PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN 2010 - Viborg Kommune
PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN 2010 - Viborg Kommune
PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN 2010 - Viborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
PÆDAGOGISK LÆREPLAN

DAGPLEJEN 2010

NORDRE – LØGSTRUP - VESTERVANG
Indholdsfortegnelse

Orientering om formål side 3

Fakta om dagplejen i område 7 side 3

Område og struktur side 3

Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik side 4

I dagplejen er det vigtigt side 5

Læringsbegrebet side 5

Læringsmiljø side 6

Børn med særlige behov side 7

Forældresamarbejdet side 7

Det pædagogiske arbejde side 7

TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling side 8

TEMA: Sociale kompetencer side 9

TEMA: Sprog side 10

TEMA: Krop og bevægelse side 11

TEMA: Natur og naturfænomener side 12

TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier side 13

Beskrivelse af dokumentation og evaluering af arbejdet side 14

med de pædagogiske læreplaner

2
Orientering om formål

Af dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/2007) § 8 fremstår følgende formål med den pædagogiske

læreplan:

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske

læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen

af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring

inden for følgende temaer:

1. Alsidig personlig udvikling.

2. Sociale kompetencer.

3. Sproglig udvikling.

4. Krop og bevægelse.

5. Naturen og naturfænomener.

6. Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter,

der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder,

aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige

behov.

Fakta om dagplejen i område 7

Dagplejen i område 7 startede den 1. januar 2009. Området består af 46 dagplejere fordelt

med 18 i Løgstrup, 6 i Nord byen og 22 i Vestervang. På dagplejekontoret er ansat

Mona Holm på 37 timer, halvdelen af tiden som afdelingsleder og resten som dagplejepædagog.

Inger Grandgaard på 32 timer og Grethe Elgaard på 16 timer som dagplejepædagoger.

Dagplejekontoret hører til på Nordre Skole, H.C. Andersensvej 5, 8800 Viborg.

Område og struktur

Dagplejen er en del af det område der hedder Nordre, Løgstrup og Vestervang, (også

kaldet område 7). I området indgår Børnehuset Vestervang, Engelsborg Børnehave, Børnehaven

Myretuen, Løgstrup Børnehave, Mathildes Børnehus og Børnehaven Lupinmarken.

I området indgår der også 3 selvejende institutioner Digterparkens Børnehave, Børnehaven

Rughaven og Børnehuset Tommeliden. I område 7 er Kjeld Kristensen områdeleder

og han har kontor på Nordre Skole, H.C. Andersensvej 5. Han varetager den overordnede

ledelse i området. I hver daginstitution er der en institutionsleder.

3
Hvert år afholdes der valg til en samlet områdebestyrelse. I bestyrelsen er der forældrerepræsentanter

for de 5 daginstitutioner og dagplejen, samt personalerepræsentanter.

Områdelederen er sekretær i bestyrelsen og desuden er der en repræsentant for områdets

ledere. De 2 sidstnævnte uden stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal ses som

forældrenes direkte involvering og indflydelse på områdets overordnede beslutninger.

Opgaverne er eksempelvis, at:

• Fastlægge pædagogiske principper

• Udarbejdelse af principper for forældresamarbejdet i området

• Principper for udmøntning af budget

• Normer for forplejning

• Deltagelse i ansættelse af nyt fast personale

• Fastlæggelse af åbningstiden indenfor den politisk udstukne ramme

• Inddrages i udarbejdelse, og evaluering af den pædagogiske læreplan

Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik

”Lys i øjnene” 1 er navnet på den politik Viborg Kommune har på vores område. I den kan

man bl.a. læse det børnesyn vi arbejder ud fra:

Viborg Kommunes grundlæggende børnesyn

Viborg Kommunes grundlæggende børnesyn omfatter fire gennemgående elementer.

Disse repræsenterer de overordnede værdier for arbejdet med børn og unge. Værdierne

skal på alle områder være grundlaget for udvikling af praksis og indsatser – under

hensyntagen til børnenes alder og forudsætninger.

Grundlæggende behov

Alle børn har behov for at udvikle sig i fællesskaber og har basale behov for tryghed,

fysisk behovsopfyldelse samt social og følelsesmæssig nærhed. Disse behov søges

opfyldt sideløbende med den enkeltes selvudfoldelse, nysgerrighed og udvikling af

kreative evner.

Det hele menneske

Børn og unges grundlæggende behov skal ses i et ligeværdigt perspektiv med udvikling

af specifikke evner og kompetencer. Der vil være fokus på. At børn og unge bliver

livsduelige og kan indgå i sociale fællesskaber og være aktive og medansvarlige for

forskellige fællesskabers liv og demokrati. De personlige og sociale kompetencer skal

sammen med de faglige kompetencer ruste børn og unge til trivsel i forbindelse med

opvækst, uddannelse og arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at børn og unge møder

voksne, som både er fagligt dygtige, troværdige, engagerede og forstående.

Det brede sundhedsbegreb/sundhedsfremme

Det sunde barn er et barn, der kan møde de udfordringer, som livet bringer og håndtere

dem. Sundhedsfremme forstås hermed bredt, som en indsats, der skal hjælpe

børn og unge til selv at kunne håndtere de indre og ydre udfordringer, som er med til

at danne personligheden. Sundhedsfremme er også, når børn og unge lærer at tage

vare på egen fysisk sundhed fx i form af kost og bevægelse, idet livsstilsvaner ofte

grundlægges i barndommen. Den fysiske og psykiske sundhed fremmes gennem forbyggende

arbejde.

1 Kan findes i sin helhed på www.viborg.dk>kommune>børn og unge

4
I dagplejen er det vigtigt

I dagplejen er det vigtigt at vi er et lille hjemligt miljø til børn fra 0-3 år, med en tæt følelsesmæssig

tilknytning til en voksen. Det er den samme voksne der varetager barnets behov

i løbet af dagen, hvilket er med til at give barnet en tryg og overskuelig hverdag.

Mål for dagplejen:

• Tilbyde små grupper på højst fem børn

• Støtte og udvikle børnene både fysisk og psykisk

• Stimulere børnenes evner og begreber på de forskellige alderstrin

• Give børnene daglig kontakt med en fast voksen

• Give børnene oplevelser sammen med andre børn i legestue

• Have et godt forældresamarbejde

• Sikre pædagogisk tilsyn

Læringsbegrebet

At lege er at lære. At være er at lære. At leve er at lære.

I dagplejens pædagogiske læreplan vælger vi at definere læringsbegrebet som det, der

er sket, når barnet kan mestre noget, som det ikke har kunnet før.

Barnets læring er en kontinuerlig proces, idet den foregår hele tiden. Ved læring forstås

både den ubevidste og bevidste proces, der foregår i dagligdagen, og derfor bliver hele

læringsmiljøet centralt for barnets mulighed for at lære. Læring sker i samspil med andre

og er afhængig af de fysiske og psykiske rammer hverdagslivet danner.

I dagplejen har en del dagplejere stiftet bekendtskab med modellen af ”De tre læringsrum”.

Modellen er et redskab, der kan indgå i den faglige sparring dagplejerne imellem,

men også mellem dagplejepædagogen og dagplejeren.

Dagplejen har valgt at der fortsat skal arbejdes og udvikles på det pædagogiske arbejde

ved hjælp af ”De tre læringsrum”.

Modellen skærper bevidstheden om dagplejerens rolle i forhold til børnenes læring og

peger på, at børn lærer, når den voksne planlægger aktiviteter, men også i legen og i de

spontane oplevelser som børn og voksne deler.

Læringsrum kan beskrives som en situation, hvor flere personer i indbyrdes relation foretager

sig noget sammen.

5
Modellen ser således ud:

Børnenes indflydelse på

indhold og form:

Voksnes indflydelse på

indhold og form:

HØJ

LAV

Læringsrum 1:

Voksenskabt læring.

Aktiviteter med fastlagt indhold.

Den voksne går foran barnet.

LAV

LÆRINGSRUM 1

Aktiviteter planlagt af

voksne

Læringsrum 2:

Voksenstøttet læring.

Børnenes ideer, forslag og handlinger former projektet.

Den voksne går ved siden barnet.

6

HØJ

LÆRINGSRUM 2

Aktiviteter hvor både børn

og voksne har indflydelse

LÆRINGSRUM 3

Leg og spontane

oplevelser

Læringsrum 3

Leg og spontane oplevelser.

Den voksne er ”usynligt” tilstede. Børnene bestemmer selv indhold og form, indenfor de

rammer den voksne udstiller.

Den voksne går bagved barnet.

Udfordringen ligger til stadighed i at finde metoder, som er let tilgængelig, sjove, spændende

og passende til den enkelte dagplejer. Dette kan være med til at skærpe bevidstheden

og egen dagligdag i forhold til de pædagogiske læreplaner.

Læringsmiljø

Dagplejens personale er ansvarligt for at skabe et godt læringsmiljø.

Bl.a. ved at skabe:

• Tryghed og nærvær

• Udviklingsvarende udfordringer

• Engagement og anerkendelse

• Voksne, der er bevidste om deres rolle i børnenes læreprocesser

• Voksne, der går foran og deler ud af deres viden

• Voksne, der går ved siden af barnet og undres sammen med barnet

• Voksne, der går bag ved og følger barnets initiativer

• Gode fysiske rammer
Børn med særlige behov

De pædagogiske læreplaner skal være med til at skabe de bedste betingelser for, at børn

kan udvikle sig og lære sig selv og verden bedre at kende. Som det fremgår af serviceloven

§8a, skal der sættes fokus på de børn, der har særlige behov.

Børn med særlige behov kan være:

• Børn, hvor personalet er bekymret for deres trivsel og udvikling

• Børn med forskellige vanskeligheder og handicap

• Børn af ressourcesvage familier

Forældresamarbejde

Dagplejeren, dagplejepædagogen, samt evt. andre instanser har i samarbejdet med forældrene

ansvaret for at skabe et rummeligt læringsmiljø, som kan tilgodese støtten til

børn med særlige behov. Dette sikres via de pædagogiske tilsyn, hvor dagplejeren og

dagplejepædagogen drøfter det enkelte barns udvikling, trivsel og læring ud fra iagttagelser.

Det sikres ligeledes gennem det daglige samarbejde forældre, dagplejere og dagplejepædagog

imellem.

Det pædagogiske arbejde

Iagttagelse

Dagplejerens rolle er af stor betydning, og det er nødvendigt at have en bevidsthed omkring

børns normale udvikling og med denne viden tage barnet ved hånden og finde muligheder,

veje og svar.

Når en dagplejer bliver bekymret for et barn, vil vedkommende i samarbejde med dagplejepædagogen

iagttage barnet. Forældrene inddrages, og der tages stilling til fælles indsats.

Vurdering

Resultatet af indsatsen evalueres løbende, og på baggrund af en helhedsvurdering træffes

beslutning om, hvorvidt en ekstern samarbejdspartner skal inddrages.

7
TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling

Mål:

• At styrke barnets selvværd

• At udvikle selvhjulpenhed

Hvordan når vi målet:

• Ved at respektere børnenes forskelligheder

• Ved at anerkende børnenes initiativ

• Ved at opmuntre til at udfordre sig selv

• Ved at give børnene indflydelse og ansvar

• Ved at give børnene tid, ro og rum til at udforske og eksperimentere

• Ved at bekræfte børnene i, at de er værdifulde

• Ved at skabe oplevelser, der giver børnene små sejre i hverdagen

Eksempler fra hverdagen:

(Handler om hvad dagplejeren sætter iværk – dagplejeren går foran).

• Dagplejeren inddrager barnet i dagligdagens gøremål, eksempelvis borddækning,

oprydning og lignende

• Dagplejeren støtter barnet til at blive selvhjulpen – bl.a. ved af- og påklædning, og

ved at barnet lærer at spise selv.

• Dagplejeren skaber en følelsesmæssig god stemning, ved at smile og anvende en

glad stemme

• Dagplejeren udviser stor tålmodighed

Eksempler på tegn:

(Handler om børns egne initiativer – dagplejeren går ved siden af eller bagved barnet).

• Barnet føler sig tryg og kan sætte ord på sine følelser

• Barnet tager selv initiativ til at dække bord – leger en leg, hvor borddækning indgår

• Barnet tager selv, også uden opfordring, tøjet af og på – fx hvis udklædningstøj

indgår i barnets leg

8
TEMA: Sociale kompetencer

Mål:

• Barnet skal lære at fungere sammen med andre børn og voksne, at være opmærksom

på og tage hensyn til andre

• Barnet skal lære at være en aktiv del af fællesskabet, føle tilknytning til og ansvar

for gruppen

Hvordan når vi målet:

• Ved at de voksne er gode rollemodeller

• Ved at udvise respekt for barnet, anerkende det og udvise rummelighed

• Ved at sætte ord på barnets handlinger og følelser

• Ved at være i fællesskaber fx legestue

• Ved at barnet er ”medskaber af historien”

• Ved at barnet oplever sig som betydningsfuld i/for gruppen

Eksempler fra hverdagen:

• Når dagplejeren hjælper børnene og opfordrer dem til at hjælpe hinanden

• Når dagplejeren arrangerer fællesleg og sanglege, hvor det er en nødvendighed at

børnene indgår for at legen kan fungere

• Når dagplejeren sætter ord på egne og andres følelser og stemninger

• Når dagplejeren siger ja til noget og nej til noget andet

• Når dagplejeren lære børnene at vente på tur fx leg ved rutschebanen

Eksempler på tegn:

• Barnet udviser glæde for andre – gensynsglæde

• Barnet trøster andre, puster på skrammer og give plaster på

• Barnet kan selv løse opgaver

• Barnet kan vente på sin tur

9
TEMA: Sprog

Mål:

• Barnet skal være i et sprogligt inspirerende miljø, hvor der gives mulighed for at

udtrykke sig på mange forskellige måder

• Barnet skal stifte bekendtskab med tal og skrevne sprog

Hvordan når vi målet:

• Ved at benævne egne og børnenes aktiviteter, være lyttende, nærværende, anerkendende

og opmærksom

• Ved at lade barnet komme til orde, både med ord og mimik

• Ved at bruge rim og remser, sang og højtlæsning

Eksempler fra hverdagen:

• Når dagplejeren taler med barnet ved fx puslebordet, spisebordet og under gåture

• Når dagplejeren læser, synger og fortæller – besøger biblioteket, planlægger aktiviteter

med sang og musik i legestuen

• Når dagplejeren sætter ord på det hun gør – ”Jeg henter lige en gul kop”, ”Jeg

sætter mig her ved siden af dig”, ”Hov, der faldt du”

• Når dagplejeren sætter ord på følelser og behov – ”Se, Per græder. Han er ked af

det”, ”Jeg er tørstig. Jeg vil have vand. Vil du også have vand?”

Eksempler på tegn:

• Barnet begynder selv at fortælle, bruge ord og mimik

• Barnet ”læser” en bog

• Barnet genkender en sang og ”synger” med

• Barnet bruger sproget aktivt i samvær

• Barnet viser forståelse for mængder

• Barnet sætter ord på følelser

10
TEMA: Krop og bevægelse

Mål:

• At børnene oplever glæde ved bevægelse og opnår forståelse for egen krop

• At styrke børnenes fysiske sundhed, bl.a. med fokus på kost, hygiejne og bevægelse

Hvordan når vi målet:

• Ved at gøre brug af de lokaler og udendørs arealer vi har i dagplejen

• Ved at lade børnene kravle op og ned, gå, løbe, balancere, gynge, hoppe, krybe,

trille mm.

• Ved at tale med barnet om kroppen

• Ved at tilbyde et varieret miljø, hvor børnene udfordres grov-, fin- og sansemotorisk

• Ved at lære børnene om hygiejne

Eksempler fra hverdagen:

• Når dagplejeren skaber rum for at børnene kan komme til at gå, løbe, rulle, kravle,

liste, springe, falde, kælke, danse, hoppe mm.

• Når dagplejeren lader børnene være en aktiv del af af- og påklædning

• Når dagplejeren lader børnene lege med perler, puslespil, tegne/male og klippe

• Når dagplejeren lader børnene være en aktiv del af måltiderne. Fx vaske hænder,

dække bord, spise og drikke selv

Eksempler på tegn:

• Barnet hopper og danser mm.

• Barnet tager selv tøjet på

• Barnet tager selv initiativ til at vaske hænder, dække bord, tørre mund mm.

11
TEMA: Natur og naturfænomener

Mål:

• At børnene udvikler respekt for og forståelse af naturen

• Med udgangspunkt i barnets nysgerrighed inddrages naturen og naturfænomenerne

i hverdagen

Hvordan når vi målet:

• Ved at færdes i naturen i al slags vejr hele året rundt, og lade barnet mærke vand

og sne

• Ved studere og fascineres af de mange forskelligartede dyr og planter. Ved at give

tid til at studere dyret eller planten

• Under hensyntagen til børnenes alder, kan man inddrage bøger og opslagsværker

Eksempler fra hverdagen:

• Når dagplejeren inviterer børnene til at hoppe i vandpytter, træde i blade mm.

• Når dagplejeren samler små dyr op, undersøger dem og lærer børnene respekt for

at det er levende væsner

• Når dagplejeren introducerer såning, spiring og det at plante for børnene

• Når dagplejeren går ture med børnene, og er opmærksom på årets gang i naturen

• Når dagplejeren sammen med børnene samler ting i naturen og tager dem med

hjem og kigger på dem

Eksempler på tegn:

• Børnene ser, at der er vandpytter

• Børnene er opmærksomme på vejret

• Børnene er opmærksomme på dyr og planter

• Børnene vil gerne opholde sig i naturen

• Børnene ser og peger på dyr og blomster

• Børnene deler, på deres måde deres oplevelser med forældrene

• Børnene viser en begyndende forståelse og respekt for naturen

12
TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål:

• At børn får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af

kulturelle udtryksformer, herunder også kendskab til andre kulturer

• At børn har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser

og bidrage til børns skabende aktiviteter

• At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner

og kunstneriske tilbud

Hvordan når vi målet:

• Der gives børnene mulighed for at udtrykke sig, kommunikere, spille, udforske og

fordybe sig

• Der arbejdes med musik, teater, bøger og andre medier og udtryksformer

• De daglige rutiner brydes af særlige arrangementer og af udflugter til lokalområdets

kulturelle tilbud

Eksempler fra hverdagen:

• Når dagplejeren formidler viden om andre kulturer og læser bøger herom

• Når dagplejeren bruger biblioteket, læser højt, fortæller historier, siger rim og remser

og ordspil

• Når dagplejeren arrangerer fx dagplejedag, musik og teater, udflugter, bondegårdsture,

skovture, cirkus mm.

• Når dagplejeren lærer børnene om vores traditioner: Julefest, fastelavn, fødselsdage

og andre årtidsbestemte aktiviteter

• Når dagplejeren leger rollelege, spiller musik og synger sange, danser og laver

rytmik, hopper, tegner og maler, bager, går i legestue og hygger ved frokostbordet

Eksempler på tegn:

• Når børnene selv danser, synger og imiterer oplevelser

• Når børnene giver udtryk for at kende til traditioner

13
Beskrivelse af dokumentation og evaluering af arbejdet med de pædagogiske

læreplaner

Målet med dokumentation i forhold til de pædagogiske læreplaner er, at den skal danne

grundlag for dagplejens vurdering af i hvilken grad, de opstillede læringsmål nås i praksis.

Dokumentationen har således til formål at danne grundlag for den efterfølgende evaluering.

I dagplejen ses der i dag mange forskellige dokumentations former, og der er truffet en

beslutning om, at der ikke skal ensrettes på disse former. Det er meget vigtigt, at den enkelte

dagplejer har mulighed for at udvikle og lade sig inspirere løbende i arbejdet med de

pædagogiske læreplaner.

Inspiration i forhold til dokumentationsformer kan etableres:

• Mellem kollegaer

• Mellem dagplejere og dagplejepædagog – tilsyn

• På kvartalsmøderne

• På kursus

Helt enkelt kan det siges, at dokumentation handler om at beskrive og fastholde situationer

i hverdagen. Dokumentation bliver hermed et bevis på, at noget er sket.

For at organisere dokumentationsarbejdet på en overskuelig måde, har vi valgt at arbejde

med to begreber, der dels skal give et indblik i, hvilken form for dokumentation der er tale

om, men også hvem der har hvilken rolle i forhold til dokumentationsarbejdet. De to begreber

er formidlende dokumentation og evaluerende dokumentation.

Dagplejens opgave

Formidlende dokumentation

Den formidlende dokumentation er delt i to områder – dokumentation ind i huset og dokumentation

ud af huset. Dokumentation har til hensigt at fortælle og beskrive hverdagens

små historier og situationer. Den viser de metoder dagplejeren har valgt at anvende

for at dokumentere sin praksis.

Den ses oftest i en af følgende former:

• Mundtlig dokumentation

• Skriftlig dokumentation

• Visuel dokumentation

I hele processen med at dokumentere den pædagogiske læreplan er det vigtigt at finde

dokumentationsformer, der er tilpasset det forhold at dagplejeren er alene i sin praksis,

samt matche den hverdag dagplejen repræsenterer – et forhold som dagplejerne har

mange kreative bud på.

Den formidlende dokumentation bliver hermed dagplejerens ansvarsområde, og det primære

fokus vil derfor ligge i at lave formidlende dokumentation af dagplejens hverdag.

Dokumentation – ind i huset

Med henblik på at udarbejde materiale der kan danne grundlag for refleksion og dermed

videreudvikling af den pædagogiske praksis, tager denne dokumentation udgangspunkt i

dagplejerens rolle i forhold til egen praksis. Den enkelte dagplejer eksperimenterer med

14
forskellige former for dokumentation således, at der hele tiden udvikles muligheder og

findes frem til det, der er passende for den enkelte dagplejer.

Fx:

• Faglig drøftelse dagplejerne imellem og med dagplejepædagogen

• Samtale med børnene og forældrene

• Barnets bog

• Observationer

• Informationer via tavle

• Fotos udstillinger

• Plancher

Dokumentation – ud af huset

Denne dokumentation henvender sig til børnene og deres forældre, herunder områdebestyrelsen.

Enhver med interesse for dagplejen vil via denne dokumentationsform have

mulighed for at få et godt indblik i dagplejens univers. Inden for denne dokumentationsform

gælder det i høj grad om, at tale om den aktuelle dagplejepraksis.

Fx:

• Synliggørelse i forhold til omverden

- børn

- forældre

- bestyrelse

Den pædagogiske læreplan evalueres i områdebestyrelsen.

15