26.09.2013 Views

prostitution - Radikale Venstre

prostitution - Radikale Venstre

prostitution - Radikale Venstre

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

RADIKAL<br />

POLITIK 314.<br />

TEMA:<br />

Købesex på<br />

den radikale<br />

dagsorden<br />

Læs side 3–5<br />

april<br />

2005


Hvad dælen<br />

nøler I efter?<br />

NÅR ET RADIKALT landsmøde vedtager<br />

resolutioner, er det officiel radikal<br />

politik. Folketingsgruppen kan<br />

være uenig, eller sagen kan være så<br />

lille, at bagatelloven burde gælde,<br />

men landsmødet har talt. Der kan let<br />

påpeges en række muligheder for at<br />

forbedre resolutionsproceduren, men<br />

resolutionerne er en vigtig del af<br />

landsmødets legitimitet, og de er<br />

radikal politik! Det er et folkeligt forankret<br />

politisk parti, hvis landsmødedelegerede<br />

har vendt fingeren op<br />

eller ned. Det er ikke en trossag, men<br />

politik!<br />

Fra de senere års resolutionshøst er<br />

der behov for opfølgning fra vores<br />

parlamentarikere. Et synspunkt, der<br />

også blev luftet for to år siden på<br />

netop dette sted! Vi prøver altså igen.<br />

Ikke for Prins Knud, men for den<br />

radikale folketingsgruppes skyld!<br />

Er det uvillighed eller sendrægtighed?<br />

Det gælder en aktiv indsats for at<br />

fremme nogle resolutioner, hvis hovedsigte<br />

er at arbejde for en adskillelse af<br />

stat og kirke. Sagt mere bramfrit:<br />

Holde politik og religion adskilt!<br />

Hvad sagde landsmøderne?<br />

Vi vil<br />

• arbejde for at den civile grundregistrering<br />

fjernes fra folkekirken og<br />

føres over i kommunalt eller statsligt<br />

regi (2004)<br />

Kære læser,<br />

• aktivt arbejde for den videre udvikling<br />

af folkekirkens selvstyre uden<br />

statslig indblanding, og for at<br />

grundlovsbestemmelsen fra 1849<br />

om, at folkekirkens forfatning<br />

ordnes ved lov, endelig opfyldes.<br />

Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> vil derfor selv<br />

tage initiativ til udformningen af<br />

retningslinjer for en forfatning for<br />

folkekirken. (2004)<br />

• arbejde for at adskille kirke og stat<br />

(2003)<br />

Og endelig i 2002, hvor vi vedtog,<br />

at erstatte kristendomskundskab med<br />

religionsundervisning.<br />

Læseren behøver ikke lede efter<br />

initiativer, for de er der ikke. Og de<br />

nævnte spørgsmål er jo ikke i den<br />

politiske småtingsafdeling à la forslaget<br />

om regler for piercing! Det handler<br />

om at tage konkrete skridt, der<br />

viser, at vi vil en adskillelse af politik<br />

og religion.<br />

GRUNDLOVEN FASTSLÅR, at „den<br />

evangelisk-lutherske kirke er den<br />

danske folkekirke og understøttes<br />

som sådan af staten“. Landsmøderne<br />

har ikke anfægtet denne bestemmelse,<br />

selv om en mere principiel adskillelse<br />

af stat og kirke ville kunne bidrage<br />

til reel religionslighed, hvor vi i<br />

dag må nøjes med religionsfrihed.<br />

Landsmøderne har ønsket klare og<br />

Med dette Radikal Politik nr. 3 byder vi som sædvanlig læserne på oplevelser<br />

af mange slags. Lige fra det store forside- og debattema om <strong>prostitution</strong> og<br />

handel med kvinder, som er på den radikale hovedbestyrelses dagsorden i<br />

slutningen af april, til aktuelle interviews med bl.a. den nyvalgte MF'er, der selv<br />

opfandt et nyt ordførerskab, en anden og garvet MF'er, der nu sidder for bordenden<br />

i det vigtige Europaudvalg, samt en debat om religion og kristendom<br />

i folkeskolen. Først når du har læst Radikal Politik, har du fingeren på den<br />

radikale puls – og er du på internettet, får du også den helt aktuelle puls!<br />

Med venlig hilsen<br />

Jens Chemnitz Povelsen, fung. redaktør<br />

Har vi din e-mail-adresse? Det er billigere og mere effektivt for os<br />

at kommunikere med dig via e-mail. Send derfor venligst en mail til<br />

radikale@radikale.dk, hvis vi ikke har din e-mail, eller hvis du har skiftet<br />

e-mail-adresse. Skriv også, hvis du har fået ny adresse eller nyt telefonnr.<br />

FORMANDEN SKRIVER<br />

operationelle tiltag, som ikke strider<br />

mod grundloven: Civil grundregistrering,<br />

udvikling af folkekirkens selvstyre<br />

uden statslig indblanding,<br />

udformning af retningslinjer for en<br />

forfatning for folkekirken og ændring<br />

af kristendomskundskab til<br />

religionsundervisning. Eller sagt<br />

kort: En indsats for at adskille kirke<br />

og stat.<br />

VI ØNSKER, at den enkelte borger<br />

har reel frihed til at tro, tænke og<br />

udvikle sin egen livsforståelse i<br />

frivillig samhørighed med andre<br />

mennesker. Vi vil hævde frisindet og<br />

modarbejde enhver intolerance –<br />

både den religiøse, den politiske og<br />

den etniske!<br />

Vi anerkender, at man kan have<br />

vidt forskellige religiøse verdensbilleder,<br />

men vi anerkender ikke, at<br />

disse forestillinger skal kunne give<br />

særlige begrænsninger eller rettigheder<br />

i forhold til andre anskuelser.<br />

Og slet ikke i det offentlige rum,<br />

hvor de fælles sager drøftes og<br />

afgøres.<br />

Derfor er religionslighed det overordnede<br />

mål og religionsfriheden<br />

kun et af skridtene mod dette mål.<br />

Hvad dælen nøler I efter?<br />

Landsmøderne har vist vejen. Ikke<br />

den religiøse, men den politiske!<br />

REDAKTION: Lars Nielsen (ansvarshavende),<br />

Jens Chemnitz Povelsen, Jesper Brieghel,<br />

Anne Sofie Christensen, Johannes Sørensen,<br />

Hans-Jacob Randskov, Lasse Bruun og Birgit<br />

Voigt (korrektur).<br />

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis<br />

for medlemmer af Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

FOTOS: Side 1, 3, 4 og 5 – Jerry Bergman<br />

LAYOUT: Helle Bøye Christensen.<br />

TRYK: Skive Folkeblad.<br />

OPLAG: 10.500<br />

ISSN: 0107-279X<br />

Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

Christiansborg • 1240 København K<br />

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51<br />

girokontonr. 200 32 01<br />

radikale.dk • radikale@radikale.dk<br />

redaktion: redaktion@radikale.dk


Ja til forbud<br />

mod køb af sex<br />

Af Lars Østergaard, Sofie Carsten Nielsen<br />

og Camilla Hersom, medlemmer af<br />

Hovedbestyrelsens <strong>prostitution</strong>sudvalg<br />

LØRDAG DEN 30. APRIL skal Det<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s hovedbestyrelse tage<br />

stilling til en handlingsplan til bekæmpelse<br />

af <strong>prostitution</strong>, som et udvalg<br />

nedsat af hovedbestyrelsen har udarbejdet.<br />

Det vil sige, der bliver to forslag til<br />

handlingsplaner, fordi arbejdsgruppen<br />

desværre ikke kunne blive enige om en<br />

samlet. Den ene handlingsplan indeholder<br />

en certificeringsordning for prostituerede<br />

– og den anden et forbud mod<br />

køb af sex. Vi støtter den, der indeholder<br />

et forbud mod køb af sex bl.a. med<br />

følgende argumenter:<br />

Et forbud mod køb af sex er ikke et<br />

mål i sig selv. Målet er at reducere omfanget<br />

af <strong>prostitution</strong> i Danmark. Et forbud<br />

mod køb af sex er et effektivt middel<br />

til at nå dette mål, men et forbud<br />

kan og bør ikke stå alene, der skal en<br />

lang række socialpolitiske tiltag til også.<br />

For det første fordi det menneskesyn,<br />

der ligger bag fænomenet <strong>prostitution</strong>,<br />

efter vores opfattelse er uforeneligt med<br />

humanistiske socialliberale principper.<br />

Det er ikke liberalt at have ret til andres<br />

kroppe. Enhver har frihed til at gøre som<br />

han/hun vil, så længe hans/hendes<br />

handlinger ikke er til skade for andre<br />

eller hæmmer andres frihed. Det er på<br />

disse liberale præmisser, at et retssamfund<br />

fungerer. Her hører <strong>prostitution</strong> ikke<br />

ind. Ligesom vi ikke kan acceptere, at<br />

Misforståelse<br />

DET VAR MED STOR undren, Marianne<br />

Jelved i Informations leder 21. marts<br />

kunne læse „at selv Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

har bakket op om at stille krav til, at det<br />

danske center for menneskerettigheders<br />

udtalelser og rapporter underkastes<br />

uvildige juridiske undersøgelser“. Marianne<br />

Jelved kender i al fald ikke til en sådan<br />

radikal holdning og mener, at Information<br />

må ligge under for en graverende misforståelse.<br />

„Den radikale holdning til dette<br />

område har været genstand for stor<br />

opmærksomhed før og under valget. Vi<br />

tager menneskerettighedscenterets rapport<br />

og konklusioner om den danske<br />

udlændingelov og dens forvaltning endog<br />

meget alvorligt,“ siger Marianne Jelved.<br />

mennesker bliver<br />

presset til at<br />

indgå ægteskab,<br />

eller at mennesker<br />

(kvinder) bliver<br />

presset til at<br />

udleje brugsretten<br />

til deres<br />

kønsorganer for<br />

at tilfredse andres<br />

seksuelle<br />

behov. Ægteskab<br />

og sex skal<br />

være et frit valg<br />

den enkelte foretager.<br />

Det er<br />

ikke en handelsvare<br />

– man kan<br />

ikke sælge en<br />

vare og samtidig<br />

beholde den.<br />

For det andet<br />

fordi samtlige<br />

undersøgelser<br />

har dokumenteret,<br />

at det har en<br />

lang række omfattendenegative<br />

konsekvenser<br />

for dem, som<br />

ender i <strong>prostitution</strong>.<br />

Vi vil ikke<br />

acceptere et samfund, der vender ryggen<br />

til såkaldte arbejdsskader fra et liv, hvor<br />

også risikoen for vold og voldtægt er en<br />

del af dagligdagen.<br />

Den nuværende indsats har højst haft<br />

den effekt at erstatte danske prostituerede<br />

med udenlandske. Så lang tid det<br />

er nemt at tvinge udenlandske kvinder<br />

til at prostituere sig i Danmark (og det<br />

er det, så længe verden er fuld af fattige<br />

og desperate mennesker), og så lang tid<br />

de som bidrager til misbruget ikke skal<br />

stå til ansvar for deres handlinger, er det<br />

ikke muligt at reducere omfanget af<br />

<strong>prostitution</strong>. Vi bliver nødt til også at<br />

diskutere, hvordan vi begrænser efterspørgslen.<br />

Det er vores vurdering, at den nuværende<br />

lovgivning er inkonsekvent og<br />

modstridende. På den ene side er<br />

<strong>prostitution</strong> en lovlig aktivitet, men det<br />

er ikke et erhverv, hvor de prostituerede<br />

er dækket af arbejdsmarkedslovgivning-<br />

TEMA: PROSTITUTION<br />

De prostitueredes vilkår er på dagsordenen<br />

ved den radikale hovedbestyrelses næste møde<br />

på baggrund af oplæg fra en ikke helt enig<br />

arbejdsgruppe. Radikal Politik inviterer læserne<br />

til at være med i debatten om vilkårene for<br />

købesex og den stigende handel med kvinder.<br />

Se også debatten på radikale.dk<br />

en, selvom de skal betale skat af deres<br />

indkomst. På den anden side erkendes<br />

det, at <strong>prostitution</strong> er et socialpolitisk<br />

problem. Alligevel er socialrådgiverne<br />

ifølge en vejledning fra februar 2004<br />

forpligtet til at anmelde prostituerede<br />

for bedrageri, hvis de modtager kontanthjælp.<br />

Den nuværende lovgivning skal ændres,<br />

så vi i Danmark kan få en sammenhængende<br />

og logisk konsekvent<br />

lovgivning i forhold til <strong>prostitution</strong>.<br />

Vi ved fra svenske, norske og en<br />

enkelt dansk undersøgelse, at det er<br />

ekstremt vigtigt for mange mænd, der<br />

går til prostituerede, at overbevise sig<br />

selv om, at de ikke gør nogen skade, og<br />

at kvinden selv har valgt sit job. Et<br />

forbud mod køb af sex vil være med til<br />

at sende et klart signal om, at <strong>prostitution</strong><br />

er skadeligt, og at der derfor er<br />

grænser for, hvor indbildsk man har lov<br />

til at være.<br />

Læs mere på de næste sider ➤➤<br />

3


4<br />

TEMA:PROSTITUTION<br />

Købesex er ikke<br />

en menneskeret<br />

Prostitution bør diskuteres som en<br />

kulturkamp, der handler om, at det<br />

er mænd, der via deres seksuelle<br />

privilegier og økonomiske magt<br />

udnytter kvinderne.<br />

Af Kenneth Reinicke, lektor, RUC, Center<br />

for Ligestillingsforskning<br />

DET SPECIELLE ved <strong>prostitution</strong>sdebatten<br />

i Danmark er – f.eks. i modsætning<br />

til Sverige – at vi ikke tør diskutere<br />

<strong>prostitution</strong> som et fænomen. Vi fokuserer<br />

kun på de prostituerede og glemmer<br />

efterspørgslen og kunderne. Politikere<br />

kan snakke stolpe op og stolpe ned om,<br />

hvor vigtigt det er at sætte ind over for<br />

trafficking af kvinder over grænserne,<br />

uden at nævne kundesiden med ét ord.<br />

Prostitutionsdebatten i Danmark er<br />

også eksemplet par excellence på, hvor<br />

svært det er at problematisere de mørke<br />

sider af mænds liv, og hvor problematisk<br />

det er at diskutere mænds seksualitet i<br />

det offentlige rum. Selvom det er ‘logik<br />

for burhøns’, at mænd udgør eksistensbetingelsen<br />

for de prostituerede, er<br />

mænd stort set ikke til stede i debatten<br />

Hvis Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> skal nå til<br />

en konstruktiv diskussion af holdningen<br />

til <strong>prostitution</strong>, er det nødvendigt<br />

at gøre sig klart, at begrebet<br />

i praksis dækker over to<br />

områder: ‘Trafficking’ (dvs. handel<br />

med mennesker) og ‘<strong>prostitution</strong>’.<br />

Af Lone Overgaard Thier,<br />

cand. scient. pol.<br />

HVOR ‘HANDLEN MED mennesker til<br />

<strong>prostitution</strong>’ i nogen grad har fået sit eget<br />

politikfelt, er der ikke en sammenhængende<br />

politik for den resterende del af<br />

<strong>prostitution</strong>en, der samtidig er langt den<br />

største og mest komplekse.<br />

Risikoen ved at fastholde opdelingen i<br />

‘trafficking’ og ‘<strong>prostitution</strong>’ er, at der i<br />

‘handlen med mennesker’s navn tages en<br />

række initiativer rettet mod organiserede<br />

om <strong>prostitution</strong>. Derfor bliver der ikke<br />

sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at<br />

købe sex, og mænds deltagelse og<br />

medansvarlighed bliver ikke diskuteret.<br />

Samfundet sender et uheldigt signal.<br />

Mænd er jo bare ‘kunder’, og kunder er<br />

vi alle i vores hverdag.<br />

Forskningen om <strong>prostitution</strong>skunder<br />

har vist, at der ikke er stor forskel på de<br />

mænd, som har <strong>prostitution</strong>serfaring, og<br />

dem, som ikke har. Mange af de mænd,<br />

som har været til prostituerede, kunne<br />

have undladt at gøre det, og der findes<br />

mænd, som ikke har været til prostituerede,<br />

men som i fremtiden kunne finde<br />

på det. Det er måske her, årsagen til<br />

trægheden og inertien med hensyn til at<br />

kriminalisere kunden skal findes.<br />

Hvis vi skal stoppe <strong>prostitution</strong>en, skal<br />

diskussionen om <strong>prostitution</strong> først og<br />

fremmest handle om mænds seksualitet<br />

og mænds seksuelle behov. Det er mændenes<br />

holdninger, man skal forsøge at<br />

ændre. Derfor bør <strong>prostitution</strong> diskuteres<br />

som en kulturkamp, der handler om, at<br />

det er mænd, der via deres seksuelle<br />

privilegier og økonomiske magt udnytter<br />

kvinderne. Det gælder for mænd om at få<br />

netværk, alfonser og udenlandske prostituerede,<br />

mens de principielle problemer om<br />

accepten af <strong>prostitution</strong> og dens sociale<br />

følgevirkninger udelades i både den politiske<br />

diskussion og den folkelige bevidsthed.<br />

Det er umuligt at lovgive om social<br />

indignation, men man er som parti og<br />

enkeltperson nødt til at forholde sig til<br />

hvert enkelt aspekt af <strong>prostitution</strong>en for i<br />

en sammenhæng at få belyst, hvilke<br />

konkrete politiske initiativer der kan og<br />

skal sættes i værk.<br />

Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> bør tage udgangspunkt<br />

i en principiel og forpligtende debat<br />

om, under hvilke forudsætninger <strong>prostitution</strong><br />

er forenelig med de værdier – herunder<br />

frihed og retfærdighed – vi forudsætter<br />

indlejret i det danske velfærdssamfunds<br />

politiske system og offentlige<br />

institutioner, eller om velfærdssamfund og<br />

<strong>prostitution</strong> er uforenelige?<br />

integreret deres seksualitet i deres<br />

‘normale’ normverden. Der er vel ingen<br />

mænd, som ønsker at deres egen datter<br />

skal sælge sig som prostitueret.<br />

Det er svært at tro på, at der kan<br />

skabes <strong>prostitution</strong>sfrie verdener, og<br />

man må ikke være naiv med hensyn til,<br />

hvor naturligt et <strong>prostitution</strong>sbesøg kan<br />

indgå i den normale mandekultur. Men<br />

det gælder om at gøre det klart, at det<br />

ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen<br />

i <strong>prostitution</strong>en. De<br />

fleste mennesker ved godt, at prostituerede<br />

låner deres kønsorganer ud for<br />

penge, og at det at gå til prostitueret<br />

bedst kan sammenlignes med at ‘onanere<br />

i en andens krop’ og derfor intet<br />

har at gøre med gensidige relationer.<br />

Man bør igen og igen påpege, at seksualitet<br />

hænger sammen med sociale<br />

relationer, og at sex bør forbindes<br />

med en form for gensidighed og frivillighed.<br />

En lovændring, der kriminaliserer<br />

<strong>prostitution</strong>skunden kombineret med<br />

<strong>prostitution</strong>srådgivning til mænd, kan<br />

være med til at skabe den tiltrængte<br />

mentalitetsændring hos mændene.<br />

Det hænger ikke sammen<br />

At dette har store konsekvenser for,<br />

hvordan der politisk ageres i forhold til<br />

<strong>prostitution</strong>ens problemer, viser følgende<br />

sammenholdelse af kommentarer, udtalelser<br />

og lovgivning, som Det <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> i den seneste SR-regering støttede,<br />

men som endte med de facto at<br />

legalisere brugen af prostituerede i Danmark:<br />

I forordet til ‘De spildte pigeliv’, der i<br />

1998 blev udgivet i anledning af Redens<br />

15 års jubilæum, skrev daværende socialminister<br />

Karen Jespersen (S): ‘Arbejdet i<br />

Reden og Redens Nathjem viser, at man<br />

har stor evne til at leve sig ind i de<br />

svageste og ofte foragtede menneskers<br />

situation’.<br />

Og et lignende synspunkt gav daværende<br />

statsminister Poul Nyrup Rasmussen<br />

(S) udtryk for, da han i sin nytårstale<br />

1999 mere generelt beskrev <strong>prostitution</strong>en


Hjælpen, der blev væk<br />

Mange prostituerede afholder sig<br />

fra at søge hjælp – af den enkle<br />

grund, at de aldrig ved, hvad der<br />

venter dem, hvis de afslører aktiviteterne<br />

over for de sociale myndigheder<br />

eller andre.<br />

Af Tina Bømler, lektor Aalborg Universitet,<br />

Institut for Sociale Forhold og<br />

Organisation<br />

PROSTITUTION ER ET FELT, hvor meninger<br />

og holdninger i høj grad brydes.<br />

Den sociologiske forskning både i Danmark<br />

og internationalt er i modsætning til<br />

mange andre områder, der er placeret i<br />

socialsektorregi, i høj grad politisk.<br />

Forskningen er både et ligestillingsspørgsmål<br />

og et spørgsmål om kvinders<br />

ret til selv at bestemme. Det er bl.a. en af<br />

forklaringerne på, at forskerne i store<br />

træk når frem til de resultater, som de i<br />

udgangspunktet leder efter. Groft forenklet<br />

er de væsentligste hovedkonklusioner<br />

i forskningen: Prostitution hænger sammen<br />

med en belastet social opvækst, og<br />

at det er kvinder, der har været udsat for<br />

seksuelt misbrug i barndommen.<br />

Forskere, politikere, praktikere og de<br />

prostituerede selv er uenige om, hvordan<br />

man skal forstå fænomenet <strong>prostitution</strong>.<br />

Uenigheden har indtil nu udgjort en<br />

væsentlig barriere for, at der etableres<br />

nogle permanente indsatser, der kan<br />

sikre de prostituerede en nødvendig<br />

anonym rådgivning og anden indsats i<br />

forhold til harm reduction og hjælp til at<br />

komme ud af <strong>prostitution</strong>. Energien<br />

bruges i høj grad på uenigheden. Her<br />

skal det understreges, at det næppe er<br />

afgørende for at etablere en permanent<br />

indsats, at der er enighed om, hvordan<br />

fænomenet <strong>prostitution</strong> skal forstås.<br />

Den eksisterende lovgivning på tværs<br />

af sektorer er så konflikterende, at det<br />

vanskeliggør en klar administrativ praksis<br />

på området. I hvert fald kan det konstateres<br />

at mange prostituerede afholder sig<br />

fra at søge hjælp - af den enkle grund, at<br />

de aldrig ved, hvad der venter dem, hvis<br />

de afslører aktiviteterne over for de<br />

sociale myndigheder eller andre.<br />

Situationen er ikke blevet nemmere af,<br />

at regeringen i februar 2004 udsendte en<br />

redegørelse, hvor det bl.a. fremgik at prostituerede<br />

ikke fremover kunne få frit lejde.<br />

Det indskærpes over for socialarbejderne,<br />

at de har pligt til at anmelde<br />

„Socialpolitiske projekter kommer og går som togene på banegården i Århus.<br />

Ofte køres der ud i det blå. Således med Prostitutionsprojektet Daphne, der<br />

ikke er mere….Man lukker vel ikke en dør uden at lade en anden stå åben. Og<br />

derfor kontaktede jeg Pro-linien, som meget præcist fortalte, at de ikke kunne<br />

hjælpe mig ud af luderlivet. De ville sandelig gerne sludre med mig i telefonen.“<br />

Sagt af prostitueret kvinde i Social Kritik<br />

som et socialt problem. Forud for nytårstalen<br />

lå året, hvor Folketinget havde<br />

afkriminaliseret <strong>prostitution</strong>, og hvor det i<br />

bemærkningerne til lovforslaget hed:<br />

‘Straffelovens bestemmelser om straf<br />

for at overtræde et påbud om at søge<br />

lovligt erhverv anvendes ikke længere i<br />

praksis. Den foreslåede afkriminalisering<br />

af <strong>prostitution</strong> mv. har således alene til<br />

formål at markere, at <strong>prostitution</strong> i sig<br />

selv ikke bør anses for en kriminel handling.<br />

Prostitution er derimod både et<br />

udtryk for og årsag til sociale problemer,<br />

som bedst løses I det socialpolitiske regi’<br />

(Bemærkningerne til lovforslag nr. L 43,<br />

samlingen 98/99).<br />

Ministre og Folketingets flertal bliver<br />

altså enige om, at <strong>prostitution</strong> ikke alene<br />

er et socialt problem, men også selv er<br />

skaber af sociale problemer og henviser<br />

disse til socialpolitisk regi – og foretager<br />

sig så vel egentlig ikke videre for at komme<br />

problemerne og deres opståen til livs?<br />

Men i august 2001 udsender Socialministeriet<br />

vejledningen: ‘Seksualitet uanset<br />

handicap’. Heri anbefales det, at handicappede<br />

hjælpes til prostituerede af en<br />

offentlig hjælpeperson, hvis den handicappede<br />

ytrer ønske herom. Socialministeriet<br />

argumenterer for, at den handicappede<br />

skal sikres lige så fri adgang til<br />

seksualitet som ikke handicappede, og<br />

det betyder her fri adgang til prostituerede.<br />

Her betragtes <strong>prostitution</strong> altså ikke<br />

som ‘både et udtryk for og årsag til<br />

sociale problemer’, men som en kilde til<br />

velvære.<br />

Det var under henvisning til serviceloven<br />

af 1998, at socialminister Henrik Dam<br />

Kristensen (S) anbefalede, at handicappede<br />

skal hjælpes til prostituerede. Ifølge<br />

vejledningen er en af de gennemgående<br />

TEMA:PROSTITUTION<br />

socialt bedrageri (sådan har det i øvrigt<br />

altid været). Det nye er, at hjælpen nu er<br />

endnu mere utilgængelig for de prostituerede,<br />

og at de på<br />

trods af ændringen<br />

af straffeloven i<br />

1999, alligevel risikerer<br />

at få en<br />

straffeattest, hvor<br />

det fremgår, at de<br />

enten arbejder<br />

eller har arbejdet<br />

som prostitueret.<br />

Selvom der for<br />

nylig har lydt nye<br />

toner fra socialministeren<br />

om<br />

nødvendigheden<br />

af at etablere<br />

rådgivningscentre,<br />

der specielt er<br />

målrettet prostituerede,<br />

så er det<br />

stadigvæk en<br />

kendsgerning, at<br />

kompetencen til at<br />

handle er placeret<br />

hos de sociale<br />

myndigheder i<br />

kommunerne.<br />

Det er fint med<br />

politiske intentioner,<br />

men det<br />

duer ikke uden<br />

kompetence og<br />

til at handle.<br />

I 1999 blev <strong>prostitution</strong> afkriminaliseret<br />

ved en ændring af straffelovens<br />

§ 199. Et flertal i Folketinget<br />

fandt, at <strong>prostitution</strong> var en årsag<br />

til og et udtryk for sociale problemer.<br />

I praksis betød det, at problematikken<br />

blev flyttet fra Justitsministeriet<br />

til Socialministeriet. Nu<br />

skulle der etableres en permanent<br />

social indsats, der skulle hjælpe<br />

danske kvinder på massageklinikkerne<br />

ud af <strong>prostitution</strong>. Konkret<br />

blev der etableret to forsøgs- og<br />

udviklingsprojekter i Århus amt og<br />

i Vejle amt, der i løbet af en<br />

fireårig forsøgsperiode ved bl.a.<br />

opsøgende arbejde på massageklinikkerne<br />

skulle give deres bud på,<br />

hvordan en permanent indsats<br />

kunne etableres. Projekterne<br />

påpeger meget konkret at <strong>prostitution</strong><br />

er en kompleks og mangefacetteret<br />

problemstilling.<br />

målsætninger i<br />

Serviceloven at<br />

‘skabe så normale<br />

vilkår og livsbetingelser<br />

som<br />

muligt for mennesker<br />

med nedsatte<br />

fysiske og psykiske<br />

funktionsevner’.<br />

Ovenstående er<br />

blot et eksempel,<br />

som er valgt for at<br />

give indblik i den<br />

manglende<br />

sammenhæng, der er gældende for<br />

lovgivningen på <strong>prostitution</strong>sområdet. Der<br />

ligger et nødvendigt og stort politisk<br />

arbejde i at udtænke og skabe en<br />

sammenhængende politik.<br />

Hvor står Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>? Det er<br />

vi mange, der glæder os til at høre.<br />

5


6<br />

Hvad tænker de på?<br />

Af Marianne Jelved<br />

DER VAR ET RIGTIG godt interview<br />

med journalist og forfatter Lars Olsen i<br />

P1 Debat søndag den 3. april. Anledningen<br />

var Lars Olsens bog om den<br />

stigende polarisering i samfundet. Interviewet<br />

koncentrerede sig om forfatterens<br />

erfaringer som forældre og beboer<br />

på Nørrebro: Der er på mange måder<br />

godt at bo på Nørrebro med bydelens<br />

<strong>Radikale</strong> vælgere<br />

skiller sig ud ved at svare<br />

rigtigt på langt flere politiske<br />

spørgsmål end de<br />

andre partiers vælgere,<br />

fremgår det af en analyse,<br />

som Weekendavisen har<br />

lavet. Faktisk svarer den<br />

gennemsnitlige radikale<br />

vælger rigtigt på næsten<br />

dobbelt så mange spørgsmål<br />

som den gennemsnitlige<br />

socialdemokratiske<br />

vælger.<br />

MARIANNES KLUMME<br />

mangfoldighed, men der er sket en<br />

polarisering, og folkeskolen kan ikke<br />

længere leve op til sin helt centrale<br />

opgave, nemlig at være for alle børn<br />

uanset deres forskellige sociale, etniske<br />

og økonomiske baggrunde. En opgave,<br />

der er vigtig for den sociale sammenhæng<br />

i et demokratisk samfund, fordi<br />

børn kan lære børn fra forskellige miljøer<br />

at kende.<br />

Det gik også godt de første seks-syv<br />

år i datterens klasse, hvor der var ca. 25<br />

procent børn med anden etnisk baggrund.<br />

Man vidste nok, at der var kriminalitet<br />

og bander i området, men klassen<br />

mærkede det ikke. Godt nok kom<br />

der stort set kun etnisk danske forældre<br />

til klassens arrangementer. I 8. klasse<br />

var flere etnisk danske børn ‘sivet’, så to<br />

klasser blev lagt sammen, og andelen af<br />

unge med anden etnisk baggrund blev<br />

derfor større. Tonen i klassen skiftede til<br />

krænkende adfærd. En del tosprogede<br />

unge klarede sig efterhånden dårligt.<br />

Deres dansk var for fattigt på begreber<br />

og ord.<br />

LARS OLSENS BERETNING kræver svar<br />

på nogle fundamentale spørgsmål.<br />

Alle kommuner har samarbejde mellem<br />

skole, socialforvaltning og politi<br />

(SSP). Børn, der er involveret i kriminalitet,<br />

er udsat for omsorgssvigt, der skader<br />

for livstid. Hvad skal der til, for at<br />

SSP fungerer efter hensigten? Folk på<br />

Lars Eriksen, økonomisk chefrådgiver<br />

og tidligere medlemssekretær for Anders<br />

Samuelsen, er udpeget som souschef for<br />

alle ansatte i den <strong>Radikale</strong> folketingsgruppe.<br />

Birgit Voigt fortsætter som<br />

souschef for landsforbundet.<br />

Nørrebro ved, der er kriminalitet blandt<br />

børn og unge.<br />

Lærerne, de ansatte i socialforvaltningen,<br />

politiet, forældrene og de kriminelle<br />

børns forældre ved det. Men det<br />

forsætter. Hvad tænker de hver især på?<br />

MENINGEN MED SKOLEN? Det er stedet,<br />

hvor børn kommer for at lære en<br />

række faglige og personlige kompetencer<br />

og færdigheder. De skal bl.a. lære at<br />

begå sig i forskellige sammenhænge, at<br />

samarbejde og tage ansvar. Det kræver<br />

klare forventninger og krav til børn og<br />

forældre. Det kræver samarbejde mellem<br />

skole og hjem. Hvad er det for<br />

normer, der skal gælde i skolen, for<br />

at den kan løse sin opgave? De normer<br />

skal defineres af skolen i samvirke<br />

med forældrene. Hvorfor får forældrene<br />

‘lov til’ at blive væk? Hvilke konsekvenser<br />

får det, når normerne – reglerne for<br />

børnenes opførsel – brydes? Hvad er<br />

aftalen mellem hjem og skole? Hvad<br />

tænker de hver især på?<br />

Hvilken politik har kommunen for<br />

skolens virksomhed, efteruddannelse af<br />

lærere, samarbejde om børnene mellem<br />

forskellige faglige instanser i kommunen?<br />

Der er rigtig mange voksne, der ved, at<br />

konkrete børn er udsat for omsorgssvigt.<br />

Nu har Lars Olsen skrevet, hvad han<br />

tænker. Hvad tænker de andre på? Især<br />

dem, der er uddannet og ansat til at<br />

løse opgaven?<br />

Naser Khader, MF, fik som dreng<br />

i Mellemøsten af sin analfabetiske<br />

mormor fortalt historien om ‘Sultanens<br />

nye klæder’. Da han kom til<br />

Danmark blev han overrasket over, at<br />

det faktisk oprindelig var et dansk<br />

eventyr. Selvom ‘Kejserens nye klæder’<br />

faktisk er et af H.C. Andersens<br />

sjoveste eventyr, så mener Naser<br />

Khader, det kan fortolkes ud fra en<br />

meget politisk og demokratisk undertone.<br />

‘Eventyret gør grin med magthaverne<br />

og deres rygklappere,’ siger han<br />

til Kristeligt Dagblad.


Der er arbejde og<br />

penge i oplevelser<br />

For at styrke turismen opfandt MF<br />

Johs. Poulsen et nyt ordførerskab<br />

til sig selv. Her er hans platform<br />

for etablering af nye arbejdspladser<br />

og nye muligheder i udkantområderne<br />

Af Jens Chemnitz Povelsen<br />

OPLEVELSESØKONOMI – ordet giver<br />

ikke ret mange opslag, hvis man leder i<br />

det radikale principprogram eller bruger<br />

søgemaskinen på partiets hjemmeside.<br />

Faktisk kun et opslag – og det er så nyt<br />

som fra marts 2005, hvor nyvalgte MF’er<br />

Johs. Poulsen gør sig til talsmand for en<br />

forstærket indsats for ‘turisme- og oplevelsesøkonomien’.<br />

Det gør han med<br />

afsæt i positionen som ordfører på lige<br />

dette felt – et helt nyt ordførerskab, som<br />

han selv var idémand til.<br />

„Jeg ønsker at opgradere hele dette<br />

område, så det ikke bare optræder som<br />

en niche inden for erhverv og miljø, men<br />

hvor vi satser meget mere målrettet og<br />

konkret på de kolossale muligheder,<br />

Danmark har hvad angår turisme og<br />

oplevelser,“ siger Johs. Poulsen.<br />

Han tænker her først og fremmest på<br />

at få sat yderligere skub i udviklingen af<br />

nye arbejdspladser såvel i de større byer<br />

som i udkantområderne.<br />

„Det vil i udpræget grad være nye<br />

jobs til mennesker uden længerevarende<br />

uddannelse. Og hvis vi – sammen med<br />

turistorganisationer og –erhverv – tør gå<br />

Rygestop<br />

Hvis man tror på den seneste meningsmåling<br />

fra Catinèt Research, ville Marianne<br />

Jelved i dag være ikke-ryger.<br />

Målingen viser en tilslutning til <strong>Radikale</strong><br />

på 10,1 pct. mod 9,2 pct. ved valget –<br />

og dermed yderligere et B-mandat til i<br />

alt 18. Netop det antal var ‘smertegrænsen’,<br />

som ville have udløst et øjeblikkeligt<br />

rygestop hos partilederen.<br />

nye veje og lade de mange kreative<br />

ideer komme til udfoldelse, vil der også<br />

være nogle meget kontante egnsudviklingsmuligheder.“<br />

Johs. Poulsen henviser til Danmarks<br />

Turistråd – nu VisitDenmark – der i 2004<br />

påviste, at en 20 mio.-investering over<br />

fem år vil skabe 15.000 nye arbejdspladser<br />

og en meromsætning på 10 mia. kr.<br />

De tal skal ses på baggrund af, at<br />

oplevelsesøkonomien samlet udgør 8<br />

pct. af den danske økonomi.<br />

Da popgruppen Aqua for nogle år<br />

siden udgav en ny CD, indbragte det<br />

mere end hvad Danmark får ind på et<br />

års baconeksport – det er bare et enkelt<br />

eksempel, Johs. Poulsen kan fremdrage.<br />

Han har tilmed også egne erfaringer at<br />

trække på. Både fra de mange år i<br />

lokalpolitik og som en af initiativtagerne<br />

til etableringen af Danmarks første<br />

professionelle cykelhold i 1998 – Team<br />

Home Jack&Jones, nu CSC.<br />

„Selvfølgelig skal vi tænke i udvikling<br />

af de mere spektakulære muligheder.<br />

Der må meget gerne komme en stor<br />

fond og bygge et Guggenheim Museum<br />

– se bare hvor meget Guggenheim har<br />

betydet for udviklingen i den ellers<br />

noget hensygnende spanske havneby<br />

Bilbao! Og hvilke turistindtægter og jobs<br />

kunne det ikke blive til, hvis det lykkes<br />

at få Tour de France til at henlægge en<br />

etape til de danske landeveje.“<br />

Johs. Poulsen har meget godt at sige<br />

om de senere års indsats, som turistor-<br />

ganisationerne – centralt og decentralt –<br />

står for.<br />

„Men deres muligheder vil blive langt<br />

større, når de får den rette politiske<br />

bevågenhed. I et tæt samspil kan vi<br />

udvikle et eftertragtet turist-Danmark,<br />

som byder på alle slags kvalitetsoplevelser<br />

med udstrakt hensyntagen til<br />

naturbeskyttelse og etablering af nye<br />

arbejdspladser – og det er vel at mærke<br />

ikke jobs, der kan eksporteres til<br />

Østen,“ tilføjer Johs. Poulsen.<br />

Aktivist-Anders<br />

Den radikale MEP’er Anders<br />

Samuelsen fandt sin indre<br />

aktivist frem, da han for nylig<br />

gik med i en stor demonstration<br />

mod Europa-Parlamentets<br />

månedlige samlinger i Strasbourg.<br />

Samuelsen mener det er<br />

spild af tid og penge, at 732<br />

parlamentsmedlemmer og 2000<br />

medarbejdere forlader deres<br />

sædvanlige arbejdsplads i<br />

Bruxelles for at bo og arbejde i<br />

fire dage i Strasbourg.<br />

FOTO: SCANPIX / MAGNUS MØLLER<br />

7


8<br />

KRISTENDOM<br />

FOLKESKOLELOVEN OM<br />

KRISTENDOMSKUNDSKAB<br />

§ 6 Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde<br />

er den danske folkekirkes evangelisklutherske<br />

kristendom. På de ældste klassetrin skal<br />

undervisningen tillige omfatte fremmede religioner<br />

og andre livsanskuelser.<br />

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at<br />

deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når<br />

forældremyndighedens indehaver skriftligt over for<br />

skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets<br />

religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske<br />

fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år,<br />

kan fritagelse kun ske med barnets samtykke.<br />

FORMÅL FOR FAGET<br />

KRISTENDOMSKUNDSKAB<br />

Kristendom<br />

og kundskab<br />

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab<br />

er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse<br />

dimension har betydning for livsopfattelsen hos det<br />

enkelte menneske og for dets forhold til andre.<br />

Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i<br />

kristendommen, som denne fremtræder i historisk og<br />

nutidig sammenhæng.<br />

Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske<br />

fortællinger og forståelse af kristendommens betydning<br />

for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover<br />

indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med<br />

henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer<br />

og holdninger.<br />

Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for<br />

livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen<br />

samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen<br />

give eleverne et grundlag for personlig og<br />

ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket<br />

og naturen.<br />

Af Margrethe Vestager, MF og tidl.<br />

kirke- og undervisningsminister<br />

Den bringer sindene i kog,<br />

denne diskussion om navn og<br />

indhold i et af skolens små<br />

fag – målt i timer. Og i løbet<br />

af de seneste ti år er mit synspunkt<br />

blevet stadig mere kontroversielt<br />

i radikale kredse.<br />

KRISTENDOMSKUNDSKAB er et fag,<br />

der ikke forkynder, men giver kundskab<br />

om kristendom som det primære, men<br />

også om de andre store religioner samt<br />

lidt religionshistorie. Kodeordet er ‘kundskab’.<br />

Faget synes at opdele sig i forskellige<br />

hovedfelter – livsanskuelse og etik,<br />

de bibelske fortællinger, kristendommen<br />

og dens forskellige udtryk i historisk og<br />

nutidig sammenhæng samt ikke-kristne<br />

religioner og andre livsopfattelser (jf.<br />

læseplanen).<br />

Dermed giver faget grundlag for at<br />

orientere sig i et land, der – uanset,<br />

hvad man i øvrigt mener om kristendom<br />

– er præget af, at kristendommen har<br />

spillet en overordentlig stor rolle i dets<br />

historie og vel ret beset stadig spiller en<br />

rolle for mange, mange mennesker. Det<br />

gælder som med- og modspil til billedkunst,<br />

film, musik, normer, traditioner,<br />

helligdage, årsrytme og ugens gang,<br />

billedsprog o.s.v. Det forekommer ikke<br />

muligt at leve og tolke det danske<br />

samfund uden kundskab om kristendom.<br />

Det er indlysende, at det også giver<br />

friheden til bevidst at forkaste alt hvad<br />

der har med kristendom at gøre, alt<br />

hvad den har præget.<br />

SAMTIDIG ER DET VIGTIGT at kunne<br />

forstå sig selv i en verden, der ikke er<br />

kristen, men præget af alt muligt andet,<br />

og derfor naturligvis ikke kun kundskab<br />

om kristendom. Jeg mener, at man først<br />

skal kende det sted, man er. Derfor synes<br />

jeg, at fagets balance stort set er, som<br />

den skal være. Så synes jeg også, at<br />

navnet skal sige noget om indholdet.<br />

Hvis der er mest kundskab om kristendom<br />

indeni, bør det kunne ses af navnet.<br />

‘Men når det nu er så vigtigt, hvorfor<br />

så ikke gøre det obligatorisk?’ Indholdet<br />

er obligatorisk. Det er skolens<br />

måde at formidle kristendomskundskab<br />

på, som man kan få sit barn fritaget fra<br />

– ved skriftligt at erklære, at man selv<br />

vil varetage religionsundervisningen.<br />

Denne mulighed for fritagelse oplever<br />

jeg som et alvorligt udtryk for finfølelse<br />

og indlevelsesevne. Fritagelsen respekterer<br />

noget at dét, som faget netop<br />

skal formidle – at verden også er irrationel.<br />

At vores samfund er skabt af<br />

irrationaliteter stablet op, dynget ved<br />

siden af hinanden, følt, indlevet. Derfor<br />

bør der også være plads til, at forældre<br />

selv formidler dette til deres børn. For<br />

selvfølgelig gør det en forskel, hvem<br />

der underviser, og måden det gøres på.<br />

Der formidles også værdier via kundskaberne,<br />

bare udvælgelsen! Det kan<br />

højst blive en tilstræbt objektivitet.<br />

Heldigvis – ellers kunne skolen aldrig<br />

få karakter af de mennesker, som<br />

skaber den.


Alle skal lære om religion<br />

Af Bjarke Larsen, Sønderborg,<br />

medlem af Forretningsudvalget<br />

DANMARK ER ET multireligiøst samfund,<br />

religion spiller en stadigt større<br />

rolle både i folks bevidsthed og i international<br />

politik – og religiøs intolerance<br />

og/eller uvidenhed er en forstærkende<br />

faktor i mange kultursammenstød og en<br />

hindring for integrationen.<br />

Det er tre gode grunde til, at alle danske<br />

skolebørn bør have et både bredt og<br />

dybt kendskab til religion. Ikke bare<br />

deres egen religion, og ikke bare den<br />

danske version af kristendommen (den<br />

evangelisk-lutherske), men alle vigtige<br />

religioner. Derfor bør der ske tre ændringer<br />

i faget kristendomskundskab: Navnet<br />

ændres til religion, ingen skal længere<br />

kunne slippe for at deltage i undervisningen<br />

og eleverne skal begynde at høre<br />

om andre religioner tidligere end i dag.<br />

Det vil fremme den gensidige tolerance<br />

og forståelse religionerne imellem, at<br />

børnene lærer om, hvad de forskellige<br />

religioner har tilfælles, hvor de er forskellige,<br />

hvad deres historiske baggrund<br />

er og så videre.<br />

Selvfølgelig skal der stadig undervises<br />

i, hvad den kristne tro har betydet –<br />

og betyder – for det danske samfund.<br />

Det sker direkte og indirekte i fag som<br />

dansk litteratur, historie og samfundsfag,<br />

og det skal fortsat være hovedvægten<br />

i faget religion. Men det er også<br />

vigtigt, at de af os, der har en kristen<br />

baggrund, får et bedre kendskab til de<br />

religioner, der har vokset sig store i<br />

Danmark de seneste 20 år, og til de<br />

religioner, der spiller en vigtig rolle på<br />

verdensplan.<br />

Hvordan forældre vælger at opdrage<br />

deres børn i religiøse spørgsmål er en<br />

privatsag, men man skal ikke kunne<br />

fritage sine børn fra at lære om andre<br />

former for religion. Som Danmarks mest<br />

globalt orienterede parti og som et<br />

parti, der konsekvent har kæmpet for<br />

individets rettigheder, bør Det <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> også bekæmpe, at forældre kan<br />

‘På troens grund’<br />

Religionsundervisningen i folkeskolen<br />

er blevet symbol på vores<br />

tilgang til en verden i forandring.<br />

En gammel politisk skillelinie<br />

tegnes op.<br />

Af Bo Gytkjær Christensen<br />

og Jesper Brieghel<br />

ER FORANDRING løsningen eller problemet?<br />

Dette er blevet den centrale skillelinie<br />

i dansk politik. Vi så den manifesteret<br />

i valgkampen. Nogle ville forholde<br />

sig til fremtiden med reformer og nytænkning,<br />

mens andre ville sikre sig<br />

imod den med garantier, national oprustning<br />

og reformskepsis. Det kan<br />

synes nyt, men inden for skolepolitikken<br />

er denne skillelinie en gammel kending.<br />

1933: Ny skolebogsbetænkning udløser<br />

konflikt. Betænkningens forfattere vil<br />

indstille børnene på fremtiden ved at<br />

reformere kristendomsundervisningen i<br />

lyset af humanvidenskabernes historiskkritiske<br />

metode. En kirkelig fløj vil sikre<br />

børnene mod fremtidens forandringer<br />

ved at fastholde undervisningen ’på<br />

troens grund’.<br />

1971: Ministerielt nedsat undervisningskommission<br />

vil gøre op med den<br />

forkyndende kristendomsundervisning<br />

og give mere plads til andre religioner<br />

og livsopfattelser. Faget skal hedde<br />

religion og målrettes højere klassetrin,<br />

hvor eleverne kan tage kritisk stilling.<br />

Kristeligt Folkeparti og kirkens højrefløj<br />

retter hård kritik mod kommissionen. En<br />

underskriftindsamling startes for at<br />

bevare den forkyndende kristendomsundervisning,<br />

rettet også mod de lavere<br />

klassetrin.<br />

2005: Et regerende VKO-flertal kanoniserer<br />

dansk kultur som værn mod en<br />

verden i forandring. Kulturarven formaliseres<br />

og gøres obligatorisk i folkeskolen.<br />

Mens EU-kommissionen anbefaler<br />

KRISTENDOM<br />

forholde deres børn denne viden, der er<br />

helt nødvendig for at kunne begå sig i<br />

fremtidens samfund.<br />

PS: Læs Politikens kronik fra 10. marts:<br />

‘Religion på skemaet’ af religionshistoriker<br />

Tim Jensen. Her leveres en tankevækkende<br />

gennemgang af alle de<br />

forkyndende elementer, der stadig er i<br />

faget – og et konstruktivt og fremadrettet<br />

forslag til, hvordan skolen kan<br />

begynde at undervise om religion og<br />

ikke i evangelisk-luthersk kristendomskundskab.<br />

udsyn, omstillingsevne og faglige kompetencer,<br />

skal danske skoleelever i de<br />

såkaldt kulturbærende fag instrueres i<br />

national selvfordybelse. Kristendommen<br />

præsenteres i forlængelse heraf som<br />

den uundværlige nøgle til dansk kultur.<br />

Kulturministeren konstaterer, at hele<br />

vores værdigrundlag ligger i kristendommen,<br />

og undervisningsministeren støver<br />

gamle dyder af og anbefaler salmesang i<br />

folkeskolen. Kulturel konservering er<br />

blevet dansk skolepolitik.<br />

Skillelinien er i dag den samme som<br />

før, blot er rollerne byttet om. Et nyt<br />

regerende flertal ser forandring som<br />

problemet. Det stiller store krav til en<br />

opposition, for hvem forandring og<br />

reform snarere er løsningen. En opposition,<br />

der vil et religionsfag med internationalt<br />

udsyn snarere end et nationalt<br />

orienteret kristendomsfag.<br />

Er det en opposition, der tæller Det<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>?<br />

9


10<br />

100 års jubilæum<br />

FOR SNART 100 ÅR SIDEN tog<br />

over 500 ivrige landsmødedeltagere<br />

til Odense for at åbne et nyt<br />

kapitel i bogen om danske partier.<br />

Der var både begejstring og retning<br />

samtidigt. Det var folk, der var klar<br />

til at tage fat!<br />

Nu er det håbefulde ‘barn’ snart<br />

100 år, og selv om antallet af 100årige<br />

stiger, er det alligevel sjældent,<br />

at et politisk parti når den<br />

alder. Og tilmed er i fuld vigør og<br />

opsat på at blive både ældre og<br />

bedre – hele tiden! Sådan er det<br />

med Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>! Hørup<br />

burde have set det!<br />

En valgsejr – den næststørste i<br />

partiets historie – var en flot op-<br />

ODENSE<br />

RECEPTION:<br />

Lørdag den 21. maj 2005<br />

kl. 13 – 15 på Odense Rådhus<br />

takt til jubilæumsfestlighederne,<br />

men selv om mandater luner, så er<br />

det vigtigste hele tiden at holde<br />

fast i kvalitetskravene til os selv.<br />

Vi skal turde tænke radikalt –<br />

også om os selv og vores politiske<br />

virksomhed. Vi må ikke falde i<br />

svime af selvbegejstring, men de<br />

100 års radikale historie har igen<br />

og igen vist, at vi vil noget vigtigt<br />

med vores fælles samfund, og vi<br />

viser reel ansvarlighed over for den<br />

verden, der ligger uden for det lille<br />

Danmark. (Vi tænker på andre end<br />

dig!)<br />

Det er disse 100 års seje kamp<br />

for et bedre Danmark, vi skal og<br />

har ret til at fejre.<br />

TALER: Folketingets formand Christian Mejdahl, borgmester Anker Boye, chefredaktør Tøger<br />

Seidenfaden, landsformand Søren Bald og gruppeformand Marianne Jelved<br />

TOASTMASTER: Niels Helveg Petersen<br />

Adgang for alle medlemmer af Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk<br />

FEST:<br />

Vi kender retningen<br />

Lørdag den 21. maj 2005<br />

kl. 15.30 – 21.30<br />

på Beklædningsfagsskolen i Odense<br />

Alle radikale inviteres til at feste for partiets 100 års jubilæum. Jubilæet festligholdes med middag,<br />

underholdning og festtaler<br />

PRIS: 100 kroner.<br />

TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk<br />

Vi udgiver en bog med fokus på<br />

både historien og centrale politiske<br />

temaer. Lokale radikale foreninger<br />

fejrer den livskraftige<br />

olding, og i selve fødebyen –<br />

Odense – har vi lørdag den 21.<br />

maj kl. 13 den store officielle<br />

fødselsdagsreception. Alle radikale<br />

partimedlemmer har adgang mod<br />

tilmelding!<br />

Kom og vær med til at feste.<br />

Der er god grund til begejstring<br />

som for 100 år siden, for vi ved,<br />

at der venter meget politisk arbejde<br />

forude. Og vi kender retningen!<br />

Men den 21. maj er der dømt<br />

‘Begejstring’. Så går vi til den –<br />

og sent i seng!


KØBENHAVN<br />

Lørdag den 21. maj 2005 kl. 19.00<br />

i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V.<br />

Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> indbyder alle landets radikale til 100 års fødselsdagsfest.<br />

Bragende folkemusik, svingende disco og smuk klassisk koncert til svedige rytmer på dansegulvet<br />

om natten. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen taler om partiets indflydelse de<br />

sidste 100 år. Marianne Jelved og Søren Bald ønsker os alle sammen tillykke. Ole Rasmussen og<br />

Gorm Vølver fra Politikens ATS underholder, og her tør vi give lattergaranti. Plus meget mere,<br />

samt en hemmelig og overraskende gæst.<br />

PRIS for deltagelse med spisning, underholdning og fest: 395 kr. plus gebyr. Dørene åbnes kl.<br />

18.30 for deltagere med disse billetter.<br />

PRIS for deltagelse med underholdning og fest: 195 kr. plus gebyr.<br />

Dørene åbnes kl. 22.00 for deltagere med disse billetter.<br />

BILLETBESTILLING sker via drv.dk/hovedstaden.<br />

OVERNATNING: Ring til Frederik Berling på 33 13 03 31 (tirsdag eftermiddag og torsdag<br />

formiddag).<br />

ÅRHUS<br />

Lørdag den 21. maj 2005 kl. 18.00<br />

NORDJYLLAND<br />

Lørdag den 21. maj 2005<br />

‘Det Røde Pakhus’ på Hobro Havn<br />

Der afholdes jubilæumsfest i Nordjylland lørdag den 21. maj. Festen afholdes i Hobro – ‘Det<br />

Røde Pakhus’ på Hobro Havn. Planen er, at der sættes busser ind til opsamling i hele Nordjylland,<br />

så flest muligt har mulighed for at komme. Desuden vil besøget i Hobro bl.a. inkludere en<br />

radikal-historisk tur/optog i Hobro! Flere oplysninger på radikale.dk under jubilæum.<br />

FORELØBIGT PROGRAM: Officiel jubilæumsmiddag fra kl. 18–21 med gæster, der ønsker at<br />

lykønske partiet. Både tidligere og nuværende folkevalgte, politikere fra andre partier, samt<br />

andre honoratiores. Der bliver taler, middag og ikke mindst underholdning. Endelig tid, sted, pris<br />

og program kommer senere i en egentlig invitation.<br />

Jubilæumsfest fra kl. 21.30. Her bliver der høj musik, dans og måske nogle enkelte overraskelser.<br />

Sted og program følger.<br />

Derudover vil jubilæumsudvalget i samarbejde med andre institutioner og organisationer arrangere<br />

nogle tema-events i ugerne op til jubilæet. Pt. forventes der at blive et tema om integration,<br />

Det Kreative Danmark og Århus, samt en konference med udgangspunkt i ‘Det nye politiske<br />

kompas’.<br />

Hold øje med hjemmesiden, men reservér allerede den 21. maj nu.<br />

JUBILÆUMSUDVALGET:<br />

Torben Dreier, Morten Skovsted og Morten Østergaard: Morten.Ostergaard@folketinget.dk<br />

100 års jubilæum


12<br />

Det er ikke længere en nyhed, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

fik en valgsejr, der både talmæssigt og historisk var et<br />

virkeligt ryk. Samlet gav valget 308.212 radikale stemmer.<br />

Men hvad gemmer sig egentlig inde bag tal og procenter?<br />

Det har Søren Bald, landsformand, set nærmere<br />

på – ikke mindst hvad angår de personlige stemmer.<br />

Det har givet ham anledning til nogle strøtanker med<br />

udgangspunkt i, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> fik dobbelt så<br />

mange partistemmer, som der var personlige stemmer på<br />

de 17 MF’ere. Så hans konklusion er, at den indimellem<br />

stærke – ofte mediebårne – fokus på netop de personlige<br />

stemmer ikke er særlig nyttig, når baggrunden for resultatet<br />

skal forklares.<br />

„Det radikale hold består nemlig ikke kun af vandbærere<br />

og stjerner. Der er også en masse, der ikke engang var<br />

opstillet, men som knoklede fra dag ét. Holdet havde<br />

nogle oplagte stjerner. På holdet havde vi gode vandbærere<br />

både på og uden for listerne. Men det var holdet, der<br />

vandt valget!“ pointerer Søren Bald.<br />

TABEL 1A A B C<br />

Parti Personlige Procenter<br />

stemmer stemmer af A & B<br />

Søndre 12.568 3.828 77 & 23<br />

Østre 16.014 10.645 60 & 40<br />

Vestre 11.945 9.867 55 & 45<br />

Kbhvn. 21.994 14.099 61 & 39<br />

Frdborg 8.4641 8.250 32 & 68<br />

Roskilde 9.139 4.129 69 & 31<br />

Vestsjæl. 9.687 4.936 66 & 34<br />

Storstrøm 8.249 2.835 74 & 26<br />

Bornholm 954 188 84 & 16<br />

Fyn 15.578 9.649 62 & 38<br />

Sønderjyl. 6.486 1.981 77 & 23<br />

Ribe 6.012 1.582 79 & 21<br />

Vejle 8.773 6.760 57 & 43<br />

Ringkøb. 6.066 4.436 58 & 42<br />

Århus 27.070 13.284 67 & 33<br />

Viborg 6.052 2.960 67 & 33<br />

Nordjyl. 9.049 14.685 38 & 62<br />

Hele<br />

landet 184.098 124.114 60 & 40<br />

TABEL 1B 1 2 3<br />

Partistem- MF-stemmers Øvrige<br />

mers andel andel kandidaters<br />

stemmeandel<br />

Antal 184.098 84.968 39.146<br />

Procent 60 27 13<br />

Mandatandel 10 5 2<br />

Af Søren Bald<br />

TABEL 1A viser fordelingen på partistemmer<br />

og personlige stemmer<br />

fordelt over alle amter/storkredse.<br />

Kommentar: 3 ud af 5 radikale<br />

stemmer er rene partistemmer, hvor<br />

vælgeren har været tilfreds med at<br />

sætte et kryds ved liste B. 2 ud af 5<br />

vælgere foretrak en navngiven kandidat.<br />

De største udsving er mellem på<br />

den ene side Frederiksborg Amt og på<br />

den anden side Bornholms regionskommune,<br />

men i 11 af de 17 områder<br />

er der en større procentvis andel af<br />

rene partistemmer end den gennemsnitlige<br />

60-40-fordeling. Det er især<br />

Frederiksborg Amt og Nordjyllands<br />

Amt, der afviger fra denne generelle<br />

tendens.<br />

TABEL 1B er et ‘matematisk’ udtryk<br />

for fordelingen af de 17 mandater efter<br />

antallet af partistemmer (1), personlige<br />

stemmer på de 17 valgte MF´ere (2)<br />

og personlige stemmer på alle andre<br />

kandidater (3).<br />

Kommentar: Groft sagt kan man<br />

sige, at de rene partistemmer udløser<br />

10 af de 17 mandater, mens MF´ernes<br />

personlige stemmer udløser 5 mandater.<br />

Alle øvrige kandidaters personlige<br />

stemmetal udløser 2 mandater.<br />

TABEL 2 viser de valgte MF’eres og<br />

de øvrige kandidaters andel af de<br />

personlige stemmer, MF’ernes andel af<br />

det samlede radikale stemmetal og 1.<br />

suppleantens andel af det samlede<br />

radikale stemmetal.<br />

Alle er<br />

Kommentar: Der er to tydelige tendenser<br />

i tabellen, idet vi i 11 af områderne<br />

kan se, at den eller de valgte<br />

MF’ere får mindst halvdelen af de<br />

personlige stemmer.<br />

Den anden tendens fremgår af<br />

kolonne III: Her er der kun to områder,<br />

hvor den valgte kandidat får mere end<br />

halvdelen af samtlige radikale stemmer.<br />

Igen er det Frederiksborg Amt og<br />

Nordjyllands Amt, der skiller sig ud. I<br />

12 af områderne får den eller de<br />

valgte mindre end 1/3 af det samlede<br />

radikale stemmetal. Det er også værd<br />

at bemærke, at 1. suppleanternes<br />

andel af det samlede radikale stemmetal<br />

ligger fra 3 %, som det laveste,<br />

til 13 % som det højeste. Kun to<br />

steder får 1. suppleanten mere end 10<br />

% af stemmerne. Se også tabel 3.<br />

TABEL 3 viser 1. suppleanternes<br />

andel af det samlede radikale stemmetal<br />

i området – samt om 1. suppleanten<br />

‘vandt’ sin egen kreds –<br />

dvs. fik relativt flest stemmer i egen<br />

kreds. Områderne er anført i rangorden,<br />

så højeste procent er nævnt<br />

først.<br />

Kommentar: Det er klart, at når de<br />

personlige stemmer langt de fleste<br />

steder ligger under 40 %, vil 1.<br />

suppleanternes stemmeandel ikke<br />

blive særligt høj. Det er dog påfaldende,<br />

at der otte steder kun skal<br />

mellem 2 og 5 % af de radikale<br />

stemmer til for at blive 1. suppleant.<br />

Det indebærer samtidig, at der ofte<br />

er ganske lille forskel mellem 1.- og<br />

2. suppleanten. Og 1. suppleanten<br />

kan som bekendt være et hjerteslag<br />

fra en plads i Folketinget!<br />

TABEL 4 viser både det numeriske<br />

antal stemmer og procentandelen af<br />

samtlige radikale stemmer i området.<br />

Kommentar: 60 % af alle radikale<br />

stemmer var rene partistemmer. Når<br />

vi nu har set på både de valgte<br />

MF’eres og 1. suppleanternes stemmer,<br />

kan det være rimeligt at se<br />

nærmere på stemmetallene for de<br />

kandidater, der fik færrest stemmer.<br />

Tallene påvirkes selvsagt meget af<br />

områdets størrelse/vælgertallet og<br />

mulige ‘stemmeslugeres’ opstilling


på samme hold<br />

TABEL 2 I II III IV<br />

MF-andel Øvrige radi- MF’eres 1. suppleantens<br />

af person- kale kandida- andel af de andel af de<br />

lige stem- ters stemme- radikale radikale stemmer<br />

– pct. andel – pct. stemmer – pct. mer – pct.<br />

Søndre 44 56 10 8<br />

Østre 70 30 28 4<br />

Vestre 63 37 29 8<br />

Kbhvn. 64 36 25 4<br />

Frdborg 94 6 64 2<br />

Roskilde 40 60 13 10<br />

Vestsjæl. 48 52 16 13<br />

Storstrøm 63 37 16 4<br />

Bornholm –– 100 –– ––<br />

Fyn 61 39 23 5<br />

Sønderjyl. 50 50 12 8<br />

Ribe –– 100 –– ––<br />

Vejle 81 19 35 3<br />

Ringkøbing 67 33 28 9<br />

Århus 65 1 35 21 4<br />

Viborg 44 56 14 8<br />

Nordjylland 84 16 52 3<br />

1 Her er valgt 2!<br />

TABEL 3 A B<br />

1. suppleantens andel + = 1. suppl. havde relativt<br />

af samtlige radikale flest stemmer i egen kreds<br />

stemmer i amtet el. – = 1. suppl. havde ikke<br />

storkredsen – pct. relativt flest stemmer<br />

Vestsjælland 13 2 + (eneste kvinde i amtet)<br />

Roskilde 10 +<br />

Ringkøbing 9 + (eneste kvinde i amtet)<br />

Søndre Storkreds 8 +<br />

Vestre Storkreds 8 – (byrådsmedlem i området)<br />

Sønderjylland 8 + (byrådsmedlem i kredsen)<br />

Viborg 8 + (eneste kvinde i amtet)<br />

Fyn 5 –<br />

Østre Storkreds 4 –<br />

København 4 –<br />

Storstrøm 4 + (med én stemme)<br />

Århus 4 + (byrådsmedlem i kredsen)<br />

Vejle 3 – (byrådsmedl. i anden kreds)<br />

Nordjylland 3 –<br />

Frederiksborg 2 –<br />

2 Her var Ida Jørgensen, Anders Samuelsens afløser i Folketinget, opstillet!<br />

samme sted, men der er grund til to<br />

noter:<br />

1) Uden de 17 kandidaters 3832 stemmer<br />

havde vi ikke vundet det 17. mandat.<br />

Ved næste valg handler det måske lige<br />

præcis om det sidste og afgørende<br />

mandat til at skaffe Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

en vigtig indflydelse i en – måske<br />

ny? – parlamentarisk konstellation. Så<br />

små skub kan være ekstremt vigtige.<br />

2)Jeg kender personligt flertallet af disse<br />

kandidater. Jeg ved, at mange yder en<br />

betydelig indsats for Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

på flere forskellige niveauer både<br />

i landsforbundet, ved valg og i andre<br />

sammenhænge. Man kan kalde dem<br />

‘vandbærere’, men alene deres opstilling<br />

på de radikale lister er et udtryk<br />

for viljen til at tage et medansvar og<br />

gøre en indsats, selv om der kan være<br />

langt til en plads i Folketinget.<br />

Og så siger deres personlige stemmetal<br />

i øvrigt ikke en døjt om deres menneskelige<br />

egenskaber og deres værdi for<br />

landsforbundet! Ligesom høje personlige<br />

stemmetal ikke siger noget om de pågældendes<br />

placering på den store<br />

frelser-skala!<br />

TABEL 4 I II<br />

Antal Andel af alle radikale<br />

stemmer stemmer – pct.<br />

Søndre Storkreds 138 0,8<br />

Østre Storkreds 125 0,4<br />

Vestre Storkreds 186 0,8<br />

Kbhvn. amt 308 0,8<br />

Frederiksborg 243 0,9<br />

Roskilde 1097 8,2<br />

Vestsjælland 119 0,8<br />

Storstrøm 302 2,7<br />

Bornholm 78 6,8<br />

Fyn 114 0,4<br />

Sønderjylland 73 0,8<br />

Ribe 318 4,1<br />

Vejle 136 0,8<br />

Ringkøbing 161 1,5<br />

Århus 133 0,3<br />

Viborg 197 2,1<br />

Nordjylland 104 0,4<br />

Samlet antal 3.832 1,24 %<br />

13


14<br />

DE KÆMPEDE OGSÅ<br />

Rundt regnet 100 kandidater repræsenterede<br />

de radikale ved folketingsvalget.<br />

17 blev valgt. Og hvad så med alle de<br />

andre? Her kan du se, hvad fem af dem<br />

har at sige oven på valgkampen.<br />

TOMAS BECH MADSEN ,<br />

Sorøkredsen (billede nr. 2)<br />

Folketingsvalget gik godt – også<br />

her i Sorø, hvor vi faktisk lå lidt<br />

over landsresultatet. Vi havde dog<br />

ikke gjort så meget ud af kampagnen,<br />

da vort mål er det kommende<br />

kommunalvalg, hvor jeg er partiets<br />

borgmesterkandidat i den nye,<br />

udvidede Sorø Kommune. Jeg<br />

fortsætter som folketingskandidat,<br />

og mon ikke der er ‘bid’ en gang i<br />

fremtiden?<br />

ERIKA LORENTSEN , Viborgkredsen (billede nr. 4)<br />

Byboerne har ikke samme tradition for at stemme personligt på<br />

den lokale kandidat. Så det var måske ikke så mærkeligt, at jeg<br />

lige manglede godt 300 stemmer. Men jeg har oplevet det utroligt<br />

positivt og sjovt at være i valgkamp og har lært meget. Blandt<br />

andet at man skal være pågående over for pressen, og at dine<br />

politiske modstandere kan være dine bedste allierede. Hvis min<br />

kreds vil det, er jeg også kandidat ved næste folketingsvalg.<br />

Det er vores eget ansvar<br />

Af Anne Sofie Christensen<br />

„HELE PROCESSEN i Europaudvalget<br />

fascinerer mig. Det er det eneste internationale<br />

samarbejde, hvor man direkte<br />

inddrager de nationale parlamenter. Koblingen<br />

mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik<br />

er meget vigtig, også langt ud i<br />

fremtiden,“ siger Europaudvalgets nytiltrådte<br />

formand, Elisabeth Arnold.<br />

Europaudvalget er kendt for at være<br />

grundigt og insisterende, men det er<br />

ifølge Elisabeth Arnold deres opgave. Hun<br />

mener, det er medlemmernes vigtigste<br />

opgave at tage medansvar for den EUpolitik,<br />

der bliver ført – og ikke skyde<br />

skylden på ‘dem nede i EU“.<br />

Ministeren forlader ikke mødet i<br />

Europaudvalget uden et mandat til sine<br />

forhandlinger i Bruxelles.<br />

„Vi sørger altid for at give ministeren<br />

så bredt et mandat som muligt, så der er<br />

noget at forhandle ud fra. Men der er<br />

også situationer, hvor ministeren kun får<br />

et meget snævert forhandlingsrum. Det<br />

har meget at gøre med det konkrete<br />

MARIANNE SAXTOFT , Hammelkredsen (billede nr. 1)<br />

Lige ved og næsten slår ikke en radikal af hesten. Mange års erfaring som<br />

radikal kommunalpolitiker har lært mig en vis labyrintadfærd: man skal ofte<br />

prøve flere veje for at nå i mål. Valget gav en plads som 1. suppleant, men<br />

også en rigtig god mulighed for profilering til efterårets valg til den nye<br />

Faurskov Kommune. Som folketingskandidat er man mere alene, men jeg<br />

oplevede stor trofasthed og opbakning, og valgkampen var derfor en udpræget<br />

positiv oplevelse. Også selv om brugsuddeleren i Hinnerup sendte<br />

uropatruljen fra Århus efter vores lille og fredelige radikale kampagnegruppe.<br />

HENRIK NORD , Gladsaxe (billede nr. 3)<br />

Det var første gang, jeg stillede op til Folketinget, men ikke den sidste.<br />

Der var masser af erfaringer at hente, også i forhold til kommunevalget,<br />

hvor jeg håber at blive genvalgt til november.<br />

emne, og om udvalget har tillid til ministeren.<br />

Det er bestemt ikke alle ministre,<br />

der bryder sig om arbejdsmetoden i<br />

Europaudvalget.“<br />

Netop denne strategiske dimension er<br />

baggrunden for, at Europaudvalget arbejder<br />

for lukkede døre, og at medlemmerne<br />

er pålagt fortrolighed. Udvalget er ofte<br />

blevet kritiseret for dets lukkethed, men<br />

det kan ifølge Elisabeth Arnold ikke være<br />

anderledes, hvad angår mandatforhandlingerne.<br />

„Danmark vil ikke kunne få noget som<br />

helst gennemført, hvis de andre lande på<br />

forhånd kan læse i avisen, hvor langt vi<br />

er villige til at gå i den enkelte sag.<br />

Sådan er politik nu engang.“<br />

På andre områder er der imidlertid<br />

mulighed for at indføre mere åbenhed i<br />

Europaudvalget, og det vil Elisabeth<br />

Arnold arbejde videre med. Den tidligere<br />

formand, Claus Larsen-Jensen, satte en<br />

proces i gang, for at dele af møderne skal<br />

blive offentligt tilgængelige.<br />

„Den linie vil jeg fortsætte. Alle de<br />

generelle diskussioner om stabilitetspag-<br />

CLAUS BRODTKORB , Skjernkredsen (billede nr. 5)<br />

Vi har gjort, hvad man kan forlange af os – kredsens ressourcer<br />

og det radikale potentiale taget i betragtning. Vi har været, hvor<br />

alle andre var, så vi ikke blev glemt, og naturligvis talt vores sag<br />

ved disse lejligheder. Området lægger dog ikke op til voldsom<br />

selvpromovering – måske nærmere en form for damage control.<br />

Jeg håber, jeg har været med til at vise flaget og dermed har en<br />

vis andel i vores fremgang i Skjern-kredsen – fra 2,5 til 4,4 pct.<br />

ten, euroen osv. kan tages i åbenhed.”<br />

Som formand skal hun lede møderne,<br />

sørge for, at alle kommer til orde og konkludere<br />

på de forskellige holdninger, således<br />

at ministeren får et klart mandat<br />

med fra mødet – det er udvalgets primære<br />

funktion i forhold til ministrene, inden de<br />

tager til Bruxelles for at forhandle og træffe<br />

beslutning i EU’s Ministerråd. Derfor kan<br />

nogle udvalgsmøder være meget lange,<br />

hvis der ikke er enighed om en holdning.<br />

– Hvad bliver de største udfordringer<br />

for dig på formandsposten de næste år?<br />

„Det første bliver at bidrage til det<br />

oplysningsmateriale, der skal ud ved<br />

folkeafstemningen om forfatningstraktaten.<br />

Det næste er at finde en god strategi<br />

for, hvordan vi fra dansk side ser på det<br />

praktiske arbejde med at skulle forhandle<br />

med 25 lande i stedet for 15. Og så er<br />

det mit store mål, at vi i Europaudvalget<br />

helt grundlæggende kan være med til at<br />

skabe en bredere folkelig forståelse i<br />

Danmark for, at EU-samarbejdet er en vej<br />

til fred og fremgang i Europa,“ siger<br />

Elisabeth Arnold.


Strukturreform uden<br />

sikkerhedsnet<br />

Strukturreform er forårets buzzword<br />

på Christiansborg, hvor<br />

forhandlingerne om reformen nu<br />

er i fuld gang. Men processen<br />

går for stærkt og er for uovervejet.<br />

Margrethe Vestager er som<br />

radikal ordfører langt fra tilfreds<br />

med regeringens lovforslag.<br />

Af Astrid Haug<br />

STRUKTURREFORMEN ER ALT for<br />

omfattende til at blive gennemført på én<br />

gang. Det mener strukturreform-ordfører,<br />

Margrethe Vestager.<br />

„Det havde passet mit temperament<br />

bedre, hvis man havde taget kommunalreformen<br />

og så fulgt den til dørs. Det er<br />

en kæmpeopgave, dels at restrukturere<br />

den kommunale administration, dels at<br />

få en ny politisk kultur i kommunen. Den<br />

kommunale struktur er nemlig kun én af<br />

de i alt tre dele af strukturreformen.<br />

Kommunalreformen er den nemme del,<br />

hvorimod de to øvrige dele af strukturreformen<br />

– opgavefordeling og finansiering<br />

– går en langt mere tvivlsom fremtid i<br />

møde.“<br />

Det nye Danmarkskort bestående af<br />

99 kommuner blev vedtaget 3. marts af<br />

regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne<br />

og Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

„Det nye Danmarkskort er ikke regeringens<br />

værk - det er folks eget værk.<br />

Det er de samtaler og diskussioner, der<br />

har været mellem folk det sidste års tid,<br />

der har gjort, at landkortet kom til at se<br />

sådan her ud.“<br />

Idéen om en reform af det kommunale<br />

landskab er i overensstemmelse med<br />

den radikale grundsætning om fortsat at<br />

arbejde med et reformperspektiv på den<br />

offentlige sektor. Margrethe Vestager<br />

støtter forestillingen om, at større kommuner<br />

bedre kan varetage en række opgaver.<br />

Men så hører enigheden også op.<br />

„Det er en meget stor opgave at få<br />

det til at fungere, når man ikke ved,<br />

hvordan den nye kommunes identitet og<br />

kultur faktisk er. Det er i nogen udstrækning<br />

også et demokratisk eksperiment,<br />

men folk får ikke tid og rum til at<br />

reetablere mønstrene, fordi de samtidig<br />

skal arbejde med at få en helt masse<br />

nye opgaver til at fungere oven i dem,<br />

de har i forvejen.“<br />

At faldgruberne er alvorlige i strukturre-<br />

formen, er Margrethe Vestager ikke i tvivl<br />

om. Der er ting, der ikke kan laves om.<br />

Det drejer sig om menneskeskæbner: De<br />

udsatte børn. De handicappede, hvis<br />

levevilkår er helt afhængige af tilbuddet<br />

fra det offentlige. Det er miljøforhold,<br />

som ikke kan føres tilbage igen.<br />

„Der synes jeg, at det har for meget<br />

eksperimentets karakter. Der er ikke<br />

noget sikkerhedsnet under det, man gør.“<br />

– Det er på den radikale dagsorden at<br />

gøre det offentlige mere enkelt og<br />

gennemskueligt. Er det noget, som er<br />

indarbejdet i reformen?<br />

„Nej, tværtimod. Det går den anden<br />

vej. Man har haft så travlt mellem amter<br />

og kommuner med at slås om opgavefordelingen,<br />

at man har glemt, at staten<br />

faktisk også har taget sin meget store<br />

del vedr. styring, overvågning og kontrollen<br />

med, hvordan det hele foregår.<br />

Derfor er det politiske råderum, som<br />

politikerne får i de nye kommuner, i<br />

realiteten slet ikke er så stort, som det<br />

ser ud,“ siger Margrethe Vestager.<br />

Margrethe Vestager finder det også<br />

mærkeligt, at regeringen har defineret, at<br />

reformen principielt ikke koster noget.<br />

Man kan ikke få overblik over de økonomiske<br />

forhold, og hun mener, det er<br />

højst tvivlsomt, om regeringen har noget<br />

overblik.<br />

„Processen er kørt fuldstændig af<br />

sporet, fordi regeringen ville have amterne<br />

nedlagt. Så stod den med en masse<br />

hjemløse opgaver og tænkte: hvor skal vi<br />

så gøre af dem? Det er altså ikke opgavernes<br />

krav, men det politiske krav om, at<br />

amterne skulle nedlægges, som har<br />

udløst den strukturreform, vi har fået.<br />

Det står ligeledes ikke klart, hvad<br />

tanken bag de nye regioner er?“ I regeringens<br />

optik er regionerne helt overflødige.<br />

Den havde forestillet sig, at der<br />

ikke skulle være opgaver på regionalt<br />

niveau.<br />

„Så er man altså endt i den her<br />

mellemløsning, hvor regionerne virkelig<br />

bliver fanget i, at de får nogle opgaver,<br />

men ingen redskaber har til at løse dem.<br />

De har ingen selvstændig økonomi og<br />

ingen selvbestemmende rettigheder,“<br />

konstaterer Margrethe Vestager.<br />

Selvom regeringen kan opnå flertal for<br />

reformen med støtte fra Dansk Folkeparti,<br />

er det ikke udelukket, at Det <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> får lov til at spille med.<br />

„Vores salgsværdi er, at vi har en høj<br />

troværdighed i befolkningen. Hvis vi er<br />

med i forliget, giver det reformen et skær<br />

af, at det nok ikke er så galt endda,“<br />

siger Margrethe Vestager – vel vidende<br />

at forhandlingerne handler om andet og<br />

mere end vådområder og handicapforhold.<br />

På grund af stor utilfredshed med<br />

reformens grundkonstruktion, er de<br />

radikale samarbejdskrav høje. Så selvom<br />

de radikale fortsat forsøger sig med<br />

forhandlinger, er der sandsynligvis ikke<br />

noget at komme efter, for at bruge et af<br />

statsministerens egne udtryk.<br />

De folkevalgte ved kommunal- og<br />

regionsvalget 15. november bliver valgt<br />

som medlemmer af sammenlægningsudvalg<br />

for de nye kommuner – og træder<br />

i kraft som kommunalbestyrelse fra 1.<br />

januar 2007. Der venter dem et noget<br />

uklart arbejde. Der er dog et enkelt<br />

lyspunkt, mener Margrethe Vestager:<br />

„Regeringens dumdristighed opvejes<br />

til dels af, at det er meget ansvarlige<br />

mennesker i det kommunale system, og<br />

de vil gøre deres yderste for at få det til<br />

at fungere, uanset hvad de synes om<br />

strukturen. Det er jo fantastisk, at vores<br />

kultur er på denne måde. Det gør jo så,<br />

at det måske ikke går så galt, som vi<br />

frygter.“<br />

15


16<br />

RADIKAL UNGDOM<br />

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på<br />

vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 18. april 2005.<br />

Forfatning, føderalisme<br />

og stormagtsdrømme<br />

Af Radikal Ungdoms Europaudvalg 04/05<br />

EN FYLDT CAFÉ på den første varme forårsdag<br />

kan varme enhver arrangørs hjerte og<br />

fylde det med stor glæde. Når arrangementet<br />

yderligere handler om noget så tørt som<br />

Europas 400 siders moppedreng af en<br />

forfatningstraktat, vil glæden ingen ende<br />

tage for Europæerne i Radikal Ungdom. Den<br />

2. april var godt 30 radikale, liberale, socialistiske<br />

og/eller bare europæiske unge mødt<br />

op til en dag i Eurostjernernes tegn.<br />

Størst indtryk på deltagerne gjorde en<br />

medrivende lecture af lektor og ph.D. i<br />

international politik Marlene Wind, der har<br />

arbejdet intensivt med forfatningstraktaten,<br />

forholdet mellem ret og politik i EU, og –<br />

skulle det vise sig – har været medlem af<br />

Radikal Ungdom. På en enkel og engagerende<br />

facon – som danske politikere kunne<br />

lære meget af – redegjorde Marlene Wind<br />

for baggrunden for forfatningstraktatens<br />

politiske og værdimæssige indhold, med<br />

udgangspunkt i to forskellige fortællinger<br />

Vågn nu op S!<br />

Af Zenia Stampe, landsformand<br />

for Radikal Ungdom<br />

MAN BØR ALDRIG blande sig i andre partiers<br />

interne opgør – det socialdemokratiske<br />

formandsopgør er absolut ikke en undtagelse.<br />

Jeg skal imidlertid være ærlig og indrømme,<br />

at jeg har fulgt formandsvalgkampen<br />

med stor intensitet. For så længe Socialdemokraterne<br />

er det største oppositionsparti,<br />

er S-lederen ikke blot partiformand og<br />

statsministerkandidat – han eller hun står<br />

også over for den store udfordring at samle<br />

oppositionen.<br />

Rollen som oppositionsleder har imidlertid<br />

været fuldstændig overset i formandsvalgkampen.<br />

Debatten har handlet om,<br />

hvordan Socialdemokraterne vinder befolkningen.<br />

Men et ledende oppositionsparti<br />

om, hvorfor vi skal have en forfatningstraktat.<br />

Den første, og fuldt legitime fortælling,<br />

understreger forfatningstraktatens nødvendighed<br />

i lyset af udvidelsen og bevarelsen af<br />

effektiviteten i samarbejdet. Dette er især<br />

danske og engelske politikeres foretrukne jaargument,<br />

og har muligvis stor gennemslagskraft,<br />

men reducerer forfatningstraktatens<br />

idealer til et spørgsmål om pragmatisme.<br />

Den anden fortælling finder sine historiske<br />

rødder i Tysklands historie og det demokratisyn,<br />

der blev søsat i Tyskland efter anden<br />

verdenskrig. Den tyske grundlov har, med<br />

paragraffer der ikke kan ændres og en stærk<br />

forfatningsdomstol, en stærkt juridisk og rettighedsbaseret<br />

opfattelse af demokrati. Intet<br />

parlament skal kunne overskride det enkelte<br />

menneskes grundlæggende rettigheder.<br />

Med den anden fortælling stod det klart,<br />

at EU med forfatningstraktaten nok kan<br />

siges at undergå en kraftig demokratisering,<br />

men det kommer til at foregå på en måde,<br />

som er delvist anderledes en det traditionel-<br />

kan ikke tage sig den luksus kun at fokusere<br />

på vælgerne. Det skal sikre sig de andre<br />

oppositionspartiers loyalitet og opbakning.<br />

Den pointe burde stå mejslet fast med<br />

syvtommersøm efter valget.<br />

Socialdemokraterne forklarede først deres<br />

valgnederlag med, at de manglede penge og<br />

var for dårlige til at formidle deres politik.<br />

Efterhånden erkendte de fleste, at de politiske<br />

budskaber ikke havde været skarpe nok,<br />

og op til kongressen gjorde Mogens Lykketoft<br />

Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> til syndebuk for det<br />

socialdemokratiske valgnederlag: Vi havde<br />

skabt forvirring om regeringsalternativet. Og<br />

endnu værre: Vi havde udstillet Socialdemokraternes<br />

allerstørste svaghed: At partiet<br />

ikke havde styr på oppositionen og derfor<br />

ikke kunne mønstre et troværdigt alternativ<br />

til VKO-flertallet.<br />

le danske demokratisyn. Derved blev det<br />

klart, at afstemningen om forfatningstraktaten<br />

ikke udelukkende er business as usual.<br />

Afstemningen om forfatningstraktaten beder<br />

os tillige tage stilling til, om vi – i en provokerende<br />

formulering – skal indføre magtens<br />

reelle tredeling i Danmark.<br />

Dagens højdepunkt, som mange af deltagerne<br />

havde set frem til, var en planlagt<br />

debat mellem solbeskinnede Anders Samuelsen<br />

(MEP) og den giftige Rune Lund (MF)<br />

fra Enhedslisten. Desværre blev Anders<br />

Samuelsen forhindret, hvilket han fik informeret<br />

os om et kvarter tids før start, og fik<br />

således flere til at gruble over årsagen til de<br />

lange valgperioder til Parlamentet. Rune<br />

Lund øjnede sin chance for en rød enetale<br />

og med et veloplagt publikum i Samuelsens<br />

rolle forløb debatten over al forventning.<br />

Rune Lund var både forfriskende og anderledes<br />

negativ i forhold til de to foregående<br />

foredragsholdere. Hovedargumenterne imod<br />

var liberaliseringens hæslige ansigt, EU’s<br />

militarisering og overførslen af suverænitet.<br />

Socialdemokraterne mangler stadig at<br />

vågne op til den erkendelse, at nøglen til<br />

regeringsmagten ikke kun skal findes hos<br />

vælgerne. Den ligger i allerhøjeste grad<br />

også i forholdet til de øvrige oppositionspartier.<br />

Det siger derfor også sig selv, at<br />

Socialdemokraterne ikke kommer regeringsmagten<br />

tættere ved at klynke og sende Det<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> bebrejdende blikke. I<br />

stedet burde partiet tage oppositionslederskabet<br />

på sig og spørge sig selv, hvad det<br />

kan gøre for at samle oppositionen og i<br />

særdeleshed genvinde vores tillid og støtte.<br />

Det dummeste, en ny S-leder kan gøre, er,<br />

at tage vore støtte for givet eller – hvad<br />

der egentlig ville være endnu dummere – at<br />

benægte, at partiet afhænger af andre end<br />

sig selv og vælgerne.<br />

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk


Det næste nummer udkommer torsdag den 5. maj 2005. Sidste frist for indlevering af<br />

meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 21. april kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt<br />

skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. Redaktion – Landet Rundt og<br />

annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail rvhebc@ft.dk – OBS! NY MAILADRESSE<br />

København/Frederiksberg<br />

Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg<br />

• Ny Kongensgade 18 5tv<br />

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31<br />

e-mail: hovedstaden@radikale.dk<br />

www.radikale.dk/hovedstaden<br />

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14<br />

ALTERNATIVT INTRODUKTIONSMØDE<br />

PÅ CHRISTIANSBORG<br />

Nye medlemmer af DRV på Sjælland og Bornholm<br />

inviteres til at møde Morten Helveg Petersen, Naser<br />

Khader og Margrethe Vestager onsdag 27. april kl.<br />

17.00 til ca. 19.30, i Fællessalen på Christiansborg.<br />

Oplæg om aktuel politik, spørgsmål fra salen og<br />

rundvisning på ‘Borgen’. Tilmelding senest 20.4 til:<br />

hovedstaden@radikale.dk. Husk at anføre, om du vil<br />

deltage i både møde og rundvisning, og at notere<br />

fulde navn og adresse, da Christiansborgs besøgstjeneste<br />

skal bruge disse oplysninger.<br />

FORÅRSCYKELTUR I BYDELEN ØSTERBRO<br />

Lørdag den 30. april kl. 11.00–13.00. Vi mødes på<br />

Østerfælled Torv. Vi kommer bl.a. omkring Emdrup<br />

Sø, Kasernegrunden og Havnen. Turen tager ca. to<br />

timer og afsluttes på Café Jorden Rundt.<br />

RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUMSFEST<br />

Lørdag 21. maj kl. 19:00, i DGI-byen, Tietgensgade<br />

65, København V. Se jubilæumssiderne!<br />

OPSTILLINGSGENERALFORSAMLING I<br />

VÆLGERFORENINGEN<br />

Onsdag den 11. maj. kl. 19:30 med valg af folketingskandidater.<br />

Indkaldelse og præsentation af alle<br />

kandidater følger i næste Radikal Dialog.<br />

Københavns amt<br />

Torben Tallerup • Ellehaven 54<br />

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10<br />

e-mail: tallerup@ofir.dk<br />

OPSTILLINGSMØDE<br />

Lørdag 16. april kl. 13 – ca. 16: Fælles opstillingsmøde<br />

for kandidater fra 4 amter til Regionsrådet i<br />

den nye Hovedstadsregion. Valgene sker ved på<br />

forhånd valgte delegerede. Sted: Vartovs Store<br />

Kantine, Farvergade 27, København K.<br />

ISHØJ LOKALFORENING: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag 18. april kl. 19.30 hos Grete Thorning<br />

Schmidt, Elmelunden 34, Ishøj. Dagsorden iht. vedtægter.<br />

Ny formand og kasserer skal vælges mm.<br />

STIFTENDE MØDE<br />

Tirsdag 19. april kl. 19.30. Ballerup lokalforening<br />

genopstår! Sted: Foreningshuset, Præstevænget 20,<br />

Ballerup. Evt. henv.: Jørgen Bragge, tlf. 44 65 24 25.<br />

GLOSTRUP LOKALFORE.: GENERALFORSAMLING<br />

Onsdag 20. april kl. 19.30 på Glostrup Gamle<br />

Præstegård, Hovedvejen 134, 2600 Glostrup. Der<br />

startes med spisning.<br />

SØLLERØD/BIRKERØD: FÆLLES<br />

OPSTILLINGSMØDE UDSAT<br />

Det tidligere annoncerede opstillingsmøde den 25.<br />

april i Holte-Hallen er udsat.<br />

INTRODUKTIONSMØDE MED DEBAT<br />

FOR NYE MEDLEMMER<br />

Onsdag 27. april kl. 17–19 i Fællessalen på Christiansborg.<br />

Indledere: Morten Helveg Petersen, Naser<br />

Khader og Margrethe Vestager. Arr.: De <strong>Radikale</strong><br />

amtsforeninger på Sjælland. Tilmelding: Frederik<br />

Berling senest 25/4 på: hovedstaden@radikale.dk<br />

VÆRLØSE LOKALFORENINGS<br />

OPSTILLINGSMØDE<br />

Tirsdag den 26. april kl. 18.30 i Værløse Kirke. Evt.<br />

kandidater bedes senest ugen før kontakte formanden<br />

Charlotte Vilsholm, tlf. 29 25 71 72.<br />

BALLERUPKREDSENS GENERALFORSAMLING<br />

Tirsdag den 26. april kl. 19.30 i Værløse Kirke.<br />

Indkaldelse med dagsorden udsendes med kredsens<br />

nyhedsbrev Rabalder. Kontaktperson: Kredsformand<br />

Mogens Larsen, tlf. 44 48 34 53.<br />

Frederiksborg amt<br />

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35<br />

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35<br />

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk<br />

FREDERIKSVÆRKKREDSEN:<br />

GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april kl. 19.00 på Magleblikskolen<br />

(kantinen, indgang 4) på Sportsvej i Frederiksværk.<br />

Dagsorden iflg vedtægterne. Derefter politisk debat<br />

med oplæg af folketingsmedlem Martin Lidegaard.<br />

BESØG PÅ CHRISTIANSBORG<br />

– ISÆR FOR NYE(RE) MEDLEMMER<br />

Tværamtsligt besøg på Christiansborg. Mød Margrethe<br />

Vestager, Naser Khader og Morten Helveg Petersen<br />

onsdag den 27. april kl. 17–19. Tilmelding senest d.<br />

20.4 på hovedstaden@radikale.dk. Se i øvrigt ann. i<br />

Radikal Politik nr. 2 (som dog fejlagtigt nævner, at<br />

det er torsdag, det er datoen, der er rigtig!)<br />

AMTSGENERALFORSAMLING<br />

Tirsdag den 3. maj kl. 19.30 på Amtsgården lokale<br />

H2. Dagsorden følger senere.<br />

MØDE MED SPISNING PÅ CHRISTIANSBORG<br />

Mød amtets MF, Margrethe Vestager, mandag den 9.<br />

maj kl. 18.00. Tilmelding senest d. 3.5. til Birgitte<br />

Larsen på e-mail Birgitte.Larsen@teliamail.dk el. tlf.<br />

49 14 37 53. Der er udsendt invitation til alle medl.<br />

LANDET RUNDT<br />

Roskilde amt<br />

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted<br />

4000 Roskilde • tlf.: 46 49 76 90<br />

e-mail: aksel.appel@mail.dk<br />

GUNDSØ/ROSKILDE: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 16. april kl. 18.30 i Kulturhuset.<br />

Mødet starter med spisning. Tilmelding: Asbjørn<br />

Ryde, ryde@mail.tele.dk, tlf. 46 36 16 05.<br />

ORDINÆR AMTSGENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 9. maj kl. 19.30 i Kulturhuset, Helligkorsvej<br />

5, Roskilde. Dagsorden iht. vedtægterne.<br />

KANDIDATMØDER I REGION SJÆLLAND<br />

Forud for DRVs opstillingsmøde til Regionsrådet for<br />

Region Sjælland den 4. juni, har du mulighed for at<br />

møde nogle af kandidaterne. Møderne finder sted:<br />

Den 19. april: Holbæk Seminarium, Seminarieparken<br />

2, 4300 Holbæk. Den 26. april: Saxenhus, Juniorsgade<br />

35, 4990 Sakskøbing. Den 2. maj: Kulturhuset,<br />

Helligkorsgade 5, 4000 Roskilde. Den 18. maj:<br />

Kalundborg Hallerne, J. Hageman-Petersens Alle 11,<br />

4400 Kalundborg. Den 24. maj: Ankerhus Husholdningsseminarium,<br />

Slagelsevej 72, 4180 Sorø.<br />

Alle møderne starter kl. 19.30.<br />

Storstrøms amt<br />

Rikke Skuldbøl Jakobsen • Herbergervej 2<br />

4840 Nørre-Alslev • tlf.: 54 45 37 87<br />

e-mail: jak.rikke@tdcadsl.dk<br />

AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE:<br />

Mandag den 25. april, kl. 19.30 i Medborgerhuset,<br />

Skovvej 2, 4760 Vordingborg. Om amtsrådsarbejdet<br />

med baggrund i Amtsrådets dagsorden.<br />

NYKØBING F.: KREDSGENERALFORSAMLING<br />

Tirsdag den 26. april kl. 19.00 på Amtsrådhuset,<br />

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.<br />

KANDIDATMØDER I REGION SJÆLLAND<br />

Forud for DRVs opstillingsmøde til Regionsrådet for<br />

Region Sjælland den 4. juni, har du mulighed for at<br />

møde nogle af kandidaterne.<br />

Se under Roskilde amt for mødedatoer og steder.<br />

Alle møderne starter kl. 19.30.<br />

Vestsjællands amt<br />

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116 • Kelstrup<br />

4200 Slagelse • tlf.: 58 54 91 61<br />

e-mail: leon@johansen.dk<br />

NY HOLBÆK RADIKALE VÆLGERFORENING<br />

Foreningen er dannet den 28. februar, og den valgte<br />

bestyrelse har konstitueret sig: Formand Gunner<br />

Nielsen, Holbæk, næstformand Anne Møller Ronex,<br />

Jyderup, sekretær Bo Bremer, Tingerup, og kasserer<br />

Hanne Hansen, Svinninge.<br />

17


LANDET RUNDT<br />

NY HOLBÆK RV: ÅBNE BESTYRELSESMØDER<br />

Bestyrelsesmøderne i Ny Holbæk <strong>Radikale</strong> Vælgerforening<br />

er åbne for interesserede medlemmer fra<br />

de fem ‘gamle’ vælgerforeninger i Holbæk, Jernløse,<br />

Svinninge, Tornved og Tølløse, og der er foreløbig<br />

programsat et bestyrelsesmøde på Holbæk Amts<br />

<strong>Venstre</strong>blad i Holbæk den 20. april kl. 19.30, og et<br />

møde samme sted 7. juni, hvor også de valgte<br />

kandidater inviteres til at deltage.<br />

HOLBÆKKREDSENS RV: GENERALFORSAMLING<br />

Tirsdag den 26. april kl. 19.30 på Holbæk Vandrerhjem<br />

med dagsorden iht. vedtægterne. Debat med<br />

oplæg fra kredsens folketingsmedlem, Ole Glahn.<br />

AMTSFORENINGEN: ÅRSMØDE<br />

Tirsdag den 10. maj kl. 19.30 i Knabstruphallen,<br />

Ventedgårdsvej 42, 4440 Mørkøv. Dagsorden ifølge<br />

vedtægterne.<br />

KANDIDATMØDER I REGION SJÆLLAND<br />

Forud for DRVs opstillingsmøde til Regionsrådet for<br />

Region Sjælland den 4. juni, har du mulighed for at<br />

møde nogle af kandidaterne.<br />

Se under Roskilde amt for mødedatoer og steder.<br />

Alle møderne starter kl. 19.30.<br />

Fyns amt<br />

Jesper Olesen • Agnetevej 26<br />

5000 Odense C • tlf.: 65 91 10 71<br />

e-mail: j.ole@webspeed.dk<br />

FYNS RV: RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUM<br />

Lørdag den 21. maj kl. 12.00 på Odense Rådhus.<br />

Se jubilæumssiderne!<br />

KERTEMINDEKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april kl. 19.30 på ‘Mødestedet’,<br />

Strandvejen, Kerteminde. Dagsorden ifølge vedtægterne.<br />

MIDDELFARTKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Onsdag den 20. april kl. 19.30 på Nr. Åby Hotel.<br />

Dagsorden iht. vedtægterne. Niels Helveg Petersen<br />

orienterer om den aktuelle politiske situation.<br />

ODENSE RV: MØDE OM FREMTIDENS<br />

FÆLLESSKAB – DANMARK ÅR 2020<br />

Mandag den 2. maj kl. 19.00 på Musikbiblioteket,<br />

Pantheonsgade, Odense. Oplæg ved Margrethe<br />

Vestager m.fl.<br />

NYKØBING FALSTER KREDSEN<br />

SØGER NY FOLKETINGSKANDIDAT<br />

Da vores kandidat til Folketinget ikke<br />

ønsker at genopstille, søger vi en ny<br />

folketingskandidat. Nykøbing Falster<br />

Kredsen dækker hele Falster.<br />

For yderligere oplysninger kontakt kredsformand<br />

Jan von Deyen, tlf. 54 82 20 30<br />

eller næstformand Rikke Skuldbøl Jakobsen,<br />

tlf. 54 45 37 87 eller 40 81 37 87<br />

for yderligere oplysninger.<br />

OTTERUPKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Tirsdag den 26. april kl. 19.30 på Otterup hotel.<br />

SVENDBORG: MØDE FOR NYE MEDLEMMER<br />

Tirsdag den 19. april kl. 19.30 på Færgegaarden,<br />

Færgevej, Svendborg.<br />

Sønderjyllands amt<br />

Per Kleis Bønnelycke • Kragelundvej 8<br />

Kragelund • 6330 Padborg<br />

tlf.: 74 67 67 67 • e-mail: per.kleis@mail.dk<br />

Hjemmeside: radikale.dk/sja<br />

FYRAFTENSMØDER MED MF, BENTE DAHL<br />

Møderne, som er offentlige, finder sted den første<br />

mandag kl. 17–18 i maj og igen fra oktober. Møderne<br />

finder sted på Højskolen Østersøen, Flensborgvej<br />

50, 6200 Aabenraa.<br />

LØGUMKLOSTERKREDSEN:<br />

GENERALFORSAMLING<br />

Torsdag den 21. april kl. 20.00 i Rebbølcentret,<br />

Vollerupvej 45, 6302 Bolderslev. Folketingsmedlem<br />

Bente Dahl vil fortælle om arbejdet i Folketinget.<br />

HADERSLEVKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april kl. 19.30 på Bispen, Bispebroen<br />

3, 6100 Haderslev.<br />

Ribe amt<br />

Palle Ulsted Andersen • Gl. Vardevej 90 3.–19<br />

6700 Esbjerg • tlf.: 75 13 96 04<br />

e-mail: palle.ulsted.andersen@mail.dk<br />

GRINDSTEDKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 18. april kl.19.30 på Hovborg Kro.<br />

RIBEKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april kl. 19.30 i Gørding Idræts- og<br />

kulturcenter.<br />

ESBJERGKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Onsdag den 27. april kl. 19.30 på La Scala, Smedegade<br />

11, 6700 Esbjerg. Kredsen er vært v. en kop kaffe.<br />

Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer.<br />

ESBJERGKREDSEN: AFFALDSINDSAMLING<br />

Søndag den 17. april. Se drv.dk/esbjerg for mødetid<br />

og sted. Arr. Danmarks Naturfredningsforening.<br />

ESBJERGKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />

Tirsdag den 3. maj kl. 19.00 hos Jytte Jespersen,<br />

Ingemanns Alle 122A, 6700 Esbjerg.<br />

VALGOPSTILLINGSMØDE<br />

Onsdag den 11. maj kl. 19.00 på La Scala, Smedegade<br />

11, 6700 Esbjerg.<br />

AMTSDELEGERETMØDE<br />

Onsdag den 18. maj på Hovborg Kro kl. 19.30<br />

– alle medlemmer er velkomne.<br />

JUBILÆUMSARRANGEMENT<br />

Lørdag den 21. maj – eftermiddag og aften.<br />

Vejle amt<br />

Michael Højlund Rasmussen<br />

Risbøge 14, Højrup • 6640 Lunderskov<br />

tlf.: 75 55 92 40 • e-mail: mhr@post9.dk<br />

KOLDINGKREDSEN: FORMØDER<br />

Formøder, før det ordinære byrådsmøde, på Kolding<br />

Rådhus, mandag den 11. april og mandag den 25.<br />

april, kl. 17.00 i det radikale gruppeværelse hos<br />

byrådsmedlem Henrik Larsen.<br />

KOLDINGKREDSEN: 1. MAJ MØDE<br />

Politisk brunch-møde søndag den 1. maj kl. 11.00 på<br />

Cafe Lucca, hvor folketingsmedlem Elsebeth Gerner<br />

Nielsen spørger: Er det blevet umoderne at være<br />

solidarisk.<br />

KOLDINGKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Tirsdag den 26. april kl. 19.00 på cafeen i slotssøbadet.<br />

Dagsorden ifølge vedtægterne.<br />

Ringkøbing amt<br />

Jens Back • Fabersvej 70<br />

7500 Holstebro • tlf.: 97 42 96 25<br />

e-mail: jback@webspeed.dk<br />

LEMVIG-THYBORØN-HARBOØRE LF:<br />

OPSTILLINGSMØDE TIL KOMMUNALVALG<br />

Torsdag den 28. april kl. 19.30 i Biohuset, Bredgade<br />

17, Lemvig. Kontaktperson Anna Maria Hoornenborg,<br />

amho@rammenet.dk<br />

RINGKØBING-LEMVIGKREDSEN:<br />

GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april kl. 19.30 på Skærum Mølle,<br />

Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb.<br />

AMTSGENERALFORSAMLING<br />

Tirsdag den 17. maj kl. 19.30 på Hotel Aulum,<br />

Jernbanegade i Aulum.<br />

Århus amt<br />

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st.<br />

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18<br />

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk<br />

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPEMØDE<br />

Mandag den 18. april kl. 16–18. Mødestedet er<br />

Århus Rådhus værelse 310. Kontaktperson: Morten<br />

Brænder. braender@mail.dk.<br />

ÅRV: GENERALFORSAMLING 2.DEL.<br />

Mandag den 18. april kl. 19.30. Bemærk sted: FOhuset,<br />

Vester Alle 8 /Christiansgade i kantinen i<br />

kælderen indg. A, Århus. Beretning, regnskab, valg<br />

af bestyrelse, landsmødedelg. mv.


KV-OPSTILLINGSMØDE TIL DEN NYE<br />

SKANDERBORG KOMMUNE<br />

Onsdag den 20. april kl. 19.30–22.00 i Kulturhuset i<br />

Skanderborg. Den nye Skanderborg Storkommune<br />

dækker de nuværende Galten, Hørning, Ry og<br />

Skanderborg. Nærmere besked følger.<br />

GRENÅKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Torsdag den 21. april kl. 19.30. Nyt sted: Ebeltoft<br />

Park Hotel, Vibæk Strandvej 4, Ebeltoft. Kontakt<br />

formand Kurt Erik Jørgensen på tlf. 86 32 56 21,<br />

e-mail: kuj@stofanet.dk. Dagsorden udsendes til<br />

alle medlemmer.<br />

RANDERSKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april kl. 19.30 i Randers. Kontakt<br />

formand Sigurd Olesen, tlf. 86 41 06 15, e-mail:<br />

boso@post12.tele.dk. Nærmere besked udsendes.<br />

ÅRHUS: INTROMØDE FOR NYE MEDLEMMER<br />

Mandag den 25. april kl. 17.00–19.00, Rosensgade<br />

24, 1. Århus. Nærmere besked udsendes senere.<br />

STARTMØDE TIL EN GRUPPE OM RETSPOLITIK<br />

Mandag den 25. april kl. 19.30–21.30 i Rosensgade<br />

24, 1. Århus. Indleder er MF, Elisabeth Arnold,<br />

retspolitisk ordfører. Der vil blive nedsat en gruppe<br />

om retspolitik. Alle medlemmer er velkomne.<br />

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPEMØDE<br />

Mandag den 2. maj kl. 16-18 på Århus Rådhus<br />

værelse 310. Kontaktperson: Morten Brænder,<br />

braender@mail.dk<br />

OPSTILLINGSMØDE TIL REGIONSVALGET<br />

I DEN MIDTJYSKE REGION<br />

Onsdag den 11. maj kl. 19.00. Sted: Viborg, nærmere<br />

besked. Se mere på radikale.dk/aarhusamt.<br />

RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUM<br />

Lørdag den 21. maj. Sted, pris og program kommer<br />

senere. Se hjemmesiden. Husk at reserve dagen. Se<br />

også jubilæumssiderne her i bladet!<br />

FÆLLES JUBILÆUMS-UDFLUGT TIL<br />

HIMMELBJERGET<br />

Vi prøver at arrangere fælles jubilæums-familieudflugt<br />

til Himmelbjerg med turbådene fra Ry og<br />

Silkeborg. Kontaktperson: Olav Povlsgaard,<br />

tlf. 86 94 41 70, e-mail: olav.p@privat.dk<br />

Se radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt<br />

Viborg amt<br />

VIBORGKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 18. april kl. 19.30 på Medborgerhuset<br />

Vesterbrogade 13, 8800 Viborg. Dagorden iflg.<br />

vedtægterne<br />

SKIVEKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april kl. 19.00 på Skive Folkeblad,<br />

Gemsevej 7-9, 7800 Skive indgang B. Dagsorden<br />

ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der<br />

oplæg til debat af Poul Erik Christensen.<br />

LANDET RUNDT<br />

SKIVEKREDSEN<br />

I anledning af DRVs 100 års dag har Skive Bibliotek,<br />

Asylgade 5 D, 7800 Skive, en udstilling i hele maj<br />

måned om DRVs betydning for egnen. Udstillingen<br />

åbnes den 2. maj kl. 16.30 af Poul Erik Christensen.<br />

Nordjyllands amt<br />

Jørgen Harder • Elverhøj 34<br />

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76<br />

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk<br />

FORMØDER FØR BYRÅDSMØDER<br />

Byrådsmedlem i Aalborg Preben Pedersen holder<br />

formøde kl. 17.00 fredagen før byrådsmøder.<br />

Kontakt tlf. 98 31 50 74. Byrådsmøder: 25. april, 9.<br />

og 23. maj.<br />

I Skørping holdes formøde på Rådhuset kl. 19<br />

dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk .<br />

Kontakt: lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77.<br />

AMTET: LANDSPOLITISK UDVALGSMØDE<br />

Onsdag den 20. april på Amtsgården, Niels Bohrs<br />

Vej 30, Aalborg Øst. Kl. 17: Landspolitisk Udvalg<br />

(Åbent for alle medl. – tilmelding: tlf. 98 85 15 11<br />

ph@drlund-gym.dk, ). Kl. 19: Amtsbestyrelse<br />

AARSKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Mandag den 25. april<br />

HJØRRINGKREDSEN: GENERALFORSAMLING<br />

Onsdag den 27. april, kl. 19.30 på Hjørring Kro.<br />

LOKALFORENINGERNE I NØRAGER, STØVRING<br />

OG SKØRPING<br />

Onsdag den 27. april 19.30 på Rebild Vandrerhjem:<br />

Opstilllingsmøde til kommunalvalget i Rebild<br />

Kommune.<br />

AALBORGKREDSENE: GENERALFORSAMLING<br />

Torsdag den 28. april kl. 19 i Medborgerhuset,<br />

Rendsburggade 2.<br />

AALBORGKREDSENE: MØDE OM VALGPROGRAM<br />

Mandag den 2. maj, kl. 19 i Byrådssalen, Rendsburggade<br />

2.<br />

ÅBENT KOMMUNALPOLITISK UDVALGSMØDE<br />

Tirsdag den 3. maj, kl. 18 på Amtsgården, Niels<br />

Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Mød Marianne Jelved, Ole<br />

Albæk og Rigmor Sandborg og andre erfarne kommunalpolitikere<br />

for at drøfte det forestående valg.<br />

Tilmelding: jonapeter@has.dk el. tlf. 98 92 33 81.<br />

HJØRRING-KREDSEN: BESTYRELSESMØDE<br />

Onsdag den 4. maj.<br />

RADIKAL POLITIK • DE NÆSTE NUMRE<br />

NR. DEADLINE UDKOMMER<br />

4 21.04 05.05<br />

5 19.05 02.06<br />

6 16.06 30.06<br />

Den anførte deadline gælder stof til Landet<br />

Rundt/annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk<br />

MINI-KONFERENCE<br />

Krig mod terror – og<br />

borgerrettigheder?<br />

Tirsdag den 19. april 2005<br />

kl. 16.00 – 20.00<br />

i VARTOV, Farvergade 27<br />

1463 København K<br />

Har kampen mod terrorisme sat menneskerettighederne<br />

under pres?<br />

Spørgsmålet er højaktuelt efter topmødet i<br />

Madrid om terror, demokrati og sikkerhed,<br />

Danmarks plads i Sikkerhedsrådet og formandskabet<br />

i CTC (Counter-Terror-Committee).<br />

Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> inviterer nu til en minikonference,<br />

hvor en række eksperter belyser<br />

emnet ud fra både en dansk og en international<br />

vinkel:<br />

• Lars Erslev Andersen, lektor, cand.mag, Syddansk<br />

Universitet: Krigen mod terror – antiterrorlove<br />

i USA og UK<br />

• Peter Vedel Kessing, cand. jur, Ph. D.-stipendiat,<br />

Institut for menneskerettigheder: Menneskerettighedsperspektivet<br />

i FN’s arbejde<br />

med terrorbekæmpelse<br />

• Jørn Vestergaard, lektor lic. jur., Københavns<br />

Universitet: Terrorpakken og udviklingen i<br />

dansk retspleje<br />

• Repræsentant for PET: Hvordan virker<br />

anti-terrorpakken i praksis?<br />

TILMELDING: Telefonisk til Det <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> 33 37 47 47 senest fredag den 15.<br />

april, eller pr. mail til lone@loklindt.dk senest<br />

søndag den 17. april 2005.<br />

Deltagelse er gratis – sandwich og drikkevarer<br />

kan købes i pausen.<br />

Arrangeret i samarbejde med FN-forbundet<br />

og Retspolitisk forening<br />

Der indkaldes hermed<br />

til ordinært landsmøde<br />

Lørdag den 17. september og<br />

søndag den 18. september 2005<br />

på Hotel Nyborg Strand<br />

Dagsorden, tilmelding og andre praktiske<br />

oplysninger i Radikal Politiks juni nummer


’<br />

Hvad er det der er sket i Danmark, når man kan<br />

se veluddannede mennesker med historisk viden<br />

og indsigt i demokratiske principper underkende<br />

menneskerettighedskonventionen?<br />

Marianne Jelved i interview i Information den 9. marts 2005<br />

Vi argumenterer meget for, hvad der<br />

er godt for Danmark og verden. Men<br />

Danmark er ikke en forretning, men<br />

derimod et fællesskab. Vi skal ikke<br />

kun producere overskud – vi skal også<br />

vedligeholde den kontrakt, som fællesskabet<br />

Danmark bygger på. Men<br />

husker vi det?<br />

Af Peter Ravn-Olesen,<br />

radikal i København<br />

EFTER EN SUCCESFULD valgkamp har<br />

janteloven ramt Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> hårdt: Vi<br />

er en café latte-drikkende overklasse med en<br />

værdi- og fordelingspolitik, der kun tilgodeser<br />

eliten i samfundet. Det er selvfølgelig plat, og<br />

det har da heller ikke affødt en voldsom selvransagelse.<br />

I vores selvbillede er vi stadig det<br />

samlende parti, hævet over livsformer og klasseskel<br />

– vi afviser vel nærmest, at der eksisterer<br />

klasseinteresser i det danske samfund.<br />

Men statistikken taler dog sit klare sprog:<br />

Vores vælgere er veluddannede og ofte velhavende.<br />

Det forklarer vi så med forskellige variationer<br />

over temaet ‘verden er blevet kompleks<br />

og den sande vej derfor svær at forstå’.<br />

Men måske der er grund til at se sig i spejlet<br />

og overveje, om vi stadig har en vision, som<br />

alle danskere kan se sig selv i? Vi argumenterer<br />

meget for, hvad der er godt for Danmark og<br />

verden. Men Danmark er ikke en forretning,<br />

men derimod et fællesskab. Vi skal ikke kun<br />

producere overskud – vi skal også vedligeholde<br />

den kontrakt, som fællesskabet Danmark<br />

bygger på. Men husker vi det? Et eksempel:<br />

Et hyppigt debatteret tema op til EP-valget i<br />

2004 var risikoen for fremtidigt lønpres fra<br />

billig arbejdskraft fra Østeuropa. Fra radikal<br />

side kunne vi end ikke tage betænkeligheden<br />

seriøst. Gang på gang henviste vi til optagelsen<br />

af Portugal, der jo ikke havde givet flere<br />

portugisiske håndværkere! At Portugal ligger<br />

2000 km længere væk, samt at det er blevet<br />

Postboks 7777 • 70000 Fredericia<br />

Returneres ved varig adresseændring<br />

Maskinel magasinpost ID 42158<br />

INDSPARK<br />

I vores selvbillede<br />

lettere og mere normalt<br />

at rejse, kunne<br />

ikke påvirke os. Endvidere<br />

viste en rapport<br />

fra EU-Kommissionen,<br />

at polakkerne<br />

slet ikke var interesserede.<br />

Så skulle den<br />

sag være afgjort.<br />

Men virkeligheden<br />

er en anden. Da jeg<br />

boede i Paris sidste<br />

år, blev min lejlighed<br />

repareret af udlejerens<br />

polske håndværkere,<br />

dygtige og hjælpsomme.<br />

Og jeg kender<br />

til danske landbrug,<br />

der længe har<br />

brugt polsk sæsonarbejdskraft<br />

under<br />

betegnelsen ‘landbrugspraktikanter’<br />

samt ved byggearbejder<br />

købt som ’entrepriser’<br />

fra polske håndværksmestre. På det<br />

seneste er der stillet spørgsmålstegn ved, om<br />

de danske regler overhovedet kan holde til en<br />

prøvelse ved EU-domstolen – og Kommissionen<br />

forsøger samtidig at vedtage et direktiv<br />

om fri bevægelighed for serviceydelser.<br />

Der er ingen tvivl om, at et liberalt Indre<br />

Marked er en vigtig komponent i EU’s konkurrenceevne,<br />

samt at polakkerne fortjener at få<br />

gang i deres økonomi. Tales der privat, ser<br />

mange også frem til, at de vist nok lidt for forkælede<br />

danske LO-arbejdere får lidt konkurrence.<br />

På den måde bliver både Danmark og EU<br />

mere velhavende. Og hvad kan man indvende<br />

mod det?<br />

Men for den del af danskerne, hvis kompetencer<br />

ikke er kulturelt monopoliserede (som<br />

lærerens) eller meget konkurrencedygtige (som<br />

ingeniørens), bliver det svært at se det personlige<br />

udbytte af globaliseringen.<br />

Præsenteret for ovenstående problemstilling<br />

kan vi som parti vælge flere strategier:<br />

Vi kan henvise til EU’s konkurrenceevne og<br />

den globale arbejdsdeling og samtidig bortvise<br />

den utrygge danskers tilbageholdenhed som<br />

egoistisk, protektionistisk og måske endda<br />

nationalistisk. Løsningen har klare fordele: Vi<br />

formulerer et klart synspunkt, og ved anklager<br />

om social skævhed kan vi henvise til, at<br />

polske arbejdere skam er mere socialt udsatte<br />

end LO-danskeren.<br />

Men vi bør spørge os selv, om ikke de<br />

argumenter samtidig undergraver den sociale<br />

integration i det danske samfund og demokrati?<br />

Selvom vi er utålmodige på både EU’s og<br />

verdenssamfundets vegne, så må det være<br />

vores pligt også at få dem med, der ikke har<br />

umiddelbare gevinster ved udviklingen.<br />

Vi kan vælge den rene liberale vej i forventning<br />

om, at V og DF nok skal trække det<br />

endelige resultat i en anden retning. Men det<br />

bør ikke være vores stil. Selvom vi ikke har<br />

alle med, bør vi tænke alle med. Vi er ikke<br />

tjent med at være et eliteparti.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!