1 LUMEN nr. 85 | December 2012 - Sankt Mariæ Kirke
1 LUMEN nr. 85 | December 2012 - Sankt Mariæ Kirke
1 LUMEN nr. 85 | December 2012 - Sankt Mariæ Kirke
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>LUMEN</strong><br />
1<br />
<strong>LUMEN</strong> <strong>nr</strong>. <strong>85</strong> | <strong>December</strong> <strong>2012</strong>
<strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong><br />
Jens Jessensvej 5<br />
2000 Frederiksberg<br />
Bank: Danske Bank<br />
3001 - 3184 - 021196<br />
www.mariae.dk<br />
Sædvanlige messetider<br />
Søndag kl. 11 (Højmesse)<br />
Tirsdag, torsdag og lørdag kl. 7.30<br />
Onsdag kl. 7.00<br />
Mandag og fredag kl. 17.00<br />
Evt. ændringer i hverdagsmesserne<br />
bekendtgøres ved opslag i våbenhuset<br />
og på kirkens hjemmeside.<br />
Sognepræst<br />
Jesper Fich<br />
jesper.fi ch@gmail.com<br />
Marielystvej 16<br />
2000 Frederiksberg<br />
Tlf.: 61 62 27 37<br />
Sognekontor<br />
Jens Jessensvej 5<br />
2000 Frederiksberg<br />
Tlf.: 38 71 53 35<br />
Normalt åbent mandag, tirsdag og<br />
fredag kl. 10.00-12.00.<br />
Regnskabsfører<br />
Hanne Roj-Larsen<br />
Kordegn<br />
Sr. Rut Maria Schmidt OSB<br />
Træffes normalt tirsdag og<br />
fredag kl. 10.00-12.00.<br />
Menighedsrådet<br />
Formand: Christel Helleshøj,<br />
Roskildevej 51, lejl. 24<br />
2000 Frederiksberg<br />
Tlf.: 21 68 34 90<br />
email: c.helleshoej@gmail.com<br />
Næstformand: Marguerite Ellekvist<br />
Sekretær: Cristina Galiano<br />
Øvrige medlemmer:<br />
Jacob Bjerregaard<br />
Torben Wamberg<br />
Jesper Fich<br />
Christine Lequime<br />
Sr. Benedikte Nielsen OSB<br />
<strong>Sankt</strong> Lioba Kloster<br />
Jens Jessensvej 7<br />
2000 Frederiksberg<br />
Girokonto:<br />
reg.<strong>nr</strong>. 9750 konto<strong>nr</strong>. 6057810<br />
Priorinde:<br />
Sr. Benedikte Nielsen OSB<br />
Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96<br />
<strong>Sankt</strong>-lioba-kloster@mail.dk<br />
www.sankt-lioba-kloster.dk<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> Unge Katolikker<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong>s børne- og<br />
ungdomsarbejde<br />
Herunder ministranter og religionsundervisning<br />
Formand: Christian Elveberg<br />
mr.elveberg@gmail.com<br />
hjemmeside: www.smuknet.dk<br />
Katolsk Ældre Klub (KÆK)<br />
Kontakt:<br />
Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38<br />
bbt@youmail.dk<br />
Hanne Majholm – 39 20 62 49<br />
Hans K. Thomsen – 38 74 78 09<br />
Slægtsforskning<br />
Forespørgsler om slægtsforskning<br />
henvises til:<br />
sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk<br />
Sognebladet Lumen, redaktion<br />
Redaktør Anders Kaare Frederiksen<br />
sognebladetlumen@gmail.com<br />
anders@kaarefrederiksen.dk<br />
Deadline for næste<br />
nummer (marts):<br />
1. marts 2013<br />
Forsidefoto:<br />
Kongekrucifi ks på besøg i <strong>Sankt</strong><br />
<strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong> 25. november <strong>2012</strong><br />
(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).<br />
Layout:<br />
Vibeke Beck<br />
2<br />
<strong>LUMEN</strong> <strong>nr</strong>. <strong>85</strong><br />
Juledag . . . . . . . . . . . . . . . . . 3-4<br />
Jomfru Maria, hvordan<br />
blev du så ren? . . . . . . . . . . . . 5<br />
<strong>Kirke</strong>bidragskampagnen . . . . . .7<br />
SMUK - Nyt fra<br />
børneundervisningen . . . . . . . 8-9<br />
Voici la nuit . . . . . . . . . . . . 10-11<br />
KÆK mødet den<br />
13. november <strong>2012</strong><br />
”Out of Africa” . . . . . . . . . . . 12<br />
Kom og syng . . . . . . . . . . . . . 13<br />
Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />
Sognekalender . . . . . . . . . . . . 15<br />
<strong>LUMEN</strong> skal<br />
● Afspejle sognets liv og vores<br />
selvforståelse som katolsk<br />
menighed, og gøre det på en<br />
måde, der inviterer og opmuntrer<br />
til medleven i <strong>Kirke</strong>ns<br />
fællesskab.<br />
● Være et instrument, der tjener<br />
til refl eksion over troen og<br />
<strong>Kirke</strong>ns liv.<br />
● Samle væsentlige oplysninger<br />
om aktiviteter i sognet og<br />
omtale dem i bladet.<br />
● Indeholde fakta-oplysninger<br />
om sognet.
Juledag<br />
<strong>Kirke</strong>faderen Johannes af Damaskus – fra 300-tallet<br />
– sagde: Hvad Jesus er af natur, det er mennesket ved<br />
adoption. Jesus er Guds søn og vi er Guds børn. Med<br />
Grundtvigs ord: ”Guds kære børn vi blev på ny…”<br />
Jul handler om den relation.<br />
Johannes-evangeliet taler om, at Gud er tilgængelig.<br />
De, der tror på ham, har en mulighed, som andre ikke<br />
kender til. Skellet mellem himmel og jord, Gud og<br />
menneske, består ikke mere. Evangeliet siger: ”Alle<br />
dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds<br />
børn.”<br />
Hvordan skal dette ord ”ret” forstås? Det har vi tænkt<br />
på lige siden vi fi k en ny oversættelse af det ny testamente.<br />
Det var i 1998. Den gamle oversættelse<br />
siger nemlig ”magt” i stedet for ”ret”. Ret og magt er<br />
vel ikke det samme, eller hvad? Da denne prædiken<br />
skulle blive til, så meldte spørgsmålet sig igen, og nu<br />
skulle det være. Så for en gangs skyld: næsen ned i<br />
den græske tekst og i en ordbog og i telefonen til en,<br />
der ved mere om Johannes-evangeliet end jeg.<br />
3<br />
Det viser sig, at evangelisten anvender et af den<br />
slags ord, der ikke bare modsvares at eet andet på<br />
dansk. Og heller ikke to, der er nærmest tale om en<br />
hel symfoni af ord, der hver for sig er en rigtig god<br />
oversættelse – så her er så julesymfonien til denne<br />
julemorgen.<br />
Ordet betyder: Du har:<br />
Magt til…<br />
Ret til…<br />
Og videre:<br />
Evne til…<br />
Mulighed for…<br />
Det betyder: det er tilladt… – legitimt… – du har licens<br />
til…, du må gerne…, du har myndighed til…,<br />
beføjelse til…, full power til…, du er privilegeret<br />
til…<br />
… til barnekåret.<br />
Mennesket har med Jesu fødsel, liv og død fået ændret<br />
sine vilkår. Gud ændrer ”spillereglerne” for<br />
mennesket, der ikke selv kan slå bro over afstanden<br />
mellem Gud og menneske, tid og evighed, mening<br />
og gådefuldhed. Der er noget ynkværdigt over mennesket,<br />
for det kan jo ikke springe op i himlen. Men<br />
det er ikke længere nødvendigt med højdespring, for<br />
Gud har taget hele turen ned, for at hente dig op…<br />
til sig. Ja, det lyder jo så godt med Gud, der kommer<br />
ned, for at hente os op, og forkert er det jo ikke, men<br />
lidt for smart, for bevægelsen er snarere, at han henter<br />
os ind til sig, eller hen til sig, eller endnu rigtigere,<br />
at du får magten, retten, alt det andet til selv at kunne<br />
sætte dig i bevægelse – ikke med et nyt ynkeligt højdespring,<br />
for det er for altid unødvendigt. Det er tilstrækkeligt<br />
og meget bedre at gå hen over marken til<br />
stedet hvor stjernen lyser.<br />
Julen handler altså om Gud i bevægelse, men ikke<br />
bare. Julen handler også om mennesket i bevægelse.<br />
At Gud sætter mennesket i bevægelse hen mod sig<br />
selv. I bevægelse har mennesket været til alle tider,<br />
men hvorhen? Hvor er du på vej hen? Er du en Adam<br />
på vej i skjul, ja så kan talen om muligheden for det<br />
nye barnekår jo være det samme, men forhåbentlig er<br />
du ikke på vej i fl yverskjul for skaberen, men du er på<br />
vej mod stjernen, med alt hvad den betyder.<br />
Stjernen signalerer en så sund og anderledes måde at
være på, at det er som at have fået alle kræfter ubrugt<br />
igen. Og det sunde og anderledes består, kommer til udtryk<br />
ved, at mennesket ikke længere går sine egne veje,<br />
men som er i et følgeskab og giver følgeskab til Gud.<br />
Lige nu her til morgen er det nok at glæde sig. Glæde<br />
sig over at himlen er åben. Men senere skal der naturligvis<br />
udvikles på følgeskabet, du skal begynde at<br />
bruge af din ret, eller af din magt, af dit privilegium,<br />
af din legitimitet som Guds barn… Bruge Guds følgeskab<br />
med dig til efterfølgelse af ham.<br />
Hvad Guds veje er, og hvad Guds vilje er, ligger for<br />
den, der tror, ikke hen i gådefuldhed. Vi kender jo<br />
tolken. Han oversætter Guds vilje, så mennesker kan<br />
forstå det. Også det omfatter den nyvundne ret eller<br />
magt. Gud er ikke længere en fremmed. Og du kan<br />
selv forstå, hvis du har lyttet til tolken, så kan du selv<br />
begynde at tolke det gådefulde i tilværelsen. For du<br />
er jo indenfor – som barn er du indenfor – du står<br />
ikke længere udenfor og kigger ind gennem ruden.<br />
Heller ikke i dit eget liv.<br />
Du har adgang til det hele: Guds mysterium og dit<br />
eget. Det er virkelig blevet jul.<br />
Jesper Fich<br />
4
Jomfru Maria, hvordan blev du så ren?<br />
Når man læser i Den katolske <strong>Kirke</strong>s Katekismus,<br />
støder man ofte på vendinger som: ”Ned gennem århundreder<br />
er <strong>Kirke</strong>n blevet sig bevidst…” eller ”ved<br />
Helligånden, som fører til sandheden har <strong>Kirke</strong>n lidt<br />
efter lidt erkendt…” Det fortæller noget om det åndelige<br />
arbejde, som uophørligt beskæftiger <strong>Kirke</strong>n.<br />
Ligesom Maria hørte hyrdernes mystiske tale den<br />
allerførste julenat og gemte ordene i sit hjerte og<br />
5<br />
grundede over dem, sådan har <strong>Kirke</strong>n også gemt alle<br />
ordene i sit hjerte.<br />
<strong>Kirke</strong>n har også grundet over det, som fra starten<br />
blev fortalt om Maria. Englens ord til Maria: ” Hil<br />
dig Maria, fuld af nåde” – hvad betyder det? ”Fuld<br />
af nåde?” Eller ”du benådede” som det hedder i vores<br />
gældende oversættelse. Hvordan blev hun fuld
af nåde? Ved sine egne fortjenester? Ved sin fødsel?<br />
Ved en dåb? Ved Kristi kors? Ved sin undfangelse?<br />
Hvornår?<br />
Siden konciliet i Nikæa år 325, hvor man fi k redegjort<br />
for Kristus som helt og fuldt Gud og helt og<br />
fuldt menneske, har ingen været i tvivl om Marias<br />
syndfrihed. Men hvordan kom den i stand? Stridens<br />
æble var arvesynden.<br />
Augustin er den kirkefader, der har sat det tydeligste<br />
fi ngeraftryk på læren om arvesynden. I ”Håndbog<br />
om tro, håb og kærlighed” forklarer han hvordan arvesynden<br />
overføres til det vordende menneske allerede<br />
ved undfangelsen. Hans pointe var at forklare,<br />
at arvesynden er et vilkår for alle mennesker fra livets<br />
begyndelse – ligesom frelsen ved Jesus Kristus<br />
er for alle mennesker.<br />
Hvordan kunne Maria være uden arvesynd, hvis hun<br />
var forplantet og født på samme måde som alle andre<br />
mennesker? Og når hun var uden arvesynd, var der<br />
så alligevel ét menneske, som ikke havde brug for<br />
Kristi frelse, ét menneske, som Kristus ikke var død<br />
for? Sådan gik diskussionerne. Teologernes stredes,<br />
6<br />
Siraks bog 24<br />
v9 Før tidernes begyndelse skabte<br />
han mig, og indtil tidernes<br />
ende vil jeg ikke ophøre med at<br />
være til.<br />
v10 I det hellige telt gjorde jeg<br />
tjeneste for hans ansigt, og sådan<br />
blev Zion det sted, jeg kom<br />
til at bo.<br />
(Vers fra Siraks bog 24, som i benediktinsk<br />
korbøn synges på alle Maria fester)<br />
men festen havde altid stor folkelig opbakning. Den<br />
fejredes allerede i 700 tallet i Østkirken og bredte<br />
sig til Vestkirken under forskellige navne. Først som<br />
”Annas undfangelse af Maria,” senere som ”Marias<br />
undfangelse.” Men da man ikke kunne enes, var den<br />
uplettede undfangelse i mange år et theologoumenon,<br />
et teologisk synspunkt, som man var fri til at dele eller<br />
ej. I Rom fejrede man den uplettede undfangelse<br />
fra 1476.<br />
Dogmet om Jomfru Marias uplettede undfangelse<br />
kom i 1<strong>85</strong>4 og slog fast, at Maria fra sin undfangelses<br />
første øjeblik, ved en enestående nåde, fra Guds<br />
side, ved Kristus, blev bevaret uberørt af arvesynden<br />
(se Katekismen 491). Der var altså tale om en nåde,<br />
som hun alene blev vist og nåden blev vist hende af<br />
Gud ved Kristus, selvom Kristi frelsende virke endnu<br />
ikke var begyndt på jorden.<br />
Katekismen (492) uddyber dogmet og citerer Efeserbrevet<br />
på følgende måde: ”Han har ”udvalgt” hende,<br />
”i Ham før verden blev grundlagt, til at stå hellig og<br />
uden fejl for hans ansigt i kærlighed.” Dermed træder<br />
betydningen af Jomfru Marias uplettede undfangelse<br />
en tand tydeligere frem: Den særlige gave, den<br />
særlige nåde som hun havde, var forudbestemt og er<br />
en del af Guds frelsesplan.<br />
<strong>Kirke</strong>n fejrer Jomfru Marias uplettede undfangelse d.<br />
8. december.<br />
sr. M. Lioba
KIRKESKAT<br />
<strong>Kirke</strong>bidragskampagnen<br />
I november-december er den store kirkebidragskampagne<br />
gået i gang i Skt. <strong>Mariæ</strong> sogn. Vores indtægter<br />
har i den seneste årrække været i tilbagegang, og<br />
fremover skal vi betale en større del af indtægterne til<br />
bispedømmets fællesudgifter. Derfor håber menighedsrådet<br />
og jeg på, at vi kan stå sammen og møde<br />
denne udfordring for vores sogn og vores kirke.<br />
Hvordan er det så gået indtil videre. Ja – vi er stadig<br />
ved begyndelsen af kampagnen, så det er alt for tidligt<br />
at gøre status. Der er kommet 2 nye tilmeldinger…<br />
Men én ting er nye tilmeldinger – det er også de nu-<br />
Kupon – Tilmelding til katolsk kirkeskat<br />
Navn<br />
Adresse<br />
Postnummer og by<br />
Personnummer<br />
A: Tilkendegivelse (sæt kryds)<br />
jeg vil betale kirkeskat til Skt. <strong>Mariæ</strong> sogn og den katolske kirke<br />
B: Min kirkeskat<br />
Min kirkeskat vil i år være_______ Herefter årligt__________<br />
(mulighed for at regulere op eller ned)<br />
Beregn selv min kirkeskat (1%) – min skattepligtige indtægt er___________<br />
C: Sådan vil jeg betale (sæt kryds)<br />
Via PBS Ved tilsendelse af girokort<br />
Jeg vil betale 1xårligt 4xårligt Månedligt<br />
Returneres til Jesper Fich, Marielystvej 16, 2000 Frederiksberg – eller jesper.fi ch@gmail.com<br />
7<br />
værende som vi ikke håber er blevet trætte af sogn<br />
og kirke, og at selvom økonomien strammer til for<br />
mange, stadig også vil blive ved med at skabe det<br />
økonomiske fundament for katolsk kirke på Frederiksberg.<br />
I sidste nummer af Lumen var der desværre kommet<br />
en forkert tilmeldingsblanket i bladet. Hvis du har<br />
udfyldt den og sendt den til bispekontoret, så kontakt<br />
venligst Jesper Fich, så det kan blive registreret<br />
rigtigt.<br />
Jesper Fich
Nyt fra børneundervisningen<br />
Vi undervisere glæder os over alle de dejlige børn,<br />
der igen har startet katekesen. Det er imponerende, at<br />
der lørdag efter lørdag kan samles omkring 40 børn<br />
i alderen 3 til 9 år – heraf udgør første kommunikanterne<br />
alene de 24, så der bliver noget at fejre 2.<br />
påskedag. Ekstra imponerende taget i betragtning af,<br />
at vi er i særdeles skarp konkurrence med fodboldtræning,<br />
svømning, børnefødselsdage, sportsarrangementer<br />
og almindelig lørdagshygge.<br />
Forundringen over, at de mange børn er i stand til<br />
at sidde musestille og ”meditere” og bede i op til 3<br />
8<br />
min. ad gangen, kan stadig ingen ende tage. Måske<br />
skulle vi foreslå skolerne, at når Vorherre kommer på<br />
banen, ja så sker miraklerne helt af sig selv.<br />
Her skal også lyde en meget stor tak til opbakningen<br />
fra børnenes forældre – både fordi de betror deres<br />
poder til os, og også fordi de er til stor, stor hjælp<br />
i al det praktiske arbejde. Som forleden aften, hvor<br />
der skulle males æggebakker til at lave julekrybber<br />
af, så vi sad 5 kvinder og hyggede samtidig med, at<br />
hænderne var kreative. Således forenes det praktiske<br />
med det behagelige.
Et andet vigtigt aspekt for at disse undervisningslørdage<br />
er en succes, kan vi takke vores enestående<br />
madlavningshold for. Ånd er det vi stræber efter, men<br />
uden kroppens krav om fødeindtagelse, går det ikke.<br />
Kl. 11.30 er lyspunktet, hvor bordbønnens sidste<br />
fuldtonede amen næppe har lydt, førend alle kaster<br />
sig over den veltilberedte mad under høje jubelråb.<br />
Det kan vi godt være tjent med!<br />
Alle disse lørdagsgøremål – ja, hele vores menigheds<br />
mangfoldige aktivitetsniveau – kan kun lade sig gøre,<br />
fordi der er et sublimt sammenhold mellem alle aktive<br />
medlemmer. I denne forbindelse vil vi gerne slå et slag<br />
for, at selvom børnene har fået førstekommunionen, så<br />
er de stadig velkomne til at deltage i undervisningen –<br />
nu som medhjælpere. De må meget gerne tage en ven<br />
eller veninde med for at vise, hvad deres kirke står for.<br />
Dette gælder naturligvis også om søndagen – især<br />
den første søndag i hver måned, hvor der er messe<br />
med børneprædiken. Det bliver jo unægtelig mere<br />
festligt, når kirken er fyldt op med børn.<br />
9<br />
Messer kan nemt føles meget laaange, når man<br />
næppe kan nå jorden fra kirkebænkene, men det er<br />
der en ”kur” for: børnene kan bliver ministranter,<br />
for så er man både tæt på begivenhedernes centrum<br />
og dels bliver man meningsfuldt beskæftiget – og<br />
bedst af alt, man får mange gode venner, så det bliver<br />
langt sjovere at komme i kirke og mødes med<br />
dem.<br />
Nu er vi ellers i fuldt gang med forberedelserne til<br />
Luciaoptog og krybbetableau, som forhåbentligt er<br />
veloverstået til den tid, når Lumen udkommer.<br />
Husk i øvrigt at se efter meddelelser vedr. børneundervisningslørdage<br />
på opslagstavlerne i våbenhuset<br />
og v. menighedssalen eller på www.SMUKnet.dk<br />
På vegne af hele holdet bag børneundervisningen i<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong><br />
Klara Kaare Frederiksen
Voici la nuit<br />
I Filmen ’ Om guder og mænd’, forekommer en salme,<br />
hvis tekst har en central betydning i fi lmen.<br />
Vi ser forberedelserne til julenattens gudstjeneste -<br />
det er om eftermiddagen juleaften, munkene er ved<br />
at gøre kapellet parat, alt ånder fred og forventning.<br />
En af dem nynner en salmemelodi, og er man fransk,<br />
vil man vide, at det er salmen ’ voici la nuit’ - ’Dette<br />
er Natten’ - en salme, der er som en hymne til inkarnationens<br />
mysterium.<br />
Så fl ænges freden af larm fra en terrorgruppe, der<br />
trænger ind i klostret - den samme gruppe, der nogen<br />
tid forinden brutalt har myrdet de kroatiske gæstearbejdere<br />
i nærheden. Der er nu en konfrontation mellem<br />
prioren og terroristlederen, der vil have udleveret<br />
beholdningen af medicin og kræver at få den munk,<br />
der er læge, med sig. Kravet blive afvist, - de henvises<br />
til at søge hjælp i klostrets klinik, der er åben for alle<br />
- og prioren siger nu, at denne nat fejres fredsfyrsten<br />
10<br />
- Aissa på arabisk. ’Jesus’ gentager lederen, - ’ det vidste<br />
vi ikke’ , og han undskylder, at de er brudt ind. Han<br />
rækker hånden frem til farvel - og prioren tøver med at<br />
tage den. Den anden løfter næsten umærkeligt øjenbrynene<br />
- og pere Christian giver ham hånden.<br />
Det er i alle planer en stærk scene. Munkene er tydeligt<br />
chokerede.<br />
Scenen skifter uden overgang til julenat i kapellet.<br />
Munkene går ind i procession , mens de synger salmen<br />
fra før. Forrest pere Christian med evangeliebogen<br />
- til sidst den yngste af brødrene, frere Christophe<br />
- ham, der har det sværest med beslutningen om at<br />
blive eller rejse. Det er ham, der bærer Jesusbarnet ,<br />
og han lægger det varsomt i julekrybben. Mens han<br />
går på plads, veksler han blik med pere Christian.<br />
Salmen er skrevet af den franske jesuit Didier Rimaud<br />
(1922- 2003), der har skrevet talrige salmer til
gudstjenestebrug, og som efter koncilet var stærkt involveret<br />
i oversættelsen af liturgiske tekster fra latin<br />
til fransk.<br />
Jesper Fich<br />
Det er de to første vers og det sidste, der synges.<br />
Dette er Natten, den Nat uden mål<br />
hvor alt tager sin begyndelse<br />
og intet er til undtagen kærligheden<br />
undtagen kærligheden der begynder at tegne sig.<br />
Da Gud skilte sandet og vandet<br />
beredte han jorden som en vugge<br />
den jord, hvor han en dag skulle komme til verden<br />
Dette er Natten<br />
den lykkelige nat i Palæstina<br />
og intet er til undtagen Barnet<br />
undtagen Barnet med gudslivet i sig<br />
Da Gud blev kød af vort kød<br />
forvandlede han alle vore ørkener<br />
til evig forårsjord<br />
11<br />
Dette er Natten<br />
Natten uden mål, dér på højen<br />
og intet er til undtagen denne krop<br />
undtagen denne krop gennemstukket af torne<br />
Da Gud blev den korsfæstede<br />
og døden plantede ham ud i jorden<br />
gjorde Gud denne jord frugtbar som en frugthave<br />
Dette er Natten, Natten uden mål<br />
natten, der lyser som dagen<br />
Og intet er til undtagen Jesus<br />
undtagen Jesus, hvor alt føres fuldbragt til sit endemål<br />
Da Gud rev sig løs fra vore grave<br />
førte han jorden frem til den nye dag<br />
den samme jord, hvor han havde tabt sin sag<br />
Dette er Natten<br />
Den lange Nat, hvor man vandrer af sted<br />
og intet er til undtagen dette sted<br />
undtagen dette sted, hvor håbet ligger i ruiner -<br />
Når Gud gør holdt, der hvor vi bor<br />
bereder han jorden som en tjørnebusk<br />
den jord, som ilden skal falde på.
KÆK mødet den 13. november <strong>2012</strong><br />
”Out of Africa”<br />
Med Jytte Falborg, en privat bekendt<br />
af Birthe, var vi i KÆK tirsdag d. 13.<br />
november på langfart til Afrika ledsaget<br />
af glimrende lysbilleder fra en<br />
rundrejse i Kenya med udgangspunkt<br />
i Nairobi. Herfra havde foredragsholderen<br />
og hendes datter i oktober 2010<br />
begivet sig af sted for at opleve det<br />
overvældende dyreliv, som man stadig<br />
kan møde i Afrika. Et problem<br />
ved sådan en færd er vejene – de er<br />
tit meget primitive og lidet behagelige<br />
især ikke, når det gælder længere<br />
distancer .<br />
Men naturoplevelserne er fantastiske. Takket være<br />
kameraet kom Jytte Falborg, og dermed også vi tæt<br />
på meget af, hvad man overhovedet kan forestille sig<br />
om afrikansk dyreliv: fl odheste, elefanter, giraffer,<br />
løver --- you name it. Men oplevelserne rummede<br />
12<br />
mere end dyreliv bl.a. mødet med masaierne, et stolt<br />
folkefærd , hvis primitive livsform står i absolut<br />
modsætning til europæisk levevis. Underligt at høre,<br />
at de ligefrem hader agerbrug og fi skeri! De lever af<br />
kvæg og fårehold.<br />
Rundturen i denne del af det sydøstlige<br />
Afrika blev afrundet i Mombasa, som<br />
bl.a. rummer interessante minder fra<br />
portugisisk kolonitid.<br />
Stor tak til Jytte Falborg for fl otte rejseoplevelser,<br />
som vi fi k lov at medopleve<br />
- også takket være Rasmus, som med<br />
sikker hånd styrede den tekniske del af<br />
eftermiddagen for os i menighedslokalet.<br />
KÆK’s program de kommende måneder<br />
<strong>December</strong>: Årets julemøde<br />
Januar: Vi fejrer det nye år med vin og smørrebrød og hyggeligt samvær<br />
Februar: ph.d. Jakob Egeris Thorsen: <strong>Kirke</strong>n i Sydamerika<br />
Marts: Dorte Schubert: Benedikt af Nursia og hans betydning i vor tid.<br />
Omtalt af HKT
KOM OG SYNG PÅ JENS JESSENSVEJ<br />
Savner du at synge i hverdagen? Har du lyst til at mødes med sangglade katolikker?<br />
STEDET: menighedssalen, Jens Jessensvej 5, 2000 Frederiksberg<br />
NÆSTE GANG: onsdag den 9. januar 2013 kl. 10.30 -12.30<br />
SANGBØGERNE: har vi (Højskolesangbogen, 17. udgave)<br />
KLAVERLEDSAGELSE: har vi (Torben Bang)<br />
KAFFE/TE: må du selv tage med<br />
TILMELDING: sker ved at møde op (det er gratis)<br />
FLERE OPLYSNINGER: skriv KOMOGSYNG til Gert Ryom-Hansen (gertrh@live.dk).<br />
Bemærk, at der er ingen planer om at skulle ud og optræde (som kor)<br />
KONTAKTPERSON TIL MENIGHEDSRÅDET: Torben Wamberg<br />
13
Navnenyt<br />
3 nye til førstekommunion 1. søndag i advent<br />
Carlas dåb 18. november<br />
14
Sognekalender<br />
Søndag den 16. december Tredje Søndag i Advent kl. 11 Højmesse med Luciaoptog<br />
og krybbetableau<br />
Søndag den 23. december Fjerde Søndag i Advent kl. 11 Højmesse<br />
Mandag den 24. december Herrens Fødselsfest kl. 16 Vigiliemesse<br />
Tirsdag den 25. december Herrens Fødselsfest kl. 11 Højmesse<br />
Onsdag den 26. december Stefan kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 30. december Hellige families fest kl. 11 Højmesse<br />
Tirsdag den 1. Januar Maria, Guds mor kl. 16 Højmesse<br />
med nytårsreception<br />
Søndag den 6. januar Ephifani – Hellig tre konger kl. 11 Højmesse<br />
med børneprædiken<br />
Søndag den 13. januar 1. almindelige søndag kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 20. januar 2. almindelige søndag kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 27. januar Ansgar kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 3. februar Kyndelmisse kl. 11 Højmesse<br />
med børneprædiken<br />
Søndag den 10. februar 5. almindelige søndag kl. 11 Højmesse<br />
Onsdag den 13. februar kl. 17 Askeonsdagsmesse<br />
Søndag den 17. februar Første søndag i fasten kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 24. februar Anden søndag i fasten kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 3. marts Tredje søndag i fasten kl. 11 Højmesse<br />
med børneprædiken<br />
Søndag den 10. marts Fjerde søndag i fasten kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 17. marts Femte søndag i fasten kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 24. marts Palmesøndag kl. 11 Højmesse<br />
Torsdag den 28. marts Skærtorsdag kl. 17 Messe og tilbedelse<br />
Fredag den 29. marts Langfredag kl. 15 Liturgi<br />
Lørdag den 30. marts Påskelørdag kl. 21 Påskenatsvigilie<br />
Søndag den 31. marts Påskedag kl. 11 Højmesse<br />
Mandag den 1. april Anden påskedag kl. 11 Højmesse<br />
med første kommunion<br />
15
Gud, vær du hele min kærlighed<br />
mit håb og al min stræben.<br />
Lad alle mine tanker og ord fl yde fra dig<br />
lad mit daglige liv være i dig<br />
og hvert åndedrag, jeg tager være for dig.<br />
Johannes Cassian, oldkirkelig teolog, 360-435<br />
16