Download bladet her - Dansk Poker Union

danskpokerunion.dk

Download bladet her - Dansk Poker Union

klør5 Klør 5 . November 2006 . 2. årgang . nr. 4 Las Vegas reportage Morten Hammer var i Vegas til sommerens WSOP. Læs hans meget levende beskrivelse af byen og spillet. Side 11 Bestyrelsesberetning Formanden fortæller lidt om det nye DPU Side 2 Bogkonkurrence Vind: Harrington on Hold’em Vol. III & Doyle Brunsons Poker Wisdom of a champion Side 5 Philip Hilm om bagsiden af medaljen Philip fortæller om de mindre omtalte, negative aspekter ved at være professionel pokerspiller Side 3 DM i poker Der er blevet rapporteret - både fra sidelinjen og fra pokerbordet Side 6 og 8 DPU Dansk Poker Union


2 Klør 5 nr. 4//November 2006 Bestyrelsesberetning - Nyt DPU Af: Jørn Byberg Kære medlemmer. Siden sidste nummer af Klør 5 udkom er Dansk Poker Union forandret. Den første forandring sidder du og læser lige nu. Medlemsbladet udkommer nemlig elektronisk, og ikke på papir. Dansk Poker Union har ved den ekstraordinære generalforsamling fået et nyt sæt vedtægter og et redefineret formål. Vi er nu ikke længere en ”konkurrent” til Dansk Pokerforbund. Vores ambition er udelukkende at virke som lobby/interesseorganitation for danske pokerspillere og ikke at organisere klubber. Kræfterne skal nu bruges på at gøde jorden frem mod en lovliggørelse af turneringspoker. Dette skal ske ved at påvirke politikere og meningsdannere, dels gennem den offentlige debat, dels ved spørgsmål til retsordførere og Claus Bruun justitsminister. Sidst men ikke mindst er det nu gratis at blive medlem af Dansk Poker Union. Bestyrelsen håber at det nye tiltag vil resultere i nye medlemmer. Jo flere vi er, jo større stemme kan vi tale med. Bestyrelsen har i efteråret forberedt omlægningen af Unionen og igen igen skrevet med vores folkevalgte. Du kan læse seneste nyt på www. danskpokerunion.dk På bestyrelsens vegne Jørn Byberg Formand Indholdsfortegnelse Bestyrelsesberetning ............................................... s. 2 Bagsiden af medaljen .............................................. s. 3 Bogkonkurrence ...................................................... s. 5 DM i poker - rapport fra sidelinjen ......................... s. 6 DM i poker - rapport fra pokerbordet ..................... s. 8 WSOP og Las Vegas, 2006 ................................... s. 11 Redaktion Redaktør: Lisa Smith Skribenter: Philip Hilm Morten Hammer Brian Bischoff Jørn Byberg Fotos: Jørn Byberg Claus Bruun Morten Hammer Frederik Fanth Claus Bruun Forsidens standardlayout samt logo: Jesper Munk Layout: Lisa Smith


Klør 5 nr. 4// November 2006 3 Bagsiden af medaljen Af: Philip Hilm Der er hurtige penge og stor frihed ved at være professionel pokerspiller. Mange siger: ”Hvor er du heldig, du bare kan sidde foran skærmen to timer om dagen og tjene min månedsløn”. Og det er rigtigt. Når det går godt i pokeren er det fantastisk. Men det er kun den ene side af medaljen. Sandheden er, at der er rigtig mange negative konsekvenser. Både økonomisk, psykisk og socialt. Den uundgåelige nedtur Mange pokerspillere fortæller vidt og bredt om, når det går godt. Men det er ikke alle, der fortæller, hvor meget de f.eks. har tabt, hvis de har haft en dårlig periode. Til gengæld er det fuldstændig garanteret, at alle spillere indimellem taber. Jeg har tabt massive summer i perioder. Og det har været hårdt ikke kun økonomisk, men også psykisk. I foråret gik mit spil virkelig godt. Jeg vandt og vandt og vandt. Manglede ingenting og følte mig fuldstændig ovenpå. Lige indtil jeg kom lidt for højt op i takst og mødte de forkerte spillere. Så tabte jeg. På to dage tabte jeg flere normale årslønne. Jeg tænkte, at det var ok, og jeg bare ville gå ned i takst igen og grinde mig tilbage. Men at spilde flere måneders arbejde havde sat sit præg på min underbevidsthed. Fornøjelsen ved spillet var væk, og jeg forcerede hele tiden og prøvede at vinde det tabte tilbage hurtigt. Så selv mit almindelige spil fungerede ikke rigtig, og jeg tabte bare endnu mere. Hvis man havner i sådan et hul, mens man sidder alene hjemme foran computeren, kan der være nærmest uendelig lang vej ud. Alt imens usikkerheden langsomt kommer snigende. ”Hvad sker det hvis jeg ikke vinder mere, men bare taber fra nu af?” Det er meget frustrerende at arbejde hårdt hver dag og bare tabe derudaf. I modsætning til at vide, at ens løn går ind de næste mange måneder. Jeg har heldigvis gode venner, som også er professionelle spillere. Dem taler jeg tingene igennem med og får styr på tankerne. Efter en pause er jeg kommet i gang, og spillet kører nu glimrende. Jeg har et fint overskud i år, og min vindende periode fortsætter sandsynligvis et godt stykke tid endnu. Lige indtil den dag, hvor jeg er for meget ovenpå og spiller for højt mod de forkerte. Så kommer tabet, tvivlen, pausen og forhåbentlig en ny vindende periode. Det er ikke første gang, jeg oplever denne cirkel, og jeg kan skrive under på, at det kræver enorm selvdisciplin at ernære sig udelukkende af poker. De store økonomiske sving har selvfølgelig den uheldige indvirkning, at enhver professionel spillers forhold til penge bliver fuldstændig forkvaklet. Uanset om man lige har tabt eller vundet en formue, bliver det svært at forholde sig til f.eks. at have en madkonto på kr 5.000 pr. måned med sin kæreste. Og det er ofte ganske sundt at have nogenlunde samme forhold til penge, som de mennesker man omgiver sig med til hverdag. De, der mister jordforbindelsen fuldstændig, bliver hurtigt anset for arrogante idioter i deres omgangskreds. Sociale forviklinger Jeg har for nylig hørt om et initiativ til kontorfællesskab for pokerspillere, og jeg synes det er en rigtig god ide. For virkeligheden er den, at de fleste sidder alene hver dag


4 Klør 5 nr. 4//November 2006 foran computeren. Al kontakt med omverdenen foregår over internettet. Der er ingen fysiske kolleger, som man lige sludrer og hygger lidt med. Og selvfølgelig heller ingen firmafester. Hvis man ikke er specielt socialt anlagt, bliver det meget hurtigt et virkelig ensomt job. Og det er altså ikke alle mennesker, der synes poker er lige fantastisk. En kammerat introducerede mig en dag for en veninde. Samtalen drejede sig hurtigt ind på hvad vi lavede til hverdag: ”Jeg er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital.” sagde hun. ”Hvad laver du?” ”Jeg spiller poker professionelt.” svarede jeg. ”Spiller du POKER!” spruttede hun. ”Det kan man ikke. Det er slet ikke et job!” hvinede hun, mens hun så ud, som om hun lige havde spist noget meget grimt. Gad vide, om hun havde reageret ligesådan, hvis jeg havde sagt, at jeg var pilot eller læge. Selvom det er et ekstremt tilfælde, viser det nogle af de fordomme, jeg stadig jævnligt støder på, når jeg fortæller folk, hvad jeg laver. Nogle synes min beskæftigelse er lidt underlig, mange tror, at alle spillere er ludomaner og andre spørger mig, hvornår jeg skal have et rigtigt job. Poker er ikke specielt anerkendt, hvis man f.eks. går i banken for at låne til en bil eller lejlighed. Det er stort set umuligt at få godkendt en ”fast” indkomst. Så hvis man vil købe noget større, skal man enten have familie, der kan kautionere, eller også er man tvunget til at spare op, typisk i rigtig lang tid. Hvor fedt er poker egentlig? Hvis du også synes, jeg er heldig, jeg kan sidde foran skærmen et par timer om dagen og tjene en månedsløn. Eller hvis du ligefrem selv overvejer at droppe uddannelse eller job til fordel for pokeren. Så husk de dårlige perioder, hvor man taber formuer og tvivlen erstatter selvtilliden. Det mærkelige forhold til penge, som alle spillere har. Og den relative sociale isolering, hvor det alligevel altid lykkes at møde folk, der synes ens beskæftigelse er totalt latterlig. Og glem alt om at gå i banken, hvis du synes poker styrer. Jeg er stadig pokerspiller og meget glad for at være det. For mig har fordelene heldigvis altid opvejet ulemperne. Her følger en liste over de største op- og nedture, jeg har haft i løbet af de tre års tid, jeg har levet af poker. Claus Bruun Opture: + Vandt PartyPokers søndagsturnering med over 100.000$ i 1. præmie + 4. plads til EPT’en i København 2006 + 1. plads til WCP i Barcelona i 2006, hvor jeg stillede op for polen + Flere perioder med virkelig god indtjening på nettet Nedture: - Gik totalt broke mens jeg var i Holland i 2004. Måtte låne, så jeg kunne komme hjem - Havde en dårlig periode på nettet i 2005 - Havde en virkelig dårlig periode i 2006


Klør 5 nr. 4// November 2006 5 Bogkonkurrence Vi arrangerede i sommer i samarbejde med Pokershop.dk en lille konkurrence, som vi nu gentager. Svar blot på disse spørgsmål og send svarene til: mail@danskpokerunion.dk Hvis der er et eller to af spørgsmålene, der driller, kan du eventuelt prøve at kigge på www.danskpokerunion.dk for hjælp. Der vil blive trukket lod mellem de rigtige svar. 1. Hvilken dato havde DPU fortræde for retsudvalget? 2. Hvem skrev artiklen ’Call eller All-in’ til forrige nummer af Klør5? 3. Hvornår havde DPU stiftende generalforsamling? Svarene skal være DPU i hænde senest mandag d. 11. december. Præmien er et bogsæt bestående af disse 2 bøger: Harrington on Hold’em Vol. III & Doyle Brunsons ”Poker Wisdom of a champion”


6 Klør 5 nr. 4//November 2006 DM i Poker - rapport fra sidelinjen Af: Jørn Byberg I mangel af vores top-reporter Lisa ”Hvaspen” Smith, der i år var forhindret, skal undertegnede efter bedste evne forsøge at give læserne af Klør 5 et lille indblik i dette års danmarksmesterskab. Finalen i dette års DM i NL Texas Hold’em foregik vanen tro på Casino Copenhagen i dagene 9 og 10 September. Ca. 1000 spillere havde prøvet at kvalificere sig til finalen og de sidste 120 skulle nu kæmpe om en førsteplads til en værdi af ca. 1 million kr. Til forskel fra tidligere var det i år ikke muligt at købe sig direkte ind i finalen. Et, synes jeg, udmærket tiltag. Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at nogle af de bedste spillere ryger af i svinget under kvalifikationen, og det derfor ikke er de dygtigste der sidder tilbage i finalen, men jeg foretrækker nu kravet om, at alle finaledeltagere skal have været igennem den indledende runde. Efter min mening tilfører det hele arrangementet et mere sportsligt udtryk. Da jeg ankom til kasinoet lørdag aften fik jeg først en lille snak med manager Erik Jensen. Han fortalte, at man allerede nu overvejer at sætte buy-in til næste års DM op. Det synes jeg er en dårlig idé. Det er dyrt nok i forvejen. Mine råd var, at man hellere skulle udvide med et par hundrede kvalifikationspladser. Lave en fladere præmiestruktur, samt udnytte de to finaledage fuldt ud i stedet for først at starte om aftenen. Jeg synes generelt set, at det er et problem, at de danske kasinoer ikke arrangerer turneringer med et lavere buyin. Til det kunne Erik oplyse, at man i det nye år vil lave turneringer med buy-in på 500,- kr. og 50 deltagere. Det er jo som udgangspunkt fint, men lad os først se, hvordan man har tænkt sig at afvikle en sådan turnering. Førstedagen sluttede, da der var 32 spillere ud af de oprindelige 120 tilbage. Jeg skal ikke trætte læserne med beskrivelser af alt for mange spillede hænder. Er man interesseret i dette, bloggede Ace Mag flittigt fra turneringen. Denne blog er stadig tilgængelig på Ace Mags hjemmeside. På dag to var stemningen blevet en anelse mere anspændt. Man kunne godt fornemme, at det var NU det gjaldt. Der er ca. 25 spillere tilbage, blinds 1500/3000, da knappen får et ”all in” i masken fra middle position. Han kikker efter et stykke tid op og siger ”Har du ramt?”. Da det er preflop, får han først et skævt smil, hvorefter der bliver svaret: ”Det ved jeg jo af gode grunde ikke endnu… men det behøver jeg vist ikke!” - Fold. Da spillerne bliver samlet ved to borde, får jeg stillet mig lige bag den senere vinder: Stefan Raffay. Jeg må sige, at jeg synes, han styrede det bord med sin store stack og ultra-aggressive stil. Han havde også heldet med sig i visse situationer, men han var efter min vurdering en værdig vinder. Eksempler: Stefan har raiset og reraiset mange pots. Modspilleren umiddelbart til højre for ham er efterhånden godt træt af det og ender all in med AQ. Stefan viser JJ op, og hånden holder hjem. Stefan caller et all in med AQ. Modstanderen viser 88 Den senere vinder - Stefan Raffay Jørn Byberg


Klør 5 nr. 4// November 2006 7 op Flopper trips med 8TK Turn J Straight til Stefan - River blank og endnu en modstander er elimineret. Da der er ca. 15 spillere tilbage, snakker jeg med en af Mermaid Pokers ejere og tipper Stefan som vinder. Han kan jo næsten kun være enig, og det virkede også, som om det var Mermaids turnering. Ud af de 32, der satte sig til bordene om søndagen, var der 5 havmænd i hvide hættetrøjer. Det virker på mig, som om de danske pokerspillere er blevet bedre. Om kvaliteten af selve spillet er blevet bedre, skal jeg ikke kunne sige, men spillerne er blevet bedre til at gebærde sig ved bordet og laver derfor færre fejl (Stringbetting – betting out of turn osv.). Ligeledes synes også dealerne til dette års DM til at være rutinerede og indstillet på at få spillet til at Jørn Byberg flyde. Jeg så kun én dealerfejl og én spiller, der kom til at folde out of turn. Som et sidste lille skvulp kan jeg ikke lade være med at kommentere på den uskik, der hedder drikkepenge. Ét er at man godt vil give en skilling, når fru Fortuna og hr. Skrub har været forbi, noget andet er en utvetydig opfordring fra Et lille gult lykke/pive-dyr var kommet med til bords Oksana Lisovska og Kristian Ambrosius. I behøver ikke at skjule det. I ER shortstacked. Jørn Byberg kasinoets side om at erlægge en bestemt procentdel af sin gevinst. Det må være muligt at drive kasino uden den form for kotume. Turneringsstuktur DM 2006 Levels 1:50/100 2: 100/200 10 min pause 3: 150/300 4: 150/300 - 50 ante 30 min spise pause 5: 200/400 - 50 ante 6: 300/600 - 50 ante 10 min pause 7: 400/800 - 100 ante 8: 400/800 - 100 ante 10 min pause 9: 600/1200 - 150 ante 10: 1000/2000 - 150 ante


8 Klør 5 nr. 4//November 2006 DM i Poker - rapport fra pokerbordet Af: Brian Bischoff a.k.a. Argilzar Her ses Brian Bischoff, der har forfattet denne artikel. Billedet er efter sigende taget til DPU’s temmelig våde julefrokost sidste år. Vi husker det ikke så klart... 9.-10. september blev der afholdt DM i poker 2006 på Casino Copenhagen, og jeg havde kvalificeret mig til en af de første indledende runder i København. Det gjorde jeg også sidste år, hvor jeg med nød og næppe klarede finaledagen. I år var anderledes. Jeg fik i løbet af de første fire levels bygget en stack, som lå 3 gange over AVG, og derfra var det sådan set kun at køre den hjem. Der var dog nogle gange, hvor jeg var lidt presset, men da den sidste mand røg, lå jeg helt på toppen. Strukturen til finaledagen var noget anderledes end til de indledende runder, hvor det meget hurtigt blev til lotto-poker. Vi startede med 10.000 chips med blind levels på 45 minutter, og blindstigningerne var meget fornuftige. Der var altså lagt op til en god omgang poker. Jeg har efterhånden spillet omkring 10 turneringer på Casino Copenhagen, og jeg har fået det ritual at tage derind i god tid og gå ind i Caféen i Foyeren for at få noget kaffe og mad. Sådan var også denne gang, og jeg mødtes der med nogle pokervenner. Det er en god måde at få slappet af og forberede sig på spillet. Jeg kan huske første gang, jeg var til turnering på Casino Copenhagen. Da var jeg ret nervøs, det var til DM i 2002 (Der var vist kun 20 deltagere i alt dengang!). Sådan var det dog ikke denne gang. Jeg følte mig godt tilpas og havde store forventninger til turneringen. I sidste års finale kom jeg aldrig over 10.000 i chips, så jeg havde noget at bevise overfor mig selv. Jeg blev sat ved bord 1, som er det første bord, som skal brydes. Det var jeg ikke særlig glad for, da jeg godt kan lide at spille længe med de samme spillere. Jeg kendte ingen af spillerne ved bordet men kommer dog i snak med nogle af dem, før spillet starter. En af spillerne, manden 2 pladser til højre for mig, er internetspiller og havde kun har spillet én live-turnering før. Det viste sig senere at hjælpe mig i mit spil mod ham. Til live turneringer tager jeg den normalt helt med ro de første par runder, men sådan blev det ikke denne gang. Før blinds var kommet om til mig, havde jeg smidt 2500 chips af min stack på 2 sæt suitede connectors, som ramte draws, der buster. Det var dog ikke noget som hæmmede mit spil, da vi stadig var på level 1. Jeg kom også hurtigt igen, da jeg blandt andet reraisede internetspilleren ud af en hånd mellem os to, hvor vi floppede A + rags flop, og ingen af os ramte. Jeg sad nu med 12.000 chips i level 2, da der for en spiller forekom et af de mest utrolige run af kort. Manden på min højre side havde lige smidt hoveddelen af sin stack, han havde 450 chips tilbage og sad i BB. Button - 1 som er en meget loose-agressive spiller raiser first in uden at se, at BB


Klør 5 nr. 4// November 2006 9 er pot commited. Alle folder undtaget BB, som viser J4. Button - 1 viser 45o. J4 holder. Næste hånd blev foldet til SB, og jeg kan godt regne ud, at han vil rykke igen. Det gør han så, og jeg ser ned i AJs, som jeg kalder med. Floppet hedder A7x, men det hjælper mig ikke meget, idet han sidder med 77 og tager potten hjem. Han sidder nu med 1900. I næste hånd har vi en early caller. Vores mand fra før rykker, og alle folder. Han viser stolt 77 op. Næste hånd igen har vi en early caller, og vores mand caller, SB folder og BB checker. Floppet er noget i stil med J7x, og alle checker. Turn giver Q og early spiller better, shortstacken rykker, SB folder og den anden caller med Qx. Min sidemand viser selvfølgelig 77 igen, og efter dette kom han faktisk meget godt med i spillet igen, selvom han måske skulle have taget ned i cassen at spille på 7’erne i BJ ;) I første pause sad jeg med 10.600, og avg. var 11.200. I level 3 skete der ikke det store, men jeg holdt min stack nogenlunde ved lige. I level 4 kom anterne i spil, og så bliver der mere at gå efter preflop. Jeg fik en nøglehånd på level 4, hvor jeg sad med KQs i BB med lidt over 11.000. Internetspilleren, som er chipleader på bordet (han slog den første spiller som sad til min venstre side ud af turneringen) og sad på knappen, clickraiser first in. Jeg overvejede at raise ham, da han var meget agressiv pre- og post flop men sagtens kunne folde, hvis han blev re-raised. Jeg valgte så at flat-calle ham, floppet kom 9KQ rainbow, et drømmeflop for mig. Jeg checkede stik imod, hvad jeg normalt ville gøre i turnering, men jeg var sikker på, at han vil bette, hvilket han da også gjorde – noget der ligner pot 1500. Jeg overvejede situationen lidt, før jeg valgte kun at calle. Jeg var egentlig ikke bange for nogen kort – med undtagelse af 10 og J, og jeg ønskede at få fuld valuta for hånden. Turn er 6, og jeg lagde mærke til, at han med det samme checkede sin hånd. For mig kunne det kun betyde én ting: han har ramt 6. Jeg så det ikke som en mulighed, at han havde 66 p.g.a. hans clickraise. Jeg checkede, og han better 2500 ind. Jeg rykker, og han instantcaller med K6. River er blank, og jeg var nu chipleader på bordet, som blev brudt op nogle hænder senere. Det nye bord var et regulært monsterstack-bord. Der er røget otte spillere mod tre af spillerne på vores bord. De store stacks sad alle på én side af bordet: min højre, så jeg havde dem efter mig i halvdelen af hænderne. Jeg genkendte nogle af spillerne fra tidligere turneringer, herunder Erik ”Las Vegas” som blev nr. 2 på bordet med en meget stor stack. Vi var på level 5, og jeg så mig nødsaget til at folde to gange pre-flop, hvor jeg kom ind med et raise, og big-stacks reraisede mig – AJo og et lavt par. Det er ikke hænder, jeg vil sætte min turnering på spil med. Når jeg fik på nakken af dem, vil det enten betyde, at jeg er commited eller ikke kan smide dem ud. Senere i level 5 havde vi en shortstack, som rykkede all-in fra UTG. Han sidder med ca. 14 BB, jeg har ca. 19.000 og ser ned i QQ. Jeg kan ikke sætte ham på AA-KK med sådan et move, så jeg rykker for at isolere ham. Han viser KJo og spiker en K på flop. Jeg tabte dermed en tredjedel af min stack. Jørn Byberg Erik Jensen og Christian Wam foran en gulvvase - eller var det vinderpokalen?


10 Klør 5 nr. 4//November 2006 Level 6 var for mig intet andet end kolde kort og flops, som ramte ved siden af. Anter og blinds begyndte at gøre ondt, og til sidst sad jeg med lidt over 6000 i chips. Jeg var presset og måtte snart få nogle flere chips. Der var foldet om til mig, der sad på pladsen lige før knappen. BB var også shortstacked med ca. 9000. Jeg rykkede med K10s, BB kaldte med 88, hvilket jeg egentlig var tilfreds med her. Jeg skulle ind og doble min stack. Floppet var 79T rainbow, så han havde en chance for straight, men turn og river var begge syvere, og jeg kunne tage den hjem. Da BB atter kom om til mig, samlede jeg JJ op. Der var fem callere i hånden, to af dem mega stacks og spilleren til venstre for mig havde ca. 16.000 mod mine 13.000. Jeg rykkede i håb om at samle blinds og anter op. Min sidemand tænkte længe og valgte så at calle, mens resten af bordet foldede. Han viste AKo, bordet faldt blankt, så jeg kom godt med igen. Vi spillede ikke mange hænder, før bordet blev brudt igen, og vi kom til level 7. På det nye bord var jeg semi-shortstacked. Der sad mange store spillere samt to shortstacks. Jeg havde omkring 25.000 og avg. var på 19-20.000. Jeg fik ikke rigtig spillet nogen hænder til at starte med. Jeg limpede på et tidspunkt fra middle pos. med 66 med en caller foran mig, hvorefter der kom et raise og et re-raise fra den tidligere caller. Den foldede jeg. Jeg kom også ind i en anden hånd, men jeg kan ikke helt huske, hvad det var for en, men jeg så heller ikke noget flop der. Jeg fik 77 i late pos., hvor min sidemand havde limpet som den eneste. Jeg så ham som svag og raisede til 4000. Button, som var short stack med 13.000, rykkede, og bordet foldede til mig. Jeg skulle nu til at tage en beslutning, hvorvidt jeg ville calle og i bedste fald tage et flip eller se mig domineret af et overpar. Jeg kunne slå alle hænder med undtagelse af AA-88 men kunne nok ikke regne med at være foran til et underpar. Jeg besluttede at kalde, han viste Aks. Floppet var J og to underkort til 7. Turn: J, hvilket gav ham seks outs. River var desværre K, og jeg blev shortstacked. Der gik en runde, uden at jeg var med i en hånd. Jeg sad med lidt over 11.000, så med BB: 1200 og ante: 150 skulle der snart ske noget. Jeg fik AKo i late pos., og en middle pos. raisede til 3500. Jeg rykkede all-in. Spilleren, som slagtede mine 77, sidder i BB og kaldte efter et godt stykke tid, mens den anden foldede. Han viste AQ, hvilket så meget god ud for mig. Den anden spiller fortalte, at han havde foldet KQ, hvilket gjorde min edge større. Floppet hed desværre QTx, men det gav mig så lidt håb om en mirakel J. Turn og river var dog blanke, og det blev så exit for mig, der gik ud på en ret skuffende 59. plads. Resten af dagen gik med at drikke et par øl med nogle venner fra pokerklubben, som var kommet ind for at se på, og så skulle jeg selvfølgelig aftilte lidt på viking poker ;) Det gav en lille plovmand som et ydmygt plaster på såret. Jeg skal helt sikkert prøve igen til næste år, men jeg håber, at de vil lave de indledende runder lidt anderledes med en blindstruktur, som ikke er så stejl – noget rigtig mange spillere har klaget over. Lyst til at skrive en artikel til Klør 5? Har du læst en rigtigt god bog? Har du spillet en session med nogle spændende hænder? Har du har tænkt over en specifik situation, man kan ramle ind i ved et pokerbord? - eller noget helt fjerde, som du kunne have lyst til at dele med Klør 5s læsere? Så skriv endelig til mail@danskpokerunion. Du får mulighed for at modtage feedback samt se og godkende eventuelle rettelser fra vores side.


Klør 5 nr. 4// November 2006 11 WSOP og Las Vegas, 2006 Af: Morten Hammer a.k.a. Abuello Morten Hammer var i sommer i Las Vegas efter at have vundet et sæde i WSOP Main Event. Læs hans levende beretning om byen og spillet. Om Greenstein, Santana og Hachem og om fjeldaber, skrællede æbler og et gebis på lufthavnstoilettet… Jeg tog af sted med Delta tirsdag formiddag d. 25. juni. Flyveren var en time forsinket, så der var lidt ventetid i gaten. Mens vi sidder og venter, hører jeg nogle gutter stå og snakke forholdsvis højrøstet. Jeg tænker, at det kun kan være pokerdrenge. Jeg vender mig om, og ganske rigtigt står der tre gutter og diskuterer, hvor meget de skal af med i skat af de 60 millioner, de regner med at vinde. Vi får endelig lov til at komme ombord, og turen kan begynde. Jeg har fået en ung nordmand som sidemand, og på turen fandt jeg ud af, hvorfor de kaldes fjeldaber. Han havde vinduespladsen, og jeg stolen ud til gangen. Da turen varer 9 timer, kan man ikke komme udenom et besøg på det lille hus et par gange. Det var ikke noget problem for den unge nordmand. Selvom mit bord var slået ud, og jeg sad i stolen, kravlede/sprang han let og elegant henover mig, når han skulle ud. I Atlanta blev min tålmodighed sat alvorligt på prøve. Alle indrejsende skulle først igennem et check, hvor vi fik scannet pegefingre, og der blev taget billede af os, ligesom vi skulle aflevere de sedler, vi havde udfyldt på flyveren. Herefter skulle vi fortælle, hvorfor vi skulle til USA, hvor vi skulle bo og hvor mange penge, vi havde med. Det var ok, og det meste havde jeg prøvet før. Det, der belastede mit nervesystem, var selve køen – de damer der styrede køen og folks manglende køkultur. Et ældre ægtepar foran mig nåede ligesom mange andre ikke deres fly, fordi det gik så langsomt. Men jeg kom igennem checkin, og der var et par timer, til jeg skulle flyve igen. Selvom der var god mad på flyveren, var jeg lidt sulten, da det sidste der blev serveret ombord, var et lille stykke pizza slice, som jeg af naturlige årsager sprang over (kan ikke lide ost). Jeg finder et sted, noget a la subway, hvor jeg kan få en sandwich. Og her går det galt. I en kombination af træthed og alt muligt andet, bestiller jeg en corned beef sandwich i den tro, at det er en sandwich med hakket kød. Damen tager så noget ”kød” op, som ligner noget der blev frasorteret til jakabov-dåserne. Her begynder mine ben at ryste, og jeg begynder at stamme, samtidig med at jeg får tics under begge øjne. Jeg siger til damen, at jeg har fortrudt og hellere vil have det spegepølse der ligger ved siden af. Hun kigger underligt på mig, indtil jeg bytter ordet spegepølse ud med ordet salami. Mit første måltid i USA blev altså en god spegepølsesandwich. Bagefter indså jeg, at jeg nok hellere måtte købe nogle pastiller, da min ånde efter en lang flyvetur og salami mindede om noget, en kemiker på kemisk værk køge havde opfundet som alternativ til round up. Jeg fandt mine favoritpastiller: POLO og købte en pose. Kæmpestore var de – én pastil, var på størrelse med 3 almindelige pastiller. Typisk amerikansk. Turen fra Atlanta til Las Vegas skulle bare overstås. Det var jo bare en lille indenrigsrute, der tog lidt over 4 timer. Endelig ankommer jeg til huset…Det ligner… Ja der er meget rodet, men jeg var heldigvis blevet advaret, da Legendariske Bellagio Hotel og Casino Morten Hammer


12 Klør 5 nr. 4//November 2006 drengene på forhånd havde taget billeder af rodet – inkl. et par døde kakerlakker. Det er ellers et lækkert hus. Ligger lidt udenfor selve Las Vegas centrum. Det er nogle søde og rare drenge, der bor her, men dét der med at rydde op efter sig selv, det kan de ikke finde ud af. Cashgame Inden jeg skulle videre til dinner med den pokerside, hvor jeg havde vundet WSOPpladsen, spillede jeg lidt cash. Alle siger, at det er easy money at spille cashgame herovre. Jeg vekslede 200$ til chips og satte mig ved et 1/2$ bord på Bally. Her var et normalt raise på 15-20$. Well jeg tænkte, at nu skulle den have gas mod de gavmilde amerikanere. Der går lidt tid, inden jeg samler AKo op og raiser til 12$ og får en caller. Floppet kommer med 10 høj, jeg stikker et continuation bet ud, og han caller. Turn rags. Jeg prøver endnu en gang at skubbe ham ud af potten med et solidt bet, han caller. River er også rags, og jeg checker bare, ligeledes gør han. Han vender 10Qo og hiver potter hjem. Lidt efter samler jeg KK op i bb. Der har været et par enkelte limpere, og jeg giver den et raise og får et par callere. Floppet Axx, jeg checker, og en af de andre byder. Alle smider, og han viser et af sine kort, et A. Tsk tsk tsk, hvorfor skal der altid komme A på flop når man har KK? Hånden efter får jeg 99, som jeg også må drysse efter floppet. Jeg forsøger sporadisk at spille nogle hænder for at se, om jeg ikke også kan være heldig, men nixen bixen. Min chipstack er efterhånden nede på omkring 40$, og jeg skal til at smutte over på Rio til Dinner. Jeg samler A2o op og vælger at gå allin. Briste eller bære. Der sidder en og overvejer at kalde, efter at han først havde limpet med. Uden callere kunne jeg da samle lidt chips ind. Og det var så den første hånd, jeg vandt. Det var ærgerligt, at han ikke gik med, for han spillede mange hænder, og de var crappy. På et tidspunkt caller han et raise på 15$ preflop, og efter bets på flop og turn, ender de all-in på river, hvor han rammer flushen. Hånden han kaldte med var 24s. Et par hænder efter er der en, der live-stradler. Jeg sidder i mp, kigger ned i 10Jo og caller ligesom flere andre ved bordet. Flop 9QK. Yes sir. Der er en, der byder 10, jeg caller, og alle andre smider. Turn Q, og han byder 10 igen. Jeg caller. River 6. Han byder 30, jeg går all-in med mine sidste 35, og han smider. Det var okay, men desværre blev jeg nødt til at gå. Jeg var ellers lige begyndt at vinde mine penge tilbage, men det lykkedes mig altså at kæmpe mig op, så jeg kun var 100$ nede. Dem må jeg vinde tilbage en anden dag. Morten Hammer Doyle Brunsons røde scooter Dinneren var vild. Til stede var både Doyle Brunson og Mike Caro, to legender. Og mad og drikke i stride strømme, kæmpe hummere, møre tournedos, lækre kager. Vildt. Bagefter tog jeg til danskerfest i pokerteam huset. Det var også vildt. Fantastisk lækkert hus de har lejet, ikke helt billigt. Her var næsten alle de danske pokerspillere, der var i Las Vegas på det tidspunkt, pokerteamet selvfølgelig, Carl Hostrup, Wendt, Vallø, Erlandsen, Bønding, Hilm, Jan V, Theo, Mads A. Tror faktisk kun, at vi manglede brdr. Juhl og en der hedder Gustav. Det var en fed aften, og vi sluttede af med at køre ind til byen i en kæmpelang limousine. Main Event Dagen, hvor jeg skulle spille main event, kom. Der skulle spilles ultra-tight, for amerikanerne spiller alle slags hænder. Jeg håbede på at kunne stjæle lidt i ny og næ.


Klør 5 nr. 4// November 2006 13 Vi startede kl. 12 middag, og sluttede lidt over 3 om natten. Det med at slutte lidt over 3, var altså kun for dem der gik videre til dag 2. Og dem var jeg iblandt. Det var super oplevelse. Det siges, at average var 30.000 chips. Jeg havde 62.500. Var ellers over 70.000, men mine JJ mødte en shortstack all-in med AA i sidste level. Sådan er det bare. Jeg sad på seat 3 ved samme bord hele seancen igennem. På seat 6 sad Barry Greenstein. Og han var god, rigtig meget god. Jeg var ellers lige ved at tage ham ud på et tidspunkt, men han var så god, at han lagde sig på floppet. Tror faktisk, at jeg på hele dag 1 i gennemsnit spillede max. 2 hænder i timen. James ”maverick” Garner skød turneringen i gang med ordene ”shuffle up and deal”. Han spillede selv med men holdt ikke særlig længe. Han forlod bygningen til kæmpe applaus fra spillere og publikum. Det var en helt en speciel oplevelse at sidde der mellem alle de håbefulde pokerspillere og ikke mindst alle de dygtige, professionelle spillere, som man har set utallige gange på tv. Men jeg var ikke kommet for at kigge på, jeg var kommet for at spille. Barry Greenstein viste sig at være en yderst sympatisk og venlig mand. Hver time kom de forbi med en mikrofon og et kamera lige i ansigtet på ham. Men han fandt på noget nyt at sige hver gang og smilede pænt til dem. Han hyggesnakkede også meget ved bordet, og der var flere af de unge amerikanske knøse, der lige skulle have noget gossip om de andre pro’er. Desværre er jeg halvdøv, og Barry talte meget lavt, så jeg kan desværre ikke gengive hvad han sagde. Santana Mellem dag 1 og dag 2 var jeg til Santana koncert. Carl Hostrup havde sørget for billetter. Vi var en del danskere, der skulle til koncerten, men enkelte ”nåede” aldrig frem. Det var vist noget med noget kina-poker… Selve koncerten var helt fantastisk. Det svingede helt vildt, og alle musikerne gav den virkelig gas. Det eneste lille minus var, at det ikke var Rob Thomas der sang smooth, når det kun er hans stemme, der passer til den sang. Men det var stadig sublimt. Han var en meget fredselskende og religiøs herre. På et tidspunkt sagde han, Morten Hammer at han og musikerne var ’the opposite of George Bush’. Der gik folk amok i begejstring, og tilføjede han, at verden er af lave, fordi der er for meget testosteron i luften. Dernæst dedikerede han en sang til Condolezza Rice: Black magic woman. Koncerten fandt sted på hotellet MGM grand. Her er der selvfølgelig spillemaskiner og -borde, butikker, restauranter… Og så den dér bette sal, hvor koncerten blev afholdt. Det er også her, der afholdes boksekampe, og der er plads til intet mindre end 15.000 tilskuere. Vi var ellers lige ved at komme i problemer, da vi skulle hen til koncerten. Vi var to, der skulle af sted og ikke kunne få fat i en taxa – vi kunne slet ikke komme igennem på telefonen. Så vi prøvede at gå op på hjørnet ved en 7/11 benzintank for at se, om vi kunne praje en, men der kom åbenbart slet ikke taxaer ud til vores kvarter. Jeg begyndte så at spørge de folk, der kom ind i 7/11, om de kunne hjælpe os. Pink Hummer-Limousine med Pink Panther i forruden som maskot. Spottet i kælderen af Rio Hotel & Casino


14 Klør 5 nr. 4//November 2006 Jeg spurgte først en mand, der stod oppe ved disken. Han kiggede ikke på mig, fortrak ikke en mine. Jeg overvejede om jeg havde overtrådt en uskreven lov. Men lige inden han skulle til at gå, sagde han, at han havde en pick up truck, og at vi måske kunne sidde bagi. Han gik ud og spurgte sin kone, og vi fik grønt lys. De var vel omkring 50 år og meget flinke. Der var lige et smalt sæde i kabinen bag forsæderne, som vi kunne sidde på. De kørte os helt ind til hotellet og ville ikke have penge, men vi gav dem alligevel 50$ for venligheden. En taxa koster normalt 30$, så det var ok. Op til dag 2 var jeg mere nervøs og spændt end jeg var op til dag 1. Jeg vidste, at der på mit bord var tre spillere, der havde cashet flere gange i WSOP-turneringerne de sidste par år. Inden jeg skulle spille dag 2, havde jeg været i wal mart og sørge for forplejning: en pose med skrællede gulerødder, en pose med skrællede æbler og nogle flasker vand. Det gælder om at undgå at gå sukkerkold midt i det hele. Mange af de andre spillere bestiller red bull i lange baner hos tjenerne, der går rundt mellem bordene, men det er ikke lige mig. Dag 2 Desværre gik det slet ikke på dag 2. Jeg havde fra start den næststørste chipstack på bordet. George Lopez havde den største, og han udnyttede den effektivt mod mig. Jason Strasser havde superskrub. OG han sad på pladsen lige til højre for mig. Indenfor den første time fik jeg AK tre gange og tabte hver gang. Enten var floppet helt skidt eller også fik jeg på renakken. Jeg fik drysset halvdelen af min stack – ikke lige den begyndelse, jeg havde håbet på. Jeg ramte absolut ingenting, men jeg fik dog stjålet lidt i ny og næ. Desværre fik Jason Strasser hurtigt oparbejdet en mega-stack, så hver gang jeg tænkte, ”nu skal jeg ud og stjæle”, gav han den lige gas preflop, og så måtte jeg pænt holde mig væk igen. Det at han dominerede bordet samt at George Lopez var min onde ånd flere gange, gjorde livet meget surt for mig. De andre ved bordet havde jeg styr på, men jeg fik aldrig lov til at være alene med dem. George Lopez fulgte mig hele tiden – var jeg med i noget, var han det også. Manden sad og bællede bajere, og da dagen var omme, var hans stack faldet fra 98.000 til 22.000. Kunne han ikke bare være blevet lowstacked og stiv noget før? På et tidspunkt er han efter mig igen. Jeg får AQ og raiser, han caller. Efter et flop med både K og 10, checker han, og jeg byder pot. Han caller. Turn. Han checker, og jeg byder, han caller. River. Han checker. Jeg er blevet meget træt af ham og har ikke ramt noget, så jeg checker også. Manden vender 9Js og har ramt gutshot str8 på river. Han havde sikkert håbet, at jeg bettede efter river. Senere får jeg 33, men da der er raises og re-raises før mig, vælger jeg at smide dem. De fortsætter deres raises, indtil en af dem er all in. Flop 335. Det ebbede lige så stille og roligt ud for mit vedkommende, så det kom ikke som noget chok for mig, da jeg røg. Havde haft lidt tid til at vænne mig til det. Da jeg endelig fik 99, var det bare all in med de sidste 12- 13.000. Desværre var der en, der havde JJ. Blinds var nu 500/1000 og ante 200. Vi startede dagen med ca. 1600 spillere og skulle spille ned til 700 spillere. Da jeg røg, var der cirka 750 spillere tilbage. Havde jeg bare været med i noget action og spillet nogle fede hænder, hygget mig og nydt stemningen, havde det været til at holde ud. Men det at have så meget uskrub på en dag, det er sgu belastende. I de to dage jeg var med, fik jeg ikke AA på noget tidspunkt. I frokostpausen, som er sidste pause for mit vedkommende, sætter jeg mig ned i et hjørne af gangen med mine kæmpe høretelefoner på og tænder for Ipoden. Jeg spiser lidt frugt og prøver at slappe af og samle tankerne. Orca og Yogo fra pokernet går på ’All American bar & grille’ for at spise. Efter at have siddet og sundet mig lidt inden vi skal ind til sidste level, går jeg ned til restauranten for at lede


Klør 5 nr. 4// November 2006 15 efter dem. Jeg går rundt i restauranten og leder efter dem med mine kæmpe hørebøffer på, men de er åbenbart gået. På vej ud bliver jeg hevet i armen af en af gæsterne. Jeg bliver lidt forvirret, vender mig om og tror det er dem. Men det er en gut, der spørger ”Are you looking for me?”. Jeg må så meddele manden, at jeg ikke leder efter ham men et par andre gutter. ”Well there’s a guy looking for me”, siger han så. Måske skulle jeg have sagt, at det var mig, der ledte efter ham og sat mig ned ved bordet sammen med ham og hans børn. Fået et par tips om hvordan man vinder WSOP, for manden var ingen andre end Joe Hachem. En almindelig turist Efter min ned- og udtur, og inden jeg helt forlader Rio, skal jeg lige prøve ’All American bar & grille’. Nu hvor Joe spiser derinde, og de andre er så glade for den. Endelig kom der en lille opmuntring til mig: Man kunne få weissbier. Og der var 80er musik i højtalerne. Den aften blev jeg reduceret til en almindelig turist i Las Vegas. Og en af de ting man skal se, når man er på de kanter er Grand Canyon. Vi kom ud til en meget lille og meget gammel flyver, hvor der var plads til 19 personer. Man sad meget tæt på de små sæder, og det var nok mit livs værste flyvetur. Jeg har kaskader af fobier (på det område er Lars Von Trier en novice i forhold til mig), men flyskræk er ikke en af dem... endnu. Maskinen så ud til at være sat sammen med hæfteplaster og gaffatape, ligesom den hoppede og dansede som en yoyo, hvor snoren er skiftet ud med en elastik. På den tur var jeg meget tæt på at benytte samtlige af de små papirsposer, der var i lommen foran mig. Det var ellers en flot tur med en fantastisk udsigt over Grand Canyon og Hoover Dam. Indimellem fik jeg da også taget et par billeder ud af vinduet. Men det meste af tiden gik med at lukke øjnene, holde fast og ”se frem til” flyveturen hjem. Af en eller anden mærkværdig årsag lykkedes det os at komme helskindet ned. Nogle af passagerne lidt lettere og lidt blegere end da de steg om bord. Vi blev sendt af sted i små hold i hver vores helikopter, og det var til gengæld en fed tur. Flyve rundt, op og ned, ud og ind mellem de kæmpe klippevægge. Meget fascinerende. Vi endte på bredden af Colorado River, hvor vi entrerede en lille pram, som sejlede os lidt op og ned af Colorado river. Den kinesiske bådfører fortalte undervejs, men hans kinesisk-engelske var i en så ringe en stand, at jeg opgav at forstå ham og ”nøjedes” med at nyde den storslåede natur. Temperaturen nede ved floden i bunden af Grand Canyon var lidt over 40 grader i skyggen. Grand Canyon Morten Hammer Så gik turen tilbage til helikopterpladsen, hvor en bus ventede på os. Vi blev kørt op til et af de højeste punkter i Grand Canyon, hvor vi fik noget home-made indianerfrokost. Grand Canyon ligger i Arizona og er i fællesskab ejet af Staten og indianerne. Ved frokoststedet var der også 10-12 boder, hvor de solgte smykker o.l. Blandt andet turkis, som der findes en del af i Grand Canyon. Frokosten var ikke noget at bruge kokkehuer på, men at gå rundt i over 4000 fods højde tæt på kanten var både uhyggeligt, skræmmende og fascinerende på én gang. Vi fik at vide, at vi skulle vogte os for klapperslanger og skorpioner, men jeg må indrømme, at det ikke var dem, jeg tænkte mest på, men mere at jeg ikke skulle glide i løse sten eller falde i mit snørebånd. Så gik turen hjemad. Heldigvis gik det hurtigere at flyve hjem, fordi turen ud også havde indeholdt lidt sight seeing. Selvom jeg var skidt det meste af dagen, pga. flyveturene og lufthullerne, var det overordnet set en fantastisk oplevelse, som klart kan anbefales.


16 Klør 5 nr. 4//November 2006 Strippen Dagen efter cruisede jeg lidt rundt på nogle af hotellerne i Las Vegas. Det er helt grotesk, så store de er. Inden jeg havde fået set mig om, havde jeg spenderet omkring 3 timer på ’Caesars Palace’. Der er flere gader og etager med butikker inde i hotellet, så det er lige før, at Fields er en ’bette kiosk’ i forhold til Caesars. På et tidspunkt er jeg på vej ind i en Diesel butik, da alle butikker slukker for lyset i deres vinduer. Jeg vender mig om og ser en masse mennesker stå og kigge på nogle statuer, der er på vej ned i gulvet, samtidig med at tre andre kører op. Og vupti! Så udspiller der sig et show midt på et af torvene. Med talende dukker, ild, røg og vand. På ’The Venetian’ er der ligeledes kæmpe ”gader” og loftet malet som himmel, store torve lavet som var det rigtige bytorve. Gondoler sejlede rundt i kanaler inde på hotellet, og gondolførerne sang i vilden sky. Meget brugt blandt brudepar – jeg så et par stykker, mens jeg var der. Når man nu ikke lige har det rigtige Venedig i nærheden, så er det vel en okay surrogatløsning. På én gang både fascinerende og total kitchet. Men det er sgu gennemført, det må man give dem. Jeg havde forestillet mig, at strippen var lidt a la 5th avenue i New York eller Oxford street i London. Det var den slet ikke. Den er faktisk lidt kedelig, men det er jo så fordi, alle shoppingstrøgene er inde på hotellerne. Og ikke mindst restauranterne – der ser ud til at være nogle gode imellem. Jeg har blandt andet spottet flere sushirestauranter, der er et besøg værd. De sidste par dage prøvede jeg lidt cash game uden held. Med en god bankroll, table selection og tålmodighed er der ellers masser af penge at hente. De er kæmpefisk de amerikanere. Turistoplevelserne var bl.a. Stratosphere og Hooters hotel/ restaurant, hvor det er tilladt at tage alle de billeder, man vil, af det kvindelige personale. Tilbage mod DK Så oprandt dagen, hvor jeg skulle hjem. Det var et par dage efter terrorepisoden i London, så det var med bange anelser, jeg tog af sted. For det første havde jeg kaskader af bagage med hjem, så meget at jeg måtte have en kæmpe taske med i håndbagagen. For det andet plejer jeg at have masser af vand med, men det var forbudt at medbringe flydende i flyet. På trods af at sikkerheden var skærpet, og der var flere restriktioner, lykkedes det mig alligevel at komme helskindet hjem sammen med al min bagage. Endda før tid, idet jeg fik lavet min tur om, så jeg slap for at skulle flyve via Paris og vente 9 timer der. Mens jeg sidder og venter på mit fly i Las Vegas lufthavn, kommer der en efterlysning over højtaleren. ”Der er en herre, der har glemt/efterladt sit gebis og høreapparat på herretoilettet. HVIS DU KAN HØRE MIG, BEDES DU VENLIGST AFHENTE DINE PERSONLIGE EJENDELE”. Det var superspas, men som gammel pokerspiller kan man jo ikke lade være med at overveje, at det kunne være bluff fra lufthavnens side. Det var en efterlysning, der fik folk til at skrige af grin og løsne lidt op. Der var jo en lidt ’tense’ stemning p.g.a London-episoden. Derfor kan det være en gimmick, de hiver op af hatten, når der er behov for det. Well. sjovt var det, og det kunne sgu nok også have været sandt. Alt i alt har det været en fantastisk tur, og det er godt nok ikke sidste gang, jeg har besøgt Las Vegas. Jeg vil klart anbefale samtlige læsere af klør 5 at kigge forbi Las Vegas. Det er specielt hyggeligt under WSOP, hvor der er mange danskere i byen. Så lad os alle nappe en kval til WSOP næste år. Jeg skal i hvert fald prøve. Frederik Fanth

More magazines by this user
Similar magazines