1. kapitel. Danmarks kulturlandskab - gabor.dk

DAN14ARKS KULTURLAND5|(AB
ulturlandskaber er arealer, som mennesker
har dannet ved at endre pA
det oprindelige naturlandskab' De
menneskeskabte elementer kan fx vere markmonstre,
bebyggelser, trafiklinjer, A-reguleringer
og inddemninger.
Det meste af Danmarks naturlandskab er
skabt undei istiderne og tiden derefter af is,
vand og vind.
For 6000 Ar siden var Danmark dekket af
urskov. PA den tid begyndte stenalderfolket
at brende mindre pletter af i skoven for at fA
jord tit opdyrkning og g.*r.,ing. Det kaldes
for svedjebrug og foregAr stadig visse steder i
verden. Lige siden er der blevet ryddet skov
for at skabe plads til at drive landbrug. Omkring
Ar 1800 var kun fA procent af Danmarks
areal dekket af skov. Siden har man oget
beplantningen, sA ca.IZ"h af Danmarks areal
igen er dekket af skov.
Skovfeldningen havde iser i Vestjylland
store miljomessige konsekvenser. Neringsstofferne
i den sandede jordbund blev hurtigt
opbrugt eller udvasket af regnen. Dyrkningen
blev derfor opgivet, og bonderne flyttede til
nye arealer. Lynghederne bredte sig ud over
omrAdet, og sandflugtforte til store klitdannelser
- ikke bare langs vestkysten, men langt ind
i Midtjylland. De vestjyske heder og klitter er
ikke natur- men kulturlandskaber. Det samme
gelder resten af Danmark. Opdyrkning og bebyggelse
har endret overfladen, sA hele landet
er blevet forvandlet til et kulturlandskab.
Bebyggelsestyper
NAr jordens neringsstoffer efter afbrendingen
var opbrugt, flyttede bonderne tii et nyt
sted. Men folketallet voksede, og til sidst var
!-,s,ur llluSr... \ * j
der ikke mere plads til bare at flytte rundt.
Man mAtte blive, hvor man var. Man byggede
glrde, der lA sammen ilandsbyer. Landsbyen
er den farste egentlige faste bebyggelse i Danmark.
I begyndelsen var stort set alle indbyggere
beskeftiget med at producere mad, kleder
og husly til sig selv, og alle i landsbyerne
var beskeftiget med landbrug.
Senere opstod ksbstederne. De eldste stammer
fra overgangen mellem vikingetid og
middelalder for ca. 1000 Ar siden. Ksbstederne
var centre for kirke, kongemagt og handel.
Derfor blev de samtidig naturlige trafikknudepunkter.
I 1400 tallet fik kobstederne
eneret pA handel og hAndverk, og det styrkede
deres magt i forhold til landsbyerne.
Den sidste gruppe af byer ligger stsrrelsesmessigt
mellem iandsbyer og kobsteder.
De fleste af dem er opstAet i forbindelse med
jernbanernes udbygni.g og kaldes derfor stationsbyer.
Men det kan ogsA vere byer, som er
opstAet ved vejkryds, omkring en virksomhed
eller midtvejs mellem to kobsteder, hvor der
har veret grundlag for forretninger.
Londsbyen
NAr man skulle anlegge en landsby, valgte
man det sted. hvor det var lettest at fA alle
behov opfyldt, da landbruget var selvforsynende.
De vigtigste behov var vand, ageg
gresningsarealer, brendsel og bygningsmaterialer.
Bonderne dyrkede i begyndelsen jorden
i fellesskab.
PA ensartede moreneflader 1A gArdene ofte
i en rundkreds om en Aben plads, der kaldes
forten. Denne landsbytype kaldes derfor en
forteby. PA forten var der gadeker, hvor dyrene
blev vandet. Gadekeret fungerede ogsA
r-

DANt'|ARKS KULTURTA1.lDS|(AB
Volsted i Himmerland er et typisk eksempel pd en
forteby.
q
[7tlt
Aster Hjermitsleo i Vendsyssel er et flot eksempel pd en rakkeby.
som branddam. Uden om gArdene 1A den
dyrkede jord. Den kunne vere delt op i fx 3
aange, der blev dyrket i to Ar og lA brak som
gresningsareal i et Ar for at samle neringsstoffer
fra bl.a. dyrenes godning. En vang^var
delt op i mindre stykker, som kaldes dse. Asen
var den markenhed, man dyrkede. GArdene
havde hver sin ager - dvs. en smal strimmel af
jorden i Asen. Uden orn de dyrkdde markel lA
overdrevet. Det var uopdyrket jord - fx hede
eller skov. Her blev dyrene drevet ud for selv
at finde fsde.
Hvor der er markante terrenovergange - fx
mellem god agerjord og engarealer - 1A landsbyens
gArde ofte pA rekke. SA havde allelige
let adgang til bAde ager og eng. Ved sAdanne
terrrenskel findes ofte kilder, sA der er let adgang
til vand. Et af de flotteste eksempler pA
denne landsbytype, som kaldes enrekkeby, er
@ster Hjermitslev vest for Bronderslev.
?
V
/\
t*1 t
lIlf r
l
I :
t

DANI'1AR|(S
Stjerneudskiftning
Udskiftningsmonstre.
|(ULTURLANDSKAB
Udskiftning
'af
I lsbet fi{O-tallet blev d'er efterhAnden utilfredshed
med. fellesdriften og opsplitningen
af gArdenes jord i de mange s1A agte'Bandeir,e
skulle i hojere gradielv have ansvar for
Jyrkningen af deres ford' Derfor blev der op
mod &r 1800 g"tt emfarten reform af landbruget.
Der biev blandt andet foretaget en ny
iori.Ur',g af jord,en, sA den enkelte.gArd fik et
ru-*""j',*ngende jordstykke' Fellesdriften
ophorte. Denne omiordeling kaides udskiftn'ing,
ogden andrede helt landsbyens geografiske
struktur.
Udskiftningen fulgte 6t af tre morrstre:
Sq"rt blok e"ller Uam' Stierneudskiftning fin-
",
dJs, hvor gArdene blev liggende inde i lands-
OtL og fif deres jord samlet.i"." trekant med
eirden"i det i ndeiste hj arne, bl oku d sk ift n i n g'
3"t oft" blev fulgt af en udflytning af gArden
iii a* nye iordstykke, og kamudskiftning' det
er almindelig ved rakkebYerne'
Overalt i l"andet kan man i dag se formerne
fra de gamle landsbyer: I markskef i veiforlob
og sAgar i bYernes gademonster'
Ksbsteder
De fzrste kabsteder er opstAet mellem Ar 900
oe 1100 ved knudepunkter pA landevejene
;:;"- landet fra Aiborg til Ribe og fra Ribe
il frU"tnavn. De har mest varet orienteret
mod landevejstrafik og har passeret belterne
oi de smalleste steder'
'-
f lrb", af middelald'eren opstod hovedparten
af de ovrige ksbsteder' De fleste af dem
placerede sig ved vandet, da varetransport
pa ,nU" rrui"rl vigtig funktion sammen med
r .i-l.*- lD

Kobsteder
for
DANl,tARKS KULTURLANDSl(AB
1100. Ksbstader efter L536.
Ksbsteder mellem 1100 og 1535.
handel pA torvet. PA torvet kom bsnderne og
byttede deres varer med hAndverkernes produkter.
I 1500-tallet var flertallet af de nuverende
kobsteder grundlagt. Siden hen er der kommet
flere til. Det er byer opstAet omkring
havne som fx Esbjerg og Frederikshavn, og
byer opstAet omkring industrivirksomheder
som Silkeborg og Frederiksverk. Det er ogsA
mindre byer, der i tidligere tyndt befolkede
egne er vokset og har fAet status som kobstad,
fx Skjern og Bronderslev.
I dag er Danmark dekket af et net af ksbsteder,
som ligger med en afstand ph25-40
km. De er vigtige servicecentre for de omgivende
oplande, og de er kulturlandskabets
knudepunkter bAde administrativt, handelsmessigt,
kulturelt og trafikalt.
il
t

DANI'IARKs KU tJRLAiiESi(AB
Stationsbyer
I midten af 1800 tallet skete der to ting, som
for alvor endrede det danske kulturlandskab.
Den ene var, at der i 1857 kom en ny neringslov.
Forhen havde kobstederne haft eneret
pA at drive handel i en afstand af ca. 15 km (2
mil) fra byen og hAndverk 11 km (71/z mll) fra
byen. Den anden var anleggelsen af det danske
jernbanenet. Ved de nye stationer r.oksede
bysamfund op, hrror handlende og hAndrrerkere
nu kunne etablere sig, fordi kobstederne
havde mistet eneretten.
Jernbanenettet blev udbygget i to etaper.
Hovednettet, som blev anlagt af staten, blev
I errtbnrrctrcttet cirkn 1929.
fhisted O
a''.
fhyboren
O Skive
I OnOer
_____\ o
o L/
Hirtshols O
A-\.
"ADoig
o3kogen
O Frederikshovn
a
Ronng
O Holstebro
9
O-fongd .
Viborg
i .-'
^ o.
" Herning Athus
OGrend
,tlelsfugor -Q'..
Hundested--:
o
o.,, v )(.iern
oHorsens Nykobing'Sj.o
, .. Rirben-
- nEsbjerg
V^,tP
- ;..
^rrederloa
a- Q l"liddrlfo,t
Ulaing
O
Odense
n
Koluidbors
n--,-Q
Nyiorg
..,. havn
Ko*rdqu
Rinpsted
o.
K:i:'i
,9Nastved"-'-
A"aA, Uor;O
oy.gldtblq{s
,,i, t"
' r'' o6edser
iser bygget i perioden 1864 - 7894. Resten
af banenettet blev anlagt af private selskaber
iser i perioden 1890 - 1920. Svarende hertil
stammer stationsbyerne iser fra perioden
1880 til 1920. Jernbanenettet niede sin storste
udstrekningr1929, hvor den samlede sporlengde
var over 5.000 km. Siden fik banerne
konkurrence fra rutebiler, lastvogne og privatbiler.
De fleste mindre beferdede banestrekninger
blev siden hen nedlagt. Til gengeld
er vejnettet blevet udbygget. PA de rrigtigste
strekninger er der bygget motorveje. Stationsbyerne
er nu almindelige sen'icebyer i deres
lokalomrAder.
Bnneterrenet aed den f idligere Rnrtning stntion ar
tltL an nnturstt.
ft
I*
4,
ILt
/

. ..;:g
Motoraejsudfletning
aed Tfrstrup
oest for Ksbenhaan.
J

DAN|'|AR|(S KULTURLANDS|(AB
Londvinding
Kulturlandskabet omfatter ogsA helt nye arealer,
der skyldes menneskers direkte indgriben.
Det kan vere inddigning af havomrAder, torlagning
af saer eller draning af sumpede omrAder.
Som en serlig form for landvinding kan
n€vnes 1,800-tallets opdyrkning af de vestjyske
heder, selv om de jo i sig selv var resultatet
af tidligere generationers feldning og
afbrending af skov og udpining af jorden.
Hele marskomrAdet i det sydvestlige jylland
er et kulturlandskab. De oprindelige
naturprocesser var et samspil mellem en
relativ landsenkning og havets aflejring af
materiale pA den synkende overflade. Menneskene
havde to grunde til at bygge diger og
indvinde disse marskomrAder til kulturland.
Den vigtigste var at beskytte egnen mod sdeleggende
oversvommelser under stormfloder.
Den anden var at fA gresarealer - blandt andet
til opfedning af danske kreaturer fra hele
Jylland, far de skulle selges pA de holstenske
kvegmarkeder.
PA Sjelland er den inddemmede Lammefjord
et andet eksempel. Tidligere var her en
fjord, men i midten af \870'erne byggede man
en demning tvers over fjorden og tarlagde
den inderste del. PA det sydlige Lolland og
Falster inddemmede man pA samme mAde
Rodby Fjord ogBata Nor. Hensigten var at
skaffe mere landbrugsjord.
OgsA mange andre steder rundt om i landet
indvandt man storre og mindre lavtliggende
arealer til ny landbrugsjord. Det skyldtes dels,
at befolkningstallet voksede, dels at Danmark
manglede landbrugsjord efter at have mistet
de sonderjyske hertugdommer efter 7864.
Som et sidste eksempel kan nevnes Skjern
-I:r-r-\frr \t
A-projektet, som er det seneste storre landvindingsprojekt.
Engene omkring Skjern A rrar
for projektet jevnligt plaget af oversvammelser,
nAr Aen og dens tillsb i regnfulde perioder
gik over deres bredder - eller nAr der var aget
hojvande i Ringkobing Fjord. Det var til skade
for landbruget, og gentagne gange gik afgraderne
tabt.
I perioden mellem 1958 og 1969 blev_der
sdfsrt store anlegsarbejder med bygning af
diger til beskyttelse mod oversvommelser.
Der blev ogsA gravet afvandingskanaler og
pumpestationer til regulering af grundvandsstanden
i engene. Herefter skete der en omfordeling
af arealer mellem landmendene. Markerne
blev stsrre og mere sammenhengende,
sA det blev lettere at anvende maskinkraft til
dyrkningen. De tidligere engarealer med gres
ogha blev erstattet af kornmarker, som gav et
starre udbytte.
lnddemmet areal aed Lammefjorden.
Pd flyfotoet ses mod sst den nuaarende Lammefjord
(ihojre side afbilledet), sotn er adskilt fra den
inddaimmede del mod aest af Audebo-damningen.
Midt i det inddemmede omrdde ses en afaandingskanal,
der leder oaerfladeaand frem til damningen,
hr.tor det pumpes ud i fjorden. I den nordlige og
sydlige del af det inddemmede areal ses to knnaler,
der opsamler det aand, der fra omgiuelserne ellers
aille lsbe ud i det torlagte omrdde. De kaldes landuandknnaler,
fordi de opsamler aand fra det
omgiaende land.

DAN14AR|(S |(ULTURLANDSKA
I

DAN},IARK5 |(ULTURLANDSKAB
Mar grethediget i Sy da estjylland.
I forbindelse med landvindinger opstAr der
ofte et modsetningsforhold mellem okonomiske
interesser og naturhensyn. Landvindinger
vil ofte vere odeleggende for en del af det
eksisterende vilde plante- og dyreliv. En del
landvindingsomrAder er derfor blevet udlagt
som naturreservater nesten far de var gennemfsrt.
Et eksempel er Vejlerne iLim\ordens
tidligere bugter.
Andre har haft en kort historie som landbrugsland
og derefter fsrt tilbage til den
tidligere naturtilstand. Det gelder fx Skiern
T
A dalen, hvor naturgenopretningen netop er
gennemfort efter ca. 30 Ars landbrugsudnyttelse.
Det kan forudses, at flere vil falge efter
Opgivelsen af de indvundne arealer som
agerjord fremmes af , at der i hele EU er for
stor landbrugsproduktion, og atbanderne fAr
ststte til at opgive dyrkning af nogle af deres
arealer.
Kulturlandskabet er under stadig forvandling.
Y
I
a- I
a-
at
j
t.

Faktaom
r Endelsen i landsbyernes navne forteller ofte, hvor gamle de er.
Endelse i navn
-um, -ing, -inge
-lsse
-lev
-sted
-haj,bjery
-tofte eller -by
-torp, -trup -tved
-rad, -baIIe -holt
-hede, - ker, -lund, -mark
Endelsens betydning
hjem
fugtigt omrAde, eng
arvegods, levning
sted
bakke eller hoj
bosted
udflyttere fra
rydning
naturnavne
I mange lande ligger gArdene endnu samlet
i landsbyer med Abne og ubebyggede
marker imellem.
I nogle omrAder i Sydeuropa er markerne
endnu ikke udskiftet. Det er iser hvor
der er mangeArige afgrader som vin eller
frugttreer pA markerne.
For 50 Ar siden var der flere forretninger
i de fleste landsbyer. I dag er mange helt
uden forretninger. Der er ikke kunder nok.
Man kalder det butiksdsd.
rcn.........
o
, , i. ,
oprmoerg Dy
I
I
I
I
I
Tidsperiode for landsbyens
opstien
Ar0-500
&r 500 - 800
4r800-1000
ir 1000 -7200
efter 61 1200
De fleste familier har bil og handler i de
tidligere stationsbyer eller i ksbstederne.
Kulturlandskabet rummer mange spor af,
hvordan det tidligere har set ud. Det kaldes
relikter, som betyder "levning fra tidligere
tid".
Landvinding er omdannelse af naturomrAder
til kulturland
Naturgenopretning er tilbagef aring af kulturland
til den oprindelige naturtilstand.,
Mange af de nedlagte banestrekninger er
omdannet til naturstier.
)

:
lfdi
geogfefign . o . c . )
r Undersag bebyggelsen pd 4 cm kort
fra forskellige dele af londet.
r Skriv londsbyernes navne op i grupper
efter deres alder.
r Var opmerksom p6, ot der godt kon
vare stednovne, som oprindelig var navne
p0 landsbyer, men hvor landsbyen nu er
oplast og gdrdene udflyttet.
I Undersag om der er fonebyer eller
spor of fortebyer pd konene.
r Undersag om der rekkebyer eller
relikter af rekkebyer pd kortene.
r Undersag om der er spor af udskiftningsmonstrene
pd konene.
r Diskuter om der er sammenhang
mellem landsbyernes form og deres
plocering i landskobet