Taleinstituttet Region Nordjylland - Region Midtjylland

Taleinstituttet Region Nordjylland
Tilbyder udredning, rådgivning, r dgivning,
vejledning samt undervisning til
børn, rn, unge og voksne med sprog -, ,
tale -, , læse l se - og
stemmevanskeligheder.
Tilbyder rehabilitering til børn, b rn,
.
unge og voksne med erhvervet
hjerneskade

Hvor mange børn og unge rammes?
• 160/100.000 pr. år (indbragt med forskellige diagnoser der
giver mistanke om en erhvervet hjerneskade eller en
forbigående hjernepåvirkning. Commotio cerebri er ikke
medregnet)
• (I Region Midtjylland: ca. 1.237.041 indbyggere, 26 %
under 19 år)
• (Stylsvig, 2008)

Hvad er særligt for børn?
• Hjernen er i udvikling, grundlæggende kognitive strukturer påvirkes
• Umiddelbar kan ses god restitution når andre hjerneområder
overtager, men prisen kan ofte være nedsat reaktionstid, ineffektiv
informationsbearbejdning, ineffektiv nyindlæring
• Skadens udviklingstid: skader på ikke-færdigudviklede hjerneområder
får først adfærdsmæssige konsekvenser senere
• Komplicerende følger: sanser (hørelse, syn), epilepsi
• Følgerne kan være livsvarige - fokus på overgange i livet, der stiller
nye krav

Årsager til hjerneskader hos børn og unge
• Traumatiske skader: f.eks. trafikulykker, sportsulykker,
fald, vold (estimeret til at udgøre ca. 85 %)
• Ikke-traumatiske skader:
• CNS infektioner, f.eks. meningit
• Karsygdomme i hjernen
• Tumorer, eller behandling heraf
• Anoksi/iltmangel: f.eks. drukneulykker

Faktorer af betydning for prognosen
• Skadens sværhedsgrad
• Skadens type
• Barnets alder ved skadestidspunktet
• Barnets præmorbide adfærd og neuropsykologiske
funktioner
• Familiens psykosociale forhold før og efter skaden

Traumatiske skader: prognose
Kranietraumets sværhedsgrad og barnets alder er vigtige prædiktorer:
• En lavere alder ved traumet er forbundet med dårligere restitution af
flere kognitive funktioner (gælder svære traumer)
• Efter svære kranietraumer ses ofte:
• forskellige specifikke opmærksomhedsproblemer
• vedvarende hukommelses- og indlæringsmæssige problemer, samt
eksekutive vanskeligheder
• en signifikant forøget risiko for at udvikle alvorlige adfærdsproblemer,
og som følge heraf sociale vanskeligheder, samt psykiatriske lidelser

Ikke-traumatiske skader: prognose
Hjernetumorer – operation, stråleterapi, kemoterapi
Ofte senfølger ifht. akademiske og neuropsykologisk funktion (Teeter 1997)
38 % har kognitive vanskeligheder
CNS-sygdomme:
Hjernebetændelse: kan medføre alvorlige adfærdsmæssige og emotionelle
vanskeligheder
Meningit: 16 % alvorlige følgevirkninger
Karsygdomme: infarkter/blodpropper
Iltmangel: kan have alvorlige følgevirkninger
(Stylsvig 2008)

Hjerneskadefølgernes betydning: dynamisk
sammenhæng
Den unges øvrige
Ressourcer
/vanskeligheder
Hjerneskadefølger
Den unges
funktions
niveau
Omverdens
støtte
Omverdens
krav

Særlige udfordringer når en ung rammes
• Identitet og selvforståelse
• Social accept
• Normalitetsforståelse
• Det andet køn
• Drømme brister
• Social isolation

En skade på hjernen kan ramme bredt:
• Primære følger:
• Kognitive vanskeligheder ifht. opmærksomhed, koncentration, sprog,
hukommelse, overblik, problemløsning, selvkontrol
• Sociale vanskeligheder: aflæsning af signaler fra andre,
situationsfornemmelse
• Ændring af personlighed, f.eks. Opfarenhed, irritabilitet, passivitet
• Følelsesmæssige forstyrrelser, f.eks. grådlabilitet
• Fysiske problemer
• Træthed, nedsat tempo
• Sekundære følger:
• Reaktioner i form af: krise, angst, depression
• Ændret rolle i familien
• Vanskeligheder med at varetage jobfunktioner/uddannelse/skolegang
• Social isolation
• For mange ændres tilværelsen

Særlige udfordringer når vanskelighederne skal
identificeres
• Usynlige følger: fysiske følger behandles, men kognitive,
emotionelle og sociale følger overses lettere
• Følgerne relateres ikke til en hjerneskade men mistolkes
af andre som ex. dovenskab, upålidelighed.
• Den unge er på ”overarbejde”, klarer sig på trods
Manglende begreber og forklaringsramme for tolkning
af adfærden

Herudover: begrænset indsigt i egne vanskeligheder
• Ofte er den ramtes viden om vanskelighederne kun delvis eller implicit
• Rammer mellem 47-97 % med traumatisk skade.
• Derfor opleves: frustration, forvirring, benægtelse, undervurdering,
ligegyldighed – afhængigt af hvor man er ramt
• Ringe erkendelse/forståelse: dårligere prognose
• Forbedring i erkendelse: Jo mere man ved og forstår, jo bedre
fungerer man i dagligdagen.
• Årsag: komplekse faktorer: neurologiske og psykosociale faktorer

Hvad kan man gøre?
• Indhente anamnestiske oplysninger/lægepapirer: om
tidligere sygdomsforløb, ulykkestilfælde
• Præcis udspørgen, konkrete spørgsmål
• Indhentning af oplysninger fra pårørende og andre
• Neuropsykologisk undersøgelse: afklaring af art og
omfang af kognitive vanskeligheder og emotionelle
reaktioner.

Kognitive funktioner: 1
• Udholdenheden – trætbarhed, energiniveau?
• Koncentrationen – kniber det med at holde
opmærksomheden? Afledelighed?
• Hukommelse – glemmes beskeder og aftaler?
• Sproget – misforstås instruktioner?
• Praktisk løsning af selve opgaven – hvordan går det?

Kognitive funktioner: 2
• Initiativ – kan den unge sætte sig selv i gang?
• Overblik – kan den unge overskue en kompleks opgave?
• Planlægning – kan den unge selvstændigt planlægge
arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge
• Fleksibilitet – kan den unge finde nye strategier når planer ændres?
• Selvkontrol – kan den unge tilpasse sig?
• Selvvurdering – hvordan vurderer den unge egne præstationer?
Stemmer dette overens med andres rapportering?

Emotionelle reaktioner
• Depression og angstsymptomer?
• Påfaldende emotionelle reaktioner: ligegyldighed,
sårbarhed, irritabilitet, rastløshed?

Socialt
• Situationsfornemmelse – har den unge fornemmelse for
samspillet med andre?
• Kan den unge selvstændigt opretholde sociale relationer –
regulere sine sociale responser?
• Hvor afhængig er den unge af andres støtte i
dagligdagen?

Eksekutive funktioner: højere kognitive funktioner
Vurdere planlægge udføre evaluere
• Fleksibilitet (ændre plan)
• Tage beslutninger – vælge
• Selvregulering/selvkontrol (regulering af emotioner)
• Metakognition (vurdere sig selv)
• Perseveration (stoppe handling)
• Tidsfornemmelse

Anbefalinger vedr. børn og unge
med hjerneskader
Der er vægtige grunde til at opspore og sætte foranstaltninger ind
overfor børn og unge med erhvervet hjerneskade så tidligt som muligt
for at forebygge eller minimere senfølger
(Stylsvig 2008)
Lang-tidsopfølgning med monitorering af barnets udvikling og vejledning
i håndtering af barnets vanskeligheder bør tilbydes
(Anderson 2005)

Fokuspunkter
• Rehabiliteringen er ikke slut ved udskrivning fra
sygehuset: ofte behov for systematisk udviklingsstøtte
• Fokus på familieliv – skoleliv – fritidsliv: fysiske, kognitive,
følelsesmæssige og adfærdsmæssige følger
• Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer –
samarbejde mellem professionelle og familie
• Viden om hjerneskader og indsigt i konsekvenser

Særlige udfordringer når en ung rammes
• Identitet og selvforståelse
• Social accept
• Normalitetsforståelse
• Det andet køn
• Drømme brister
• Social isolation