Final MarieBladet oktober 2009.pmd - Mariehjemmene

mariehjem.dk

Final MarieBladet oktober 2009.pmd - Mariehjemmene

MarieBladet

MarieBladet

At At f fforfølg

f orfølg orfølge orfølg e et et m mmuligt

m uligt mål

mål

- - på på vej vej mod mod en en bedre bedre tilværelse

tilværelse

Familiens amiliens dilemmaer

dilemmaer

- - når når sindet sindet forandres

forandres

forandres

Kvalitet alitet i i Mariehjemmene

Mariehjemmene

- - og og hvordan hvordan man man gør gør det det i i Regionerne

Regionerne

Regionerne

Sådan Sådan skr skrev skr v man man i i BT

BT

- - om om et et Mariehjem, Mariehjem, - - set set fra fra Norge

Norge

Leder

Leder

Er Er nu nu al al sorg sorg til til glæde glæde vendt?

vendt?

Oktober Oktober 2009 2009

FONDEN HJEMMENE


Adresser

FONDEN MARIEHJEMMENE

Onsgårdsvej 35

2900 Hellerup, 39 62 23 33

ROSE MARIEHJEMMET

Brodersens Alle 16

2900 Hellerup, 39 62 88 57

ELSE MARIEHJEMMET

Kystvej 33

3050 Humlebæk, 49 19 08 62

DORTHE MARIEHJEMMET

Rødovrevej 325

2610 Rødovre, 36 70 53 00

ELLEN MARIEHJEMMET

Vesterbrogade 3 C

3250 Gilleleje, 48 30 03 65

KIRSTEN MARIE

Vinkelvej 3

2800 Lyngby, 45 88 19 28

KAREN MARIE

Skovvej 7, Nyrup

4262 Sandved, 55 42 19 00

METTE MARIE

Hyltebjerg Allé 73

2720 Vanløse, 38 76 13 75

LOUISE MARIEHJEMMET

Svenskelejren 1

2700 Brønshøj, 38 60 55 00

HANNE MARIEHJEMMET –

KVINDELY

Ringstedvej 57-59

4000 Roskilde, 46 32 19 92

LINE MARIE

Stationsvej 4

3550 Slangerup, 47 33 00 39

BIRTHE MARIE

Liselundager 13 A

2640 Hedehusene, 73 30 03 10

SOFIE MARIE

Skansen 3

4100 Ringsted, 57 67 07 50

INGE MARIE

Skansen 1

4100 Ringsted, 57 67 33 70

CAROLINE MARIE

Godhersgade 141

1123 København K, 45 46 51 15

Forsiden:

Billedet er fra Dorthe Marie, hvor

90-årige Ruth Lemming samtaler

med Lana Iversen. Læs om „Familiens

dilemmaer“, side 6-7.

Redaktionsgruppen.

2

Leder

Jesper Maarbjerg, formand

Fonden Mariehjemmene

Er nu al sorg til glæde vendt?

Nogle gange har man med rette kunnet forundres over, om MarieBladets

leder fokuserer så meget på udviklingen i Mariehjemmenes mulighed for at

etablere friplejeboliger.

Når vi så ofte skriver om friplejeboligerne, hænger det i høj grad sammen

med, at vi netop som organisation har været de første til at inspirere

kommuner og staten til at gøre friplejeboligerne til gode alternativer til de

hidtidige tilbud om boliger til ældre og handicappede. Vi har faktisk født

idéen.

Vi troede, at de gode viljer blev sat i fokus, da socialminister i sin tid

fremsatte lovforslaget om friplejeboliger. Men vi blev svært skuffede, da vi

måtte konstatere, at der tilsyneladende var umådelig mange sten på vejen, før

den erklærede velvilje fra en ministers side kunne føre til resultater.

Det sidste var vanskelighederne med at få belånt byggeriet. Godt nok er vi i

Mariehjemmene ikke nødlidende, men der skal nu mange penge til for at

dække udgifterne til et nybyggeri. En belåning er nødvendig!

Nu er vi imidlertid kommet i den situation, at vi omsider har fået tilsagn om en

næsten normal belåning på det ene at vores to nye friplejeboligprojekter –

Meta Mariehjemmet i Gadbjerg, Vejle Kommune.

Tiden, der er gået for at komme så langt, betyder imidlertid, at der igen skal

søges kvoter til at bygge; men måske kan det være en god ting, fordi det

giver mulighed for atter at vurdere om projekterne stadig vil svare til aktuelle

behov – hvis ikke, så kan de justeres.

Men alligevel – mon ikke vores hidtidige sorger og bekymringer over

årelange tovtrækkerier snart vil blive vendt til glæde?

Og så må I have en god læselyst, så alle de øvrige emner, der er skrevet om i

MarieBladet, bliver læst.


Redaktion

Jesper Maarbjerg

jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk

Flemming Høj Jermiin

fhj@mariehjem.dk

Kristian Wedel Andersen

kwa@mariehjem.dk

Heinz Reugboe

hr@regionsjaelland.dk

Arne Skovgaard Nielsen

ansvarshavende

asn@mariehjem.dk

FONDEN MARIEHJEMMENE

Onsgårdsvej 35

2900 Hellerup

Tlf. 3962 2333

Fax. 3962 5729

www.mariehjem.dk

Citat og gengivelse tilladt med tydelig

kildeangivelse.

ISSN 1604-7419

Trykning: StormTryk

Faste links:

www.borger.dk

Ankestyrelsen:

www.ast.dk

Beskæftigelsesministeriet:

www.bm.dk

Indenrigs- og Socialministeriet

www.ism.dk

Sundhedsministeriet:

www.sum.dk

Videnscentre

www.aeldreviden.dk

www.socialpsykiatri.dk

Redaktionelt

Leder

Leder .................................................... 2

Redaktionelt .......................................... 3

Fra vor egen verden

At forfølge et muligt mål........................ 4-5

Familiens dilemmaer ............................ 6-7

Fra den store verden

Kvalitet i Mariehjemmene...................... 8-9

Sådan skrev man i BT........................... 10-11

Bagsiden

Ingrid har 25 års jubilæum .................... 12

Temadag: Den gode samtale ............... 12

MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes

til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer

samt samarbejdspartnere.

Desuden udleveres MarieBladet til interessede

beboere og pårørende.

I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 487

medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer

er 87.

Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på,

at MarieBladet også kan læses på

www.mariehjem.dk

3


Artikel af journalist Charlotte Bach

Fra vores egen verden

I bofællesskabet Kirsten Marie arbejder man på

at få beboerne, der lider af skizofreni, til at klare

sig selv i egen bolig, og det lykkes i pæn udstrækning.

De, der bliver boende på Kirsten Marie,

får det væsentligt bedre. Bofællesskabets gode

resultater skyldes ikke mindst en vedholdenhed

over for metode og strategi. Bofællesskabet Kirsten Marie

At forfølge et muligt mål

Vi kender dem godt fra vores omgivelser. Den skruppelløse,

den ængstelige, den indadvendte og den temperamentsfulde.

I familien, på arbejdspladsen eller blandt vennerne

findes forskellige personligheder eller typer, som er

karakteriseret gennem en bestemt og genkendelig adfærd.

Sådan har det altid været med mennesker, og det er der

ikke noget i vejen med.

Men i det øjeblik adfærden spænder ben for dagligdagen

og bliver til stor gene for personen og omgivelserne, har

man at gøre med en behandlingskrævende diagnose.

I bofællesskabet Kirsten Marie i Lyngby nord for København

bor 24 mennesker med skizofreni. Flere af dem har

desuden en personlighedsforstyrrelse. Her arbejder forstander

Bodil Skovgaard og de 20 ansatte tæt sammen

med klinikchef på Psykiatrisk Center Gentofte, Thomas

Middelboe. Bostedet er ikke et behandlingssted. Den fornemste

opgave består i at gøre bofællesskabet overflødigt

Bodil Skovgaard

og Thomas Middelboe

4

for den enkelte beboer, således at beboeren kan flytte i

egen bolig. Alternativt at skabe så trygge rammer for beboeren,

at denne kan opnå en næsten normal hverdag i

bofællesskabet. Næsten én om året flytter i egen bolig, og

det er en pæn succesrate, mener Bodil Skovgaard. Hun

har sammen med medarbejderne på stedet udviklet en

metode, som giver gode resultater. Den vender vi tilbage

til. Men først opregner Thomas Middelboe de fire mest

almindelige former for personlighedsforstyrrelse:

- Den dyssociale personlighedsforstyrrelse eller karakterafvigeren

er det, man tidligere kaldte psykopat. Det er ofte

velbegavede og charmerende mennesker, men de er ligeglade

med, hvad andre tænker. De føler ingen empati,

skyld eller anger. De er skruppelløse uden bremseklodser,

og de findes både på direktionsgange, i fængsler og blandt

almindelige mennesker. Tænk på direktøren for et berygtet

IT-firma eller på chefen i tv-serien The Office.

Den ængstelige er bange for alt det,

der kan gå galt og har i modsætning til

den dyssociale bremsen trukket hele

tiden. Tænk på Maud fra tv-serien

Matador.

Den skizoide er dybt introvert. Holder

af soloaktiviteter, er lidt af en sær

snegl, måske lidt nørdet og har problemer

med kontakt til andre. Tænk

på den sære professor, der er genial

på sit område, men ikke kan begå sig

blandt andre.

Endelig er der den emotionelt ustabile,

som kan inddeles i to: den usikre borderline-type,

der mangler identitetsfø-

lelse, og den impulsive, der begår

uoverlagte, affektprægede handlinger.


.. at forfølge et muligt mål

Tænk på Marilyn Monroe eller filmen om Betty Blue, siger

Thomas Middelboe.

Fælles for alle personlighedsforstyrrelser er, at personen

har problemer med sine holdninger, sit følelsesliv, sin

tænkning og sin adfærd. Forstyrrelsen er opstået i takt

med, at personen udvikles, og den debuterer typisk i

teenageårene. En lille smule er arvet, men det meste er

miljøbaseret. Ofte er personen ikke selv klar over, at den

er gal. De fleste beboere på Kirsten Marie lider af skizofreni,

en psykosesygdom, der indebærer vrangforestillinger.

Mange har samtidig en personlighedsforstyrrelse.

Hvordan kan man støtte og hjælpe disse mennesker, så

de kan fungere enten i egen bolig eller i bofællesskab og

få et nogenlunde normalt forhold til deres medmennesker?

Kompensation for indre kaos

Bodil Skovgaard forklarer: - Det er et samspil af mange

faktorer. Vi ser på de enkelte symptomer og lægger en

handlingsplan i samarbejde med den enkelte beboer. Vores

personale, der består af ergoterapeuter, socialpædagoger

og social- og sundhedsassistenter, har hver deres

faglighed. De er psykisk robuste og besidder empati og

rummelighed samt evne til at klare det uforudsigelige. Med

jævne mellemrum holder Thomas (Middelboe, red.) undervisning

for os om psykiske sygdomme og adfærdsterapi,

og sammen tilrettelægger vi en strategi og inddrager

den enkelte beboer i den. Det er meget vigtigt, at alle

medarbejdere holder fast i strategien – også selv om de

måske ikke er enige i den – for ellers øger vi forvirringen

hos beboeren. Vi søger at skabe en ydre fast struktur og

faste rammer, der gør verden forudsigelig som kompensation

for beboerens indre kaos, siger hun.

Hverdagen er således struktureret: man står op, spiser

morgenmad, gør rent i egen lejlighed, har samtale med sin

faste støttevejleder, spiser frokost, går i aktivitets- og værestedet,

hvor man f.eks. tegner, maler, læser avis, bager,

synger eller hvad beboerne beslutter. Der er ofte udflugter

til museer eller skov og strand, alt efter, hvad beboerne

har lyst til.

- Alt er naturligvis frivilligt. Her er ingen tvang. Og vil man

være i sin lejlighed er det helt fint. Det er jo det, man skal

lære. Ligesom man skal lære at købe ind, lave mad og tage

bussen til forskellige steder som biografen, sportscentret

eller butiksområdet – alene, siger Bodil Skovgaard.

På Kirsten Marie søger man at forebygge en udadreagerende

adfærd ved at skabe et trygt miljø med forudsigelighed.

Bodil Skovgaard påpeger, at man ofte kan se, hvis

en beboer er ved at blive dårlig, og da kan en stabiliserende

indlæggelse komme på tale.

Når personalet og beboeren har udarbejdet en fælles

strategi bliver såvel distriktet, kommunen, hospitalet og

5

hele huset Kirsten Marie inddraget og informeret, således

at alle aktører kan trække på samme hammel og netværke

om beboeren. Hver beboer har en fast støttevejleder,

som er primus motor for strategien.

- En del af strategien kan også være, at ikke alle har behov

for en fast strategi. Det er enestående mennesker, vi

har med at gøre, og de tænker og handler naturligvis ikke

ens, siger Bodil Skovgaard.

På opdagelse i muligheder

Hun understreger, at medarbejderne bl.a. skal hjælpe beboerne

med at finde kompromis’er. En sindslidende opfatter

verden som sort-hvid, og kan ikke dosere sine udtryk

i forbindelse med løsning af en konflikt. Derfor gælder

det for medarbejderne om at hjælpe med at finde nuancerne,

folde mulighederne ud og vælge blandt dem.

- Vi er handlingsorienterede, men aldrig anvisende. Vi

spørger typisk med hv-ord: Hvad kunne du tænke dig?

Eller Hvad synes du? Beboeren og medarbejderen går på

opdagelse sammen i mulighederne og laver adfærdseksperimenter.

Vi opretter delmål som f.eks. at kunne gøre

rent i sin lejlighed, tage bussen alene eller gå til en sportsgren

eller en aktivitet alene. Vi lemper dem lige så forsigtigt

ud i det almindelige samfund uden panik eller angst.

Og selvfølgelig er det en fin balance, for vi må aldrig skubbe

for meget på. Vi forfølger det mulige mål, at de kan

flytte i egen bolig, men uden pres, siger Bodil Skovgaard.

Langt de fleste får det bedre på Kirsten Marie. De, der

flytter, kan anvende aktivitets- og værestedet så meget, de

vil og har et stående tilbud om støtte-kontakttimer i deres

egen bolig.

Noget af det vigtigste på Kirsten Marie er medarbejdernes

holdning. Som sagt skal alle være loyale over for den

strategi, der er valgt, men en strategi kan ændres løbende,

og derfor er der behov for mange drøftelser i personalegruppen.

Hver dag mødes de ansatte, der er på arbejde,

og taler om holdninger, og hver 6. uge er der personalemøde

for alle. En gang om måneden holdes der husmøde

med beboere og ansatte i de tre huse, som Kirsten Marie

er inddelt i. Endelig har man beboermøde en gang om

måneden sammen med de medarbejdere, der er på arbejde

den dag.

Så der tales meget og drøftes meget på Kirsten Marie.

Og netop langvarige samtaler, som kan være med til at give

en mere funktionel måde at tænke, tale og handle på,

er den fremherskende behandling for personlighedsforstyrrelse,

påpeger Thomas Middelboe.

- Man kan ikke lave om på en person, men man kan give

vedkommende nogle adfærdsregler at arbejde med på

handleområdet, fastslår han.


Fra vores egen verden

Familiens dilemmaer

Tre medarbejdere fra Else Mariehjemmet har reflekteret

over, hvad kan man gøre „når sindet forandres“.

Nendestående „case“ beskriver en stor

opgave for både plejehjemspersonale og de pårørende,

og der findes ikke entydige løsninger i denne

fortælling.

Medarbejderne fra Else Mariehjemmet understreger,

at der er behov for nytænkning og kreativitet

for at kunne sikre den enkelte beboer med demens

den bedste støtte og omsorg.

Det selvfølgelig noget andet at læse om en „case“

end at stå konkret med udfordringerne i hverdagen.

Nedenstående „case“ er skrevet af journalist Charlotte

Bach og har været bragt som en artikel i Kristeligt Dagblad.

Navnene på personerne i denne „case“ er opdigtede,

Kristelig Dagblads redaktion er bekendt med personernes

rigtige navne.

Case

Når sindet forandres

Det er hårdt at se sin gamle mor og farmor ændre personlighed,

konstaterer søn og sønnesøn, og det fylder

meget i deres liv.

Hun klarede sig fint, Ingeborg Olesen, til hun blev 85

år. Hun havde boet i sin lejlighed i 46 år, og de sidste

fem år fik hun hjemmehjælp til rengøring hver anden

uge. Hun havde i mange år holdt søndagsfrokost og

store middage for sin familie. Da hun var 82 år, faldt

hun og brækkede hoften, og det svækkede hende –

ikke mindst fordi bruddet krævede to operationer, da

hoften første gang ikke blev sat rigtigt sammen. Hun

blev dårligt til bens. Hendes søn Jørgen Olesen, der i

dag er 68 år, og sønnesønnen Thomas Olesen på 44,

hjalp hende efter bruddet. Især var Thomas Olesen

meget involveret. Han besøgte hende dagligt, købte

ind, lavede mad, spiste sammen med hende, og sørgede

for, at der kom mad fra kommunen. Thomas Olesen

er ansat inden for hjemmeplejen og kendte de ka-

6

De tre medarbejdere

er (fra venstre)

sygeplejefaglig leder

Anne-Mette Nielsen,

social- sundhedshjælper

Anne-Marie

Heidensleben og

aktivitetsmedarbejder

Hanne van

Roon Andersen.

naler, der skulle benyttes. Derfor var han den i familien,

der havde mest med Ingeborg Olesen at gøre.

Hun var så uheldig at opleve to hjemmerøverier, hvor

hun blev frastjålet penge og blev slået ned. Det gjorde

hende naturligvis utryg og bange. En dag fandt Thomas

Olesen hende bevidstløs på gulvet i lejligheden. Hun

blev kørt til Herlev Sygehus, hvor det blev konstateret,

at hun var stærkt dehydreret. Der var også ved at opstå

en let demens.

Tilbage i sin lejlighed fik Ingeborg Olesen mere hjælp

fra kommunen, bl.a. et dagligt kig-ind-besøg, og Thomas

Olesen var stadig den faste støtte for sin farmor,

som han altid har været tæt knyttet til. I nogle år røg

hun ind og ud af hospitalet, bl.a. på grund af urinvejsinfektion.

Hun var nu 89 år, og hun var begyndt at ændre

personlighed og adfærd. Hun havde haft en del blodpropper

i hjernen, og hukommelsen svigtede.

For et halvt år siden blev hun i forbindelse med et

hospitalsbesøg visiteret til plejehjem. Jørgen og Thomas

Olesen sagde ja, men Ingeborg Olesen vidste i realiteten

ikke, hvad hun skrev under på. Hun er i dag

meget urolig og ked af, at hun ikke kan komme hjem.


.. når sindet forandres

Hun fornemmer, at hendes søn og sønnesøn har anbragt

hende på plejehjemmet mod hendes vilje. Og det

er jo rigtig nok. Men der var ikke noget alternativ.

- Det har været hårdt at se sin ellers friske og glade

mor blive både vred og ulykkelig. Før vidste vi ikke

meget om demens. Det har vi nu lært på den hårde måde.

Hun har nogle gange slået ud efter både Thomas og

mig og vores ægtefæller. Det fylder meget i mine tanker,

og jeg er faktisk blevet deprimeret af det, siger

Jørgen Olesen.

Også Thomas Olesen er ked af det.

- Man kan ikke have samtaler med min farmor mere.

Både min far og jeg har været her næsten hver dag. Alligevel

siger hun, at hun aldrig får besøg. Hendes vrede

er kommet helt bag på mig, og jeg har overladt styret til

min far, som nu figurerer som nærmeste pårørende, fortæller

Thomas Olesen.

Både far og søn er utrygge ved situationen, for de

fornemmer, at personalet ikke er klædt ordentligt på til

at håndtere deres mor.

Interview af Kristian Wedel Andersen,

udviklingskonsulent

i Fonden Mariehjemmene

Medarbejdernes reflektioner

Det er en dilemmafyldt situation for familien at være med

til at beslutte at flytte Ingeborg på plejehjem. Hvad kan

man gøre som familie? De tre nævner, at det er vigtigt, at

familien er med til at indrette det nye hjem, så det er

klart, når Ingeborg flytter ind. Det er afgørende, at indflytningen

bliver så rolig som overhovedet muligt. Den ny

bolig skal være med hendes egne genkendelige møbler

og billeder, så den er betydningsfuld og rigtig for Ingeborg.

De tre medarbejdere har mange gode erfaringer

med, at familien spiller en aktiv rolle ved indretning af

lejligheden. Familien har de konkrete opgaver omkring

flytning og bliver værdsat for dette. Familiens magtesløshed

bliver også mindre, når de spiller en aktiv rolle for at

give Ingeborg en god start. Sundhedshjælper Anne-Marie

påpeger, at her har de pårørende en viden, som plejepersonalet

ikke har, og som har stor betydning for beboerens

trivsel. Det er samtidig en sorg for familien at tage

afsked med det hjem, som fraflyttes.

Sygeplejerske Anne-Mette pointerer, at personalet skal

hjælpe Ingeborg med hendes mange negative følelser

7

- For det første er der for lidt personale. For det andet

er der meget udskiftning. Min mor har haft omkring

fire forskellige kontaktpersoner i løbet af det halve år,

hun har været på plejehjemmet. For det tredje er medarbejderne

usikre på, hvordan de skal håndtere min

mor, når hun vil hjem. Hun kan være meget bestemt.

Jeg forstår godt, at de ansatte er usikre, for det er ikke

let, men der må da være nogle fagpersoner, der ved,

hvordan man tackler folk med den form for demens, siger

Jørgen Olesen.

Thomas Olesen fortæller, at han er blevet ringet op af

plejepersonalet, som beder ham komme, når hans farmor

er meget ulykkelig og rastløs. En enkelt aften måtte

han rykke ud tre gange.

- Min farmor er meget ked af at være på plejehjemmet,

og hun prøver hele tiden at slippe derfra. Hun er

blevet ganske mobil efterhånden, så hun kan hurtigt

smutte ned ad gangen. Det er virkelig synd for hende,

og det er meget trist, at det skal ende på den måde, siger

Thomas Olesen..

ved at flytte på plejehjem. De skal vise familien, at de

kan håndtere de mange dilemmaer, så familien kan „holde

fri“. Det er rigtig hårdt for mange familier, men det er

vigtigt at have overskud og tålmodighed, når de besøger

Ingeborg. Familien skal derfor have etableret tillid og

tryghed ved, at Ingeborg får den bedste pleje. Selvom

der er en sønnesøn, som arbejder indenfor for området,

så bør man være opmærksom på, om han har overskud

til at håndtere de mange følelser. Anne-Mette fremhæver,

at vi skal lære de pårørende at gå ind og ud af rummet,

så det er legalt at trække sig, når det er svært, eller

man ikke har overskud. Vi skal sætte ord på, fordi de

pårørende har svært ved at rumme beboerens negative

følelser og bebrejdelse.

Ressourcer og livshistorier

Aktivitetsmedarbejder Hanne er meget optaget af at få

undersøgt, hvad Ingeborg interesserer sig for, og hvor

fremskreden demensen er, så man kan guide hende

bedst muligt. Ligeledes er det vigtigt at få etableret et

kvalificeret hverdagsliv med genkendelige aktiviteter

med fokus på at skabe en aktiv hverdag.

Medarbejderne er meget optaget af at etablere stjernestunder

for Ingeborg, så hun ikke kommer i situationer,

hvor hun bliver magtesløs. Mennesker med demens kan

ofte have problemer med fx at huske forskellige navneord.

Derfor skal man være god til positive omformulerin-

Artiklen fortsætter på side 9


Regionernes kvalitetsmodel

Jeg har talt med chefkonsulent Pia Bille fra Region Sjælland,

som blandt andet arbejder med regionernes kvalitetsmodel.

(læs mere om modellen på:www.socialkvalitetsmodel.dk)

Skandalesagerne fx på Strandvænget og Tokanten har

bidraget til at igangsætte udviklingen af kvalitetsmodellen.

Pia Bille er sikker på, at kvalitetsmodellen kan medføre

faglig udvikling af bostederne og skabe gennemsigtighed

til gavn for både beboere, pårørende og medarbejdere,

så alle kender kvaliteten på de forskellige bosteder.

Hun er meget optaget af, at de fem regioner i Danmark i

fællesskab har taget initiativ til at udvikle og implementere

kvalitetsmodellen på det sociale område. Regionerne

har mange forskellige opgaver på det sociale område og

er i „konkurrence“ med kommunerne, og Regionerne

har klogt valgt at profilere sig på en fælles kvalitetsmodel.

På mange måder kan man fremhæve, at regionerne

favner bredt ligesom Mariehjemmene.

Fra den store verden

Kvalitet i Mariehjemmene

Mariehjemmene favner bredt og tilbyder mange forskellige kategorier af botilbud/plejeboliger

m.m. I Mariehjemmene har vi et ønske om at vægte læring og udvikling, så vi

konstant er opmærksomme på, hvor der er muligheder for forbedringer. Mariehjemmene

sætter overlæggeren højt!

Vi vil gerne fortælle omverdenen om det

gode arbejde, som vi laver i Mariehjemmene.

Det skal vi selvfølgelig gøre på en

troværdig måde. Det sker også i dag

blandt andet via de kommunale eller regionale

tilsyn, som er en væsentlig blåstempling

af Mariehjemmene.

Både medarbejdere og forstandere er glade for tilsynet,

fordi det er vigtigt at få feedback på, at kvaliteten er i orden.

Spørgsmålet er, om vi skal lade os inspirere til nye

metoder for at blive mere synlige og skabe fælles fodslag

og forståelse for, hvilken kvalitet Mariehjemmene skal

levere?

Artikel af

Kristian Wedel Andersen,

udviklingskonsulent

i Fonden Mariehjemmene

8

Seks standarder i dynamisk model

Pia Bille mener, at modellens styrke er, at den er udviklet

af medarbejderne på det sociale område. Kvalitetsmodellen

er national, hvilket er en stor gevinst for samarbejdet

regionerne imellem. Regionernes nye kvalitetsmodel

består af seks forskellige standarder i form af ledelse,

arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, brugerinddragelse,

individuelle pædagogiske planer og kommunikation.

En standard er et løfte om kvalitet. Pia Bille fortæller

blandt andet, at der med standarden om brugerinddragelse

bliver givet løfte om, at hver enkelt bruger får afdækket

sine forudsætninger for indflydelse.

De seks standarder er valgt, fordi de er meningsfulde for

samtlige tilbud herunder de mange forskellige målgrupper.

Det betyder, at man arbejder med de samme „løfter“,

uanset om man arbejder på børn-og ungeområdet,

handicapområdet eller socialpsykiatriområdet. Regionerne

starter med bare seks standarder for at være realistisk

i forhold til den daglige praksis. Det er ikke meningen

at personalet skal drukne i tilfældige skemaer. Til

gengæld arbejdes der systematisk med de seks standarder.

Pia beretter, at et vigtigt formål med kvalitetsmodellen

er at skabe dialog mellem medarbejderne, beboerne

og de pårørende.

Alle parter i

samarbejdet har

en rolle at spille

i forhold til at

skabe forbedringer.

Det har

været en lang

og krævende

proces at få

gang i arbejdet

med kvalitetsmodellen.Regionerne

har

lagt vægt på læring

og uddannelse.

Derfor får

Pia Bille, Chefkonsulent

i Region Sjælland


.. og sådan laver man kvalitet i Region Sjælland

det enkelte bosted uddannet ressourcepersoner, som

sikrer implementering og opfølgning i praksis. Hvert bosted

skal udarbejde retningsgivende dokumenter for,

hvordan de vil opfylde de løfter, der er givet med standarderne

i kvaliteetsmodellen. Endvidere skal opstilles

målingspunkter, og der skal arbejdes med selvevaluering

med henblik på at få en vurdering af, hvor langt man er

nået i arbejdet. Ressourcepersonerne går foran for at

sikre et godt forløb. Hver tredje år vil der foregå en ekstern

evaluering af tilbudene, men man har ikke valgt formen

for den eksterne evaluering endnu. Pia Bille håber,

at modellen kan bidrage til at skabe individuelle levende

miljøer, hvor beboernes og de pårørendes stemme bliver

mere manifest.

Hvorfor mere fokus på kvalitet i Mariehjemmene?

Er det klogt at markere sig på denne bane? Og vil Mariehjemmene

kunne markere sig positivt, så det bliver attraktivt

for beboere, pårørende og kommuner at anvende

os? På den ene side er der en indbygget konflikt, fordi

det kræver administrativ arbejder af medarbejderne.

Men på den anden side får vi mere systematik på kvalitetsudviklingen,

så vi får udviklet de rigtige løsninger.

Hvis vi går i gang, så får vi faktisk rettet mere fokus på

hver enkelt hjem samt rettet fokus på, hvad der er kvalitet

for hver enkelt medarbejder. Det betyder rigtig meget

for hver medarbejder, at man er glad og tilfreds med sin

indsats. Medarbejderne går op i at præstere kvalitet.

Det styrker medarbejdernes og ledelsens selvværd, at

de er bevidste om, at det nytter. Det er interessant at ud-

Medarbejdernes reflektioner

Artiklen fortsætter på side 7

ger og guide den demente i dialogen, så det bliver nemmere

for personen. Relationen må helst ikke bære præg

af at være konfronterende eller irettesættende; men giv

plads og rum, så Ingeborg får samvær og kontakt.

Medarbejderne er meget optaget af at arbejde med anerkendelse

i relationsarbejdet men også styrke de pårørende

kompetencer i forhold til kommunikation.

Demens bliver ofte beskrevet som de pårørendes sygdom,

så Else Mariehjemmet har et pårørende bibliotek.

De er meget optaget af en ny bog „Demens: Den anden

frekvens“, som er en ny måde at betragte demens på,

hvor personen med demens har hovedrollen.

Læs mere på: www.demensfrekvens.dk

9

vikle og dele viden på tværs af hjemmene, fordi vi kan

lære rigtig meget af hinanden.

Opfordring til Mariehjemmene

Det er mange bud på kvalitet, som også er diskuteret i

Mariehjemmene med jævne mellemrum de senere år. Vi

arbejder stadigvæk på at finde en balanceret løsning,

hvor kvalitet og dokumentation først og fremmest har et

udviklings- og fagligt sigte. Kunsten er at bygge videre

på de allerede gode erfaringer uden at havne i bureaukrati

og papirarbejde.

Regionerne har valgt de generiske standarder, og det er

medarbejdere fra de forskellige tilbud, som har truffet

disse beslutninger. Det kan vi sagtens lade os inspirere

af. Det er vigtigt, at hver enkelt hjem bidrager til en fælles

kvalitetsmodel i Mariehjemmenes regi. Vi kan begynde

med at drøfte følgende spørgsmål på de enkelte steder

i personalegrupper og i bestyrelserne:

- Hvordan skal Mariehjemmene arbejde med kvalitet

på en troværdig måde?

- Kvalitetsudviklingsprocessen herunder identificering

af indsatsområder/ standarder?

- Hvad kendetegner særlig et Mariehjem?

Mariehjemmene kan bidrage til at udvikle sociale miljøer,

hvor der er lagt vægt på muligheder og høj grad af individualitet,

så den enkelte beboer føler sig set og hørt.

Faktabox

De tre medarbejdere beretter, at der er ca.

80.000 personer, som lider af demens i Danmark,

og der kommer ca. 15.000 nye tilfælde

pr. år.

De fleste klarer sig i egen bolig, men de svagest

fungerende borgere med demens kommer

på plejehjem.

Når et menneske mister sine intellektuelle

funktioner som hukommelse, koncentration og

orienteringsevne, har man brug for guidning,

støtte og omsorg, som kræver meget af alle

involverede.

I fremtiden vil det sikkert blive en af de hyppigste

visitationsgrunde til at komme på plejehjem,

så det er vigtigt at have fokus på ny viden

og erfaringer på dette felt.


– La oss ta en skål for slik en deilig

dag.

Glassene heves og de fi re kan nyte

maten og vinen rundt middagsbordet.

Stemningen er lett og munter. Nesten som på

fest. Men det er en helt alminnelig sommermandag

på Ellen Mariehjemmet i landsbyen Gilleleje på

nordspissen av Sjælland i Danmark. De har det dejligt

på sykehjemmet.

– Vi gjør ikke slikt bare når vi har besøk. Et glass vin

til middagen hører med hver eneste dag, sier Elsa

Hendriksen og smiler spøkefullt mot BT-teamet som

er på besøk. Den tidligere barnevernspedagogen er

selv født og oppvokst i Norge. For et par år siden

førte alder og helse til at hun sa farvel til storbylivet

i København og flyttet til Ellen Mariehjemmet.

Bor på torget

Hendriksen er en av 27 beboere som har fått plass

på eldreinstitusjonen som ligger midt på torget i

fiskelandsbyen som også er en populær ferieby. –

Her gjør jeg alt som jeg selv ønsker, står opp og

legger meg når jeg vil. Frokosten spiser jeg som regel

på sengen. Personalet kommer med maten når

jeg selv måtte ønske det. Hendriksen fryder seg

over den sentrale beliggenheten til sykehjemmet.

Fra den store verden

Sådan skrev man i BT

Studiebesøg fra Norge på Ellen Mariehjemmet, Gilleleje

Tilbage i foråret 2009 havde Mariehjemmene besøg af politikere og embedsmænd fra Bergen

I Norge. De var så optaget og tilfredse med turen, at den lokale avis (Bergen Tidende=BT)

har været i Danmark for at berette om de danske forhold på plejehjemmet.

Journalist Ragnhild Hov, fotograf Rune

Sævig, Bergen Tidende. Teksten er en

uredigeret kopi af den norske artikel.

Det er mandag.

Svinesteken

er servert.

Fire damer løfter

glassene og skåler.

SPISER SAMMEN: De fire damerne har alle egen kjøkkenkrok i lejligheden

sin, med de foretrekker at spise sammen i spisestuen. Fra venstre Sonja

Lorentzen, Grethe Borgstrøm, Grethe Jensen og Elsa Hendriksen.

Rett utenfor inngangsdøren ligger forretningene på

rekke og rad. Høysommeren er like om hjørnet.

Tilbudsvarer og sommergjester preger fortauer og

gater. En spasertur på torget og i gatene rundt er en

del av hverdagsrutinen hennes.

– Beina mine er litt skrøpelige. Men jeg liker å komme

ut, møte folk og kjenne sjøluften. Det hjelper både

på formen og humøret, sier hun.

Ikke syk – bare gammel

– Fra personalets side legger vi stor vekt på at vi

ikke skal se på beboerne våre som gamle og syke

mennesker. De er eldre mennesker som har noe

nedsatt funksjonsevne som på grunn av dette trenger

mer tilsyn og omsorg, sier Jette Pedersen,

økonomisjef på institusjonen. Hun er BTs omviser

på Ellen Mariehjemmet. Sykehjemmet fremstår ikke

helt som et vanlig sykehjem i Norge, og neppe som

et kommunalt sykehjem i Danmark heller. Ellen Marie-hjemmet

er en av 13 pleie- og sosialinstitusjoner

som eies av den private stiftelsen Mariefondene.

– Institusjonen står fritt til å ta imot beboere fra hele

10


Danmark. Det er forklaringen på at Ellen

Mariehjemmet har beboere fra hele åtte

kommuner i Danmark.

– En av beboerne flyttet hit fra en kommune

på Vest-Jylland. Beboeren stortrives. Familien

bor like i nærheten, sier Pedersen. Pedersen

er svært glad for den sentrale beliggenheten

til pleiehjemmet.

– Eldre skal ikke gjemmes bort selv om de

ikke ser, hører eller beveger seg så bra som

oss andre. Vi ønsker at beboerne skal få mulighet

til å styrke livsutfoldelsen og den

sosiale kontakten sin. Vi er og skal være en

del av landsbyen vi bor i, sier hun. Spesielt

er hun stolt over kafeen som ligger i første

etasje. Den eies av Ellen Mariehjemmet og

er et populært treffsted på formiddagstid –

særlig sommerstid.

.. studiebesøg fra Norge

Telegram fra dronningen

Ebba Huusmann har vært beboer på sykehjemmet i fire

år. Hun er sykehjemmets eldste. Bare noen dager

før vårt besøk, feiret hun 100-årsdagen sin. Fremdeles

er stuen hennes fylt med blomster og kort som minner

om den store dagen. Borgermesteren kom for å

gratulere. Og dronning Margrethe sendte telegram.

– Det var en ære. Hvordan skal jeg egentlig få takket,

spør hun bekymret. På et rom i annen etasje treffer vi

Agnes Madsen. Foran henne på bordet ligger fl ere

bøker. «Nobels testamente» av den svenske krimforfatteren

Liza Marklund er en av dem. Lesing er blitt

Madsens hobby etter at hun fl yttet til Ellen Mariehjemmet.

Fikk overskudd

– Hjemme fikk jeg aldri tid til å lese. Nå

leser jeg både aviser og bøker. Bøkene

låner jeg jevnlig på biblioteket. Agnes

forteller at hun føler seg i mye bedre

form etter å ha fl yttet inn på institusjonen.

Jette Pedersen skyter inn at det ikke

er uvanlig at de opplever beboere

som kvikner til etter at de er fl yttet inn.

– Lettelsen over at de slipper å bo alene

med sviktende helse og også ofte ta ansvar

for stell og renhold av en bolig som

er alt for stor for dem, gjør at de får mer

overskudd. Hver måned utarbeides det

en plan for fellesaktiviteter beboerne

kan være med på. Aktiviteten varierer

fra gudstjenester, sang, musikk, høytlesing

EN EKTE SENIOR: Ebba Huusmann har nylig fylt 100 og gleder seg

over oppmerksomheten hun fikk. Hun gjenoppfrisker episoder fra feiringen

med Jette Pedersen som er økonomichef på Ellen Mariehjemmet.

til blomsterbinding og baking.

Egen buss

– Vi har også en egen buss. Nå sommerstid reiser vi

gjerne på tur en gang i uken. Turene er ikke så lange,

men de er svært populære blant dem av beboerne

som er så spreke at de kan være med. Ofte tar vi

matpakke med, sier Pedersen. Målet er at beboerne

skal leve tilværelsen sin mest mulig lik den de hadde

hjemme.

– Det synes jeg vi lykkes med, sier hun.

SOMMER I HAGEN: Elsa Hendriksen (til venstre), Grethe Borgstrøm

og Sven Åge Jacobsen nyter solen i sygehjemshagen.

11


MarieBladet

MarieBladets MarieBladet s bagside

bagside

Ingrid Frøsig har 25 års jubilæum

Administrativ leder, Ingrid Frøsig kan den 1. oktober 2009 fejre 25 års jubilæum

i Mariehjemmene. Det er en hvirvelvind, en videbegærlig blæksprutte

og en loyal humørbombe, der kan se tilbage på et kvart århundredes virke i

først Mariehjemmenes hovedsæde og senere Dorthe Mariehjemmet. Ingrid

Frøsig har været med i en lang udvikling og har selv været aktiv spiller, fordi

hun med sit engagement, sin virkelyst og sit aldrig svigtende vilje til at finde

en vej og en løsning gennem alle årene har haft en central placering i organisationen.

I den nuværende organisering er hun leder af de støtteteams, der er

helt afgørende i et plejehjems præstation af sin kerneydelse nem-lig serviceteam,

køkkenteam, rengøringsteam og kontorteam. Ingrid indgår dermed i

Dorthe Mariehjemmets øverste ledelsesteam. Efter en kontoruddannelse i

Gentofte kommune og en tid som fuldmægtig i Hvidovre Kommune kom

Ingrid i ’84 til Mariehjemmenes hovedkontor, hvor hun arbejdede frem

til ’95.

Siden har hun haft sit virke i Dorthe Mariehjemmet i Rødovre.

Ingrid lider af en vedholdende trang til at uddanne sig.

Det er derfor over årene blevet til en imponerende liste

over yderligere kompetencer, hun kan føje i sit CV:

Merkonom i tre linier: organisation, personaleadministration,

driftsledelse foruden diplom-merkonom, teknonom

på ledelsesteknikker, diplomuddannelse fra Forvaltningshøjskolen,

diplom-uddannelse i management, folkeskolelærer-uddannelse,

DK I og DK II ........ud over at

hun er huset rygestop-instruktør og den ene af vore to

førstehjælpsinstruktører. Det illustrerer på udmærket vis,

hvilket energi-bundt, Ingrid også er!

Altid gang i flere ting samtidigt...altid med entusiasme og

lyst til at få noget fra hånden, altid åben for nye opgaver

eller nye vinkler på tingene.

TEMADAG

Da ordet multi-tasking kom ind i almindeligt sprogbrug,

havde Ingrid praktiseret det i masser af år.

At hun desuden bruger sin tid på kreative aktiviteter som

smykkeproduktion, når hun ikke farer rundt i en tennishal

eller en anden sportsaktivitet, understreger kun, at

siddesår vil ikke blive et problem, Ingrid kommer til at

døje med.... Hendes mand og to børn holdes i ånde af

det hæsblæsende tempo, der er Ingrids mellemnavn.

Der er reception på Dorthe Mariehjemmet torsdag den

1. oktober 2009, kl. 12.00 – 14.00, i Café Palermo.

tirsdag den 17. november 2009, kl. 9.00 -16.00 i Kulturhuset i Valby, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby

Temadagen vil bestå af en kortere introduktion til konflikthåndtering

og samtalen som et redskab til at nedtrappe

konfliktsituationer. Kommunikationsværktøj og kunsten at

skabe og/eller fastholde kontakten i en – også vanskelig

samtale – er i fokus. Desuden tages temaer som etik og

anerkendelse op.

Temadagen tilrettelægges med udgangspunkt i de udfordringer,

som deltagerne oplever i hverdagen, idet der arbejdes

med konkrete eksempler/cases med det formål, at

man får konkrete kommunikationsværktøjer med hjem.

Temadagens formål er at medvirke til at medarbejderne i

Mariehjemmene får en fælles forståelse for konflikter og

deres dynamik.

DEN GODE SAMTALE

Ingrid Frøsig, administrativ leder

på Dorthe Mariehjemmet

- om kontakt og konstruktiv kommunikation, også i konflikter

Temadagen indeholder konfliktforståelse, etik og anerkendelse

som temaer, når kommunikationen blir svær. Redskaber

til konstruktiv kommunikation.

Underviseren Mette Lindgren Helde vil veksle mellem

korte oplæg, øvelser og fælles refleksion/dialog og forudsætter

deltagernes aktive medvirken - i en tryg og fortrolig

ramme. Underviseren arbejder til daglig med kommunikation

og konfliktløsning i interkulturelle sammenhænge.

Er især optaget af kommunikationens betydning i kulturmøder,

samt kommunikation som værktøj, når konflikter

skal løses konstruktivt.

Se program og tilmelding på www.mariehjem.dk.

12

More magazines by this user
Similar magazines