Mindernes haver - Bornholms Historiske Samfund

historisk.samfund.bornholm.dk

Mindernes haver - Bornholms Historiske Samfund

Det er dog usikken, hvad k)ppen på dissc sten

egentlig er inspireret al'. Toppcn al'noglc nrindesten

er ogsii tblmet sonr en spidsbuc- sorr

især kentles ll'a vinduer o-q døre fla dcn gotiske

tid. og ligeledes cr der eksempler pir

spidsbuer i ol'nirmentikken. I den nygotiske

sarnmenhieng blev dcn lttnde bue dog også

brugt. og dcn indgår sorn en del af [dsn]yknin-ren

pli nogle af stenene nred trappegar,le.

De nygotiske minclesten dukker op tia

onrkring lllT{). og de lJcste irf dem er hvet rf

hvid marmor'. Fra denne tid og en del iir fiem

lindes ogsir en del andrc i nregel enklc. Dicrrle\l

klils\i\k(. tbrmeI ill 1n1q11np1. og begge

slags er muli-{vis ogsii inrporteret tærdiglave

de tra lt licn.

Der Undcs enkelte nygotiske mindesten af

sandsten. og Ira tiden onrkring år 1900 tlndes

nogle få eksenrplarcr rl granit. Enkcltc af

clisse nygotiske mindesteD har tået indlældet

en medaljon nred et klassisk motiv. hvilket

egentlig e[ et stilbrud. mcn siidanne r,ar der

man-ce af i den tid.

Mens del nygotiske siiledes tlk begrienset

betydning lirl gravmindcrnc. lik det tilsyneladende

derimod rct stu betydning lin stobe-

.jernsgitrenc. sonl man indhegnede en del

grlvsteder nred. Men dct vil blive bcrør't liengcle

fremnrc.

Bdutast(n(rI

Her pir Bolnholrr har vi sonr bekenclt srcrdeles

mange bilLrtasten. og ogsir en del lunesten.

Det skullc dcrfirl synes oplagt. at nrun også

rrnder indtr) k ill rorrrr tikke s histolicinteresse

ville etierligne denr. Det er da ogsi sket i

nogle tilfiulclc.

Det icldslc eksenlpel pir cn bautaslen cr en

stor mindesten på Svaneke kilkegård frrr Johan

Finchenha,gcn Olivarius. By- og Hencdskriver

i Svaneke. sorr levede fra 1792 til l1176 og var

søn al'den tidligefe sogncpftust i lbsker. Stenen

er nielnlcst trekantet 0g ser - borlscl fia

indskriticn - ud til rt \icre helt uli)rnrbejdet.

192

SVI]ND AACI.] N'](JI-LER

Fla jorden nrirler den ca. I L0 crrl, sa den cr rct

synlig pir clen vestlige del al kirkegår'den.

Et andet godl cksempel pii "bautastcn" fra

cn noget sencle tid findes pi gravstedct tbr

Cadebygard i Østemrade. hvor familien Bogcskov

hlr fiiet r-ejst tlc siidanne helt utilhugnc

aflangc stcn med navr)ene på de afdødc.

Det kunne imitllenid nok huve sine vanskcli-cheder

at IiDde sten al'en passende tircon og

st(trrelse til dette tbrrnirl. Men så nittc nran

Døjes med minclre. Det t'rlder ihvert f'ald itid

silnlmen med. at man ogsii begynder at bruge

nrerc alnrindclige marksten som mindcsten.

helt utbrarbcjdede eller kun rned et slebct indskrifisftlt.

ED af de ieldsle af den slags findes pir Nexø

gl. kgd. og er sat tbr kølrmand Arboe Conrad

Sonnc- sonr d(,tde i 1876. kun 30 iu ganrnrel.

Den stirr nrcl ved den østli-qe mur. En andcn

Iignende rlrindesten stirl iAakirkeby sat fbr'

Lauta Koefirecl fla Runcgiird. sonr døde i

lll77 kun l 7 {r gammel. Den har hafi et kors

pa toppen. sonr nu er ibrsvundel.

Denne fblrlr tbr gravminder tik en rct bety

clelig udbredclse og har vicret brugt lige siden.

(inwnitttlt yt llttlilsktr kgtl..lra ønk. lti95

\(tnntetlsut t4 k) 'naturstttt",


-&

,.i'q.".{'r .;#ll{ri.,Tj:iTe{.,.'{...:-

.. d ...r.-,"'-: ,., ,:'

MINDERNES HAVHR

. ' :' _.

Mittdcstcrt f'ru onrk. l876.fitr Joltttrt. F. Oliwritt.t lttr

Svrt rtckc kgd., tlcn u'l d.stt, " I ttt trtu.stt,rt " pd []rt n r ltr tl ttt,

Itr lillc lxtrtttt.stert.ffut ortrk. 187(t på Nc.to ,ql. kgtl..

.sur.f'rtr kobnrtutd Arhot' Srnurt', dotl .rottt -l l-tit'iq.

Mirtdc.stctt.frtr .lolrutr Bogc.skn', dod 1928, o,q lturr.t

korta Kuntlittt, .stuttt .fit'1' sennct' (),q trc dolrc ptt

Q.st


De sten, som naturen har formet på en særegen

måde, f. eks. med forskellige lagdelinger,

hal'forståeligt nok været særligt attraktive. De

blev tidligere kaldt "natursten" for at fremhæve

deres særlige kvalitet.

Stpbej e rn pci ki rke gå rclene

Den opblomstrende industrikultur med al

dens tekniske formåen gør sig også gældende

på kirkegårdene i form af ting af støbejern,

men der er også en del ting af jern, der er

udfbrmet på anden måde. Det mest iøjnefaldende

er de jerngitre, der endnu findes ret

mange af rundt om på mange af kirkegårdene.

De f'leste er af st6bejern, men der er også en

del af smedejern, specielt på den nye kirkegåld

i Nexg.

Der er imidlertid også en del regulære gravminder,

der er lavet af jem, dels i form af ret

enkle navnetavler og dels i form af kors af

støbejeru. Desuden er der en enkelt skrilirulle,

en enkelt vase og endelig en slags topdekoration

med kors afjern.

At jernet kom i blug som nateriale, er nok

i nogen grad modebestemt, men kan også

vær'et et udslag afet ønske om et mere bestandigt

materiale end træ. Jernet er dog også fbrgængeligt,

idet det ruster, hvis ikke det jævnligt

vedligeholdes. Det har naturligt nok medført,

at mange af disse ting i tidens løb er forsvundet.

Det er vanskeligt at afgørc, hvornå'disse

ting af jern begyndte at komme på kirkegårdene,

men generelt set er det nok ikke før efter

ca. 1850. Nordre Jernstøberi i R6nne blev

etableret i 1845, og f?r den tid har der tbrmentlig

kun været enkelte ting af smedejem.

Et gravsted, hvor der er ikke fære end fire

ting afjern, er købmand Rgnnes familiegravsted

på Rpnne kgd., som vi senere skal vende

tilbage til i anden forbindelse. Der er tre navnetavler,

to ret små og dn noget større, opsat

på selve kirkegårdsmuren. De ser ud til at

være lavet af almindelig jelnplade på 6 og 8

194

SVEND AAGE MøLLER

mm i tykkelsen og med påsatte bogstaver

Hvordan de er sat på kan ikke umiddelbart

ses. Desuden er der et fiitstående minde i

form af en skriftlulle afjern sat sammen af to

dele.

Af egentlige gravminder af støbejern er der

kun to varianter Den ene er en ret enkel navnetavle

omgivet af en ophøjet kant. Af dem

finde. der syr bevaret. dn for en skippel og

hans kone i Rønne, 6n for to omkomne norske

søfolk på Hasle gl. kgd., og resten for trc

ægtepar i Vestermarie, Nylars og Klenrensker.

Detil er der en lidt anderledes jernplade, der

er mindetavle for to drcnge, på Nexp g1. kgd.

Den anden variant af gravminder er et kors,

hvoraf det almindeligste har hati en enkel

ligesidet fbrm med ophøjet kant og trekløver i

enderne. Af dem er der bevaret fem ret små på

knap en meters højde, to i Nylars, to påAakir'keby

gl. kgd. samt 6t på Nexp gl. kgd. Desuden

er der et meget srøIre på ca. 140 cm på

Pedenker kgd. som minde fbr en omkommen

tysk styrmand.

På Nexø gl. kgd. er der desuden et lille

støbejernskom ien meget anderledes kunstfærdig

udformning, - nybarok eller -rokoko, -

som laldel uden for det gængse mønster for

gmvmindel men dog har detaljer tilfælles

med visse andre støbejemsarbejder fra denne

tid.

Samme sted er der også en korsdekoration

af støbejern på toppen af en stor klassisk stele

med dobbeltbuer fra omk. 1842. Denne dekoration

har også mindelser om nybarokstilen,

og kan muligvis være sat på senere.

Je rngit rene onkrit g, gruvstede

nte

De mange bevarede jerngitre som hegn omking

gravstederne har som omtalt i det foregående

nok i mange tilfælde afløst tidligere

indhegninger af træ. De højeste af dem på ca.

80 til 100 cm har formentlig stadig skullet

tjene det formål at holde løsgående dyr ude.

Men efterhånden rnå man regne med, at der er


Strytbejernskors på Nr'1ars kgd. i en enkel.fonn med

trekløyerfonnede ender.fra ontk. 1858 og 1896.

Novnetoyle a.f str,tbejern.for skipper H. P. Lurtcl og

lnns kone.fr"a ontk. 1886 på Rr,onne kgd.

MINDERNES HAVER

Mittdektrs af str,tbejent i ett rtteget speciel .t'rtrtrt .fi'ct

otrtk. 1858 pci Ne.rryt gl. kgd., sat.for ert 3-årig pige.

Strtrbejemsgitter på Nr'/ars kgcl. inspireret af

settgotiske ntønstre som.f. eks. på Hasle kirkes

alternyle.

195


kommet orden på det problem, og den senere

tids jemgitre har derfbr udelukkende tjent

dekolative formå1.

Der er som nævnt en del bevarct rundt

omkring, men mange randsten har spor af, at

der har været mange flere. Flest er der på

Svaneke kgd., hvor der er i alt I 1, 4 høje og 7

lave, på Rønne kgd. er der 9, og på Nex6 nye

kgd. er der 10, hvoraf de fleste undtagelsesvis

er af smedejern. Ellers er der fra I til 4-5 stykker

rundt omkring på de fleste kirkegårde.

En del af stpbejernsgitrene, både de hpje og

de lave, er tydeligt inspireret af den nygotiske

stil med spidsbuer som top, f. eks på Knudsker

kgd. En lidt anden type prcget af det

nygotiske findes blandt andet på Nylars og

Østerlars kgd. Buerne på disse har torm som

en omvendt bådkø1, som overlapper hinanden.

Andrc gitre forskellige steder har øverst en

bort med elegant svungne mønstre, som rsær

består af forenklede akantusranker. De er

tydeligt er inspireret af sengotiske dekorationer,

som i mere raffinerede fbrmer kan ses

på Hasle kirkes altertavle. De fleste andrc

støbejernsgitre har på grund af de lodrette

stænger også mindelser om det gotiske, men

er ellers af en mere ubestemmelig stil.

Med hensyn til gitrene af smedejern er der

også betydelige forskelle, lige fra det meget

enkle til det meget kunstfærdige. Der er gode

eksempler på begge dele på Nexg nye kgd.

I denne forbindelse skal det i øvrigt nævnes,

at der i hjømet mellem tåmet og våbenhuset på

den gamle kirkeruin i Østermarie er et gravsted

for en tidligere guvemør over Bornholm,

Georg Albrecht Koefoed, som døde i 1808. Det

har på de frie sider et usædvanlig solidt gitter af

smedejem på godt 1,5 meters højde og sat på

svære udhugne blokke af sandsten. Baggrun

den for dette ret specielle gravsted vender vi tilbage

lil i afsniter om de urolige tider.

Fra omkring år 1900 begynder de tættejerngitre

at blive afløst af andre former for indhegning.

Det mest almindelige er svære, hængende

jernkæder båret af lave piller af sten.

196

SVEND AACE MøLLER

Detaue af støbejenlsgitter i gotisk spidsbuestil tied

KttLrtls kirkes våbenhus.

Deta[je af ct rct rafiineret snedejernsgittet på


Mittclesten.fra ontk. 1860 pri Ibsker kgcl. nted ert

helt srcrlig udformttirtg, nybarok eller -rokoko.

Der er dog ikke tale om noget stort antal. En

anden form er på tilsvarende vis firkantede

stænger af bronze.

Nt,barok e lle r -rokoko ?

Inden vi går videre til en ny tids materiale,

granitten, skal lige omtales nogle gravminder,

der skiller sig noget ud fra det almindelige

mønster. Det drejer sig om et par enkelte mindesten

af sandsten på Østerlars og Ibsker kgd.

Deres særkende er, at de i de ydre former har

langt mere svungne linier, end hidtil set, og at

de i deres ornamentik ligeledes har mange

svungne former både i nonfigurative mØnstre

og i elementer fra plantelivet. Især det sidste

er meget fremtrædende. Ligesom det ovenfbr

omtalte stgbejernskors på Nexø gl. kgd. leder

det tankerne hen på barok- eller rokokostilen,

og det er muligvis også inspiration derfra som

andet i den såkaldte historicismes periode.

MINDERNES HAVER

I denne sammenhæng må de dog betegnes

som et par enlige svaler. De er begge fra omkring

1860, og støbejernskorset er fra nogenlunde

samme tid. Men om der er en forbindelse

er ikke tll at afgøre. En enkelt sten ved

siden af den på Ibsker kgd. ser ud til at være

en forenklet udgave, men den er fØrst sat for

en person, der er dBd langt ind i 1900-tallet.

Hvem var stenhuggerne?

Det spørgsmål har vi kun et konkret svar på i

et enkelt tilfælde Det har ikke været skik, at

stenhuggerne satte deres signatur på deres

arbejder. Men en indvandret tysker fra Stettin

er en undtagelse. Han hed Ferdinand August

Hahn. og er kommet hertil i begyndelsen af

1850-erne. Han har sat sin signatur på i alt

fem bevarede mindesten, som i øvrigt er meget

forskellige, tre i Aakirkeby, 6n i Bodilsker,

og 6n i Nexø. Den ene i Aakirkeby er en liggende

gravhelle, mens de andre to nærmest er

en videre udvikling af den klassiske tradition.

Den, han har lavet i Bodilsker, er en nyklassisk

stele, mens den i NexØ er en af den nye

slags med sandstenskors på toppen. Måske

inspireret af Hahn har en kollega indhugget et

cf Jensen på en anden af samme slags i NexØ,

men en Jensen er jo noget sværere at identificere

nærmere.

Den n^.sker stenhugge4 Ferdinancl Hahns, novnetrrck

pci en ntirrclesten pci Aakirkebt, gl. kgd.

t97

More magazines by this user
Similar magazines