læreplan for Daginstitutionen Skovparken - Slagelse Kommune

slagelse.dk

læreplan for Daginstitutionen Skovparken - Slagelse Kommune

2012


Forord ............................................................................................................................................ 3

Indledning og overordnede overvejelser ...................................................................................... 4

Pædagogiske læreplanstemaer fra 0-3 år ..................................................................................... 8

Tema 1: Alsidig personlig udvikling ........................................................................................... 8

Tema 2: Sociale kompetencer ................................................................................................. 10

Tema 3: Sproglig udvikling ...................................................................................................... 11

Tema 4: Krop og bevægelse .................................................................................................... 12

Tema 5: Naturen og naturfænomener .................................................................................... 13

Tema 6: kulturelle udtryksformer ........................................................................................... 14

Pædagogiske læreplans temaer for 3-6 år .................................................................................. 15

Tema 1: Alsidig personlig udvikling ......................................................................................... 15

Tema 2: Sociale kompetencer ................................................................................................. 17

Tema 3: Sproglig udvikling ...................................................................................................... 19

Tema 4: Krop og bevægelse .................................................................................................... 21

Tema 5: Natur og naturfænomener ........................................................................................ 24

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier ........................................................................ 26

Evaluering og perspektivering ..................................................................................................... 28

2


Forord

Daginstitutionen Skovparken har med udgangspunkt i dagtilbudsloven og Slagelse

kommunes børne- og ungepolitik udarbejdet institutionens læreplan.

Dagtilbudsloven har nogle overordnede formålsbestemmelser. Det enkelte

dagtilbud konkretiserer selv, hvordan de overordnede formål udmøntes. De er:

Psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og

læring

Omsorg og understøttelse af den enkeltes alsidige udvikling og selvværd

Fremme af børns læring og udvikling af kompetencer

Børns medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati

God overgang til skolen, samt lysten til at lære

Vi vil, her i indledningen på den pædagogiske læreplan, beskrive institutionens

særkende og særlige måder at arbejde på. Alle overvejelser tager afsæt i det

fundament, som den sammenhængende børne- og ungepolitik har skabt. Politikken

udgør det pædagogiske personales overordnede værdigrundlag for det

pædagogiske arbejde i Slagelse Kommune. Den sammenhængende børne- og

ungepolitik sætter fokus på:

Alle har ret til et godt liv

Alle skal have ens muligheder trods forskellige forudsætninger

At opfatte børn som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende

At børn har brug for omsorg gennem hele deres opvækst

At børn har brug for tydelige og nærværende voksne igennem deres

opvækst

At opfatte det enkelte barn som unikt

At respektere barnet og familien

At børn gennem hele deres opvækst har brug for læring

Desuden har vi et afsnit, der inddrager evalueringen fra sidste pædagogiske

læreplan. Det skal sikre, at den læring det pædagogiske personale fik ved at

evaluere den forrige pædagogiske læreplan bliver en del af arbejdet med den

kommende.

Det indledende afsnit er altså en præsentation af det pædagogiske grundlag, som

dagtilbuddet hviler på. I indledningen beskriver vi også, hvordan

forældrebestyrelsen inddrages i dette arbejde.

3


Indledning og overordnede overvejelser

Evaluering

Evalueringen af vores første pædagogiske læreplan har betydet for vores

nuværende pædagogiske læreplan, at vi bl.a. har revurderet vores teoretiske

grundlag. Vi har indført to nye teoretikere i læreplanen, Disse teoretiker vil vi

løbende arbejde med i de næste år. Evalueringen har også betydet, at vi har

ændret på brugen af EVA-skemaerne og måden at evaluerer løbende på. Vi vil, i

arbejdet med vores næste pædagogiske læreplan have mere fokus på, at

evalueringen skaber den fornødne refleksion over vores pædagogiske arbejde.

Derudover har vi omskrevet vores læreplan. I forhold til vores sidste læreplan har

vi denne gang trukket læreplanen ud fra skemaerne og sammenskrevet den. På

den måde er vores nye læreplan blevet mere overskuelig og et arbejdsredskab,

som bliver nemmere for os at bruge i vores daglige pædagogiske arbejde.

Menneskesyn og værdigrundlag

Daginstitutionen Skovparkens overordnede menneskesyn og tilgang til andre er

anerkendelse.

Anerkendende relationer er vores ideal. Børns erfaringer med samspillet imellem

barn og voksen påvirker børns selvoplevelse og selvudvikling. Forudsætninger for

selvudvikling er at børn mødes ligeværdigt, med respekt, forståelse, indlevelse,

bekræftelse og åbenhed. At de voksne er selvreflekterede og kan adskille egne

oplevelser fra barnets. Børn skal altså omgives af voksne, der er bevidste om deres

faglighed og rolle i forhold til barnet. Voksne der i mødet med det enkelte barn

understøtter barnets selvtillid. Voksne som bevidst arbejder efter de fastsatte mål

og værdier og med det enkelte barns udvikling og trivsel for øje.

Vi tager udgangspunkt i ressourcer, dét der virker, for på den måde at skabe

succes, motivation og inspiration.

Inklusion

Vi ønsker at bidrage til inklusion af alle børn i de daglige sociale sammenhænge

samt i diverse aktiviteter. Dette ved aktivt at flytte et negativt fokus til et positivt,

så vi ikke fastholder børn i negative mønstre og derved kan bidrage til mobning. Vi

forsøger at give det enkelte barn succesoplevelser for på den måde at motivere.

Vi anerkender børnene for dem, de er og for det, de kan. Derigennem udviser vi

respekt for børnenes individuelle kompetencer og evner. Vi udviser omsorg og

empati for hvert enkelt barn og vi giver børnene tryghed og forudsigelighed i deres

hverdag i institutionen. Vi inddrager børnene i hverdagens aktiviteter, så de oplever

medbestemmelse og ansvarlighed for egne handlinger samt for de ting, de omgiver

sig med i institutionen.

Vi planlægger aktiviteter der tager udgangspunkt i det enkelte barnets ressourcer

så barnet oplever succes og derigennem troen på sig selv. Vi inddrager barnet i

aktiviteten så det oplever at være en positiv del af helheden. Vi Gør barnet til

centrum og give barnet den ekstra tid og opmærksomhed som det har brug for.

Hvis vi har stor spredning i gruppen, kan der laves differentierede fællesskaber, det

betyder at børn sættes sammen med andre børn på samme udviklingsniveau.

Intentionen med differentierede grupper efter udviklingsniveau frem for alder er, at

det enkelte barn ikke udstilles, og at barnet får mulighed for, at vise andre børn, at

det dur til noget og opnår følelsen af, at være inkluderet i børnegruppen.

4


Værdigrundlag

Vores lokale værdigrundlag, som er med afsæt i den anerkendende tilgang, er

Respekt, Ansvarlighed, Medbestemmelse, Omsorg/Empati og Tryghed.

Hvilket i praksis betyder at vi som voksne er nærværende, lytter, har et fagligt

fokus, handler i overensstemmelse med aftaler, udviser engagement, inddrager

børnene i det der er relevant at have indflydelse på, giver omsorg ved at forstå,

rumme og sætte ord på følelser, er synlige, tydelige og troværdige.

Vi arbejder med at implementere disse værdier og ønsker at de afspejles i det

daglige arbejde.

Hvis arbejdet med værdierne implementeres succesfuldt vil disse alene indfri

dagtilbudslovens formålsbestemmelser.

Læringsteori

Vi har valgt følgende teoretiske baggrund for vores læringsbegreb; Kolb, Howard

Gardner, Axel Honneth og Berit Bae. Kort betyder disse i praksis, at refleksion er

forudsætning for læring, at både rammer (læringsrum) og metoder kan ændres for

at indfri mål og at vi lærer på meget forskellige måder. For det pædagogiske

arbejde betyder det, at vi skal skabe rum til refleksion og læring når vi planlægger

og udfører det daglige arbejde, vi skal ind tænke både metoder og læringsrum når

vi planlægger og evt. må ændre praksis for at indfri mål. For at tilgodese alle børn,

med hver deres måde at lære på må formidling og læring ske på mange måder.

F.eks. via billeder, ord, handling, sanser m.m.

Læringsforståelse

Vores opfattelse af, hvad der sker når mennesker lærer, er at de udvikler sig. Med

udgangspunkt i teorierne, skal vi tage følgende hensyn når vi tilrettelægger vores

aktiviteter for at indfri vores mål. Vores handlinger skal afspejle vores værdier og

tjene det formål, at indfri målene. Læringsrum (rammer) og metode er afhængige

af værdier, mål og målgruppe. Vi voksne omkring børnene skal tilrettelægge

aktiviteter og tilpasse vores rolle efter børnenes individuelle behov. Foran, bagved

eller ved siden af. Hermed tilgodeses alle børn som kan profitere af et almindeligt

dagtilbud.

Selvom en aktivitet tilrettelægges ud fra et enkelt barns behov, vil aktiviteten

komme alle til gode. Der er altså tale om bevidst at give alle børn samme

forudsætninger for læring/udvikling.

Faglige værktøjer

Iagttagelser af børn er et vigtigt værktøj for pædagoger. Iagttagelserne danner

baggrund for kendskabet til det enkelte barns udvikling og dermed for

planlægningen af pædagogiske aktiviteter der tilgodeser de enkelte børn.

Iagttagelser kan foretages efter forskellige metoder, alt efter hvilken viden man har

brug for. Det være sig udviklingsbeskrivelser, motoriske test, sproglige vurderinger,

relations skemaer m.m.

Vi benytter disse iagttagelser i Daginstitutionen Skovparken. Iagttagelserne

sammenfattes i en handleplan for det enkelte barn, dette sikrer et fagligt

fundament når vi planlægger, og når vi afholder forældresamtaler. Forældre

inddrages i handleplanen og der laves aftaler for hvordan der samarbejdes om

barnet.

5


Børnemiljøvurdering

Vi udarbejder børnemiljøvurderinger i institutionen med det formål at sætte fokus

på børnenes fysiske, psykiske og æstetiske trivsel. Der laves handleplan for at

bedre børnemiljøet. Børnemiljøvurderingen er en del af alle 6 temaer i læreplanen,

da et godt børnemiljø i alle henseender ligger til grund for børns trivsel og læring.

Sprogvurdering

Sprogvurderingen foretages ved hjælp af spørgeskema fra audiologisk forening, der

omhandler børn fra 18-20 måneder. Dette skema benyttes inden TRAS, gerne i

samarbejde med forældrene. Enkle spørgsmål vedrørende Samspil/

opmærksomhed, gestus/handling, sprogforståelse og talesprog.

Herefter benyttes metoden TRAS (Tidlig registrering af sprog).

Generelt vil vi vurdere 3 årige, 2-sprogede børn og børn der har brug for at blive

støttet i deres sproglige udvikling.

Børnene profiterer af den viden som både medarbejdere og forældre får, i kraft af

de konkrete værktøjer man aftaler at benytte.

Det pædagogiske personale får, ved at udfylde skemaet på det enkelte barn en

viden, som ikke kun omhandler sproget, men også en viden om barnets generelle

udvikling.

TRAS er et godt værktøj til at blive klogere på og til at understøtte det enkelte barn

generelt og understøtte beskrivelsen af det enkelte barns generelle udvikling med

sproget som udgangspunkt.

TRAS viser barnets samspil med omverden og andre. Vi Udfylder TRAS med jævne

mellemrum for børn, og kan det let se om der sker en udvikling eller ej.

TRAS er et godt udgangspunkt for samtale med forældre, da barnets udvikling kan

ses konkret.

Vi benytter TRAS som et internt arbejdsredskab, hvor der ikke udelukkende er tale

om lovpligtige vurderinger af 3-årige.

Når barnet nærmer sig de 3 år og inden det starter i børnehave, foretages

sprogvurdering af barnet. Det forudsættes at forældrene informeres om dette ved

start i vuggestuen og afgiver deres samtykke. I forhold til forældre, er det udfyldte

TRAS skema dokumentation for, hvor barnet befinder sig i sin udvikling med

udgangspunkt i sproget.

Faglig udvikling

Alle medarbejdere i Skovparken har i 2009-2010 deltaget i et udviklingsprojekt, der

omhandler udsatte børn og forebyggelse. Igennem projektet opnåede pædagogerne

kompetencer i observation.

Denne opkvalificering er kommet og vil fremadrettet komme alle børn til gode, da

udvikling sker gennem positive relationer, baseret på bevidst faglighed omsat til

handling. Der er altså fokus på, hvordan de voksne agerer i forhold til børnene og

ikke på det enkelte barn. I daginstitutionen er det pædagogerne, der er ansvarlige

for relationen til børnene, dette vil gavne alle børn og ikke kun børn, der er udsatte

af den ene eller anden grund.

Inddragelse af forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsen inddrages løbende i forbindelse med evaluering af den

pædagogiske læreplan og i arbejdet med udarbejdelse af forskellige politikker, som

inddrages i arbejdet med de forskellige pædagogiske læreplans temaer.

6


Om institutionen

Daginstitutionen Skovparken rummer børn i alderen 0-6 år, og er normeret til 15

vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Huset er stueopdelt. Børnene er fordelt på 3

stuer. En stue med børn fra 0-3 år, en stue med børn fra 3-4 år og en stue for

kommende skolebørn.

Institutionen er beliggende ved skov, Korsør Nor, svømmehal og har en legeplads

med mulighed for fysisk udfoldelse og leg.

Huset er en uddannelsesinstitution, det betyder at vi hvert halve år får en ny

pædagogstuderende i 2. eller 3. praktikperiode, som indgår som en del af det faste

personale. Derudover modtager vi indimellem pædagogstuderende i 1.

praktikperiode og Pau-elever.

Samarbejdspartnere

Institutionen samarbejder med faggrupper som sundhedsplejerske, psykolog,

talepædagog og motorikkonsulent. Vi kan som medarbejdere trække på disse

grupper i forhold til generel rådgivning og i forhold til enkelte børn, hvor dette er i

samråd med forældre. Her vil både forældre og ansatte nyde godt af råd og

vejledning i forhold til det enkelte barn. Desuden kan personalet superviseres af

psykolog.

Pædagogisk læreplan

I det følgende afsnit har vi opstillet mål for børnenes læring og de pædagogiske

læringsprocesser indenfor den pædagogiske læreplans 6 temaer.

Da vi er en integrerede institution har vi udarbejdet mål for børn mellem 0-3 år og

for børn mellem 3-6 år.

Af hensyn til overskueligheden og læsevenligheden, har vi valgt først at beskrive

målene indenfor alle 6 temaer samlet for vores vuggestue, så de efterfølgende 5

sider omhandler alene mål for aldersgruppen 0-3 år. Herefter følger de samlet

pædagogiske læreplans mål for aldersgruppen 3-6 år.

I det følgende vil mål og hvordan der arbejdes med disse mål indenfor hvert af de 6

temaer i læreplanen blive beskrevet.

Vi har i institutionen generelt valgt at arbejde med projekter af kortere eller

længere varighed, hvorunder de 6 temaers mål vil indgå.

7


Pædagogiske læreplanstemaer fra 0-3 år

Tema 1: Alsidig personlig udvikling

Læringsmål

Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige

forudsætninger.

Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende.

Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati.

Uddybelse af mål

Det betyder, at vi har fokus på, at skabe et trygt og inkluderende institutionsmiljø

for hvert enkelt barn, uanset baggrund og behov, da tryghed og oplevelsen af at

være med/være god nok danner grundlag for, at det enkelte barn åbner op og er

motiveret for læring. Fokus på det enkelte barns personlighedsudvikling og adfærd,

med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer.

Derfor har vi fokus på det enkelte barns personlige udviklingsniveau og ressourcer.

Det enkelte barn skal udfordres i forhold til eget udviklingsniveau og grænser.

Endvidere skal barnet støttes til at fortsætte, når det bevæger sig ud af

vuggestuen, væk fra de trygge rammer.

Vi har derfor også fokus på det enkelte barns følelsesmæssige udvikling, samt

handlekompetencer og reaktionsmønstre i forhold til sig selv og omgivelserne.

Tegn på læring

Vi ser tegn på læring når hvert enkelt barn, bevæger sig frit omkring i vuggestuen,

viser gensynsglæde i mødet med de voksne/andre børn, og deltager aktivt i

dagligdagen. Når det enkelte barn viser glæde, nysgerrighed og er aktiv i de

aktiviteter der bliver sat i værk, samt at det enkelte barn udviser selvstændighed

og tro på sig selv. Når barnet tør udfordre sig selv, og opnår nye

færdigheder/kompetencer, samt drager nytte af og anvender erfaringer fra tidligere

oplevelser.

Metoder

Vi har en anerkendende tilgang. Vi udarbejder udviklingsbeskrivelser af hvert enkelt

barn, og disse danner baggrund for individuelle handleplaner og forældresamtaler.

Børn er langtfra ens, og har forskellige grænser for, hvad de tør og mestrer. Derfor

er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i, at udfordre det enkelte barn i forhold til

dets personlige udviklingsniveau og opvækstpræmisser. Der skal ikke opstilles ens

forventninger til alle børn på samme alderstrin. Da vi dermed kvæler børns

nysgerrighed og motivation, og dermed ikke fremmer lysten til læring.

For at et barn skal kunne udvikle empati er det grundlæggende vigtigt, at det

forstår egne følelser og personlige grænser. Barnet skal støttes i troen på sig selv,

og opleve at have retten til egen virkelighedsopfattelse.

Hvem gør hvad?

Personalet i vuggestuen har et fælles ansvar for, at planlægge dagligdagen,

planlægge aktiviteter og udarbejde udviklingsbeskrivelserne. Vi har alle et fælles

ansvar for, at dagligdagen fungerer til alles bedste. Alle personaler er nærværende

og har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn, personalet følger ens regelsæt

og handler i overensstemmelse med institutionens værdigrundlag.

8


Aktiviteter

Dagligdags-aktiviteter såsom: modtagelse på stuen, bleskift, spisning, oprydning,

af og påklædning, Rytmik, ture udenfor institutionen, på legepladsen m.m.

Evaluering

Hvert halve år tager vi udviklingsbeskrivelserne op, og der evalueres på, om det

enkelte barn har udviklet sig, hvad er gået godt/skidt, hvad kan/skal eventuelt

gøres anderledes og hvordan.

9


Tema 2: Sociale kompetencer

Læringsmål

Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber.

Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både

socialt og fagligt.

Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse af demokrati.

Uddybelse af mål

Vi har fokus på det enkelte barns udviklingsniveau, dets ressourcer og kompetencer

samt hvordan barnet indgår i samspil med andre børn, både i små og store

grupper. Der skal skabes grobund for et inkluderende miljø for alle børn, uanset

baggrund, behov og ressourcer.

Tegn på læring

Vi ser tegn på læring når det enkelte barn bliver i stand til, at give udtryk for egne

behov/det barnet har lyst til. Når barnet viser interesse for andre børn, føler sig

tryg og udviser glæde ved at komme i vuggestuen, kan vise omsorg for andre,

tålmodighed og kan dele legetøjet med de andre børn.

Metoder

Vi har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn. Vi udarbejder

udviklingsbeskrivelse af hvert enkelt barn, følger op på barnets små signaler, og

motiverer derigennem barnet, til at fortsætte med, at udtrykke sine behov.

Tilrettelægger hverdagen og aktiviteter som tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Støtter barnet i at sige til og fra samt sætte ord på sine følelser. De voksne leger

med i børnehøjde for at samle børnene omkring lege/aktiviteter, for at vise det er

sjovt at lege med andre børn, opfordrer til at andre gerne må være med.

Hvem gør hvad?

Personalet i vuggestuen har et fælles ansvar for, at planlægge dagligdagen,

planlægge aktiviteter og udarbejde udviklingsbeskrivelserne. Vi har alle et fælles

ansvar for, at dagligdagen fungerer til alles bedste. Alle personaler er nærværende

og har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn, personalet følger ens regelsæt

og handler i overensstemmelse med institutionens værdigrundlag.

Aktiviteter

Dagligdagsaktiviteter såsom: modtagelse på stuen, bleskift, spisning, oprydning, af

og påklædning mm. Rytmik, ture udenfor institutionen, legeplads og fri leg.

Evaluering

Hvert halve år tager vi udviklingsbeskrivelserne op, og der evalueres på, om det

enkelte barn har udviklet sig, hvad er gået godt/skidt, hvad kan/skal eventuelt

gøres anderledes og hvordan.

10


Tema 3: Sproglig udvikling

Læringsmål

Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse

gennem hverdagens aktiviteter.

Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange

forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.

Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst barnet er i.

Uddybelse af mål

Vi har fokus på det enkelte barns sproglige udvikling.

Tegn på læring

Når det enkelte barn, individuelt udvikler sine sproglige færdigheder/kompetencer, i

form af større ordforråd og evnen til at gøre sig sprogligt forståelig.

Metoder

Vi har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn. Udfylder før TRAS og TRAS, til

internt brug. De voksne sætter ord på alt, situationer, følelser, kropsdele, ting,

handlinger osv. Synger dagligt og laver mundmotoriske øvelser.

Hvem gør hvad

Personalet i vuggestuen har et fælles ansvar for, at planlægge dagligdagen,

planlægge aktiviteter og udarbejde udviklingsbeskrivelserne. Vi har alle et fælles

ansvar for, at dagligdagen fungerer til alles bedste. Alle personaler er nærværende

og har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn, personalet følger ens regelsæt

og handler i overensstemmelse med institutionens værdigrundlag.

Aktiviteter

Dagligdagen såsom: bleskift, sovesituation mm, sætte ord på det hele, hvad gør vi,

hvad skal vi og benævne diverse ting vi anvender i situationerne. Puster til

bordtennisbolde, vatkugler, spiser isterninger, suger i sugerør, rim og remser. Læse

bøger og synge.

Evaluering

Hvert halve år tages TRAS skemaerne op, og der evalueres på om det enkelte barn

har udviklet sig. Hvad er gået godt/skidt og hvad kan/skal eventuelt gøres

anderledes og hvordan?

11


Tema 4: Krop og bevægelse

Læringsmål

Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop.

Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed,

herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet.

Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og

tilrettelagte udfordringer.

Uddybelse af mål

Vi har fokus på det enkelte barns motoriske udvikling, og børnenes forudsætninger

for fysisk sundhed og hygiejne.

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring, når barnet efter en aktivitet om kroppen, selv viser

kendskab til hvor kroppens forskellige dele sidder, og hvad de hedder. Når barnet i

en aktivitet, motorisk viser, at der sker en udvikling f.eks. barnet ikke har kunnet

hoppe men gør det, går balance, kaster bolden, prøver at gribe den. Når det

enkelte barn viser os glæde, gåpåmod og at det gerne vil udfordres. Når barnet

udvikler en bevidsthed om, hvad der er sundt/usundt, og udvikler vaner/rutiner

som at vaske hænder, mund mm.

Metoder

Vi møder det enkelte barn med en anerkendende tilgang. Vi udfordrer ikke barnet

ud fra alderstrin, men ud fra hvor det enkelte barn er i dets udvikling. Vi støtter

barnet i at udfordre sig selv og sin krop. Der er de børn, som af sig selv har stor

nysgerrighed og gåpåmod, hvor det som voksen kun er nødvendigt at sætte

rammerne, så aktiviteten sker forsvarligt. Så er der de børn der kan være utrygge

ved situationen og skal have en hjælpende hånd, fordi de ikke helt formår det

fysiske. Og til sidst de tilbageholdende og lidt passive børn, hvor vi stille og roligt

skal vække deres motivation og nysgerrighed på en inspirerende måde, så de finder

lysten til og glæden ved at bevæge sig.

Hvem gør hvad?

Personalet i vuggestuen har et fælles ansvar for, at planlægge dagligdagen,

planlægge aktiviteter og udarbejde udviklingsbeskrivelserne. Vi har alle et fælles

ansvar for, at dagligdagen fungerer til alles bedste. Personalet går forud som et

godt eksempel i forhold til sundhed og hygiejne. Alle personaler er nærværende og

har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn, personalet følger ens regelsæt og

handler i overensstemmelse med institutionens værdigrundlag.

Aktiviteter

Måltider, bleskift, hygiejnerutiner, sanglege med kropsdele, forhindringsbaner,

danse, rutsje, gynge, balance, spille bold, hoppe, rytmik og sanselege mm.

Evaluering

Hvert halve år tager vi udviklingsbeskrivelserne op, og der evalueres på, om det

enkelte barn har udviklet sig, hvad er gået godt/skidt, hvad kan/skal eventuelt

gøres anderledes og hvordan.

12


Tema 5: Naturen og naturfænomener

Læringsmål

Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle

respekt for natur og miljø.

Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen.

Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med

naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske

verden.

Uddybelse af mål

Vi har fokus på at barnet tilvænner sig og føler tryghed ved ofte at færdes og

bevæge sig i naturen. At barnet overskrider sine grænser og afprøver sig selv på

nye måder, i forhold til naturen.

Tegn på læring

Vi ser tegn på læring, når barnet udviser tryghed i naturen og tør noget mere/

noget nyt og finder glæde derved, gensynsglæde samt opdagelse af smådyr

sandkasse, græs, fugle mm. Når barnet oplever at der er forskel på terræn,

underlag og vejr, at barnet fornemmer årstidernes gang og udvikling af vækster.

Når barnet refererer oplevelser i sprog og handling. At barnet viser forståelse for

hvad der er farligt og ufarligt, at barnet har dannet sig erfaringer f.eks. ved ikke at

gå ud over en høj kant. Når barnet eksperimenterer og gentager, viser

nysgerrighed og afprøver.

Metoder

Vi har en anerkendende tilgang. De voksne tager udgangspunkt i det enkelte barn

og kendskabet til det enkelte barn afgør hvordan den voksne kan støtte og

inspirere barnet. Skal den voksne gå foran og vise, hjælpe barnet på vej ved at

tage det i hånden, eller skal den voksne gå bagved og lade barnet udforske sig selv

og bestemme i hvilket tempo naturen skal indtages.

Hvem gør hvad?

Personalet i vuggestuen har et fælles ansvar for, at planlægge dagligdagen,

planlægge aktiviteter og udarbejde udviklingsbeskrivelserne. Vi har alle et fælles

ansvar for, at dagligdagen fungerer til alles bedste. Alle personaler er nærværende

og har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn, personalet følger ens regelsæt

og handler i overensstemmelse med institutionens værdigrundlag. Alle har et fælles

ansvar for at give barnet værdifulde naturoplevelser.

Aktiviteter

Ture ud af huset, kigge på smådyr, mærke vejret, lytte og sætte ord på, kigger på

himmel og horisont, går til skov og strand og kigger på bylivet.

Evaluering

Hvert halve år tager vi udviklingsbeskrivelserne op, og der evalueres på, om det

enkelte barn har udviklet sig, hvad er gået godt/skidt, hvad kan/skal eventuelt

gøres anderledes og hvordan.

13


Tema 6: kulturelle udtryksformer

Læringsmål

Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres.

Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT,

som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet.

Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter

barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt

spekter af kulturelle udtryksformer.

Uddybelse af mål

Vi har fokus på børns oplevelser, udtryksformer og skabende aktiviteter.

Tegn på læring

Vi ser tegn på læring når det enkelte barn eksperimenterer med materialer og med

sin rolle. At barnet viser nysgerrighed og gensynsglæde ved aktiviteten og med

materialerne. At barnet direkte efterspørger aktiviteten, at barnet efterligner og

afprøver.

Metoder

Vi har en anerkendende tilgang og vi tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Kendskabet til det enkelte barn afgør hvordan den voksne kan støtte og inspirere

barnet, skal vi gå foran, ved siden af eller i baggrunden.

Hvem gør hvad?

Personalet i vuggestuen har et fælles ansvar for, at planlægge dagligdagen,

planlægge aktiviteter og udarbejde udviklingsbeskrivelserne. Vi har alle et fælles

ansvar for, at dagligdagen fungerer til alles bedste. Alle personaler er nærværende

og har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn, personalet følger ens regelsæt

og handler i overensstemmelse med institutionens værdigrundlag. Alle har ansvar

for, at videreformidle traditioner, højtider og kultur.

Aktiviteter

Traditioner ved jul, fastelavn og påske mm. Danse eller bevæge sig til musik, leger

med stemme og udklædning, skabende aktiviteter med forskellige materialer som

bløde, hårde, ru, stikkende, ler eller fjer mm.

Evaluering

Hvert halve år tager vi udviklingsbeskrivelserne op, og der evalueres på, om det

enkelte barn har udviklet sig, hvad er gået godt/skidt, hvad kan/skal eventuelt

gøres anderledes og hvordan.

14


Pædagogiske læreplans temaer for 3-6 år

Tema 1: Alsidig personlig udvikling

Læringsmål

Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige

forudsætninger.

Alle børn skal anerkendes som kærlig, nysgerrige og eksperimenterende.

Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati.

Uddybelse af mål

Vi betragter forskellighed som en styrke, og hermed anerkender vi, at børn har

forskellige evner og anlæg for at udvikle sig: det betyder, at det enkelte barn skal

møde udfordringer, som netop dette barn har brug for. Der skal derfor

tilrettelægges forskellige aktiviteter til børnegruppen, og børnene skal udvælges til

aktiviteterne ud fra en konkret viden forståelse af det enkelte barns behov og

muligheder. Børnene skal ved at blive mødt ligeværdigt have mulighed for at

udvikle et stærkt selvværd. Barnet skal mødes på eget udviklingstrin, og det

pædagogiske personale skal tale med barnet og ikke til barnet. Vi skal møde børn

og familier i dialog og med respekt og forståelse for netop deres situation.

Børn skal have lov til at være børn. I det pædagogiske arbejde skal børns underen

og nysgerrighed styrkes. Vi skal give plads til, at børn kan udforske og gå på

opdagelse på egen hånd. Lysten til at lære skal udvikles, og børnene skal have tid

til leg, læring og fordybelse.

Børn skal lære at kende egne følelser og dermed udvide deres forståelse for andres

følelser. I forlængelse af det skal børn lære at respektere såvel egne som andres

behov. For at udvikle selvindsigt og empati skal børn opleve, at der er klare

grænser og konsekvenser af deres valg og opleve at andres grænser kan være

forskellige fra deres egne.

Metoder og aktiviteter

Vi anerkender børnene for dem, de er og for det, de kan. Derigennem udviser vi

respekt for børnenes individuelle kompetencer og evner. Vi udviser omsorg og

empati for hvert enkelt barn og vi giver børnene tryghed og forudsigelighed i deres

hverdag i institutionen. Vi inddrager børnene i hverdagens aktiviteter, så de oplever

medbestemmelse og ansvarlighed for egne handlinger samt for de ting, de omgiver

sig med i institutionen.

På stuerne arbejder vi med ”Den gode stol”, som bl.a. kan bruges til at styrke det

enkelte barns selvværd ved at barnet oplever at få positive tilkendegivelser fra de

andre børn.

Derudover arbejder vi på stuerne med udvalgte projekter af kortere eller længere

varighed, hvor vi udarbejder EVA-skemaer, som udover at have alsidig personlig

udvikling som hovedemne også kommer ind omkring de 5 øvrige temaer i

læreplanen.

Vi iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i vores udarbejdelse af

handleplanerne hvorved vi kan se om børnene udvikler sig i en positiv retning.

Vi vil arbejde med Trin for Trin, som er et redskab hvor vi arbejder med

piktogrammer i forhold til kropssprog, ansigtsudtryk, mimik mm. Børnene lærer at

tolke andres signaler og følelser.

15


Med vores anerkendende tilgang til børnene og med udgangspunkt i hvert enkelt

barn og dets ressourcer vil børn med særlige behov blive set og rummet på samme

måde som alle andre børn.

Gennem vores iagttagelser af børnene lærer vi deres stærke og svage sider at

kende og derved ved vi også hvor børnene skal hjælpes og støttes. Og hvor vi har

mulighed for at give dem de succesoplevelser der skal til for at styrke deres

selvværd.

Tegn på læring – dokumentation

Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene:

Udviser selvforståelse

Udvikler deres kompetencer

Selv søger ro når der er brug for dette og når børnene selv tager kontakt til

andre.

Er trygge ved at komme i huset og er afbalancerede i deres adfærd

Udvikler deres selvværd

Selv udviser nysgerrighed og initiativ overfor nye ting

Kommer med ideer til projekter eller temaer

Selv sætter ord på følelser

Når børnene selv begynder at sætte ord på egne følelser vil vi kunne se det

også er nemmere for børnene at sætte ord på andres følelser og derved

opnå den empati der skal til for at kunne sætte sig i den andens sted

Viser de er trygge ved de voksne og at børnene har tiltro til de voksne

Evaluering

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

Primærpædagogen udarbejder handleplaner på ”egne” børn, som evalueres

halvårligt.

Stuepersonalet samarbejder om arbejdet med Trin for Trin i vores samling. Der

snakkes og spørges ind til piktogrammerne.

16


Tema 2: Sociale kompetencer

Læringsmål

Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber.

Vi skal skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både

socialt og fagligt.

Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

Uddybelse af mål

Alle børn skal sikres mulighed for at kunne indgå i en gruppe og blive en del af et

forpligtende fællesskab. Det enkelte barn skal lære at kunne mærke egne grænser,

kunne sige til og fra, og på samme tid indgå, som en social del af et større

fællesskab med børn og voksne.

Børn der bliver set og hørt bliver rustet til selv at lytte aktivt til andre. Det betyder,

at det pædagogiske personale skal se og høre det enkelte barn og have fokus og

interesse for deres liv. Det pædagogiske personale skal lære børn sociale

spilleregler, og børnene må ikke udsættes for mobning.

Børnene skal inddrages og opmuntres til aktiv deltagelse i beslutningsprocesser, og

børnene skal have mulighed for at kunne samarbejde og løse opgaver i fællesskab.

Børnene skal udvikle en samhørighed med og integration i det danske samfund

samt blive i stand til at indgå i et forpligtende fællesskab.

Metoder og aktiviteter

Vi anerkender børnene for dem, de er og for det, de kan. Derigennem udviser vi

respekt for børnenes individuelle kompetencer og evner. Vi udviser omsorg og

empati for hvert enkelt barn og vi giver børnene tryghed og forudsigelighed i deres

hverdag i institutionen. Vi inddrager børnene i hverdagens aktiviteter, så de oplever

medbestemmelse og ansvarlighed for egne handlinger samt for de ting, de omgiver

sig med i institutionen.

På stuerne har vi et øget fokus på børnenes sociale kompetencer og fællesskaber.

Vi arbejder med ”Den gode stol”, som bruges til at børnene lærer at alle skal have

mulighed for at komme til orde og at alle skal have respekt for hinanden ved at

lytte til hinanden og vente på tur. ”Den gode stol” skaber positiv stemning blandt

børnene og er med til at inddrage alle i fællesskabet.

Hver dag har vi på stuerne ”rundkreds”, hvor vi bruger tid på at snakke om de ting

som rører sig blandt børnene, bl.a. konflikter, hvordan er vi gode venner, den gode

leg, hvordan taler vi til hinanden, støjniveauet osv.

På stuerne er der løbende projekter. Under de sociale kompetencer vil projekterne

bl.a. omhandle mobning, medansvar og sociale fællesskaber.

Vi iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i vores udarbejdelse af

handleplanerne hvorved vi kan se om børnene udvikler sig i en positiv retning.

17


Tegn på læring – dokumentation

Vi kan se at vi arbejder med vores lærings mål når børnene:

Selv opsøger og er aktivt deltagende i fællesskabet

Accepterer de spilleregler børnene indbyrdes aftaler, og de spilleregler, som

de voksne opstiller for børnene.

Hjælper og støtter hinanden

Stopper og/eller forebygger mobning

Selv opbygger og/eller bibeholder venskaber

Ikke udelukker andre i fællesskabet pga. udseende, tøj, mad osv.

Selv begynder at sætte ord på egne og andres handlinger

Selv søger kontakten og viser følelser overfor andre

Selv udtrykker ønsker, tanker, følelser osv.

Selv finder frem til løsningsforslag og/eller selv løser konflikter

Udtrykker ønsker og disse ønsker tilgodeses i det omfang det kan lade sig

gøre.

Agerer hensigtsmæssigt ud fra de normer/regler de voksne har fastsat.

Evaluering

Stuepersonalet skriver dagbog hver dag, som er tilgængelig for forældrene. Udover

at beskrive hverdagen skriver vi hvad vi har brugt ”rundkredsen” til den

pågældende dag.

Stuepersonalet udarbejder venskabsskemaer og relation skemaer, som revurderes

minimum en gang årligt.

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

18


Tema 3: Sproglig udvikling

Læringsmål

Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse

gennem hverdagens aktiviteter.

Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange

forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.

Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst barnet er i.

Uddybelse af mål

Barnet skal støttes i at udvikle strategier i forhold til at kunne skabe kontakt for

forståelse, og barnet skal støttes i at indgå i samtaler med voksne eller andre børn,

hvor der på skift tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar.

Barnet skal i samtalen mødes voksne, der benævner ting ved deres rette navn.

Barnet skal mødes med nuanceret og rigt sprog i dagtilbuddet.

Barnet skal udvikle evnen til at anvende sproget til konflikt- og problemløsning.

Barnet skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer og

sproglige genrer som f.eks. fortælling, drama og musik. Barnet skal støttes i at

kommunikere nuanceret med mimik, kropssprog og talesprog. Barnet skal støttes i

at udvikle nysgerrigheden og interessen for tegn, symboler og den skriftsproglige

verden, herunder bogstaver og tal. Dermed får barnet mulighed for at udvikle sit

ordforråd og begrebsdannelse. Barnet skal opfordres til at bruge forskellige

kommunikationsmidler herunder have mulighed for at stifte kendskab til IT.

Barnet skal udvikle en forståelse for, at sprog bruges i mange sammenhænge og er

knyttet til den situation barnet er i. dermed udvikles en forståelse for nuancerne i

sproget samt en etisk forståelse af i hvilken situation, man bruger hvilken slags

sprog.

Metoder og aktiviteter

Vi arbejder på stuerne i projekter af kortere eller længere varighed, hvor vi

udarbejder skemaer med hoved fokus på sproget.

Vores daglige samling bliver også brugt til at styrke børnenes sprog. Vi synger,

rimer, læser og fortæller.

Vi bruger Trin for Trin, hvor børnene skal øve sig i at sætte ord og forklaringer på

de forskellige piktogrammer.

Vi er i dialog med børnene og tager os tid til at lytte og give børnene tid til at få

sagt det de gerne vil. Vi er opmærksomme på de børn, som er meget stille og

opmuntrer disse børn til at snakke og fortælle. Vi sørger for at stille relevante

spørgsmål, og vi roser dem når det lykkes for dem at sige noget eller få sat ord på

deres følelser.

For de børn som er meget snakkende og højtråbende og som har svært ved at tie

stille og vente på at få sagt det de gerne vil forsøger vi at lærer dem at lytte til de

andre børn og vente på tur/taletid.

For førskolebørnene bliver der sat fokus på sproget i forbindelse med at børnene

bliver introduceret for bogstaver og bogstav lyde.

I forbindelse med IT – introduceres børnene til leg og læringsspil.

19


Tegn på læring – dokumentation

Vi kan se at vi arbejder med vores lærings mål når børnene:

Bruger nye ord og sproget bliver mere nuanceret

Bliver bevidste om at bruge eget kropssprog og aflæse andres

Bruger sproget til at løse egne konflikter

Bruger de vendinger og sætninger som de hører de voksne bruge

Selv forklarer ordenes betydning overfor andre

Bruger/repeterer de sange/ord/vendinger osv. de hører i medierne

Bruger fortællinger, drama, musik, mimik og kropssprog i omgangen med

hinanden

Bruger nye ord og sproget bliver mere nuanceret

Bliver bevidste om at bruge eget kropssprog og aflæse andres

Selv begynder at sidde og skrive, stave, tælle, regne og spørge til klokken

Selv begynder at tegne symboler og fortælle hvilke symboler de ser på

stuen, i trafikken, hjemme osv.

Får forståelse for begreberne og derved kan udfører det i praksis

Bruger nye ord og kan anvende dem i dagligdagens situationer.

Overfører det sprog de f.eks. hører i hjemmet eller gennem medier til deres

leg/samvær i institutionen (rollelege)

Kan hjælpe, trøste og korrigere hinanden i forskellige situationer

Evaluering

Stuepersonalet skriver dagbog hver dag, som er tilgængelig for forældrene.

Stuepersonalet tager billeder og laver plancher som dokumentation.

Stuepersonalet iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i det daglige

pædagogiske arbejde og i handleplanerne.

Primærpædagogen udarbejder TRAS på alle 3-årige børn (med forældrenes

godkendelse) som rent sprogligt ikke er alderssvarende.

Primærpædagogen udarbejder handleplaner på ”egne” børn, som evalueres årligt.

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

20


Tema 4: Krop og bevægelse

Læringsmål

Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop.

Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed,

herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet.

Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og

tilrettelagte udfordringer.

Uddybelse af mål

Barnet skal udvikle tryghed ved egen krop samt forstå kropslige reaktioner og få

viden om og indsigt i kroppens funktion. Barnet skal bruge og få stimuleret sine

sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Barnet skal få

erfaringer med acceptabel kropslig nærhed og med at sætte grænser.

Vores kostpolitik skal virkeliggøres gennem den daglige pædagogiske praksis.

Barnet skal blive fortrolig med gældende kostråd gennem forskellige aktiviteter. Det

pædagogiske personale skal fremme sunde kostvaner, herunder skabe fælles,

hyggelige rammer for mad, og måltider, således at lysten til at spise fremmes mest

muligt. Der skal sættes fokus på samvær og tid til at spise. Der skal tages rimelig

hensyn til kultur, religion og specielle kroniske lidelser. Slik, kager og søde

læskedrikke skal begrænses til særlige lejligheder. Barnet skal involveres i de

daglige gøremål i forbindelse med spisningen.

Barnet skal udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og glæde ved

bevægelse. Barnet skal opleve vigtigheden af frisk luft, fysiske udfordringer og

motion. Børnene skal møde motoriske udfordringer i dagtilbuddet og vi skal

tilstræbe, at der udvikles et samarbejde mellem fritidsliv og dagtilbud, med henblik

på at skabe et udfordrende og spændende bevægelsesmiljø.

Metoder og aktiviteter

Vi arbejder på stuerne i projekter af kortere eller længere varighed, hvor vi

udarbejder skemaer med hoved fokus på krop og bevægelse.

I det daglige pædagogisk arbejde gør vi brug af mange forskellige materialer

(fingermaling, papmache, modellervoks, store perler, små perler, silkepapir,

ansigtsmaling m.m.) når vi bl.a. dekorerer stuen eller laver ting og sager som

børnene kan tage med sig hjem.

Institutionens kostpolitik bliver gjort synlig gennem maddage og

mærkedage/traditioner.

Til vores maddage er det der bliver serveret sundt og varieret. Til børnenes

fødselsdage tages der udgangspunkt i det børnene gerne vil have med hjemmefra.

Ved traditioner (f.eks. fastelavn) tænkes der i lidt sundere alternativer men så

børnene stadig oplever hvad der er forbundet med den specifikke tradition.

Der tages altid hensyn til kultur, religion og kroniske lidelser.

På stuerne er der udarbejdet en fast bordplan, for på denne måde at undgå

konflikter under spisningen og for at skabe en forudsigelig hverdag for børnene.

En gang om måneden afholder forældrebestyrelsen maddag. Her er børnene med til

at bestemme menuen, de er med til at handle og de er med til at lave maden.

Vores daglige samlinger bruges bl.a. til at snakke om bordskik og hygiejne.

Hvordan sidder vi når vi spiser, hvornår må vi rejse os, hvem rydder op m.m?

Vasker vi hænder før eller efter vi har været på wc, skal vi vaske hænder HVER

gang vi har været på wc osv.

21


Vi bestræber os på at komme på ture ud af huset mindst en gang om ugen. Her

oplever børnene forskellige motoriske udfordringer i de forskellige miljøer vi

besøger. Det kan være legepladser, strand, skov, nor osv.

Vi benytter vores kælderrum, som er indrettet til at kunne tumle i. Vi laver

forskellige motoriske lege og motorikbaner.

Stuepersonalet snakker med børnene om hvorfor nogle børn f.eks. ikke må spise

svinekød eller hvorfor andre f.eks. ikke må få mælk. Ved at være åbne omkring

disse ting undgår vi drillerier og/eller undring blandt børnene.

Stuepersonalet udarbejder bordplanen og den evalueres løbende.

Stuepersonalet udvælger fra gang til gang en gruppe af børn (5-6 stykker), som er

med til indkøb og madlavning. Der skrives i dagbogen hvem der har været med.

Stuepersonalet støtter børnene i at følge disse retningslinjer. Personalet sidder altid

sammen med børnene under spisningen og der snakkes stille sammen ved

bordene.

Der er en voksen med på toilettet for at hjælpe og støtte børnene.

Stuepersonalet udarbejder en månedsplan for tur-dage. Disse månedsplaner er kun

tilgængelige for personalet for ikke at skuffe børnene hvis vi en dag er nødsaget til

at rykke eller aflyse en tur.

Stuepersonalet benytter kælderen ofte med en gruppe mindre børn under projekter

og i det daglige pædagogiske arbejde.

Stuepersonalet iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i det daglige

pædagogiske arbejde og i handleplanerne.

Primærpædagogen udarbejder handleplaner på ”egne” børn, som evalueres årligt.

Tegn på læring – dokumentation

Stuepersonalet er ansvarlige for at introducere børnene for forskellige materialer.

Der tages billeder og laves plancher til brug som dokumentation.

Primærpædagogen udarbejder handleplaner på ”egne” børn, som evalueres årligt.

Stuepersonalet udarbejder skemaer som arbejdsredskab under projektarbejdet.

Stuepersonalet iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i det daglige

pædagogiske arbejde og i handleplanerne.

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

22


Vi kan se, at vi arbejder med vores lærings mål, når børnene:

Viser glæde og interesse ved at prøve nye ting så som ny mad

Bliver siddende ved bordet og når de spiser deres mad på en pæn og

hensigtsmæssig måde

Er med til at tilberede og lave den mad vi får på vores månedlige maddage.

Selv vasker hænder efter toiletbesøg og inden spisning

Udvikler deres grov motoriske kompetencer

Udvikler deres fin motoriske kompetencer

Viser forståelse for hvornår kropskontakt er acceptabel og hvornår det ikke

er

Selv kan sige til og fra

Sætter ord på (fysiske) følelser/fysiske smerter Viser glæde ved fysisk

Udfoldelse.

Udviser glæde ved at komme ud og bruge institutionens uderum

Udvikler deres grov motoriske kompetencer

Udvikler deres fin motoriske kompetencer

Kommer med egne ideer til ture ud af huset

Evaluering

Stuepersonalet iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i det daglige

pædagogiske arbejde og i handleplanerne.

Primærpædagogen udarbejder handleplaner på ”egne” børn, som evalueres årligt.

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

Vi bruger EVA-skemaer i forbindelse med både dokumentation og evaluering.

23


Tema 5: Natur og naturfænomener

Læringsmål

Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle

respekt for naturen og miljø.

Barnet skal op leve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen.

Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med

naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske

verden.

Uddybelse af mål

Barnet skal møde pædagogisk personale, som er vidende og medlevne i forhold til

barnets egne eksperimenterende aktiviteter og lege. Her i gennem skal barnet

opfordres til at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser – et sted, hvor

fantasien kan udfolde sig, og hvor der er motoriske udfordringer. Barnet skal kunne

være i naturen på forskellige årstider og der få anledning til at bruge krop og

sanser og opleve den, som en mulighed for leg, fantasi og fordybelse.

Barnet skal møde pædagogisk personale, der viser interesse og ansvarlighed for

nature og miljø i hverdagen. Her i gennem skal barnet lære at yde respekt, ansvar

og interesse for naturen og miljømæssige spørgsmål. Barnet skal støttes i at

udvikle egne meninger og natur- og miljømæssige spørgsmål.

Barnet skal have udfordret sin viden om naturfænomener og teknik. Som en del af

dette skal barnet opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. Barnet

skal støttes i at kunne kategorisere og systematisere omverdenen og få udviklet

sine evner til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og

teknikker.

Metoder og aktiviteter

Vi arbejder på stuerne i projekter af kortere eller længere varighed, hvor vi

udarbejder skemaer med hoved fokus på natur og naturfænomener.

Vi bestræber os på at komme på ture ud af huset mindst en gang om ugen. Når vi

er ude tager vi os tid til at undersøge, snakke om og kigge på alle de spændende

ting vi finder undervejs.

Vi indsamler en masse ting og bruger i institutionen til at skabe kunstværker og

udstillinger ud af.

Tegn på læring – dokumentation

Stuepersonalet udarbejder skemaer som arbejdsredskab under projektarbejdet.

Stuepersonalet udarbejder en månedsplan for tur-dage. Disse månedsplaner er kun

tilgængelige for personalet for ikke at skuffe børnene hvis vi en dag er nødsaget til

at rykke eller aflyse en tur.

Stuepersonalet tager billeder og der laves kollager som dokumentation og til at

sætte i børnenes mapper.

Stuepersonalet iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i det daglige

pædagogiske arbejde og i handleplanerne.

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

24


Vi kan se, at vi arbejder med vores lærings mål, når børnene:

Bruger naturens ressourcer bl.a. som legeredskaber

Viser interesse for at sorterer affaldet og ser det som en leg.

Viser interesse for og snakker om genbrug.

Snakker om økologi med deres eget sprog.

Selv giver udtryk for at ville ud i naturen

Snakker og viser interesse for at vide mere om naturen.

Viser nysgerrighed og interesse for naturen og naturfænomener

Viser omsorg for naturens dyreliv

Snakker om og stiller spørgsmål omkring naturfænomener/katastrofer.

Selv giver udtryk for at ville ud og viser nysgerrighed når de er ude.

Selv benytter det de finder i naturen til at lege med/bygge med osv.

Evaluering

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

25


Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Læringsmål

Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres.

Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT,

som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet.

Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere og støttet

barnet i at eksperimentere med, øve sig i og prøve sig selv i forhold til et bredt

spekter af kulturelle udtryksformer.

Uddybelse af mål

Barnet skal opleve glæde ved kunst og kultur, og skal opleve tid og ro til

fordybelse. Barnet skal møde pædagogisk personale, der stimulerer dets naturlige

nysgerrighed. De daglige rutiner skal brydes af særlige kulturelle oplevelser og ved

inddragelse af lokale kulturelle tilbud. Kulturarven skal gøres levende og

vedkommende for børn, uanset om det er den kommunale, den regionale eller

globale kulturarv.

De forskellige genrer af børnelitteratur, faglitteratur, musik, billedet og film skal stå

til rådighed for oplevelse og inspiration. Barnet skal ligeledes have adgang til og

stifte bekendtskab med moderne medier. Børnene skal have mulighed for at

benytte værksteder med forskelligartede materialer og redskaber, så oplevelser og

lyst til udfoldelse kan blive udtrykt og omsat til praksis.

Vi skal have fokus på den kulturelle mangfoldighed og dermed give børnene

lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder

teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. I samarbejde med

kulturinstitutionerne skal børnene præsenteres for mangeartede kunstarter.

Metoder og aktiviteter

Vi bestræber os på at komme på ture ud af huset mindst en gang om ugen.

Disse ture vil bl.a. blive brugt til at besøge/benytte forskellige kulturelle tilbud, så

som bibliotek, museer, teater, biograf, cirkus osv.

Stuepersonalet udarbejder skemaer som arbejdsredskab under projektarbejdet.

Stuepersonalet udarbejder en månedsplan for tur-dage. Disse månedsplaner er kun

tilgængelige for personalet for ikke at skuffe børnene hvis vi en dag er nødsaget til

at rykke eller aflyse en tur.

Vi arrangerer årligt et specielt kulturelt arrangement for førskolebørnene

I institutionen gør vi noget specielt ud af de danske traditioner (jul, påske,

fastelavn m.m.).

Derudover snakker vi også om andre landes traditioner, bl.a. ramadan og lignende.

Hele personalegruppen er involveret i vores traditioner og sørger for at introducere

børnene for dem. Der tages billeder og skrives i dagbogen som dokumentation.

Tegn på læring – dokumentation

Stuepersonalet udarbejder skemaer som arbejdsredskab under projektarbejdet.

Stuepersonalet udarbejder en månedsplan for tur-dage. Disse månedsplaner er kun

tilgængelige for personalet for ikke at skuffe børnene hvis vi en dag er nødsaget til

at rykke eller aflyse en tur.

26


Vi kan se at vi arbejder med vores lærings mål når børnene:

Viser glæde ved de kulturelle oplevelser de bliver introduceret for

Selv udtrykker ønske om at komme ud og opleve nyt

Viser interesse og nysgerrighed for de nye ting de bliver introduceret for

Snakker om og viser interesse for bl.a. IT

Evaluering

Stuepersonalet udarbejder skemaer som arbejdsredskab under projektarbejdet.

Stuepersonalet iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i det daglige

pædagogiske arbejde og i handleplanerne.

Alle personaler reflekterer/sparrer med hinanden i dagligdagen og vi har et fast

punkt på vores stuemøder en gang månedligt, hvor der er tid til dybere refleksion.

27


Evaluering og perspektivering

Evaluering er, for os, et arbejdsredskab, der skal sikre at kvaliteten i det daglige

arbejde højnes til gavn og glæde for børn, forældre og personale.

Vi vil med evalueringen af den pædagogiske læreplan sikre, at vi får skabt et

refleksionsrum for personalets faglighed og den pædagogiske praksis, således at vi

hele tiden kan gøre os nogle overvejelser over hvorfor og hvordan vi vil/kan

arbejde med at udvikle den aktuelle børnegruppe og vores egen faglige udvikling.

Derfor har vi løbende evaluering af det daglige arbejde så vi sikre muligheden for

refleksion, og hele tiden kan justere metoder og handlinger og dermed sikre læring

for alle.

Vi har afsat tid til dette, ved at gøre læreplaner til et fast punkt på personalemøde

hver ½ år og på alle de månedlige stuemøder. Desuden afsætter vi hvert år en

pædagogisk lørdag til yderlig fordybelse i den pædagogiske læreplan.

Til dette arbejde har vi valgt, at benytte EVA-skemaer, der både giver os mulighed

for at dokumenterer og evaluer vores arbejde på en overskuelig måde.

Evalueringen af den pædagogiske læreplan for 2009 har givet os en indsigt i vores

pædagogiske praksis, der har givet anledning til at ændre på vores børnegrupper,

således at vi, i børnehavegruppen, nu har en gruppe bestående af 3-4 årige og en

gruppe bestående af kommende skolebørn.

Dette valg, har vi foretaget fordi vi er overbeviste om at vi på denne måde bedre

kan tilgodese disse aldersgrupper pædagogisk. Samtidig forholder vi os til, at den

aktuelle børnegruppe er meget forskelligt sammensat. Vi modtager en del børn, der

er meget lidt selvhjulpne, og andre der er meget selvhjulpne. Vi ønsker, med disse

gruppeændringer, at kvalitetssikre alle aldersgrupper. Dermed lægger vi os også ad

Slagelse kommunes mål om uddannelse, hvor bl.a. brobygning mellem dagtilbud og

skole er et væsentlig mål.

Desuden vil vi, i de kommende år fortsat især have fokus på de 4 læreplanstemaer,

som vi opfatter som vores kerneydelse. Så vi vil i den kommende læreplan fortsat

arbejde meget med den personlige alsidige udvikling, sociale kompetencer,

sprogudvikling og krop og bevægelse.

Disse 4 pædagogiske læreplanstemaer opfatter vi også som vigtige grundstene for

børns udvikling og læring. De overordnede betragtninger skal ses på bagrund af, at

vi betragter Skovparken som et udviklings og læringstilbud.

Vi vil også, i denne pædagogiske læreplan, have fokus på børns IT-læring. Dette

har ikke tidligere været en mulighed, her i institutionen fordi vi ikke har haft pc’er

til børnene. Vi vil derfor kontakte kommunens IT-afdeling for et nærmere

samarbejde.

Endelig har vi drøftet, at vi skal have fokus på sundhed. Især på dette punkt, vil vi

inddrage forældrebestyrelsen, der vil kunne bidrage, bl.a. i arbejdet omkring en ny

kost/sundhedspolitik for institutionen.

Tendensen til, at der en faldende tilgang af børnehavebørn til vores dagtilbud har

givet også anledning til, at drøfte mulighederne for at etablere en småbørnsgruppe

for de 2-3 årige, så vi til stadighed kan kvalitetssikre alle aldersgrupper. Denne

diskussion er endnu ikke tilendebragt, da vi afventer resultatet af turnusanalysen

for vores område. Vi vil dog stadig om konverter tomme børnehavepladser til

vuggestuepladser i forhold til udbud og behov.

De ændrede vilkår for at pædagogerne kan tage pædagogiske diplomuddannelser

har givet anledning til, at vi har gjort os nogle overvejelser om, hvordan vi fortsat

28


kan sikre den faglige kompetenceudvikling. Vi drøfter i øjeblikket om indførelse af

G.R.U.S. (gruppeudviklingssamtaler) vil kunne sikre alle personaler et

kompetenceløft, fordi vi ikke længere har mulighed for sende så mange på

uddannelse ad gangen. Vi vil i løbet af 2012 afprøve metoden.

Desuden overvejer ledernetværket ”Over Broen” et samlet kompetenceløft i form af

jobrotationer. Tanken er, at hente ny viden hos hinanden.

29

More magazines by this user
Similar magazines