Nyhedsbrev fra AMA nr. 1, 2008

ast.dk

Nyhedsbrev fra AMA nr. 1, 2008

Arbejdsmarkedets Ankenævn har i perioden oktober - til og med december 2007

truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse.

1

Nyhedsbrev nr. 1/ 2008

Afgørelserne vil i deres helhed blive lagt i Retsinformation.

___________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse:

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ................................................ 3

Sag nr. 1................................................................................................................................................................ 3

Manglende AF-tilmelding, vejledning, a-kassens forhold, afhjælpe eller forhindre manglende tilmelding, ret til

dagpenge ............................................................................................................................................................... 3

Sag nr. 2................................................................................................................................................................ 5

Et medlem kunne anses for udtrådt af ægtefællens selvstændige vognmandsvirksomhed, da medlemmets

hidtidige arbejdsfunktioner med aviskørsel var bortfaldet.................................................................................... 5

Sag nr. 3................................................................................................................................................................ 5

Overflytning fra deltid til fuldtid, beskæftigelseskrav, tilbagevirkende kraft, a-kassens vejledning .................... 5

Sag nr. 4................................................................................................................................................................ 6

Ukontrollabel arbejdstid, konsulent, udlånt, kontraktarbejde, arbejdsgiver.......................................................... 6

Sag nr. 5................................................................................................................................................................ 7

EØS, genoptagelse i a-kasse, ordlydsfortolkning af § 3 i EØS-bekendtgørelsen, bopælskravet ikke omfattet af

8-ugers-fristen ....................................................................................................................................................... 7

Sag nr. 6................................................................................................................................................................ 7

Sag om svig og tilbagebetaling hjemvist til fornyet behandling i direktoratet, direktoratet havde ikke foretaget

den fornødne konkrete vurdering af, om medlemmets beskæftigelse var selvstændig virksomhed eller

lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven........................................................................................ 7

Sag nr. 7................................................................................................................................................................ 8

Galleri, beskæftigelse, regning og risiko, selvstændig virksomhed, samlever, veninde, dagpengeret .................. 8

Sag nr. 8................................................................................................................................................................ 8

Konsulentvirksomhed, arbejdsopgavernes art, deltidsarbejde, tidligere fuldtidsansat, uden for normal arbejdstid,

ikke ret til dagpenge.............................................................................................................................................. 9

Sag nr. 9.............................................................................................................................................................. 10

Der var indtrådt forældelse, sag om fradrag i efterløn for fratrædelsesgodtgørelse kunne derfor ikke genoptages

............................................................................................................................................................................ 10

Sag nr. 10............................................................................................................................................................ 11

En selvstændig erhvervsdrivende havde ikke ret til dagpenge med mindstesatsen, da hun ikke havde drevet

virksomheden i væsentligt omfang i de sidste tre år forud for ledigheden.......................................................... 11

Sag nr. 11............................................................................................................................................................ 11

Medlem oplyste ikke om sit merarbejde på dagpengekort, frigørelsesattest, uagtsomhed, medlemmet henvendte

sig selv til a-kassen vedrørende de mangelfulde oplysninger på dagpengekortet ............................................... 11

Sag nr. 12............................................................................................................................................................ 12

Et medlem var først ophørt med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra det tidspunkt,

hvor holdingselskabet blev opløst ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering......................................... 12

Sag nr. 13............................................................................................................................................................ 13

Manglende opfyldelse af formalitetskrav, skriftlig henvisning modtaget efter kontakt til arbejdsgiver, ej

selvforskyldt ledighed, dagpenge udbetalt med rette, ret til refusion.................................................................. 13

Sag nr. 14............................................................................................................................................................ 14

Kunstner, maler, udstiller, hjemmeside, selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, hobby, aftale med

kunstnernes kooperativ, KK, uden for normal arbejdstid, også deltidsansat.......................................................14


Sag nr. 15............................................................................................................................................................ 14

Ikke selvforskyldt ledig, ingen karantæne, medlem ikke anset for at have afslået formidlet job, transporttid,

påklædning, uniform med lange ærmer............................................................................................................... 14

Sag nr. 16............................................................................................................................................................ 15

Medlemmets sygdom var et akut, udefra kommende forhold, som efter en konkret vurdering medførte, at der

ikke var grundlag for karantæne for selvforskyldt ledighed for udeblivelse fra jobplansamtale ........................ 15

Sag nr. 18............................................................................................................................................................ 16

Selvforskyldt ledig, karantæne, væsentligst selv skyld i afskedigelse, supplerende dagpenge, 52-ugers-regel.. 16

Sag nr. 19............................................................................................................................................................ 16

Ikke opretholdelse af ugyldig afgørelse om forlænget dagpengeret.................................................................... 16

Sag nr. 20............................................................................................................................................................ 17

Optagelse i a-kasse, bopæl, udsendt af staten, efter undtagelsebestemmelse i cpr-loven aldrig anset for udrejst

af Danmark.......................................................................................................................................................... 17

Sag nr. 21............................................................................................................................................................ 18

Rettigheder som dimittend, a-kassens vejledning ............................................................................................... 18

Sag nr. 22............................................................................................................................................................ 19

Manglende rådighed, øboer, geografiske forhold................................................................................................ 19

Sag nr. 23............................................................................................................................................................ 19

Selvforskyldt ledig, karantæne, møde om ændring af jobplan, jobsamtale, ikke sidestillet med afslag, bevis, 3.

mands bekræftelse. Refusion, ydelse udbetalt med rette..................................................................................... 20

Sag nr. 24............................................................................................................................................................ 20

Ophør og vægring, udeblivelse, forlængede ferie, ægtefælles sygdom, pasning, ingen til at se efter post,

vejledning om gentagelsesvirkning..................................................................................................................... 20

Sag nr. 25............................................................................................................................................................ 21

Rådighed, undervisning, friskolelærer, linjefag folkeskolelæreruddannelse, ny uddannelse, uddannelse efter

lov om åben uddannelse...................................................................................................................................... 21

Sag nr. 26............................................................................................................................................................ 22

Selvstændig virksomhed eller lønmodtager, hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse, freelance, forfatter,

projektansat ......................................................................................................................................................... 22

Sag nr. 27............................................................................................................................................................ 23

Beskæftigelse i hverv som formand for et huslejenævn i en kommune kunne ikke tælle med ved beregning af

skattefri præmie - beskæftigelse som forretningsfører aflønnet med fri bil og telefon kunne heller ikke tælle

med ved beregning af skattefri præmie ............................................................................................................... 23

Sag nr. 28............................................................................................................................................................ 23

Ophør af selvstændig virksomhed i forbindelse med overgang til efterløn. Spørgsmål om overdragelse til

ægtefælle, taxavognmand.................................................................................................................................... 23

Sag nr. 29............................................................................................................................................................ 24

Dagpenge samtidig med uddannelse, Advokatfuldmægtiguddannelsen, mere end 20 timer om ugen, ikke

dagpengeberettiget i undervisningsugerne, dagpengeberettiget i mellemperioden ............................................. 24

Sag nr. 30............................................................................................................................................................ 25

Ukontrollabel arbejdstid, omregning, arbejder hjemme, fast lønnet, skriftlig individuel aftale.......................... 25

Sag nr. 31............................................................................................................................................................ 25

Optagelse i a-kasse – henvisning til rette a-kasse ............................................................................................... 25

Sag nr. 32............................................................................................................................................................ 26

Manglende afholdelse af samtale med den ledige i forbindelse med ændring af jobplan – ej selvforskyldt ledig

............................................................................................................................................................................ 26

Sag nr. 33............................................................................................................................................................ 27

Refusion, forsvarligt skøn, ikke foretaget en vurdering, ikke begrundet afgørelsen om fortsat dagpengeret,

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret, ikke afgjort om medlemmet skal tilbagebetale

............................................................................................................................................................................ 27

Sag nr. 34............................................................................................................................................................ 28

Lønmodtager eller selvstændig, skatteankenævnet, aftalernes indhold, selvstændig virksomhed ...................... 28

Sag nr. 35............................................................................................................................................................ 29

Manglende registrering i jobcenteret efter raskmelding...................................................................................... 29

Sag nr. 36............................................................................................................................................................ 29

Ridelejr, hesteudlejning, trailerudlejning, T-shirt salg, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,

dagpengeret ......................................................................................................................................................... 29

Sag nr. 37............................................................................................................................................................ 30

2


Ophør, formueforvaltning eller selvstændig, udlejning af 6 ejendomme med 8 lejemål, sælger 1 ejendom,

revisor varetager administration, omdannelse, beskæftigelseskrav, ordinær beskæftigelse................................ 30

Sag nr. 38............................................................................................................................................................ 31

Efterløn med deltidssats eller fuldtidssats, opretholdelse af ugyldig afgørelse................................................... 31

Lov om orlov ........................................................................................ 31

Sag nr. 1.............................................................................................................................................................. 31

Orlovsydelse – sats – ph.d. studerende................................................................................................................ 32

Lov om godtgørelse ............................................................................. 32

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse............. 32

Sag nr. 1.............................................................................................................................................................. 32

Landmand med grønt bevis, landmandsuddannelse fra 1968/1969 med en varighed af 6 måneder ................... 32

Sag nr. 2.............................................................................................................................................................. 33

Tysk korrespondent, anvendelse af uddannelse i vikariater som receptionist og kontorassistent, tyskkundskaber

på korrespondentniveau ikke naturlig del af beskæftigelsen, ret til VEU-godtgørelse ....................................... 33

Sag nr. 3.............................................................................................................................................................. 33

Manglende registrering i jobcentret i ledighedsperiode, a-kassens vejledning, realudligning, ret til VEUgodtgørelse,

hvis øvrige betingelser var opfyldt ................................................................................................. 33

Sag nr. 4.............................................................................................................................................................. 34

VEU-godtgørelse, personkreds, automatikfagtekniker, grundlæggende voksenuddannelse (GVU), enkeltfag.. 34

Lov om ferie ......................................................................................... 35

Sag nr. 1.............................................................................................................................................................. 35

Forældelse skal afgøres på grundlag af de regler, der var gældende på optjeningstidspunktet. Ankenævnet har

kompetence til at træffe afgørelse, selv om feriegodtgørelsen er overført til feriefond ...................................... 35

Sag nr. 2.............................................................................................................................................................. 35

Jobplan og aktivering - en mulig feriehindring? ................................................................................................. 35

Sag nr. 3.............................................................................................................................................................. 36

Indholdet af ferieoverenskomst i optjeningsåret afgørende for nævnets kompetence......................................... 36

Sag nr. 4.............................................................................................................................................................. 37

Udbetaling af uhævede feriepenge optjent i 2004............................................................................................... 37

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette ................................. 37

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet .................... 37

Sag nr. 1.............................................................................................................................................................. 37

Ændring af vilkår, virksomhedsoverdragelse, tillæg til tidligere ansættelsesbevis, arbejdsgiver har opfyldt sin

oplysningspligt.................................................................................................................................................... 37

_____________________________________________________________________________

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

_____________________________________________________________________________

Sag nr. 1

Manglende AF-tilmelding, vejledning, a-kassens forhold, afhjælpe eller forhindre manglende

tilmelding, ret til dagpenge

3


I 1996 blev klager efter henvendelse til direktoratet skriftligt vejledt om betingelserne for ret til

optagelse i en dansk a-kasse som helt ledig grænsearbejder, herunder om betingelserne for at stå

til rådighed.

Den 20. oktober 2003 kontaktede klager telefonisk a-kassen med henblik på optagelse i a-kassen.

A-kassen sendte samme dag en optagelsesblanket til klager samt pjecen ”Om at være arbejdsløshedsforsikret

i EØS”, hvortil a-kassen bemærkede, at reglerne for grænsearbejdere fremgik af

pjecens afsnit 3.

Efter modtagelsen kontaktede klager a-kassen og fik bekræftet rigtigheden af den modtagne optagelsesblanket,

hvorefter han den 4. november 2003 indsendte optagelsesblanketten vedlagt en

redegørelse.

Klager blev i a-kassens brev af 5. november 2003 oplyst om, at han først kunne optages i akassen

ved påbegyndelse af arbejde i Danmark.

Klager påbegyndte arbejde igen den 24. november 2004 i Sverige. På baggrund af a-kassens oplysninger

i brev af 5. november 2003 tilmeldte han sig ikke AF i Danmark i sin ledighedsperiode.

Klager henvendte sig efterfølgende til a-kassen den 9. december 2003 og henviste til direktoratets

tidligere vejledning fra 1996.

I a-kassens brev af 12. december 2003 blev klager oplyst om, at det ikke tidligere var blevet oplyst

til a-kassen, at han var grænsearbejder, hvorfor han havde fået tilsendt en forkert blanket.

Han blev orienteret om, at godskrivning af forsikringsperioder fra Sverige var betinget af indhentelse

af en attest E 301.

A-kassen traf senere afgørelse om, at klager ikke havde ret til dagpenge i perioden 10. november

2003 til 23. november 2003, idet han ikke var tilmeldt AF i perioden.

Ankenævnet fandt modsat direktoratet, at klager havde ret til dagpenge i perioden 10. november

2003 til 23. november 2003.

Ankenævnet lagde vægt på, at den manglende AF-tilmelding, desuagtet direktoratets tidligere

vejledning, kunne siges at skyldes a-kassens forhold, som a-kassen måtte bære ansvaret for.

Ankenævnet fandt herunder, at det måtte lægges til grund for sagen, at klager ved sin henvendelse

til a-kassen den 20. oktober 2003 havde oplyst at være grænsearbejder. A-kassen var således

blevet oplyst om klagers status.

Det var således ankenævnets opfattelse, at klager, på baggrund af a-kassens behandling af sagen,

med nogen ret kunne være blevet i tvivl om betingelserne for hans optagelse, at han ikke umiddelbart

agerede på baggrund af direktoratets tidligere vejledning og tilmeldte sig AF. Han skulle

således anses for ikke at have kunnet afhjælpe eller forhindre den manglende tilmelding.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100651-06).

4


Sag nr. 2

Et medlem kunne anses for udtrådt af ægtefællens selvstændige vognmandsvirksomhed, da

medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner med aviskørsel var bortfaldet

Medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse på grundlag af beskæftigelse

i ægtefællens vognmandsforretning. Virksomhedens arbejdsområde var kurér- og

aviskørsel, og virksomheden rådede over to biler.

Medlemmet havde stået for aviskørslen, mens ægtefællen stod for kurérkørslen samt virksomhedens

regnskaber m.v.

Aftalen om aviskørsel blev opsagt, og den ene bil blev solgt. Medlemmet meldte sig herefter

ledig, mens ægtefællen fortsatte virksomheden med kurérkørsel.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdsopgaver havde været så klart beskrevet og afgrænset,

at medlemmets arbejdsfunktioner kunne anses for bortfaldet, da aftalen om aviskørsel ophørte.

Medlemmet kunne derfor anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed

som hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100903-06)

Sag nr. 3

Overflytning fra deltid til fuldtid, beskæftigelseskrav, tilbagevirkende kraft, a-kassens vejledning

Et medlem blev i juli 1978 optaget i a-kassen som deltidsforsikret.

Ved optagelsen fik medlemmet tilsendt a-kassens vedtægter, hvoraf det bl.a. fremgik, at et deltidsforsikret

medlem havde pligt til at lade sig fuldtidsforsikre efter 5 ugers fuldtidsarbejde.

Opkrævningen til a-kassen blev trukket direkte af medlemmets løn via personaleforeningen på

arbejdspladsen.

I januar 1981 overgik medlemmet til fuldtidsarbejde, hvilket efterfølgende blev bekræftet skriftligt

af arbejdsgiver i januar 1981.

Medlemmet opdagede først i 1999, at hun fortsat betalte kontingent som deltidsforsikret, og hun

anmodede i august 1999 om at blive fuldtidsforsikret.

Den 3. november 1999 traf a-kassen om, at medlemmet var blevet fuldtidsforsikret med virkning

fra den 11. august 1999.

I marts 2006 anmodede medlemmet om at blive fuldtidsforsikret med tilbagevirkende kraft under

henvisning til, at hun først i 1999 kunne se størrelsen af opkrævningerne til a-kassen på sine lønsedler.

5


I april 2006 afslog a-kassen at ændre medlemmets forsikringsstatus med tilbagevirkende kraft.

Ankenævnet fandt, at medlemmet først kunne blive overflyttet til fuldtidsforsikring den 11. august

1999.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ved optagelsen i a-kassen i 1978 modtog a-kassens

vedtægter, hvoraf det fremgik, at et medlem havde pligt til at lade sig fuldtidsforsikre efter 5

ugers fuldtidsarbejde.

Medlemmet modtog således vejledning om, hvornår hun havde pligt til at lade sig fuldtidsforsikre.

Medlemmet oplyste ikke til a-kassen, at hendes beskæftigelsesgrad var ændret til fuldtidsarbejde

i januar 1981. A-kassen havde således ikke før august 1999 mulighed for at konstatere, at medlemmet

ikke var forsikret i overensstemmelse med sin beskæftigelsesgrad, og a-kassen havde

derfor helle ikke mulighed for at vejlede medlemmet.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100928-06).

Sag nr. 4

Ukontrollabel arbejdstid, konsulent, udlånt, kontraktarbejde, arbejdsgiver

Et medlem indgik i perioden oktober 2004 til juni 2005 en tidsbegrænset kontrakt med X firma,

der servicerede andre firmaer med bl.a. konsulentbistand.

Ifølge kontrakten skulle medlemmet yde konsulentbistand hos Y firma. Der var ikke fastsat en

arbejdstid eller en arbejdsnorm i ansættelseskontrakten og medlemmet skulle udføre arbejdet på

Y firmaets forretningsadresse.

Hver måned sendte medlemmet timesedler til X firma, der var attesteret af Y firma, der altid

vidste hvornår medlemmet kom og gik.

X firma administrerede alene medlemmets løn.

I juli 2005 blev medlemmet tilmeldt AF og ansøgte om dagpenge.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmets arbejdstid forud for juli 2005 skulle anses

for ukontrollabel.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid skulle anses for kontrollabel.

Der blev lagt vægt på, at medlemmets daglige arbejde foregik hos Y firma. Medlemmet delte

kontor med en anden person, der var medlemmets nærmeste overordnede og som attesterede

medlemmets lønsedler.

Der blev videre lagt vægt på, at X firma udbetalte løn på baggrund af de attesterede lønsedler.

6


Ankenævnet fandt på denne baggrund, at Y firma i relation til, om medlemmets arbejdstid kunne

anses som kontrollabel, måtte anses som arbejdsgiver, dvs. X firmas repræsentant, som på dennes

vegne havde registreret medlemmets arbejdstid.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100265-06).

Sag nr. 5

EØS, genoptagelse i a-kasse, ordlydsfortolkning af § 3 i EØS-bekendtgørelsen, bopælskravet

ikke omfattet af 8-ugers-fristen

Klager anmodede i mail af 14. marts 2006 om genoptagelse i a-kassen efter ophold i andet EØSland

(Belgien). Medlemmet vendte hjem til Danmark 1. august 2006.

Klager havde været medlem af a-kassen i perioden 1. januar 2001 til april 2005.

Fra 1. september 2003 havde hun været bosiddende i Belgien. Hun havde haft lønarbejde i Belgien

i perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006, hvor hun havde været omfattet af det belgiske

arbejdsløshedsforsikringssystem og derfor var meldt ud af a-kassen pr. 1. april 2005.

Direktoratet traf den 21. juni 2006 afgørelse om, at klager ikke kunne genoptages i a-kassen, idet

hun ikke boede i Danmark.

Ankenævnet traf den 22. oktober 2007 afgørelse om, at klager kunne genoptages i a-kassen pr. 1.

august 2006 og medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Belgien.

Ankenævnet lagde vægt på, at klager pr. 1. august 2006, hvor hun havde haft ophold og bopæl i

Danmark, opfyldte begge betingelser i § 3 i EØS-bekendtgørelsen for at kunne medregne forsikringsperioder

fra andet EØS-land. Hun havde således dels 1) bopæl i Danmark efter § 41, stk. 1,

nr. 1, i loven, og 2) skriftligt ansøgt om optagelse inden 8 uger efter forsikringsophør.

Ankenævnet anså 8-ugers-fristen for alene at vedrøre betingelsen om skriftlig ansøgning om optagelse.

Klagers beskæftigelsesperioder kunne ligeledes regnes med ved opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse, idet klager kunne genoptages men

fra et senere tidspunkt (j.nr. 5100689-06).

Sag nr. 6

Sag om svig og tilbagebetaling hjemvist til fornyet behandling i direktoratet, direktoratet

havde ikke foretaget den fornødne konkrete vurdering af, om medlemmets beskæftigelse

var selvstændig virksomhed eller lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven

7


Told & Skat havde indberettet til direktoratet, at et medlem gennem flere år havde været involveret

i en erhvervsmæssig virksomhed, samtidig med at han havde modtaget dagpenge fra akassen.

Ankenævnet fandt, at direktoratets afgørelse om svig og tilbagebetaling var truffet på et utilstrækkeligt

grundlag.

Direktoratet havde blandt andet ikke foretaget den fornødne konkrete vurdering af, om der var

tale om selvstændig virksomhed eller lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ankenævnet ophævede samtidig direktoratets afgørelse (j.nr. 5100646-06).

Sag nr. 7

Galleri, beskæftigelse, regning og risiko, selvstændig virksomhed, samlever, veninde, dagpengeret

Ifølge 3 avisudklip havde medlemmet startet et galleri sammen med en veninde.

Medlemmets samlever ejede lokalerne, hvorfra galleriet blev drevet og medlemmet passede galleriet.

Direktoratet fandt, at medlemmet drev selvstændig virksomhed med et galleri.

Galleriet var ikke momsregistreret.

Medlemmet havde på ”supplerende oplysninger om beskæftigelse i ægtefælles, samlevers eller

families virksomhed oplyst, at hun arbejdede i virksomheden "xxxx", som ejes af andre og drives

af andre, og at hendes arbejdsopgaver var at udstille.

Medlemmet havde i sagen anført, at hun ikke havde forstået, at hun skulle udfylde en blanket,

hvor der var sat kryds ud for ”beskæftigelse i ægtefælles, samlevers eller families virksomhed”.

Medlemmet havde oplyst: ”… alle udgifter til indretning og drift af ”vores” kunstgalleri helt og

holdent er afholdt af min kæreste.”

Medlemmet havde efterfølgende oplyst, at hun arbejdede i galleriet, at galleriet var ejet og blev

drevet af andre, at hun passede galleriet 2 gange 3 timer hver anden weekend, og at hun f.eks.

malede i åbningstiden.

Nævnet traf afgørelse om at medlemmet ikke kunne anses for at drive selvstændig virksomhed

med galleriet selv om medlemmet havde været beskæftiget i galleriet, idet der ikke var dokumentation

for, at galleriet blev drevet for medlemmets regning og risiko.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100908-06).

Sag nr. 8

8


Konsulentvirksomhed, arbejdsopgavernes art, deltidsarbejde, tidligere fuldtidsansat, uden

for normal arbejdstid, ikke ret til dagpenge

Medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed. Virksomheden havde været registreret siden

1996.

Medlemmet arbejdede i perioden fra 1997 til 2003 som centerchef for en større virksomhed. I

denne periode var medlemmet ikke beskæftiget med sin virksomhed, men virksomheden var

stadig registreret.

I den efterfølgende periode var medlemmet beskæftiget i sin virksomhed. Medlemmet havde, de

han meldte sig ledig pr. 1. juni 2003, oplyst, at han var beskæftiget 0-10 timer om ugen. Medlemmets

arbejdsopgaver var konsulentopgaver, handlingsplaner, markedsføring, rådgivning m.v.

Virksomheden havde i sidste regnskabsår (2002) haft en omsætning på 25.000 kr. og i indeværende

år 10.000 kr. (2003 i juni måned).

A-kassen traf afgørelse om at medlemmet drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

med dagpengeret. Medlemmet modtog herefter dagpenge.

Medlemmet blev ansat på deltid ved en anden virksomhed fra januar måned 2004. Arbejdstiden

var 16 timer om ugen placeret som 2 dages arbejde, dog med merarbejde i visse perioder. Medlemmet

var samtidig beskæftiget i sin selvstændige virksomhed. Medlemmet afmeldte sig AF.

Medlemmet blev opsagt til udgangen af januar måned 2005.

Medlemmet tilmeldte sig AF pr. 1. februar 2005 og søgte om dagpenge fra 1. februar 2005. Medlemmet

oplyste igen, at han også havde selvstændig virksomhed. Oplyste de samme arbejdsopgaver.

Oplyste omsætning i sidste regnskabsår på 0 kr. og 5.000 kr. i indeværende år.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet havde dagpengeret fra den 1. februar 2005.

Da a-kassen senere traf afgørelse om, at medlemmets begrænsede dagpengeret på 78 uger samtidig

med bibeskæftigelse ville udløbe i januar måned 2006, klagede medlemmet.

A-kassen traf ny afgørelse om bibeskæftigelse med dagpengeret – fra 1. juni 2003 og igen fra

den 1. februar 2005.

Ankenævnet fandt, at medlemmets selvstændige virksomhed ikke havde været medlemmets væsentligste

beskæftigelse den 1. februar 2005, idet medlemmets lønmodtageransættelse havde

udgjort ligeså stor – om ikke større – andel af beskæftigelsen både for så vidt angår indtjening

som tidsforbrug.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

uden dagpengeret fra den 1. februar 2005.

Ankenævnet fandt det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at medlemmets arbejdsopgaver til enhver

tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

9


Virksomhedens arbejdsopgaver, der blandt andet var konsulentopgaver, handlingsplaner, markedsføring,

strategiplanlægning, rådgivning og lagerarbejde, var en type arbejdsopgaver, der

forudsatte en vis kundekontakt, og dermed ikke frit kunne placeres, men måtte tilrettelægges så

det også passede med virksomhedens kunder.

Virksomheden havde ikke en fast åbningstid, og at virksomheden blev drevet fra medlemmets

privatadresse. Virksomheden havde således også åbent inden for normal arbejdstid, og det havde

været muligt at kontakte virksomheden i dette tidsrum.

Medlemmet havde oplyst, at virksomheden forud for den 1. juni 2003 lå mere eller mindre underdrejet,

men at der dog havde været en mindre aktivitet, hvilket fremgik af den lille omsætning

i 2002 og 2003.

Det forhold, at medlemmet pga. lille aktivitet konkret havde kunnet drive virksomheden uden for

normal arbejdstid, ændrede ikke på vurderingen af, at virksomhedens opgaver med blandt andet

kundekontakt ikke til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse (j.nr. 5100891-06).

Sag nr. 9

Der var indtrådt forældelse, sag om fradrag i efterløn for fratrædelsesgodtgørelse kunne

derfor ikke genoptages

Et medlem henvendte sig i 2006 med anmodning om genoptagelse.

Han havde i 1999 fået foretaget fradrag i sin efterløn for en fratrædelsesgodtgørelse, hvilket havde

været i overensstemmelse med gældende praksis.

I 2004 havde ankenævnet ændret hidtidig praksis. Der skulle ikke længere foretages fradrag i

efterlønnen for fratrædelsesgodtgørelse til tjenestemænd.

Da han henvendte sig mere end 5 år efter afgørelsen, var der indtrådt forældelse efter Lov om

Forældelse af visse Fordringer. (1908-Loven).

Der var efter retspraksis ikke sket suspension af forældelsesfristen.

Direktoratet havde efter praksisændringen udsendt en rundskrivelse, hvorefter a-kasserne i det

omfang, de blev bekendt med sagerne, kunne foretage en genoptagelse. Der var ikke herved givet

a-kasserne en pligt til at genoptage.

Et eventuelt krav på efterløn var således forældet.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse (j.nr. 5100941-06).

10


Sag nr. 10

En selvstændig erhvervsdrivende havde ikke ret til dagpenge med mindstesatsen, da hun

ikke havde drevet virksomheden i væsentligt omfang i de sidste tre år forud for ledigheden

Et medlem, der siden marts 2003 havde drevet en grillbar som hovedbeskæftigelse, meldte sig

ledig i januar 2006.

Medlemmet havde drevet grillbaren som en sæsonvirksomhed fra 1. marts til 31.oktober. Herudover

havde medlemmet brugt i alt ca. fem uger om året i forbindelse med sæsonens begyndelse

og afslutning.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for at have drevet virksomheden i væsentligt

omfang i hele året.

Ankenævnet traf derfor afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge med den særlige

mindstesats for selvstændige erhvervsdrivende, da medlemmet hverken havde drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang i de seneste tre år forud for ledigheden eller i de seneste tre hele

regnskabsår.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100682-06).

Sag nr. 11

Medlem oplyste ikke om sit merarbejde på dagpengekort, frigørelsesattest, uagtsomhed,

medlemmet henvendte sig selv til a-kassen vedrørende de mangelfulde oplysninger på dagpengekortet

Medlemmet henvendte sig den 22. august 2005 til sin a-kasse og oplyste, at han havde udfyldt sit

dagpengekort forkert, idet han fra den 1. juni 2005 havde haft merarbejde. Det fremgik af hans

lønseddel for juli måned, at medlemmet havde fået udbetalt løn for 33 ekstratimer.

Medlemmet oplyste, at han ikke havde udfyldt dagpengekortet rigtigt, da han havde misforstået

udfyldelsen af dagpengekortet.

Medlemmet var i perioden fra den 1. maj 2005 til den 31. august 2005 ansat ved Københavns

Kommune med en ugentlig arbejdstid på 25 timer pr. uge.

Den 23. juni 2005 godkendte medlemmets a-kasse Københavns Kommunes frigørelsesattest og

oplyste, at medlemmet var berettiget til at modtage supplerende dagpenge fra den 23. maj 2005.

Direktoratet traf afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, svig, uagtsomhed og karantæne.

Nævnet fandt, at medlemmet havde modtaget supplerende dagpenge med urette for perioden uge

21 til og med uge 29 i 2005.

11


Nævnet lagde vægt på, at medlemmet arbejdede og fik udbetalt løn for 38,5 merarbejdstimer for

perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005, og at medlemmet på trods af vejledningen på dagpengekortene

ikke oplyste om disse ekstra timer på dagpengekortene i perioden.

Som følge af mindsteudbetalingsreglen havde medlemmet således ikke ret til supplerende dagpenge

for perioden 21 til og med 29 i 2005, idet han i 8 ud af periodens 9 uger arbejdede et antal

timer, som betød, at han havde været ledig i et mindre antal timer end 7,4 timer .

Nævnet fandt endvidere, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge, som han havde modtaget

med urette.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke oplyste om de 38,5 merarbejdstimer på dagpengekortene

vedr. perioden 21 til og med 29 i 2005, selvom det fremgik af dagpengekortet, at alle timer

skulle oplyses. Det burde derfor have stået medlemmet klart, at han skulle have oplyst om de

38,5 merarbejdstimer, som han påtog sig i perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005, idet han

ikke både kunne modtage dagpenge og løn for de samme timer.

Nævnet fandt endelig, at medlemmet havde handlet uagtsomt over for a-kassen.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet ikke havde oplyst om sit merarbejde på

38,5 timer, som han påtog sig i perioden uge 21 til og med 29 i 2005, at det fremgik af dagpengekortet,

at et medlem havde pligt til at oplyse, om et hvert forhold, der har betydning for bedømmelse

af retten til dagpenge, og at alt arbejde skulle oplyses, samt at han på tro og love skrev

under på, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte.

Nævnet noterede sig, at direktoratet havde fundet at fejludbetalingen vedr. de merarbejdstimer

som relaterer sig til mindsteudbetalingsreglen var uagtsomhed, og fejludbetalingen vedrørende

de resterende timer var svig.

Det var nævnets opfattelse, at der ikke i den konkrete sag var fuldt tilstrækkelig grundlag for at

kunne konstatere, at medlemmet havde haft til hensigt at handle svigagtigt over for a-kassen.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet inden for en kortere periode selv henvendte

sig til a-kassen vedr. fejludbetalingen, samt at der ikke forelå yderligere oplysninger i

sagen, der tydede på, at han havde til hensigt at besvige a-kassen.

Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse (j.nr. 5100924-06).

Sag nr. 12

Et medlem var først ophørt med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra det

tidspunkt, hvor holdingselskabet blev opløst ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering

Et medlem gik konkurs med et bageri/café, som han havde ejet og drevet gennem et anpartsselskab.

Han ejede anparterne i anpartsselskabet gennem et holdingselskab. Formålet med holdingselskabet

var at eje anparter i anpartsselskabet og eventuelle senere selskaber.

12


Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt mere end midlertidigt

med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra konkurstidspunktet.

Ankenævnet begrundede afgørelsen med, at den del af virksomheden, som holdingselskabet udgjorde,

på konkurstidspunktet ikke var overdraget eller opløst, og at det heller ikke var anmeldt til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, at formålet med selskabet var ændret til at være ren formueadministration.

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet først kunne anses for ophørt fra det senere tidspunkt,

hvor holdingselskabet blev opløst ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering (j.nr.

5100880-06).

Sag nr. 13

Manglende opfyldelse af formalitetskrav, skriftlig henvisning modtaget efter kontakt til

arbejdsgiver, ej selvforskyldt ledighed, dagpenge udbetalt med rette, ret til refusion

Medlemmet var blevet bedt om at ringe til AF den 4. april 2005 vedrørende et job som bygningsmaler.

Den 4. april 2005 gennemførte AF en formidlingssamtale og henvisningssamtale med medlemmet,

hvorunder medlemmet blev bedt om at kontakte arbejdsgiver samme dag. AF sendte efterfølgende

et henvisningsbrev til medlemmet.

Medlemmet kontaktede arbejdsgiver den 4. april 2005 men afslog jobbet i Skanderborg, som

skulle være påbegyndt 11. april 2005, idet han opholdt sig i København.

Medlemmet fandt selv arbejde i København, som han påbegyndte 12. april 2005.

A-kassen fandt, at medlemmet havde haft en gyldig grund til at afslå arbejdet, idet transporttiden

fra København til Skanderborg lå over det i forhold til rådighedsreglerne anførte niveau, og medlemmet

havde selv fundet andet arbejde.

Direktoratet fandt derimod, at medlemmet var selvforskyldt ledig. Medlemmet havde ikke meldt

adresseændring til AF før den 4. april 2005 og det selvfundne arbejde fandtes ikke at være påbegyndt

før efter afslaget, hvorfor han ikke havde haft en gyldig grund til at afslå arbejdet. Idet

dagpenge var udbetalt med urette i karantæneperioden havde a-kassen heller ikke ret til refusion.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet kunne sanktioneres efter reglerne om selvforskyldt ledighed,

idet de formelle krav til formidlingen ikke var opfyldt. Medlemmet havde således ikke modtaget

den skriftlige henvisning til arbejdsgiver før efter kontakten til arbejdsgiver.

Da dagpenge i ”karantæneperioden” som følge heraf var udbetalt med rette, var a-kassen endvidere

berettiget til refusion for udbetalte ydelser i denne periode.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelser (j.nr. 5100838-06+5100876-06).

13


Sag nr. 14

Kunstner, maler, udstiller, hjemmeside, selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, hobby,

aftale med kunstnernes kooperativ, KK, uden for normal arbejdstid, også deltidsansat

Medlemmet havde studeret biologi, og afsluttede bachelorgrad i 1997. Medlemmet søgte derefter

arbejde inden for biologi og blev tilmeldt a-kassen som lønmodtager.

Medlemmet havde været beskæftiget som kunstner på hobbyplan.

Beskæftigelsen som kunstner blev med tiden mere omfattende. Medlemmet havde i starten begrænset

udstillingsaktivitet. Medlemmet anså det selv for udstillingsaktivitet på amatørniveau.

Medlemmet solgte i den periode ikke sine værker.

I 1998 fik medlemmet atelier et andet sted end på sin bopæl. Medlemmet oplyste, at dette hang

sammen med hendes mindre lejlighed, terpentin o. lign, og muligheden for at deltage i et kunstnerisk

miljø.

Hun udstillede samtidig i alt 4 malerier på 2 censurerede udstillinger i juni og oktober måned

1998.

I 1999 indgik hun aftale med Kunstnernes Kooperative ApS (KK). Ultimo 1999 begyndte KK at

sælge hendes malerier

I 2000 deltog hun i 1 udstilling, udstillede i 4 kunstforeninger og oprettede en hjemmeside, hvor

nogle af hendes billeder var udstillet.

Medlemmet var ikke momsregistreret og anvendte ikke de skattemæssige ordninger for virksomheder.

Ankenævnet fandt, at medlemmets beskæftigelse som kunstner overgik fra at være hobby til at

være selvstændig virksomhed i juni måned 1998.

Omfanget og arten af udstillingsaktiviteten viste, at medlemmets indsats havde fået et økonomisk

sigte og var blevet mere målrettet og seriøst. Samtidig indikerede et atelier på en anden adresse

et øget omfang af beskæftigelsen.

Medlemmet ansås derfor for at være beskæftiget for egen regning og risiko med det formål at

opnå økonomisk vinding fra dette tidspunkt.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse (j.nr. 5100942-06).

Sag nr. 15

Ikke selvforskyldt ledig, ingen karantæne, medlem ikke anset for at have afslået formidlet

job, transporttid, påklædning, uniform med lange ærmer

14


Medlemmets a-kasse anmodede medlemmet om at henvende sig til Y Hospital den 7. februar

2007 mellem kl. 9.00 og 12.00 vedrørende en stilling som sygeplejerske.

Efter samtalen den 7. februar 2007 meldte afdelingssygeplejerske a-kassen, at medlemmet ikke

havde fået tilbudt beskæftigelse på sygehuset. Årsagen var, at medlemmet under samtalen havde

oplyst, at hun hellere ville ansættes på et hospital nærmere, hvor hun bor.

I sin tilbagemelding til a-kassen oplyste medlemmet, at hun selv var aktivt jobsøgende, og helst

ville ansættes på X hospital tættere på hendes bopæl. Hun oplyste desuden, at den lange transporttid

til KAS Gentofte ville volde hende besvær i hverdagen på grund af hendes to små børn.

Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig.

Afdelingssygeplejerske på Y Hospital uddybede efterfølgende over for ankenævnets sekretariat

samtalens forløb, herunder henholdsvis hvad medlemmet havde anført og hvad afdelingssygeplejerske

havde anført under samtalen.

Nævnet fandt på grundlag af medlemmets egne oplysninger om forløbet af formidlingssamtalen

den 7. februar 2007 sammenholdt med de supplerende oplysninger, som afdelingsdelingssygeplejersken

fra Y Hospital var fremkommet med, ikke at medlemmet kunne anses for at have afslået

et formidlet arbejde.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet havde forklaret, at hun ikke afviste ansættelse i forbindelse

med samtalen den 7. februar 2007, men alene som et naturlig led i samtalen anførte, at en ansættelse

ved X Hospital af familiemæssige årsager ville være det optimale. Dette blev bekræftet af

afdelingssygeplejersken ved Y Hospitals bemærkninger.

For så vidt angår det anførte vedrørende Y Hospitals uniformspolitik, kunne medlemmet heller

ikke anses for at have handlet på en sådan måde under formidlingssamtalen, at den manglende

ansættelse af medlemmet skulle sidestilles med et afslag på formidlet arbejde.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet alene kunne anses for at have redegjort for hvilken uniformspolitik

der var gældende under hendes tidligere ansættelse på X Hospital. Også dette udsagn

blev bekræftet i udtalelsen fra afdelingssygeplejersken fra Y Hospital.

Nævnet fandt derfor ikke grundlag for, at medlemmet skulle anses for selvforskyldt ledigt, og

medlemmet skulle derfor ikke pålægges en karantæne.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100224-07).

Sag nr. 16

Medlemmets sygdom var et akut, udefra kommende forhold, som efter en konkret vurdering

medførte, at der ikke var grundlag for karantæne for selvforskyldt ledighed for udeblivelse

fra jobplansamtale

Et medlem var indkaldt til samtale på jobcentret mandag den 19. februar 2007 kl. 9.00, men udeblev

uden at have meddelt afbud. Medlemmet ringede samme dag kl. ca. 9.40 og oplyste, at hun

15


var blevet syg om fredagen, men at hun havde håbet at blive rask inden mødet. Om mandagen

var hun imidlertid så syg, at hun ikke kunne ringe og melde afbud inden mødet.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmets udeblivelse fra samtalen skyldtes et akut, udefra

kommende forhold, som medlemmet ikke havde kunnet forhindre eller forudse. Medlemmet var

derfor ikke selvforskyldt ledig,

Ankenævnet lagde afgørende vægt på oplysninger fra medlemmets læge, der bekræftede, at medlemmet

havde været syg fra om fredagen, og at lægen måtte tage på hjemmebesøg hos medlemmet,

da hun var for syg til at komme i konsultationen.

Ankenævnet lagde også vægt på, at medlemmet havde reageret meget hurtigt efter udeblivelsen,

og at hun ikke tidligere var udeblevet (j.nr. 5100250-07).

Sag nr. 18

Selvforskyldt ledig, karantæne, væsentligst selv skyld i afskedigelse, supplerende dagpenge,

52-ugers-regel

Et medlem var ansat på en kontrakt hvoraf det fremgik, at han var ansat med et gennemsnitligt

timetal på 20 timer om ugen, og at ansættelsesforholdet ophørte i forbindelse med at retten til

supplerende dagpenge ophørte. Medlemmet fik udstedt frigørelsesattest.

Forud for medlemmets ophør i jobbet søgte han vejledning i a-kassen og fik skriftligt oplyst, at

han tidligst kunne sige op til fratræden samtidig med, at han mistede retten til supplerende dagpenge.

Arbejdsgiveren opsagde medlemmet til fratræden forud for tidspunktet, hvor medlemmet havde

modtaget supplerende dagpenge i 52 uger.

Direktoratet vurderede ligesom a-kassen, at medlemmet var selvforskyldt ledigt.

Direktoratet vurderede, at medlemmet væsentligst selv var skyld i afskedigelsen. Direktoratet

fandt, at afskedigelsen var begrundet i medlemmets forhold. Det var et ønske fra medlemmets

side, at ansættelsesforholdet skulle ophøre i forbindelse med, at hans ret til supplerende dagpenge

ville ophøre.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke var blevet afskediget af en grund, der væsentligst skyldes

ham. Ankenævnet lagde vægt på, at det var arbejdsgiveren, der bragte ansættelsesforholdet til

ophør, og at det var arbejdsgiveren, der fastsatte tidspunktet.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100061-07).

Sag nr. 19

Ikke opretholdelse af ugyldig afgørelse om forlænget dagpengeret

16


A-kassen traf august 2006 afgørelse om, at medlemmet havde opbrugt sin dagpengeret den 29.

oktober 2006, og at han ikke havde haft løntimer til opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav.

A-kassen meddelte samtidig, at da medlemmet opfyldte kravet om medlemsanciennitet, så kunne

han få efterløn, når han fyldte 60 år, hvorfor dagpengeperioden blev forlænget.

A-kassen traf efterfølgende den 11. december 2006 en ny afgørelse. A-kassen ændrede sin tidligere

afgørelse. A-kassen fandt nu ikke, at medlemmet havde ret til at overgå til efterløn som 60årig,

og at medlemmet tidligst kunne overgå til efterløn i en alder af 61 år og 10 måneder den 8.

januar 2013. A-kassen fandt derfor ikke, at medlemmet havde ret til en forlænget periode med

dagpenge.

A-kassen traf samtidig afgørelse, om at medlemmet ikke havde ret til feriedagpenge for perioden

4. december 2006 til og med den 8. december 2006.

Medlemmet ankede afgørelsen til direktoratet.

A-kassen har erkendt, at de har givet en ukorrekt vejledning, og at de vil yde medlemmet erstatning

svarende til dagpenge i perioden 29. oktober 2006 til og med den 10. december 2006, hvor

medlemmet med rette kun tro sig omfattet af den forlængede dagpengeret.

Ankenævnet var enig med direktoratet i, at medlemmet ikke havde ret til en forlænget dagpengeret

og at medlemmet ikke havde ret til feriedagpenge fra den 4. til den 10. december 2006.

Ankenævnet fandt uanset at medlemmet havde været i god tro, ikke at der i sagen forelå særlige

omstændigheder, som kunne medføre en opretholdelse af a-kassens afgørelse om medlemmets

ret til en forlænget dagpengeret.

Ankenævnet lagde vægt på, at a-kassen ved afgørelse af 10. december 2006 tilbagekaldte afgørelsen

fra august 2006, dvs. ca. 1 ½ måned efter medlemmets dagpengeret var ophørt den 29.

oktober 2006, og at medlemmet ikke kunne få en bedre ret end loven giver mulighed for.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100152-07).

Sag nr. 20

Optagelse i a-kasse, bopæl, udsendt af staten, efter undtagelsebestemmelse i cpr-loven aldrig

anset for udrejst af Danmark

Ansøger rettede i oktober 2006 henvendelse til a-kassen med henblik på at blive optaget i akassen

som medlem.

Ansøger havde siden september 2002 været udstationeret for den danske stat.

Direktoratet tiltrådte a-kassens afslag på optagelse i a-kassen som medlem.

Ankenævnet fandt, at ansøger kunne optages i a-kassen som medlem på baggrund af hans ansøgning

den 4. oktober 2006.

17


Ankenævnet fandt, at ansøger under udstationeringsperioden skulle anses for fortsat at have haft

adresse og bopæl i Danmark.

Ankenævnet lagde vægt på, at ansøger i CPR-registret stod opført som havende adresse i Danmark,

og dermed ikke kunne anses for udrejst.

Ifølge CPR-lovens § 24, stk. 5, skal personer, der er ansat af den danske stat og beordret til tjeneste

uden for riget, aldrig registreres som udrejst.

Den danske adresse, som ansøger var registreret på i udstationeringsperioden ansås for ansøgers

bopæls- og opholdsadresse.

Ankenævnet fandt, at ansøgers status i henhold til CPR-loven, hvorefter der var gjort en undtagelse

fra reglen om registrering som fraflyttet i forbindelse med udsendelse til arbejde for staten i

udlandet, måtte lægges til grund ved vurderingen af ansøgers bopælsforhold i relation til optagelse

i arbejdsløshedsforsikringen.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at ansøger kunne optages i a-kassen ved ansøgningen den

4. oktober 2006, hvis de øvrige betingelser var opfyldt.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100004-07).

Sag nr. 21

Rettigheder som dimittend, a-kassens vejledning

Et medlem afsluttede sin uddannelse den 23. juni 2006. Medlemmet havde siden den 1. januar

2002 været medlem af en a-kasse.

Ifølge medlemmets oplysninger havde han den 7. juli 2006 været i telefonisk kontakt med akassen

med henblik på at få oplyst, hvilken blanket han skulle udfylde efter endt uddannelse. Akassen

oplyste hvilken blanket han skulle anvende efter afslutning af uddannelse. A-kassen oplyste,

hvilken blanket medlemmet skulle anvende og oplyste på medlemmets forespørgsel, at han

kunne sende blanketten med posten.

A-kassen kunne ikke bekræfte, at de havde været i telefonisk kontakt med medlemmet den 7. juli

2006. Af opkaldsliste fra medlemmets teleudbyder fremgik, at medlemmet havde været i telefonisk

kontakt med a-kassen den 7. juli 2006.

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet opfyldte kravene for at blive optaget som dimittend. Medlemmets

status i a-kassen kunne ikke ændres til dimittend.

Ankenævnet fandt, at medlemmets ansøgning om at skifte til dimittendstatus var modtaget i akassen

rettidig.

Ankenævnet fandt, at det havde formodningen for sig, at medlemmet den 7. juli 2006 oplyste til

a-kassen, at han var nyuddannet.

18


Ankenævnet fandt på denne baggrund, at a-kassen burde have vejledt medlemmet om muligheden

for at skifte til dimittendstatus, og at fristen for at skifte til dimittendstatus udløb den 7. juli

2006.

Som følge af at a-kassen ikke vejledte medlemmet om, at fristen udløb samme dag som den telefoniske

henvendelse, fik medlemmet ikke mulighed for at indsende ansøgningen rettidigt ved

personlig henvendelse eller pr. fax.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet skulle stilles som om, at han af a-kassen

den 7. juli 2006 blev vejledt af a-kassen om, at fristen for at ændre til dimittendstatus udløb

samme dag, dvs. den 7. juli 2006.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100031-07).

Sag nr. 22

Manglende rådighed, øboer, geografiske forhold

Medlemmet kontaktede efter modtagelsen af et indkaldebrev til en 6-måneders-samtale a-kassen

og oplyste, at hun ikke kunne møde til samtalen grundet transporttiden, idet hun ville være nødsaget

til at have 2 overnatninger på fastlandet.

Hun oplyste ligeledes a-kassen om, at hun ikke ville kunne varetage arbejde på fastlandet. På

efterfølgende tilsendt jobsøgningsskema oplyste hun, at hun ikke havde søgt nogen jobs, idet der

ikke havde været nogen at søge.

Medlemmet havde et halvt år tidligere opsagt sit arbejde og var flyttet til en mindre ø med under

200 fastboende personer. Hun havde efter flytningen været ledig.

Ankenævnet fandt, ligesom direktoratet, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed

fra tidspunktet, hvor hun havde kontaktet a-kassen.

Ankenævnet fandt videre, at medlemmet ikke kunne modtage dagpenge, så længe hun ikke stod

til rådighed for et større geografisk område end øen, hun boede på.

Ankenævnet lagde vægt på, at den pågældende ø primært var et turistmål med få fastboende personer,

at der stort set ikke var fuldtidsstillinger at få på øen, at medlemmet havde tilkendegivet

over for a-kassen ikke at ville overtage arbejde på fastlandet, og at medlemmet ikke havde søgt

nogen stillinger inden for det første halve års ledighed.

Den pågældende ø ansås således geografisk set for at være et for begrænset område til at kunne

stille sig til rådighed for.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100749-06/5100511-07).

Sag nr. 23

19


Selvforskyldt ledig, karantæne, møde om ændring af jobplan, jobsamtale, ikke sidestillet

med afslag, bevis, 3. mands bekræftelse. Refusion, ydelse udbetalt med rette

Et medlem blev indkaldt til møde hos arbejdsformidlingen (AF)en fredag om ændring af jobplan.

Han blev samtidig vejledt om konsekvenserne af udeblivelse, og om, at han i god tid inden skulle

oplyse, hvis han var forhindret.

Han mødte ikke om fredagen, men kontaktede AF den følgende mandag. Han oplyste, at han var

forhindret i at møde om fredagen, fordi han havde været til jobsamtale. Dette blev bekræftet af

arbejdsgiveren.

Direktoratet behandlede sagen som en tilsynssag.

Under direktoratets behandling af sagen blev der indhentet bekræftelse fra arbejdsgiveren om, at

jobsamtalen var blevet aftalt 1 eller 2 dage før jobsamtalen om fredagen. Arbejdsgiveren kunne

dog ikke huske det præcist, da det var længe siden.

Direktoratet vurderede, at andre forhold i sagen talte for, at jobsamtalen ikke var planlagt og

vurderede, at medlemmet uden gyldig grund var udeblevet fra mødet i AF.

Medlemmet blev derfor anset for selvforskyldt ledig og fik derfor en karantæne på 3 uger. Endvidere

havde medlemmet ikke ret til dagpenge om fredagen, hvor han skulle have været til møde

i AF.

Direktoratet traf videre afgørelse om, at a-kassen ikke havde krav på refusion. Direktoratet fandt,

at a-kassen havde udbetalt dagpenge med urette, og kassen havde ikke udvist et forsvarligt skøn.

A-kassen klagede over direktoratets afgørelser.

Ankenævnet fandt, at medlemmet udeblivelse fra samtalen på AF ikke kunne sidestiles med afslag.

Medlemmet var derfor ikke selvforskyldt ledig.

Nævnet fandt på denne baggrund, at ydelserne var udbetalt til medlemmet med rette, og a-kassen

havde derfor ret til refusion

Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde bekræftet, at medlemmet om fredagen deltog

i jobsamtale, og at arbejdsgiveren havde oplyst, at jobsamtalen var aftalt 1 eller 2 dage før.

Nævnet ændrede derfor direktoratets afgørelser (j. nr. 5100018-07 og 5100021-07).

Sag nr. 24

Ophør og vægring, udeblivelse, forlængede ferie, ægtefælles sygdom, pasning, ingen til at se

efter post, vejledning om gentagelsesvirkning

Jobcenteret indkaldte ved brev af 6. juni 2007 medlemmet til samtale den 12. juni 2007. Medlemmet

udeblev fra samtalen.

20


Ved brev af 11. juni 2007 indkaldte a-kassen medlemmet til samtale den 18. juni 2007. Medlemmet

udeblev fra samtalen.

Ved brev af 13. juni 2007 meddelte a-kassen medlemmet, at han hurtigst muligt skulle kontakte

Jobcenteret, da han som udgangspunkt ikke kunne få dagpenge fra den 12. juni 2007 og indtil

han havde kontaktet Jobcenteret.

Den 18. juni 2007 traf a-kassen afgørelse om, at medlemmet på grund af udeblivelse fra samtale

den 18. juni 2007 ikke havde ret til dagpenge fra den 18. juni 2007 og indtil han kontaktede akassen.

A-kassen anførte, at medlemmet skulle være opmærksom på, at han ville få karantæne på 2 uger,

hvis han inden for de næste 12 måneder igen udeblev fra samtale/møde hos Jobcenteret eller akassen.

Direktoratet meddelte, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 12. juni til den 19. juni

2007. Hun blev samtidig pålagt 2 ugers karantæne, da hun 2 gange inden for 12 måneder var

udeblevet fra et møde på Jobcenter/a-kasse.

Medlemmet oplyste, at han havde holdt ferie fra den 22. maj til den 10. juni 2007 sammen med

ægtefællen hos familie i udlandet. På grund af ægtefællens sygdom og dødsfald i familien måtte

de udskyde hjemrejsen. Medlemmet var derfor først kommet hjem den 18. juni 2007, hvor han

havde set brevene fra a-kassen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 12. juni 2007 og indtil den

18. juni 2007, da medlemmet udeblev fra samtalen i Jobcenteret den 12. juni 2007. Medlemmet

havde endvidere ikke ret til dagpenge fra den 18. juni 2007 til og med den 19. juni 2007, da medlemmet

udeblev fra mødet den 18. juni 2007.

Ankenævnet fandt imidlertid, at udeblivelsen den 18. juni 2007 ikke skulle medføre en sanktion

på 2 ugers karantæne, idet medlemmet ikke før tidspunktet for dette møde var blevet orienteret

om følgerne i form af karantæne på 2 uger ved ny udeblivelse inden for 12 måneder.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse for så vidt angik spørgsmålet karantæne

(j.nr. 5100394-07).

Sag nr. 25

Rådighed, undervisning, friskolelærer, linjefag folkeskolelæreruddannelse, ny uddannelse,

uddannelse efter lov om åben uddannelse

XX var uddannet som friskolelærer. Hun begyndte i august 2006 at læse håndarbejde som linjefag.

Der var tale om en uddannelse udbudt i henhold til lov om åben uddannelse. Linjefaget, der

havde et omfang af 5 timer ugentlig, indgik i den ordinære læreruddannelse. Den ordinære læreruddannelse

er en SU-berettigende uddannelse.

Med virkning fra 1. marts 2007 opsagde hun sit arbejde som lærer på en friskole og anmodede

om dagpenge, samtidig med at hun læste linjefaget.

21


Ankenævnet henviste til, at dagpenge som hovedregel ikke kan udbetales til et medlem, som

deltager i uddannelse.

Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan dog bevare retten til dagpenge ved deltagelse

i uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte efter lov

om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge, selvom undervisningen var på

under 20 timer om ugen, da hun deltog i uddannelse, som måtte anses for en ny uddannelse, som

i øvrigt som heltidsuddannelse var SU-berettigende.

Endvidere kan et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, bevare retten til dagpenge

ved deltagelse i uddannelse under lov om åben uddannelse, hvis medlemmet har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Dette gælder dog kun, indtil medlemmets

ret og pligt til tilbud indtræder. Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om

ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk.

Ankenævnet havde herved lagt vægt på, at XX havde en uddannelse som friskolelærer. Som friskolelærer

havde hun ikke kompetence til at undervise i folkeskolen. Undervisningen i linjefaget

håndarbejde indgik i den ordinære læreruddannelse, som er en uddannelse, der giver ret til SU, i

det omfang uddannelsen udbydes som heltidsuddannelse.

Med uddannelsen som folkeskolelærer ville hun kunne kvalificere sig til at undervise i folkeskolen.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100443-07).

Sag nr. 26

Selvstændig virksomhed eller lønmodtager, hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse, freelance,

forfatter, projektansat

Et medlem der havde udgivet 2 bøger blev anset for at drive selvstændig virksomhed.

Medlemmet havde i perioder fra 2002 til 2005 modtaget dagpenge som lønmodtager. Medlemmet

indgik i februar 2002 en forlagsaftale om at udgive en bog, medlemmet modtog desuden et

arbejdslegat.

Ankenævnet fandt, at medlemmets forfattervirksomhed fra 1. februar 2002 var selvstændig virksomhed.

Nævnet lagde herved vægt på, at medlemmet ikke var underlagt instruktionsbeføjelser i

forbindelse med skrivearbejdet ligesom der ikke var tale om et over-underordnelsesforhold.

Nævnet fandt således, at medlemmet udøvede forfattervirksomhed for egen regning og risiko.

Det forhold, at medlemmet havde modtaget arbejdslegater under udarbejdelsen af bøgerne fandt

nævnet ikke kunne medføre, at medlemmet skulle vurderes som lønmodtager.

22


Nævnet fandt desuden, at de omstændigheder, at medlemmet ikke var momsregistreret og ikke

havde se-nummer og ikke anvendte skattemæssige regler for selvstændig, ikke kunne føre til en

anden vurdering af medlemmets status som selvstændig i forhold til reglerne om arbejdsløshedsforsikring.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100016-07).

Sag nr. 27

Beskæftigelse i hverv som formand for et huslejenævn i en kommune kunne ikke tælle med

ved beregning af skattefri præmie - beskæftigelse som forretningsfører aflønnet med fri bil

og telefon kunne heller ikke tælle med ved beregning af skattefri præmie

Medlemmet havde arbejdet som formand for et huslejenævn i kommunen. Han havde for dette

arbejde været aflønnet med A-indkomst, hvoraf der blev beregnet Arbejdsmarkedsbidrag og SPbidrag.

Ankenævnet udtalte, at et arbejde som formand for et kommunalt nævn ikke er et arbejde, der

kan anses for et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende

overenskomster eller i øvrigt udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Nævnet lagde specielt

vægt på, at arbejdet ikke er undergivet en arbejdsgivers tilsyn og instruks for dets udførelse.

Nævnet fandt, at udøvelsen af arbejdet som formand i et kommunalt nævn i højere grad er at

ligestille med et hverv end med et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Nævnet henviste til, at der

gælder særlige regler for hverv m.v.

Arbejdet som formand for et huslejenævn var ikke nævnt i disse regler.

Under henvisning hertil fandt nævnet, at arbejdet som formand for et huslejenævn ikke kunne

medregnes ved beregning af skattefri præmie.

Ankenævnet udtalte endvidere, at et arbejde, hvor aflønningen var fri bil og telefon, heller ikke

kunne anses for at være et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med

gældende overenskomster eller i øvrigt udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Nævnet henviste til, at der, uanset at indtægten var skattepligtig, var tale om en så usædvanlig

aflønningsform, at arbejdet ikke kunne anses som udført på almindelige løn- og arbejdsforhold.

Et sådant arbejde ville heller ikke kunne medregnes ved beregning af skattefri præmie.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse (j.nr. 5100140-07).

Sag nr. 28

Ophør af selvstændig virksomhed i forbindelse med overgang til efterløn. Spørgsmål om

overdragelse til ægtefælle, taxavognmand

Et medlem, der havde drevet taxavognmandsforretning i samarbejde med ægtefællen, afleverede

sin taxabevilling, solgte bilen og søgte om at overgå til efterløn 1. januar 2007.

23


Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af

selvstændig virksomhed, idet hans ægtefælle fortsatte vognmandsvirksomheden under eget navn

og CVR-nummer.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet frem til udgangen af 2006 havde drevet

selvstændig virksomhed i samarbejde med ægtefællen, idet begge ægtefæller havde haft taxabevilling,

der var uarbejdet fælles regnskab for 2006, hvoraf udgifter og afskrivninger vedrørende

ægtefællens bil fremgik, og ægtefællen havde modtaget løn fra medlemmets vognmandsvirksomhed.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse (j.nr. 5100232-07).

Sag nr. 29

Dagpenge samtidig med uddannelse, Advokatfuldmægtiguddannelsen, mere end 20 timer

om ugen, ikke dagpengeberettiget i undervisningsugerne, dagpengeberettiget i mellemperioden

Medlemmet meldte sig ledig den 1. februar 2007.

Mens medlemmet var ledig, fortsatte hun i en tidligere påbegyndt advokatfuldmægtiguddannelse.

Denne uddannelse er obligatorisk for dimitterede efter 1. januar 1997, hvis man skal opnå

bestalling som advokat.

Medlemmet manglede alene det sidste modul.

Uddannelsen var delt op i 3 moduler med en varighed på 6 måneder hver. Uddannelsen strakte

sig over 36 undervisningsdage fordelt på de tre moduler. Endvidere var uddannelsen tilrettelagt

med 4 fuldtidsundervisningsdage i fastsatte uger. I de uger der var undervisning, blev der undervist

fra kl. 8:30 til 18:00, i alt 36 timer. Undervisningsdagene var fastsat ved uddannelsens begyndelse.

Det sidste modul bestod af 2 undervisningsperioder. Første undervisningsperiode løb over 4 dage

fra den 5. marts til og med den 8. marts 2007. Den anden undervisningsperiode fandt sted fra den

16. april til og med den 19. april 2007, således også over 4 dage.

Desuden gik medlemmet til eksamen den 19. juni 2007. Eksamen varede ca. en time.

Nævnet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet i de

uger, hvor medlemmet deltog i advokatfuldmægtiguddannelsen. Hun var derfor ikke berettiget til

at modtage dagpenge i henholdsvis uge 10 og uge 16 i 2007.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmets undervisningsforløb var tilrettelagt med undervisning i

perioder af fire dages varighed fra kl. 8:30 til 18:00. I undervisningsperioderne var det ugentlige

timetal således fastsat til 38 timer, hvilket overskred 20 timers grænsen.

24


For så vidt angår de uger, hvor medlemmet ikke deltog i undervisning, fandt nævnet efter en

konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at medlemmet kunne anses for at have stået til rådighed

for arbejdsmarkedet. Hun var derfor berettiget til at modtage dagpenge i disse uger.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet havde oplyst til sagen, at hun ville kunne overtage arbejde,

idet hun ville ophøre med advokatfuldmægtiguddannelsen, hvis hun blev tilbudt arbejde.

Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse (j.nr. 5100330-07).

Sag nr. 30

Ukontrollabel arbejdstid, omregning, arbejder hjemme, fast lønnet, skriftlig individuel

aftale

Medlemmet blev den 31. januar 2007 afskediget fra sit arbejde som bogholder på grund af væsentlige

strukturændringer i virksomheden.

Medlemmet blev ansat den 1. november 1999, hvor han arbejdede 27 ½ timer ugentligt, svarende

til en gennemsnitlig arbejdstid på 5 ½ time. Arbejdstiden blev i tillæg til ansættelseskontrakten

pr. 1. september 2000 ændret til fuld tid, pr. 1. oktober 2002 ændredes arbejdstiden til at indeholde

pauser, samt til at eventuelt overarbejde blev udbetalt kontant som tillæg til normallønnen.

Medlemmet havde ansvaret for bogholderi, regnskab og IT-udstyr i arbejdsgiverens butikker.

Medlemmet havde udført sit arbejde fra sit hjem. Arbejdsgiveren havde oplyst, at medlemmets

arbejdstid pr. uge maksimalt havde udgjort 37 timer.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid skulle anses for kontrollabel.

Ankenævnet havde herved lagt vægt på, at:

- der var en skriftlig individuel aftale om ansættelse,

- medlemmet var fast lønnet,

- arbejdstiden var fastsat i aftalen,

- aftalen indeholdt regler om overarbejde og betaling herfor,

- størrelsen af medlemmets løn var konstant over en periode,

- medlemmets løn svarede til den normale for området,

- medlemmet på tro-og love havde erklæret, at arbejdet havde været udført på

de vilkår om arbejdstiden, som var nævnt i aftalen, og,

- der ikke indgik provision i lønnen.

Medlemmet opfyldte således 5 ud af de 6 kriterier, som var anført i § 3, stk. 4 i bekendtgørelsen

om supplerende dagpenge.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100329-07).

Sag nr. 31

Optagelse i a-kasse – henvisning til rette a-kasse

25


Klager blev udmeldt af a-kasse X i 2002, da hun påbegyndte arbejde i England.

I sommeren 2006 vendte klager tilbage til Danmark og den 19. juni 2006 tilmeldte hun sig som

ledig hos AF.

A-kasse X har i brev af 14. juli 2006 meddelt klager, at a-kassen havde modtaget hendes ledighedserklæring,

men at hun ikke var optaget i a-kassen. A-kasse X bad i den forbindelse medlemmet

om at udfylde en ansøgning om optagelse.

Den 19. juli 2006 modtog a-kasse X medlemmets skriftlige ansøgning om optagelse.

A-kasse X har i brev af 20. juli 2006 gjort klager opmærksom på, at da hun er bioanalytiker skal

hun ikke optages i a-kasse X, men i a-kasse Z.

A-kasse X har efterfølgende den 27. juli 2006 truffet afgørelse om, at klager først kan anses for

indmeldt den 19. juli 2006, hvor a-kassen modtog hendes skriftlige ansøgning om optagelse.

Klager har oplyst, at hun den 20. juni 2006 telefonisk kontaktede a-kasse X, og at hun fik oplyst,

at indmeldingen kunne klares over telefonen.

Ankenævnet fandt, at klager skulle stilles som om hun skriftligt havde anmodet om optagelse i akasse

Z fra den 20. juni 2006. Ankenævnet lagde vægt på, at der var dokumentation for, at klager

den 20. juni 2006 havde telefonisk kontakt med a-kasse X.

Ankenævnet lagde videre lagt vægt på, at klager forud for flytningen til England var medlem af

a-kasse X, og at a-kasse X på daværende tidspunkt var bekendt med, at hun var bioanalytiker.

Ankenævnet lagde endvidere lagt vægt på, at a-kasse X ved samtalen den 20. juni 2006 burde

have henvist klager til a-kasse Z.

Ankenævnet fandt, at det havde formodningen for sig, at klager straks herefter ville have kontaktet

a-kasse Z med henblik på skriftlig indmeldelse.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100186-07).

Sag nr. 32

Manglende afholdelse af samtale med den ledige i forbindelse med ændring af jobplan – ej

selvforskyldt ledig

Medlemmet deltog den 7. maj 2007 i en samtale hos Z vedrørende muligheden for at deltage i et

18-ugers kursus (”jobmatch”). Z meddelte efterfølgende Jobcenter Y, at medlemmet var blevet

optaget på kurset ”jobmatch” med start den 14. maj 2007.

Jobcenteret reviderede medlemmets jobplan den 8. maj 2007. Ifølge den reviderede jobplan skulle

medlemmet deltage i et jobrettet virksomhedsforløb ”jobmatch”, et kursus bestående af 14

ugers faglig og personlig opkvalificering samt 4 ugers praktik.

Den 11. maj 2007 meddelte medlemmet såvel Z som jobcenteret, at han ikke ønskede at deltage i

kurset.

26


Medlemmet havde ikke underskrevet den reviderede jobplan, og han havde efterfølgende ikke

påbegyndt kurset.

Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig den 14. maj 2007 og pålagde

medlemmet en karantæne på 3 uger med virkning fra den 14. maj 2007.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet var selvforskyldt ledig.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at Jobcenter Y ikke i forbindelse med ændringen af

pågældendes jobplan havde afholdt en samtale med medlemmet, hvilket efter reglerne var et

krav.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse(j.nr. 5100375-07).

Sag nr. 33

Refusion, forsvarligt skøn, ikke foretaget en vurdering, ikke begrundet afgørelsen om fortsat

dagpengeret, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret, ikke afgjort

om medlemmet skal tilbagebetale

Medlemmet havde registreret selvstændig virksomhed siden 1996. Medlemmet havde fuldtidsbeskæftigelse

fra 1997 til 30. maj 2003.

Medlemmet meldte sig ledig fra juni måned 2003 og oplyste om sin virksomhed, at

- virksomheden var enkeltmandsvirksomhed uden ansatte,

- virksomheden startede i sommeren 1996,

- arbejdsopgaverne var konsulentopgaver, handlingsplaner, markedsføring, rådgivning

m.v.,

- virksomheden stadig var aktiv,

- virksomheden i sidste regnskabsår havde en omsætning på 25.000 kr.,

- virksomheden i indeværende år havde en omsætning på ca. 10.000 kr., og

- han var beskæftiget i 0-10 timer om ugen i virksomheden.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

med dagpengeret.

Medlemmet fik deltidsansættelse og afmeldte sig AF fra januar 2004. Medlemmet meldte sig

igen ledig fra februar 2005, og oplyste om sin virksomhed, at

- virksomheden var enkeltmandsvirksomhed uden ansatte,

- virksomheden startede i sommeren 1996,

- arbejdsopgaverne var konsulentopgaver,

- virksomheden stadig var aktiv,

- han var beskæftiget i 0-10 timer om ugen i virksomheden

- virksomheden i sidste regnskabsår havde en omsætning på 0 kr.,

- virksomheden i indeværende år havde en omsætning på ca. 5.000 kr.,

- han i sidste regnskabsår havde haft bruttoindtægt fra lønarbejde på 180.000 kr., og

- han i indeværende år havde haft bruttoindtægt fra lønarbejde på 15.000 kr.

27


A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet havde dagpengeret.

Direktoratet fandt, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Direktoratet traf afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion for dagpenge udbetalt efter

februar 2005, idet a-kassen blot havde genoptaget dagpengeudbetalingen inden for 78-ugers begrænsningen,

og idet der var sket væsentlige ændringer i medlemmets virksomhed, fordi medlemmet

havde fået flere og bedre lønnede opgaver hos en enkelt kunde.

Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke havde ret til refusion, idet a-kassen ikke ved sin afgørelse i

februar 2005 foretog en egentlig vurdering af medlemmets virksomhed, herunder om virksomheden

til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets refusionsafgørelse dog med en ændret begrundelse

(j.nr. 5100099-07).

Sag nr. 34

Lønmodtager eller selvstændig, skatteankenævnet, aftalernes indhold, selvstændig virksomhed

Medlemmet, som var registreret med en selvstændig virksomhed havde drevet denne som bibeskæftigelse.

I marts måned 2003 blev firmaet afmeldt og medlemmet blev ansat ved ”VV”.

Medlemmets arbejdsopgaver var virksomhedsrådgivning for ”VV”. Arbejdstiden var varierende,

og han blev aflønnet efter tidsforbrug og honoraraftale. Medlemmet arbejdede hjemme hos sig

selv eller hos de virksomheder, som han skulle rådgive. Arbejdet blev faktureret af ”VV”.

Medlemmet har selv oplyst undervejs, at han drev selvstændig virksomhed og medlemmet har

været registreret hos SKAT som selvstændig.

Skattemæssigt har han modtaget lønindkomst og modregnet virksomhedsudgifter.

Efterfølgende har skatteankenævnet truffet afgørelse for indkomstår 2003 og 2004 om, at medlemmet

fejlagtigt var anset som selvstændig.

Ankenævnet fandt efter en konkret vurdering, at medlemmet ikke skulle anses for at drive selvstændig

virksomhed i perioden fra marts 2003 til januar 2006, idet medlemmet ansås for at være

ansat som lønmodtager hos ”VV” og idet arbejdet for XX og YY ansås for udført på vegne af

”VV”.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets ansættelse hos ”VV” havde en række kendetegn, der

var særegne for lønmodtageransættelse. Herunder at arbejdet blev udført for at varetage ”VV”s

interesser og at medlemmet fik løn, lønsedler, ferie beregnet på baggrund af sin løn, samt betalte

arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af sin løn.

28


Ankenævnet lagde også vægt på, at det ifølge skatteankenævnets afgørelse var fejlagtigt, at

SKAT accepterede, at medlemmet var selvstændig erhvervsdrivende, og at medlemmets indkomst

skulle betragtes som A-indkomst.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100174-07).

Sag nr. 35

Manglende registrering i jobcenteret efter raskmelding

Medlemmet blev afmeldt jobcenteret den 9. marts 2007 på grund af sygdom.

Medlemmet havde i erklæring underskrevet den 4. april 2007 til a-kassen oplyst, at hun blev

raskmeldt den 1. april 2007. Medlemmet havde ikke givet jobcenteret besked, om at hun var

raskmeldt.

Medlemmet var både af a-kassen og jobcenteret blevet vejledt om, at hun skulle tilmelde sig i

jobcenteret, når hun blev rask.

Medlemmet har anført, at hun havde svært ved at forstå skriftligt dansk, og at hun derfor ikke

havde forstået indholdet af brevene.

Ankenævnet var enig med direktoratet i, at der ikke kunne dispenseres for medlemmets manglende

registrering hos jobcenteret i perioden fra den 2. april til og med den 26. april 2007.

Ankenævnet fandt ikke, at der var beskrevet forhold hos jobcenteret eller a-kassen, som viste at

jobcenteret eller a-kassen skulle være skyld i, at medlemmet ikke blev registreret i jobcentret før

den 27. april 2007.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100363-07).

Sag nr. 36

Ridelejr, hesteudlejning, trailerudlejning, T-shirt salg, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,

dagpengeret

Medlemmet ejede sammen med sin ægtefælle et mindre landbrug med landbrugspligt. De havde

samtidig 7 heste og en trailer.

Medlemmet annoncerede på Internettet med ridelejr, specialarrangementer, hesteudlejning, trailerleje,

T-shirt salg, fodersalg, og tilbød part i heste og opstaldning. Medlemmet annoncerede

således med ydelserne til en bredere kreds af aftagere.

Ridelejren omfattede fuld forplejning for rytteren, 4 måltider om dagen og kunne bestå i heldagsture.

Traileren blev udlejet 10-15 gange om året, og ægteparret havde afholdt ridelejr de sidste 15 år.

De udbudte ydelser var således blevet solgt – om end i begrænset omfang.

29


Ankenævnet fandt på baggrund heraf, herunder antallet og arten af udbudte ydelser, at medlemmet

drev selvstændig virksomhed.

Ankenævnet lagde samtidig vægt på, at medlemmet og ægtefællen havde drevet virksomheden

de sidste 15 år, idet medlemmet i de sidste 46 måneder, indtil juni måned 2006 havde læst til

pædagog, og idet der ikke var oplysninger om en væsentlig ændring siden juni måned 2006.

Ankenævnet lagde samtidig vægt på, at virksomheden blev drevet af medlemmet og dennes ægtefælle

og at der ikke var ansat arbejdskraft.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at arbejdsopgaverne i virksomheden var at lave mad og ride

ture. Der afholdtes ridelejre i 2-4 uger med ridning 2 gange om dagen, herunder natture. Der var

fuld forplejning til rytteren i lejrperioden.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet ikke til enhver tid kunne udføre sit arbejde

uden for normal arbejdstid, idet forplejning og heldagsture måtte skulle udføres inden for normal

arbejdstid.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100005-07).

Sag nr. 37

Ophør, formueforvaltning eller selvstændig, udlejning af 6 ejendomme med 8 lejemål, sælger

1 ejendom, revisor varetager administration, omdannelse, beskæftigelseskrav, ordinær

beskæftigelse

Medlemmet havde siden oktober måned 1985 ejet 6 udlejningsejendomme med 8 lejemål.

Direktoratet traf i januar måned 2005 på ovennævnte baggrund afgørelse om, at medlemmet drev

selvstændig virksomhed med udlejningsvirksomhed. Virksomheden var bibeskæftigelse med

dagpengeret og var omfattet af 78 ugers begrænsningen.

Ankenævnet har ikke behandlet denne sag, idet medlemmet ikke klagede inden klagefristens

udløb.

Medlemmet solgte efterfølgende 1 ejendom og ejede nu 5 ejendomme. Medlemmets revisor havde

overtaget flere af medlemmets arbejdsopgaver, herunder genudlejning af lejligheder og kontakt

til håndværkere.

Direktoratet traf herefter afgørelse om, at medlemmet fortsat drev selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse. Hun kunne ikke anses for ophørt, og hun havde ikke optjent ret til en ny periode

på 78 uger.

Medlemmet klagede over direktoratets afgørelse.

Selv om medlemmet havde solgt en ejendom og selv om revisoren havde overtaget en del af

medlemmets arbejdsopgaver, fandt nævnet, at medlemmet drev selvstændig virksomhed, idet

30


medlemmet angav over-/underskud af selvstændig virksomhed og anvendte virksomhedsordningen.

Ankenævnet fandt, at medlemmets bibeskæftigelse ikke kunne undtages fra dagpengebegrænsningen

på 78 uger. Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ejede 5 ejendomme med 10 lejemål,

hvoraf medlemmet lejede hovedparten ud. Medlemmet drev derfor udlejningsvirksomhed med

mere end 1 ejendom.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde optjent ret til en ny dagpengeperiode, idet bibeskæftigelse

og ansættelse med offentligt løntilskud ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet,

og idet der ikke var oplysninger om, at medlemmet havde haft ordinær beskæftigelse

siden marts måned 2004.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100023-07).

Sag nr. 38

Efterløn med deltidssats eller fuldtidssats, opretholdelse af ugyldig afgørelse

Medlemmet bad a-kassen om at oplyse om, med hvilken sats hun ville kunne få efterløn.

A-kassen sendte i maj måned 2007 en beregning af medlemmets efterløn.

Medlemmet har oplyst, at hun søgte om efterløn fra sin 60 års dag i juli måned 2007, sagde sit

job op og solgte sin bil.

A-kassen oplyste ved brev af 8. august 2007 medlemmet om, at det var en fejl, at a-kassen havde

beregnet efterlønssatsen ud fra fuldtidssatsen, og at medlemmet ikke var berettiget til efterløn på

fuldtidssats, idet medlemmet ikke kunne opfylde anciennitetskravet herfor.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til efterløn beregnet ud fra fuldtidssats.

A-kassens afgørelse om fuldtidssats var ugyldig og skulle annulleres, men a-kassens afgørelse

skulle opretholdes, indtil a-kassen rettede fejlen i august måned 2007. Medlemmet havde

således ret til fuldtidsefterløn fra sin 60 års dag i juli måned 2007 indtil den 8. august 2007.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet havde en berettiget forventning om at modtage den

efterlønssats, som a-kassen havde oplyst, indtil medlemmet blev gjort opmærksom på, at det var

en fejl.

Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse(j.nr. 5100498-07).

Sag nr. 1

Lov om orlov

31


Orlovsydelse – sats – ph.d. studerende

Medlemmet havde fået bevilget børnepasningsorlov fra den 22. januar 2007.

Medlemmet havde forud for orlovens start siden den 1. januar 2007 arbejdet som reservelæge

ved Y Sygehus. Før ansættelsen på Y Sygehus var medlemmet ph.d. studerende ved Z Universitet.

Medlemmet havde som ph.d.-studerende siden den 1. juli 2006 ikke modtaget løn.

Direktoratet tiltrådte a-kassens afgørelse, om at medlemmet alene havde ret til orlovsydelse svarende

til 60 % af højeste dagpengesats for deltidsforsikrede.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse

den 22. januar 2007 i gennemsnit havde været beskæftiget i mindst 24 timer om ugen (j.nr.

5200003-07).

Lov om godtgørelse

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

__________________________________________________________

Sag nr. 1

Landmand med grønt bevis, landmandsuddannelse fra 1968/1969 med en varighed af 6

måneder

Medlemmet havde ansøgt om VEU-godtgørelse under kursusdeltagelse.

Medlemmet havde på ansøgningsskemaet oplyst, at han havde det grønne bevis.

A-kassen fandt på baggrund af oplysningerne på ansøgningsskemaet ikke, at medlemmet var

berettiget til godtgørelse.

I forbindelse med ankenævnets behandling af sagen, blev medlemmets ”Bevis for landmandsuddannelse”

indhentet. Det fremgik heraf, at medlemmet havde gennemgået et 6 måneders landbrugskursus

i 1968/1969.

Ankenævnet traf herefter afgørelse om, at medlemmet var berettiget til godtgørelse under kursusdeltagelsen.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmets landbrugsuddannelse, der havde haft en varighed af 6

måneder, ikke kunne anses for at overstige niveauet for erhvervsuddannelserne.

Medlemmet var således omfattet af den personkreds, som var berettiget til godtgørelse.

32


Ankenævnet ændrede således a-kassens afgørelse (5300169-06).

Sag nr. 2

Tysk korrespondent, anvendelse af uddannelse i vikariater som receptionist og kontorassistent,

tyskkundskaber på korrespondentniveau ikke naturlig del af beskæftigelsen, ret til

VEU-godtgørelse

Medlemmet havde søgt om VEU-godtgørelse under deltagelse i et AMU-kursus. Medlemmet

havde på ansøgningen oplyst, at hun var ledig, at hun havde en tysk korrespondent uddannelse,

og at hun havde brugt sin uddannelse inden for de sidste 5 år.

A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse grundet medlemmets uddannelsesniveau. I klagen anførte

medlemmet, at hun fejlagtigt havde svaret ja til at have brugt sin uddannelse arbejdsmæssigt.

Hun forklarede herunder, at hun siden år 2000 havde haft skiftende vikariater som receptionist

og kontorassistent. Hun havde naturligvis haft bedre tyskkundskaber, end sine fastansatte

kolleger i disse jobs og havde således talt tysk ved telefoniske opkald eller personlige henvendelser

fra tysktalende personer.

Ankenævnet fandt modsat a-kassen, at medlemmet var omfattet af målgruppen for VEUgodtgørelse,

og at hun derfor var berettiget til VEU-godtgørelse ved deltagelsen i det ansøgte

kursus, såfremt hun opfyldte de øvrige betingelser herfor.

Ankenævnet fandt ikke, at tyskkundskaber på korrespondentniveau generelt kunne anses for en

naturlig del af beskæftigelsen som hverken receptionist eller kontorassistent. Der var således

ikke grundlag for at anse medlemmet for at have været beskæftiget som receptionist eller kontorassistent

i et omfang, der lå ud over, hvad der generelt lå i en sådan beskæftigelse.

Medlemmet kunne således ikke anses for at have anvendt sin uddannelse inden for de sidste 5 år.

Ankenævnet ændrede a-kassens afgørelse (j.nr. 5300047-07).

Sag nr. 3

Manglende registrering i jobcentret i ledighedsperiode, a-kassens vejledning, realudligning,

ret til VEU-godtgørelse, hvis øvrige betingelser var opfyldt

Medlemmet blev opsagt fra sit arbejde den 29. november 2006 med 6 måneders opsigelsesvarsel.

Hun modtog løn til og med 31. maj 2007 og modtog ved sin fratræden en fratrædelsesgodtgørelse

svarende til 3 måneders løn.

Medlemmet tilmeldte sig den 16. januar 2007 AMU-kurset ”Blomsterbinder”.

Den 7. juni 2007 søgte hun om VEU-godtgørelse for 20 dage. Kursusperioden var på ansøgningen

oplyst til at være 19. februar 2007 til 29. juni 2007. Medlemmet blev registreret i jobcentret

den 2. juli 2007.

33


A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til VEU-godtgørelse. Medlemmet

blev anset for beskæftiget i den del af kursusperioden, der lå inden for opsigelsesperioden – 19.

februar 2007 til og med 31. maj 2007. Medlemmet havde modtaget løn i denne periode og havde

derfor ikke haft tab af indtægt. For så vidt angik perioden 1. juni 2007 til 29. juni 2007 havde

medlemmet ikke været registreret i jobcentret og opfyldte derfor ikke kravet om at være ledig og

dagpengeberettiget.

A-kassen fandt ikke, at medlemmets bemærkning om, at hun i slutningen af maj 2007 havde henvendt

sig til a-kassen, hvor hun havde fået oplyst, at hun først skulle ledigmelde sig efter kursets

afslutning, kunne få indflydelse på afgørelsens resultat.

A-kassen havde bekræftet medlemmets henvendelse men havde hverken kunnet be- eller afkræfte,

hvorvidt registrering i jobcentret var blevet nævnt i den forbindelse.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet vedrørende perioden 1. juni 2007 til 29. juni 2007

skulle stilles, som om hun var blevet korrekt vejledt af a-kassen og på baggrund heraf havde ladet

sig registrere i jobcentret fra 1. ledighedsdag den 1. juni 2007. Det måtte anses for overvejende

sandsynligt, at medlemmet havde ladet sig registrere i jobcentret pr. 1. juni 2007, såfremt

hun havde modtaget korrekt vejledning.

Medlemmet var derfor berettiget til VEU-godtgørelse for denne periode, forudsat hun opfyldte

de øvrige betingelser for VEU-godtgørelse. A-kassen blev i den forbindelse anmodet om at træffe

afgørelse om, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen havde betydning for medlemmets ret til

VEU-godtgørelse i denne periode.

Ankenævnet lagde vægt på, at det ikke kunne afvises, at medlemmet ved sin henvendelse til akassen

i maj 2007 havde fået forståelsen af, at hun først skulle lade sig registrere i jobcentret

efter kursets afslutning.

Ankenævnet ændrede således delvist a-kassens afgørelse (j.nr. 5300061-07+5300066-07)

_____________________________________________________________________________

Sag nr. 4

VEU-godtgørelse, personkreds, automatikfagtekniker, grundlæggende voksenuddannelse

(GVU), enkeltfag

Et medlem, der var uddannet automekaniker, søgte om VEU-godtgørelse under deltagelse i

AMU-uddannelsen ”Automatikfagtekniker”, der var normeret til 3 ½ år.

Arbejdsgiver udbetalte sædvanlig løn under uddannelsesforløbet.

Medlemmet fulgte uddannelsen på grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Medlemmet tog

enkeltfag af uddannelsen svarende til i alt 50 dage, da han meritoverførte alle grundfagene fra

automekanikeruddannelsen.

A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse under henvisning til, at uddannelsen ikke berettigede

til VEU-godtgørelse.

34


Efter reglerne kan beskæftigede lønmodtagere, der deltager i grundlæggende voksenuddannelse

(GVU) modtage VEU-godtgørelse, når forløbet er sammensat af uddannelser, hvortil der kan

opnås VEU-godtgørelse, herunder enkeltfag på erhvervsuddannelserne.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til VEU-godtgørelse under deltagelse i uddannelsen.

Virksomheden var som følge heraf berettiget til refusion svarende til VEU-godtgørelsen.

Ankenævnet lagde vægt på, at uddannelsen var et led i en GVU, og at AMU-uddannelsen berettigede

til VEU-godtgørelse.

Ankenævnet ændrede således a-kassens afgørelse (j.nr. 5300072-07).

Sag nr. 1

Lov om ferie

Forældelse skal afgøres på grundlag af de regler, der var gældende på optjeningstidspunktet.

Ankenævnet har kompetence til at træffe afgørelse, selv om feriegodtgørelsen er overført

til feriefond

Lønmodtageren havde i 1999 optjent 10.393,01 kr. svarende til 30 feriedage. Lønmodtageren

havde den 2. marts 2007 søgt direktoratet om at få beløbet udbetalt.

Lønmodtageren oplyste, at hun havde afholdt ferien, men at feriekortet var forlagt.

Direktoratet havde taget stilling til spørgsmålet om forældelse efter de nyeste regler, og havde

ikke taget stilling til, om der skulle foreligge en ekstraordinær situation.

Ankenævnet fandt, at ankenævn havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen, selv om feriegodtgørelsen

for 1999 var overført til en feriefond.

Ankenævnet hjemviste spørgsmålet om forældelse til ny behandling og afgørelse i direktoratet

(j.nr. 5800019-07).

_____________________________________________________________________________

Sag nr. 2

Jobplan og aktivering - en mulig feriehindring?

Lønmodtageren havde søgt direktoratet om at få udbetalt uhævet feriegodtgørelse svarende til 15

dage for ferieåret 2006/2007, som var optjent i 2005.

Lønmodtageren havde oplyst, at han i ferieåret har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 86 dage i

perioden fra den 1. januar 2007 til den 30. april 2007.

35


Lønmodtageren oplyste i sin klage, at han de sidste 6 uger af ferieåret deltog i et aktiveringskursus/beskæftigelsestilbud,

og at han af hensyn til sin fortsatte ret til dagpenge, ikke havde mulighed

for at afslå dette tilbud.

Direktoratet havde alene behandlet sagen på grundlag af ferielovens § 34 b, stk. 4 og afvist udbetaling,

fordi der var udbetalt flere dages arbejdsløshedsunderstøttelse, end lønmodtageren havde

ret til som feriedage.

Ankenævnet tiltrådte, at lønmodtageren ikke havde ret til at få feriegodtgørelsen udbetalt efter

lovens § 34 b, stk. 2, men hjemviste spørgsmålet om, hvorvidt lønmodtagerens deltagelse i et

aktiveringskursus/beskæftigelsestilbud var en feriehindring i ferielovens forstand (j.nr. 5800023-

07).

_____________________________________________________________________________

Sag nr. 3

Indholdet af ferieoverenskomst i optjeningsåret afgørende for nævnets kompetence

Lønmodtageren havde den 17. maj 2007 søgt direktoratet om at få udbetalt feriegodtgørelsen

optjent i 2005 til brug for ferieåret 1. maj 2006 til 30. april 2007, eller om at få overført ferien til

brug for ferieåret 2007/2008.

Lønmodtageren var frem til 1. januar 2006 i arbejde.

Fra 1. januar 2006 frem til 31. august 2006 deltog hun i et forrevalideringsforløb, hvor hun modtog

revalideringsydelse.

Lønmodtageren var ledig og modtog arbejdsløshedsdagpenge fra 1. september 2006 til og med

18. januar 2007.

Fra 18. januar 2007 til og med 30. juni 2007 deltog hun igen i et revalideringsforløb med udbetaling

af revalideringsydelse.

Hun havde arbejde igen fra 1. september 2007.

I perioderne med revalideringsydelse havde lønmodtageren ikke optjent feriegodtgørelse, og

lønmodtageren anmodede derfor om, at den ubrugte ferie for ferieåret 2006/2007 (25 dage) blev

overført til det nye ferieår, hvor hun ellers kun ville have ret til 7 dages feriedagpenge på grundlag

af perioden med arbejdsløshedsdagpenge.

Subsidiært ville lønmodtageren gerne have den ubrugte feriegodtgørelse udbetalt.

I optjeningsåret var lønmodtageren omfattet af en lokalaftale om ferie indgået mellem Tele

Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet. Overenskomsten, der er indgået mellem CO-

Industri og Dansk Industri, og som lokalaftalen bygger på, indeholdt bestemmelser om overførsel

af ferie og feriehindringer.

Ankenævnet meddelte derfor, at direktoratet og ankenævnet ikke havde kompetence til at behandle

spørgsmålene om overførsel af ferie og feriehindring. Ankenævnet annullerede således

36


direktoratets afgørelse af 19. juni 2007 og henviste lønmodtageren til at rejse spørgsmålene i det

fagretlige system (j.nr. 5800032-07).

_____________________________________________________________________________

Sag nr. 4

Udbetaling af uhævede feriepenge optjent i 2004

Lønmodtageren havde uhævet feriegodtgørelse svarende til 14,5 dage fra optjeningsåret 2004.

Lønmodtageren har oplyst, at ferien ikke er holdt, da hun har været på et kursus arrangeret af

hendes a-kasse og AF. Hun påbegyndte kurset den 13. februar 2006 og afsluttede forløbet den 3.

maj 2006.

Lønmodtageren har videre nført, at det i denne periode ikke var muligt at afholde ferien, da kurset

var intensivt, og det var nødvendigt at deltage under hele forløbet.

Lønmodtageren har den 6. november 2007 oplyst, at hun ophørte med at arbejde i juli måned

2005 på xxx og var ledig, indtil hun blev indkaldt til kurset den 13. februar 2006.

Direktoratet traf den 16. juli 2007 afgørelse om at lønmodtageren ikke kunne få udbetalt sine

feriepenge fra optjeningsåret 2004.

Ansættelsesforholdet på xxx var ikke omfattet af en overenskomst. Nævnet er således kompetent

til at behandle sagen.

Ankenævnet traf afgørelse om at hjemvise sagen med henblik på, at direktoratet skulle undersøge

og træffe afgørelse om, hvorvidt lønmodtagerens deltagelse i et kursus arrangeret af a-kassen

var en feriehindring i ferielovens forstand.

Ankenævnet lagde vægt på, at direktoratet i sin afgørelse ikke konkret havde taget stilling til, om

lønmodtageren på grund af særlige forhold havde været afskåret fra at holde ferie inden ferieårets

udløb den 30. april 2006.

Ankenævnet kunne ikke tage stilling til, om der forelå særlige forhold, der forhindrede lønmodtageren

i at holde ferien, da dette spørgsmål skulle afgøres af direktoratet som 1. instans (j.nr.

5800041-07).

____________________________________________________________________________

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

_______________________________________________________________________________________

Sag nr. 1

Ændring af vilkår, virksomhedsoverdragelse, tillæg til tidligere ansættelsesbevis, arbejdsgiver

har opfyldt sin oplysningspligt

Virksomheden, hvor klager var ansat, blev den 1. februar 2006 opkøbt og overtaget af anden

virksomhed.

37


Klager modtog skriftlig orientering herom i brev af 15. februar 2006. I brevet stod også, at overdragelsen

betød, at alle ansættelseskontrakter skulle opdateres i forhold til ansættelsesbevisloven.

Endvidere blev det oplyst, at indtil alle ansatte havde modtaget nye kontrakter, skulle brevet betragtes

som et tillæg til eksisterende ansættelseskontrakter.

Klager modtog ikke en opdateret ansættelseskontrakt. Han blev den 31. juni 2006 opsagt og fritstillet

pr. 27. oktober 2006.

Klager havde tidligere den 3. maj 1997 modtaget en ansættelseskontrakt.

Ankenævnet fandt, at arbejdsgiver med skrivelsen af 15. februar 2006 havde overholdt sin forpligtelse

til at underrette klager om ændringerne i vilkårene for ansættelsesforholdet i forbindelse

med virksomhedsoverdragelsen 1. februar 2006.

Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsgiver med skrivelsen havde oplyst klager om ændringen af

arbejdsgivers navn og derved havde opfyldt ansættelsesbevislovens krav vedrørende ændring af

væsentlige vilkår. Klagers øvrige vilkår for ansættelsen var ifølge virksomhedsoverdragelsesloven

uændret efter overdragelsen.

De forhold, som klager havde påpeget, herunder at han grundet manglende opdatering af ansættelsesbevis

var gået glip af en arbejdsgiverbetalt pension, at han var blevet bedt om at afholde

restferie i fritstillingsperioden, og at han var i tvivl om, hvorvidt han var berettiget til en kompensation

i henhold til konkurrenceklausulen i ansættelseskontrakt fra 1997, fandtes ikke at have

betydning for, om arbejdsgivers oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven var overholdt. Efterlevelse

af vilkår og tvister i øvrigt i ansættelsesforholdet fandtes således ikke at være omfattet af

ansættelsesbevisloven.

Ankenævnet fandt således, at arbejdsgiver havde overholdt sin oplysningspligt (j.nr. 5500016-

07/5500025-07).

Tidligere Nyhedsbreve kan findes på siden ”Publikationer” under ”Nyhedsbreve” på ankenævnets

hjemmeside www.ama.dk.

_____________________________________________________________________________

Dette nyhedsbrev er udgivet af Arbejdsmarkedets Ankenævns sekretariat.

Ansvarlig for nyhedsbrevet er chefkonsulent Alice Bagger ab@ast.dk, direkte tlf. 3341 1534.

38

More magazines by this user
Similar magazines