Download dokumentet Så englene synger i pdf format - Nota

nota.nu

Download dokumentet Så englene synger i pdf format - Nota

Historien om

mange sygedage der blev til

arbejdsglæde og større

livskvalitet


englene

synger


englene

synger

1


Udgivet af: Danmarks Blindebibliotek, 2003

Layout: Katrine Dahlerup

Skitser: Pernille Kløvedal Helweg

Tryk: Kailow Graphic - Oplag: 300

3


Når sygedagene eksploderer

Sygefraværet er eksploderet på

de danske arbejdspladser, og

hvad gør man ved det? Spørgsmålet

er vigtigt - ikke kun når det

bliver beskrevet i tv, aviser og

radio - og der er noget at tage

fat på ude på arbejdspladserne.

Danmarks Blindebibliotek

(DBB) har selv været belastet af

med et alt for højt sygefravær

gennem flere år og har derfor stillet

sig selv den udfordring at gøre

medarbejderne gladere og sundere

- naturligvis med den bagtanke

at få en mere stabil arbejdskraft

ud af dem.

Det er lykkedes bl.a. ved hjælp

af projektet ”Kvinde - pas på dig

selv og din krop - et projekt til forøgelse

af kvinders arbejdsevne

og livskvalitet”, som blev gennemført

i perioden 1. juni 2001 -

1. oktober 2002. 24 ansatte kvinder

deltog i projektet; den ene

halvdel havde meget sygefravær

og var reelt udstødningstruet fra

arbejdspladsen, og den anden

halvdel var i risikogruppen på

grund af deres arbejdes karak- næsten en million kroner i tabte

ter. Mange af kvinderne er ufag- arbejdstimer. Efter projektet - i

lærte og har beskæftiget sig med 2002 - var det tilsvarende tal 7,6

tungt, manuelt arbejde det me- gennemsnitlige sygedage pr.

ste af deres arbejdsliv, også på medarbejder.

DBB. De har derfor fysiske ska- I det følgende er der flere devanker

- smerter i arme, skuldre taljer om projektet, iblandet cita-

og hænder og decideret slidgigt ter fra kvinderne selv og fra

- og det kan aflæses direkte i Arbejdsmiljøinstituttet, der har

sygefraværsstatistikken.

fulgt og evalueret indsatsen. Pro-

Projektet har sat fokus på jektet har fået økonomisk støtte

kvindernes helbred, det psykiske fra Arbejdsministeriet og er en

arbejdsmiljø og en ændret livs- del af et større forskningsprojekt.

stil, der også har haft positiv ef-


fekt på privatlivet. På den måde

har projektet været med til at give

disse kvinder mere mod og DBB har fået en bedre med-

energi i hverdagen og derigenarbejder, jeg har fået mulighed

nem øget arbejdsglæden og - for at påvirke tingene, og den har

evnen.

jeg udnyttet. Det ville jeg ikke

have gjort for 10 år siden, men

I konkrete tal bliver projektets

succés illustreret ved, at medarbejdernes

sygedage er reduceret

drastisk. I 2000 lå sygefraværet

gennemsnitligt på 12,6

fraværsdage pr. medarbejder,

svarende til 2,7 årsværk eller

nu er der forventninger til mig.

5


Udvælgelse - to grupper

DBB valgte at målrette projektet

mod 24 af de ansatte kvinder,

inddelt ligeligt i en primær- og en

sekundær gruppe.

Primærgruppen

- de udstødningstruede

Hovedparten af målgruppen er

ufaglærte, som begyndte deres

arbejdsliv i alderen 14-17 år. De

er alle over 40 år og har primært

været beskæftiget med manuelt

arbejde hele deres arbejdsliv. De

har alle været ansat på DBB


mellem 14 og 23 år. Det er loyale,

ansvarsbevidste kvinder,

som har gjort et stort stykke arbejde

på DBB gennem årene.

Sekundærgruppen

- risikogruppen

Denne gruppe består af lige dele

faglærte og ufaglærte kvinder.

Med et par enkelte undtagelser

er alle over 40 år. De er beskæftiget

forskellige steder i organisationen.

Nogle af kvinderne i primærgruppen

gik rundt med en angst

for at blive opsagt og så sort på

fremtiden. De var bange for, om

de kunne klare sig økonomisk og

socialt, hvis de røg ud af arbejdsmarkedet.

Den angst ville DBB

gerne vende til sikkerhed og tryghed

via afklaring og hjælp. Alle

de udvalgte kvinder tog imod tilbuddet

om at deltage, om end

enkelte måske var lidt usikre på,

hvad ledelsens intentioner egentlig

var.

Jeg blev rigtig glad, da jeg

fik tilbuddet, det gav en enorm

fællesskabsfølelse i starten: Her

er 12 kvinder, som får lov til at

forkæle sig selv. Den der voldsomt

fede følelse af at være en

af de 12 udvalgte, den kunne jeg

godt tænke mig at fastholde bagefter,

for det var ren energi.

6

Udvælgelsen har i øvrigt været

genstand for positiv misundelse,

da flere af arbejdspladsens

mænd har spurgt til, hvornår noget

lignende bliver lavet for dem!


Aktiviteter

Der blev planlagt og udført en

lang række aktiviteter i projektperioden;

nogle var rettet mod

primærgruppen, andre mod sekundærgruppen,

og atter andre

igen var fælles.

Undersøgelse af læge og

fysioterapeut

Deltagerne i primærgruppen fik

tilbudt en gennemgribende helbredsundersøgelse

af en læge

og efterfølgende af en fysioterapeut.

Derefter har fysioterapeuten

besøgt DBB og sammen

med hver enkelt kvinde gennemgået

dennes arbejdsopgaver.

Ændring i arbejdsdelingen

Før projektet udførte alle ansatte

i lydbogsekspeditionen, hvor hovedparten

af primærgruppens

kvinder kommer fra, alle opgaver

som forefindes i afdelingen.

Man var optaget af, at alle skulle

være fuldstændigt lige om alt –

også dem, der var ældre og/eller

slidte. Det blev ændret ved at

omfordele arbejdet, så de mest

belastende opgaver blev fjernet

fra de fysisk svage kvinder i primærgruppen.

Information om evt. gradvis

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

En arbejdsfastholdelseskonsulent

kom på besøg en hel dag

og fortalte om ordninger, der gør

det muligt at trække sig gradvist

tilbage, og besvarede konkrete

spørgsmål.

Seminar og rådgivning

Der blev gennemført et to-dages

eksternt inspirationsseminar for

sekundærgruppen. Der var inviteret

en diætist, en ergoterapeut

og en fysioterapeut samt arrangeret

et besøg i et fitness-center.

Kvinderne lavede sammen

en 3-retters menu efter opskrifter

fra diætisten, og en oplægsholder

gav et foredrag med titlen

”Husk at leve før du dør”.

7

Handlingsplan

Alle deltagere udarbejdede deres

egne individuelle handlingsplaner

og succéskriterier (mere

motion, rygestop, psykolog-bistand

mm.) og fik hver 3.000 kroner

til at realisere planen.

Proceskonsulent

Der blev tilknyttet en psykolog

som proceskonsulent til projektet;

dels på grund af den professionelle

arbejdspsykologiske indfaldsvinkel

og dels, fordi deltagerne

sandsynligvis ville udtrykke

sig mere frit til en uvildig

person, der kunne se tingene

med nye, friske øjne. Proceskonsulenten

har haft tre individuelle

samtaler med kvinderne for

at følge op på og støtte gennemførelsen

af handlingsplanerne.

Samarbejdsudvalget på DBB har

fulgt projektet.


Bryd den onde cirkel

Sig ordet ”forandringsprojekt” på

en arbejdsplads, og det vil ofte

udløse uro og frygt for, at der er

fyringer i luften, og at færre mennesker

skal løbe hurtigere for at

nå det samme antal opgaver.

Forandringer kan skabe utryghed

og negative tanker om fremtiden

blandt medarbejderne og muligvis

resultere i, at sygefraværet stiger.

Danmarks Blindebibliotek

(DBB) har gennemført mange

vidtgående forandringsprojekter

og organisationsændringer de

senere år. Tilknyttede konsulenter

har i den forbindelse været

forbløffede over, at sygefraværet

holdt sig på et stabilt leje. End

ikke en omfattende afskedigelsesrunde

i 2002 har fået antallet

af sygedage til at stige, og det

kan formentlig forklares med, at

DBB nu i flere år har haft fokus

på netop sygefravær, og på hvordan

man som arbejdsplads kan

bryde den onde cirkel.

Projektet ”Kvinde - pas på dig

selv og din krop“, er netop et forsøg

på at bremse den negative

udvikling, og i stedet finde ud af,

hvad fraværet egentlig handler

om: Dårlig fysik, smerter, mistrivsel

af sociale grunde, manglende

selvtillid mm.

De 24 kvinder, der var udvalgt

til at være med i projektet, har

deltaget i aktiviteter, der har skabt

store forandringer for mange af

dem, også i privatlivet.De har

gennemgået helbredsundersøgelser,

haft samtaler med psykolog,

fået omlagt deres fysisk

krævende arbejdsopgaver og

ikke mindst udviklet egne individuelle

handlingsplaner, der f.eks.

omfattede fitness, kostomlægning,

fysioterapi, kiropraktik,

psykologbistand, massage og

assertionstræning.

Erfaringer

På DBB mener projektledelsen

det er vigtigt at understrege, at

informationsniveauet før og undervejs

i et sådant projekt bør

9

være meget højt for at skabe tillid

og for at undgå mytedannelser

om ledelsens egentlige intentio-

ner.


Medarbejderne fremhæver,

at de ikke er vant til den form for

omsorg, der ligger i projektet.

Tidligere skulle man oftest være

bange for alle initiativer oppe fra.

Fra AMI-rapporten.

Nogle medarbejdere reagerede

da også med skepsis og mistro

overfor projektet, da det blev

præsenteret. Ifølge AMI-rapporten

følte de sig truet og prikket

ud som problemmedarbejdere,

ikke mindst i forbindelse med lægeundersøgelsen.

Den blev opfattet

som ledelsens mulighed for

endelig at få at vide, hvor galt det

stod til med de ansatte, så de

kunne fyres.


Der er selvfølgelig en grænse for, delsens side. Det gav dem mu-

hvor tæt man kan gå på folk, om lighed for at gøre noget, de el-

end den kan være nærmest lers kun gik rundt og drømte om i

usynlig, og dette eksempel viser hverdagen.

i hvert fald, at der skal være et

klart og tydeligt budskab til medarbejderne

om, at projektet har

en positiv indfaldsvinkel: At det

ikke drejer sig om at fyre folk,

men om at finde en metode til at

fastholde dem på arbejdsplad”

Målene at ændre spisevaner,

dyrke mere motion og

holde op med at ryge, det var

nogle af de ting, som jeg selv

sen.

havde tænkt på, at jeg ville. Men

Mere overordnet kan man det gode var, at jeg blev holdt

sige, at projektet skal klargøre for fast på mine udtalelser. Det er

den enkelte kvinde, hvad hun sværere at løbe fra det i en større

egentlig vil: Om hun vil blive på

arbejdspladsen, trække sig gradvist

tilbage eller finde et helt nyt

sammenhæng.

arbejde.Hovedsagen er, at det Projektet betød også, at der blev

bliver hendes eget valg og noget, gjort op med en tænkning, som

hun selv har indflydelse på - ikke har præget DBB i mange år. Der

noget, hun får trukket ned over har været en opfattelse af, at alle

hovedet. Derfor har nøglen også skulle yde præcis den samme

været at behandle kvinderne som indsats uanset alder, kræfter og

unikke, individuelle væsener og køn, og denne praksis har tæret

ikke som en gruppe, der havde uforholdsmæssigt hårdt på de

ens behov.

midaldrende kvinder, der arbej-

Hver enkelt fik en pulje på der med tunge løft i DBB’s lyd-

3.000 kroner til at realisere den bogsekspedition.

individuelle handlingsplan, og det Det er ikke svært at forstå, at

blev af kvinderne opfattet som sådan en lighedstanke kræver

den allerflotteste ”gestus” fra le- sine ”ofre” i form af medarbej-

11

dere med smerter i bevægeapparatet.

Det ligger heller ikke

fjernt at tro, at en stor del af grunden

til sygefraværet skal findes

her. Igen var det åbenheden, der

banede vejen for et godt resultat.

DBB var omhyggelig med at

fortælle kvindernes kolleger, at

det var nedsat fysisk ydeevne,

der udløste en omlægning af

arbejdsopgaverne.

Samtidig blev der udpeget

teams til at varetage forskellige

opgaver, og det blev understreget,

at projektets kvinder ikke var

en ”svag gruppe”, men derimod

specialister. De fik nu mindre fysisk

belastende opgaver, som i

stedet krævede mere ekspertise

og specialisering.


Det lykkedes at ændre

arbejdsfordelingen således, at

de projektdeltagere i primærgruppen,

der kom fra distributionen,

blev skånet og fysisk flyttet

væk, hvilket gav et bedre psykisk

arbejdsmiljø for alle og en

øget effektivitet i distributionen.

Fra AMI-rapporten.


Der bliver stadig mere fokus på

kvinders velbefindende. Et eksempel

er hjerteforeningens

kampagne ”Pas dig selv, kvinde”.

Den var rettet mod de mange

kvinder, der yder service og omsorg

for andre på jobbet og i fritiden,

men som glemmer at gøre

noget godt for sig selv. De bliver

slidt ned fysisk og psykisk af

samme grund. Dette aspekt gennemsyrer

også hele DBB’s projekt,

eftersom flere af kvinderne

har givet udtryk for, at de aldrig

har haft særlig megen tid til sig

selv - eller prioriteret at have det.

Man kan ikke gennemføre et

sådant projekt og isolere det til

at være noget, der kun foregår

på og omfatter arbejdspladsen.

Når en personlig udvikling går i

gang, er der flydende grænser

mellem arbejdsliv og privatliv, og

mange af de deltagende kvinder

har måttet tage deres forskellige

roller op til revision, ikke mindst

rollen som serviceorgan i familien.

Det, der var selvfølgeligt før,

er pludselig blevet noget, der kan

stilles spørgsmålstegn ved, og

som mænd og børn må til at ac-

ceptere: At konens/moderens tid

nu ikke længere udelukkende bliver

brugt til at yde omsorg for

familien, men at hun også

prioriterer sig selv som individ og

kan finde på at afsætte ugentlige

timer til at gå i fitnesscenter.

Kvinderne var på forhånd skeptiske

overfor, om der ville være opbakning

på hjemmefronten til et

så tidskrævende udviklingsarbejde,

men blev positivt overraskede.

De tilskriver det ikke

mindst den forventning og opbakning,

de har fået fra DBB. Det

hjælper formentlig på baglandets

accept, at de deltagende kvinder

så åbenlyst er støttet af ledelsen

på deres arbejdsplads. Den ekstra

energi og det velvære, der

kommer af at passe på sig selv,

vender også positivt tilbage til arbejdspladsen

i form af større effektivitet

og et forbedret psykisk

arbejdsklima.

13

” Jeg har fået det bedre med

mig selv. Har lært at spise sundere

og dyrke mere motion. Det

betyder jo, at jeg har det bedre

hver morgen, når jeg står op, at

livet ikke er så surt, og at det ikke

er det samme, jeg gør hver dag,

nu hvor der er kommet nye elementer

ind. Mine børn spørger

nu: ”Er du kommet i panikalderen?”

fordi jeg pludselig går

til motion og laver sund mad.

mine børn oplever, at jeg lever

livet anderledes.

For arbejdspladsen DBB er der

skabt nye arbejdsgange, mere

effektivitet, dynamik og et bedre

arbejdsklima, samtidig med at

succéskriteriet - et markant lavere

sygefravær - er blevet indfriet.

Men projektet medførte også,

at nogle af deltagerne begyndte

at overveje deres helbredssituation,

både her og nu og i

fremtiden. Det betød blandt an-


det, at én sagde sin stilling op, to

skiftede arbejde, og tre gik på

efterløn. I alt er syv fra primærgruppen

og tre fra sekundærgruppen

væk fra DBB i dag. Det

var ikke formålet i sig selv at få

folk til at sige deres stillinger op,


eftersom ”fastholdelse på arbejdsmarkedet”

var en af de to

indfaldsvinkler til dette projekt.

Den anden var imidlertid et ønske

om at give kvinderne basis

for en god og gradvis tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet,

hvis projektet mundede ud i et

sådant ønske. Dette valg kan kun

tages, når den enkelte har dannet

sig et klart overblik over sin

egen livssituation, over egne muligheder,

begrænsninger og

drømme. Her har ikke mindst

samtalerne med psykologen, der

var ansat som proceskonsulent,

været med til at åbne for nye erkendelser

hos kvinderne. Flere af

dem har sagt, at de aldrig af egen

drift ville have taget kontakt med

en psykolog, men at de nu har

haft stor gavn af de fortrolige

samtaler om både arbejds- og

privatliv.

DBB har derfor med projektet

hjulpet kvinderne til at opnå et

psykisk overskud, så de blev i

stand til at handle individuelt og

selv tage det vigtige valg om deres

fremtidige rolle på arbejdsmarkedet.

Når jeg går herfra om eftermiddagen,

har jeg ikke længere

et deprimeret åg på mine

skuldre. Jeg kan da godt være

træt. Men ikke af livet.

14


Økonomi


Projektet kom i alt til at koste

315.974,- kroner. Det var budgetteret

til 270.000 kroner, men

DBB valgte at bruge lidt ekstra

penge. De enkelte deltagere fik

hver deres individuelt designede

projektdagbog samt en bog om

sund kost, et elektronisk minutur

til at skifte arbejdsstilling efter,

lækker fugtighedscreme, sund

slik, et års-abonnement på ”I

Form” med adgang til internettet

og individuelt udarbejdede

motions- og slankepro-grammer,

adgang til et slankeprogram med

elektronisk kost-planlægning og

fitnesstøj.

Arbejdstilsynet bidrog til projektet

med 135.000 kroner; resten

finansierede DBB selv.

Der er enighed om, at det

har haft en positiv betydning for

projektet, at medarbejderne blev

inddraget i beslutningen om at

søge projektpenge, kunne

komme med idéer til indholdet og

endelig selv kunne udforme deres

eget individuelle projekt.

Medarbejderne udtrykker tilfredshed

med den mængde indflydelse

de har haft.

Fra AMI-rapporten

15


Danmark Blindebibliotek

DBB er national bibliotek og producent

for blinde, svagsynede og

andre, der på grund af handicap

er ude af stand til at læse trykt

tekst. DBB ejes af staten og refererer

til Kulturministeriet. Det er

visionen at sikre fuld informationsmæssig

ligestilling, således

at handicappede reelt får samme

adgang til informationer som ikke

handicappede. DBB bor på

Østerbro i København i gamle

produktionslokaler. Der er omkring

80 ansatte og der anvendes

cirka 40 millioner kroner om

året på at realisere visionen. I

2001 modtog DBB Jytte-prisen,

der uddeles af Biblioteksudvalget

under HK Kommunal. I 2002

modtog DBB “Certificate of Excellence”

fra EU kommissionen.

Begge priser blev motiveret med

den vellykkede kombination af

for-andringsprocesser, kompetenceudvikling

og udvikling af

psykisk arbejdsmiljø.

Kontakt gerne DBB for yderligere

oplysninger.

Projektledelse:

Susanne Hansen,

personalechef, shn@dbb.dk

Lisbeth Trinskjær, projekt- og

distributionschef, lmt@dbb.dk

Hele rapporten ”Kvinde - pas på

dig selv og din krop - et projekt til

forøgelse af kvinders arbejdsevne

og livskvalitet” samt

Arbejdsmiljøinstituttets evalueringsrapport

kan læses på

www.dbb.dk

17


Pernille Kløvedal Helweg om sine skitser: „Kvinderne er blevet mere til tegn på krukker end personlige

portrætter. De er blevet til en symbolsk abstraktion på form, rum, indhold og forandring svarende

til de menneskekroppe som man f.eks kan aflæse på antikke græske krukker. Kvinderne er på

billederne genkendelige for dem der kender dem, men der er kommet luft til emnet ved, at fjerne dem

fra de konkrete triste arbejdsrum. I bogstaveligste forstand er kvinderne, som jeg har forstået det,

blevet luftet under processen. Det er dem der har forandret sig ikke omgivelserne. De har via projektet

fået overskud til at tage nye former, sætte grænser, hældt noget af mosevandet ud og givet plads

til frisk vand i deres kroppe/krukker. Det får mig til at tænke på, at Dario Fo engang har sagt: Latter

giver luft til hjernen.“

18


DBB

Danmarks Blindebibliotek

Teglværksgade 37

DK-2100 København Ø

Tlf.: 39 13 46 00

Fax: 39 13 46 01

E-mail: dbb@dbb.dk

Internet: www.dbb.dk

20

Similar magazines