Skriv for liv-maraton – Lærervejledning - Amnesty International

Skriv for liv-maraton – Lærervejledning

Introduktion

Lærervejledningen er ment som inspiration til undervisning i forbindelse med Amnesty

Internationals brevskrivningskampagne ”Skriv for liv-maraton”. Der er selvfølgelig mange

andre måder, hvorpå man kan undervise i menneskerettigheder, så lærervejledningen skal

ikke ses som udtømt.

Du vælger selv, hvor meget tid du vil bruge på det, og hvordan du vil strukturere dit

undervisningsforløb. I forbindelse med kampagnen kan du f.eks.;

- fokusere specifikt på de 10 sager

- fokusere på de generelle menneskeretslige problemer, der er i de 10 lande, sagerne

finder sted i

- undervise i menneskerettigheder generelt

Som inspiration til indholdet af undervisningen har vi udformet inspirationsspørgsmål til

hver af de 10 sager. Du kan også finde information om, hvilke menneskeretslige problemer

der er i de 10 lande, som sagerne finder sted i, i Amnesty Internationals årsrapport 2012.

Fagligt indhold

I kan vælge at inddrage brevskrivningskampagnen i undervisningen på mange forskellige

måder, og i forhold til flere forskellige faglige målsætninger. Kampagnens problemfelt er

fortrinsvis relateret til menneskerettigheder, demokrati, etik og moral, og henvender sig således

primært til de samfundsorienterede fag. Kampagnens form og sprog, samt indholdets

holdningsbetingede karakter, gør, at kampagnen også kan dække emner som for eksempel

problemorienterede metoder, tilrettelæggelse af mundtlig og skriftlig formidling,

genrebevidsthed, visuelle kommunikationsmetoder, argumentationsmetoder, disposition og

engelskfaglige emner.

Foruden de faglige målsætninger er kampagnens indhold også relevant i et alment dannelses

perspektiv. Hver af de 10 cases fordrer elevernes indlevelse samt stillingtagen til en række

forskellige problemstillinger af etisk og moralsk karakter. Disse problemstillinger vedrører

således ikke kun de enkeltstående cases men er af generel betydning for det at være

menneske og har dermed også betydning for eleverne som individer. Gennem arbejdet med

kampagnen får eleverne mulighed for at udvikle deres evner til at tænke empatisk såvel som

solidarisk. Eleverne får samtidigt også mulighed for at forholde sig reflekterende og kritisk i

forhold til rettigheder, pligter, empati og solidaritet. På den måde får de mulighed for at udvikle

og bearbejde deres egne holdninger og følelser omkring det at være menneske.

Den udfordrende samtale

I forbindelse med menneskerettighedsundervisning er der en række udfordringer, som det er

vigtigt, at I som undervisere er opmærksomme på.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at alle holdninger er legitime og bør anerkendes

som sådan. Ved at skabe et trygt rum, hvori eleverne har mulighed for at diskutere

menneskerettigheder og de bagvedliggende værdier, får eleverne mulighed for selv at tage

ejerskab over menneskerettighedstanken, frem for at den opleves, som noget der presses ned

over hovedet på dem. Derfor er det samtidigt vigtigt, at I udfordrer elevernes holdninger, uanset

om holdningerne er i overensstemmelse med menneskerettighederne eller ej. Ved på forskellige

måder at problematisere elevernes holdninger, opfordres eleverne til at reflektere over de

argumenter som ligger til grund for deres synspunkter og dermed også til at skærpe og/eller at

udvikle deres holdninger.

---

En anden stor udfordring i forbindelse med menneskerettighedsundervisning er, at indholdet

og i særdeleshed problematikkerne kan forekomme meget abstrakt for eleverne. Det er derfor

en god ide, hvis I perspektiverer problemstillingerne i forhold til elevernes egen

forståelsesramme. Et godt eksempel herpå er at bede eleverne forestille sig, hvordan det ville

være, hvis menneskerettighedskrænkelser som f.eks. censur, dødsstraf eller manglende

adgang til uddannelse og medicinsk behandling, fandt sted i Danmark. Perspektivering kan

bidrage til at gøre problemstillingerne mere konkrete for eleverne og dermed også lettere for

dem at forholde sig til. Ofte kan perspektivering forekomme absurd for eleverne, eftersom vi jo

f.eks. har adgang til både uddannelse og medicinsk behandling. Men netop fordi den absurde

tanke er virkelighed for mange mennesker rundt omkring i verden, giver perspektivet baggrund

for en god diskussion.

Hvad hjælper en brevskrivningskampagne?

I forlængelse af elevernes arbejde med brevskrivningskampagnen er det oplagt også at

diskutere, hvorvidt en sådan kampagne gør en forskel eller ej. Her kan det være interessant

at høre elevernes umiddelbare overvejelser, da det er svært at vurdere, hvorvidt et brev - og

altså én stemme - kan være med til at gøre en forskel. Herefter kan du henvise til

resultaterne fra sidste års kampagne, hvoraf der i 8 ud af de i alt 10 sager skete

forbedringer. Du kan finde yderlig information om sagerne samt forbedringerne på disse

links;

http://www.amnesty.dk/maraton/artikel/tunesien/vi-skrev-dem-fri-i-2010

http://www.amnesty.dk/maraton/artikel/skriv-liv-maraton/gode-nyheder-og-resultater-fra-

2011

http://www.amnesty.dk/maraton/artikel/skriv-dem-fri/hvorfor-skrive-breve

Du kan også vælge at inddrage understående citat, da det tydeligt illustrerer brevenes

betydning;

"Jeg sad indespærret nøgen i en underjordisk celle. Da de første 200 breve kom, gav

vagterne mig mit tøj igen. Da de næste 200 breve kom, opsøgte fængselsdirektøren mig.

Brevene blev ved med at komme. Præsidenten blev underrettet. Brevene strømmede ind,

3000 i alt, og præsidenten ringede til fængslet og sagde, at de skulle lade mig gå. Da jeg

var blevet løsladt, kaldte præsidenten mig op på sit kontor til en samtale mand og mand

imellem. Han sagde: Hvordan kan det være, at en fagforeningsleder som De har så mange

venner over hele verden? Han viste mig en kolossal kasse med alle brevene, og da vi skiltes,

gav han mig dem. Jeg har dem stadig."

– Julio de Peña Valdez (Fagforeningsleder fra Den Dominikanske Republik)

Derudover har Amnesty fået lavet kortfilmen Signatures, der på symbolsk vis illustrer,

hvordan man som individ kan være med til at gøre en forskel. Filmen kan både bruges som

udgangspunkt for ovenstående diskussion eller til at afrunde hele forløbet. Du kan finde

filmen under følgende link;

http://www.protectthehuman.com/videos/amnesty-international-signatures-3

Om brevskrivningskampagnen

I ti dage, fra d. 1.-10. december, skriver Amnesty-folk fra hele verden appel- og

solidaritetsbreve på ti forskellige sager. Det er et krav, at brevene skal skrives på engelsk.

Kampagnens materialer kan findes på vores hjemmeside;

http://www.amnesty.dk/undervisning/artikel/undervisning/skriv-liv-maratonundervisningsmateriale

Materialet består af følgende dele:

2

---

Sagsbeskrivelser af de ti sager på engelsk

Sagsbeskrivelser af de ti sager på dansk

Diskussionsspørgsmål til hver af de ti sager

Links til relevante baggrundsmaterialer

De forskellige materialer må meget gerne printes/kopieres, hvis du vil udlevere det til dine

elever.

Hvis dine elever har lyst til at lave deres egne postkort, må de meget gerne det, og de må

meget gerne tegne solidaritetshilsner.

Tilbagemelding

Brevskrivningskampagnen finder sted i perioden fra d. 1-10. december. Brevene skal sendes

senest d. 31. december. Information om hvortil brevene skal sendes, kommer til at fremgå

på vores hjemmeside http://www.amnesty.dk/undervisning/artikel/undervisning/skriv-livmaraton-undervisningsmateriale.

Vi vil gerne understrege, at det bør være op til den enkelte elev selv at beslutte, hvorvidt

dennes breve skal sendes eller ej.

Inspiration til undervisningen

Der er mange måder, hvorpå man kan undervise i menneskerettigheder, derfor er de

nedenstående ideer kun forslag til, hvordan man kan gøre. Det kan bruges som inspiration,

men det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad man kan gøre.

Vi mener dog, at det er vigtigt, at eleverne i forbindelse med brevskrivningskampagnen får

en fornemmelse af, hvad menneskerettigheder er, og at man som enkeltperson kan være

med til at beskytte og respektere dem, bl.a. ved at skrive breve.

Udover viden om menneskerettighederne er det vigtigt at eleverne ved, hvem de 10 sager

handler om og dermed får inspiration til, hvad de kan skrive. Hvis I har tid og lyst, kan I

også fokusere på de problemer, der er i landene generelt.

Brevskrivning er en gennemprøvet aktionsform, der har vist sig meget effektiv, og det er en

forholdsvist simpel måde for enkeltpersoner at handle. Hvis du vil have mere af vide om

brevskrivning, kan du gå ind på dette link; http://www.amnesty.dk/maraton

Forslag

Det centrale i brevskrivningskampagnen er selvfølgelig at skrive breve til de forskellige

personer, som sagerne omhandler. De nedenstående ideer er ment som inspiration til flere

måder at arbejde med menneskerettigheder og de 10 sager på end blot at skrive brevene.

Lav en collage

Eleverne kan bruge collager som udgangspunkt til at arbejde med sammenhængen mellem

menneskerettigheder og konsekvenserne ved deres brud og til at illustrere dette, så andre

også kan se sammenhængen. Desuden kan collagerne bruges til at formidle

problemstillingerne til andre af skolens elever ved f.eks. at afholde fernisering på skolen,

hvor eleverne kan præsentere deres collage.

Eksempelvis kan man i grupper arbejde med problemstillinger, hvor collager er produktet,

der illustrerer sammenhængen mellem enkelte menneskerettigheder og deres betydning for

3

---

menneskers liv, samt konsekvenserne, når de brydes. De kan også illustrere en af de

specifikke sager eller de lande sagerne finder sted i.

Eleverne kan finde billeder og tekst i aviser eller på internettet, eks. på Amnesty

Internationals hjemmeside. Som afslutning på projektarbejdet kan eleverne forberede en

præsentation.

Lav et Mind Map

Denne metode kan ligesom med collagen bruges til at analysere sammenhængen mellem

menneskerettigheder og konsekvenserne ved deres brud, og den kan illustrere dette, så

andre også kan se sammenhængen.

Eleverne skriver et ord eller begreb ned i centrum af et stort stykke papir, der er relateret til

emnet. Det kan eksempelvis være et, der er relateret til menneskerettighederne generelt, til

de 10 lande eller til de 10 sager.

Udenom dette ord skal eleverne skrive eller tegne ideer, tanker, deres reaktioner på, hvad de

tænker, når de hører ordet i centrum. Alle de forskellige tanker/ord skal være forbundet af

en linje, således at ideer/ord, der hører til samme kategori, er forbundet.

Når øvelsen er færdig, kan eleverne præsentere og diskutere dem i klassen.

Hvis der er tid, kan øvelsen forsættes, så eleverne kan skrive de ord ned, de er blevet

inspireret til af de andre elever. Det kan evt. skrives i en anden farve, så man kan skelne

mellem de oprindelige tanker og de nye tanker.

Ordleg

En variant af mind-map metoden er, at man som lærer læser nogle forskellige ord op, og så

skal eleverne skrive det første ord, som de tænker på, når de hører ordene. Når alle ordene

er blevet læst op, kan du som lærer spørge ind til de forskellige ord og diskutere dem i

klassen. De forskellige ord kan eks. være ord, der er relateret til menneskerettighederne

generelt, til de 10 sager eller de 10 lande.

Find en rettighed

En metode som kan anvendes til at identificere hvilke rettigheder der er på spil i de enkelte

sager. Resultatet af øvelsen er også et godt udgangspunkt for at diskutere sagens

problemfelter.

Eleverne får udleveret en sagsbeskrivelse samt en oversigt over menneskerettighederne.

Herefter er elevens opgave at afgøre hvilke rettigheder han/hun mener der er i spil.

Elevernes resultat kan efterfølges diskuteres med andre elever.

Tag stilling

En god måde at arbejde med menneskerettigheder på er at tage stilling til forskellige

dilemmaer og diskutere dem i klassen.

Man kan f.eks. opstille en påstand, og så lade eleverne diskutere for og imod. En påstand

kan eks. være ”menneskerettigheder kan ikke blive beskyttet ved at skrive breve”, eller ”det

skal være op til landene at bestemme over deres borgere” etc.

Formålet med metoden er, at give eleverne mulighed for at leve sig ind i andre holdninger

end dem, de selv har, og at give dem en forståelse af, at man kan anskue en sag fra flere

sider. Det er desuden en måde, hvorpå eleverne kan øve deres argumentationsteknik.

Udover at diskutere selve påstandene kan I også diskutere den demokratiske proces; har

flertallet altid ret, og hvilken betydning kan det få?

En metode kan være at dele klassen op i to lige store grupper – ’for-gruppen’ og ’imodgruppen’.

Grupperne kan starte med lidt tid til at snakke sammen og skrive deres

argumenter for eller imod påstanden ned. Derefter skal eleverne argumentere imod

hinanden.

Som lærer skal man facilitere diskussionen og meget gerne sørge for at runde diskussionen

af, når den er færdig.

4

---

En anden metode er, at eleverne skal argumentere ud fra deres egen holdninger. En variant

kan være, at eleverne skal stille sig i lokalet efter, hvad de mener om påstanden. Er de

enige, skal de stå samlet i en del af klassen. Er de imod, skal de stå et andet sted. Er de i

tvivl, skal de stå et helt tredje sted. De skal herefter have lov til at flytte sig til andre

grupper i løbet af øvelsen. Denne øvelse kan også nuanceres yderligere ved at bruge

klasselokalets dybde til at udtrykke graden af enighed. Lad eleverne forestille sig en linje på

gulvet. Marker evt. linjen med 5 punkter ved at lægge sedler ud med tal fra 1 til 5. De 5

punkter angiver, i hvor høj grad, man er enig eller uenig i et udsagn – hvor 1 er ’helt enig’ og

5 er ’helt uenig.

Som lærer skal man spørge ind til de forskellige grupper; hvorfor står de, hvor de gør, hvad

mener f.eks. enig-gruppen om imod-gruppens argumenter. Det kan være en god ide at vente

med at spørge den gruppe, der er i tvivl, indtil slutningen af øvelsen. Det vil give dem

mulighed for at tænke og måske blive overbevist af de to andre grupper. Hvis der er nogen,

der flytter plads, er det en god ide at spørge ind til hvorfor. Sørg for at runde diskussionen af

til sidst.

En anden variant er at give eleverne farvede kort og så lade dem stemme om de forskellige

påstande. Igen kan afstemningen følges op med en diskussion af, om flertallet altid har ret,

og om hvordan man kan sikre mindretal ved sådanne afstemninger.

Oplæg for hinanden

Endelig kan eleverne forberede og holde oplæg for hinanden om et selvvalgt emne eller et

emne, du som lærer har valgt for dem. Det kan f.eks. være de 10 personer, de 10 lande

eller de forskellige konventioner, der er i spil. Eleverne kan finde inspiration til, hvad de vil

sige på internettet, eks. via Amnesty Internationals hjemmeside.

Formålet med øvelsen er, at eleverne selv skal arbejde med et emne, dets problemstillinger

og strukture indholdet og fremlæggelsesformen. Det giver dem desuden øvelse i at holde

oplæg for hinanden.

Få besøg af en frivillig foredragsholder

I kan også få besøg af en af Amnestys frivillige foredragsholdere. Vi tilbyder foredrag om en

række forskellige menneskeretlige emner - ganske gratis. Foredraget kan omhandle

Amnestys arbejde for menneskerettighederne generelt eller tage udgangspunkt i en særlig

problemstilling indenfor Amnestys arbejdsområde. De vil normalt have en varighed af 2

timer, men kan justeres efter tid og ønsker.

For yderligere information kontakt:

amnestyforedrag@amnesty.dk eller Tlf. 33 45 65 65

5