Læs hele artiklen - Stjernegaard Rejser

stjernegaard.rejser.dk

Læs hele artiklen - Stjernegaard Rejser

EGYPTEN

DEN

SMUKKESTE

BY LANGS NILEN

•Hvis jeg var farao over Egypten,

ville jeg bygge mit palads her! Ingen

andre steder! Således tænkte jeg, da

jeg trådte hen til kanten af det lille bjerg og

kiggede ned over Nilen, der lå for fødderne

af os som et langt, blåt bånd af liv mellem

høje, gyldne sandklitter. Hvide sejl fra de

lokale felucca-både gled yndefuldt ind og ud

mellem de utallige grønklædte småøer og

granitklipper, der hævede sig op af vandet. På

den fjerne bred kunne vi skimte resterne af

gamle gravkamre, og kiggede vi i den anden

retning – mod syd – ophørte alle tegn på

menneskelig aktivitet. Her tog ørkenen over

og strakte sig så langt øjet rakte mod det

gamle rige Nubien, der i sin tid lå syd for det

gamle Egyptens yderste grænse.

Men trods den fabelagtige udsigt lå der

intet palads på den lille bjergtop. I stedet

havde en lokal familie opført en lille, simpel

LANGT DE FLESTE BESØGENDE I ASWAN OPLEVER BYEN PÅ EN HVIRVELVINDSTUR SOM DEL

AF ET NILKRYDSTOGT TIL PHILAE-TEMPLERNE SYD FOR BYEN. MEN BLIV I ASWAN ET PAR DAGE,

OG DU VIL HURTIGT OPDAGE, AT DENNE TRADITIONSRIGE KULTURBY PÅ GRÆNSELANDET

MELLEM NUBIEN OG DET GAMLE EGYPTEN HAR RIGTIG MEGET AT BYDE PÅ – FORUDEN SIN

GUDDOMMELIGT SMUKKE PLACERING LANGS NILEN. TEKST OG FOTOS AF ANDERS STOUSTRUP.

restaurant på stedet. Det var sidst på efter-

middagen, og familien var i fuld gang med at

gøre klar til aftenens gæster. Vi afgav vores

bestilling og satte os ved et bord helt ude på

kanten af klippen. Endnu var vi de eneste i

restauranten, men jo tættere på solnedgan-

gen, vi kom, jo mere selskab fik vi ved bor-

dene omkring os. Da solen nærmede sig hori-

sonten var restauranten fuld af mennesker,

der alle stod betagede og nød det fantastiske

syn over verdens længste flod, der i årtusin-

der har gjort det muligt at udvikle en stor

civilisation midt i Nordafrikas vidtstrakte

Aswans gader. Trods det tidlige tidspunkt var

der allerede livlig aktivitet langs Nilen. Både

med hvide sejl zigzaggede mellem hinanden

ude på floden, alt imens håbefulde kaptajner

forsøgte at kapre kunder inde på bredden. Det

varede da heller ikke længe, før de fik øje på

os og med al magt prøvede at overbevise os

om deres bådes fortræffeligheder.

Vi valgte en ældre herre med et venligt

ansigt. Han var klædt i den traditionelle,

løstsiddende klædedragt, og hans solbrændte

hud afslørede, at han havde levet et langt liv

udendørs langs Nilens solbeskinnede bred-

der. Hans båd var en simpel affære. En klas-

sisk felucca i træ med trekantet sejl. Sådanne

både har man brugt på disse kanter i utal-

lige århundreder, og de er stadig den bedste

måde at komme rundt mellem øerne på. Med

et let skub vuggede vi ud på Nilen og satte

kurs mod den største ø, Elefantine.

18__REJS__08__2012__WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO__08__2012__REJS__19

sandørken.

MASSER AF OPMÆRKSOMHED

Nilen er flot langs hele sit løb. Men det, der

gør Nilen ved Aswan særligt spektakulær, er

de mange øer i floden. Det var disse øer, der

var vores mål, da vi næste morgen trådte ud i

EGYPTEN


EGYPTEN

NUBISKE LANDSBYER

PÅ ELEFANTINE-ØEN

Det tog ikke mange minutter at krydse

vandet til Elefantine, men alligevel var det

som at ankomme til en ganske anden tidsal-

der. Aswan har altid ligget på kanten af ver-

den. For de gamle egyptere var dette landets

sydligste grænse. Det var her, civilisationen

sluttede, og det vilde Nubien begyndte. Selv

den dag i dag er Aswan det sydligste punkt,

de fleste turister i landet oplever. Nogle fort-

sætter på en dagtur til Ramses II’s mægtige

klippetempler ved Abu Simbel. Men de ven-

der hurtigt tilbage igen til Aswan.

Feluccakaptajn

Trods den afsides beliggenhed bærer

byen præg af påvirkning fra både faraoerne,

romerne, den koptiske kirke, islam og natur-

ligvis det 20. århundrede. Men der er også et

andet folkeslag, der har sat sit præg på byen.

Et folkeslag, man normalt sjældent kommer

i kontakt med, og som de gamle egyptere gik

Port i ruinerne af

Abu på Elefantine-øen

langt for at undgå; nubierne.

I mere end 5.000 år har folk boet på Ele-

fantine, og der ligger stadig to små nubiske

landsbyer på øen. Vi gik i land ved landsbyen

Koti, og slentrede på må og få gennem byens

få gader. Sammenlignet med den moderne

by inde på bredden var Koti som et levn fra

en for længst forsvunden tid. En lille, tidløs

verden med små gyder og traditionelle huse,

hvor folk stadig maler billeder over døren,

når de vender hjem fra en pilgrimsfærd til

Mekka. Uden for byen tog markerne over og

omgav os med et frodigt, grønt landskab, der

stod i skærende kontrast til ørkenen inde på

bredden.

HERSKEREN OVER NILEN

På Elefantines sydlige spids fandt vi rui-

nerne af oldtidsbyen Abu, der i sin tid var

helligdom for guden Khnum. Denne gud

med vædderhoved var særdeles vigtig for de

gamle egyptere. Ikke blot havde han skabt

mennesket, det var også ham, der kontrol-

lerede Nilvandets løb. De gamle egyptere

var stærkt afhængige af Nilens årlige over-

svømmelser, så det var af enorm vigtighed

at holde sig på god fod med Khnum. I dag

ligger byen og hans tempel i ruiner, men det

er stadig muligt at se to gamle nilometre, der

pen er der indhugget mål for, hvor højt over

bunden, man befinder sig. Når vandet i Nilen

begyndte at stige, blev trappen oversvømmet,

og man kunne aflæse vandhøjden på siden

af trappen. Jo højere vandstanden steg, jo

bedre en høst havde man i vente. Derfor blev

målingerne ved Abu også brugt til at bestem-

me, hvor meget bønderne i det pågældende

år skulle betale i skat.

Abu forblev en vigtig tempelby frem til

den græsk-romerske periode. Men med

ankomsten af kristendommen i det 4.

århundrede mistede byen sin betydning og

henfaldt langsomt til den ruin, der mødte os

den dag på Nilen.

EN OVERRASKENDE GRØN OASE

Da vi igen nåede ned til vores felucca,

fandt vi vores kaptajn halvsovende i skyg-

gen. Han sprang dog hurtigt op, da han fik

øje på os, for vi havde endnu et stop at gøre

på vores vej rundt på Nilen. Bag Elefantine-

øen ligger en overraskelse. Hvem skulle have

troet, at man kunne finde en frodig botanisk

have midt i Sahara? Men det er ikke desto

mindre tilfældet takket være Lord Horatio

Kitchener, der i 1890’erne fik foræret en ø i

Nilen. Kitchener var dengang generalkonsul

og hærfører i Egypten og derved en mand

med både penge og magt. Over de næste

årtier omformede han øen til en sand lille

oase. Planter blev hentet i så fjerne egne som

Asien, Indien og andre dele af Afrika, og i

1928 blev øen åbnet som botanisk have.

Hurtigt fandt fugle i stort antal til den

nye oase, så vi blev da også budt velkommen

af lyden af fuglekvidder, da vi nærmede os

øen. Forståeligt nok er den botaniske have

et populært udflugtsmål for familier eller

kærestepar fra Aswan, der kommer for at gå i

palmernes skygge og nyde synet af farverige

blomster til lyden af rislende vand. Men Saha-

ras barske landskaber er aldrig langt væk. Fra

den botaniske have kunne vi se de høje sand-

klitter hæve sig direkte op af Nilen. Enkelte

steder havde et par palmer eller en busk fået

fodfæste i vandkanten. Men vi vidste udmær-

ket, at bag disse klitter strakte Sahara sig

ubrudt tværs over Nordafrika til Marokko.

BASAREN I ASWAN

Tilbage i Aswan sagde vi farvel til vores

kaptajn, der straks gik i gang med at hverve

nye kunder. Det var middag nu, og varmen lå

over Aswan som en tung dyne. Så vi fandt en

lokal restaurant, der serverede kolde colaer

og fitéer, der er en glimrende lokal version af

pizza. Da varmen ud på eftermiddagen igen

begyndte at miste sit tag, var vi friske og klar

til at udforske byens basar.

Ved første øjekast lignede Aswans basar

en forstørret souvenirbutik. T-shirts, hatte,

pyramiderne. Men vi skulle dog ikke slentre

længe ned ad gaden, før det stod klart, at der

også var en anden side til dette marked. Fra

store kurve bredte duften af krydderier sig ud

i gaden, hvor den blandede sig med gadens

støv og larm. Et andet sted stod lokale egyp-

tere i kø for at købe friskbagt brød, og i side-

gaderne blev æsler læsset med tøj, dadler og

andre indkøb, inden de sammen med deres

ejer begyndte hjemturen til landsbyerne

uden for Aswan.

Oplevelsen blev kun endnu større, da

blev brugt til at måle oversvømmelsen med.

vævede nubiske kurve og faraoniske motiver

Tombs of the

Et nilometer er reelt set en trappe, der fører

blev faldbudt side om side med vandpiber,

Båd på Elefantine-øen Nobles på vestbredden To generationer

Moske nær Keylana Hotel

ned under vandet. Langs siderne af trap-

tunge halskæder og sæbestensfigurer af

EGYPTEN NORGE

20__REJS__08__2012__WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO__08__2012__REJS__21

Aften i natbazaren


EGYPTEN

Rejsen dertil

De fleste besøger Aswan som del af en

organiseret tur, men det er let at besøge

byen på egen hånd med tog fra Luxor og

Cairo. Turen tager ca. tre timer fra Luxor.

Vil man køre fra Cairo, er det værd at

overveje et nattog. Endnu hurtigere er det

at tage et af de daglige fly fra Cairo med

Egypt Air.

Et sted at sove

Det mest spændende hotel i Aswan er

uden tvivl Old Cataract Hotel, der ligger

fantastisk ned til Nilen. Siden Europa i den

victorianske periode fik smag for Egypten,

har dette hotel huset en perlerække af

prominente gæster. Deriblandt Agatha

Christie, der skrev en del af bogen Døden

på Nilen her. Priserne varierer meget alt

efter sæson og værelse. Se mere på www.

sofitel.com

Lidt at spise

Aswan har mange gode og billige

restauranter, men det er værd at tage

turen ud til Nubian House Restaurant på

bjerget syd for byen. Maden er udmærket,

men attraktionen er den fantastiske udsigt

over Nilen. De fleste taxachauffører burde

kende det.

Priser

Egypten er et meget billigt land at

rejse i sammenlignet med danske priser.

Det gælder både transport, entreer til

attraktioner og måltider. Dog har feluccakaptajnerne

for længst indset, at turister

gerne betale mange gange den lokale

pris for en sejltur. Så sørg for at prutte om

prisen. Det samme gælder i basaren og i

byens taxaer.

Mere information

Lonely Planet ’Egypt’ og Könemanns

’Ægypten, Faraonernes verden’.

mørket faldt på, og lysene i de små butikker

blev tændt. Det var langt køligere nu, og de

lokale, der klogt nok havde holdt sig inden

døre i løbet af dagen, fandt nu vej ud på

gaden. En ældre herre kom ridende gennem

markedet på sit æsel og hilste pænt på en

flok mænd, der røg vandpibe foran et simpelt

kaffehus. Et andet sted kiggede unge drenge

på støvede stereoanlæg i en lille butik, mens

tildækkede kvinder købte tøj og sko i en bod

stillet op på gaden. Jo, turistbutikkerne var

der naturligvis stadigvæk. Men når imamens

Søjlegang i

Isistemplet ved Philae

bøn fra de nærliggende moskéer gjaldede

ud over basaren, og vi var omgivet af lokale

egyptere i fuld gang med deres daglige gøre-

mål, kunne man næsten helt glemme, hvor

turistet Aswan i virkeligheden er.

PHILAE

Næste formiddag gjorde vi som alle andre

turister i Aswan: Vi besøgte Philae. Disse

mægtige templer er blandt de smukkeste i

hele Egypten. Ikke mindst pga. deres fanta-

stiske beliggenhed på en ø i Nilen omringet

af vand og et råt, stenet landskab. I årtusin-

der er pilgrimme valfartet til dette sted for

at ofre til gudinden Isis. Isis var en vigtig gud

i det gamle Egypten. Men det var i den sene

periode under romerske overherredømme,

at Isis-kulten nåede sin største popularitet.

Selv længe efter at romerriget officielt var

konverteret til kristendommen, blev Isis til-

bedt ved Philae. Kejser Justinian satte dog en

stopper for dette, da han lukkede templet i år

550 e. Kr.

I de næste knap 1.300 år lå templet mere

eller mindre øde hen, indtil den europæiske

Så er frokosten reddet

overklasse i 1800-tallet fik smag for Egypten

og begyndte at strømme hertil på dannel-

sesrejser. Over de næste hundrede år sum-

mede de gamle bygninger atter af liv. Lige

indtil konstruktionen af Aswan-dæmningen

i 1960’erne fik vandet omkring tempeløen

til at stige så kraftigt, at det truede med at

oversvømme templet fuldstændigt. På det

tidspunkt var den eneste måde at besøge

Philae at leje en båd og sejle rundt mellem

de halvt oversvømmede ruiner. Men vandet

blev ved med at stige, og alt håb syntes ude

for de gamle bygninger. Lige indtil UNESCO

trådte til i sidste øjeblik og lancerede et stor-

stilet redningsprojekt. Mellem 1972 og 1980

skilte man ganske enkelt hele templet ad i

småstykker og flyttede det til en anden ø, der

lå 20 meter højere i landskabet. Her blev alle

brudstykkerne samlet igen med en sådan

præcision, at det i dag er umuligt at se, at

templet nogensinde har stået et andet sted.

NUBISK KULTUR OG

EN UNIK KIRKEGÅRD

Vi kom tilbage til Aswan midt i mid-

dagsheden, hvor enhver aktivitet, der

foregår indenfor i air condition, klart er at

foretrække. Heldigvis havde vi stadig byens

berømte nubiske museum til gode. Her kun-

ne vi indendørs lære om mere end 6.000 års

historie langs Nilen. Fra de tidligste nubiske

kulturer til det gamle Egypten og fra traditio-

nel nubisk arkitektur til bygningen af Aswan-

dæmningen og UNESCO’s utrolige redning af

Nubiens gamle oldtidsbygninger. Udstillingen

giver en anderledes vinkel på Nilens historie

end man får på landets mange andre museer

med fokus på de faraoniske riger.

Bag museet blev vores nysgerrighed pirret,

da vi fik øje på byens islamiske kirkegård. Et

stort område med lave bygninger og spredte

grave. De fleste grave er af nyere oprindelse,

men enkelte gravmonumenter kan dateres

mere end 1.000 år tilbage. Desværre ved man

ikke længere, hvem der ligger hvor. Tidligere

var mange af gravene monteret med en mar-

morplade, der gav disse informationer. Men

et kraftigt skybrud i det 19. århundrede fik

mange af pladerne til at falde af. I et forsøg

på at rede disse historiske dokumenter, ind-

samlede man dem og sendte dem til Cairo.

Men man glemte at notere sig hvilken plade,

der hørte til hvilken grav!

Vi styrede direkte mod de mest bemær-

kelsesværdige af dem alle. En klynge af

meget gamle grave, der er prydet med kupler

og horn i en sjælden sydegyptisk stilart. Der

var ikke andre turister at se på kirkegården,

men vi blev mødt af en ældre, lokal mand,

der med et stort smil insisterede på at vise os

rundt. At vi ikke havde i sinde at betale ham

– og for øvrigt ikke forstod arabisk – holdt

ham ikke tilbage. Med store fagter og en

endeløs talestrøm blev vi ført fra grav til grav,

indtil han forlod os lige så pludselig, som han

EGYPTEN

Fatimid Cemetery med de

22__REJS__08__2012__WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO__08__2012__REJS__23

karakteristiske nubiske grave

var dukket op.

DEN UFULDENDTE OBELISK

Fra kirkegården tog det kun få minutter

at gå til den ufuldendte obelisk. Når man

står foran de kolossale pyramider, templer og

gravmæler fra det gamle Egypten, kan man

ikke lade være med at spekulere over, hvor-

dan de i sin tid er blevet bygget uden brug af

computere, kraner og anden moderne tekno-

logi. Ved den ufuldendte obelisk får man en

del af svaret.

Den ufuldente obelisk

Aswan var i oldtiden kendt for en særlig

type rød granit, der var meget efterspurgt

blandt faraoer. Senere forelskede romerne sig

også i den smukke sten, der bl.a. blev brugt til

flere af søjlerne i Pantheon i Rom. Det var ved

stenbrud som dette, arbejderne med deres

primitive værktøjer udhuggede de enorme

stenblokke, der skulle udsmykkes og inkorpo-

reres i faraoernes mægtige bygningsværker.

Men i dette stenbrud i udkanten af Aswan gik

det galt, da man forsøgte at udhugge en mere

end 40 meter høj obelisk. Man havde fået

hugget tre sider af obelisken fri, da stenen

flækkede for dem. Fejlen var for graverende

til, at arbejdet kunne fortsætte, og stenhug-

gerne sig nødsaget til opgive projektet.

Man har regnet ud, at hvis obelisken

nogensinde var blevet færdig, ville den med

sine 1168 tons have været en af de største

fritstående monolitiske stenstatuer i verden.

Hvor den skulle have stået, hvem der bestilte

den, eller hvilke inskriptioner der skulle have

prydet dens sider, ved man ikke. Nu ligger

den halvfærdig i sit stenbrud – præcis som

den har gjort det i utallige århundreder.

SOLNEDGANG OVER NILEN

På vores sidste dag i Aswan tog vi igen en

taxa ud til Nubian House Restaurant på det

lille bjerg over Nilen. Det var sidst på efter-

middagen, og igen var restaurantens perso-

nale i fuld gang med at forberede aftenens

middag. Der var allerede en del mennesker i

restauranten, og flere kom hele tiden til. Alle

var de kommet af præcis somme grund som

os: for at se solnedgangen over Nilen.

Gradvist gled solen ned mod horisonten

og aftog i styrke. Skyggerne blev lange og

lyset blødere, indtil landskaberne lå badet i

et gyldent skær, der fik sandklitterne langs

Nilen til at gløde. Der var stadig mange både

på Nilen, men en efter en trak de ind mod

land for at forberede sig på natten. Inden

længe ville solen forsvinde under horisonten

og – ifølge de gamle egyptere – begynde sin

farefulde rejse gennem Underverdenen. Kun

hvis solen overlevede denne rejse, ville den

atter stige til vejrs ved næste daggry og vel-

signe Egypten og Aswan med sine livgivende

kræfter. Vi blev siddende på restauranten til

de første stjerner tændtes over Nilen, inden

vi bestilte en taxa tilbage mod markedet i

hjertet af Aswan.

More magazines by this user
Similar magazines