Hent Tjenestebiler i hjemmeplejen - Arbejdsmiljoweb.dk

TEMA 

Tekst Tjenestebiler 

indsættes 

Branchevejledning 

om tjenestebiler 

i hjemmeplejen 

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 

Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen

Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen 

Indhold 

Bilen som arbejdsplads side 3 

Ind og ud af bilen side 4 

Indretning af førerkabinen side 5 

Klimaet i bilen side 8 

Parkering, bagage og vedligehold side 9 

Sikkerhed side 10 

Psykisk arbejdsmiljø side 11 

Ansvar og krav side 12 

Indkøbsprocessen side 13 

Kilder og links side 15 

Udgivet af 

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 

Studiestræde 3, 2. sal 

1455 København K 

Juni 2008 

Tekst og tegninger: Jens Voxtrup Petersen 

www.jensvox.dk 

Layout: Trojka / Ann Margaret Scales 

Tryk: P. J. Schmidt Grafisk 

ISBN: 978-87-90998-64-6 

Varenr. : 152074 

Styregruppen bag denne branchevejledning består af: 

Erik Nygaard, FOA – Fag og Arbejde 

Preben Meier Pedersen – KL 

Helle Brieghel Bavnhøj – Dansk Sygeplejeråd 

Kirsten Rosenstand – Socialpædagogerne 

Susan Kranker – Danske Fysioterapeuter 

Susan Warming – Danske Regioner 

Ruth Nielsen – Danske Regioner 

Rudy Larsen – FOA – Fag og Arbejde

Bilen som arbejdsplads 

Hjemmeplejens biler er rullende arbejdspladser, 

der skal passe til de ansatte. Bilerne skal ikke 

bare opfylde behovet for transport. De skal 

også rumme en god førerplads, hvor der samtidig 

er mulighed for at løse enkelte administrative 

opgaver. 

Når bilen bruges som arbejdsplads, skal man 

forebygge risikoen for skader. Hvordan det kan 

gøres handler denne vejledning om. 

Pladsen er vigtig. Kabinen skal kunne tilgodese 

mennesker af forskellig højde og drøjde. 

Høje personer skal kunne sidde med benene i 

en bekvem stilling uden at støde knæene ind i 

rattet. Knap så høje skal kunne regulere sæde 

og rat så førerpladsen passer. 

Der skal være plads til det nødvendige 

udstyr i forbindelse med arbejdet – fx hjælpemidler, 

arbejdstaske, telefon/PDA (personlig 

digital assistent), vandflaske mm. 

Arbejdet i tjenestebilerne er omfattet af pligten 

til APV – arbejdspladsvurdering. Hjemmeplejens 

sikkerhedsorganisation (MED-organisation) skal 

derfor inddrages, når der skal tages stilling til 

valg af tjenestebiler. 

TjekpunkTer for sIkkerhedsorganIsaTIonen: 

n Er arbejdet i tjenestebilerne med i hjemmeplejens 

APV? 

n Er sikkerhedsorganisationen inddraget i valget 

af tjenestebiler? 

”Den bil jeg bruger er god, fordi 

man sidder højt. Den er let at manøvrere, 

den er lille og dermed let 

at parkere. Med 30 besøg på en 

vagt er det vigtigt at det er let at 

parkere. Servostyringen er meget 

vigtig. 

Ansat i kommunal hjemmepleje 



Ind og ud af bilen 

Det slider på kroppen, hvis det er nødvendigt 

gentagne gange at skulle vride sig for at komme 

ind eller ud af bilen, og hvis det står på gennem 

længere tid – især lænderyggen og hofterne 

er udsatte. 

Af samme grund skal man vælge en bil, der 

er bygget, så det er muligt at sætte sig lige ind 

eller lidt op. 

Der bør heller ikke være en kant som man 

skal træde op over for at komme ind i bilen, dvs 

at højdeforskellen mellem bilens bund og dørpanel 

skal være så lille som mulig. 

Sæde og ryglæn skal passe til personen og 

f.eks. give lændestøtte. Lette sidevulster på 

ryglæn og sæde vil støtte og aflaste ryggen 

under svingning, men kan gøre ud- og indstigning 

vanskelig. Dette kan løses ved at montere 

et drejbart sæde i bilen – eller en drejelig pude 

ovenpå sædet som et billigere alternativ. 

Drejepuder kan være svære at få til at fungere 

for tunge personer. Drejesæder kan få et 

drej på op til 60-70 grader, afhængig af bil-typen. 

Airbags og elektroniske systemer kan nogle 

gange gøre det til en kompliceret sag at skifte 

et sæde ud. 

Midterstolpen mellem fordør og evt. bagdør har 

betydning for, hvor let man kan komme ud. På 

3-dørs biler behøver stolpen ikke at være så 

kraftig som på en 5-dørs. Derfor har 3-dørs biler 

(evt. kun med to sæder i bilen) ofte bredere dør 

og bedre adgang til førerpladsen. 

døre 

Hvordan er dørene at åbne og lukke? 

Døren skal ”gå” let. Håndtagene skal være 

placeret, så man ikke skal vride sig, når man 

sidder i bilen. De skal være udformet, så de 

er gode at gribe om uden at belaste hånd og 

håndled. Hvis der er problemer med placering 

og udformning kan en rem (som kendes fra handicap-området) 

evt. være en løsning, så man 

kan lukke døren uden at vride sig ud til siden. 

Døråbningen skal være tilstrækkelig stor til 

både store og små personer. Men samtidig kan 

store døre være tunge at åbne og lukke, når 

man sidder i bilen. 

Betjening af bagagedør fra førersædet kan 

være en nyttig ting, hvis man fx kører med 

hjælpemidler. 

TjekpunkTer om ud- og IndsTIgnIng: 

n Kan man komme ind og ud uden at vride sig? 

n Er døråbningen tilstrækkelig stor? 

n Er døren let at åbne og lukke? 

n Er der en central åbnemekanisme til bagklappen, 

som kan betjenes fra 

førersædet?

Indretning af førerkabinen 

Dette afsnit rummer en række krav, som kan 

danne basis for ledelsens og sikkerhedsorganisationens 

udforming af kravsspecifikationer i 

forbindelse med indkøb eller leasing af nye tjenestebiler. 

Bagerst i denne vejledning er et tjekskema, 

som kan bruges i processen. 

sædeT 

n Det skal kunne indstilles i højden og frem og 

tilbage, så både de største og de mindste 

personer kan opnå en god kørestilling 

n det er stort nok til at give en ordentlig understøttelsesflade 

til de største personer 

n sædehældningen skal være vandret – evt. 

kunne reguleret til en svag hældning bagud 

n forkanten er afrundet 

n der er en god affjedring 

n sædet er en fladbundet model med ingen eller 

lette forhøjninger i siden (sidevulst) 

n det kan drejes så udstigning bliver lettere 

n det har en lav gnidningsmodstand, så det er 

let at glide ind på 

n det kan opsuge sved, så helt glatte sæder 

f.eks. af plastik eller læder bør undgås 

n der er varme i sædet, og den er let at regulere. 

Hvis sædet ikke opfylder behovene, skal det 

udskiftes til et bedre. 

ryglæneT 

n Det skal give god støtte i ryggen 

n lændestøtten skal kunne indstilles individuelt 

n det er uden store vulster som kan gøre det 

besværligt at komme ind og ud 

n det skal kunne vinkles trinløst. 


ing om tjenestebiler Vejledning i om hjemmeplejen 

tjenestebiler i hjemmeplejen 

nakkesTøTTen 

n Den skal kunne indstilles i højden, så den 

kan nå op til den øverste del af baghovedet 

på både store og små personer 

n den skal kunne komme tæt på hovedet uden 

at røre (max. 5 cm fra baghovedet). 

sIkkerhedsselen 

n Selen skal være let at få fat i uden at man 

skal vride meget – også hvis man har kørt 

sædet langt frem 

n selen skal kunne tilpasses, så den går henover 

skulder og brystkasse – ikke henover 

halsen. 

pedaler 

n Pedalerne skal kunne betjenes uden besvær 

og uden at foden glider. Anbefalingen er ca. 

90 – 100 grader i fodleddet og let bøjede 

knæ, dvs 105-120° 

n der skal være støtte til hælen 

n der skal være afstand mellem pedalerne, så 

man ikke kan træde på to pedaler samtidig 

n der skal være plads til at hvile venstre fod 

n koblingen må ikke være ikke så stram, at 

man skal spænde i kroppen for at holde den 

nede, fx ved stop for rødt lys 

n ved mange daglige gearskift f.eks. ved kørsel 

i bytrafik med mange lyskryds kan et 

automatgear aflaste ben og ryg 

n ved kørsel over længere afstande kan man 

vælge en bil med fartpilot.

aTTeT 

n Rattet skal kunne justeres i højden og frem 

og tilbage 

n hverken rat eller ratstamme må være i vejen 

for benene 

n rattet giver et godt håndgreb. Det er behageligt 

at holde om og ikke for glat 

n det må ikke hindre ikke udsyn til speedometer 

n der er servostyring som gør det let at dreje 

rattet. 

udsyneT 

n Ruder, bakspejl og sidespejle skal tilsammen 

give et godt udsyn 

n der må ikke være døde vinkler, så man fx 

ikke kan se cyklister i bestemte positioner 

n ruder og spejle skal nemt kunne betjenes 

elektronisk fra førersædet 

n spejlene skal være el-opvarmede, så is fjernes 

automatisk. 

BeTjenIngsgreBene 

– gear, håndbremse og knapper 

n Det skal være nemt at finde ud af hvordan 

de virker 

n de skal være lette at nå uden at man skal 

vride sig eller bukke sig 

n de skal være tydelige at se 

n der er let forståelige symboler på 

n de er lette at betjene uden at det forstyrrer 

kørslen. 

”Det er vigtigt, at der er et godt 

udsyn – at der ikke er noget der 

rager op. Dug er ikke så stort et 

problem. Men bilen bliver kold 

under besøgene, så det ville 

være lækkert med opvarmning 

og varme i sædet. 

Ansat i kommunal hjemmepleje 

lyseT 

n Belysningen i kabinen skal være så god, at 

det er muligt at aflæse kort, køreplaner mm 

n belysning af handskerum og instrumentbræt 

skal være god nok til at kunne se 

symboler og finde det, man skal bruge 

n belysningen kan evt. suppleres med en lille 

bøjelig lampe. 

skrIveplads 

n Hvis der er behov for at skrive i bilen, skal 

der være en plade, man kan bruge som skriveunderlag 

n hvis man skal bruge computer eller PDA 

kræver det særlige overvejelser om førerpladsens 

indretning. 

udsTyr 

n GPS (global position system) kan overvejes – 

helst indbygget af hensyn til risiko for tyveri. 

Hvis der er GPS i bilen, skal brugerne instrueres 

i brug af dette. 

n der skal være holder til mobiltelefon og 

håndfri betjening. 

n uret skal være oplyst 

n der bør være radio så man kan følge med i fx 

trafikradio. 



klimaet i bilen 

Klimaet i bilen kan være med til at forebygge 

sundhedsskader. Hvis bilen er kold er risikoen 

for skader i muskler og sener meget større. Det 

er ikke sundt skiftevis at opholde sig i varme – 

og evt. svede – og i kulde. Risikoen kan undgås 

ved rent teknisk at kunne opvarme førersæde 

og kabine før man sætter dig ind. 

En kabinevarmer (et fyr) kan sikre, at bilen 

aldrig er kold at sætte sig ind i efter et besøg. 

Hvis man undgår koldstarten, er der også en 

miljøgevinst. Det skal vejes op mod at kabinevarmeren 

selvfølgelig bruger noget energi. Hvis 

der kun skal køres korte byture, kan det give 

problemer med opladningen af bilens batteri. 

Det kan i værste fald betyde at bilen ikke kan 

starte. Dette problem kan også optræde ved 

brug af aircondition. Løsningen er at oplade bilen 

i garagen med et stik, eller sætte et større 

batteri i bilen. 

I biler gælder de samme regler om rygning som 

på alle andre arbejdspladser – det er derfor 

som hovedregel ikke tilladt at ryge i bilerne 

TjekpunkTer for sIkkerhedsorganIsaTIonen: 

n Er det nemt at indstille varme- og ventilationsanlægget 

efter behov? 

n Er der køling (aircondition) til de meget varme 

dage? 

n Kan anlægget varme bilen op på de kolde 

dage inden man sætter sig ind? 

n Kan anlægget afdugge ruderne effektivt? 

n Er klimakrav taget med når der købes eller 

leases nye tjenestebiler?

parkering, bagage, og 

vedligehold 

Bedst er det at have bilen i garage eller under 

tag. Parkeringsarealer skal være belyst med 

automatisk styring efter dagslyset (jf. bygningsreglementet). 

Der skal være let og tryg 

adgang til kontor og mødested fx ad oplyste 

gangstier. Der skal være beredskab til snerydning 

om vinteren. 

Der skal være retningslinier for parkering 

hos borgerne. Der skal fx være tid til at finde 

parkeringspladser i bydele, hvor det kan være 

svært at finde plads. Det kan overvejes at udstyre 

bilerne med parkeringssensor. 

Bagage 

Bagagerummet skal kunne bruges med gode 

arbejdsstillinger. Læssehøjden bør være lav 

uden kant som f.eks. kørestole eller andet udstyr 

skal løftes over. 

Hvis bagsædet på en personbil bruges til 

transport af forskelligt udstyr, skal det også 

kunne foregå med gode arbejdsstillinger. 

Belastninger kan evt. undgås ved at bruge 

skuffeplader i bagagerummet, så man kan 

trække udstyret ud. Hvis bagagerummet bruges 

ofte bør det være uden risiko for at slå hovedet 

på bagklappen. Alternativt kan døren 

være sidehængt. 

vedligehold 

Der skal være retningslinier for dækskift, hvis 

bilen ikke kører med helårsdæk. 

Det skal være let at fylde brændstof på, og 

det skal tydeligt mærkes ved dækslet, hvad der 

skal i. 

Bilen skal være forsynet med en overskuelig 

servicebog, hvor der står nødtelefonnumre og 

instruktion i, hvordan bilen virker. Der skal også 

være plads til at notere fejl og mangler. 

Der skal være en klar anvisning på hvordan 

man derefter melder fejl og mangler ved bilen. 

Retningslinier for kørsel til serviceeftersyn 

og reparation skal være afklaret. Det skal også 

være klart hvordan retningslinjerne omkring erstatningsbil 

er. 

TjekpunkTer for sIkkerheds- 

organIsaTIonen: 

n Er der interne retningslinjer for, hvordan parkeringsregler 

f.eks. i byer overholdes? 

n Kan transport af bagage foregå uden risiko 

for belastninger? 

n Er der klare retningslinier for vedligeholdelse? 

n Er bilen forsynet med servicebog med de 

vigtigste oplysninger i letforståelig form? 


0 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen 

sikkerhed 

Instruktion er med til at forebygge ulykker. Der 

skal være en grundlæggende instruktion af 

medarbejderne, før de begynder at køre i tjenestebil. 

En trafiksikker virksomhed har en holdning 

til kørsel i arbejdstiden. Virksomhedens ledelse 

prioriterer, at medarbejderne skal passe på sig 

selv og andre i trafikken. Holdningerne indarbejdes 

i eksisterende værdier, politikker eller ledelsessystemer. 

En trafiksikker virksomhed er en virksomhed 

der: 

n Gennemfører en analyse af medarbejdernes 

holdning til trafiksikkerhed og adfærd i trafikken 

og bruger analysen som baggrund for 

at gennemføre aktiviteter og opfølgning 

n kommunikerer om gode råd fx i forhold til 

årstiden 

n informerer om korrekt indstilling af nakkestøtte, 

pakning af bilen osv. 

n afholder kurser i god trafikkultur og bedre 

risikoforståelse. Kurset kan kombineres 

med et glatbanekursus eller med en introduktion 

til energirigtig kørestil 

n udformer en tjekliste, der sikrer, at biler og 

andre køretøjer er vedligeholdt og i orden, så 

eventuelle fejl og mangler kan blive rettet i 

tide. Tjeklisten kan bl.a. omfatte bremser, 

dæk, blinklys og sikkerhedssele. 

mobiltelefon 

En virksomhed kan fastlægge retningslinier for 

brug af mobiltelefon i bilerne. Det går ud over 

koncentrationen at tale i telefon og derfor skal 

man holde ind til siden, når man skal tale i telefon. 

Derudover skal bilen selvfølgelig være forsynet 

med en holder til telefonen, så nødopkald 

skal modtages uden at skulle holde telefonen i 

hånden. 

Tjek for sIkkerhedsorganIsaTIonen 

n Er der behov for ekstra bremselys for at 

nedsætte risiko for påkørsel bagfra? 

n Er der retningslinier for mobilsamtaler? 

n Er der en trafikpolitik med holdninger til sikkerhed 

i trafikken ? 

n Er der en pulverslukker i bilen og er alle instrueret 

og øvet i at bruge pulverslukkeren? 

n Er bilen udstyret med advarsels-trekant og 

førstehjælpskasse? 

n Er der tæppe og skovl i bilen om vinteren? 

n Er der en holder med lygte til at finde husnumre 

på de mørke veje? 

n Er der et tydeligt markeret nødnummer?

psykisk arbejdsmiljø 

Det psykiske arbejdsmiljø ved kørsel i tjenestebiler 

påvirkes af flere forhold f.eks. 

Tidspres 

n Mange besøg på en vagt 

n tæt trafik, som gør det svært at komme 

frem 

n svært at finde vej – specielt i mørke. Især 

nyansatte og vikarer kan have svært ved at 

finde vej, hvis de ikke er godt kendt i området. 

risiko for ulykker 

n Tæt trafik og f.eks. mange cyklister 

n tidspres 

n regn- eller sne- og isglatte veje. 

Chikane og trusler 

n Fra medtrafikanter 

n ved kørsel i områder med mange episoder 

med indbrud, trusler og vold. 

En god planlægning af kørelisten og organisering 

af arbejdet kan bidrage til at forebygge 

spidsbelastninger. Det kan nogen gange være 

vanskeligt, hvis f.eks. ikke alle medarbejdere på 

en vagt har kørekort. 

En elektronisk vejviser (GPS) kan hjælpe med 

at finde vej, så der bliver bedre tid til besøgene 

og bedre tid på vejene. 

Det nedsætter risikoen og giver større tryghed, 

når man har fået instruktion og træning i 

glatførekørsel på et køreteknisk anlæg 

En fjernbetjent centrallås og klare instrukser 

om, hvordan man skal takle indbrud og optræk 

til ubehagelige episoder kan øge trygheden, 

hvis man kører i områder med mange indbrud, 

trusler og vold. 

TjekpunkTer TIl sIkkerhedsorganIsaTIonen 

n Er der i arbejdets planlægning organisering 

taget højde for arbejdspres, tidspres og trafiktæthed? 

n Er der taget forholdsregler for psykiske belastninger 

fra alene-arbejde? 

n Forebygges den psykiske belastning ved den 

særlige risiko ved vinterkørsel? 



ansvar og krav 

Ved brug af bilen er det førerens ansvar at sikre 

sig at bilen er sikkerhedsmæssigt i orden før 

man kører ud. Arbejdsgiveren har et ansvar for, 

at den ansatte er instrueret i, hvordan man foretager 

et hurtigt sikkerhedstjek på bilen. Det er 

dernæst førerens ansvar at overholde færdselsloven 

og afpasse farten efter forholdene. 

Under alle omstændigheder er det en god 

ide at klargøre og informere om hvad der er førerens 

ansvar, og hvad der er arbejdsgiverens 

ansvar. Det kan fx forebygge uklarhed omkring 

fejlmelding af biler. 

I forhold til arbejdsmiljølovgivningen er en 

tjenestebil et teknisk hjælpemiddel, som arbejdsgiver 

og arbejdstager har en række 

forpligtelser i forhold til fx instruktion, brugervejledning, 

eftersynsrutiner. Bilen er sam- 

Vedligehold tjenestebiler efter en 

fast rutine, så der ikke er fejl og 

mangler ved fx bremser og styretøj. 

Medarbejderne skal have en god 

instruktion i brugen af bilerne, og de 

skal være øvede i at køre i glat føre. 

Arbejdstilsynet (2006): 

Arbejdsmiljøvejviser nr. 45: Hjemmepleje og 

døgninstitutioner mv. for voksne. 

tidig en arbejdsplads, der som nævnt skal inddrages 

i APV og sikkerhedsorganisationens arbejde. 

hvis der sker en trafikulykke 

Hvis en medarbejder bliver involveret i en ulykke 

i forbindelse med kørsel i tjenestebil, skal 

der være klare retningslinjer for, hvem hun skal 

kontakte for at få hjælp i det videre forløb. 

Hjælpen kan fx være i forbindelse med 

n psykisk førstehjælp 

n underretning af familie, kolleger eller borger 

n forsikrings- og erstatningsspørgsmål. 

Ulykken skal desuden behandles i sikkerhedsorganisationen 

for at undersøge, hvad man kan 

gøre for at undgå den slags ulykker fremover. 

”Den skal være meget brugervenlig 

– der er jo mange mennesker, der 

bruger den, og de skal kunne bruge 

den sikkert, også første gang de 

bruger den. 

Ansat i kommunal hjemmepleje

Indkøbsprocessen 

Ved indkøb/leasing af tjenestebiler er 3 parter 

involveret: arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen 

og brugerne. 

arbejdsgiverne vil typisk være forvaltningsfolk 

og ledelsen af hjemmeplejen. Arbejdsgivernes 

rolle er dels at beslutte, at der skal indkøbes 

tjenestebiler, dels at lægge rammerne for indkøb. 

Rammerne kan f.eks. være økonomiske 

rammer, retningslinjer i forhold til miljø og miljøvenlige 

biler, at bilerne kan anvendes til forskellige 

formål m.m. 

sikkerhedsorganisationens rolle er at sikre, 

at de opstillede kravsspecifikationer også indeholder 

krav i forhold til arbejdsmiljøet. Det kan 

fx være med udgangspunkt i APV, ekspertudsagn, 

eller erfaringer fra nuværende bilpark. 

Indkøbsprocessen har overordnet set faser: 

Brugerne vil være de medarbejdere, der anvender 

biler i hverdagen. Deres rolle er at videregive 

erfaringer til sikkerhedsorganisationen og informere 

om de forhold, som har indflydelse på 

arbejdsmiljøet ved kørsel i tjenestebil. Det kan 

f.eks. være i forhold til indretning af bilen eller 

i forhold til bilens anvendelighed i det område, 

hvor den skal køre. 

Et samarbejde mellem disse parter kan være 

med til at sikre, at der kommer en balance mellem 

de forskellige hensyn og interesser, som 

knytter sig til anskaffelse af tjenestebiler. 

kravspecifikation 

Kravene til tjenestebilerne bør nedskrives i en 

specifikation, som kan bruges overfor leverandører 

og i forbindelse med udbud eller leasing. 

analyse og beskrivelse af funktionen: De vigtigste beslutninger bliver taget i begyndelsen, 

hvor rammerne lægges. Derfor er det vigtigt at sikkerhedsorganisationen og brugerne allerede 

her kommer på banen med analyser af, hvilke behov bilerne skal dække og en beskrivelse af 

hvilke funktioner, der skal foregå i og omkring tjenestebilen. 

Indkøbsfasen: Der skal tages stilling til, hvordan udbudsforretningen skal foregå og hvem der 

skal inviteres til at give tilbud. I forbindelse med valg af bil bør sikkerhedsorganisationen og 

brugerne inddrages, så de kan være med til at vurdere, hvilke biler der lever op til de opstillede 

krav, samt om der er andre forhold, der viser sig at have indflydelse på arbejdsmiljøet og an- 

vendeligheden af bilerne. 

Ibrugtagningsfasen: Når bilerne er indkøbt, skal brugerne have instruktion i, hvordan de fun- 

gere. Det er særligt vigtigt, hvis der anvendes udstyr, som ikke er standardudstyr i biler f.eks. 

GSP eller holder til telefon/PDA. 



Køb af biler for over 1,5 mill. kr. skal i udbud. 

Erstatningsbil kan indgå i en evt. aftale med 

leasingfirma eller fast værksted. 

Bilen er et transportmiddel 

Det grundlæggende spørgsmål er om bilen opfylder 

det arbejdsmæssige behov for transport 

mellem borgerne. Det er værd at overveje andre 

transportformer, fx cykel, hvor det kan lade 

sig gøre. Sundhed kan spille ind i overvejelserne, 

og der kan også være organisatoriske argumenter, 

fx at man kan opnå en større variation 

i arbejdet. Miljø kan også have betydning for 

hvad der skal vælges, fx kan der i forbindelse 

med miljøcertificering være krav om at vælge 

biler der kører langt pr liter eller kører på el. 

Bilen kan være med til at sende et signal om 

en attraktiv, miljøbevidst arbejdsplads, og på 

den måde kan den også være et middel til at 

fastholde medarbejderne. 

TjekpunkTer TIl sIkkerhedsorganIsaTIonen: 

n Er der en letforståelig instruks om hvordan 

man tjekker lys, bremser og dæk før man 

kører ud – og bliver der trænet i at følge instruksen? 

n Er der en kravspecifikation til tjenestebiler 

og tages den løbende op til revision? 

n Er sikkerhedsorganisationen med til at overveje 

transportbehovet i forhold til sikkerhed, 

sundhed, miljø og en rummelig, attraktiv arbejdsplads? 

”Det er sjældent, at der er mere end 

2 passagerer. Men nogle gange kan 

det være praktisk med 5 døre i stedet 

for 3, så det vil være godt med 

forskellige biler i vognparken. Og 

husk lige at man ikke må ryge i bilen. 

Ansat i kommunal hjemmepleje

kilder & links 

Arbejdsmiljø København (2006): 

Arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler. 

Eksempelvis kassevogne, små lastbiler, 

pick-up’er, tjenestebiler og personbiler. 

www.amk.kk.dk 

Arbejdstilsynet(2006): 

Arbejdsmiljøvejviser nr. 45: Hjemmepleje og 

døgninstitutioner mv. for voksne. 

www.at.dk, se under information 

Arbejdstilsynet (2006): 

Kvalitetshåndbog for arbejdsmiljøarbejdet i 

Arbejdstilsynet, bilag 7c – Arbejde i biler. 

www.at.dk 

BAR FOKA (2006): 

Bilen som arbejdsplads (under nye 

arbejdsformer på arbejdsmiljoweb.dk). 

www.arbejdsmiljoweb.dk 

Business Danmark (i samarbejde 

med Arbejdsmiljøcentret): 

Bilen som arbejdsplads. 

www.businessdanmark.dk 

Rådet for større færdselssikkerhed: 

www.sikkertrafik.dk 

Halkjær, Boeskov og Valbak (2002): 

Bilen som arbejdsredskab. Vejledning med ergonomiske 

og funktionelle krav til varevogne. 

Tele Danmark Communications BST og Post 

Danmark Arbejdsmiljø- og personalerådgivning. 

Videncenter for Arbejdsmiljø 

www.arbejdsmiljoviden.dk 

de vigtigste regler 

Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- 

og sundhedsarbejde 

Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 med seneste 

ændringer 

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse 

Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler 

Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 med seneste 

ændringer 



Tjekskema 

Ind- og udstigning 

Dørtrin må max. være 35 cm over jorden 

Døråbning bredde x højde ca. 75 x 140 

Ingen højdeforskel mellem dørpanel og bund 

Afstand fra sædets overkant til forrudens overkant min. 85 cm 

Fodplads mellem sæde og hjulkasse min. 30 cm 

Kabinehøjde 145-150 cm 

Loftshøjde fra sæde 100 cm 

Rat 

Højde-indstilling 

Frem-tilbage-indstilling 

Afstand mellem sæde og rat-underkant min 15-20 cm 

Afstand mellem rat og ryglæn vandret min 35 cm 

Førersæde 

Sædejustering op-ned 

Justering frem-tilbage min 15 cm 

Reguleringsgreb håndvenlige og hensigtsmæssigt placeret 

Sædedybde 50 cm 

Regulerbar lændestøtte 

Ryglænshøjde incl nakkestøtte min 86-95 cm 

Skemaet er et bearbejdet uddrag af et vurderingsskema 

fra Halkjær, Boeskov og Valbak (2002) 

BemærknInger

Denne branchevejledningen erstatter en tidligere branchevejledning fra 1996. Den henvender 

sig til ledelse og sikkerhedsorganisationer inden for hjemmeplejen. Formålet er 

at give dem et redskab til at træffe de rigtige arbejdsmiljømæssige valg i forbindelse 

med indkøb, vedligeholdelse og brug af tjenestebiler. 

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem arbejdsgivernes og de ansattes 

repræsentanter i branchearbejdsmiljørådet. Den udtrykker en enighed mellem parterne 

om god praksis i arbejdsmiljøet. 

Vejledningen er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, som består af 

repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. 

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med 

arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger og har ikke taget 

stilling til om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. 


Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social- og sundhedsområdet samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø 

både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet 

Social & Sundhed. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne 

med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejds- 

miljøkurser. 

I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for KL, Danske Regioner, AC, Kost & Ernæringsforbundet, 

Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA - Fag og Arbejde, Socialpædagogerne og 3F. 

Varenummer 15 20 74. Køb branchevejledningen hos www.arbejdsmiljobutikken.dk. 

Hent opdateringer samt pdf-versionen på www.arbejdsmiljoweb.dk/tjenestebiler 

Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på www.arbejdsmiljoweb.dk

Hent Tjenestebiler i hjemmeplejen - Arbejdsmiljoweb.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?