Kapitel 6 Samspilsproblemet for erhvervsaktive

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Kapitel 6
Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Blandt andet for at sikre en rimelig fordeling giver det offentlige
boligstøtte og tilskud til betaling af daginstitution. For at målrette
ydelserne - og af hensyn til størrelsen af de offentlige udgifter - aftrappes
ydelserne, når modtagernes indkomst stiger.
En sådan målretning giver imidlertid anledning til såkaldte samspilsproblemer.
For modtagere af offentlige ydelser indebærer en
aftrapning af ydelserne, at en indkomstfremgang ikke blot beskattes,
men også giver anledning til en mindre offentlig ydelse. Gevinsten
ved en ekstra arbejdsindsats eller en højere løn som følge af opkvalificering
bliver derved mindre. For modtagerne af offentlige ydelser
er det derfor ikke alene skattesystemet, der påvirker tilskyndelsen til
at arbejde. Også samspillet mellem skattesystemet og aftrapningen
af de offentlige ydelser har betydning.
Med samspilsproblemet følger et grundlæggende dilemma for tilrettelæggelsen
af den økonomiske politik. En skærpelse af målretningen
af de sociale ydelser vil føre til en kraftigere indkomstaftrapning.
Det vil have negative konsekvenser for tilskyndelsen til at arbejde.
Forbedrede tilskyndelser til at arbejde vil kunne opnås ved en mildere
indkomstaftrapning, men det vil medføre en svækkelse af målretningen
af de offentlige ydelser.
Samspilsproblemerne for de erhvervsaktive blev sidst belyst af
Økonomiministeriet i Økonomisk Oversigt, maj 1996. Siden da er der
gennemført omlægninger i beskatningen og i tilskudssystemerne i
form af Pinsepakken og boligstøttereformen. Begge reformer har
betydet ændringer i omfanget af samspilsproblemerne.
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 113

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Pinsepakkens ændring af aftrapningsreglerne for tilskuddet til betaling
af daginstitution illustrerer et dilemma i håndteringen af samspilsproblemerne.
Lange aftrapningsintervaller og lave aftrapningsprocenter
indebærer, at mange berøres af samspilsproblemerne - men
de rammes ikke så hårdt. Korte aftrapningsintervaller og høje
aftrapningsprocenter indebærer færre berørte - men til gengæld
rammes de hårdere.
Omfanget af samspilsproblemet kan anskueliggøres ved at beregne
såkaldte sammensatte marginalprocenter for befolkningen. De sammensatte
marginalprocenter angiver stigningen i indkomstskat tillagt
reduktionen af offentlige ydelser i forhold til indkomstforøgelsen.
Undersøgelsen i kapitlet viser, at antallet af personer med sammensatte
marginalprocenter på 66 og derover mere end halveres fra ca.
78.000 personer i 1996 til ca. 38.000 personer i 2002.
En del af dette fald giver sig udslag i, at der sker en stigning i antallet
af personer med mere moderate samspilsproblemer. Antallet af personer,
der får aftrappet en offentlig ydelse og har en sammensat marginalprocent
mellem 55 og 66, stiger således fra 1996 til 2002 med
ca. 10.000, fra 79.000 til 89.000. Alt i alt er der ca. 28.000 færre
personer, der får aftrappet et offentlig tilskud, og som har en sammensat
marginalprocent på 55 og derover.
Det samlede antal personer, der ligger i det interval, hvor de får
aftrappet boligstøtten eller tilskuddet til daginstitution, øges fra 1996
til 2002 med ca. 41.000 personer fra 172.000 i 1996 til 213.000 efter
reglerne i 2002. Det skyldes netop, at aftrapningsintervallerne er
blevet længere. Forøgelsen er dermed sket inden for grupperne med
lavere sammensatte marginalprocenter.
Den samlede effekt af de nævnte reformer på tilskyndelsen til at
arbejde er ikke entydig, da de indeholder både forstærkede og formindskede
tilskyndelser. På grundlag af erfaringerne fra undersøgel-
114 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
ser over marginalskatteændringers betydning for arbejdsudbuddet må
det vurderes, at effekten af de forstærkede tilskyndelser mere end opvejer
effekten af de formindskede tilskyndelser.
På den baggrund synes der fra 1996 til 2002 at ske en svag reduktion
i styrken af samspilsproblemerne for erhvervsaktive.
6.1 Samspilsproblemet for erhvervsaktive belyst
ved eksempler
Samspilsproblemet kan anskueliggøres ved at beregne sammensatte
marginalprocenter for familietyper, hvor alene indkomsten varierer.
Fortolkningen af samspilsproblemet diskuteres i boks 6.1. Der foretages
beregninger for 1996 og for 2002, svarende til reglerne under
den fuldt gennemførte Pinsepakke og boligstøttereform. 1) Der er
nærmere redegjort for forudsætningerne i appendiks 6.1.
De sammensatte marginalprocenter beregnes som summen af marginalskattesatsen
inklusive arbejdsmarkedsbidrag 2) , og aftrapningsprocenterne
for boligsikring og fra aftrapningen af økonomisk
friplads i daginstitution, se boks 6.2.
Med Pinsepakken, der indfases i årene 1998-2002, blev bundskatten
sænket, og mellemskattegrænsen forøget, hvilket også reducerer de
sammensatte marginalprocenter. Samtidig blev aftrapningsprocenten
for tilskud til betaling af daginstitution halveret, mens aftrapningsintervallet
blev fordoblet.
1) I forhold til en eventuel opgørelse for år 2001 er marginalskatten ca. 0,7 pct.point
lavere og grænsen for mellemskattebetaling er ca. 9.000 kr. højere. På boligstøtteområdet
er forskellene relativt beskedne. Der vil være ændringer vedr. boligstøtte
i hele perioden 2001-2004, medens ændringerne af marginalskatterne vil ske fra
2001 til 2002.
2) Under 2002-reglerne tillige inklusive SP-bidraget
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 115

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Boks 6.1 Bidrag til en fortolkning af samspilsproblemet
Der er generelt et fortolkningsproblem ved samspilsproblemet. Hvornår opstår det egentlig?
Hvornår kommer effekterne af en indkomststigning egentlig til udtryk?
Antages det forenklet, at de indkomtsafhængige tilskud beregnes på basis af den (helt)
aktuelle indkomst, kan det noteres, at man først når året er gået ved, hvad personens
personlige indkomst er, og dermed hvad marginalskattesatsen er (og dermed hvad den
sammensatte marginalprocent er).
Det er helt oplagt, at en person vil betale skat af den "marginale" ekstra indkomst. Men vil
vedkommende også få reduceret de sociale ydelser af en beskeden, marginal ekstra indkomst?
Er der tale om en beskeden ekstra indkomst, vil det ikke umiddelbart give sig udslag i en
effekt på overførslerne (med mindre man vælger en fortolkning, hvorefter personen altid
"forskudsregistrerer" sig selv 100 pct. korrekt, også for så vidt angår grundlagene for
aftrapning af de sociale ydelser.) Med en noget mere realistisk forudsætning, vil effekten på
overførselsindkomsterne ikke komme umiddelbart. Men de vil i stedet komme på et senere
tidspunkt, almindeligvis 2 år senere. Det gør de, fordi årets aktuelle indkomst vil blive lagt
til grund for den senere forskudsansættelse, hvorefter den fremtidige boligstøtte og friplads
bliver beregnet. Den beregnede sammensatte marginalprocent kan dermed siges at være
"korrekt" - hvis personen er i samme demografiske og boligmæssige situation 2 år senere. Da
vil de sociale ydelser nemlig blive aftrappet som følge af en ekstra indkomst. Aftrapningen
sker bare i et andet år. Men hvis personen 2 år senere ikke (længere) har børn i daginstitution
eller har ændret boligform eller er gået fra at være enlig til at leve i parforhold, vil der til den
tid ikke ske nogen aftrapning. I dette tilfælde vil indkomstforøgelsen alligevel ikke påvirke
de sociale ydelser.
Halveringen af aftrapningsprocenterne indebærer isoleret set en
markant reduktion af samspilsproblemet, mens forlængelsen af
aftrapningsintervallet isoleret set indebærer en forværring af dette,
fordi flere modtagere kommer ind i aftrapningsintervallet.
Boligstøttereformen har betydet en forenkling af boligstøttesystemet.
Før var der én aftrapningsprocent op til en bestemt indkomstgrænse
og en højere aftrapningsprocent over grænsen. Med reformen, der
indfases i perioden 2000-2004, er der kun én aftrapningsprocent, og
aftrapningen begynder almindeligvis ved en højere indkomst.
116 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Boks 6.2 Samspilsproblemer og den sammensatte marginalprocent
Den sammensatte marginalprocent er den andel af en forøget indkomst, der skal betales i
arbejdsmarkedsbidrag (SP-bidrag) og skat, tillagt det tilsvarende fald i de generelle indkomstafhængige
ydelser. Sammensatte marginalprocenter kan beregnes både for stiliserede
familietyper og på repræsentativt grundlag. Den sammensatte marginalprocent opgøres i dette
kapitel på følgende måde:
Marginalskatteprocent
(inkl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag)
+ Aftrapningsprocent af økonomisk friplads
+ Aftrapningsprocent af boligsikring
= Sammensat marginalprocent
Der betragtes en forøgelse af lønindkomsten. Aftrapningsprocenterne for de to relevante
sociale ydelser beregnes med udgangspunkt i forøgelsen af lønindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag.
Eksempelvis aftrappes boligsikring med 18 pct. af indkomstgrundlaget: Personlig
indkomst +tillæg for kapitalindkomst mv. Da en forøgelse af bruttolønindkomsten på 100 kr.
fører til en forøgelse af den personlige indkomst på 91 kr. er aftrapningsprocenten af
boligsikring i dette tilfælde 16,38 pct. (=91 pct. af 18,0 pct.)
Samspilsproblemet gør sig især gældende for enlige forsørgere.
Derfor fokuseres i de efterfølgende familietypeberegninger på en
enlig forsørger med 1 henholdsvis 2 børn i daginstitution. For at belyse
effekterne af den ændrede lovgivning sammenlignes de sammensatte
marginalprocenter i 1996 med marginalprocenterne efter
2002-regler 3) . Indkomstgrænserne i 1996 er omregnet til 2001 prisniveau
for at isolere effekten af regelændringerne. 4) De sammensatte
marginalprocenter og indkomstgrænserne i årets priser for de to år
fremgår af bilagstabel B6.1-B6.4.
3) Det kan i denne forbindelse bemærkes, at der kun er sket forholdsvis beskedne
forskydninger i samspilsproblemets omfang i perioden 1994-1996 og 1996-1998.
Den højeste marginalskattesats blev dog reduceret med ca. 1 pct.point om året, og
der er også sket en vis reduktion af marginalskattesatserne ved lavere indkomstniveauer.
I perioden 1999-2001 er der ikke sket særligt markante forskydninger af
samspilsproblemet, især fordi reduktionen af bundskatten blev delvist opvejet af
højere kommune- og amtsskatter.
4) Der er anvendt det indeks, hvormed grænserne i skattelovgivningen reguleres. Det
indebærer, at de indkomstniveauer, ved hvilke der sker en forhøjelse af den sammensatte
marginalprocent som følge af topskatten, er ens i de to år. Bemærk, at
som følge af at personfradraget blev fastfrosset fra år 2000 til 2001, stiger den
sammensatte marginalprocent (=marginalskattesatsen) ved et lidt lavere indkomstniveau
under 2002-regler end under 1996-regler.
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 117

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Figur 6.1 Sammensatte marginalprocenter for en enlig forsørger
med et barn, 1996 og 2002
1996 2002
Anm.: Lønindkomsten angiver løn før arbejdsmarkedsbidrag i 1.000 kr., 2001
PL-niveau.
Kilde: Beregninger på basis af Økonomiministeriets lovmodel.
118 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Efter 2002-reglerne ligger den sammensatte marginalprocent for den
enlige forsørger med 1 barn gennemgående mellem 60 procent og 77
procent, se figur 6.1. Det højeste niveau findes i det relativt lange
interval fra ca. 205.000 kr. til 275.000 kr., hvori personen både
betaler mellemskat og får aftrappet boligstøtte og friplads. Den
sammensatte marginalprocent er lidt lavere - mellem 70 og 75 - både
ved lavere indkomster, hvor der ikke betales mellemskat, men hvor
begge ydelser aftrappes, og ved højere indkomstniveauer, hvor der
betales topskat samtidig med, at der aftrappes økonomisk friplads.
I forhold til situationen i 1996 er der to tydelige forskelle. For det
første er de højeste marginalprocenter højere i 1996, hvor de ligger
tæt på 90 procent. For det andet er marginalprocenterne i 1996 lavere
i toppen af indkomstskalaen. Begge resultater hænger sammen med,
at intervallet, hvori den økonomiske friplads aftrappes, blev fordoblet
med virkning fra 1999. Bidragene til marginalprocenterne er således
godt og vel dobbelt så store i 1996 som efter 2002-regler. Til gengæld
er fripladsen i 1996 færdig-aftrappet ved et lavere indkomstniveau.
Sammenligningen af situationen for 2-børns familien henholdsvis efter
2002-regler og i 1996 viser til dels de samme ting som sammenligningen
for 1-barn familien, se figur 6.2. Billedet er dog lidt mere
kompliceret, da der også sker forskydninger af, hvornår bidragene fra
aftrapningen af boligstøtte ophører. Denne forskydning slører billedet
for denne familie. I 1996 var der et ret kort interval, hvori der
blev aftrappet boligstøtte samtidig med, at der betaltes topskat. Efter
2002-regler er dette interval stort set væk, men til gengæld aftrappes
den økonomiske friplads i et længere interval over topskattegrænsen
5) .
5) Alle resultaterne vedrørende boligstøtte afhænger af de anvendte forudsætninger
om huslejen.
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 119

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Figur 6.2 Sammensatte marginalprocenter for en enlig forsørger
med 2 børn, 1996 og 2002
1996 2002
Anm.: Lønindkomsten angiver løn før arbejdsmarkedsbidrag i 1.000 kr., 2001
PL-niveau.
Kilde: Beregninger på basis af Økonomiministeriets lovmodel.
120 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Aftrapningen af friplads og boligsikring sker for parfamilietyper i
præcis de samme indkomstintervaller som for enlige - men det er
parrets samlede indkomst, der indgår. Figurerne kan derfor med
nogle få korrektioner også læses som de sammensatte marginalprocenter
for parfamilietyper.
Forskellen i de sammensatte marginalprocenter for de enlige og
parfamilietyperne skal altså findes i forskelle i marginalskatten ved
en given familieindkomst. Marginalskattesatsen for gifte er mindst
5 pct.point lavere i indkomstintervallet fra ca. 204.000-410.000 kr.
efter 2002-regler (og fra ca. 160.000-320.000 kr. i 1996). Det hænger
sammen med, at hver ægtefælle har et bundfradrag i mellemskatten,
og at der er adgang til at overføre dette mellem ægtefællerne.
Hertil kan komme en korrektion vedrørende topskatten, men denne
korrektion er ikke entydig, da den afhænger af, hvordan indkomsten
er fordelt mellem ægtefællerne, idet topskatten alene afhænger af den
enkelte persons indkomstforhold. Korrektionen betyder, at med
mindre én af ægtefællerne har al indkomsten vil marginalskatten for
parfamilietyper med indkomster umiddelbart over ca. 304.000 (2002regler)
være ca. 18 pct.point lavere end for enlige. Længden af dette
interval afhænger af, hvordan indtægten er fordelt mellem ægtefællerne.
Samlet set vil de sammensatte marginalprocenter for parfamilietyper
i det i denne sammenhæng centrale indkomstinterval - under 2002regler
fra ca. 204.000 kr.-304.000 kr. - være ca. 5 pct.point lavere
end marginalprocenten for de enlige og i intervallet umiddelbart
herover ca. 18 pct.point lavere - hvis igen den ene ægtefælle ikke har
hele parrets indkomst.
Blandt parfamilierne vil relativt høje marginalprocenter således kun
findes for familier, der har en relativ lav indkomst per person.
Noget sådant kunne i 1996 kun ske, hvis indkomsten per ægtefælle
lå under fuldtidsindkomsten i et lavtlønsjob. I denne situation kunne
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 121

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
der ske aftrapning af boligstøtten samtidig med, at familien betalte
mellemskat.
Efter 2002-reglerne er fripladsgrænsen blevet forlænget. Parfamilier
med børn vil dermed ved det nævnte indkomstniveau kunne få aftrappet
en økonomisk friplads. Ved dette indkomstniveau vil de
tillige kunne få aftrappet boligstøtte. Denne aftrapning vil dog
næsten altid finde sted i et interval, hvori der ikke betales mellemskat.
De sammensatte marginalprocenter for parfamilietyper vil således
efter 2002-regler kunne nå op på et niveau af ca. 70, hvis parret får
aftrappet begge typer af tilskud. Marginalprocenten vil sjældent
kunne blive højere, med mindre indkomsten er meget skævt fordelt,
således at én af ægtefællerne betaler topskat.
Boks 6.3 Størrelsen af marginalskattesatsen
Den reelt højeste marginalskattesats afhænger af kirkeskatteprocenten, idet denne ikke
medregnes i det skrå skatteloft. I beregningseksemplerne i afsnit 6.1 anvendes den gennemsnitlige
kirkeskatteprocent. I denne situation er den højeste marginalskattesats derfor lidt
lavere end den normalt "højest mulige". Der er imidlertid nogle forhold, der gør, at marginalskattesatsen
kan blive endnu højere.
De normale marginalskattesatser, jf. for eksempel bilagstabellerne, forhøjes således fra år
2002 i et vist interval for personer med et transportfradrag. Forhøjelsen afhænger af
komuneskattesatsen. I gennemsnitskommunen er forhøjelsen på op til ca. 4,0 pct.point.
Forhøjelsen sker "normalt" i intervallet 198.300 kr. - 248.300 kr. (før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag
og SP-bidrag). Hvis personen har andre indkomster end løn (eller dagpenge), vil
intervallet, hvori forøgelsen af marginalskattesatsen sker, kunne falde i det interval, hvori der
betales topskat, således at den højeste marginalskattesats kommer op på et niveau af ca. 68
procent. De repræsentative beregninger godtgør dog, at en sådan situation meget sjældent
forekommer.
I en overgangsperiode frem til og med år 2005 kan personer med stor negativ kapitalindkomst
få en højere marginalskattsats. Forhøjelsen vil være på 1,5 procentpoint i år 2002, uanset
indkomsten. Placeringen af og længden af aftrapningsintervallet vil afhænge af renteudgiften.
Forhøjelsen vil gælde i et interval op til en bestemt grænse. Over grænsen vil marginalskattesatsen
være "normal".
122 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
6.2 Omfanget af samspilsproblemet for erhvervsaktive
Familietypeeksemplerne i afsnit 6.1 viser, hvilke forhold der skaber
samspilsproblemer, og i hvilke indkomstintervaller de er særlig kraftige.
Det er dog ikke muligt på grundlag af eksemplerne at få et
indtryk af omfanget af samspilsproblemet. For at få det er det nødvendigt
at foretage repræsentative beregninger for hele befolkningen.
Der er i 2001 ca. 3 millioner personer i den erhvervsaktive alder, der
ikke modtager førtidspension eller er gift med en pensionist. For ca.
213.000 af disse bidrager aftrapning af en af de indkomstafhængige
ydelser til den sammensatte marginalprocent, se tabel 6.1. Heraf er
ca. 72.000 enlige forsørgere. Det er en stigning på ca. 41.000 i
forhold til 1996 6) . Antallet af enlige forsørgere med bidrag til den
sammensatte marginalprocent er dog stort set det samme i de to år.
Stigningen i antallet hidrører hovedsagelig fra parfamilier med børn.
Det er en klar illustration af, at forlængelsen af fripladsgrænsen især
har effekt for denne gruppe.
Der er efter 2002-regler ca. 38.000 erhvervsaktive personer med en
sammensat marginalprocent på over 66 som følge af samspillet
mellem skat og aftrapning af offentlige ydelser 7) . Ca. 22.000 har en
marginalprocent mellem 66 og 70, andre ca. 14.000 har en marginalprocent
mellem 70 og 75, medens marginalprocenter på 75 og
derover er meget sjældent forekommende.
6) Det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder (eksklusive pensionister mv.,
jf. ovenfor) er ligesom i 2001 ca. 3 millioner.
7) I gennemgangen sættes der særlig fokus på personer, der har en sammensat marginalprocent
på over 66. Den normalt højeste marginalskattesats i 1996 lå på dette
niveau. Når Pinsepakkens overgangsordninger er udløbet i år 2006 vil den højeste
marginalskattesats "normalt" være ca. 64, se nærmere boks 6.3. Det er imidlertid
mest formålstjenligt at anvende en fast grænse til at sammenligne situationen i de
to år - den højeste (66 pct.) - selv om denne marginalprocent ligger over niveauet
for den højeste marginalskattesats efter 2002-regler. Det kan tilføjes, at der efter
2002-regler er ca. 15.000 personer med en sammensat marginalprocent på mellem
64 og 66.
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 123

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Tabel 6.1 Personer i den erhvervsaktive alder fordelt efter sammensat marginalprocent
og familietype, 1.000 personer, 2002-regler (2001-PL-niveau)
Sammensat
marginalprocent
8-45. .....
45-50 ....
50-55 ....
55-60 ....
60-64 ....
64-66 ....
66-70 ....
70-75 ....
75-80 ....
>80
Enlige uden
børn
I alt Med
aftrapning
407
231
92
9
143
2
2
0
0
0
3
1
1
3
5
2
2
0
0
0
Enlige med
børn
8) I 1996 var der desuden ca. 3.000 personer som fik en sammensat marginalprocent
over 66 som følge af betaling af formueskat, jf. bemærkningerne i Økonomisk
Oversigt, maj 1996.
124 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001
- Erhvervsaktive - I alt
I alt Med
aftrapning
11
15
14
11
29
9
14
10
1
0,4
0
4
9
10
14
9
14
10
1
0,4
Par uden
børn
I alt Med
aftrapning
237
318
167
20
273
0
0
0
0
0
0
0
0,5
2
2
0
0
0
0
0
Par med børn
I alt Med
aftrapning
75
309
247
41
337
4
6
4
1
0
3
22
41
24
16
4
6
4
1
0
I alt Med
aftrapning
I alt ...... 886 17 114 72 1.014 4 1.019 119 3.038 213
I alt over 66
pct....... 2 2 26 26 0 0 10 10 38 38
Kilde: Beregninger på basis af Økonomiministeriets lovmodel.
729
873
520
81
782
15
22
14
2
0,4
6
27
52
38
36
15
22
14
2
0,4
Hovedparten af personerne med en marginalprocent på over 66 efter
2002-regler, i alt ca. 26.000, er enlige forsørgere. Ca. 2.000 er enlige
uden børn og ca. 10.000 er gift eller lever i parforhold og har børn.
I forhold til 1996 er antallet af personer med marginalprocenter over
66 godt og vel halveret, idet der i 1996 var ca. 75.000 personer, der
havde en marginalprocent af denne størrelse, og som fik aftrappet en
indkomstafhængig ydelse 8) , se tabel 6.2. Dette fald må dog holdes op
mod det forhold, at der er sket en stigning på ca. 10.000 i antallet af
personer med en mere moderat sammensat marginalprocent (mellem
55 og 66), og som tillige har bidrag fra en aftrapning af boligstøtte

Sammensat
marginalprocent
7-45. .....
45-50 ....
50-55 ....
55-60 ....
60-66 ....
66-70 ....
70-75 ....
75-80 ....
>80 ......
Enlige uden
børn
I alt Med
aftrapning
109
349
307
17
116
5
7
0
0
3
1
4
10
6
5
7
0
0
Enlige med
børn
I alt Med
aftrapning
2
10
16
14
29
8
16
7
8
Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Tabel 6.2 Personer i den erhvervsaktive alder fordelt efter sammensat marginalprocent
og familietype, 1.000 personer, 1996.
Erhvervsaktive I alt
0
0
2
13
18
8
16
7
8
Par uden
børn
I alt Med
aftrapning
20
249
472
16
225
5
1
0
0
Par med børn
I alt Med
aftrapning
I alt Med
aftrapning
9) Det kan bemærkes, at der samlet er en relativt kraftig stigning i antallet af personer
med en sammensat marginalprocent mellem 60 og 66. Dette er en illustration af,
at der er sket en stigning i antallet af personer, der betaler topskat. Denne stigning
hænger især sammen med en stigende beskæftigelse og med at kapitalpensioner
ikke længere kan fradrages i grundlaget for topskatten.
0
1
0
2
2
4
0
0
0
17
156
511
25
284
12
6
2
2
2
2
2
11
17
11
5
2
2
149
764
1.306
75
654
30
30
9
10
I alt ...... 911 36 109 72 988 9 1.015 54 3.023 172
I alt over 66
pct....... 12 12 39 39 6 4 22 21 78 75
Kilde: Beregninger på basis af Økonomiministeriets lovmodel, jf. Økonomisk Oversigt, maj 1996.
eller økonomisk friplads 9) . Samlet set er der dog efter 2002-regler
færre personer, der har en sammensat marginalprocent på 55 eller
højere, og som tillige får aftrappet boligstøtte eller friplads.
I boks 6.4 er nærmere redegjort for opgørelse af den sammensatte
marginalprocent i de repræsentative beregninger.
Reduktionen for den hårdest samspilsramte gruppe (med en sammensat
marginalprocent på 66 og derover) har relativt set været kraftigst
for enlige uden børn - nemlig en reduktion fra 12.000 til 2.000
personer. Det gælder almindeligvis, at marginalskattesatsen reduceres
med ca. 2-3 pct.point i perioden, og bidraget fra aftrapning af
boligstøtte reduceres med ca. 2 pct.point.
5
4
9
36
43
28
28
9
10
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 125

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Boks 6.4 Opgørelse af den sammensatte marginalprocent i de repræsentative
beregninger for erhvervsaktive (2002-regler)
Beregningerne af sammensatte marginalprocenter for den erhvervsaktive befolkning er
foretaget på personniveau. Beregningerne er foretaget på grundlag af en stratificeret stikprøve
på ca. 18.000 personer for året 1998. Stikprøven omfatter erhvervsaktive familier. Familier,
hvor en eller begge voksne modtager social pension, er ikke medtaget i dette beregningsgrundlag.
Indkomstniveauet for den enkelte er fremskrevet til 2001. Først er der lavet en "grundkørsel",
der viser den disponible indkomst for hver familie under gældende regler. Derpå er der
foretaget to sæt beregninger med marginalt ændrede indkomster. Én, hvor indkomsten for alle
mænd øges, og én, hvor indkomsten for alle kvinder øges. Familiens disponible indkomst
opgøres i de nye situationer, og det kan så beregnes, hvor meget familiens samlede skattebetaling
og modtagne ydelser ændres som følge af den ekstra indkomst.
I nogle situationer vil en forøgelse af indkomsten hos en gift person betyde, at skatten for
ægtefællen øges. I sådanne situationer henregnes ægtefællens skattestigning til personen, der
er forudsat at have en indkomstændring. Ved beregning af boligsikring og økonomisk friplads
er der i alle tilfælde set bort fra afrundingsregler på samme måde som i familietypeberegningerne.
Beregningerne er foretaget for alle personer i de erhvervsaktive aldre, også for personer, der
i kortere eller længere tid har været arbejdsløse. Hovedparten af de ledige har beskæftigelse
i en del af året, og kun en mindre del er uden beskæftigelse hele året. Fortolkningen af
marginalprocenterne for ledighedsberørte personer er, at den ekstra indkomst er indtjent i
perioder med beskæftigelse - og at der ses bort fra, at det i nogle situationer kan betyde en
reduktion i udbetalingen af dagpenge. For personer, der er arbejdsløse hele året, er denne
fortolkning dog ikke mulig (undtagen for kontanthjælpsmodtagere, der kan tjene et mindre
beløb uden at miste eller få reduceret bistandshjælpen). Der er dog set bort fra de mulige
problemer med fortolkningen af resultaterne for de "helårsledige".
Med den måde, de sammensatte marginalprocent opgøres på, ses der bort fra de problemer,
der opstår, når indkomsterstattende ydelser som dagpenge eller kontanthjælp falder bort ved
beskæftigelse. Der henvises til beregningerne i Finansredegørelse 2001, Finansministeriet,
maj 2001. Beregningerne omfatter heller ikke ca. 115.000 personer i de erhvervsaktive aldre,
der er gift med en pensionist.
Det betyder, at de fleste af de enlige uden børn efter 2002-regler
maksimalt kan have en sammensat marginalprocent på omkring de
66 10) og ganske ofte en lavere sats. I 1996 lå marginalprocenten
typisk lidt over 70 procent.
10) Det præcise niveau afhænger af kommuneskatten. I Københavns kommune vil
den sammensatte marginalprocent være lige under 66 pct.
126 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
I 2002 er der ca. 26.000 enlige forsørgere med en sammensat marginalprocent
på 66 og derover. I 1996 var der ca. 39.000 i denne
gruppe, altså et fald på ca. 13.000 enlige forsørgere. Dette fald kan
også i nogen grad henføres til ændringerne i reglerne for boligstøtte,
jf. i øvrigt bilagstabellerne. For familierne, som får aftrappet både
tilskud til daginstitution og boligstøtte, er det almindeligt, at der vil
ske en ganske kraftig reduktion i den sammensatte marginalprocent
fra 1996 til 2002-regler. Reduktionen vil dog ikke være så kraftig, at
slutniveauet bliver på under de 66 procent.
Antallet af personer med meget høje sammensatte marginalprocenter
- over 75 - bliver nedbragt markant, fra ca. 19.000 i 1996 til knap
3.000 efter 2002-regler. Ifølge figur 6.1 og 6.2 er den opgjorte sammensatte
marginalprocent for enlige forsørgere lidt højere i 2002 end
i 1996 ved indkomster på ca. 270.000 kr. og et stykke derover. Når
antallet af personer med meget høje sammensatte marginalprocenter
alligevel falder, hænger det blandt andet sammen med følgende
forhold:
C Enlige forsørgere - og især de med børn i institutionsalderen - har
gennemgående lave indkomster og er således placeret under
mellemskattegrænsen. 11)
C Enlige forsørgere med 2 børn, der begge benytter institution, er ret
sjældent forekommende.
C Blandt enlige forsørgere med 1 barn er det noget mere almindeligt,
at barnet benytter en billigere institution end eksemplets
vuggestue, hvis barnet da overhovedet benytter daginstitution.
Bidraget fra aftrapning af taksten for en børnehaveplads vil
eksempelvis under 2002-regler være omkring 6,0 procent, eller ca.
4 pct.point mindre end eksemplet i figur 6.1, jf. bilagstabel B.1.
Styrken af samspilsproblemet afhænger af, i hvilket omfang de sammensatte
marginalprocenter reducerer tilskyndelsen til at arbejde, og
af antallet af samspilsramte personer.
11) Dette kan i nogen grad bero på, at den enlige forsørger kan have været på
barselsorlov en del af kalenderåret.
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 127

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Det fremgår af det forrige, at antallet af personer med en sammensat
marginalprocent på 55 eller derover er faldet med ca. 28.000 personer.
Sættes grænsen til 66 er faldet på ca. 38.000 personer. Antallet
af personer med bidrag til aftrapning, men som har en marginalprocent
på 55 eller derunder er steget med ca. 70.000. Der er således
blevet flere samspilsramte.
Jo højere sammensat marginalprocent eller marginalskattesats, jo
kraftigere reduceres tilskyndelsen til at arbejde. Meget høje sammensatte
marginalprocenter reducerer dog incitamenterne særdeles
kraftigt, jf. nedenfor. Ændringerne for denne gruppe af personer bør
derfor tillægges en ganske stor vægt.
Betragt eksempelvis en person med en sammensat marginalprocent
på 75. Hvis vedkommende tjente ekstra 1.000 kr. (brutto) vil vedkommende
få en stigning i den disponible indkomst på 250 kr. Hvis
den sammensatte marginalprocent blev reduceret med 10 pct.point,
ville stigningen i den disponible indkomst blive på 350 kr., hvilket
er 40 procent højere end i udgangssituationen.
Ovennævnte eksempel beskriver nogenlunde udviklingen for personer
i gruppen, der var "hårdt samspilsramt". Personerne i gruppen,
der har fået en forøgelse i den sammensatte marginalprocent, har for
eksempel oplevet en stigning i denne fra 50 til 55. For disse personer
vil stigningen i den disponible indkomst ved en ekstra arbejdsindsats
svarende til eksemplet ovenfor, i udgangssitutaionen (1996-regler)
være 500 kr. og efter reformerne (2002-regler) 450 kr., svarende til
en reduktion på 10 procent.
Den samlede effekt af de nævnte reformer på tilskyndelsen til at arbejde
er ikke entydig, da de indeholder både forstærkede og formindskede
tilskyndelser. På grundlag af erfaringerne fra undersøgelser
128 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
over marginalskatteændringers betydning for arbejdsudbuddet 12) må
det vurderes, at effekten af de forstærkede tilskyndelser mere end
opvejer effekten af de formindskede tilskyndelser.
På den baggrund synes der fra 1996 til 2002 at være sket en svag reduktion
i styrken af samspilsproblemerne for erhvervsaktive. Formentlig
har udviklingen trukket arbejdsudbuddet i den rigtige retning.
12) Se for eksempel E. K. Graversen og Nina Smith: Labour Supply Overtime
Work and Taxation in Denmark. Working Paper 98-06 CLS, Department of
Economics, Aarhus School of Business, Aarhus 1998.
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 129

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Appendiks 6.1
Beregningsforudsætninger for familietypeberegningerne
(2002-regler) 13)
Den sammensatte marginalprocent beregnes ved at tildele familierne en ekstra
indkomst. Den ekstra indkomst har form af lønindkomst, som der opkræves
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af. Der opgøres så, hvor meget skattebetalingen
mv. ændres som følge af indkomstforøgelsen.
Der regnes med de gennemsnitlige kommune- og kirkeskattesatser. Skattesatserne
i den enkelte kommune kan være ca. 3 pct.point højere eller lavere end
gennemsnittet. Afhængig af bopælskommunen kan marginalskattesatsen
derfor være tilsvarende højere eller lavere end det viste niveau, dog vil den
højeste marginalskattesats være stort set uafhængig af bopælskommunen på
grund af det skrå skatteloft. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i note
7.
Familierne er forudsat ikke at have andre indkomster end lønindkomst. De har
fradrag for faglige kontingenter på 8.264 kr. Dette har dog kun betydning for,
ved hvilket indkomstniveau skattebetalingen starter. Familien har ingen
renteudgifter, hvilket dog efter 2002-regler, også alene har betydning for
indkomstniveauet, hvor skattebetalingen starter 14) .
Familierne bor i lejebolig. Lejligheden er på 70 kvm. Den årlige husleje
(eksklusive varmeudgift) er på 43.581 kr.
Familien med 1 barn får barnet passet i vuggestue. Taksten for det er 28.776
kr. Familien med 2 børn får 1 barn passet i vuggestue og 1 i børnehave. Den
samlede takst (efter søskenderabat) er 37.056 kr. Taksterne er de landsgennemsnitlige.
Størrelsen af daginstitutionstaksterne har betydning for størrelsen
af bidraget til marginalprocenten, men den påvirker ikke grænserne for det
indkomstinterval, hvori aftrapningen finder sted. Antallet af børn i familien
påvirker dog dette, omend i begrænset omfang.
Huslejens størrelse har primært betydning for længden af aftrapningsintervallet.
En højere husleje vil betyde, at aftrapningen også sker ved højere
indkomstniveauer. Derimod vil bidragsstørrelsen ikke ændres.
13) Beregningsforudsætningerne for 1996-regler fremgår af Bilag 4.1 til Økonomisk
Oversigt, maj 1996. Det bemærkes, at forudsætningerne svarer til dem
under 2002-regler under hensyn til prisudviklingen.
14) I 1996 har det tillige betydning for, hvornår betaling af mellemskat starter og
dermed for, hvornår marginalskattesatsen af denne grund øges.
130 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Tabel B 6.1 Sammensat marginalprocent for erhvervsaktive. Enlig forsørger med
1 barn i vuggestue, 2002-regler, 2001-PL-niveau
Lønindkomst før
arbejdsmarkedsbidrag
0 - 46.200 ..........
46.200 - 116.100 ....
116.100-124.700 ....
124.700 - 203.900 . . .
203.900 - 274.700 . . .
274.700 - 304.300 . . .
304.300 - 386.900 . . .
386.900 - ..........
Lønindkomst før
arbejdsmarkedsbidrag
0 - 46.200 ..........
46.200 - 132.400 ....
132.400-146.400 ....
146.400 - 203.900 . . .
203.900 - 304.300 . . .
304.300 - 305.000 . . .
305.000 - 394.600 . . .
394.600 - ..........
Bilagstabeller til kapitel 6
Arbejdsmarkedsbidrag
+
skat
Arbejdsmarkedsbidrag
+
skat
Bidrag til sammensat marginalprocent fra:
9,0
44,2
44,2
44,2
49,7
49,7
63,3
63,3
Tilskud
til daginstitution
-
-
-
10,4
10,4
10,4
10,4
-
Boligstøtte
-
-
16,4
16,4
16,4
-
-
-
I alt Skat +
boligstøtte
9,0
44,2
60,6
71,0
76,5
60,1
73,7
63,3
9,0
44,2
60,6
60,6
66,1
49,7
63,3
63,3
Bidrag til sammensat marginalprocent fra:
Tilskud
til daginstitution
Boligstøtte
I alt Skat +
boligstøtte
Skat +
daginstitution
9,0
44,2
44,2
54,6
60,1
60,1
73,7
63,3
Tabel B 6.2 Sammensat marginalprocent for erhvervsaktive. Enlig forsørger med
2 børn i vuggestue og børnehave, 2002-regler (2001-PL-niveau)
9,0
44,2
44,2
44,2
49,7
63,3
63,3
63,3
-
-
13,4
13,4
13,4
13,4
13,4
-
-
-
-
16,4
16,4
16,4
-
-
9,0
44,2
57,6
74,0
79,5
93,1
76,7
63,3
9,0
44,2
44,2
60,6
66,1
79,7
63,3
63,3
Skat +
daginstitution
9,0
44,2
57,6
57,6
63,1
76,7
76,7
63,3
Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001 131

Kapitel 6 - Samspilsproblemet for erhvervsaktive
Tabel B 6.3 Sammensat marginalprocent for erhvervsaktive. Enlig forsørger med
1 barn i vuggestue, 1996. (1996-priser)
Lønindkomst før
arbejdsmarkedsbidrag
0 - 41.600 ..........
41.600 - 79.700 .....
79.700-101.200 .....
101.200 - 144.600 . . .
144.600 - 177.000 . . .
177.000 - 219.800 . . .
219.800 - 242.300 . . .
242.300 -261.400 ....
261.400 - ..........
Lønindkomst før
arbejdsmarkedsbidrag
0 - 41.600 ..........
41.600 - 106.200 ....
106.200 - 108.700 . . .
108.700 - 144.600 . . .
144.600 - 203.500 . . .
203.500 - 227.300 . . .
227.300 - 261.400 . . .
261.400 - 268.800 . . .
268.800 ...........
Arbejdsmarkedsbidrag
+
skat
Arbejdsmarkedsbidrag
+
skat
Bidrag til sammensat marginalprocent fra:
7,0
47,1
47,1
47,1
51,7
51,7
51,7
51,7
65,3
Bidrag til sammensat marginalprocent fra:
7,0
47,1
47,1
47,1
51,7
51,7
51,7
65,3
65,3
Tilskud
til daginstitution
-
-
-
19,1
19,1
19,1
-
-
-
Tabel B 6.4 Sammensat marginalprocent for erhvervsaktive. Enlig forsørger med
2 børn i vuggestue og børnehave, 1996. (1996-priser)
Tilskud
til daginstitution
-
-
24,8
24,8
24,8
-
-
-
Boligstøtte
Boligstøtte
132 Økonomiministeriet Økonomisk Tema Familier og indkomster, juni 2001
-
-
11,2
11,2
11,2
18,6
18,6
-
-
-
-
11,2
11,2
11,2
18,6
18,6
18,6
-
I alt Skat +
boligstøtte
7,0
47,1
58,2
77,3
82,0
89,4
70,3
51,7
65,3
I alt Skat +
boligstøtte
7,0
47,1
58,2
83,0
87,7
95,1
70,3
83,9
65,3
7,0
47,1
58,2
58,2
62,9
70,3
70,3
51,7
65,3
7,0
47,1
58,2
58,2
62,9
70,3
70,3
83,9
65,3
Skat +
daginstitution
7,0
47,1
47,1
66,2
70,8
70,8
51,7
51,7
65,3
Skat +
daginstitution
7,0
47,1
47,1
71,9
76,5
76,5
51,7
65,3
65,3