Tag smutvejen til Sydfyn
Joan Ørting elsker sit
nye liv på Langeland
FLYT dig!
Job – Karriere – Familieliv – Fritid
International virksomhed
på udkig efter eksperter
og få skub i karrieren,
højt til himlen og
tid til familien
Kreativitet og virkelyst,
levende kultur og musik
TAG MED TIL EN FORUNDERLIG AFKROG I DANMARK, DER
UDGIVET FOR
Det Lokale Beskæftigelsesråd for
Svendborg, Langeland og Ærø
www.svendborg.dk
www.aeroe.dk
www.langelandkommune.dk
KONCEPT
Lindegaards, www.lindegaards.com
ANSVARSHAVENDE
Julie Lindegaard
TEKSTER
Hanne Bourgeat
Julie Lindegaard
Lisbeth Kristine Cedray, s. 9
GRAFISK DESIGN
Hoved og Hale
ILLUSTRATION
Bo-T
FOTOS
Sonnich Jensen
Søren Skarby, s. 9
Svendborg Kommune, s. 1, 31-33
Kenneth Knudsen, s. 22
Martin Ramsgård, s. 23
Morten Fauerby, s. 17
Lars Skaaning, s. 17
Linda Johansen, s. 13
TRYK
Scanprint, Århus
OPLAG
4000
21
SYV HESTE I TILGIFT
12
Den store kærlighed førte hende
til Langeland, hvor hun i dag
bor 200 meter fra vandet med
sin mand, to børn, tre hunde
og syv heste
JOAN ØRTING FIK DRØMMEN
OPFYLDT
Den perfekte balance mellem
et hektisk arbejdsliv
i København og huset på
Langeland, hvor hun får ny
energi til alle sine projekter
26
DET HANDLER OM AT VÆLGE LIV
Glæder og udfordringer ved at flytte
en familie fra Vesterbro i København
til Ærø i det sydfynske øhav
25
SYDFYN IFØLGE BANG
Komikeren Carsten Bangs helt egen
fortolkning af, hvad der rykker,
og hvad der er nykker i hjembyen
Svendborg
ALDRIG HAR AFFUNDET SIG MED AT VÆRE ET PROVINSHUL
14
HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES
Bukkehave A/S på Tåsinge leverer
køretøjer til verdens brændpunkter.
Det kræver højt specialiserede
medarbejdere, og virksomheden
er altid på udkig efter folk med
de rette kvalifikationer
17
SVENDBORG – VERDENS MINDSTE STORBY
I Svendborg kan du dreje om et hjørne,
gå ned i en kælder og opleve skabende
kunst og levende kultur
22
LIVEMUSIK PÅ PLAKATEN
En lokal festabe viser vej
til alle de gode steder i
Svendborg
INDHOLD
Talenternes tumleplads 4
Easy living i Svendborg 5
Ti gode råd til en tilflytter 8
Øbo med hele Danmark som sin arbejdsplads 9
Ro til at give den gas 10
Joan Ørting fik drømmen opfyldt 12
Højtuddannede specialister søges 14
International hjemmearbejdsplads 16
Svendborg – verdens mindste storby 17
Find din yndlingsplet 18
Livskvalitet, kreativitet og innovation 20
Syv heste i tilgift 21
Livemusik på plakaten 22
Et sprællevende hus 23
Vejstriber fra Langeland til Kina 24
Sydfyn ifølge Bang 25
Det handler om at vælge liv 26
Tankefuld – en by i fremtiden 30
På motorcykel tilbage til stenalderen 35
Ti til eftertanke 36
3
4
TALENTERNES TUMLEPLADS
Sydfyn tiltrækker
store filmproduktioner
Ole Bornedal instruerer i Vester Skerninge og Connie Nielsen
skal filmes på Avernakø. De store filmnavne er begyndt at se
mulighederne i det sydfynske. Siden 2002 er kendte produktioner
som ’Adams Æbler’, ’De fortabte sjæles Ø’ og senest Ole
Bornedals ’Fri os fra det onde’ optaget på Sydfyn. Og det er
ikke en tilfældighed, at kendte instruktører og skuespillere
vælger Sydfyn som location til deres film. I kulissen arbejder
FilmFyn helt målrettet for at tiltrække filmbranchens bedste
folk. Erfaringerne fra andre lande viser, at filmproduktionerne
skaber vækst i områderne i form af arbejdspladser og
øget opmærksomhed omkring de steder, hvor der filmes.
Det gavner blandt andet turismen. Og nu har også Hollywoodstjernerne
fået øjnene op for det sydfynske øhav. 25
minutters sejlads fra Faaborg ligger Avernakø, der til dagligt
huser 100 øboere. I sommeren 2009 får de selskab af Connie
Nielsen og hele filmholdet, der skal bo to måneder på den
lille ø, imens filmen ’Mellem linjerne’ optages.
Filmprisen Svend
- Danmarks eneste publikumspris
Sport Study Sydfyn
Sydfyn er stedet at flytte hen, hvis du er ung og gerne vil kombinere
sport på højt plan med uddannelse eller job. Badminton,
sejlsport, håndbold, basket, ridning og golf er nogle af de sportsgrene,
hvor området har gjort sig særligt bemærket.
Sport Study Sydfyn har taget initiativ til et samarbejde mellem
sydfynske uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, kommuner
og virksomheder, for på den måde at skabe det bedst mulige
miljø for talentudvikling.
Det er dog ikke kun elitearbejdet, Sport Study Sydfyn beskæftiger
sig med. En styrkelse af hele idrætslivet og en indsats i forhold til
den generelle folkesundhed danner grundlag for det storstilede
Ge9alt netværk
for de kreative erhverv
Siden årtusindskiftet har
Sydfyn oplevet et sandt rykind
af tilflyttere og tilbageflyttere
inden for de kreative erhverv.
Primært fra København, men
også fra eksempelvis Århus og
Sønderjylland. Disse kreative
sjæle - mange med egne små
mikrovirksomheder – opdagede
for et par år siden, at udbyttet
af at kende de andre i ”nabolaget”
kunne være givende.
En lille gruppe satte sig sammen
på et af byens utallige
værtshuse, og lod tankerne flyve.
Allerede længe før timerne
blev små, havde gruppen fået
ideen til netværket Ge9, og
arbejdet kunne begynde.
Ambitionen var klar – de kreative
erhverv som eksempelvis
kunstnere, fotografer, journalister,
designere, grafikere,
arkitekter og musikere skulle
forenes. I netværket skulle de
udveksle, sparre og udvikle
deres virksomheder, ideer og
faglighed, så de sultne sjæle
fortsat kunne blive stimuleret.
Netværksaktiviteter, maillister,
faglige og sociale arrangementer
er i dag nogle af de tiltag,
der skaber netværket Ge9. 80
kreative, der arbejder professionelt
indenfor design, kunst,
medier, PR, HR, arkitektur og
underholdning har skabt deres
eget netværk på Sydfyn – og
de vil gerne have flere med. Så
længe de bor på Sydfyn!
Læs mere om netværket og
folkene bag på www.ge9.dk
Hvert år i slutningen af august, når Svendborg Filmdage ruller den røde løber ud for den danske filmelite, bliver der uddelt en helt
særlig pris. Den er i familie med både Robert og Bodil, men som den eneste filmpris i Danmark, er det publikum selv, der kårer årets
bedste biograffilm. Stemmerne afgives over internettet, og prisen overrækkes ved en gallafest i Svendborg, som skuespillere, producenter
og instruktører kommer rejsende til fra nær og fjern.
Svendborgprojekt, som Sport Study Sydfyn sammen med Elitesekretariatet
i Svendborg Kommune er en af initiativtagerne til.
Børnene fra syv af kommunens skoler deltager i projektet, hvor
de fra børnehaveklassen og indtil sjette klasse har hele seks
timers idræt om ugen. Sideløbende hermed er der igangsat et stort
forskningsprojekt, hvor formålet er at undersøge effekten af den
ekstra idrætsundervisning gennem forskellige tests. Til forsknings-
projektet er der yderligere tilknyttet 4 kontrolskoler, så i alt 1500
elever bliver testet og fulgt de næste 3 år. Et af formålene med
projektet er at åbne børnenes øjne for forskellige sportsgrene, og
forhåbentlig give dem et godt fundament for en sund og god fremtid.
Sport Study Sydfyns mange initiativer var medvirkende til, at
Svendborg i 2008 blev kåret som Årets Idrætskommune af Danmarks
Idræts-Forbund.
EASY LIVING I
SVENDBORG
En skøn lyseblå murermestervilla
med sundkig fra alle rum. Plads til
hele familien, tæt på job og egen have.
Drømmen pressede sig på, men kunne
ikke realiseres i København. Derfor
gjorde Mette og Uggi Machon Balle
som fl ere af de unge familier, der i dag
er deres naboer. De skiftede københavnerlejligheden
ud til fordel for det
gode liv i Svendborg.
Til trods for at parret bor i et af de mest
attraktive kvarterer i Svendborg, synes
de ikke, at penge fylder særlig meget i
folks bevidsthed.
- Det giver en større frihed, når du ikke
skal betale af på en villa til 15 millioner
kroner. Folk er mere afslappede, er
Uggi Machon Balles erfaring. Og han
ved, hvad han taler om, for han er vokset
op i det velhavende Klampenborg
nord for København.
- Vores største motivation for at fl ytte
hertil var meget enkel: Vi ville have det
rart. Og vi synes faktisk, at folk har et
stort overskud i det daglige, siger Mette
Machon Balle.
For eksempel har parret en madklub,
hvor de skiftes til at lave mad sammen
med nogle naboer med jævnaldrende
børn.
De har også planer om en kajakklub
sammen med to andre familier i kvarteret.
Sidste sommer var Mette Machon
Var Mette og Uggi Machon Balle
blevet på Sjælland, havde de
ikke haft råd til at bo i en villa
med sundudsigt fra alle værelser.
Det har de i Svendborgs strandvejskvarter,
hvor det er muligt at
bo med to akademikerlønninger.
Balle på kursus i havkajak, og i år er
det Uggi Machon Balles tur.
- Vi tre familier har syv børn tilsammen,
så hvis vi har hver vores kajak,
kan vi tage ud alle sammen. Eller vi
kan passe hinandens børn, imens
nogle af os tager af sted på tur. Det
bliver superfedt, siger han.
Ingen grund til bekymring
Mette Machon Balle er fra Sydfyn, men
tog som 19-årig til København, hvor hun
siden blev kandidat i folkesundhedsvidenskab.
Uggi Machon Balle er under
uddannelse til speciallæge på Svendborg
Sygehus, og sammen har de to døtre
på to og fem år.
5
6
Før de fl yttede til Svendborg,
bekymrede det især Uggi Machon
Balle, om byen var for lille. Ville hver
anden, han mødte i gågaden, være en,
han kendte?
Bekymringerne har siden vist sig at
være ubegrundede.
- Svendborg har en perfekt størrelse.
Faktisk synes jeg bare, at det er hyggeligt,
når jeg en gang imellem støder
på en kollega i byen. Og det er ikke
sådan, at jeg ustandseligt møder mine
patienter, når jeg har fri, fortæller han.
Mette Machon Balles bekymringer gik
mere på det karrieremæssige. Hun har
tidligere arbejdet for Sundhedsstyrelsen
og Kommunernes Landsforening, og
hun var usikker på, om hun ville fi nde
et spændende job uden for København.
- Jeg var ude i alle mulige overvejelser,
for sådan er det jo, når du har taget en
lang uddannelse, som du gerne vil bruge
til noget. Det viste sig dog hurtigt,
at der også var gode muligheder for at
bruge mine kompetencer herovre.
De første otte måneder pendlede
Mette Machon Balle til Odense. Siden
rykkede hun til en stilling i Svendborg
Kommunes sundhedsafdeling.
Hvor er du i dit liv?
Både Mette og Uggi Machon Balle er
godt tilfredse med deres jobsituation
i dag. De ser det som et stort privilegium,
at de begge har fundet arbejde
inden for bygrænsen. Det giver mere
tid til familieliv og fritidsaktiviteter
nu, hvor døtrene er små. Men ingen af
dem udelukker, at der kommer mere
tryk på karrieren om nogle år.
- Det er et spørgsmål om, hvor du er i
livet. Jeg kender ingen, der lægger sig
fast på noget 30 år frem i tiden, siger
Mette Machon Balle.
Skulle en af dem vælge at forfølge en
spændende jobmulighed væk fra Sydfyn,
ser de den nye motorvej mellem Svendborg
og Odense som en stor fordel.
- Den har givet en meget større
fl eksibilitet i forhold til karrieren. På
20 minutter er du ude på øst-vestmotorvejen,
og så er det bare at køre i den
retning, hvor mulighederne ligger,
siger Uggi Machon Balle.
Han oplever dog, at mange vælger
at køre mod Svendborg i stedet. Han
fortæller, at mange af de lægevikarer,
der lægger vejen forbi sygehuset i
byen, bliver hængende i området. Selv
dem, der ikke på forhånd har nogen
tilknytning til Sydfyn.
Det er ikke svært at falde til
- Byen får helt klart et løft af, at der
bor folk fra hele landet her. Det gør
den levende og knap så provinsiel og
indspist, som andre byer på samme
størrelse, siger Mette Machon Balle.
Selv om hun oprindeligt kommer fra
området, havde hun ikke noget stort netværk
at falde tilbage på, da hun vendte
tilbage 13 år senere. Og hun synes godt,
at hun kan tale med om, hvordan det er
at starte helt forfra som tilfl ytter.
Når de tænker tilbage på deres første tid
i Svendborg, er de enige om, at det ikke
var svært at falde til. Måske netop fordi
der er så mange tilfl yttere i byen.
Mette Machon Balle husker, hvordan
de allerede en af de første dage fandt
ud af, at de havde boet 100 meter fra et
af de andre forældrepar i børnehaven.
Altså da begge familier boede på Nørrebro
i København. Dengang kendte
de ikke hinanden, men nu havde de
pludselig meget tilfælles.
Uggi Machon Balle fortæller historien
om, hvordan han en søndag morgen
løb på en af sine studiekammerater
hos bageren. De havde ikke set
hinanden i fi re år, og nu viste det sig,
at de begge var fl yttet til Svendborg i
mellemtiden.
- Selv tømreren, der har lavet vores
køkken, er københavner, siger han,
men skynder sig at tilføje, at de også
har mødt stor imødekommenhed
fra dem, der har boet i byen gennem
generationer.
- Her bliver der ikke kigget skævt til
en, for folk i byen er vant til et vist fl ow
af udefrakommende, siger han.
Udsigten fra husets vinduer understreger
hans pointe. Med sin placering
lige ud til Svendborgsund har den
gamle søfartsby og købstad alle dage
trukket folk til udefra.
Og de har det med at blive hængende.
Mette Machon Balle, 34 år
• Ansat som sundhedskonsulent i Svendborg Kommune.
• Uddannet i folkesundhedsvidenskab fra
Københavns Universitet.
• Født og opvokset i Svendborg.
Uggi Machon Balle, 35 år
• Ansat som kursusreservelæge på Ortopædkirurgisk
Afdeling, Svendborg Sygehus.
• Uddannet læge fra Københavns Universitet.
• Født i Island – deraf navnet, og opvokset i Klampenborg.
Lilja Machon Balle, 5 år
• Går i Regnbuen børnehave i Svendborg.
• Fritidsinteresser: svømme, tegne og lege med gode venner.
Rosa Machon Balle, 2 år
• Går i Regnbuen vuggestue i Svendborg.
• Fritidsinteresser: gynge og lege i sandkasse.
7
8
Ti gode råd til en tilfl ytter
Gå en tur i kvarteret, før du beslutter dig for at fl ytte dertil.
Mærk stemningen, og spørg folk, du
møder på vejen, hvordan det er at bo i området.
Overvej nøje, hvor centralt du ønsker at bo. Vil du helst kunne
gå eller cykle til alting? Eller er det i orden, at du
er afhængig af bil eller bus? Tænk din hverdag nøje igennem.
Det vil spare dig for daglige irritationsmomenter.
Flere internetportaler tilbyder en service, hvor fl yttefi
rmaer giver uforpligtende tilbud på netop din fl ytning.
Se for eksempel www.fl yttetilbud.dk, www.dkfl yt.dk og
www.fl ytbilligst.dk.
Vær selv aktivt opsøgende over for nye naboer og kollegaer,
og kom endelig til sankthansbålet, juletræstændingen
og vejfesten.
Abonner på lokalavisen. Det er en rigtig god måde
at orientere sig om, hvad der rører sig i området.
Orienter dig
om de netværk, der kunne være
interessante for dig, hvad enten det er kvindenetværk,
erhvervsnetværk eller noget helt andet.
Dyrk en fritidsaktivitet, hvor du møder andre. En fodbold-
klub skaber for eksempel fl ere kontakter
end ture i svømmehallen, hvor du ligger alene og svømmer baner.
Hvis du ikke allerede har det, så få børn. .
De er den allerbedste indgang til nye bekendtskaber.
Vær ikke bange for at spørge folk til råds om det ene og
det andet. De er som regel glade for at kunne
hjælpe.
lege turist
Gå på turistkontoret, skaf alle de guider, der fi ndes, og brug
de første ferier på at
i dit nye lokalområde.
ØBO MED HELE DANMARK
SOM SIN ARBEJDSPLADS
I dag bor familien Sørensen med
tæerne næsten i vandkanten. Børnene
går i skole og børnehave på øen,
imens John Sørensen driver Danmarks
mindste syltetøjsfi rma, Øhavets Madhåndværk.
Lise Sørensen har derimod
hele Danmark som arbejdsplads, når
hun tager rundt til landets kirker og
restaurerer kalkmalerier for Nationalmuseet.
- Jeg har lange arbejdsdage, hvor jeg
er væk hjemmefra. Til gengæld arbejder
jeg kun fi re dage om ugen – og
har hver fjerde uge fri. Det giver en
fl eksibilitet, som hele familien nyder
godt af. For eksempel har jeg i min
friuge mulighed for at tage med den
store på lejrskole, siger Lise Sørensen.
Hun fortæller, at børnene er vant til
hendes måde at arbejde på. I hjemmet
er der et kort over Danmark, så børnene
altid kan se, hvor hun arbejder i
øjeblikket. Men hun lægger heller ikke
Lise Sørensen, 38 år
• Udannet konserveringstekniker fra Kunstakademiets Konservatorskole, 1997.
• Ansat på Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen – 30 timer om ugen.
• Arbejder med restaurering af kalkmalerier i kirker over hele Danmark.
• Gift og har to børn på fi re og syv.
• Har boet på Strynø siden 2002.
Da familien Sørensen i 2002 besluttede sig for at fl ytte, var det vigtigste for dem, at de fandt et vaskeægte
landsbysamfund. Et sted, hvor der var sammenhold og masser af børn. Så en vinterdag tog de færgen de 29
minutter fra Rudkøbing og landede på Strynø, hvor de havde lejet den tidligere lægebolig. Familien klarede
den første vinter på øen. Og mere end det. Den overbeviste dem om, at de skulle købe deres eget hus. Og blive.
skjul på, at det kun fungerer, fordi
hendes mand arbejder hjemmefra
– og fordi der er et utrolig godt sammenhold
på Strynø.
Et trygt sted at vokse op
- Vi har fællesspisning, hvor halvdelen
af de 216 beboere dukker op. Vores
børn vokser op i et sikkert og trygt
miljø, hvor alle kender alle. En dag fi k
den mindste lov til at gå mig i møde,
da jeg kom hjem fra arbejde i Jylland.
Bare sådan ned ad vores vej, men han
gik hele vejen ned til færgen, kun fi re
år gammel. Det kan kun ske, fordi alle
på øen ved, hvem han er, og passer på
ham. Han sagde da også stolt til mig:
”Mor, jeg huskede at hilse og tale med
alle,” siger Lise Sørensen.
- På Strynø advarer vi vores børn:
”Leg ikke i grøftekanten, der er brændenælder.
Leg på vejen.” Vi har ingen
trafi klys. Ingen hajtænder. Her er det
fodgængerne, der har fortrinsretten.
Alle biler tager farten af, når der kommer
en blød trafi kant, så små børn
passer rigtig godt til Strynø. Og de
bliver selvfungerende i en tidlig alder.
I øens skole går 14 elever op til fjerde
klasse og i børnehaven 20 børn. I alt er
der 43 børn under 14 år på den lille ø.
Et utraditionelt arbejdsliv
Fire dage om ugen er Lise
Sørensen udstationeret rundt
omkring i Danmark, hvor
hun restaurerer kalkmalerier
for Nationalmuseet. Hver
fjerde uge holder hun fri og
kan være hjemme på Strynø,
hvor hun bor sammen med
sin mand og to børn.
9
10
Mads Bjørn Hansen, 39 år
• Sammen med Mette Tony indehaver af Tegnestuen Praksis.
• Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole.
• Er medlem af Akademiraadets Jury, Kunstnersamfundet og Danske Ark.
• Fagdommer i arkitektkonkurrencer under Akademisk Arkitektforening.
• Underviser og censor på Kunstakademiets Arkitektskole.
• Gift med Mette Tony og har en datter på tre år og en søn på tre måneder.
RO
TIL AT GIVE DEN GAS
Hvad får en af landets mest anerkendte arkitekter til at åbne tegnestue på Tåsinge i det sydfynske øhav?
- Her har vi ro til at mærke efter, hvad det væsentlige er, så vi kan skabe vores projekter ud fra det, der
virkelig rykker, lyder forklaringen fra Mads Bjørn Hansen, stifter af Tegnestuen Praksis.
- Det var lidt af et sats at åbne tegnestue
herovre. Fyn har altid været et
vakuum, fordi de fleste arkitekter slår
sig ned i nærheden af Århus og København,
hvor arkitektskolerne ligger.
Faktisk var vi slet ikke sikre på, om
det kunne gå.
Sådan begynder arkitekt Mads Bjørn
Hansen sin fortælling om Tegnestuen
Praksis, der ligger i Troense på Tåsinge.
Den lille by er kendt for sine smukke,
gamle huse, og særligt i Grønnegade
ligger den ene stråtækte idyl efter den
anden. Netop her begyndte det hele en
sommerdag i 2005.
Huset fik krammet på os
Arkitekt Mads Bjørn Hansen og hans
kone, arkitekt Mette Tony, boede dengang
i København. Under et besøg hos
nogle venner gik de en tur i Troense og
kom forbi et smukt, gulkalket hus
i Grønnegade.
- Dér kunne vi godt leve vores liv, hvis
det skulle være, sagde vi til hinanden.
Og sådan blev det, for huset blev sat
til salg ugen efter, og inden vi havde
tænkt konsekvenserne igennem, havde
vi budt på huset – og købt det. Mette
var højgravid, og da vi flyttede ind
nytårsdag 2006, havde vi begge sagt
vores job op i København.
I løbet af de første måneder indrettede
de to unge arkitekter en tegnestue i
husets stueetage, men i begyndelsen var
der kun Mads Bjørn Hansen og en enkelt
praktikant. Mette Tony var på barsel.
En god start
Et halvt år gik, og sommeren 2006 inviterede
de til officiel åbningsreception.
De indrykkede en annonce i lokalavisen
og købte sild og øl til 50 mennesker.
Der kom 160. Selv borgmesteren fandt
vej til haven i Troense, hvor receptionen
blev holdt, og Mads Bjørn Hansen og
Mette Tony var overvældede over den
velkomst, de fik.
“Rent fagligt er der lige så meget tryk på, og dagene på
tegnestuen er tit lige så hektiske, som da vi arbejdede i
København. Der er virkelig knald på. Til gengæld kan vi
træde ud ad døren, og så er der ro. Der er ingen hektisk
trafik og travle mennesker, der haster forbi”.
Tegnestuen Praksis havde fået en god
start, og flere medarbejdere blev ansat.
Pludselig sad de ni mand i huset, hvor
parret også havde deres privatbolig.
- Huset var ved at sprække, fortæller
Mads Bjørn Hansen.
- Så da vi i efteråret 2008 fik mulighed
for at leje os ind i det gamle søfartsmuseum,
der ligger lige ved siden af vores
hus, slog vi til og flyttede hele tegnestuen
derover i løbet af en eftermiddag.
Der er tryk på
Siden har parret fået endnu et barn, og
Mads Bjørn Hansen ser det som en stor
fordel, at tegnestuen ligger så tæt på
privatboligen.
- Børnene kan løbe frit frem og tilbage,
og det passer godt til vores måde at
arbejde og leve på. En måde, der blev
grundlagt allerede i København, hvor
vi lavede fælles projekter om aftenen,
når vi havde fri fra hver vores tegnestue.
Fordi vi ikke kan lade være. Fordi arkitektur
er vores store passion, og det
derfor er svært at finde et skel mellem
arbejdstid og fritid.
- Rent fagligt er der lige så meget tryk
på, og dagene på tegnestuen er tit lige
så hektiske, som da vi arbejdede i
København. Der er virkelig knald på.
Til gengæld kan vi træde ud ad døren,
og så er der ro. Der er ingen hektisk
trafik og travle mennesker, der haster
forbi. Og når vi går hjem, er det ikke til
en lejlighed, hvor familien bor på lidt
for lidt plads. Her er der ro og fred og
plads til at være.
Mads Bjørn Hansen er ikke i tvivl om,
at den ro, de finder på Tåsinge, også får
indflydelse på de huse, de tegner.
- Det sker ofte på en helt uhåndgribelig
måde, fortæller han.
- Det har noget med lys og rummelighed
at gøre. En mavefornemmelse,
der fortæller en, om huset er rart at
være i eller ej. Den ro til at mærke
efter havde vi ikke i København.
Ingen frygt for at flytte sig
Mads Bjørn Hansen bliver ofte mødt
af forestillingen om, at det er meget
dramatisk at rykke sit liv op med rode
og flytte et helt andet sted hen. Men
sådan oplever han det ikke.
- Privat er det ikke noget dramatisk skift.
København ligger to timer væk, og vi har
ikke mistet kontakten til vores venner.
Faktisk ser vi dem oftere, end vi gjorde
før. Nu kommer de ned og bliver en hel
weekend, og vi er sammen på en helt
anden måde. Og hvor tit sås vi egentlig
før? I en travl hverdag var det svært
overhovedet at finde tid til at mødes en
halv time på en cafe.
- Karrieremæssigt er vi heller ikke koblede
af, fordi vi bor herovre. Vi læser de
samme fagblade og er via internettet
koblet lige så meget på, som da vi arbejdede
i København. Vi har fingeren lige
så meget på pulsen som dengang, og
der er knald på tegnestuen hver eneste
dag, siger Mads Bjørn Hansen.
Faktisk har det bare været en fordel at
åbne tegnestue i det sydfynske øhav.
Kunderne lægger simpelthen mere
mærke til tegnestuen og husker den,
fordi den ikke ligger sammen med alle
de andre tegnestuer i Århus og København.
Tegnestuen Praksis mangler ikke
opgaver og har netop ansat endnu tre
arkitekter, så de i dag sidder 12 medarbejdere
på det gamle søfartsmuseum
i Troense.
Det har vist sig, at Fyn slet ikke er
noget vakuum. Tværtimod er der
rigeligt med frisk luft – til gavn for
både projekterne på tegnebrættet og
menneskerne bag dem.
Innovationshuset i Odense
Svendborg Havnekontor
EKSEMPLER PÅ VISIONÆRT
BYGGERI FRA TEGNESTUEN
PRAKSIS
Tegnestuen Praksis har tegnet den
forestående ombygning af Svendborg
Borgerforening, der ligger lige over for
byens rådhus. Huset har gennem 125 år
dannet ramme om møder, fester og koncerter,
men trænger nu til både renovering
og ombygning.
Danmarks eneste flydende havnekontor
stod færdigt i 2008. Tegnestuen Praksis
har tegnet husbåden, der ligger centralt
placeret i Svendborg havn – til glæde for
alle havnens sejlere. Nederste etage er
indrettet med blandt andet badeværelser
og vaskeri, og førstesalen huser havnens
personale.
Tegnestuen Praksis har forsynet Innovationshuset
på Odense havn med 15
karakteristiske karnapper, der peger i
hver deres retning. Huset er et dynamisk
kontorfællesskab for innovative iværksættere
med ambitioner om vækst og
kommerciel succes.
11
12
Hende, der bor her, drømmer om at løbe barfodet gennem en blomstermark. Sådan lød det fra den ene af livstilseksperterne,
da tv-programmet “Kender du typen?” var på besøg hos sexolog Joan Ørting. Dengang var det lejligheden
på Vesterbro i København, seerne var på besøg i, og kommentaren var lige på kornet.
Blot et par måneder senere stod hun
og hendes mand, storyteller Carsten Islington,
nemlig foran deres nuværende
hus på Langeland. De havde allerede
forelsket sig i det, da de stod i haven.
- Vi behøver slet ikke at gå ind, sagde
vi til den måbende ejendomsmægler,
vi tager det, fortæller Joan Ørting.
I dag er det tre år siden, og huset
står stadig præcis, som da de overtog
det. Med et umoderne køkken og et
badeværelse fra 1970’erne. Men det
betyder ikke noget. Joan Ørting og
Carsten Islington elsker deres liv på
Langeland, hvor de bor med seks
katte, en hund, seks høns og hanen
Domingo.
Langeland giver energi
Joan Ørting glæder sig hver eneste
morgen over at træde ud i haven, når
hanen galer, og hønsene skal fodres.
- Det giver mig en helt fantastisk energi.
Hvis jeg har været et par dage væk,
kan jeg mærke energien, så snart jeg
kører over broen til Langeland. Det
har noget med luften og friskheden
herovre at gøre.
- På Langeland er der energi til at
tænke kreativt. Her har jeg skrevet
mine bedste bøger, og her ser jeg
tv-optagelserne igennem til de tvprogrammer,
jeg laver. På Langeland
er der ro til at tænke og til at mærke
efter, hvad der føles rigtigt. Men der
er også fred til bare at slappe af og
blive ladet op på ny.
Hun fortæller, at hun går en tur på et
par timer hver eneste dag.
- Naturen herovre er så varieret, at
jeg kan gå en ny tur hver dag. Her
er skove og enge, marker, der bugter
sig, og et mylder af stier, der fører nye
steder hen. Grøftekanterne blomstrer,
der er levende hegn og stengærder, og
næsten overalt kan du se ud til vandet.
Det er helt fantastisk.
København kalder
Huset på Langeland er da også hurtigt
blevet det fortrukne rejsemål for vennerne
fra København. Joan Ørting og
Carsten Islington er ligefrem nødt til
at planlægge dage og uger i sommerferien,
hvor de kun er sig selv. Deres
frygt for, at gamle venskaber ville
glide ud, når der blev længere at rejse,
har heldigvis vist sig at være ubegrundet.
Selv kører de til København mindst
et par gange om ugen. I Wildersgade
på Christianshavn ligger Villa Wilder,
hvor parret har omdannet et charmerende
gammelt pakhus til kursussted.
Her holder Joan Ørtings sexolog- og
parterapeutuddannelse til, og her
underviser Carsten Islington blandt
andet erhvervsledere og kommunikationsfolk
på Danmarks første storyteller-akademi.
Joan Ørting oplever ikke turene til
København som et problem. Tværtimod.
- Jeg elsker de ture. Nogle gange kører
vi sammen derover, og så har vi god
tid til at snakke. Andre gange kører jeg
alene, og så lytter jeg til lydbøger. På
den måde er jeg altid up to date med de
nyeste bøger, siger Joan Ørting.
De er så flinke på Langeland
Når Joan Ørting ikke har travlt med
at skrive bøger, lave tv-programmer,
undervise, holde foredrag og bestyre
sin sexbrevkasse, elsker hun at besøge
loppemarkeder i det sydfynske. Og
ofte tager hun af sted sammen med
et par gode naboer, der deler hendes
passion for gamle ting og sager.
- Vi begynder altid med at drikke en
kop kaffe sammen, og så går dagen
ellers med at køre rundt til alle de fine
loppemarkeder, der er hernede. Det er
top hyggeligt, siger hun.
Hun har i det hele taget et rigtig godt
forhold til naboerne på øen. De dage,
hvor både hun og Carsten Islington
er i København, er det naboerne, der
fodrer hunden, hønsene og kattene.
- Jeg tror ikke, at det er fordi, vi er
kendte mennesker. Det er en hjælpsomhed
og en imødekommenhed, der
falder helt naturligt herovre.
- Hvis vi står og skal fælde et træ,
er der altid nogen at låne det rigtige
værktøj af. Og pludselig kommer der
en forbi med en traktor og tilbyder at
slæbe alt træet ned til brændepladsen.
Folk herovre er så praktiske. De ved,
hvordan de kan hjælpe sådan nogle
som os, der kommer fra en lejlighed
i København og derfor ikke ved, hvad
der er brug for, siger Joan Ørting.
Faktisk var huset på Langeland tænkt
som et fristed, hvor hun og Carsten
Islington kunne tage hen, når livet i
København blev for hektisk. Men der
gik ikke mere end et par måneder, før
de flyttede deres adresse for at bo fast
på øen. Og de har følt sig hjemme fra
den første dag.
“På Langeland
JOAN ØRTING
FIK DRØMMEN
OPFYLDT
er der energi til at tænke kreativt”.
Joan Ørting
Et helt liv. Så enkelt kan det
siges. Sexolog Joan Ørting har
fundet den perfekte balance
mellem et hektisk arbejdsliv i
København og huset på Langeland,
hvor hun finder ny energi
til sine mange projekter.
13
14
Allan Mortensen, 37 år
• Siden 2008 ansat som salgschef i Bukkehave
• To år i Schweiz for Vestergaard Frandsen.
• Fire år i Ghana for Vestergaard Frandsen.
• Tre års ansættelse hos Bukkehave som nyuddannet.
• Cand.negot fra universitetet i Odense.
• Bor i Odense.
• Gift og har en datter på syv år og en søn på fem år.
På Tåsinge, ti minutters kørsel fra Svendborg, ligger virksomheden Bukkehave,
der leverer køretøjer til nødhjælpsarbejde og fredsbevarende missioner i verdens
brændpunkter. Det er en opgave, der kræver højt specialiserede medarbejdere,
og de kan være svære at fi nde.
HØJTUDDANNEDE
SPECIALISTER SØGES
Hele Bukkehaves danske afdeling er
netop hjemkommet fra Dubai, hvor den
har været sammen med afdelingerne
fra Japan, USA, Dubai og Afghanistan.
Fire dages strategimøder og socialt
samvær, hvor alle medarbejdere har
fået hilst på kollegaerne fra den anden
side af jorden, som de arbejder tæt
sammen med i det daglige. Et ‘corporate
retreat’ hedder det i en moderne,
global virksomhed som Bukkehave.
Før i tiden sad der 100 ansatte i Svendborg
og solgte fi rhjulstrækkere og andre
køretøjer stykvis til kunderne. I dag
er de produkter, virksomheden sælger,
mere komplekse. Ofte er der tale om
hele fl åder af køretøjer, der skal løse
en helt bestemt opgave.
- Vi kan for eksempel få til opgave at
levere køretøjer til opbygningen af en
politistyrke i Liberia. Her skal vi stille
med en teknisk viden om, hvad det
kræver af bilerne. Men det er lige så
vigtigt, at vi har forståelse for beslutningsprocesserne
og hele det politiske
spil i landet, fortæller Allan Mortensen,
der er salgschef for Danmark og Mellemøstkontoret.
De komplekse, skræddersyede løsninger
kræver højt specialiserede medarbejdere,
der kan indgå i forskellige team på
tværs af virksomhedens kontorer rundt
omkring i verden. I øjeblikket sidder de
25 på hovedkontoret i Svendborg, men
Bukkehave er altid på udkig efter folk
med de rette kvalifi kationer.
- Det kunne være en cand.merc. eller en
cand.negot., der har erfaring med projektstyring
og fi nanciering, men som
desuden har specielle kompetencer. For
eksempel i form af et sprog som spansk
eller fransk, siger Allan Mortensen.
International skole i Odense
For en virksomhed som Bukkehave ville
det være naturligt at rekruttere dygtige
medarbejdere uden for Danmarks
grænser. Indtil for nylig har det dog
været svært at få folk fra udlandet til at
slå sig ned på Sydfyn.
- Det har ikke været noget problem
med de helt unge, der ikke har stiftet
familie endnu. Men det har næsten
været umuligt at få en erfaren og dygtig
japaner til at fl ytte til Fyn med sin familie,
så længe der ikke var en international
skole i området, fortæller Allan
Mortensen.
Derfor er det meget positivt, at der nu er
åbnet en international skole i Odense.
Allan Mortensens egne børn er indskrevet
på skolen, hvor der undervises
i engelsk fra 0. klasse og i fransk fra 4.
klasse. Efter at have arbejdet seks år i
henholdsvis Ghana og Schweiz for en
anden international virksomhed var det
naturligt at sætte børnene i en international
skole, da familien vendte hjem til
Danmark sidste år.
I øjeblikket har Bukkehave syv danske
medarbejdere udstationeret i Dubai og
USA. En internationale skole i Odense,
hvor de sproglige kompetencer kan
blive holdt ved lige, vil også gøre det
mere attraktivt for dem at vende tilbage
til virksomhedens danske afdeling.
Kærlighed til området
Bukkehave er historisk set en gammel
stolt virksomhed, der startede som
Ford-forhandler i 1920’ernes Svendborg.
Siden har virksomheden udviklet
sig og fulgt med globaliseringen.
- Faktisk har det ingen betydning, hvor
i verden hovedsædet ligger. Den eneste
grund til, at vi ligger her, er Christian
Haars store kærlighed til området,
fortæller Allan Mortensen.
Bukkehaves direktør, Christian Haar, har
i mange år boet i England og USA, men
har helt bevidst valgt at vende tilbage til
Sydfyn, hvor fi rmaet har sine rødder.
For et par år siden fl yttede virksomheden
fra Svendborgs industrikvarter til en
smukt restaureret landejendom lige ned
til Svendborgsund. Ikke langt derfra har
direktør Christian Haar sin privatbolig.
Allan Mortensen er ikke tvivl om, at
de gode faciliteter og den attraktive
placering ned til vandet giver en særlig
stemning på kontoret.
- Der er generelt et højt arbejdstempo i
Danmark, men de idylliske omgivelser
her giver et ekstra kick i det daglige.
15
16
HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES, fortsat
Der er simpelthen en mere positiv
og dynamisk stemning, end når du
sidder i en trist kontorbygning med
udsigt til en lige så trist kontorbygning
lige overfor, siger han.
Kontor med egen bådebro
Allan Mortensen har altid været glad
for Svendborg, og det var udelukkende
en tilfældighed, der gjorde, at han og
familien slog sig ned i Odense, da de
INTERNATIONAL SKOLE I ODENSE
På Henriette Hørlücks Skole i Odense
står der engelsk på skemaet fra 0. klasse,
fransk fra 4. klasse og tysk fra
6. klasse. Børn med engelsk som
modersmål og børn, der har gået
i en international skole i udlandet,
tilbydes desuden niveaudelt sprog-
INTERNATIONAL HJEMMEARBEJDSPLADS
Søren Kvistgaard er ansat i DELLs europæiske marketingafdeling.
I løbet af en arbejdsdag er han i løbende kontakt
med kollegaer i England, Irland og Frankrig. Hovedkvarteret
ligger i Texas, og firmaets webudviklere sidder i Indien. Alligevel
står Sørens kontorstol i hjemmet i Svendborg.
- Med en bærbar computer og en hurtig bredbåndsforbindelse
har jeg adgang til præcis de samme systemer, som da
jeg sad på kontoret i København, siger Søren Kvistgaard.
- Vi kommunikerer over chat, mail og holder mange telefonmøder,
for sådan er kulturen i DELL, hvor folk sidder spredt
over hele verden. Jeg møder kun mine kollegaer, hvis der er
en særlig anledning til det.
At DELL er en virksomhed, der er vant til at tænke i virtuelt
teamwork, var en fordel, da Søren Kvistgaard efter tre års
ansættelse i København gik til ledelsen med sit ønske om en
hjemmearbejdsplads på Sydfyn.
Siden har det vist sig, at han faktisk arbejder mere effektivt nu.
- Der går ikke så meget tid med sniksnak, så der er mere ro på
kontoret. Der er jo bare mig og katten, siger han med et smil.
- Men det er selvfølgelig et spørgsmål om mentalitet. Jeg
synes, at ulempen ved ikke at have nogen fysiske kollegaer
opvejes så rigeligt af alle de fordele, der er ved at arbejde
hjemmefra. Jeg kan selv prioritere min tid. Og særligt nu
hvor børnene er små, er det dejligt, at vi undgår de stressede
morgener, hvor alle har travlt med at komme ud af døren.
vendte hjem efter årene i udlandet.
- Vi faldt for et hus i Odense, men
havde jeg vidst, at jeg ville få arbejde
hernede, havde vi uden tvivl købt hus
på Sydfyn i stedet. Svendborg har
meget mere at byde på end Odense.
Her er hele øhavet, skov, strand, et godt
nærmiljø og samtidig mulighed for at
benytte alle faciliteterne i Odense.
- Vi er enige om, at børnene skal have
lidt ro efter alle de år i udlandet, siger han,
undervisning og ekstra engelskundervisning
i fritiden. Al sprogundervisning
varetages af lærere med det
pågældende sprog som modersmål.
Der er 475 elever på skolen, hvoraf
omkring 80 er børn med international
baggrund. Som oftest er det børn, hvis
Søren Kvistgaard
• 37 år.
• Cand.negot. fra Syddansk Universitet.
• Født på Østfyn.
• Har boet i Svendborg i to år.
• Gift og har to døtre på et og syv år.
- Men på et tidspunkt flytter vi herned
– og så vil jeg til at sejle på arbejde.
Bukkehave har netop fået bygget en
bådebro neden for kontorhuset, hvor
medarbejdere med egen båd kan
lægge til. Landkrabberne kan bruge
bådebroen til en velfortjent pause i
løbet af dagen, hvor de lægger verdens
konflikter bag sig og lader blikket følge
bølgernes rullen ude på sundet.
forældre skal arbejde i en kortere årrække
for en virksomhed i Danmark.
Skolen følger i øvrigt undervisningsplanerne
som enhver anden dansk
skole.
Læs mere på www.hhskole.dk.
Søren Kvistgaard håber, at flere vil få øjnene op for, at de
moderne arbejdsmetoder gør det muligt at skabe en bedre
balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Han ser det som et stort privilegium at have fået mulighed
for at bosætte sig på Sydfyn, hvor hele familien trives,
samtidig med at han har et spændende arbejde i en stor
international virksomhed.
SVENDBORG
– VERDENS MINDSTE STORBY
Teaterchef for BaggårdTeatret i Svendborg, Lasse Handberg, trækker gerne parallel mellem Svendborg
og San Francisco. Begge byer har gennem tiden tiltrukket fritænkere, kreative mennesker, kulturelle
nybrud og anderledes virksomheder.
I de glade 1970’ere kom mange unge
hippier til Svendborg og bankede det
ene kollektiv op efter det andet. Byen
var svaret på drømmen om et enkelt liv
i skønne omgivelser uden for København.
Men vigtigst af alt var Svendborg
ikke et provinshul, hvor der blev set
skævt til de unge hippier. Her var højt
til loftet og plads til alle.
- Historisk set er Svendborg, ligesom
San Francisco, en søfartsby. Og hvor
der er sømænd og prostituerede, er
der også frisind og tolerance. Folk, der
gennem historien har boet her, har
været ude og se verden. Eller de har i
hvert fald kendt nogen, der sejlede. Jeg
tror, at det har givet byen en åbenhed
over for andre måder at gøre tingene
på, siger teaterchef for BaggårdTeatret,
Lasse Handberg.
Selv om mange af hippierne siden har
skiftet kollektiverne ud med kernefamilier,
er de blevet boende i byen, og
ifølge Lasse Handberg har byen stadig
en stor koncentration af mennesker,
der ikke kan lade være med at åbne
jazzklubber, starte bogcafeer og lave
teaterforestillinger.
Levende og skabende kultur
Lasse Handberg betegner det som et
stort plus for byen, at svendborgenserne,
foruden de traditionelle gæsteforestillinger
på Svendborg Teater, har
mulighed for at se nyskabende forestillinger
i BaggårdTeatret.
BaggårdTeatret er et producerende teater,
der hvert år skaber forestillinger til publikum
i Svendborg, i resten af Danmark
– og i udlandet. Forestillinger, der ofte
brænder igennem i de landsdækkende
medier, fordi de afspejler nye tendenser
og nye talenter inden for teaterverdenen.
BaggårdTeatret deler hus med Rottefælden,
Svendborgs vittige og farverige
revy, der i sommermånederne trækker
både skuespillere og publikum til fra
hele landet.
Herudover har byen B&U Teatret, hvor
børn og unge har mulighed for at få
teaterundervisning, tage på teaterlejr,
møde teatertossede børn fra andre lande
og ikke mindst være med til at sætte
forestillinger op flere gange om året.
- Jeg er stolt over at bo i en by, hvor der
er plads til alt fra de store, brede opsætninger
til sommerrevyen og de nyskabende,
samfundsrelevante og underholdende
forestillinger, som vi producerer,
siger Lasse Handberg.
- Der er noget for alle aldre og alle smagsløg,
og det gør, at jeg indimellem vover
pelsen og kalder Svendborg for verdens
mindste storby. Her kan du spise indisk,
iransk og sushi. Her er der teatre og
spillesteder. I Svendborg kan du de fleste
dage om ugen dreje om et hjørne, gå
ned i en kælder og opleve skabende kunst
og levende kultur. I kraft af mit arbejde
kommer jeg meget rundt i Danmark
– og det oplever jeg ikke særlig mange
steder, siger han.
Så selv om kollektivernes storhedstid er
ovre, og sømændene har forladt deres
skuder for at gå i havn, er der stadig højt
til loftet i ”verdens mindste storby”.
17
FIND DIN YNDLINGSPLET
– Sydfyn og øerne har noget for enhver
3
7
8
9
1
2 4
4 2
5
6
10
18
Svendborg Centrum: Det altid populære levende handelscentrum, hvor
de meget populære privatskoler Ida Holst skole og Haarhs skole ligger.
Svendborg Vest: Her ligger svømmehal, gymnasium, erhvervsskole og
folkeskole, og der er ikke langt til centrum. Jernbanen fra Odense til
Svendborg har stop i Svendborg Vest.
Svendborg Nord: Mange nyere boligbyggerier og store boligselskaber.
Her kan du fi nde dig en billig lejebolig. Byens voksende industrikvarter
ligger her.
Vester Skerninge og Ollerup: Den frie Lærerskole ligger i Ollerup,
hvor også et nyt attraktivt boligområde er skudt op. Busforbindelse
til Svendborg.
Området nord for Lehnskov/Ballen: Populært blandt børnefamilier
fra byerne, der drømmer om at fl ytte ud på landet. Her ligger mange
landsteder, hvor det meste af jorden er solgt fra.
Rantzausminde: Et sejlerparadis, hvor mange har store huse,
store biler og store både. Skolen har et godt ry.
Søby: Her ligger øens største arbejdsplads, Søby Værft.
Færgeforbindelse til både Fåborg og Als.
Ærøskøbing: Stokroseidyl, toppede brosten og bindingsværkshuse,
så det basker. Men også et velfungerende og
levende lokalmiljø, hvor alle kender alle. Færgeforbindelse til
Svendborg fl ere gange dagligt.
Marstal: Skipperbyen, hvor der er en duft af søfart og de syv
verdenshave. Færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland.
Strynø: Øen ligger 29 minutters sejlads fra Langeland. Et lille
velfungerende samfund med egen vuggestue, børnehave,
fritidshjem og skole til og med 4. klasse.
7
8
5
6
9
19
10
1
18
16
11
3
17
14
15
13
20
12
18
19
20
Inde i landet: Fredfyldt natur og billige huse.
11 Til gengæld kræver det lidt omveje at fi nde
frem til de store indfaldsveje, hvis du skal på
arbejde i Svendborg eller Odense.
12
13
14
15
16
17
Vejstrup og Oure: Oure Idrætshøj-skole og
Svendborg Brakes i Vejstrup er områdets store
arbejdspladser. Ingen større dagligvarebutikker,
men bus til både Svendborg og Nyborg.
Skårup og Skårupøre: Populært lokalsamfund,
der ligger tæt på byen og tæt på strand
og vand. Cykelsti ind til Svendborg og en
omfartsvej, der hurtigt fører ud på motorvejen
til Odense.
Svendborg Øst: Det er populært at bo syd
for Nyborgvej. Kort vej til centrum og til den
dejlige kyststrækning mod øst.
Thurø: Et lille lokalsamfund med en stor
selvfølelse og et godt sammenhold. Skolen
her har et godt ry.
Vindeby: Nyere huse og en lille lystbådehavn.
Skole til 10. klasse tiltrækker elever fra hele
Tåsinge.
Troense: Gamle bevaringsværdige huse og
store haver med gamle træer. En lille by, der
emmer af historie, og alligevel er du hurtigt i
Svendborg – og videre til Odense.
Nordtåsinge: Der går en usynlig linje ved Bregninge. Hertil
er det nemt at komme til og fra alting. Den nordlige del
af Tåsinge er tæt på både Svendborg og skolen i Vindeby.
Sydtåsinge: Her er der lidt længere til alting, men til
gengæld plads til at slå ud med armene. Sundbrovej
forbinder Tåsinge med både Svendborg og Langeland.
Rudkøbing: Særligt om sommeren en levende handels- og
kunstnerby med mange velbevarede huse og en livlig havn.
Her skal en stor skole i fremtiden tiltrække elever fra hele øen.
19
20
LIVSKVALITET, KREATIVITET OG INNOVATION
Fremtidsfabrikken
Der fi ndes et stort antal kreative iværksættere, kunstnere,
unge og aktive borgere på Sydfyn. Nu er de sydfynske
kommuner gået sammen om at give dette potentiale bedre
betingelser for at udfolde sig, så de kreative mennesker
bliver i regionen og bidrager til udviklingen af Sydfyn.
Sydfyns UdviklingsSamarbejde (SUS), der er et samarbejde
mellem Langelands, Ærøs, Faaborg-Midtfyns og Svendborgs
kommuner, har hyret to konsulenter fra Kaospiloterne til at
afdække de kreative iværksætteres behov.
- Der er stor forskel på, om du vil starte din egen slagterforretning,
eller om du har nogle kreative evner, som du godt
kunne tænke dig at leve af. Behovene er forskellige, så vi er
begyndt med at interviewe en lang række kreative iværksættere
på Sydfyn for at få indsigt i, hvad der kunne skabe grobund
for deres virksomheder hernede, fortæller konsulent
Gry Guldberg fra Kaospiloterne.
Hvis forundersøgelsen viser behov for det, er et muligt
scenarie en Fremtidsfabrik, hvor kreative iværksættere kan
mødes, arbejde, blive inspireret, uddanne og udvikle sig.
Svendborg er Danmarks
første CITTASLOW
Svendborg er som denne eneste by i Danmark en del af
det internationale netværk Cittaslow, der ligesom Slowfood-bevægelsen
har sit udspring i Italien. Foreløbigt er
der 70 Cittaslow-byer i verden, og kort fortalt handler
Cittaslow om at skabe rammerne om det gode liv.
- Cittaslow er et koncept, der gør det nemmere at fastholde
de værdier, vi synes, er vigtige her i Svendborg. For
eksempel kreativitet, bæredygtighed og fremsynethed,
nærhed til naturen og øhavet og muligheden for at leve
det gode, sunde liv, fortæller Helle Juul Christensen, der
er Cittaslow-koordinator i Svendborg Kommune.
- Med udnævnelsen til Cittaslow er der åbnet for en
debat om, hvordan vi bedst indarbejder livskvalitet i de
lokalpolitiske beslutninger.
Hun fortæller, at Svendborg Kommune arbejder aktivt
med at tænke Cittaslow ind på alle niveauer. For
eksempel er Cittaslow værdierne grundlag for hele
planlægningen af Tankefuld-projektet (se side 30-33
her i magasinet).
Cittaslow er udvikling med udsyn og omtanke, og
Helle Juul Kristensen håber at Cittaslow bliver kendt
blandt Svendborgs borgere som noget, der kan give en
fælles identitet og en stolthed over at bo i en attraktiv,
kreativ by, hvor hverken borgere eller politikere er
bange for at tænke nyt.
Læs mere om Cittaslow på www.svendborg.dk.
Forbillederne er The Hub i London og Republikken i København.
Begge steder er kreative kraftcentre, der ud over foredrag
og kurser tilbyder et kontorfællesskab, hvor medlemmerne kun
betaler for de dage, de sidder på kontoret. Det betyder fl eksibilitet
og mulighed for interaktion og vidensudveksling mellem
mange forskellige små virksomheder.
- Fordelen for de små virksomheder er, at de kan markedsføre
sig sammen. Mange grafi kere, journalister, fotografer
og illustratorer sidder alene i deres enkeltmandsvirksomheder.
De kunne med fordel markedsføre sig sammen og tilbyde
helhedsløsninger i konkurrencen med de store fi rmaer,
siger Gry Guldberg.
En mulig Fremtidsfabrik ligger dog stadig – ja, i fremtiden.
Først i sommeren 2010 vil der blive taget endelig stilling til,
om det er vejen frem for de kreative iværksættere på Sydfyn.
Læs mere om de eksisterende tilbud på www.the-hub.net og
www.republikken.net og om fremtidsfabrikken på
www.sydfynsudviklingssamarbejde.dk.
Sydfyn som innovativt
og kreativt fyrtårn
Talenter med evner inden for de kreative fag får
fremover bedre muligheder for at udvikle sig i
det sydfynske.
Art Study Sydfyn er et samarbejde mellem kulturog
uddannelsesinstitutioner, aktører fra erhvervslivet
og offentlige myndigheder, hvis mål er at
stimulere innovation og kreativitet hos børn og
unge på Sydfyn.
Internationale forskningsresultater peger nemlig
på, at lande, der prioriterer de kreative fag højt
gennem hele uddannelsesforløbet, også skaber
elever med et højt fagligt niveau. På den måde
bliver ikke alene den faglige overligger hævet.
Parterne skaber også et vækstlag, der i fremtiden
kan udvikle videns- og oplevelsesøkonomien i
regionen.
Den første workshop til konkretisering af projektet
blev afholdt i april 2008, og i det forløbne år er
der blevet uddelt 300.000 kroner til fi re udvalgte
projekter.
Se www.artstudysydfyn.dk for mere information
om projekterne.
SYV HESTE I TILGIFT
Den store kærlighed førte Rikke Fink til Langeland for tre år siden. I dag bor hun 200 meter fra vandet med
sin mand, to børn, tre hunde og syv heste.
Da Rikke Fink mødte manden i sit liv,
havde han sit eget sommerhus- og
bådudlejningsfirma på Langeland. Det
første år de kendte hinanden, pendlede
hun mellem Langeland og København,
hvor hun arbejdede som forskningslektor
på Landbohøjskolen.
Firmaet på Langeland lod sig ikke sådan
flytte, så efterhånden måtte hun indse, at
hvis hun ville have manden, måtte hun
komme til Langeland. Det har hun ikke
fortrudt et eneste øjeblik siden.
Foruden manden fik hun nemlig
omsider lejlighed til at dyrke sin store
interesse for heste.
- Her har vi otte hektar marker, der
grænser lige ned til vandet og en fantastisk
natur at ride i. For øjeblikket har jeg
syv islænderheste, som jeg avler på. Det
er en hårdfør hest, der ikke kræver så
meget pleje i de her år, hvor jeg også har
små børn at passe, fortæller Rikke Fink.
Alligevel sker det, at hendes mand er
nødt til at give en hånd med. Han er
født på Amager og havde aldrig holdt i
en tømme før, men kører nu traktor og
læsser hø til hestene.
- Når vi er hjemme, er vi ude hele tiden.
Enten med hundene eller hestene. Det
er et helt andet liv, end jeg levede i
København.
I dag er Rikke Fink ansat som natur-
og miljømedarbejder i Langelands
Kommune, hvor hun fører tilsyn med
landmændene på øen. Det er hende,
der kontrollerer, at landmændene overholder
de miljøkrav, de er underlagt,
og at de kun producerer de dyr, som de
har tilladelse til.
Arbejdet bringer hende rundt på hele
øen, og hun oplever, at landmændene
– og resten af øboerne – har taget godt
imod hende. Hun er slet ikke i tvivl om,
at hun og familien bliver på Langeland.
Rikke Fink, 39 år
• Uddannet Agronom fra Landbohøjskolen, 1997.
• Ph.d. 2001.
• Ansat som forskningslektor på KVL indtil 2006.
• Ansat som natur- og miljømedarbejder i Langeland Kommune 2009.
• Gift og har to drenge på to og seks år.
• Har boet på Langeland siden 2006.
• Født i Åbenrå.
21
w
22
LIVEMUSIK PÅ PL
En lokal festabe viser vej til alle
de gode steder i Svendborg.
Svendborg er hovedstaden på Sydfyn
– og som i enhver anden hovedstad
kan du her finde spillesteder, små hyggelige
kroge, undergrundsmiljøer og
mange slags kulturoplevelser.
- Byen har det hele – du skal bare
udforske den, fortæller Trine Naja
Kirketerp, der til hverdag bruger sin
baggrund som grafiker i sin egen virksomhed
Graflab – Bureau for Grafisk
Kommunikation og Reklame.
Når hun holder fri, er hun en rigtig
kulturfortærer. Hun kender hver en
krog og fortæller glad og gerne om
byens mange små perler.
En fortid på KlosterMoster
Trine Naja Kirketerp har boet i Svendborg
i flere omgange. Første gang
da hun som purung arbejdede som
bartender på det legendariske KlosterMoster,
der i 1980’erne var et af
Danmarks vigtigste spillesteder.
- Dengang var jeg en rigtig festabe,
Trine Naja Kirketerp, 42 år
• Indehaver af Graflab siden 2006
• Uddannet Grafisk Designer
fra Grafisk Højskole 1999
• Har boet i Svendborg 1982–1994
og igen siden 2001
• Gift og har en søn på 12
og en datter på fire
• Født i København
og på KlosterMoster var der altid gang
i den. Det sted tiltrak musikere og andre
kreative mennesker fra hele landet.
Bands, der siden blev kæmpestore,
spillede deres første koncert i Kloster-
Moster, fortæller hun.
Efter nogle år i København vendte hun
for otte år siden tilbage til Svendborg,
og selv om spillestedet fra dengang
i dag er lukket, er der stadig mange
gode steder i Svendborg med livemusik
på plakaten.
Svendborg trækker store navne til
Først og fremmest er der spillestedet
Harders på Harmonien, der ifølge
Trine Naja Kirketerp står for nogle af de
modigste arrangementer i Svendborg.
- De trækker mange stjernemusikere
til, der sagtens kunne fylde Vega i
København. Musikerne har et ganske
særligt forhold til Svendborg, hvor
stemningen er afslappet, samtidig med
at der bor så mange ildsjæle hernede,
der brænder for den gode musik,
fortæller hun.
- På Arne B. har musikforeningen Giant
Steps held med at trække verdenskendte
AKATEN
jazz- og worldmusikere til et spillested,
der faktisk bare er et lille – og for ikke
så længe siden – meget tilrøget værtshus.
Det er da fordi, Svendborg har et
godt ry, og musikerne elsker at spille
hernede.
Dødsruten
Værtshuse og cafeer, der et par gange
om ugen omdannes til spillesteder,
er der flere af i Svendborg. Scenerne er
små, og pladsen er trang, men hvad
betyder det, hvis stemningen er i top?
Trine Naja Kirketerp nævner Cafe
Citronen, Hansted, Strandlyst og Cafe
Aroma som steder, der er værd at lægge
vejen forbi.
- I Svendborg møder jeg altid nogen,
jeg kender i byen, og hvis musikken
ikke lige er mig, er der aldrig langt til
det næste spillested.
Undergrundsmiljøet
Maskinen er det mest rå og undergrundsagtige
sted i Svendborg. Maskinen
holder til i et tidligere mejeri
og cykelværksted, hvor engagerede
mennesker banker det ene spændende
arrangement op efter det andet.
- Det er uorganiseret på sin egen skønne
måde. Du kan aldrig være sikker på, at
der er is til din drink, eller at der er købt
nok øl hjem. Alligevel er det et af de
steder i byen, hvor du kan fornemme
lidt af den gode gamle stemning fra
KlosterMoster-dagene, fortæller Trine
Naja Kirketerp.
Små intime koncerter
Et sidste tip, hun vil give videre, er
Olferts, Ollerups koncertforening, der
gang på gang formår at trække store
navne til den lille sydfynske by. Selv
har hun lige været til koncert med Peter
Sommer, der i øjeblikket fylder landets
største spillesteder uden problemer.
Alligevel var det lykkedes at få ham til
at spille en lille intens koncert for de
140 mennesker, der kunne presses ind
i Ollerup Forsamlingshus. For Trine
Naja Kirketerp er det bare endnu et
eksempel på, at Sydfyn kan noget med
livemusik, og hun slår gerne et slag for,
at Svendborg bliver ved med at værne
om det gode ry, som byen trækker på i
musikerkredse.
Et sprællevende hus
Kulturcafe, debatforum,
ungdomshus og spillested.
Ambitionen er, at det gamle
pakhus i Svendborgs centrum
skal have plads til alt, også det,
som svendborgenserne ikke
troede, at de kunne lide.
I en af de små kringlede gågader i
Svendborgs centrum ligger et gammelt
pakhus, der i folkemunde bliver kaldt
Harmonien. Under taget er der indrettet
11 øvelokaler, hvor medlemmerne af
foreningen Rytmisk Råstof har fri adgang
døgnet rundt. Eneste krav er, at de
husker at lukke vinduerne ud på de små
timer, så naboerne kan få nattero.
I stueetagen holder Kulturkonsulatet
til. Lokalerne med de kulørte plakater
på væggene og ukurante stole huser alt
fra jamsessions for unge jazzmusikere
og øveaftner for byens rytmiske kor til
møder og debataftner, der arrangeres
af forskellige interessegrupper i byen.
Baghuset i gården var før i tiden kornlager
og hestestald. I dag har halmballerne
veget pladsen for spillestedet Harders
– opkaldt efter Henning Harder, en af
ildsjælene, der har været med fra begyndelsen
for snart 20 år siden.
Han fortæller, hvordan huset for en stor
del drives af frivillige kræfter. For eksempel
er det et bevidst valg, at husets cafe
og bar ikke er forpagtet af nogen, der skal
tjene penge på det.
- På den måde værner vi om den kunstneriske
frihed. Hvis vi altid skulle være
garanteret en bestemt indtægt i huset,
var vi nødt til at satse på det sikre. Som
det er nu, har vi både plads til små skæve
arrangementer, hvor der kun kommer 30
mennesker, og de helt store navne, hvor
vi sagtens kunne sælge billetter til langt
flere end de 130, som spillestedet kan
rumme, fortæller Henning Harder.
Spillestedet Harders blænder op for lys
og lyd flere gange hver uge, og der er
absolut ingen begrænsninger, hvad genrer
angår. Bindingsværket, der tidligere lagde
øre til hestevrinsken, danner nu ramme
om både jazz-, blues- og rockkoncerter,
danseaftner, punk og dødsmetal.
24
VEJSTRIBER FRA LANGELAND TIL KINA
Til OL i Beijing var det firmaet LKF Vejmarkering A/S på
Langeland, der leverede materialerne til hele fakkelruten
gennem Kina. Også DANIDA sender bud efter en vejstribemaskine
fra Langeland, når der skal anlægges nye veje i
Afrika. I firmaets eksportafdeling sidder Christian Schou
Jensen, der flyttede til Sydfyn for fire år siden.
Det siges, at mennesker, der vokser op på Sydfyn, er født
med en elastik i ryggen. Lige meget hvor langt de bevæger
sig væk fra øhavet og de bløde sydfynske bakker, vil de på et
eller andet tidspunkt mærke elastikken stramme til og lige
så stille blive hevet hjem igen. Sådan var det også for Christian
Schou Jensen, da han havde færdiggjort sin uddannelse
i København og begyndte at søge arbejde.
- I begyndelsen var min kone ikke så begejstret for det. Men
i den periode, hvor jeg gik til jobsamtale hos LKF, begyndte
hun at kigge på huspriser – og så blev det pludselig meget
mere interessant, fortæller Christian Schou Jensen.
Da han fik jobbet, var de enige om at give livet på Sydfyn et
år, før de besluttede sig for, om de ville blive. Men da året
var omme, og de kiggede hinanden i øjnene, var de ikke i
tvivl om, at de var kommet til Sydfyn for at blive. I dag bor
de i et dejligt hus i Svendborg med deres tre børn på fire år,
halvandet år og tre måneder.
Christian Schou Jensen er glad for sit arbejde på Langeland.
Foruden salgsansvaret i Baltikum, på Balkan og i Mellemøsten
har han til opgave at markedsføre virksomheden.
Og han fortæller gerne den spøjse historie om, hvorfor LKF
Vejmarkering A/S ligger på Langeland.
Historien handler om de to brødre, der i 1960’erne købte et
mejeri og en nedlagt stationsbygning, fordi de ville leve af at
dyrke svampe. Det gik dog ikke så godt, så inden længe stod
de med nogle bygninger, som de ikke vidste, hvad de skulle
bruge til. Et svensk vejstribefirma sprang til med tilbud om
licensproduktion, og siden er produktionen af vejstriber
bare vokset på Langeland.
I dag er LKF Vejmarkering A/S førende på det globale
marked med afdelinger i over ti lande over hele verden. Alligevel
fortæller Christian Schou Jensen, at firmaet aldrig har
fundet anledning til at flytte væk fra Langeland,
- Her er der en loyal medarbejderskare med stor erfaring.
Flere af medarbejderne kommer fra Svendborg og Odense,
for det afskrækker ikke nogen, at vi ligger på Langeland. Det
tager ikke mere end 40 minutter at køre hertil fra Odense,
siger Christian Schou Jensen.
Faktisk har det ofte vist sig at være en fordel, at firmaet ligger,
hvor det gør,
- Det er dem nede fra Langeland, siger kunderne, for det
husker de, selv om de har glemt alt om, hvad firmaet hedder.
Christian Schou Jensen, 31 år.
• Uddannelse: Cand.merc.int. fra Copenhagen Business School.
• Ansat i LKF Vejmarkering A/S siden 2005.
• Gift og har en søn på fire år, en datter på halvandet år
og en søn på tre måneder.
• Født i Svendborg, hvor han flyttede tilbage til i 2005
Her får du komikeren Carsten Bangs helt egen
fortolkning af, hvad der rykker, og hvad der er
nykker i hjembyen Svendborg.
SYDFYN IFØLGE BANG
Det rykker
Stemningen. Stemningen i byen er generelt meget positiv.
En dag – da jeg lige var flyttet til byen – så jeg en cyklist
køre meget tæt forbi en mand, der kom gående. Jeg ventede
et råb a la ”Idiot!” fra den gående, men han vinkede bare
glad og råbte ”hej hej” til cyklisten, der vendte sig halvt om
på cyklen og gengældte hans glade hilsen.
Huspriserne. Huspriserne er forholdsvis lave. Specielt hvis
du flytter til byen fra København, bliver du chokeret over,
hvor lidt et hus med udsigt over sundet koster. Det er lige
før, at du kan få råd til et hus, selv om du kun er på SU. I
hvert fald hvis I går et par stykker sammen om at købe det.
Naturen. Naturen er dejlig på Sydfyn. Blot at bo ved strand
og vand er et stort plus. Men også det faktum, at byen
ligger i et bakket terræn, gør, at du får en meget bedre
oplevelse af byen og omgivelserne, end hvis du boede i en
af Danmarks utallige flade byer.
Det er nykker
Korsbæk. Der kan indimellem snige sig en fornemmelse af
Korsbæk ind i Svendborg. Mange har deres vante samarbejdspartnere,
og dem holder de sig gerne til. Et samarbejde
på tværs af grupperinger i byen kan være svært at få op at
stå, og kommer du udefra, kan du opleve en tendens til, at du
lukkes ude Det kan sagtens lade sig gøre med grupperinger
i en større by, men når byen ikke er større end Svendborg,
kan initiativer dræbes af mangel på samarbejde.
Rundkørsler. Som så mange andre steder etableres der
rundkørsler i stor stil, men i Svendborg er de flere steder
lavet i miniatureformat. Det virker som trafikanlæg i
Legoland. Det medfører, at du kan være i tvivl om, hvorvidt
du rent faktisk befinder dig i en rundkørsel. Måske er det
derfor, at mange cyklister ikke rækker hånden ud, når de
forlader en af dem. De aner simpelthen ikke, at de lige er
kørt igennem en rundkørsel.
Take away. Du kan risikere at bestille mad på dit sædvanlige
take away-sted og få svaret: ”Vi har travlt, så i dag er
det ikke muligt.” Det har jeg aldrig oplevet andre steder.
Men intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så i
det mindste er det positivt, at der er mange, der spiser ude
og dermed bidrager til den gode stemning i byen.
25
26
DET
HANDLER
OM AT VÆLGE
LIV
Når vejret og humøret er til det,
cykler Maja Wenzel Ørum-Nielsen
på arbejde. På en af de ture kan hun
pludselig få en helt særlig fornemmelse
i maven. En følelse af at have
valgt rigtigt.
- På vej ned til Ærøskøbing kan jeg
lade cyklen køre på frihjul og nyde
udsigten over havet til begge sider af
øen. De morgener er jeg lykkelig for, at
vi valgte livet herovre, fortæller hun.
Maja er 34 år og cand.pæd. i pædagogisk
filosofi. For fire år siden flyttede
hun og hendes mand familien fra
Vesterbro i København til Ærø i det
sydfynske øhav. Dengang havde de to
døtre, og siden er en tredje kommet til.
I dag arbejder Maja Wenzel Ørum-
Nielsen som erhvervskonsulent på Ærø.
En af opgaverne er at gøre øen mere
attraktiv for iværksættere. Hun har
altså både en professionel tilgang og en
meget personlig historie at fortælle, når
talen falder på livet som tilflytter.
Glæder og udfordringer
Det er vigtigt for hende, at livet på øen
ikke beskrives som den rene stokroseidyl.
For selvfølgelig er der også ulemper
ved at bo på en ø som Ærø.
- Det handler om, at du er nødt til
at vælge liv, for du kan ikke få det
hele. Her får jeg den smukke natur,
dejlige rammer om min families liv og
mere tid til mine børn. Jeg har et godt
netværk på øen og et arbejde, som jeg
synes, er spændende. Men jeg får ikke
de store input i forhold til det fag, jeg
har læst. Hvis jeg skal blive ved med at
blive fagligt inspireret, er jeg nødt til at
rejse efter det. Og det er jeg helt på det
rene med. Andre mennesker er nødt til
at rejse ud for at få naturoplevelser eller
for at fi nde tid med deres familie. Jeg
har begge dele til hverdag. Til gengæld
rejser jeg til København en til to dage
hver måned for at læse en mastergrad
inden for mit fag.
Stik en fi nger i jorden
Som tilfl ytter skal du også lære at
navigere i et lille øsamfund, hvor alle
har fl ere kasketter på.
- Vi møder hele tiden hinanden i
Det ville være den letteste sag i verden at
beskrive tilværelsen på Ærø som det gode,
enkle liv på en af Danmarks smukkeste øer.
Men det er lige så vigtigt at fortælle om de
udfordringer, som ølivet også byder på, mener
Maja Wenzel Ørum-Nielsen, der har
boet på øen siden 2005.
mange forskellige sammenhænge. For
eksempel kan jeg i kraft af mit arbejde
føre en diskussion med nogen på kommunen.
Om eftermiddagen kan jeg
løbe på den samme person i børnehaven,
hvor vi begge henter vores børn.
Og om aftenen sidder vi til det samme
møde i skolebestyrelsen.
Ifølge Maja Wenzel Ørum-Nielsen
handler det om at lære, at der også kan
drages fordel af situationen.
27
28
– Ofte er der kort vej fra ide til
handling, fordi vi kender hinanden
fra forskellige sammenhænge. Vi får
snakket tingene igennem på en meget
uformel måde, og så er der pludselig
ikke så langt til beslutningerne. Det er
en helt anden måde at organisere sig
og skabe forandringer på. Det skulle
jeg lige lære, da jeg fl yttede til øen,
fortæller hun.
Tag initiativ
Maja Wenzel Ørum-Nielsen valgte
tidligt en strategi for, hvordan hun ville
gå til livet som tilfl ytter. Hun ville selv
være opsøgende og tage initiativ. For
eksempel har hun været med til at starte
et kvindenetværk på øen, der kalder sig
Syslegruppen. Navnet henviser til alle
de fi ngerfærdige kvinder, der gennem
tiderne har fundet et fristed, når de
Ærø vil gerne gøre en ekstra indsats for
at hjælpe nye beboere med at falde til.
Derfor har bosætningskonsulent Jytte
Weiss Brinks fået til opgave at hjælpe
samledes over strikke- og sytøjet.
– Et dejligt uformelt navn, der ikke
stiller krav til, at vi mødes om noget
bestemt. Vi holder middage og fester
og skriver til hinanden via maillisten.
Det kan for eksempel være, hvis et par af
medlemmerne vil i gang med at dyrke
yoga. Eller det kan være en opfordring
til at tage med i biffen i Ærøskøbing,
siger Maja Wenzel Ørum-Nielsen.
I dag har netværket omkring 40 medlemmer,
både nye og gamle ærøboere,
og der kommer løbende fl ere til. Maja
Wenzel Ørum-Nielsen tror på, at den
slags initiativer kan være med til, at
fl ere tilfl yttere får en god start på øen.
Selv er hun slet ikke i tvivl om, at hun
og familien bliver på Ærø. De har
skabt sig et godt netværk på øen, og
ikke mindst har de for længst lagt den
første vinter bag sig.
nye ærøboer til rette, faktisk allerede
inden de “lander” på øen med deres
fl yttekasser. Hun har selv boet på øen
i fi re år og vil hellere end gerne give
sine insidertips videre. For eksempel
om, hvor det er godt at slå sig ned som
børnefamilie, hvis børnene er så små,
at de skal i dagpleje eller børnehave.
Når først færgen med fl yttebilen lægger
til, står Jytte Weiss Brinks klar som de
nye øboers personlige kontakt. En af
hendes vigtigste opgaver er at introducere
tilfl ytterne for de sociale netværk,
der fi ndes på øen.
Ifølge de gamle ærøboer er det den, det
hele står og falder med. Har tilfl ytterne
klaret den første vinter, vinder de respekt
på øen. Så har de vist, at de kan
klare mosten.
BED & NATURE
PÅ VESTERAAS
Hvis du vil smage på det gode
liv på Ærø, udlejer familien Ørum-
Nielsen hver sommer to ferielejligheder
på deres gård Vesteraas.
Læs mere på www.vesteraas.dk
KONTRASTEN TIL KØBENHAVN
Maja Wenzel Ørum-Nielsen og hendes mand boede i en lille lejlighed på Vesterbro i København, da de
fi k deres to første børn. Forskellen på livet før og nu er til at få øje på.
- Jeg husker stadig en dag ikke så længe efter, at vi var kommet herover. Jeg sad og skrev på mit speciale
i pædagogisk fi losofi og var fuldstændig optaget af en eller anden vidtløftig tanke, da telefonen
ringede. I røret var vores klovbeskærer. Der gik det virkelig op for mig, at vi var fl yttet fra København.
- På mange måder er livet mere mangfoldigt her. Skiftet til Ærø har betydet, at vi er fl yttet fra alle
dem, der ligner os selv. I en storby er du nødt til at vælge, hvem du vil omgås, for du kan ikke kende
alle. Mange af dem, vi kendte, holdt Information og købte økologisk ligesom os selv. Her på Ærø
møder jeg hver eneste dag mennesker, der lever og tænker på en anden måde end jeg, og den mangfoldighed
elsker jeg. Før jeg fl yttede herned, havde jeg for eksempel aldrig talt med en klovbeskærer.
ÆRØ VIL HJÆLPE TILFLYTTERE
- Jeg vil gerne give folk indblik i den alsidighed,
der fi ndes på Ærø. Tilfl ytterne
skal hurtigt kunne se, at her kan de
møde mennesker som dem selv, for det
sociale er helt afgørende for, om folk
falder til. Ambitionen er jo ikke blot at
få folk til at fl ytte til øen – de skal helst
blive så glade for det, at de bliver boende,
fortæller Jytte Weiss Brinks, der er ansat
af Ærøs turist- og erhvervskontor.
Jytte Weiss Brinks kan kontaktes på
jytte@arre.dk eller telefon 6252 1300.
Maja Wenzel Ørum-Nielsen, 34 år
· Født i Vanløse.
· Kandidat i pædagogisk fi losofi .
· Uddannet zoneterapeut.
· Arbejder som erhvervskonsulent på
Ærø med særlig fokus på iværksætteri
og erhvervsudvikling.
Nils Ørum-Nielsen, 45 år
· Født i Humlebæk.
· Uddannet som økologisk driftsleder.
· Uddannet som grøn guide og
naturvejleder.
· Står for den daglige drift af
Vesteraas og er desuden leder af
Rise Bryggeri på Ærø.
BØRNENE PÅ ÆRØ
- Børn er meget selvkørende her. De
klarer selv at tage bussen fra skolen i
Rise til fritidshjemmet i Ærøskøbing
– og hjem igen. Hvert år skal alle de
nye forældre i skolen vænne sig til det.
Men børnene klarer det fi nt, for sådan
gør de andre børn jo også. Faktisk tror
jeg, at de tit føler sig mere frie, end da
vi boede i København, hvor de skulle
følges til alting, fortæller Maja Wenzel
Ørum-Nielsen.
Den frihed nyder familien også godt af,
når de er hjemme på gården, Vesteraas.
Majas mand er økologisk landmand.
Freja Wenzel Ørum-Nielsen, 8 år
· Født på Vesterbro i København.
· Går i 1. klasse på Rise Skole.
· Går til ridning og musik.
· Bruger meget tid på at klatre i
træer og bygge huler.
Asta Wenzel Ørum-Nielsen, 5 år
· Født på Vesterbro i København.
· Går i børnehaven Pippihuset i Leby.
· Går til ridning og bruger meget tid
på at strigle og fodre gederne.
· Står for at hente æg hos hønsene.
Til gården hører en løsdriftsstald med
34 køer, der efter newzealandske principper
går ude hele året. På markerne
vokser vild timian, der giver god smag
til kødet, og neden for markerne ligger
stranden, hvorfra børn og voksne kan
bade og fi ske. Familien har også to
geder, høns, bistader og katte.
- I København sad jeg tit på en legeplads
og kiggede på mine børn, imens
de legede. Jeg stod på standby og var
nødt til at udsætte de ting, som jeg også
gerne ville nå. Her på Ærø går børnene
og roder og regerer, imens vi voksne
Nora Wenzel Ørum-Nielsen, 2 år
· Født på Ærø.
· Går i dagpleje hos Irene i Vindeballe.
· Hjælper far med at fodre køerne.
· Vil altid gerne med ud at køre i traktor.
er i gang med noget andet lige ved
siden af. Hvis de har brug for os, er
vi tilgængelige. Vores og børnenes liv
hænger meget mere sammen nu, end
det gjorde før.
- Allermest lykkelig føler jeg mig, når
børnene strejfer rundt og går på opdagelse
i området. Når de bygger huler
i skoven og leger ved bækken. Når de
tager stedet til sig og føler sig frie.
Så giver det hele mening, siger Maja
Wenzel Ørum-Nielsen.
29
TANKEFULD – KORT SAGT
– Tankefuld placeres midt
i den smukke sydfynske
natur, tæt ved vandet og
lige i udkanten af
Svendborg.
– Når området er fuldt
udviklet, vil det rumme
godt 3000 boliger,
virksomheder, børnehaver
og en skole.
– På den nye motorvej vil
det tage 20 minutter at
køre til Odense og
under to timer til enten
Århus eller København.
– 30 arkitektfi rmaer fra hele
verden har givet deres bud
på projektet
– Vinderprojektet ligger
nu klar som en detaljeret
og langsigtet
Masterplan2009.
– Download den på:
svendborg.dk/tankefuld?
30
FULD
– EN BY I FREMTIDEN
Næste år sættes de første
bolig- og erhvervsgrunde til salg
i landskabsbyen Tankefuld, der er
et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter
i Danmark nogensinde.
Ambitionen er at skabe en miljømæssigt
bæredygtig by, tæt på naturen,
hvor der er sund balance mellem
familieliv, arbejdsliv og fritid.
Arkitekt og projektleder Poul Mathiesen
bladrer ivrigt i sine papirer, imens
han fortæller om Tankefuld projektet.
Et projekt, der er Svendborg Kommunes
største satsning til dato. Det er hans
opgave at holde styr på alle detaljerne,
så visionerne kan virkeliggøres, og
Tankefuld kan blive et attraktivt sted
at bo, arbejde og leve.
Poul Mathiesen har ikke svært ved at
forestille sig, hvordan det bliver at bo i
Tankefuld, selv om den nye by stadig
kun er på tegnebrættet.
- Folk kommer til at bo i spændende,
nye huse, der er tilpasset en moderne
livsform. Internettet har gjort det
muligt, at fl ere arbejder hjemmefra,
og det vil husene være indrettede til,
så der for eksempel både kan være
en erhvervsafdeling og en boligafdeling.
På den måde vil der være mere
liv i dagtimerne end i traditionelle
forstæder, hvor de fl este voksne er på
arbejde om dagen, fortæller han.
Ingen dobbelte carporte
Tankefuld skal være en bæredygtig by,
hvor huse og virksomheder skal have de
mest moderne former for energiforsyning,
så byen kan være CO2 neutral
og fungere som forbillede for andre
byområder.
Desuden skal ingen familier i Tankefuld
være afhængige af to biler.
- Du vil ikke se nogen dobbelte carporte
i Tankefuld, slår Poul Mathiesen
fast.
For det første fordi mange fl ere vil
kunne arbejde hjemmefra eller i kontorfællesskaber
tæt på deres bolig. For
det andet fordi den bæredygtige udvikling
også er tænkt ind i trafi kplanlægningen.
Delebilsordninger og gode
cykelstier vil gøre det nemt og bekvemt
ÅR 2016
De første grunde sælges i 2010. Seks år efter regner
Svendborg Kommune med, at:
• 1000 nye boliger er opført
• En lokal bæredygtig energiforsyning er etableret
• De første 20 virksomheder er startet i Tankefuld
• Tankefuldskolen er indviet
• To nye skovbørnehaver er etableret
• Den nye strandpark er en realitet
• 18 km cykel-, ride- og vandrestier er etableret
• Ressourceforbruget og CO2-udledningen er minimeret
at cykle ind til Svendborg midtby, til
havnen og til togstationen i Svendborg
Vest. Skoler, institutioner, arbejdspladser
– og ikke mindst skoven, stranden og
landskabet omkring Tankefuld vil alt
sammen ligge i cykel- eller gåafstand.
- Faktisk så jeg gerne, at byggegrundene
blev solgt inklusiv en cykel til hver af
beboerne, siger han med et smil.
Det er vigtigt for ham, at Tankefuld
ikke bliver et rigmandskvarter, men en
by med en mangfoldighed af boligtyper
og mennesker, der har det til fælles, at
de gerne vil bo tæt på naturen og leve
det gode liv, hvor der er en sund balance
mellem familieliv, arbejdsliv og fritid.
Landskabsbyen
I modsætning til mange andre nybyggerkvarterer,
skal Tankefuld ikke
bygges på bar jord, hvor beboerne skal
vente mange år, før de nyplantede
træer og buske ser ud af noget i landskabet.
Byen bliver derimod integreret i
den allerede eksisterende natur.
Planen er, at Tankefuld skal afgrænses
af en såkaldt landskabsring, der danner
en cirkel om den nye by. Landskabsringen
forbinder de allerede eksisterende
landskaber: Skovene, åsen, det smukke
herregårdslandskab omkring Hvidkilde
Gods og ikke mindst kyststrækningen
ud mod Svendborgsund. Overalt vil
træer og levende hegn blive bevaret og
nye søer, frugtplantager, vinmarker og
våde enge – til glæde for fugle og dyr
– vil komme til. På den måde bliver
landskabsringen et stykke sammenhængende
natur, der lever sit eget liv
og skifter karakter efter årstiden.
Tæt på naturen
- Tanken er, at alle beboere i Tankefuld
højst skal have 300 meter fra deres
bolig til den frie natur og landskabet.
Nærheden til naturen er en af
31
32
HVORFOR NAVNET
TANKEFULD?
Landskabsbyen er opkaldt efter den
300 år gamle skov Tankefuld, der
kommer til at afgrænse byen mod syd.
Skoven ligger lige ned til Svendborgsund.
Fra kysten ved Tankefuldskoven
er der en enestående udsigt over
sundet til Tåsinge og til den smukke
kyst på begge sider.
Her kommer den nye strandpark i
Tankefuld til at ligge.
de mest karakteristiske ting ved
Tankefuld, fortæller Poul Mathiesen.
Naturen skal ikke være noget beboerne
udelukkende planlægger ture til i
weekenderne og ferierne. Naturen
skal integreres i hverdagslivet og være
nærværende – selv når de køber ind.
- Jeg kunne godt tænke mig at udfordre
en kæde som Irma til at udvikle Danmarks
første landskabssupermarked,
hvor arkitekturen er tænkt sådan, at
kunderne kan gå og se ud på landskabet,
imens de køber ind.
At være barn i Tankefuld
Nærheden til naturen vil også betyde
meget for den opvækst børnene i
Tankefuld vil få. Poul Mathiesen mener,
at børnene vil benytte sig meget mere
af landskabet, fordi det er nemt og tilgængeligt.
Familierne vil for eksempel
kunne have deres egen hest, selvom de
bor i et almindeligt boligkvarter, fordi
den kan opstaldes tæt på boligområderne.
Hele vejen rundt om Tankefuld etableres
motionsruter, ridestier og muligheder
for eventyr på mountainbike.
Både børn og voksne kan også nyde godt
af, at stranden ved Tankefuld bliver
udbygget med mere sand, bådebroer,
VIDENSERHVERV FREMFOR INDUSTRI
Ambitionen er, at Tankefuld skal tiltrække et
spændende og varieret erhvervFFsmiljø. Kreative
virksomheder og videnserhverv vil kunne bruge
den attraktive beliggenhed og de værdier, som
Tankefuld bygger på, i deres markedsføring og
rekruttering af medarbejdere.
Traditionelle produktionsvirksomheder, der
”støjer og møger” eller har brug for at få kørt
mange materialer til og fra, må til gengæld se sig
om efter en anden beliggenhed.
kajakstationer og mulighed for windsurfi
ng, beachvolley og (vinter)badning
fra en badeanstalt i stil med Helgoland
ved Amager Strand.
Byudvikling for livsnydere
Poul Mathiesen har også gjort sig
tanker om, hvilke mennesker, der vil
fl ytte til Tankefuld.
- Jeg tror, at ånden i Tankefuld vil være
præget af, at alt er nyt. Boligerne, virksomhederne,
skolerne og institutionerne er
nye, og jeg tror, at det vil appellere til
innovative, kreative kræfter. Den nye
bydel vil blive båret frem af en pionerånd,
fordi det er muligt at skabe alting
fra bunden ud fra de værdier, beboerne
synes er vigtige.
Samtidigt udnytter Tankefuld de
kvaliteter, Svendborg og resten af Sydfyn
allerede har: Nærheden til skov og
strand, Svendsborgs hyggelige havn
og levende handelsmiljø, foruden hele
ø-havets muligheder for sejlads og
kajakroning.
- Her bor du så godt, at du ikke behøver
et sommerhus. Folk kommer hellere
end gerne og besøger dig, siger han.
Bred opbakning
Til trods for projektets omfang, er
Tankefuld blevet godt modtaget af
svendborgenserne. Borgerne har været
inviteret til møder, hvor planerne er
blevet debatteret, og selv de nuværende
beboere i området, der i de kommende
år vil se byen vokse op i landskabet omkring
dem, er overvejende positivt stemt.
Der er ingen tvivl om, at Poul Mathiesen
kan tage lidt af æren. Han er en mand,
der forstår at tale varmt for sin sag.
Landskabsvejen
Download Master plan2009 på: svendborg.dk/tankefuld?
Nye cykelstier
Gangstier
33
34
Otto Uldum, 41 år
• Undervandsarkæolog og museumsinspektør på Langelands Museum siden 2002.
• Uddannet som arkæolog med speciale i maritim arkæologi fra Københavns Universitet.
• Bor i Svendborg med sin kæreste og en datter på to år.
• Født i Schweitz og opvokset i Nordsjælland.
MOTORCYKELENTUSIAST
PÅ DE FYNSKE LANDEVEJE
Efter en lang dags arbejde under havets
overflade nyder Otto Uldum at sætte sig op
på en af sine motorcykler, når han har fri.
Han er den stolte ejer af to klassiske BSAmotorcykler
fra 1960 og 1967, som han
gennem årene har skilt ad og renoveret ned
til den mindste bolt. Som aktivt medlem af
Dansk BSA Klub mødes han med BSA-entusiaster
fra hele landet for at udveksle erfaringer
og køre ture på de gamle maskiner.
Det sker, at han tager sin BSA i weekenden
og kører en tur ud ad landevejen – bare for
turens skyld.
- Det er ren terapi at køre ad de små veje
helt op til Fyns Hoved, hvor du på klare
dage kan se Sjælland, Samsø, Jylland, Fyns
nordkyst og Æbelø med det blotte øje.
Til hverdag tager han turen over Svendborgsundbroen,
hvorfra der er en storslået udsigt
over vandet, tværs over Tåsinge og ned til
Langeland, hvor museet ligger.
Det tager ham en halv time på hans “nye”
motorcykel fra 1986.
PÅ MOTORCYKEL
TILBAGE TIL STENALDEREN
Som nyuddannet arkæolog kørte Otto Uldum hver dag fra København til Roskilde på sin motorcykel for at
passe sit arbejde på Vikingeskibsmuseet. I dag er den tætte trafik og bilosen skiftet ud med Langelands
natur og den friske brise fra havet.
Otto Uldum glæder sig hver eneste dag
over at køre gennem den smukke
sydfynske natur på vej til arbejde. Men
hvis nogen på forhånd havde fortalt ham,
at han ville finde sit drømmejob på Langeland,
havde han ikke troet dem.
Undervandsarkæolog
- Jeg havde intet forhold til Langeland,
ikke andet end nogle vage ferieminder
fra min barndom. Men da de ringede
fra museet og opfordrede mig til at søge
stillingen, sprang jeg til, fortæller han.
I begyndelsen blev hans kæreste boende
i deres lejlighed i København, imens
han lejede en lejlighed i Rudkøbing på
Langeland.
Et år senere var parret faldet pladask
for livet i det sydfynske. Otto Uldums
kæreste havde fået job hos TV2
i Odense, og de besluttede at købe et
hus i Svendborg, der ligger midt imellem
deres respektive arbejdspladser.
- I dag kunne jeg ikke forestille mig at
bo andre steder. Her er havet, skoven
og byen tæt på – her er alt, hvad du har
brug for. Hvis du skal matche det på
Sjælland, ligger det i et helt andet prisleje,
siger Otto Uldum.
Han er uddannet arkæolog fra Københavns
Universitet med speciale i
maritim arkæologi og har arbejdet på
Langelands Museum siden 2002.
I sit rette element
Som undervandsarkæolog arbejder han
primært i farvandet omkring Fyn og
Sønderjylland, hvor han afdækker bopladser
fra stenalderen, der i dag ligger
under vand. Nogle gange kan han nøjes
med at blive om bord på motorbåden,
hvorfra han med ekkolod kortlægger
aflejringerne på havbunden. Men for
det meste er han iført dykkerudstyr og
må en tur i det våde element.
- Hvis du kigger på området fra luften,
så ligger havet omkring Langeland,
Strynø og Ærø som en lysegrøn klat. I
stenalderen var øerne landfaste, og det
meget lavvandede område kaldes i dag
for Strynøbassinet. Det er et meget fint
område at dykke i. Her finder vi mange
spor efter bopladser som for eksempel
bearbejdet flint og træ- og benredskaber,
fortæller han.
Tilbage på museet, der har en af
landets største oldtidssamlinger, ligger
hans arbejde i at registrere og opbevare
fundene så omhyggeligt som muligt,
så de kan udstilles og være til nytte for
fremtidige forskningsprojekter.
NUTIDIG PARALLEL TIL STENALDERFUNDENE I DET SYDFYNSKE ØHAV
I stenalderen, omkring 5000 år før vor tidsregning, var
der lignende klimaforandringer, som dem vi oplever i dag.
Temperaturstigninger betød, at havvandet steg meget hurtigt
på grund af isafsmeltninger og områder, der før havde
været landfaste, blev nu adskilt i de øer, vi i dag kalder
Langeland, Strynø og Ærø.
- Datidens mennesker oplevede, at de i løbet af en enkelt
generation var nødt til at trække sig tilbage fra de bopladser,
hvor de havde boet som børn. Derfor har arkæologer i tidens
løb fundet mange spor fra forladte bopladser, blandt andet
økser, årer, buer og rester af tekstiler, fortæller Otto Uldum.
Han synes, at arbejdet med de gamle bopladser under
havets overflade bliver endnu mere interessant af, at
nutidens mennesker i Indien og Bangladesh lever med lignende
oversvømmelser. For tusindvis af mennesker langs
kysten ved Den Bengalske Bugt er klimaforandringer ikke
bare statistik og fremskrivninger. De er en realitet, der
betyder, at de er nødt til at flytte længere ind i landet og
begynde helt forfra, fordi deres huse og jordlodder nu ligger
under havets overflade.
35
TI TIL EFTERTANKE
- Med den nye motorvej tager det kun 20 minutter
at køre fra Svendborg til Odense.
- På store dele af Sydfyn kan du ringe gratis til alle
andre, der er på det lokale fibernet, der desuden
betyder hurtigt bredbånd og billige abonnementer
på telefon og tv.
- 36 daglige afgange sørger for færgeforbindelse til
og fra Ærø.
- Ifølge ejendomsmægler Poul Juul i Svendborg er
gennemsnitsprisen på en 140-150 kvadratmeter stor
villa i
København 4.732.000 kroner
Svendborg 2.275.000 kroner
Langeland 1.545.000 kroner
Ærø 1.570.000 kroner
Strynø 1.595.000 kroner
- Du kan gå i biografen i både Svendborg,
Ærøskøbing og Rudkøbing.
- Svendborg er, næst efter København og Århus, den
by i Danmark, der tiltrækker flest kreative mennesker.
Det viste en analyse fra CBS i 2006, der havde til
formål at kortlægge den kreative klasses geografiske
placering i Danmark.
- Der er pasningsgaranti i både Svendborg, Langeland
og Ærø kommune.
- 29 minutters sejlads fra Langeland ligger den lille
ø Strynø. Et lille velfungerende øsamfund med egen
vuggestue, børnehave, fritidshjem og skole til og
med 4. klasse. Se mere på www.strynoe.dk.
- I et stort naturområde på Sydlangeland lever en flok
vilde heste. I øjeblikket er der 50, og hvert år kommer
omkring 20 nye føl til. Flokken lever uden direkte
kontakt til mennesker, går ude hele året og finder
selv deres føde.
- På Ærø ligger et af verdens største solfangeranlæg.
Det fylder tre fodboldbaner og producerer,
hvad der svarer til 820.000 liter olie om året. I
perioder med solrigt vejr leverer anlægget al den
varme og varmt vand, som 1500 husstande i området
forbruger.