Flyt dig! - Svendborg kommune

svendborg.dk

Flyt dig! - Svendborg kommune

Tag smutvejen til Sydfyn

Joan Ørting elsker sit

nye liv på Langeland

FLYT dig!

Job – Karriere – Familieliv – Fritid

International virksomhed

på udkig efter eksperter

og få skub i karrieren,

højt til himlen og

tid til familien

Kreativitet og virkelyst,

levende kultur og musik


TAG MED TIL EN FORUNDERLIG AFKROG I DANMARK, DER

UDGIVET FOR

Det Lokale Beskæftigelsesråd for

Svendborg, Langeland og Ærø

www.svendborg.dk

www.aeroe.dk

www.langelandkommune.dk

KONCEPT

Lindegaards, www.lindegaards.com

ANSVARSHAVENDE

Julie Lindegaard

TEKSTER

Hanne Bourgeat

Julie Lindegaard

Lisbeth Kristine Cedray, s. 9

GRAFISK DESIGN

Hoved og Hale

ILLUSTRATION

Bo-T

FOTOS

Sonnich Jensen

Søren Skarby, s. 9

Svendborg Kommune, s. 1, 31-33

Kenneth Knudsen, s. 22

Martin Ramsgård, s. 23

Morten Fauerby, s. 17

Lars Skaaning, s. 17

Linda Johansen, s. 13

TRYK

Scanprint, Århus

OPLAG

4000

21

SYV HESTE I TILGIFT

12

Den store kærlighed førte hende

til Langeland, hvor hun i dag

bor 200 meter fra vandet med

sin mand, to børn, tre hunde

og syv heste

JOAN ØRTING FIK DRØMMEN

OPFYLDT

Den perfekte balance mellem

et hektisk arbejdsliv

i København og huset på

Langeland, hvor hun får ny

energi til alle sine projekter

26

DET HANDLER OM AT VÆLGE LIV

Glæder og udfordringer ved at flytte

en familie fra Vesterbro i København

til Ærø i det sydfynske øhav

25

SYDFYN IFØLGE BANG

Komikeren Carsten Bangs helt egen

fortolkning af, hvad der rykker,

og hvad der er nykker i hjembyen

Svendborg


ALDRIG HAR AFFUNDET SIG MED AT VÆRE ET PROVINSHUL

14

HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES

Bukkehave A/S på Tåsinge leverer

køretøjer til verdens brændpunkter.

Det kræver højt specialiserede

medarbejdere, og virksomheden

er altid på udkig efter folk med

de rette kvalifikationer

17

SVENDBORG – VERDENS MINDSTE STORBY

I Svendborg kan du dreje om et hjørne,

gå ned i en kælder og opleve skabende

kunst og levende kultur

22

LIVEMUSIK PÅ PLAKATEN

En lokal festabe viser vej

til alle de gode steder i

Svendborg

INDHOLD

Talenternes tumleplads 4

Easy living i Svendborg 5

Ti gode råd til en tilflytter 8

Øbo med hele Danmark som sin arbejdsplads 9

Ro til at give den gas 10

Joan Ørting fik drømmen opfyldt 12

Højtuddannede specialister søges 14

International hjemmearbejdsplads 16

Svendborg – verdens mindste storby 17

Find din yndlingsplet 18

Livskvalitet, kreativitet og innovation 20

Syv heste i tilgift 21

Livemusik på plakaten 22

Et sprællevende hus 23

Vejstriber fra Langeland til Kina 24

Sydfyn ifølge Bang 25

Det handler om at vælge liv 26

Tankefuld – en by i fremtiden 30

På motorcykel tilbage til stenalderen 35

Ti til eftertanke 36

3


4

TALENTERNES TUMLEPLADS

Sydfyn tiltrækker

store filmproduktioner

Ole Bornedal instruerer i Vester Skerninge og Connie Nielsen

skal filmes på Avernakø. De store filmnavne er begyndt at se

mulighederne i det sydfynske. Siden 2002 er kendte produktioner

som ’Adams Æbler’, ’De fortabte sjæles Ø’ og senest Ole

Bornedals ’Fri os fra det onde’ optaget på Sydfyn. Og det er

ikke en tilfældighed, at kendte instruktører og skuespillere

vælger Sydfyn som location til deres film. I kulissen arbejder

FilmFyn helt målrettet for at tiltrække filmbranchens bedste

folk. Erfaringerne fra andre lande viser, at filmproduktionerne

skaber vækst i områderne i form af arbejdspladser og

øget opmærksomhed omkring de steder, hvor der filmes.

Det gavner blandt andet turismen. Og nu har også Hollywoodstjernerne

fået øjnene op for det sydfynske øhav. 25

minutters sejlads fra Faaborg ligger Avernakø, der til dagligt

huser 100 øboere. I sommeren 2009 får de selskab af Connie

Nielsen og hele filmholdet, der skal bo to måneder på den

lille ø, imens filmen ’Mellem linjerne’ optages.

Filmprisen Svend

- Danmarks eneste publikumspris

Sport Study Sydfyn

Sydfyn er stedet at flytte hen, hvis du er ung og gerne vil kombinere

sport på højt plan med uddannelse eller job. Badminton,

sejlsport, håndbold, basket, ridning og golf er nogle af de sportsgrene,

hvor området har gjort sig særligt bemærket.

Sport Study Sydfyn har taget initiativ til et samarbejde mellem

sydfynske uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, kommuner

og virksomheder, for på den måde at skabe det bedst mulige

miljø for talentudvikling.

Det er dog ikke kun elitearbejdet, Sport Study Sydfyn beskæftiger

sig med. En styrkelse af hele idrætslivet og en indsats i forhold til

den generelle folkesundhed danner grundlag for det storstilede

Ge9alt netværk

for de kreative erhverv

Siden årtusindskiftet har

Sydfyn oplevet et sandt rykind

af tilflyttere og tilbageflyttere

inden for de kreative erhverv.

Primært fra København, men

også fra eksempelvis Århus og

Sønderjylland. Disse kreative

sjæle - mange med egne små

mikrovirksomheder – opdagede

for et par år siden, at udbyttet

af at kende de andre i ”nabolaget”

kunne være givende.

En lille gruppe satte sig sammen

på et af byens utallige

værtshuse, og lod tankerne flyve.

Allerede længe før timerne

blev små, havde gruppen fået

ideen til netværket Ge9, og

arbejdet kunne begynde.

Ambitionen var klar – de kreative

erhverv som eksempelvis

kunstnere, fotografer, journalister,

designere, grafikere,

arkitekter og musikere skulle

forenes. I netværket skulle de

udveksle, sparre og udvikle

deres virksomheder, ideer og

faglighed, så de sultne sjæle

fortsat kunne blive stimuleret.

Netværksaktiviteter, maillister,

faglige og sociale arrangementer

er i dag nogle af de tiltag,

der skaber netværket Ge9. 80

kreative, der arbejder professionelt

indenfor design, kunst,

medier, PR, HR, arkitektur og

underholdning har skabt deres

eget netværk på Sydfyn – og

de vil gerne have flere med. Så

længe de bor på Sydfyn!

Læs mere om netværket og

folkene bag på www.ge9.dk

Hvert år i slutningen af august, når Svendborg Filmdage ruller den røde løber ud for den danske filmelite, bliver der uddelt en helt

særlig pris. Den er i familie med både Robert og Bodil, men som den eneste filmpris i Danmark, er det publikum selv, der kårer årets

bedste biograffilm. Stemmerne afgives over internettet, og prisen overrækkes ved en gallafest i Svendborg, som skuespillere, producenter

og instruktører kommer rejsende til fra nær og fjern.

Svendborgprojekt, som Sport Study Sydfyn sammen med Elitesekretariatet

i Svendborg Kommune er en af initiativtagerne til.

Børnene fra syv af kommunens skoler deltager i projektet, hvor

de fra børnehaveklassen og indtil sjette klasse har hele seks

timers idræt om ugen. Sideløbende hermed er der igangsat et stort

forskningsprojekt, hvor formålet er at undersøge effekten af den

ekstra idrætsundervisning gennem forskellige tests. Til forsknings-

projektet er der yderligere tilknyttet 4 kontrolskoler, så i alt 1500

elever bliver testet og fulgt de næste 3 år. Et af formålene med

projektet er at åbne børnenes øjne for forskellige sportsgrene, og

forhåbentlig give dem et godt fundament for en sund og god fremtid.

Sport Study Sydfyns mange initiativer var medvirkende til, at

Svendborg i 2008 blev kåret som Årets Idrætskommune af Danmarks

Idræts-Forbund.


EASY LIVING I

SVENDBORG

En skøn lyseblå murermestervilla

med sundkig fra alle rum. Plads til

hele familien, tæt på job og egen have.

Drømmen pressede sig på, men kunne

ikke realiseres i København. Derfor

gjorde Mette og Uggi Machon Balle

som fl ere af de unge familier, der i dag

er deres naboer. De skiftede københavnerlejligheden

ud til fordel for det

gode liv i Svendborg.

Til trods for at parret bor i et af de mest

attraktive kvarterer i Svendborg, synes

de ikke, at penge fylder særlig meget i

folks bevidsthed.

- Det giver en større frihed, når du ikke

skal betale af på en villa til 15 millioner

kroner. Folk er mere afslappede, er

Uggi Machon Balles erfaring. Og han

ved, hvad han taler om, for han er vokset

op i det velhavende Klampenborg

nord for København.

- Vores største motivation for at fl ytte

hertil var meget enkel: Vi ville have det

rart. Og vi synes faktisk, at folk har et

stort overskud i det daglige, siger Mette

Machon Balle.

For eksempel har parret en madklub,

hvor de skiftes til at lave mad sammen

med nogle naboer med jævnaldrende

børn.

De har også planer om en kajakklub

sammen med to andre familier i kvarteret.

Sidste sommer var Mette Machon

Var Mette og Uggi Machon Balle

blevet på Sjælland, havde de

ikke haft råd til at bo i en villa

med sundudsigt fra alle værelser.

Det har de i Svendborgs strandvejskvarter,

hvor det er muligt at

bo med to akademikerlønninger.

Balle på kursus i havkajak, og i år er

det Uggi Machon Balles tur.

- Vi tre familier har syv børn tilsammen,

så hvis vi har hver vores kajak,

kan vi tage ud alle sammen. Eller vi

kan passe hinandens børn, imens

nogle af os tager af sted på tur. Det

bliver superfedt, siger han.

Ingen grund til bekymring

Mette Machon Balle er fra Sydfyn, men

tog som 19-årig til København, hvor hun

siden blev kandidat i folkesundhedsvidenskab.

Uggi Machon Balle er under

uddannelse til speciallæge på Svendborg

Sygehus, og sammen har de to døtre

på to og fem år.

5


6

Før de fl yttede til Svendborg,

bekymrede det især Uggi Machon

Balle, om byen var for lille. Ville hver

anden, han mødte i gågaden, være en,

han kendte?

Bekymringerne har siden vist sig at

være ubegrundede.

- Svendborg har en perfekt størrelse.

Faktisk synes jeg bare, at det er hyggeligt,

når jeg en gang imellem støder

på en kollega i byen. Og det er ikke

sådan, at jeg ustandseligt møder mine

patienter, når jeg har fri, fortæller han.

Mette Machon Balles bekymringer gik

mere på det karrieremæssige. Hun har

tidligere arbejdet for Sundhedsstyrelsen

og Kommunernes Landsforening, og

hun var usikker på, om hun ville fi nde

et spændende job uden for København.

- Jeg var ude i alle mulige overvejelser,

for sådan er det jo, når du har taget en

lang uddannelse, som du gerne vil bruge

til noget. Det viste sig dog hurtigt,

at der også var gode muligheder for at

bruge mine kompetencer herovre.

De første otte måneder pendlede

Mette Machon Balle til Odense. Siden

rykkede hun til en stilling i Svendborg

Kommunes sundhedsafdeling.

Hvor er du i dit liv?

Både Mette og Uggi Machon Balle er

godt tilfredse med deres jobsituation

i dag. De ser det som et stort privilegium,

at de begge har fundet arbejde

inden for bygrænsen. Det giver mere

tid til familieliv og fritidsaktiviteter

nu, hvor døtrene er små. Men ingen af

dem udelukker, at der kommer mere

tryk på karrieren om nogle år.

- Det er et spørgsmål om, hvor du er i

livet. Jeg kender ingen, der lægger sig

fast på noget 30 år frem i tiden, siger

Mette Machon Balle.

Skulle en af dem vælge at forfølge en

spændende jobmulighed væk fra Sydfyn,

ser de den nye motorvej mellem Svendborg

og Odense som en stor fordel.

- Den har givet en meget større

fl eksibilitet i forhold til karrieren. På

20 minutter er du ude på øst-vestmotorvejen,

og så er det bare at køre i den

retning, hvor mulighederne ligger,

siger Uggi Machon Balle.

Han oplever dog, at mange vælger

at køre mod Svendborg i stedet. Han

fortæller, at mange af de lægevikarer,

der lægger vejen forbi sygehuset i

byen, bliver hængende i området. Selv

dem, der ikke på forhånd har nogen

tilknytning til Sydfyn.

Det er ikke svært at falde til

- Byen får helt klart et løft af, at der

bor folk fra hele landet her. Det gør

den levende og knap så provinsiel og

indspist, som andre byer på samme

størrelse, siger Mette Machon Balle.

Selv om hun oprindeligt kommer fra

området, havde hun ikke noget stort netværk

at falde tilbage på, da hun vendte

tilbage 13 år senere. Og hun synes godt,

at hun kan tale med om, hvordan det er

at starte helt forfra som tilfl ytter.

Når de tænker tilbage på deres første tid

i Svendborg, er de enige om, at det ikke

var svært at falde til. Måske netop fordi

der er så mange tilfl yttere i byen.

Mette Machon Balle husker, hvordan

de allerede en af de første dage fandt

ud af, at de havde boet 100 meter fra et


af de andre forældrepar i børnehaven.

Altså da begge familier boede på Nørrebro

i København. Dengang kendte

de ikke hinanden, men nu havde de

pludselig meget tilfælles.

Uggi Machon Balle fortæller historien

om, hvordan han en søndag morgen

løb på en af sine studiekammerater

hos bageren. De havde ikke set

hinanden i fi re år, og nu viste det sig,

at de begge var fl yttet til Svendborg i

mellemtiden.

- Selv tømreren, der har lavet vores

køkken, er københavner, siger han,

men skynder sig at tilføje, at de også

har mødt stor imødekommenhed

fra dem, der har boet i byen gennem

generationer.

- Her bliver der ikke kigget skævt til

en, for folk i byen er vant til et vist fl ow

af udefrakommende, siger han.

Udsigten fra husets vinduer understreger

hans pointe. Med sin placering

lige ud til Svendborgsund har den

gamle søfartsby og købstad alle dage

trukket folk til udefra.

Og de har det med at blive hængende.

Mette Machon Balle, 34 år

• Ansat som sundhedskonsulent i Svendborg Kommune.

• Uddannet i folkesundhedsvidenskab fra

Københavns Universitet.

• Født og opvokset i Svendborg.

Uggi Machon Balle, 35 år

• Ansat som kursusreservelæge på Ortopædkirurgisk

Afdeling, Svendborg Sygehus.

• Uddannet læge fra Københavns Universitet.

• Født i Island – deraf navnet, og opvokset i Klampenborg.

Lilja Machon Balle, 5 år

• Går i Regnbuen børnehave i Svendborg.

• Fritidsinteresser: svømme, tegne og lege med gode venner.

Rosa Machon Balle, 2 år

• Går i Regnbuen vuggestue i Svendborg.

• Fritidsinteresser: gynge og lege i sandkasse.

7


8

Ti gode råd til en tilfl ytter

Gå en tur i kvarteret, før du beslutter dig for at fl ytte dertil.

Mærk stemningen, og spørg folk, du

møder på vejen, hvordan det er at bo i området.

Overvej nøje, hvor centralt du ønsker at bo. Vil du helst kunne

gå eller cykle til alting? Eller er det i orden, at du

er afhængig af bil eller bus? Tænk din hverdag nøje igennem.

Det vil spare dig for daglige irritationsmomenter.

Flere internetportaler tilbyder en service, hvor fl yttefi

rmaer giver uforpligtende tilbud på netop din fl ytning.

Se for eksempel www.fl yttetilbud.dk, www.dkfl yt.dk og

www.fl ytbilligst.dk.

Vær selv aktivt opsøgende over for nye naboer og kollegaer,

og kom endelig til sankthansbålet, juletræstændingen

og vejfesten.

Abonner på lokalavisen. Det er en rigtig god måde

at orientere sig om, hvad der rører sig i området.

Orienter dig

om de netværk, der kunne være

interessante for dig, hvad enten det er kvindenetværk,

erhvervsnetværk eller noget helt andet.

Dyrk en fritidsaktivitet, hvor du møder andre. En fodbold-

klub skaber for eksempel fl ere kontakter

end ture i svømmehallen, hvor du ligger alene og svømmer baner.

Hvis du ikke allerede har det, så få børn. .

De er den allerbedste indgang til nye bekendtskaber.

Vær ikke bange for at spørge folk til råds om det ene og

det andet. De er som regel glade for at kunne

hjælpe.

lege turist

Gå på turistkontoret, skaf alle de guider, der fi ndes, og brug

de første ferier på at

i dit nye lokalområde.


ØBO MED HELE DANMARK

SOM SIN ARBEJDSPLADS

I dag bor familien Sørensen med

tæerne næsten i vandkanten. Børnene

går i skole og børnehave på øen,

imens John Sørensen driver Danmarks

mindste syltetøjsfi rma, Øhavets Madhåndværk.

Lise Sørensen har derimod

hele Danmark som arbejdsplads, når

hun tager rundt til landets kirker og

restaurerer kalkmalerier for Nationalmuseet.

- Jeg har lange arbejdsdage, hvor jeg

er væk hjemmefra. Til gengæld arbejder

jeg kun fi re dage om ugen – og

har hver fjerde uge fri. Det giver en

fl eksibilitet, som hele familien nyder

godt af. For eksempel har jeg i min

friuge mulighed for at tage med den

store på lejrskole, siger Lise Sørensen.

Hun fortæller, at børnene er vant til

hendes måde at arbejde på. I hjemmet

er der et kort over Danmark, så børnene

altid kan se, hvor hun arbejder i

øjeblikket. Men hun lægger heller ikke

Lise Sørensen, 38 år

• Udannet konserveringstekniker fra Kunstakademiets Konservatorskole, 1997.

• Ansat på Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen – 30 timer om ugen.

• Arbejder med restaurering af kalkmalerier i kirker over hele Danmark.

• Gift og har to børn på fi re og syv.

• Har boet på Strynø siden 2002.

Da familien Sørensen i 2002 besluttede sig for at fl ytte, var det vigtigste for dem, at de fandt et vaskeægte

landsbysamfund. Et sted, hvor der var sammenhold og masser af børn. Så en vinterdag tog de færgen de 29

minutter fra Rudkøbing og landede på Strynø, hvor de havde lejet den tidligere lægebolig. Familien klarede

den første vinter på øen. Og mere end det. Den overbeviste dem om, at de skulle købe deres eget hus. Og blive.

skjul på, at det kun fungerer, fordi

hendes mand arbejder hjemmefra

– og fordi der er et utrolig godt sammenhold

på Strynø.

Et trygt sted at vokse op

- Vi har fællesspisning, hvor halvdelen

af de 216 beboere dukker op. Vores

børn vokser op i et sikkert og trygt

miljø, hvor alle kender alle. En dag fi k

den mindste lov til at gå mig i møde,

da jeg kom hjem fra arbejde i Jylland.

Bare sådan ned ad vores vej, men han

gik hele vejen ned til færgen, kun fi re

år gammel. Det kan kun ske, fordi alle

på øen ved, hvem han er, og passer på

ham. Han sagde da også stolt til mig:

”Mor, jeg huskede at hilse og tale med

alle,” siger Lise Sørensen.

- På Strynø advarer vi vores børn:

”Leg ikke i grøftekanten, der er brændenælder.

Leg på vejen.” Vi har ingen

trafi klys. Ingen hajtænder. Her er det

fodgængerne, der har fortrinsretten.

Alle biler tager farten af, når der kommer

en blød trafi kant, så små børn

passer rigtig godt til Strynø. Og de

bliver selvfungerende i en tidlig alder.

I øens skole går 14 elever op til fjerde

klasse og i børnehaven 20 børn. I alt er

der 43 børn under 14 år på den lille ø.

Et utraditionelt arbejdsliv

Fire dage om ugen er Lise

Sørensen udstationeret rundt

omkring i Danmark, hvor

hun restaurerer kalkmalerier

for Nationalmuseet. Hver

fjerde uge holder hun fri og

kan være hjemme på Strynø,

hvor hun bor sammen med

sin mand og to børn.

9


10

Mads Bjørn Hansen, 39 år

• Sammen med Mette Tony indehaver af Tegnestuen Praksis.

• Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole.

• Er medlem af Akademiraadets Jury, Kunstnersamfundet og Danske Ark.

• Fagdommer i arkitektkonkurrencer under Akademisk Arkitektforening.

• Underviser og censor på Kunstakademiets Arkitektskole.

• Gift med Mette Tony og har en datter på tre år og en søn på tre måneder.

RO

TIL AT GIVE DEN GAS

Hvad får en af landets mest anerkendte arkitekter til at åbne tegnestue på Tåsinge i det sydfynske øhav?

- Her har vi ro til at mærke efter, hvad det væsentlige er, så vi kan skabe vores projekter ud fra det, der

virkelig rykker, lyder forklaringen fra Mads Bjørn Hansen, stifter af Tegnestuen Praksis.

- Det var lidt af et sats at åbne tegnestue

herovre. Fyn har altid været et

vakuum, fordi de fleste arkitekter slår

sig ned i nærheden af Århus og København,

hvor arkitektskolerne ligger.

Faktisk var vi slet ikke sikre på, om

det kunne gå.

Sådan begynder arkitekt Mads Bjørn

Hansen sin fortælling om Tegnestuen

Praksis, der ligger i Troense på Tåsinge.

Den lille by er kendt for sine smukke,

gamle huse, og særligt i Grønnegade

ligger den ene stråtækte idyl efter den

anden. Netop her begyndte det hele en

sommerdag i 2005.

Huset fik krammet på os

Arkitekt Mads Bjørn Hansen og hans

kone, arkitekt Mette Tony, boede dengang

i København. Under et besøg hos

nogle venner gik de en tur i Troense og

kom forbi et smukt, gulkalket hus

i Grønnegade.

- Dér kunne vi godt leve vores liv, hvis

det skulle være, sagde vi til hinanden.

Og sådan blev det, for huset blev sat

til salg ugen efter, og inden vi havde

tænkt konsekvenserne igennem, havde

vi budt på huset – og købt det. Mette

var højgravid, og da vi flyttede ind

nytårsdag 2006, havde vi begge sagt

vores job op i København.

I løbet af de første måneder indrettede

de to unge arkitekter en tegnestue i

husets stueetage, men i begyndelsen var

der kun Mads Bjørn Hansen og en enkelt

praktikant. Mette Tony var på barsel.

En god start

Et halvt år gik, og sommeren 2006 inviterede

de til officiel åbningsreception.

De indrykkede en annonce i lokalavisen

og købte sild og øl til 50 mennesker.

Der kom 160. Selv borgmesteren fandt

vej til haven i Troense, hvor receptionen

blev holdt, og Mads Bjørn Hansen og

Mette Tony var overvældede over den

velkomst, de fik.


“Rent fagligt er der lige så meget tryk på, og dagene på

tegnestuen er tit lige så hektiske, som da vi arbejdede i

København. Der er virkelig knald på. Til gengæld kan vi

træde ud ad døren, og så er der ro. Der er ingen hektisk

trafik og travle mennesker, der haster forbi”.

Tegnestuen Praksis havde fået en god

start, og flere medarbejdere blev ansat.

Pludselig sad de ni mand i huset, hvor

parret også havde deres privatbolig.

- Huset var ved at sprække, fortæller

Mads Bjørn Hansen.

- Så da vi i efteråret 2008 fik mulighed

for at leje os ind i det gamle søfartsmuseum,

der ligger lige ved siden af vores

hus, slog vi til og flyttede hele tegnestuen

derover i løbet af en eftermiddag.

Der er tryk på

Siden har parret fået endnu et barn, og

Mads Bjørn Hansen ser det som en stor

fordel, at tegnestuen ligger så tæt på

privatboligen.

- Børnene kan løbe frit frem og tilbage,

og det passer godt til vores måde at

arbejde og leve på. En måde, der blev

grundlagt allerede i København, hvor

vi lavede fælles projekter om aftenen,

når vi havde fri fra hver vores tegnestue.

Fordi vi ikke kan lade være. Fordi arkitektur

er vores store passion, og det

derfor er svært at finde et skel mellem

arbejdstid og fritid.

- Rent fagligt er der lige så meget tryk

på, og dagene på tegnestuen er tit lige

så hektiske, som da vi arbejdede i

København. Der er virkelig knald på.

Til gengæld kan vi træde ud ad døren,

og så er der ro. Der er ingen hektisk

trafik og travle mennesker, der haster

forbi. Og når vi går hjem, er det ikke til

en lejlighed, hvor familien bor på lidt

for lidt plads. Her er der ro og fred og

plads til at være.

Mads Bjørn Hansen er ikke i tvivl om,

at den ro, de finder på Tåsinge, også får

indflydelse på de huse, de tegner.

- Det sker ofte på en helt uhåndgribelig

måde, fortæller han.

- Det har noget med lys og rummelighed

at gøre. En mavefornemmelse,

der fortæller en, om huset er rart at

være i eller ej. Den ro til at mærke

efter havde vi ikke i København.

Ingen frygt for at flytte sig

Mads Bjørn Hansen bliver ofte mødt

af forestillingen om, at det er meget

dramatisk at rykke sit liv op med rode

og flytte et helt andet sted hen. Men

sådan oplever han det ikke.

- Privat er det ikke noget dramatisk skift.

København ligger to timer væk, og vi har

ikke mistet kontakten til vores venner.

Faktisk ser vi dem oftere, end vi gjorde

før. Nu kommer de ned og bliver en hel

weekend, og vi er sammen på en helt

anden måde. Og hvor tit sås vi egentlig

før? I en travl hverdag var det svært

overhovedet at finde tid til at mødes en

halv time på en cafe.

- Karrieremæssigt er vi heller ikke koblede

af, fordi vi bor herovre. Vi læser de

samme fagblade og er via internettet

koblet lige så meget på, som da vi arbejdede

i København. Vi har fingeren lige

så meget på pulsen som dengang, og

der er knald på tegnestuen hver eneste

dag, siger Mads Bjørn Hansen.

Faktisk har det bare været en fordel at

åbne tegnestue i det sydfynske øhav.

Kunderne lægger simpelthen mere

mærke til tegnestuen og husker den,

fordi den ikke ligger sammen med alle

de andre tegnestuer i Århus og København.

Tegnestuen Praksis mangler ikke

opgaver og har netop ansat endnu tre

arkitekter, så de i dag sidder 12 medarbejdere

på det gamle søfartsmuseum

i Troense.

Det har vist sig, at Fyn slet ikke er

noget vakuum. Tværtimod er der

rigeligt med frisk luft – til gavn for

både projekterne på tegnebrættet og

menneskerne bag dem.

Innovationshuset i Odense

Svendborg Havnekontor

EKSEMPLER PÅ VISIONÆRT

BYGGERI FRA TEGNESTUEN

PRAKSIS

Tegnestuen Praksis har tegnet den

forestående ombygning af Svendborg

Borgerforening, der ligger lige over for

byens rådhus. Huset har gennem 125 år

dannet ramme om møder, fester og koncerter,

men trænger nu til både renovering

og ombygning.

Danmarks eneste flydende havnekontor

stod færdigt i 2008. Tegnestuen Praksis

har tegnet husbåden, der ligger centralt

placeret i Svendborg havn – til glæde for

alle havnens sejlere. Nederste etage er

indrettet med blandt andet badeværelser

og vaskeri, og førstesalen huser havnens

personale.

Tegnestuen Praksis har forsynet Innovationshuset

på Odense havn med 15

karakteristiske karnapper, der peger i

hver deres retning. Huset er et dynamisk

kontorfællesskab for innovative iværksættere

med ambitioner om vækst og

kommerciel succes.

11


12

Hende, der bor her, drømmer om at løbe barfodet gennem en blomstermark. Sådan lød det fra den ene af livstilseksperterne,

da tv-programmet “Kender du typen?” var på besøg hos sexolog Joan Ørting. Dengang var det lejligheden

på Vesterbro i København, seerne var på besøg i, og kommentaren var lige på kornet.

Blot et par måneder senere stod hun

og hendes mand, storyteller Carsten Islington,

nemlig foran deres nuværende

hus på Langeland. De havde allerede

forelsket sig i det, da de stod i haven.

- Vi behøver slet ikke at gå ind, sagde

vi til den måbende ejendomsmægler,

vi tager det, fortæller Joan Ørting.

I dag er det tre år siden, og huset

står stadig præcis, som da de overtog

det. Med et umoderne køkken og et

badeværelse fra 1970’erne. Men det

betyder ikke noget. Joan Ørting og

Carsten Islington elsker deres liv på

Langeland, hvor de bor med seks

katte, en hund, seks høns og hanen

Domingo.

Langeland giver energi

Joan Ørting glæder sig hver eneste

morgen over at træde ud i haven, når

hanen galer, og hønsene skal fodres.

- Det giver mig en helt fantastisk energi.

Hvis jeg har været et par dage væk,

kan jeg mærke energien, så snart jeg

kører over broen til Langeland. Det

har noget med luften og friskheden

herovre at gøre.

- På Langeland er der energi til at

tænke kreativt. Her har jeg skrevet

mine bedste bøger, og her ser jeg

tv-optagelserne igennem til de tvprogrammer,

jeg laver. På Langeland

er der ro til at tænke og til at mærke

efter, hvad der føles rigtigt. Men der

er også fred til bare at slappe af og

blive ladet op på ny.

Hun fortæller, at hun går en tur på et

par timer hver eneste dag.

- Naturen herovre er så varieret, at

jeg kan gå en ny tur hver dag. Her

er skove og enge, marker, der bugter

sig, og et mylder af stier, der fører nye

steder hen. Grøftekanterne blomstrer,

der er levende hegn og stengærder, og

næsten overalt kan du se ud til vandet.

Det er helt fantastisk.

København kalder

Huset på Langeland er da også hurtigt

blevet det fortrukne rejsemål for vennerne

fra København. Joan Ørting og

Carsten Islington er ligefrem nødt til

at planlægge dage og uger i sommerferien,

hvor de kun er sig selv. Deres

frygt for, at gamle venskaber ville

glide ud, når der blev længere at rejse,

har heldigvis vist sig at være ubegrundet.

Selv kører de til København mindst

et par gange om ugen. I Wildersgade

på Christianshavn ligger Villa Wilder,

hvor parret har omdannet et charmerende

gammelt pakhus til kursussted.

Her holder Joan Ørtings sexolog- og

parterapeutuddannelse til, og her

underviser Carsten Islington blandt

andet erhvervsledere og kommunikationsfolk

på Danmarks første storyteller-akademi.

Joan Ørting oplever ikke turene til

København som et problem. Tværtimod.

- Jeg elsker de ture. Nogle gange kører

vi sammen derover, og så har vi god

tid til at snakke. Andre gange kører jeg

alene, og så lytter jeg til lydbøger. På

den måde er jeg altid up to date med de

nyeste bøger, siger Joan Ørting.

De er så flinke på Langeland

Når Joan Ørting ikke har travlt med

at skrive bøger, lave tv-programmer,

undervise, holde foredrag og bestyre

sin sexbrevkasse, elsker hun at besøge

loppemarkeder i det sydfynske. Og

ofte tager hun af sted sammen med

et par gode naboer, der deler hendes

passion for gamle ting og sager.

- Vi begynder altid med at drikke en

kop kaffe sammen, og så går dagen

ellers med at køre rundt til alle de fine

loppemarkeder, der er hernede. Det er

top hyggeligt, siger hun.

Hun har i det hele taget et rigtig godt

forhold til naboerne på øen. De dage,

hvor både hun og Carsten Islington

er i København, er det naboerne, der

fodrer hunden, hønsene og kattene.

- Jeg tror ikke, at det er fordi, vi er

kendte mennesker. Det er en hjælpsomhed

og en imødekommenhed, der

falder helt naturligt herovre.

- Hvis vi står og skal fælde et træ,

er der altid nogen at låne det rigtige

værktøj af. Og pludselig kommer der

en forbi med en traktor og tilbyder at

slæbe alt træet ned til brændepladsen.

Folk herovre er så praktiske. De ved,

hvordan de kan hjælpe sådan nogle

som os, der kommer fra en lejlighed

i København og derfor ikke ved, hvad

der er brug for, siger Joan Ørting.

Faktisk var huset på Langeland tænkt

som et fristed, hvor hun og Carsten

Islington kunne tage hen, når livet i

København blev for hektisk. Men der

gik ikke mere end et par måneder, før

de flyttede deres adresse for at bo fast

på øen. Og de har følt sig hjemme fra

den første dag.

“På Langeland


JOAN ØRTING

FIK DRØMMEN

OPFYLDT

er der energi til at tænke kreativt”.

Joan Ørting

Et helt liv. Så enkelt kan det

siges. Sexolog Joan Ørting har

fundet den perfekte balance

mellem et hektisk arbejdsliv i

København og huset på Langeland,

hvor hun finder ny energi

til sine mange projekter.

13


14

Allan Mortensen, 37 år

• Siden 2008 ansat som salgschef i Bukkehave

• To år i Schweiz for Vestergaard Frandsen.

• Fire år i Ghana for Vestergaard Frandsen.

• Tre års ansættelse hos Bukkehave som nyuddannet.

• Cand.negot fra universitetet i Odense.

• Bor i Odense.

• Gift og har en datter på syv år og en søn på fem år.


På Tåsinge, ti minutters kørsel fra Svendborg, ligger virksomheden Bukkehave,

der leverer køretøjer til nødhjælpsarbejde og fredsbevarende missioner i verdens

brændpunkter. Det er en opgave, der kræver højt specialiserede medarbejdere,

og de kan være svære at fi nde.

HØJTUDDANNEDE

SPECIALISTER SØGES

Hele Bukkehaves danske afdeling er

netop hjemkommet fra Dubai, hvor den

har været sammen med afdelingerne

fra Japan, USA, Dubai og Afghanistan.

Fire dages strategimøder og socialt

samvær, hvor alle medarbejdere har

fået hilst på kollegaerne fra den anden

side af jorden, som de arbejder tæt

sammen med i det daglige. Et ‘corporate

retreat’ hedder det i en moderne,

global virksomhed som Bukkehave.

Før i tiden sad der 100 ansatte i Svendborg

og solgte fi rhjulstrækkere og andre

køretøjer stykvis til kunderne. I dag

er de produkter, virksomheden sælger,

mere komplekse. Ofte er der tale om

hele fl åder af køretøjer, der skal løse

en helt bestemt opgave.

- Vi kan for eksempel få til opgave at

levere køretøjer til opbygningen af en

politistyrke i Liberia. Her skal vi stille

med en teknisk viden om, hvad det

kræver af bilerne. Men det er lige så

vigtigt, at vi har forståelse for beslutningsprocesserne

og hele det politiske

spil i landet, fortæller Allan Mortensen,

der er salgschef for Danmark og Mellemøstkontoret.

De komplekse, skræddersyede løsninger

kræver højt specialiserede medarbejdere,

der kan indgå i forskellige team på

tværs af virksomhedens kontorer rundt

omkring i verden. I øjeblikket sidder de

25 på hovedkontoret i Svendborg, men

Bukkehave er altid på udkig efter folk

med de rette kvalifi kationer.

- Det kunne være en cand.merc. eller en

cand.negot., der har erfaring med projektstyring

og fi nanciering, men som

desuden har specielle kompetencer. For

eksempel i form af et sprog som spansk

eller fransk, siger Allan Mortensen.

International skole i Odense

For en virksomhed som Bukkehave ville

det være naturligt at rekruttere dygtige

medarbejdere uden for Danmarks

grænser. Indtil for nylig har det dog

været svært at få folk fra udlandet til at

slå sig ned på Sydfyn.

- Det har ikke været noget problem

med de helt unge, der ikke har stiftet

familie endnu. Men det har næsten

været umuligt at få en erfaren og dygtig

japaner til at fl ytte til Fyn med sin familie,

så længe der ikke var en international

skole i området, fortæller Allan

Mortensen.

Derfor er det meget positivt, at der nu er

åbnet en international skole i Odense.

Allan Mortensens egne børn er indskrevet

på skolen, hvor der undervises

i engelsk fra 0. klasse og i fransk fra 4.

klasse. Efter at have arbejdet seks år i

henholdsvis Ghana og Schweiz for en

anden international virksomhed var det

naturligt at sætte børnene i en international

skole, da familien vendte hjem til

Danmark sidste år.

I øjeblikket har Bukkehave syv danske

medarbejdere udstationeret i Dubai og

USA. En internationale skole i Odense,

hvor de sproglige kompetencer kan

blive holdt ved lige, vil også gøre det

mere attraktivt for dem at vende tilbage

til virksomhedens danske afdeling.

Kærlighed til området

Bukkehave er historisk set en gammel

stolt virksomhed, der startede som

Ford-forhandler i 1920’ernes Svendborg.

Siden har virksomheden udviklet

sig og fulgt med globaliseringen.

- Faktisk har det ingen betydning, hvor

i verden hovedsædet ligger. Den eneste

grund til, at vi ligger her, er Christian

Haars store kærlighed til området,

fortæller Allan Mortensen.

Bukkehaves direktør, Christian Haar, har

i mange år boet i England og USA, men

har helt bevidst valgt at vende tilbage til

Sydfyn, hvor fi rmaet har sine rødder.

For et par år siden fl yttede virksomheden

fra Svendborgs industrikvarter til en

smukt restaureret landejendom lige ned

til Svendborgsund. Ikke langt derfra har

direktør Christian Haar sin privatbolig.

Allan Mortensen er ikke tvivl om, at

de gode faciliteter og den attraktive

placering ned til vandet giver en særlig

stemning på kontoret.

- Der er generelt et højt arbejdstempo i

Danmark, men de idylliske omgivelser

her giver et ekstra kick i det daglige.

15


16

HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES, fortsat

Der er simpelthen en mere positiv

og dynamisk stemning, end når du

sidder i en trist kontorbygning med

udsigt til en lige så trist kontorbygning

lige overfor, siger han.

Kontor med egen bådebro

Allan Mortensen har altid været glad

for Svendborg, og det var udelukkende

en tilfældighed, der gjorde, at han og

familien slog sig ned i Odense, da de

INTERNATIONAL SKOLE I ODENSE

På Henriette Hørlücks Skole i Odense

står der engelsk på skemaet fra 0. klasse,

fransk fra 4. klasse og tysk fra

6. klasse. Børn med engelsk som

modersmål og børn, der har gået

i en international skole i udlandet,

tilbydes desuden niveaudelt sprog-

INTERNATIONAL HJEMMEARBEJDSPLADS

Søren Kvistgaard er ansat i DELLs europæiske marketingafdeling.

I løbet af en arbejdsdag er han i løbende kontakt

med kollegaer i England, Irland og Frankrig. Hovedkvarteret

ligger i Texas, og firmaets webudviklere sidder i Indien. Alligevel

står Sørens kontorstol i hjemmet i Svendborg.

- Med en bærbar computer og en hurtig bredbåndsforbindelse

har jeg adgang til præcis de samme systemer, som da

jeg sad på kontoret i København, siger Søren Kvistgaard.

- Vi kommunikerer over chat, mail og holder mange telefonmøder,

for sådan er kulturen i DELL, hvor folk sidder spredt

over hele verden. Jeg møder kun mine kollegaer, hvis der er

en særlig anledning til det.

At DELL er en virksomhed, der er vant til at tænke i virtuelt

teamwork, var en fordel, da Søren Kvistgaard efter tre års

ansættelse i København gik til ledelsen med sit ønske om en

hjemmearbejdsplads på Sydfyn.

Siden har det vist sig, at han faktisk arbejder mere effektivt nu.

- Der går ikke så meget tid med sniksnak, så der er mere ro på

kontoret. Der er jo bare mig og katten, siger han med et smil.

- Men det er selvfølgelig et spørgsmål om mentalitet. Jeg

synes, at ulempen ved ikke at have nogen fysiske kollegaer

opvejes så rigeligt af alle de fordele, der er ved at arbejde

hjemmefra. Jeg kan selv prioritere min tid. Og særligt nu

hvor børnene er små, er det dejligt, at vi undgår de stressede

morgener, hvor alle har travlt med at komme ud af døren.

vendte hjem efter årene i udlandet.

- Vi faldt for et hus i Odense, men

havde jeg vidst, at jeg ville få arbejde

hernede, havde vi uden tvivl købt hus

på Sydfyn i stedet. Svendborg har

meget mere at byde på end Odense.

Her er hele øhavet, skov, strand, et godt

nærmiljø og samtidig mulighed for at

benytte alle faciliteterne i Odense.

- Vi er enige om, at børnene skal have

lidt ro efter alle de år i udlandet, siger han,

undervisning og ekstra engelskundervisning

i fritiden. Al sprogundervisning

varetages af lærere med det

pågældende sprog som modersmål.

Der er 475 elever på skolen, hvoraf

omkring 80 er børn med international

baggrund. Som oftest er det børn, hvis

Søren Kvistgaard

• 37 år.

• Cand.negot. fra Syddansk Universitet.

• Født på Østfyn.

• Har boet i Svendborg i to år.

• Gift og har to døtre på et og syv år.

- Men på et tidspunkt flytter vi herned

– og så vil jeg til at sejle på arbejde.

Bukkehave har netop fået bygget en

bådebro neden for kontorhuset, hvor

medarbejdere med egen båd kan

lægge til. Landkrabberne kan bruge

bådebroen til en velfortjent pause i

løbet af dagen, hvor de lægger verdens

konflikter bag sig og lader blikket følge

bølgernes rullen ude på sundet.

forældre skal arbejde i en kortere årrække

for en virksomhed i Danmark.

Skolen følger i øvrigt undervisningsplanerne

som enhver anden dansk

skole.

Læs mere på www.hhskole.dk.

Søren Kvistgaard håber, at flere vil få øjnene op for, at de

moderne arbejdsmetoder gør det muligt at skabe en bedre

balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Han ser det som et stort privilegium at have fået mulighed

for at bosætte sig på Sydfyn, hvor hele familien trives,

samtidig med at han har et spændende arbejde i en stor

international virksomhed.


SVENDBORG

– VERDENS MINDSTE STORBY

Teaterchef for BaggårdTeatret i Svendborg, Lasse Handberg, trækker gerne parallel mellem Svendborg

og San Francisco. Begge byer har gennem tiden tiltrukket fritænkere, kreative mennesker, kulturelle

nybrud og anderledes virksomheder.

I de glade 1970’ere kom mange unge

hippier til Svendborg og bankede det

ene kollektiv op efter det andet. Byen

var svaret på drømmen om et enkelt liv

i skønne omgivelser uden for København.

Men vigtigst af alt var Svendborg

ikke et provinshul, hvor der blev set

skævt til de unge hippier. Her var højt

til loftet og plads til alle.

- Historisk set er Svendborg, ligesom

San Francisco, en søfartsby. Og hvor

der er sømænd og prostituerede, er

der også frisind og tolerance. Folk, der

gennem historien har boet her, har

været ude og se verden. Eller de har i

hvert fald kendt nogen, der sejlede. Jeg

tror, at det har givet byen en åbenhed

over for andre måder at gøre tingene

på, siger teaterchef for BaggårdTeatret,

Lasse Handberg.

Selv om mange af hippierne siden har

skiftet kollektiverne ud med kernefamilier,

er de blevet boende i byen, og

ifølge Lasse Handberg har byen stadig

en stor koncentration af mennesker,

der ikke kan lade være med at åbne

jazzklubber, starte bogcafeer og lave

teaterforestillinger.

Levende og skabende kultur

Lasse Handberg betegner det som et

stort plus for byen, at svendborgenserne,

foruden de traditionelle gæsteforestillinger

Svendborg Teater, har

mulighed for at se nyskabende forestillinger

i BaggårdTeatret.

BaggårdTeatret er et producerende teater,

der hvert år skaber forestillinger til publikum

i Svendborg, i resten af Danmark

– og i udlandet. Forestillinger, der ofte

brænder igennem i de landsdækkende

medier, fordi de afspejler nye tendenser

og nye talenter inden for teaterverdenen.

BaggårdTeatret deler hus med Rottefælden,

Svendborgs vittige og farverige

revy, der i sommermånederne trækker

både skuespillere og publikum til fra

hele landet.

Herudover har byen B&U Teatret, hvor

børn og unge har mulighed for at få

teaterundervisning, tage på teaterlejr,

møde teatertossede børn fra andre lande

og ikke mindst være med til at sætte

forestillinger op flere gange om året.

- Jeg er stolt over at bo i en by, hvor der

er plads til alt fra de store, brede opsætninger

til sommerrevyen og de nyskabende,

samfundsrelevante og underholdende

forestillinger, som vi producerer,

siger Lasse Handberg.

- Der er noget for alle aldre og alle smagsløg,

og det gør, at jeg indimellem vover

pelsen og kalder Svendborg for verdens

mindste storby. Her kan du spise indisk,

iransk og sushi. Her er der teatre og

spillesteder. I Svendborg kan du de fleste

dage om ugen dreje om et hjørne, gå

ned i en kælder og opleve skabende kunst

og levende kultur. I kraft af mit arbejde

kommer jeg meget rundt i Danmark

– og det oplever jeg ikke særlig mange

steder, siger han.

Så selv om kollektivernes storhedstid er

ovre, og sømændene har forladt deres

skuder for at gå i havn, er der stadig højt

til loftet i ”verdens mindste storby”.

17


FIND DIN YNDLINGSPLET

– Sydfyn og øerne har noget for enhver

3

7

8

9

1

2 4

4 2

5

6

10

18

Svendborg Centrum: Det altid populære levende handelscentrum, hvor

de meget populære privatskoler Ida Holst skole og Haarhs skole ligger.

Svendborg Vest: Her ligger svømmehal, gymnasium, erhvervsskole og

folkeskole, og der er ikke langt til centrum. Jernbanen fra Odense til

Svendborg har stop i Svendborg Vest.

Svendborg Nord: Mange nyere boligbyggerier og store boligselskaber.

Her kan du fi nde dig en billig lejebolig. Byens voksende industrikvarter

ligger her.

Vester Skerninge og Ollerup: Den frie Lærerskole ligger i Ollerup,

hvor også et nyt attraktivt boligområde er skudt op. Busforbindelse

til Svendborg.

Området nord for Lehnskov/Ballen: Populært blandt børnefamilier

fra byerne, der drømmer om at fl ytte ud på landet. Her ligger mange

landsteder, hvor det meste af jorden er solgt fra.

Rantzausminde: Et sejlerparadis, hvor mange har store huse,

store biler og store både. Skolen har et godt ry.

Søby: Her ligger øens største arbejdsplads, Søby Værft.

Færgeforbindelse til både Fåborg og Als.

Ærøskøbing: Stokroseidyl, toppede brosten og bindingsværkshuse,

så det basker. Men også et velfungerende og

levende lokalmiljø, hvor alle kender alle. Færgeforbindelse til

Svendborg fl ere gange dagligt.

Marstal: Skipperbyen, hvor der er en duft af søfart og de syv

verdenshave. Færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland.

Strynø: Øen ligger 29 minutters sejlads fra Langeland. Et lille

velfungerende samfund med egen vuggestue, børnehave,

fritidshjem og skole til og med 4. klasse.

7

8

5

6

9

19

10

1

18


16

11

3

17

14

15

13

20

12

18

19

20

Inde i landet: Fredfyldt natur og billige huse.

11 Til gengæld kræver det lidt omveje at fi nde

frem til de store indfaldsveje, hvis du skal på

arbejde i Svendborg eller Odense.

12

13

14

15

16

17

Vejstrup og Oure: Oure Idrætshøj-skole og

Svendborg Brakes i Vejstrup er områdets store

arbejdspladser. Ingen større dagligvarebutikker,

men bus til både Svendborg og Nyborg.

Skårup og Skårupøre: Populært lokalsamfund,

der ligger tæt på byen og tæt på strand

og vand. Cykelsti ind til Svendborg og en

omfartsvej, der hurtigt fører ud på motorvejen

til Odense.

Svendborg Øst: Det er populært at bo syd

for Nyborgvej. Kort vej til centrum og til den

dejlige kyststrækning mod øst.

Thurø: Et lille lokalsamfund med en stor

selvfølelse og et godt sammenhold. Skolen

her har et godt ry.

Vindeby: Nyere huse og en lille lystbådehavn.

Skole til 10. klasse tiltrækker elever fra hele

Tåsinge.

Troense: Gamle bevaringsværdige huse og

store haver med gamle træer. En lille by, der

emmer af historie, og alligevel er du hurtigt i

Svendborg – og videre til Odense.

Nordtåsinge: Der går en usynlig linje ved Bregninge. Hertil

er det nemt at komme til og fra alting. Den nordlige del

af Tåsinge er tæt på både Svendborg og skolen i Vindeby.

Sydtåsinge: Her er der lidt længere til alting, men til

gengæld plads til at slå ud med armene. Sundbrovej

forbinder Tåsinge med både Svendborg og Langeland.

Rudkøbing: Særligt om sommeren en levende handels- og

kunstnerby med mange velbevarede huse og en livlig havn.

Her skal en stor skole i fremtiden tiltrække elever fra hele øen.

19


20

LIVSKVALITET, KREATIVITET OG INNOVATION

Fremtidsfabrikken

Der fi ndes et stort antal kreative iværksættere, kunstnere,

unge og aktive borgere på Sydfyn. Nu er de sydfynske

kommuner gået sammen om at give dette potentiale bedre

betingelser for at udfolde sig, så de kreative mennesker

bliver i regionen og bidrager til udviklingen af Sydfyn.

Sydfyns UdviklingsSamarbejde (SUS), der er et samarbejde

mellem Langelands, Ærøs, Faaborg-Midtfyns og Svendborgs

kommuner, har hyret to konsulenter fra Kaospiloterne til at

afdække de kreative iværksætteres behov.

- Der er stor forskel på, om du vil starte din egen slagterforretning,

eller om du har nogle kreative evner, som du godt

kunne tænke dig at leve af. Behovene er forskellige, så vi er

begyndt med at interviewe en lang række kreative iværksættere

på Sydfyn for at få indsigt i, hvad der kunne skabe grobund

for deres virksomheder hernede, fortæller konsulent

Gry Guldberg fra Kaospiloterne.

Hvis forundersøgelsen viser behov for det, er et muligt

scenarie en Fremtidsfabrik, hvor kreative iværksættere kan

mødes, arbejde, blive inspireret, uddanne og udvikle sig.

Svendborg er Danmarks

første CITTASLOW

Svendborg er som denne eneste by i Danmark en del af

det internationale netværk Cittaslow, der ligesom Slowfood-bevægelsen

har sit udspring i Italien. Foreløbigt er

der 70 Cittaslow-byer i verden, og kort fortalt handler

Cittaslow om at skabe rammerne om det gode liv.

- Cittaslow er et koncept, der gør det nemmere at fastholde

de værdier, vi synes, er vigtige her i Svendborg. For

eksempel kreativitet, bæredygtighed og fremsynethed,

nærhed til naturen og øhavet og muligheden for at leve

det gode, sunde liv, fortæller Helle Juul Christensen, der

er Cittaslow-koordinator i Svendborg Kommune.

- Med udnævnelsen til Cittaslow er der åbnet for en

debat om, hvordan vi bedst indarbejder livskvalitet i de

lokalpolitiske beslutninger.

Hun fortæller, at Svendborg Kommune arbejder aktivt

med at tænke Cittaslow ind på alle niveauer. For

eksempel er Cittaslow værdierne grundlag for hele

planlægningen af Tankefuld-projektet (se side 30-33

her i magasinet).

Cittaslow er udvikling med udsyn og omtanke, og

Helle Juul Kristensen håber at Cittaslow bliver kendt

blandt Svendborgs borgere som noget, der kan give en

fælles identitet og en stolthed over at bo i en attraktiv,

kreativ by, hvor hverken borgere eller politikere er

bange for at tænke nyt.

Læs mere om Cittaslow på www.svendborg.dk.

Forbillederne er The Hub i London og Republikken i København.

Begge steder er kreative kraftcentre, der ud over foredrag

og kurser tilbyder et kontorfællesskab, hvor medlemmerne kun

betaler for de dage, de sidder på kontoret. Det betyder fl eksibilitet

og mulighed for interaktion og vidensudveksling mellem

mange forskellige små virksomheder.

- Fordelen for de små virksomheder er, at de kan markedsføre

sig sammen. Mange grafi kere, journalister, fotografer

og illustratorer sidder alene i deres enkeltmandsvirksomheder.

De kunne med fordel markedsføre sig sammen og tilbyde

helhedsløsninger i konkurrencen med de store fi rmaer,

siger Gry Guldberg.

En mulig Fremtidsfabrik ligger dog stadig – ja, i fremtiden.

Først i sommeren 2010 vil der blive taget endelig stilling til,

om det er vejen frem for de kreative iværksættere på Sydfyn.

Læs mere om de eksisterende tilbud på www.the-hub.net og

www.republikken.net og om fremtidsfabrikken på

www.sydfynsudviklingssamarbejde.dk.

Sydfyn som innovativt

og kreativt fyrtårn

Talenter med evner inden for de kreative fag får

fremover bedre muligheder for at udvikle sig i

det sydfynske.

Art Study Sydfyn er et samarbejde mellem kulturog

uddannelsesinstitutioner, aktører fra erhvervslivet

og offentlige myndigheder, hvis mål er at

stimulere innovation og kreativitet hos børn og

unge på Sydfyn.

Internationale forskningsresultater peger nemlig

på, at lande, der prioriterer de kreative fag højt

gennem hele uddannelsesforløbet, også skaber

elever med et højt fagligt niveau. På den måde

bliver ikke alene den faglige overligger hævet.

Parterne skaber også et vækstlag, der i fremtiden

kan udvikle videns- og oplevelsesøkonomien i

regionen.

Den første workshop til konkretisering af projektet

blev afholdt i april 2008, og i det forløbne år er

der blevet uddelt 300.000 kroner til fi re udvalgte

projekter.

Se www.artstudysydfyn.dk for mere information

om projekterne.


SYV HESTE I TILGIFT

Den store kærlighed førte Rikke Fink til Langeland for tre år siden. I dag bor hun 200 meter fra vandet med

sin mand, to børn, tre hunde og syv heste.

Da Rikke Fink mødte manden i sit liv,

havde han sit eget sommerhus- og

bådudlejningsfirma på Langeland. Det

første år de kendte hinanden, pendlede

hun mellem Langeland og København,

hvor hun arbejdede som forskningslektor

på Landbohøjskolen.

Firmaet på Langeland lod sig ikke sådan

flytte, så efterhånden måtte hun indse, at

hvis hun ville have manden, måtte hun

komme til Langeland. Det har hun ikke

fortrudt et eneste øjeblik siden.

Foruden manden fik hun nemlig

omsider lejlighed til at dyrke sin store

interesse for heste.

- Her har vi otte hektar marker, der

grænser lige ned til vandet og en fantastisk

natur at ride i. For øjeblikket har jeg

syv islænderheste, som jeg avler på. Det

er en hårdfør hest, der ikke kræver så

meget pleje i de her år, hvor jeg også har

små børn at passe, fortæller Rikke Fink.

Alligevel sker det, at hendes mand er

nødt til at give en hånd med. Han er

født på Amager og havde aldrig holdt i

en tømme før, men kører nu traktor og

læsser hø til hestene.

- Når vi er hjemme, er vi ude hele tiden.

Enten med hundene eller hestene. Det

er et helt andet liv, end jeg levede i

København.

I dag er Rikke Fink ansat som natur-

og miljømedarbejder i Langelands

Kommune, hvor hun fører tilsyn med

landmændene på øen. Det er hende,

der kontrollerer, at landmændene overholder

de miljøkrav, de er underlagt,

og at de kun producerer de dyr, som de

har tilladelse til.

Arbejdet bringer hende rundt på hele

øen, og hun oplever, at landmændene

– og resten af øboerne – har taget godt

imod hende. Hun er slet ikke i tvivl om,

at hun og familien bliver på Langeland.

Rikke Fink, 39 år

• Uddannet Agronom fra Landbohøjskolen, 1997.

• Ph.d. 2001.

• Ansat som forskningslektor på KVL indtil 2006.

• Ansat som natur- og miljømedarbejder i Langeland Kommune 2009.

• Gift og har to drenge på to og seks år.

• Har boet på Langeland siden 2006.

• Født i Åbenrå.

21


w

22

LIVEMUSIK PÅ PL

En lokal festabe viser vej til alle

de gode steder i Svendborg.

Svendborg er hovedstaden på Sydfyn

– og som i enhver anden hovedstad

kan du her finde spillesteder, små hyggelige

kroge, undergrundsmiljøer og

mange slags kulturoplevelser.

- Byen har det hele – du skal bare

udforske den, fortæller Trine Naja

Kirketerp, der til hverdag bruger sin

baggrund som grafiker i sin egen virksomhed

Graflab – Bureau for Grafisk

Kommunikation og Reklame.

Når hun holder fri, er hun en rigtig

kulturfortærer. Hun kender hver en

krog og fortæller glad og gerne om

byens mange små perler.

En fortid på KlosterMoster

Trine Naja Kirketerp har boet i Svendborg

i flere omgange. Første gang

da hun som purung arbejdede som

bartender på det legendariske KlosterMoster,

der i 1980’erne var et af

Danmarks vigtigste spillesteder.

- Dengang var jeg en rigtig festabe,

Trine Naja Kirketerp, 42 år

• Indehaver af Graflab siden 2006

• Uddannet Grafisk Designer

fra Grafisk Højskole 1999

• Har boet i Svendborg 1982–1994

og igen siden 2001

• Gift og har en søn på 12

og en datter på fire

• Født i København

og på KlosterMoster var der altid gang

i den. Det sted tiltrak musikere og andre

kreative mennesker fra hele landet.

Bands, der siden blev kæmpestore,

spillede deres første koncert i Kloster-

Moster, fortæller hun.

Efter nogle år i København vendte hun

for otte år siden tilbage til Svendborg,

og selv om spillestedet fra dengang

i dag er lukket, er der stadig mange

gode steder i Svendborg med livemusik

på plakaten.

Svendborg trækker store navne til

Først og fremmest er der spillestedet

Harders på Harmonien, der ifølge

Trine Naja Kirketerp står for nogle af de

modigste arrangementer i Svendborg.

- De trækker mange stjernemusikere

til, der sagtens kunne fylde Vega i

København. Musikerne har et ganske

særligt forhold til Svendborg, hvor

stemningen er afslappet, samtidig med

at der bor så mange ildsjæle hernede,

der brænder for den gode musik,

fortæller hun.

- På Arne B. har musikforeningen Giant

Steps held med at trække verdenskendte


AKATEN

jazz- og worldmusikere til et spillested,

der faktisk bare er et lille – og for ikke

så længe siden – meget tilrøget værtshus.

Det er da fordi, Svendborg har et

godt ry, og musikerne elsker at spille

hernede.

Dødsruten

Værtshuse og cafeer, der et par gange

om ugen omdannes til spillesteder,

er der flere af i Svendborg. Scenerne er

små, og pladsen er trang, men hvad

betyder det, hvis stemningen er i top?

Trine Naja Kirketerp nævner Cafe

Citronen, Hansted, Strandlyst og Cafe

Aroma som steder, der er værd at lægge

vejen forbi.

- I Svendborg møder jeg altid nogen,

jeg kender i byen, og hvis musikken

ikke lige er mig, er der aldrig langt til

det næste spillested.

Undergrundsmiljøet

Maskinen er det mest rå og undergrundsagtige

sted i Svendborg. Maskinen

holder til i et tidligere mejeri

og cykelværksted, hvor engagerede

mennesker banker det ene spændende

arrangement op efter det andet.

- Det er uorganiseret på sin egen skønne

måde. Du kan aldrig være sikker på, at

der er is til din drink, eller at der er købt

nok øl hjem. Alligevel er det et af de

steder i byen, hvor du kan fornemme

lidt af den gode gamle stemning fra

KlosterMoster-dagene, fortæller Trine

Naja Kirketerp.

Små intime koncerter

Et sidste tip, hun vil give videre, er

Olferts, Ollerups koncertforening, der

gang på gang formår at trække store

navne til den lille sydfynske by. Selv

har hun lige været til koncert med Peter

Sommer, der i øjeblikket fylder landets

største spillesteder uden problemer.

Alligevel var det lykkedes at få ham til

at spille en lille intens koncert for de

140 mennesker, der kunne presses ind

i Ollerup Forsamlingshus. For Trine

Naja Kirketerp er det bare endnu et

eksempel på, at Sydfyn kan noget med

livemusik, og hun slår gerne et slag for,

at Svendborg bliver ved med at værne

om det gode ry, som byen trækker på i

musikerkredse.

Et sprællevende hus

Kulturcafe, debatforum,

ungdomshus og spillested.

Ambitionen er, at det gamle

pakhus i Svendborgs centrum

skal have plads til alt, også det,

som svendborgenserne ikke

troede, at de kunne lide.

I en af de små kringlede gågader i

Svendborgs centrum ligger et gammelt

pakhus, der i folkemunde bliver kaldt

Harmonien. Under taget er der indrettet

11 øvelokaler, hvor medlemmerne af

foreningen Rytmisk Råstof har fri adgang

døgnet rundt. Eneste krav er, at de

husker at lukke vinduerne ud på de små

timer, så naboerne kan få nattero.

I stueetagen holder Kulturkonsulatet

til. Lokalerne med de kulørte plakater

på væggene og ukurante stole huser alt

fra jamsessions for unge jazzmusikere

og øveaftner for byens rytmiske kor til

møder og debataftner, der arrangeres

af forskellige interessegrupper i byen.

Baghuset i gården var før i tiden kornlager

og hestestald. I dag har halmballerne

veget pladsen for spillestedet Harders

– opkaldt efter Henning Harder, en af

ildsjælene, der har været med fra begyndelsen

for snart 20 år siden.

Han fortæller, hvordan huset for en stor

del drives af frivillige kræfter. For eksempel

er det et bevidst valg, at husets cafe

og bar ikke er forpagtet af nogen, der skal

tjene penge på det.

- På den måde værner vi om den kunstneriske

frihed. Hvis vi altid skulle være

garanteret en bestemt indtægt i huset,

var vi nødt til at satse på det sikre. Som

det er nu, har vi både plads til små skæve

arrangementer, hvor der kun kommer 30

mennesker, og de helt store navne, hvor

vi sagtens kunne sælge billetter til langt

flere end de 130, som spillestedet kan

rumme, fortæller Henning Harder.

Spillestedet Harders blænder op for lys

og lyd flere gange hver uge, og der er

absolut ingen begrænsninger, hvad genrer

angår. Bindingsværket, der tidligere lagde

øre til hestevrinsken, danner nu ramme

om både jazz-, blues- og rockkoncerter,

danseaftner, punk og dødsmetal.


24

VEJSTRIBER FRA LANGELAND TIL KINA

Til OL i Beijing var det firmaet LKF Vejmarkering A/S på

Langeland, der leverede materialerne til hele fakkelruten

gennem Kina. Også DANIDA sender bud efter en vejstribemaskine

fra Langeland, når der skal anlægges nye veje i

Afrika. I firmaets eksportafdeling sidder Christian Schou

Jensen, der flyttede til Sydfyn for fire år siden.

Det siges, at mennesker, der vokser op på Sydfyn, er født

med en elastik i ryggen. Lige meget hvor langt de bevæger

sig væk fra øhavet og de bløde sydfynske bakker, vil de på et

eller andet tidspunkt mærke elastikken stramme til og lige

så stille blive hevet hjem igen. Sådan var det også for Christian

Schou Jensen, da han havde færdiggjort sin uddannelse

i København og begyndte at søge arbejde.

- I begyndelsen var min kone ikke så begejstret for det. Men

i den periode, hvor jeg gik til jobsamtale hos LKF, begyndte

hun at kigge på huspriser – og så blev det pludselig meget

mere interessant, fortæller Christian Schou Jensen.

Da han fik jobbet, var de enige om at give livet på Sydfyn et

år, før de besluttede sig for, om de ville blive. Men da året

var omme, og de kiggede hinanden i øjnene, var de ikke i

tvivl om, at de var kommet til Sydfyn for at blive. I dag bor

de i et dejligt hus i Svendborg med deres tre børn på fire år,

halvandet år og tre måneder.

Christian Schou Jensen er glad for sit arbejde på Langeland.

Foruden salgsansvaret i Baltikum, på Balkan og i Mellemøsten

har han til opgave at markedsføre virksomheden.

Og han fortæller gerne den spøjse historie om, hvorfor LKF

Vejmarkering A/S ligger på Langeland.

Historien handler om de to brødre, der i 1960’erne købte et

mejeri og en nedlagt stationsbygning, fordi de ville leve af at

dyrke svampe. Det gik dog ikke så godt, så inden længe stod

de med nogle bygninger, som de ikke vidste, hvad de skulle

bruge til. Et svensk vejstribefirma sprang til med tilbud om

licensproduktion, og siden er produktionen af vejstriber

bare vokset på Langeland.

I dag er LKF Vejmarkering A/S førende på det globale

marked med afdelinger i over ti lande over hele verden. Alligevel

fortæller Christian Schou Jensen, at firmaet aldrig har

fundet anledning til at flytte væk fra Langeland,

- Her er der en loyal medarbejderskare med stor erfaring.

Flere af medarbejderne kommer fra Svendborg og Odense,

for det afskrækker ikke nogen, at vi ligger på Langeland. Det

tager ikke mere end 40 minutter at køre hertil fra Odense,

siger Christian Schou Jensen.

Faktisk har det ofte vist sig at være en fordel, at firmaet ligger,

hvor det gør,

- Det er dem nede fra Langeland, siger kunderne, for det

husker de, selv om de har glemt alt om, hvad firmaet hedder.

Christian Schou Jensen, 31 år.

• Uddannelse: Cand.merc.int. fra Copenhagen Business School.

• Ansat i LKF Vejmarkering A/S siden 2005.

• Gift og har en søn på fire år, en datter på halvandet år

og en søn på tre måneder.

• Født i Svendborg, hvor han flyttede tilbage til i 2005


Her får du komikeren Carsten Bangs helt egen

fortolkning af, hvad der rykker, og hvad der er

nykker i hjembyen Svendborg.

SYDFYN IFØLGE BANG

Det rykker

Stemningen. Stemningen i byen er generelt meget positiv.

En dag – da jeg lige var flyttet til byen – så jeg en cyklist

køre meget tæt forbi en mand, der kom gående. Jeg ventede

et råb a la ”Idiot!” fra den gående, men han vinkede bare

glad og råbte ”hej hej” til cyklisten, der vendte sig halvt om

på cyklen og gengældte hans glade hilsen.

Huspriserne. Huspriserne er forholdsvis lave. Specielt hvis

du flytter til byen fra København, bliver du chokeret over,

hvor lidt et hus med udsigt over sundet koster. Det er lige

før, at du kan få råd til et hus, selv om du kun er på SU. I

hvert fald hvis I går et par stykker sammen om at købe det.

Naturen. Naturen er dejlig på Sydfyn. Blot at bo ved strand

og vand er et stort plus. Men også det faktum, at byen

ligger i et bakket terræn, gør, at du får en meget bedre

oplevelse af byen og omgivelserne, end hvis du boede i en

af Danmarks utallige flade byer.

Det er nykker

Korsbæk. Der kan indimellem snige sig en fornemmelse af

Korsbæk ind i Svendborg. Mange har deres vante samarbejdspartnere,

og dem holder de sig gerne til. Et samarbejde

på tværs af grupperinger i byen kan være svært at få op at

stå, og kommer du udefra, kan du opleve en tendens til, at du

lukkes ude Det kan sagtens lade sig gøre med grupperinger

i en større by, men når byen ikke er større end Svendborg,

kan initiativer dræbes af mangel på samarbejde.

Rundkørsler. Som så mange andre steder etableres der

rundkørsler i stor stil, men i Svendborg er de flere steder

lavet i miniatureformat. Det virker som trafikanlæg i

Legoland. Det medfører, at du kan være i tvivl om, hvorvidt

du rent faktisk befinder dig i en rundkørsel. Måske er det

derfor, at mange cyklister ikke rækker hånden ud, når de

forlader en af dem. De aner simpelthen ikke, at de lige er

kørt igennem en rundkørsel.

Take away. Du kan risikere at bestille mad på dit sædvanlige

take away-sted og få svaret: ”Vi har travlt, så i dag er

det ikke muligt.” Det har jeg aldrig oplevet andre steder.

Men intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så i

det mindste er det positivt, at der er mange, der spiser ude

og dermed bidrager til den gode stemning i byen.

25


26

DET

HANDLER

OM AT VÆLGE

LIV

Når vejret og humøret er til det,

cykler Maja Wenzel Ørum-Nielsen

på arbejde. På en af de ture kan hun

pludselig få en helt særlig fornemmelse

i maven. En følelse af at have

valgt rigtigt.

- På vej ned til Ærøskøbing kan jeg

lade cyklen køre på frihjul og nyde

udsigten over havet til begge sider af

øen. De morgener er jeg lykkelig for, at

vi valgte livet herovre, fortæller hun.

Maja er 34 år og cand.pæd. i pædagogisk

filosofi. For fire år siden flyttede

hun og hendes mand familien fra

Vesterbro i København til Ærø i det

sydfynske øhav. Dengang havde de to

døtre, og siden er en tredje kommet til.

I dag arbejder Maja Wenzel Ørum-

Nielsen som erhvervskonsulent på Ærø.

En af opgaverne er at gøre øen mere

attraktiv for iværksættere. Hun har

altså både en professionel tilgang og en

meget personlig historie at fortælle, når

talen falder på livet som tilflytter.

Glæder og udfordringer

Det er vigtigt for hende, at livet på øen

ikke beskrives som den rene stokroseidyl.

For selvfølgelig er der også ulemper

ved at bo på en ø som Ærø.

- Det handler om, at du er nødt til

at vælge liv, for du kan ikke få det


hele. Her får jeg den smukke natur,

dejlige rammer om min families liv og

mere tid til mine børn. Jeg har et godt

netværk på øen og et arbejde, som jeg

synes, er spændende. Men jeg får ikke

de store input i forhold til det fag, jeg

har læst. Hvis jeg skal blive ved med at

blive fagligt inspireret, er jeg nødt til at

rejse efter det. Og det er jeg helt på det

rene med. Andre mennesker er nødt til

at rejse ud for at få naturoplevelser eller

for at fi nde tid med deres familie. Jeg

har begge dele til hverdag. Til gengæld

rejser jeg til København en til to dage

hver måned for at læse en mastergrad

inden for mit fag.

Stik en fi nger i jorden

Som tilfl ytter skal du også lære at

navigere i et lille øsamfund, hvor alle

har fl ere kasketter på.

- Vi møder hele tiden hinanden i

Det ville være den letteste sag i verden at

beskrive tilværelsen på Ærø som det gode,

enkle liv på en af Danmarks smukkeste øer.

Men det er lige så vigtigt at fortælle om de

udfordringer, som ølivet også byder på, mener

Maja Wenzel Ørum-Nielsen, der har

boet på øen siden 2005.

mange forskellige sammenhænge. For

eksempel kan jeg i kraft af mit arbejde

føre en diskussion med nogen på kommunen.

Om eftermiddagen kan jeg

løbe på den samme person i børnehaven,

hvor vi begge henter vores børn.

Og om aftenen sidder vi til det samme

møde i skolebestyrelsen.

Ifølge Maja Wenzel Ørum-Nielsen

handler det om at lære, at der også kan

drages fordel af situationen.

27


28

– Ofte er der kort vej fra ide til

handling, fordi vi kender hinanden

fra forskellige sammenhænge. Vi får

snakket tingene igennem på en meget

uformel måde, og så er der pludselig

ikke så langt til beslutningerne. Det er

en helt anden måde at organisere sig

og skabe forandringer på. Det skulle

jeg lige lære, da jeg fl yttede til øen,

fortæller hun.

Tag initiativ

Maja Wenzel Ørum-Nielsen valgte

tidligt en strategi for, hvordan hun ville

gå til livet som tilfl ytter. Hun ville selv

være opsøgende og tage initiativ. For

eksempel har hun været med til at starte

et kvindenetværk på øen, der kalder sig

Syslegruppen. Navnet henviser til alle

de fi ngerfærdige kvinder, der gennem

tiderne har fundet et fristed, når de

Ærø vil gerne gøre en ekstra indsats for

at hjælpe nye beboere med at falde til.

Derfor har bosætningskonsulent Jytte

Weiss Brinks fået til opgave at hjælpe

samledes over strikke- og sytøjet.

– Et dejligt uformelt navn, der ikke

stiller krav til, at vi mødes om noget

bestemt. Vi holder middage og fester

og skriver til hinanden via maillisten.

Det kan for eksempel være, hvis et par af

medlemmerne vil i gang med at dyrke

yoga. Eller det kan være en opfordring

til at tage med i biffen i Ærøskøbing,

siger Maja Wenzel Ørum-Nielsen.

I dag har netværket omkring 40 medlemmer,

både nye og gamle ærøboere,

og der kommer løbende fl ere til. Maja

Wenzel Ørum-Nielsen tror på, at den

slags initiativer kan være med til, at

fl ere tilfl yttere får en god start på øen.

Selv er hun slet ikke i tvivl om, at hun

og familien bliver på Ærø. De har

skabt sig et godt netværk på øen, og

ikke mindst har de for længst lagt den

første vinter bag sig.

nye ærøboer til rette, faktisk allerede

inden de “lander” på øen med deres

fl yttekasser. Hun har selv boet på øen

i fi re år og vil hellere end gerne give

sine insidertips videre. For eksempel

om, hvor det er godt at slå sig ned som

børnefamilie, hvis børnene er så små,

at de skal i dagpleje eller børnehave.

Når først færgen med fl yttebilen lægger

til, står Jytte Weiss Brinks klar som de

nye øboers personlige kontakt. En af

hendes vigtigste opgaver er at introducere

tilfl ytterne for de sociale netværk,

der fi ndes på øen.

Ifølge de gamle ærøboer er det den, det

hele står og falder med. Har tilfl ytterne

klaret den første vinter, vinder de respekt

på øen. Så har de vist, at de kan

klare mosten.

BED & NATURE

PÅ VESTERAAS

Hvis du vil smage på det gode

liv på Ærø, udlejer familien Ørum-

Nielsen hver sommer to ferielejligheder

på deres gård Vesteraas.

Læs mere på www.vesteraas.dk

KONTRASTEN TIL KØBENHAVN

Maja Wenzel Ørum-Nielsen og hendes mand boede i en lille lejlighed på Vesterbro i København, da de

fi k deres to første børn. Forskellen på livet før og nu er til at få øje på.

- Jeg husker stadig en dag ikke så længe efter, at vi var kommet herover. Jeg sad og skrev på mit speciale

i pædagogisk fi losofi og var fuldstændig optaget af en eller anden vidtløftig tanke, da telefonen

ringede. I røret var vores klovbeskærer. Der gik det virkelig op for mig, at vi var fl yttet fra København.

- På mange måder er livet mere mangfoldigt her. Skiftet til Ærø har betydet, at vi er fl yttet fra alle

dem, der ligner os selv. I en storby er du nødt til at vælge, hvem du vil omgås, for du kan ikke kende

alle. Mange af dem, vi kendte, holdt Information og købte økologisk ligesom os selv. Her på Ærø

møder jeg hver eneste dag mennesker, der lever og tænker på en anden måde end jeg, og den mangfoldighed

elsker jeg. Før jeg fl yttede herned, havde jeg for eksempel aldrig talt med en klovbeskærer.

ÆRØ VIL HJÆLPE TILFLYTTERE

- Jeg vil gerne give folk indblik i den alsidighed,

der fi ndes på Ærø. Tilfl ytterne

skal hurtigt kunne se, at her kan de

møde mennesker som dem selv, for det

sociale er helt afgørende for, om folk

falder til. Ambitionen er jo ikke blot at

få folk til at fl ytte til øen – de skal helst

blive så glade for det, at de bliver boende,

fortæller Jytte Weiss Brinks, der er ansat

af Ærøs turist- og erhvervskontor.

Jytte Weiss Brinks kan kontaktes på

jytte@arre.dk eller telefon 6252 1300.


Maja Wenzel Ørum-Nielsen, 34 år

· Født i Vanløse.

· Kandidat i pædagogisk fi losofi .

· Uddannet zoneterapeut.

· Arbejder som erhvervskonsulent på

Ærø med særlig fokus på iværksætteri

og erhvervsudvikling.

Nils Ørum-Nielsen, 45 år

· Født i Humlebæk.

· Uddannet som økologisk driftsleder.

· Uddannet som grøn guide og

naturvejleder.

· Står for den daglige drift af

Vesteraas og er desuden leder af

Rise Bryggeri på Ærø.

BØRNENE PÅ ÆRØ

- Børn er meget selvkørende her. De

klarer selv at tage bussen fra skolen i

Rise til fritidshjemmet i Ærøskøbing

– og hjem igen. Hvert år skal alle de

nye forældre i skolen vænne sig til det.

Men børnene klarer det fi nt, for sådan

gør de andre børn jo også. Faktisk tror

jeg, at de tit føler sig mere frie, end da

vi boede i København, hvor de skulle

følges til alting, fortæller Maja Wenzel

Ørum-Nielsen.

Den frihed nyder familien også godt af,

når de er hjemme på gården, Vesteraas.

Majas mand er økologisk landmand.

Freja Wenzel Ørum-Nielsen, 8 år

· Født på Vesterbro i København.

· Går i 1. klasse på Rise Skole.

· Går til ridning og musik.

· Bruger meget tid på at klatre i

træer og bygge huler.

Asta Wenzel Ørum-Nielsen, 5 år

· Født på Vesterbro i København.

· Går i børnehaven Pippihuset i Leby.

· Går til ridning og bruger meget tid

på at strigle og fodre gederne.

· Står for at hente æg hos hønsene.

Til gården hører en løsdriftsstald med

34 køer, der efter newzealandske principper

går ude hele året. På markerne

vokser vild timian, der giver god smag

til kødet, og neden for markerne ligger

stranden, hvorfra børn og voksne kan

bade og fi ske. Familien har også to

geder, høns, bistader og katte.

- I København sad jeg tit på en legeplads

og kiggede på mine børn, imens

de legede. Jeg stod på standby og var

nødt til at udsætte de ting, som jeg også

gerne ville nå. Her på Ærø går børnene

og roder og regerer, imens vi voksne

Nora Wenzel Ørum-Nielsen, 2 år

· Født på Ærø.

· Går i dagpleje hos Irene i Vindeballe.

· Hjælper far med at fodre køerne.

· Vil altid gerne med ud at køre i traktor.

er i gang med noget andet lige ved

siden af. Hvis de har brug for os, er

vi tilgængelige. Vores og børnenes liv

hænger meget mere sammen nu, end

det gjorde før.

- Allermest lykkelig føler jeg mig, når

børnene strejfer rundt og går på opdagelse

i området. Når de bygger huler

i skoven og leger ved bækken. Når de

tager stedet til sig og føler sig frie.

Så giver det hele mening, siger Maja

Wenzel Ørum-Nielsen.

29


TANKEFULD – KORT SAGT

– Tankefuld placeres midt

i den smukke sydfynske

natur, tæt ved vandet og

lige i udkanten af

Svendborg.

– Når området er fuldt

udviklet, vil det rumme

godt 3000 boliger,

virksomheder, børnehaver

og en skole.

– På den nye motorvej vil

det tage 20 minutter at

køre til Odense og

under to timer til enten

Århus eller København.

– 30 arkitektfi rmaer fra hele

verden har givet deres bud

på projektet

– Vinderprojektet ligger

nu klar som en detaljeret

og langsigtet

Masterplan2009.

– Download den på:

svendborg.dk/tankefuld?

30

FULD

– EN BY I FREMTIDEN

Næste år sættes de første

bolig- og erhvervsgrunde til salg

i landskabsbyen Tankefuld, der er

et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter

i Danmark nogensinde.

Ambitionen er at skabe en miljømæssigt

bæredygtig by, tæt på naturen,

hvor der er sund balance mellem

familieliv, arbejdsliv og fritid.

Arkitekt og projektleder Poul Mathiesen

bladrer ivrigt i sine papirer, imens

han fortæller om Tankefuld projektet.

Et projekt, der er Svendborg Kommunes

største satsning til dato. Det er hans

opgave at holde styr på alle detaljerne,

så visionerne kan virkeliggøres, og

Tankefuld kan blive et attraktivt sted

at bo, arbejde og leve.

Poul Mathiesen har ikke svært ved at

forestille sig, hvordan det bliver at bo i

Tankefuld, selv om den nye by stadig

kun er på tegnebrættet.

- Folk kommer til at bo i spændende,

nye huse, der er tilpasset en moderne

livsform. Internettet har gjort det

muligt, at fl ere arbejder hjemmefra,

og det vil husene være indrettede til,

så der for eksempel både kan være

en erhvervsafdeling og en boligafdeling.

På den måde vil der være mere

liv i dagtimerne end i traditionelle

forstæder, hvor de fl este voksne er på

arbejde om dagen, fortæller han.

Ingen dobbelte carporte

Tankefuld skal være en bæredygtig by,

hvor huse og virksomheder skal have de

mest moderne former for energiforsyning,

så byen kan være CO2 neutral

og fungere som forbillede for andre

byområder.

Desuden skal ingen familier i Tankefuld

være afhængige af to biler.

- Du vil ikke se nogen dobbelte carporte

i Tankefuld, slår Poul Mathiesen

fast.

For det første fordi mange fl ere vil

kunne arbejde hjemmefra eller i kontorfællesskaber

tæt på deres bolig. For

det andet fordi den bæredygtige udvikling

også er tænkt ind i trafi kplanlægningen.

Delebilsordninger og gode

cykelstier vil gøre det nemt og bekvemt


ÅR 2016

De første grunde sælges i 2010. Seks år efter regner

Svendborg Kommune med, at:

• 1000 nye boliger er opført

• En lokal bæredygtig energiforsyning er etableret

• De første 20 virksomheder er startet i Tankefuld

• Tankefuldskolen er indviet

• To nye skovbørnehaver er etableret

• Den nye strandpark er en realitet

• 18 km cykel-, ride- og vandrestier er etableret

• Ressourceforbruget og CO2-udledningen er minimeret

at cykle ind til Svendborg midtby, til

havnen og til togstationen i Svendborg

Vest. Skoler, institutioner, arbejdspladser

– og ikke mindst skoven, stranden og

landskabet omkring Tankefuld vil alt

sammen ligge i cykel- eller gåafstand.

- Faktisk så jeg gerne, at byggegrundene

blev solgt inklusiv en cykel til hver af

beboerne, siger han med et smil.

Det er vigtigt for ham, at Tankefuld

ikke bliver et rigmandskvarter, men en

by med en mangfoldighed af boligtyper

og mennesker, der har det til fælles, at

de gerne vil bo tæt på naturen og leve

det gode liv, hvor der er en sund balance

mellem familieliv, arbejdsliv og fritid.

Landskabsbyen

I modsætning til mange andre nybyggerkvarterer,

skal Tankefuld ikke

bygges på bar jord, hvor beboerne skal

vente mange år, før de nyplantede

træer og buske ser ud af noget i landskabet.

Byen bliver derimod integreret i

den allerede eksisterende natur.

Planen er, at Tankefuld skal afgrænses

af en såkaldt landskabsring, der danner

en cirkel om den nye by. Landskabsringen

forbinder de allerede eksisterende

landskaber: Skovene, åsen, det smukke

herregårdslandskab omkring Hvidkilde

Gods og ikke mindst kyststrækningen

ud mod Svendborgsund. Overalt vil

træer og levende hegn blive bevaret og

nye søer, frugtplantager, vinmarker og

våde enge – til glæde for fugle og dyr

– vil komme til. På den måde bliver

landskabsringen et stykke sammenhængende

natur, der lever sit eget liv

og skifter karakter efter årstiden.

Tæt på naturen

- Tanken er, at alle beboere i Tankefuld

højst skal have 300 meter fra deres

bolig til den frie natur og landskabet.

Nærheden til naturen er en af

31


32

HVORFOR NAVNET

TANKEFULD?

Landskabsbyen er opkaldt efter den

300 år gamle skov Tankefuld, der

kommer til at afgrænse byen mod syd.

Skoven ligger lige ned til Svendborgsund.

Fra kysten ved Tankefuldskoven

er der en enestående udsigt over

sundet til Tåsinge og til den smukke

kyst på begge sider.

Her kommer den nye strandpark i

Tankefuld til at ligge.

de mest karakteristiske ting ved

Tankefuld, fortæller Poul Mathiesen.

Naturen skal ikke være noget beboerne

udelukkende planlægger ture til i

weekenderne og ferierne. Naturen

skal integreres i hverdagslivet og være

nærværende – selv når de køber ind.

- Jeg kunne godt tænke mig at udfordre

en kæde som Irma til at udvikle Danmarks

første landskabssupermarked,

hvor arkitekturen er tænkt sådan, at

kunderne kan gå og se ud på landskabet,

imens de køber ind.

At være barn i Tankefuld

Nærheden til naturen vil også betyde

meget for den opvækst børnene i

Tankefuld vil få. Poul Mathiesen mener,

at børnene vil benytte sig meget mere

af landskabet, fordi det er nemt og tilgængeligt.

Familierne vil for eksempel

kunne have deres egen hest, selvom de

bor i et almindeligt boligkvarter, fordi

den kan opstaldes tæt på boligområderne.

Hele vejen rundt om Tankefuld etableres

motionsruter, ridestier og muligheder

for eventyr på mountainbike.

Både børn og voksne kan også nyde godt

af, at stranden ved Tankefuld bliver

udbygget med mere sand, bådebroer,

VIDENSERHVERV FREMFOR INDUSTRI

Ambitionen er, at Tankefuld skal tiltrække et

spændende og varieret erhvervFFsmiljø. Kreative

virksomheder og videnserhverv vil kunne bruge

den attraktive beliggenhed og de værdier, som

Tankefuld bygger på, i deres markedsføring og

rekruttering af medarbejdere.

Traditionelle produktionsvirksomheder, der

”støjer og møger” eller har brug for at få kørt

mange materialer til og fra, må til gengæld se sig

om efter en anden beliggenhed.

kajakstationer og mulighed for windsurfi

ng, beachvolley og (vinter)badning

fra en badeanstalt i stil med Helgoland

ved Amager Strand.

Byudvikling for livsnydere

Poul Mathiesen har også gjort sig

tanker om, hvilke mennesker, der vil

fl ytte til Tankefuld.

- Jeg tror, at ånden i Tankefuld vil være

præget af, at alt er nyt. Boligerne, virksomhederne,

skolerne og institutionerne er

nye, og jeg tror, at det vil appellere til

innovative, kreative kræfter. Den nye

bydel vil blive båret frem af en pionerånd,

fordi det er muligt at skabe alting

fra bunden ud fra de værdier, beboerne

synes er vigtige.

Samtidigt udnytter Tankefuld de

kvaliteter, Svendborg og resten af Sydfyn

allerede har: Nærheden til skov og

strand, Svendsborgs hyggelige havn

og levende handelsmiljø, foruden hele

ø-havets muligheder for sejlads og

kajakroning.

- Her bor du så godt, at du ikke behøver

et sommerhus. Folk kommer hellere

end gerne og besøger dig, siger han.

Bred opbakning

Til trods for projektets omfang, er

Tankefuld blevet godt modtaget af

svendborgenserne. Borgerne har været

inviteret til møder, hvor planerne er

blevet debatteret, og selv de nuværende

beboere i området, der i de kommende

år vil se byen vokse op i landskabet omkring

dem, er overvejende positivt stemt.

Der er ingen tvivl om, at Poul Mathiesen

kan tage lidt af æren. Han er en mand,

der forstår at tale varmt for sin sag.


Landskabsvejen

Download Master plan2009 på: svendborg.dk/tankefuld?

Nye cykelstier

Gangstier

33


34

Otto Uldum, 41 år

• Undervandsarkæolog og museumsinspektør på Langelands Museum siden 2002.

• Uddannet som arkæolog med speciale i maritim arkæologi fra Københavns Universitet.

• Bor i Svendborg med sin kæreste og en datter på to år.

• Født i Schweitz og opvokset i Nordsjælland.

MOTORCYKELENTUSIAST

PÅ DE FYNSKE LANDEVEJE

Efter en lang dags arbejde under havets

overflade nyder Otto Uldum at sætte sig op

på en af sine motorcykler, når han har fri.

Han er den stolte ejer af to klassiske BSAmotorcykler

fra 1960 og 1967, som han

gennem årene har skilt ad og renoveret ned

til den mindste bolt. Som aktivt medlem af

Dansk BSA Klub mødes han med BSA-entusiaster

fra hele landet for at udveksle erfaringer

og køre ture på de gamle maskiner.

Det sker, at han tager sin BSA i weekenden

og kører en tur ud ad landevejen – bare for

turens skyld.

- Det er ren terapi at køre ad de små veje

helt op til Fyns Hoved, hvor du på klare

dage kan se Sjælland, Samsø, Jylland, Fyns

nordkyst og Æbelø med det blotte øje.

Til hverdag tager han turen over Svendborgsundbroen,

hvorfra der er en storslået udsigt

over vandet, tværs over Tåsinge og ned til

Langeland, hvor museet ligger.

Det tager ham en halv time på hans “nye”

motorcykel fra 1986.


PÅ MOTORCYKEL

TILBAGE TIL STENALDEREN

Som nyuddannet arkæolog kørte Otto Uldum hver dag fra København til Roskilde på sin motorcykel for at

passe sit arbejde på Vikingeskibsmuseet. I dag er den tætte trafik og bilosen skiftet ud med Langelands

natur og den friske brise fra havet.

Otto Uldum glæder sig hver eneste dag

over at køre gennem den smukke

sydfynske natur på vej til arbejde. Men

hvis nogen på forhånd havde fortalt ham,

at han ville finde sit drømmejob på Langeland,

havde han ikke troet dem.

Undervandsarkæolog

- Jeg havde intet forhold til Langeland,

ikke andet end nogle vage ferieminder

fra min barndom. Men da de ringede

fra museet og opfordrede mig til at søge

stillingen, sprang jeg til, fortæller han.

I begyndelsen blev hans kæreste boende

i deres lejlighed i København, imens

han lejede en lejlighed i Rudkøbing på

Langeland.

Et år senere var parret faldet pladask

for livet i det sydfynske. Otto Uldums

kæreste havde fået job hos TV2

i Odense, og de besluttede at købe et

hus i Svendborg, der ligger midt imellem

deres respektive arbejdspladser.

- I dag kunne jeg ikke forestille mig at

bo andre steder. Her er havet, skoven

og byen tæt på – her er alt, hvad du har

brug for. Hvis du skal matche det på

Sjælland, ligger det i et helt andet prisleje,

siger Otto Uldum.

Han er uddannet arkæolog fra Københavns

Universitet med speciale i

maritim arkæologi og har arbejdet på

Langelands Museum siden 2002.

I sit rette element

Som undervandsarkæolog arbejder han

primært i farvandet omkring Fyn og

Sønderjylland, hvor han afdækker bopladser

fra stenalderen, der i dag ligger

under vand. Nogle gange kan han nøjes

med at blive om bord på motorbåden,

hvorfra han med ekkolod kortlægger

aflejringerne på havbunden. Men for

det meste er han iført dykkerudstyr og

må en tur i det våde element.

- Hvis du kigger på området fra luften,

så ligger havet omkring Langeland,

Strynø og Ærø som en lysegrøn klat. I

stenalderen var øerne landfaste, og det

meget lavvandede område kaldes i dag

for Strynøbassinet. Det er et meget fint

område at dykke i. Her finder vi mange

spor efter bopladser som for eksempel

bearbejdet flint og træ- og benredskaber,

fortæller han.

Tilbage på museet, der har en af

landets største oldtidssamlinger, ligger

hans arbejde i at registrere og opbevare

fundene så omhyggeligt som muligt,

så de kan udstilles og være til nytte for

fremtidige forskningsprojekter.

NUTIDIG PARALLEL TIL STENALDERFUNDENE I DET SYDFYNSKE ØHAV

I stenalderen, omkring 5000 år før vor tidsregning, var

der lignende klimaforandringer, som dem vi oplever i dag.

Temperaturstigninger betød, at havvandet steg meget hurtigt

på grund af isafsmeltninger og områder, der før havde

været landfaste, blev nu adskilt i de øer, vi i dag kalder

Langeland, Strynø og Ærø.

- Datidens mennesker oplevede, at de i løbet af en enkelt

generation var nødt til at trække sig tilbage fra de bopladser,

hvor de havde boet som børn. Derfor har arkæologer i tidens

løb fundet mange spor fra forladte bopladser, blandt andet

økser, årer, buer og rester af tekstiler, fortæller Otto Uldum.

Han synes, at arbejdet med de gamle bopladser under

havets overflade bliver endnu mere interessant af, at

nutidens mennesker i Indien og Bangladesh lever med lignende

oversvømmelser. For tusindvis af mennesker langs

kysten ved Den Bengalske Bugt er klimaforandringer ikke

bare statistik og fremskrivninger. De er en realitet, der

betyder, at de er nødt til at flytte længere ind i landet og

begynde helt forfra, fordi deres huse og jordlodder nu ligger

under havets overflade.

35


TI TIL EFTERTANKE

- Med den nye motorvej tager det kun 20 minutter

at køre fra Svendborg til Odense.

- På store dele af Sydfyn kan du ringe gratis til alle

andre, der er på det lokale fibernet, der desuden

betyder hurtigt bredbånd og billige abonnementer

på telefon og tv.

- 36 daglige afgange sørger for færgeforbindelse til

og fra Ærø.

- Ifølge ejendomsmægler Poul Juul i Svendborg er

gennemsnitsprisen på en 140-150 kvadratmeter stor

villa i

København 4.732.000 kroner

Svendborg 2.275.000 kroner

Langeland 1.545.000 kroner

Ærø 1.570.000 kroner

Strynø 1.595.000 kroner

- Du kan gå i biografen i både Svendborg,

Ærøskøbing og Rudkøbing.

- Svendborg er, næst efter København og Århus, den

by i Danmark, der tiltrækker flest kreative mennesker.

Det viste en analyse fra CBS i 2006, der havde til

formål at kortlægge den kreative klasses geografiske

placering i Danmark.

- Der er pasningsgaranti i både Svendborg, Langeland

og Ærø kommune.

- 29 minutters sejlads fra Langeland ligger den lille

ø Strynø. Et lille velfungerende øsamfund med egen

vuggestue, børnehave, fritidshjem og skole til og

med 4. klasse. Se mere på www.strynoe.dk.

- I et stort naturområde på Sydlangeland lever en flok

vilde heste. I øjeblikket er der 50, og hvert år kommer

omkring 20 nye føl til. Flokken lever uden direkte

kontakt til mennesker, går ude hele året og finder

selv deres føde.

- På Ærø ligger et af verdens største solfangeranlæg.

Det fylder tre fodboldbaner og producerer,

hvad der svarer til 820.000 liter olie om året. I

perioder med solrigt vejr leverer anlægget al den

varme og varmt vand, som 1500 husstande i området

forbruger.

More magazines by this user
Similar magazines