindelse med de udsatte unges uddannelsesstart er en nødvendighed

Jo flere nederlag i uddannelsessystemet, desto vanskeligere er det at starte forfra i uddannelsessystemet næste

gang.

• Flere unge, der gennemfører et grundforløb på erhvervsskolerne, skal have en praktikplads

Manglende praktikpladser er uhensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler, og tvinger de unge til at starte

forfra i uddannelsessystemet endnu engang.

3


1.2 Strategi for at sikre flere unge en uddannelse

En erhvervskompetencegivende uddannelse er en vigtig adgangsbillet til at få fodfæste på arbejdsmarkedet

og klare sig i voksenlivet. Derfor har Slagelse Kommune styrket vejledningsindsatsen

og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) gennem de seneste

år.

Der er blevet opbygget en lang række tværgående netværk, partnerskaber og projekter i kommunen

på tværs af de kommunale forvaltninger, med Kommunernes Landsforening, i samarbejde

med Ungdommens Uddannelsesvejledning og lokale uddannelsesinstitutioner for at sikre,

at flere får en uddannelse. Det betyder bl.a. også, at Jobcentret får kendskab til flere af de

udsatte unge i dag via de tværfaglige fora – og beskæftigelseslovgivningens tilbud kan anvendes,

førend de møder op i Jobcentret som 18-årige.

Som overligger for samarbejdet har kommunen i 2012 udarbejdet en decideret ungestrategi,

der sætter de unge mellem 15-30 år i centrum. Ungestrategien har rod i kommunens eksisterende

Beskæftigelsespolitik (Beskæftigelsesplan), Uddannelsespolitik, Integrationspolitik

samt Beskæftigelsespolitikken på handicap & socialpsykiatriområdet (Værdi for Alle).

Den tværpolitiske tydelighed og prioritering af strategien for den helhedsorienterede ungeindsats

målretter kommunens arbejde under tre grundlæggende parametre:

• Flere unge skal have en uddannelse

• Færre unge skal være på offentlig forsørgelse

• Færre unge skal tilkendes førtidspension

Parametrene er i fuld overensstemmelse med principperne for Jobcentrets indsats over for de

unge og Beskæftigelsesministerens mål for de unge.

1.2.1 Indsatsprincipper for unge med forudsætninger for uddannelse

• Etablering af uddannelsesorienteret miljø

De unge uden uddannelse og med forudsætninger for uddannelse må ikke gå passive,

men skal med det samme individuelt motiveres til overgangen med uddannelsesmæssig

afklaring og fremadrettet læring. Uddannelsesplanen er omdrejningspunktet for de unge

uden uddannelse. Afklaringen vil for de under 20-årige ske i samarbejde med Ungdommens

Uddannelsesvejledning - og generelt ske via vejledning, rådgivning om fremadrettede

jobmuligheder, økonomi under forskellige uddannelsesordninger mv., eventuelt

pålæg om at tilmelde sig og starte en kompetencegivende uddannelse og mulighed

for forskellige snusepraktikker i virksomheder og lokale uddannelsesinstitutioner.

Det er et politisk ønske at arbejde hen imod, at den aktive indsats for de unge uden uddannelse

kan samordnes i et uddannelsesmiljø, hvor der ikke skelnes i indsatsen mellem

forsikrede og ikke-forsikrede unge og hvor uddannelsesmulighederne og rollemodellerne

bliver mere synlige.

• Aktivering med et uddannelsesperspektiv

Efter de unges afklaring er det vigtigt, at uddannelsesplanen fastholder en aktiv indsats,

der i videst muligt omfang understøtter de unges uddannelsesperspektiv, ind til

uddannelsen kan påbegyndes. Den aktive indsats skal både fastholde målet og styrke

den enkelte unge i, at målet nås. Det kan ske som en blanding af virksomhedsaktivering

med et uddannelsesperspektiv samt eventuelt let forberedende opkvalificering

til uddannelsen og individuel rådgivning omkring praktiske forhold som økonomi, bolig

mv. ud fra en vurdering af den enkelte unges behov.

• Uddannelsesrettet efterværn via fastholdelsescoach og mentorer

I forbindelse med, at de unges uddannelse påbegyndes, er det vigtigt for Jobcentret

fortsat at udbygge det allerede etablerede samarbejde med de lokale uddannelsesin-

4


stitutioner og virksomheder), så der hurtigt udveksles oplysninger, når unge er på vej

til at droppe ud af uddannelsen. I den fase har specielt Jobcentrets forsøg med anvendelse

af en fastholdelsescoach og mentorer vist, at et tæt efterværn efter uddannelsesstart

gør, at flere unge gennemfører især erhvervsskolernes grundforløb.

• Praktikpladskonsulent

Som følge af den aktuelle mangel på praktikpladser efter afslutning af grundforløbene,

er der et politisk ønske om at etablere et understøttende samarbejde med de største lokale

uddannelsesinstitutioner og A-kasser om etablering af flere pladser i lokalområdet.

Alle interessenter bør have en interesse i, at de unge ikke skal starte forfra på et nyt

grundforløb, blot fordi det ikke er muligt at finde en praktikplads. I den forbindelse har

Jobcentret i forvejen en omfattende virksomhedskontakt, som kan udnyttes og udbygges

med en praktikpladskonsulent. Samtidig er det vigtigt, at Jobcentret, uddannelsesinstitutioner

og A-kasser tidligt vejleder og forbereder de unge på, at den ønskede

praktikplads ikke nødvendigvis er til stede i nærområdet, men det kan være nødvendigt

at søge og eventuelt flytte langt efter uddannelsesmulighederne.

1.2.2 Indsatsprincipper for unge uden forudsætninger for uddannelse

(manglende kvalifikationer)

• Manglende selvtillid og tillid

Denne målgruppe er jobparate, men har ikke umiddelbart forudsætninger for en erhvervskompetencegivende

uddannelse, da de af forskellige grunde ikke har opnået de

grundlæggende kvalifikationer i grundskolen. Samtidig kan udpræget mangel på selvtillid

og nederlag i uddannelsessystemet udmønte sig i manglende motivation, fleksibilitet

og mobilitet omkring uddannelsesvalg, manglende fremmøde, svage netværk og ofte

også et mindre misbrug.

• Opbygning af tro på egne evner

Det første skridt på vej mod at kunne påbegynde en uddannelse på sigt vil ofte være

virksomhedspraktikker, hvortil der er knyttet en mentor. Mentoren skal have fokus på

at fastholde de unges uddannelsesperspektiv, og virksomhedspraktikkerne tilfører gradvist

disse unge øget selvtillid, tro på egne evner og afklaring. Progressionseffekten ved

succesfulde virksomhedspraktikker er også øget parathed i form af lyst til fremmøde,

positiv fremtoning og eventuelt et reduceret misbrug.

• Grundlæggende opkvalificering

Målgruppens parathed til at påbegynde en uddannelse styrkes især, når virksomhedspraktikkerne

parallelt kombineres med særlige opkvalificerende forløb til ordinær uddannelse

– læse-, stave-, regnekurser, FVU-forløb, specialundervisning ved ordblindhed,

sprogundervisning og eventuel misbrugsafvænning i samarbejde med Misbrugscentret.

• Brobygning fra aktivering til uddannelse

For at kunne fastholde flere af disse unge i uddannelse, bør der arbejdes hen imod et

samarbejde med de største uddannelsesinstitutioner om brobygningsforløb/uddannelsespraktikforløb.

Det vil give en gradvis indslusning til det ordinære uddannelsessystem,

så overgangen fra aktivering til uddannelse minimeres. Fastholdelsen i uddannelse

optimeres på samme vis gennem fastholdelsescoach og anvendelse af mentorer.

For denne målgruppe er der reelt et meget begrænset rum for uddannelsesvalg, hvorfor

det er vigtigt gennem et godt samarbejde at skabe rum og muligheder for målgruppen.

5


1.2.3 Indsatsprincipper for unge uden forudsætninger for uddannelse

(andre barrierer end kun manglende kvalifikationer)

• Komplekse sammensatte barrierer

Denne målgruppe er ikke jobparate, og har ikke umiddelbart forudsætninger for en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Oftest har psykiske, fysiske eller sociale funktionsnedsættelser

og lidelser, omfattende misbrugsproblemer, kriminalitet eller en kombination

heraf ofte også resulteret i manglende grundlæggende kvalifikationer for at

gennemføre en uddannelse.

• Matrixorganisering med håndholdt indsats

I 2011 etablerede kommunen en tværgående matrixorganisation med ”Projekt Nye muligheder”,

som har kompetence til at arbejde på tværs af forvaltninger og lovgivning for

at sikre den nødvendige indsats over for de udsatte børn og unge. En delindsats under

projektet er en fremskudt ungerådgivning målrettet de unge nydanskere uden uddannelse

eller beskæftigelse. Den fremskudte ungerådgiver skal dels sikre bedre koordination

mellem instanser, der har med nydanske unge at gøre, dels selv opsøge de unge

med problemer og stå for en håndholdt vejlednings- og opkvalificeringsindsats.

• Succesoplevelser og faste trygge rammer

For især de utilpassede unge kan virksomhedspraktikker være et positivt delelement,

der er med til at sikre en positiv progression gennem især øget værdsættelse og faste

retningslinjer, som ofte har manglet i hjemmet.

• Helhedsorienteret indsats omkring livsmestring

For de mest udsatte unge gælder, at det kun er en intensiv håndholdt og helhedsorienteret

indsats på tværs af de kommunale forvaltninger, der sikrer gradvis progression

mod uddannelse og væk fra en potentiel førtidspension. Disse unge har behov for at

lære at mestre livet og blive understøttet via bl.a. sociale mentorer, fordi de reelt ofte

er problembærer af forældrenes problemer. Det betyder, at det er nødvendigt med en

tæt dialog mellem unge- og voksenområdet, hvor blandt andet forældrene ofte skal

mere i spil.

• Behov for bred vifte af fleksible tilbud og uddannelser

Inden det er muligt at begynde at tale om uddannelsesafklaring og opkvalificering, udgør

de helhedsorienterede indsatser en meget bred tilbudsvifte som følge målgruppens

forskellighed. Indsatserne omfatter lige fra forskellige former for behandling, personlig

rådgivning med psykologer, personlighedstræning og brobygning fra afsoning til løsladelse,

hen til mere faglig opkvalificering som sprogundervisning, produktionsskoleforløb,

målrettet specialundervisning eller påbegyndelse af en Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

1 . For en del af målgruppen vil de politiske udmeldinger om eventuel etablering

af nye fleksible uddannelser være deres bedste mulighed for, at de på sigt kan få en

uddannelse.

1

Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller unge til et tværfagligt visitationsudvalg, hvis de skønner, at den unge

kan være omfattet af retskrav til Særlig tilrettelagt uddannelse. Visitationsudvalg vurderer indstilling og træffer

afgørelse.

6


2 Ministermål 2

Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til borgere på kanten af arbejdsmarkedet –

”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres”.

Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 101 personer i december 2013 (rullende

år), svarende til et fald på 50,7 procent fra december 2011 til december 2013.

Niveaumål

dec. 2013

Udvikling

Niveaumål dec. 2011 -

dec. 2013 dec. 2013

Dec. 2009 Dec. 2010 Dec. 2011 (abs.) (pct.)

Mål 2: Tilgang til FØP 192 226 205 101 -50,7%

Ministermålet omfatter alle 18-66-årige, der får bevilliget en førtidspension. Målets afsæt er, at

en forebyggende og forstærket helhedsorienteret indsats sikrer, at den fremadrettede tilgang

af førtidspensionister begrænses.

2.1 Udfordringer ift. borgere på kanten af arbejdsmarkedet

• Forebygge langtidssygemeldinger hos grupper med størst risiko for at ende på førtidspension

Brancher med mange sygemeldte, borgere uden uddannelse eller mellemlange uddannelser, kvinder, 30-59årige

udgør særlig risikogrupper for langtidssygemeldinger. Generelt set er psykiske lidelser den sygdom, der

fylder absolut mest og er i størst vækst. Det er især kvinder mellem 30-40 år, der oftest rammes af psykiske

lidelser, og de er typisk ansat inden for offentlig sektor, fremstillingserhverv eller handel, kontor og service.

Undersøgelser viser endvidere, at kvinder fra ikke-vestlige lande er signifikant længere sygemeldte og derfor i

særlig risiko for at ende i langvarige sygedagpengeforløb med efterfølgende førtidspension.

• Unge under 40 år

Unge under 40 år står for en tredjedel af alle nytilkendelser til førtidspension i Slagelse, selvom de potentielt

endnu har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at diverse former for psykisk lidelser

samt misbrugsproblemer særligt kendetegner denne gruppe. Blandt de yngre borgere er der flere mænd end

kvinder, som får tilkendt en førtidspension.

• Nydanskere

Nydanskere står for knap en femtedel af alle nytilkendelser til førtidspension i Slagelse, men fylder under en

tiendedel af borgerne i den arbejdsdygtige alder. Nydanskere udgør en stigende andel af befolkningen, hvormed

der er en forøget risiko for, at stadig flere borgere kommer på permanent passiv forsørgelse. Især de

nydanske kvinder er overrepræsenteret, når det handler om tilkendelser af førtidspension. Over 80 pct. af

nydanskernes tilkendelse af førtidspension, gives til nydanskere der har været på kontanthjælp.

• Nærvær, respekt og en helhedsorienteret indsats sikrer størst progression

Jobcentret skal følge lovgivningen og ofte træffe vanskelige beslutninger, som har store menneskelige konsekvenser.

Målgruppen for disse beslutninger er borgere, der ofte befinder sig i den vanskeligste situation i

deres liv. Det er derfor ekstra vigtigt, at disse borgere og interessenter bliver inddraget og hørt med nærvær og

respekt. Det fordrer, at der arbejdes målrettet i forhold til at sikre, at kommunikationen med borgerne bliver så

anerkendende og god som muligt i de vanskelige situationer. En vigtig forudsætning for, at der kan sikres øget

progression væk fra førtidspension er desuden, at målgruppen får en øget helhedsorienteret indsats.

• Fastholde gode resultater

Jobcenter Slagelse var blandt de første jobcentre til at lave en forebyggende og beskæftigelsesorienteret parallelindsats

for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet. Det har betydet, at det for Slagelse i mindre grad

end for mange andre kommuner handler om begrænse tilgangen, men nærmere om at fastholde og

videreudvikle de aktive indsatser, der er blevet udviklet siden især 2008.

7


2.2 Strategi for at forebygge førtidspension

Beskæftigelsesministeren lægger med en reform af førtidspensions- og fleksjobområdet op til

et markant skifte i indsatsen for borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Jobcentrenes fokus og ressourcer skal i højere grad rettes mod de unge under 40 år, som kun

undtagelsesvist skal kunne tilkendes en førtidspension. Desuden skal rehabiliterings- og virksomhedsindsatsen

styrkes over for det stigende antal borgere med forskellige former for sindslidelser

og borgere med fysiske handicap. De skal så vidt muligt lære at mestre deres sygdom/funktionsnedsættelse

og opnå en større grad af tilknytning til arbejdsmarkedet i enten

støttet eller ustøttet job.

Jobcentrets afklarings-, opkvalificerings- og beskæftigelsesorienterede indsats for de mest udsatte

borgere bør derfor spille endnu bedre sammen med især social-, sundheds- og uddannelsesområdet

- både i og uden for den kommunale sektor. Jobcentret skal i samarbejde med

de mange forskellige aktører blive endnu bedre til at varetage den lovmæssige tovholderopgave.

Borgerne på kanten af arbejdsmarkedet skal i højere grad opleve en målrettet, progressionsorienteret

og vidensbaseret samarbejdsproces mellem de mange forskellige aktører,

der indgår i disse borgeres liv.

2.2.1 Indsatsprincipper for langtidssygemeldte

• Hurtig, nærværende og faglig kompetent udredning og behandling

De langtidssygemeldte sygedagpengemodtagere kendetegnes ofte ved en kompleks og

diffus helbredsproblematik. For at minimere antallet af langvarige sygedagpengesager

er det derfor altafgørende, at den faglige udredning påbegyndes hurtigst muligt. Jobcentret

skal i den forbindelse blive bedre til at inddrage den sygemeldte og dennes Akasse,

læge og eventuelle arbejdsgiver og sikre, at alle føler sig hørt og forstår det

faglige belæg for Jobcentrets indsatser og afgørelser. For den sygemeldte er det vigtigt

med et koordineret samarbejde mellem de mange aktører, så der kan ske en hurtig og

fyldestgørende sundhedsfaglig udredning omkring sygdommen, mulige behandlingstilbud

og mulighederne for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Det landsdækkende Tilbage

Til Arbejde-projekt har bl.a. vist, at det ofte er givtigt at få psykologer, fysioterapeuter

og læger tidligt på banen.

De største flaskehalse for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedsmarkedet er desværre

endnu ofte ventetiderne i sundhedsvæsenet, både når det handler om udredning og behandling.

For at minimere uhensigtsmæssige og forlængende tilbageløb for sygemeldte,

vil Jobcentret arbejde for, at antal sagsbehandlerskift begrænses.

• Aktiv beskæftigelsesorienteret indsats

Det er afgørende for borgernes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, at

der parallelt med den sundhedsfaglige udredning og behandling iværksættes en aktiv

beskæftigelsesorienteret indsats. Sygemeldte bør derfor ikke overlades til dem selv,

men have hjælp til at holde sig aktive og fastholde fokus på, hvad de kan trods deres

sygdom. En passiv indsats er oftest negativt selvforstærkende for sygdomsforløbet,

med mindre der er tale om bestemte alvorlige lidelser (central udmeldt diagnoseliste

med standby-ordning). Jobcentrets opgave er derfor at have fokus på muligheder frem

for begrænsninger i borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er endvidere vigtigt, at der med den aktive indsats bygges bro fra sygdom tilbage

til rådighed og arbejdsmarked for de sygemeldte ledige. Herunder i særlig grad for de

ledige, der ikke længere har en lægelig baggrund for at kunne forlænge sygemeldingen,

men som reelt set ikke er parate til arbejdsmarkedet.

• Virksomhedsnær indsats og handicapkompenserende ordninger til sygemeldte

med mulighed for at vende tilbage i samme eller tilsvarende arbejdsfunktion

Det mest effektive redskab til at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet er, når det i

samarbejde med sygemeldtes arbejdsgiver kan aftales, at sygemeldte vender hel- eller

8


delvist tilbage til samme arbejdsplads. Det kan være i andre jobfunktioner eller på nedsat

tid i en periode og/eller med kompenserede ordninger, der gør det muligt at varetage

jobbet. I den sammenhæng er det vigtigt, at Jobcentret fremadrettet er opmærksom

på, at undersøgelser viser, at nydanskere i mindre omfang tilbydes disse ordninger

i virksomhederne og dermed er i større risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet.

Når en sådan ordning ikke er mulig, så er det næstbedste redskab ofte relevante virksomhedspraktikker,

hvor de sygemeldte naturligvis skal løse andre opgaver end dem,

som borgeren er sygemeldt fra. Virksomhedspraktikkerne kan både være med til afdække

den sygemeldtes eventuelle behov for alternative beskæftigelsesmuligheder og

sikre hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdomsforløbet, fordi virksomhedskontakten

er fastholdt, kompetencer er vedligeholdt eller udviklet og netværket til

potentielle arbejdsgivere er udvidet. Virksomhedspraktikker anvendes ofte i parallelle

kombinationsforløb med understøttende foranstaltninger i form af coach og mentor.

• Uddannelsesrevalidering til syge uden mulighed for at vende tilbage i samme

eller tilsvarende arbejdsfunktion

Uddannelsesrevalidering er et effektivt redskab, når det er afklaret, at borgeren har fået

nedsat sin arbejdsevne på et bestemt område og derfor er nødt til at skifte arbejdsfunktion/profession.

Med professionsskiftet skal Jobcentret kunne forvente, at sygemeldte

kan genoptage et ustøttet ordinært job. En uddannelsesrevalidering skal tilrettelægges,

så den gennemføres på så kort tid som muligt og orienteres mod områder med

mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom den skal tage

hensyn til sygemeldtes ønsker og forudsætninger for kunne gennemføre uddannelsen.

En af de store udfordringer vedrørende uddannelsesrevalidering er, at mange ufaglærte

sygemeldte ikke er motiveret for eller har vanskeligt ved at profitere af et længerevarende

uddannelsesforløb.

• Støttet ordinær beskæftigelse (fleksjob)

Hvis udredningen viser, at den sygemeldte har en uhelbredelig sygdom, hvor ingen former

for ordinære job kan varetages på fuld tid som følge af nedsat restarbejdsevne, vil

et fleksjob komme på tale. Den kommende reform forventes at lægge op til, at Jobcentret

løbende skal følge op på fleksjobberens restarbejdsevne, så forbedringer af

helbredet betyder, at antallet af arbejdstimer sættes op.

2.2.2 Indsatsprincipper for borgere med sammensatte problemer

- særlig fokus på de yngre under 40 år og nydanskere

• Ressourceforløb - koordinering af understøttende indsats med andre centre

Risikogruppen af kontanthjælpsmodtagere med andre barrierer end manglende kvalifikationer

er kendetegnet ved at have sammensatte og komplekse problemer. Ofte kommer

de til udtryk som en kombination af både psykiske, fysiske, sociale og misbrugsproblemstillinger

på samme tid. Udfordringen er derfor at udrede, hvad der er den

styrende faktor og hvad der er medfølgende symptomer. Målgruppen hjælpes bedst

gennem en håndholdt indsats, hvor der bruges tid og interesse på dem som menneske,

og der udvises en tiltro til deres ressourcer frem for fokus på deres problemer. Det er

med til at opbygge små progressive succeser.

I målgruppen med sammensatte problemer giver det størst mening både økonomisk og

menneskeligt at prioritere en håndholdt uddannelses- og beskæftigelsesindsats for de

yngre borgere under 40 år, fordi de har flest potentielle år tilbage på arbejdsmarkedet.

Herudover spiller den aktive beskæftigelsesindsats tæt sammen med kommunens familie-

og integrationsindsats med henblik på at ændre kulturelle forhold, sociale arv og

uddannelses-/beskæftigelsesgraden i bestemte familier. Vægtningen af de forskellige

sammensatte problemer er ofte forskellige mellem de unge og nydanskerne, men indsatsprincipperne

er grundlæggende ens.

9


For at styrke den helhedsorienterede indsats for sindslidende etableres som et forsøg

fra 2. halvår 2012 et tværgående teams bestående af kompetencer fra forskellige

enheder (Jobcenter, Socialpsykiatrisk Center og Misbrugscentret). Teamet skal mødes

løbende ”omkring bordet” i sager, hvor der er mange aktører og/eller udtalt kompleksitet.

Modellen afprøves først i en afgrænset form i et forsøg og kan efter en evaluering

indføres i bredere model i den fremtidige tværgående tilbudsvifte på børne- og voksenområdet.

• Skabe succesoplevelser via virksomhedsprojekter og livsmestringstilbud

Netop kombinationen af en aktiv beskæftigelsesindsats og understøttende parallelle tiltag

til afhjælpning af misbrugsproblemer, diverse sociale og familiemæssige problemer

betyder, at borgernes oplevede helbredsbarrierer ofte forsvinder eller forbedres betydeligt

hurtigere. I den beskæftigelsesorienterede del af indsatsen for de mest udsatte borgere

giver det størst progressionseffekt at etablere tilbud i livsmestring i kombination

med virksomhedspraktikker. Derved får borgeren mulighed for at løse og få succes med

simple opgaver og samtidig føle, at de gør en reel nytte. I den sammenhæng er det

vigtigt, at tilknyttede mentorer bidrager til at udvide succeserne i rette tempo, så

borger udfordres og over tid kan gennemføre en virksomhedspraktik på fuld tid, og

hvor opgaverne bliver stadig mere fagligt udviklende.

• Håndholdt og helhedsorienteret ungeindsats

Det eksisterende tværkommunale samarbejde fra Ung til Voksen fokuserer på overgangen

fra 17 til 18 år. Projektet har gennem en række initiativer styrket koordinationen

mellem de forskellige involverede centre i form af Center for børn, unge og familie,

Center for handicap & socialpsykiatri, Jobcenter samt Rådgivning & Udbetaling. Det

har bl.a. udmøntet sig i en tidligere tværgående koordination, hvor de unges fremtidsperspektiver

tages op på det tværgående koordinationsmøde fra det 16 år fra medio

2012.

Næste strategiske skridt kan være at styrke den familiemæssige indsats for truede unge

i folkeskolen med forældre langt væk fra arbejdsmarkedet. De unges problemstillinger

omkring psykiske lidelser, sociale nederlag, kriminalitet, misbrug mv. opstår ofte,

fordi de er bærere af forældres problemer. For gruppen af unge fylder psykiske problemer

relativt meget, men det er også vigtigt at have for øje, at en psykisk lidelse i mange

tilfælde kan behandles og ikke behøver at betyde permanent udstødning fra arbejdsmarkedet.

Samtidig er det vigtigt at være endnu mere opmærksom på de mange

forskellige kompenserede ordninger, som kan bidrage til, at flere unge med både

psykiske og fysiske funktionsnedsættelser kan gennemføre en uddannelse på lige fod

med andre unge. Fokus på uddannelsesmulighederne for de mest udsatte unge er beskrevet

under indsatsen for at få flere unge til at tage en ordinær uddannelse.

Generelt set har en stor del af denne gruppe af unge behov for at blive mødt med en

kombination af både hjælp, krav og forventninger, som de ofte ikke har fået i egen

familie eller netværk.

• Fremskudt, håndholdt og helhedsorienteret indsats for nydanskere

Beskæftigelsesindsatsen for nydanskere med sammensatte problemer har siden 2007

foregået som en fremskudt og håndholdt indsats i de beboelsesområder, hvor langt hovedparten

af gruppen bor. Kommunens beskæftigelses- og integrationsindsats er knyttet

tæt sammen og handler bl.a. om at imødegå kulturelle forskelle og udfordringer

mellem arbejds- og familieidentitet. Der arbejdes bl.a. med forståelse af især kvinders

tilknytning til det danske arbejdsmarked og unge nydanske mænds fravalg af uddannelse

og eventuel indblanding i kriminalitet, arbejdskultur, sygdomsforståelse og rollen

som forældre (rollemodel). Det vil sige en helhedsorienteret tilgang, hvor hele familien

inddrages.

10


• Integrationsprogram for nyankomne udlændinge

Nyankomne udlændinge skal tilbydes et integrationsprogram med en varighed på op til

3 år. Det er de færreste, som kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet. Programmet skal

derfor støtte målgruppen i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og andre forudsætninger,

der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre

borgere. Programmet sigter mod, at nyankomne udlændige gennemfører en danskuddannelse

og støttes i at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse.

2.2.3 Indsatsprincipper for seniorer med sammensatte problemer

• Ressourceforløb med henblik på udredning og afklaring

De ældste kontanthjælpsmodtagere med sammensatte problemer har ofte en næsten

livslang karriere på offentlig forsørgelse. Gennem en helhedsorienteret og aktiv indsats

er det muligt at sikre mange af disse borgere positiv progression, men mulighederne for

at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, må i de fleste tilfælde forventes at

være minimale.

Især blandt nydanskerne er der borgere, som det ikke er muligt at sikre positiv progression

mod arbejdsmarkedet, fordi de har omfattende psykiske og fysiske lidelser efter

bl.a. krigsoplevelser.

For andre af de ældste kontanthjælpsmodtagere er helbredsproblemerne så diffuse, og

borgerens manglende aktive deltagelse så stor, at både læger og Jobcenter har vanskeligt

ved at udrede og konkludere på borgerens tilbageværende arbejdsevne og arbejdsmuligheder.

Så længe der ikke kan laves en sikker udredning, er det ikke muligt at

tilkende førtidspension.

Jobcentret har den lovmæssige tovholderrolle for disse borgere – og skal som følge deraf

tilbyde i hvert tilfælde en minimumsindsats med kontaktforløb og aktiv indsats. Formålet

med indsatsen for disse borgere bør i første omgang være at motivere til og

understøtte en større aktiv deltagelse, så borgeren kan få en klar udredning om deres

barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.

11


3 Ministermål 3

Langtidsledigheden skal bekæmpes – ”Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige

personer begrænses mest muligt”.

Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden

for de seneste 52 uger – skal begrænses til 873 personer (antal personer) i december

2013, svarende til et fald på 15,1 procent fra december 2011 til december 2013.

Niveaumål

dec. 2013

Udvikling

Niveaumål dec. 2011 -

dec. 2013 dec. 2013

Dec. 2009 Dec. 2010 Dec. 2011 (abs.) (pct.)

Mål 3: Langtidsledighed 553 1039 1028 873 -15,1%

Ministermålet omfatter alle bruttoledige (jobklare ledige og aktiverede) på A-dagpenge og kontanthjælp,

som har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger.

Målets afsæt er, at stigningen i langtidsledigheden er en af de store udfordringer, som jobcentrene

bør have meget fokus på. Der skal gøres en ekstra aktiv indsats for de ledige, der har

svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Det er især vigtigt, at jobcentrene gør en

særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden.

3.1 Udfordringer ift. gruppen af langtidsledige

• Langtidsledigheden falder indenfor industri og byggeri, men er fortsat høj

Det betyder for Slagelse, at især de ufaglærtes A-kasser, ikke-forsikrede og Metalarbejdernes A-kasse har de

største andel langtidsledige. Især følgende A-kasser er berørt: 3F (26 %), ingen A-kasse (23 %), Kristelig Akasse

(8 %), Det Faglige Hus A-kasse (4 %) og Metalarbejdernes A-kasse (4 %). For øvrige A-kasser inden for

byggeriet er langtidsledigheden begyndt at falde i 2011 og 2012 og udgør relativt få personer.

• Langtidsledigheden stiger i den offentlige og private servicesektor, men er endnu generelt lav

Det betyder for Slagelse, at især følgende A-kasser har mange langtidsledige: HK (9 %), FOA (4 %), ASE (3 %)

og DANA (2 %).

• Høj og stigende langtidsledighed blandt 25-29-årige

De 25-29-årige er i meget høj grad overrepræsenteret i langtidsledigheden, især blandt de ufaglærte og i

særlig grad blandt de ikke-forsikrede. De gode muligheder for at tjene penge under højkonjunkturen i bl.a.

ufaglærte service- og sælgerjob har betydet, at mange unge ikke gik i gang med en uddannelse. De blev dog

afskediget som nogle af de første, da konjunkturerne vendte.

Selvom Slagelse er en stor uddannelsesby med mange nyudlærte, som potentielt er i risikozonen for

langtidsledighed, er langtidsledigheden blandt især nyudlærte håndværkere minimeret til ganske få i 2011 og

2012. Derimod er der fortsat en del nyuddannede HK’er og metalarbejdere, som har meget vanskeligt ved at

finde job.

• Langtidsledigheden er overrepræsenteret hos seniorer og nydanskere

De over 50-årige og nydanskerne er også overrepræsenteret i langtidsledigheden.

Arbejdsmarkedsstyrelsens har påpeget 2, at særordninger for bestemte grupper – typisk seniorer – er med til at

forlænge langtidsledigheden for de berørte grupper. Nogle afventer retten til efterløn og andre er bevidste om

muligheden for et kommunalt seniorjob. En undersøgelse viser også, at mange seniorer har væsentligt lavere

forventninger til at komme i job igen end øvrige aldersgrupper, selvom forskellen i praksis ikke er stor.

Seniorerne har derfor ofte ikke samme incitament til at pendle langt, tage lavtløns- eller deltidsjob med skæve

arbejdstider mv. En anden del af forklaringen er også, at seniorer generelt set er mere nedslidte. Nogle seniorer

er derfor umiddelbart en mindre attraktiv arbejdskraft, hvis deres store erfaring ikke bruges hensigtsmæssigt

ved organisatorisk nytænkning i virksomhederne. Men de er til rådighed for arbejdsmarkedet og er ikke

berettigede til eksempelvis fleksjob eller førtidspension.

Nydanskerne overrepræsentation hænger tæt sammen med et etnisk opdelt arbejdsmarked, hvor nydanskere i

alt overvejende grad arbejder i private serviceerhverv, der er relativt hårdt ramt konjunkturmæssigt. Desuden

er uddannelsesniveauet og arbejdserfaringen generelt markant lavere, og der er også mange tidligere selvstændige,

som i dag har vanskeligt ved at komme i beskæftigelse.

2 SFI-konference, dec. 2011, Ældre som fleksibel arbejdskraftreserve i fremtiden, Vicedirektør Helle Rasmussen, AMS.

12


3.2 Strategi for at begrænse langtidsledighed

En af de største lokale udfordringer omkring at motivere til beskæftigelse er, at antallet af arbejdspladser

i nærområdet er kraftigt faldende. Markedsøkonomiens indbyggede fokus på effektivisering

og konkurrencedygtighed har en historisk tendens til at føre til øget centralisering

af arbejdspladser. Det betyder, at der i dag tales om blot 2 deciderede vækstcentre i Danmark

– Københavnsområdet og Århus-Trekantsområdet. De lediges motivation for stor geografisk

mobilitet og stor faglig/ansættelsesmæssig fleksibilitet i mindre attraktive job har derfor endnu

større betydning end i mange andre kommuner, hvis borgerne skal i beskæftigelse igen. Erfaringen

viser, at det er betydeligt lettere efterfølgende at få et mere attraktivt job, når man

søger som beskæftiget end som ledig.

For arbejdsgiverne har det at kunne få de rette faglige kompetencer også stor betydning for

konkurrenceevnen. Langtidsledigheden påvirkes i høj grad også af, at nogle jobfunktioner

forsvinder, fordi det kan betale sig og er muligt at automatisere, digitalisere, selvbetjene eller

at få udført opgaverne i andre lande, hvor produktionsomkostningerne ofte er lavere. På

tilsvarende vis forsvinder jobfunktioner, fordi der enten efterspørges en anden kvalitet eller

ydelse. Derfor er det ikke overraskende, at det aktuelt er især ufaglærte, handels- og kontormedarbejdere

med begrænset specialistviden, lavere uddannet social- og sundhedspersonale

samt metalarbejdere, som oplever størst langtidsledighed.

Ovenstående faktorer betyder, at fokus på øget rotation på arbejdsmarkedet, geografisk mobilitet,

kompetenceudvikling rettet mod virksomhedernes behov og dermed et tæt samspil med

A-kasser og det lokale erhvervsliv er stadig vigtigere, hvis den lokale ledighed skal nedbringes

væsentligt. Den lokale indsats for at begrænse langtidsledighed handler derfor på det overordnede

niveau fortsat om at de ledige bryder mønstre i i jobsøgning og kompetenceudvikling.

3.2.1 Indsatsprincipper for unge med uddannelse

• Bred jobsøgning både geografisk og fagligt fra start

Beskæftigelsesministerens politiske forventning til denne målgruppe af typisk 25-29årige

er, at de fra ledighedsperiodens start er meget geografisk mobile og fagligt fleksible.

Det forventes, at målgruppen er parat til at flytte efter det første job for at få erfaring,

blandt andet fordi de fleste fra denne målgruppe endnu ikke har forpligtigelser

forsørgelsesmæssigt. Ganske vist er den generelle ledighed og varighed steget markant

for denne gruppe siden 2008, men en tidlig indsats med individuelle jobsøgningssamtaler,

hvor der følges op på og vejledes om jobsøgningsvaner og -muligheder har medvirket

til, at relativt få er endt i decideret langtidsledighed.

• Tidlig virksomhedsnær aktivering

De unge med en ny eller relativ ny uddannelse har ikke behov for yderligere faglig opkvalificering.

Deres største udfordring er, at de mangler at kunne dokumentere over for

arbejdsgiverne, at de kan fungere på en arbejdsplads og omsætte deres kvalifikationer i

praksis. Samtidig har mange af de unge endnu et begrænset fagligt netværk blandt beskæftigede

eller ledere inden for branchen, hvilket er med til at begrænse deres muligheder

for beskæftigelse. Derfor er en virksomhedsnær aktivering/trainee-forløb med

virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse det mest effektfulde redskab i retning

mod beskæftigelse, samtidig med der følges op på en fortsat intensiv og bred jobsøgning.

3.2.2 Indsatsprincipper for unge uden uddannelse

• Ordinær uddannelse eller voksenlærlingeplads

For de unge uden uddannelse gælder det også, at langtidsledigheden for de unge kun

berører de 25-29-årige. Alders- og forsørgerbestemte regler om uddannelsespålæg og

ydelsesniveau gør, at det er markant lettere at få unge under 25 år til at påbegynde en

13


ordinær uddannelse. Det forventes en kommende reform på kontanthjælpsområde at

justere på i 2013. De 25-29-årige uden uddannelse er den gruppe, der i 2012 er i størst

risiko for at ende i langtidsledighed. Beskæftigelsesministerens politiske udmelding er

derfor, at gruppen i højere grad skal være villig til selv at investere økonomisk i uddannelse,

selvom en lavere ydelse i uddannelsesperioden går udover en række goder, som

de har været vant til.

Den tidlige og aktive indsats rettet mod ordinær uddannelse og voksenlærlingeforløb er

allerede beskrevet deltaljeret under indsatsen for at få unge til at tage en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

• Snusepraktikker og virksomhedspraktikker med et uddannelsesperspektiv

Som beskrevet under indsatsen for at få flere unge til at tage en uddannelse, er det ofte

et godt redskab i de unges afdækning af uddannelsesmuligheder, at de har mulighed

for at afprøve forskellige jobtyper og blive forberedt og motiveret til den valgte uddannelse

inden uddannelsesstart.

• Grundlæggende opkvalificering

Som beskrevet under indsatsen for at få flere unge til at tage en uddannelse, er det ofte

et godt redskab til at styrke uddannelsesparatheden, at virksomhedspraktikkerne

kombineres med særlige opkvalificerende forløb til ordinær uddannelse.

3.2.3 Indsatsprincipper for over 30-årige

– særlige risikogrupper er seniorer og nydanskere

• Tidlig udvidelse af jobsøgning både geografisk og fagligt

Evalueringen af ”Hurtig i gang”-forløbene viste, at et meget effektivt redskab til at begrænse

langtidsledighed for udsatte grupper først i ledighedsperioden er, at de får en

god individuel vejledning og udfordres på egne jobsøgningsvaner og –muligheder. Det

gælder især for de ledige, som det er vanskeligt at overbevise om opkvalificering, fordi

de har store barrierer overfor uddannelse. Samtalerne skal naturligvis tage hensyn til

de nye lovbestemte fritagelser fra samtaler, så samtalerne giver fornuftig mening for

alle parter, ligesom der bør arbejdes hen imod, at Jobcentrets og A-kassernes tidlige

indsats i højere grad supplerer og understøtter hinanden.

De mest realistiske jobåbninger til målgrupper med størst risiko for langtidsledighed er

desværre ofte inden for områder, der er kendetegnet ved paradoksledighed. Paradoksledighed

opstår typisk, når der er ubalance mellem de lediges jobforventninger og –

ønsker til at få en hverdag til at hænge sammen i forbindelse med forsørgelse af familie

og børnepasning, og virksomhedernes faktiske oprettede stillinger. Paradokset opstår

som oftest ved deltidsstillinger, skæve arbejdstider eller hvor lønnen ikke er særlig attraktiv.

På samme vis ses en tendens til, at flere ufaglærte job i dag typisk er lavtlønnede

servicejob (traditionelle kvindejob) og de tidligere ufaglærte job i bygge-, transport-

og fremstillingssektoren bliver stadig færre (traditionelt mandejob).

Rationalet bag den forkortede dagpengeperiode, som træder i kraft i 2013, er, at flere

påbegynder ordinær uddannelse eller vil udvide jobsøgningen og få ansættelse i disse

job. SU eller ansættelse i mindre attraktive job er således bedre end slet ingen forsørgelse,

som det vil være tilfældet for de mange, der ikke er berettiget til kontanthjælp

eller et seniorjob.

• Jobrotation

Det foretrukne redskab overfor borgere, der allerede er endt i langtidsledighed, er få

flere virksomheder til at indgå i jobrotationsprojekter. Etablering af projekterne kræver

en stor arbejdsindsats, men når de lykkedes, er de en succes på flere plan. Kompetenceniveauet

højnes hos virksomhedens beskæftigede, og de ledige får mulighed for enten

at blive opkvalificeret til de midlertidige job/løntilskudsjob eller som minimum få

14


vedligeholdt kompetencerne i en midlertidig ansættelse. De midlertidige ansættelser er

ofte en døråbner til at komme i betragtning til senere fastansættelse, fordi arbejdsgiverne

får kendskab til konkrete lediges kompetencer. For Slagelseområdet er det

særdeles vigtigt, at kompetenceniveauet ikke kun højnes blandt de ledige, men at der

også investeres i opkvalificering af de allerede beskæftigede. Det skaber både øget konkurrencedygtighed

og åbner over tid flere jobmuligheder for de mest udsatte ufaglærte,

som har de største barrierer for opkvalificering.

• Håndholdt jobmatch med opkvalificering til konkrete virksomheder

Traditionel jobformidling mellem virksomheder og ledige er for længst afskaffet, da digitaliseringen

har været med til at synliggøre og øge selvbetjeningen på jobmarkedet.

Det optimale jobmatch opnås desuden bedst ved, at markedets parter selv finder hinanden.

Jo tættere en ledig er på kanten af dagpengeperioden, desto vigtigere er det

dog, at Jobcentret og arbejdsmarkedets parter arbejder sammen om og er behjælpelige

med, at der sker et hurtigt match, så borgerne ikke på sigt risikerer at ende udenfor

arbejdsstyrken. Seniorer og nydanskere er som beskrevet under udfordringerne især i

risiko for at ende i langtidsledighed.

Kommunen har en økonomisk interesse i, at flere af de ordinære kommunale job besættes

med de ledige, som kommunen ellers vil skulle tilbyde et kommunalt seniorjob.

I praksis er det dog fornuftigt med en balancegang, fordi det også er ekstremt vigtigt,

at de ordinære job besættes af kvalificerede ansøgere, ligesom den kommunale sektor

generelt set i forvejen har mange seniorer ansat.

Der behøves dog ikke nødvendigvis at være et misforhold, hvis der tænkes målrettet

opkvalificering mod konkrete ordinære job. Opkvalificeringen kan ske enten via løntilskudsjob

eller virksomhedsnære faglige kurser i samarbejde med både offentlige og

private virksomheder. Håndholdt matchning til konkrete ordinære job et godt redskab

for både seniorerne og nydanskerne. Det er eksempelvis sket med mange lokale

metalarbejdere, som er matchet med konkrete job i offshore-branchen i Norge, fordi

antallet af smedejob er faldet markant i Slagelseområdet. På samme vis kan der

tænkes strategisk håndholdt placering i de mange kommende bygge- og anlægsprojekter

i Østdanmark, psykiatrihospitalet mv. Generelt set er det stadig mere vigtigt og

påtrængende også at tænke den aktive indsats udover kommunegrænser. Efterspørgslen

og udbuddet af kompetencer i både ordinære og støttede job er således ikke i

balance, hvis der udelukkende fokuseres inden for egne kommunegrænser.

• Voksenlærlingeforløb

For nogle langtidsledige over 30 år er et voksenlærlingeforløb en oplagt mulighed. Enten

fordi de selv er blevet meget motiverede for og uddannelsesparate til endelig at få

en kompetencegivende erhvervsuddannelse, eller fordi de har behov for et markant

branche- eller uddannelsesskift, fordi deres nuværende uddannelse ikke længere efterspørges.

15


• Iværksætteri

En stor del af de langtidsledige nydanskere i Slagelse kommer fra de selvstændiges Akasser,

fordi de tidligere har drevet virksomhed. Slagelse Kommune indgår i den forbindelse

i et forsøgsprojekt for Etnisk Erhvervsfremme, der rådgiver nydanskere, der er

motiveret for at blive selvstændig erhvervsdrivende. Projektet er opstået, fordi mange

nydanskere meget gerne vil være selvstændige og tit har stor virkelyst. Men undersøgelser

viser, at mange af disse virksomheder hurtigt lukker igen på grund af manglende

viden og rådgivning.

Af mange grunde er det vigtigt at have øje for de relativt mange selvstændige, som er

blevet langtidsledige. Blandt andet fordi den traditionelle lønmodtagerkultur i mange

virksomheder har en tendens til at have paraderne ekstra oppe ved mødet med iværksættere,

der ofte ikke har papir på deres kompetencer. En stor del af beskæftigelsen i

Danmark drives netop af små- og mellemstore virksomheder, som ofte har behov for

medarbejdere, der har det drive, som kendetegner mange iværksættere. Jobcentret

kan derfor sandsynligvis blive endnu bedre til at sælge iværksætterens kompetencer i

mange virksomheder.

• Tilbud til jobsøgende uden kommunal forsørgelse

Jobcentret vil have fokus på, at der også tilbydes og etableres aktive tilbud til den gruppe

af jobsøgende (tidligere A-dagpengemodtagere), som ikke længere er berettiget til

en kommunal forsørgelsesydelse og som har vanskeligt ved at finde beskæftigelse.

Tilbuddene vil have fokus på vejledning omkring jobsøgningsmuligheder samt etablering

af virksomhedspraktikker.

16


4 Ministermål 4

En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder – ”Jobcentrene

skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen”.

Samarbejdsgraden med virksomhederne i Slagelse Kommune skal øges til 44,0 procent,

svarende til en stigning på 1,3 procentpoint fra 2011 til 2013. Samarbejdsgraden beregnes

som forholdet mellem antal virksomheder med minimum 1 person i aktivt tilbud og det samlede

antal virksomheder med over 2 ansatte.

Antallet af aktive partnerskabsaftaler skal videreudvikles til minimum 375 aftaler ultimo 2013,

svarende til en stigning på 49,4 procentpoint fra 2011 til 2013.

Ministermålet omfatter alle typer af virksomheder i lokalområdet og er strategisk set koncentreret

om de brancher, hvor jobmarkedet ikke fungerer eller ikke forventes at kunne fungere

fuldt ud selvregulerende på kort eller længere sigt. En væsentlig forudsætning for at bevare og

udbygge lokale arbejdspladser er, at det lokale arbejdsudbud matcher virksomhedernes efterspurgte

kompetencer på både kort og længere sigt.

Målets afsæt er, at jobcentrenes aktive indsats virker bedst, når den tænkes sammen med en

tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder og i sammenhæng med den lokale erhvervspolitik.

Der er behov for at løbende at opdatere jobcentrenes viden om virksomhedernes

umiddelbare og forventede fremtidige konkrete behov for kompetencer. Desuden er det vigtigt

at få flere virksomheder til at erkende, at de også har en langsigtet interesse i arbejdsudbuddets

omfang og kompetenceudvikling, mønsterbrydning på arbejdsmarkedet, at udvise

social ansvarlighed og selv bryde traditionelle mønster.

4.1 Udfordringer ift. samarbejdet med lokale virksomheder

• Vækst i arbejdspladser i Hovedstadsområdet og fald i Region Sjællands området

Beskæftigelsesregionens analyser og prognoser viser, at væksten i arbejdspladser er meget skævt geografisk

opdelt mellem Hovedstadsområdet og resten af Østdanmark. Tendensen forventes at blive forstærket frem mod

2020. Mange af virksomhederne på det lokale arbejdsmarked er derfor stadig varsomme med at agere alt for

optimistisk. Der er fortsat tilbageholdenhed med at stille løntilskuds-, praktik- og uddannelsespladser til

rådighed for alle målgrupper og der er tilbageholdenhed med nyrekrutteringer på ordinære vilkår. Det fordrer et

øget virksomhedssamarbejde udover egen kommunegrænse.

• Vækst i arbejdspladser i bygge- og anlægssektoren og privat service

I 2013 forventes der først og fremmest at ske en vækst i antallet af arbejdspladser inden for bygge- og

anlægssektoren som følge af de mange igangsatte og planlagte offentlige bygge- og anlægsprojekter i hele

Østdanmark. Samtidig er forventningen til den lokale beskæftigelse, at der især vil blive etableret nye

arbejdspladser i den private servicesektor ii . Det fordrer, at virksomhederne skal stille flere opkvalificerings- og

uddannelsespraktikpladser til rådighed og dermed selv være med til at uddanne og opkvalificere deres egen

fremtidige arbejdskraft.

• Fald i offentlige arbejdspladser – behov for større fokus på private arbejdspladser

Generelt set forventes der et fald i antal offentlige arbejdspladser i Østdanmark de kommende år pga. omfattende

besparelser, som bl.a. risikerer at komme til at berøre især forsvarsområdet i kommunen. På den

anden side etableres et nyt akutsygehus, psykiatrisygehus og Fødevarestyrelsen flytter til Slagelse.

• Behov for et mere rummeligt arbejdsmarked – løfte et socialt ansvar

Hvis det skal lykkedes at få flere borgere med reduceret arbejdsevne i beskæftigelse kræver det, at flere

virksomheder er med til at løfte det sociale ansvar, ligesom det kan være nødvendigt at tænke i nye løsninger

for at etablere et endnu mere rummeligt arbejdsmarked.

17

Dec. 2009 Dec. 2010 Dec. 2011

Niveaumål

dec. 2013

(abs.)

Niveaumål

dec. 2013

Udvikling

dec. 2011 -

dec. 2013

(pct.)

Mål 4: Virksomhedskontakt

- Samarbejdsgrad med virksomheder for hele året 24,6% 33,8% 42,7% 44,0% 3,0%

- Antal partnerskabsaftaler med lokale virksomheder 99 150 251 375 49,4%


4.2 Strategi for at være en professionel samarbejdspartner

til virksomhederne

Den professionelle myndigheds- og servicerolle

Jobcenter Slagelses kontakt til og samarbejde med virksomhederne indeholder både en myndigheds-

og servicerolle. Jobcentermedarbejderne udøver myndighedsrollen gennem en professionel,

faglig og saglig servicerolle. Jobcentret afsøger aktivt virksomhedernes tilbud, jobåbninger,

behov og efterspørgsel på arbejdskraft, og anvender hele viften af lovmæssige muligheder

ud fra, hvilke redskaber, støtte- og kompensationsordninger der bedst understøtter virksomhedernes

behov og den beskæftigelses- og uddannelsespolitiske indsats, målrettet borgerne.

I den professionelle tilgang arbejder Jobcentret med at gøre virksomhederne bedst muligt selvhjulpne

gennem rådgivning og gennem stigende brug af elektroniske medier. Jobcentrets mål

er at overholde aftaler, følge op på aftaler, reagere hurtigt på henvendelser fra virksomhederne

og tage højde for og handler ud fra, hvor udfordringerne er i forhold til matchning af

efterspørgsel og udbud på arbejdsmarkedet.

Organisering af den virksomhedsrettede indsats

For at understøtte Jobcentrets rolle som en professionel og koordineret samarbejdspartner, er

der opbygget en strategisk organisering af den virksomhedsrettede indsats, udover et struktureret,

tværfagligt samarbejde:

1. Et virksomhedsteam med virksomhedskonsulenter og Partnerskabssekretariatet for

Partnerskabsaftaler, som har den opsøgende kontakt med Partnerskabsvirksomheder

og andre typer af offentlige og private virksomheder som kerneopgaver.

2. Jobkonsulenter og andre jobcentermedarbejdere, som har målgrupper af borgere som

kernekunder og samarbejdet med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere

omkring håndholdt formidling, opkvalificering og fastholdelse som kerneopgaver.

3. En intern tværfaglig Ambassadørgruppe med repræsentanter fra ledelse og alle teams i

Jobcentret, som er et forum for videndeling om hhv. virksomhedernes behov og efterspørgsel

og borgernes kompetencer, ønsker og potentialer. Desuden arbejdes der strategisk

med at udvikle en fælles terminologi og opfattelse af at være en del af én organisation.

4.2.1 Indsatsprincipper for at være en serviceorienteret

samarbejdspartner

• Partnerskabsaftalen er det bærende fundament for struktureret samarbejde

Det bærende element i Jobcenter Slagelses rolle som professionel samarbejdspartner er

at have tætte og stabile personrelationer i virksomhederne. Partnerskabsnetværket på

tværs af brancher og fagområder er et unikt eksempel på, hvordan stabile personrelationer

er med til at udvikle og kvalificere det professionelle samarbejde mellem Partnerskabsvirksomheder

og Jobcentret.

Det bærende fundament for det systematiske og strukturerede, gensidigt forpligtende

samarbejde mellem Jobcenter Slagelse og virksomhederne er Partnerskabsaftalen med

dens 7 punkter iii . Det aktive partnerskab, der omfatter alle målgrupper, er en væsentlig

årsag til, at Jobcentret har kunnet opnå den næstbedste samarbejdsgrad med lokale

virksomheder på landsplan. Det veludbyggede partnerskabssamarbejde er derfor på

mange måder på forkant med Beskæftigelsesministerens nye ministermål. Det gør, at

virksomhedsindsatsen også i 2013 kan prioriteres meget højt og styrkes både omfangs-

og kvalitetsmæssigt.

Medarbejderne i de forskellige teams i Jobcenter Slagelse har også en mangfoldighed af

samarbejdsflader med alle typer af virksomheder. Samarbejdet handler typisk om forebyggelse

af (langtids)sygemeldinger, fastholdelse af virksomhedernes medarbejdere,

aftaler om pladser til rådighed for opkvalificering, opfølgningssamtaler om og med bor-

18


gere, som deltager i virksomhedsnære tilbud, kombinationsaftaler mv. Når Jobcentret

vurderer, at samarbejdet har udviklet sig til et systematisk og struktureret samarbejde

med den enkelte virksomhed, kontaktes virksomheden med henblik på at få oprettet en

Partnerskabsaftale.

• Udbygge den koordinerede virksomhedsindsats

Partnerskabsvirksomhederne har allerede en ordning med én fast 1. og 2. kontaktperson

i Jobcentret. Omvendt har Jobcentret også én fast 1. og 2. kontaktperson i partnerskabsvirksomhederne.

Ordningen fungerer tilfredsstillende for begge parter og bør

derfor vedligeholdes. Målet er, at samarbejdet med virksomhederne koordineres så

optimalt som muligt, så virksomhederne oplever, at Jobcentret er én organisation.

Den koordinerede virksomhedsindsats på tværs af Jobcentret skal udvikles ved hjælp af

de nye registreringsmuligheder med et elektronisk virksomhedsmodul. Her skal koordineres

informationer om den enkelte virksomhed, hvem der har haft kontakt, hvad

kontakten indeholdt, hvilke aftaler der er indgået, og hvem der følger op. Det bliver det

vigtigste koordineringsværktøj i forhold til at kvalificere Jobcentrets samarbejde med

virksomhederne og i forhold til Jobcentrets tværfaglige interne samarbejde om kontakten

til virksomhederne og de virksomhedsnære tilbud, som virksomhederne stiller til

rådighed.

Fremadrettet arbejdes der for at se arbejdsmarkedsområdet som en del af kommunens

samlede erhvervsprofil. Der skal arbejdes med større tværfagligt erhvervssamarbejde

mellem Jobcenter og andre erhvervsrelaterede centre – for at lette de private og offentlige

virksomheders adgang og samarbejde med Slagelse Kommune. For at være proaktive

i forbindelse med de kommende store bygge- og anlægsopgaver er der etableret en

følgegruppe, bestående af Slagelse Kommunes Innovation og Erhvervsudvikling, Slagelse

Erhvervsråd, Uddannelsesinstitutionen Selandia og Jobcenter Slagelse. Gruppen

skal fremme og koordinere et struktureret samarbejde med henblik på tiltag og aktiviteter

for at få borgere i beskæftigelse og få bedre sammenhæng mellem beskæftigelse,

arbejdsmarked, erhvervsudvikling og uddannelse.

• Sikre høj faglig viden om virksomhedernes behov i hele organisationen

De aktive partnerskabsaftaler og partnerskabsnetværket kræver, at der er jævnlig kontakt

og dialog mellem den enkelte virksomhed og Jobcentret om de indgåede aftalepunkter

og om udviklingen i virksomheden og på arbejdsmarkedet. Dialogen er med til

at afdække både branchers og konkrete virksomheders jobåbninger og efterspørgsel på

kvalifikationer på kort og længere sigt. Hermed kan hele Jobcentret få formidlet kvalificeret

viden til planlægningen af den borgerrettede indsats. Formidlingen og dialogen

sker systematisk gennem elektroniske registreringer og opdateringer, det interne uddannelsesforløb

i Arbejdsmarkedsrygrad samt især via den interne Ambassadørgruppe.

Jobcentrets virksomhedskonsulenter foretager årligt et opfølgningsbesøg hos alle partnerskabsvirksomheder,

som bruges til at evaluere året, der gik og ønsker til fremadrettede

justeringer i aftalen. Resultaterne fra erfaringsopsamlingen fra opfølgningsbesøgene

præsenteres politisk i løbet af 2012, og vil blive indarbejdet i partnerskabssamarbejdet

og virksomhedsindsatsen for 2013.

• Optimere forventningsafstemning om formålet med virksomhedsnære tilbud

Kvaliteten af samarbejdet mellem virksomheder og Jobcenter Slagelse skal i endnu højere

grad vægtes. Det samme gælder samarbejdet og dialogen, der bygger på åbenhed,

ærlighed og overholdelse af aftaler samt opfølgning. Afdækkes der problemer eller

svagheder i samarbejdet, skal der derfor handles på det.

De lokale virksomheder får i konkrete samarbejdssituationer konkret viden om relevante

redskabsmuligheder i lovgivningen og relevante former for støtte- og kompensationsmuligheder

til understøtning af de virksomhedsnære tilbud. På samme vis er det

tætte samarbejde med virksomhederne med til at fremme ligestilling, mønsterbrydning

og bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, uanset om det handler om

19


alder, køn, religion, etnicitet eller andre forhold, som fremgår af Lov om forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet.

Jobcenter Slagelses erfaringer fra virksomhedssamarbejdet er, at det er afgørende for

at sikre effektfulde virksomhedsnære tilbud, at der sker en tydelig forventningsafstemning

mellem virksomhed, borger og Jobcenter, hvad angår formålet med det enkelte

tilbud iv . Tydelig forventningsafstemning mellem virksomhed og Jobcenter er desuden

den bedste grobund for at etablere og fastholde tætte personrelationer. Arbejdet med

at forbedre forventningsafstemningen skal fortsætte i 2013.

4.2.2 Indsatsprincipper for sikre målrettet opkvalificering til det

ordinære arbejdsmarked

• Målrettet uddannelse til især større lokale og regionale rekrutteringsprojekter

Jobcentret er meget opmærksomt på, i hvilke virksomheder der vil opstå mulige fremadrettede

jobåbninger, og hvordan målrettet uddannelse kan bidrage til, at kommunens

ledige kommer i spil til konkrete job i specielt større rekrutteringsprojekter. Det kan

som tidligere nævnt være i offshore-branchen i Norge, men bestemt også i de mange

store bygge- og anlægsprojekter i hele Østdanmark, der for alvor kommer på banen i

2013 og årene frem. På samme vis er Jobcentret opmærksom på lokale virksomheder,

der vinder udbud i Slagelse Kommune, i andre kommuner eller for større private virksomheder

samt nye virksomheder, der etablerer sig i lokalområdet.

• Flere uddannelsespraktikpladser og voksenlærlingepladser

Jobcentret vil have fokus på oprettelse af uddannelsespraktikpladser og voksenlærlingepladser

i samarbejdet med de lokale virksomheder. Mange virksomheder foretrækker

uddannelsespladser med bonus/præmieringsordning i stedet for tilskud under voksenlærlingeordningen.

Bonus/præmieordningen kan også gives til uddannelser, der ikke

indgår på voksenlærlingelisten. Disse pladser har Jobcentret ingen mulighed for at følge,

da de styres fra Erhvervsskolernes elevrefusion. Selvom Jobcentret ikke umiddelbart

får kredit for disse pladser, når det er Jobcentret, der skaffer uddannelsespladsen,

så er pladserne alligevel yderst vigtige for beskæftigelsesindsatsen, da det betyder, at

borgere i alle aldersgrupper får flere og forskellige muligheder for at få gennemført

deres uddannelse og komme nærmere fodfæste på arbejdsmarkedet.

Jobcentret vil i højere grad gøre virksomhederne opmærksomme på mulighederne for

en såkaldt ”Kort uddannelsesaftale”. Den kan være meget anvendelig, hvis virksomheden

er usikker på fremtiden, fordi der er stagnation o.l. Aftalen er på minimum én

skole- og praktikperiode. Aftalen kan altid forlænges, men det betyder, at borgeren får

periodevis uddannelse, f.eks. et år ad gangen. Desuden er der mulighed for, at flere

virksomheder kan indgå en kombinationsaftale og deles om en lærling.

Fra medio 2012 starter en landsdækkende voksenlærlingekampagne, der løber ind i

2013, hvor 4 A-kasser (3F, HK, DANA og Dansk Metal) får ansvaret for at skaffe 800

voksenlærlingepladser i virksomhederne på landsplan. I den forbindelse er det vigtigt,

at Jobcentret får et konstruktivt samarbejde og koordinering med A-kasserne om virksomhedskontakten

og samarbejdet med de lokale virksomheder.

• Flere jobrotationsprojekter i lokale virksomheder

Jobcentret vil intensivere samarbejdet med de lokale virksomheder om gennemførelse

af jobrotation, da det som tidligere nævnt har mange gode effekter i forhold til opkvalificering

af hele arbejdsstyrken. Jobrotation er dog relativt kompliceret og ressourcekrævende,

da der er mange interessenter og samarbejdspartnere involveret, ligesom

der er en masse logistik, der skal passe sammen og koordineres.

Jobcentret vil tilrettelægge den fremadrettede jobrotationsindsats med udgangspunkt i

egne erfaringer samt erfaringerne fra andre jobcentre. Jobcentret vil også anvende

samarbejdsrelationerne til Beskæftigelsesregionens jobrotationskonsulenter og benytte

20


sig af de redskaber og aktiviteter, som Beskæftigelsesregionen tilbyder, ligesom der

kan blive tale om at indgå i tværkommunale jobrotationsprojekter.

Status i 2012 er, at der er gennemført et stort rotationsprojekt med 20 ledige jobrotationsvikarer,

der er uddannet social- og sundhedshjælpere. I 2013 videreføres projektet

med minimum 20 ekstra vikarer. På samme vis gennemføres i 2013 mindre omfattende

rotationsprojekter inden for chaufførområdet.

• Samarbejde med flere private virksomheder og mere opfølgning på virksomhedsnære

tilbud i offentlige virksomheder

De offentlige virksomheder fylder relativt meget i den strukturerede virksomhedsrettede

indsats i Slagelse. De står for omkring halvdelen af de lokale arbejdspladser og har

relativt mange ældre medarbejdere, som forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det har

hidtil åbnet for mange konkrete jobåbninger. Samtidig er der ofte tale om større virksomheder

med mange opkvalificeringspladser og andre virksomhedsnære tilbud. Det er

vigtigt, at disse pladser og tilbud følges op for at sikre kontinuitet og mangfoldighed i

tilbuddene – og for at fastholdelseseffekten minimeres for borgerne.

Udfordringen i forhold til de offentlige virksomheder er, at der aktuelt opstår færre

konkrete jobåbninger i den offentlige sektor som følge af omfattende besparelser.

Samtidig har der været en tendens til, at beskæftigelseseffekten ved løntilskudsjob

generelt er lavere end i løntilskudsjob i private virksomheder. Den lavere effekt skyldes

ofte, at mange ledige i offentlige virksomheder har en tendens til at blive mindre jobsøgende

under løntilskudsperioden, fordi de opfatter løntilskudsjobbet som et ordinært

job. Det er derfor vigtigt, at der sker en tydelig forventningsafstemning om det enkelte

løntilskudsjob mellem virksomhed, borger og Jobcenter.

Jobcentret ønsker at indgå samarbejde med flere private virksomheder inden for områder,

der nu og fremadrettet forventes at give job- og uddannelsesmuligheder. Jobcentret

har bl.a. fået en række nye, gode relationer gennem løntilskudskampagnen i

2012. Der skal følges op på kontakter og aftaler, ligesom det også her er vigtigt med en

grundig forventningsafstemning til samarbejdet.

4.2.3 Indsatsprincipper for at udbygge det rummelige arbejdsmarked

• Flere nye arbejdspladser til borgere med reduceret arbejdsevne

Med den kommende fleksjob- og førtidspension forventes et øget behov for nye arbejdspladser

til gruppen af borgere med reduceret arbejdsevne og ofte også borgere

uden arbejdsmæssige erfaringer. Det handler om at etablere flere job med mulighed for

deltidsraskmeldinger samt flere fleks- og skånejob, som målgrupperne ofte har vanskeligt

ved selv at finde.

Hovedparten af disse arbejdspladser bør findes på det ordinære jobmarked gennem en

målrettet opsøgende indsats og med præsentation af mulighederne frem for begrænsningerne.

Men desværre er mange virksomheder mindre åbne overfor etableringen af

rummelige arbejdspladser, især når de samtidig i stor stil afskediger medarbejdere, der

har fuld arbejdsevne og stor erfaring.

Etableringen af flere socialøkonomiske virksomheder kan derfor være med til at løse en

del af denne udfordring for borgere med mindst arbejdsevne. Handicap og Socialpsykiatri

er initiativtager til, at der skal indledes et samarbejde med Jobcentret, så kommunen

generelt kan indlede en dialog med arbejdsmarkedets aktører og relevante private

aktører med henblik på afdækning af mulighederne for partnerskaber omkring

socialøkonomiske arbejdspladser. Det stiller bl.a. krav til, at LO og DA indgår aftaler

for, hvordan og på hvilke vilkår disse virksomheder må etableres og drives. Samarbejdet

kan også være tværkommunalt, da heller ikke det rummelige arbejdsmarked

er afgrænset af kommunegrænser. På samme vis kan Slagelse Kommune som arbejdsgiver

og en stor institutionskommune gå forrest med at etablere socialøkonomiske virksomheder

i egen drift.

21


5 Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret

Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2012 Budget 2013

Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper

Driftsudgifter ved aktivering

mio. kr. * mio. kr. *

Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 79,6 95,0

Antal helårspersoner 4.970 5.856

Enhedsomkostning 0,02 0,02

Ikke-forsikrede ledige m.v.

Kontanthjælp

Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74) 121,1 195

Antal helårspersoner 924 1.414

Enhedsomkostning 0,13 0,14

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering)

Udgifter (konto 5.57.75) 185,7 127

Antal helårspersoner 1.351 943

Enhedsomkostning 0,14 0,13

Revalidering

Udgifter (konto 5.58.80) 39,5 30

Antal helårspersoner 184 140

Enhedsomkostning 0,22 0,21

Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs)

Udgifter (konto 5.58.81) 136,6 123

Antal helårspersoner 780 679

Enhedsomkostning 0,18 0,18

Sygedagpenge

Udgifter (konto 5.57.71) 147,7 146

Antal helårspersoner 724 837

Enhedsomkostning 0,20 0,17

Mentorordning

Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) 26 28

Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige

Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag **

Udgifter (konto 5.57.78.006) 10 11

Antal helårspersoner 107 115

Enhedsomkostning 0,01 0,10

Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag **

Udgifter (konto 5.57.78.007) 19 29

Antal helårspersoner 139 220

Enhedsomkostning 0,14 0,13

Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **

Udgifter (konto 5.57.78.008) 119 132

Antal helårspersoner 873 960

Enhedsomkostning 0,14 0,14

Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag **

Udgifter (gruppering 5.57.78.003) 17 24

Antal helårspersoner 86 119

Enhedsomkostning 0,20 0,20

Forsikrede ledige m.v.

Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere

Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 28,3 29,0

Antal helårspersoner 165 170

Enhedsomkostning 0,17 0,17

Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere

Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 67,8 67,0

Antal helårspersoner 285 280

Enhedsomkostning 0,24 0,24

Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)

Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 4,3 1,0

Antal helårspersoner 85 20

Enhedsomkostning 0,05 0,05

Jobrotation

Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016-017) 0,0 3,2

Antal helårspersoner 0 10

Enhedsomkostning 0,00 0,32

Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige **

Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 1,0 1,0

Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede

Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,5 1,0

Personlig assistance til handicappede

Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 4,5 4,0

Antal helårspersoner 55 55

Enhedsomkostning 0,08 0,07

Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2012 Budget 2013

Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre

mio. kr. * mio. kr. *

Udgifter (konto 6.43.53) 51,1 50,7

LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

* Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2).

Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr.

på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr.

** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå,

og ikke a-kassens/statens bruttoudgift.

22


6 Tillæg 1

Samlet oversigt for over mål

Mål 1, 2, 3, 7 og 8 er knyttet til ministermålene. Mål 3, 5 og 6 er knyttet til central udmeldt

særbevilling til at begrænse langtidsledighed gennem virksomhedsnær indsats (Tillæg 3). Mål

9 er knyttet til Jobcentrets handleplan på baggrund af Mploy-rapporten.

Sikre flere unge en uddannelse

1. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret skal i december 2013 (år til dato)

være på 28,0 procent, svarende til en stigning på 0,7 procentpoint fra december 2011 til

december 2013.

Forebygge førtidspension

2. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 101 personer i december 2013 (rullende

år), svarende til et fald på 50,7 procent fra december 2011 til december 2013.

3. Minimum 25 procent af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er løbende i virksomhedsnære

aktiviteter i 2012.

Begrænse langtidsledighed

4. Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden

for de seneste 52 uger – skal begrænses til 873 personer (antal personer) i december 2013,

svarende til et fald på 15,1 procent fra december 2011 til december 2013.

5. Minimum 250 forsikrede fuldtidspersoner med over 1 års sammenlagt ledighed er i enten

løntilskud eller virksomhedspraktik.

6. Minimum 75 procent af aktiveringsindsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere med over 1

års sammenlagt ledighed består af enten løntilskud eller virksomhedspraktik.

Professionel samarbejdspartner til virksomhederne

7. Samarbejdsgraden med virksomhederne i Slagelse Kommune skal øges til 44,0 procent,

svarende til en stigning på 1,3 procentpoint fra 2011 til 2013. Samarbejdsgraden beregnes som

forholdet mellem antal virksomheder med minimum 1 person i aktivt tilbud og det samlede antal

virksomheder med over 2 ansatte.

8. Antallet af aktive partnerskabsaftaler skal videreudvikles til minimum 375 aftaler ultimo 2013,

svarende til en stigning på 49,4 procent fra 2011 til 2013.

Anerkendende kommunikation

9. Mploy udarbejder samlet evalueringsrapport med deadline i marts 2013. Evalueringsrapporten

tager udgangspunkt i løbende fokusgruppeinterviews og brugertilfredshedsundersøgelse.

23


7 Tillæg 2

LBR’s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer er et pejlemærke for en stor

del af LBR’s arbejde gennem året. Planen er et tillæg til den årlige beskæftigelsesplan og beskriver de

rammer, inden for hvilke det er muligt at søge midler fra LBR-puljen i Slagelse i 2013.

Rammerne for LBR’s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer er reguleret i ”Lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats”, § 47 og § 48. Ansøgninger må gerne inddrage tværkommunale

elementer.

LBR’s projektmidler anvendes i 2013 specielt med fokus på at understøtte indsatser over for udsatte

grupper på arbejdsmarkedet, så flere via en virksomhedsrettet indsats kan få reetableret kontakten til

arbejdsmarkedet, og dermed forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

Derudover understøttes en forstærket virksomhedsrettet indsats overfor de dagpengemodtagere, der

frem til sommeren 2013 risikerer at opbruge retten til dagpenge.

Det lokale beskæftigelsesråd i Slagelse prioriterer projekter med afsæt i udfordringerne, der er beskrevet

i Beskæftigelsesplan 2013. Rådets bevilling i 2013 anvendes til udvikling og eller afprøvning af følgende

virksomhedsrettede initiativer i uprioriteret rækkefølge:

1. Projekter/indsatser målrettet unge borgere under 30 år, der har vanskeligt ved at opnå fodfæste

på arbejdsmarkedet (alle ydelsesgrupper).

Mål: Udvikle og afprøve virksomhedsrettede initiativer, som kan medvirke til at flere unge

påbegynder ordinær uddannelse, bliver fastholdt i ordinær uddannelse eller sikres

tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt ordinær uddannelse.

2. Projekter/indsatser målrettet langtidsledige, der er på vej til at miste retten til A-dagpenge.

Mål: Udvikle og afprøve virksomhedsrettede initiativer i samarbejde med virksomheder, brancher

og/eller organisationer, der kan medvirke til at få flere langtidsledige i beskæftigelse

eller ordinær uddannelse.

3. Projekter/indsatser målrettet virksomheders sociale ansvar over for borgere, der ikke er

arbejdsmarkedsparate.

Mål: Udvikle og afprøve tværgående og helhedsorienterede initiativer i samarbejdet med lokale

virksomheder, brancher, institutioner og organisationer, der støtter op om, at flere virksomheder

bliver åbne over for lokal arbejdskraft, som har behov for og er interesseret i at

få en ny chance på arbejdsmarkedet.

4. Evaluering, formidling, seminarer og konferencer, der kan synliggøre og styrke det brede

samarbejde på arbejdsmarkedet og som i særlig grad inddrager virksomhederne.

Mål: Maksimere og udbrede tværgående viden og praksis om virksomhedsrettede indsatser. En

øget synergi mellem forskellige interessenters indsatser er med til at øge den

arbejdsmarkedspolitiske effekt.

5. Promovere lokale virksomheder, der i særlig grad udviser socialt ansvar og engagement ved at

understøtte den lokale beskæftigelsesindsats.

Mål: Tildeling af en årlig virksomhedspris, der er med til at skabe opmærksomhed og prestige

omkring virksomhedernes sociale og uddannelsesmæssige ansvar, samt skabe opmærksomhed

om Jobcentrets virksomhedsrettede arbejde ved at sætte fokus på konkrete succeshistorier.

24


8 Tillæg 3

Bevilling til ekstra job-/virksomhedskonsulenter til at hjælpe

langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i

job og i aktive virksomhedsrettede tilbud

1. Baggrund for plan

I aftalen ”Stærkere ud af krisen – bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010 blev der afsat en statslig

bevilling til jobcentrene til ansættelse af flere job-/virksomhedskonsulenter til at hjælpe langtidsledige og

personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud.

I den forbindelse skulle kommunerne derfor udarbejde en plan med mål for indsatsen og resultatkrav for den

4-årige bevillingsperiode 2010-2013. Mål og resultatkrav skulle være kvantitative, og der skulle kunne følges

op gennem eksisterende målinger i Jobindsats.dk.

Kommunen skal årligt revidere mål for indsatsen og resultatkrav i et tillæg til beskæftigelsesplanen. Det

betyder, at der ved opstillingen af mål og resultatkrav tages udgangspunkt i de aktuelle beskæftigelsespolitiske

udfordringer for målgruppen og beskæftigelsesministerens mål.

2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for målgruppen

Målgruppen for indsatsen er langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed, dvs. primært dagpenge-

og kontanthjælpsmodtagere (uanset matchgruppe) med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig

forsørgelse.

Sammensætningen af de langtidsledige i Slagelse betyder, at jobcentret i den ekstra virksomhedsrettede

indsats især vil have fokus påfølgende målgrupper:

1. De langtidsledige dagpengemodtagere fra følgende a-kasser: 3F (32 %), HK (12 %), kristelige (9 %), Faglige

Hus (6 %), metalarbejderne (5 %), FOA (5 %) og ASE (4 %). En stor del af dagpengemodtagerne, der ender i

langtidsledighed, er ufaglærte. Mændene udgør 55 % af alle langtidsledige dagpengemodtagere. Sandsynligheden

for at ende i langtidsledighed er en smule større for nydanskere, og der er især en overrepræsentation

blandt de over 45-årige.

2. De langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som er jobklare. Ca. 56 % af målgruppen er over 30 år og de fleste

uden uddannelse. Disse 2 forhold betyder, at det er vanskeligt at motivere dem til at påbegynde en ordinær

uddannelse, hvormed den virksomhedsrettede indsats kommer ekstra i fokus. Fordelingen mellem mænd og

kvinder er tilnærmelsesvis identisk. Borgere med dansk oprindelsesland er en smule overrepræsenteret blandt

de langtidsledige.

3. De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, som udgør den største gruppe af langtidsledige. Aktuelt har 53 % af

alle indsatsklare kontanthjælpsmodtagere over 1 års ledighed og 20 % har over 3 års ledighed. Der er således

stor risiko for, at nye indsatsklare borgere ender i langtidsledighed, da de ofte har komplekse sammensatte

problemer udover manglende faglige kvalifikationer, eksempelvis fysisk, psykisk, sociale eller misbrugsproblemer.

73 % af gruppen er over 30 år og de fleste uden en uddannelse, hvormed den virksomhedsrettede

indsats kommer ekstra i fokus. Der er en jævn kønsfordeling blandt personer med dansk

oprindelse, men de nydanske kvinder er markant overrepræsenteret blandt de langtidsledige, og de udgør 22 %

af alle langtidsledige kvinder.

De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere modtager en progressiv og kombineret sideløbende indsats, der

består af både virksomhedsnære tilbud og understøttende opkvalificering i kommunale aktiveringstilbud. Den

kombinerede virksomhedsnære indsats er især aktuelt for de over 30-årige, som det er vanskeligere at motivere

til ordinær uddannelse.

3. Strategi for udmøntning af bevilling i Slagelse

Jobcentret har i 2011 udmøntet bevillingen til ansættelse af 1 ekstra virksomhedskonsulent, der servicerer

virksomhederne for alle målgrupper. Herudover blev der ansat 2 ekstra jobkonsulenter, der er det direkte

bindeled mellem den langtidsledige og virksomheden, til målgrupperne af henholdsvis jobklare og indsatsklare

kontantmodtagere. Jobcentret tilførte i 2. halvår 2010 1 ekstra jobkonsulent, som arbejder med

gruppen af dagpengemodtagere, hvormed der også er ekstra fokus på den virksomhedsrettede indsats for

denne gruppe.

25


Strategi for anvendelse af ekstra virksomhedskonsulent

Den ekstra virksomhedskonsulent indgår i virksomhedsteamet, som i alt har ansat 9 virksomhedskonsulenter,

hvoraf 1 også har funktionen som driftskoordinator.

Virksomhedskonsulenten vil – på lige fod med resten af virksomhedskonsulenterne - arbejde med de kerneopgaver

og særlige indsatsområder, der er beskrevet i Driftsstrategien i den virksomhedsrettede indsats og i

samarbejdet med virksomhederne som kernekunder, herunder samarbejdet med Partnerskabsvirksomheder

og partnerskabsnetværk.

Ansættelsen er dermed en samlet styrkelse af virksomhedsteamet. Styrkelsen af den virksomhedsrettede

indsats har en positiv afsmittende virkning på den borgerrettede indsats i forhold til alle målgrupper i

jobcentrets forskellige teams – dvs. den styrker understøttelsen af indsatsen med at få Slagelses borgere i

beskæftigelse, uddannelse eller i virksomhedsrettede aktive tilbud.

Strategien i forhold til styrkelsen af virksomhedsteamet omfatter især 3 områder, som har understøttende

virkning i forhold til målgrupper, som er langtidsledige eller i risiko for langtidsledighed og dermed i fare for at

miste kontakten til det ordinære arbejdsmarked. De 3 strategiske områder er:

1. Styrke samarbejdet med eksisterende Partnerskabsvirksomheder

I udmøntningen er målet

• At styrke Jobcenter Slagelses målgrupper til afklaring, opkvalificering og mønsterbrydning

fra ufaglært til faglært gennem Partnerskabsaftalens punkt 4, 5 og 7 og gennem optimal

brug af understøttende foranstaltninger i lovgivningen.

• At intensivere brugen af jobrotation, som både opkvalificerer virksomhedernes ansatte, og

som skaber plads til at ansætte ledige borgere, mens de ansatte er på kursus.

• At videreudvikle uddannelse og fastholde brugen af mentorer til særlig understøtning af

borgere, der modtager virksomhedsnær opkvalificering eller gennemgår andre former for

tilbud, hvor mentorordningen kan anvendes til at fastholde borgeren i aktiviteten. Det kan

dreje sig om frikøb af en virksomheds medarbejder til at varetage mentorfunktionen, eller

det kan handle om at købe en ekstern konsulent til funktionen, og endelig uddannes et

stigende antal jobcentermedarbejdere til mentorer, som virksomhederne kan anvende.

Erfaringerne fra 2011 og 2012 viser, at dette også er med til at styrke personrelationerne

mellem jobcentret og Partnerskabsvirksomhederne.

• At styrke transnational formidling af arbejdskraft – dels som rekrutteringsmiddel, dels som

kompetence-fastholdelse med vægt på områder, der på sigt forventes at få behov for

faglært arbejdskraft, f.eks. inden for de kommende store bygge- og anlægsarbejder.

2. Etablere partnerskabsaftaler med virksomheder, som er nye samarbejdspartnere

I udmøntningen er målet at være aktivt opsøgende hos virksomheder, som Jobcenter Slagelses

virksomhedskonsulenter ikke tidligere har haft et formelt og systematisk samarbejde med. I valg

af virksomheder vil følgende elementer primært være retningsgivende:

• Hvilke brancher/fagområder forventes at være i vækst de kommende år grundet store, nye

anlægsarbejder og afledte effekter og rokeringer på arbejdsmarkedet – eksempelvis ifm.

Femern-forbindelsen og sygehusbyggeriet i Slagelse.

• Nye private virksomheder, der etablerer sig i lokalområdet, og som vil indgå et målrettet

og systematisk samarbejde med Jobcenter Slagelse om rekruttering og/eller virksomhedsnær

opkvalificering af Jobcentrets målgrupper.

• Brancher/virksomheder, der forventes at blive særlig ”ramt” af afgangen fra arbejdsmarkedet

grundet alder – den demografiske udvikling.

• Virksomheder i brancheorganisationer, foreninger o.l., som har interessefællesskab, og

som vil tage et socialt ansvar primært i forhold til matchgruppe 2-borgere og i relation

hermed ønsker at samarbejde med Jobcenter Slagelse.

26


3. Samarbejde om Virksomhedscentre

De første Virksomhedscentre blev etableret i 2011, og der blev udarbejdet en Virksomhedscenterkontrakt,

som beskriver rammerne og vilkårene. Dette arbejde fortsætter i 2013.

Aftale om etablering af Virksomhedscentre mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse

markeres i Partnerskabsaftalens Punkt 7 ”Andet”. Der er tilknyttet en mentorordning, når der

besættes pladser i Virksomhedscentret, og pladserne målrettes til matchgruppe 2 borgere.

Strategi for anvendelse af ekstra jobkonsulenter

De ekstra jobkonsulenter skal varetage den virksomhedsrettede indsats på lige fod med de øvrige

jobkonsulenter, der arbejder med de forskellige grupper af langtidsledige. I tilrettelæggelsen

af jobkonsulenternes ekstra indsats vil der være fokus på at sikre:

1. Tættere kontakt til forsikrede ledige i offentlige løntilskud af over 3 måneders varighed

Jobcenter Slagelse har i forvejen stor fokus på at iværksætte virksomhedsrettede tilbud til de

langtidsledige forsikrede ledige, som det ikke er muligt at give uddannelsespålæg eller motivere

til ordinær uddannelse. I 2010 bestod ca. 80 % af de aktive tilbud til langtidsledige forsikrede

ledige af enten løntilskud (75 %) eller virksomhedsaktivering (5 %). Det er en meget høj andel

sammenlignet med på landsplan, hvor det kun er 65 % af de aktive tilbud, der er

virksomhedsrettede i samme periode.

Jobcentret har således ikke arbejdsmarkedspolitisk belæg for markant at hæve andelen af

forsikrede langtidsledige, som bør komme i virksomhedsrettede tilbud, hvis der samtidig skal

sikres et fornuftigt samspil til opkvalificeringsindsatsen. Det vil ofte være fornuftigt at give et

opkvalificeringstilbud ifm. et konkret løntilskudsjob. Ca. 80 % af løntilskudsjobbene består af

offentlige løntilskudsjob. Fordelingen skal ses i sammenhæng med, at den offentlige beskæftigelse

fylder forholdsvist meget i Slagelse-området, ligesom det især er inden for den offentlige

sektor, at der forventes at blive fremadrettet mangel på arbejdskraft. Herudover har det

naturligvis også betydning, at det offentlige er forpligtiget til at stille pladser til rådighed, hvilket

har haft ekstra betydning, når der har været en væsentlig beskæftigelsesnedgang i den private

sektor siden 2008.

For at optimere effekten af de offentlige virksomhedsrettede tilbud til de forsikrede langtidsledige,

vil jobcentret sikre en tættere kontakt til borgerne, der er i ansættelse med løntilskud ved

en offentlig arbejdsgiver og hvor ansættelsesperioden er mere end 3 måneder. Jævnfør Lov om

aktiv beskæftigelsesindsats § 18, stk. 2, kan kontaktsamtalen ske telefonisk, digitalt eller på

anden måde, hvis personen deltager i et virksomhedsrettet tilbud. Jobcentret ønsker at optimere

den individuelle opfølgning til en personlig kontakt minimum hver 3 måned eller oftere, når der

vurderes at være et individuelt behov herfor.

2. Placere flere jobklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede forløb med

tættere opfølgning

Ud af alle langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (beregnet som fuldtidspersoner), der vurderes

som værende jobklare, var det i 2010 17,4 %, der var i virksomhedsrettet aktivering, mod 16,7

% på landsplan. Den samlede andel i aktive tilbud udregnet efter samme målemetode er 48 %

for Slagelse og 42 % på landsplan. Sammenlignet med de forsikrede langtidsledige, som også er

jobklare, er der således fortsat et betydeligt arbejdsmarkedspolitisk potentiale for at øge andelen

i virksomhedsrettede tilbud.

For at få flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der er jobklare, placeret i virksomhedsrettede

tilbud, er det især relevant at have fokus på målgruppen af 30-45-årige. Denne

målgruppe er vanskelig at motivere til ordinær uddannelse, men har fortsat potentielt mange

gode år tilbage på arbejdsmarkedet, hvis det lykkedes at få skabt kontakt til relevante

virksomheder og få fodfæste på arbejdsmarkedet. En stor del af gruppen har sandsynligvis været

i kontakt med arbejdsmarkedet under højkonjunkturen, men er endt på kontanthjælp, fordi de

ikke har prioriteret at være forsikret og har valgt at tjene penge i stedet for at tage en

uddannelse.

Så længe der er fald eller yderst begrænset vækst i beskæftigelsen, er gruppen af langtidsledige

borgere i væsentlig risiko for at ende varigt på offentlig forsørgelse. Det skyldes, at der er mange

borgere, som er tættere på arbejdsmarkedet end dem selv. Gruppen vil derfor hele tiden blive

skubbet stadigt længere væk fra arbejdsmarkedet, med mindre de kommer i et

27


virksomhedsrettet tilbud, gerne suppleret med relevante understøttende faglige kursusforløb,

som aftales i samarbejde med konkret potentiel fremtidig arbejdsgiver.

For at optimere effekten af løntilskud og virksomhedspraktikker til de ikke-forsikrede langtidsledige,

vil jobcentret sikre en tættere kontakt til borgere og arbejdsgivere, hvor aktiveringsforløbet

er af mere end 3 måneders varighed. Det skal som for de forsikrede ledige ske ved

en personlig kontakt minimum hver 3 måned eller oftere, når der vurderes at være et individuelt

behov herfor.

3. Placere flere indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede forløb med

mentor

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne iværksatte i september 2009 en virksomhedscenterkampagne

frem til juni 2011. Kampagnens mål var, at arbejdsudbuddet for personer

langt væk fra arbejdsmarkedet skulle øges gennem jobcentrenes etablering af virksomhedscentre

for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Ideen med anvendelse af virksomhedscentre er, at

job-centrene kan sikre et fast kontinuerligt antal pladser til de svageste ledige, der kan sikre en

høj virksomhedsrettet aktiveringsgrad, sammenlignet med hvis antal pladser løbende skal

etableres som individuelle pladser.

Som understøtning til kampagnen har Beskæftigelsesregionen tilbudt introduktionskurser til

mentorer i virksomhedscentrene. Jobkonsulenternes øgede anvendelse af virksomhedsmentorer

kan således være med til at sikre et mere kvalitativt indhold og dermed bedre fastholdelse i det

virksomhedsrettede tilbud for de indsatsklare borgere.

Den ekstra bevilling til indsatsen for de langtidsledige støtter således op om den

virksomhedsrettede indsats for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der i forvejen var søgt

etableret og som siden er blevet udbygget, bl.a. som følge af ændret refusionssystem og større

fokus på effekterne af indsatserne. Slagelse var i udgangspunktet placeret i et stort midterfelt af

jobcentre, når det handler om at etablere virksomhedsrettet aktivering til de indsatsklare

kontanthjælpsmodtagere (juni 2009 – udgjorde 8 % af de aktive tilbud). Der er derfor fortsat et

potentiale for både at udvide og forbedre de virksomhedsrettede tilbud, blandt andet via en øget

anvendelse af mentorer og etablering af flere virksomhedscentre og virksomhedskorps i et tæt

samspil mellem jobkonsulenter og virksomheds-konsulenter. For at sikre fastholdelse vil det være

nødvendigt at etablere mange af de virksomhedsrettede forløb som kombinationsforløb, hvor

borgerne en del af tiden af tiden er i praktik på konkrete virksomheder og sideløbende får

understøttende opkvalificering og parallelindsats i de kommunale tilbud.

4. Mål for personer i virksomhedsrettede tilbud

Ved fastsættelsen af kvantitative mål for udvidelsen i antallet af personer i virksomhedsrettede

forløb, når indsatsperioden er slut, tages udgangspunkt i de aktuelle beskæftigelsespolitiske

udfordringer for målgruppen af langtidsledige. Den største aktuelle beskæftigelsesmæssige udfordring

er, at der forventes en yderst begrænset vækst i beskæftigelsen de kommende år,

samtidig med at der reduceres bredt i beskæftigelsen i den offentlige sektor. Det burde umiddelbart

udmønte sig i en tilnærmelsesvis status quo situation for antallet af personer med over

1 års ledighed, og vil gøre det ekstra vanskeligt at finde relevante virksomhedsrettede tilbud i

den offentlige sektor fremadrettet. Den reducerede A-dagpengeperiode vil dog betyde, at en

del af de langtidsledige enten vil komme i job/uddannelse, seniorjob, kontanthjælp eller være

uden forsørgelse, hvormed antallet af langtidsledige alt andet lige vil blive reduceret og ikke

længere indgå i de officielle statistikker som langtidsledige.

Resultatkrav 2013 (Beskæftigelsesplan 2013)

• Minimum 250 forsikrede fuldtidspersoner med over 1 års sammenlagt ledighed er i enten

løntilskud eller virksomhedspraktik.

• Minimum 75 procent af aktiveringsindsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere med

over 1 års sammenlagt ledighed består af enten løntilskud eller virksomhedspraktik.

• Minimum 25 procent af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er løbende i virksomhedsnære

aktiviteter i 2013.

28


9 Tillæg 4 – Niveaumål for ministermål

Vurderinger ift. fastlæggelse af lokale niveaumål i Beskæftigelsesplan 2013 (notat)

Vedtaget i Erhvervs-, Innovations- og Arbejdsmarkedsudvalget den 8. januar 2013

Niveauer for ministermålene i Beskæftigelsesplan 2013 skal først endeligt fastsættes 31. januar

2013, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding, for at sikre en så realistisk niveaufastsættelse som

muligt.

Med baggrund i de aktuelle tilgængelige data ultimo december 2012 har Jobcentret udarbejdet en

vurdering ift. fastlæggelse af niveaumål for 2013. De overordnede foreløbige bud på niveaumålene i

2013 fremgår af tabel 1 og selve vurderingerne er beskrevet efterfølgende for hvert ministermål.

Tabel 1 - Bud på niveaumål i 2013

Niveaumål

dec. 2013

Udvikling

Niveaumål dec. 2011 -

dec. 2013 dec. 2013

Dec. 2009 Dec. 2010 Dec. 2011 (abs.) (pct.)

Mål 1: Unge i uddannelse Ingen data Ingen data 27,3% 28,0% 2,6%

Mål 2: Tilgang til FØP 192 226 205 101 -50,7%

Mål 3: Langtidsledighed 553 1039 1028 873 -15,1%

Mål 4: Virksomhedskontakt

- Samarbejdsgrad med virksomheder for hele året 24,6% 33,8% 42,7% 44,0% 3,0%

- Antal partnerskabsaftaler med lokale virksomheder 99 150 251 375 49,4%

Mål 1 – Flere unge i uddannelse

Jobcentret har desværre først fået adgang til de nuværende data for mål 1 vedrørende unge i

uddannelse den 19. december 2012, da Arbejdsmarkedsstyrelsen har haft meget vanskeligt ved at

fremskaffe anvendelige og valide data. Primo december fik Jobcentret adgang til de første data,

men de blev efterfølgende korrigeret efter en såkaldt datavask, der medførte omfattende og ikke

gennemskuelige ændringer af data.

Den nye måling opgør den andel af perioden, som ”A-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mel-

lem 15-29 år uden en gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse, har været i ordinær

uddannelse i løbet af året siden påbegyndt A-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året”. Kilde:

Jobindsats.dk

Der er tale om en kompliceret og svært gennemskuelig måling, som adskiller sig fra de øvrige mi-

nistermål ved, at målet kun kan opgøres som ”år-til-dato”-målinger. Unge 15-29-årige indgår fra

den første uge, hvor de modtager enten A-dagpenge eller kontanthjælp frem til årets slutning. Fra

og med januar i det efterfølgende år starter opgørelsen forfra. Det vil sige, at personer som

eksempelvis indgik i 2012, først vil indgå i målingen i 2013 igen fra det øjeblik, at personen på ny

modtager enten A-dagpenge eller kontanthjælp (uden en fritagelsesregistrering for aktive tilbud),

forudsat at personen er under 30 år og ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Jobcentrene har kun adgang til ét fuldt år (basisåret januar-december 2011) og frem til januar-

august 2012. Det betyder, at der ikke er ret meget erfaring at basere et niveaumål på, ligesom der

ikke er ret meget viden om, hvordan den nyeste dataopdatering opfører sig med forsinkede data.

Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at uddannelsesandelen falder markant både i Slagelse og

29


på landsplan i 2012 sammenlignet 2011, ligesom der indgår over 20 % flere uden i uddannelse i

2012 sammenlignet med 2011. Beskæftigelsesregionens udmelding er derfor, at der må blive tale

om et prøveår med det nye mål. Regionens holdning er, at det er bedre at være ambitiøs end

uambitiøs i målfastsættelsen, og så efterfølgende blive klogere, hvis målet ikke kan nås, bl.a. fordi

man kan blive klogere på data.

Tabel 2 - Vurdering af uddannelsesandel for unge

Udgangspunkt

for

niveau for

ministermål

Det interessante ved målingen er, at Jobcenter Slagelse i basisåret 2011 har den fjerde største an-

del A-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i ordinær uddannelse på landsplan. Slagelse andel er

27,3 %, mens gennemsnittet for den øvrige del af den sammenlignelige klynge er 19,5 %, og sam-

let for hele landet er andelen 21,7 %. Herudover er det væsentligt at bemærke, at andelen tilsyne-

ladende er på vej til at falde i 2012 i Slagelse, på trods af en endnu mere fokuseret indsats for at få

de unge til at blive i uddannelse end i 2011. Endelig er det vigtigt at have for øje, at andelen sving-

er meget på tværs af ydelse, køn og alder. Det indikerer desværre, at det i høj grad er sammen-

sætningen af de unge i 2013, som har en væsentlig indflydelse på, i hvilken grad niveaumålet nås.

Det er naturligvis positivt, at Jobcenter Slagelse i 2011 er blandt de bedste til at få de unge under

30 år over i ordinær uddannelse og tilsyneladende også har fastholdt dem bedre i uddannelse end

andre jobcentre. En sandsynlig forklaring herpå er, at jobcentret havde fokus på ordinær uddannel-

se til de unge, før mange andre kommuner, og inden det nye ministermål kom på banen i 2012.

Dilemmaet i den forbindelse er blot, at målingen kun måler på antal uger pr. år, og målingen starter

forfra med nye personer hvert år. Det betyder, at Jobcentret i princippet kun bliver belønnet for den

kortsigtede indsats inden for et kalenderår og ikke den mere forebyggende og langsigtede indsats.

Jobcentret vurderer derfor, at en af årsagerne til et tilsyneladende dårligere resultat i 2012, på

trods af en mere fokuseret indsats, hænger sammen med denne målemetode. I 2010 og 2011

havde jobcentret stor fokus på at få de unge med uddannelsespålæg hurtigst muligt i gang og

tilbage til ordinær uddannelse, hvis de frafaldt uddannelsen. En sådan strategi er naturligvis med til

30

Sammenlignelige

midtvejsdata

i 2011 og 2012

Niveau for

ministermål

i 2013

jan-dec 2011 jan-aug 2011 jan-aug 2012 jan-dec 2013

I alt 27,3% 24,7% 14,4% 27,3%

Vægtning i 2012

Kontanthjælp 29,2% 26,8% 15,1% 86,0%

A-dagpenge 10,8% 8,5% 10,1% 14,0%

Mand 29,9% 26,9% 16,0% 46,3%

Kvinde 24,2% 22,2% 12,8% 53,7%

15-19 år 42,7% 37,1% 24,8% 17,8%

20-24 år 32,7% 30,1% 16,2% 50,9%

25-29 år 12,1% 10,8% 7,5% 31,3%


at give en høj uddannelsesandel i målingen. Jobcentret har dog i 2012 vurderet, at det på den lan-

ge bane er vigtigere at få de under 25-årige klædt bedre på til at kunne påbegynde uddannelsen,

inden de faktisk starter op, så frafaldet mindskes. En sådan forebyggende indsats vil imidlertid altid

være vanskeligt at måle ved denne type årlige målinger, som er nødvendige for et årligt minister-

mål. Såfremt der i 2013 laves en reform med uddannelsespålæg til de 25-29-årige, er det sandsyn-

ligt, at uddannelsesandelen for den samlede måling vil stige markant. Det skyldes, at uddannel-

sesandelen for de 25-29-årige sandsynligvis så vil nærme sig samme andel som for de 20-24-årige.

På trods af et tilsyneladende fald i andelen i 2012 og et meget flot udgangspunkt i 2011, samt stor

usikkerhed omkring selve sammenligneligheden mellem 2011 og 2012, vælger jobcentret i første

omgang at være ambitiøse og tro på, at andelen i 2013 vil blive højere end i 2011. Vurderingen er

baseret på en forventning om, at samlingen af indsatsen i 2013 i et nyt ungehus, der er placeret i

uddannelsesområdet, vil have fortsatte positive effekter for uddannelsesgraden. Niveaumålet

sættes derfor til 28,0 % i 2013, hvilket svarer til en procentvis forbedring på 2,6 i forhold til 2011.

Mål 2 – Færre personer på førtidspension

I den politiske aftale af 30. juni 2012 om en reform af førtidspension og fleksjob forudsættes et fald

i tilgangen til førtidspension på landsplan på 10.020 i 2013 som følge af igangsættelsen af ressour-

ceforløb. Beskæftigelsesregionen har med baggrund i disse budgetforudsætninger udarbejdet et

notat af 19. september 2012, hvor man nedbryder forudsætningerne til kommunale tal for tilgangen

til førtidspension i 2013.

I forudsætningerne bag reformen antages det for de under 40-årige, at de, der under den hidtidige

lovgivning tildeles førtidspension inden de fylder 20 år, fortsat vil blive tildelt førtidspension. Af de

resterende under 40 år er det forudsat, at langt hovedparten af de, der under den hidtidige

lovgivning tildeles førtidspension, kommer i et ressourceforløb.

Det er forudsat, at det primært er de under 40-årige, der kommer på ressourceforløb. Det forud-

sættes dog også, at en væsentlig del af de over 40-årige kommer i et ressourceforløb.

Det er samtidig forudsat, at en del af de, der påbegynder et ressourceforløb, vil falde fra ressource-

forløbet og på et senere tidspunkt blive tildelt en førtidspension. Dette har dog kun begrænset

betydning i 2013, da det er indfasningsåret for reformen, og ressourceforløbene kun når at være

aktive i relativt kort tid.

På baggrund af disse forudsætninger forventes der på landsplan i 2013 ca. 10.020 færre tilkendel-

ser som følge af overgang til ressourceforløb. De fordeler sig således på over og under 40 år:

• 3.650 under 40 år

• 6.370 over 40 år.

Tallene er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilgang på landsplan i de seneste 4 år, dvs. i

årene 2008-2011.

31


Da der ikke i forudsætningerne bag reformen er foretaget en nedbrydning af tallene for tilgangen til

førtidspension til kommuneniveau, har Beskæftigelsesregionen foretaget en fremskrivning af tilgan-

gen til førtidspension i 2013, i 2 skridt:

• Fremskrivning af tilgangen på landsplan på baggrund af forudsætningerne i reformen.

• Fremskrivning af tilgangstal på kommuneniveau.

Beskæftigelsesregionens beregninger resulterer i et samlet fald i tilgangen til førtidspension på 50,7

% for Slagelse fra december 2011 til december 2012, svarende til 104 færre førtidspensionister.

Gennemsnittet for Østdanmark er et fald på 49,6 %, og udsvinget varierer fra et fald på 22,1 % i

København til et fald på 66,1 % i Guldborgsund.

Tabel 3 - Vurdering af tilgang til førtidspension Indsats

Problematikken ved Beskæftigelsesregionerne og Finanslovens beregninger er, at de alene er

baseret på tilgangshistorikken fra 2008-2011. Beregninger tager dermed ikke højde for kom-

munernes vidt forskellige andele og sammensætning af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-

modtagere (største gruppe af potentielle førtidspensionister). Forskellen er opstået, blandt andet

fordi nogle kommuner både inden og efter 2008 i højere grad har tilkendt passiv førtidspension i

stedet for at yde en aktiv indsats på kontanthjælp, hvor det var muligt.

Slagelse Kommune har en relativ større andel ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

på grund af en relativ lav tilgang af førtidspensioner både i årene 2008-2011 og før 2008. Dette

forhold gør, at det i princippet er vanskeligere at opnå det beregnede ministermål for 2013 end for

gennemsnittet af kommuner. Omvendt viser historikken, at det er vanskeligt at forudsige udvik-

lingen for denne gruppe borgere, da der faktisk kan flyttes meget ved den rette aktive og helheds-

orienterede indsats.

Under 40 år Over 40 år I alt

Forudsætningen for en succesfuld implementering af reformen er, at de nødvendige ressourcer er til

rådighed i kommunerne. KL har bl.a. påpeget, at hvis Finanslovsaftalen medfører, at aktivering

begrænses til fordel for uddannelse, vil det betyde, at politikerne i høj grad fjerner det økonomiske

grundlag for FØP-reformen. Man tager hermed økonomiske midler fra borgere længst væk fra

arbejdsmarkedet og giver til ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Mål 3 – Langtidsledigheden skal bekæmpes

Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning for langtidsledigheden baserer sig på, at langtids-

ledigheden forventes at udvikle sig parallelt med den generelle ledighed. Den tekniske fremskriv-

32

Effekt af FØPreform

dec-09 55 137 192

dec-10 51 175 226

dec-11 64 141 205

mar-12 56 142 198

Teknisk fremskrivning 2013 101 -104

Udv. 2009-2010 -7,3% 27,7% 17,7%

Udv. 2010-2011 25,5% -19,4% -9,3%

Udv. 2009-2011 16,4% 2,9% 6,8%

Teknisk fremskrivning 2013 -50,7% -50,7%


ning sættes derfor lig den forventede udvikling i den generelle ledighed. Beskæftigelsesregionens

seneste prognose fra 1. oktober 2012 forventer et fald i ledigheden på 5,0 % i Slagelse fra ultimo

2011 til ultimo 2013.

Den generelle ledighedsfremskrivning tager allerede højde for den afkortede dagpengeperiode, og

dermed også i nogen udstrækning påvirkningen heraf for langtidsledigheden. Beskæftigelses-

regionen forventer dog, at afkortningen har større betydning for langtidsledigheden end for den

generelle ledighed.

I den anden retning trækker, at det kan vise sig vanskeligere at opfylde forudsætningen om, at

langtidsledige kommer lige så hurtigt i job som gennemsnittet af ledige. Derfor opereres der med

en samlet forudsætning om en parallel udvikling af ledighed og langtidsledighed.

Oveni disse forudsætninger har beskæftigelsesregionen foretaget en vurdering af, hvor meget en

styrket indsats herudover vil påvirke langtidsledigheden – f.eks. for personer, der er i risiko for at

falde ud af dagpengesystemet og den generelle indsats for at mindske tilgangen til og øge afgangen

fra ledighed. På baggrund heraf lægger beskæftigelsesregionen 10,1 procentpoint oven i den tek-

niske fremskrivning, hvorfor det samlede fald bliver 15,1 pct., jf. nedenstående tabel 2.

Jobcenter Slagelse vurderer, at især niveaumålet i forhold til langtidsledig bør ventes med at blive

fastsat ud fra den mest aktuelle viden ultimo 2012. Det skyldes, at der p.t. fortsat er stor usikker-

hed i forhold til konjunktursituationen på landsplan og verdensplan, men bestemt også lokale kon-

sekvenser af mulige politiske beslutninger i forbindelse med Finansloven og det kommunale budget.

Der er især tale om beslutninger, der kan påvirke den lokale ledighedsudvikling i negativ retning.

Det handler primært om:

Tabel 4 - Vurdering af langtidsledighed

Antal

BR's

beregnede

effekt af

styrket

indsats I alt

dec-09 553

dec-10 1039

dec-11 1028

aug-12 958

Teknisk fremskrivning 2013 977 -104 873

Udv. 2009-2010 87,9%

Udv. 2010-2011 -1,1%

Udv. 2009-2011 85,9%

Teknisk fremskrivning 2013 -5,0% -10,1% -15,1%

• Statslige besparelser på især forsvarsområdet, der kan betyde lukning af Korsør Flåde-

station med afledte negative effekter i det øvrige lokale erhvervsliv.

• Kommunale besparelser indenfor driftsområder – i forvejen er udviklingen i langtidsledig-

heden især meget høj inden for det administrative område og FOA-området.

• Eventuelle lovmæssige initiativer i forhold til dagpengeretten. Hvis dagpengeperioden endnu

engang forlænges ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning, vil det øge bl.a. langtids-

33

Indsats


ledigheden, jf. Finanslovens forudsætninger. Bedre mulighed for at genoptjene dagpenge-

retten må derimod forventes at have en positiv effekt på langtidsledigheden.

• Eventuelle lovmæssige initiativer i forhold til kontanthjælpen for de 25-29-årige, som kan

give større økonomisk incitamentet til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.

Hvis sådanne tiltag gennemføres i 2013 vil det forventeligt kunne reducere især langtids-

ledigheden for kontanthjælpsmodtagere.

• Eventuelle politiske beslutninger vedrørende ændringer i aktiveringsniveauet påvirker gene-

relt set ledighedsniveauet i enten en positiv retning ved en mere intensiv indsats og i en

negativ retning ved en mindre aktiv indsats.

Mål 4 – øge samarbejdsgraden med virksomhederne

Jobcenter Slagelse har formået at opbygge et af de mest succesfulde samarbejder med de lokale

virksomheder på landsplan siden 2008. Det er udmøntet i et tæt samarbejde omkring den aktive

indsats med en forholdsvis stor andel af virksomhederne. Ved udgangen af 2011 har Jobcentret

landets næstbedste samarbejdsgrad på 42,7 % med virksomheder med over 2 ansatte. Til

sammenligning er samarbejdsgraden kun omkring 20 % i de kommuner, hvor jobcentrene ikke

arbejder tæt sammen med de lokale virksomheder.

Med udgangspunkt i det høje niveau og strategierne i Beskæftigelsesplan 2013 vurderer Jobcentret,

at det vil være realistisk og fornuftigt med forbedring af samarbejdet på 3 pct., svarende til 1,3

procentpoint. Samarbejdet udvides dermed en smule i bredden, men fokus vil være på at forbedre

samarbejde i dybden gennem et mere kvalitative samarbejder. Det er også årsagen til, at antallet

af gensidigt forpligtende partnerskabsaftaler foreslås udvidet fra 251 ved udgangen af 2011 til 375

ved udgangen af 2013.

Det, der kan komme på tværs af ovenstående mål inden januar 2013, er, hvis der i forbindelse med

Finanslovsaftalen besluttes en ændret form for aktiveringsindsats med markant mere fokus på

uddannelse og mindre fokus på de virksomhedsrettede tilbud, fordi man reducerer midlerne til

aktivering.

34


10 Forklarende slutnoter

i Mønsterbrydning i den borgerrettede indsats

ii

iii

iv

• At gå fra ufaglært til faglært (livsstilsmønsterbrydning)

• At skifte fra brancher og fagområder med dårlige beskæftigelsesmuligheder til brancher/fagområder med

gode beskæftigelsesmuligheder (faglig mønsterbrydning)

• At kvinder søger over i traditionelle mandefag og mænd i traditionelle kvindefag (skift på det kønsopdelte

arbejdsmarked)

• Skift i jobsøgning fra nærområde til jobsøgning udover nærområde (geografisk mønsterbrydning)

7 Aftalepunkter der kan indgå i Partnerskabsaftale

1. Deltagelse i Jobcenter Slagelses Partnerskabsnetværk

2. Samarbejde om fastholdelse af sygemeldte medarbejdere

3. Annoncering af ledige job på www.jobnet.dk

4. Aftale om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, voksenlærling, mentorordning og kurser for Jobcenter

Slagelses målgrupper

5. Voksenlærlingeordningen og anden form for opkvalificering af medarbejdere samt jobrotation

6. Deltagelse og rekruttering ved Jobmesser

7. Andet – Virksomheden og Jobcenter Slagelse aftaler en speciel indsats, som ikke er dækket af Partnerskabsaftalens

øvrige 6 punkter.

Jobcentret og den enkelte virksomhed beskriver i fællesskab, hvilke punkter man vil samarbejde om og har

særligt fokus på deltagelse i Partnerskabsnetværket, rekruttering, afklaring, opkvalificering, uddannelse og

fastholdelse. Det fælles værdisæt for Partnerskabsvirksomheden og Jobcentret er den gode dialog med

åbenhed og ærlighed. Det strategiske fælles mål er at få et fleksibelt arbejdsmarked i vækst, hvor udbud og

efterspørgsel matcher.

Effekttyper ved løntilskud

• Fagligt løft og nyorientering

Kan bruges som redskab til at genopfriske, vedligeholde eller styrke den lediges faglige, sociale eller sproglige

kvalifikationer. Ansættelse i løntilskud er desuden en mulighed for at afprøve en anden type job, som den

ledige ikke tidligere har beskæftiget sig med, og løntilskudsjob kan således bevirke, at den ledige ved

35


ansættelsens afslutning står stærkere ved jobsøgning i forhold til inden personen blev ansat i løntilskudsjob.

Løntilskudsjob kan endvidere benyttes for dimittender med henblik på at skabe en konkret jobåbning.

• Styrket netværk

Kan bidrage til at udvide den lediges erhvervsmæssige netværk og på den måde skabe gode kontakter

mellem den ledige og erhvervslivet. Et løntilskudsjob kan endvidere forbedre den lediges mulighed for

efterfølgende ordinær ansættelse, da arbejdsgiveren i løntilskudsperioden kan iagttage den ledige, og vurdere

hvorvidt personen passer ind i virksomheden.

Effekttyper ved virksomhedspraktik

• Afklaring

Kan bl.a. bruges til at afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer og således afklare

personens arbejdsevne. Virksomhedspraktik kan i denne henseende anvendes til at afklare, i hvilket omfang

den lediges kompetencer passer til arbejdsmarkedet, og i forhold til den specifikke arbejdsfunktion som

vedkommende i praktikforløbet befinder sig i. Praktikken kan også bruges som en snusepraktik til at finde ud

af, hvilken ordinær uddannelse der skal vælges.

• Optræning

Kan ligeledes benyttes til at optræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Det kan

eksempelvis være relevant ved langtidsledighed eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor den

ledige enten har mistet eller er i risiko for at miste sine faglige kundskaber og sociale evner. Optræning er

ofte et godt element til at give øget selvværd og selvtillid for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.

• Nyorientering

Kan også benyttes til at afprøve nye jobfunktioner for en ledig, som er udfordret i forhold til

beskæftigelsesmuligheden inden for personens hidtidige arbejdsområde.

• Fastholdelse

Kan også benyttes til en borger i den samme virksomhed, som borgeren er ansat i, men der skal være tale

om varetagelse af andre opgaver. Praktikken anvendes til at fastholde borgerens tilknytning til virksomheden

og arbejdsmarkedet.

36

More magazines by this user
Similar magazines