PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN 2010 - Viborg Kommune

PÆDAGOGISK LÆREPLAN
DAGPLEJEN 2010
NORDRE – LØGSTRUP - VESTERVANG

Indholdsfortegnelse
Orientering om formål side 3
Fakta om dagplejen i område 7 side 3
Område og struktur side 3
Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik side 4
I dagplejen er det vigtigt side 5
Læringsbegrebet side 5
Læringsmiljø side 6
Børn med særlige behov side 7
Forældresamarbejdet side 7
Det pædagogiske arbejde side 7
TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling side 8
TEMA: Sociale kompetencer side 9
TEMA: Sprog side 10
TEMA: Krop og bevægelse side 11
TEMA: Natur og naturfænomener side 12
TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier side 13
Beskrivelse af dokumentation og evaluering af arbejdet side 14
med de pædagogiske læreplaner
2

Orientering om formål
Af dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/2007) § 8 fremstår følgende formål med den pædagogiske
læreplan:
Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske
læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen
af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring
inden for følgende temaer:
1. Alsidig personlig udvikling.
2. Sociale kompetencer.
3. Sproglig udvikling.
4. Krop og bevægelse.
5. Naturen og naturfænomener.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter,
der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder,
aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige
behov.
Fakta om dagplejen i område 7
Dagplejen i område 7 startede den 1. januar 2009. Området består af 46 dagplejere fordelt
med 18 i Løgstrup, 6 i Nord byen og 22 i Vestervang. På dagplejekontoret er ansat
Mona Holm på 37 timer, halvdelen af tiden som afdelingsleder og resten som dagplejepædagog.
Inger Grandgaard på 32 timer og Grethe Elgaard på 16 timer som dagplejepædagoger.
Dagplejekontoret hører til på Nordre Skole, H.C. Andersensvej 5, 8800 Viborg.
Område og struktur
Dagplejen er en del af det område der hedder Nordre, Løgstrup og Vestervang, (også
kaldet område 7). I området indgår Børnehuset Vestervang, Engelsborg Børnehave, Børnehaven
Myretuen, Løgstrup Børnehave, Mathildes Børnehus og Børnehaven Lupinmarken.
I området indgår der også 3 selvejende institutioner Digterparkens Børnehave, Børnehaven
Rughaven og Børnehuset Tommeliden. I område 7 er Kjeld Kristensen områdeleder
og han har kontor på Nordre Skole, H.C. Andersensvej 5. Han varetager den overordnede
ledelse i området. I hver daginstitution er der en institutionsleder.
3

Hvert år afholdes der valg til en samlet områdebestyrelse. I bestyrelsen er der forældrerepræsentanter
for de 5 daginstitutioner og dagplejen, samt personalerepræsentanter.
Områdelederen er sekretær i bestyrelsen og desuden er der en repræsentant for områdets
ledere. De 2 sidstnævnte uden stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal ses som
forældrenes direkte involvering og indflydelse på områdets overordnede beslutninger.
Opgaverne er eksempelvis, at:
• Fastlægge pædagogiske principper
• Udarbejdelse af principper for forældresamarbejdet i området
• Principper for udmøntning af budget
• Normer for forplejning
• Deltagelse i ansættelse af nyt fast personale
• Fastlæggelse af åbningstiden indenfor den politisk udstukne ramme
• Inddrages i udarbejdelse, og evaluering af den pædagogiske læreplan
Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik
”Lys i øjnene” 1 er navnet på den politik Viborg Kommune har på vores område. I den kan
man bl.a. læse det børnesyn vi arbejder ud fra:
Viborg Kommunes grundlæggende børnesyn
Viborg Kommunes grundlæggende børnesyn omfatter fire gennemgående elementer.
Disse repræsenterer de overordnede værdier for arbejdet med børn og unge. Værdierne
skal på alle områder være grundlaget for udvikling af praksis og indsatser – under
hensyntagen til børnenes alder og forudsætninger.
Grundlæggende behov
Alle børn har behov for at udvikle sig i fællesskaber og har basale behov for tryghed,
fysisk behovsopfyldelse samt social og følelsesmæssig nærhed. Disse behov søges
opfyldt sideløbende med den enkeltes selvudfoldelse, nysgerrighed og udvikling af
kreative evner.
Det hele menneske
Børn og unges grundlæggende behov skal ses i et ligeværdigt perspektiv med udvikling
af specifikke evner og kompetencer. Der vil være fokus på. At børn og unge bliver
livsduelige og kan indgå i sociale fællesskaber og være aktive og medansvarlige for
forskellige fællesskabers liv og demokrati. De personlige og sociale kompetencer skal
sammen med de faglige kompetencer ruste børn og unge til trivsel i forbindelse med
opvækst, uddannelse og arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at børn og unge møder
voksne, som både er fagligt dygtige, troværdige, engagerede og forstående.
Det brede sundhedsbegreb/sundhedsfremme
Det sunde barn er et barn, der kan møde de udfordringer, som livet bringer og håndtere
dem. Sundhedsfremme forstås hermed bredt, som en indsats, der skal hjælpe
børn og unge til selv at kunne håndtere de indre og ydre udfordringer, som er med til
at danne personligheden. Sundhedsfremme er også, når børn og unge lærer at tage
vare på egen fysisk sundhed fx i form af kost og bevægelse, idet livsstilsvaner ofte
grundlægges i barndommen. Den fysiske og psykiske sundhed fremmes gennem forbyggende
arbejde.
1 Kan findes i sin helhed på www.viborg.dk>kommune>børn og unge
4

I dagplejen er det vigtigt
I dagplejen er det vigtigt at vi er et lille hjemligt miljø til børn fra 0-3 år, med en tæt følelsesmæssig
tilknytning til en voksen. Det er den samme voksne der varetager barnets behov
i løbet af dagen, hvilket er med til at give barnet en tryg og overskuelig hverdag.
Mål for dagplejen:
• Tilbyde små grupper på højst fem børn
• Støtte og udvikle børnene både fysisk og psykisk
• Stimulere børnenes evner og begreber på de forskellige alderstrin
• Give børnene daglig kontakt med en fast voksen
• Give børnene oplevelser sammen med andre børn i legestue
• Have et godt forældresamarbejde
• Sikre pædagogisk tilsyn
Læringsbegrebet
At lege er at lære. At være er at lære. At leve er at lære.
I dagplejens pædagogiske læreplan vælger vi at definere læringsbegrebet som det, der
er sket, når barnet kan mestre noget, som det ikke har kunnet før.
Barnets læring er en kontinuerlig proces, idet den foregår hele tiden. Ved læring forstås
både den ubevidste og bevidste proces, der foregår i dagligdagen, og derfor bliver hele
læringsmiljøet centralt for barnets mulighed for at lære. Læring sker i samspil med andre
og er afhængig af de fysiske og psykiske rammer hverdagslivet danner.
I dagplejen har en del dagplejere stiftet bekendtskab med modellen af ”De tre læringsrum”.
Modellen er et redskab, der kan indgå i den faglige sparring dagplejerne imellem,
men også mellem dagplejepædagogen og dagplejeren.
Dagplejen har valgt at der fortsat skal arbejdes og udvikles på det pædagogiske arbejde
ved hjælp af ”De tre læringsrum”.
Modellen skærper bevidstheden om dagplejerens rolle i forhold til børnenes læring og
peger på, at børn lærer, når den voksne planlægger aktiviteter, men også i legen og i de
spontane oplevelser som børn og voksne deler.
Læringsrum kan beskrives som en situation, hvor flere personer i indbyrdes relation foretager
sig noget sammen.
5

Modellen ser således ud:
Børnenes indflydelse på
indhold og form:
Voksnes indflydelse på
indhold og form:
HØJ
LAV
Læringsrum 1:
Voksenskabt læring.
Aktiviteter med fastlagt indhold.
Den voksne går foran barnet.
LAV
LÆRINGSRUM 1
Aktiviteter planlagt af
voksne
Læringsrum 2:
Voksenstøttet læring.
Børnenes ideer, forslag og handlinger former projektet.
Den voksne går ved siden barnet.
6
HØJ
LÆRINGSRUM 2
Aktiviteter hvor både børn
og voksne har indflydelse
LÆRINGSRUM 3
Leg og spontane
oplevelser
Læringsrum 3
Leg og spontane oplevelser.
Den voksne er ”usynligt” tilstede. Børnene bestemmer selv indhold og form, indenfor de
rammer den voksne udstiller.
Den voksne går bagved barnet.
Udfordringen ligger til stadighed i at finde metoder, som er let tilgængelig, sjove, spændende
og passende til den enkelte dagplejer. Dette kan være med til at skærpe bevidstheden
og egen dagligdag i forhold til de pædagogiske læreplaner.
Læringsmiljø
Dagplejens personale er ansvarligt for at skabe et godt læringsmiljø.
Bl.a. ved at skabe:
• Tryghed og nærvær
• Udviklingsvarende udfordringer
• Engagement og anerkendelse
• Voksne, der er bevidste om deres rolle i børnenes læreprocesser
• Voksne, der går foran og deler ud af deres viden
• Voksne, der går ved siden af barnet og undres sammen med barnet
• Voksne, der går bag ved og følger barnets initiativer
• Gode fysiske rammer

Børn med særlige behov
De pædagogiske læreplaner skal være med til at skabe de bedste betingelser for, at børn
kan udvikle sig og lære sig selv og verden bedre at kende. Som det fremgår af serviceloven
§8a, skal der sættes fokus på de børn, der har særlige behov.
Børn med særlige behov kan være:
• Børn, hvor personalet er bekymret for deres trivsel og udvikling
• Børn med forskellige vanskeligheder og handicap
• Børn af ressourcesvage familier
Forældresamarbejde
Dagplejeren, dagplejepædagogen, samt evt. andre instanser har i samarbejdet med forældrene
ansvaret for at skabe et rummeligt læringsmiljø, som kan tilgodese støtten til
børn med særlige behov. Dette sikres via de pædagogiske tilsyn, hvor dagplejeren og
dagplejepædagogen drøfter det enkelte barns udvikling, trivsel og læring ud fra iagttagelser.
Det sikres ligeledes gennem det daglige samarbejde forældre, dagplejere og dagplejepædagog
imellem.
Det pædagogiske arbejde
Iagttagelse
Dagplejerens rolle er af stor betydning, og det er nødvendigt at have en bevidsthed omkring
børns normale udvikling og med denne viden tage barnet ved hånden og finde muligheder,
veje og svar.
Når en dagplejer bliver bekymret for et barn, vil vedkommende i samarbejde med dagplejepædagogen
iagttage barnet. Forældrene inddrages, og der tages stilling til fælles indsats.
Vurdering
Resultatet af indsatsen evalueres løbende, og på baggrund af en helhedsvurdering træffes
beslutning om, hvorvidt en ekstern samarbejdspartner skal inddrages.
7

TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling
Mål:
• At styrke barnets selvværd
• At udvikle selvhjulpenhed
Hvordan når vi målet:
• Ved at respektere børnenes forskelligheder
• Ved at anerkende børnenes initiativ
• Ved at opmuntre til at udfordre sig selv
• Ved at give børnene indflydelse og ansvar
• Ved at give børnene tid, ro og rum til at udforske og eksperimentere
• Ved at bekræfte børnene i, at de er værdifulde
• Ved at skabe oplevelser, der giver børnene små sejre i hverdagen
Eksempler fra hverdagen:
(Handler om hvad dagplejeren sætter iværk – dagplejeren går foran).
• Dagplejeren inddrager barnet i dagligdagens gøremål, eksempelvis borddækning,
oprydning og lignende
• Dagplejeren støtter barnet til at blive selvhjulpen – bl.a. ved af- og påklædning, og
ved at barnet lærer at spise selv.
• Dagplejeren skaber en følelsesmæssig god stemning, ved at smile og anvende en
glad stemme
• Dagplejeren udviser stor tålmodighed
Eksempler på tegn:
(Handler om børns egne initiativer – dagplejeren går ved siden af eller bagved barnet).
• Barnet føler sig tryg og kan sætte ord på sine følelser
• Barnet tager selv initiativ til at dække bord – leger en leg, hvor borddækning indgår
• Barnet tager selv, også uden opfordring, tøjet af og på – fx hvis udklædningstøj
indgår i barnets leg
8

TEMA: Sociale kompetencer
Mål:
• Barnet skal lære at fungere sammen med andre børn og voksne, at være opmærksom
på og tage hensyn til andre
• Barnet skal lære at være en aktiv del af fællesskabet, føle tilknytning til og ansvar
for gruppen
Hvordan når vi målet:
• Ved at de voksne er gode rollemodeller
• Ved at udvise respekt for barnet, anerkende det og udvise rummelighed
• Ved at sætte ord på barnets handlinger og følelser
• Ved at være i fællesskaber fx legestue
• Ved at barnet er ”medskaber af historien”
• Ved at barnet oplever sig som betydningsfuld i/for gruppen
Eksempler fra hverdagen:
• Når dagplejeren hjælper børnene og opfordrer dem til at hjælpe hinanden
• Når dagplejeren arrangerer fællesleg og sanglege, hvor det er en nødvendighed at
børnene indgår for at legen kan fungere
• Når dagplejeren sætter ord på egne og andres følelser og stemninger
• Når dagplejeren siger ja til noget og nej til noget andet
• Når dagplejeren lære børnene at vente på tur fx leg ved rutschebanen
Eksempler på tegn:
• Barnet udviser glæde for andre – gensynsglæde
• Barnet trøster andre, puster på skrammer og give plaster på
• Barnet kan selv løse opgaver
• Barnet kan vente på sin tur
9

TEMA: Sprog
Mål:
• Barnet skal være i et sprogligt inspirerende miljø, hvor der gives mulighed for at
udtrykke sig på mange forskellige måder
• Barnet skal stifte bekendtskab med tal og skrevne sprog
Hvordan når vi målet:
• Ved at benævne egne og børnenes aktiviteter, være lyttende, nærværende, anerkendende
og opmærksom
• Ved at lade barnet komme til orde, både med ord og mimik
• Ved at bruge rim og remser, sang og højtlæsning
Eksempler fra hverdagen:
• Når dagplejeren taler med barnet ved fx puslebordet, spisebordet og under gåture
• Når dagplejeren læser, synger og fortæller – besøger biblioteket, planlægger aktiviteter
med sang og musik i legestuen
• Når dagplejeren sætter ord på det hun gør – ”Jeg henter lige en gul kop”, ”Jeg
sætter mig her ved siden af dig”, ”Hov, der faldt du”
• Når dagplejeren sætter ord på følelser og behov – ”Se, Per græder. Han er ked af
det”, ”Jeg er tørstig. Jeg vil have vand. Vil du også have vand?”
Eksempler på tegn:
• Barnet begynder selv at fortælle, bruge ord og mimik
• Barnet ”læser” en bog
• Barnet genkender en sang og ”synger” med
• Barnet bruger sproget aktivt i samvær
• Barnet viser forståelse for mængder
• Barnet sætter ord på følelser
10

TEMA: Krop og bevægelse
Mål:
• At børnene oplever glæde ved bevægelse og opnår forståelse for egen krop
• At styrke børnenes fysiske sundhed, bl.a. med fokus på kost, hygiejne og bevægelse
Hvordan når vi målet:
• Ved at gøre brug af de lokaler og udendørs arealer vi har i dagplejen
• Ved at lade børnene kravle op og ned, gå, løbe, balancere, gynge, hoppe, krybe,
trille mm.
• Ved at tale med barnet om kroppen
• Ved at tilbyde et varieret miljø, hvor børnene udfordres grov-, fin- og sansemotorisk
• Ved at lære børnene om hygiejne
Eksempler fra hverdagen:
• Når dagplejeren skaber rum for at børnene kan komme til at gå, løbe, rulle, kravle,
liste, springe, falde, kælke, danse, hoppe mm.
• Når dagplejeren lader børnene være en aktiv del af af- og påklædning
• Når dagplejeren lader børnene lege med perler, puslespil, tegne/male og klippe
• Når dagplejeren lader børnene være en aktiv del af måltiderne. Fx vaske hænder,
dække bord, spise og drikke selv
Eksempler på tegn:
• Barnet hopper og danser mm.
• Barnet tager selv tøjet på
• Barnet tager selv initiativ til at vaske hænder, dække bord, tørre mund mm.
11

TEMA: Natur og naturfænomener
Mål:
• At børnene udvikler respekt for og forståelse af naturen
• Med udgangspunkt i barnets nysgerrighed inddrages naturen og naturfænomenerne
i hverdagen
Hvordan når vi målet:
• Ved at færdes i naturen i al slags vejr hele året rundt, og lade barnet mærke vand
og sne
• Ved studere og fascineres af de mange forskelligartede dyr og planter. Ved at give
tid til at studere dyret eller planten
• Under hensyntagen til børnenes alder, kan man inddrage bøger og opslagsværker
Eksempler fra hverdagen:
• Når dagplejeren inviterer børnene til at hoppe i vandpytter, træde i blade mm.
• Når dagplejeren samler små dyr op, undersøger dem og lærer børnene respekt for
at det er levende væsner
• Når dagplejeren introducerer såning, spiring og det at plante for børnene
• Når dagplejeren går ture med børnene, og er opmærksom på årets gang i naturen
• Når dagplejeren sammen med børnene samler ting i naturen og tager dem med
hjem og kigger på dem
Eksempler på tegn:
• Børnene ser, at der er vandpytter
• Børnene er opmærksomme på vejret
• Børnene er opmærksomme på dyr og planter
• Børnene vil gerne opholde sig i naturen
• Børnene ser og peger på dyr og blomster
• Børnene deler, på deres måde deres oplevelser med forældrene
• Børnene viser en begyndende forståelse og respekt for naturen
12

TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier
Mål:
• At børn får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af
kulturelle udtryksformer, herunder også kendskab til andre kulturer
• At børn har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser
og bidrage til børns skabende aktiviteter
• At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner
og kunstneriske tilbud
Hvordan når vi målet:
• Der gives børnene mulighed for at udtrykke sig, kommunikere, spille, udforske og
fordybe sig
• Der arbejdes med musik, teater, bøger og andre medier og udtryksformer
• De daglige rutiner brydes af særlige arrangementer og af udflugter til lokalområdets
kulturelle tilbud
Eksempler fra hverdagen:
• Når dagplejeren formidler viden om andre kulturer og læser bøger herom
• Når dagplejeren bruger biblioteket, læser højt, fortæller historier, siger rim og remser
og ordspil
• Når dagplejeren arrangerer fx dagplejedag, musik og teater, udflugter, bondegårdsture,
skovture, cirkus mm.
• Når dagplejeren lærer børnene om vores traditioner: Julefest, fastelavn, fødselsdage
og andre årtidsbestemte aktiviteter
• Når dagplejeren leger rollelege, spiller musik og synger sange, danser og laver
rytmik, hopper, tegner og maler, bager, går i legestue og hygger ved frokostbordet
Eksempler på tegn:
• Når børnene selv danser, synger og imiterer oplevelser
• Når børnene giver udtryk for at kende til traditioner
13

Beskrivelse af dokumentation og evaluering af arbejdet med de pædagogiske
læreplaner
Målet med dokumentation i forhold til de pædagogiske læreplaner er, at den skal danne
grundlag for dagplejens vurdering af i hvilken grad, de opstillede læringsmål nås i praksis.
Dokumentationen har således til formål at danne grundlag for den efterfølgende evaluering.
I dagplejen ses der i dag mange forskellige dokumentations former, og der er truffet en
beslutning om, at der ikke skal ensrettes på disse former. Det er meget vigtigt, at den enkelte
dagplejer har mulighed for at udvikle og lade sig inspirere løbende i arbejdet med de
pædagogiske læreplaner.
Inspiration i forhold til dokumentationsformer kan etableres:
• Mellem kollegaer
• Mellem dagplejere og dagplejepædagog – tilsyn
• På kvartalsmøderne
• På kursus
Helt enkelt kan det siges, at dokumentation handler om at beskrive og fastholde situationer
i hverdagen. Dokumentation bliver hermed et bevis på, at noget er sket.
For at organisere dokumentationsarbejdet på en overskuelig måde, har vi valgt at arbejde
med to begreber, der dels skal give et indblik i, hvilken form for dokumentation der er tale
om, men også hvem der har hvilken rolle i forhold til dokumentationsarbejdet. De to begreber
er formidlende dokumentation og evaluerende dokumentation.
Dagplejens opgave
Formidlende dokumentation
Den formidlende dokumentation er delt i to områder – dokumentation ind i huset og dokumentation
ud af huset. Dokumentation har til hensigt at fortælle og beskrive hverdagens
små historier og situationer. Den viser de metoder dagplejeren har valgt at anvende
for at dokumentere sin praksis.
Den ses oftest i en af følgende former:
• Mundtlig dokumentation
• Skriftlig dokumentation
• Visuel dokumentation
I hele processen med at dokumentere den pædagogiske læreplan er det vigtigt at finde
dokumentationsformer, der er tilpasset det forhold at dagplejeren er alene i sin praksis,
samt matche den hverdag dagplejen repræsenterer – et forhold som dagplejerne har
mange kreative bud på.
Den formidlende dokumentation bliver hermed dagplejerens ansvarsområde, og det primære
fokus vil derfor ligge i at lave formidlende dokumentation af dagplejens hverdag.
Dokumentation – ind i huset
Med henblik på at udarbejde materiale der kan danne grundlag for refleksion og dermed
videreudvikling af den pædagogiske praksis, tager denne dokumentation udgangspunkt i
dagplejerens rolle i forhold til egen praksis. Den enkelte dagplejer eksperimenterer med
14

forskellige former for dokumentation således, at der hele tiden udvikles muligheder og
findes frem til det, der er passende for den enkelte dagplejer.
Fx:
• Faglig drøftelse dagplejerne imellem og med dagplejepædagogen
• Samtale med børnene og forældrene
• Barnets bog
• Observationer
• Informationer via tavle
• Fotos udstillinger
• Plancher
Dokumentation – ud af huset
Denne dokumentation henvender sig til børnene og deres forældre, herunder områdebestyrelsen.
Enhver med interesse for dagplejen vil via denne dokumentationsform have
mulighed for at få et godt indblik i dagplejens univers. Inden for denne dokumentationsform
gælder det i høj grad om, at tale om den aktuelle dagplejepraksis.
Fx:
• Synliggørelse i forhold til omverden
- børn
- forældre
- bestyrelse
Den pædagogiske læreplan evalueres i områdebestyrelsen.
15