27.09.2013 Views

Taleinstituttet Region Nordjylland - Region Midtjylland

Taleinstituttet Region Nordjylland - Region Midtjylland

Taleinstituttet Region Nordjylland - Region Midtjylland

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Taleinstituttet Region Nordjylland

Tilbyder udredning, rådgivning, r dgivning,

vejledning samt undervisning til

børn, rn, unge og voksne med sprog -, ,

tale -, , læse l se - og

stemmevanskeligheder.

Tilbyder rehabilitering til børn, b rn,

.

unge og voksne med erhvervet

hjerneskade


Hvor mange børn og unge rammes?

• 160/100.000 pr. år (indbragt med forskellige diagnoser der

giver mistanke om en erhvervet hjerneskade eller en

forbigående hjernepåvirkning. Commotio cerebri er ikke

medregnet)

• (I Region Midtjylland: ca. 1.237.041 indbyggere, 26 %

under 19 år)

• (Stylsvig, 2008)


Hvad er særligt for børn?

• Hjernen er i udvikling, grundlæggende kognitive strukturer påvirkes

• Umiddelbar kan ses god restitution når andre hjerneområder

overtager, men prisen kan ofte være nedsat reaktionstid, ineffektiv

informationsbearbejdning, ineffektiv nyindlæring

• Skadens udviklingstid: skader på ikke-færdigudviklede hjerneområder

får først adfærdsmæssige konsekvenser senere

• Komplicerende følger: sanser (hørelse, syn), epilepsi

• Følgerne kan være livsvarige - fokus på overgange i livet, der stiller

nye krav


Årsager til hjerneskader hos børn og unge

• Traumatiske skader: f.eks. trafikulykker, sportsulykker,

fald, vold (estimeret til at udgøre ca. 85 %)

• Ikke-traumatiske skader:

• CNS infektioner, f.eks. meningit

• Karsygdomme i hjernen

• Tumorer, eller behandling heraf

• Anoksi/iltmangel: f.eks. drukneulykker


Faktorer af betydning for prognosen

• Skadens sværhedsgrad

• Skadens type

• Barnets alder ved skadestidspunktet

• Barnets præmorbide adfærd og neuropsykologiske

funktioner

• Familiens psykosociale forhold før og efter skaden


Traumatiske skader: prognose

Kranietraumets sværhedsgrad og barnets alder er vigtige prædiktorer:

• En lavere alder ved traumet er forbundet med dårligere restitution af

flere kognitive funktioner (gælder svære traumer)

• Efter svære kranietraumer ses ofte:

• forskellige specifikke opmærksomhedsproblemer

• vedvarende hukommelses- og indlæringsmæssige problemer, samt

eksekutive vanskeligheder

• en signifikant forøget risiko for at udvikle alvorlige adfærdsproblemer,

og som følge heraf sociale vanskeligheder, samt psykiatriske lidelser


Ikke-traumatiske skader: prognose

Hjernetumorer – operation, stråleterapi, kemoterapi

Ofte senfølger ifht. akademiske og neuropsykologisk funktion (Teeter 1997)

38 % har kognitive vanskeligheder

CNS-sygdomme:

Hjernebetændelse: kan medføre alvorlige adfærdsmæssige og emotionelle

vanskeligheder

Meningit: 16 % alvorlige følgevirkninger

Karsygdomme: infarkter/blodpropper

Iltmangel: kan have alvorlige følgevirkninger

(Stylsvig 2008)


Hjerneskadefølgernes betydning: dynamisk

sammenhæng

Den unges øvrige

Ressourcer

/vanskeligheder

Hjerneskadefølger

Den unges

funktions

niveau

Omverdens

støtte

Omverdens

krav


Særlige udfordringer når en ung rammes

• Identitet og selvforståelse

• Social accept

• Normalitetsforståelse

• Det andet køn

• Drømme brister

• Social isolation


En skade på hjernen kan ramme bredt:

• Primære følger:

• Kognitive vanskeligheder ifht. opmærksomhed, koncentration, sprog,

hukommelse, overblik, problemløsning, selvkontrol

• Sociale vanskeligheder: aflæsning af signaler fra andre,

situationsfornemmelse

• Ændring af personlighed, f.eks. Opfarenhed, irritabilitet, passivitet

• Følelsesmæssige forstyrrelser, f.eks. grådlabilitet

• Fysiske problemer

• Træthed, nedsat tempo

• Sekundære følger:

• Reaktioner i form af: krise, angst, depression

• Ændret rolle i familien

• Vanskeligheder med at varetage jobfunktioner/uddannelse/skolegang

• Social isolation

• For mange ændres tilværelsen


Særlige udfordringer når vanskelighederne skal

identificeres

• Usynlige følger: fysiske følger behandles, men kognitive,

emotionelle og sociale følger overses lettere

• Følgerne relateres ikke til en hjerneskade men mistolkes

af andre som ex. dovenskab, upålidelighed.

• Den unge er på ”overarbejde”, klarer sig på trods

Manglende begreber og forklaringsramme for tolkning

af adfærden


Herudover: begrænset indsigt i egne vanskeligheder

• Ofte er den ramtes viden om vanskelighederne kun delvis eller implicit

• Rammer mellem 47-97 % med traumatisk skade.

• Derfor opleves: frustration, forvirring, benægtelse, undervurdering,

ligegyldighed – afhængigt af hvor man er ramt

• Ringe erkendelse/forståelse: dårligere prognose

• Forbedring i erkendelse: Jo mere man ved og forstår, jo bedre

fungerer man i dagligdagen.

• Årsag: komplekse faktorer: neurologiske og psykosociale faktorer


Hvad kan man gøre?

• Indhente anamnestiske oplysninger/lægepapirer: om

tidligere sygdomsforløb, ulykkestilfælde

• Præcis udspørgen, konkrete spørgsmål

• Indhentning af oplysninger fra pårørende og andre

• Neuropsykologisk undersøgelse: afklaring af art og

omfang af kognitive vanskeligheder og emotionelle

reaktioner.


Kognitive funktioner: 1

• Udholdenheden – trætbarhed, energiniveau?

• Koncentrationen – kniber det med at holde

opmærksomheden? Afledelighed?

• Hukommelse – glemmes beskeder og aftaler?

• Sproget – misforstås instruktioner?

• Praktisk løsning af selve opgaven – hvordan går det?


Kognitive funktioner: 2

• Initiativ – kan den unge sætte sig selv i gang?

• Overblik – kan den unge overskue en kompleks opgave?

• Planlægning – kan den unge selvstændigt planlægge

arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge

• Fleksibilitet – kan den unge finde nye strategier når planer ændres?

• Selvkontrol – kan den unge tilpasse sig?

• Selvvurdering – hvordan vurderer den unge egne præstationer?

Stemmer dette overens med andres rapportering?


Emotionelle reaktioner

• Depression og angstsymptomer?

• Påfaldende emotionelle reaktioner: ligegyldighed,

sårbarhed, irritabilitet, rastløshed?


Socialt

• Situationsfornemmelse – har den unge fornemmelse for

samspillet med andre?

• Kan den unge selvstændigt opretholde sociale relationer –

regulere sine sociale responser?

• Hvor afhængig er den unge af andres støtte i

dagligdagen?


Eksekutive funktioner: højere kognitive funktioner

Vurdere planlægge udføre evaluere

• Fleksibilitet (ændre plan)

• Tage beslutninger – vælge

• Selvregulering/selvkontrol (regulering af emotioner)

• Metakognition (vurdere sig selv)

• Perseveration (stoppe handling)

• Tidsfornemmelse


Anbefalinger vedr. børn og unge

med hjerneskader

Der er vægtige grunde til at opspore og sætte foranstaltninger ind

overfor børn og unge med erhvervet hjerneskade så tidligt som muligt

for at forebygge eller minimere senfølger

(Stylsvig 2008)

Lang-tidsopfølgning med monitorering af barnets udvikling og vejledning

i håndtering af barnets vanskeligheder bør tilbydes

(Anderson 2005)


Fokuspunkter

• Rehabiliteringen er ikke slut ved udskrivning fra

sygehuset: ofte behov for systematisk udviklingsstøtte

• Fokus på familieliv – skoleliv – fritidsliv: fysiske, kognitive,

følelsesmæssige og adfærdsmæssige følger

• Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer –

samarbejde mellem professionelle og familie

• Viden om hjerneskader og indsigt i konsekvenser


Særlige udfordringer når en ung rammes

• Identitet og selvforståelse

• Social accept

• Normalitetsforståelse

• Det andet køn

• Drømme brister

• Social isolation

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!