1 LUMEN nr. 85 | December 2012 - Sankt Mariæ Kirke

af nåde? Ved sine egne fortjenester? Ved sin fødsel?
Ved en dåb? Ved Kristi kors? Ved sin undfangelse?
Hvornår?
Siden konciliet i Nikæa år 325, hvor man fi k redegjort
for Kristus som helt og fuldt Gud og helt og
fuldt menneske, har ingen været i tvivl om Marias
syndfrihed. Men hvordan kom den i stand? Stridens
æble var arvesynden.
Augustin er den kirkefader, der har sat det tydeligste
fi ngeraftryk på læren om arvesynden. I ”Håndbog
om tro, håb og kærlighed” forklarer han hvordan arvesynden
overføres til det vordende menneske allerede
ved undfangelsen. Hans pointe var at forklare,
at arvesynden er et vilkår for alle mennesker fra livets
begyndelse – ligesom frelsen ved Jesus Kristus
er for alle mennesker.
Hvordan kunne Maria være uden arvesynd, hvis hun
var forplantet og født på samme måde som alle andre
mennesker? Og når hun var uden arvesynd, var der
så alligevel ét menneske, som ikke havde brug for
Kristi frelse, ét menneske, som Kristus ikke var død
for? Sådan gik diskussionerne. Teologernes stredes,
6
Siraks bog 24
v9 Før tidernes begyndelse skabte
han mig, og indtil tidernes
ende vil jeg ikke ophøre med at
være til.
v10 I det hellige telt gjorde jeg
tjeneste for hans ansigt, og sådan
blev Zion det sted, jeg kom
til at bo.
(Vers fra Siraks bog 24, som i benediktinsk
korbøn synges på alle Maria fester)
men festen havde altid stor folkelig opbakning. Den
fejredes allerede i 700 tallet i Østkirken og bredte
sig til Vestkirken under forskellige navne. Først som
”Annas undfangelse af Maria,” senere som ”Marias
undfangelse.” Men da man ikke kunne enes, var den
uplettede undfangelse i mange år et theologoumenon,
et teologisk synspunkt, som man var fri til at dele eller
ej. I Rom fejrede man den uplettede undfangelse
fra 1476.
Dogmet om Jomfru Marias uplettede undfangelse
kom i 1854 og slog fast, at Maria fra sin undfangelses
første øjeblik, ved en enestående nåde, fra Guds
side, ved Kristus, blev bevaret uberørt af arvesynden
(se Katekismen 491). Der var altså tale om en nåde,
som hun alene blev vist og nåden blev vist hende af
Gud ved Kristus, selvom Kristi frelsende virke endnu
ikke var begyndt på jorden.
Katekismen (492) uddyber dogmet og citerer Efeserbrevet
på følgende måde: ”Han har ”udvalgt” hende,
”i Ham før verden blev grundlagt, til at stå hellig og
uden fejl for hans ansigt i kærlighed.” Dermed træder
betydningen af Jomfru Marias uplettede undfangelse
en tand tydeligere frem: Den særlige gave, den
særlige nåde som hun havde, var forudbestemt og er
en del af Guds frelsesplan.
Kirken fejrer Jomfru Marias uplettede undfangelse d.
8. december.
sr. M. Lioba