prostitution - Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 314. 

TEMA: 

Købesex på 

den radikale 

dagsorden 

Læs side 3–5 

april 

2005

Hvad dælen 

nøler I efter? 

NÅR ET RADIKALT landsmøde vedtager 

resolutioner, er det officiel radikal 

politik. Folketingsgruppen kan 

være uenig, eller sagen kan være så 

lille, at bagatelloven burde gælde, 

men landsmødet har talt. Der kan let 

påpeges en række muligheder for at 

forbedre resolutionsproceduren, men 

resolutionerne er en vigtig del af 

landsmødets legitimitet, og de er 

radikal politik! Det er et folkeligt forankret 

politisk parti, hvis landsmødedelegerede 

har vendt fingeren op 

eller ned. Det er ikke en trossag, men 

politik! 

Fra de senere års resolutionshøst er 

der behov for opfølgning fra vores 

parlamentarikere. Et synspunkt, der 

også blev luftet for to år siden på 

netop dette sted! Vi prøver altså igen. 

Ikke for Prins Knud, men for den 

radikale folketingsgruppes skyld! 

Er det uvillighed eller sendrægtighed? 

Det gælder en aktiv indsats for at 

fremme nogle resolutioner, hvis hovedsigte 

er at arbejde for en adskillelse af 

stat og kirke. Sagt mere bramfrit: 

Holde politik og religion adskilt! 

Hvad sagde landsmøderne? 

Vi vil 

• arbejde for at den civile grundregistrering 

fjernes fra folkekirken og 

føres over i kommunalt eller statsligt 

regi (2004) 

Kære læser, 

• aktivt arbejde for den videre udvikling 

af folkekirkens selvstyre uden 

statslig indblanding, og for at 

grundlovsbestemmelsen fra 1849 

om, at folkekirkens forfatning 

ordnes ved lov, endelig opfyldes. 

Det Radikale Venstre vil derfor selv 

tage initiativ til udformningen af 

retningslinjer for en forfatning for 

folkekirken. (2004) 

• arbejde for at adskille kirke og stat 

(2003) 

Og endelig i 2002, hvor vi vedtog, 

at erstatte kristendomskundskab med 

religionsundervisning. 

Læseren behøver ikke lede efter 

initiativer, for de er der ikke. Og de 

nævnte spørgsmål er jo ikke i den 

politiske småtingsafdeling à la forslaget 

om regler for piercing! Det handler 

om at tage konkrete skridt, der 

viser, at vi vil en adskillelse af politik 

og religion. 

GRUNDLOVEN FASTSLÅR, at „den 

evangelisk-lutherske kirke er den 

danske folkekirke og understøttes 

som sådan af staten“. Landsmøderne 

har ikke anfægtet denne bestemmelse, 

selv om en mere principiel adskillelse 

af stat og kirke ville kunne bidrage 

til reel religionslighed, hvor vi i 

dag må nøjes med religionsfrihed. 

Landsmøderne har ønsket klare og 

Med dette Radikal Politik nr. 3 byder vi som sædvanlig læserne på oplevelser 

af mange slags. Lige fra det store forside- og debattema om prostitution og 

handel med kvinder, som er på den radikale hovedbestyrelses dagsorden i 

slutningen af april, til aktuelle interviews med bl.a. den nyvalgte MF'er, der selv 

opfandt et nyt ordførerskab, en anden og garvet MF'er, der nu sidder for bordenden 

i det vigtige Europaudvalg, samt en debat om religion og kristendom 

i folkeskolen. Først når du har læst Radikal Politik, har du fingeren på den 

radikale puls – og er du på internettet, får du også den helt aktuelle puls! 

Med venlig hilsen 

Jens Chemnitz Povelsen, fung. redaktør 

Har vi din e-mail-adresse? Det er billigere og mere effektivt for os 

at kommunikere med dig via e-mail. Send derfor venligst en mail til 

radikale@radikale.dk, hvis vi ikke har din e-mail, eller hvis du har skiftet 

e-mail-adresse. Skriv også, hvis du har fået ny adresse eller nyt telefonnr. 

FORMANDEN SKRIVER 

operationelle tiltag, som ikke strider 

mod grundloven: Civil grundregistrering, 

udvikling af folkekirkens selvstyre 

uden statslig indblanding, 

udformning af retningslinjer for en 

forfatning for folkekirken og ændring 

af kristendomskundskab til 

religionsundervisning. Eller sagt 

kort: En indsats for at adskille kirke 

og stat. 

VI ØNSKER, at den enkelte borger 

har reel frihed til at tro, tænke og 

udvikle sin egen livsforståelse i 

frivillig samhørighed med andre 

mennesker. Vi vil hævde frisindet og 

modarbejde enhver intolerance – 

både den religiøse, den politiske og 

den etniske! 

Vi anerkender, at man kan have 

vidt forskellige religiøse verdensbilleder, 

men vi anerkender ikke, at 

disse forestillinger skal kunne give 

særlige begrænsninger eller rettigheder 

i forhold til andre anskuelser. 

Og slet ikke i det offentlige rum, 

hvor de fælles sager drøftes og 

afgøres. 

Derfor er religionslighed det overordnede 

mål og religionsfriheden 

kun et af skridtene mod dette mål. 

Hvad dælen nøler I efter? 

Landsmøderne har vist vejen. Ikke 

den religiøse, men den politiske! 

REDAKTION: Lars Nielsen (ansvarshavende), 

Jens Chemnitz Povelsen, Jesper Brieghel, 

Anne Sofie Christensen, Johannes Sørensen, 

Hans-Jacob Randskov, Lasse Bruun og Birgit 

Voigt (korrektur). 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis 

for medlemmer af Det Radikale Venstre. 

FOTOS: Side 1, 3, 4 og 5 – Jerry Bergman 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

radikale.dk • radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

Ja til forbud 

mod køb af sex 

Af Lars Østergaard, Sofie Carsten Nielsen 

og Camilla Hersom, medlemmer af 

Hovedbestyrelsens prostitutionsudvalg 

LØRDAG DEN 30. APRIL skal Det 

Radikale Venstres hovedbestyrelse tage 

stilling til en handlingsplan til bekæmpelse 

af prostitution, som et udvalg 

nedsat af hovedbestyrelsen har udarbejdet. 

Det vil sige, der bliver to forslag til 

handlingsplaner, fordi arbejdsgruppen 

desværre ikke kunne blive enige om en 

samlet. Den ene handlingsplan indeholder 

en certificeringsordning for prostituerede 

– og den anden et forbud mod 

køb af sex. Vi støtter den, der indeholder 

et forbud mod køb af sex bl.a. med 

følgende argumenter: 

Et forbud mod køb af sex er ikke et 

mål i sig selv. Målet er at reducere omfanget 

af prostitution i Danmark. Et forbud 

mod køb af sex er et effektivt middel 

til at nå dette mål, men et forbud 

kan og bør ikke stå alene, der skal en 

lang række socialpolitiske tiltag til også. 

For det første fordi det menneskesyn, 

der ligger bag fænomenet prostitution, 

efter vores opfattelse er uforeneligt med 

humanistiske socialliberale principper. 

Det er ikke liberalt at have ret til andres 

kroppe. Enhver har frihed til at gøre som 

han/hun vil, så længe hans/hendes 

handlinger ikke er til skade for andre 

eller hæmmer andres frihed. Det er på 

disse liberale præmisser, at et retssamfund 

fungerer. Her hører prostitution ikke 

ind. Ligesom vi ikke kan acceptere, at 

Misforståelse 

DET VAR MED STOR undren, Marianne 

Jelved i Informations leder 21. marts 

kunne læse „at selv Det Radikale Venstre 

har bakket op om at stille krav til, at det 

danske center for menneskerettigheders 

udtalelser og rapporter underkastes 

uvildige juridiske undersøgelser“. Marianne 

Jelved kender i al fald ikke til en sådan 

radikal holdning og mener, at Information 

må ligge under for en graverende misforståelse. 

„Den radikale holdning til dette 

område har været genstand for stor 

opmærksomhed før og under valget. Vi 

tager menneskerettighedscenterets rapport 

og konklusioner om den danske 

udlændingelov og dens forvaltning endog 

meget alvorligt,“ siger Marianne Jelved. 

mennesker bliver 

presset til at 

indgå ægteskab, 

eller at mennesker 

(kvinder) bliver 

presset til at 

udleje brugsretten 

til deres 

kønsorganer for 

at tilfredse andres 

seksuelle 

behov. Ægteskab 

og sex skal 

være et frit valg 

den enkelte foretager. 

Det er 

ikke en handelsvare 

– man kan 

ikke sælge en 

vare og samtidig 

beholde den. 

For det andet 

fordi samtlige 

undersøgelser 

har dokumenteret, 

at det har en 

lang række omfattendenegative 

konsekvenser 

for dem, som 

ender i prostitution. 

Vi vil ikke 

acceptere et samfund, der vender ryggen 

til såkaldte arbejdsskader fra et liv, hvor 

også risikoen for vold og voldtægt er en 

del af dagligdagen. 

Den nuværende indsats har højst haft 

den effekt at erstatte danske prostituerede 

med udenlandske. Så lang tid det 

er nemt at tvinge udenlandske kvinder 

til at prostituere sig i Danmark (og det 

er det, så længe verden er fuld af fattige 

og desperate mennesker), og så lang tid 

de som bidrager til misbruget ikke skal 

stå til ansvar for deres handlinger, er det 

ikke muligt at reducere omfanget af 

prostitution. Vi bliver nødt til også at 

diskutere, hvordan vi begrænser efterspørgslen. 

Det er vores vurdering, at den nuværende 

lovgivning er inkonsekvent og 

modstridende. På den ene side er 

prostitution en lovlig aktivitet, men det 

er ikke et erhverv, hvor de prostituerede 

er dækket af arbejdsmarkedslovgivning- 

TEMA: PROSTITUTION 

De prostitueredes vilkår er på dagsordenen 

ved den radikale hovedbestyrelses næste møde 

på baggrund af oplæg fra en ikke helt enig 

arbejdsgruppe. Radikal Politik inviterer læserne 

til at være med i debatten om vilkårene for 

købesex og den stigende handel med kvinder. 

Se også debatten på radikale.dk 

en, selvom de skal betale skat af deres 

indkomst. På den anden side erkendes 

det, at prostitution er et socialpolitisk 

problem. Alligevel er socialrådgiverne 

ifølge en vejledning fra februar 2004 

forpligtet til at anmelde prostituerede 

for bedrageri, hvis de modtager kontanthjælp. 

Den nuværende lovgivning skal ændres, 

så vi i Danmark kan få en sammenhængende 

og logisk konsekvent 

lovgivning i forhold til prostitution. 

Vi ved fra svenske, norske og en 

enkelt dansk undersøgelse, at det er 

ekstremt vigtigt for mange mænd, der 

går til prostituerede, at overbevise sig 

selv om, at de ikke gør nogen skade, og 

at kvinden selv har valgt sit job. Et 

forbud mod køb af sex vil være med til 

at sende et klart signal om, at prostitution 

er skadeligt, og at der derfor er 

grænser for, hvor indbildsk man har lov 

til at være. 

Læs mere på de næste sider ➤➤ 

3

4 

TEMA:PROSTITUTION 

Købesex er ikke 

en menneskeret 

Prostitution bør diskuteres som en 

kulturkamp, der handler om, at det 

er mænd, der via deres seksuelle 

privilegier og økonomiske magt 

udnytter kvinderne. 

Af Kenneth Reinicke, lektor, RUC, Center 

for Ligestillingsforskning 

DET SPECIELLE ved prostitutionsdebatten 

i Danmark er – f.eks. i modsætning 

til Sverige – at vi ikke tør diskutere 

prostitution som et fænomen. Vi fokuserer 

kun på de prostituerede og glemmer 

efterspørgslen og kunderne. Politikere 

kan snakke stolpe op og stolpe ned om, 

hvor vigtigt det er at sætte ind over for 

trafficking af kvinder over grænserne, 

uden at nævne kundesiden med ét ord. 

Prostitutionsdebatten i Danmark er 

også eksemplet par excellence på, hvor 

svært det er at problematisere de mørke 

sider af mænds liv, og hvor problematisk 

det er at diskutere mænds seksualitet i 

det offentlige rum. Selvom det er ‘logik 

for burhøns’, at mænd udgør eksistensbetingelsen 

for de prostituerede, er 

mænd stort set ikke til stede i debatten 

Hvis Det Radikale Venstre skal nå til 

en konstruktiv diskussion af holdningen 

til prostitution, er det nødvendigt 

at gøre sig klart, at begrebet 

i praksis dækker over to 

områder: ‘Trafficking’ (dvs. handel 

med mennesker) og ‘prostitution’. 

Af Lone Overgaard Thier, 

cand. scient. pol. 

HVOR ‘HANDLEN MED mennesker til 

prostitution’ i nogen grad har fået sit eget 

politikfelt, er der ikke en sammenhængende 

politik for den resterende del af 

prostitutionen, der samtidig er langt den 

største og mest komplekse. 

Risikoen ved at fastholde opdelingen i 

‘trafficking’ og ‘prostitution’ er, at der i 

‘handlen med mennesker’s navn tages en 

række initiativer rettet mod organiserede 

om prostitution. Derfor bliver der ikke 

sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at 

købe sex, og mænds deltagelse og 

medansvarlighed bliver ikke diskuteret. 

Samfundet sender et uheldigt signal. 

Mænd er jo bare ‘kunder’, og kunder er 

vi alle i vores hverdag. 

Forskningen om prostitutionskunder 

har vist, at der ikke er stor forskel på de 

mænd, som har prostitutionserfaring, og 

dem, som ikke har. Mange af de mænd, 

som har været til prostituerede, kunne 

have undladt at gøre det, og der findes 

mænd, som ikke har været til prostituerede, 

men som i fremtiden kunne finde 

på det. Det er måske her, årsagen til 

trægheden og inertien med hensyn til at 

kriminalisere kunden skal findes. 

Hvis vi skal stoppe prostitutionen, skal 

diskussionen om prostitution først og 

fremmest handle om mænds seksualitet 

og mænds seksuelle behov. Det er mændenes 

holdninger, man skal forsøge at 

ændre. Derfor bør prostitution diskuteres 

som en kulturkamp, der handler om, at 

det er mænd, der via deres seksuelle 

privilegier og økonomiske magt udnytter 

kvinderne. Det gælder for mænd om at få 

netværk, alfonser og udenlandske prostituerede, 

mens de principielle problemer om 

accepten af prostitution og dens sociale 

følgevirkninger udelades i både den politiske 

diskussion og den folkelige bevidsthed. 

Det er umuligt at lovgive om social 

indignation, men man er som parti og 

enkeltperson nødt til at forholde sig til 

hvert enkelt aspekt af prostitutionen for i 

en sammenhæng at få belyst, hvilke 

konkrete politiske initiativer der kan og 

skal sættes i værk. 

Det Radikale Venstre bør tage udgangspunkt 

i en principiel og forpligtende debat 

om, under hvilke forudsætninger prostitution 

er forenelig med de værdier – herunder 

frihed og retfærdighed – vi forudsætter 

indlejret i det danske velfærdssamfunds 

politiske system og offentlige 

institutioner, eller om velfærdssamfund og 

prostitution er uforenelige? 

integreret deres seksualitet i deres 

‘normale’ normverden. Der er vel ingen 

mænd, som ønsker at deres egen datter 

skal sælge sig som prostitueret. 

Det er svært at tro på, at der kan 

skabes prostitutionsfrie verdener, og 

man må ikke være naiv med hensyn til, 

hvor naturligt et prostitutionsbesøg kan 

indgå i den normale mandekultur. Men 

det gælder om at gøre det klart, at det 

ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen 

i prostitutionen. De 

fleste mennesker ved godt, at prostituerede 

låner deres kønsorganer ud for 

penge, og at det at gå til prostitueret 

bedst kan sammenlignes med at ‘onanere 

i en andens krop’ og derfor intet 

har at gøre med gensidige relationer. 

Man bør igen og igen påpege, at seksualitet 

hænger sammen med sociale 

relationer, og at sex bør forbindes 

med en form for gensidighed og frivillighed. 

En lovændring, der kriminaliserer 

prostitutionskunden kombineret med 

prostitutionsrådgivning til mænd, kan 

være med til at skabe den tiltrængte 

mentalitetsændring hos mændene. 

Det hænger ikke sammen 

At dette har store konsekvenser for, 

hvordan der politisk ageres i forhold til 

prostitutionens problemer, viser følgende 

sammenholdelse af kommentarer, udtalelser 

og lovgivning, som Det Radikale 

Venstre i den seneste SR-regering støttede, 

men som endte med de facto at 

legalisere brugen af prostituerede i Danmark: 

I forordet til ‘De spildte pigeliv’, der i 

1998 blev udgivet i anledning af Redens 

15 års jubilæum, skrev daværende socialminister 

Karen Jespersen (S): ‘Arbejdet i 

Reden og Redens Nathjem viser, at man 

har stor evne til at leve sig ind i de 

svageste og ofte foragtede menneskers 

situation’. 

Og et lignende synspunkt gav daværende 

statsminister Poul Nyrup Rasmussen 

(S) udtryk for, da han i sin nytårstale 

1999 mere generelt beskrev prostitutionen

Hjælpen, der blev væk 

Mange prostituerede afholder sig 

fra at søge hjælp – af den enkle 

grund, at de aldrig ved, hvad der 

venter dem, hvis de afslører aktiviteterne 

over for de sociale myndigheder 

eller andre. 

Af Tina Bømler, lektor Aalborg Universitet, 

Institut for Sociale Forhold og 

Organisation 

PROSTITUTION ER ET FELT, hvor meninger 

og holdninger i høj grad brydes. 

Den sociologiske forskning både i Danmark 

og internationalt er i modsætning til 

mange andre områder, der er placeret i 

socialsektorregi, i høj grad politisk. 

Forskningen er både et ligestillingsspørgsmål 

og et spørgsmål om kvinders 

ret til selv at bestemme. Det er bl.a. en af 

forklaringerne på, at forskerne i store 

træk når frem til de resultater, som de i 

udgangspunktet leder efter. Groft forenklet 

er de væsentligste hovedkonklusioner 

i forskningen: Prostitution hænger sammen 

med en belastet social opvækst, og 

at det er kvinder, der har været udsat for 

seksuelt misbrug i barndommen. 

Forskere, politikere, praktikere og de 

prostituerede selv er uenige om, hvordan 

man skal forstå fænomenet prostitution. 

Uenigheden har indtil nu udgjort en 

væsentlig barriere for, at der etableres 

nogle permanente indsatser, der kan 

sikre de prostituerede en nødvendig 

anonym rådgivning og anden indsats i 

forhold til harm reduction og hjælp til at 

komme ud af prostitution. Energien 

bruges i høj grad på uenigheden. Her 

skal det understreges, at det næppe er 

afgørende for at etablere en permanent 

indsats, at der er enighed om, hvordan 

fænomenet prostitution skal forstås. 

Den eksisterende lovgivning på tværs 

af sektorer er så konflikterende, at det 

vanskeliggør en klar administrativ praksis 

på området. I hvert fald kan det konstateres 

at mange prostituerede afholder sig 

fra at søge hjælp - af den enkle grund, at 

de aldrig ved, hvad der venter dem, hvis 

de afslører aktiviteterne over for de 

sociale myndigheder eller andre. 

Situationen er ikke blevet nemmere af, 

at regeringen i februar 2004 udsendte en 

redegørelse, hvor det bl.a. fremgik at prostituerede 

ikke fremover kunne få frit lejde. 

Det indskærpes over for socialarbejderne, 

at de har pligt til at anmelde 

„Socialpolitiske projekter kommer og går som togene på banegården i Århus. 

Ofte køres der ud i det blå. Således med Prostitutionsprojektet Daphne, der 

ikke er mere….Man lukker vel ikke en dør uden at lade en anden stå åben. Og 

derfor kontaktede jeg Pro-linien, som meget præcist fortalte, at de ikke kunne 

hjælpe mig ud af luderlivet. De ville sandelig gerne sludre med mig i telefonen.“ 

Sagt af prostitueret kvinde i Social Kritik 

som et socialt problem. Forud for nytårstalen 

lå året, hvor Folketinget havde 

afkriminaliseret prostitution, og hvor det i 

bemærkningerne til lovforslaget hed: 

‘Straffelovens bestemmelser om straf 

for at overtræde et påbud om at søge 

lovligt erhverv anvendes ikke længere i 

praksis. Den foreslåede afkriminalisering 

af prostitution mv. har således alene til 

formål at markere, at prostitution i sig 

selv ikke bør anses for en kriminel handling. 

Prostitution er derimod både et 

udtryk for og årsag til sociale problemer, 

som bedst løses I det socialpolitiske regi’ 

(Bemærkningerne til lovforslag nr. L 43, 

samlingen 98/99). 

Ministre og Folketingets flertal bliver 

altså enige om, at prostitution ikke alene 

er et socialt problem, men også selv er 

skaber af sociale problemer og henviser 

disse til socialpolitisk regi – og foretager 

sig så vel egentlig ikke videre for at komme 

problemerne og deres opståen til livs? 

Men i august 2001 udsender Socialministeriet 

vejledningen: ‘Seksualitet uanset 

handicap’. Heri anbefales det, at handicappede 

hjælpes til prostituerede af en 

offentlig hjælpeperson, hvis den handicappede 

ytrer ønske herom. Socialministeriet 

argumenterer for, at den handicappede 

skal sikres lige så fri adgang til 

seksualitet som ikke handicappede, og 

det betyder her fri adgang til prostituerede. 

Her betragtes prostitution altså ikke 

som ‘både et udtryk for og årsag til 

sociale problemer’, men som en kilde til 

velvære. 

Det var under henvisning til serviceloven 

af 1998, at socialminister Henrik Dam 

Kristensen (S) anbefalede, at handicappede 

skal hjælpes til prostituerede. Ifølge 

vejledningen er en af de gennemgående 

TEMA:PROSTITUTION 

socialt bedrageri (sådan har det i øvrigt 

altid været). Det nye er, at hjælpen nu er 

endnu mere utilgængelig for de prostituerede, 

og at de på 

trods af ændringen 

af straffeloven i 

1999, alligevel risikerer 

at få en 

straffeattest, hvor 

det fremgår, at de 

enten arbejder 

eller har arbejdet 

som prostitueret. 

Selvom der for 

nylig har lydt nye 

toner fra socialministeren 

om 

nødvendigheden 

af at etablere 

rådgivningscentre, 

der specielt er 

målrettet prostituerede, 

så er det 

stadigvæk en 

kendsgerning, at 

kompetencen til at 

handle er placeret 

hos de sociale 

myndigheder i 

kommunerne. 

Det er fint med 

politiske intentioner, 

men det 

duer ikke uden 

kompetence og 

til at handle. 

I 1999 blev prostitution afkriminaliseret 

ved en ændring af straffelovens 

§ 199. Et flertal i Folketinget 

fandt, at prostitution var en årsag 

til og et udtryk for sociale problemer. 

I praksis betød det, at problematikken 

blev flyttet fra Justitsministeriet 

til Socialministeriet. Nu 

skulle der etableres en permanent 

social indsats, der skulle hjælpe 

danske kvinder på massageklinikkerne 

ud af prostitution. Konkret 

blev der etableret to forsøgs- og 

udviklingsprojekter i Århus amt og 

i Vejle amt, der i løbet af en 

fireårig forsøgsperiode ved bl.a. 

opsøgende arbejde på massageklinikkerne 

skulle give deres bud på, 

hvordan en permanent indsats 

kunne etableres. Projekterne 

påpeger meget konkret at prostitution 

er en kompleks og mangefacetteret 

problemstilling. 

målsætninger i 

Serviceloven at 

‘skabe så normale 

vilkår og livsbetingelser 

som 

muligt for mennesker 

med nedsatte 

fysiske og psykiske 

funktionsevner’. 

Ovenstående er 

blot et eksempel, 

som er valgt for at 

give indblik i den 

manglende 

sammenhæng, der er gældende for 

lovgivningen på prostitutionsområdet. Der 

ligger et nødvendigt og stort politisk 

arbejde i at udtænke og skabe en 

sammenhængende politik. 

Hvor står Det Radikale Venstre? Det er 

vi mange, der glæder os til at høre. 

5

6 

Hvad tænker de på? 

Af Marianne Jelved 

DER VAR ET RIGTIG godt interview 

med journalist og forfatter Lars Olsen i 

P1 Debat søndag den 3. april. Anledningen 

var Lars Olsens bog om den 

stigende polarisering i samfundet. Interviewet 

koncentrerede sig om forfatterens 

erfaringer som forældre og beboer 

på Nørrebro: Der er på mange måder 

godt at bo på Nørrebro med bydelens 

Radikale vælgere 

skiller sig ud ved at svare 

rigtigt på langt flere politiske 

spørgsmål end de 

andre partiers vælgere, 

fremgår det af en analyse, 

som Weekendavisen har 

lavet. Faktisk svarer den 

gennemsnitlige radikale 

vælger rigtigt på næsten 

dobbelt så mange spørgsmål 

som den gennemsnitlige 

socialdemokratiske 

vælger. 

MARIANNES KLUMME 

mangfoldighed, men der er sket en 

polarisering, og folkeskolen kan ikke 

længere leve op til sin helt centrale 

opgave, nemlig at være for alle børn 

uanset deres forskellige sociale, etniske 

og økonomiske baggrunde. En opgave, 

der er vigtig for den sociale sammenhæng 

i et demokratisk samfund, fordi 

børn kan lære børn fra forskellige miljøer 

at kende. 

Det gik også godt de første seks-syv 

år i datterens klasse, hvor der var ca. 25 

procent børn med anden etnisk baggrund. 

Man vidste nok, at der var kriminalitet 

og bander i området, men klassen 

mærkede det ikke. Godt nok kom 

der stort set kun etnisk danske forældre 

til klassens arrangementer. I 8. klasse 

var flere etnisk danske børn ‘sivet’, så to 

klasser blev lagt sammen, og andelen af 

unge med anden etnisk baggrund blev 

derfor større. Tonen i klassen skiftede til 

krænkende adfærd. En del tosprogede 

unge klarede sig efterhånden dårligt. 

Deres dansk var for fattigt på begreber 

og ord. 

LARS OLSENS BERETNING kræver svar 

på nogle fundamentale spørgsmål. 

Alle kommuner har samarbejde mellem 

skole, socialforvaltning og politi 

(SSP). Børn, der er involveret i kriminalitet, 

er udsat for omsorgssvigt, der skader 

for livstid. Hvad skal der til, for at 

SSP fungerer efter hensigten? Folk på 

Lars Eriksen, økonomisk chefrådgiver 

og tidligere medlemssekretær for Anders 

Samuelsen, er udpeget som souschef for 

alle ansatte i den Radikale folketingsgruppe. 

Birgit Voigt fortsætter som 

souschef for landsforbundet. 

Nørrebro ved, der er kriminalitet blandt 

børn og unge. 

Lærerne, de ansatte i socialforvaltningen, 

politiet, forældrene og de kriminelle 

børns forældre ved det. Men det 

forsætter. Hvad tænker de hver især på? 

MENINGEN MED SKOLEN? Det er stedet, 

hvor børn kommer for at lære en 

række faglige og personlige kompetencer 

og færdigheder. De skal bl.a. lære at 

begå sig i forskellige sammenhænge, at 

samarbejde og tage ansvar. Det kræver 

klare forventninger og krav til børn og 

forældre. Det kræver samarbejde mellem 

skole og hjem. Hvad er det for 

normer, der skal gælde i skolen, for 

at den kan løse sin opgave? De normer 

skal defineres af skolen i samvirke 

med forældrene. Hvorfor får forældrene 

‘lov til’ at blive væk? Hvilke konsekvenser 

får det, når normerne – reglerne for 

børnenes opførsel – brydes? Hvad er 

aftalen mellem hjem og skole? Hvad 

tænker de hver især på? 

Hvilken politik har kommunen for 

skolens virksomhed, efteruddannelse af 

lærere, samarbejde om børnene mellem 

forskellige faglige instanser i kommunen? 

Der er rigtig mange voksne, der ved, at 

konkrete børn er udsat for omsorgssvigt. 

Nu har Lars Olsen skrevet, hvad han 

tænker. Hvad tænker de andre på? Især 

dem, der er uddannet og ansat til at 

løse opgaven? 

Naser Khader, MF, fik som dreng 

i Mellemøsten af sin analfabetiske 

mormor fortalt historien om ‘Sultanens 

nye klæder’. Da han kom til 

Danmark blev han overrasket over, at 

det faktisk oprindelig var et dansk 

eventyr. Selvom ‘Kejserens nye klæder’ 

faktisk er et af H.C. Andersens 

sjoveste eventyr, så mener Naser 

Khader, det kan fortolkes ud fra en 

meget politisk og demokratisk undertone. 

‘Eventyret gør grin med magthaverne 

og deres rygklappere,’ siger han 

til Kristeligt Dagblad.

Der er arbejde og 

penge i oplevelser 

For at styrke turismen opfandt MF 

Johs. Poulsen et nyt ordførerskab 

til sig selv. Her er hans platform 

for etablering af nye arbejdspladser 

og nye muligheder i udkantområderne 

Af Jens Chemnitz Povelsen 

OPLEVELSESØKONOMI – ordet giver 

ikke ret mange opslag, hvis man leder i 

det radikale principprogram eller bruger 

søgemaskinen på partiets hjemmeside. 

Faktisk kun et opslag – og det er så nyt 

som fra marts 2005, hvor nyvalgte MF’er 

Johs. Poulsen gør sig til talsmand for en 

forstærket indsats for ‘turisme- og oplevelsesøkonomien’. 

Det gør han med 

afsæt i positionen som ordfører på lige 

dette felt – et helt nyt ordførerskab, som 

han selv var idémand til. 

„Jeg ønsker at opgradere hele dette 

område, så det ikke bare optræder som 

en niche inden for erhverv og miljø, men 

hvor vi satser meget mere målrettet og 

konkret på de kolossale muligheder, 

Danmark har hvad angår turisme og 

oplevelser,“ siger Johs. Poulsen. 

Han tænker her først og fremmest på 

at få sat yderligere skub i udviklingen af 

nye arbejdspladser såvel i de større byer 

som i udkantområderne. 

„Det vil i udpræget grad være nye 

jobs til mennesker uden længerevarende 

uddannelse. Og hvis vi – sammen med 

turistorganisationer og –erhverv – tør gå 

Rygestop 

Hvis man tror på den seneste meningsmåling 

fra Catinèt Research, ville Marianne 

Jelved i dag være ikke-ryger. 

Målingen viser en tilslutning til Radikale 

på 10,1 pct. mod 9,2 pct. ved valget – 

og dermed yderligere et B-mandat til i 

alt 18. Netop det antal var ‘smertegrænsen’, 

som ville have udløst et øjeblikkeligt 

rygestop hos partilederen. 

nye veje og lade de mange kreative 

ideer komme til udfoldelse, vil der også 

være nogle meget kontante egnsudviklingsmuligheder.“ 

Johs. Poulsen henviser til Danmarks 

Turistråd – nu VisitDenmark – der i 2004 

påviste, at en 20 mio.-investering over 

fem år vil skabe 15.000 nye arbejdspladser 

og en meromsætning på 10 mia. kr. 

De tal skal ses på baggrund af, at 

oplevelsesøkonomien samlet udgør 8 

pct. af den danske økonomi. 

Da popgruppen Aqua for nogle år 

siden udgav en ny CD, indbragte det 

mere end hvad Danmark får ind på et 

års baconeksport – det er bare et enkelt 

eksempel, Johs. Poulsen kan fremdrage. 

Han har tilmed også egne erfaringer at 

trække på. Både fra de mange år i 

lokalpolitik og som en af initiativtagerne 

til etableringen af Danmarks første 

professionelle cykelhold i 1998 – Team 

Home Jack&Jones, nu CSC. 

„Selvfølgelig skal vi tænke i udvikling 

af de mere spektakulære muligheder. 

Der må meget gerne komme en stor 

fond og bygge et Guggenheim Museum 

– se bare hvor meget Guggenheim har 

betydet for udviklingen i den ellers 

noget hensygnende spanske havneby 

Bilbao! Og hvilke turistindtægter og jobs 

kunne det ikke blive til, hvis det lykkes 

at få Tour de France til at henlægge en 

etape til de danske landeveje.“ 

Johs. Poulsen har meget godt at sige 

om de senere års indsats, som turistor- 

ganisationerne – centralt og decentralt – 

står for. 

„Men deres muligheder vil blive langt 

større, når de får den rette politiske 

bevågenhed. I et tæt samspil kan vi 

udvikle et eftertragtet turist-Danmark, 

som byder på alle slags kvalitetsoplevelser 

med udstrakt hensyntagen til 

naturbeskyttelse og etablering af nye 

arbejdspladser – og det er vel at mærke 

ikke jobs, der kan eksporteres til 

Østen,“ tilføjer Johs. Poulsen. 

Aktivist-Anders 

Den radikale MEP’er Anders 

Samuelsen fandt sin indre 

aktivist frem, da han for nylig 

gik med i en stor demonstration 

mod Europa-Parlamentets 

månedlige samlinger i Strasbourg. 

Samuelsen mener det er 

spild af tid og penge, at 732 

parlamentsmedlemmer og 2000 

medarbejdere forlader deres 

sædvanlige arbejdsplads i 

Bruxelles for at bo og arbejde i 

fire dage i Strasbourg. 

FOTO: SCANPIX / MAGNUS MØLLER 

7

8 

KRISTENDOM 

FOLKESKOLELOVEN OM 

KRISTENDOMSKUNDSKAB 

§ 6 Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde 

er den danske folkekirkes evangelisklutherske 

kristendom. På de ældste klassetrin skal 

undervisningen tillige omfatte fremmede religioner 

og andre livsanskuelser. 

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at 

deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når 

forældremyndighedens indehaver skriftligt over for 

skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets 

religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske 

fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, 

kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. 

FORMÅL FOR FAGET 

KRISTENDOMSKUNDSKAB 

Kristendom 

og kundskab 

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab 

er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse 

dimension har betydning for livsopfattelsen hos det 

enkelte menneske og for dets forhold til andre. 

Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i 

kristendommen, som denne fremtræder i historisk og 

nutidig sammenhæng. 

Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske 

fortællinger og forståelse af kristendommens betydning 

for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover 

indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med 

henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer 

og holdninger. 

Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for 

livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen 

samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen 

give eleverne et grundlag for personlig og 

ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket 

og naturen. 

Af Margrethe Vestager, MF og tidl. 

kirke- og undervisningsminister 

Den bringer sindene i kog, 

denne diskussion om navn og 

indhold i et af skolens små 

fag – målt i timer. Og i løbet 

af de seneste ti år er mit synspunkt 

blevet stadig mere kontroversielt 

i radikale kredse. 

KRISTENDOMSKUNDSKAB er et fag, 

der ikke forkynder, men giver kundskab 

om kristendom som det primære, men 

også om de andre store religioner samt 

lidt religionshistorie. Kodeordet er ‘kundskab’. 

Faget synes at opdele sig i forskellige 

hovedfelter – livsanskuelse og etik, 

de bibelske fortællinger, kristendommen 

og dens forskellige udtryk i historisk og 

nutidig sammenhæng samt ikke-kristne 

religioner og andre livsopfattelser (jf. 

læseplanen). 

Dermed giver faget grundlag for at 

orientere sig i et land, der – uanset, 

hvad man i øvrigt mener om kristendom 

– er præget af, at kristendommen har 

spillet en overordentlig stor rolle i dets 

historie og vel ret beset stadig spiller en 

rolle for mange, mange mennesker. Det 

gælder som med- og modspil til billedkunst, 

film, musik, normer, traditioner, 

helligdage, årsrytme og ugens gang, 

billedsprog o.s.v. Det forekommer ikke 

muligt at leve og tolke det danske 

samfund uden kundskab om kristendom. 

Det er indlysende, at det også giver 

friheden til bevidst at forkaste alt hvad 

der har med kristendom at gøre, alt 

hvad den har præget. 

SAMTIDIG ER DET VIGTIGT at kunne 

forstå sig selv i en verden, der ikke er 

kristen, men præget af alt muligt andet, 

og derfor naturligvis ikke kun kundskab 

om kristendom. Jeg mener, at man først 

skal kende det sted, man er. Derfor synes 

jeg, at fagets balance stort set er, som 

den skal være. Så synes jeg også, at 

navnet skal sige noget om indholdet. 

Hvis der er mest kundskab om kristendom 

indeni, bør det kunne ses af navnet. 

‘Men når det nu er så vigtigt, hvorfor 

så ikke gøre det obligatorisk?’ Indholdet 

er obligatorisk. Det er skolens 

måde at formidle kristendomskundskab 

på, som man kan få sit barn fritaget fra 

– ved skriftligt at erklære, at man selv 

vil varetage religionsundervisningen. 

Denne mulighed for fritagelse oplever 

jeg som et alvorligt udtryk for finfølelse 

og indlevelsesevne. Fritagelsen respekterer 

noget at dét, som faget netop 

skal formidle – at verden også er irrationel. 

At vores samfund er skabt af 

irrationaliteter stablet op, dynget ved 

siden af hinanden, følt, indlevet. Derfor 

bør der også være plads til, at forældre 

selv formidler dette til deres børn. For 

selvfølgelig gør det en forskel, hvem 

der underviser, og måden det gøres på. 

Der formidles også værdier via kundskaberne, 

bare udvælgelsen! Det kan 

højst blive en tilstræbt objektivitet. 

Heldigvis – ellers kunne skolen aldrig 

få karakter af de mennesker, som 

skaber den.

Alle skal lære om religion 

Af Bjarke Larsen, Sønderborg, 

medlem af Forretningsudvalget 

DANMARK ER ET multireligiøst samfund, 

religion spiller en stadigt større 

rolle både i folks bevidsthed og i international 

politik – og religiøs intolerance 

og/eller uvidenhed er en forstærkende 

faktor i mange kultursammenstød og en 

hindring for integrationen. 

Det er tre gode grunde til, at alle danske 

skolebørn bør have et både bredt og 

dybt kendskab til religion. Ikke bare 

deres egen religion, og ikke bare den 

danske version af kristendommen (den 

evangelisk-lutherske), men alle vigtige 

religioner. Derfor bør der ske tre ændringer 

i faget kristendomskundskab: Navnet 

ændres til religion, ingen skal længere 

kunne slippe for at deltage i undervisningen 

og eleverne skal begynde at høre 

om andre religioner tidligere end i dag. 

Det vil fremme den gensidige tolerance 

og forståelse religionerne imellem, at 

børnene lærer om, hvad de forskellige 

religioner har tilfælles, hvor de er forskellige, 

hvad deres historiske baggrund 

er og så videre. 

Selvfølgelig skal der stadig undervises 

i, hvad den kristne tro har betydet – 

og betyder – for det danske samfund. 

Det sker direkte og indirekte i fag som 

dansk litteratur, historie og samfundsfag, 

og det skal fortsat være hovedvægten 

i faget religion. Men det er også 

vigtigt, at de af os, der har en kristen 

baggrund, får et bedre kendskab til de 

religioner, der har vokset sig store i 

Danmark de seneste 20 år, og til de 

religioner, der spiller en vigtig rolle på 

verdensplan. 

Hvordan forældre vælger at opdrage 

deres børn i religiøse spørgsmål er en 

privatsag, men man skal ikke kunne 

fritage sine børn fra at lære om andre 

former for religion. Som Danmarks mest 

globalt orienterede parti og som et 

parti, der konsekvent har kæmpet for 

individets rettigheder, bør Det Radikale 

Venstre også bekæmpe, at forældre kan 

‘På troens grund’ 

Religionsundervisningen i folkeskolen 

er blevet symbol på vores 

tilgang til en verden i forandring. 

En gammel politisk skillelinie 

tegnes op. 

Af Bo Gytkjær Christensen 

og Jesper Brieghel 

ER FORANDRING løsningen eller problemet? 

Dette er blevet den centrale skillelinie 

i dansk politik. Vi så den manifesteret 

i valgkampen. Nogle ville forholde 

sig til fremtiden med reformer og nytænkning, 

mens andre ville sikre sig 

imod den med garantier, national oprustning 

og reformskepsis. Det kan 

synes nyt, men inden for skolepolitikken 

er denne skillelinie en gammel kending. 

1933: Ny skolebogsbetænkning udløser 

konflikt. Betænkningens forfattere vil 

indstille børnene på fremtiden ved at 

reformere kristendomsundervisningen i 

lyset af humanvidenskabernes historiskkritiske 

metode. En kirkelig fløj vil sikre 

børnene mod fremtidens forandringer 

ved at fastholde undervisningen ’på 

troens grund’. 

1971: Ministerielt nedsat undervisningskommission 

vil gøre op med den 

forkyndende kristendomsundervisning 

og give mere plads til andre religioner 

og livsopfattelser. Faget skal hedde 

religion og målrettes højere klassetrin, 

hvor eleverne kan tage kritisk stilling. 

Kristeligt Folkeparti og kirkens højrefløj 

retter hård kritik mod kommissionen. En 

underskriftindsamling startes for at 

bevare den forkyndende kristendomsundervisning, 

rettet også mod de lavere 

klassetrin. 

2005: Et regerende VKO-flertal kanoniserer 

dansk kultur som værn mod en 

verden i forandring. Kulturarven formaliseres 

og gøres obligatorisk i folkeskolen. 

Mens EU-kommissionen anbefaler 

KRISTENDOM 

forholde deres børn denne viden, der er 

helt nødvendig for at kunne begå sig i 

fremtidens samfund. 

PS: Læs Politikens kronik fra 10. marts: 

‘Religion på skemaet’ af religionshistoriker 

Tim Jensen. Her leveres en tankevækkende 

gennemgang af alle de 

forkyndende elementer, der stadig er i 

faget – og et konstruktivt og fremadrettet 

forslag til, hvordan skolen kan 

begynde at undervise om religion og 

ikke i evangelisk-luthersk kristendomskundskab. 

udsyn, omstillingsevne og faglige kompetencer, 

skal danske skoleelever i de 

såkaldt kulturbærende fag instrueres i 

national selvfordybelse. Kristendommen 

præsenteres i forlængelse heraf som 

den uundværlige nøgle til dansk kultur. 

Kulturministeren konstaterer, at hele 

vores værdigrundlag ligger i kristendommen, 

og undervisningsministeren støver 

gamle dyder af og anbefaler salmesang i 

folkeskolen. Kulturel konservering er 

blevet dansk skolepolitik. 

Skillelinien er i dag den samme som 

før, blot er rollerne byttet om. Et nyt 

regerende flertal ser forandring som 

problemet. Det stiller store krav til en 

opposition, for hvem forandring og 

reform snarere er løsningen. En opposition, 

der vil et religionsfag med internationalt 

udsyn snarere end et nationalt 

orienteret kristendomsfag. 

Er det en opposition, der tæller Det 

Radikale Venstre? 

9

10 

100 års jubilæum 

FOR SNART 100 ÅR SIDEN tog 

over 500 ivrige landsmødedeltagere 

til Odense for at åbne et nyt 

kapitel i bogen om danske partier. 

Der var både begejstring og retning 

samtidigt. Det var folk, der var klar 

til at tage fat! 

Nu er det håbefulde ‘barn’ snart 

100 år, og selv om antallet af 100årige 

stiger, er det alligevel sjældent, 

at et politisk parti når den 

alder. Og tilmed er i fuld vigør og 

opsat på at blive både ældre og 

bedre – hele tiden! Sådan er det 

med Det Radikale Venstre! Hørup 

burde have set det! 

En valgsejr – den næststørste i 

partiets historie – var en flot op- 

ODENSE 

RECEPTION: 

Lørdag den 21. maj 2005 

kl. 13 – 15 på Odense Rådhus 

takt til jubilæumsfestlighederne, 

men selv om mandater luner, så er 

det vigtigste hele tiden at holde 

fast i kvalitetskravene til os selv. 

Vi skal turde tænke radikalt – 

også om os selv og vores politiske 

virksomhed. Vi må ikke falde i 

svime af selvbegejstring, men de 

100 års radikale historie har igen 

og igen vist, at vi vil noget vigtigt 

med vores fælles samfund, og vi 

viser reel ansvarlighed over for den 

verden, der ligger uden for det lille 

Danmark. (Vi tænker på andre end 

dig!) 

Det er disse 100 års seje kamp 

for et bedre Danmark, vi skal og 

har ret til at fejre. 

TALER: Folketingets formand Christian Mejdahl, borgmester Anker Boye, chefredaktør Tøger 

Seidenfaden, landsformand Søren Bald og gruppeformand Marianne Jelved 

TOASTMASTER: Niels Helveg Petersen 

Adgang for alle medlemmer af Det Radikale Venstre 

TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk 

FEST: 

Vi kender retningen 


kl. 15.30 – 21.30 

på Beklædningsfagsskolen i Odense 

Alle radikale inviteres til at feste for partiets 100 års jubilæum. Jubilæet festligholdes med middag, 

underholdning og festtaler 

PRIS: 100 kroner. 

TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk 

Vi udgiver en bog med fokus på 

både historien og centrale politiske 

temaer. Lokale radikale foreninger 

fejrer den livskraftige 

olding, og i selve fødebyen – 

Odense – har vi lørdag den 21. 

maj kl. 13 den store officielle 

fødselsdagsreception. Alle radikale 

partimedlemmer har adgang mod 

tilmelding! 

Kom og vær med til at feste. 

Der er god grund til begejstring 

som for 100 år siden, for vi ved, 

at der venter meget politisk arbejde 

forude. Og vi kender retningen! 

Men den 21. maj er der dømt 

‘Begejstring’. Så går vi til den – 

og sent i seng!

KØBENHAVN 

Lørdag den 21. maj 2005 kl. 19.00 

i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. 

Det Radikale Venstre indbyder alle landets radikale til 100 års fødselsdagsfest. 

Bragende folkemusik, svingende disco og smuk klassisk koncert til svedige rytmer på dansegulvet 

om natten. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen taler om partiets indflydelse de 

sidste 100 år. Marianne Jelved og Søren Bald ønsker os alle sammen tillykke. Ole Rasmussen og 

Gorm Vølver fra Politikens ATS underholder, og her tør vi give lattergaranti. Plus meget mere, 

samt en hemmelig og overraskende gæst. 

PRIS for deltagelse med spisning, underholdning og fest: 395 kr. plus gebyr. Dørene åbnes kl. 

18.30 for deltagere med disse billetter. 

PRIS for deltagelse med underholdning og fest: 195 kr. plus gebyr. 

Dørene åbnes kl. 22.00 for deltagere med disse billetter. 

BILLETBESTILLING sker via drv.dk/hovedstaden. 

OVERNATNING: Ring til Frederik Berling på 33 13 03 31 (tirsdag eftermiddag og torsdag 

formiddag). 

ÅRHUS 

Lørdag den 21. maj 2005 kl. 18.00 

NORDJYLLAND 


‘Det Røde Pakhus’ på Hobro Havn 

Der afholdes jubilæumsfest i Nordjylland lørdag den 21. maj. Festen afholdes i Hobro – ‘Det 

Røde Pakhus’ på Hobro Havn. Planen er, at der sættes busser ind til opsamling i hele Nordjylland, 

så flest muligt har mulighed for at komme. Desuden vil besøget i Hobro bl.a. inkludere en 

radikal-historisk tur/optog i Hobro! Flere oplysninger på radikale.dk under jubilæum. 

FORELØBIGT PROGRAM: Officiel jubilæumsmiddag fra kl. 18–21 med gæster, der ønsker at 

lykønske partiet. Både tidligere og nuværende folkevalgte, politikere fra andre partier, samt 

andre honoratiores. Der bliver taler, middag og ikke mindst underholdning. Endelig tid, sted, pris 

og program kommer senere i en egentlig invitation. 

Jubilæumsfest fra kl. 21.30. Her bliver der høj musik, dans og måske nogle enkelte overraskelser. 

Sted og program følger. 

Derudover vil jubilæumsudvalget i samarbejde med andre institutioner og organisationer arrangere 

nogle tema-events i ugerne op til jubilæet. Pt. forventes der at blive et tema om integration, 

Det Kreative Danmark og Århus, samt en konference med udgangspunkt i ‘Det nye politiske 

kompas’. 

Hold øje med hjemmesiden, men reservér allerede den 21. maj nu. 

JUBILÆUMSUDVALGET: 

Torben Dreier, Morten Skovsted og Morten Østergaard: Morten.Ostergaard@folketinget.dk 

100 års jubilæum

12 

Det er ikke længere en nyhed, at Det Radikale Venstre 

fik en valgsejr, der både talmæssigt og historisk var et 

virkeligt ryk. Samlet gav valget 308.212 radikale stemmer. 

Men hvad gemmer sig egentlig inde bag tal og procenter? 

Det har Søren Bald, landsformand, set nærmere 

på – ikke mindst hvad angår de personlige stemmer. 

Det har givet ham anledning til nogle strøtanker med 

udgangspunkt i, at Det Radikale Venstre fik dobbelt så 

mange partistemmer, som der var personlige stemmer på 

de 17 MF’ere. Så hans konklusion er, at den indimellem 

stærke – ofte mediebårne – fokus på netop de personlige 

stemmer ikke er særlig nyttig, når baggrunden for resultatet 

skal forklares. 

„Det radikale hold består nemlig ikke kun af vandbærere 

og stjerner. Der er også en masse, der ikke engang var 

opstillet, men som knoklede fra dag ét. Holdet havde 

nogle oplagte stjerner. På holdet havde vi gode vandbærere 

både på og uden for listerne. Men det var holdet, der 

vandt valget!“ pointerer Søren Bald. 

TABEL 1A A B C 

Parti Personlige Procenter 

stemmer stemmer af A & B 

Søndre 12.568 3.828 77 & 23 

Østre 16.014 10.645 60 & 40 

Vestre 11.945 9.867 55 & 45 

Kbhvn. 21.994 14.099 61 & 39 

Frdborg 8.4641 8.250 32 & 68 

Roskilde 9.139 4.129 69 & 31 

Vestsjæl. 9.687 4.936 66 & 34 

Storstrøm 8.249 2.835 74 & 26 

Bornholm 954 188 84 & 16 

Fyn 15.578 9.649 62 & 38 

Sønderjyl. 6.486 1.981 77 & 23 

Ribe 6.012 1.582 79 & 21 

Vejle 8.773 6.760 57 & 43 

Ringkøb. 6.066 4.436 58 & 42 

Århus 27.070 13.284 67 & 33 

Viborg 6.052 2.960 67 & 33 

Nordjyl. 9.049 14.685 38 & 62 

Hele 

landet 184.098 124.114 60 & 40 

TABEL 1B 1 2 3 

Partistem- MF-stemmers Øvrige 

mers andel andel kandidaters 

stemmeandel 

Antal 184.098 84.968 39.146 

Procent 60 27 13 

Mandatandel 10 5 2 

Af Søren Bald 

TABEL 1A viser fordelingen på partistemmer 

og personlige stemmer 

fordelt over alle amter/storkredse. 

Kommentar: 3 ud af 5 radikale 

stemmer er rene partistemmer, hvor 

vælgeren har været tilfreds med at 

sætte et kryds ved liste B. 2 ud af 5 

vælgere foretrak en navngiven kandidat. 

De største udsving er mellem på 

den ene side Frederiksborg Amt og på 

den anden side Bornholms regionskommune, 

men i 11 af de 17 områder 

er der en større procentvis andel af 

rene partistemmer end den gennemsnitlige 

60-40-fordeling. Det er især 

Frederiksborg Amt og Nordjyllands 

Amt, der afviger fra denne generelle 

tendens. 

TABEL 1B er et ‘matematisk’ udtryk 

for fordelingen af de 17 mandater efter 

antallet af partistemmer (1), personlige 

stemmer på de 17 valgte MF´ere (2) 

og personlige stemmer på alle andre 

kandidater (3). 

Kommentar: Groft sagt kan man 

sige, at de rene partistemmer udløser 

10 af de 17 mandater, mens MF´ernes 

personlige stemmer udløser 5 mandater. 

Alle øvrige kandidaters personlige 

stemmetal udløser 2 mandater. 

TABEL 2 viser de valgte MF’eres og 

de øvrige kandidaters andel af de 

personlige stemmer, MF’ernes andel af 

det samlede radikale stemmetal og 1. 

suppleantens andel af det samlede 

radikale stemmetal. 

Alle er 

Kommentar: Der er to tydelige tendenser 

i tabellen, idet vi i 11 af områderne 

kan se, at den eller de valgte 

MF’ere får mindst halvdelen af de 

personlige stemmer. 

Den anden tendens fremgår af 

kolonne III: Her er der kun to områder, 

hvor den valgte kandidat får mere end 

halvdelen af samtlige radikale stemmer. 

Igen er det Frederiksborg Amt og 

Nordjyllands Amt, der skiller sig ud. I 

12 af områderne får den eller de 

valgte mindre end 1/3 af det samlede 

radikale stemmetal. Det er også værd 

at bemærke, at 1. suppleanternes 

andel af det samlede radikale stemmetal 

ligger fra 3 %, som det laveste, 

til 13 % som det højeste. Kun to 

steder får 1. suppleanten mere end 10 

% af stemmerne. Se også tabel 3. 

TABEL 3 viser 1. suppleanternes 

andel af det samlede radikale stemmetal 

i området – samt om 1. suppleanten 

‘vandt’ sin egen kreds – 

dvs. fik relativt flest stemmer i egen 

kreds. Områderne er anført i rangorden, 

så højeste procent er nævnt 

først. 

Kommentar: Det er klart, at når de 

personlige stemmer langt de fleste 

steder ligger under 40 %, vil 1. 

suppleanternes stemmeandel ikke 

blive særligt høj. Det er dog påfaldende, 

at der otte steder kun skal 

mellem 2 og 5 % af de radikale 

stemmer til for at blive 1. suppleant. 

Det indebærer samtidig, at der ofte 

er ganske lille forskel mellem 1.- og 

2. suppleanten. Og 1. suppleanten 

kan som bekendt være et hjerteslag 

fra en plads i Folketinget! 

TABEL 4 viser både det numeriske 

antal stemmer og procentandelen af 

samtlige radikale stemmer i området. 

Kommentar: 60 % af alle radikale 

stemmer var rene partistemmer. Når 

vi nu har set på både de valgte 

MF’eres og 1. suppleanternes stemmer, 

kan det være rimeligt at se 

nærmere på stemmetallene for de 

kandidater, der fik færrest stemmer. 

Tallene påvirkes selvsagt meget af 

områdets størrelse/vælgertallet og 

mulige ‘stemmeslugeres’ opstilling

på samme hold 

TABEL 2 I II III IV 

MF-andel Øvrige radi- MF’eres 1. suppleantens 

af person- kale kandida- andel af de andel af de 

lige stem- ters stemme- radikale radikale stemmer 

– pct. andel – pct. stemmer – pct. mer – pct. 

Søndre 44 56 10 8 

Østre 70 30 28 4 

Vestre 63 37 29 8 

Kbhvn. 64 36 25 4 

Frdborg 94 6 64 2 

Roskilde 40 60 13 10 

Vestsjæl. 48 52 16 13 

Storstrøm 63 37 16 4 

Bornholm –– 100 –– –– 

Fyn 61 39 23 5 

Sønderjyl. 50 50 12 8 

Ribe –– 100 –– –– 

Vejle 81 19 35 3 

Ringkøbing 67 33 28 9 

Århus 65 1 35 21 4 

Viborg 44 56 14 8 

Nordjylland 84 16 52 3 

1 Her er valgt 2! 

TABEL 3 A B 

1. suppleantens andel + = 1. suppl. havde relativt 

af samtlige radikale flest stemmer i egen kreds 

stemmer i amtet el. – = 1. suppl. havde ikke 

storkredsen – pct. relativt flest stemmer 

Vestsjælland 13 2 + (eneste kvinde i amtet) 

Roskilde 10 + 

Ringkøbing 9 + (eneste kvinde i amtet) 

Søndre Storkreds 8 + 

Vestre Storkreds 8 – (byrådsmedlem i området) 

Sønderjylland 8 + (byrådsmedlem i kredsen) 

Viborg 8 + (eneste kvinde i amtet) 

Fyn 5 – 

Østre Storkreds 4 – 

København 4 – 

Storstrøm 4 + (med én stemme) 

Århus 4 + (byrådsmedlem i kredsen) 

Vejle 3 – (byrådsmedl. i anden kreds) 

Nordjylland 3 – 

Frederiksborg 2 – 

2 Her var Ida Jørgensen, Anders Samuelsens afløser i Folketinget, opstillet! 

samme sted, men der er grund til to 

noter: 

1) Uden de 17 kandidaters 3832 stemmer 

havde vi ikke vundet det 17. mandat. 

Ved næste valg handler det måske lige 

præcis om det sidste og afgørende 

mandat til at skaffe Det Radikale Venstre 

en vigtig indflydelse i en – måske 

ny? – parlamentarisk konstellation. Så 

små skub kan være ekstremt vigtige. 

2)Jeg kender personligt flertallet af disse 

kandidater. Jeg ved, at mange yder en 

betydelig indsats for Det Radikale Venstre 

på flere forskellige niveauer både 

i landsforbundet, ved valg og i andre 

sammenhænge. Man kan kalde dem 

‘vandbærere’, men alene deres opstilling 

på de radikale lister er et udtryk 

for viljen til at tage et medansvar og 

gøre en indsats, selv om der kan være 

langt til en plads i Folketinget. 

Og så siger deres personlige stemmetal 

i øvrigt ikke en døjt om deres menneskelige 

egenskaber og deres værdi for 

landsforbundet! Ligesom høje personlige 

stemmetal ikke siger noget om de pågældendes 

placering på den store 

frelser-skala! 

TABEL 4 I II 

Antal Andel af alle radikale 

stemmer stemmer – pct. 

Søndre Storkreds 138 0,8 

Østre Storkreds 125 0,4 

Vestre Storkreds 186 0,8 

Kbhvn. amt 308 0,8 

Frederiksborg 243 0,9 

Roskilde 1097 8,2 

Vestsjælland 119 0,8 

Storstrøm 302 2,7 

Bornholm 78 6,8 

Fyn 114 0,4 

Sønderjylland 73 0,8 

Ribe 318 4,1 

Vejle 136 0,8 

Ringkøbing 161 1,5 

Århus 133 0,3 

Viborg 197 2,1 

Nordjylland 104 0,4 

Samlet antal 3.832 1,24 % 

13

14 

DE KÆMPEDE OGSÅ 

Rundt regnet 100 kandidater repræsenterede 

de radikale ved folketingsvalget. 

17 blev valgt. Og hvad så med alle de 

andre? Her kan du se, hvad fem af dem 

har at sige oven på valgkampen. 

TOMAS BECH MADSEN , 

Sorøkredsen (billede nr. 2) 

Folketingsvalget gik godt – også 

her i Sorø, hvor vi faktisk lå lidt 

over landsresultatet. Vi havde dog 

ikke gjort så meget ud af kampagnen, 

da vort mål er det kommende 

kommunalvalg, hvor jeg er partiets 

borgmesterkandidat i den nye, 

udvidede Sorø Kommune. Jeg 

fortsætter som folketingskandidat, 

og mon ikke der er ‘bid’ en gang i 

fremtiden? 

ERIKA LORENTSEN , Viborgkredsen (billede nr. 4) 

Byboerne har ikke samme tradition for at stemme personligt på 

den lokale kandidat. Så det var måske ikke så mærkeligt, at jeg 

lige manglede godt 300 stemmer. Men jeg har oplevet det utroligt 

positivt og sjovt at være i valgkamp og har lært meget. Blandt 

andet at man skal være pågående over for pressen, og at dine 

politiske modstandere kan være dine bedste allierede. Hvis min 

kreds vil det, er jeg også kandidat ved næste folketingsvalg. 

Det er vores eget ansvar 

Af Anne Sofie Christensen 

„HELE PROCESSEN i Europaudvalget 

fascinerer mig. Det er det eneste internationale 

samarbejde, hvor man direkte 

inddrager de nationale parlamenter. Koblingen 

mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik 

er meget vigtig, også langt ud i 

fremtiden,“ siger Europaudvalgets nytiltrådte 

formand, Elisabeth Arnold. 

Europaudvalget er kendt for at være 

grundigt og insisterende, men det er 

ifølge Elisabeth Arnold deres opgave. Hun 

mener, det er medlemmernes vigtigste 

opgave at tage medansvar for den EUpolitik, 

der bliver ført – og ikke skyde 

skylden på ‘dem nede i EU“. 

Ministeren forlader ikke mødet i 

Europaudvalget uden et mandat til sine 

forhandlinger i Bruxelles. 

„Vi sørger altid for at give ministeren 

så bredt et mandat som muligt, så der er 

noget at forhandle ud fra. Men der er 

også situationer, hvor ministeren kun får 

et meget snævert forhandlingsrum. Det 

har meget at gøre med det konkrete 

MARIANNE SAXTOFT , Hammelkredsen (billede nr. 1) 

Lige ved og næsten slår ikke en radikal af hesten. Mange års erfaring som 

radikal kommunalpolitiker har lært mig en vis labyrintadfærd: man skal ofte 

prøve flere veje for at nå i mål. Valget gav en plads som 1. suppleant, men 

også en rigtig god mulighed for profilering til efterårets valg til den nye 

Faurskov Kommune. Som folketingskandidat er man mere alene, men jeg 

oplevede stor trofasthed og opbakning, og valgkampen var derfor en udpræget 

positiv oplevelse. Også selv om brugsuddeleren i Hinnerup sendte 

uropatruljen fra Århus efter vores lille og fredelige radikale kampagnegruppe. 

HENRIK NORD , Gladsaxe (billede nr. 3) 

Det var første gang, jeg stillede op til Folketinget, men ikke den sidste. 

Der var masser af erfaringer at hente, også i forhold til kommunevalget, 

hvor jeg håber at blive genvalgt til november. 

emne, og om udvalget har tillid til ministeren. 

Det er bestemt ikke alle ministre, 

der bryder sig om arbejdsmetoden i 

Europaudvalget.“ 

Netop denne strategiske dimension er 

baggrunden for, at Europaudvalget arbejder 

for lukkede døre, og at medlemmerne 

er pålagt fortrolighed. Udvalget er ofte 

blevet kritiseret for dets lukkethed, men 

det kan ifølge Elisabeth Arnold ikke være 

anderledes, hvad angår mandatforhandlingerne. 

„Danmark vil ikke kunne få noget som 

helst gennemført, hvis de andre lande på 

forhånd kan læse i avisen, hvor langt vi 

er villige til at gå i den enkelte sag. 

Sådan er politik nu engang.“ 

På andre områder er der imidlertid 

mulighed for at indføre mere åbenhed i 

Europaudvalget, og det vil Elisabeth 

Arnold arbejde videre med. Den tidligere 

formand, Claus Larsen-Jensen, satte en 

proces i gang, for at dele af møderne skal 

blive offentligt tilgængelige. 

„Den linie vil jeg fortsætte. Alle de 

generelle diskussioner om stabilitetspag- 

CLAUS BRODTKORB , Skjernkredsen (billede nr. 5) 

Vi har gjort, hvad man kan forlange af os – kredsens ressourcer 

og det radikale potentiale taget i betragtning. Vi har været, hvor 

alle andre var, så vi ikke blev glemt, og naturligvis talt vores sag 

ved disse lejligheder. Området lægger dog ikke op til voldsom 

selvpromovering – måske nærmere en form for damage control. 

Jeg håber, jeg har været med til at vise flaget og dermed har en 

vis andel i vores fremgang i Skjern-kredsen – fra 2,5 til 4,4 pct. 

ten, euroen osv. kan tages i åbenhed.” 

Som formand skal hun lede møderne, 

sørge for, at alle kommer til orde og konkludere 

på de forskellige holdninger, således 

at ministeren får et klart mandat 

med fra mødet – det er udvalgets primære 

funktion i forhold til ministrene, inden de 

tager til Bruxelles for at forhandle og træffe 

beslutning i EU’s Ministerråd. Derfor kan 

nogle udvalgsmøder være meget lange, 

hvis der ikke er enighed om en holdning. 

– Hvad bliver de største udfordringer 

for dig på formandsposten de næste år? 

„Det første bliver at bidrage til det 

oplysningsmateriale, der skal ud ved 

folkeafstemningen om forfatningstraktaten. 

Det næste er at finde en god strategi 

for, hvordan vi fra dansk side ser på det 

praktiske arbejde med at skulle forhandle 

med 25 lande i stedet for 15. Og så er 

det mit store mål, at vi i Europaudvalget 

helt grundlæggende kan være med til at 

skabe en bredere folkelig forståelse i 

Danmark for, at EU-samarbejdet er en vej 

til fred og fremgang i Europa,“ siger 

Elisabeth Arnold.

Strukturreform uden 

sikkerhedsnet 

Strukturreform er forårets buzzword 

på Christiansborg, hvor 

forhandlingerne om reformen nu 

er i fuld gang. Men processen 

går for stærkt og er for uovervejet. 

Margrethe Vestager er som 

radikal ordfører langt fra tilfreds 

med regeringens lovforslag. 

Af Astrid Haug 

STRUKTURREFORMEN ER ALT for 

omfattende til at blive gennemført på én 

gang. Det mener strukturreform-ordfører, 

Margrethe Vestager. 

„Det havde passet mit temperament 

bedre, hvis man havde taget kommunalreformen 

og så fulgt den til dørs. Det er 

en kæmpeopgave, dels at restrukturere 

den kommunale administration, dels at 

få en ny politisk kultur i kommunen. Den 

kommunale struktur er nemlig kun én af 

de i alt tre dele af strukturreformen. 

Kommunalreformen er den nemme del, 

hvorimod de to øvrige dele af strukturreformen 

– opgavefordeling og finansiering 

– går en langt mere tvivlsom fremtid i 

møde.“ 

Det nye Danmarkskort bestående af 

99 kommuner blev vedtaget 3. marts af 

regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne 

og Det Radikale Venstre. 

„Det nye Danmarkskort er ikke regeringens 

værk - det er folks eget værk. 

Det er de samtaler og diskussioner, der 

har været mellem folk det sidste års tid, 

der har gjort, at landkortet kom til at se 

sådan her ud.“ 

Idéen om en reform af det kommunale 

landskab er i overensstemmelse med 

den radikale grundsætning om fortsat at 

arbejde med et reformperspektiv på den 

offentlige sektor. Margrethe Vestager 

støtter forestillingen om, at større kommuner 

bedre kan varetage en række opgaver. 

Men så hører enigheden også op. 

„Det er en meget stor opgave at få 

det til at fungere, når man ikke ved, 

hvordan den nye kommunes identitet og 

kultur faktisk er. Det er i nogen udstrækning 

også et demokratisk eksperiment, 

men folk får ikke tid og rum til at 

reetablere mønstrene, fordi de samtidig 

skal arbejde med at få en helt masse 

nye opgaver til at fungere oven i dem, 

de har i forvejen.“ 

At faldgruberne er alvorlige i strukturre- 

formen, er Margrethe Vestager ikke i tvivl 

om. Der er ting, der ikke kan laves om. 

Det drejer sig om menneskeskæbner: De 

udsatte børn. De handicappede, hvis 

levevilkår er helt afhængige af tilbuddet 

fra det offentlige. Det er miljøforhold, 

som ikke kan føres tilbage igen. 

„Der synes jeg, at det har for meget 

eksperimentets karakter. Der er ikke 

noget sikkerhedsnet under det, man gør.“ 

– Det er på den radikale dagsorden at 

gøre det offentlige mere enkelt og 

gennemskueligt. Er det noget, som er 

indarbejdet i reformen? 

„Nej, tværtimod. Det går den anden 

vej. Man har haft så travlt mellem amter 

og kommuner med at slås om opgavefordelingen, 

at man har glemt, at staten 

faktisk også har taget sin meget store 

del vedr. styring, overvågning og kontrollen 

med, hvordan det hele foregår. 

Derfor er det politiske råderum, som 

politikerne får i de nye kommuner, i 

realiteten slet ikke er så stort, som det 

ser ud,“ siger Margrethe Vestager. 

Margrethe Vestager finder det også 

mærkeligt, at regeringen har defineret, at 

reformen principielt ikke koster noget. 

Man kan ikke få overblik over de økonomiske 

forhold, og hun mener, det er 

højst tvivlsomt, om regeringen har noget 

overblik. 

„Processen er kørt fuldstændig af 

sporet, fordi regeringen ville have amterne 

nedlagt. Så stod den med en masse 

hjemløse opgaver og tænkte: hvor skal vi 

så gøre af dem? Det er altså ikke opgavernes 

krav, men det politiske krav om, at 

amterne skulle nedlægges, som har 

udløst den strukturreform, vi har fået. 

Det står ligeledes ikke klart, hvad 

tanken bag de nye regioner er?“ I regeringens 

optik er regionerne helt overflødige. 

Den havde forestillet sig, at der 

ikke skulle være opgaver på regionalt 

niveau. 

„Så er man altså endt i den her 

mellemløsning, hvor regionerne virkelig 

bliver fanget i, at de får nogle opgaver, 

men ingen redskaber har til at løse dem. 

De har ingen selvstændig økonomi og 

ingen selvbestemmende rettigheder,“ 

konstaterer Margrethe Vestager. 

Selvom regeringen kan opnå flertal for 

reformen med støtte fra Dansk Folkeparti, 

er det ikke udelukket, at Det Radikale 

Venstre får lov til at spille med. 

„Vores salgsværdi er, at vi har en høj 

troværdighed i befolkningen. Hvis vi er 

med i forliget, giver det reformen et skær 

af, at det nok ikke er så galt endda,“ 

siger Margrethe Vestager – vel vidende 

at forhandlingerne handler om andet og 

mere end vådområder og handicapforhold. 

På grund af stor utilfredshed med 

reformens grundkonstruktion, er de 

radikale samarbejdskrav høje. Så selvom 

de radikale fortsat forsøger sig med 

forhandlinger, er der sandsynligvis ikke 

noget at komme efter, for at bruge et af 

statsministerens egne udtryk. 

De folkevalgte ved kommunal- og 

regionsvalget 15. november bliver valgt 

som medlemmer af sammenlægningsudvalg 

for de nye kommuner – og træder 

i kraft som kommunalbestyrelse fra 1. 

januar 2007. Der venter dem et noget 

uklart arbejde. Der er dog et enkelt 

lyspunkt, mener Margrethe Vestager: 

„Regeringens dumdristighed opvejes 

til dels af, at det er meget ansvarlige 

mennesker i det kommunale system, og 

de vil gøre deres yderste for at få det til 

at fungere, uanset hvad de synes om 

strukturen. Det er jo fantastisk, at vores 

kultur er på denne måde. Det gør jo så, 

at det måske ikke går så galt, som vi 

frygter.“ 

15

16 

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på 

vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 18. april 2005. 

Forfatning, føderalisme 

og stormagtsdrømme 

Af Radikal Ungdoms Europaudvalg 04/05 

EN FYLDT CAFÉ på den første varme forårsdag 

kan varme enhver arrangørs hjerte og 

fylde det med stor glæde. Når arrangementet 

yderligere handler om noget så tørt som 

Europas 400 siders moppedreng af en 

forfatningstraktat, vil glæden ingen ende 

tage for Europæerne i Radikal Ungdom. Den 

2. april var godt 30 radikale, liberale, socialistiske 

og/eller bare europæiske unge mødt 

op til en dag i Eurostjernernes tegn. 

Størst indtryk på deltagerne gjorde en 

medrivende lecture af lektor og ph.D. i 

international politik Marlene Wind, der har 

arbejdet intensivt med forfatningstraktaten, 

forholdet mellem ret og politik i EU, og – 

skulle det vise sig – har været medlem af 

Radikal Ungdom. På en enkel og engagerende 

facon – som danske politikere kunne 

lære meget af – redegjorde Marlene Wind 

for baggrunden for forfatningstraktatens 

politiske og værdimæssige indhold, med 

udgangspunkt i to forskellige fortællinger 

Vågn nu op S! 

Af Zenia Stampe, landsformand 

for Radikal Ungdom 

MAN BØR ALDRIG blande sig i andre partiers 

interne opgør – det socialdemokratiske 

formandsopgør er absolut ikke en undtagelse. 

Jeg skal imidlertid være ærlig og indrømme, 

at jeg har fulgt formandsvalgkampen 

med stor intensitet. For så længe Socialdemokraterne 

er det største oppositionsparti, 

er S-lederen ikke blot partiformand og 

statsministerkandidat – han eller hun står 

også over for den store udfordring at samle 

oppositionen. 

Rollen som oppositionsleder har imidlertid 

været fuldstændig overset i formandsvalgkampen. 

Debatten har handlet om, 

hvordan Socialdemokraterne vinder befolkningen. 

Men et ledende oppositionsparti 

om, hvorfor vi skal have en forfatningstraktat. 

Den første, og fuldt legitime fortælling, 

understreger forfatningstraktatens nødvendighed 

i lyset af udvidelsen og bevarelsen af 

effektiviteten i samarbejdet. Dette er især 

danske og engelske politikeres foretrukne jaargument, 

og har muligvis stor gennemslagskraft, 

men reducerer forfatningstraktatens 

idealer til et spørgsmål om pragmatisme. 

Den anden fortælling finder sine historiske 

rødder i Tysklands historie og det demokratisyn, 

der blev søsat i Tyskland efter anden 

verdenskrig. Den tyske grundlov har, med 

paragraffer der ikke kan ændres og en stærk 

forfatningsdomstol, en stærkt juridisk og rettighedsbaseret 

opfattelse af demokrati. Intet 

parlament skal kunne overskride det enkelte 

menneskes grundlæggende rettigheder. 

Med den anden fortælling stod det klart, 

at EU med forfatningstraktaten nok kan 

siges at undergå en kraftig demokratisering, 

men det kommer til at foregå på en måde, 

som er delvist anderledes en det traditionel- 

kan ikke tage sig den luksus kun at fokusere 

på vælgerne. Det skal sikre sig de andre 

oppositionspartiers loyalitet og opbakning. 

Den pointe burde stå mejslet fast med 

syvtommersøm efter valget. 

Socialdemokraterne forklarede først deres 

valgnederlag med, at de manglede penge og 

var for dårlige til at formidle deres politik. 

Efterhånden erkendte de fleste, at de politiske 

budskaber ikke havde været skarpe nok, 

og op til kongressen gjorde Mogens Lykketoft 

Det Radikale Venstre til syndebuk for det 

socialdemokratiske valgnederlag: Vi havde 

skabt forvirring om regeringsalternativet. Og 

endnu værre: Vi havde udstillet Socialdemokraternes 

allerstørste svaghed: At partiet 

ikke havde styr på oppositionen og derfor 

ikke kunne mønstre et troværdigt alternativ 

til VKO-flertallet. 

le danske demokratisyn. Derved blev det 

klart, at afstemningen om forfatningstraktaten 

ikke udelukkende er business as usual. 

Afstemningen om forfatningstraktaten beder 

os tillige tage stilling til, om vi – i en provokerende 

formulering – skal indføre magtens 

reelle tredeling i Danmark. 

Dagens højdepunkt, som mange af deltagerne 

havde set frem til, var en planlagt 

debat mellem solbeskinnede Anders Samuelsen 

(MEP) og den giftige Rune Lund (MF) 

fra Enhedslisten. Desværre blev Anders 

Samuelsen forhindret, hvilket han fik informeret 

os om et kvarter tids før start, og fik 

således flere til at gruble over årsagen til de 

lange valgperioder til Parlamentet. Rune 

Lund øjnede sin chance for en rød enetale 

og med et veloplagt publikum i Samuelsens 

rolle forløb debatten over al forventning. 

Rune Lund var både forfriskende og anderledes 

negativ i forhold til de to foregående 

foredragsholdere. Hovedargumenterne imod 

var liberaliseringens hæslige ansigt, EU’s 

militarisering og overførslen af suverænitet. 

Socialdemokraterne mangler stadig at 

vågne op til den erkendelse, at nøglen til 

regeringsmagten ikke kun skal findes hos 

vælgerne. Den ligger i allerhøjeste grad 

også i forholdet til de øvrige oppositionspartier. 

Det siger derfor også sig selv, at 

Socialdemokraterne ikke kommer regeringsmagten 

tættere ved at klynke og sende Det 

Radikale Venstre bebrejdende blikke. I 

stedet burde partiet tage oppositionslederskabet 

på sig og spørge sig selv, hvad det 

kan gøre for at samle oppositionen og i 

særdeleshed genvinde vores tillid og støtte. 

Det dummeste, en ny S-leder kan gøre, er, 

at tage vore støtte for givet eller – hvad 

der egentlig ville være endnu dummere – at 

benægte, at partiet afhænger af andre end 

sig selv og vælgerne. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

Det næste nummer udkommer torsdag den 5. maj 2005. Sidste frist for indlevering af 

meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 21. april kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt 

skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. Redaktion – Landet Rundt og 

annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail rvhebc@ft.dk – OBS! NY MAILADRESSE 

København/Frederiksberg 

Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg 

• Ny Kongensgade 18 5tv 

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31 

e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

www.radikale.dk/hovedstaden 

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14 

ALTERNATIVT INTRODUKTIONSMØDE 

PÅ CHRISTIANSBORG 

Nye medlemmer af DRV på Sjælland og Bornholm 

inviteres til at møde Morten Helveg Petersen, Naser 

Khader og Margrethe Vestager onsdag 27. april kl. 

17.00 til ca. 19.30, i Fællessalen på Christiansborg. 

Oplæg om aktuel politik, spørgsmål fra salen og 

rundvisning på ‘Borgen’. Tilmelding senest 20.4 til: 

hovedstaden@radikale.dk. Husk at anføre, om du vil 

deltage i både møde og rundvisning, og at notere 

fulde navn og adresse, da Christiansborgs besøgstjeneste 

skal bruge disse oplysninger. 

FORÅRSCYKELTUR I BYDELEN ØSTERBRO 

Lørdag den 30. april kl. 11.00–13.00. Vi mødes på 

Østerfælled Torv. Vi kommer bl.a. omkring Emdrup 

Sø, Kasernegrunden og Havnen. Turen tager ca. to 

timer og afsluttes på Café Jorden Rundt. 

RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUMSFEST 

Lørdag 21. maj kl. 19:00, i DGI-byen, Tietgensgade 

65, København V. Se jubilæumssiderne! 

OPSTILLINGSGENERALFORSAMLING I 

VÆLGERFORENINGEN 

Onsdag den 11. maj. kl. 19:30 med valg af folketingskandidater. 

Indkaldelse og præsentation af alle 

kandidater følger i næste Radikal Dialog. 

Københavns amt 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofir.dk 

OPSTILLINGSMØDE 

Lørdag 16. april kl. 13 – ca. 16: Fælles opstillingsmøde 

for kandidater fra 4 amter til Regionsrådet i 

den nye Hovedstadsregion. Valgene sker ved på 

forhånd valgte delegerede. Sted: Vartovs Store 

Kantine, Farvergade 27, København K. 

ISHØJ LOKALFORENING: GENERALFORSAMLING 

Mandag 18. april kl. 19.30 hos Grete Thorning 

Schmidt, Elmelunden 34, Ishøj. Dagsorden iht. vedtægter. 

Ny formand og kasserer skal vælges mm. 

STIFTENDE MØDE 

Tirsdag 19. april kl. 19.30. Ballerup lokalforening 

genopstår! Sted: Foreningshuset, Præstevænget 20, 

Ballerup. Evt. henv.: Jørgen Bragge, tlf. 44 65 24 25. 

GLOSTRUP LOKALFORE.: GENERALFORSAMLING 

Onsdag 20. april kl. 19.30 på Glostrup Gamle 

Præstegård, Hovedvejen 134, 2600 Glostrup. Der 

startes med spisning. 

SØLLERØD/BIRKERØD: FÆLLES 

OPSTILLINGSMØDE UDSAT 

Det tidligere annoncerede opstillingsmøde den 25. 

april i Holte-Hallen er udsat. 

INTRODUKTIONSMØDE MED DEBAT 

FOR NYE MEDLEMMER 

Onsdag 27. april kl. 17–19 i Fællessalen på Christiansborg. 

Indledere: Morten Helveg Petersen, Naser 

Khader og Margrethe Vestager. Arr.: De Radikale 

amtsforeninger på Sjælland. Tilmelding: Frederik 

Berling senest 25/4 på: hovedstaden@radikale.dk 

VÆRLØSE LOKALFORENINGS 

OPSTILLINGSMØDE 

Tirsdag den 26. april kl. 18.30 i Værløse Kirke. Evt. 

kandidater bedes senest ugen før kontakte formanden 

Charlotte Vilsholm, tlf. 29 25 71 72. 

BALLERUPKREDSENS GENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 26. april kl. 19.30 i Værløse Kirke. 

Indkaldelse med dagsorden udsendes med kredsens 

nyhedsbrev Rabalder. Kontaktperson: Kredsformand 

Mogens Larsen, tlf. 44 48 34 53. 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35 

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk 

FREDERIKSVÆRKKREDSEN: 

GENERALFORSAMLING 

Mandag den 25. april kl. 19.00 på Magleblikskolen 

(kantinen, indgang 4) på Sportsvej i Frederiksværk. 

Dagsorden iflg vedtægterne. Derefter politisk debat 

med oplæg af folketingsmedlem Martin Lidegaard. 

BESØG PÅ CHRISTIANSBORG 

– ISÆR FOR NYE(RE) MEDLEMMER 

Tværamtsligt besøg på Christiansborg. Mød Margrethe 

Vestager, Naser Khader og Morten Helveg Petersen 

onsdag den 27. april kl. 17–19. Tilmelding senest d. 

20.4 på hovedstaden@radikale.dk. Se i øvrigt ann. i 

Radikal Politik nr. 2 (som dog fejlagtigt nævner, at 

det er torsdag, det er datoen, der er rigtig!) 

AMTSGENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 3. maj kl. 19.30 på Amtsgården lokale 

H2. Dagsorden følger senere. 

MØDE MED SPISNING PÅ CHRISTIANSBORG 

Mød amtets MF, Margrethe Vestager, mandag den 9. 

maj kl. 18.00. Tilmelding senest d. 3.5. til Birgitte 

Larsen på e-mail Birgitte.Larsen@teliamail.dk el. tlf. 

49 14 37 53. Der er udsendt invitation til alle medl. 

LANDET RUNDT 

Roskilde amt 

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted 

4000 Roskilde • tlf.: 46 49 76 90 

e-mail: aksel.appel@mail.dk 

GUNDSØ/ROSKILDE: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 16. april kl. 18.30 i Kulturhuset. 

Mødet starter med spisning. Tilmelding: Asbjørn 

Ryde, ryde@mail.tele.dk, tlf. 46 36 16 05. 

ORDINÆR AMTSGENERALFORSAMLING 

Mandag den 9. maj kl. 19.30 i Kulturhuset, Helligkorsvej 

5, Roskilde. Dagsorden iht. vedtægterne. 

KANDIDATMØDER I REGION SJÆLLAND 

Forud for DRVs opstillingsmøde til Regionsrådet for 

Region Sjælland den 4. juni, har du mulighed for at 

møde nogle af kandidaterne. Møderne finder sted: 

Den 19. april: Holbæk Seminarium, Seminarieparken 

2, 4300 Holbæk. Den 26. april: Saxenhus, Juniorsgade 

35, 4990 Sakskøbing. Den 2. maj: Kulturhuset, 

Helligkorsgade 5, 4000 Roskilde. Den 18. maj: 

Kalundborg Hallerne, J. Hageman-Petersens Alle 11, 

4400 Kalundborg. Den 24. maj: Ankerhus Husholdningsseminarium, 

Slagelsevej 72, 4180 Sorø. 

Alle møderne starter kl. 19.30. 

Storstrøms amt 

Rikke Skuldbøl Jakobsen • Herbergervej 2 

4840 Nørre-Alslev • tlf.: 54 45 37 87 

e-mail: jak.rikke@tdcadsl.dk 

AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE: 

Mandag den 25. april, kl. 19.30 i Medborgerhuset, 

Skovvej 2, 4760 Vordingborg. Om amtsrådsarbejdet 

med baggrund i Amtsrådets dagsorden. 

NYKØBING F.: KREDSGENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 26. april kl. 19.00 på Amtsrådhuset, 

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. 




møde nogle af kandidaterne. 

Se under Roskilde amt for mødedatoer og steder. 


Vestsjællands amt 

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116 • Kelstrup 

4200 Slagelse • tlf.: 58 54 91 61 

e-mail: leon@johansen.dk 

NY HOLBÆK RADIKALE VÆLGERFORENING 

Foreningen er dannet den 28. februar, og den valgte 

bestyrelse har konstitueret sig: Formand Gunner 

Nielsen, Holbæk, næstformand Anne Møller Ronex, 

Jyderup, sekretær Bo Bremer, Tingerup, og kasserer 

Hanne Hansen, Svinninge. 

17

LANDET RUNDT 

NY HOLBÆK RV: ÅBNE BESTYRELSESMØDER 

Bestyrelsesmøderne i Ny Holbæk Radikale Vælgerforening 

er åbne for interesserede medlemmer fra 

de fem ‘gamle’ vælgerforeninger i Holbæk, Jernløse, 

Svinninge, Tornved og Tølløse, og der er foreløbig 

programsat et bestyrelsesmøde på Holbæk Amts 

Venstreblad i Holbæk den 20. april kl. 19.30, og et 

møde samme sted 7. juni, hvor også de valgte 

kandidater inviteres til at deltage. 

HOLBÆKKREDSENS RV: GENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 26. april kl. 19.30 på Holbæk Vandrerhjem 

med dagsorden iht. vedtægterne. Debat med 

oplæg fra kredsens folketingsmedlem, Ole Glahn. 

AMTSFORENINGEN: ÅRSMØDE 

Tirsdag den 10. maj kl. 19.30 i Knabstruphallen, 

Ventedgårdsvej 42, 4440 Mørkøv. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. 




møde nogle af kandidaterne. 

Se under Roskilde amt for mødedatoer og steder. 


Fyns amt 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 

5000 Odense C • tlf.: 65 91 10 71 

e-mail: j.ole@webspeed.dk 

FYNS RV: RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUM 

Lørdag den 21. maj kl. 12.00 på Odense Rådhus. 

Se jubilæumssiderne! 

KERTEMINDEKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 25. april kl. 19.30 på ‘Mødestedet’, 

Strandvejen, Kerteminde. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

MIDDELFARTKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Onsdag den 20. april kl. 19.30 på Nr. Åby Hotel. 

Dagsorden iht. vedtægterne. Niels Helveg Petersen 

orienterer om den aktuelle politiske situation. 

ODENSE RV: MØDE OM FREMTIDENS 

FÆLLESSKAB – DANMARK ÅR 2020 

Mandag den 2. maj kl. 19.00 på Musikbiblioteket, 

Pantheonsgade, Odense. Oplæg ved Margrethe 

Vestager m.fl. 

NYKØBING FALSTER KREDSEN 

SØGER NY FOLKETINGSKANDIDAT 

Da vores kandidat til Folketinget ikke 

ønsker at genopstille, søger vi en ny 

folketingskandidat. Nykøbing Falster 

Kredsen dækker hele Falster. 

For yderligere oplysninger kontakt kredsformand 

Jan von Deyen, tlf. 54 82 20 30 

eller næstformand Rikke Skuldbøl Jakobsen, 

tlf. 54 45 37 87 eller 40 81 37 87 

for yderligere oplysninger. 

OTTERUPKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 26. april kl. 19.30 på Otterup hotel. 

SVENDBORG: MØDE FOR NYE MEDLEMMER 

Tirsdag den 19. april kl. 19.30 på Færgegaarden, 

Færgevej, Svendborg. 

Sønderjyllands amt 

Per Kleis Bønnelycke • Kragelundvej 8 

Kragelund • 6330 Padborg 

tlf.: 74 67 67 67 • e-mail: per.kleis@mail.dk 

Hjemmeside: radikale.dk/sja 

FYRAFTENSMØDER MED MF, BENTE DAHL 

Møderne, som er offentlige, finder sted den første 

mandag kl. 17–18 i maj og igen fra oktober. Møderne 

finder sted på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 

50, 6200 Aabenraa. 

LØGUMKLOSTERKREDSEN: 


Torsdag den 21. april kl. 20.00 i Rebbølcentret, 

Vollerupvej 45, 6302 Bolderslev. Folketingsmedlem 

Bente Dahl vil fortælle om arbejdet i Folketinget. 

HADERSLEVKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 25. april kl. 19.30 på Bispen, Bispebroen 

3, 6100 Haderslev. 

Ribe amt 

Palle Ulsted Andersen • Gl. Vardevej 90 3.–19 

6700 Esbjerg • tlf.: 75 13 96 04 

e-mail: palle.ulsted.andersen@mail.dk 

GRINDSTEDKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 18. april kl.19.30 på Hovborg Kro. 

RIBEKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 25. april kl. 19.30 i Gørding Idræts- og 

kulturcenter. 

ESBJERGKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Onsdag den 27. april kl. 19.30 på La Scala, Smedegade 

11, 6700 Esbjerg. Kredsen er vært v. en kop kaffe. 

Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. 

ESBJERGKREDSEN: AFFALDSINDSAMLING 

Søndag den 17. april. Se drv.dk/esbjerg for mødetid 

og sted. Arr. Danmarks Naturfredningsforening. 

ESBJERGKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 3. maj kl. 19.00 hos Jytte Jespersen, 

Ingemanns Alle 122A, 6700 Esbjerg. 

VALGOPSTILLINGSMØDE 

Onsdag den 11. maj kl. 19.00 på La Scala, Smedegade 

11, 6700 Esbjerg. 

AMTSDELEGERETMØDE 

Onsdag den 18. maj på Hovborg Kro kl. 19.30 

– alle medlemmer er velkomne. 

JUBILÆUMSARRANGEMENT 

Lørdag den 21. maj – eftermiddag og aften. 

Vejle amt 

Michael Højlund Rasmussen 

Risbøge 14, Højrup • 6640 Lunderskov 

tlf.: 75 55 92 40 • e-mail: mhr@post9.dk 

KOLDINGKREDSEN: FORMØDER 

Formøder, før det ordinære byrådsmøde, på Kolding 

Rådhus, mandag den 11. april og mandag den 25. 

april, kl. 17.00 i det radikale gruppeværelse hos 

byrådsmedlem Henrik Larsen. 

KOLDINGKREDSEN: 1. MAJ MØDE 

Politisk brunch-møde søndag den 1. maj kl. 11.00 på 

Cafe Lucca, hvor folketingsmedlem Elsebeth Gerner 

Nielsen spørger: Er det blevet umoderne at være 

solidarisk. 

KOLDINGKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 26. april kl. 19.00 på cafeen i slotssøbadet. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Ringkøbing amt 

Jens Back • Fabersvej 70 

7500 Holstebro • tlf.: 97 42 96 25 

e-mail: jback@webspeed.dk 

LEMVIG-THYBORØN-HARBOØRE LF: 

OPSTILLINGSMØDE TIL KOMMUNALVALG 

Torsdag den 28. april kl. 19.30 i Biohuset, Bredgade 

17, Lemvig. Kontaktperson Anna Maria Hoornenborg, 

amho@rammenet.dk 

RINGKØBING-LEMVIGKREDSEN: 


Mandag den 25. april kl. 19.30 på Skærum Mølle, 

Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb. 

AMTSGENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 17. maj kl. 19.30 på Hotel Aulum, 

Jernbanegade i Aulum. 

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPEMØDE 

Mandag den 18. april kl. 16–18. Mødestedet er 

Århus Rådhus værelse 310. Kontaktperson: Morten 

Brænder. braender@mail.dk. 

ÅRV: GENERALFORSAMLING 2.DEL. 

Mandag den 18. april kl. 19.30. Bemærk sted: FOhuset, 

Vester Alle 8 /Christiansgade i kantinen i 

kælderen indg. A, Århus. Beretning, regnskab, valg 

af bestyrelse, landsmødedelg. mv.

KV-OPSTILLINGSMØDE TIL DEN NYE 

SKANDERBORG KOMMUNE 

Onsdag den 20. april kl. 19.30–22.00 i Kulturhuset i 

Skanderborg. Den nye Skanderborg Storkommune 

dækker de nuværende Galten, Hørning, Ry og 

Skanderborg. Nærmere besked følger. 

GRENÅKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Torsdag den 21. april kl. 19.30. Nyt sted: Ebeltoft 

Park Hotel, Vibæk Strandvej 4, Ebeltoft. Kontakt 

formand Kurt Erik Jørgensen på tlf. 86 32 56 21, 

e-mail: kuj@stofanet.dk. Dagsorden udsendes til 

alle medlemmer. 

RANDERSKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 25. april kl. 19.30 i Randers. Kontakt 

formand Sigurd Olesen, tlf. 86 41 06 15, e-mail: 

boso@post12.tele.dk. Nærmere besked udsendes. 

ÅRHUS: INTROMØDE FOR NYE MEDLEMMER 

Mandag den 25. april kl. 17.00–19.00, Rosensgade 

24, 1. Århus. Nærmere besked udsendes senere. 

STARTMØDE TIL EN GRUPPE OM RETSPOLITIK 

Mandag den 25. april kl. 19.30–21.30 i Rosensgade 

24, 1. Århus. Indleder er MF, Elisabeth Arnold, 

retspolitisk ordfører. Der vil blive nedsat en gruppe 

om retspolitik. Alle medlemmer er velkomne. 

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPEMØDE 

Mandag den 2. maj kl. 16-18 på Århus Rådhus 

værelse 310. Kontaktperson: Morten Brænder, 

braender@mail.dk 

OPSTILLINGSMØDE TIL REGIONSVALGET 

I DEN MIDTJYSKE REGION 

Onsdag den 11. maj kl. 19.00. Sted: Viborg, nærmere 

besked. Se mere på radikale.dk/aarhusamt. 

RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUM 

Lørdag den 21. maj. Sted, pris og program kommer 

senere. Se hjemmesiden. Husk at reserve dagen. Se 

også jubilæumssiderne her i bladet! 

FÆLLES JUBILÆUMS-UDFLUGT TIL 

HIMMELBJERGET 

Vi prøver at arrangere fælles jubilæums-familieudflugt 

til Himmelbjerg med turbådene fra Ry og 

Silkeborg. Kontaktperson: Olav Povlsgaard, 

tlf. 86 94 41 70, e-mail: olav.p@privat.dk 

Se radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt 

Viborg amt 

VIBORGKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 18. april kl. 19.30 på Medborgerhuset 

Vesterbrogade 13, 8800 Viborg. Dagorden iflg. 

vedtægterne 

SKIVEKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 25. april kl. 19.00 på Skive Folkeblad, 

Gemsevej 7-9, 7800 Skive indgang B. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der 

oplæg til debat af Poul Erik Christensen. 

LANDET RUNDT 

SKIVEKREDSEN 

I anledning af DRVs 100 års dag har Skive Bibliotek, 

Asylgade 5 D, 7800 Skive, en udstilling i hele maj 

måned om DRVs betydning for egnen. Udstillingen 

åbnes den 2. maj kl. 16.30 af Poul Erik Christensen. 

Nordjyllands amt 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76 

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk 

FORMØDER FØR BYRÅDSMØDER 

Byrådsmedlem i Aalborg Preben Pedersen holder 

formøde kl. 17.00 fredagen før byrådsmøder. 

Kontakt tlf. 98 31 50 74. Byrådsmøder: 25. april, 9. 

og 23. maj. 

I Skørping holdes formøde på Rådhuset kl. 19 

dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk . 

Kontakt: lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77. 

AMTET: LANDSPOLITISK UDVALGSMØDE 

Onsdag den 20. april på Amtsgården, Niels Bohrs 

Vej 30, Aalborg Øst. Kl. 17: Landspolitisk Udvalg 

(Åbent for alle medl. – tilmelding: tlf. 98 85 15 11 

ph@drlund-gym.dk, ). Kl. 19: Amtsbestyrelse 

AARSKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Mandag den 25. april 

HJØRRINGKREDSEN: GENERALFORSAMLING 

Onsdag den 27. april, kl. 19.30 på Hjørring Kro. 

LOKALFORENINGERNE I NØRAGER, STØVRING 

OG SKØRPING 

Onsdag den 27. april 19.30 på Rebild Vandrerhjem: 

Opstilllingsmøde til kommunalvalget i Rebild 

Kommune. 

AALBORGKREDSENE: GENERALFORSAMLING 

Torsdag den 28. april kl. 19 i Medborgerhuset, 

Rendsburggade 2. 

AALBORGKREDSENE: MØDE OM VALGPROGRAM 

Mandag den 2. maj, kl. 19 i Byrådssalen, Rendsburggade 

2. 

ÅBENT KOMMUNALPOLITISK UDVALGSMØDE 

Tirsdag den 3. maj, kl. 18 på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Mød Marianne Jelved, Ole 

Albæk og Rigmor Sandborg og andre erfarne kommunalpolitikere 

for at drøfte det forestående valg. 

Tilmelding: jonapeter@has.dk el. tlf. 98 92 33 81. 

HJØRRING-KREDSEN: BESTYRELSESMØDE 

Onsdag den 4. maj. 

RADIKAL POLITIK • DE NÆSTE NUMRE 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

4 21.04 05.05 

5 19.05 02.06 

6 16.06 30.06 

Den anførte deadline gælder stof til Landet 

Rundt/annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk 

MINI-KONFERENCE 

Krig mod terror – og 

borgerrettigheder? 

Tirsdag den 19. april 2005 

kl. 16.00 – 20.00 

i VARTOV, Farvergade 27 

1463 København K 

Har kampen mod terrorisme sat menneskerettighederne 

under pres? 

Spørgsmålet er højaktuelt efter topmødet i 

Madrid om terror, demokrati og sikkerhed, 

Danmarks plads i Sikkerhedsrådet og formandskabet 

i CTC (Counter-Terror-Committee). 

Det Radikale Venstre inviterer nu til en minikonference, 

hvor en række eksperter belyser 

emnet ud fra både en dansk og en international 

vinkel: 

• Lars Erslev Andersen, lektor, cand.mag, Syddansk 

Universitet: Krigen mod terror – antiterrorlove 

i USA og UK 

• Peter Vedel Kessing, cand. jur, Ph. D.-stipendiat, 

Institut for menneskerettigheder: Menneskerettighedsperspektivet 

i FN’s arbejde 

med terrorbekæmpelse 

• Jørn Vestergaard, lektor lic. jur., Københavns 

Universitet: Terrorpakken og udviklingen i 

dansk retspleje 

• Repræsentant for PET: Hvordan virker 

anti-terrorpakken i praksis? 

TILMELDING: Telefonisk til Det Radikale 

Venstre 33 37 47 47 senest fredag den 15. 

april, eller pr. mail til lone@loklindt.dk senest 

søndag den 17. april 2005. 

Deltagelse er gratis – sandwich og drikkevarer 

kan købes i pausen. 

Arrangeret i samarbejde med FN-forbundet 

og Retspolitisk forening 

Der indkaldes hermed 

til ordinært landsmøde 

Lørdag den 17. september og 

søndag den 18. september 2005 

på Hotel Nyborg Strand 

Dagsorden, tilmelding og andre praktiske 

oplysninger i Radikal Politiks juni nummer

’ 

Hvad er det der er sket i Danmark, når man kan 

se veluddannede mennesker med historisk viden 

og indsigt i demokratiske principper underkende 

menneskerettighedskonventionen? 

Marianne Jelved i interview i Information den 9. marts 2005 

Vi argumenterer meget for, hvad der 

er godt for Danmark og verden. Men 

Danmark er ikke en forretning, men 

derimod et fællesskab. Vi skal ikke 

kun producere overskud – vi skal også 

vedligeholde den kontrakt, som fællesskabet 

Danmark bygger på. Men 

husker vi det? 

Af Peter Ravn-Olesen, 

radikal i København 

EFTER EN SUCCESFULD valgkamp har 

janteloven ramt Det Radikale Venstre hårdt: Vi 

er en café latte-drikkende overklasse med en 

værdi- og fordelingspolitik, der kun tilgodeser 

eliten i samfundet. Det er selvfølgelig plat, og 

det har da heller ikke affødt en voldsom selvransagelse. 

I vores selvbillede er vi stadig det 

samlende parti, hævet over livsformer og klasseskel 

– vi afviser vel nærmest, at der eksisterer 

klasseinteresser i det danske samfund. 

Men statistikken taler dog sit klare sprog: 

Vores vælgere er veluddannede og ofte velhavende. 

Det forklarer vi så med forskellige variationer 

over temaet ‘verden er blevet kompleks 

og den sande vej derfor svær at forstå’. 

Men måske der er grund til at se sig i spejlet 

og overveje, om vi stadig har en vision, som 

alle danskere kan se sig selv i? Vi argumenterer 

meget for, hvad der er godt for Danmark og 

verden. Men Danmark er ikke en forretning, 

men derimod et fællesskab. Vi skal ikke kun 

producere overskud – vi skal også vedligeholde 

den kontrakt, som fællesskabet Danmark 

bygger på. Men husker vi det? Et eksempel: 

Et hyppigt debatteret tema op til EP-valget i 

2004 var risikoen for fremtidigt lønpres fra 

billig arbejdskraft fra Østeuropa. Fra radikal 

side kunne vi end ikke tage betænkeligheden 

seriøst. Gang på gang henviste vi til optagelsen 

af Portugal, der jo ikke havde givet flere 

portugisiske håndværkere! At Portugal ligger 

2000 km længere væk, samt at det er blevet 

Postboks 7777 • 70000 Fredericia 

Returneres ved varig adresseændring 

Maskinel magasinpost ID 42158 

INDSPARK 

I vores selvbillede 

lettere og mere normalt 

at rejse, kunne 

ikke påvirke os. Endvidere 

viste en rapport 

fra EU-Kommissionen, 

at polakkerne 

slet ikke var interesserede. 

Så skulle den 

sag være afgjort. 

Men virkeligheden 

er en anden. Da jeg 

boede i Paris sidste 

år, blev min lejlighed 

repareret af udlejerens 

polske håndværkere, 

dygtige og hjælpsomme. 

Og jeg kender 

til danske landbrug, 

der længe har 

brugt polsk sæsonarbejdskraft 

under 

betegnelsen ‘landbrugspraktikanter’ 

samt ved byggearbejder 

købt som ’entrepriser’ 

fra polske håndværksmestre. På det 

seneste er der stillet spørgsmålstegn ved, om 

de danske regler overhovedet kan holde til en 

prøvelse ved EU-domstolen – og Kommissionen 

forsøger samtidig at vedtage et direktiv 

om fri bevægelighed for serviceydelser. 

Der er ingen tvivl om, at et liberalt Indre 

Marked er en vigtig komponent i EU’s konkurrenceevne, 

samt at polakkerne fortjener at få 

gang i deres økonomi. Tales der privat, ser 

mange også frem til, at de vist nok lidt for forkælede 

danske LO-arbejdere får lidt konkurrence. 

På den måde bliver både Danmark og EU 

mere velhavende. Og hvad kan man indvende 

mod det? 

Men for den del af danskerne, hvis kompetencer 

ikke er kulturelt monopoliserede (som 

lærerens) eller meget konkurrencedygtige (som 

ingeniørens), bliver det svært at se det personlige 

udbytte af globaliseringen. 

Præsenteret for ovenstående problemstilling 

kan vi som parti vælge flere strategier: 

Vi kan henvise til EU’s konkurrenceevne og 

den globale arbejdsdeling og samtidig bortvise 

den utrygge danskers tilbageholdenhed som 

egoistisk, protektionistisk og måske endda 

nationalistisk. Løsningen har klare fordele: Vi 

formulerer et klart synspunkt, og ved anklager 

om social skævhed kan vi henvise til, at 

polske arbejdere skam er mere socialt udsatte 

end LO-danskeren. 

Men vi bør spørge os selv, om ikke de 

argumenter samtidig undergraver den sociale 

integration i det danske samfund og demokrati? 

Selvom vi er utålmodige på både EU’s og 

verdenssamfundets vegne, så må det være 

vores pligt også at få dem med, der ikke har 

umiddelbare gevinster ved udviklingen. 

Vi kan vælge den rene liberale vej i forventning 

om, at V og DF nok skal trække det 

endelige resultat i en anden retning. Men det 

bør ikke være vores stil. Selvom vi ikke har 

alle med, bør vi tænke alle med. Vi er ikke 

tjent med at være et eliteparti.

prostitution - Radikale Venstre

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?