Missions-Nyt nr. 2 - 2012 med billeder - Missionsfonden

missionsfonden.dk

Missions-Nyt nr. 2 - 2012 med billeder - Missionsfonden

Missions-Nyt

Indhold

Side 2

54. årgang, nr. 2 - Sommer 2012

Ansvarshavende udgiver:

Missionsfonden af 4/5 1964

Harpevej 14, DK-3650 Ølstykke

Telefon 47174040 - Fax 47174018

mfond@mail.dk

m.fond@live.dk (billedmateriale)

www.missionsfonden.dk

Giro 613-9450

Bank 9570-0006139450

ISSN: 0903 2312

Oplag: 3.500 stk.

Redaktion og layout:

Svend Lohse

Tryk:

Trykkeriet Friheden ApS, Thisted

Missions-Nyt udkommer 4 gange om

året og sendes gratis til fondens brugere

og alle, som måtte ønske det.

Missionsfonden foretager en overordnet

vurdering af det indkomne materiale til

hvert enkelt blad. Artiklernes indhold,

udtrykte holdninger og formuleringer er på

skribenternes eget ansvar.

3

4

6

8

10

12

13

14

16

18

23

24

26

31

Missionsfonden af 4/5 1964

Missionsfondens bestyrelse:

Elly Lohse Bruun

e.bruun@mail.dk

Fagotvej 13 A

2730 Herlev, Tlf: 44917009

Lis Christensen

lis@lisstig.dk

Vodroffs Tværgade 4, st.th.

1909 Frederiksberg C, Tlf. 33223264

Kenneth Kühn

alken@tiscali.dk

Bendstrupvej 5

2650 Hvidovre, Tlf. 36770798

Annelise Matina Larsen

mafl@live.dk

Gultentorpvej 81, Nøvling

9230 Svenstrup J, Tlf. 98314643

Christian Petersen

ec@heaven.dk

Sandholtvej 4

2650 Hvidovre, Tlf. 36770688

Gardar Ragnarsson

gardar@mail.dk

Lemkær 4, Kirke-Hørup

6470 Sydals, Tlf. 74416092

Administration og regnskab:

Svend Lohse, Harpevej 14, 3650 Ølstykke

Forsidebillede: Læs artiklen fra Irland om

kirken i Kimwenza i Congo

Leder af Kenneth Kühn

Irland af Tony og Agnete Simpson

Thailand af Birthe Steffensen

Peru af Torben og Yurika Kristensen

Indien af Peter Christensen

Tanzania af Tabitha og Torkild Jensen

Sydafrika af Henry Knudsen

Mongoliet af Stella Christtreu

Kenya af Birgitte og Søren Pedersen

Vejen tilbage... af Sven-Axel Conrad

Filippinerne af Peter og Abby Capili Hansen

Vidnesbyrd af Haydah Pirzahdeh

Missionshjørnet af Christian Petersen

Missionsadresser

Sommer 2012


Leder:

Når Gud velsigner

Som kirke beder vi om, at sommeren i

år bliver frugtbar, også på missionsmarken.

Men frugtbærende mission bringer både

velsignelser og problemer, ligesom

det var tilfældet i den tidlige kirke. ”Da

der i de dage blev stadig flere disciple,

begyndte hellenisterne at skumle over

hebræerne, fordi enkerne hos dem

blev tilsidesat ved den daglige uddeling

(Apg.6:1).” Sådanne problemer har ofte

ført til splittelser og tilbagegang for de

troende.

Men den tidlige kirkes apostle viser en

anden vej. ”Find derfor blandt jer selv,

brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt

af ånd og visdom, som vi kan sætte til

denne opgave, men selv vil vi fortsat

holde os til bønnen og tjenesten for

ordet (Apg. 6:3-4).«

Apostlenes visdom udsprang af en klar

prioritet. Men hvorfor lige ordets og bønnens

tjeneste, kunne vi spørge? Visdom

er naturligvis ikke at reducere antallet

at væsentlige tjenestefunktioner, men

derimod evnen til at skelne og prioritere

mellem det primære og det sekundære,

mellem årsag og virkning.

af Kenneth Kühn

Apostlene havde vandret med Jesus og

set hvordan han selv i ordet fandt kilden

til sin personlige identitet og kaldelse.

Derfor vidste de, at den spæde kirkes

identitet og mission, nødvendigvis måtte

dannes af den åbenbaring og forvandlingskraft,

der formidles gennem ordet

og bønnen. Alle andre funktioner var

afhængige af dette udgangspunkt.

I kriser er det let at miste fokus og

træffe dårlige beslutninger. Selv biblen

og bønnen kan ende som redskaber til

selvhævdelse og forfængelig polemik.

Men når Helligånden leder og fører os

ind i ordets og bønnens tjeneste, bliver

vi et med Jesus og hans kærlighed til

mennesker. Der findes kilden til varig

frugt.

Når vi beder for vores missionærer

i denne tid, så lad os huske også at

bede om den nødvendige visdom til at

prioritere og finde rette løsninger på de

problemer, der helt naturligt følger med,

når Gud velsigner.

Med ønsket om en frugtbar sommer.

Kenneth Kühn

Sommer 2012 Side 3


Irland

af Tony og Agnete Simpson

Kære missionsvenner!

Her i Cork venter vi igenbesøg i denne uge

af vores trofaste franske sigøjnervenner, og

vi arbejder sammen med dem for at nå de irske

sigøjnere med Evangeliet. Vores franske

Besøg sammen med vores franske venner

hos en irsk sigøjnerfamilie, hvor vi har kendt

bedstemoderen (i midten) fra hun var 14 år.

venner er altid til velsignelse i kirken i Cork

og føler sig ét med os, og det er gensidigt.

Det er dog absolut ikke noget, de altid er

vant til, for de er jo ’bare’ sigøjnere!

Barnevelsignelse af et barn af afrikanske forældre

der kommer i kirken i Cork

Omkring 25% af folk i vores kirke i Cork er

afrikanere, og det giver et præg, som vi er

glade for.

Vores ’udpost’ i Congo.

Da vores bror Alberto tog herfra til Congo i

Side 4

sin sommerferie i 2009, var der ingen kirke

eller nogen form for en kristen forsamling

der i det meget forarmede sted, Kimwenza.

Men ved Guds ledelse og Guds under fik

han købt en grund med en del jord, og folk

begyndte at samles under træerne for at

høre Guds Ord.

Gud ledte ham også til et par brødre, som

var grundfæstede i Guds Ord, og som ikke

var ude efter penge og ’succes’, og de ville

tage hånd om arbejdet i Albertos fravær.

I de sidste par år har kirken i Kimwenza

kunnet flytte under tag. Kirken er på én

gang både i brug under opføring og under

udvidelse. Der er stadig flere og flere, som

er begyndt at komme der.

Hjælp til selvhjælp.

Ved Albertos første besøg - på kun 3 uger -

blev der gjort forberedelser til svineavl, som

nu har været i gang i et par år. Det giver

blandt andet til hjælp i nødsituationer, hvor

folk ikke har penge til begravelse eller til

læge og hospital.

Fremtidsplaner.

Alberto vil også gerne, at der skal laves

fiskedamme, hvor grunden skråner ned til en

flod. Og han tænker også på hønseavl.

Den yderst primitive kirke ses tydeligt. Men der

bedes og synges, som kun afrikanere kan!

Sommer 2012


Alberto og hans kone Angela sammen med 3 små

søskende, som kommer til morgenbøn i kirken i

Kimwenza kl. 5 hver morgen - nu i snart 2 år.

Børn og skole.

Der vrimler med forhutlede børn i Kimwenza,

og børnene ligger Alberto meget på hjerte.

Knap 50% af børnene går i skole. Der er

noget langt dertil, og den skole er dårligt

organiseret. Og så skal der betales skolepenge,

som de fleste ikke har råd til!

Derfor vil Alberto gerne købe mere grund

ved siden af kirken, så der kan bygges

skole og klinik. Han har fået kontakt med

en kristen i babtistkirkerne, som har med

skoleforhold at gøre og som kan ordne det,

så der kan fås licens, som er godkendt af

regeringen, mens skolen fuldt ud vil være

under kirkens ledelse.

Alt dette er fremtidsplaner, som vi håber

kan komme i gang så snart som muligt. Ja,

vi behøver i sandhed Guds hjælp og Guds

undere!

Første opgave i år:

Når Alberto rejser til Conge i sin sommerferie

i år er den første opgave, han vil tage

fat på, foruden at hjælpe og tage sig af den

åndelige situation, at han vil have kirkebygningen

i bedre stand. Ja, forsamlingen er nu

ikke længere henvist til at mødes under træerne

- men er nu under tag, men det er mere

eller mindre også alt, hvad der kan siges!

Alberto har fået kontakt til en kristen arkitekt

i Congo, og han har undersøgt den foreløbige

kirke. Han siger, at grunden er god,

men søjlerme skal forstærkes, og taget skal

forstærkes og have en hældning til begge

sider, så også lydforholdene forbedres. Der

skal bygges vægge og mure ( så alt ikke

bare forsvinder om natten! ) Endelig skal der

laves toiletter, som er enkle - men sanitære.

Sådan noget findes slet ikke på nuværende

tidspunkt!

Bed for Albeto.

Alberto arbejder som sikkerhedsvagt i Cork,

hvilket er ret dårligt betalt. I år vil firmaet kun

giver ham 14 dages sommerferie, men han

tager selv en uge til på egen regning. Men

der skal jo også sørges for familien i den tid,

og han og hans kone har 5 dejlige børn fra 5

til 16 år. Når han kommer hjem til Cork igen

efter besøg i Afrika, er han nødt til at begynde

på arbejde igen med det samme. Sidste

gang tog det 3 måneder for ham at komme

til hægterne igen efter alle strabadserne.

Det er store mål for ham at få sat i geng på

kun 3 uger, selv om han gør mange forberelser

i flere måneder, medens han er hér.

Vi har også lige fundet ud af, at Alberto og

hans kone faster og beder hver onsdag.

fortsættes på næste side

Sommer 2012 Side 5


Side 6

Thailand

af Birthe Steffensen

Siden jeg sidst skrev, er der sket store forandringer

på skolehjemmet i Nakhonthai. Takket

været en stor donation fra Missionsfonden

og flere donationer fra bladets læsere

har det været muligt at gå i gang med de

meget tiltrængte forbedringer af forholdene

på skolehjemmet. Modløshed er vendt til

stor glæde, og der har været travlhed, lige

siden pengene gik ind på skolehjemmets

konto.

Eleverne havde sommerferie fra midt i marts

måned til midt i maj måned, så de vidste

intet om forandringerne, da de kom tilbage

til Nakhonthai efter sommerferien. Hvor ville

jeg gerne have været der og oplevet deres

overraskelse og glæde over gitter og mygge-

Endnu et udsnit af forsamlingen i kirken i

Kimwenza. Det vrimler med forsømte børn. En

del af de voksne kommer selv bærende med en

plasticstol, så de har noget at sidde på!

Jo, Gud er med. Men der er ingen andre

hjælpekilder til hele dette projekt i Kimwenza

end det, der kommer gennem vores kirke

her i Cork. Skønt vi gør, hvad vi kan, bliver

det sværere og sværere under forholdene

hér.

Derfor vil vi gerne appellere om hjælp til

Kimwenza-projektet i Congo. Frem for alt,

bed for Alberto, for hans helbred og for Guds

ledelse med alt det, han skal gøre på den

umuligt korte til på kun 3 uger.

Kærlig hilsen, Tony og Agnete

Projekt 5076 i Missionsfonden, mrk. Congo

net for vinduerne og den nye spisepavillon.

Taget er ikke færdigt endnu, men det bliver

det, inden regntiden for alvor begynder – til

glæde for både eleverne og for de medarbejdere,

som skal bo ovenpå elevernes

sovesale.

Også for medarbejderne sker der forbedringer.

Der er blevet bygget til i stueetagen

og der er ved at blive foretaget ændringer

ovenpå sovesalene, så der kan bo flere

og under langt bedre forhold end tidligere.

Dermed skulle det også være muligt at finde

gode medarbejdere og fastholde dem. Køkkenet

får også en tiltrængt omgang, så der

bliver bedre arbejdsforhold for khun Nii, og

det er hun glad for.

Nye medarbejdere er et bedeemne. De behøver

et modent ægtepar, som kan påtage

sig et ansvar, og som har lyst til at arbejde

Sommer 2012


khun Daa og khun Nii fra Hmong stammen

med deres to døtre

med børn og har gå-på mod, udholdenhed

og initiativ. Prayoon og Sathiyaa er utrolig

glade for khun Daa og khun Nii fra Hmong

stammen, som nu har arbejdet på teamet

siden august sidste år. De er guld værd. De

arbejder helhjertet og har båret et stort læs

siden november måned, hvor en medarbejder

rejste. De glæder sig til, at der kommer

endnu et ægtepar om forhåbentlig ikke alt

for længe.

Nu lidt om sidste skoleårs afgangselever.

Prayoon fortæller, at 6 af eleverne er blevet

optaget på videregående uddannelser. 2

drenge og 1 pige skal på universitetet, 1

dreng skal på sports college og 2 piger skal

i gang med sygeplejerske uddannelsen.

Prayoon og Sathiyaa er meget glade for, at

eleverne klarer sig så godt.

Ponchai er en af dem, som skal på universitetet.

Han er nevø til khun Daa, og det var

Ponchai, der fortalte Prayoon om onkelen

og foreslog, at han kom til at arbejde på

skolehjemmet. Det viste sig at være en rigtig

god idé.

På billedet ser han meget alvorlig ud. Det

svarer slet ikke til det billede jeg har af ham.

Ponchai er en glad ung mand og en ivrig

kristen. Han spiller guitar og synger godt, og

han er en fantastisk god mødeleder med en

meget dejlig udstråling. Hans familie har ikke

mulighed for at betale for hans universitetsuddannelse,

men Compassion har sagt ja

til at sponsorere ham, og hans karakterer er

så gode, at han blev optaget på universitetet

uden yderligere adgangsprøver. Han vil blive

savnet på skolehjemmet, men der er også

stor glæde på hans vegne over, at han har

fået mulighed for at læse videre. Ponchai

begynder på universitetet den 1. juni, og han

har et stort ønske om, at Gud vil bruge ham

til at vinde mennesker for Jesus.

Ponchai der starter på universitetet 1. juni i år.

Sidste år var på mange måder et barsk

år for familien Maprang og teamet på

skolehjemmet. Nu tager de hul på et nyt

skoleår med stor optimisme og med glæde

og taknemlighed over den måde Gud har

svaret deres bøn. Prayoon og Sathiyaa er så

glade for, at de nu kan tilbyde både elever

og medarbejdere langt bedre forhold, og de

siger tak af hjertet til alle, som har gjort dette

muligt. Med ønsket om Guds rige velsignelse

sender de mange kærlige hilsner.

Prayoon og Sathiyaa Maprang og Birthe

Steffensen

Projekt 5221 i Missionsfonden

Sommer 2012 Side 7


Peru

af Torben og Yurika Kristensen

’Når Gud prikker dig på skulderen’

Du har sikkert prøvet det før; at stå i en

situation hvor du lige pludselig er klar over,

at her er der noget Gud vil du skal gøre. Du

er ikke i tvivl og nu handler det bare om at

komme i gang. Sådan var det for os.

Starten

Vi havde i mange år været ret sikre på, at vi

på et eller andet tidspunkt ville komme til at

arbejde med børn i Peru. Mange ting lagde

sig også så klart til rette, at det ikke lige var

sådan at tage fejl af. Via et toårigt ophold i

Miami kom vi i kontakt med en kirke, som

viste sig at have en menighed i Lima. Da vi

flyttede til Lima gik der kun en måned før der

var behov for os i menigheden. Det gjorde,

at vi helt naturligt blev en del af menighedens

ledelse.

Vi vidste endnu ikke præcis hvordan dette

med børnene skulle falde på plads. På et

møde spurgte vores missionssekretær om

kirken kunne betale for glas til nogle vinduer,

der var gået i stykker på et hjem for piger.

Det var vinter og derfor kun ca. 18 grader

Side 8

Børnene i de to hjem i La Victoria

sko.har lige fået nye

indendørs. At en kølig, fugtig vind så yderligere

peb lige gennem huset var ikke særlig

behageligt. Vi spurgte til prisen. 160 kr. lød

svaret. Vi betalte og tænkte ikke meget mere

over det.

En måned senere blev vi inviteret over til

hjemmet. De ville gerne sig tak til de to fremmede,

som havde betalt for reparationen.

Under besøget fandt vi ud af, at de heller

ikke havde varmt vand. Disse små piger

måtte bade i koldt vand - og det var vinter!

Vi kunne simpelthen ikke gå væk fra det og

sige ”Gud velsigne jer og hold jer varme.”

Der var kun én ting at gøre: Hjælpe dem.

Gud prikkede os på skulderen, og vi var

nødt til at reagere.

Yurika med et par af drengene i deres

nyistandsatte hjem.

Sådan vi kom i gang med, hvad der er blevet

til hjælpeorganisationen ’Por una vida digna

para los niõs del Perú’. På dansk bliver

det til: ’Mod et værdigt liv for Perus børn’.

Vi støtter nu tre børnehjem, en børnehave

og en SFO. Børnehjemmene er i Lima og

omegn, børnehaven og SFO arbejdet ligger

uden for Trujillo i det nordlige Peru. Vi vil

meget gerne være i stand til at hjælpe flere

steder. Behovene er der så absolut.

De børn, der er på børnehjem er der af

Sommer 2012


forskellige årsager. Nogle kommer fra

meget fattige familier, der ikke har råd til at

fylde mad i endnu en mave, er andre blevet

misbrugt, og kun relativt få af dem er faktisk

forældreløse. Uanset deres årsag til at være

på børnehjem, så fortjener de også at leve

et værdigt liv. De har også brug for at vide,

at i Guds øjne er de værdifulde, værdige og

dejlige, og at der er folk, der bryder sig nok

om dem til at ville hjælpe dem.

Vores vision

Vores vision er at hjælpe udsatte børn til et

værdigt liv hvad gælder både ånd, sjæl og

legeme.

Missionen

For at opfylde visionen arbejder vi i flere

forskellige faser:

Ånd

Vi samarbejder med kristne organisationer

på tværs af kirkelige tilhørsforhold. For os

som kristne er det vigtigt, at den åndelige

dimension også er på plads i arbejdet. Hvis

børnene ikke har en kirke at komme i, finder

vi en til dem. Langt de fleste børnehjem er

dog startet af forskellige kristne grupper,

hvorfor børnene også har en kirke at komme

i. Men også i det daglige arbejde ønsker vi

at se de kristne værdier ført ud i livet.

Sjæl

Mange børnehjem har kun lige akkurat til de

mest påkrævede daglige behov. Der er ikke

penge nok til vedligeholdelse af de fysiske

rammer. Derfor er mange børnehjem meget

nedslidte. Det er vores klare overbevisning,

at gode og velfungerende rammer er med

til at give børnene et bedre selvværd. Det

er vigtigt for os, at børnene ikke ser sig selv

som tredjerangsborgere bare fordi de er vokset

op på et børnehjem, eller under andre

fattige vilkår. Vi organiserer derfor istand-

Bayer, Peru donerede 16800

vitaminpiller til bønene.

sættelsesprojekter i de hjem vi samarbejder

med. Her inddrager vi professionel rådgivning

for at sikre, at reparationer og ombygninger

bliver forsvarligt udført.

Uddannelse er et andet meget vigtigt nøgleord

for os. Uddannelse er vejen til et bedre

job, en bedre løn og dermed afslutningen på

fattigdom. For de børn der har evnerne, vil vi

meget gerne etablere en uddannelsesfond,

som kan hjælpe dem til at nå deres potentiale.

Al uddannelse koster penge i Peru og der

er ingen studiestøtte (SU) som i Danmark.

Netop manglen på penge har holdt mange

fra at opnå en uddannelse, som kunne have

bragt dem ud af fattigdom. Det vil vi være

med til at ændre.

Legeme

Fejlernæring pga dårlig og ensartet kost er

et problem blandt Perus fattige. Børn der

fortsættes på næste side

Sommer 2012 Side 9


I Laredo i det nordlige Peru arbejder Nancy og

Javier med at give børn til fattige forældre en

bedre opvækst.

vokser op i fattige familier får ofte ikke det,

de har behov for. Når vi går ind i et projekt er

netop kosten en af de første ting vi ser på.

Et af problemerne med dårlig ernæring er at

indlæringsevnen nedsættes. Dernæst er det

vigtigt at børnene lærer at være hygiejniske,

både personligt og i deres omgang med fødevarer.

Hermed undgås mange sygdomme.

Vi søger faddere

Vi skal bruge mange faddere til både børnehaveprojektet

og SFO projektet i det nordlige

Peru. Men ud over det behøver vi også

faddere til nogle dygtige børnehjemsbørn i

Lima, som vil kunne opnå gode uddannelser

og hjælpe deres familier ud af fattigdom,

hvis de kan få hjælp til videregående uddannelse.

Et faderskab koster 185 kr. pr. måned

(Man må gerne sende mere) og kan naturligvis

betales via missionsfonden.

Facebook og blog

Vi har endnu ikke en hjemmeside, men besøg

meget gerne både vores facebook profil

og vores blog, hvor vi fortæller om arbejdet i

tekst og billeder.

Facebook: http://www.facebook.com/pages/

Por-una-vida-digna-para-los-ni%C3%B1os-

Side 10

del-Peru/166772233377247 (engelsk og

spansk).

Blog: http://www.4perukids.blogspot.com

(engelsk).

Fattigdom

Hvad er fattigdom? Debatten fik god medieplads

i efteråret i Dannmark, men føltes

meget malplaceret, når man ser fattigdom i

Peru. Fattigdom defineres bl.a. som mangel

på vand, strøm, toilet, rigtig ernæring, og

uddannelse. Her er lige knap 34% af befolkningen

fattige. Vi skal ikke længere end til

Limas udkanter for at finde mennesker, som

bor i et 9 kvadratmeter, et-værelses skur

med lergulv. De har hverken toilet, vand eller

elektricitet. Her skal hele familien klare sig

for måske 40 – 50 kr. om dagen. Mad, tøj og

alting! Handler man i supermarkedet, så koster

en liter mælk over 7 kr., 1 kg mel koster

knap 8 kr. og en dåse tun koster ca. 10 kr.

Deres penge rækker altså ikke langt.

Torben & Yurika Kristensen

Projekt 5425 i Missionsfonden

Indien

af Peter Christensen

Jeg takker vor elskede Gud for endnu en

vellykket missionsrejse til Indien i januar og

februar 2012.

Turen startede i Chennai eller Madras,som

vi kalder den, og fortsatte til Salem og

tilbage til Madras. Så ned tilTrichy, Satur og

derefter helt ned på sydspidsen af Indien til

Trivandrum. Derefter tilbage til staten Tamil

Nadu til Udumalpet og Coimbatore, og et

sted helt oppe i de høje bjerge, der adskillerTamil

Nadu og Kerala på den anden side

af Outi.

Sommer 2012


Måske spørger du, hvordan får en ældre

mand kræfter til alt det, med mange møder

hver dag og besværlige transportmidler? Jeg

forstår det heller ikke selv, men Gud har lovet

mig styrke og helse. Det er længselen efter

at se sjæle frelst og efter at udruste Guds

folk gennem undervisning, der driver mig til

alt dette, på trods af at det mange gange er

besværligt.Det giver mig en glæde, som ikke

kan sammenlignes med noget andet, når vi

får lov til at bede til frelse med nogen.

Det er dejligt at se at Indien er inde i en god

fase med økonomisk vækst på trods af den

stagnation og endog tilbagegang, vi erfarer i

Europa og USA. Også åndeligt går det godt.

Kristendommen er på fremmarch i Sydindien.

Men Nordindien er stadig en stor udfordring.

Nogle steder i Nordindien er der kun

en promille kristne, og mennesker sidder

stadig i dyb, mørkt hedenskab!

Der er også mange i Sydindien, som, selv

om de i det ydre lever som hinduer, i deres

hjerter tror på Jesus, som den eneste sande

Gud. Et godt eksempel herpå er et ungt par,

som jeg talte med på en længere togrejse.

De skulle sammen med hele familien til

en tempelhøjtid, men ved at snakke lidt

dybere med dem, bekendte de begge at

tro på Jesus! Når vi taler med mennesker

skal vi være kløgtige og uden svig, så vil de

bekende sig til os. Det er nødvendigt at leve

Mission India’s nye bibelskole

Fra ’Life Fellowship’ i Trivandrum

som kristne, men lad os glæde os med alle,

som har troen!

Nogle steder havde vi endog offentlige

møder på trods af den tiltagende forfølgelse.

Blandt andet havde vi en aften friluftsmøde i

et tæt befolket hinduistisk område, beliggende

tæt ved et tempel. Det var en fin kristen

dame – en socialrådgiver, som er meget

velanskrevet i byen (Trichy), som havde fået

tilladelsen. Guds ånd virkede kraftigt, og

både mænd og kvinder kom frem og modtog

helbredelse og frelse, da vi bad efter mødet.

Ellers var det meget pastorsseminarer og

undervisning på en bibelskole det drejede

sig om. Der var faktisk kun to seminarer,

der var arrangeret hjemmefra. Alligevel blev

det i alt til 7 pastorsseminarer af 1-3 dages

varighed og todages undervisning på en

bibelskole.

På alle pastorsseminarerne bekostede jeg

middagsmaden, da der var undervisning

hele formiddagen og også om eftermiddagen.

Jeg håber at nogle af jer vil være med

til at dele denne omkostning. Gud vil velsigne

dig om du gør dette af et glad hjerte,

da vil du få mere retur, end du giver! Send

gerne beløbet gennem Missionsfonden,

øremærket til projekt 5585.

Kærlig hilsen Peter Christensen,

Good News Global Outreach.

Projekt 5585 i Missionsfonden

Sommer 2012 Side 11


Tanzania

af Tabitha og Torkild Jensen

Kære venner.

Med denne hilsen vil Torkild og jeg gerne

sige tak for pengegaverne til Puddes hus.

For os har det været en meget stor oplevelse

at se, hvordan Herren velsigner. Vi købte

grunden med det halvfærdige hus i tro, da

der skulle handles hurtigt og ved Guds store

nåde kom pengene ind. Vi bad om kroner

65.000 til køb af grunden med tilhørende

hus, der manglede at blive færdigbygget -

og vi fik kroner 110.740. Er Gud ikke bare

trofast og god imod hans børn?

Vi har nu gjort huset færdigt. Det vil sige,

murerne er blevet pudset ud- og indvendigt,

der er kommet glas i vinduerne, sat lofter

op og malet indvendigt. Vi har også købt en

mindre grund mere som lå bagved huset,

så Pudde kan dyrke grøntsager og majs. Så

bliver de selvforsynede, hvilket vi synes er

en rigtig god ide. Med den ekstra grund har

vi brugt alt i alt kroner 123.636.

Vi synes selv at vi har fået meget for disse

penge og vi sender takken opad til vor Himmelske

Fader, samtidig vil vi også gerne vil

Side 12

Pudde og børnene ved køkkenhaven bag det

nypudsede hus

sige jer tusind tak, fordi I endnu engang ville

stå sammen med os.

I løbet af få dage flytter Pudde og børnene

ind, og børnene glæder sig til at skulle bo et

nyt sted, hvor der også er plads til at lege

udenfor. Pigerne og drengene kan nu få hver

deres værelser. Og ja - hjemmet er blevet

forøget med endnu 2 forældreløse børn,

som Pudde bare ikke kunne sige nej til.

For børnene og Pudde er det som er sket

et stort bønnesvar, da de i længere tid har

bedt Jesus om at hjælpe dem til at få et sted

som er deres eget, så de ikke skal bruge alle

deres penge på en dyr husleje.

Fra dybet af vore hjerter siger vi tusind tak

for økonomisk hjælp. Må Herren rigt velsigne

og lønne jer tilbage.

Kærlig hilsen fra Tabitha og Torkild.

Projekt 5066 mrk. Pudde

Huset før renoveringen og nu med døre, vinduer, port og vandtank!

Sommer 2012


Sydafrika

af Henry Knudsen

Så er det første kvartal af året 2012 gået og

påsken er overstået. Det har for mig været 3

måneder med stor travlhed, men også med

store velsignelser.

Jeg var igen inviteret til påskestævne i Theunissen

ved Daniel Mahoko og talte torsdag

aften i hans telt, der er 21x 9 m til hans menighed

’Hope of Glory,’ der nu er på næsten

100 medlemmer og mange af dem kom frem

til forbøn, efter at jeg skildrede, hvorledes

Naman blev renset fra sin spedalskhed.

Langfredag, lørdag og søndag blev holdt i

Joel Park Community Hall, der kan tage 500

mennesker. Jeg skulle også prædike langfredag

morgen, noget jeg først fik at vide,

da jeg ankom, men Daniel havde telefonisk

underrettet mig om, at de ikke havde nogen

tema for konferencen, så jeg var ret godt

forberedt for forskellige emner. Jeg talte om

Jesus som forløser og ypperstepræst, og det

blev vel modtaget, og jeg gjorde ingen indsigelser,

da mødet skulle have begyndt kl 10

Jeg beder med forsamlingen Langfredag

men først kom i gang kvarter over 11, fordi

folk fra Welkom, Blomfontein og Virginia

mineby kom for sent. Til gengæld bad pastor

Daniel mig om at bede med de søgende ved

eftermiddagsmødet, og jeg lærte også stævnedeltagerne

nogle kor fra

hengangne tider.

Stævnet på cirka 2oo deltagere

var præget af unge,

der er ivrige efter at opleve

Guds nærvær i deres liv.

Selv 7 –8 årige kom frem

for forbøn gang på gang,

og mange kor glædede os

med deres sang. Amen

Henry Knudsen, projekt

5595 i Missionsfonden.

I pastor Daniels telt

skærtorsdag aften

Sommer 2012 Side 13


Mongoliet

af Stella Christtreu

Ja, så er foråret endelig kommet til Holland.

Hver dag nyder jeg den fantastiske skov omkring

’Youth With A Mission’ basen ”Heidebeek”,

hvor jeg arbejder. De lysegrønne farver

og fuglenes kvidren gør mig i godt humør,

mens jeg siger tak til Gud for livets gaver.

En anden stor gave fra Gud var en utrolig

spændende tur til Asien i januar, februar og

marts måned. Jeg deltog i et YWAM kursus

kaldet Titus Projektet (Titus Project) . Titus

Projektet træner kommende bibel lærere,

som er ” udsendt for at kalde Guds udvalgte

til tro og til erkendelse af den sandhed, der

fører til gudsfrygt”. (Titus 1:1).

Kurset er et praktisk 12 ugers program med

fokus på tidligere elever for Skolen for Bibelske

Studier (SBS). Dette kursus vil vi gerne

tilbyde vore SBS elever her på YWAM basen

”Heidebeek” i Holland. Men for at kunne

lede dette kursus måtte jeg selv først være

elev og gennemgå hele kurset. Det nød jeg

i fulde drag.

Den 1. januar rejste jeg så til Taipei, Taiwan.

Træningen blev holdt i Danshui, et dynamisk

og travlt område. Jeg nød at være omgivet

Side 14

Gadeliv i Danshui på Taiwan

af masser af mennesker hver dag. Det gav

mig en fornemmelse af hvor stor denne verden

er. Og hvor stor Gud er som har skabt

så mange mennesker.

Amy Stevens underviser i ”Titus”

Træningen i Taiwan var intensiv, alsidig, sjov

og meget praktisk. Kurset blev ledt af Amy

og Michael Stevens sammen med vores

entusiastiske og energiske praktik ledere.

Flere gange i løbet af træningen havde vi

”prøve” prædiken og undervisning, med

efterfølgende evaluering. Denne træning gav

os først og fremmest en tillid og forventning

til hvordan Gud kunne bruge os til at bringe

hans Ord og rigtig mange gode færdigheder,

som vi brugte gennem hele praktikken.

Derefter blev vi sendt spændte og i stor

forventning ud i teams til Taiwan, Japan,

Mongoliet og flere lande i Øst og Central

Asien. Jeg var på et med 6 andre elever og

en team leder på et team til Mongoliet

Sikke en omvæltning fra Taiwans tætte

befolkning, tusindvis af boder i gaderne og

regn næsten hver dag til Mongoliet. Vidtstrakte

sletter, minus 30 grader og en befolkning

på (kun) 3 millioner på et areal der

dækker omkring 1.500.000 km2. !!! Her var

der plads nok til alle. Mongoliet er på mange

måder helt specielt. Et rigtig stort land med

en rigtig stor historie. Så det har været et

Sommer 2012


Stella i Ulaanbaatar

privilegium. Efter en uge i Ulaanbaatar

(Mongoliets hovedstad ) rejste vi til Erdenet,

Mongoliets 2. største by. Vi underviste på

Skolen for Bibelske Studier i Det Gamle

Testamente, fra 1. Mosebog til Ruths bog.

Denne SBS var helt speciel, kun hvert 4. år

SBS holdet i Erdenet

undervises der i Gamle Testamente, så de

studerende kom fra hele Mongoliet. Vi havde

en fantastisk tid med vores mongolske venner:

11 studerende og 5 medarbejdere. De

ville bare lære så meget som muligt.

Mange af disse SBS studerende har planer

om at plante menigheder i de endnu 100

unåede distrikter af Mongoliet. Så der et stor

behov for at træne flere bibellærere. Denne

træning får de allerede i august, når det første

Titus Projekt starter. Jeg glæder mig til at

høre, hvordan evangeliet spreder sig fra by

til by. Gud gør noget stort i Mongoliet.

Men Gud gjorde også noget stort i os undervisere

og elever på Titus Projektet. Gang

på gang blev vi opmuntret og dybt rørt af det

Ord som vi skulle give videre til andre. Det

Ord som var levende til at forvandle og udfordre

vores mongolske venner forvandlede

og udfordrede også os.

Efter praktikken afsluttede vi med evaluering

og debriefing. Og så var det tid til at sige

farvel og til at gå hver til sit. Mine kære medelever

fortsætter med fuld frimodighed i de

planer som Gud har for deres liv. Nogle blev

tilbage i Taiwan og fortsætter som medarbejdere

på Titus Projektet hvor de skal undervise

nye bibel lærere og forkyndere. Andre

tager hjem til deres familier, byer og land

og fortsætter med at dele Guds Ord hvor de

kommer frem.

Mongoliet team

Jeg vendte hjem til Danmark og tilbage

Holland med et fyldt hjerte og tanker. Jeg er

overvældet af hvor stor Gud er og hvor stor

den verden er Han har givet os.

Og den næste gave venter allerede. I juni

tager jeg 2 uger til Tana Toraja i Indonesien

for at undervise på en DTS der. Sammen

med 2 af mine tidligere studerende fra sidste

års SBS på ”Heidebeek” , Jakoline og Petra,

tager jeg tilbage til et område som vi også

besøgte sidste år. Denne DTS er speciel i

et meget spændende område af Indonesien

fortsættes på næste side

Sommer 2012 Side 15


som er kristent midt i et ellers muslimsk

land. Så vi glæder os til at kunne opmuntre

vore kristne venner i Indonesien i deres tro

og vandring med Gud.

Så uanset hvor vi end er, er Gud den

samme. Om vi bor i Danmark, Holland,

Kenya

af Birgitte og Søren Pedersen

Kære Missionsvenner.

Mange hilsner fra Eldoret i Kenya, hvor det

for tiden regner rigtig meget!

I denne uge, hvor vi skriver denne hilsen,

har vi medarbejdere ude for at hjælpe med

at bygge kirker 6 forskellige steder. Det er

stort, at det kan lade sig gøre, og det giver

vi Gud al æren for. Og vi har de sidste måneder

fået den ene hilsen efter den anden,

hvor menighederne takker for hjælpen,

og hvor de giver udtryk for deres enorme

glæde.

3 kirker i Sudan

2 af vore kenyanske medarbejdere, Anthony

og Peter, var i april måned i Syd-Sudan,

hvor de hjalp med 3 kirker. Det er folk, der

har levet som flygtninge i Uganda i omkring

20 år, som for nogle måneder siden rejste

Side 16

Mongoliet, Taiwan eller Indonesien. Alle har

vi brug for at blive opmuntret, ledt og styrket

gennem Guds Ord. Sikke end stor Gud vi

har at hans Ord når os alle.

Kærlig hilsen, Stella Christtreu

Projekt 5462 i Missionsfonden

tilbage til Sudan, og som nu har fået kirker!

Kirkebygningerne giver dem nyt håb og er

for dem et udtryk for noget permanent og

trygt, fortæller deres biskop.

Traditionelt bygges kirker i Syd-Sudan

af grene og græstag, og problemet er, at

de kun holder et års tid, før der er en del

vedligeholdelsesarbejde på dem. Så de 3

menigheder, vi nu har hjulpet, er lykkelige

for at have fået permanente bygninger. Ja

inden Anthony og Peter var kommet hjem til

Eldoret igen, ringede biskoppen for at give

udtryk for hans og menighedernes store

taknemmelighed. De var bare så glade. Og

de forventer en stor vækst i menighederne,

da de nu har faciliteter til at samle folk i alle

aldre til gudstjenester, konferencer mm.

Menighederne priser også Gud for kirkerne,

som er et bønnesvar for dem. Og det er

stort for dem, at nogen i Danmark, som har

været med til at give til kirkerne, tænker på

befolkningen i Sudan – og de føler, de er

Kirken AIC i Magwi i Sudan før - og efter den nye tagkonstruktion

Sommer 2012


som medlemmer af Kristi

globale familie.

Og selv takker vi Gud for,

at nogen i Danmark står

sammen med os både i

bøn, og når det gælder

økonomisk støtte. Alene

kunne vi ingenting.

Besøg i menigheder

Om søndagen er vi ofte

ude at besøge forskellige

menigheder, hvor Søren

deler Guds ord. Mange

gange er det menigheder,

vi endnu ikke har hjulpet

med en kirke, men for nylig besøgte vi en

menighed, som vi hjalp med en tagkonstruktion

i januar 2010. Siden da har menigheden

bygget murene til kirken op. Så nu er næste

skridt at få døre og vinduer i – og få lagt

gulv. Men kirken bliver brugt, som den er!

Præsten fortalte om, hvordan folk i nabolaget

måbede, da vores medarbejder Ken kom

og rejste tagkonstruktionen til kirken på blot

4 dage. De havde aldrig set noget lignende.

Og efterfølgende er der kommet en del nye

til, som ikke før kom i kirke nogen steder –

og de har givet deres liv til Jesus.

Præsten og hans kone, som begge har gået

på bibelskole i 4 år, fokuserer på evangelisation

og undervisning i Guds Ord. Og så

har de andre ledere omkring sig, som også

har ansvarsområder – som cellegrupper,

kvindearbejde, børnearbejde mm.

Vi følte os behandlet, som om vi var kongelige…

Sikke en kærlighed. Og for dem var

det udtryk for kærlighed fra vores side, at

vi havde brugt penge på at komme ud og

besøge dem. Det var en kæmpe opmuntring

Revival Babtist Church i Kiptoi bygget januar 2010

for dem. Men vi tog også hjem igen – meget

opmuntrede over at være sammen med

kære brødre og søstre.

Kæmpe behov for kirker

Næsten dagligt kommer folk fra store dele

af Kenya for at spørge os, om vi kan komme

og hjælpe med at bygge en kirke. Behovet

er enormt. De skal selv være med til at gøre

noget – også økonomisk, men især i de

nordlige og mest fattige egne har de meget

brug for, at vi kan hjælpe dem økonomisk

ved hjælp af gaver fra Danmark.

Tak til enhver som beder for os eller støtter

vort arbejde.

Ja må Gud velsigne jer alle – også I som

beder for og støtter andet missionsarbejde.

Sammen har vi et kald til at nå ud til hele

verden med evangeliet på forskellige måder.

Må det være det vigtigste og have vores

fokus.

Kærlig hilsen Birgitte og Søren

Projekt 5009 i Missionsfonden

Sommer 2012 Side 17


VEJEN TILBAGE TIL TJENESTE HAR VÆRET TUNG OG LANG

af Sven-Axel Conrad

Jeg har i mere end fem år vandret omkring

i sorgens ørkenlandskab og har ligget underdrejet

hvad al offentlig gerning og tjeneste

angår. Nu vil jeg gerne give lyd fra mig og

fortælle at Gud er ved at løfte mig op og at

jeg er begyndt at turde prædike offentligt

igen. Jeg har haft mine første møder og er

så småt kommet i gang med at prædike. Jeg

indrømmer gerne at vejen tilbage har været

meget lang og tung. Jeg mærker stadig

smerten og savnet efter min elskede Eni og

tænker på hende hver dag. Jeg er måske

ikke oppe på fulde omdrejninger endnu men

jeg er på vej... og jeg er begyndt at drømme

lidt igen.

De sidste år har jeg ikke troet at jeg nogensinde

kunne komme i gang med at prædike

Sven-Axel Conrad prædiker i Sanjaranda

Side 18

igen. Her er tre oplevelser jeg har haft for

nylig. Da jeg prædikede i "min gamle kirke

i Aalborg" var det en stærk oplevelse af

Guds suveræne nåde. Da jeg prædikede i

Sanjaranda, Tanzania var det første gang

jeg mærkede inspirationen til at prædike

igen. Da jeg overværede nytårs gudstjenesten

i Hillsongs, Sydney, var det første gang

jeg igen oplevede lysten til at prædike og

proklamere evangeliet, selv overfor skarer af

mennesker.

Ellers har jeg jo arbejdet i de nordjyske kommuner

som integrations- og kultur konsulent

samt swahilitolk for mange af de kvoteflygtninge

der er kommet til landet fra Congo,

Rwanda, Burundi og Sudan. I den forbindelse

har jeg også fået lov til at tjene Gud. På

et tidspunkt havde jeg regelmæssig kontakt

med over 150 medarbejdere indenfor det

danske kommunale og regionale system

som; læger, psykiatere, sygeplejersker,

socialrådgivere, jurister, psykologer, lærere,

pædagoger, barneplejersker, bankfolk og

mange andre og har haft min gang på

mange af disse institutioner.

De senere år har jeg ellers arbejdet på

GOD TV’s skandinaviske kontor i Hjørring. I

forbindelse med en omstrukturering af GOD

TV lukker man kontoret i Danmark til sommer

og flytter det til Tønsberg i Norge. Tiden

på GOD TV har været en utrolig dejlig tid for

mig og det har været opmuntrende at være

en del af GOD TV teamet i det globale TV

arbejde.

Jeg har også arbejdet også for et svensk

firma som rejseleder på ture til Tanzania og

Zanzibar. Jeg havde jo ikke været tilbage i

Afrika siden Eni døde, og vidste ikke hvor-

Sommer 2012


dan jeg ville reagere på at komme derud

igen. Disse ture har på alle måder været en

positiv oplevelse. Jeg har haft anledning til

at vise safarigæsterne landet og fortælle om

alt det spændende som Tanzania og Zanzibar

kan byde på hvad angår folk, dyreliv,

natur, geografi, historie samt stærke kulturoplevelser.

Helt naturligt kommer jeg ind på at

fortælle om vores liv i Afrika og om mange af

vores overnaturlige oplevelser vi som familie

har haft med Gud i hverdagen. Ofte har vi

siddet ved lejrbålet om aftenen hvor gæsterne

stiller spørgsmål og jeg fortæller time

efter time om vores spændende liv i mange

farver. Mange af gæsterne har siden fortalt,

at jeg med mine fortællinger var med til at

”forgylde” turen for dem. Nogle har også

fortalt mig at deres liv er blevet forvandlet

efter samtalerne med mig. Så det synes jeg

var rigtig positivt.

Rejserne med Explore Tours har gjort det

muligt for mig at komme tilbage til Afrika og

på denne måde er jeg kommet i gang med

min tjeneste igen.

En anden glædelig begivenhed og noget

meget stort der er sket, er at jeg er blevet

forsonet med min gamle kirke i Aalborg.

Vi oplevede jo desværre en ulykkelig krise

for nogle år siden, som gjorde at vi måtte

forlade pinsekirken som vi ellers havde

betjent i næsten tyve år som pastorspar.

Men ved Guds nåde kan jeg fortælle at vi er

blevet forsonet og alt er gjort op og er ude

af verden. Jeg har også oplevet det utænkelige,

at jeg igen har kunnet prædike i min

gamle kirke og det var en stærk, lægende

og positiv oplevelse. I dag jeg kan virkelig

sige at jeg elsker alle og har et godt forhold

til hele kirken. Det er et stort mirakel som jeg

vil give Gud æren for.

Jeg har det sidste halve år været på nogle

ture til Afrika og Australien. I Australien

besøgte jeg vores datter Zaina og hendes

mand Jonas der går på Hillsong College.

Det var en virkelig skøn oplevelse og Australien

har sat sine spor. Jeg var så glad for at

være med til møderne i Hillsong, både inde

i City og ude i Hills. Hele Hillsong konceptet

synes jeg er enormt tiltalende og viser at det

er lykkedes at vende en gammel bevægelse

til noget nyt, levende og spændende. Jeg

var fascineret over alle de nationaliteter der

var repræsenterede og det liv og den ånd

der var over møderne. Jeg blev betaget af

det. Det er også interessant efter at have

vandret lidt rundt i kirkelivet i en hel del år og

set meget forskelligt, så var det så befriende

at opleve en kirkekultur der var så anderledes.

Den sidste søndag vi var i Hills til gudstjeneste

nytårsdag, var jeg så betaget af at

se alle de der søgte forbøn for frelse, det

var helt vildt. Jeg var også fascineret af den

begejstring som alle medvirkende havde.

fortsættes på næste side

Sven-Axel Conrad som rejseleder

Sommer 2012 Side 19


Efter at have sendt safarigæsterne hjem, er

jeg blevet i Tanzania og har rejst rundt sammen

med min bror Allan. Jeg var spændt på

hvordan det ville være at komme tilbage til

de steder Eni og jeg havde været så meget,

og hvordan det ville være at møde folket og

kirkerne igen, hvor vi havde tjent i så mange

år. Den store kærlighed og omsorg som jeg

har mødt, har virket overvældende på mig.

Det har været naturligt for mig at dele Guds

ord og hans kærlighed med mennesker

overalt hvor jeg kom. Det faldt også helt naturligt

for mig at samtale, rådgive og coache

ledere som jeg mødte. Det føles så naturligt

for mig at få kontakt med mennesker overalt

og tale med ledere i forskellige kirkesamfund

men også på alle plan i samfundet.

Dette har været enormt positivt for mig da

jeg jo i flere år ikke har magtet at være offentlig

aktiv på nogen måder. Det har været

velgørende og inspirerende at mærke den

store tillid folk har vist mig, selv efter at jeg

Sven-Axel Conrad prædiker i Dodoma

Side 20

har været nede i de dybeste dale. Der har

været perioder hvor jeg, i min ørkenvandring,

har følt at mit liv har været forgæves

og hvor jeg mistede min egen identitet og

troen på mig selv. Derfor har det været

enormt opmuntrende at møde så mange

mennesker, der har fortalt om hvilken betydning

vores tjeneste har haft for deres liv her i

Afrika. Her følger et vidnesbyrd jeg hørte på

en af mine ture:

En ung mand jeg mødte i Arusha fortalte:

”Under vækkelsen ved Youth Campen i Sanjaranda

1999, var jeg en af de unge ”rødder”

der gjorde alt for at ødelægge og forstyrre

møderne. Jeg var også med til at hidse de

unge op imod dig og evangeliet. Men du

blev ved med at vise kærlighed mod os og

prædikede uden at tage hensyn til vores

modstand. Der skete så mange overnaturlige

ting og store mirakler på møderne. Alt

dette gjorde inderst inde et stort indtryk på

mig, men jeg var jo en af lederne af de unges

bande, så udadtil gjorde jeg mig endnu

mere hård. En aften du prædikede, hvor

jeg stod bagerst ude i mørket blandt min

bande, begyndte du at afsløre hele mit liv,

så begyndte du at fortælle om menneskers

situationer som ingen andre kendte til. Jeg

kendte flere af de personer hvis situation du

fortalte om og så de mirakler der skete med

dem. Pludselig mærkede jeg Gud kalde på

mig. Noget jeg aldrig tidligere havde oplevet.

Jeg blev så bange at jeg begyndte at ryste.

Pludselig sagde du, at hvis du vil blive fri for

Satans magt skal du nu løbe frem til forbøn.

Det næste der skete ved jeg kun fra dem

der stod omkring mig. Jeg mærkede en kraft

som bar mig og løftede mig op fra hvor jeg

stod. Mod min egen vilje blev jeg båret frem

til forbøn af en synlig kraft. Mine venner blev

helt forskrækkede og vidste ikke hvad de

skulle tænke. Det næste der skete var at

jeg fandt mig selv liggende foran platformen

Sommer 2012


mens du bad en bøn for mig og jeg blev

frelst og udfriet øjeblikkelig. Jeg har aldrig

haft mulighed for at fortælle dig dette, men

du er redskabet til at jeg blev frelst. Jeg blev

døbt den næste søndag, sammen med alle

de andre der blev døbt i dammen. Siden har

Gud kaldt mig til at forkynde evangeliet. Da

jeg så det du gjorde og prædikede, sagde

jeg til mig selv, at jeg også ville prædike som

dig en gang. I dag har jeg været på bibelskole

i tre år og er blevet gift og for nogle

år siden flyttede vi her til Arusha hvor vi nu

har startet en kirke. Vi har nu 50 kristne i

vores lille kirke oppe på Meru bjerget og vi

oplever at Gud er med os.” Jeg blev helt

enkelt glad da jeg hørte dette og den slags

opmuntringer fik jeg så mange af på mine

ture til Afrika.

En søndag jeg var til gudstjeneste i Dodoma

undrede jeg mig over at der var så mange

”muslimske” piger til gudstjenesten, da

mange unge piger fra en gymnasieskole sad

der i deres uniformer med hijab. Man fortalte

mig at der var vækkelse på den muslimske

gymnasieskole og at mange af eleverne

var blevet frelst og havde fået lov af deres

muslimske forældre og af skolen at gå til

gudstjeneste om søndagen!!! Det samme

fænomen oplevede jeg i den Anglikanske

kirke i Dodoma. De fortalte mig at en af

lærerne havde forsøgt at standse vækkelsen

og var begyndt at tale nedsættende om dem

der blev frelst og blev kristne, men det resulterede

i at han blev angrebet af dæmoner

og faldt om på skolepladsen. Da samledes

disse kristne unge omkring ham og bad for

ham i Jesu navn og straks blev han udfriet

og siden har ingen turde sige noget imod det

der sker. Jeg blev utroligt glad da jeg hørte

og så dette. Det er bare en af de mange

oplevelser jeg har haft på disse ture.

Jeg er nu ude på min tredje tur og for mig

Piger fra et muslimsk gymnasium tilbeder Jesus

har det været en anledning til at komme

tilbage til Afrika og mærke at mit hjerte og

Afrikas pulsslag slår i takt. Det har også

været en anledning til at prøve om jeg ville

være i stand til at prædike igen og jeg takker

Gud fordi det er lykkedes.

Jeg har også haft nogle dage på Sanjaranda

Bible College. Jeg skulle undervise på

bibelskolen, hvor man havde sat tre dage af

til en Spiritual Emphasis Week med undervisning

for alle elever der går på college og

eleverne på engelsk kurset. Der var lidt over

100 i alt. Jeg var lidt nervøs da det var første

gang jeg skulle prøve at undervise i næsten

seks år. Men Gud var med og lod det lykkes.

Jeg oplevede salvelsen og kraften komme

over mig og det blev nogle uforglemmelige

dage i Herrens nærhed. Mange af eleverne

stod om søndagen i kø for at fortælle om

hvad Gud havde gjort for dem. Selv garvede

prædikanter fortalte hvordan Jesus havde

mødt dem på ny og at de havde oplevet en

Helligåndens udgydelse som de ikke før

havde set. Nogle gange måtte jeg knibe

mig selv i armen og sige til mig selv: Er

det virkelig mig der oplever dette? Kan det

være rigtigt at Gud gør dette gennem mig?

Det var som om jeg var tilbage i tjenesten

igen og oplevede glæden ved at tjene Her-

fortsættes på næste side

Sommer 2012 Side 21


en. Det var for mig et mirakel at jeg turde

undervise om Helligånden og om tro igen.

Ved søndagens gudstjeneste nåede jeg

ikke at prædike, men Helligånden faldt over

hele forsamlingen og alle oplevede en stærk

fornyelse i Helligånden.

Side 22

Helligånden overtog mødet

Jeg er begyndt at drømme om fremtiden og

er villig til at fortsætte med at tjene Herren.

Jeg drømmer om at være en brobygger. Et

afrikansk ordsprog siger; ”Det er bedre at

bygge en bro end at bygge en mur:” Jeg

vil gerne være en brobygger og en fredsstifter.

Jeg har altid sagt: ”Hvordan skal vi

kunne hele sårene i nationen så længe Kristi

legeme er så såret og splittet?” Tidligere har

jeg både i Danmark og i Afrika undervist om

betydningen af at skabe forsoning mellem

Guds folk. Jeg har en anden drøm om at

se enhed og forsoning i Kristi legeme. Jeg

ville også gerne engageres i fredsprocesser

i Central og Østafrika hvor der har været

konflikter og krige. Tilgivelse og forsoning

er nøgleord hvis nationer og samfund skal

genoprettes.

Jeg vil gerne være med til at ”bygge bro”

på alle områder hvor kommunikationen er

brudt sammen. Enten det er mellem enkelte

personer, i ægteskaber, i kirker, i det politiske

liv, mellem etniske grupper og i konflik-

tområder hvor der har været splid og krig.

De sidste fire år, hvor jeg har arbejdet som

kultur- og integrationskonsulent samt tolk for

flygtninge der er kommet fra krigshærgede

områder, har med al tydelighed lært mig

dette. Jeg henter ofte stor inspiration i Frans

af Assisis bøn:

”Herre, gør mig til redskab for din fred.

Hvor der er had, lad mig så kærlighed,

Hvor der er krænkelse, tilgivelse

Hvor der er tvivl, tro

Hvor der er fortvivlelse, håb,

Hvor der er mørke, lys

Hvor der er bedrøvelse, glæde…”

Vejen tilbage har været lang og tung, men

jeg har fået tro for at begynde at prædike og

undervise igen. Jeg ville gerne tage skridtet

fuldt ud og begive mig ud i en global fuldtidstjeneste

igen og rejse, hvor der er behov for

mig. Men for at kunne virkeliggøre dette er

jeg afhængig af faste støttepartnere. Jeg er

nu begyndt at få henvendelser om at komme

til forskellige steder og andre lande for at

undervise og prædike.

Jeg har fået en aftale med Blåhøj KirkeCenter

at de vil koordinere alle midler der kommer

ind til min fremtidige tjeneste. Hvis nogen

personer, kirker eller sponsorer har lyst

til at støtte mig fremover må I også gerne

sende støtten gennem Missionsfonden.

Jeg vil gerne takke alle jer der har bedt for

mig og min familie i disse svære år. Tak for

fortsat forbøn.

Sven-Axel Conrad

E-mail: saxconrad@gmail.com

OBS! Min bog «Bitter Kaffe og Søde Dadler»

kan bestilles på: www.forlagetalstrup.dk

Projekt 5930 i Missionsfonden

Sommer 2012


Filippinerne

af Peter og Abby C. Hansen

Kære Missionsven,

I dette forår og sommer forsætter vi med at

støtte vores samarbejdspartnere i Cebu og

deres hjælpearbejde efter den katastrofale

flodbølge, der udryddede flere landsbyer og

dræbte tusindsvis af mennesker i det sydlige

Filippinerne i december.

De fleste mennesker i disse områder har

mistet alt og har mistet mange venner og

familie. Så behovet er stort.

Behovet for hjælp på Filippinerne er altid

stort, og når der så kommer en naturkatastrofe

oveni, går det helt galt, og vi behøver

at hjælpe endnu mere. Vi har været med til

at give sunde måltider med vitaminer til de

hjemløse, masser af ris og kristen undervisning.

Dette er et hårdt stressende arbejde,

da nøden aldrig ser ud til at stoppe. Så vær

med til at bede for Angel Relief og vores

frivillige medarbejdere på Filippinerne.

Filippinerne er placeret i noget som på

engelsk hedder “Ring of Fire” (ildringen),

fordi der er så mange jordskælv, flodbølger,

tornadoer mm. Så tak for dine bønner.

I forbindelse med de altødelæggende

flodbølger blev der hurtigt etableret forskellige

tiltag på Filippinerne. Et af dem var et

specielt gadeløb på 5 km i hovedstaden

Manila. Her deltog Peter Capili Hansen som

repræsentant for Angel Relief International.

Mere end 3500 løbere var registrerede. Løbet

startede kl. 6 om morgen, og Peter var

blandt der første 100. Så en pæn løbetid,

hvor vi også fik vist Angel Relief udadtil.

Vores vision er at være repræsenteret tre

steder på Filippinerne, hvor vi altid er involveret

med humanitært missionsarbejde. De

tre steder er Cebu området, Cavite provinsen

og hovedstaden Manila. Vi har ikke

altid de økonomiske midler til at kunne gøre

dette. Men vi ved, at det kommer, og i tro

skal vi gøre en stor forskel i dette fantastiske

Uddeling af mad.....

og vand......

fortsættes på næste side

og tæpper til flodbølgeofre

Sommer 2012 Side 23


land, som Filippinerne er.

Du kan se og lytte til nogle af vores møder

på denne hjemmeside:

Vidnesbyrd

af Haydah Pirzahdeh

Haydahs personlige fortælling

Hej. Jeg hedder Haydah Pirzahdeh, men

min familie og venner kalder mig bare Aida.

Jeg kommer fra Iran. Jeg vil gerne fortælle

om, hvordan jeg blev kristen, og hvordan

det har ændret mit liv, at jeg tror på Jesus.

Jeg vil gerne fortælle det, fordi jeg er så glad

for det. Jeg tror, at det også kan gøre andre

glade at høre om det.

Indtil for ca. 3 år siden boede jeg i Iran sammen

med min mand og vores datter. Jeg

er født i en muslimsk familie og var muslim.

Min mand var ikke muslim og tilhørte

et religiøst mindretal (ikke kristen). Da en

muslimsk kvinde ikke må gifte sig med en

ikke-muslimsk mand, er det iranske regime

meget utilfreds med vores ægteskab. Min

mand måtte betale bestikkelse, for at vi

kunne blive gift. Men regimet er stadig mod

Side 24

Peter reklamerede for Angel Relief International

http://www.youtube.com/angelrelief (dansk)

Eller besøg www.angelrelief.com

Vi har forsat brug for økonomisk støtte til

udvikling og forsættelsen af dette arbejde.

Vores projekt nummer i missionsfonden er:

5972 Angel Relief. Skriv det eventuelt på

vedlagte girokort i missionsnyt, hvis

du ønsker at støtte vores arbejde på Filippinerne.

Tak for din hjælp.

Peter og Abby Capili Hansen

Projekt 5972, Angel Relief International

ægteskabet. Der er dødsstraf for det.

Mens jeg boede i Iran, kom jeg i kontakt

med en dame. Jeg syntes, at hun var meget

speciel. Jeg besøgte hende mange gange,

og jeg synes, at hun havde en ro og fred og

et lys fra ansigtet, som jeg ikke havde set

hos andre. Hun talte også anderledes om

Gud end andre, som jeg kendte. Jeg spurgte

hende om hvorfor, det var sådan. Og om det

var fordi, at hun var kristen. Der var også

andre mennesker sammen med os, så hun

tyssede på mig. Men hun gav mig også en

bog, som var pakket ind i mange stykker

stof. Det var for, at andre ikke skulle se den.

Det var en Bibel. Jeg lånte den med hjem i

nogle dage. Da jeg kom for at aflevere den,

spurgte hun, om jeg kunne lide den. ”Nej”,

sagde jeg, ”jeg elsker den!” Jeg fik lov at

beholde den.

På fjernsynet kunne se ’Mohabat’, som er

en kristen tv-kanal. Jeg begyndte at se den.

Jeg begyndte også at komme til små kristne

Sommer 2012


samlinger hjemme hos folk, hvor der måske

var op til 15 mennesker. Men det er svært

at gå til kristne møder i Iran. Man skal holde

det hemmeligt, hvis man ikke vil risikere at

blive fanget. Jeg begyndte at tro, men holdt

det hemmeligt. Min mor blev dog mistænksom.

Min onkel er meget muslimsk. Han er

en del af regimet i Iran. Han kan slet ikke

acceptere, at jeg er kristen nu.

Vi fik nogle problemer med regimet. Det var

mest min mand, som de var efter, men de

kunne heller ikke lide, at vi var gift. De vidste

ikke om min interesse for kristendom på det

tidspunkt. De kom og ødelagde nogle ting i

vores hjem, og de tog min mand med. Han

kom dog tilbage, men de ville have fat i ham

igen. Vi var nødt til at flygte.

Det tog lang tid at komme til Danmark, og

det var en farlig tur. Vi var mange, der rejste

sammen. På et tidspunkt var vi på 2 både.

Den anden båd sank, og 15 mennesker

døde. Der var en muslimsk mand, hvis kone

og 2 børn døde undervejs. Den ene var 11

år og den anden var baby. Muslimer vasker

den døde inden begravelsen. Men han

sagde til en muslimsk kvinde, at hun ikke

måtte vaske liget. Det var fordi denne kvinde

tilhørte en anden muslimsk retning end kvinden,

som var død. Jeg undrede mig over, at

han var optaget af dette, når hans kone og

børn lige var døde.

Under flugten på vej til Danmark var jeg i

kirke flere gange. Da jeg kom til Danmark,

spurgte jeg efter en kirke. Jeg bad også Gud

om at hjælpe mig med at finde en kirke. Jeg

mødte en iransk kvinde. Hun kom i en kirke

i København. Jeg tog med hende. Jeg var

rigtig glad for at komme i kirken. Her lærte

jeg mere om Jesus og blev rigtig kristen. Før

vidste jeg ikke, hvordan man bliver kristen,

eller hvornår man er det. Jeg tænkte, at det

var først, når man blev døbt. I kirken fik jeg

undervisning og blev døbt.

Jeg tror nu på Jesus. Jeg har stadig mange

problemer og mange ting er svære for os.

Jeg kan godt bekymre mig. Jeg håber og

beder om, at Jesus vil hjælpe mig. Jeg

oplever også, at Gud hjælper mig. Jeg har

oplevet, at Jesus hjælper mig med både

små og store problemer. Jeg har også meget

temperament. Før blev jeg vred, hidsig

og havde svært ved at tilgive andre. Men nu

når jeg læser i Bibelen kan jeg se, at Jesus

siger, hvordan vi skal gøre. Han arbejder på

at ændre mig.

Det vigtige for mig er hver dag at lægge mit

liv i Jesus’ hænder. Jeg lærer hele tiden

mere om Jesus. Jeg vil gerne følge ham, og

hans planer for mig er det vigtigste i mit liv.

Så er alt andet mindre vigtigt.

Guds fred,

Aida.

Sommer 2012 Side 25


undervisning-inspiration-aktuelt

Side 26

Missionshjørnet

Forfølgelser

Matt. 5, 10-12: ”Salige er de, som

forfølges på grund af retfærdighed,

for Himmeriget er deres. Salige er I,

når man på grund af mig håner jer

og forfølger jer og lyver jer alt muligt

ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres

løn er stor i himlene; således har man

også forfulgt profeterne før jer.”

For os som lever i Danmark er det

helt naturligt, at vi frit kan samles til

gudstjenester og tilbedelse. Det er

næppe et privilegium, som vi tænker

så meget over til hverdag. Men når vi

læser i evangelierne og Apostelenes

Gerninger, ja i det nye testamente i

det hele taget, synes det ofte at være

mere undtagelsen end reglen, at

kristne har denne frihed. Og når vi kigger

på kirkehistorien, kan vi også se,

at der ofte har været forfølgelser af

kristne og anderledes tænkende.

Jeg er en del af Netværkskirken

Metropol, som er en sammensmeltning

af Netværkskirken (Pinsekirke)

og Valby Frikirke (Apostolsk kirke).

Gud har gennem de senere år betroet

os en hel del iranere og også nogle

afghanere, som er kommet til tro på

Jesus. Det er fantastisk dejligt at

opleve, hvordan mennesker kommer

Af Christian Petersen

og bliver grebet af Jesus. De nyder

den frihed, der er til at få undervisning

om discipelskab ud fra Bibelen og frit

at kunne samles og være en del af et

kristent miljø.

Frygten og bekymringen ligger imidlertid

ikke langt væk. Mange kan ikke

rejse til Iran pga. problemer med det

iranske styre og frygten for, at regimet

har fået kendskab til deres kristne tro.

Der er også mennesker, som siger,

at de gerne ville komme i kirken, men

ikke kan, fordi de har brug for ind i

mellem at rejse til Iran.

Og mange har naturligvis familie i

Iran. Den 8. februar 2012 om aftenen

var familiemedlemmer til en af mine

venner fra kirken samlet til gudstjeneste

hos en kristen familie i Iran i byen

Shiraz, der ligger omkring 700 km syd

for Teheran. Hjemmet bruges som

husmenighed, og der bliver ofte holdt

kristne gudstjenester.

Farsi Christian News Network rapporterer,

at der ved 20-tiden mødte

en række hætteklædte personer op

og ransagede familiens hjem. De præsenterede

sig som lokale agenter fra

Ministeriet for Statens Sikkerhed, og

Sommer 2012


de anholdt parret, der boede i huset, deres

17-årige søn og fire andre af de personer,

der var til stede. Huset blev grundigt gennemsøgt

og alle bøger, fotografier, cd’er,

bærbare og stationære computere, såvel

som alt andet, som bare langt ude kunne

have den mindste forbindelse til kristendom,

blev taget med for at kunne ’bruges som

bevis’.

Der var ca. 20 mennesker samlet til bøn og

gudstjeneste i huset, da de hætteklædte

agenter brød ind. Alle skulle udfylde et

detaljeret sikkerhedsspørgeskema, og alle

måtte aflevere deres telefon, mobilnumre,

samt deres nøjagtige adresser og skulle

underskrive formularer. Dem, der ikke blev

taget med, fik at vide, at de skulle være klar

til at blive indkaldt til detaljeret afhøring på et

senere tidspunkt.

De syv, der blev taget med, blev lagt i håndjern

og kørt til det frygtede afhøringscenter

”Pelak 100” i Shiraz. De anholdte er siden

blevet anklaget for ”handlinger til skade for

det islamiske regime”. Efter deres fængsling

blev der brudt ind i de øvrige anholdtes hjem

og virksomheder og computere, bibler, andre

bøger, cd’er, kors og kristne billeder blev

fundet og taget med.

Samtidig var der også razzia mod et andet

kristent hjem, hvis ejer siges at være medlem

af den samme husmenighed. Han blev

arresteret og hans hus ransaget af ”islamiske

brødre”. Dette er det medieudtryk i Iran,

der reelt dækker over grupper, der anvender

metoder, som vi i vesten ville forvente fra kriminelle

bander. Husejeren er ikke set siden.

Familien fra husmenigheden blev efter cirka

5 uger midlertidigt løsladt mod en kaution på

over 500.000 kr. pr. person. Flere af de øvrige,

der fortsat sidder fængslet, har tidligere

være anholdt på grund af deres kristne aktiviteter

og er derfor i særligt negativt lys hos

myndighederne. Flere af de anholdte har

behov for medicin og lægelig behandling.

Da min ven fra kirken talte med en af de

løsladte i telefonen og gav udtryk for sin

bekymring, lød svaret, at der ikke var grund

til at være så bekymret og slet ikke chokeret.

De var helt klar over risikoen ved at følge Jesus

og var gået ind i det med åbne øjne. De

var derfor ikke spor chokerede over at blive

arresteret.

Ud over ovenstående navngivne fanger i

Shiraz er også mange andre kristne over alt

i Iran blevet fængslet, har fået deres hjem

ransaget og deres personlige ejendele konfiskeret

gennem de seneste måneder. Også

andre religiøse grupper forfølges.

Forlydender går på, at de iranske myndigheder

ønsker at udrydde kristendommen i landet,

og det er for myndighederne underordnet,

om det sker ved, at de kristne fængsles,

dør eller flygter.

2. Kor. 4, 9: ”Vi forfølges, men lades ikke

i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til

grunde.”

Vær med til at bede for de kristne, som

forfølges for deres tro.

Christian Petersen

Sommer 2012 Side 27


Missionsfondens projekter kan støttes på følgende måder:

Side 28

Indbetaling på girokort:

Indbetal til girokonto: 613-9450. Benyt kode 01 eller 04 og påfør navn og

adresse og personnummer i feltet: ‘Indbetaler’ for den person,

der skal have skattefradrag for det indbetalte beløb

Skriv det ønskede projektnummer i feltet: ‘Evt. meddelelser vedr.

betalingen’. Benyt evt. girokortet her i bladet

Indbetaling via NetBank som Indbetalingskort:

Angiv girokonto: 613-9450 som modtagers girokonto

Benyt kode 01 eller 04 og skriv det ønskede projektnummer, samt

personnummer for den person, der skal have skattefradrag for det

indbetalte beløb, i feltet: ‘Meddelelse til modtager’

Indbetaling via NetBank som Kontooverførsel:

Udfør en kontooverførsel til vores bankkonto 9570 0006139450

Skriv det ønskede projektnummer, samt personnummer for den person,

der skal have skattefradrag for det indbetalte beløb,

i feltet: ‘Meddelelse til modtager’

Indbetaling gennem BetalingsService :

Missionsfonden er tilsluttet BetalingsService og kan tilbyde automatiske

månedlige træk fra din bankkonto til fast definerede projekter

En ordning kan træde i kraft første primo måned efter registrering i

BetalingsService og når betalingen fremgår af din betalingsoversigt

For alle indbetalingsmetoder gælder, at det indbetalte beløb automatisk

bliver opsummeret på og fremgå af årsopgørelsen for det anførte

personnummer efter gældende skatteregler

Alle former for gaveindbetalinger til Missionsfonden er

fradragsberettigede efter gældende fradragsregler

I 2012 kan du opnå et maksimalt fradrag på 14.500 kr.

ved indbetaling af 14.500 kr.

Større fradrag kan opnås ved tegning af 10-årigt gavebrev

Kontakt os for flere oplysninger

Sommer 2012


Besøg web-adressen

Side 29

www.missionsfonden.dk

og se hvilke projekter du kan støtte !


Gaver ydet gennem Missionsfonden er fradragsberettigede

efter ligningslovens § 12 og § 8a

Husk på forsiden at anføre tydelig navn, adresse

og personnummer for den person, der skal

benytte skattefradraget for indbetalingen

Meddelelse vedrørende omstående beløb:

For 10-årige gavebreve op til 15% af skattepligtig indkomst,

dog altid op til 15.000 kr. efter Ligningslovens § 12, stk. 3

Efter Ligningslovens § 8a med op til det til enhver tid gældende maksimum

Begge ordninger kan benyttes samtidigt og af begge ægtefæller

Skattefrihed for gaver ydet til Missionsfonden af 4/5 1964

Benyt skattefradragsreglen

når du støtter

mission!

Alle former for

gaveindbetalinger til

Missionsfonden er

fradragsberettigede efter

gældende skatteregler

I 2012 kan du ved

indbetaling af 14.500 kr.

opnå det maksimale

fradrag på 14.500 kr.

Bundgrænsen på

kr. 500 er ophævet fra 2012

Større fradrag kan opnås ved

tegning af 10-årigt gavebrev

Kontakt os for flere

oplysninger

Skattereglerne

betyder, at du for at opnå

skattefradrag for det

indbetalte beløb, skal

opgive dit

personnummer til os,

eventuelt sammen med

indbetalingen.

Beløbet vil, sammen

med dine øvrige

indbetalinger blive

indberettet til SKAT,

og efterfølgende

fremgå af din

årsoversigt fra SKAT

for det pågældende år

påført Missionsfondens

cvr-nummer: 56170219

Side 30


Projekt 5353

Arbejdet i Paraguay

Casilla de Correo 2710

Asuncion, Paraguay

axell@click.com.py

Pinsekirken, Vejle

Projekt 5509

Judith & Jakob Axelsson

A. Danielssons Väg 91

S-21574 Malmö

Sverige

judith.jakob@comhem.se

Projekt 5062

Mirjam & Per Bjerre

P.O. Box 2398

Arusha, Tanzania

pmbjerre@yahoo.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5079

Helmi & Felipe Castro

Casilla 199

Trujillo, Peru

helmicastro@hotmail.com

Pinsekirkens Ydremission,

Århus

Projekt 5202

Allan og Jennifer Conrad

Box 2486

Dodoma, Tanzania

allanconrad@yahoo.com

Menigheden Tornhøjcentret

Tornhøjvej 4, 1.

9220 Aalborg Øst

Projekt 5582

Good News Global Outreach

Peter Christensen

La Cours Allé 3

7330 Brande

peter123eee@gmail.dk

Projekt 5462

Stella Christtreu

JMEO, Mussenkampseweg 32

NL-8181 PK Heerde

The Netherlands

stellachristtreu@yahoo.com

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5270

Hannah & Egon Falk

New Life Outreach

P.O. Box 6073

Arusha, Tanzania

hannah@nlo.dk / dr.egon@nlo.dk

NLO Danmark, c/o Pinsekirken

Sagavej 5, 3700 Rønne

Missionsadresser:

Projekt 5972

Peter & Abby Capili Hansen

Angel Relief International

c/o Anette Hansen

Dalvangsvej 6, 1. tv.

2600 Glostrup

angelreliefmission@gmail.com

Projekt 5066

Tabitha & Torkild Jensen

P.O. Box 2398

Arusha, Tanzania

torkild@bol.co.tz

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5XXX

Hannah og Samuel Kayuni

Children With Hope & Destiny Inc,

P.O Box 31184,

Capital City,

Lilongwe 3, Malawi, Africa.

Email: kayuni003@gmail.com

Netværkskirken Metropol, København

Projekt 5495

Henry Knudsen

P.O. Box 428

Germiston 1400, South Africa

gam@telkomsa.net

Projekt 5332

Lise-Lotte & Esteban Laniec

Avda. Mcal. Estigarribia 697

San Ignacio de las Misiones

Paraguay

elaniec@adsl.net.py

Pinsekirken, Mariager

Projekt 5630

Kirsten Solveig &

Raimundo N. Valentin Pinheiro

Caixa Postal 171, Centro

CEP. 60 030 970 Fontaleza,

Ceara, Brasilien

circovitoria@gmail.com

kirsten_solveig_larsen@hotmail.com

Fælleskirken, Ølstykke

Projekt 5215

Peter & Anne-Lise Løbner-Madsen

‘Mission hjemme og ude’

Fænøsund Park 16, 1. tv.

5500 Middelfart

alpema@stofanet.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5982

Margaret & Verner Madsen

P.O. Box 4

Itigi, Tanzania

vmmadsen@gmail.com

Xpect Pinsekirken Herning

Projekt 5005

Susanne & Leif Madsen

P.O. Box 9734

20112 Lanet, Nakuru, Kenya

leifmadsen@africaonline.co.ke

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5221

Prayoon & Sathiyaa Maprang

131 M.1 T. Nakhonthai,

A. Nakhonthai

J. Phitsanuloke 65120, Thailand

maprangfamily@yahoo.com

Støttekreds i Danmark:

v/ Birthe Steffensen

Fortunavej 82, 8960 Randers SØ

Projekt 5052

Bodil Sund Nakabayashi

Asahimachi 2-8-38,

Kanazawa-shi, Ishikawa-ken,

920-0941 Japan

hopehouse@live.dk

Netværkskirken Metropol,

København

Projekt 5135

Anita & Marino Paserini

José Hernandez 170

3105 Diamante

Entre Rios, Argentina

anitahardt@yahoo.com.ar

Projekt 5009

Birgitte & Søren Pedersen

P.O. Box 4614

Eldoret, Kenya

bspedersen@mechai.org

Pinsekirkens Ydremission, Esbjerg

Projekt 5617

Monica &

Niels Ove Sloth Rasmussen

San Lorenzo 1932

1682 Martin Coronado

Buenos Aires, Argentina

niels_ove_sloth@hotmail.com

Projekt 5145

Esther & A. Sankar

No. 21 ‘A’ Arani House Road

Ooty-643002,

The Nilgiris, South India

sankaresther@gmail.com

Græsted Frikirke

Projekt 5076

Agnete & Tony Simpson

15 Brian Dillon Park

Dillon’s Cross

Cork, Irland

Elimkirken, Ålborg

Sommer 2012 Side 31


Tilmeld dig online på

www.missionsfonden.dk

eller kontakt os

Missionsfonden af 4/5 1964

tlf. 47174040

e-mail: mfond@mail.dk

www.missionsfonden.dk

Missionsfonden

er godkendt til at modtage

10-årige fradragsberettigede gavebreve

Alle øvrige indbetalinger er ligeledes

fradragsberettigede efter gældende regler

Næste nummer af Missions-Nyt

udkommer i september 2012

Artikler bedes indsendt inden 15. august 2012

På forhånd tak

Denne service kan med fordel benyttes af

givere der ønsker at indbetale faste

månedlige beløb

Missionsfonden er tilmeldt Nets

Pengeinstitutternes BetalingsService

BetalingsService

Missions-Nyt

Missionsfonden

Harpevej 14

DK-3650 Ølstykke

B

Returneres ved varig adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines