PILGRIMSTUR 2010
Djævelsk dejlig tur!
Pilgrimsturen 2010 fandt sted i starten af juli. På dette tidspunkt var det
endelig blevet sommer i Europa, og det gode vejr dannede baggrunden for
en rigtig fin tur til ”Det grønne helvede”, som oven i købet også var rigtig
varmt det meste af tiden. Det blev til et dejligt rendezvouz med verdens
smukkeste og mest fascinerende racerbane og de mange fart-djævle, som
den tiltrækker.
Af Povl Henneberg
år var der desværre afbud
I fra et par af de faste deltagere
på turen, men vi var alligevel en
god flok, som kunne slå hinanden
stævne på Ustrup Rasteplads fredag
den 2. juli kl. 21. For en gangs
skyld var der tale om en rigtig
varm dag i Danmark med temperaturer
på omkring 30 grader,
så der var ikke brug for den tykke
jakke. I skyndingen glemte jeg
faktisk at få en jakke med overho-
vedet, og den undværede jeg uden
problemer overhovedet.
Ingen køer
Planen var, at vi i løbet af natten
skulle køre de sidste ca. 675 km til
Rastepladsstemning: Undervejs til Nürburgring havde vi naturligvis flere pauser, hvor der blev drukket kaffe og spist
medbragte madpakker - altsammen suppleret med uhæmmet råhygge og højt humør. Jo, drengene var på tur.
Nürburgring. Og den del af turen
gik forholdsvis smertefrit, selvom
turen gik ad Autobahn A1, som er
temmelig belastet af vejarbejde.
Trafikken i nattetimerne var ikke
så voldsom, så vi undgik køer.
”Morfar” under et træ
Vi landede ved Hotel Hohe Act
ved syvtiden, og kl. ca. otte var
der dækket op til morgenkom-
plet på hotellet. Da vi havde spist
morgenmad og checket ind, gik
turen ned til Nürburgring, hvor
vi så qualifying til det fire timers
løb i VLN-serien, som vi skulle
overvære. Det var allerede meget
varmt, da vi tog plads dernede
ved 9.30-tiden, og da der var et
solidt underskud på søvnkontoen,
var vi nogle stykker, som fandt en
skyggefuld plet under et træ, hvor
der så lige blev sneget en ”morfar”
ind på kontoen. Det var hårdt
tiltrængt.
Poloopvisning
Inden racerløbet skulle begynde
havde den tyske Polo klub fået
lov til at køre en opvisningsomgang
på Nürburgring. Dette blev
også en fin mulighed for vores
egen Morten Due, som var med
16 Golfstrømmen 4/2010
Golfstrømmen 4/2010 17
►
PILGRIMSTUR 2010 PILGRIMSTUR 2010
på opvisningsomgangen i sin Polo.
Jeg blev lidt sent klar over, at
de var undervejs, så jeg fumlede
med mit kamera, og det lykkedes
desværre ikke at få taget et billede
af Morten. Men han var der, og
det var en fin gestus, at det kunne
lade sig gøre.
VLN-løbet
Selve firetimersløbet, som vi
skulle overvære, gik i gang kl.
11.30 – en halv time tidligere
end normalt, idet man havde taget
hensyn til Tysklands deltagelse
af VM-kvartfinalen i fodbold,
som skulle afvikles om eftermid-
dagen. Så man fik mulighed for at
se racerløb og derefter se fodbold.
Flere steder var der stillet fjernsyn
op, så interesserede kunne følge
kampen. Og dem var der nok af
i Tyskland, hvor fodboldeuforien
kørte på fuldt tryk.
VLN-løbet startede på den sædvanlige
vis med en opvarmningsomgang,
hvor publikum fik de
mange biler at se i mere samlet
flok. Der var sædvanen tro
et bredt udsnit af biltyper – lige
fra små Suzuki Swift og til Audi
R8, som i øvrigt også denne gang
havde Hans-Joachim Stuck med
på kørerlisten.
Af bilmodeller kan nævnes Seat
Leon, Golf III, BMW M3, Ferrari,
Corvette, Porsche – sidstnævnte
i mange meget potente
Hans-Joachim Stuck vandt VLN-løbet i denne Audi R8, og det var da også en helt enorm speed, han havde
i bilen. En god oplevelse at se en af motorsportens helt store navne i aktion.
udgaver. Der var også en Golf V
og en Scirocco med i løbet.
Fantastisk lydkulisse
Lydkulissen til sådan et løb er helt
fantastisk. Lyden fra Audien og
Porscherne kender vi jo alle sammen,
men mange af de andre biler
lød faktisk også rigtig godt. Det
var mekanik, der virkede.
Vi havde en hastighedsmåler med, så vi kunne få se, hvor hurtigt der
rent faktisk blev kørt. Her er det på langsiden, der bliver målt.
Imponerende speed
Allerede på forhånd kunne man
se, at Porscherne og Audi R8’eren
ville komme til at slås om sejren.
Og selv om at selv de små Suzukier
egentlig kører ret hurtigt, så
imponeres man hver gang over
den speed, som de helt hurtige
biler har. Vi havde en fartmåler
med denne gang, og vi kunne se,
at de hurtigste havde hastigheder
på langsiden på over 280 km/t. Vi
målte dem også flere andre steder,
og hastighederne var nærmest
svimlende. Ned til hoppet på det
sted, der hedder Brunschen, målte
vi Audien til 202 km/t og i det efterfølgende
sving til 163 km/t, inden
det går nedad i et kraftigt dyk,
hvor elastikken bestemt ikke blev
løsere. Så det går altså stærkt. Vi
almindelige dødelige kører nok
ikke meget mere end 120 km/t i
det sving.
Regnbyge
Igen i år blev løbet afbrudt i sin
18 Golfstrømmen 4/2010
Golfstrømmen 4/2010 19
►
PILGRIMSTUR 2010
slutfase, da der pludselig faldt
regn over en del af banen. Vi så
dog ikke meget til det på det sted,
hvor vi var, men vi kunne lidt
senere, da vi kom ned til byen
Adenau se, at der havde været et
heftigt regnskyl der. Det er Eiffelbjergene
i en nøddeskal. Vejret
kan skifte meget over selv korte
afstande.
Pizza og weissbier
Efter løbet var vi alle sammen inde
på vores yndlingspizzaria, hvor
den stod på lækker mad og tysk
weissbier. Vi havde mødt en fin
fyr, der hedder Simon, som havde
taget turen til banen i sin R32, så
han sluttede sig til selskabet.
På denne restaurant har de pizzaer i verdensklasse, og her har vi ofte
været på besøg.
”I am the Stig” - yeah right! Det er den indstilling, der kan give buler
og ubehagelige møder med autoværnet. Se bare billedet til højre!
Udsigten en tåget søndag morgen i juli fra vores værelse på Hotel
Hohe Acht. Vejret klarede dog fint op i løbet af formiddagen.
PILGRIMSTUR 2010
Der var jo fodboldkamp, hvor
Tyskland var med, og da de havde
vundet kampen, kørte nogle af de
lokale rundt med tyske flag på bilerne
i Adenau og dyttede. VM i
fodbold fyldte naturligvis meget i
Tyskland i denne periode, og det
var fint at opleve den glæde og
stolthed, som tyskerne havde ved
den i øvrigt rigtig flotte præstation,
som deres hold viste ved mesterskabet.
”Ommøblerede” biler
Sidst på dagen var der mulighed
for at køre på banen, og det var
der selvfølgelig en del, der benyttede
sig af. Nogle skulle nok ikke
have gjort det, for flere af dem
måtte en tur i hegnet – det gjaldt
blandt andet en BMW og en Porsche.
Der var stadig fugtigt nogle
steder på banen, og det var lumsk.
Nede ved Adenau røg en Fiat
Punto i muren, da den kom lidt ud
af sporet, og den fik ommøbleret
bagenden – dog ikke alvorligt.
Lørdagen blev sluttet af med en
enkelt øl eller sodavand på hotellet,
og derefter var der dømt
koma. Vi havde booket ture med
ringtaxierne allerede fra morgenstunden,
så vi skulle tidligt op.
Tidligt op
Søndag morgen – efter en stille
nat kunne man se ud af vinduet,
at tågen lå tæt over området, og
støvregnen hang i luften. Efter
morgenmaden, som vi fik klokken
syv, gik turen ned til startstedet,
så vi kunne få orden på formalia
20 Golfstrømmen 4/2010
Golfstrømmen 4/2010 21
►
PILGRIMSTUR 2010 PILGRIMSTUR 2010
med hensyn til taxierne, som vi
skulle med som de første denne
dag. Man skal møde en halv time,
før turen skal køres. Så det gjorde
vi. Der blev udfyldt papirer m.m.,
og så var vi klar.
God underholdning
”Vores” taxi var med Sabine
Scmitz som chauffør, og det var
selvfølgelig glædeligt at vi igen
kunne få en tur med dette bil-ikon.
Banen var i første omgang reserveret
for taxierne på grund af dårlig
sigt, så vi fik en tur helt uden
”utidig indblanding” fra touristenfahrere.
Sabine diskede op med
lækre powerslides på den våde
bane, og det var selvfølgelig ganske
underholdende. Igen må man
imponeres over den store BMW’s
køreegenskaber – den accelererer
og bremser helt fantastisk, hvilket
mere end 500 hk under hjelmen og
nogle bremseskiver nærmest på
størrelse med en familiepizza vel
naturlige garanter for. Når bilen så
har en god chauffør bag rattet, bliver
det en god kombination.
Den anden taxi blev kørt af en ingeniør
fra BMW, som af og til har
”taxivagter”. Den var Anders og
co. med. Bagefter fortalte de, at
det havde været yderst interessant
at være med der, idet der blev fortalt
en masse om ideallinjer, bremsepunkter,
teknik m.m., alt imens
bilen for igennem ”Det grønne
helvede”. Udover at være ingeniør
ved BMW med udvikling af
undervogne som arbejdsområde
var der tale om en særdeles habil
chauffør, så alt i alt en meget god
oplevelse.
Biler af enhver slags
Sidst på formiddagen blev vejret
igen meget fint. Solskinnet tørrede
banen op, og igen denne dag
var der masser af biler i enhver afskygning.
Der var sædvanen tro alt
lige fra standardbiler til mere specielle
udgaver. Igen masser af Porscher,
BMW, Corvette, Mercedes,
Audi, VW, Mini Cooper og mange,
mange flere. Og selvfølgelig en
hel del motorcykler.
Det skulle da også blive en motorcykel,
som midt på eftermiddagen
blev årsag til, at banen var lukket
i ca. 45 minutter. Vi så ikke, hvad
der skete, men der var ambulance
og sågar politi inde ved uheldsstedet.
Pizza
Aftensmaden denne søndag blev
Denne fine Porsche 904 kunne man se på banen om søndagen. Bilen fremstod i perfekt stand og lyden af
den gamle racerbil var helt fantastisk!
igen indtaget på pizzaria, og herefter
var det desværre denne gang
nødvendigt for mig at køre hjem
lidt i utide. Min søn skulle til køreprøve
den følgende formiddag,
så han nåede lige nøjagtigt ikke at
få sin debut på Nürburgring denne
gang. Til gengæld kan han nu glæde
sig til næste gang, nu da han har
kørekort.
Hjem over Hannover
Hjemvejen gik over Hannover på
Autobahn A2 for at undgå de mange
vejrarbejder på Autobahn A1.
Turen via Hannover er ganske vist
ca. 30 km længere, end den anden
vej, men den er til gengæld mere
behagelig med mange strækninger
med tre spor. Vi kunne køre helt
uden problemer og havde en gen-
nemsnitsfart på knap 110 km/t på
motorvejen.
Igen i 2011
Turen var igen i år en rigtig god
oplevelse, og jeg vil helt sikkert
derned igen næste år. I år var det
femte gang, jeg arrangerede turen,
og det eneste jeg kan sige, er, at det
skulle jeg have gjort langt tidligere.
Det er fantastisk at se de mange
biler, der er dernede og at mærke
den entusiasme, der er.
Betænkeligheder?
Mange har måske betænkeligheder
ved at tage med på Nürburgring –
har måske ikke mod på at køre på
den ret krævende bane af frygt for
at begå nogle gedigne dumheder,
som kan koste en masse penge. Og
der er jo langt hjem, hvis man ikke
kan køre i sin bil. Disse betænkeligheder
kan jeg godt følge, men
der er jo ikke krav om, at man skal
køre til sin yderste grænse. Mange
kører rimeligt forsigtigt, indtil de
er blevet mere familiære med banen.
Man kan naturligvis sætte farten
op, når man kender den godt.
Den indre fartdjævel bor i ”Det
grønne helvede”, men man skal
sætte ham på plads og vise, hvem
der bestemmer.
Man kan også forberede sig lidt
hjemmefra, hvis man har en Playstation.
Har man lært baneforløbet,
er det en stor fornøjelse at køre på
banen. Det betyder, at man kan
koncentrere sig om at køre de rigtige
linier, og man ved også, hvor
de mere tricky steder er. Derudover
kan man vælge at køre sine
ture på banen på nogle tidspunkter,
hvor der er ret få biler, så man
virkelig kan koncentrere sig om
sin egen kørsel. Udover, at det er
en kæmpe oplevelse at opleve sin
bil i samspil med denne fantastiske
bane, tror jeg også, at mange lærer
et eller andet om at køre bil ved at
prøve det.
Så er det, at læring og morskab går
op i en højere enhed!
22 Golfstrømmen 4/2010
Golfstrømmen 4/2010 23