Virksomhedsplan til print som brochure.sdf - Mariehjemmene

mariehjem.dk

Virksomhedsplan til print som brochure.sdf - Mariehjemmene

Pensionatet Mette Marie

Virksomhedsplan 2006-2007


Virksomhedsbeskrivelse

Institutionens navn Pensionatet Mette Marie

Adresse Hyltebjerg Allé 73-75, 2720 Vanløse

Tlf. 38 76 13 75 /74

Fax 38 79 62 33

E-mail mette@mariehjem.dk

Hjemmeside www.mariehjem.dk

Institutionstype Mette Marie drives efter serviceloven, § 93

Pensionatet Mette Marie er en selvejende institution tilknyttet

Fonden Mariehjemmene.

Normering 10,4 stillinger

Medarbejdere Forstander Samy Visvanathan

Souschef Marianne Juel Sørensen

Susanne Kraft

Mette Saabye

Anne Christa Guhle

Peter Erfurth Thomsen

Niels Kindtler

Bestyrelse Formand Kristian Wedel Andersen

Næstformand Lars Ahlstrand

Anne Andersen

Henrik Rindom

Jakob Hougaard

Beboerrepr. Michell Nilsson

Medarbejderrepr. Mette Saabye

1


Indholdsfortegnelse:

VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE........................................................................................................ 1

1. INDLEDNING................................................................................................................................. 3

Bygningsmæssige rammer......................................................................................................... 3

Visitation.................................................................................................................................... 3

Formål. ...................................................................................................................................... 3

Bestyrelse og medarbejdere....................................................................................................... 3

2. PERSONALERESSOURCER. ....................................................................................................... 4

Samarbejdspartnere................................................................................................................... 4

Målgruppe.................................................................................................................................. 4

3. BEBOERNES TIDLIGERE OG NUVÆRENDE OPLEVELSER. ..................................................... 4

4. VISIONER...................................................................................................................................... 5

5. KOMPETENCEUDVIKLING........................................................................................................... 5

6. HOLDNINGER OG ARBEJDSMETODER...................................................................................... 6

6.1 Ingen eller få krav - skaber tryghed, trivsel og udvikling. ....................................................... 6

Muligheder frem for begrænsninger............................................................................................ 7

6.2. Fælles dagligdag................................................................................................................. 7

Socialt fællesskab...................................................................................................................... 7

Kost........................................................................................................................................... 7

Praktiske gøremål...................................................................................................................... 8

Daglig kontakt............................................................................................................................ 8

7. STATISTIK.................................................................................................................................... 8

8. EVALUERING AF KVALITETSMÅL FOR 2004 – 2005.................................................................. 9

1. Netcafé. ................................................................................................................................. 9

2. Fælles udvikling af kunst...................................................................................................... 10

3. En månedlig sy-dag. ............................................................................................................ 10

4. Husbandet ”Open Air”. ......................................................................................................... 10

5. Alternative ferierejser. .......................................................................................................... 10

8.1 Hvad har vi yderligere arbejdet med i år 2004- 2005?......................................................... 10

Misbrugspolitik......................................................................................................................... 10

Der arbejdes med skadesreduktion ved, at:.............................................................................. 11

I år 2005 har PMM udarbejdet tre beskrivelser af arbejdsgange omkring: ................................. 11

1. Pensionatet Mette Maries arbejde med handleplaner. .......................................................... 11

2. Pensionatet Mette Maries pårørendesamarbejde.................................................................. 12

3. Pensionatet Mette Maries holdninger til og håndtering af medicin......................................... 12

Projekt havestue...................................................................................................................... 13

Udgivelse af ”Pensionatet Mette Maries kogebog”. .................................................................. 14

Brug af dagbøger..................................................................................................................... 14

9. KVALITETSMÅL FOR 2006-2007:............................................................................................... 14

1. Etablering af en ny Netcafé. .................................................................................................14

2. Udbygning af værkstedet......................................................................................................14

3. Pårørendearbejde. ............................................................................................................... 15

4. Pædagogisk status............................................................................................................... 15

5. Brugerindflydelse. ................................................................................................................ 15

6. Implementering af misbrugspolitikken................................................................................... 15

7. Anskaffelse af 1-2 lejligheder som satellitboliger................................................................... 15

10. HVORDAN HOLDES FOKUS PÅ KVALITETSMÅLENE?.......................................................... 15

11. PROCESBESKRIVELSE. ..........................................................................................................16

BILAG

2


1. Indledning.

Pensionatet Mette Marie (PMM) er en selvejende boenhed for 16 sindslidende mennesker

med misbrugsproblemer; pensionatet blev ibrugtaget den 1. november 2001.

Ejendommen ligger i et boligkvarter i Vanløse med både villaer og etagebyggeri.

Pensionatet er tilknyttet Fonden Mariehjemmene og drives efter servicelovens § 93.

Bygningsmæssige rammer.

Ejendommen er et forhenværende plejehjem, der er bygget om, så det tidligere ”plejehjemslook”

er ændret. Hver beboers bolig består af et værelse på mellem 22- 24 m 2

med eget bad og toilet. Der er fælles køkken, opholds- og havestue samt et værksted

som bliver benyttet flittigt.

Beboerne indretter deres bolig med egne møbler og de får udleveret en nøgle som

passer til boligen, postkassen og hoveddøren. Boligerne respekteres som beboernes

private område, hvortil medarbejderne kun har adgang med beboernes accept.

Beboerne har en lejeaftale med PMM, som stort set ligner en almindelig lejekontrakt.

Pensionatet Mette Marie har i 2005 fået bygget en havestue med terrasse, dette betyder

at beboere, personale og besøgende nu har mulighed for at sidde samlet, hvilket

ikke var muligt før udbygningen.

Visitation.

Indstilling og visitation til PMM sker via Københavns Kommunes 8. kontor, Familie-

og Arbejdsmarkedsforvaltningen. PMM har ikke indgået driftsoverenskomst med Københavns

kommune, men har en skriftlig aftale, som betyder, at de 16 pladser bebos

af københavnere.

Formål.

Pensionatet Mette Maries formål er at skabe gode rammer for vanskeligt stillede

sindslidende borgere med misbrug, der har behov for støtte og omsorg for at kunne

opretholde et hverdagsliv. Der er grundlæggende tale om en individorienteret indsats

med stor grad af selvbestemmelsesret, således at den enkelte beboer får mulighed

for privatliv i sin bolig.

Bestyrelse og medarbejdere.

PMM ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, der har ansat en forstander, som

varetager PMMs daglige ledelse. Derudover er der ansat en souschef, fem fuldtidsmedarbejdere,

seks timelønnede tilkaldevikarer og en rengøringsassistent, som tager

sig af rengøringen i fællesområderne. Medarbejdergruppen er sammensat således:

en psykiatrisk sygeplejerske, fire socialpædagoger, 1 plejer og en social- og sundhedsassistent.

Der lægges vægt på faglige kompetencer, alle har en faglig grunduddannelse og

herudover erfaring indenfor psykiatri- og/eller misbrugsområdet.

Medarbejdernes personlige kvalifikationer har ligeledes stor betydning for arbejdet på

PMM. Her vægtes samarbejds- og indlevelsesevne, kommunikation og at kunne tilrettelægge/planlægge

eget arbejde samtidig med at kunne handle spontant.

Endvidere lægges der vægt på følgende kvalifikationer:

- at kunne respektere den sindslidende som hovedperson i sit eget liv

- at være personlig uden at være privat

- at påtage sig ansvar og omsorg, og at trække sig tilbage, så snart det er forsvarligt

3


- at indgå i kontakt med beboerne på et grundlag af tolerance, tålmodighed og

rummelighed

2. Personaleressourcer.

Der er medarbejdere på arbejde fra mandag til fredag mellem kl. 8-22 og i weekends

og helligdage mellem kl.13-21. Personalets dækning kan ændres efter husets behov.

Samarbejdspartnere.

Der samarbejdes med mange instanser: Københavns Kommune, Distriktspsykiatrisk

Center Vanløse, hospitaler, rådgivningscentre, ambulatorier, Vanløse Socialcenter,

apoteker, nærpolitiet, kriminalforsorgen, banker, læger, familie, venner, tidligere

medbeboere, præsten, naboer grundejerforening mv.

Målgruppe.

Sindslidende borgere med misbrugsproblemer fra Københavns Kommune i aldersgruppen

35-60 år.

Beboerne er ofte karakteriseret ved:

- misbrug gennem mange år

- svingdørsklienter på psykiatriske afdelinger

- intet eller sparsomt netværk uden for miljøet

- liv med hjemløshed

- svær opvækst med svigt, udnyttelse og overgreb

- uddarettet- og vanskelig korrigerbar adfærd

- indadvendte og isolerende

- manglende uddannelse eller erhvervserfaring, ordblindhed

- fængselsophold

- har overlevet overdoser og selvmordsforsøg

- behandlingsdomme

- ringe selvværd

- ringe ernæringstilstand

Ovenstående beskrivelse fortæller lidt om i hvor høj grad denne gruppe har brug for

speciel indsigt og faglig forståelse af medarbejderne således, at det bliver muligt for

beboerne at turde at tage imod den omsorg, støtte og kontakt der tilbydes.

Beboerne har en usædvanlig kraft til at overleve og bruger megen kreativitet og opfindsomhed

på dette. Senere afsnit i denne virksomhedsplan giver et indtryk af de

oversete ressourcer, der bliver vakt til live, når beboerne oplever den nødvendige

tryghed på PMM.

3. Beboernes tidligere og nuværende oplevelser.

Tidligere oplevelser Nuværende ”modoplevelser” på PMM

• Mange regler • Få regler

• Manglende tillid • Ingen afvisninger, menneskesyn

alle er værdifulde

• Manglende tid til samtaler • Tilgængelige, muligheder.

• Fokusering på problemer • Gode oplevelser, fokus på

ressourcer

4


4. Visioner.

• Overvågning • Ingen nattevagt, mindst mulig

opsyn.

• Bureaukrati • Samme person mange roller.

• For store krav • Stille realistiske krav til den

enkelte, gruppen kan klare

• Indre kaos • Lindre

• Det har vi jo prøvet • Støtte dem i at prøve igen og

igen.

• Institutionel omsorg • Personlig omsorg

• Manglende dialog • Give tid til at lytte og spejle

• Mange indlæggelser • Få indlæggelser, rumme dem

også når de har det sværest.

• Mange fagfolk gennem tid • Forsøge at fastholde dem i

boligen og gruppen, stabile

over tid.

• Egen manglende viden til

• Støtte og vejledning til at få

at skabe overblik

overblik

• Manglende privatliv • Mulighed for meget/fuldt privat

liv.

Pensionatet Mette Marie ønsker at være kendt for at:

- bevise at selv de mest ressourcefattige mennesker kan finde nogle værdier og

give noget til andre og til fællesskabet

- arbejde fagligt og juridisk forsvarligt

- til stadighed at udvikle boenheden således, at vold forebygges/undgås og

tryghedsskabende foranstaltninger/tiltag indføres.

- åbne boenheden for andre ressourcefattige grupper, således at Mette Marie

tør tage et socialt ansvar (beboernes gæster, samfundstjenere, ”flexjobbere”

m.fl.)

- være en god samarbejdspartner

- ville være med til at skabe andre tilbud til mennesker med sindslidelse og misbrug

(lignende botilbud, satellitboliger m.v.)

- turde deltage i samfundsdebatten ved at gøre opmærksom på målgruppens

vilkår i Danmark

5. Kompetenceudvikling.

Udover en times overlapning morgen og eftermiddag hvor personalet reflekterer over

arbejdsmetoder og drøfter arbejdsgange, afholdes der personalemøder hver 14. dag

to timer og supervision hver 14. dag to timer af ekstern supervisor.

Indenfor de aftalte rammer og erfaringer, er der frihed til valg af arbejdsmetoder alt

efter hvilken medarbejder, der er på arbejde, idet de faglige og ikke mindst de personlige

kompetencer er forskellige. Der reflekteres over indbyrdes forskelligheder og

udvikles nye arbejdsmetoder, fordi medarbejderne tør tage alternative beslutninger

og drages til ansvar herfor.

5


Medarbejderne opkvalificeres løbende ved f.eks. deltagelse ved en del temadage og

konferencer. Heraf kan nævnes: Psykiatrifondens kurser, Videnscenteret for socialpsykiatri

og SUS ´s (Socialt udviklingscenter) arrangementer.

Der afholdes et årligt kursus for den samlede personalegruppe ansat på PMM.

Souschefen er ved at tage en etårig diplomuddannelse og forventes færdig i februar

2006.

To medarbejdere har deltaget på Københavns kommunes kontaktpersonuddannelsen

og endnu to forventes at blive færdige i april 2006.

Derudover bliver PMM´s medarbejdere og beboere efterspurgt som foredragsholdere.

Det betyder, at medarbejdere og beboere bliver trænede i formidling. Medarbejderne

fortæller om arbejdsmetoder og hverdagen på PMM - beboerne om hvordan

det er at bo og leve på PMM.

PMM har to pædagogstuderende om året og har løbende samfundstjenere, hvilket

betyder udfordring og krav til samarbejde.

Der afholdes årlige medarbejderudviklingssamtaler og udarbejdes APV.

6. Holdninger og arbejdsmetoder.

Behandling mod stoffrihed nedtones og i stedet satses på skadesreduktion i forhold

til misbruget via omsorg og støtte.

Omsorg og støtte opnås/tilbydes i relationsarbejdet medarbejder og beboer imellem.

Beboeren får forskellige tilbud, som hviler på accept af såvel beboerens person som

dennes livssituation og skal være uden krav om avancement eller bestemte udviklingsforløb.

Dette kræver ”fingerspidsfornemmelse”, som omfatter: rummelighed,

nærhed og indsigt, der ikke kan regelstyres, men må udvikles i samarbejde med den

enkelte beboer.

Der arbejdes ud fra holdninger om at acceptere og respektere beboerne som de er

og den måde de lever deres liv på, også at nogle beboere har et misbrug som de

ikke er parate til at komme ud af. Der bruges ikke løftede pegefingre og moralprædikener;

det har beboerne prøvet til hudløshed. Beboerne kender alt til, hvor farligt deres

misbrug er for helbredet og hvordan det virker på andre, når de er påvirkede.

Til gengæld viser medarbejderne med al tydelighed, at accepten ikke gælder salg af

stoffer, misbrug i fællesrummene eller uhensigtsmæssig adfærd der generer andre i

huset. Medarbejderne understreger løbende, at hvis beboerne ønsker, at nedsætte

eller stoppe misbruget, står de til rådighed med aktiv indsats og støtte.

Beboernes valg/måde at leve deres liv på bliver respekteret, og det medvirker, til at

beboerne taler åbent om bl.a. stoffer og misbrug. Mange konflikter undgås ved åben

dialog og tolerance og dermed øges tryghed og tillid til medarbejderne.

Når medarbejderne er på arbejde er de altid tilgængelige – dørene til kontorerne lukkes

kun ved supervision og personalemøder. Hvis beboernes ”nu-og-hér-behov” ikke

kan imødekommes med det samme, gives der klare meldinger om hvornår, medarbejderne

har mulighed for at tage sig af henvendelsen.

6.1 Ingen eller få krav - skaber tryghed, trivsel og udvikling.

Det er en svær opgave, at få beboerne til at opleve og forstå, at de virkelig er accepterede

og bliver forstået, eller at de kan blive boende og ikke risikerer udsmidning.

Beboerne har været vant til, at blive svigtet af systemet og er ofte blevet bekræftet i,

6


at de ikke er noget værd som mennesker og at de derfor skal leve et liv i udkanten af

samfundet.

Oplevelserne af gentagne svigt er medvirkende til, at beboerne, når de flytter ind på

PMM er forudindtaget og overbeviste om, at de gode løfter og intentioner, der er blevet

dem fortalt, ikke holder. Det kan være svært for medarbejderne, gentagne gange,

at blive mødt med negative forestillinger om gode hensigter. Erfaringen viser, at efter

et stykke tid, falder beboeren til ro og udviser den nødvendige tillid til medarbejderne,

så at arbejdet med opbygningen af en bæredygtig relation kan begynde.

Muligheder frem for begrænsninger.

PMM arbejder på at vise beboerne muligheder (”alle de ting man må”) i stedet for, at

fokusere på begrænsninger (”alt det der er forbudt”). Regler er med til at skabe konflikter,

som igen mindsker muligheden for en god, stabil, tillidsfuld og respektfuld relation

beboer og medarbejdere i mellem og påvirker forholdet blandt beboerne negativt.

Det har dog været nødvendigt at give nogle af beboernes gæster tidsbestemt karantæne

fra PMM på grund af trusler og destruktiv, voldelig adfærd.

6.2. Fælles dagligdag.

Socialt fællesskab.

Der er ingen krav om, at beboerne skal have et socialt fællesskab på PMM. Hvis et

fællesskab skal udvikles, skal det ske på beboernes præmisser og fordi beboerne

giver udtryk for det eller tager initiativ til det. PMM ønsker en udvikling med socialt

fællesskab beboerne i mellem og støtter eller understøtter initiativer der bevirker, at

beboerne får forskellige oplevelser sammen. Det kan være at spise sammen, tage på

fælles udflugter, ferieture, arrangementer o. lign.

Der er ingen tvang til beboerne om at udføre daglige gøremål på fællesområderne og

der er ikke mødepligt til beboermøderne. Erfaringer har vist, at beboerne ofte trækker

sig fra fællesskabet, hvis der bliver stillet krav om det. Stemningen bliver dårlig, hvis

medarbejderne gentagne gange må påtale, ”at det er et krav at…”. Disse konfrontationer

er man fri for på PMM. De skaber i værste fald konflikter, aggressivitet eller

medfører, at beboerne isolerer sig på deres værelser.

På PMM opleves det, at nogle af beboerne bliver siddende i det tilstødende lokale,

medens der bliver afholdt beboermøde sammen med andre. Der er ingen negative

viberationer i luften – der bliver ikke ”skældt” udover manglede deltagelse og man

undgår at beboerne flygter ind på deres værelser.

Færre konflikter er med til at skabe en bedre dialog og kontakt med beboerne.

Efter fire år oplever medarbejderne, at beboerne udviser oprigtig bekymring for hinanden,

venskaber er begyndt at spire og beboerne støtter hinanden, når de har det

dårligt. Beboerne begynder langsomt at vise social adfærd og en af grundene er måske,

at fællesskabet er opstået på et uforpligtende og frivilligt grundlag. Beboerne går

ind og tager ansvar også for den fælles dagligdag på PMM.

Kost.

Der er ingen krav til beboerne om at deltage i indkøb, madlavning eller oprydning,

men de motiveres til at tage del i aktiviteter og opgaver omkring kosten. Udviklingen

viser også her, at beboerne bliver mere og mere aktive. De tre daglige måltider virker

som samlingspunkt for beboerne. Der hyggesnakkes under måltiderne eller der tages

mere alvorlige emner op og der drøftes aktuelle samfundsforhold. Trods den lave

7


normering anser medarbejderne ikke de daglige måltider som noget tidskrævende

problem, men derimod som en del af samværet og den pædagogiske indsats

Der laves god og varieret kost og den varme mad tilberedes om aftenen. I 2004 blev

der tilberedt 125 forskellige retter.

Praktiske gøremål.

Beboerne har mulighed for at deltage i de praktiske daglige opgaver på fællesområderne

og det viser sig, at flere og flere deltager. Medarbejderne motiverer beboerne

bl.a. ved at fokusere på det sociale og hyggelige samvær under udførelse af opgaverne.

Hvis beboerne ikke ønsker eller formår at deltage i det praktiske arbejde, respekteres

dette. Der er ingen sure miner og beboerne opholder sig ofte i fællesrummet og bliver

på denne måde alligevel en del af det sociale, i stedet for at få dårlig samvittighed og

vælge deres værelse.

Når beboerne ikke behøver at bruge alt deres energi på daglige gøremål, som fylder

meget, får de overskud til at lave andre ting. De har oprettet et band (der spiller ved

festlige lejligheder også udenfor PMM), de har startet en malegruppe, passer husets

fire høns, går ture, tager på fisketure og deltager i forskellige udflugter.

Daglig kontakt.

Medarbejderne banker på beboernes døre tre gange dagligt ved måltiderne, dels for

at gøre opmærksom på at maden er færdig, dels for at sikre et minimum af kontakt

daglig. Ofte åbner beboeren døren, men det hænder også at de blot råber nej tak.

Hvis der ingen reaktion er, foretager personalet en rundspørge på PMM og ”efterlyser”

beboeren. Som oftest er der altid nogen der ved, hvor pågældende befinder sig

eller at han er gået. Hvis beboeren altid plejer at komme til f.eks. morgenmad, bliver

medarbejderne urolige og hvis en rundspørge intet resultat giver, er det muligt at

personalets overvejelser medfører, at de låser sig ind i boligen. Dette kan være

tryghedsskabende for beboerne og kan forebygge omsorgssvigt.

7. Statistik

Følgende viser antallet af indlæggelsesdage per måned i 2005 ud af et samlet antal

mulige dage på i alt: 5840.

Antal dage

60

50

40

30

20

10

0

Indlæggelser 2005

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Måned

8


Af opgørelsen ses at 7 beboere har været indlagt 238 dage ud af 5840 mulige.

Det betyder at 9 beboere ikke var indlagt i år 2005. En enkelt beboer har været indlagt

146 dage.

I de sidste 3 år var antallet af indlæggelsesdage omkring 500 om året så antallet af

indlæggelses dage er faldet markant.

Beboerne er stort set de samme, idet der kun har været en udflytning til Hedelund i

år 2004 og i år 2005 havde PMM et dødsfald. Det viser en stor stabilitet i beboergruppen.

Gennemsnitlig har de 16 beboere boet på PMM i 3 år. 7 beboerne har boet på PMM

siden opstart af PMM november 2001.

Det viser en stor stabilitet i beboergruppen som er udsædvanlig, idet et af gruppens

kendetegn er at flytte meget rundt – eller bo på gaden i perioder. Beboergruppen er

også kendt ved at blive smidt ud / rundt fra herberger, forsorgshjem m.v.

Belægnings % har i år 2005 været: 99,7 %

Sygestatistik.

Sygestatistik for det samlede personale var i år 2004: 5,89 % og for år 2005: 3,3 %

Besøg / oplæg.

PMM får mange henvendelser fra andre social psykiatriske botilbud, hospitals psykiatrien,

kommuner, amter og mange flere.

I år 2004 havde PMM besøgende fra 5 forskellige steder fordelt på 39 personer i alt.

I år 2005 har der været 15 besøg fordelt på 70 personer.

Derudover har PMM´s medarbejdere og beboere været ude at holde oplæg 6 gange i

år 2005 om det, at bo og arbejde på PMM, herunder om arbejdsmetoder og holdninger

i arbejdet. Det har været berigende at opleve at beboerne stiller op både i og

udenfor PMM når botilbuddet skal introduceres.

Når et budskab skal formidles kræver det, at formidlerne må sætte ord på arbejdsmetoder

og holdninger som ofte bliver usynlige i hverdagen.

Endvidere betyder det, at gæster og deltagere til oplæggene stiller spørgsmål ved de

måder og de synspunkter der bliver givet udtryk for og dermed åbner op for nye drøftelser

om arbejdsmetoder og arbejdsgange i PMM´s medarbejdergruppe.

8. Evaluering af kvalitetsmål for 2004 – 2005.

1. Netcafé.

Der blev indkøbt en PC, som fik sin plads på værkstedet. Her kan beboerne gå på

nettet gratis døgnet rundt. To medarbejdere har netcaféen som specielt ansvars område.

netcaféen bliver ikke brugt så meget som vi kunne ønske, men vi ser at brugen

af den udvikler sig stille og roligt. Vi vil arbejde på at målrette tilbuddet således, at det

bliver lagt i faste rammer og får en mere tydelig plads som en del af værkstedet.

9


2. Fælles udvikling af kunst.

I juli 2004 og marts 2005 afholdt PMM kunstudstilling i Galleri Stamkunsten. Desuden

udstillede beboerne deres værker på Støtte- og Kontaktcentrets udstilling på Københavns

Rådhus august 2005. Billederne blev malet dels i værkstedet, men også i fællesrummet.

Den fælles aktivitet har trukket beboerne ud af boligerne og væk fra misbruget.

Over kaffedrikning og anden hyggelig aktivitet har beboerne fået negative

tanker vendt positivt ved at udtrykke sig på lærred og opleve at yde noget, som kunne

bruges bl.a. som gaver. Ikke alle beboerne udfolder sig med pensel, men har

glæde af at kommentere de udøvende kunstnere.

Der blev udarbejdet indbydelser til samarbejdspartnere, pårørende, venner og naboer.

Der mødte mellem 50 – 60 gæster op og der blev solgt flere billeder. Beboerne

profiterer tydeligvis af og udviser stor glæde ved at andre forholder sig til deres kunst.

Denne aktivitet vil fortsætte i år 2006 – 07.

3. En månedlig sy-dag.

Dette mål blev ikke opfyldt.

Beboerne har fået tilbud om hjælp til små reparationer m.v., men ønskerne er ofte

blevet opfyldt her og nu. Da beboerne har et ønske og behov for, at denne aktivitet

bliver sat i faste rammer vil der fortsat blive arbejdet på at realisere dette.

4. Husbandet ”Open Air”.

Husbandet ”Open air” er under fortsat udvikling. Medlemmerne øver fast en gang

ugentligt med musiklærer udefra. Der er lavet ens T- shirts med logo og bandet har

været ude at spille flere gange. Denne aktivitet er virkelig en der ”rykker”. Bandet er

et samlingspunkt, der er et godt samarbejde og en følelse af at være en del af en

gruppe og beboere og medarbejdere oplever positive tilkendegivelser og stor glæde

når bandet er ude at spille.

5. Alternative ferierejser.

PMM har været på følgende ferieture med beboerne:

2004 – Fanø og Tenerife

2005 – Gilleleje, Mallorca og Tenerife

Målet om at lave en ”alternativ” ferietur er endnu ikke blevet til noget. Interessen har

ikke været særlig stor hos beboerne, men tanken om f.eks. at rejse med ”mobilhome”

er ikke opgivet.

8.1 Hvad har vi yderligere arbejdet med i år 2004- 2005?

I januar 2005 udarbejdede PMM en misbrugspolitik, som er blevet godkendt af beboerne

såvel som medarbejdere.

Misbrugspolitik.

PMM er et botilbud til sindslidende mennesker med misbrug i aldersgruppen 35 – 60

år på visitationstidspunktet. De fleste beboere har haft et misbrug i over 20 år og er i

metadon og medicinsk behandling som varetages af Rådgivningscentre og Distriktspsykiatri

i et tæt samarbejde med medarbejderne på PMM.

Beboerne bliver mødt med accept af at være de mennesker de er - også som misbrugere.

Med dette udgangspunkt accepteres det, at nogle beboere har valgt at leve

deres liv med et misbrug, men der gives aldrig op i forhold til at motivere, give håb og

10


finde udveje til at nedsætte eller stoppe beboernes misbrug. Opholdet på Pensionatet

skal mindske beboernes misbrugsskader og derved forbedre deres livskvalitet.

Ved indflytning bliver beboerne orienteret om at hash og stoffer i fællesrummene ikke

er tilladt og at politiet bliver tilkaldt ved begrundet mistanke om handel med hash og

stoffer. Alkohol i fællesrummene er kun tilladt ved særlige lejligheder.

Der arbejdes med skadesreduktion ved, at:

- vise beboere respekt og accept således, at dialog om misbruget bliver muligt

- introducerer begrebet for beboerne i håb om at fremme beboernes ønsker om at

nedsætte/stoppe misbruget.

- acceptere tilbagefald, uden at give beboerne den løftede pegefinger, men motivere

og støtte beboerne til at prøve igen

- rådgive og vejlede beboerne om misbrugets skadevirkninger og om mulighed for

at få hjælp til at nedsætte eller stoppe misbruget

- give beboerne gode oplevelser som fremmer følelsen af selvtillid og at være god

nok

- orientere om mulighed for nedtrapning og behandling

- give beboerne en tryg og stabil hverdag med mulighed for at få opfyldt de basale

behov

- tilbyde et sundt bomiljø som et alternativ til misbrug og liv på gaden

- tilbyde aktiviteter, arrangementer og ferieture som fremmer lysten til et ”andet” liv

- aftale, ledsage til forskellige behandlingstilbud

- rumme beboernes åbenhed om misbrug og på denne måde få indsigt og viden

om subkulturen

I år 2005 har PMM udarbejdet tre beskrivelser af arbejdsgange omkring:

1. Handleplansarbejdet,

2. Pårørendesamarbejde,

3. Medicinhåndtering.

(Under kvalitetsmålene for år 2006-2007 fremgår mål for implementering af disse

arbejdsgange)

1. Pensionatet Mette Maries arbejde med handleplaner.

I forbindelse med visitation til PMM har/bør sagsbehandleren på lokalkontoret have

udarbejdet en handleplan som ligger til grund for indstillingen.

Ved indflytning på PMM gøres beboeren opmærksom på at han/hun har krav på

udarbejdelse af en handleplan hvis han/hun ønsker det.

På PMM findes et særligt handleplansskema til brug for udarbejdelse af handleplaner.

Se bilag 1.

PMM har eksisteret i fire år og har erfaret at beboerne generelt frabeder sig udarbejdelse

af en handleplan. Når beboerne afviser tilbuddet om udarbejdelse af en handleplan

– bekræftes dette med deres underskrift.

11


Beboerne giver udtryk for at handleplanen opleves som institutionalisering. De har

alle fået udarbejdet behandlingsplaner og sociale handleplaner på lokalkontorer, rådgivningscentre

m.v. og har simpelthen mistet troen på dem.

De gode intentioner bag handleplansarbejdet, forsøger medarbejderne at implementere

i dagligsagen på en naturlig måde, også selvom beboerne afviser udarbejdelse

af en decideret handleplan.

Medarbejderne bruger ikke den traditionelle proces, som ofte går ud på, at beboer og

medarbejder aftaler tid og sted og gennemgår et handleplansskema. I stedet lytter

medarbejderne til beboernes ønsker og drømme f.eks. under måltiderne eller ved

hyggestunder og arbejder ud fra de udsagn, der fremkommer her.

Der udarbejdes en skriftlig pædagogisk status for hver beboer hver sjette måned af

kontaktpersonen.

(Der er overvejelser om, hvordan beboerne kan inddrages i dette arbejde – se Kvalitetsmål

for 2006-2007)

2. Pensionatet Mette Maries pårørendesamarbejde.

På PMM er pårørende meget velkomne. Der tages initiativ til en del fælles arrangementer,

hvor pårørende og beboernes venner og bekendte kan inviteres, hvis den

enkelte beboer ønsker det.

Af traditioner kan nævnes:

juleaften, nytårsaften, beboernes fødselsdage, PMM´s fødselsdag, påske, pinse,

”åbenthus”- arrangementer m.v.

Kun sjældent deltager de pårørende, men beboerne inviterer ofte venner og bekendte.

Beboerne kan naturligvis modtage besøg af hvem de vil og hvornår de vil, men det er

kun få beboere, der har kontakt med pårørende og det er sjældent, der kommer pårørende

på uanmeldt besøg.

PMM har i nogle tilfælde været primus motor, i forhold til at støtte beboere med at få

kontakt til deres pårørende igen. Dette har ikke altid haft et positivt udfald, men beboernes

ønsker er blevet imødekommet.

Beboerne underskriver en samtykkeerklæring, der fornyes en gang om året. Samtykkeerklæringen

omhandler personalets muligheder for at kontakte evt. samarbejdspartnere.

På samtykkeerklæringen tilføjes (fra januar 2006) aftaler om hvilke pårørende beboerne

ønsker, skal kontaktes, hvornår og i hvilke tilfælde. Der noteres også beboernes

ønsker om, hvilke oplysninger personalet må videregive, i tilfælde af pårørende henvender

sig. Samtykkeerklæringen bliver opfrisket og justeret en gang årligt.

PMM har fået en henvendelse fra Socialt Udviklingscenter om deltagelse i et projekt

”Rådslagning”, som omfatter uvildiges formidling og støtte, når pårørende og beboere

for første gang efter længere tid mødes. PMM har givet accept til at deltage i projektet.

3. Pensionatet Mette Maries holdninger til og håndtering af medicin.

PMM er et socialpsykiatrisk, rummeligt botilbud til mennesker med sindslidelse og

misbrug.

12


Når beboerne flytter ind på pensionatet er de færdigbehandlede fra det psykiatriske

behandlingssystem og overgået til ambulant behandling via Distriktspsykiatrisk Center

eller egen læge. Nogle beboere er også tilknyttet et Rådgivningscenter, hvorfra de

får metadon.

Beboerne på PMM får ordineret medicin fra:

- praktiserende læger

- Distriktspsykiatrisk Center, Vanløse (DC)

- Rådgivningscentre

Medicinen leveres eller hentes, af beboerne evt. med følge af personale, og doseres

af:

- apoteket

- DC

- Voksen team.

Medicinen opbevares:

- i aflåst boks i beboernes bolig

- i aflåst boks på personalekontoret

- af beboeren selv.

Efter aftale med hver enkelt beboer, udleverer personalet en doseringsæske med

medicin til beboerne hver aften, således at beboeren har medicin til om morgenen.

Hvis beboerne har behov for det, er det muligt at få medicinen delt op til udlevering to

eller tre gange dagligt.

Beboernes kompetencer søges udviklet i forhold til at kunne administrere egen medicin.

Embedslægen har godkendt PMM´s aftaler vedrørende medicinhåndtering.

Udover neuroleptika og bivirkningsmedicin får nogle af beboerne metadon, som udleveres

på rådgivningscentrerne eller hentes på apoteket.

Medarbejderne støtter beboerne i at huske at tage den ordinerede medicin og i at

overholde aftaler med læge, DC og rådgivningscentrene.

Medarbejderne er meget opmærksomme på at iagttage beboernes psykiske og fysiske

tilstand og melder tilbage til samarbejdspartnere hvis de oplever medicinsvigt,

bivirkninger eller ændret adfærd. PMM har skriftligt samtykke til dette samarbejde,

men ofte er beboerne tilstede, når øvrige instanser kontaktes.

Beboerne på PMM er sindslindene mennesker med misbrug, og til tider kan det være

svært at vurdere, om det er et sidemisbrug, der gør sig gældende eller den psykiske

tilstand hos beboerne, der medvirker en ændret tilstand.

Projekt havestue.

PMM ny byggede havestue og terrasse, har betydet, at alle beboerne nu har mulighed

for at sidde samlet og det har haft en gunstig indvirkning på fællesskabet.

Under og efter byggeriet har beboerne været aktive med hensyn til indretning, farvevalg

med videre. Det blev til et projekt i sig selv at indhente brochurer, købe møbler

og diskutere fremtidig brug af den nye havestue og terrasse. Selve ombygningen gav

13


en anderledes stemning på Mette Marie, idet forskellige håndværkere havde deres

gang i huset og der ind i mellem blev ”svinet” eller larmet.

Udgivelse af ”Pensionatet Mette Maries kogebog”.

PMM har udgivet en kogebog med fotos og udsagn/kommentarer af beboerne. Kogebogens

retter er tilpasset 16 personer.

Bogen bruges som gave til samarbejdspartnere og andre interesserede.

Brug af dagbøger.

Medarbejderne på PMM har tradition for, at fotografere, videofilme og skrive dagbog

eller rejsebeskrivelser på ferier og ved udflugter. Dagbøger og beskrivelser gemmes

og kan siden læses op ved hyggestunder. Det kan være rart, at være fælles om, at

mindes positive begivenheder og måske grine sammen. Efter hver ferie går ”rejseholdet”

ud at spise og evaluere ferieturen.

Desuden nedskrives positive og negative erfaringer, som er relevante for medarbejdernes

planlægning af fremtidige ferier.

9. Kvalitetsmål for 2006-2007:

Nedenstående mål fokuserer på at øge aktiviteter og tilbud i og udenfor PMM, endvidere

skal målene sikre pårørendearbejdet og udvide beboerindflydelsen.

1. Etablering af en ny Netcafé.

En del af beboerne er interesserede i at kunne søge oplysninger på nettet. I lighed

med andre borgere er det en af de ting, der er ”oppe i tiden” og som ”alle taler om”.

Beboerne på PMM har haft ringe eller ingen muligheder for at udforske denne verden.

Beboernes ønsker om at kunne bruge internettet er mange, spændende fra at

kunne søge oplysninger, at kunne formidle oplysninger via hjemmeside, til dating og

spil.

Medarbejderne vil stå til rådighed og tilbyde hjælp og støtte til at komme i gang med

brug af Internet og pc.

- Netcaféen skal af beboerne opleves som et attraktivt tilbud og give dem lyst og

mod på at bruge det.

- PMMs beboere får egen hjemmeside.

2. Udbygning af værkstedet.

Beboerne finder det meget svært at benytte de tilbud om beskæftigelse, der findes

udenfor PMMs mure. Derfor vil PMM udvide aktivitetstilbuddene på PMM ved etablering

af et multiværksted, hvor der blandt andet tilbydes mulighed for at arbejde med:

- læder

- ler

- sten

- mosaik

- svejsning

- reparation af tøj

- historiefortælling

-

Værkstedet integreres som en del af huset, hvor man også kan komme blot for at

kigge på og drikke kaffe.

14


3. Pårørendearbejde.

Beboerne har sparsom kontakt med deres pårørende, derfor ønsker PMM på forskellig

vis at fokusere på pårørende/netværksarbejdet.

- Invitation af pårørende, venner og bekendte til mindst fire arrangementer om året

- Indgåelse af pårørendeaftaler med beboerne – herunder hvornår beboerne ønsker

deres pårørende kontaktet og hvilke oplysninger, der må videregives. Aftalerne

skrives på samtykkeerklæringen.

- PMM´s deltagelse i et rådslagnings projekt via SUS (se side 12)

4. Pædagogisk status.

Beboerne skal inddrages mest muligt i udarbejdelsen af den pædagogiske status;

derfor skal status udarbejdes:

- i samarbejde mellem kontaktperson og beboer såfremt denne ønsker det eller

- kontaktpersonen gennemgår den pædagogiske status med beboeren og dennes

eventuelle kommentarer tilføjes.

5. Brugerindflydelse.

PMM ønsker at fokusere på brugerindflydelse på flere planer, det betyder, at der

nedsættes arbejdsgrupper, der i løbet af 2006 skal komme med forslag til:

- hvordan beboerne kan involveres i ansættelse af personale

- hvordan beboerne får indflydelse på en ny kontaktpersonordning

6. Implementering af misbrugspolitikken.

PMM udarbejdede i år 2005 en misbrugspolitik. Det er vigtigt, at beboere og medarbejdere

forstår og er enige om betydning af indholdet i politikken. Derfor skal misbrugspolitikken

være i fokus således, at den evt. kan ændres i overensstemmelse

med udviklingen på PMM.

- misbrugspolitikken drøftes på beboer- og personalemøder

7. Anskaffelse af 1-2 lejligheder som satellitboliger.

Beboerne har et stort ønske om at afprøve kompetencer i forhold til at kunne bo

selvstændigt. Der har i 2005 været gjort flere forgæves forsøg på at skaffe en lejlighed

til formålet og arbejdet med dette, vil blive intensiveret i de kommende år.

Målet er, at

- PMM overtager 1- 2 lejemål til udslusning af beboere og mulighed for at disse

beboere kan modtage støtte fra PMM´s medarbejdere.

10. Hvordan holdes fokus på kvalitetsmålene?

Ovenstående kvalitetsmål for 2006-07 vil løbende blive taget op på personalemøder

således, at vi er os målene bevist. Det vil blive drøftet om fokus på målene fastholdes.

På beboermøder vil målene blive taget op og arbejdet med målene vil blive drøftet.

Medarbejdere og beboere på PMM er meget efterspurgte som oplægsholdere, ligesom

der ofte kommer besøgende til PMM. Det betyder, at PMM løbende modtager

tilbagemeldinger fra tilhørere eller besøgende, som i høj grad er medvirkende til nye

refleksioner og drøftelser om organisationen som helhed. Det er vigtigt at turde blive

kigget over skulderen og få klarlagt hvordan samarbejdspartnere, beboernes venner

m.fl. ser på botilbuddet.

15


PMM har i de sidste år fået meget positiv omtale i flere lokalaviser. Hvilket også har

medført reaktioner på og refleksioner over det daglige arbejde.

11. Procesbeskrivelse.

Processen omkring virksomhedsplanen begyndte med, at den samlede medarbejdergruppe

holdt en temadag, hvor de sammen diskuterede punkterne fra den ”gamle”

virksomhedsplan.

Sammen evaluerede man målene fra år 2004 -2005 og beskrev de tanker, man havde

gjort sig om målene i år 2006 – 2007. Herefter blev drøftelser og tanker sammenskrevet

til et første udkast, der igen blev drøftet, sammenskrevet og drøftet igen.

Processen fortsatte, til medarbejderne var enige om, at virksomhedsplanen i store

træk havde taget den ønskede form.

Undervejs blev beboerne bedt om at komme med forslag til, hvordan de kunne tænke

sig at PMM skulle udvikles de næste år og fik forelagt medarbejdernes tanker.

Beboernes tilbagemeldinger og udsagn blev noteret og drøftet på et beboermøde

tillige med kvalitetsmålene for år 2006-2007. Se bilag 2.

Godkendt af bestyrelsen 28. februar 2006.

16


BINDIVIDUELLE HANDLEPLANER !

Navn Kontaktperson:

Aftale om dato, tid og sted:

1.

2.

3.

Pr. 1. juli 1998 blev der lovgivet på handleplanområdet. I Lov om social service § 111 står

der, at ”Kommunen eller amtskommunen tilbyder udarbejdelse af en skriftlig plan for

indsatsen for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan

opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de

personlige udviklingsmuligheder”.

Det vil sige, at alle Pensionatet Mette Maries beboere skal tilbydes individuelle

handleplaner efter §111. Da der er tale om et tilbud kan den enkelte afslå.

FORMÅL MED § 111- HANDLEPLANER:

At øge brugerinddragelsen og styrke brugerens selvbestemmelse.

At sikre, at indsatsen er individuelt tilpasset brugerens ønsker, behov og

livssituation.

At styrke den helhedsorienterede indsats.

En handleplan er beboerens redskab for samarbejdet. Det sprog den skrives i skal være

forståeligt for beboeren samtidig med at den enkelte selv bestemmer, hvad der fortælles

og om alt må nedskrives.

Udgangspunktet for handleplanen er beboerens ønsker og behov. Det omhandler:

Gensidighed – ønsker og mål skal respekteres Dvs. samarbejde, 2-vejskommunikation

Kortlægning af ønsker og mål.

Afstemning af forventninger. Spilleregler, Hvordan dropper det, aftaler hvis det går galt.

Prioritering af indsatsen. Hvad er mest vigtigt lige nu….

Fordeling af ansvar. ikke bare om mål, men også vi er sammen, små mål =- nederlag

Åben dialog:

Hvilke erfaringer har du med handleplaner?

Hvordan har du det lige nu?

Hvordan var din situation før du flyttede ind på Mette Marie?

Hvordan har du det på Mette Marie i forhold til før?

Hvad ønsker du for fremtiden?

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

Hvad er forskellen på hverdage og weekender?

Bilag 1


LIVSHISTORIE

Fortællingen om livshistorien og beskrivelsen af hverdagslivet kan bruges til at rette

opmærksomheden mod dit liv.

Livshistoriefortællingen kan være et mål i sig selv ved at skabe sammenhæng i dit liv –

ved at dele din en historie. Den kan tillige bruges til at finde frem til de ting du værdsætter

og håber på.

Vores værdier kommer til udtryk i den måde, vi lever vores liv på, i vores livsmønster. I

hvor høj grad vores forventninger bliver indfriet, er bestemmende for, om vi synes, vi har et

godt liv eller ej.

Jeg har interesse for hele livshistorien: gode oplevelser, traumer, beboerens færdigheder,

behov, værdier og drømme.

GENERELT SAMTALEGRUNDLAG:

Hvordan er din nuværende livssituation? Alder – uddannelse – erhverv – skolegang –

familieforhold – boligforhold – økonomi – kommunale tilbud m.m.

Hvilket netværk har du? Familie, venner, andre evt. benytte tegneskema

Hvordan er dit liv forløbet?

Beskriv din hjemegn/fødeby – beskriv dit barndomshjem – dine forældre- hvad lavede i sammen? – hvad

husker du bedst? – hvor mange søskende har du? – hvilket arbejde har du haft? – hvordan husker du

skoletiden? – hvem var dine nære kammerater? – hvad lavede I? – har du kontakt med nogen fra din

skoletid? – hvornår rejste du hjemmefra? Hvordan kom du i kontakt med Mette Marie?

Hvordan ser dine dage ud?

Stå op – sove til middag – gå i seng om aftenen? Indkøb – brug af transportmidler – hobbies? Rengøring?

Økonomi: regninger, opbevaring af penge – administration af penge? Hvad gør du selv? Hvad skal du have

hjælp til? Hvem hjælper dig med hvad? Forvaltning af medicin? Hvordan løser du hverdagsproblemer?

Hvem taler du med om gode oplevelser/problemer? Hvad laver du, når du slapper af? Hvad er et godt hjem

for dig?

Hvordan er din kontakt til andre mennesker?

Hvem omgås du og hvor tit? Hvad laver I sammen? Hvad kan være svært i samværet med andre

mennesker? Hvad kan forhindre dig i at etablere kontakt til andre? Hvor er det nemmest for dig at etablere

kontakt til andre?

Hvad har du af ønsker og drømme for fremtiden?

Hvad har størst betydning i dit liv? Er du tilfreds med din nuværende livssituation? Ønsker du forandringer i

din hverdag? Hvad ønsker du dig for fremtiden? Hvad drømmer du om, når du tænker på fremtiden

Hvordan har det været at have denne samtale om din hverdag og dit liv?

Var der noget, som var svært at tale om?

Aftaler…


Hvilke aftaler har vi indgået..

Hvad gør du og hvad skal jeg gøre..


Tilbagemeldinger fra beboerne til Virksomhedsplan 2006-2007.

På beboermødet den 16.01.2006 var et af punkterne Virksomhedsplan 2006-

2007.

Vi havde valgt at fokuserer på evaluering af målene fra 2004-2005 og de nye

mål

For 2006-2007.

Beboermødet bar præg af aktivitet og interesse for emnet. Beboerne var mere

livlige end sædvanligt og havde mange kommentar.

8 beboere og 3 medarbejdere deltog.

Alle fik udleveret et kopi af målene, Virksomhedsplanen forelå i et eksemplar til

gennemlæsning.

Alle målene fra 2004-2005 var genkendelige for beboerne og de var enige i den

skrevne tekst, angående hvad vi nåede og hvad vi ikke nåede.

Medhensyn til ”alternativ ferie” kunne det konstateres, at en rejse med ”mobil

home” ikke har den store interesse.

Målene fra 2006-2007:

Etablering af en ny Netcafe – beboerne var helt enige i at, det bliver mere og

mere nødvendigt at kunne begå sig på internettet. Og flere beboere ville gerne

lære noget mere.

Etablering af et multiværksted – Beboerne gav udtryk for flere tilbud gav større

mulighed

for at lave det de havde lyst til. I den forbindelse blev et cykelværksted efterlyst.

Pårørende arbejde – Alle syntes at dette tiltag var en rigtig god idé.

Brugerindflydelse/implementering af misbrugspolitik – Alle ville gerne have øget

indflydelse, men de var klar over at det også medføre større ansvar.

Anskaffelse af 1-2 lejligheder som satellitboliger – Flere var interesseret i sådan

et tilbud, mens andre ville hellere blive boende, da de frygtede ensomheden i

egen bolig.

Bilag 2

More magazines by this user
Similar magazines