Politisk Horisont nr. 3 2012 - Konservative.dk

konservative.dk

Politisk Horisont nr. 3 2012 - Konservative.dk

Politisk

Hjertevarme

og rådgivning

Familiens Hus

i Esbjerg tager

ansvar

En hårdtslående

politiker fylder 70

Interview med

Helge Adam Møller

Præsidentvalg

Republikaner

eller Demokrat?

Politisk Horisont

NR. 3 NovembeR 2012

landsråd

2012

Formandstale

og billeder

Flere i arbejde

og has på sort arbejde

Konservative vil udbygge håndværker-

fradraget efter svensk model, som har

været en kæmpe succes hinsidan


xxxxxxxxx lars barfoed

tekst xxxxxxx foto xxxxx

Klar kurs

fremad

Det Konservative Folkeparti er

Danmarks mest borgerlige parti. Det

budskab skal vi have slået fast i

vælgernes bevidsthed, så ingen er i

tvivl om, hvor vi står. Vi ønsker

grundlæggende reformer af det danske samfund,

der vil styrke den personlige frihed og det personlige

ansvar, fremme det private initiativ og styrke de

fælles nationale og kulturelle værdier, som vores

land og folk bygger på.

Fundamentet for partiets skarpe kurs er det nye

partiprogram, som vi vedtog på vores vellykkede

landsråd i Herning. Med beslutningerne fra landsrådet

og den brede tilslutning til den politiske kurs har

vi et stærkt grundlag for det politiske arbejde. Her vil

Det Konservative Folkeparti markere endnu tydeligere,

at vi vil gøre borgere og virksomheder stærkere

– og staten mindre. Vi vil give ansvaret tilbage til

borgerne og sætte virksomhederne fri. Der skal kort

sagt være mindre regulering, mindre bureaukrati,

færre skatter og mere tillid fra de offentlige myndigheder.

Borgerne skal altid sættes før systemet.

Den altoverskyggende udfordring i Danmark lige

nu er den stigende ledighed og manglende økonomiske

vækst. Danmark bliver i disse år fattigere. Vi

glider lige så stille ned af velstandsstigen, mens

andre lande omkring os bliver rigere. Jeg mener, at vi

skal gøre alt for at ændre den

udvikling. Vi skal bevare

Danmark som et rigt

samfund med høj velstand.

Men det kræver en helt ny

kurs. Den skal være borgerlig

og konservativ.

Den økonomiske krise

bekymrer os alle. Men det

bekymrer mig i lige så høj

grad, at vores nationale fællesskab

er under massivt

pres. En ny borgerlig regering

vil med ansvarlig borgerlig

politik altid kunne rede

trådene ud af det økonomiske

kaos, som en rød regering

efterlader. Men hvis de kulturradikale

får lov at

nedbryde danske værdier og

dansk kultur, der er bygget

op gennem generationer,

står det ikke til at redde.

Vi er afhængige af omverdenen.

Og når der er økonomiske

krise i stort set hele verdenen – men især i de

europæiske lande – påvirker det naturligvis også os.

Den ufravigelige afhængighed af omverdenen gør,

at vi er tilhængere af et stærkt europæisk samarbejde

og af dansk deltagelse i EU. Men vi er også

parate til at sætte grænser for EU. Det gælder både

politisk, økonomisk og geografisk.

Det Konservative Folkeparti har altid ønsket de

danske EU-forbehold afskaffet, men der knytter sig

forskellige bemærkninger til hver enkelt.

Forsvarsforbeholdet skal afskaffes, så vi kan

deltage i det sikkerhedspolitiske samarbejde i

Europa.

Det retslige forbehold skal også afskaffes, men

således at det retslige samarbejde for Danmarks

vedkommende bør være en tilvalgsmodel, hvor vi

selv kan vælge, hvad vi vil være med i – eksempelvis

politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet over

landegrænserne.

Vi har altid været tilhængere af valutasamarbejdet

i EU, men i forhold til euro-forbeholdet har vi nu i

forbindelse med den finansielle krise anlagt den

holdning, at vi må vente og se euro-samarbejdets

endelige konstruktion.

Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet.

Men med Amsterdam-traktatens bestemmelse

om, at

unionsborgerska

b et

ikke på

nogen måde

træder i

stedet for

n a t i o n a l t

statsborgerskab, men supplerer det, er dette

forbehold uden betydning.

Det nye partiprogram placerer os som det mest

borgerlige parti. Jeg er stolt af det nye partiprogram,

og jeg glad for at være formand for et parti, der har

lagt en klar kurs fremad.

Lars Barfoed

”den altoverskyggende udfordring i danmark lige nu

er den stigende ledighed og manglende økonomiske

vækst. danmark bliver i disse år fattigere”

Ansvarshavende

redaktør

martin Dahl

Redaktør

René Gyldensten

I redaktionen

Henrik Weiglin

Josefine Kofoed Christiansen

Lone vibe Nielsen

Peder e. Jepsen

Peter mark Lundberg

Simon Fredsted Nørrelykke

Søren mølgård

Troels Krog

Politisk Horisont

Det Konservative

Folkeparti, Christiansborg

1240 København K

Telefon 33 37 43 44

Telefax 33 93 37 73

E-mail

horisont@konservative.dk

Layout

Aller Client Publishing

Allercp.dk

Forsidefoto

Scanpix

Tryk

PR offset Aps

Adresseændringer

sendes til

medlem@konservative.dk

Politisk

Hjertevarme

og rådgivning

Familiens Hus

i Esbjerg tager

ansvar

En hårdtslående

politiker fylder 70

Interview med

Helge Adam Møller

Præsidentvalg

Republikaner

eller Demokrat?

Politisk Horisont

NR. 3 NovembeR 2012

landsråd

2012

Formandstale

og billeder

Flere i arbejde

og has på sort arbejde

Konservative vil udbygge håndværker-

fradraget efter svensk model, som har

været en kæmpe succes hinsidan

PH0312.indd 1 08/11/12 14.30

19

Indhold november 2012

spillet om finansloven 4

Interview med finansordfører, mike Legarth

landsråd 2012 7

barfoeds formandstale + Landsråd set i billeder

EPP kongres 10

en følelse af storhed i bukarest

Hjertevarme og rådgivning 12

Fokus på Familiens Hus i esbjerg

Håndværkerfradrag 14

– en konservativ mærkesag

2 Politisk Horisont Politisk Horisont 3

7

indhold

12

20

Præsidentvalg 2012 16

beretning fra en amerikansk lænestol

republikaner eller demokrat? 19

Kommentar v. Per Stig møller

Jægersoldaten og politikeren fylder 70 20

Interview med Helge Adam møller

det konservative fyrtårn 22

Anmeldelse af festskrift

Opslagstavlen 23

Nyheder, Kryds og Tværs


xxxxxxxxx spillet om finansloven

tekst xxxxxxx foto xxxxx

ALvoR oG

FLæSKeSTeG

I FINANSmINISTeRIeT

de griner sammen, de

kan slås som hund og

kat – og alle gode tricks

er i brug, når politikerne

på Christiansborg

forhandler om næste års

finanslov. Selv menuen

er langt fra tilfældig.

inden sidste

punktum kan

sættes, og de

afgørende forhandlinger


f i n a n s m i n i ste re n s

kontor går i gang, ligger

timevis af møder, hvor

forhandlerne har følt

hinanden på tænderne

og siden forhandlet

diverse delaftaler på

plads.

Oftest er stemningen

god, og forhandlingerne

konstruktive. Men der

gives ikke ved dørene, og til tider er ”slagsmålene” så intense, at det er

lige før, at man skal høre kløerne hvæse og tøjet går itu. Sådan beskriver

Konservatives finansordfører Mike Legarth, hvad der sker bag de lukkede

døre i Finansministeriet.

”Det er benhårde forhandlinger. Som regel i god ro og orden, men der

var også i vores regeringsperiode flere forhandlingssituationer med

Dansk Folkeparti, hvor vi var som hund og kat. Hvor kløerne var helt

fremme, og det var tæt på at give rifter. Men det blev aldrig værre, end

man altid skal huske, at når det her emne er udtømt

og blotlagt, så skal vi videre. Jeg har aldrig oplevet, at

temperamentet løb af med nogen. Det er professionelle

forhandlere, der er gode til at tøjle deres

følelser. Men det kan godt være meget kontant,”

siger Mike Legarth.

Farven gør ingen forskel

Spillet om finansloven indledes allerede sidst i

august, hvor regeringen traditionelt fremsætter sit

forslag til næste års husholdningsbudget. Det

afføder en runde, hvor forslaget endevendes i

medierne, og såvel oppositionen som støttepartiet

giver udspillet karakterer og komme med egne

meldinger og krav.

Et par måneder efter – få dage inden efterårsferien

i uge 42 – indkalder finansministeren enkeltvis

alle partier til såkaldte sættemøder. Første gang

Mike Legarth deltog som nyudnævnt finansordfører,

var finansministeren venstremanden Lars

Løkke Rasmussen, siden Claus Hjort Frederiksen (V)

og efter regeringsskiftet Bjarne Corydon. Og proceduren

er ens uanset parti eller regeringsfarve,

forklarer Mike Legarth.

På sættermøderne med finansministeren i

spidsen deltager de ansvarlige ministre for finansloven

med deres departementschefer samt finansordførerne,

mens partierne uden for regering møder op med to-tre

mand ,typisk partiformand samt finansordfører. Konservative forhandlere

er udover Mike Legarth partiformand Lars Barfoed og gruppeformand

Brian Mikkelsen.

”Finansministeren præsenterer så sin køreplan og redegør for, hvilket

forhandlingsspor og delaftaler regeringen satser på at få forhandlet på

plads, mens vi redegør for de konservative ønsker og krav. Typisk lægger

Lars Barfoed den overordnede linje for, hvad vi prioriterer, mens jeg som

finansordfører går lidt mere i detaljer om vores finanslovskrav. Der er sat

en times tid af den type møder, hvor finansministeren så danner sig et

billede af, hvem der vil og kan være med i de videre forhandlinger,” siger

Mike Legarth.

Mærkesager bag glasdøren

I år har forhandlinger om kriminalforsorgen, forsvaret, forskning og

tekst lone vibe nielsen foto scanpix og colourbox

praktikpladser udgjort de fire spor, og de partier, der har vist interesse,

møder så frem ved det store bord med de respektive forhandlere for at

få delaftalerne på plads med de relevante ministre. Så her har det været

henholdsvis Tom Behnke, Lene Espersen og Mai Henriksen, der

sekunderet af forhandlertrekløveret har kæmpet for at få maksimal

konservativ indflydelse på slutresultatet.

”Forhandlingerne på delområderne er tilrettelagt, så der forhandles i

god ro og orden med tid til løbende at informere folketingsgrupperne om

forløbet. Det er sjældent sådan haste, haste. Nok er weekender og aftener

i brug, men de helt langstrakte og intense forhandlingsforløb er typisk

reserveret til sidste runde i Finansministeriet. Her skal finansieringen

helt på plads, inden parterne kan komme frem foran den kendte glasdør

og præsentere den endelige aftale,” siger Mike Legarth.

Såvel under de afsluttende forhandlinger som under forhandlingerne

om delsporene skal der gives og tages. Typisk ønsker Det Konservative

Folkeparti selv at deltage i delaftalerne for eksempel om forsvaret. Men

det er helt afgørende, at udfaldet rykker i konservativ retning. Vi skal

have nogle mærkesager opfyldt og så skal vi kunne tåle andet, understreger

finansordføreren.

”Det skal være inden for rimelighedens grænser. Ganske vist vil det

være svært for Konservative at stå uden for eksempelvis et forsvarsforlig,

men samlet skal den konservative forsvarspolitik styrkes. Der vil altid

være et par tidsler, men resultatet må aldrig udvande vores profil. Det er

helt normalt, at partier, der leverer de afgørende mandater, kan sige ja til

Partiofrmand lars Barfoed præsenterer Konservatives hovedkrav til finansloven,

flankeret af gruppeformand Brian Mikkelsen og finansordfører Mike legarth.

en af regeringens mærkesager på en delaftale mod at få egne opfyldt på

andre. Men vi indgår ikke aftaler, vi ikke er enige i. Heller ikke delaftaler.

Det skal være inden for vores egen ramme. Ellers deltager vi ikke i det. Vi

siger ikke ja til noget, vi overordnet ikke bryder os om,” siger Mike Legarth.

Gris på bordet

Set i bagklogskabens ulideligt lette lys holdt princippet ikke 100 procent

under VK-regeringen. Her var der er par smuttere, erkender Mike

Legarth og nævner multimedieskatten, udligningsskatten og fedtafgiften.

”Det skal vi ikke gøre igen. Derfor har jeg ikke tænkt mig at deltage i

delaftaler, som jeg ikke synes er inden for den konservative ramme

samlet set - heller ikke i en køb/salg-situation,” siger Mike Legarth.

Når forhandlingerne om delaftalerne er på plads – måske bortset fra

enkelte elementer og noget af finansieringen – går forhandlingerne ind i

4 Politisk Horisont Politisk Horisont 5


spillet om finansloven

spillet om næste

års finanslov er et

af de årlige

højdepunkter for

partiets finansordfører,

Mike

legarth.

den helt afgørende fase. Så er der dømt langstrakte forhandlinger og

stillings- og udmattelseskrig.

”Typisk er det svært at spille partierne ud mod hinanden. Men man

kan eksempelvis fremsætte kompromisforslag, som man godt ved, at

den ene kan acceptere, men ikke den anden. Kan man finde sådan

nogen, så er det godt at bruge i sådan en forhandling. I det hele taget

bliver der brugt alle gode tricks – for eksempel efterkom vi som regering

oftest Dansk Folkepartis ønske om at spise svinekød. De kan godt lide

flæskesteg, og det blev ofte serveret under forhandlingerne,” siger

Mike Legarth.

Pauser til bold eller søvn

For ofte kan de små detaljer være med til at få tingene til at glide. På

samme måde kan det lette forløbet, hvis kemien passer.

”Man kommer ingen vegne alene ved at være en fin fyr.

”Man kommer ingen vegne alene ved at være en fin

fyr. det er ikke nok. det gør det mere behageligt.

Men det er kolde kendsgerninger, vi forhandler om.”

mike Legarth, finansordfører

Det er ikke nok. Det gør det mere behageligt. Men det er kolde kendsgerninger,

vi forhandler om. Så har man en god kemi, når man lidt

nemmere lidt længere i forhandlingerne, men det ikke afgørende indflydelse

på forhandlingsresultaterne”, forklarer Mike Legarth.

Et vist interessefællesskab er dog aldrig af vejen. Heller ikke når det

handler om fodbold.

”Kristian Thulesen-Dahl og jeg er inkarnerede Liverpool-fans, og vi

har altid gjort, hvad vi kunne for lige at få lavet en forhandlingspause

mellem klokken 16 og 18, når Liverpool spillede. Så sørgede vi for at gå

hinanden så meget på klingen, at parterne var nødt til at gå hver til sit,

klinke skårene og så mødes igen. Det var vi gjort et par gange gennem

tiderne.

Til gengæld trak de officielle forhandlinger sjældent længe ud med Pia

Kjærsgaard som partileder. Når det nærmede sig, midnat, sagde hun stop.

Så var hun ved at være træt. Helt anderledes har Mike Legarth det.

”Pia Kjærsgaard ville ikke forhandle om natten.

Det har hun aldrig brudt sig om. Det var som regel

hende, der afbrød forhandlingerne, for nu var det

sent. Så hændte det, at vi andre forhandlede videre

om mindre detailspørgsmål, der ikke kræver partilederens

tilstedeværelse. Selv behøver jeg meget lidt

søvn, så for mig kan lange intense forhandlinger

nærmest være en fordel,” siger Mike Legarth.

foto rasmus flindt pedersen

LARs BARFoEd

FoRmAndsTALE

lørdag d.29. september åbnede partiformand, Lars Barfoed,

Det Konservative Landsråd med sin politiske beretning.

Lars Barfoed indledte sin tale med et klart løfte til alle

medlemmer:

”Selv om nogle mener, at løfternes tid er forbi, vil jeg i dag

give jer ét løfte. Jeg siger, hvad jeg mener. Jeg er politiker, fordi jeg har holdninger

til, hvordan vi indretter vores samfund. Jeg bøjer ikke af for taktiske

hensyn. Jeg vil kort sagt blive ved med at sige, præcis hvad jeg mener. Og

hvis det at sige sin ærlige mening er at være politisk tonedøv, så indrømmer

jeg gerne, at jeg ikke har en tone i livet”, indledte partiformanden.

Talens temaer var at præcisere retningen for det konservative

projekt, vise hvor partiet befinder sig i det politiske landskab og

fremlægge konkrete reformer, der skal trække udviklingen af Danmark

i konservativ retning. I talen redegjorde Lars Barfoed for Danmark to

store udfordringer:

”Jeg mener, der er to spørgsmål, der afgør, hvordan Danmark vil se ud

i fremtiden.

Det første spørgsmål er, hvilken økonomisk politik vi fører. Vi skal

beslutte, om vi ønsker mere regulering eller mere frihed. Om det er

staten, der skal skabe vækst, eller det er borgerne og virksomhederne,

der skal skabe vækst. Skal staten fortsat forsørge store dele af borgerne,

eller skal vi reformere den danske velfærdsmodel.

Det andet spørgsmål er, hvilken værdipolitik vi fører. Skal vi nedbryde

dansk kultur og traditioner, eller skal vi forsvare vores kultur og traditioner.

Skal vi lade fremmede kulturer kolonisere dansk kultur, eller skal

vi hævde dansk kultur. Skal vi lade stå til og lade alt være lige godt –

eller lige dårligt, eller skal vi dyrke de værdier, der er bygget op gennem

generationer.

Mit politiske projekt forholder sig netop til de to spørgsmål. Og de

danske vælgere skal kende vores position; vi er dét parti i Danmark,

der både fører ægte borgerlig økonomisk politik og ægte borgerlig

værdipolitik.”

En stor del af partiformands tale var inspireret af de mange besøg

hos borgere, institutioner og virksomheder på formandsturnéen i

august og september. Den politiske kurs tager derfor afsæt i rigtige

mennesker og virkelige virksomheder og i de udfordringer, som de

oplever. Talens politiske budskaber tog afsæt i Kasper og Ståle fra

Aarhus, Stig Leander fra

Silkeborg, Maryah fra

Køge, Slagter Engstrøm

fra Svendborg, betjentene

fra Nordsjællands politi og

alle de mange andre

borgere, som partiformanden

har mødt rundt i

Danmark. Men de mange

besøg bekræftede også en

personlig bekymring hos Lars Barfoed:

”På min tur rundt i Danmark har borgere og virksomheder bekræftet

mig i, hvilken retning det går. Og det tegner et foruroligende billede af

udviklingen i Danmark på en række områder. En udvikling der skaber

en stærkere stat, mindre personlig frihed og mindre personligt ansvar.

Udviklingen fratager vores børn muligheder, gør udsatte danskere

mere sårbare, øger bureaukratiet og skaber et mere utrygt samfund på

grund af en stigende kriminalitet.

Staten har vokset sig alt for stor og formynderisk. Det konservative

politiske projekt tager afsæt i, at der er derfor behov for helt andre

løsninger. Vi kan ikke fortsætte udbygningen af velfærdssamfundet.

Vi kan ikke fortsætte lappeløsningerne. Vi må have et opgør med de

landsråd 2012

Vi kan ikke fortsætte udbygningen af velfærdssamfundet. Vi

kan ikke fortsætte lappeløsningerne. Vi må have et opgør med

de små knappers politik”,

Lars barfoed, partiformand

små knappers politik”, fremhævede partiformanden.

Og det var ét af de væsentligste budskaber i talen; der er behov for

grundlæggende reformer af vores samfund, hvis vi vil bevare de grundlæggende

værdier, der er bygget op gennem generationer.

Som afslutning sagde partiformanden: ” Vi må påtage os et ansvar

for udviklingen af vores samfund, vi må vedkende vores rolle. I den forbindelse

kan I regne med mig. I kan regne med, at jeg utrætteligt vil

kæmpe for at sætte markante konservative aftryk. I kan regne med, at

jeg sammen med jer vil arbejde for at styre Danmark i borgerlig retning.

Og I kan regne med, at jeg vil blive ved med at sige, hvad jeg mener. Jeg

vil hellere være tonedøv og sige min mening, end at være musikalsk og

spille efter andres piber.”

6 Politisk Horisont Politisk Horisont 7


xxxxxxxxx

landsråd 2012 tekst xxxxxxx foto xxxxx

foto rasmus flindt pedersen

Landsrådet

i ord og billeder

delegerede og gæster fra det ganske land

myldrede den sidste weekend i september

til landsråd i Herning. Formandstale og korridorsnak

blev lørdag aften afløst af den traditionsrige

landsrådsfest med dans til langt ud

på natten.

8 Politisk Horisont

Politisk Horisont 9


xxxxxxxxx

epp kongres

En følelse af

storhed i Bukarest

Mon ikke de fleste af os oplevede et særligt sug i maven til vores allerførste

landsråd? man træder ind i et fint oppyntet lokale, man møder folketingsmedlemmer

og partiformanden, og så lytter man til massevis af spændende taler.

imidten af oktober blev jeg igen ramt

af følelsen af storhed og sug i maven,

denne gang til kongres i Det Konservative

Folkepartis europæiske organisation,

EPP (European People’s

Party). Her deltog jeg som delegeret på vegne

af partiet sammen med tidligere folketingsmedlem

Helle Sjelle, partisekretær Martin

Dahl og partiformand Lars Barfoed.

Herning Kongrescenter var erstattet af

Ceausescus enorme marmorpalads, verdens

største civile bygning. Her var ikke bare otte

parlamentarikere til stede – men 270 konservative

medlemmer af Europa-Parlamentet.

Der var ikke bare én men massevis af partiformænd

og sågar præsidenter. Og så skulle man

ikke bare forholde sig til jyske, fynske eller

10 Politisk Horisont

sjællandske dialekter. Der blev tolket til og fra

syv forskellige sprog, så det var med at holde

tungen lige i munden.

Ud af EU’s 27 medlemslande har 16 lande

statsledere, der tilhører EPP-familien. Det

betyder, at når EPP-gruppen holder kongres,

så træffes der beslutninger med betydning for

hele Europa. Men det til trods var der en meget

afslappet stemning på kongressen. Lidt som

en fætter-kusine-fest, hvor der blev hilst med

kindkys til højre og venstre og sludret over

litervis af kaffe i korridorerne.

Alle partiformænd, der var til stede, holdt

tale for de cirka 1500 delegerede. En af de

taler, der gjorde størst indtryk på mig, var

Angela Merkels. Hun fortalte om opstandelsen

under sit besøg i Grækenland fornylig. Selvom

hun naturligvis var ked af, at grækerne ikke

selv forstod behovet for reformer i deres land

og derfor var mødt op for at demonstrere mod

hende, så havde hun alligevel overskud til at

glæde sig over, at vi lever i et frit og demokratisk

Europa, hvor vi kan forsamle os og

udtrykke vores holdning. Også når vi er utilfredse!

Et sted hvor det ikke er sådan endnu, er

i Hviderusland, Europas sidste diktatur. På

kongressen blev det også diskuteret, hvordan

vi bedst bidrager til at ændre udviklingen i

Hviderusland. En svær, men vigtig diskussion!

En anden stærk tale blev holdt af vores

egen Lars Barfoed. Han gav en opsang til sine

politiske kollegaer og gjorde det klart, at

økonomisk ansvarlighed og modet til reformer

er en forudsætning for europæisk samarbej-

tekst xxxxxxx foto xxxxx tekst mette abildgaard foto epp2012.eu

de. Et synspunkt der især blev rost af vores

nordiske kollegaer, som vi ofte allierer os med i

det europæiske samarbejde. Dem stemmer vi

også oftest sammen med, når der er valg til tillidsposter.

Denne gang fik vi sammen den

svenske migrationsminister, Tobias Billström,

valgt til næstformand i EPP.

Der skulle på denne kongres vedtages et

nyt politisk program, hvor også Helle, Martin,

Lars og jeg gjorde vores indflydelse gældende

ved at stemme for og imod de mange æn-

rumæniens parlament indefra. den omstridte bygning er for nogen

smuk og for andre et hæsligt monument over kommunismen.

Europaparlamentsgruppens 270 medlemmer og medlemspartiernes

formænd og repræsentanter fra 20 lande udgør i alt

1.500 delegerede. Her Bendt Bendtsen, lars Barfoed og

Mette abildgaard.

Herning Kongrescenter var erstattet

af Ceausescus enorme marmorpalads,

verdens største civile bygning.

dringsforslag. EPP-gruppen har 72 medlemsorganisationer,

så vejen til konsensus var lang.

Ud over det nye program skulle der også

stemmes om en lang række resolutioner.

Mange af dem havde et meget fornuftigt

fokus på vækst og EU’s indre marked. Blandt

andet det digitale indre marked, som man fra

EU’s side ser et enormt vækstpotentiale i. Der

var dog også plads til andre emner som hungersnød,

ungdomsarbejdsløshed og en fælles

indsats mod børnepornografi.

Klokken blev så-

ledes næsten

22, inden kongressensforhandlinger

sluttede. Det

var to en halv time

Økonomisk asnvarlighed er først og

fremmest EU-landenes ansvar. det var

lars Barfoeds hovedbudskab fra

kongressens talerstol.

det Konservative Folkepartis fire

delegerede: Martin dahl, Helle sjelle,

lars Barfoed og Mette abildgaard.

senere, end hvad programmet var sat til. På

det punkt må jeg indrømme, at jeg er noget

større fan af dirigenterne på vores eget

landsråd.

Forsinkelsen resulterede i, at aftenmiddagens

laks havde fået rigelig tid i ovnen. Men så

havde man da et oplagt samtaleemne rundt

om bordet med sine mange europæiske partifæller.

Det var fire trætte danskere med tørstegt

laks i maven, der satte snuden mod Danmark

igen. Men også fire danskere der havde oplevet

noget af det sus og den storhed, som EPP-kongressen

er. Netværk og indflydelse kan man

sagtens holde fine skåltaler om, men det er

bare noget helt andet, når man oplever det på

sådan et niveau.

Politisk Horisont 11


xxxxxxxxx

familiens hus i esbjerg

Hjertevarme

og rådgivning

rundt på sin formandsturné i landet er Lars barfoed blevet bekræftet i, at der

er opgaver staten ikke skal og kan løse. Familiens Hus i esbjerg er et klokkeklart

eksempel på, at ansatte og frivillige tager et ansvar det offentlige ikke altid kan løfte.

livet går ikke altid som planlagt, og

selv når man tror, at man har fået

planlagt det hele, ja så kan der

opstå tvivl, frustration og

ensomhed. Beslutningen om at få

et barn kan, specielt som ung, være en rigtig

svær beslutning. For nogen var det måske

ikke planlagt, for andre blev det for overvældende

og andre føler sig måske bare ikke tilpas

i en mødregruppen med kvinder, der er 15 år

ældre end en selv, og er et helt andet sted i

deres liv. Kan staten alene løse dette problem?

Nej vil mange tænke, og en af dem, er Vibeke

Stage, der fungerer som daglig leder i

Familiens Hus i Esbjerg. Derfor er Familiens

Hus oprettet i Esbjerg og Høje Taastrup i et

partnerskab mellem kommunerne og Mødrehjælpen.

Fra varmt hjemmebag til

advokatbistand

Vibeke Stage tager dagligt hånd om de mange

udfordringer, unge mødre møder i samfundet,

privatlivet og i mødet med det offentlige. ”Statistikkerne

taler jo for sig selv. Den største

sandsynlighed for at ende på overførselsindkomster,

er jo at blive mor inden du er fyldt 22.

Derfor er der brug for Familiens Hus, så vi kan

hjælpe kvinderne, børnene og familierne på

vej.”

Familiens Hus tilbyder nemlig noget, staten

og kommunen ikke kan – hjerterum og

sparring. De har som institution i Esbjerg

kommune og i partnerskab med mødrehjælpen,

og med et tilskud givet af tidligere Konservative

socialminister Benedikte Kiær, fået

stillet et hus til rådighed, hvor unge kvinder

kan komme og få rådgivning, deltage i kortere

eller længerevarende kurser eller blot kigge

ind til en kop kaffe.

Ikke et kommunekontor

”Jeg ville jo mene, at når man laver Familiens

Hus, så bør det jo laves til familier” siger Vibeke

Stage, mens hun forklarer, om de tanker

12 Politisk Horisont

man har gjort sig om indretningen. Og det er vitterligt et hus, ikke et kontor. Fra

man bliver hilst velkommen ved hoveddøren, kan man dufte hjemmebaget og

fornemme varmen. Man har fra starten prioriteret, at dette skulle være et trygt

hus og ikke et kommunekontor. Det fornemmer man også, når man bliver vist

rundt. Der er børnetegninger, legetøj og varme farver på væggene. Ingen

skranker eller glasvægge, som de frivillige og ansatte gemmer sig bag. I stuen

hænger der en stor kalender, hvor man kan se, hvornår sundhedsplejersken,

jordmoderen eller advokaten næste gang i er i huset – alle frivillige, der yder en

indsats ingen kommune eller stat kan tilbyde – fordi frivillige kræfter leverer

mere end paragraffer og skemaer - de giver sig tid til at lytte.

Man kan også se, hvornår der næste gang er forældrecafé, hvor man kan

komme til en kop kaffe og kage, undervisning og snakke med andre unge

mødre mens børnene leger. Fordi det for Vibeke Stage var vigtigt, at man var

anderledes end kommunen. Der er brug for kommunen og deres redskaber,

men der er også brug for, at de unge kvinder har et rum, hvor de kan snakke

mere frit.

I samarbejde med Region Syddanmark har man besluttet, at alle gravide

kvinder under 21 kan komme til deres samtaler og konsultationer (scanninger)

hos jordmoderen i Familiens Hus. Det giver de ansatte og frivillige mulighed for

at få kontakt med kvinderne tidligt, og vise dem, at Familiens Hus er et hjertevarmt

sted med ligesindede kvinder, der har brug for rådgivning i forhold til

studie, barsel, faderskab, arbejde og kontakten med det offentlige. De oplever

nemlig ofte, at det at blive mor tidligt er en stor mundfuld, og samtaler og udfyldelse

af papirer til kommunen kan blive lidt af en mundfuld.

alle har en social arv

Mange af mødrene (kvinderne) kommer også med en glæde og et gå-på-mod,

men har simpelthen bare brug for lige at få et kærligt skub og støtte i forhold til

at starte eller genoptage deres uddannelser. Det har været en prioritering fra

starten af, at der skal være plads til unge kvinder i alle kategorier. Man har derfor

både mulighed for blot at kigge ind til en kort samtale om vind og vejr eller

deltage i deres kursusforløb,

der rådgiver om forældrerol-

”Hvis du løser noget for

disse mødre, så bryder du

en social arv. der burde

opstå en afledt effekt.

alle har en social arv,

deres ser bare sådan ud”

vibeke Stage, daglig leder

af Familiens Hus

len eller hverdagsskolen med

madlavningskurser, håndværkertips

og budgetlægning.

Vibeke Stage fortæller

også at ”De unge kvinder ikke

skal visiteres til huset. Huset

skal være et fristed, det eneste

vi har, er naturligvis skærpet underretningspligt”.

Det er vigtigt i forhold til at tiltrække

kvinderne, men det er også vigtigt fordi

kommunen skal føle, at de kan overlade kvinderne

til de ansatte og frivillige i Familiens Hus.

tekst xxxxxxx foto xxxxx tekst josefine kofoed christiansen foto rasmus flindt pedersen

Partiformand Lars Barfoed havde da også

kun rosende ord med til både initiativet ”Her

oplever vi et klart eksempel på, at vi skal måle

værdien af vores samfund på, hvad vi gør for

hinanden, ikke størrelsen af den offentlige

sektor.”

Og der er brug for huset. Allerede efter et år,

der er hjertevarme og store

armbevægelser, men først

og fremmest plads til at

gøre en forskel for den

enkelte unge kvinde i

Familiens Hus i Esbjerg,

fortæller daglig leder

Vibeke stage til lars

Barfoed og Mike legarth.

har Familiens Hus kontakt til 116 unge

kvinder. De har en målsætning om, at de på

sigt gerne skulle nå 75 % af de unge mødre i

Esbjerg kommune, hvor der pt. er 456 mødre

under 26. Vibeke Stage holder tydeligvis

meget af de unge kvinder, der kommer i huset

”Hvis du løser noget for disse mødre, så bryder

du en social arv. Der burde opstå en afledt

effekt. Alle har en social arv, deres ser bare

sådan ud” fortæller hun og man fornemmer,

at her er en kvinde, der forstår vigtigheden og

ansvaret af sit arbejde, samtidig med at man

kan mærke varmen i hendes høje latter og

store armbevægelser.

Politisk Horisont 13


xxxxxxxxx

håndværkerfradrag

Gang i virksomhederne

og has på sort arbejde

Han har haft tømrer- og snedkervirksomhed i 40 år men aldrig oplevet danskerne så

tilbageholdende som under den aktuelle økonomiske krise. Kombineret med stadig flere

administrative krav til erhvervslivet, har de seneste år langt fra været noget at råbe hurra

for. men i sommer skete der noget, forklarer Svend Aage Nissen, bastrup Savværk og

Tømrerforretning i vamdrup.

"

J

eg har været selvstændig et helt liv

og oplevet mange op- og nedture,

men aldrig at folk holdt så voldsomt

igen. Vi rykkede nærmest kun ud til

”brandslukningsopgaver”. Siden i

sommer er det imidlertid igen blevet

muligt at få mere almindelige opgaver.

Danskerne har ganske enkelt blevet opmærksomme

på mulighederne i Boligjobordningen,”

siger Svend Aage Nissen.

Ordningen – i folkemunde håndværkerfradraget

- med skattefradrag på op til 15.000

kroner per voksen i husstanden om året for

udført service og renoveringsarbejde, blev

indført af VK-regeringen i maj 2011 for med et

hug at skabe arbejdspladser og give familierne

luft. Og nu hvor danskerne har fået øjnene op

for ordningen, har den tilmed vist sig endog

særdeles effektiv i forhold til sort arbejde,

vurderer Svend Aage Nissen.

”Den er en god ordning. Den virker, den

skaber job og så skubber den sort arbejde godt

til side. Når det er stille tider for virksomhederne,

kan vi typisk se, hvordan det sorte

arbejde blomstrer – også i weekenderne. Men

med det nye ordning bliver gabet mellem det

hvide og sorte arbejde, hvor der ikke gives

garantier for noget som helst, langt mindre,”

siger Svend Aage Nissen.

Krav om svensk succes

De gode erfaringer til trods vil regeringen

droppe ordningen, mens Konservative vil udbygge

den efter svensk model, som har været

en kæmpe succes hinsidan. Øget fradrag for

rengøring, børnepasning og lønudgifter til renoveringsarbejde

har fra første færd været

partiets krav under forhandlingerne om finansloven

for 2013.

Et initiativ der hilses velkomment i Vamdrup,

hvor Svend Aage Nissen erkender, at

man med en vis ret kan hævde, at det ganske

enkelt er blevet for dyrt at få udført håndværksarbejde

hvidt. Men det er der en forklaring

på, understreger han.

14 Politisk Horisont

”Vi har fået flere og flere administrative

byrder i takt med, at de offentlige myndigheder

skal effektivisere. Så er mange opgaver

flyttet for eksempelvis fra kommunen og ud i

virksomhederne. I dag er der et hav af diverse

indberetninger, som virksomhederne skal

udfylde på nettet. Det er meget tidskrævende

for især små og mellemstore virksomheder.

Selv har jeg syv ansatte, og du skal nok have

mindst 50, før der er ide i det for virksomhederne.

Bureaukratiet vokser, og den pris

kommer forbrugerne i sidste ende til at betale.

Desværre.” siger Svend Aage Nissen.

Få ansatte er som bekendt langt fra ensbetydende

med lidt administration. Tværtimod.

Eksempelvis skal Svend Aage Nissen flere

tekst xxxxxxx foto xxxxx tekst lone vibe nilesen foto colourbox

Tømrer- og snedkermester

svend aage

nissen er begejstret

for Boligjobordningen,

som blev indført

af VK-regeringen i

2011. nu vil den

nuværende regering

afskaffe ordningen.

Flere og flere danskere har

opdaget mulighederne i

Boligjobordningen, og det har

givet øget aktivitet i Bastrup

savværk. og Tømrerforretning.

gange årligt indbetale til fire/fem uddannelsesfonde.

Og det er langt fra givet, at fremgangsmåden

er ens fra gang til gang.

”Den lettelse, der er sket for stat og

kommune står slet ikke mål med den ekstra

byrde, de offentlige ”effektiviseringer”

betyder for især små og mellemstore virksomheder,”

pointerer han.

Bureaukrati kvæler de små

”For nylig havde jeg en svend,

der skulle på barsel. Men det var

så besværligt at udfylde skemaerne

rigtigt, at jeg efter en rum

tid måtte ringe til Kolding Kommune

for at få hjælp. Det fik jeg

og spurgte i den forbindelse

medarbejderen, hvor længe en

sådan opgave tidligere tog hende.

Hun svarede fem-ti minutter,

og jeg havde efterhånden

brugt et par timer. Og ofte oplever

jeg, at en hjemmeside og

dermed udfyldningsprocedure

er ændret næste gang, jeg skal

udfylde det samme skema,” siger

Svend Aage Nissen.

Så der er som efterlyst af Konservatives

formand Lars Barfoed

god grund til hovedrengøring af

de regler og procedurer, som

vanskeliggør tilværelsen for

danske virksomheder – ikke

mindst de små og mellemstore.

Og meget gerne en forbedring af

Boligjobordningen, hvis det

fortsat skal være rentabelt at

drive en mindre håndværksvirksomhed

herhjemme. Helst så

effektivt og let som muligt at administrere

for såvel borgerne

som virksomhederne. Især

private foretrækker klart en så

enkel model som muligt, viser

Svend Aage Nissens erfaringerne

fra solcelleområdet, hvor der

er to modeller at vælge mellem.

”For mig at se vil en momsfritagelse administrativt

være den letteste måde for kunder og

håndværkere.

Men erfaringerne fra Sverige er jo øjensynligt

gode. Så lad os endelig komme i gang med

at skabe arbejdspladser og bekæmpe sort

arbejde.”

Den svenske model

Flere danske arbejdspladser er vejen ud

af krisen. derfor ønsker Konservative

boligjobordningen, med tilskud til servicearbejde

(rengøring og børnepasning)

og renoveringsarbejde, forbedret

efter svensk model. den skaber beskæftigelse

i den hårdt trængte byggesektor,

eliminerer sort arbejde og giver

ekstra skatteindtægter, viser erfaringerne

fra Sverige med de såkaldte rUT

og roT-ordninger. Mens boligjobordningen

giver mulighed for et tilskud på

op til 15.000 kroner per voksen i husstanden,

betales halvdelen af arbejdslønnen

direkte af staten i den svenske

model. den nuværende danske ordning

koster statskassen cirka 500 millioner

kroner om året, mens en udvidelse af

ordningen ifølge Konservatives skøn vil

løbe op i cirka 2,5 milliarder kroner.

Ordningerne giver reduktion

i skattebetalingen på op mod

50.000 kroner per voksen

sverige satte ordningerne i

værk i henholdsvis 2007

og 2008

de er især vokset siden

2009 og skønnes at have

skabt mindst 24.000

nye job

Mere end 1,2 millioner

borgere og 76.000

virksomheder har benyttet

ordningerne i 2010

Ordningerne har givet den

svenske stat flere skatteindtægter

end udgifter

Og så har de mindsket sort

arbejde, vurderer ni ud af

ti svenskere.

Kilde: succén fortsätter.

rapport från Företagarna januar 2011.

Politisk Horisont 15


xxxxxxxxx

præsidentvalg 2012 tekst mette abildgaard foto magnus guldbrandsen

Resten af gruppen bor længere

henne ad vejen hos andre dedikerede

republikanere, der vil

gøre hvad som helst for at

sikre en ny amerikansk

præsident. Herunder indlogere valgkampsnørder

som os, der har rejst næsten 8000

kilometer for at føre valgkamp og hente erfaringer

med hjem til Danmark.

Forud for afrejsen blev vi mødt af undren

fra venner og familie – ’hvordan kan I dog

støtte Romney?’ Selv konservative meningsfæller

har stillet det spørgsmål. Svaret er

enkelt! Det er altafgørende, at USA får gang i

økonomien og øger beskæftigelsen, og her

16 Politisk Horisont

beReTNING

FRA eN

AmERIKAnsK

LænEsToL

I haven foran det lille murstenshus på Algunquiens Avenue 5019 i Jacksonville i

Florida står et reklameskilt for mitt Romney – her bor Linda og hunden brigham.

Som det naturligste i verden har Linda åbnet sit hjem for tre af de otte medlemmer

af Konservativ Ungdom, som er taget til Guds eget land for at føre valgkamp.

har de to præsidentkandidater vidt forskellige

opskrifter. Obama vil øge det offentlige

forbrug og lade staten skabe job, præcis som

vi ser Helle Thorning Schmidt gøre det.

Hvorfor skulle det virke i USA, når vi alle er

enige om, at det ikke virker i Danmark?

Romney gør sig ikke den illusion, at staten

skaber arbejdspladser, det gør derimod virksomhederne

og det private initiativ. I sine fire

år som præsident har Obama øget USA’s gæld

med utrolige 5 billioner dollars, mens 23

millioner amerikanere i dag er arbejdsløse. Det

har også konsekvenser for lille Danmark, når

et af vores største eksportmarkeder er i knæ.

Som republikanerne skriver på deres store

kampagneskilte i vejkanten: ”We build it, he

broke it, we’ll fix it – fire Obama!”

Et gyldent håndtryk

Som tak fordi vi otte danskere har taget den

lange rejse til USA, besluttede først vicepræsidentkandidat

Paul Ryan efter vores opfattelse

at aflægge Jacksonville et besøg, og blot et par

dage senere slog Mitt Romney vejen forbi til et

rally. Omkring 5000 mennesker var mødt op i

et kæmpe åbent cirkustelt i udkanten af byen

til et vælgermøde, der skulle vise sig at være

markant anderledes, end hvad vi er vant til i

Det Konservative Folkeparti. Der bedes, der

synges nationalsang, og tilskuerne råber og

Hele familien er med i valgkampen - "Fyr Obama".

Frokosten indtages ved disken på en

typisk amerikansk diner.

den danske gruppe får en peptalk, inden

det går løs i valgkampen.

På vej ud i de amerikanske forstæder for

at gå dør-til-dør. Hver en stemme tæller!

Politisk Horisont 17


præsidentvalg 2012

On the road again.

rigtig amerikansk morgenmad

kræver mere end én tallerken.

romney har både velplejede og bløde hænder, kan vi berette

efter at have trykket hans hånd fra første række.

skriger og vifter med det amerikanske flag.

Der er nærmest tale om landskampsstemning.

Og Romney har både velplejede og bløde

hænder, kan vi berette efter at have trykket

hans hånd fra første række.

Også det amerikanske valgsystem er helt

anderledes end det danske. For hvor præsidentvalgkampen

fylder i de danske medier,

skal amerikanerne stemme til en lang række

af offentlige embeder. Dommere, skatteindkrævere

og sågar sheriffer udpeges af

vælgerne. Men det giver også visse

problemer, har medlemmer af vores søsteror-

ganisation Young Republicans forklaret. Eksempelvis

kan man køre som en brækket arm

i sin bil, når valget nærmer sig, for sheriffen

ved godt, at fartbøder ikke er vejen til

genvalg.

Ingen tid til jetlag

Lyset i Lindas stue brænder endnu, selvom

klokken for længst har passeret midnat, og

der arbejdes på højtryk på computerne. Alle

dagenes indtryk skal fordøjes og nedskrives

til brug i kommende danske valgkampe. En

skriver om, hvordan vi kan lade os inspirere

Holdet er klar og fit for fight.

af amerikanernes måde at gå dør-til-dør, en

anden om phone banking, hvor man har

strukket sig så langt som til at lade en robot

ringe til vælgerne og opfordre til at stemme,

og en sidste sidder på facebook og opdaterer

vores ’Danes for Romney’-side, hvor man kan

følge vores færden og de erfaringer, vi gør os.

Først om nogle timer vil lyset blive slukket,

men når uret slår syv, vil Linda stå klar med

kaffe og hjemmebagte muffins. Så er der lidt

at styrke sig på til en ny kampagnedag, der

igen vil slutte sent på natten i denne bløde

lænestol.

tekst per stig møller foto sxc.hu

iamerikansk politik er de to store

modpoler som bekendt Demokraterne

og Republikanerne. Herhjemme oversættes

dette ofte som modsætningen

mellem venstrefløjen og højrefløjen,

men det rimer ikke med virkeligheden. For

hvorfor er Venstre så traditionelt med Demokraterne

og Det konservative Folkeparti så traditionelt

med Republikanerne?

I dansk politik udgør Venstre og konservative

jo aksen i det borgerligt-liberale Danmark.

På de fleste områder befinder Demokraterne

og Republikanerne sig da også i, hvad der

svarer til fra midten af dansk politik og ud mod

højre. Der er ikke mange konservative, som

deler anskuelser med den republikanske "teaparty"-bevægelse,

hvorimod der er mange,

som deler anskuelser med demokraterne.

Forskelle og ligheder

Med demokraterne er vi konservative enige,

når det drejer sig om miljø- og klimapolitikken,

ligesom vi er det i den omdiskuterede sundhedspolitik.

Også vi vil sikre alle lige og fri

adgang til hospitalsbehandling. Men samtidig

er vi enige med republikanerne i, at private forsikringer,

frivillige foreninger og organisationer

skal opmuntres.

18 Politisk Horisont Politisk Horisont 19

?

analyse

Republikaner eller demokrat?

Kommentar fra forhenværende udenrigsminister, dr. phil. Per stig Møller.

Vi er uenige i demokraternes hang til protektionisme

og foretrækker den republikanske

frihandelspolitik, ligesom vi med republikanerne

ønsker deregulering og mindre stat. Men vi

ønsker ikke en stat, der er så lille, som republikanernes.

Selv om vi ligesom republikanerne

vil have skatten ned, synes vi, at den er for lille

i USA, fordi vi giver det offentlige flere opgaver

end republikanerne går ind for. Eksempelvis

mener vi ikke, at pengepungens størrelse skal

"Vi er hverken demokrater eller republikanere,

men lidt af begge dele."

afgøre den enkeltes uddannelsesniveau.

Hvad angår den så forkætrede, neokonservative

"friheds- og demokrati-dagsorden",

overser man, at demokraterne også mener, at

udspredelsen af demokrati og frihedsrettigheder

til hele verden er forudsætningen for fred i

verden. Og grundlæggende ligger samme

motiv bag vores udviklingshjælp og aktive

udenrigspolitik.

Vi er først og fremmest os selv

Med de to republikanske Bush-præsidenter er

republikanerne blevet opfattet som et krigsparti,

der vil udsprede de amerikanske værdier

med magt, men det er faktisk de demokratiske

præsidenter, som har været de mest aktive,

krigsførende præsidenter. Wilson fik USA ind i

Første Verdenskrig, Roosevelt førte det ind i

Anden Verdenskrig. Truman gik ind i Korea og

Kennedy ind i Vietnam, mens Eisenhower førte

USA ud af Korea og Nixon/Ford førte det ud

af Vietnam.

Skillelinjerne i amerikansk politik kan

således ikke uden videre overføres til dansk

politik, og vores konservative politik genfindes

i begge de to store partier. Vi er hverken demokrater

eller republikanere, men lidt af begge

dele - og først og fremmest os selv.


xxxxxxxxx

interview

Jægersoldaten

Du fylder 70. Tillykke! Alderen

er tydeligvis ingen hindring.

Du stiller op til kommunalvalget

og går efter borgmesterposten

i Næstved. Sig mig,

bliver du aldrig træt af politik?

Jo. Men kun i korte øjeblikke ad gangen. Det

kan da være trættende at blive vækket lidt i

seks om morgenen af journalister – når jeg i

forvejen først er kommet i seng kl. 02.00. Ellers

ikke. Nej, det er min store passion. Og har det

været hele mit liv. Politik er utroligt spændende

– og interessant at diskutere. Man bliver

klogere hele tiden og får nye informationer

eller nye retninger – også af politiske modstandere.

Det er spændende – for det er jo det,

der afgør, hvilket samfund vi skal leve i – og

hvilken vej det skal gå. Jeg bliver ikke træt af

politik i de næste 30 – 35 år, og så kan du jo

ringe igen og spørge mig,” siger han og slår en

latter op.

Hvordan synes du, dansk politik har

udviklet sig i den tid, du har været

med – på godt og ondt?

På ondt er det helt klart, at det er meget

mindre politik, man diskuterer. Størstedelen af

indholdet går desværre på personerne – og

ikke så meget på dét, som han eller hun siger.

Det er en kedelig udvikling. Faktisk sker det,

at vi politikere siger noget fornuftigt. Men det

bliver ofte blot refereret i en enkelt sætning. I

stedet giver man ordet til en politisk analytiker,

der så udlægger og fortæller os alle, hvad

det nu eksempelvis var statsministeren

mente i sin åbningstale – i stedet for at høre,

hvad statsministeren så reelt sagde. Hvorfor

lader man ikke i stedet seeren og læseren om

at danne eget indtryk og mening? Uden at vi

konstant får det proppet ned i halsen af

diverse analytikere, der også indimellem har

deres helt egen dagsorden. Det er jeg træt af.

Er politik blevet for professionelt?

Ja, det mener jeg. Da jeg begyndte i Folketinget,

kom ministeren alene til samråd. Og han/

20 Politisk Horisont

og politikeren

fylder 70

alder er blot et tal, siger Helge, der ønsker sig håndvægte i

fødselsdagsgave – fordi de gamle er blevet for lette.

hun havde ikke et langt talepapir på syv sider,

som de sad og læste højt af. I dag sidder syv

embedsmænd ved siden af. Man holder fast i

sit papir – og ingen rokker sig en millimeter fra

deres forudindtagede standpunkter. Hverken

ministeren eller oppositionen. Men som sagt

- dengang kom ministeren helt alene uden

talepapir og uden embedsmænd og gav sit

uforbeholdne politiske konservative eller

”Jeg savner den politiske

debat, hvor man svarer

som politikere. Jeg er så

træt af de medlemmer af

Folketinget, der ikke kan

gå på talerstolen i tre

minutter uden at have en

tale, der er skrevet på

forhånd.”

Helge Adam møller

socialdemokratiske synspunkt. Så kom vi

andre med spørgsmål – ofte det skete det, at

ministeren sagde, det har jeg ikke lige tænkt

på eller overvejet. Men lad mig undersøge det.

En sådan situation kan jeg ikke huske, jeg har

oplevet meget længe. Blandt andet fordi

samrådene er blevet offentlige. Hvis

ministeren skal i samråd i fuld offentlighed, ja

så ved vi også, at det nok kan være svært for

åben skærm at komme med indrømmelser.

Det kunne man i gamle dage – og derfor var et

samråd dengang givende for alle parter. I dag

er det blot en rituel stammedans. Jeg savner

den politiske debat, hvor man svarer som

politikere. Jeg er så træt af de medlemmer af

Folketinget, der ikke kan gå på talerstolen i tre

minutter uden at have en tale, der er skrevet

på forhånd. Hvis de bare kunne sige, hvad de

brænder for med egne ord, så ville debatten

blive langt mere levende. Her kan vi altså lære

meget af det engelske underhus.

Hvorfor blev du Konservativ?

Jamen, det blev jeg på grund af det helt

klassiske – frihed under ansvar. Jeg går

utroligt meget ind for, at vi skal have det så

frit som muligt med en lang række valgmuligheder,

men det skal være under ansvar. Hvis

der noget eller nogle, der skader andre – eller

gør dem ondt, så er der for meget frihed.

Mange af os er jo født med rimeligt gode

evner, men der er også mennesker i det her

samfund, der af den ene eller anden grund er

syge eller mentalt handicappede – og her

kommer ansvaret ind. Vi har pligt til at hjælpe

dem bedst muligt.

Jeg har en kæmpe tiltro til, at størstedelen af

befolkningen omkring 90-95 procent godt kan

klare sig selv, men så er der de sidste 5-10

procent, som vi skal hjælpe – og dem skal vi

hjælpe bedre. Af samme grund elsker jeg at

citere grundlovens paragraf 75 stk. 2. ”Den

person, der ikke kan ernære sig eller sin

familie. Han er berettiget til hjælp fra det offentlige.”

Det skulle stå med flammeskrift.

For alle familier, der kan klare sig selv,

behøver ikke alle de tilskud fra staten. Hvis jeg

ikke fik børnechecks til mine to store teenagepiger,

gratis influenzavaccination eller kunne

få 40 procents nedslag på rengøring i mit eget

hjem, fordi jeg er fyldt 65. Hvis jeg ikke fik alt

det, så kunne vi sætte skatten ned og samtidig

hjælpe dem, der virkelig har behov for hjælp.

Det ligger implicit i konservatismen – balancen

mellem frihed og ansvar. Derfor er jeg naturligvis

konservativ.

Hvad bruger du fra din professionelle

militærbaggrund i hverdagen som

politiker?

Som soldat skal du tale et sprog, folk kan

forstå. Når der kom 150 værnepligtige ind, var

de 10 af dem nogle halvstuderede røvere. Så

var der studenterne, andre var lige gået ud af

syvende klasse, og så var der ham, der lige

tekst rené gyldensten foto rasmus flindt pedersen, mads stahlschmidt

var startet som landbrugselev. Nogle var

meget kloge – og andre knap så kloge. Men det

du sagde til dem, det skulle de sgu kunne

forstå alle sammen. Tal kort, klar og tydeligt

– hvilket jeg altid bestræber mig på, når jeg

står på en talerstol. Lad være med at bruge for

mange fine fremmedord. Brug nogle

eksempler som kan illustrere det, du mener.

Engang blev jeg spurgt af Reimar Bo fra DR:

Mener du og Konservative, at Christiania skal

lukke? Hvortil jeg svarede, JA. Han ventede på

yderligere forklaring, men det var mit svar, så

hvorfor fylde mere på?

Som soldat har jeg også lært – og især nok i

min tid som jægersoldat - at man skal sætte

sig et mål. Hvad er det, du vil opnå? For uden

en krystalklar målsætning, kommer man ikke

langt. Og mest vigtigt lærte jeg, at der er ingen

ting – stort set ingenting, der ikke kan lade sig

”som soldat har jeg også

lært – og især nok i min

tid som jægersoldat - at

man skal sætte sig et mål.

Hvad er det, du vil opnå?

For uden en krystalklar

målsætning, så kommer

man ikke langt.”

Helge Adam møller

gøre, hvis man sætter nok energi, kræfter og

vilje ind på det.

Har du et motto for den kommende

valgkamp?

Det bliver nok: ”Vi vil slås for Næstved”. Vi vil

slås for byen på mange måder. Næstved er en

hyggelig og rar kommune og bo i – MEN, den

er ikke særlig dynamisk. Vi ligger desværre

helt nede på en 86. plads på listen over

erhvervsvenlige kommuner – og det er langt

fra godt nok. I næste byrådsperiode skal vi

rykke Næstved op i den bedste femdel fra at

have været i den nederste tiendedel. Det er

målet. Midlet er blandt at sende et antal

kommunale sagsbehandlere, der beskæftiger

sig med erhvervsforhold, i praktik i erhvervsvirksomheder.

Det er ti gange bedre end at

sende dem på et kommunalt kursus. En anden

idé er inspireret af min opstilling i Ikast-Brande.

Her har de blot én medarbejder i kommunen

– og kun én, der døgnet rundt står til

rådighed for en ny virksomhed, der er ved at

slå sig ned i området. Derfor kun én indgang

til kommunen, så vi virkelig kan blive en

erhvervsvenlig kommune i Næstved. Vi vil

ikke bare være hyggelige men også dynamiske

og driftige. Det er min målsætning nr.1 for

valgkampen.

Hvad ønsker man sig, når man

fylder 70?

Jeg ønsker mig noget nyt golfudstyr,

forskellige bøger – blandt andet en ekstra en

om Churchill. Så ønsker jeg mig nye håndvægte

– efter jeg røg ud af Folketinget, har jeg

jo haft bedre tid til at træne og dyrke fitness.

Nu er de gamle på 8 kilo blevet for små, så jeg

må have nogle tungere. Og champagne. Det er

godt at have, når der lige sker noget, der skal

fejres. Det behøver ikke kun at være nytårsaften

– der er masser af lejligheder i løbet af

året, der fortjener at blive fejret med

champagne;” griner fødselaren og den

forhåbentlig kommende borgmester i

Næstved. Stort tillykke, Helge!

Politisk Horisont 21


festskrift, per stig møller

iDanmark er der tradition for, at når

humanistiske videnskabsfolk runder

et skarpt hjørne, giver kolleger og

venner dem et festskrift, hvor de

kommer med en række bidrag som en

gave til fødselaren. Det sker som regel med

udgangspunkt i det universitet, hvor han eller

hun er ansat. Tidligere minister og partiformand

Per Stig Møller har ikke i mange år

været ansat på et universitet, men til gengæld

har Det konservative Folkeparti fået den

glimrende idé at udgive et festskrift i

anledning af hans 70 års fødselsdag den 27.

august 2012.

”Det konservative fyrtårn” er opbygget

som en vekselvirkning mellem indlæg skrevet

af Per Stig Møller selv i form af uddrag fra

hans mange bøger og kronikker fra de sidste

godt 20 år og så indlæg fra politikere,

kulturpersonligheder og

andre, som på den ene eller anden

måde har haft en nær kontakt til

fødselaren i kortere eller længere

tid.

De sidste er i sagens natur en

blandet landhandel, der går fra ren

hyldest til en vis afdæmpet kritik.

Naturligt nok fremhæver de Per

Stigs intellekt, store viden og

overlegne beherskelse af store

stofområder. Men flere er også

meget åbenhjertige i at nævne et

heftigt temperament, utålsomhed

med mere langsomme hoveder og

en stor selvbevidsthed om egne

evner. Som Schlüter gengiver Per

Stig: hvorfor citere andres bøger,

når man kan citere sine egne!

Især Connie Hedegaard går tæt

på mennesket Per Stig Møller,

mens journalisten Torben Steno

har nogle glimrende betragtninger

over den – i hvert fald i

Danmark – meget svære kunst at

være intellektuel i det politiske liv.

tekst lars christensen foto rasmus flindt pedersen

det konservative fyrtårn

Bogen kan købes på www.c-shoppen.dk

eller ved henvendelse til Partisekretariatet.

Til gengæld kunne Mogens Lykketoft godt

have sparet os for sine skråsikre meninger om

Anders Fogh Rasmussens dominans og om, at

Per Stig Møller i virkeligheden var imod Irakkrigen

– uden at han besværer sig med at dokumentere

det.

Indlæggene fra Per Stig selv er dels tre

uddrag fra hans bøger ”Midt i redeligheden”

(1981), ”Kurs mod katastrofer” (1993) og ”Tro

håb og fællesskab” (1980), dels kronikker fra

især Berlingske Tidende fra 1997-2011, den

sidste skrevet lige efter det dårlige folketingsvalg

i september og vel én af de første dybere

refleksioner over det. Per Stig Møllers høje integritet

fremgår blandt andet af kronikken fra

Berlingske Tidende 31. juli 2011, hvor kulturministeren

kraftigt revser ”Tante Berlingerens”

kritik af den offentlige kunststøtte.

Knæfald for andre ligger afgjort ikke til Per

Stig Møller.

De udvalgte uddrag og kronikker er

særdeles velvalgte, og det slår én, at for

eksempel uddraget fra 1981 om formynderstaten

og overvågningssamfundets

fremmarch lige så godt kunne have været

skrevet i dag – vel at mærke efter, at der i mellemtiden

har været to lange perioder med borgerlige

regeringer, som vel i princippet burde

have gjort noget ved det. Dog kunne man

have ønsket sig, at der også havde været

uddrag fra to af Per Stig Møllers absolutte hovedværker,

”Den naturlige orden” (1996) og

”Munk” (2000).

De meget forskellige bidragydere og Nikolaj

Bøghs oversigtsartikel over Per Stig Møllers

der var stor

interesse for at købe

et signeret eksemplar

af det konservative

fyrtårn på

årets landsråd i

Herning.

liv viser den meget store spændvidde i fødselarens

karriere, ikke kun som forfatter og

politiker, men også som lektor på Sorbonne og

ledende skikkelse i Danmarks Radio. Og i hans

egne bidrag kan man endnu engang glæde sig

over de skarpe analyser og det høje niveau,

som altid kræver fuld opmærksomhed fra

læseren. Som Connie Hedegaard rigtigt

skriver, snobber Per Stig aldrig nedad, men

forventer, at læseren kan følge med. Og så er

Per Stig mig bekendt én af de eneste i

Danmark, der stadig bruger det gamle ord

”thi”, hvilket i sig selv er sigende for fødselarens

intellektuelle habitus. I forhold til et traditionelt

festskrift mangler der et tabula gratulatoria,

hvor venner, kolleger og andre

kunne bringe deres hilsen til fødselaren, og

ikke mindst mangler der en bibliografi over

Per Stigs forfatterskab. Men dét ville måske

have sprængt rammerne for udgivelsen!

”det konservative fyrtårn”

er opbygget som en vekselvirkning

mellem indlæg

skrevet af Per stig Møller

selv i form af uddrag fra

hans mange bøger og

kronikker fra de sidste

godt 20 år.

tekst søren mølgård

Denne unge mand blev

valgt som landsformand

for KU i 1952. I hvilken by?

















løsning og afleveringsdato

Når du har løst kryds og tværs'en kan du

være med i konkurrencen om 2xgavekort på

200 kr. til bog & Idé.

Du skal blot indsende kodeordet til

info@konservative.dk - husk at angive dine

kontaktoplysninger.

Konkurrencen er kun for medlemmer af

partiet.

Seneste dato for indlevering af løsning er den

15. december 2012.

Der trækkes lod blandt de indsendte svar.

vinderne får direkte besked.

Løsningen på seneste krydsord, nr. 2, 2012,

er “snørestøvle”.

Her kan du se løsningen på hele krydsen.

kryds & tværs, opslagstavlen

opslagstavlen

Nyt partiprogram

På landsrådet i Herning den sidste weekend

i september blev partiets nye partiprogram

”Giv ansvaret tilbage til borgerne” endeligt

vedtaget. Partiprogrammet kan downloades

på konservative.dk.

Nye vedtægter

Landsrådet vedtog ligeledes et nyt sæt

vedtægter for Det Konservative Folkeparti.

Blandt de mere vidtgående ændringer er, at

partiets folketingskandidater nu har

mulighed for at opstille i mere end én opstillingskreds

indenfor samme storkreds.

Ligeledes er partiets formandsmøde

afskaffet, så det fremover er landsrådet,

som er øverste myndighed i alle spørgsmål

af både politisk og organisatorisk art.

Nye ansigter i Hovedbestyrelsen

De nye vedtægter betyder også, at de fem

landsrådsvalgte pladser til hovedbestyrelsen

fremadrettet erstattes af formændene

for de fem (medlemsmæssigt) største vælgerforeninger

i landet. For øjeblikket

udgøres top 5 af Gentofte, København, Frederiksberg,

Odense og Aarhus (i nævnte

rækkefølge).

Aktiviteter

i 2012 og 2013

November 2012

17. – Kommunalkonference, Kolding

Juni 2013

13. – 16. – Folkemøde, Allinge, Bornholm

September 2013

28. – 29. – Landsråd, hovedstadsområdet

November 2013

19. – Kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalg,

hele landet

Åbningstider omkring

jul og nytår

Hovedkontoret holder ferielukket mellem jul

og nytår.

Informer os!

Er du flyttet, har skiftet e-mail adresse eller

lignende, vil vi gerne have besked om det, så

vi fortsat kan servicere dig korrekt. Send en

e-mail til medlem@konservative.dk med oplysningerne

Kontakt os!

Partisekretariatet kan kontaktes på tlf. nr.

33 37 43 44, mandag til torsdag mellem kl.

10 og 16 og fredag mellem kl. 10 og 15. Man

kan naturligvis også e-maile til den sædvanlige

mailadresse: info@konservative.dk

22 Politisk Horisont Politisk Horisont 23









































Hvor i Danmark ligger Lars

Barfoeds sommerhus?







Deltag på et ambitiøst

lederudviklingsforløb der

udvikler dig og din forretning

www.cfl.dk/stl


Strategisk lederskab


xxxxxxxxx

Se hvorfor ...

... øget offentlig-privat samarbejde

kan sikre danskernes velfærdsydelser i en

tid med trængte offentlige budgetter.

DI ANALYSE

Offentlig-

privat

samarbejde

bestil

redegørelsen 2012

gratis på di.dk/ops

Redegørelse 2012

ID-nummer 42441

More magazines by this user
Similar magazines