engageret minister - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

engageret minister - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 7 • septembeR 2009

BRANDVÆSEN

Udgivet af Foreningen af Kommunale beredskabschefer

engageret minister

Beredskabets minister, Søren Gade, er altid

en engageret og interesseret gæst, når

han vises rundt på brandpunkterne på FKBs

årsmøde. Her demonstrerer Aalborgs

Beredskabsskole højderedning.

Side 8-10


BRANDVÆSEN

NR. 7 • septembeR 2009 • 7. ÅRGANG

IssN1603-0362

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

E-mail: erik@0203.dk

Ekspedition

LH Kontorservice

Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen

Telefon 75 58 01 43

E-mail: lhkontor@vejen-net.dk

Kontortid: Bedst kl. 8.30-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 3.200 eks.

Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves.

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Offentliggørelse

Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne

være tilgængelige på www.infomedia.dk

Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet

tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

Bladudvalg

beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

viceberedskabschef Ole Nedahl,

beredskabschef Jørgen Pedersen,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen

Lay out

Fingerprint reklame

www.fingerprint.dk, Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN oktober er 28. september 2009

2

BRANDVÆSEN

Indhold

LedeR: HeLHed i beRedsKabet

Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB ....................................... side 3

NaVNe

Steen Faurby, Holstebro, takker af med god samvittighed .............. side 4

Henrik Littau-Jensen, ny BRC i Holstebro ..................................... side 5

Iver Sloth Kristensen, ny BRC i Ringkøbing-Skjern ......................... side 6

iNFLUeNza H1N1 må iKKe Lamme beRedsKabet ...................... side 7

KoNFeReNce om siKKeRHed FoR bRaNdmæNd ........................ side 7

FKb åRsmøde

Brikkerne falder på plads (forsiden) ............................................. side 8

Ministeren: Beredskabet til international eksamen ........................ side 8

Ministeren: Tid for nyt beredskabsforlig....................................... side 9

Ministeren vil arbejde for deltidsbrandmændene ........................... side 10

Direktøren: Beredskabsstyrelsen samler guldkorn ........................ side 11

SINE-sekretariatet:

Midlertidige løsninger kan få kontrolrummene i gang ..................... side 12

”Midlertidig løsning” .................................................................. side 13

”Paradoks” ............................................................................... side 14

Politiet: Loyaliteten undersøges .................................................. side 14

PRIMO: Risikotænkning på tværs ................................................ side 15

Uddannelseschefen: Metropol efterlyset projekter til praktikanter .. side 16

Sådan åbner man en bil ............................................................. side 17

Festaften: Å’ det er ikk’ engang løwn ........................................... side 18

Viceborgmesteren: Uundværlighed ............................................. side 18

Vinder ..................................................................................... side 18

10.000 kr. til hverdagens helte .................................................. side 19

Fotos fra Årsmødet .................................................................. side 19

FKB spiller ud til det nye beredskabsforlig .................................... side 20

Dødsfald .................................................................................. side 21

Kontingent ............................................................................... side 21

Næste år: Brøndby ................................................................... side 21

Genvalg til bestyrelsen .............................................................. side 22

Ledsagerudflugt: Højtideligt og fornøjeligt .................................... side 23

åRsmøde bRaNdpUNKteR

Kortbøger efter ønske ............................................................... side 24

Årets brandpunkt: Vejle Brandvæsen .......................................... side 25

Godkendte støvler .................................................................... side 25

Derfor bliver terminalerne ikke billigere ....................................... side 26

Lyden, der rydder tunnelen ........................................................ side 26

I højden med udstyr .................................................................. side 27

Overtræk til hjelmen .................................................................. side 27

Giftdragt kan lagres i 5 år ......................................................... side 28

Billigere at redde liv .................................................................. side 28

ISL bil med elevator ................................................................... side 29

”S” giver ekstra sendestyrke ...................................................... side 29

siNe

SINE i fuld drift om et år ............................................................ side 30

Tidsplan ................................................................................... side 30

Terminalerne bliver ikke billigere ................................................. side 30

Indsamling af radioer ................................................................. side 31

Inspiration ............................................................................... side 31

bRaNdmaNdsKoNKURReNceR:

3 søLV og 6 bRoNze tiL daNmaRK ........................................... side 32

HaLsNæs: FiRe maNd tiL miNdRe bRaNde ............................... side 33

HVem sæLgeR ........................................................................... side 34


Leder:

Helhed i beredskabet

Vi kan nå det endnu: at etablere alarmcentraler med det store overblik og mulighed

for koordinering – og at udnytte det fintmaskede net af brandstationer i den

præhospitale indsats

Kommunerne er godt i gang

med udarbejdelse af helhedsorienteredeberedskabsplaner

– en rigtig og fornuftig

beslutning, hvor der sættes

fokus på helheden og dermed

den tværgående udnyttelse af

de samlede beredskabsmæssige

ressourcer i kommunerne

til gavn for borgerne.

Men hvor er helheden i det

fælles kommunikationssystem

for beredskabets aktører –

SINE?

Endelig får vi det system,

vi har efterspurgt gennem

årene, så vi kan kommunikere

sammen på skadestederne.

Men det er også det hele,

for når der sættes fokus på

kontrolrummene, hvor der

skal skabes overblik over

ressourcer, og indsatsen skal

koordineres, må vi konstatere,

at det er noget af en farce.

Politiet etablerer egne

kontrolrum, det samme gør

regionerne, og brandvæsenerne

gør stort set det

samme eller finder sammen

i mindre områder. Det hele

er faktisk autonomt – og på

toppen sidder (uden for det

storkøbenhavnske område)

politiets alarmcentraler, der

fungerer som call-centre med

envejskommunikation uden

nogen form for overblik eller

koordinering.

Jokeren

Men midt i kontrolrumsfarcen

er tændt et lys:

Da etableringen af kontrolrum

i praksis er gået

i stå, har SINE-seketariatet

nu godkendt, at der laves

midlertidige løsninger. Vi

har altså fået en pause,

og den bør udnyttes til at

revurdere hele kontrolrumsproblematikken.

Den 24.-25. juni holdt

FKB et 24 timers seminar for

beredskabscheferne, hvor der

blev sat fokus på fremtidens

kontrolrum. Her blev drøftet

forskellige modeller ud fra de

kort, der var givet fra SINEsekretariatet.

Men jokeren

manglede.

Stort set alle var enige om,

at jokeren er helhedsorienterede

og fælles kontrolrum

placeret på alarmcentraler

efter modellen fra alarmcentralen

for Storkøbenhavn eller

den svenske SOS-model.

Kun derved kan der skabes

overblik, disponering, koordination

og kommunikation

til de samlede beredskabsressourcer,

så borgerne kan

modtage en hurtig hjælp,

der er tilpasset den akutte

situation, uanset om det

drejer sig om brand, redning,

tilskadekomst eller pludselig

sygdom.

Det er nu, politikerne skal

på banen og stille krav om

koordinerende alarmcentraler.

Det kan nås endnu i det

vakuum, der er opstået, men

sandet er ved at løbe ud af

timeglasset.

Se på helheden

Hvis det samlede beredskab

skal fungere, og ressourcerne

skal udnyttes optimalt, må

der præcis som i den kommunale

beredskabsplanlægning

anlægges et helhedsorienteret

syn, hvor de samlede

ressourcer kan anvendes

tværgående uden dog at

nedbryde sektoransvaret.

Den mulighed får vi på et

andet plan i et udvalg, som

skal se på, hvilke alternative

ressourcer, der med fordel kan

anvendes i det præhospitale

system, herunder anvendelse af

brandvæsenets nødbehandlere.

FKB finder det naturligt, at med

det tætte netværk af brandstationer

landet over samt de

kompetencer, brandmandskabet

har, kan vi være med til at

gøre en forskel i den umiddelbare

præhospitale indsats.

Samtidig vil det være en

økonomisk fornuftig løsning

i forhold til regeringens

kvalitetsreform, hvor det forudsættes,

at akut hjælp skal

være fremme ved den skadelidte

indenfor 15 minutter.

Også her kan der hentes inspiration

fra Sverige, hvor der

bl.a. i Skåne er et formaliseret

samarbejde mellem sundhedsområdet

og brandvæsnerne

i det såkaldte IVPA

”I Venten Pä Ambulans”.

JeSper dJurhuuS

Næstformand i FKb

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN

3


TAkkER Af mED goD SAmVITTIghED

steen Faurby afleverer et beredskab, samlet under én hat

Af Erik Weinreich

På sin vis har det været ren

luksus for Steen Faurby først

at være beredskabschef

i Ulfborg-Vemb Kommune

i 15 år og siden 2007 i den

nye Holstebro Kommune.

Selvfølgelig har der været

en hel del planlægning

omkring kommunesammenlægningen

og den

risikobaserede dimensionering

og senest i forbindelse

med beslutningen om én

entreprenør til hele beredskabet,

men indsatsmæs-

sigt har Faurbys beredskab

været forskånet for de

voldsomme hændelser. Den

længstvarende opgave har

været en skovbrand, fortæller

han.

Den sidste, administrative

opgave med samling

af beredskabet sluttede ved

årsskiftet, hvor Falck overtog

brandslukningen i hele

kommunen, og Steen Faurby

kunne den 1. september med

god samvittighed lade sig

pensionere efter 37 års kommunal

ansættelse.

4 BRANDVÆSEN

Jeg er vant til at samarbejde

med Falck, og sammenlægningen

af beredskabet fungerer

godt, men det er jo også de

samme folk som tidligere, fortæller

steen Faurby.

NAVNE

Han begyndte i 1972 som

kommuneingeniør i Ulfborg-Vemb,

hvor han 20 år

senere som en bibeskæftigelse

fik ansvaret for beredskabet.

Kommunen havde

altid haft slukningskontrakt

med Falck, så opgaven var

udelukkende administrativ

med brandteknisk byggesagsbehandling

og beredskabsplanlægning,

svarende

til omkring 20 % af hans

arbejdstid.

I ny Holstebro havde to af

de tre kommuner kontrakt

med Falck, og da et forsøg

på et fælles beredskab med

Struer og Lemvig kommuner

løb ud i sandet, ønskede

politikerne i Holstebro beredskabet

samlet under én hat

– enten som kommunalt eller

med en Falck-kontrakt.

Inden den endelige beslutning

var der lidt uro, men da

først beslutningen var taget

til fordel for Falck, oplevede

Steen Faurby en stor forståelse

for, at tingene skulle

lykkes.

– Jeg har

oplevet en

fantastisk

korpsånd i

samarbejdet,

og

også

hos vore

mange

frivillige

har der

været Holstebro

et voldsomt og positivt

engagement, fortæller Steen

Faurby.

Mens Falck står for selve

brandslukningen, er indsatslederne

fortsat kommunale.

I hvert fald er det målet,

for lige nu har kommunen

kun tre indsatsledere, så

man har lejet en fjerde hos

Falck, indtil en ny mand

er færdiguddannet til

foråret.

Adgangskontrol………….i nøgleboksen

Mekanisk & Elektronisk

Ingen omlægninger

Ingen risiko

Ingen ledninger

GODKENDT

Fakta om

Holstebro Kommune

Region: midtjylland

Areal: 800,19 km²

Indbyggere: 57.267 (2009)

www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733


Fra Qatar

til Holstebro

Ny beredskabschef med praktisk erfaring

fra større byggerier

Af Erik Weinreich

Henrik Littau-Jensen, 39 år, er

den 1. september tiltrådt som

ny beredskabschef i Holstebro,

hvor han samtidig bliver

afdelingschef for ”Byggeri og

Ejendomme”.

Henrik Littau-Jensen

kommer direkte fra Qatar,

hvor han i tre år har været

konstruktionschef og efter-

følgende teknisk chef i Qatar

Precast Company LLC.

Nyt om navne

Virksomheden projekterer,

producerer og monterer

betonelementer, bl.a. op til

30.000 kvadratmeter betonhuldæk

om måneden.

Ud af de 300 ansatte

arbejder de 25 i den tekniske

afdeling, der primært beskæftiger

sig med projektering og

kvalitetssikring.

Forinden har Henrik Littau-

Jensen, der er uddannet

BrAndVÆSen omtaler gerne udnævnelser

og mærkedage for redningsberedskabets

ledende medarbejdere.

Send blot en mail med oplysninger til:

brand@0203.dk

NAVNE

Henrik Littau-Jensen er vendt

hjem til danmark for at blive

chef for byggeri, ejendomme og

beredskab i Holstebro.

bygningskonstruktør og i ti

år var tilknyttet Creo Arkitekterne

i Odense, været

projektleder, byggeleder og

tilsynsførende på forskellige

byggerier, så han har bl.a.

kendskab til brandteknisk

byggesagsbehandling fra

”den anden side” af bordet.

Det har ikke været en

forudsætning, at Holstebros

nye beredskabschef skulle

have kendskab til redningsberedskabet.

Der er tale om

en rent administrativ stilling,

hvor beredskabschefen har

fire kompetente og erfarne

indsatsledere til at tage sig

af den praktiske del – hvoraf

de 2 er ansat i Byggeri og

Ejendomme.

Henrik Littau-Jensen har en

praktisk indgang til tingene,

og han kan godt forestille

sig, at han vil uddanne sig

beredskabsmæssigt, alt efter

om tiden tillader det.

I øvrigt var han umiddelbart

efter sin studietid

aktiv i redningsberedskabet

i Svendborg, hvor han gik

til førstehjælp og fik et 37

timers grundkursus i brandbekæmpelse.

– Jeg ser frem til opgaven

som beredskabschef. Det

bliver en spændende udfordring,

hvor det bl.a.

gælder om at forstå udviklingen

og tilpasse beredskabet

efter nutidens trusler

og opgaver. Jeg er meget

interesseret i at skabe samarbejde

på tværs, så Holstebro

kan få det beredskab,

der er nødvendigt efter de

udstukne retningslinier – og

så økonomisk fordelagtigt

som muligt, siger han til

BRANDVÆSEN.

BRANDVÆSEN 5


6

Fra byggesager til bRc

Beredskabschefen i Ringkøbing-Skjern har været indsatsleder i 15 år. Nu ønskede

han selv et job på deltid

Af Erik Weinreich

Andre beredskabschefer kan

også være ansat på deltid,

men så har de som regel en

anden kommunal funktion

til at udfylde arbejdsdagen.

Sådan er det ikke for Iver Sloth

Kristensen, 48 år og siden

årsskiftet beredskabschef i

Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det var direkte et ønske fra

hans side, da han blev tilbudt

jobbet som afløser for Bent

Foldager, der gik på pension, at

han blev ansat på deltid uden

supplering med andet arbejde.

Egentlig var det slet ikke et

job i beredskabet, den unge Iver

Sloth Kristensen søgte i den daværende

Ringkøbing Kommune,

men som byggesagsbehandler.

Han fik jobbet, og med det

fulgte opgaven som indsatsleder

og beredskabsinspektør. Han er

stort set blevet i branchen lige

siden, og nye jobs er kommet til

ham, ikke omvendt.

Efterhånden avancerede han

til viceberedskabschef, men i

forbindelse med kommunesammenlægningen

sprang

han til et privat ingeniørfirma

– blot for efter et par år at blive

hentet tilbage til storkommunens

Brand & Redning.

hAr VAlgt

Alle muligheder

Inden for brandslukning har

BRANDVÆSEN

NAVNE

i 15 år var iver sloth Kristensen indsatsleder i Ringkøbing. som

beredskabschef deltager han ikke længere i indsatsledervagten,

men går bl.a. brandsyn.

Ringkøbing-Skjern kommune

alle muligheder, idet Falck

dækker det meste af kommunen

fra fem brandstationer i

Ringkøbing, Videbæk, Skjern,

Tarm og Hvide Sande. Dertil

kommer en kommunal hjælpebrandstation

i Lem, samt

slukningsaftaler for yderdistrikter

med alle nabokommuner:

Holstebro i nord, Herning

mod øst og Varde mod syd.

Her hører det med, at Ringkøbing-Skjern

med sine 1.489

kvadratkilometer ikke kan nøjes

med færre brandstationer.

Der er regnet på at slå brandstationerne

i Skjern og Tarm

sammen, men så kan man

www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819

ikke overholde responstiden.

Skjern og Tarm fungerer som

én brandstation, men fysisk er

køretøjer og mandskab fordelt

på stationer i Skjern og Tarm.

Også, når det gælder indsatsledere,

benytter Ringkøbing-Skjern

flere opskrifter,

både kommunale medarbejdere,

en Falck-medarbejder

og folk, der har job i det

private erhvervsliv.

FriVillige

klArer BrAndhAnerne

Ved kommunesammenlægningen

fortsatte det store

korps

Ringkøbing-

Skjern

af frivillige i Ringkøbing, der

er baseret på det tidligere

Civilforsvar. Tilmed er det lykkedes

at udvide styrken til nu

45 mand, som beredskabet

har utrolig stor glæde af, fortæller

Iver Sloth Kristensen.

Ud over at de på Beredskabsgården

har en forholdsvis

ny autosprøjte som

benyttes i uddannelsessammenhæng

og to tankvogne,

som de kan rykke ud med

til større, sammensatte

indsatser, har de også faste

opgaver som at vedlige alle

kommunens brandhaner og

deltage i det forebyggende

arbejde. Det er således i stor

udstrækning de frivillige, der

står for kurser i både førstehjælp

og elementær brandslukning.

Endvidere har de en af

landets få afdelinger for

redningshunde, og den er så

populær, at flere af medlemmerne

kommer fra nabokommuner.

Fakta om

Ringkøbing-Skjern Kommune

Region: midtjylland

Areal: 1488,86 km²

Indbyggere: 58.803 (2009)


h1N1 må IkkE LAmmE

NøDBEREDSkABET

influenzaen er en mild sygdom med en stærk smittespredning.

den kan ramme danmark netop under klima-topmødet

Af Erik Weinreich

Udvalgte dele af det danske

beredskab, sundhedspersonale

og politi vil få tilbudt

vaccine mod influenza

A-H1N1, ikke på grund af

sygdommens farlighed, men

fordi nødberedskabet skal

kunne fungere, hvis mellem

en fjerdedel og en tredjedel

af alle danskere bliver smittet

over en periode på blot to-tre

måneder. Og det er netop

pandemi-scenariet for den

kommende vinter.

Sikkerheden er på dagsordenen

den 30. september, hvor

Brancheudvalget for Brand

og Redning holder arbejdsmiljøkonference

på Hotel Nyborg

Strand. Dagens emner

bliver vold, udrykningskørsel

og skæreslukkere – samt

Beredskabet er i den forbindelse

både de kommunale

og statslige enheder, samt

underleverandører. En mere

detaljeret oversigt over vaccinations-tilbud

vil foreligge på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside

i løbet af september.

topmødet ForStÆrker

ikke SmittepreSSet

Hvis vitale områder af samfundet

rammes massivt af

sygdom, kan det få voldsom-

orientering om de nyeste

branchevejledninger.

Hvordan skal man tackle

vold og trusler om vold,

som er blevet et dagligt

problem for mange brand-

og ambulancefolk? Hvordan

undgår man ulykker under

me konsekvenser, og endnu

værre, hvis et stort influenzaudbrud

falder sammen med

FNs klima-topmøde i København

den 7.-18. december.

Derimod ventes topmødet

ikke i sig selv at forstærke smittepresset,

selv om der kommer

officielle delegationer fra 150

lande foruden måske 20.000-

30.000 demonstranter fra hele

verden. Det vurderer man ud

fra generelle erfaringer fra

New Zealand, hvor influenzaen

SIkkERhED foR BRANDmÆND

Konference om arbejdsmiljø

Af Erik Weinreich

Zodiac SRR er en ny RHIB serie udviklet til

militære og professionelle opgaver. De

udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og

forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan

de opbygges efter kundeønsker da konsoller,

sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie

optioner. SRR leveres fra 4,20 – 8,78 meter.

Få flere oplysninger her:

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615

udrykningskørsel, så man

kommer sikkert hjem? og

kan skæreslukkeren være

med til at forbedre brand-

og redningsfolks sikkerhed?

Hver af branchens parter

ved konferencen, heriblandt

FKB, er på forhånd tilgodeset

Se også www.unisafemilpro.com

ramte 10 % af befolkningen

i den netop overståede vinter.

Fredelig Sygdom

For de allerfleste vil sygdommen

forløbe fredeligt og opleves

som almindelig influenza eller

mildere, lyder den umiddelbare

vurdering fra Sundhedsstyrelsen

og Statens Serum Institut.

Inkubationstiden svarer med

3-4 dage til en normal influenza.

På trods af den kraftige

smittespredning forventes

der dog ikke flere dødsfald i

Danmark end ved en normal

influenza – måske op mod

1.000. Det gælder først og

fremmest i forvejen svækkede

personer med et lavt immunforsvar,

men også blandt

tilsyneladende raske personer

kan forekomme dødsfald.

LINK

Sundhedsstyrelsen:

www.sst.dk

med 15 pladser, og øvrige

interesserede kan tilmelde

sig, indtil man når 100 deltagere.

LINK

Tilmelding:

www.teller-dcb.dk

Beredskabsbåd – Zodiac SRR 650 monteret med 2x75 HK Evinrude E-TEC.

BRANDVÆSEN 7


Forsiden:

Brikkerne

falder

på plads

Efter at ansvaret for al

redning for et år siden

entydigt blev placeret hos

de kommunale redningsberedskaber,

er der bl.a.

kommet gang i uddannelsen

i højderedning. Fx vil

beredskabsskolen i Aalborg

i efteråret undervise 2-3

hold.

På skolens brandpunkt

demonstrerede instruktør

og beredskabsmester Claes

Molin for forsvarsminister

Søren Gade, hvordan man

med tovværk og taljer redder

en person ned.

Til formålet ”lånte” han

Winnie Frande fra nabobrandpunktet,

Secure

Zone, der syntes, det var

en overvindelse at se ned,

men ellers følte sig helt

tryg ved situationen.

Nedfiringen foregik med

et ”rockersæt”, som ICM

i tæt samarbejde med

Beredskabscenter Aalborg

har udviklet specielt til

brandvæsener. Det smarte

ved sættet er, at det kan

bruges til såvel faldsikring

ved arbejde på tag og til

højderedning, samt at det

er simpelt at bruge.

8 BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

der lyttes med stor opmærksomhed fra de fyldte tilhørerpladser, når beredskabets minister, søren

gade, taler.

beredskabet

til international

eksamen

Planlægning, samarbejde, øvelser, ja til styrkelse af holdlederuddannelsen

og et lille vink om, at forsvarsministeren vil følge

med i, om kommunerne får vedtaget deres beredskabsplaner

inden nytår

Af Erik Weinreich

Det internationale klimatopmøde

– også kaldet COP 15 – bliver

uden sammen¬ligning det største

topmøde, der nogensinde

er holdt i Danmark. Blandt deltagerne

vil være mellem 100 og

150 statsoverhoveder, herunder

en del repræsentanter fra lande

med en særlig høj risiko.

Den type arrangementer

kræver en særlig indsats fra

en lang række myndigheder,

fortalte Søren Gade på FKBs

årsmøde. Som både forsvarsminister

og minister for det civile

beredskab er han om nogen

orienteret om forberedelserne,

hvor kodeordet er samarbejde.

Samarbejde mellem blandt

andre Beredskabsstyrelsen,

Forsvaret, herunder Hjemmeværnet,

Udenrigsministeriet,

Rigspolitiet og Københavns

Brandvæsen.

Beredskabsstyrelsen vil således

placere en række specialkøretøjer

tæt på København.

Specielt på det kemiske område

skal der uddannes to nye

specialenheder – to såkaldte

HazMatTeams – for at sikre

en hurtig og effektiv indsats

ved hændelser med kemiske

stoffer og produkter.

SAmArBeJde i FokuS

Forberedelserne til COP 15 –

og til topmødet i IOC, Den

Internationale Olympiske

Komite, der holdes i oktober,

ligeledes i København – er

et godt eksempel på Søren

Gades generelle budskab om

samarbejde og dialog blandt

beredskabets aktører. Et budskab,

som parterne allerede

har taget til sig, og han benyttede

lejligheden til at takke de

kommunale beredskabschefer

for en god og frugtbar dialog.

Det gælder eksempelvis

dimensioneringsundersøgelsen,

etablering af lokale

og nationale stabe, et nyt

øvelsesforum og den nye

indsatslederuddannelse.

iSl- og hl-uddAnnelSe

Erfaringerne fra det første

hold indsatsledere, der er

uddannet efter den nye

ordning, lover godt for den

fortsatte kompetenceudvikling,

lød det rosende fra

Søren Gade, der også havde

hørt budskabet fra FKB om,


at det nu er holdledernes tur

til kompetenceudvikling.

Holdlederne skal også følge

med udviklingen, og ministeren

lovede, at Beredskabsstyrelsen

vil udbyde grundlæggende

specialkurser for holdledere,

samt kurser, der skal styrke

holdlederne på områder som

ledelse og indsatstaktik.

øVelSeSForum

Den længere uddannelse skal

så følges op med større fokus

på øvelser. Et centralt øvelsesforum

med forankring i Beredskabsstyrelsen

er således

etableret og skal blandt andet

sikre en central koordinering

af øvelsesaktiviteterne samt

vejlede og formidle bistand til

landets beredskabsaktører.

– Så vær opmærksomme

på det årlige seminar om

øvelser, lød det fra Søren

Gade, der ligeledes lovede, at

Forsvarsminister Søren Gade

er i topform til de politiske

forhandlinger omkring et nyt

beredskabsforlig for 2011-

2014, ikke mindst efter at han

har brugt det meste af foråret

og forsommeren på at få forsvarsforliget

i hus. Han håber

at få beredskabsforliget på

plads, inden Folketinget går på

sommerferie næste år, fortalte

han i sin tale på årsmødet.

Derfor glædede det ham

også, at FKBs formand, Peter

Staunstrup, i det seneste

nummer af BRANDVÆSEN

tager hul på debatten med

emner, som FKB gerne vil

have med.

Søren Gade var ligeledes

enig med Peter Staunstrup

i at fokusere på snitfladerne

mellem den statslige del af

beredskabet og niveau 1

beredskabet, og han lovede,

at FKBs bidrag vil indgå i det

Beredskabsstyrelsen fortsat vil

arbejde med at styrke grundlaget

for lokale og regionale

fuldskalaøvelser, lige som der

fremover bliver større mulighed

for lokalt at få styrelsen

til at deltage i store øvelser

med materiel og mandskab.

eVAluering

Også en anden nyhed er

kommet op at stå, nemlig

Institut for Beredskabsevaluering,

der skal foretage ikkeansvarsplacerendeevalueringer

af særlige indsatser.

Instituttet har indledt sit arbejde

og er ved at fastlægge de

detaljerede rammer for sit virke.

kriSeinFo.dk

Den tredje nyskabelse er portalen

kriseinfo.dk, der havde

sine debut-vanskeligheder i forbindelse

med et efter danske

forhold stort jordskælv. Heref-

kommende forligsarbejde,

lige som FKB vil blive hørt og

taget med på råd undervejs.

Ministeren nævnte også, at

den nuværende forligskreds

bakker op om konklusionerne

i AG DIMSUN rapporten,

hvor der peges på en styrkelse

af det statslige redningsberedskab

på områder som

CBRN, pumpe- og læsningskapacitet

og redning.

eu-BeSkyttelSe

Også EU-kommissionen har

fokus på CBRN-beredskabet,

der skal styrkes inden for civilbeskyttelsen

i hele fællesskabet.

Foreløbig er der udarbejdet

en CBRN-handlingsplan

med over 130 anbefalinger

om tiltag.

Danmark er aktiv både i

dette arbejde og i et andet fokus-område,

forebyggelse. Her

ønsker EU-Kommissionen en

FKBs ÅRSMøDE 2009

ter tog Søren Gade initiativ til,

at portalen bliver brugt mere

aktivt ved usædvanlige hændelser,

bl.a. med en instruks til

kommunerne om, hvordan de

får noget med.

Efterfølgende har kriseinfo.

dk været brugt ved A-influenza,

stormvarsel, oversvømmelser i

Nordsjælland og to vandforureninger

i Greve og Køge.

gAde Får StAtuS

på plAner

Søren Gade erkendte, at det

kan være svært at nå det

hele, og at kommunesammenlægninger

og arbejdet

med den risikobaserede dimensionering

har fyldt meget

de sidste 2-3 år. Han forstod

godt, at den generelle beredskabsplanlægning

i kommunerne

ikke er blevet ofret

den samme opmærksomhed,

men det er et lovkrav, at den

fælles strategi til forebyggelse

af natur- og menneskeskabte

katastrofer, og for begges

generelle beredskabsplan

revideres i hver kommunale

valgperiode – og den udløber

om ca. fire måneder.

Her har beredskabscheferne

en væsentlig opgave med at

sikre, at den kommunale beredskabsplan

bliver vedtaget

af den nuværende kommunalbestyrelse,

understregede

han og henviste samtidig til

Beredskabsstyrelsens nye vejledning

om helhedsorienteret

beredskabsplanlægning. Den

skulle kunne lette arbejdet

med at udarbejde en generel,

handlingsorienteret beredskabsplan.

En sådan plan kan

samtidig fungere som en

manual under en krise.

Og som et lille hip til beredskabschefer

og kommuner

nævnte ministeren, at han har

bedt om løbende at blive holdt

orienteret om status for de

kommunale beredskabsplaner.

TID foR NyT BEREDSkABSfoRLIg

det kemisk-biologiske beredskab skal styrkes i både danmark og eU

Af Erik Weinreich

STP8000 SERIEN

RØGDYKKER UDGAVE

Den seneste TETRA terminal fra

Sepura fås nu også i en røgdykker

udgave med begrænset tastatur.

STP8038 er certificeret til SINE

STP8138 forventes certificeret

inden udgangen af maj

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

vedkommende er der planlagt

politiske beslutninger i december,

fortalte Søren Gade.

BRANDVÆSEN

9


10

Allerede inden Folketingets

åbning den 6. oktober skal en

arbejdsgruppe med Finansministeriet

som formand have

fundet en løsning omkring aflønning

af deltidsbrandmænd,

så de i tilfælde af ledighed

ikke tvinges til at opgive deres

job i beredskabet.

Deltidsansatte brandmænd

giver det danske samfund et

effektivt, fleksibelt og ikke

mindst ”billigt” redningsberedskab,

og nu skal der findes

en hurtig, fyldestgørende og

”langtidsholdbar” løsning,

understregede forsvarsminister

Søren Gade i sit indlæg

på FKBs årsmøde.

Også de frivillige havde

ministerens opmærksomhed.

Det kan godt være, at

behovet for dem ikke længere

er så stort inden for brandslukning,

men så kan frivillige

måske gøre en forskel inden

for eksempelvis det kommunale

forebyggelsesarbejde.

I den forbindelse skal der

udvikles en række nye uddannelser,

som både FKB og

Beredskabsforbundet har

lovet at engagere sig i.

Og til frivillige, der ønsker

sig mere action, anbefalede

ministeren Den Frivillige Indsatsstyrke,

DFI. De to første,

internationale redningshold,

de såkaldte USAR-hold (Urban

Search and Rescue), trænes

i øjeblikket i Herning og

Hedehusene, og målet er, at

de i 2010 kan blive godkendt

til international indsats.

Frivillige forventes i fremtiden

at spille en betydelig rolle

i udviklingen af Beredskabsstyrelsens

internationale beredskab,

og en del af disse frivillige

vil komme fra de kommunale

BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

mINISTEREN VIL ARBEjDE foR

DELTIDSBRANDmÆNDENE

sikkerhed for beredskabets ansatte. sikkerhed i jobbet. international sikkerhed

med frivillig indsats

Af Erik Weinreich

søren gades hjerte banker varmt for frivillige, der også fremover

vil spille en betydelig rolle i beredskabet.

beredskaber, og i takt med nye

udfordringer, forventer Søren

Gade, at det bliver lettere at

rekruttere og fastholde frivillige

i redningsberedskabet.

Også i det nordiske samarbejde

kommer der mere

fokus på den frivillige indsats,

sagde han.

Sikkerhed

med SociAl indSAtS

Redningsfolk sørger for samfundets

sikkerhed, og så må

samfundet til gengæld sørge

for redningsfolkenes sikkerhed.

Der er tale om et reelt

problem, når unge bøller i

bestemte områder kan finde

på at angribe politi, ambulancer

og redningskøretøjer

med sten og flasker eller begå

hærværk på materiel, og det

er ikke kun et dansk problem.

Derfor er emnet taget op i

EU-Kommissionen, fortalte

Søren Gade og understrege-

de, at den form for adfærd er

fuldstændig uacceptabel.

Den hverken kan eller må

bortforklares med henvisning

til alder, kultur eller sociale

forhold. Accept og respekt

for redningsberedskabets

arbejde skal være den samme

overalt i landet.

Sociale myndigheder og

politi gør deres for at lære de

unge, hvordan man bør opføre

sig, og Gade glædede sig over,

at de kommunale redningsberedskaber

ligeledes bidrager

med indirekte initiativer.

Ved indsats på landets skoler

omkring brandforebyggelse

bliver redningsberedskabet

synligt, og potentielle bøller vil

erfare, at redningsberedskabet

kun rykker ud for at hjælpe

mennesker i nød og begrænse

skader på ejendom og miljø.

Sikkerhed i hAVne

Forebyggelse er et vigtigt

element i regeringens beredskabspolitik,

og i sin tale

nævnte Søren Gade specielt

sikkerheden i landets oliehavne,

herunder Århus Havn,

hvor mange brand- og eksplo-

sionsfarlige virksomheder er

placeret.

Det gælder både sikkerheden

for de borgere, der bor

tæt på brand- og eksplosionsfarlige

virksomheder, og

sikkerheden for det redningspersonel,

der skal slukke en

opstået brand.

Beredskabsstyrelsen arbejder

bl.a. på skærpede regler

for bl.a. skumslukningskapaciteten

på oliehavne, og

sideløbende ser en særlig

Task Force gruppe specielt på

sikkerheden i Århus Havn.

Sikkerhed

i høJlAgre

Et andet risikoområde for

både værdier og redningspersonel

er højlagre, og her

i efteråret vil Søren Gade

personligt besøge Jyskkoncernens

højlager i Uldum

– Skandinaviens største – for

med egne øjne at se, hvorledes

virksomheden og

kommunen samarbejder om

beredskabet.

Han har samtidig besluttet,

at hele højlagerområdet skal

underkastes en nærmere analyse,

så man kan vurdere, om

der er en passende balance

mellem på den ene side hensyn

til brandsikring, beskyttelse

af menneskeliv, miljø og

værdier – og på den anden

side hensyn til økonomi

i etablering og drift.

Analysen skal udføres af en

arbejdsgruppe, som også FKB

deltager i.


FKBs ÅRSMøDE 2009

BEREDSkABSSTyRELSEN

SAmLER guLDkoRN

direktør Frederik schydt bebuder skærpet sikkerhed ved

store oplag af brandfarlige væsker

Af Erik Weinreich

Det er oplagt for beredskabets

centrale aktører at

samarbejde om øvelser, og

det vil fremover foregå via

et øvelsessekretariat under

Beredskabsstyrelsen, fortalte

styrelsens direktør, Frederik

Schydt på FKBs årsmøde i en

tale, der havde samarbejde

som tema. I den forbindelse

efterlyste han forslag til udvikling

af øvelsesområdet til

gavn for alle.

Der foregår allerede en

dialog til flere sider, og Beredskabsstyrelsen

vil nu i samarbejde

med kommuner, KL og

Kommunaldirektørforeningen

udvikle et koncept for kommunale

dilemmaøvelser.

Disse øvelser vil tage afsæt

i større, komplekse hændelser,

der kan lamme kommunens

handlingsevne. Hændelserne

skal derfor håndteres

i samarbejde med andre

myndigheder og organisa-

tioner, så den enkelte kommune

får mulighed for at afprøve

sin beredskabsplan og

styrke samarbejdet udadtil.

Konceptet vil være klar

i begyndelsen af 2010.

eu udVekSling

En anden måde at få erfaring

er ved udveksling af eksperter

på EU-plan, og da EU betaler

transport- og hoteludgifter,

behøver økonomien ikke

være en begrænsende faktor.

Udvekslingen går begge

veje, så i Danmark bør vi

tilsvarende være åbne for at

modtage kolleger fra andre

lande, lød opfordringen fra

Frederik Schydt.

SAmler guldkorn

Han bebudede derefter, at

Beredskabsstyrelsen vil samle

”guldkorn” fra kommunernes

arbejde med dimensioneringsplaner

til en eksempelsamling.

Samlingen vil kunne benyttes

til den revidering af den risikobaserede

dimensionering,

som alle skal lave i den nye,

kommunale valgperiode.

Eksempelsamling ventes

færdig til årsskiftet, og der er

stadig plads til input, sagde

Schydt og inviterede tilhørende

til at kontakte styrelsens

medarbejdere med deres

erfaringer.

SkÆrpet Sikkerhed

Sikkerheden bliver nu

skærpet ved store oplag af

brandfarlige væsker, fx på

oliehavne. Nye regler vil stille

større krav til sluknings- og

overrislingskapacitet. Ændringerne

vil ikke mindst højne

sikkerheden for det personel,

som skal slukke eventuelle

brande.

dialog mellem beredskabsstyrelsen

og kommunerne er ikke

alene i fokus. Nu har styrelsen

udarbejdet en plan for en

styrkelse af dialogen, sagde

Frederik schydt i sin tale på

FKbs årsmøde.

Specielt for oliehavne

nævnte Frederik Schydt, at

styrelsen vil se nærmere på

risikoen for en dominoeffekt

mellem risikovirksomheder,

hvor en eventuel brand eller

eksplosion kan brede sig

til nabovirksomheder med

farlige stoffer og derved øger

ulykkens omfang.

Bog til 47.000 Børn

Schydt glædede sig over, at

rigtig mange skoler benytter

materialer om brandforebyggelse.

Det gælder ikke mindst

elevbogen Da legehuset

brændte, der i 2008 blev bestilt

i 47.000 eksemplarer. Til

sammenligning er en skoleårgang

på ca. 66.000 elever.

Han nævnte ligeledes

TrygFondens Brandskole,

der er et computerprogram

til undervisning i brandforebyggelse

og -slukning, som

Fonden har fået udarbejdet

i et samarbejde med Beredskabsstyrelsen

og FKB.

SAmArBeJde

Det danske beredskab bygger

på et fællesskab, hvor

hver aktør bidrager med sine

kompetencer både til daglig

og ved store og usædvanlige

hændelser.

Derfor er det vigtigt at

holder fast i det niveaudelte

beredskab og fokuserer på

samarbejdet, understregede

styrelsens direktør videre og

henviste til en workshop om

de fremtidige rammer for

dialog og samarbejde inden

for redningsberedskabet.

Denne workshop vil

blive gennemført inden årets

udgang med deltagelse af

bl.a. redningsberedskabets

medlemmer i Beredskabskontaktudvalget.

BRANDVÆSEN

11


12

Kontrolrummene til SINE-projektet

er forsinket i halvandet

år i forhold til den gældende

kontrakt, og lige nu er der

brug for midlertidige løsninger,

så nettet kan blive brugt

mest muligt.

Kreative folk hos Vordingborg

Brandvæsen, der er en

del af SINEs pilotprojekt, har

allerede udtænkt en midlertidig

løsning, hvor status for et

køretøj ”pakkes ind”, så den

kan sendes i en SDS.

Hjemme på brandstationen

trækkes oplysningerne over i

en PC, hvor de ”pakkes ud”

på en måde, så de også kan

lægges direkte over i Odinregistranten.

Ideen blev på årsmødet

rost af SINE-projektets chef,

Lars Bo Kjær, der i sit indlæg

opfordrede andre af beredskabets

kreative folk til at

aflevere deres gode ideer til

SINE-sekretariatet, der skal

undersøge og godkende

dem, inden de implementeres.

Midlertidige løsninger

kan være meget interessante,

men de skal også kunne pilles

ud, når kontrolrummene er

klar, så man kan benytte de

centrale funktioner.

De midlertidige løsninger

skal få gang i brugen af nettet

på fire vigtige områder:

Status Som nævnt ovenfor

– kan status nemt pakkes ind

i en SDS. Samme løsning kan

også bruges til at sende mindre

databeskeder ud – f.eks.

en opgavebeskrivelse.

Tale Med den gode dækning,

der er i SINE-nettet, vil

FKBs ÅRSMøDE 2009

midlertidige løsninger

kan få kontrolrummene

i gang

SINE-projektet er 80 % i mål. Hele nettet er en succes til 1,7 mia. kr., siger SINEprojektets

chef, Lars Bo Kjær

Af Erik Weinreich

BRANDVÆSEN

Midlertidig

løsning

Lars Bo Kjærs omtale af

midlertidige løsninger til

SINE-projektets kontrolrum

fik Jesper Djurhuus, næstformand

i FKB, til at kommentere:

Midlertidig, hvad er det?

Christianshavn Brandstation

blev opført midlertidigt

for 100 år siden og er stadig

i brug!

en almindelig bordterminal

kunne løse mange beredskabers

umiddelbare behov,

men man kan ikke styre flere

betjeningspladser på denne

måde.

Pakkedata Her findes løsninger,

men da der er tale om

større datamængder, kræver

det mere end en bordterminal,

nemlig en ICCS, der er et

tilslutningspunkt til SINEnettet.

Det sidste område, positioner,

kan vise sig lidt sværere.

Her vil opdateringsfrekvensen

hurtigt vise sig at kunne give

problemer, hvis den skal styres

via en bordterminal.

Glædeligt er det dog, at

de midlertidige løsninger

ikke nødvendigvis behøver

at være dyre. For

”nogle få tusinde”

kan man komme

langt, sagde

Lars Bo Kjær.

køB BAre

Han kunne ikke fortælle,

hvornår Termas

kontrolrum vil være klar.

Men ser man på forsinkelsen

og den nødvendige tid til

implementering, kunne han

godt anbefale redningsberedskaberne

at investere i

midlertidige løsninger, og

han benyttede samtidig lejligheden

til kraftigt at opfordre

alle til at bestille nye radioer.

Nettet er på plads og klar

til at bruge. Med en simpel,

midlertidig løsning kan man

udnytte måske 80 % af

faciliteterne, indtil

kontrolrummene

kommer på

plads, understregede

Lars Bo

Kjær, og så

kan beredskaberne

også

begynde at uddanne

brugere.

VÆr tålmodig …

Et andet af hængepartierne

er vejledningen


Paradoks

Hos Terma arbejder 50 højtuddannede

IT-teknikere med

programmer til SINE-kontrolrum,

der er så komplicerede,

at projektet er halvandet år

forsinket.

Nu opfordres beredskabets

almindelige medarbejdere

til at opfinde enkle, billige

og midlertidige løsninger

bare for at kunne benytte

SINE-nettet, indtil Termas

teknikere melder klar!

i, hvordan hele SINE-projektet

kan og må benyttes. Vejledningen

afventer, at alle programmer

til kontrolrummene

er klar, for man kan ikke lave

en vejledning til noget, der

ikke er der.

Lige nu overvejer SINEsekretariatet

at udsende

en foreløbig vejledning for

terminaler alene. Det nuværende

udkast skal i så fald

opdeles og sendes i høring,

og det er en administrativ

stor mundfuld, som så skal

gentages i fuldt omfang,

når kontrolrummene kommer

på plads.

Så Lars Bo Kjær opfordrede

til tålmodighed –

også på dette punkt.

Virkelighed

Men selv om kontrolrummene

er forsinket, er SINE virkelighed,

understregede Lars Bo

Kjær, der var rimelig stolt af

at være projektchef.

Hele nettet er færdigt

og lige ved at være i mål,

og det er trods alt et projekt

til 1,7 mia. kr., som er

kørt lige efter bogen. Selv

om kontrolrummene ikke er

klar, blev antallet af samtaler

på SINE-nettet mere

end fordoblet fra juni til

juli, hvor der blev foretaget

250.000 samtaler. 87 % af

disse var vel at mærke samtaler

hos beredskabet, så

andre aktører som fx Movia

har samlet kun en meget

lille del.

BAg Virkeligheden

Mens den tekniske proces

skrider langsomt frem,

forhandler SINE-sekretariatet

fortsat med Terma om

kontrolrumsdelen. Parterne

mødes hver uge for at fortolke

og genforhandle den

oprindelige kontrakt. Lars Bo

Kjær kunne på årsmødet blot

gentage, at forhandlingerne

er inde i en god gænge,

uden at han kunne sige noget

nærmere om, hvor langt,

man er nået.

Samtidig er firmaet PA-

Consulting ved at foretage

en ekstern gennemgang af

hele kontrolrumsdelen. Formålet

er at vurdere status og

det resterende projektforløbs

gennemførlighed, og mon

ikke undersøgelsen også vil

munde ud i fastlæggelse af

ansvaret for de mange forsinkelser?

Lars bo Kjær, chef for

siNe-projektet, kom med

en kraftig opfordring til

beredskaberne om at købe

terminaler nu og bruge nettet

i den udstrækning, det

er muligt.

FKBs ÅRSMøDE 2009

Danmarks dygti gste inden for

skadebegrænsning…

...Verdens største inden for

fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters

Rypevang 5, DK-3450 Allerød

Tlf. +45 4814 0555

Fax +45 4814 0554

www.polygon.dk

Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN 13


Som en direkte følge af

World Trade Center katastrofen

i 2001 skal kommunale

beredskabschefer eller deres

stedfortrædere nu sikkerhedsgodkendes.

Godkendelsen

har skabt lidt røre rundt omkring,

men er i øvrigt godt

i gang, og på FKBs årsmøde

fortalte politiinspektør Erik

Johansen fra Rigspolitiet både

om selve godkendelsen og

om den nationale sikkerhedsorganisation.

Beredskabschefer skal godkendes

til næsthøjeste sikkerhedsniveau

med adgang til

klassificerede oplysninger. Det

bl.a. kræver undersøgelser

hos tidligere arbejdsgivere

med angivelse af dømmekraft

og loyalitet. Undersøgelse

14 BRANDVÆSEN

af økonomi, og om man har

begået noget kriminelt, og

undersøgelser i forskellige

registre. Selve undersøgelsen

foretages af PET, men i

sidste ende vil det være den

myndighed, hvor man er

ansat – det kunne her være

kommunaldirektøren – der

godkender. Inden undersøgelsen

giver hver enkelt sit

samtykke.

FKBs ÅRSMøDE 2009

Loyaliteten undersøges

Bedre arbejdsmiljø, når alle er godkendt til at håndtere fortrolige oplysninger

Af Erik Weinreich

en hovedopgave for Nost er inden en time at kunne orientere

regeringens sikkerhedsudvalg om, hvad der foregår, fortalte

erik Johansen i sin gennemgang af den nationale sikkerhedsorganisation.

Baggrunden er alvorlig

nok, for som medlemmer af

de lokale beredskabsstabe

– en i hver politikreds – skal

en beredskabschef kunne

deltage i møder, hvor der udveksles

fortrolige oplysninger,

og så giver det et langt bedre

arbejdsmiljø, når man på forhånd

ved, at alle har samme

sikkerhedsniveau, fortalte Erik

Johansen.

Tilsvarende sikkerhedsgodkendelse

foretages hos samarbejdspartnere

i andre lande,

så man også her kan føle sig

tryg i samarbejdet.

Da PET hele tiden opdaterer

oplysninger af sikkerhedsgodkendte

personer, er det vigtigt,

at man afmeldes fra listen, hvis

man stopper i den funktion,

der kræver godkendelse.

noSt

Ved så store hændelser, at de

ikke kan løses af den lokale

beredskabsstab, eller hvis der

er behov for på nationalt plan

at koordinere af indsatsen ved

samtidige hændelser i flere politikredse,

træder den Nationale

Operative Stab, NOST sammen.

Den blev oprettet i 2005 efter

en grundig undersøgelse af

den nationale sårbarhed, og

som udgangspunkt har den

Rigspolitiet som formand.

NOST har til opgave at

skabe overblik over kritiske

situationer og dermed

grundlag for beslutninger, og

ud over de faste medlemmer,

bl.a. Beredskabsstyrelsen,

Forsvarskommandoen og

Udenrigsministeriet, kan op

til 60 andre aktører indkaldes,

afhængig af opgavens art.

:: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO

:: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING

:: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK

:: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED

SE MERE PÅ

WWW.BSSUPPORT.DK

TLF. 26 11 41 41 · ANELYSTPARKEN 50 · 8381 TILST


– Vi skal i den samlede offentlige

sektor tænke mere i helheder.

Sådan lød det klare budskab

fra Henning Seiding, da

han på årsmødet fortalte om

FKBs seneste samarbejdspartner,

PRIMO.

Offentlig administration og

forvaltning er karakteriseret

ved siloer. I risikohåndtering

er det vigtigt at forlade

silo-tænkningen og i stedet

tænke, planlægge og handle

på tværs, fortsatte Henning

Seiding og understregede

vigtigheden af det nye samarbejde

med FKB. Det samarbejde

har afgjort styrket

PRIMO, sagde han og fortalte

om nogle af kommunernes

mange risici:

kommunAle riSici

For eksempel vil antallet af borgere

over 60 år om ti år være

steget med 25 % i Danmark

– og det samme vil gælde for

andre lande i hele Europa. Samtidig

vil antallet af personer, der

skal passe de ældre, i samme

periode falde med 25 %.

Løsning af en sådan udfordring

kan ikke klares i en

enkelt forvaltningsgren.

Det samme gælder for klimaforandringer,

der vil få enorm

FKBs ÅRSMøDE 2009

Henning seiding (billedet) er direktør for velfærdsteknologi i odense Kommune og samtidig med

i pRimos bestyrelse. Her sidder også ole borch, beredskabschef i Vejle, som repræsentant for FKb,

der netop har indgået et strategisk samarbejde med pRimo.

RISIkoTÆNkNINg på TVÆRS

Kommunale beredskaber har en naturlig plads i bestyrelsesarbejdet

i pRimo og bør i øvrigt have det overalt, når der

står risikohåndtering på dagsordenen. orientering fra

foreningen pRimo

Af Erik Weinreich

PRIMO Danmark har taget initiativ til Dansk Selskab for

Risikoledelse, der holder sin første konference den 23. oktober

i Ingeniørhuset i København.

Link: www.dsfr.dk

PRIMO er en forening af

kommuner, regioner, statslige

organisationer og private

virksomheder, der arbejder

for at gøre risikoledelse til en

naturlig del af kommuners

og andre offentlige organisationers

ledelsesgrundlag.

PRIMO står for Public Risk

Management Organisation.

betydning for hele samfundets

økonomi. Her får man brug for

al viden og for at arbejde på

tværs, og lige præcis dét er en

kunst, som ikke alle – politikere

såvel som offentlige chefer og

ledere – mestrer. Måske også

fordi man først kan se resultatet

af forebyggelse efter valg – kontraktperiodens

udløb!

Eller hvad med nedslidningsskader

hos kommunale

medarbejdere? I visse

situationer producerer den

offentlige sektor patienter og

brugere til sig selv i form af

flere, der skal have offentligt

støtte, hjælp og behandling.

Vi bør og skal målrettet arbejde

meget mere viden- og

evidensbaseret.

Integrationsindsatserne

i kommunerne bør ikke ske

under politibeskyttelse, men

derimod gennem målrettet

inddragelse og respekt for

den enkelte. En fx kommunal

ansættelse af ”Ahmed fra Iran”

giver ikke blot kommunen en

øget multikulturel kompetence

og Ahmed et arbejde, men

giver også erfaringsmæssigt

positive ringe i vandet blandt

en hel gruppe nydanskere,

forklarede Henning Seiding.

med Ved

BeStyrelSeSBordet

Han begrundede bl.a. FKBs

naturlige deltagelse i PRIMO

med, at de kommunale

beredskaber er vant til en

opdeling i et strategisk, et

taktisk og et operationelt

niveau, præcis som der er

behov for ved risikostyring.

Det giver beredskabet

en naturlig plads i PRIMOs

bestyrelse, og understøtter

herved helt klart, at risikoledelse

fortsat vedbliver at have

en høj prioritet på den kommunale

dagsorden.

tilBud

Henning Seiding opfordrede

kommunerne til at melde

sig ind med organisatorisk

medlemskab, hvorved alle

medarbejdere principielt har

adgang til foreningens kurser,

seminarer m.m. med rabat.

Faktisk er de fleste kommuner

allerede medlem på et eller

andet plan, selv om ikke alle

afdelinger er klar over det.

Det kan derfor være en god

idé lige at spørge sig for.

Foreløbig har PRIMO ca.

900 medlemmer, både enkeltpersoner

og organisationer.

LINK

www.primodanmark.dk

BRANDVÆSEN

15


16

mETRopoL EfTERLySER

pRojEkTER TIL pRAkTIkANTER

praktikværterne i bacheloruddannelsen kan benytte lejligheden til at finde

fremtidige medarbejdere

Af Erik Weinreich

Den nye uddannelse som

professionsbachelor i beredskab

er godkendt i alle instanser,

og sideløbende med, at

Professionshøjskolen Metropol

i København oplever en

pæn interesse for uddannelsen,

arbejdes der på faste

aftaler med praktiksteder.

På FKBs årsmøde fortalte

Kurt Pedersen, der er chef for

Viden og Udvikling på Metropol,

at både de studerende

og værterne kan have glæde

af praktiktiden. Dels er den

en vigtig del af selve uddannelsen,

og dels kan værterne

BRANDVÆSEN

- EN DEL AF LS NORDIC APS

FOLDAGERVEJ 12A

4623 LILLE SKENSVED

TLF: 56 16 19 20

FAX: 56 16 19 29

WEB: WWW.AUTOTEC.DK

FKBs ÅRSMøDE 2009

benytte ordningen til fremtidig

rekruttering. De studerende

vil endvidere fra studierne på

Metropol være godt klædt på

til deres praktik og dermed

også til at gå ind i dagligdagen

og løse opgaver af relevans for

værterne – selvfølgelig med

mere og mere baggrundsviden,

efterhånden som uddannelsen

skrider frem. I forbindelse

med de studerendes

afsluttende bachelorprojekter

vil praktikværterne således

eksempelvis kunne få udført

et hjørne af et udviklings- eller

forskningsarbejde.

DIN SIKKERHED

I TRAFIKKEN

AUTOTEC

BEREDSKAB BEREDSKAB

INDSATSLEDER

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING

VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR

LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

RING OG HØR NÆRMERE OM

HVAD VI KAN TILBYDE LIGE

PRÆCIS DIG OG HVILKEN

LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

SE SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM

HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER

KONTAKT OS.

Udviklingschef Kurt pedersen fra metropol har allerede oplevet en

pæn interesse for den nye bachelor-uddannelse for beredskabet.

Professionshøjskolen skal

garantere et praktiksted til

de studerende og er derfor

meget interesseret i at samarbejde

med forskellige aktører

i beredskabet om oprettelse

af praktiksteder, som de studerende

kan benytte sig af.

Ligeledes vil skolen være

glad, hvis forskellige aktører

indmelder problemstillinger

af forskellig art, som de ønsker

at få belyst i forbindelse

med bachelorprojekterne.

Et bachelorprojekt varer ti

uger, hvor de studerende

kan hjælpe værternes egne

medarbejdere med analyser

og undersøgelser – lige fra

analyse af forebyggende

tiltag til sammenligning af

indsatser og undersøgelse af

tekniske muligheder.

Skolen skulle gerne have

de første aftaler om praktiksteder

klar til efteråret 2010,

hvor uddannelsen begynder,

hvorimod der er tre år, til de

første bachelorprojekter skal

sættes i søen.

Bacheloruddannelsen er på

forhånd godkendt i udlandet,

og det er også muligt at tage

dele af uddannelsen uden

for landets grænser, oplyste

udviklingskonsulent Therese

Sachs. Uddannelsen giver desuden

ret til SU, lige som det er

muligt efter en individuel vurdering

at opnå dispensation

i forhold til adgangskravene,

hvis man ikke har studenter-

eller HF-eksamen.

Som en overbygning

på Bacheloruddannelsen

arbejder Metropol sammen

med blandt andre FKB, Falck,

Primo og Beredskabsstyrelsen

på at få lov til at udbyde en

uddannelse som professionsmaster

i beredskab.


sådan åbner man en bil …

Beredskabsinspektør Peter Reinau, Aalborg, guidede på FKBs årsmøde tilskuerne

gennem en demonstration af kæderedning, som den er udviklet i et samarbejde mellem

regionens præhospitale udvalg, Norsk Luftambulance, Falck og Beredskabscenter Aalborg

Af Erik Weinreich

Færdselsulykke med melding

om fastklemte. Indsatslederen

ankommer og holder god afstand

til køretøjet. Den indre

afspærring er øget fra ti til

20 meter, så der i alle tilfælde

kan anvendes kæderedning,

hvis det bliver nødvendigt.

Indsatsleder Politi skal være

med til at sikre plads i den indre

afspærring, og selv ambulancer

placerer sig uden for den indre

afspærring, så de hurtigst muligt

kan køre fra ulykkestedet igen.

Akutbehandleren stabiliserer

den tilskadekomne, og når

ambulanceleder eller læge

ankommer, vurderer denne

tilstanden. Er den kritisk, kan

kæderedning besluttes for hurtigst

muligt at sikre livreddende

behandling på hospitalet.

Når redningskørtøjerne

ankommer, lyder meldingen i

dette tilfælde på kæderedning.

Først lægges kæder på akslen

af det forulykkede køretøj,

der trækkes ud på fri vej

eller plads. Et lavt punkt ved

forflytning sikrer, at større

rystelser i affjedring undgås,

og under forflytningen sikrer

en behandler placeret i køretøjet,

at den tilskadekomne

forbliver stabiliseret.

Kæder anbringes derefter

om C-stolperne bagerst og

om A-stolperne foran samt

om ratstammen.

Med redningskøretøjernes

spil trækkes nu, til bilen er

rettet ud til normal position,

og belastningen er væk fra

den tilskadekomne. Det giver

plads til behandling.

Førerdøren spredes op,

A-stolperne klippes over højt,

og bilen trækkes nu helt

åben, så der er fri adgang til

den tilskadekomne, der under

FKBs ÅRSMøDE 2009

på få minutter er bilen åbnet som en konservesdåse, så der er fri adgang for en lempelig udtagning af den tilskadekomne.

denne del er beskyttet af et

stort stykke plast, som en

paramediciner holder.

Nu kan den tilskadekomne

flyttes over på et spineboard

og lægges over i ambulancen.

HØJ KVALITET KOSTER IKKE

NØDVENDIGVIS EKSTRA!

Termiske kameraer - K250 / SD 250

Lotek præsenterer en helt ny generation

inden for termiske kameraer med ISG

K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet

og god funktionalitet med en særdeles

favorabel pris.

Kontakt Lotek for en

uforpligtende demonstration

på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

BRANDVÆSEN

17


å’ DET ER Ikk’

ENgANg LøwN

Kanon festaften med 482 deltagere

Af Erik Weinreich

Årsmødets finale, festaftenen,

samlede ikke færre end 482

deltagere, der med beredskabsinspektør

Peter Reinau

som konferencier fik en stor

det sociale aspekt er en vigtig

del af årsmødet, og bl.a. ved

festaftenen er der god lejlighed

til at vedligeholde kontakter og

skabe nye mellem beredskaber

indbyrdes og til leverandører.

uuNDVÆRLIghED

beredskabscenteret er 72 % selvfinansierende

Af Erik Weinreich

Der var masser af ros til

beredskabschef Jørgen

Pedersen, Aalborg, da byens

viceborgmester, Kristian

Schnoor, i sin festtale fortalte,

hvordan beredskabet har

18 BRANDVÆSEN

VINDER

En af årsmødets mange traditioner

er en lodtrækning

blandt deltagerne på kammeratskabsaftenen.

Selve

lodtrækningen finder sted

på festaftenen og foretages

af værten for årsmødet

det kommende år, i dette

tilfælde viceberedskabschef

Jan Riis, Brøndby.

frigjort sig fra kommunens

budget ved at være 72 %

selvfinansierende.

Ved at inddrage mange

andre funktioner under

Beredskabscenter Aalborg

Under nøje overvågning

af årsmødearrangør Sven

Urban Hansen blev vinderen

af et gavekort på 2.500 kr.

til et kroophold:

Morten Ljungdal Hansen,

der er ansat hos Lotek og

samtidig er deltidsbrandmand

i Hedensted.

FKBs ÅRSMøDE 2009

oplevelse med hjem, herunder

fornøjelige minder om en

af Jyllands bedste historiefortællere,

Poul Erik Krogen, der

bl.a. var kendt for sit motto

Å’ det er ikk’ engang løwn.

Det lokale Dunkelfolk bidrog

også til underholdningen

sammen med skuespiller

har Jørgen Pedersen samtidig

gjort sig usårlig, for

fjerner man brandtjenesten,

hvad skal man så med alt

det andet? sagde Kristian

Schnoor.

Han understregede sin

dybe respekt for beredskabets

folk og fortalte, at det

Niels Ellegaard, der som

italiensk pizzabud underviste

danske mænd i forførelsens

kunst.

Samlet havde årsmødet

638 registrerede deltagere,

og 98 inden- og udendørs

brandpunkter, fordelt på 80

firmaer.

som medlem af beredskabskommissionen kunne viceborgmester

Kristian schnoor roligt sætte sig i byens gamle brandsprøjte.

havde været et kulturchok

at komme fra den tidligere

Sejlflod Kommune og ind

i den nye storkommune. Her

blev han i beredskabskommissionen

bedt om at tage

stilling til emner som responstid,

hvilket han slet ikke

var vant til tidligere.


FKBs ÅRSMøDE 2009

på beredskabschefernes årsmøde blev Karina Widding og Jan Witte hyldet med stående klapsalver for deres resolutte indsats, og peter

staunstrup (t.v.) var stolt over at kunne overrække diplomer, blomster og 10.000 kr. for deres dåd.

10.000 kr. til

hverdagens helte

FKBs hæderslegat til hjemmehjælpere fra Sønderborg, der

reddede to personer ud af brændende hus

Af Erik Weinreich

– I arbejdede som et team og

ved en fælles indsats fik I reddet

to personer ud af det brændende

hus. Derfor har vi helt

utraditionelt valgt at dele legatet

mellem jer. Hæderslegatet

på 10.000 kr. er den flotteste

anerkendelse, vi kan give.

Sådan lød de rosende ord

på årsmødet, da Peter Staunstrup

som formand for FKB

overrakte diplom, blomster

og check til 38-årige Karina

Widding fra Uge Hede ved

Tinglev og 36-årige Jan Witte

fra Lysabild på Sydals.

Hæderen var mere end

velfortjent, for det var udelukkende

en hurtig indsats fra de

to hjemmehjælpere, der med

fare for eget liv forhindrede

to personer i et rækkehus

i Sønderborg i at indebrænde

tidligt om morgenen den

4. januar.

Karina Widding og Jan

Witte var som så mange

gange tidligere på kørende

nattevagt, da de modtog et

nødkald, hvor de hørte råbet

”brænder”. Heldigvis var de

lige i nærheden, og på få

minutter var de fremme ved

huset, hvor de kunne se flammer

i entreen, mens røgen

væltede ud fra en terrassedør,

der stod på klem.

En kvinde lå bevidstløs lige

inden for døren, og ved fælles

hjælp fik de hende trukket

ud. Inde fra et værelse råbte

en ældre mand om hjælp.

De vidste, at han var lam og

hverken kunne stå eller gå,

men det var ikke til at se noget

for den kraftige røg.

Til sidst lykkedes det Jan

Witte at kravle gennem stuen

og ind i værelset, hvor han

rejste sig op og efterfølgende

hurtigt bar manden ud i sine

arme.

Karina Widding havde

ringet 112, inden de fik den

bevidstløse kvinde ud og

anbragt i en havestol i den

vinterkolde nat, og selv

om Sønderborg Brand &

Redning var hurtigt fremme,

er det tvivlsomt, om de to

personer havde overlevet,

hvis ikke Karina Widding og

Jan Witte havde handlet så

resolut.

Både de to beboere og

Jan Witte blev efterfølgende

kørt på sygehuset for undersøgelse

for røgforgiftning,

mens Karina Widding –

efter at have ringet til sin

mand – fortsatte ruten

alene. Andre borgere skulle

også mærke trygheden fra

hjemmeplejen!

Brandårsagen har sandsynligvis

været tobaksrøg eller et

væltet stearinlys.

fotos fra

årsmødet

Billederne fra fkBs

årsmøde i Aalborg er

taget af fotograf Tony

holmstrøm Larsen.

flere billeder på

www.fkbnet.dk

BRANDVÆSEN 19


20

Bestyrelsens beretning:

FKB vil gerne sætte sit fingeraftryk

på det kommende

beredskabsforlig, selv om det

vedrører det statslige redningsberedskab.

Den statslige

del sætter nemlig nogle

afgørende rammebetingelser

for den kommunale del af

beredskabet, sagde FKBs

formand, Peter Staunstrup,

i sin beretning på foreningens

generalforsamling.

Arbejdet med beredskabsforliget

indledes her i efteråret,

og FKB er klar til at spille ud:

• Indsatskapaciteten hos

niveau 1 beredskaberne bør

styrkes i forhold til terror.

Det er dem, der redder liv

og værdier.

• Klima er et vigtigt fokusområde

såvel lokalt, nationalt

som internationalt.

• Både den generelle forebyggelse

og brandforebyggelse

i kommunerne

bør styrkes.

• Kravet om afgangstid skal

væk. Kommunerne har selv

fastsat det serviceniveau,

der skal overholdes.

• Kommunerne mangler en

klar definition af deres

ansvar i vådområder, herunder

kystredning, dykkeropgaver

og badesikkerhed.

• Der mangler overblik og

koordinationsmuligheder

i SINE-projektet. Alarmcentralerne

bør tænkes ind

i konceptet.

• Der er behov for bedre uddannelsesmuligheder

for

det personale, der arbejder

med forebyggelse.

Holdledernes uddannelse

bør styrkes.

BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

FKb spiller ud til

det nye beredskabsforlig

En samlet administration skal give rum for nye samarbejder og projekter

Af Erik Weinreich

118 a-medlemmer deltog i årets generalforsamling, der atter i år blev ledet af peter Johansen, dbi,

som dirigent.

• Øvelsesaktiviteten på alle

niveauer bør styrkes – evt.

via en pulje med centrale

midler.

• Tværgående krisestyringsøvelser

skal prioriteres, så

der skabes et fælles niveau

og en fælles platform.

• Kommunerne skal være

repræsenteret i de lokale

beredskabsstabe i de nye

politikredse. Der mangler et

overordnet fælles koncept

for den overordnede planlægning.

• Det bør sættes fokus på de

forskellige stabes arbejdsbetingelser

og vilkår, og

der bør udarbejdes fælles

procedurer og systemer til

brug for kommunikation,

log, kortmateriale etc.

• Danmark mangler fortsat

en uafhængig forskningsenhed,

der kan udføre

egentlig beredskabsforskning.

• Brandårsagen til de årligt

ca. 15.000 brande bør

undersøges af brandvæsnet,

så der kan udføres

et målrettet forebyggelsesarbejde

mod de hyppigste

brandårsager, så man kan

blive klogere på brandforløb

og brandspredning.

StrAtegiplAn

Inden for foreningen arbejder

FKB målrettet ud fra en strategi-

og handlingsplan, der revideres

en gang om året, fortalte

Peter Staunstrup. Bestyrelsen

og kredsledelsen sætter her

nogle faglige målsætninger,

der senest er udvidet med et

nyt område, nemlig de klimatiske

udfordringer.

De andre satningsområder

er forebyggelse, kompetenceudvikling,

risikoledelse,

brandstedsundersøgelser og

søredning.

Peter Staunstrup forudså

i den forbindelse, at forebyggelsesområdet

i den kommende

tid vil undergå store

ændringer:

– Uden tvivl skal vi se

forebyggelse i et bredere

perspektiv i det kommunale

virke, gerne i samarbejde

med andre forvaltningsområder

og måske i samarbejde

med eksempelvis politiet. Her

kunne SSP-området måske

være et virkefuldt område at

tage del i, hvilket man ser

i flere af vore nabolande.

AFtAle med kl

Ud over at have gode forbindelser

til øvrige aktører på beredskabsområdet,

herunder

ikke mindst Forsvarsministeriet

og Beredskabsstyrelsen har

FKB i foråret indgået en ny og

vidtrækkende samarbejdsaftale

med KL.

Aftalen forpligter FKB, der

bl.a. rettidigt skal kunne

levere faglige input, og i diverse

møder stå som rådgiver

for KL. Det i sig selv gør det

nødvendigt at styrke FKB

administrativt og sekretariatsmæssigt.


Aftalen med KL rummer

bl.a. afsnit om:

• Gensidig information, herunder

artikler i BRANDVÆSEN

og DANSKE KOMMUNER.

• Faste halvårlige kontaktmøder

mellem KL og FKB.

• Faste årlige (evt. halvårlige)

møder mellem Forsvarsministeriet,Beredskabsstyrelsen,

KL og FKB.

• Fast høringsprocedure, hvor

FKB udarbejder input til KLs

høringssvar.

• Ændret faggruppestruktur

i FKB, hvor de regionale

kredse udpeger repræsentanter

til faggrupperne.

Det sidste er en følge af et

ønske fra KL om en struktur

på beredskabsområdet,

svarende Kommunal Teknisk

Chefforening, og det inde-

bærer, at kredsene skal udpege

faste repræsentanter

til de forskellige fagudvalg.

Derved sikrer KL sig den fornødne

bredde arbejdet.

proJekt med FAlck

I beretningen kom Peter

Staunstrup desuden ind på et

fælles projekt med Falck om

at skaffe og fastholde deltidsbeskæftigede,honorarlønnede

brandfolk.

Projektet gennemføres som

et afgangsprojekt fra et universitet

eller en anden højere

læreanstalt som en bachelor-

eller kandidatopgave, og

parterne deles om udgifterne

på ca. 100.000 kr.

Dødsfald

To medlemmer af FKB er

døde i det forløbne år,

beredskabsinspektør Max

Jørgensen, Guldborgsund

Redningsberedskab, og

tidligere formand for Dansk

Brandinspektørforening,

Per Miller, Aalborg, der var

æresmedlem af FKB.

På nordisk plan har brandchefforeningerne

aftalt udveksling

af yngre medarbejdere, og

Sverige indleder næste år som

Kontingent

Økonomien i FKB er fortsat

sund, og for fortsat at sikre

en god handlefrihed vedtog

generalforsamlingen efter

forslag fra bestyrelsen en

mindre kontingentforhøjelse

fra 2010.

Da skal A-medlemmer betale

750 kr., B-medlemmer 550

kr., og S-medlemmer 200 kr.

Aktive medlemmer i ledende

stillinger i de kommunale

beredskaber er A-medlemmer.

S-medlemmer er

pensionerede A-medlemmer,

mens enhver, der interesserer

sig for FKBs virksomhed, kan

optages som B-medlem.

Kommunesammenlægningen

har betydet færre

ledende stillinger i beredskabet

og dermed færre medlemmer.

Medlemstallet har

nu stabiliseret sig omkring

de 800, som var forudset.

Seneste opgørelse siger 792

medlemmer.

den første værtsnation, sagde

Peter Staunstrup.

Også Føderationen af Europæiske

Brandchefforeninger,

FEU, arbejder med projekter,

herunder ”Safe-Hotels”, hvor

man forsøger at kategorisere

hoteller efter brandsikkerheden

og markere dette med

flammer efter samme model

som hotelstandarden markeres

med stjerner.

SAmlet AdminiStrAtion

Ud fra et ønske om personligt

at frigøre sig fra den daglige

drift af foreningen og årsmødet

og i stedet hellige sig

det faglige arbejde har FKBs

bestyrelse ønsket at samle

administrationen ét sted, og

out-source så mange af opgaverne

som muligt.

Resultatet er blevet en

aftale med firmaet Larsen

& Partnere, der i forvejen

redigerer BRANDVÆSEN, og

som fra den 1. januar 2010

skal varetage en ny, samlet

administration for FKB.

FKBs ÅRSMøDE 2009

Jan Riis glæder sig til – på storkøbenhavns vegne – at være vært

ved FKbs årsmøde 2010.

NÆSTE åR:

BRøNDBy

... og i 2011 er der årsmøde i odense

Af Erik Weinreich

FKBs næste årsmøde holdes

den 25.-27. august 2010

i Brøndby, og planlægningen

er begyndt med

viceberedskabschef Jan

Uldahl Riis, Brøndby, som

tovholder. I den anledning

fik han på generalforsamlingen

behørigt overdraget

årsmøde-stafetten, der er en

dirigentklokke, bygget over

et messing strålerør.

Klokken var en gave til foreningen

i 1957, og værten

ved det kommende årsmøde

har pligt til at have den

stående fremme, indtil den

sendes videre til en ny vært.

Derfor vil Jan Riis næste år

kunne sende stafetten videre

til Peter Staunstrup, der som

beredskabschef i Odense

bliver vært i 2011, sådan

som generalforsamlingen

vedtog.

BRANDVÆSEN

21


genvalg til bestyrelsen

Jesper Djurhuus vil gerne afslutte “de kystnære områder”

Af Erik Weinreich

Der var ingen problemer med

at få genvalgt de to bestyrelsesmedlemmer,

der var på

valg ved FKBs generalforsamling,

Jesper Djurhuus og Niels

Christensen.

22 BRANDVÆSEN

Sidstnævnte har været

med i to år, og Jesper

Djurhuus, der blev valgt ind

i 1999, har lovet at tage en

periode mere for at få afsluttet

sit projekt om placering

FKBs ÅRSMøDE 2009

af ansvar for redning i søer

og kystnære områder – en

opgave, som han har arbejdet

for i mange år, og som

nu endelig ser ud til at kunne

finde en løsning.

På generalforsamlingen

var der ligeledes genvalg til

T.K. Jensen som kritisk revisor

og Leif Bang som revisorsuppleant.

FKbs bestyrelse er uændret fra sidste år og fortsat med peter staunstrup ved rattet (som formand). derefter siddende: Jesper djurhuus,

Niels christensen og ole Nedahl. Forrest: Jørgen pedersen, sven Urban Hansen og ole borch. brandbilen er en triangel fra 1932, som

beredskabscenter aalborg havde kørt frem som vartegn for årsmødet.


højTIDELIgT

og foRNøjELIgT

Flot og vellykket arrangement

for ledsagere

Af Erik Weinreich

Mens den fagligheden var

i fokus i Aalborg Kongres &

Kultur Center, havde Beredskabscenter

Aalborg arrangeret

ledsagerudflugter med

fokus på lokale kulturoplevelser.

Højdepunktet var her

optagelse i Christian IV’s Laug

i Duus’ Vinkjælder under Jens

Bangs berømte Stenhus.

Som en del af den traditionelle

optagelsesceremoni

skulle de nye laugsmedlemmer

gå syngende gennem

de nærliggende gader,

mens de holdt venstre hånd

på højre skulder af den

forangående. Alt foregik

naturligvis under højtidelig

ledelse af laugets rødklædte

oldermænd.

Den fornøjelige ceremoni tog

et par timer og omfattede naturligvis

også en skål i Aalborgs

nok så bekendte kartoffeljuice!

Christian IV’s Laug blev stiftet

under 2. Verdenskrig med det

formål at sikre Duus´ Vinkjælder

som et mødested alene for

danskere, idet kun medlemmer

havde adgang. Siden er

traditionen fortsat, dog således

at såvel byens egne borgere

som udenbys gæster bydes

velkommen og kan optages

som medlemmer af Lauget,

hvilket over 20.000 navngivne

personer siden er blevet.

Lauget administrerer samtidig

en fond, hvis afkast deles

ud til sociale, humanitære og

kulturelle formål i Aalborg.

FKBs ÅRSMøDE 2009

traditioner, alvor og humor i en god blanding. Her formaner lavets oldermand de nye medlemmer, inden de syngende skulle gå rundt

i aalborg. Foto Helle Larsen.

44447747#8400

BRANDVÆSEN 23


24

Kortbøger

efter ønske

Hos Krak Specialkort bestemmer kunderne præcis,

hvilket område, der skal med

Af Erik Weinreich

Brandbogen er en speciel

udgave af en almindelig kortbog,

som Kraks Specialkort

lancerede for nogle år siden

på opfordring af beredskabet

i Albertslund Kommune.

Kortene er forstørret op til

A3 og dækker præcis det område,

kunden ønsker. Siderne

er lamineret og samlet med

spiralryg, og bogen indeholder

desuden et gaderegister

med gadenavne indenfor

dækningsområdet, som typisk

er en given kommune.

BRANDVÆSEN

Nye kurser 2009

CO2 kurser – ½ dags

Formål: at give deltagere kendskab

til Co2 udstyr og procedurer, samt

praktisk erfaring.

BRANDPUNKTER 2009

Præcis som i en almindelig

kortbog har Brandbogen

oversigtskort med kortnumre,

og bogen er efterhånden

blevet et praktisk værktøj for

mange redningsberedskaber,

fortæller specialkort-konsulent

Ole Boysen.

Ud over produktionen af

kortbøger har Kraks Special-

kort i 20 år fremstillet vægkort

til ophængning hos

redningsberedskab og politi.

Disse kort, der er indrammet

og forsynet med en white-

boardoverflade, kan desuden

bestilles med

gaderegistre.

H2S kurser – 1 dags

Formål: at give deltagere kendskab

til H2S, udstyr og procedurer, samt

praktisk erfaring.

med over 100 forespørgsler

på kortbøger havde ole boysen

travlt på sit brandpunkt.

Hjælperøgdykker kurser – 3 dags

Formål: en hjælperøgdykker

skal kunne assistere det lokale

brandvæsen, eller politi med at rede

værdifulde genstande, og derved at

mindste tab for virksomheden

Kontakt salgsafdelingen på +45 7612 1314 eller se mere på www.falcknutec.dk

for yderligere info omkring kurserne

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

www.vestmedia.dk


årets

brandpunkt

Skibet er ladet med forebyggelse

Af Erik Weinreich

Et af årets utraditionelle

brandpunkter var opbygget

af Vejle Brandvæsen,

der høstede ros både for sit

elevmateriale ”Brandskole – vi

lærer om ild og brand”, og

for at stille det til rådighed for

andre brandvæsner, der fra

Vejle Brandvæsens hjemmeside

frit kan downloade det og

påføre det eget logo inden

kopiering.

Vejle har i flere år systematisk

arbejdet med forebyggelse, og

tanken med brandpunktet var

at dele erfaringer kolleger.

Brandpunktet var opbygget

som et vikingeskib i to etager,

hvor beredskabsfolk fra andre

kommuner kunne hente

BRANDPUNKTER 2009

inspiration til lokalt, forebyggende

arbejde. Her kunne

man også se forebyggelses-

goDkENDTE

STøVLER

Af Erik Weinreich

Ny udstiller på brandpunkterne

var i år Tasko i Nr.

Alslev, der sælger brand-

og sikkerhedsstøvler til

kommunale beredskaber,

Beredskabsstyrelsen og

Forsvaret. Senest har

Viceberedskabschef erik skallerup,

Vejle, fik både anerkendelse

og diplom for forebyggelsens

vikingeskib. diplomet

overrækkes her af årsmødearrangør

sven Urban Hansen

(t.v.), mens beredskabsinspektør

Jan Nedza, aalborg, der

har haft ansvaret for brandpunkt-udstillingen

ser til.

projekter fra andre kommuner

som fx filmen ”Ild en

farlig ven” fra Horsens Brand

og Redning.

Som påskønnelse for sin

indsats kunne Vejle Brandvæsen

tage hjem med en ekstra

anerkendelse i form af et diplom

for ”Årets Brandpunkt”.

LINK

www.vejlebrandvaesen.dk

Beredskabsstyrelsen indgået

en rammeaftale for

tre Haix-modeller.

Alle er med lynlås og med

en sål, der i 40 minutter er

modstandsdygtig overfor

varme op til 250 grader.

BRANDVÆSEN 25


26

Markedet for almindelige mobiltelefoner

er eksploderet,

og på verdensplan sælges nu

1,4 mia. GSM-mobiltelefoner

om året, fordi folk i gennemsnit

køber en ny model

hver 18. måned. Med et så

gigantisk salg kan fabrikkerne

sagtens sætte prisen ned på

de gamle modeller.

Til sammenligning sælges

der kun 350.000 Tetra-terminaler

om året, fortæller Lars

Nordstrand fra Zenitel som

BRANDVÆSEN

BRANDPUNKTER 2009

derfor bliver

terminalerne

ikke billigere

Ud over mængderabatter på op til 10 %

ligger priserne fast

Af Erik Weinreich

zenitel har netop solgt

1.000 eads-terminaler

til beredskabsstyrelsen, så

styrelsens direktør, Frederik

schydt, måtte på zenitels

brandpunkt lige forhøre sig om

de sidste modeller.

Det er ikke tonen, men frekvensen, der

er det specielle, når man slår Rumblersirenen

til. En særlig lavfrekvens af de

tre, godkendte standard-toner giver

vibrationer, der kan mærkes både inde

og ude. Fremover skal man være mere

end tonedøv for at overhøre, at en

udrykning er på vej.

Nogenlunde sådan lyder tilbagemeldingen

til firmaet Autotec, der som

en forklaring på, at der ikke

er udsigt til prisfald foreløbig.

Fortjenesten hos fabrikkerne

er ikke stor nok.

Men selvfølgelig kan der

altid forhandles mængderabatter,

som da Beredskabsstyrelsen

bestilte 1.000

EADS-terminaler hos Zenitel,

der generelt har udvidet

garantien fra to til tre år.

Hvis regionerne eller flere

kommuner går sammen og

i fællesskab bestiller terminaler

hos én leverandør, vil de

også kunne få en god rabat,

siger Lars Nordstrand og

henviser til de mængderabatter,

som står på den lukkede

del af SINEs hjemmeside.

Afhængig af leverandør gives

op til 10 % rabat ved køb af

over 500 bærbare terminaler.

Til brug uden for det nationale

beredskab kan der desuden

købes billigere terminaler,

afslutning på årsmødet gav en demonstration

– ikke på brandpunktet inde

i hallen, men af gode grunde udenfor.

Første Rumbler er leveret til Beredskabscenter

Aalborg, der tidligere har

haft problemer med ”at blive hørt og

set” under udrykning i Limfjordstunnelen,

men med de lavfrekvente toner

giver andre trafikanter nu plads langt

hurtigere end før.

som så kan noget mindre.

Den dag, kommunerne skal

bruge nettet til fx hjemmeplejen,

kan de således vælge

en model uden GPS. Herved

sparer man over 1.000 kr. pr.

terminal, men inden for beredskabet

ønsker SINE-sekretariatet,

at alle terminaler har

en indbygget GPS, forklarer

Lars Nordstrand.

Hvis man undtager de store

køb af terminaler til Politiet

og Beredskabsstyrelsen,

mener han, at de tre store

leverandører, EADS, Motorola

og Sepura hver står for omkring

en tredjedel af salget af

SINE-terminaler, mens det er

meget begrænset, hvad de

små leverandører, Niros og

Selex, sælger.

LyDEN, DER RyDDER TuNNELEN

... og lav lysbro, hvor Led-lyset bliver spredt af paraboler

Af Erik Weinreich

Også en ny, superlav lysbro af

mærket Raydian gav opmærksomhed,

fordi dens LED-lys reflekteres ind i en

parabol, der giver en stor lysspredning.

Lyset er så kraftigt, at der er mulighed

for natsænkning for ikke at blænde

andre og modvirke egen blænding (såkaldt

lysmur) under kørsel, samt andre

beredskaber på et skadested.

Lysbroen er kun 6,3 cm høj.


Et spritnyt overtræk kan

være en rigtig god investering,

for det kan spare rigtig

meget på brandhjelmen,

der holder længere, mener

Claus Mortensen fra ICM, der

allerede har solgt 120 stykker

til Beredskabsstyrelsen på

Bornholm. Hver af de værnepligtige

har her sin personlige

hjelm, som det gælder om at

passe på.

Det særlige ved overtrækket,

der yderst er beklædt

med en stærk aluminimumsfolie,

er, at der på forhånd

er lavet et hul i hver

side til fastgørelse

af iltmaske.

BRANDPUNKTER 2009

i højden med udstyr

Af Erik Weinreich

Intet årsmøde uden store

redningslifte, der fortsat har

32 meter som max højde ved

2-akslede køretøjer, men det

er intet problem at bestille en

redningslift, der kan række

52 meter op – det kræver blot

et par aksler mere, lyder det

fra Steffen Svenningsen hos

Sawo, der er dansk Metzforhandler.

Leveringstiden er blot 8-10

uger på en redningslift, og

nu kan et chassis også skaffes

med kort varsel, hvor der for

et år siden kunne være mange

måneders leveringstid.

Næste udfordring vi være

at skaffe pengene, for en

redningslift koster i omegnen

af tre mio. kr. afhængig af

udstyr. Prisen er uden chassis.

Og har man brug for at

komme gennem en port, kan

det hele opbygges med en

højde ned under 3,2 meter

og en længde på 9 meter.

oVERTRÆk SpARER på hjELmEN

Af Erik Weinreich

det 190 gram lette overtræk er foret med

uld og har en kraftig alu-overflade som

beskyttelse mod høje temperaturer.

Frank Reinhart fra metz gav på årsmødet gerne en tur i liften, mens han fortalte om muligt udstyr.

den udstillede model var monteret med en radiostyret vandkanon, der kan styres nede fra sædet. det

er en utrolig god – men også dyr – løsning. desuden havde den slangevinde til højtryk, b-udgang, dyser

under kurven, samt vindmåler.

En elastik hele vejen rundt

sikrer, at overtrækket bliver

siddende på hjelmen.

Også flere brandskoler har

bestilt overtrækket, og nu

kommer turen til de enkelte

brandvæsner rundt i landet.

BRANDVÆSEN

27


giftdragt

kan lagres

i 5 år

gastæt eN943-2

kemikaliedragt

kan lageres i 5 år.

Først derefter

skal dragten trykprøves

en gang

om året

Af Erik Weinreich

Der er plads til både mand

og røgdykkerapparat i en

Respirex Tychem TK heldragt,

som Procurator lancerede

i Danmark for halvandet år

siden, og kunderne er især

begejstret for, at den i uåbnet

emballage kan lagres i fem

år, før den skal trykprøves og

recertificeres.

Det giver besparelser både

i kroner og i tid, og tilmed

vejer dragten under fire kg, så

den er forholdsvis nem at opbevare,

fortalte Per Sørensen

på Procurators brandpunkt.

Den limegule dragt består af

et flerlags materiale. Den koster

under 6.000 kr. og har en

forventet levetid på 12-15 år.

Som så meget andet falder

også hjertestartere i pris, og

samtidig bliver de hele tiden

lettere at betjene. Vel nok

den billigste på markedet

kommer fra Cardiocare til en

pris under 10.000 kr., og den

er så enkel, at også et barn

kan bruge den ud fra den

28 BRANDVÆSEN

indbyggede tale-instruktion,

fortæller firmaets salgschef

Steen Møller Jensen.

Der er tale om I-PAD, der

både er vandtæt og slagfast

og kun vejer 2,2 kg. Batteriet

har en holdbarhed på 24

måneder i drift eller ti års ”lagerholdbarhed”.

Cardiocare

BRANDPUNKTER 2009

BILLIgERE AT REDDE LIV

5 års garanti for 2,2 kg hjertestarter

Af Erik Weinreich

per sørensen er her ved at forvandle procurators sælger, Jan Færge, til noget, der ligner frøen Kermit.

den tynde dragt er gastæt og resistent mod et hav af kemikalier.

tilbyder

desuden en af

markedets billigste serviceordninger:

500 kr. årligt for

i-pad er markedets

nyeste

og billigste

hjertestarter

til kun 10.000

kr. den leveres

med fem års fabriksgaranti

og er

droptestet fra 1,2

meters højde.

udskiftning af batteri og

elektroder.


BRANDPUNKTER 2009

isL bil med elevator

Veludstyret Mercedes med blåt blink i blinklyset

Af Erik Weinreich

Masser af udstyr kan let skabe

kaos i en bil, når man skal

have fat i det, der ligger nederst,

men det er ikke noget

problem i en ny indsatslederbil,

som Århus Brandvæsen

er ved at få opbygget hos BS

Support i Tilst. Her har Brian

Sørensen løst problemet med

en lille elevator.

En af nyhederne på Motorolas brandpunkt

var en Tetra-terminal model

MTP850S, hvor ”S” henviser til en

sendestyrke på 1,8 W, mens de fleste

andre terminaler sender med 1,0 W.

Den kraftige sendestyrke giver

en langt større rækkevidde i DMO,

fortæller Bjørn Rasmussen, der står for

Tetra-salget i Norden. Modellen er så

ny, at den endnu ikke er certificeret til

brug i SINE-nettet, og den er heller ikke

prissat.

Søster-modellen, MTP850Ex, der har

den højeste Atex-godkendelse som

Hele skuffearrangementet kan

hæves og sænkes, viser brian

sørensen, der er uddannet

inden for auto-elektro.

”S” gIVER EkSTRA SENDESTyRkE

Høj atex-godkendelse koster ekstra

Af Erik Weinreich

Da han først havde fået

ideen, var konstruktionen en

smal sag for specialværkstedet,

der har udført en hel del

bestillingsopgaver til brand

og redning.

Når man åbner baglemmen

på den store Mercedes

GL 320 CDI, er der lys ind

på et skuffearrangement

med fire skuffer, hvor den

nederste, der indeholder to

røgdykkerapparater, er gemt

”nede i kælderen”. Denne

skuffe kommer til syne, når

man hæver hele skuffe-

arrangementet ved tryk på

en knap.

Næste skuffe er et whiteboard,

der hurtigt kan

trækkes ud og slås op i forskellige

vinkler, når der er

behov for lave en skitse over

et skadested.

Næstøverste skuffe har

både A4-printer, førstehjælpstaske,

ildslukker, halskrave, en

stor boltsaks og en transportabel

LED-lampe på fod,

mens den øverste skuffe indeholder

kort, sporingsudstyr,

printerpapir m.v.

Blandt bilens andet udstyr

kan nævnes to 12’’ touchskærme

ved indsatslederens

plads, samt at Brian Sørensen

har monteret blåt blink

i blinklyset, men det kunne

først godkendes, da han

monterede et relæ, der slukker

det, når det gule blinklys

slås til, forklarede han på sit

brandpunkt på FKBs årsmøde.

Tetra-terminal, er en kostbar inve-

stering, som Motorola sælger for

ca. 12.000 kr.

Til sammenligning koster den nye

skadestedsterminal MTP810Ex med

Atex-godkendelse i en lavere klasse,

blot det halve, nemlig ca. 6.400 kr.

BRANDVÆSEN

29


30

siNe i fuld drift om et år

Den overordnede tidsplan er aftalt mellem Terma og SINE-sekretariatet, men ikke

offentliggjort endnu

Af Erik Weinreich

En ny tidsplan for SINE-projektet

er ved at være på plads.

De overordnede rammer er

aftalt mellem Terma og SINEsekretariatet,

og til næste

sommer skulle SINE-nettet i al

væsentlighed være i drift.

Så meget vil divisionsdirektør

i Terma, Peter Deichmann,

gerne fortælle, men

han vil ikke komme nærmere

ind på, hvornår de enkelte

tilvalg til kontrolrummene

vil være færdige. Heller ikke

tilvalget for positionering,

som bliver en del af en større

pakke.

En mere detaljeret tidsplan

må vente, til det hele er

aftalt.

Et er dog sikkert: Det bliver

TERmINALERNE

BLIVER IkkE BILLIgERE

dbK forventer ordrer på siNe terminal nr. 10.000 inden nytår

Af Erik Weinreich

Beredskabet skal ikke forvente

billigere priser på Tetra-terminaler

de næste 12 måneder.

Intet tyder på, at priserne

vil falde. Til gengæld vil de

heller ikke stige, for Dansk

Beredskabskommunikation,

DBK, har i sin kontrakt med

SINE-sekretariatet forpligtet

sig til at levere til en fast pris.

Dog således at lavere priser

fra producenterne vil havne

direkte hos slutbrugerne.

Hidtil har kun EADS sænket

sine priser en gang, så de nu

ligger på linie med priserne for

Motorola og Sepura terminaler.

BRANDVÆSEN

en helt anden tidsplan end

den oprindelige og med

et helt andet udrulningsforløb,

lige som indholdet

bliver justeret, og det er ikke

usædvanligt i forhold til hele

projektets størrelse, siger

Peter Deichmann.

Der er tale om en rammekontrakt,

for man kan ikke

beskrive alle detaljer, og selv

om man kunne, vil der altid

komme ekstra brugerønsker.

Alligevel har det overrasket

Terma, hvor komplekse og

forskellige, brugerønskerne

har været.

Hvilke nye tilvalg, der

kommer til kontrolrummene,

ønsker Peter Deichmann ikke

at oplyse, og ej heller de

Alle terminaler var en del

af det oprindelige udbud, og

DBK er leverandør til beredskaberne

af førnævnte tre

mærker.

Både disse og andre certificerede

terminaler kan frit

købes til de priser, der står

i SINE-sekretariatets liste,

uden at beredskaberne først

skal sende ordren i udbud,

fortæller DBK-direktør Bo

Wassberg.

SINE

Alle terminAler SkAl

opretteS i Sine-SyStemet

Der er intet i vejen for, at

Tidsplan

I den oprindelige SINE-tidsplan skulle pilotprojektet på Lolland-

Falster begynde i april 2008 og afsluttes i løbet af sommeren.

Dansk Beredskabskommunikation fik stort set klaret sin del med

selve SINE-nettet til tiden, mens Terma ret hurtigt kom bagud

og endnu ikke har fået godkendt sin del af pilotprojektet – gældende

for kontrolrumsdelen.

Allerede i 2. halvår af 2008 skulle SINE være sat i drift i Region

Sjælland, og udrulningen skulle derefter fortsætte, så Region Nordjylland

som det sidste skulle have været med i 2. halvår af 2009.

økonomiske konsekvenser af

forsinkelser i forhold til nye

brugerønsker.

Den centrale serverfarm,

der skal være backup for

de enkelte beredskaber og

de enkelte brugere køber

tilsvarende terminaler andre

steder, hvis de kan finde dem

billigere. Blot skal modellen

først certificeres af SINEsekretariatet

som værende

sikkerhedsmæssig i orden.

Desuden skal DBK have

en kode sendt direkte fra

producenten for hver enkelt

terminal for at oprette den på

SINE-nettet. Det sker af rent

sikkerhedsmæssige grunde

netop fordi, der er tale om et

nationalt net for beredskabet.

Denne oprettelse koster

ikke brugeren noget, men

gemme alle de data om samtaler,

positioner og lignende,

som ønskes gemt, er installeret

og oppe at køre, lige som

hele infrastrukturen og andre

tekniske installationer.

er indeholdt i DBKs kontrakt

med Staten. Kontrakten

omfatter op til 20.000

terminaler til beredskabet og

op til 40.000 terminaler til

andre offentlige brugere, fx

kommuner.

Også Niros og Selex sælger

certificerede terminaler til

beredskabet, men de leveres

uden om DBK.

6.000 til politiet

Frem til den 1. september

havde DBK fået bestillinger

på i alt ca. 8.500 SINE-terminaler,

hvoraf de 6.000 er til

politiet. De sidste til politiet

skal leveres i begyndelsen af

oktober.

Forventningen er, at antallet

inden nytår når 10.000.

Hver terminal kan programmeres

med op til 4.800

nummergrupper, hvoraf de

1.200 på forhånd er reserveret

de almindelige skadestedssæt.

Hvert skadestedssæt består således

af seks nummergrupper.


indsamling

af radioer

Gamle radioer, der bliver til overs, når

SINE-radioerne kommer, kan fx gøre god

gavn på Færøerne

Af Erik Weinreich

Smid ikke de gamle radioer

ud, når I køber nye radioer til

SINE-nettet, lyder opfordringen

fra beredskabschef Niels

Christensen fra Ikast-Brande.

Mange af dem vil kunne

gøre gavn andre steder, fx

på Færøerne, hvor det kun er

Thorshavn Brandvæsen, der

har vognradioer.

SINE

Hit med de gamle radioer. de kan

sagtens gøre nytte et andet sted,

siger Niels christensen. det kan

både være radioer som vist på

billedet, og andre fabrikater.

Færøerne er ikke med i SINEnettet,

og da der kan være

mange gode år tilbage i de radioer,

der skal udskiftes, vil Niels

Christensen gerne påtage sig at

formidle den videre transport til

Færøerne, hvor kredsformand

Sunleiv Højgaard vil tage imod

og sørge for fordeling til kolleger

på øerne.

Og skulle der indkomme

flere radioer, end Færøerne

umiddelbart kan bruge,

lover Niels Christensen at

finde andre beredskaber,

INSpIRATIoN

Det er ikke helt korrekt, at

den danske model for SINEnettet

er forbillede for tilsvarende

udbud i Tyskland og

Holland, som der stod i sidste

nummer af BRANDVÆSEN.

Inspiration ville have været en

mere korrekt betegnelse, lige

som Danmark tilsvarende har

hentet inspiration i Norge.

Landene i Europa udveksler

løbende erfaringer

omkring deres nye radionet

til beredskaberne, og der er

mange måder at opbygge

der kan bruge de resterende

radioer.

Alle SkAl kontrollereS

Indsamlingen gælder både

vognradioer og skadestedsradioer

– og uanset alder og fabrikat.

Blot skal det være funktions-

dueligt eller kunne repareres

forholdsvis let. Og skulle en

læser med forstand på radioer

have lyst til at være med til at

gennemgå og afprøve radioerne,

inden de sendes videre, vil

Niels Christensen gerne kontaktes.

Alt materiel, der gives væk,

skal fungere 100 %.

kontAkt:

Beredskabschef

Niels Christensen

Ikast-Brande Kommune

Kirkegade 104, 7430 Ikast

nichr@ikast-brande.dk

såvel beredskaber som

radionet. I Danmark har

man valgt en tværgående

model, som SINE-sekretariatet

inden for det sidste år

eksempelvis har fortalt hollænderne

og tyskerne om.

Tilsvarende mener SINEprojektets

chef, Lars Bo

Kjær, at udviklingen i Tyskland

og Holland er interessant

at følge omkring både

den tekniske løsning og de

nødvendige, organisatoriske

ændringer.

BRANDVÆSEN

31


32 BRANDVÆSEN

danskerne stillede udelukkende op i de traditionelle brandmandskonkurrencer,

der bl.a. består af et 400 m langt forhindringsstafetløb,

og af et tørt slukningsangreb med 2 c-rør, som billundgrindsted

her er i gang med.

3 sølv og

6 bronze

til danmark

Opfordring: Danske ungdomsbrandkorps

bør deltage i brandmandskonkurrencer

i 2011

Af Erik Weinreich

Flot klaret, at ni danske hold –

hver på ti deltagere – der i juli

deltog i CTIFs Brandmandsolympiade

i Tjekkiet, vendte

hjem med tre sølvmedaljer

og seks bronzemedaljer. I alt

3.500 deltagere, dommere

og officials fra hele Europa,

samt et enkelt hold fra Japan,

deltog i olympiaden.

Sølvmedaljerne gik til

Herning, Hornslet og Viborg,

mens der var bronze til

Billund-Grindsted, Slagelse,

Frederikshavn, Tønder,

Haderslev og Tinglev.

Danmark gjorde sig i øvrigt

bemærket i ligestillingens

navn, da man udpegede

brandmand Anne Mette Juul

Jensen fra Slagelseholdet til

faneofficer og ikke ville ændre

beslutningen, selv om konkurrenceledelsen

opfordrede

til i stedet at udpege en

mand ”af hensyn til ensartetheden”.

Efterfølgende var der

meget ros for Anne Mettes

deltagelse.

Efterhånden findes der her

i Danmark en del ungdomsbrandkorps,

som vil kunne

stille hold til de næste internationale

ungdomskonkurrencer,

der holdes i 2011 i Slovenien

– hvis nogen vil tage hånd om

sagen, lyder opfordringen fra

Poul Laustsen, der er formand

for Dansk CTIFs Brandmandskonkurrenceforening.


Fire mand

til mindre brande

Halsnæs indfører reduceret udrykning lige som i Frederikssund

Af Erik Weinreich

Her efter sommerferien har

også Halsnæs indført den

reducerede udrykning, der

i lang tid har været gældende

i Frederikssund: Til alle meldinger

om mindre brande køres

nu med holdleder + tre mand.

Den reducerede udrykning

fremgår af den risikobaserede

dimensionering for Frederikssund

og Halsnæs kommuner,

der ved årsskiftet lagde deres

redningsberedskaber sammen

i et fælles § 60 selskab.

I Frederikssund har den reducerede

udrykning fungeret

over al forventning, fortæller

beredskabschef Kim Lintrup,

der både ved kommunesammenlægningen

i Frederikssund

og nu med det nye samarbejde

med Halsnæs har arbejdet

meget for at styrke samarbejdet

mellem brandfolkene på

de i alt seks brandstationer, og

senest med at forberede den

reducerede udrykning.

Den lille udrykning med

vagtholdet på mindst fire

mand vil altid komme fra nærmeste

brandstation. Ved større

hændelser vil også dem, der

ikke er på vagt, blive kaldt ud,

og samtidig kan en supplerende

styrke sendes fra nabostationen,

uanset om hjælpen er

DAMAGE CONTROL

Døgnvagt tlf. 70 100 888

... vi er der inden for 1 time!

endnu en sprøjte, en tankvogn,

en redningsbåd –

eller måske redningsliften,

der er placeret i

Frederikssund.

Den reducerede

udrykning på

fire mand

betyder

dels en

økonomisk

besparelse og

dels, at brandmændene

nu

kun har vagt hvert

tredje uge i stedet

for som tidligere

hver anden uge.

Frederikssund og Halsnæs

kommuner har tilsammen

86.000 indbyggere og dækker

et areal på 426 kvadratkilometer.

Det fælles redningsberedskab

har i alt seks brandstationer

i Frederikssund,

Frederiksværk, Hundested,

Jægerspris, Skibby og

Slangerup.

Frederiksværk

Hundested

Jægerspris

Frederikssund

Centre

Aulum 97 20 82 44

Esbjerg 75 13 56 66

Frederikshavn 98 42 64 64

Haderslev 74 52 33 66

Holbæk 59 44 40 11

København 38 10 40 11

Odense 65 93 03 30

Randers 86 42 65 65

Rønne 56 95 60 65

Silkeborg 86 81 52 44

Snedsted 97 93 45 64

Vejle 75 72 73 48

Vordingborg 55 37 19 83

Aalborg 98 15 64 00

Århus 87 38 81 81

Storskadeberedskab

Øst / Vest 70 10 08 88

Halsnæs

Slangerup

Frederikssund

Skibby

BRANDVÆSEN 33


34

BRANDVÆSEN

1. AFFugtningSAnlÆg

MUNTERS A/S

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager,

depoter, slangetørringsrum

2. AlArm- og meldeudStyr

s DANSk BRANDTEkNik A.S.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

METORiON MUSiC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

Talevarslingsanlæg

3. ASpirAtionSSyStemer

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s FiRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

s SiEMENS A/S,

BUiLDiNG TECHNOLOGiES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

4. BeredSkABSkurSer

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

5. BeredSkABSplAner

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. BrAndAnlÆg

s LiNDPRO A/S

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91

s SiEMENS A/S,

BUiLDiNG TECHNOLOGiES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

7. BrAndSimulering

ABC BRANDTEkNik

Grusbakken 2, 2820 Gentofte

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

8. BS-, Bd- og F-døre SAmt

BrAnddøre og JAlouSier

DEkO, LOFT+væG A/S

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

DENiOS APS

Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia

www.denios.dk

Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89

JSA BRAND

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner

og styringer

9. BrAndVentilAtion

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

10. BrAndVÆSenetS mAteriel

og udStyr

HVEM SÆLGER ...

AC. MEJERiMASkiNER

Egevej 46, 9480 Løkken

Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38

www.ac-mejerimaskiner.dk

RUSTFRIE VANDTANKVOGNE

ALBATROS iNTERNATiONAL A/S

Bransagervej 4, 9490 Pandrup

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

info@albatrosint.dk

www.albatrosint.dk

AUTOTEC ApS

Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved

Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29

info@autotec.dk, www.autotec.dk

Avk iNTERNATiONAL A/S

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt

støbejern.

BFi OPTiLAS A/S

Langebjergvænge 8 B. 1. th.,

4000 Roskilde

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

info.dk@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

TERMISK-KAMERA

– FORHANDLER AF BULLARD

CONDOR iNTERNATiONAL

CLOTHiNG A/S

Toksværd Bygade 8,

4684 Holmegaard,

Tlf. 30 36 18 68, Henning Hansen

hh@condorint.com

www.condorint.com

DANSk UNiFORM

Industrivej 19, Postboks 29,

6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

www.danskuniform.dk

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARk A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

DÜvER BRANDMATERiEL A/S

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

FERNO NORDEN A/S

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

FOERSTEHJAELPSUDSTYR.Dk

www.foerstehjaelpsudstyr.dk

Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86

mobil 23 39 46 86

udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk

Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr

– Kurser – Førstehjælpsudstyr

– Piktogrammer m.m.

FYNS kRAN UDSTYR A/S

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

Gkv BRANDMATERiEL

Gråsten Karosseriværksted ApS

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88

www.gkv.dk, fg@gkv.dk

iCM SikkERHEDSMATERiEL A/S

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s LiNDE BRANDMATERiEL

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart:

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

PARATECH EUROPE

Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S

Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32

paratech@paratech.dk,

www.paratech.dk

Løftepuder, stabiliseringsudstyr

og håndværktøjer

PROCURATOR A/S

Fire & Rescue

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19

www:procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter,

uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr

samt alt i personligt

sikkerhedsudstyr

RESCUE TRADiNG

skovbyvej 7, 6500 Vojens

Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50

www.rescuetrading.dk

Ambulancer og redningsudstyr

-- Deres Totalleverandør --

SAWO A/S

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

vikiNG LiFE-SAviNG

EQUiPMENT A/S

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

11. dørlukningSAnlÆg

og portAutomAtik

DORMA Danmark A/S

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s LiNDE BRANDMATERiEL

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

12. ekSploSionSForeByggelSe

og ekSploSionSSikring

DRÄGER SAFETY DANMARk A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

13. ForureningSBekÆmpelSeSmAteriel

DENiOS APS

Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia

www.denios.dk

Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89

Brandsikre containere med opsamlingskar,

fleksible afspærringsbarrierer,

granulater, absorberende måtter,

mobile nødhjælpssæt ved lækage

af kemikalier etc.

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

LD HANDEL & MiLJØ A/S

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer

m.m. Markedets bredeste program.

Mulighed for levering døgnet

rundt.

14. gniStdetektering

og -Slukning

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

SAFE-vENT

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring

Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69

15. håndildSlukkere,

SAlg og opSÆtning

BRANDSikRiNG DANMARk

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36

www.brandsikringdanmark.dk

= DS = godkendt værksted

s DANSk BRANDTEkNik A.S.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

= DS = godkendt værksted

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk


s LiNDE BRANDMATERiEL

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart:

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

NORiT BRANDSERviCE

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted

REDNiNGS-RiNGEN

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

STUDSGAARD BRANDMATERiEL

Fiskerihavnsgade 41,

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted

16. inFormAtionSSyStemer

DANSk ESSENTECH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

17. loFtS- og VÆgBeklÆdning

DEkO, LOFT + væG A/S

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

18. mAritimt SikkerhedSudStyr

PABLO DivERSiTY ApS

Gåseagervej 8, 8250 Egå

www.pablo.dk

Tlf 86 26 56 55, Fax 86 265 265

Professionelle gummibåde (RIB),

flydedragter og redningsveste

PRO-SAFE REFLECTiON A/S

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, gummibåde, kompressorer,

reflekser.

UNi-SAFE

Amager Strandvej 124,

2300 København S

Tlf. 32 58 16 15

www.unisafe.dk

19. rAdio-/kommunikAtionSudStyr

iNGENiØRFiRMAET

H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

MØRkEDAL TELECOM A/S

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Swissphone distributør i Danmark

Totalleverandør af Swissphone digitale

alarmeringssystemer, mobil-pc’er,

navigationssystemer, 112 stationsprintere,

tale- & hjelmgarniture for

Tetra radioer, alarmmodtagere

NiROS COMMUNiCATiONS A/S

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

RADiOCOM DANMARk

BGeminivej 24, 2670 Greve

Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80

www.radiocom.dk.

Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup

ICOM distributør i Danmark. Bærbare

og mobile radioer. Skadestedsradioer.

Dataradioer. Marineradioer.

Flyradioer. Scannere.

SEPURA/SINE distributør i Danmark.

Bærbare og mobile Tetra terminaler,

Tetra Gateways

STEvN TEkNik

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer,

vagtcentraler

SWiSSPHONE DANMARk A/S

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.swissphone.dk

Swissphone alarmeringssystemer

ZENiTEL DENMARk A/S

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

Radioudstyr. Applikationer.

Rådgivning. Uddannelse.

24x7 service.

20. rådgiVende FirmAer

DANSPRiNkLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

s FiRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

NOvENCO

Industrivej 17, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41

www.novenco-group.com

21. SikringSSkilte

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s LiNDE BRANDMATERiEL

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

22. StAtionÆre SlukningSAnlÆg

s BRØNDUM A/S

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 61 63 00

s DANSk BRANDTEkNik A.S.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

DANSPRiNkLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

HVEM SÆLGER ...

s FiRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s GW SPRiNkLER A/S

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

L & H RØRBYG A/S

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

s SiEMENS A/S,

BUiLDiNG TECHNOLOGiES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

23. totAl renoVering

AF SekundÆrSkAder

AREPA FiRENEW A/S

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66

DANSk BYGNiNGSkONTROL A/S

Høgevej 2, 3400 Hillerød

Tlf.: 72 18 30 90

Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre

Tlf: 72 28 28 18

iSS DAMAGE CONTROL

Døgnberedskab tlf. 70 10 08 88

Centre:

Aulum 97 20 82 44

Esbjerg 75 13 56 66

Frederikshavn 98 42 64 64

Haderslev 74 52 33 66

Holbæk 59 44 40 11

København 38 10 40 11

Odense 65 93 03 30

Randers 86 42 65 65

Rønne 56 95 60 65

Silkeborg 86 81 52 44

Snedsted 97 93 45 64

Vejle 75 72 73 48

Vordingborg 55 37 19 83

Aalborg 98 15 64 00

Århus 87 38 81 81

Storskadeberedskab:

Øst/Vest 70 10 08 88

NERiS SkADESERviCE A/S

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

SkADESERviCE DANMARk

Året rundt - døgnet rundt

- Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

SSG A/S

Knapholm 6, 2730 Herlev

Landsdækkende døgnvagt

Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

POLYGON SkADEBEGRæNSNiNG

MUNTERS FUGTTEkNik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Næstved 70 11 00 44

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

DØGNVAGT 70 11 00 44

24. tV- og VideooVerVågning

METORiON MUSiC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

Talevarslingsanlæg

25. VAgtcentrAler

iNGENiØRFiRMAET

H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

iNNOvATivE BUSiNESS

SOFTWARE A/S

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk

info@innovative.dk

iNTERGRAPH DANMARk

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

26. VAndFyldte SlAngeVinder

s FALCk TEkNik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s LiNDE BRANDMATERiEL

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

LOTEk A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

vENTi AS

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

info@venti.dk, www.venti.dk

27. VAndtåge SlukningSAnlÆg

s kiDDE DANMARk A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

NOvENCO

Industrivej 17, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41

www.novenco-group.com

s SiEMENS A/S, BUiLDiNG

TECHNOLOGiES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

viD APS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg.

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

s medlem af Sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgELSE uNDER

“HVem

sæLgeR”

Ring til:

ekström

annonce service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN 35


Al henvendelse:

LH Kontorassistance, Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen, lhkontor@vejen-net.dk, Tlf. 75 580 143

Skadeservice i særklasse

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00

www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden

for facility- og skadeservice. Vi er

grundlagt i 1993, og er i dag en af

markedets dygtigste til at vedligeholde

bygnings aktiver, forebygge

og minimere skader samt redde

værdier.

Vores markante succes skyldes

evnen til at kombi nere menneskelige

og hånd værksmæssige dyder

med effektive processer og innova

tive systemer, der giver vores

kunder klar besked samt tids- og

ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør

den store forskel. Det har givet os

branchens bedste renommé, og

beviser at det knivskarpe fokus på

høj kvalitet og unik kundeservice,

sikret af dygtige medarbejdere med

den rette indstilling, betaler sig.

More magazines by this user
Similar magazines