Høj kvalitet baner vejen for convenience - Gartneribladene

gartneribladene.dk

Høj kvalitet baner vejen for convenience - Gartneribladene

LÆS OM: BLOMSTERUDTYNDING MED SALT • ENTREPRISE ELLER ARBEJDSUDLEJE

NR. 5. MAJ 2009

Tvedemose Champignon

Høj kvalitet

baner vejen for convenience


Næste

Sæson

starter

nu!

Tænk Salat

FRILLICE, FRILLET

LOLLA BIONDA: FREEDOM, CASAVERDE

LOLLA ROSSA: BRASSERO, IRIDE, XENON

GRØN EGEBLAD: FREEDOM, FREELANCE,

TUTTIFREE, TOPFREE

RØD EGEBLAD: VULSINI, VESUVE, STROMBOLI

BATAVIA: ESTAC, LYRA, DELICE, COMPLICE

Ring til Ivan

Salat frø

+45 - 47 50 34 58

Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands

Kontakt din lokale forhandler for mere information,

eller Ivan Brendstrup,

Tlf +45 - 47 50 34 58, eller Fax +45 - 47 50 35 58

210

Ivan

INDHOLD

FRUGT OG BÆR

212 Kogesalt kan udtynde Elshof

214 Biologisk bekæmpelse af mider

217 Ny sygdom i ribs

218 Hindbærsnudebillen

220 Yamaska og andre nye jordbærsorter

224 Kirkes på grundstammen Plumina

226 Hindbær i potter er dyre at producere

228 Maskine til frostbeskyttelse

GRØNSAGER

230 Nye sorter af tidlige porrer

232 Minerfluer – et stigende problem

234 Portræt af Tvedemose Champignon

236 Gødningsoptimering af økogrønsager

238 Økologisk salat i Spanien

241 Markedsnyt

243 Tyske priser på grønsager

BÅDE OG...

244 Entreprise eller arbejdsudleje

247 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse

249 Stribevis af aktiviteter fra GAU

251 Nem sunhed for børnefamilier

252 Kontroller sprøjtearbejdet

253 Arrangementer

253 Vejret

LÆS OM: BLOMSTERUDTYNDING MED SALT • ENTREPRISE ELLER ARBEJDSUDLEJE

NR. 5. MAJ 2009

Tvedemose Champignon

Høj kvalitet

baner vejen for convenience

8. ÅRGANG

MAJ 2009

NR. 5

Jens Christian Hansen, Tvedemose

Champignon, kontrollerer

dagligt dyrkningsrummene

for at optimere produktion og

kvalitet. Læs artiklen side 234.

Foto: Stig F. Nielsen


212

Kogesalt er et effektivt

middel til udtynding af

blomster i æbler, men

det svider bladene og

kan i værste fald overtynde.

223

Blæserne på den italienske

sprøjte, Quantum

Mist, er monteret

på arme, så sprøjtevæsken

kan ledes hen,

hvor det ønskes. Lufthastigheden

er mindre

end på traditionelle

sprøjter.

230

Sortsforsøg med tidlige

porrer viste, at der er

flere sorter, som egner

sig til tidlig høst, og

specielt sorten Volta

udmærkede sig.

234

Tvedemose Champignon

har gennem mange

år udviklet og forfinet

produktionen af

forarbejde champignon,

og de oplever en

stigende efterspørgsel.

Frugt & Grønt

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og

grønsagsavlere.

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N,

www.gartneriraadgivningen.dk.

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget

for Frugt & Grønt.

Redaktion: Ansvarshavende redaktør:

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast,

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00,

amb@landscentret.dk.

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen,

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48,

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk.

Annoncer: Annoncekonsulent Solveig Sjørring.

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.

Telefon +45 87 40 66 07, Telefax +45 66 17 17 15.

Mail: sls@landscentret.dk.

Frist for indlevering af annoncer er

den 10. i måneden før udgivelse.

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen,

tlf. 87 40 66 32

Indland: 680 kr. + porto (165 kr.) + moms.

Udland: 680 kr. + porto (260 kr.).

Unge under udd.: 345 kr. + porto (165 kr.) + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 28/04/09.

ISSN 1601-6114

LEDER

Stop omkostningerne

Regeringens projekt ’Grøn Vækst’ er endnu

en gang udskudt. Denne gang til uge 16. Jeg

vil dog ikke blive overrasket, hvis det udskydes

igen. Det vil jeg imidlertid kun opfatte

som positivt, da den smule, der hidtil er sivet

ud, bestemt ikke har noget med vækst at

gøre.

Tværtimod.

Der har været talt om yderligere sænkning af kvælstofnormerne

og/eller voldsomme afgifter på kvælstof. Der har også været tale

om yderligere afgiftsstigninger på planteværnsmidler. Alibiet skulle

være, at pengene blev ført tilbage til erhvervet. Det lyder umiddelbart

godt, men vi kan jo ikke betale vore udgifter her og nu med

penge, der bliver brugt på forskning, der først kommer erhvervet til

gode om måske 10 år.

Uanset hvilken fødevareproduktion det drejer sig om, er der ikke

plads til flere udgifter. Derfor kan det være fornuftigt at tænke sig

om flere gange, inden man griber ind i erhvervet med nye reguleringer,

der ikke er omkostningsneutrale.

Fri os for flere generelle reguleringer. De er ødelæggende for vores

konkurrencedygtighed over for udenlandske produktioner, hvor

man i forvejen er begunstiget af meget lavere lønomkostninger

end i Danmark. Vi kan ikke bære flere omkostninger.

De steder, som er følsomme over for næringsstoffer eller planteværnsmidler,

må man gå målrettet efter at beskytte. Samtidig må

man give kompensation til de producenter, som tilfældigvis dyrker

jorden her. Vi har naturligvis stor forståelse for samfundets ønsker

om mere natur og biodiversitet. Hvis der kommer passende incitamenter,

er jeg sikker på, at mange jordbrugere vil sælge disse

ydelser til samfundet. De områder, der er mest i søgelyset, er lavbundsarealer

i ådale og langs målsatte vandløb og søer.

Også i ledelsen af hele det danske landbrug ser man på økonomien

og rationaliteten. Også her vil vi - populært sagt - gerne have

mest for mindst muligt.

Mindst tre sekretariater for Dansk Landbrug, Landbrugsrådet og

Danish Meat Association bliver lagt sammen under én ledelse.

Mange politiske opgaver og megen lobbyisme skal løses så effektivt

som muligt, under ledelse fra to søjler bestående af alle primærproducenter

i den ene søjle og alle virksomheder i den anden.

Det er stadig altafgørende, at vi står sammen alle i hele kæden fra

jord til bord, hvis vi skal have den maksimale politiske indflydelse.

Gartnerierhvervet vil også i den nye konstruktion kunne deltage i

alle de funktioner, man ønsker.

Ib W. Jensen

Viceformand i Dansk Landbrug

og medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt

211


UDTYNDINGSFORSØG

Kogesalt kan udtynde Elshof

KOGESALT - Almindeligt salt – NaCl – er et potentielt udtyndingsmiddel, men det giver også bladskader. Her ses blade behandlet med to

procent salt, som er den maksimale koncentration. Problemet kan muligvis afhjælpes ved en efterfølgende afvaskning af bladene med rent

vand. Foto: Kim Nielsen.

Kogesalt, NaCl, har vist sig

at være et effektivt udtyndingsmiddel,

som kan forbedre

frugtkvalitet og genblomstring

året efter. Men

det svider også bladene og

kan i værste fald overtynde.

TEKST: MARIANNE BERTELSEN

OG NAUJA LISA JENSEN

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV

Som led i det fælleseuropæiske Isafruitprojekt

arbejdes der blandt andet med udtynding

i flere europæiske lande. I den forbindelse

fik vi mulighed for at afprøve forskellige

midler, som kan tænkes anvendt i

økologisk produktion. Også selv om der –

som i almindelig produktion – skal foreligge

en egentlig godkendelse af midlerne,

før de kan bruges til udtynding.

Kaolin skræmmer ikke bier

I 2006, som var første år af projektet, forsøgte

vi at være så kreative som muligt i

valget af midler. Der blev afprøvet alt fra

gødningsmidler over salt (NaCl) til lermineraler

(kaolin og Absomol), som skulle

gøre blomsterne uattraktive for bier og

andre insekter.

Vejrforholdene var ikke optimale til et udtyndingsforsøg,

da blomstringen var lang,

og vejret var køligt og regnfuldt. Alligevel

viste to af midlerne, svovlkalk og salt, en

sikker udtyndingseffekt (tabel 1), idet de

reducerede sætningen og forbedrede

frugtstørrelsen i forhold til den ubehandlede

kontrol. Frugtkvaliteten blev undersøgt

ved høst, og her lå frugterne fra den

håndtyndede behandling højest, hvad angik

sukkerindhold og fasthed, men forskellen

til behandlingerne med salt og svovlkalk

var ikke signifikant (data ikke vist).

Dårligst var kvaliteten af de frugter, som

stammede fra behandlingerne med lermineraler

(kaolin og Absomol). Her var fastheden

signifikant dårligere end i den håndtyndede

kontrol, og sukkerindholdet var

0,5-0,7 procentpoint lavere.

Behandlingen med salt påvirkede genblomstringen

positivt, faktisk var der dobbelt

så mange blomsterklaser i de saltudtyndede

træer, end der var i kontrollen, og

også i forhold til den håndtyndede behandling

var der en 70 procent stigning

(tabel 1). Behandlingen med Absomol i

kombination med rapsolie viste også en

positiv effekt på genblomstringen trods lille

udtyndingseffekt.

Salt distancerer sig

I 2007-forsøget blev antallet af midler reduceret

til fire, idet de to virkningsløse behandlinger

med Stalosan og Absomol ud-

gik. Kaolin blev trods manglende resultater

i 2006 bibeholdt, da dækningen ikke havde

været helt optimal i det regnefulde forår,

og vejrforholdene i 2007 var da også langt

gunstigere med en varmere og kortere

blomstringsperiode. Salt viste sig igen effektivt

og tyndede til omtrent samme niveau

som den håndtyndede behandling,

men frugtstørrelsen fulgte ikke med og lå

på et gennemsnit af 160 gram imod 184

gram i den håndtyndede behandling. Der

var der ingen sikker effekt af hverken de to

lermineralbehandlinger eller af svovlkalken

(data ikke vist). Kvalitetsmæssigt var

det igen den håndtyndede, som var bedst.

Her lå sukkerindholdet ved høst på 14 procent

og fastheden på 7,5 kilo, mens det

kun var henholdsvis 12,1 procent og 6,4

kilo i kontrollen. Alle udtyndingsbehandlingerne

lå midt imellem disse værdier,

med saltbehandlingen som en af de bedste

med et gennemsnitligt sukkerindhold

på 13,1 procent og en fasthed på 7,2 kilo.

Året efter kunne der igen påvises en positiv

effekt af saltudtyndingen på antallet af

blomsterklaser (fordobling), mens ingen af

de andre behandlinger var signifikant bedre

end kontrollerne.

Det kan også blive for meget

I 2008 valgte vi kun at arbejde med salt

(tabel 2). Vejrforholdene var gode i blomstringen

med forholdsvis høj temperatur,

og måske derfor var begge saltbehandlin-

212 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


FAKTA

Forsøgsdetaljer

Forsøget blev anlagt i en treårig Elshof-plantning, plantet i

2006. Kun træer med rigelig blomstring blev anvendt til

forsøgene, og i alle år var der minimum 12 gentagelser.

Midlerne blev udbragt med en sprøjte fra Schaumann, og

der blev anvendt stor væskemængde – 1.000 liter per hektar.

En koncentration på to procent svarer derfor til et middelforbrug

på 20 kilo per hektar.

ger særdeles effektive med over-udtynding til følge (tabel 2).

Bladskaderne på sporebladene var også omfattende og lidt værre

end i de foregående to år, hvor der dog også var bladskader. Det

er sandsynligt, at frugtstørrelsen var negativt påvirket af bladsvidningerne,

idet frugtstørrelsen hverken i 2007 eller 2008 var

markant forbedret i de behandlinger, hvor der var udtyndet med

salt. Frugtkvaliteten var imidlertid ikke negativt påvirket af bladskaderne,

tværtimod var både sukkerindhold og fasthed helt i top

(tabel 2). Udenlandske erfaringer viser, at det er muligt at reducere

bladskader ved svidningsmidler, hvis man fire til seks timer

efter behandling sprøjter træerne med rent vand. Det er en foranstaltning,

som bestemt bør overvejes i forbindelse med udtynding

med salt. Udtyndingseffekten skulle ikke påvirkes af ’vaskningen’,

da griflerne på det tidspunkt allerede er blevet skadet

nok til at forhindre befrugtning.

Konklusion

Der er tre hovedgrunde til at udtynde: Forbedret frugtstørrelse,

forbedret frugtkvalitet og forbedret blomsterknopdannelse.

Frugter fra den håndtyndede behandling var af en markant bedre

kvalitet og størrelse end frugter fra træer, der ikke var blevet ud-

TABEL 1

TABEL 2

UDTYNDINGSFORSØG

KAOLIN - Træ behandlet med kaolin. Bierne er ligeglade, sætningen

påvirkes ikke, men frugtkvaliteten kan risikere at blive lidt dårligere.

Foto: Nauja Lisa Jensen.

tyndet. Men blomsteknopdannelsen kunne ikke påvirkes, da

håndudtynding var udført senere end seks uger efter fuld blomst.

Salt i en koncentration som brakvand fra Østersøen var i alle år

et effektivt udtyndingsmiddel til forbedring af frugtkvaliteten og

blomsterknopdannelsen, mens frugtstørrelsen kun i mindre grad

blev forbedret.

Svovlkalk var i forsøgene ikke noget

overbevisende eller stabilt

udtyndingsmiddel, og der kunne

ikke opnås nogen effekt ved brug

af lermineraler, hverken alene eller

i kombination med rapsolie.l

Behandlinger Blomsterklaser Totalt udbytte Antal frugter Frugtvægt Genblomstring i 2007

antal per træ kilo per træ per træ gram antal klaser per træ

Ingen udtynding 231 15,0 126 122 33

Håndudtynding 234 12,5 88 144 39

Svovlkalk (2 %) 224 13,7 104 134 44

Salt (2 %) 201 13,6 104 134 67

Stalosan1 (2 %) 243 14,2 117 124 52

Kaolin2 (4 %) 239 14,7 117 128 40

Absomol3 (4 %) 237 15,3 117 133 38

Absomol3 (4 %) + rapsolie (2%) 243 14,9 115 132 60

LSD 41 1,7 17 9 25

Udtynding med salt 2008. Der er udtyndet to gange med to procent salt mod henholdsvis sporer og årsskudsblomster,

mens behandlingen med 1,5 procent er givet to gange mod sporerblomsterne og en gang mod årsskudsblomsterne.

Behandlinger Blomsterklaser Totalt udbytte Antal frugter Frugtvægt Udbytte Fasthed1 Brix1 antal per træ kilo per træ per træ gram ton per hektar kilo

Ingen udtynding 266 23,4 157 148 63 6,7 11,0

Håndudtyndet 264 19,4 109 180 52 6,9 11,5

Salt (2%) x 2 265 11,6 66 176 30 7,9 13,1

Salt (1,5%) x 3 231 9,3 57 170 24 8,0 12,7

LSD0,05 ns 3,8 23 12 12 0,7 0,9

1. Fasthed og brix er målt 8. september.

Udtyndingsforsøg 2006. Alle behandlinger er udbragt ad to gange, første gang ved fuld blomst på sporer og anden

gang ved fuld blomst på årsskudsknopper.

1. Stalosan er et jordforbedringsmiddel.

2. Kaolin er lermineral.

3. Absomol AB 300G er moler og kieselalger.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 213


JORDBÆR

TUNNELJORDBÆR

Biologisk bekæmpelse

af mider

Dværgmider og spindemider er

besværlige skadedyr i jordbær,

særligt når de dyrkes på plastdækkede

bede eller i tunneler.

Heldigvis er der hjælp at hente i

form af biologisk bekæmpelse.

TEKST: ANNIE ENKEGAARD

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE

OG SKADEDYR, FLAKKEBJERG

BODIL DAMGAARD PETERSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN.

FOTO: BODIL DAMGAARD PETERSEN

Biologisk bekæmpelse af skadedyr praktiseres

i stor udstrækning i danske væksthuse,

men på friland er denne bekæmpelsesform

endnu ikke meget udbredt. Mulighederne

er der imidlertid. Et igangværende

forskningsprojekt ser blandt andet på brug

af rovmider i kampen mod dværgmider og

spindemider i jordbær dyrket på friland og

i tunneler.

De skadelige mider

Angreb af de ganske små jordbærdværgmider,

Phytonemus pallidus fragariae, var

tidligere især et problem i ældre jordbærkulturer,

men med udbredelsen af dækning

kan miderne nu også medføre problemer

allerede i første års planter. Ved dyrkning

af jordbær på bede dækket med sort

plastik og i tunnel, er der en stærkt forøget

risiko for opformering af dværgmider på

grund af den højere temperatur.

Væksthusspindemiden, Tetranychus urticae,

er trods navnet et alvorligt skadedyr

på flere forskellige udendørsplanter, herunder

blandt andre solbær, hindbær og

jordbær. I Danmark er spindemider stadig

mest et problem i jordbær dyrket i tunneler,

men de kan meget vel blive et større

problem i frilandsjordbær, hvis klimaændringer

betyder varmere og mere tørre

forår og forsomre som eksempelvis i 2008.

Rovmider mod dværgmider

Begge midearter kan bekæmpes biologisk

ved hjælp af rovmider.

Til dværgmiden kan man bruge de såkaldte

tripsrovmider, Neoseiulus cucumeris

(tidligere Amblyseius cucumeris) og N. barkeri.

Der er opnået gode resultater med

SPINDEMIDER – Angreb af spindemider ses typisk som gulspætning af bladene.

disse rovmider på friland og i tunneler i

flere lande, herunder Danmark, selv om resultaterne

dog er variable. I Danmark er

især praktiseret udbringning af rovmider

efter jordbærhøst med efterfølgende virkning

på det kommende års forårsbestand

af dværgmider.

Antal dværgmider / 25 skud

udsætning udsætning

Rovmider mod spindemider

Mod spindemider findes der flere effektive

rovmidearter. En af disse er den gamle

kending, Phytoseiulus persimilis, der er ret

varmekrævende og derfor mest egnet til

jordbær i tunneler og jordbær på bede

med sort plast. P. persimilis er meget spe-

Figur 1. Biologisk bekæmpelse af dværgmider i tunneljordbær 2008. Kontrolparcellerne

(blå kurve) blev invaderet af naturligt forekommende rovmider, men der er alligevel signifikante

forskelle (*) i dværgmidebestanden over tid i forhold til parceller behandlet med N.

barkeri (Nb, rød kurve) eller N. cucumeris (Nc, grøn kurve).

214 FRUGT & GRØNT MAJ 2009

dato

*

*

*


cialiseret på spindemider og uddør, hvis

der bliver for få af disse. Der er andre rovmider,

som ikke har dette problem, da de

som generalister æder andre byttedyr ud

over spindemider. Det drejer sig blandt andet

om Neoseiulus californicus og Amblyseius

andersoni, der begge tåler lave temperaturer

langt bedre end Phytoseiulus.

Der er ikke mange erfaringer med biologisk

bekæmpelse af spindemider i danske jordbær,

men der foreligger en del erfaringer

fra blandt andet England, hvor gode resultater

er opnået ved brug af N. californicus

og P. persimilis. Erfaringer med A. andersoni

i jordbær foreligger ikke. Da N. californicus

ikke er en rovmide, der hører naturligt

hjemme i Danmark, kræves der tilladelse

fra Skov- og Naturstyrelsen, før den må

udsættes – såvel på friland som i tunneler

og væksthuse. A. andersoni er derimod

hjemmehørende i Danmark og kræver ingen

tilladelse før udsætning.

Pas på kemien

Alle de arter af rovmider, der kan bruges til

bekæmpelse af dværgmider og spindemider,

er meget følsomme overfor kemiske

midler, eksempelvis pyrethroider, og kan

først udsættes i kulturen omkring seks

uger efter den sidste behandling. Hvis der

anvendes kemi, er det derfor i praksis

umuligt at udsætte rovmiderne tids nok

til, at de virker mod de skadelige miders

forårsbestande. I økologisk avl er tidlig forårsudsætning

af rovmider imidlertid muligt.

Antal spindemider / 30 småblade

udsætning udsætning

*

dato

Dværgmider - kom tidligt i gang

I forskningsprojektet har vi i 2007 og 2008

lavet forsøg med forårsudsætninger af

rovmider mod dværgmider og spindemider

i tunneljordbær. For dværgmidernes

vedkommende udsatte vi N. cucumeris og

N. barkeri to gange med tre ugers mellemrum

– 200 rovmider af hver art per kvadratmeter.

Forsøgene viste, at det var muligt at opnå

en god bekæmpelse ved hjælp af N. cucumeris

og N. barkeri, som begge var i stand

til at holde bestanden af dværgmider lav

Figur 2. Biologisk bekæmpelse af spindemider i tunneljordbær 2008. Kontrolparcellerne

(blå kurve) blev invaderet af naturligt forekommende rovmider, men der er alligevel signifikante

forskelle (*) i spindemidebestanden over tid i forhold til parceller behandlet med P.

persimilis (Pp, grøn kurve). Der er dog ingen forskel i forhold til parceller behandlet med A.

andersoni (Aa, rød kurve).

JORDBÆR

DVÆRGMIDER – Angreb af dværgmider giver forkrøblet misdannede blade, hæmmet plantevækst

og forringet bærproduktion.

*

og hindre den store opformering, der skete

i ubehandlede parceller fra slutningen af

juni. Forsøgene har vist, at det er vigtigt, at

man kommer tidligt i gang med bekæmpelsen,

det vil sige, mens bestanden af

dværgmider endnu er lav (figur 1). Der synes

ikke at være nogen forskel i effektiviteten

af de to rovmidearter i tunneler, og

der synes ikke at være en fordel at kombinere

arterne. Men om disse forhold vil

være anderledes i frilandsjordbær, er endnu

uvist.

Spindemider – vær afventende

For spindemidernes vedkommende udsatte

vi P. persimilis og A. andersoni to gange

med to ugers mellemrum 7-27 rovmider

per kvadratmeter. Antallet afhænger af

rovmidearten. Forsøgene viste, at det var

muligt at opnå en god bekæmpelse ved

hjælp af P. persimilis (figur 2), som var i

stand til at holde bestanden af spindemider

vedvarende lav over hele forsøgsperioden.

Modsat situationen med dværgmider

viste forsøgene, at det er vigtigt, at man ikke

kommer alt for tidligt i gang med bekæmpelsen.

Hvis der er for få spindemider,

overlever P. persimilis ikke, og man risikerer

derfor, at spindemiderne senere hen opformerer

sig til store bestande. I forsøgene så

vi ingen effekt af A. andersoni (figur 2), som

dog havde en ganske pæn opformering.

Ved forsøg i 2009 vil vi derfor se på, om

der skulle kunne være en fordel ved at

kombinere disse to rovmidearter til bekæmpelse

af spindemider i tunneljordbær.

Projektet støttes af Direktoratet for FødevareErhverv

og Brancheudvalget for Frugt og

Grønt. Sidstnævnte sker via et projekt, der er

bevilget af Foreningen Plan-Danmark.

Læs mere om projektet side 219. l

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 215


Ny eller overset sygdom i ribs

Svampen Thielaviopsis basicola

er fundet i flere ribsplantager.

Da sygdommen

er kendt som en alvorlig

skadegører i andre kulturer,

undersøges det nu, hvilken

betydning den har i ribs.

TEKST OG FOTO: GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Thielaviopsis basicola er også kendt som

vaskerisvamp i gulerødder og rodbrunråd i

potteplanter. I udlandet kendes svampen

under navne som Chalara elegans og black

root rot.

Sygdommen er kendt fra mange kulturer

og i mange lande, men den er især et problem

i egne med koldt klima. I Danmark

volder sygdommen primært problemer for

potteplantekulturer og stauder, hvor den

ofte er årsag til, at planterne dør, i gulerødder,

hvor den er kendt for at give sorte

pletter på rødderne, og i ærter hvor man

ved, at udbyttet reduceres betydeligt. I

træagtige kulturer, hvor sygdommen også

er beskrevet, ved man fra kaffeplanter, at

udbyttet reduceres.

Symptomer

Sygdommen inficerer rodsystemet og forårsager

dårlig rodudvikling. Typiske symptomer

er dårlig vækst, sorte rødder og

misfarvede blade som tegn på næringsstofmangel.

Sygdommen er jordbåren,

men kan også spredes via plantemateriale.

Da der gennem de seneste år har været en

del danske plantager, hvor udbyttet i ribs

har været for lavt, er det nærliggende at

tænke, at Thielaviopsis basicola kan være

årsagen. Der er derfor igangsat et projekt,

der sætter fokus på dette problem.

Forundersøgelse

I 2008 blev Thielaviopsis basicola konstateret

i et ribsareal på Sjælland. Mistanken

blev vakt, da plantagen i sit tredje høstår

stadig ikke kom op over seks ton per hektar.

Efter konstatering af sygdommen startede

vi en forundersøgelse, hvor tre ribsplantager

blev undersøgt for sygdommen,

og den viste sig at være til stede i to af

plantagerne. I disse to plantager har der siden

plantning været foruroligende lave

udbytter. Karakteristisk for plantningerne

var også et meget stort drys umiddelbart

efter blomstring. Da det i litteraturen kun

UDBYTTENIVEAU - I et nyt projekt undersøger GartneriRådgivningen, om der er sammenhæng

mellem for stort drys i ribs – som det er tilfældet på billedet – og tilstedeværelse af

svampen Thielaviopsis basicola.

har været muligt at finde én artikel, som

beskriver tilstedeværelse af denne sygdom

i buskfrugt, blev det besluttet at undersøge

problemets omfang, og om der var en

sammenhæng mellem sygdommen og

manglende udbytte.

Projekt

I 2009 starter GartneriRådgivningen et

stort projekt på dette område. Jordprøver

er allerede indsamlet i 12 plantager og

sendt til undersøgelse for tilstedeværelse

af svampesporer. Næste skridt bliver at

indsende rødder og plantemateriale fra de

samme plantager. Plantagerne er udvalgt

således, at der undersøges arealer med både

høje og lave udbytter.

Ud over den direkte fokus på sygdommen

vil der også blive arbejdet med andre mulige

årsager til for lavt udbytter. Eksempelvis

undersøges plantemateriale for tilstedeværelse

af skadedyr, lige som der udtages

bladanalyser med henblik på at finde

eventuel sammenhæng mellem næringsstofmangel

og lavt udbytte, samt eventuel

sammenhæng mellem sygdommen og

næringsstofmangel.

Ved årets udgang håber vi således på at vide,

hvilke følger der er af at have denne

sygdom i ribsarealer, hvilke sorter der især

er modtagelige, hvorfra sygdommen kommer,

samt hvor udbredt den er i Danmark.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 217

RIBS

Foreløbige resultater

I skrivende stund er jordprøverne ved at

blive undersøgt for tilstedeværelse af

svampesporer. Jordprøverne skal vise, hvor

stort smittetrykket er i jorden, og om det

har sammenhæng med, at ribsplanterne er

angrebet.

Selv om alle prøver ikke er undersøgt endnu,

kan vi allerede nu konstatere, at der i

nogle jordprøver er fundet sporer af Thielaviopsis

basicola. Et enkelt sted, hvor der

også blev udtaget rodprøver, er der ligeledes

fundet sporer på rødderne.

Sygdommen kan være opformeret i de afgrøder,

der tidligere har været dyrket. Hvis

der for eksempel har været ærter eller gulerødder

forud for etablering af buskene,

kan det være årsag til et stort smittetryk.

Indsamling vedrørende tidligere kulturer,

naboarealer og lignende vil derfor også

indgå som en del af undersøgelsen.

Har vi glemt dit areal

Hvis du står med et areal, der generelt giver

for lave udbytter, eller har du et areal,

der af uforklarlige årsager mistrives, er det

stadigt muligt at komme med i projektet.

Kontakt i så fald konsulent Gitte Hallengreen

Jørgensen, GartneriRådgivningen.

Projektet støttes med midler fra Plan Danmark.

l


JORDBÆR

Hindbærsnudebillen

SKADE – Hindbærsnudebillen kan ved sin afbidning af knopper give anledning til stort udbyttetab. I denne klase udvikles kun et enkelt jordbær.

Foto: Bodil Damgaard Petersen.

Hindbærsnudebillen er til

tider et besværligt skadedyr,

først og fremmest i

jordbær. Den er uberegnelig

og temperaturafhængig, og

bekæmpelse lykkes ikke altid

lige godt.

Et varslingssystem vil være

en hjælp til at sætte avleren

i stand til at sprøjte på

det rette tidspunkt.

TEKST: BODIL DAMGAARD PETERSEN,

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

LENE SIGSGAARD, INSTITUT FOR JORDBRUG

OG ØKOLOGI, KU LIFE

ATLE WIBE, BIOFORSK ØKOLOGISK, TINGVOLL,

NORGE OG

JØRGEN EILENBERG, INSTITUT FOR JORDBRUG

OG ØKOLGI, KU LIFE

Hindbærsnudebillen optræder som et almindeligt

skadedyr i jordbær om foråret,

men gør ind imellem også skade på hindbær.

I begge afgrøder bider den knopperne

af med afgrødetab til følge.

Den 2,5 millimeter lange, gråsorte til sorte

bille kommer frem fra overvintringsstedet

i hegn og jordbærmarker, når temperatu-

ren er over 13-15°C, gerne i perioden mellem

knoppernes fremkomst og blomstring.

Skudhuller

I den første tid i marken fouragerer billerne

på planterne. Det gør de ved at gnave i

de unge endnu ikke udfoldede blade eller

ved at stikke hul i knopperne med deres

spidse snude og æde umodent pollen. I

kronbladene fra disse knopper ses karakteristiske

’skudhuller’. Denne fouragering

skader ikke planten, men de karakteristiske,

symmetriske gnav - ’papirklip’ - der

ses på de helt unge blade, samt hullerne i

kronbladene er vigtige, tidlige diagnostiske

kendetegn, der viser, at billerne er til stede

i marken.

Skade på knopperne

Den egentlige skade på planterne sker, når

temperaturen bliver over 18°C, og billerne

begynder deres æglægning i knopperne.

De lægger æg i knoppens indre og bider så

stilken delvist over, så knoppen kommer til

at hænge slapt ned eller falder af. Æglægning

starter i tiden lige før blomstring og

bliver ved så længe, der er knopper. Hver

hun kan lægge 50-130 æg, måske op til

200 æg, og da der overvejende lægges ét

æg per knop, kan det blive til mange angrebne

knopper. Billerne er mest aktive i

varmt vejr.

Der går fire til fem uger fra æglægning i

knoppen, til larven er blevet til en ny, vok-

Foto: Flemming Rune.

sen bille, der optager føde i eftersommeren

og derefter gå i hi og overvintrer.

Skaden er om regel ikke så stor i tidlige

sorter som for eksempel Honeoye, da billerne

ikke er så tidligt på færde, og da temperaturen

ikke er så høj. Jo senere sort, jo

større risiko for skade. I en sort som Florence

kan hindbærsnudebillen under uheldige

omstændigheder forårsage totalt afgrødetab,

hvis den ikke bekæmpes. En anden

faktor af betydning er antal knopper.

Sorter med mange knopper tåler således

bedre at miste nogle af knopperne ved et

angreb af hindbærsnudebiller. De største

angreb ses oftest i markranden ud mod

hegn og træer, hvorfra billerne vandrer eller

flyver ind i marken samt i ældre jordbærmarker,

hvor billepopulationen er bygget

op over nogle år. Afstanden til ældre

marker kan derfor have betydning for

skadeomfanget i yngre jordbærmarker.

Bekæmpelse

Hindbærsnudebiller kan bekæmpes med

pyrethroider registreret til formålet. Det

mest hensigtsmæssige tidspunkt for bekæmpelse

er på knopstadiet lige før

blomstring, og før billerne er begyndt at

bide knopper af. Men her lever de gemt

nede i planterne og er hverken så nemme

at ramme med sprøjtevæske eller i det

hele taget nemme at opdage. Billerne bekæmpes

derfor ofte ind i blomstringsperioden,

hvor man kan se afbidning af knop-

218 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


perne. Den bedste bekæmpelse fås ved

høj temperatur og solskin, når billerne er

mest aktive. Da pyrethroider kun må udbringes

udenfor biernes flyvetid (klokken

21-03 sommertid) i blomstrende afgrøder,

opnår man næppe den bedste bekæmpelseseffekt,

og det er til stor ulempe

for avlerne at skulle sprøjte om natten.

Avlerne synes da også ofte, at bekæmpelsen

virker for dårligt, og at gentagne

sprøjtninger er nødvendige. Det kan der

være flere årsager til: At der sprøjtes på et

uhensigtsmæssigt klokkeslæt, at billerne

vandrer ind i marken over en lang periode,

at der måske er resistens overfor midlerne,

eller at bekæmpelsen er udført enten for

tidligt eller for sent i forhold til billernes

forekomst.

Der er faktisk fundet resistens mod pyrethroider

i Norge og dermed dårlig effekt af

sprøjtninger mod hindbærsnudebillen om

foråret. Et velfungerende varslingssystem

vil kunne hjælpe til, at jordbæravleren får

’timet’ sine sprøjtninger rigtigt. Desuden

ville det være ønskeligt at have andre bekæmpelsesmidler

end pyrethroider til

rådighed, da anvendelse af pyrethroider

kan være ødelæggende for nyttefaunaen

og på den måde være i konflikt med biologisk

bekæmpelse af andre skadedyr.

Varsling på vej

Der findes i dag feromonfælder til varsling

af hindbærsnudebillen. Fælderne er

dog ikke tilstrækkeligt effektive endnu. I

forskningsprojektet ’Skadedyrsbekæmpelse,

Biologisk bekæmpelse i jordbær’

samarbejder vi derfor med forskere og

rådgivere ved norske Bioforsk og forskere

ved engelske EMR (East Malling Research

Station) om at udvikle mere effektive

duftfælder. I forsøg i de tre lande i 2008

opnåede vi mere end dobbelt så høje

fangster med de nye fælder. I en enkelt

mark i Norge blev der fanget over 3.000

biller med de nye fælder. Vi fortsætter

dette arbejde i 2009.

Alternativ bekæmpelse

Laboratorietest af insektpatogene svampe

til bekæmpelse af voksne hindbærsnudebiller

har vist lovende resultater. Det betyder,

at en mikrobiologisk bekæmpelse af

billerne kunne være en mulighed. Dette

forudsætter dog videre undersøgelser under

mere realistiske forhold.

Målet med projektet er blandt andet at

udvikle en metode, som sætter os i stand

til at kontrollere skadeomfanget af hindbærsnudebillen

uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

l

Referencer:

Trandem, N.; E. Nordhus og N. Svae Johansen. 2006:

Gener for resistens mot pyrethroider funnet i jordbærsnutebille.

Norsk Frukt og Bær (1): p 32.

I 2007 startede et treårigt forskningsprojekt

omkring biologisk bekæmpelse

af en række skadedyr i jordbær i tunneler

og på friland. Projektet omfatter flere

dele:

- Bekæmpelse af dværg- og spindemider

ved hjælp af rovmider.

- Bekæmpelse af jordbærviklere med

Dipel ES (Bacillus thuringiensis) og nyttedyr.

- Bekæmpelse af hindbær- og væksthussnudebiller

ved hjælp af insektpatogene

svampe.

- Udvikling af et første generations varslingssystem

for hindbærsnudebiller.

Projektets formål er at udvikle en biologisk

bekæmpelse af skadedyr i danske

jordbær dyrket på friland og i tunneler.

Der fokuseres på identifikation af egnede

nytteorganismer samt udvikling og

integration af biologiske bekæmpelsesmetoder

og -strategier mod flere af de

alvorligste skadedyr i jordbær.

Resultater ud til avlerne

Projektets resultater skal kunne bruges

af konsulenterne, idet biologisk-integre-

JORDBÆR

AKTIV- Særligt i lunt vejr er billen meget aktiv og ses hyppigt oppe i toppen af jordbærplanten.

Foto: Bodil Damgaard Petersen.

FAKTA

Projekt med biologisk bekæmpelse

af skadedyr i jordbær

1. Medfinansiering via et projekt, der er bevilget af Foreningen Plan-Danmark.

ret bekæmpelse i jordbær skal indbygges

i et rådgivningsværktøj for avlerne.

Erfaringerne fra projektet vil også kunne

overføres til andre frilandsafgrøder,

hvor biologisk bekæmpelse endnu kun

bruges i meget begrænset omfang. Projektet

bidrager således til en øget udvikling

og implementering af biologisk

skadedyrsbekæmpelse i danske frilandsafgrøder

under økologiske eller integrerede

dyrkningsprincipper. Hermed

bidrages til en reduktion i anvendelsen

af pesticider med deraf følgende gevinster

for miljø, arbejdsmiljø og forbrugersikkerhed.

Finansiering og ledelse

Projektet støttes af Direktoratet for FødevareErhverv

samt af Brancheudvalget

for Frugt og Grønt 1 . Projektet ledes af

Det Biovidenskabelige Fakultet ved

Københavns Universitet (KU LIFE, tidligere

KVL) og udføres i samarbejde med

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

ved Aarhus Universitet (tidligere DJF),

firmaet EWH Bioproduction, fire jordbæravlere

samt GartneriRådgivningen.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 219


SORTSAFPRØVNING

Yamaska og andre nye

jordbærsorter

Yamaska er en sen sort, der

giver store bær i første

bæreår. Sorten er afprøvet

på tre danske lokaliteter,

hvor udbyttet var pænt. Sorten

er forholdsvis sund og

kan derfor også have interesse

for økologiske avlere.

TEKST OG FOTO: HOLGER DAUGAARD

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV

Afprøvning af nye jordbærsorter har i

mange år været en fast del af programmet

i Årslev, og resultater heraf har til stadighed

udmøntet sig i anbefalinger til avlerne.

I nogle tilfælde er det endvidere lykkedes

at afprøve sorterne hos avlere, hvorved

vi får et bedre indtryk af dem. En af de

sorter, som der nu er interesse for i erhvervet,

er AC-Yamaska 1 , og den blev faktisk

afprøvet på tre lokaliteter her i landet

i perioden 2002-2004. Vi skal her se på resultaterne

af denne afprøvning.

Dyrkningsbetingelser

Otte nye sorter blev leveret af danske

plantehandlere og etableret i maj 2002

med 50 planter per sort. Honeoye, Elsanta

og Symphony blev anvendt som målesorter.

To sorter – Sonata og Salsa – blev kun

plantet i Årslev (på grund af ophavsrettigheder),

mens de øvrige blev plantet på alle

tre lokaliteter. Alle parceller blev plantet

TABEL 1

YAMASKA –

YC-Yamaska er

en canadisk sort,

der kan være interessant

i den

sene ende af

sæsonen.

på flad mark med 33 centimeter mellem

planterne. Princippet i de udstationerede

forsøg var, at medarbejdere fra Årslev

plantede forsøgsarealet til og høstede

bærrene, mens den øvrige pasning blev forestået

af avlerne selv. Der kan derfor være

mindre forskelle i dyrkningspraksis – men

ikke større, end der er i erhvervet som helhed.

Én avler var beliggende på Vestsjælland

med relativt let jord, en anden i

Østjylland på kraftig jord, og endelig var

der Årslev på Fyn med kraftig jord.

Årslev

I tabel 1 ses udbytteresultaterne fra forsøgene

i Årslev. Alle tal er opgivet som

salgbart udbytte i ton per hektar, og sorterne

står i rækkefølge efter det samlede

udbytte for de to år. Man ser, at udbytterne

generelt var meget lave det første år.

Det skyldes kraftige angreb af hindbærsnudebiller,

som ikke blev bekæmpet i

tide. Men ellers glimrer sorterne Salsa, AC-

Yamaska og Sonata ved at have høje udbytter,

mens Raurica og Simida ligger i

bunden.

Salgbare udbytter og bærstørrelse i Årslev 2003 og 2004.

Sorterne er arrangeret efter deres samlede udbytte

for de to høstår.

Sort 2003 2004

Salgbart udbytte Bærvægt Salgbart udbytte Bærvægt

ton per hektar gram ton per hektar gram

Salsa 9,1 29,0 16,5 19,9

Honeoye 5,4 19,4 18,5 15,1

AC-Yamaska 7,5 22,0 15,9 13,7

Sonata 5,6 21,3 16,8 22,2

Elsanta 4,7 21,1 17,2 16,5

Symphony 5,6 18,1 16,2 17,6

Raurica 5,5 26,8 7,0 18,7

Simida 2,6 19,5 7,0 17,3

Gns. alle sorter 5,8 22,2 14,4 17,6

LSD0.05 2,2 3,1 5.9 3,1

Kigger vi på bærstørrelsen, er det Salsa,

Sonata og Raurica, der generelt havde de

største bær, mens Yamaska, der første år

havde store bær, ikke helt kunne holde

størrelsen det andet år. Hvis man ser på,

hvilke sorter der bedst holdt en god bærstørrelse,

var det Sonata og Symphony,

mens AC-Yamaska og Salsa lå i den dårligste

ende. Det er naturligvis en vigtig egenskab

for en sort, at den skal kunne holde

en god bærstørrelse, når man dyrker afgrøden

i flere år.

Udstationerede forsøg

I tabel 2 ses de salgbare udbytter fra de tre

lokaliteter og i gennemsnit af to høstår.

Her er sorterne sat i rækkefølge efter deres

samlede udbytte på de tre lokaliteter,

og Salsa og Sonata er ikke medtaget. Der

er angivet indekstal, hvor Honeoyes gennemsnitsudbytte

i Årslev er sat til 100.

Hvis man ser på gennemsnitsudbytterne,

er de generelt højere hos de udstationerede

avlere end i Årslev – modsat af det normale

– men på grund af Årslevs lave udbytter

det første høstår er resultaterne

faldet således ud. Ser man på de enkelte

sorter, er det interessant, at AC-Yamaska

ligger jævnt og pænt udbyttemæssigt på

alle tre lokaliteter. Det samme gør Honeoye

og Elsanta, mens de øvrige sorters udbytter

varierer en del mellem lokaliteter.

Det er vigtigt, hvis en sort generelt skal

kunne anbefales til dyrkning, at den har

vist sig robust under forskellige dyrkningsbetingelser,

og her ser det altså ud til, at

AC-Yamaska kan stå distancen sammen

med de to gammelkendte hovedsorter.

Der er helt klart forskelle mellem sorternes

præference for jordbund og klima, og det

kommer også til udtryk i disse resultater.

For eksempel kvitterer Symphony og Simida

åbenbart for klima og jordbund på den

vestsjællandske lokalitet, mens Honeoye

og Elsanta ligger bedst på den østjyske.

220 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Udbytte og tidlighed varierer

Det er almindelig kendt, at høstsæsonen

varierer alt efter beliggenhed. I tabel 3 kan

man se variationen i plukkesæsonen som

gennemsnit af to år. Man ser, at Årslev i

denne sammenhæng er den tidligste lokalitet,

mens den østjyske er den seneste og

gennemsnitlig otte dage senere. Nogle

sorter varierer mere end andre, eksempelvis

er der stor variation i Symphony (11

dage) og lille variation i Elsanta (fire dage).

Når det gælder sorterne indbyrdes, er det

TABEL 2

TABEL 3

værd at lægge mærke til, at AC-Yamaska

er den seneste af de medtagne sorter, idet

dens plukkesæson først begynder 4. juli.

Det er gennemsnitlig 18 dage senere end

Honeoye og fem dage senere end Symphony.

Velegnet til økologi?

Alt i alt ser det ud til, at AC-Yamaska kan

være et interessant alternativ i den sene

ende af jordbærsæsonen. Sorten har vist

sig at kunne give et godt og stabilt udbyt-

SORTSAFPRØVNING

te, om end bærstørrelsen falder noget det

andet høstår. At der samtidig fra udlandet

berettes om, at den ikke er særlig modtagelig

for hverken vinterfrost, gråskimmel,

meldug eller rødmarv, gør den ikke mindre

attraktiv – måske især for økologiske avlere.

l

1. AC-Yamaska er det korrekte navn. AC står for Agriculture

and Agri-Food Canada, det vil sige den institution,

som har udviklet sorten. Sorten en krydsning

mellem Bogota og Pandora og er udviklet til dyrkning

i det centrale og østlige Canada. Sorten blev frigivet i

1999.

Sort Fyn (Årslev) Vestsjælland Østjylland

ton per hektar Indeks ton per hektar Indeks1 ton per hektar Indeks1 Symphony 10,9 91 21,2 177 10,7 89

AC-Yamaska 11,7 98 13,4 112 14,1 118

Simida 4,8 40 18,6 155 15,2 127

Honeoye 12,0 100 11,1 93 14,0 117

Elsanta 11,0 92 10,7 89 14,4 120

Raurica 6,3 53 13,9 116 10,3 86

Gns. alle sorter 9,5 - 14,8 - 13,1 -

1. Honeoye Årslev = 100

Salgbare udbytter på tre danske lokaliteter, gennemsnit af to år. Sorterne er arrangeret efter deres samlede

udbytter på de tre lokaliteter.

Plukkeperiode på tre danske lokaliteter, gennemsnit af to år. Sortene er arrangeret efter tidlighed.

Sort Fyn (Årslev) Vestsjælland Østjylland Gennemsnit

Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut

Honeoye 13/6 12/7 16/6 15/7 20/6 19/7 16/6 15/7

Sonata 18/6 15/7 - - - - - -

Elsanta 19/6 15/7 23/6 12/7 23/6 22/7 22/6 16/7

Symphony 23/6 20/7 1/7 28/7 4/7 22/7 29/6 23/7

Salsa 23/6 20/7 - - - - - -

Simida 26/6 18/7 4/7 28/7 4/7 22/7 1/7 23/7

Raurica 26/6 16/7 27/6 18/7 4/7 22/7 29/6 19/7

AC-Yamaska 1/7 20/7 4/7 28/7 8/7 22/7 4/7 23/7

Gns. alle sorter 23/6 17/7 28/6 22/7 1/7 22/7 - -

De første danske jordbær

De første danske jordbær blev høstet mandag den 13. april,

hvor Claus og Henriette Hunsballe i Eggeslevmagle på

Vestsjælland kunne høste de første 80 kilo Elsanta i deres

drivhus. De første bær blev solgt til catering.Tirsdag høstede

parret 130 kilo bær og onsdag ikke mindre end 1.000

kilo jordbær.

Efter at have talt blomsterne på jordbærplanterne forventer

Hunsballe et udbytte på syv til otte kilo jordbær per

kvadratmeter her i foråret. De første bær var meget store

og vejede mellem 20 og 30 gram per styk. Bærrene afsættes

via Coop. Der er 13 plukkere i gang fra nu af og til

høsten slutter omkring 1. juni.

Ifølge Klaas Walraven, hollandsk konsulent fra DLV, er

Hunsballes jordbær en af de flotteste kulturer af jordbær i

hus, der er set i dette forår med 99 procent velformede

bær med en usædvanlig god smag. Det må jo siges at være

en flot præstation taget i betragtning, at det er parrets

første år med produktion af jordbær i væksthus.

BODIL DAMGAARD PETERSEN

STORE BÆR - Claus Hunsballe (t.h.) og hans hollandske ansatte, Rob van

Enckewort, der er førstemand i jordbærrene, viser årets første jordbær

frem. Foto: Bodil Damgaard Petersen.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 221


222 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Blæser styrer sprøjtevæsken præcist

I frugttræer, bærbuske, juletræer og grønsager kan det være vanskelig

at styre sprøjtevæsken hen, hvor man gerne vil have det og

samtidig opnå en god dækning. Scan Agro i Hadsund er begyndt

at importere nogle enheder fra Italien kaldet Quantum Mist. Enheden

består af en blæser, hvor der i periferien er monteret en

række dyser. I brug vil enheden skabe en koncentreret luftstrøm,

der sender de fine dråber der hen, hvor man ønsker det.

Scan Agro viste dem første gang på Agromek i november 2008, så

vi har ingen danske erfaringer med disse enheder endnu. Quantum

Mist stammer oprindelig fra Australien, hvor de første gang

så dagens lys i 2003. Normalt monterer man flere af disse enheder

på arme og drejer enhederne ind til afgrøderne, så der blæses

ind de steder, hvor man har brug for det. Erfaringer og undersøgelser

fra Australien har vist, at der opnås bedre dækning og

højere virkningsgrad samt, at blæserne er mindre effektkrævende,

bruger mindre vand og har mindre afdrift.

Da enheden er mere koncentreret, kan den blæse væsken ind

med en mindre lufthastighed end traditionelle sprøjter. Typisk

sender enheden luften af sted med 18 meter per sekund, hvorimod

mange traditionelle er på 30 meter per sekund.

Det bliver spændende at følge, om vi kan opnå de samme fine

forbedrede resultater i Danmark. Foreløbig har Scan Agro planer

om her i 2009 at have en demosprøjte, så kunder kan få lov til at

prøve enhederne. Desuden er der mulighed for at se sprøjten på

maskinudstillingen i Årslev den 9. juni.

MASKINKONSULENT HANS THOSTRUP

BLÆSER MED DYSER – En decentral blæserenhed importeret fra Italien

kan skabe en koncentreret luftstrøm. Lufthastigheden er kun 18

meter per sekund.

Højbenet sprøjte

Scan Agro har fra en kunde fået en henvendelse om at kunne

sprøjte i juletræer, og ønsket var en langt større frihøjde end på

en normal selvkørende sprøjte. Efter henvendelse til det engelske

firma Knight Farm Machinery Ltd fremkom en nyhed med en frihøjde

mellem 2,0 og 2,2 meter afhængig af hjulmonteringen.

På Agromek strøg sprøjten ind som en nyhed, der ikke tidligere

var set i Europa. Ikke kun den omtalte frihøjde er interessant men

også den hydraulisk justerbare sporvidde på mellem to og tre meter.

Det kan give smal transportbredde og stor stabilitet, når der

køres på kraftig sidehæld. For at øge stabiliteten er den selvkørende

sprøjte ydermere konstrueret, så de 4.000 liter vand hovedsagligt

er placeret som to saddeltanke mellem for- og bagaksel

i kørselsretningen.

For manøvredygtigheden er sprøjten med hydrostatisk fremdrift

og fire hjuls styring, hvilket giver skånsomme vendinger uden afgrødeskader.

Udstyrsmæssigt kan den leveres med autostyring efter GPS signal.

Med den rigtige nøjagtighed på signalet giver dette optimale

vilkår til rækkeafgrøder. Et GPS signal kan også bruges til automatisk

sektionsafblænding, så overlap undgås.

Maskinen er en ideel sprøjte til områder, hvor det tidligere kun

har været muligt at sprøjte med rygsprøjte såsom juletræer,

frugt- og bærbuske samt majs og solsikker.

MASKINKONSULENT HANS THOSTRUP

SELVKØRENDE - En stor frihøjde gør den engelske sprøjte velegnet

til rækkeafgrøder. Sprøjten kan opbygges med luftassistance.

SPRØJTER

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 223


BLOMMER

Kirkes på Plumina giver

blommer en uge tidligere

TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV

I et par tidligere artikler er forsøget med

blommegrundstammer på Institut for

Havebrugsproduktion i Årslev blevet omtalt.

Denne plantning er fyldt med interessante

kombinationer, som bliver tydeligere

og tydeligere, jo ældre træerne bliver.

Grundstammerne blev okuleret i sommeren

2000 med sorterne Opal, Kirkes og Ive,

og træerne blev plantet ud i plantagen i

foråret 2002. Træerne har nu en alder på

seks år, og de, der står på de svagtvoksende

grundstammer, ser rigtig gode ud. De

har en åben kroneform, der lader lyset

trænge helt ind til stammen og en træstørrelse,

der gør både plukning og beskæring

til en fornøjelse.

TABEL 1

Tidligere blomstring

En af de lidt specielle grundstammeeffekter

kan iagttages med Kirkes på grundstammen

Plumina® Ferlenain. Som det

måske kan huskes fra den tidligere artikel

’Perfekt partner til Kirkes’ i Frugt & Grønt

nummer 3, 2009, var det akkumulerede

udbyttet på godt 18 kilo per træ af Kirkes

på grundstammen Plumina ikke imponerende.

Dette resultat yder desværre ikke

rigtig denne grundstamme retfærdighed.

Blommerne på Plumina modner nemlig

cirka én uge før nogen af de øvrige kombinationer

og nåede derfor at drysse med

modne blommer, inden forsøget blev

høstet.

Det er ikke fordi, denne kombination af

sort og grundstamme blomstrer meget før

de andre kombinationer. På figur 1 ses datoen

for begyndende blomstring, dels i

Høstdato og kvalitetsanalyser af Kirkes blommer i 2008

på grundstammerne Plumina Ferlenain og St. Julien A.

Grundstamme Høstdato Fasthed Frugtstørrelse Vægt Brixgram/millimeter

millimeter gram/styk værdi

Plumina 18. august 470,7 ab1 46,9 ab 54,1 bc 16,1 b

Plumina 20. august 425,4 b 46,3 b 52,5 c 17,3 a

St. Julien A 20. august 473,2 a 46,4 b 55,4 b 14,0 c

St. Julien A 21. august 461,2 ab 47,1 a 57,7 a 14,2 c

LSD95 46,6 0,7 2,2 0,8

1. Forskelligt bogstav i samme kolonne betyder signifikant forskel.

April måned

2008 Gennemsnit af 2004-2008

Figur 1. Datoer for begyndende blomstring hos sorten Kirkes på forskellige grundstammer.

I 2008 begyndte blomstringen på standardgrundstammen St. Julien A og Plumina næsten

samtidig, men i gennemsnit af fem år har Plumina været den første til at blomstre. Forskellen

er dog mindre end en halv dag. Stregen over søjlen viser variationen af startdatoen inden

for den enkelte kombination af grundstamme og blommesorten Kirkes.

224 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


2008, dels den gennemsnitlige begyndelsesdato

for perioden 2004 til 2008. I

2008 startede træerne i gennemsnit

lidt senere end standardgrundstammen

St. Julien A. Set over en årrække er det

dog Plumina, der starter blomstringen

først, men i gennemsnit kun en halv

dag tidligere end St. Julien A. Derimod

er der signifikant flere blomster på Plumina

end på St Julien A, hvilket dog ikke

er vist på figuren.

Tidligere faste og søde

Resultaterne, der er vist i tabel 1, skal

anskueliggøre, at blommer fra grundstammen

Plumina også er plukkemodne

tidligere end på standardgrundstammen

St. Julien A.

De afgørende parametre er fasthed og

brix. Fastheden vil falde, jo mere moden

blommen bliver, og samtidig vil

brixværdien stige. Blommer fra Plumina

blev plukket første gang den 18. august.

Fastheden blev målt til 470,7

gram per millimeter og brix til 16,1. To

dage senere var fastheden faldet med

45 gram per millimeter, og samtidig

var brixværdien steget med hele 1,2.

Det optimale plukketidspunkt har derfor

været den 18. august, mens fastheden

var højest. Blommer på grundstammen

St. Julien A blev plukket

første gang den 20. august. Blommerne

var meget faste og med en sukkerprocent

på 14. Med en stigning i brix på

0,2 per dag kan man forsigtig slutte sig

frem til en hypotetisk høstdag 10 dage

længere fremme, hvis brixværdien skal

være 16. Men med et fald i fasthed på

12 gram per dag ville fastheden falde

til cirka 350 gram per millimeter i

løbet af 10 dage. Det ville således være

en meget blød blomme.

Tidligere sæson

Konklusionen vil derfor være, at Kirkes

på Plumina modner cirka én uge tidligere

og har et højere sukkerindhold end

på St. Julien A. Denne effekt kan derfor

udnyttes til at starte sæsonen tidligere

med de gode velsmagende Kirkes blommer.

l

Kirkes på Plumina (øverst) og på St. Julien A

ved begyndende blomstring den 23. april

2008. Vækstkraften af Plumina er kun 86 procent

af vækstkraften på St. Julien A målt i perioden

2002-2008. Foto: Helle K. Sørensen, DJF.

ANMELDELSE

Praktisk bog om dyrkning

af surkirsebær

En ny, tysk bog om dyrkning af surkirsebær

er værd at anskaffe sig, hvis man vil vide

mere om praktiske, dyrkningstekniske foranstaltninger

og have uddybet forskningsresultater

inden for denne kultur. Bogen,

der er på 121 sider, indeholder seks kapitler,

der i bred forstand fortæller alt om

surkirsebær lige fra statistik, markedsmæssige

forhold og valg af jord før plantning

over sortsvalg, gødning og plantebeskyttelse

til høst, økonomi og økologisk

dyrkning. Bogen, der er skrevet på letlæseligt

tysk, er rigt forsynet med oversigter og

tabeller samt 40 farvebilleder af sygdomme,

skadedyr, sorter med mere.

Tysk-ungarsk samarbejde

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem

en række ungarske og et par tyske forskere

og rådgivere, og den bygger derfor i høj

grad på erfaringer fra Ungarn men også en

hel del fra Tyskland. Der er blandt andet eksempler

på den ustabilitet, som kendeteg-

TABEL 1

Arealet med surkirsebær i en

række lande i 1995 og 2004.

Uddrag af tabel fra bogen

”Sauerkirschenanbau”.

Land Areal i hektar

1995 2004

Rusland 56.000 62.000

Polen 34.000 38.000

Tyrkiet 12.033 13.250

USA

Serbien og

18.080 15.000

Montenegro 21.000 50.000

Tyskland 13.970 13.400

Iran 5.500 9.000

Ungarn 15.000 13.000

Tjekkiet 2.700 2.500

Hvis Rusland 10.000 7.000

Grusien 5.000 4.500

Moldavien 1.500 3.500

Bulgarien 2.673 4.000

Italien 1.400 1.400

Albanien 3.000 3.000

Kroatien 1.900 2.200

Canada 902 872

Østrig 730 800

Makedonien 1.280 1.100

Usbekistan 1.000 900

Grækenland

Bosnien og

860 860

Herzegovina 950 1.100

Spanien - -

Slovakiet 765 500

Portugal 400 400

Slovenien 65 80

BLOMMER / SURKIRSEBÆR

ner det ungarske surkirsebærmarked, og

som skyldes overproduktion. Ustabiliteten

kommer til udtryk i de ungarske afregningspriser,

som svinger meget både indenfor

sæsonen, men også mellem sæsonerne.

I kapitlet om økonomi står der

blandt andet, at priserne svingede 300-500

procent i perioden 1999 til 2006. Som eksempel

er vist, hvordan prisen svingede op

og ned i de enkelte uger i 2006. I uge 26 var

prisen på 3,42 kroner per kilo, i uge 28 skrabede

den bunden med 2,08 kroner per kilo,

og så steg prisen til 2,68 kroner per kilo i

uge 29, hvor høsten sluttede.

Baggrunden for bogens tilblivelse er, at

den europæiske surkirsebærproduktion er

under forandring i disse år. Ikke mindst udløser

de økonomiske omstændigheder en

forandringsdynamik, skriver den tyske forsker

Peter Hilsendegen i bogens forord.

Køb bogen

Bogen koster kun 153 kroner plus moms

og kan købes gennem GartneriRådgivningen.

Bestilling foretages hos Anne Lise

Mikkelsen, telefon 87 40 66 32 eller mail

alm@landscentret.dk.

Ændringer i

Hollands frugtareal

Arealet med frugt i Holland er i dag på

cirka 19.000 hektar. Arealet er i tilbagegang,

hvis man sammenligner med

midt i 1990erne, hvor arealet var på

23.000 hektar. Reduktionen skyldes

især et faldende æbleareal. Før årtusindeskiftet

var cirka to tredjedele af

frugtplantagerne med æbler, mens

det kun var cirka halvdelen i 2007.

Arealet med pærer er let stigende.

Arealet med stenfrugt, bær og nødder

er steget med nogle få hundrede

hektar de senere år og er i øjeblikket

på cirka 2.300 hektar ifølge Fruitteelt.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 225


HINDBÆR

Hindbær i pottekultur er dyre at producere

Dyrkning af hindbær stormer frem i flere

lande, også i Holland. Samtidig er der tendens

til at anvende forskellige dyrkningsmetoder,

så høsten foregår over en meget

lang sæson. Det betyder, at konkurrencen

øges, og priserne presses, og derfor bør

man som avler være på vagt over for omkostningerne,

skriver konsulent Adri Streef

fra DLV Plant i en artikel i det hollandske

fagblad Fruitteelt.

Der er stor forskel på omkostningerne ved

forskellige dyrkningsmetoder, og det har

fået Adri Streef til at sammenligne udgifterne

ved dyrkning af en flerårig hindbærkultur

i almindelig jord under regntag og

etårig dyrkning af hindbær i substrat i potter,

også under regntag.

TABEL 1

Planter i potter

Ved dyrkning af hindbær som en enårig

kultur i potter under regntag, tages planterne

– der står i to liters potter – ud fra

køl om foråret. Planterne plantes to og to

over i 10 liters potter, som placeres på en

vold af jord. Efter 12 uger starter høsten.

Hvis planterne placeres i væksthus, kan

der høstes på dem både forår og efterår.

Hvis planterne placeres under regntag,

kan der kun høstes på dem om efteråret,

skriver Adri Streef. Der er plads til 24.000

planter per hektar under regntaget, og

hver plante forventes at give 800 gram

bær. Målet er dog 1.000 gram per plante. I

udregningen drejer det sig om hindbær

under regntag, og derfor kun én årlig høst.

Traditionel dyrkning af sommerhindbær i jord.

Omkostninger ved dyrkning af flerårige, traditionelle

sommerhindbær i jorden under regntag. Priserne er angivet

i danske kroner og er omregnet fra euro med kurs 744.

Post Timer Omkostninger i kroner

Per hektar Per kilo frugt

Årlige omkostninger til planter1 36.233 2,02

Årlige anlægsomkostninger2 102.449 5,69

Øvrige permanente omkostninger3 29.760 1,65

Plantebeskyttelse 14.880 0,83

Gødning 7.440 0,42

Beskæringsarbejde4 100 19.344 1,07

Sprøjtning og græsslåning4 20 3.869 0,22

Øvrigt arbejde til faglærte arbejdere4 200 38.688 2,15

Øvrigt arbejde til løsarbejdere5 200 19.344 1,07

Plukkeomkostninger5 , 4 kilo per time 4.500 435.240 24,18

Udbytte, ton per hektar 18

Omkostninger 39,29

1. Afskrives over fem år. 2. Regntag, gødningsvanding m.m. 3. Bygninger, maskiner og jord

4. Timeløn 193 kroner i timen. 5. Timeløn 97 kroner i timen.

TABEL 2

Forsinket dyrkning af sommerhindbær i potter.

Omkostninger ved dyrkning af forsinkede sommerhindbær

i potter under regntag. Priserne er angivet i danske kroner

og er omregnet fra euro med kurs 744.

Post Timer Omkostninger i kroner

Per hektar Per kilo frugt

Årlige omkostninger til anlæg1 Plantemateriale, kokosmåtte m.m.

148.800 8,26

til ét års dyrkning 357.120 19,84

Øvrige permanente omkostninger2 29.760 1,65

Plantebeskyttelse 22.320 1,24

Gødning 18.600 1,03

Øvrige materialer 16.368 0,91

Anlæg og pasning, faglærte arbejdere3 320 61.900 3,44

Øvrigt arbejde, løsarbejdere4 225 21.762 1,21

Plukkeomkostninger4 , 5 kilo per time 3.600 348.192 19,34

Udbytte, ton per hektar 18

Omkostninger 56,92

1. Inklusive vedligeholdelsesomkostninger og forrentning af den investerede kapital.

2. Bygninger, maskiner og jord. 3. Timeløn 193 kroner i timen. 4. Timeløn 97 kroner i timen.

POTTEKULTUR - Det er vigtigt, at antallet af

frugter per stængel optimeres, så udbyttet

bliver maksimalt. Høje udbytter er nødvendigt

for at dække de dyre omkostninger ved

produktion af hindbær i potter.

Planter i jord

Omkostningerne ved dyrkning af hindbær

i jorden under regntag er noget mindre.

Der høstes på planterne i flere år, og der er

således langt færre omkostninger til plantemateriale

og til etablering af planter.

Der er også færre udgifter til plantebeskyttelse

og gødning, men til gengæld er

der udgifter til beskæring. Plukkeomkostningerne

er større ved dyrkning i jord end

ved potter, fordi der i jord kun høstes fire

kilo i timen. Planter i jord producerer flere

sideskud, og det gør plukningen mere besværlig.

Hvis man sammenligner udgifter til dyrkning

af hindbær i jord med hindbær i potter,

der kun høstes om efteråret, bliver forskellen

knap 18 kroner per kilo i udgifter

ifølge den udregning, som Adri Streef angiver

i den hollandske artikel. Se tabel 1 og

2. Omkostningerne per kilo bær kan sænkes

ved at øge udbyttet, for eksempel ved

at øge antallet af frugter per stængel. Derfor

er det vigtigt, at der er flest mulig

knopper på planterne fra starten. Omkostningerne

per kilo bær kan også sænkes ved

at spare på arbejdsomkostningerne. Det er

her vigtigt at optimere plukkepræstationen,

skriver Adri Streef.l

Kilde: Streef, A. 2008. Kostprijs framboos: vollegrondsteelt

versus teelt in potten. Fruitteelt, 48, 10-11.

226 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Store mængder æbler på lager

Februaropgørelsen over de europæiske æblelagre viser, at

der er noget større lagre end sædvanligt på dette tidspunkt,

og de er også større end, de i gennemsnit har været de sidste

tre år. Oplysningerne kommer fra det tyske markedsbureau

ZMP.

I januar 2009 blev der kun solgt 380.000 ton æbler mod

463.000 ton i januar året før, hvor der blev eksporteret en

del til Østeuropa.

De store mængder på lagrene skyldes ikke kun et dårligere

salg, men også at høsten sidste år var ekstra stor, og at kun

en mindre del af æblerne gik til industrien. Mange af disse

æbler er af dårligere kvalitet, men blev alligevel lagt på lager,

og det er blandt andet dem, vi kommer til at se resten

af sæsonen.

Det er især i lande som Italien, Spanien, Tyskland og Tjekkiet,

der har meget større lagre end sidste år. Se tabel 1.

Mange Red Delicious og Gala

Hvis man ser på sortsfordelingen på lagrene, var der i februar

store mængder tilbage af Red Delicious, Gala og Golden

Delicoius, hvorimod der ikke var så stort overskud af

Jonagold, Fuji og Braeburn. Kun Elstar var der mindre

mængde af i forhold til sidste år.

Det har været svært for de 15 gamle EU-lande at eksportere

til Østeuropa denne sæson, primært fordi der er masser

af polske æbler, specielt Idared, der sælges billigt på det

østeuropæiske marked.

Kilde: Fruit and Vegetable Markets, 2009, nr. 269.

TABEL 1

Lagre af æbler i nogle europæiske lande

februar 2009 sammenlignet med februar 2008.

Tons på lager Afvigelse Tons på lager

2009 i procent 2008

i forhold til 2008

LANDE

Belgien 168.200 + 8 155.500

Tyskland 258.603 + 12 230.179

England 68.500 - 3 70.300

Italien 1.045.478 + 20 870.816

Holland 185.000 + 6 175.000

Østrig 104.745 + 4 100.734

Spanien 163.889 + 17 139.732

Tjekkiet 32.841 + 76 18.699

I alt

SORTER

2.027.256 + 15 1.760.960

Golden Delicious 791.470 + 16 682.024

Jonagold 260.410 + 6 245.577

Red Delicious 126.517 + 24 102.000

Elstar 100.709 - 9 110.860

Jonagored 100.128 + 10 91.391

Gala 94.008 + 25 75.047

Fuji 89.293 + 4 85.660

Braeburn 78.431 + 2 76.693

Frankrig er ikke med i oversigten, fordi tallene fra de franske lagre er samlet ind

efter en ny metode og dermed ikke sammenlignelige med tidligere år.

Den specielle bladgødning

til rodfrugter og bladafgrøder

EPSO Microtop ® er den pålidelige bladgødning til at forbygge

Magnesium- og Svovlmangel samt at undgå Bor- og Manganunderskud

specielt i majs og sukkerroer.

Alle næringsstoffer er fuldt vandopløselige.

EPSO Microtop ® 9% Mg · 12% S · 1% Mn · 1% B

K+S KALI GmbH

Yderligere oplysninger på tlf. 0049 561 9301-2316 · fertiliser@kali-gmbh.com eller www.kali-gmbh.com

Et selskab i K+S koncernen

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 227

ÆBLER


TEKNIK

Frostbeskyttelse under blomstring

Forårsnattefrost kan skade frugtanlæggene

i blomster og blomsterknopper på både

frugttræer, bærbuske og jordbær. Risikoen

for skade på knopper er særlig stor, hvis

knopvæksten har været i gang, og der så

pludselig kommer nattefrost. Hvor meget

frost blomster og knopper tåler, afhænger

af arten, sorten og udviklingstrinnet. Risikoen

for skade kan begrænses ved for eksempel

overbrusning, vindpåvirkning eller

opvarmning.

Netop en maskine til opvarmning af luften

blev præsenteret ved et medlemsmøde

for Danske Sødkirsebærproducenter i

Årslev den sidste dag i marts. Maskinen

med navnet Lazo Frostguard model L fra

det belgiske firma Lazo Europe NV blev

præsenteret af en hollandsk forhandler,

EFB.

Stationær

Lazo Frostguard model L er den første stationære

maskine af slagsen. Maskinen består

af en gasbrænder og en kraftig blæser

drevet af en benzinmotor. Både benzin- og

gastanken er store nok til at, maskinen kan

køre en hel nat igennem. Blæseren roterer

360 grader i løbet af otte minutter, og når

maskinen står i en plantage med træer,

fordeler den varme luft sig i et ovalt område

med en længde på 60-80 meter afhængig

af træernes tæthed. Den ovale

form skyldes, at maskinen placeres imellem

to trærækker, hvor luften kan bevæge

sig længere, end når den skal på tværs af

trærækkerne. Frostbeskyttelsen virker ved,

at den varme luft sænker luftens fugtighed,

og dermed reduceres risikoen for

dannelse af iskrystaller i blomster og

FROSTBESKYTTELSE – Den belgisk producerede stationære maskine til frostbeskyttelse i

træplantager. Maskinen kan besigtiges på maskinudstillingen i Årslev den 9. juni.

Foto: Annemarie Bisgaard.

Tyske priser

på æbler

Gennemsnitspriser på det tyske engrosmarked for tysk

produceret frugt. Priserne er angivet i kroner per kilo.

Størrelse Sortering uge 12 uge 13 uge 14 uge 16

Boskoop 70/90 mm 5,74 5,79 5,79 5,79

Braeburn 70/90 mm 6,04 6,05 6,05 6,06

Elstar 65-70 mm 5,13 5,13 5,13 5,35

Elstar 70-90 mm 6,10 6,10 6,10 6,23

Royal Gala 65-70 mm 6,26 6,26 6,32 6,35

Golden Delicious 70-80 mm 5,37 5,36 5,33 5,24

Jonagold 70-90 mm 5,15 5,13 5,11 5,14

Jonagored 70-90 mm 5,04 5,07 5,05 5,10

Priserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt)

og er omregnede fra euro til danske kroner med kurs 744. Priserne er inklusive emballage, markedsføring og eventuelle

sorteringsomkostninger, men eksklusive moms og fragt. Kilde: Der Markt - Obst & Gemüse.

knopper. Maskinen skulle kunne klare frost

ned til minus 10 grader. Minimum to maskiner

per hektar er nødvendigt.

Den varme luft dannes ved afbrænding af

propangas. Luften kan opvarmes til 100-

125°C. Forbruget af propangas er 10 kilo i

timen til en pris af cirka 200 kroner. Hvis

Frostguarden kører i otte timer, koster det

således 1.600 kroner i gas.

Prisen for Frostguard model L er knap

34.000 kroner.

Lazo Frostguard fås også i en anden version,

model H, hvor blæsertuden er placeret

over maskinen. Det gør den velegnet til

bærafgrøder, væksthuse, tunneler og ekstensive

arealer. På disse arealer blæses luften

ud i en cirkel med en diameter på 80-

120 meter.

ANNEMARIE BISGAARD

GMO-pollen

forurener honning

Bier og andre insekter er ikke i stand

til at skelne mellem blomster på

genmodificerede (GM) og ikke-genmodificerede

planter. I Tyskland er

en biavler blevet dømt til at skulle

destruere sin honning og flytte sine

bifamilier bort fra et område, hvor

der blev dyrket ikke-fødevaregodkendt

GM-majs. En dom som ifølge

Fødevarestyrelsen kan forventes at

få samme udfald i Danmark.

Danmarks Biavlerforening mener, at

dyrkning af ikke-fødevaregodkendte

GM-afgrøder på forsøgsmarker er en

økonomisk bombe under biavlen.

Derfor har foreningen netop sendt

en række forslag til fødevareministeren

for at få ændret lovgivningen, så

det ikke er dyrkeren af GM-afgrøder,

der tilgodeses.

- Den nuværende situation betyder,

at biavlere, som ønsker at producere

honning uden indhold af GM-pollen,

må opgive at drive biavl i et stort

område, hvis en landmand vil dyrke

GM-afgrøder i nærheden af en bigård,

siger formanden for Danmarks

Biavlerforening Bjarne Sørensen.

I Sverige er der oprettet en gruppe,

som nøje skal klarlægge problemstillingerne

omkring GM-planter og

honningbier. De baltiske biavlerforeninger

arbejder aktivt på at holde

deres lande GM fri, og i Litauen arbejder

man på, at GM-planter ikke

må sås indenfor fem kilometer radius

af eksisterende bigårde. Altså det

omvendte af situationen i Tyskland,

hvor bigården skal flyttes.

228 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Mange gamle æbletræer i Polen

I 2008 havde Polen en rekordstor æblehøst på tre mio ton. Det er

noget højere end sædvanligt, men generelt er den polske æbleproduktion

steget støt de sidste 15 år. I den periode er tonnagen

tredoblet. Kølekapaciteten i Polen er imidlertid ikke så stor – der

er kun plads til 350.000 ton æbler på CA-lager og 250.000 ton på

almindeligt kølelager. En stor del af æblerne kan således ikke køles,

og mange bliver der for lavet til koncentrat. I runde tal går

halvdelen af de polske æbler til industri, en fjerdedel sælges på

hjemmemarkedet og en fjerdedel eksporteres, herunder en stigende

del til Rusland, Hvide Rusland og Ukraine. Eksporten mod

øst er imidlertid truet af billige æbler fra både Kina og den sydlige

halvkugle.

En tredjedel træer over 15 år

Sortimentet af æbler er ikke så bredt i Polen. Det skyldes blandt

andet, at mange af træerne får lov til at blive gamle. I 2008 var

17,7 procent af alle æbletræer ældre end 25 år, og 19,8 procent

var mellem 15 og 24 år. Antallet af træer mellem nul og fire år var

15,2 procent. For sorten Idared, der er den mest dyrkede æblesort

i Polen, er 30,5 procent af træerne mellem 15 og 24 år, 13,5 procent

er mellem nul og fire år, og 5,5 procent er ældre end 25 år.

Den næstmest dyrkede sort er Jonagold, og for denne sort gælder,

at 46,9 procent af træerne er mellem fem og ni år. Nyplantede

træer mellem nul og fire år udgør 16,6 procent af arealet.

Antallet af træer ældre end 25 år udgør 0,9 procent.

Små bedrifter

I 2008 havde 76,9 procent af bedrifterne et areal på under én

hektar. Kun en mindre gruppe avlere kan kalde sig professionelle

æbleavlere med plantager i større skala. Det er disse avlere, der

konkurrerer med vestlige lande om moderne æblesorter. De sorter,

der er bedst betalt i Polen, er Golden Delicious og Gala. Prisen

på industriæbler var sidste år på knap 20 øre per kilo.

Kilde: Fruitteelt 11, 2009.

Nyt magasin om frugtavl

Et nyt europæisk månedsmagasin om frugtavl har set dagens lys.

Magasinet hedder European Fruit Magazine eller forkortet EFM og

udkommer på tre sprog – engelsk, tysk og hollandsk. Magasinets

redaktør er hollænderen Garard Pooldervaart og udgiveren er

Leaf Media i Polen.

EFM er et magasin for

den professionelle avler

af kerne- og stenfrugt, og

artiklerne skrives af et

team af erfarne frugtavlsspecialister.Indholdet

består af baggrundsartikler,nyheder

og andre nyttige

informationer.

Magasinet udkommer

hver måned, og et

årsabonnement koster

150 euro (1.116

kroner) for den tyske

eller engelske udgave.

Den hollandske

udgave koster 130

euro (968 kroner).

SR PACK A/S

Sandvadvej 30

DK-8765 Klovborg

Tel. +45 75 76 15 22

Fax +45 75 76 15 11

MARKEDSNYT

PACK

Driftssikker kassefyldning

og palletering af

grøntsager og frugt

Fuldautomatisk kassefyldning med korte omstillingstider

Høj kapacitet sikrer øget gennemløb

Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet

Leveret flere end 50 kassefyldere

Fleksibel robotcelle til pallettering

DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE

Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende

snak med en af vores specialister

inden for pakkeanlæg til frugt og grønt.

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien.

I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som

nøglefærdige pakke- og transportsystemer til brødfabrikanter og

gartnerier i hele Europa.

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg.

Læs mere på www.srpack.dk

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 229


PORRER

Nye lovende sorter

af tidlige porrer

Sidst, der blev afprøvet tidlige

porrer, var der udelukkende

tale om OP-sorter,

men i forsøget i 2008 var

alle sorter - bortset fra Lancia

- F1-sorter. Forsøget viste,

at der er flere sorter,

som egner sig til tidlig høst.

Sorten Volta var meget let

at afpudse og gav også et

stort udbytte.

TEKST OG FOTO:

GITTE K. BJØRN

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV

Sortsforsøget med tidlige porrer i 2008 lå

hos Brdr. Falk ved Bjerringbro. Her blev der

afprøvet syv sorter med Roxton som målesort.

Porrerne blev sået den 18. januar og

udplantet den 9. april på en finsandet jord.

Forsøget var dækket med fiberdug indtil

den 29. maj. Planterne blev gødet, ukrudtsprøjtet

og vandet som den omgivende

mark. Forsøget blev høstet 15. juli – et

tidspunkt som var optimalt for de fleste af

sorterne. Porrerne blev håndhøstet og vasket

i en Briand porrevasker og sorteret i

brugbare porrer tykkere end 15 millimeter.

Antal og vægt af brugbare porrer blev registreret.

Brdr. Falks ansatte stod ved båndet

og sorterede de dårlige porrer fra og

gjorde de salgbare porrer klar. De gav karakter

for, hvor let de syntes, porrerne var

at afpudse. De frasorterede porrer blev

TABEL 1

Sort Brugbare

>15 mm

% (antal)

I MARKEN – David og Caleb Falk bedømmer porrerne i marken: Toppens farve, vækstform,

tendens til løgdannelse og helhedsindtryk.

sorteret efter årsager til frasortering.Antal

og vægt af hver sortering blev registreret.

I marken blev toppens farve, vækstformen,

tendens til løgdannelse og helhedsindtryk

bedømt.

De brugbare porrer blev registreret for forskellige

karaktertræk, og derudover blev

Udbytte og bedømmelser ved høst den15. juli. Bjerringbro, 2008.

Afpudsningslethed

9 = let Toppens farve

9 = mørkest grøn

Løgdannelse

9 = ingen

skaftets fasthed, tendens til at få spaltede

blade og helhedsindtryk bedømt på salgsvaren

tre dage efter vask.

Volta var let at afpudse

Det brugbare udbytte lå mellem 76 og 92

procent porrer (tabel 1). Sorterne RS 8504

I marken

den 15. juli

Vækstform

9 = opret

Helhedsindtryk

9 = bedst

Casino 79 6,5 4,8 7,3 6,0 6,7

Festan 76 5,0 7,5 4,7 7,3 5,3

Lancia OP 82 5,0 5,5 6,0 6,0 6,3

Roxton 85 7,3 6,5 7,7 6,0 7,3

RS 8504 89 8,5 5,5 8,0 7,7 7,7

Striker 86 7,3 6,3 8,3 6,7 7,0

Volta 92 9,0 7,3 5,7 8,3 8,3

LSD.95 8 1,8 2,0 2,3 1,4 1,7

230 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


PÅ BÅNDET – De ansatte i porrevaskeriet

sorterede de dårlige porrer fra, og vurderede

hvor nemme porrerne var at afpudse.

og Volta klarede sig bedst. Hovedårsagerne

til frasortering var porrer mindre end 15

millimeter eller porrer med bladskader.

Bedømmelsen, af hvor let porrerne var at

pudse af, viste, at Volta fik topkarakteren 9,

og da det er et gennemsnit af tre gentagelser,

var det meget flot. Det er spændende

at se, om forsøget i 2009 kommer til

at vise det samme.

Målinger på porrerne

For at beskrive porrerne blev disse målt på

forskellige måder (tabel 2). Der var sikker

forskel på længden af hvidt skaft, hvor sorterne

Lancia og Roxton havde de længste

stykker med hvidt skaft, mens Casino hav-

TABEL 2

Målinger. Bjerringbro, 2008.

de det korteste. Sorterne Lancia, RS 8504

og Volta var med 19 centimeter de længste

porrer, mens Casino og Festan var kortest.

Målinger af skaftdiameteren viste, at

Volta var tyndest og Lancia tykkest. Gennemsnitsvægten

af de salgbare porrer var

størst hos Lancia og Roxton.

Sorterne meget forskellige

Porrerne blev bedømt i marken (tabel 1)

PORRER

Sort Længde til Længde af Længde til Skaft- Brugbare

øverste kryds hvidt skaft lukket ring diameter

centimeter centimeter centimeter millimeter gram per styk

Casino 37 8 14 29 209

Festan 35 10 14 27 189

Lancia OP 37 11 19 32 238

Roxton 36 11 17 31 236

RS 8504 34 10 19 31 217

Striker 36 10 16 29 199

Volta 36 9 19 26 215

LSD.95 i.s. 1

1 3 4 i.s.

1. i.s.= ikke sikker forskel

TABEL 3

AF SALGSVAREN – Tre dage efter vask blev salgsvaren bedømt for skaftets fasthed, tendens

til spaltede blade og helhedsindtryk.

Bedømmelser på salgsvaren den 18. juli (tre dage efter høst).

Bjerringbro, 2008.

Sort Skaftets fasthed Spaltede blade Helhedsindtryk af

salgsvaren

9 = fast 9 = ingen 9 = bedst

Casino 5,0 7,0 4,0

Festan 6,0 4,0 3,0

Lancia OP 8,0 3,0 5,0

Roxton 5,0 5,0 5,0

RS 8504 6,0 2,0 7,0

Striker 3,0 4,0 5,0

Volta 8,0 6,0 9,0

LSD.95 i.b. 1 1. i.b. = ikke beregnet

i.b. i.b.

og igen tre dage efter klargøring til salg

(tabel 3).

Sorterne Festan og Volta havde den mest

grønne topfarve, mens Casino var den lyseste

af sorterne. Der var også stor forskel

på sorternes tendens til løgdannelse. Sorterne

RS 8504 og Striker viste mindst tendens

til løgdannelse, mens løgdannelsen

var mere udpræget hos Festan og Volta. RS

8504 og Volta blev bedømt til at være de

mest oprette sorter. Helhedsindtrykket

ved bedømmelsen i marken faldt ud til

fordel for Volta. Det var endnu tydeligere

tre dage efter vask og klargøring til salg

(tabel 3), hvor Volta lå helt i top. Den var

også sammen med Lancia mest fast og

havde sammen med Casino færrest spaltede

blade.l

FAKTA

Flere resultater

Hvis du vil se flere resultater fra porresortsforsøget

2008, kan du gå ind på

hjemmesiden www.agrsci.dk/ahp/gkb

og trykke på linket ’Porre’. Her kan du

også se, hvilke sorter der er med i

sortsforsøget 2009. Da værdiafprøvningen

afsluttes i 2009, er det kun

muligt at afprøve sorter i et tidligt

hold og et efterårshold.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 231


PLANTEVÆRN

Minerfluer – et stigende problem

De senere år er minerfluer blevet et stigende

problem i flere kulturer, især kinakål og bladselleri.

Skaderne forvoldes af larven, der sidder

godt beskyttet inde i bladet, hvor den

æder bladkødet og derved danner de karakteristiske

miner, der dels nedsætter produktionen

men mest alvorligt kan gøre produktet

usælgeligt.

TEKST: KLAUS PAASKE

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE OG SKADEDYR

FLAKKEBJERG

Selleriminerfluen, Philophylla heraclei, angriber arter af skærmplanter,

især knold- og bladselleri, pastinak og løvstikke. I bladselleri

æder larverne også i bladstilkene, hvilket gør skaden særligt

alvorlig. Selleriminerfluen har to generationer per år. Første generation

ses i maj måned, men den forvolder sjældent større skade.

Fluen lægger sine æg i unge blade, ofte flere i samme blad,

hvor de klækker efter 10-12 dage. Umiddelbart efter klækningen

går larverne i gang med at æde bladvævet og kan i løbet af udviklingstiden,

som er tre til fire uger, forvolde alvorlige skader.

Kålminerfluen, Phytomyza rufipes, angriber arter af kål. Den har

også to generationer per år. Overvintring sker som puppe. Første

generation ses i maj måned, men den forvolder sjældent større

skader. Larverne fra 2. generation ses i august måned, og de kan

forvolde store skader i modtagelige arter. Den voksne flue lægger

æg enkeltvis under bladenes overhud, hvor larven efter klækning

gnaver de karakteristiske miner. Når den har fuldført larvestadierne,

gnaver den sig ud gennem et hul i bladets overhud og forpupper

sig i jorden.

Vanskelig bekæmpelse

Bekæmpelse af minerfluer er vanskelig. De voksne kan ofte bekæmpes

med et pyrethroid, men det kræver, at man rammer den

voksne. Når flyvning og æglægning sker over en længere periode,

og der samtidig er nytilvækst, vil dette kræve hyppige sprøjtninger

med ret korte og regelmæssige intervaller for at forhindre

æglægning.

Forsøg og erfaringer fra ’gamle’ dage viser, at både kål- og selleriminerfluer

kan bekæmpes med systemiske fosformidler som

Procent planter med angreb

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

7 DA-1 7 DA-2 14 DA-2

Ubehandlet

Danadim Progress

Karate

Biscaya

Mospilan

Vertimec

Conserve

Figur 1. Procent planter med angreb af minerfluelarver, gennemsnit

af to forsøg i bladselleri.

SELLERIMINERFLUELARVE. Foto: Magnus Gammelgaard.

azinphos-methyl (Gusathion) og dimethoat, men disse midler er

ikke længere tilladte. Fra udlandet vides det, at midler tilhørende

gruppen af neonicotinoider, for eksempel thiacloprid, spinosad og

abamectin anvendes til bekæmpelse af minerfluer i forskellige

kulturer. Fælles for godkendelserne af disse stoffer er, at de er givet

som off-label godkendelser, og det er begrænset, hvad der er

foretaget af effektivitetsforsøg, eller også er disse ikke publiceret

og tilgængelige.

Forsøg i bladselleri

Der blev i 2008 anlagt forsøg i bladselleri på to forskellige lokaliteter.

Det første forsøg var plantet i uge 18, det andet i uge 22.

Forsøgene blev sprøjtet første gang henholdsvis 1. og 3. juli og

igen en uge senere. Bedømmelse af virkningen blev foretaget ved

at optælle antal blade med angreb og vurdere procent mineret

bladareal umiddelbart før anden sprøjtning og igen syv og 14 dage

senere. Resultaterne er vist som gennemsnit af de to forsøg: I

figur 1 procent planter med angreb og i figur 2 procent bladareal

ødelagt.

Ved første opgørelse havde alle behandlingerne givet en mindre

reduktion af procent planter med angreb, men der var ingen reduktion

i angrebsgraden.Ved opgørelserne efter anden sprøjtning

var der stadig en mindre reduktion i procent planter med angreb,

bedst med Danadim Progress og Conserve, men for alle midler

klart utilstrækkelig. Der fandtes også en reduktion i angrebsgraden

på de angrebne planter, bedst for Danadim Progress og Mos-

232 FRUGT & GRØNT MAJ 2009

Procent bladareal ødelagt

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

7 DA-1 7 DA-2 14 DA-2

Ubehandlet

Danadim Progress

Karate

Biscaya

Mospilan

Vertimec

Conserve

Figur 2. Procent bladareal ødelagt af minerfluelarver, gennemsnit af

to forsøg i bladselleri.


Procent planter med angreb

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

6 DA-2 12 DA-2 20 DA-2

pilan, i mindre grad for Vertimec og Biscaya, mens hverken Conserve

eller Karate havde formået at reducere angrebsgraden.

På grund af forskellen i plantetidspunkt var planterne på sprøjtetidspunktet

noget større i forsøg 1. Det kraftigste angreb fandtes

i forsøg 2 med 56 procent angrebne planter i ubehandlet ved

første opgørelse, mens der ’kun’ fandtes 27 procent i forsøg 1.

Kun i forsøg 1 var der i ubehandlet en mindre stigning i procent

angrebne planter. Det betyder så, at æggene stort set har været

lagt før tidspunktet for første sprøjtning, og der kunne også findes

bladminer, flest i forsøg 2, så ved begge behandlingerne har

der været tale om kurative sprøjtninger.

Generelt var virkningen af behandlingerne skuffende og klart utilstrækkelig.

Kun Danadim Progress (dimethoat) havde formået at

give en mindre reduktion af både procent planter med angreb og

angrebsgraden på de angrebne planter. Ingen af midlerne har formået

at give en tilstrækkelig virkning på larverne til at undgå skader.

At Conserve har formået at reducere procent planter med angreb,

men ikke angrebsgraden, tyder på, at midlet har haft en

virkning på ikke klækkede æg, men ikke på larverne. At angrebsgraden

ikke er steget fra første til sidste bedømmelse skyldes, at

der er vurderet på hele bladmassen.

Forsøg i kinakål

Dette forsøg blev anlagt i kinakål, der var sået den 29. juli. Første

sprøjtning blev udført den 15. august, hvor planterne havde tre til

fem blade. Sprøjtningen blev gentaget en uge senere, og bedømmelse

af virkningen blev foretaget som i bladselleriforsøgene.

Opgørelserne er vist i figur 3 og 4. Til forskel fra disse kunne der

her på tidspunktet for anden sprøjtning ikke findes bladminer;

men en uge senere kunne der findes angreb på næsten alle plan-

KINAKÅL UBEHANDLET. Foto: Klaus Paaske.

Ubehandlet

Danadim Progress

Biscaya

Mospilan

Vertimec

Conserve

Figur 3. Procent planter med angreb af minerfluelarver, et forsøg i

kinakål.

PLANTEVÆRN

terne, både i ubehandlet og de behandlede parceller bortset fra

de parceller, der var behandlet med Vertimec. Her fandtes kun 10

procent planter med angreb, der dog var øget til 27 procent ved

næste opgørelse. Men som det fremgår af figur 4, var de kun en

meget lille del af bladarealet, der var mineret, og at det blev mindre,

efterhånden som planten voksede, viser, at larverne er døde

ret hurtigt efter klækningen. Behandlingen med Vertimec har således

haft god virkning på både æg og larvestadiet. Danadim

Progress har også formået at reducere den skade, larverne har forvoldt

ved deres gnav, hvilket viser, at larverne er døde nogen tid

efter klækningen. Midlet har dog ikke formået at reducere procentdelen

af planter med angreb. Af de øvrige midler har kun

Conserve vist en mindre reduktion af angrebsgraden.

Konklusion

Umiddelbart må det konkluderes, at bortset fra Vertimec i kinakål

og i nogen grad Danadim Progress i både bladselleri og kinakål,

har ingen af de afprøvede midler vist sig som potentielle midler

mod minerfluer i bladselleri eller kinakål. Forskellen mellem

virkningen af Vertimec i selleri og kinakål kan selvfølgelig skyldes,

at der er tale om to forskellige arter af minerfluer, men det er dog

mere sandsynligt, at forskellen skyldes, at på sprøjtetidspunktet

var æglægningen i selleriforsøgene afsluttet og nogle endog

klækket, mens det i kinakålen har været sammenfaldende med

æglægningen.

Forsøgene vil blive fortsat i 2009, hvor det vil blive undersøgt om

virkningen af midlerne kan forbedres ved tilsætning af additiver.

Der er i tidligere forsøg med minerfluer i prydplanter med Conserve

blevet opnået en markant forbedret virkning, når der var tilsat

en penetreringsolie.l

FAKTA

DJF Flakkebjerg

Ved DJF Flakkebjerg udføres der hvert år en række erhvervsfinansierede

forsøg med bekæmpelsesmidler i frugt, grønsager

og prydplanter. Udvælgelsen af forsøgsopgaver sker

efter aftale med erhvervets konsulenter, der ud fra de aktuelle

problemområder laver en prioriteret liste for, hvilke kulturer

og skadevoldere der volder de største problemer. På

denne baggrund laver DJF, sammen med Grøn Plantebeskyttelse,

forslag til forsøgsplaner med midler, der vurderes

at kunne bekæmpe skadevolderen og samtidig har en mulighed

for at blive godkendt til formålet.

Resultaterne af forsøgene diskuteres med GartneriRådgivningens

konsulenter, der anvender resultaterne i rådgivningen.

Rapporterne fra forsøgene kan findes på Planteinfo.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 233

Procent bladareal ødelagt

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

6 DA-2 12 DA-2 20 DA-2

Ubehandlet

Danadim Progress

Biscaya

Mospilan

Vertimec

Conserve

Figur 4. Procent bladareal ødelagt af minerfluelarver, et forsøg i

kinakål.


PORTRÆT

Udviklingen ligger

indenfor convenience

Tvedemose Champignon

mærker stigende efterspørgsel

forarbejdede

produkter i form af vaskede

hele og udskårne champignoner,

og de har netop taget

en hel ny hal og produktionslinie

i brug for at kunne

tilfredsstille efterspørgslen

og producere nye produkttyper.

TEKST OG FOTO:

STIG F. NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

- Vi prøver at sælge vore varer en smule

dyrere end vore kollegaer, fordi vi selv mener,

at vi har en højere kvalitet, fortæller

Jens Christian Hansen. – Vi vil skille os ud!

Ligesom med økologi er der et vist kundeunderlag,

som gerne vil have danske grønsager

og svampe.

Tvedemose Champignon har valgt at markere

sig ved at levere en lidt bedre kvalitet

end de øvrige udbydere på markedet. Den

høje kvalitet er også en forudsætning for,

at produktionen af forarbejdede svampe

overhovedet kan lade sig gøre.

Kvalitetsløftet skete for mere end 20 år siden

via en ændring i produktionen af næringssubstratet,

som dermed kan stille

mere næring til rådighed for svampene.

Det giver meget hårde og faste svampe,

som ikke suger vand, når de vaskes, og

samtidigt bliver svampene større og har en

længere holdbarhed.

Sats på forarbejdning

I dag er Tvedemose Champignon, så vidt

det er bekendt, den eneste virksomhed i

Europa, som har autorisation til at forarbejde

svampe til direkte brug.

- Vi har bygget maskinerne således, at de

bearbejdede svampe kan bruges direkte til

friskvaremarkedet. Vi er ikke en konservesfabrik,

fastslår Jens Christian Hansen.

- Vor kvalitet er højere end standarden,

meget højere. Andre virksomheder kan levere

skivede champignon, men de er ikke

vaskede og kan derfor ikke bruges direkte i

madlavningen. Der findes også teknikker i

HÅNDTRIMNING – Efter vask og skylning kontrolleres champignonerne, før de snittes og

pakkes.

udlandet, så man kan konservere champignonerne,

og de bliver solgt som friske! Vores

er et rent naturprodukt, og vi bruger ingen

form for tilsætningsstoffer, kun rent

vand.

Forarbejdning giver en lang række udfordringer,

blandt andet er virksomheden registreret

som en levnedsmiddelvirksomhed

med alle de krav om sporbarhed, egenkontrol

og hygiejne, det stiller. Samtidigt skal

kvaliteten på råvaren være så høj, at fær-

digvaren tager sig pæn ud i emballagen

også efter nogle dage.

Løbende innovation

Ideen om forarbejdede svampe blev født

for omtrent 13 år siden. De begyndte helt

fra basis med en vaskebalje og en kniv for

at se, om det overhovedet kunne lade sig

gøre. Det kunne det! Senere blev udstyret

suppleret med en hårtørrer. Produktionen

lå i starten på 100 kilo om dagen, og de

234 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


CONVENIENCE – Vaskede, skivede (cirka 10

millimeter) champignon fra Tvedemose.

håndskivede champignon blev håndlagt i

bakkerne.

Siden da er produktionen af forarbejdede

svampe blevet udviklet trin for trin via en

række innovationsprojekter. Der er startet

helt fra bunden af, og så er der løbende

blevet lagt på og lagt yderligere på. På et

tidspunkt er noget af det første skrottet,

og så er man startet på noget nyt igen. Det

samlede projekt omfatter alt lige fra hylderne

i dyrkningsrummene, udvikling af en

champignonhøstmaskine og så al teknikken

i forbindelse med vask, tørring, snitning

og pakning af de færdige produkter.

Omkring årsskiftet blev der taget et helt

nyt snitteri i brug. Udfordringen har været,

at der ikke findes ’hyldevarer’, når det drejer

sig om maskiner til forarbejdede svampe.

Det har betydet, at der i opstartsfasen

har været en lang række uforudsete problemer.

Bare sådan en ting, som at fugtige

champignoner klistrer, har givet en række

problemer i forbindelse med pakningen.

Maskinleverandørerne har løbende måttet

ændre og tilrette maskinerne, og medio

april er man stort set ved at være helt færdige

med de sidste tilpasninger. Op til

påske blev der pakket mellem 30-40.000

bakker forarbejdede svampe om dagen, så

teknikken skal bare fungere!

Hollandsk konsulent

- I Holland gør de fleste det 20 procent

bedre end vi, fortæller Jens Christian Hansen.

– Så vi har ansat en hollænder til det

dyrkningstekniske.

Konsulenten kommer cirka en gang om

måneden og er med rundt i hele produktionen

i tre-fire dage. Han snakker med

medarbejderne for at konstatere, om budskabet

fra Jens Christian er nået ud til

dem, eller om de forsat gør, som de plejer.

Hver morgen tager de sammen en gennemgang

af virksomheden fra a til z.

Ydeevnen på kompost og dækjord har ikke

forandret sig gennem tiden, men hastigheden,

hvormed produktionen foregår, er

øget. Klimaet i de gastætte dyrkningsrum

er fuldstændig styret af teknik, men for at

optimere produktion og kvalitet suppleres

styringen med en daglig overvågning af

det voksende mycelium: Hvornår præcis

skal dannelsen af frugtlegemerne igangsættes

ved ventilation og temperatursænkning?

Produktionen i de seneste fire år er foregået

helt uden brug af plantebeskyttelsesmidler.

Ellers er produktionen af champignon

kendetegnet ved brug af mange

midler. Kombination af gastætte rum og

filtrering af ventilationsluften gør det muligt

at styre problemerne med forskellige

insekter. I øvrigt bliver der anvendt rigtig

mange ressourcer på rengøringen over alt

i virksomheden, lige fra produktionen af

kompost til udleveringen af de færdigpakkede

produkter.

Fokus på markedsføring

Virksomheden gør meget ud af markedsføring,

et område som Kirsten Hansen har

ansvaret for. De har dels sat opskrifter på

bunden af champignonbakkerne, dels lavet

en hjemmeside hvor der blandt andet ligger

opskrifter. Hjemmesiden bliver brugt

mere og mere, og p.t. er der mellem 50 og

60 besøgene dagligt. Kirsten oplever også

jævnligt, at folk ringer for at spørge om

opskrifter, og om hvor de kan finde dem.

- Det vil vi bruge mere energi på i fremtiden,

fastslår Jens Christian Hansen. – Vi

har 21 opskrifter på bakkerne nu, og det vil

blive fordoblet indenfor de næste år.

Udarbejdelsen af opskrifterne vil ske i et

samarbejde med en anden grønsagsproducent

via netværket i Gasa Nord Grønt.

Målgruppen for markedsføringen er den

gruppe forbrugere, som har større tiltro til

og derfor foretrækker de danske produkter.

Derudover deltager de i udstillinger, for eksempel

FoodExpo, og i aftendemonstrationer

ude i detailbutikkerne, hvor der uddeles

smagsprøver på blandt andet deres

specialsvampe.

- På et tidspunkt, hvor vi havde brugt en

million til markedsføring, mente banken,

at det måske var bedre, vi nedbragte gælden,

fortæller Jens Christian Hansen. –

Men vi har ikke fortrudt, at vi har gjort det.

For jo flere tråde man slår på, desto bedre

er det.

Større andel forarbejdede

- Vi har allerede næste projekt i hovedet, vi

er ikke stoppet endnu, griner Jens Christian.

– Det, vi arbejder på, er videreforarbejdning

af disse varer. Og så er der trefire

andre ting på programmet. Det eneste,

jeg vil sige noget om, er, at der i løbet af i

år kommer en færdig dressing med i bakkerne.

Der bliver mere og mere af den

slags - convenience produkter.

Produktionen af almindelige champignoner

er p.t. lidt presset på grund af en meget

lav kurs på den polske zloty, men til

PORTRÆT

gengæld oplever Tvedemose Champignon

en stigende afsætning af deres forarbejdede

produkter, som i dag udgør cirka en

tredjedel af produktionen.

- I fremtiden bliver det en virksomhed,

hvor vi forhåbentligt har en større andel af

forarbejdede varer, både i mængde og i antal

produkter, mener Jens Christian Hansen.

– Og måske bliver den også større.

Men fremtiden vil sandsynligvis også byde

på flere konkurrenter. Jens Christian er dog

fortrøstningsfuld i kraft af deres mangeårige

erfaring indenfor forarbejdning af

svampe.

- På det punkt er du ikke oppe imod arbejdskraft,

det er maskinerne og hygiejnen,

konstaterer Jens Christian. – Så det

bliver et spørgsmål om, hvem der er bedst

til at håndtere maskiner. Jeg håber så bare,

at jeg er dygtigere end polakkerne. Og så

er der et marked for danske varer, så det

bliver en kombination af begge dele.

FAKTA

Tvedemose Champignon

Tvedemose Champignon

blev etableret

i 1963 af Jens

Christian Hansens

farfar, som den gang

producerede 30 ton

champignon per år. Jens Christian

(46) overtog virksomheden for 25 år

siden sammen med sin kone Kirsten,

som står for salg og markedsføring. I

dag er produktionskapaciteten på

omkring 1.000 ton, hvilket svarer til

10 procent af det samlede forbrug i

Danmark eller godt 30-40 procent af

den danske produktion. Godt en

tredjedel af produktionen er forarbejdede

svampe (5-6 ton per uge).

Sammen med sin bror drives dels et

landbrug på 300 hektar med fokus

på frøgræs, dels en produktion af

specialsvampe.

Produkter: Hvide og brune champignon

samt forarbejdede champignon

i form af vaskede hele, skivede (to

tykkelser) og stave samt specialsvampe

som enoki (økologiske) og

kejserhatte. Derudover sælger de

dyrkningsmedium til champignonproducenter

i Polen, Sverige og Danmark

samt champignonkompost.

Ansatte: 30 fastansatte samt en del

unge, som arbejder i weekender og

på helligdage. Der er krav om, at

man kan dansk på niveauet for niende

klasse.

Afsætning: Gasa Nord Grønt.

Læs mere på www.tvedemose.dk.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 235


ØKOLOGISK GØDSKNING

Optimering af gødskning

af økologiske grønsager

Korrekt næringsstoftilførsel

til økologiske grønsager

er et kompliceret samspil

af mange faktorer, som griber

ind i hinanden: Sædskifte,

fangafgrøder, grøngødning,

tilført gødning, jordtype

og den enkelte afgrøde

– herunder roddybde og

kulturlængde.

TEKST OG FOTO: RICHARD DE VISSER

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Gødskning på økologiske ejendomme er

baseret på organiske gødningsmidler. Mest

almindeligt er husdyrgødning, men der

kan også bruges flere vegetabilske produkter

som protamylasse og vinasse. I Danmark

er det ikke tilladt at anvende gødninger

baseret på animalske produkter. Det

afskærer danske økologer fra en del gødningstyper,

som anvendes både i Holland

og Sverige.

Organiske gødninger omsættes ved komplekse

mineraliseringsprocesser, der er afhængige

af klimatiske, jordbundne og biotiske

faktorer, før næringsstofferne er tilgængelige,

og slutresultatet kan være

uforudsigeligt. Der kan opstå næringsstofmangel

på grund af en lille mineralisering,

og for kulturer med kort vækstforløb som

salat kan det blive katastrofalt. I kulturer

med et længere vækstforløb som sene kål

Optimal og miljøvenlig

gødskning af økologiske

grønsager

I 2009 afprøver GartneriRådgivningen

flere gødningsstrategier og

gødningsmidler i forskellige økologiske

afgrøder på to forskellige

jordtyper. Strategierne skal både

være miljøskånsomme og sikre

gartnernes udbytte og kvalitet.

Projektet er finansieret via GAUmidler.

er det derimod muligt at rette op på eventuelle

mangler. For at være på den sikre side

vælger avleren ofte at gødske rigeligt

med den konsekvens, at han dels opnår

dårlig N-effektivitet, dels får en potentiel

risiko for N-udvaskning. Økologer er dog

bundet af regler, der begrænser adgang til

brug af gødning, herunder harmoniregler.

Så i praksis er det ofte svært at udnytte

kvælstofkvoter hos økologer, da der jo ikke

kan suppleres med handelsgødning. Samtidigt

er adgang til husdyrgødning - og især

økologisk husdyrgødning - begrænset i visse

dele af landet. Økologer har således et

stort incitament til at tilstræbe en optimering

af gødskning med organiske gødninger.

Delt gødskning en fordel

Økologer styrer i høj grad næringsstoftilførslen

ved hjælp af sædskifte, fangafgrøder

og grøngødning. Selvom forfrugten

er en væsentlig forudsætning for økologisk

grønsagsproduktion, er den direkte gødskning

et vigtigt styringsredskab og bidrager

oftest til størsteparten af næringsstofforsyningen.

For at optimere gødningsplanlægningen

kræves der indsigt i kulturens

optagelsesbehov og gødningsmidlernes

omsætningshastighed over tid, kombineret

med vejr, forfrugt og det forventede

udbytteniveau. Optagelsesbehov under

kulturforløbet for forskellige kulturer kan

ses i tabel 1. Desuden har flere afgrøder

behov for en periodisk overgødskning,

hvor der ikke må mangle N, for eksempel i

tidlige kartofler og porrer. Også kulturer,

der er i fuld tilvækst ved høst, efterlader

store mængder N i jorden, der ikke udnyttes

af kulturen. Delt gødskning, som man

er vant til fra den konventionelle produktion,

kan medvirke til en forbedret N-effektivitet,

især i kulturer med lang vækstsæson

og overfladisk rodsystem.

En anden problematik er, at indholdet af

næringsstoffer i organiske gødninger er givet

forhånd, og at der oftest opstår

over- eller underskud af P og K ved gødskning

efter optimal N-tilførsel. Ved at kombinere

forskellige gødningstyper kan man

forbedre balancen næringsstofferne imellem.

Både i Sverige og Holland betragtes

fosfor som en nemmere kilde at planlægge

efter for at opnå en god balance.

Bestem jordens N-indhold

Næringsstofindhold i organiske gødninger

siger intet om, i hvilket omfang eller på

hvilket tidspunkt de frigives. Mineralise-

FAKTA TABEL 1 Fordeling af kvælstofoptagelsen i procent af totaloptagelsen

hen over kulturforløbet i forskellige kulturer.

Kultur N-optagelse i procent af totaloptagelse.

Mellem 10 og 90 procent af kulturens levetid.

10 20 30 40 50 60 70 80 90

Spinat 0 1 3 6 11 19 31 48 72

Gulerod, tidlig 0 0 1 3 8 16 32 54 82

Gulerod, sen 0 1 2 7 16 34 59 83 94

Porre 1 2 5 9 16 26 40 58 81

Iceberg 0 1 3 9 17 32 50 75 90

Stikløg 0 0 4 12 23 38 54 73 92

Hvidkål, sen 2 4 10 20 36 55 72 85 94

Blomkål 0 5 14 27 48 68 82 93 98

Persille 1 7 19 32 47 59 68 81 94

Kilde: Jordbruksinformation, Jerkebring, 2001.

EFTERGØDSKNING – Specialbygget gyllenedfælder

til tre bede giver mulighed for eftergødskning

med en høj N-udnyttelse

236 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


ing af N i organiske gødninger i gartnerisammenhæng

har to komponenter: Tid og

mængde. Tid, idet der er vigtigt at vide,

hvor hurtigt en kilde frigiver N. Mængde,

idet det er vigtigt at vide, hvor meget der

i så fald frigives. Andelen af N i de anvendte

gødninger, der mineraliseres, varierer

meget, da en del af N er bundet i en let

omsættelig fraktion og en anden del i en

mere tungt omsættelig fraktion. Næringsstofferne

i organiske gødninger frigøres,

når vilkårene for omsætningen er gode, oftest

i første halvdel af vækstsæsonen. Ved

dyrkning af kulturer med et lille rodsystem

og behov for næringsstoffer sidst på

sæson som for eksempel porre, er tidsfaktoren

for mineralisering af N af stor betydning,

idet næringsstoffer kan nedvaskes

og komme ud af røddernes rækkevidde

i løbet af vækstsæsonen. Ved sen

gødskning er det vigtigt, at gødningsmid-

FAKTA

Bestemmelse af jordens

indhold af kvælstof

N-min

N-min angiver mængden af mineralsk

N, det vil sige ammonium og

nitrat, som er i jorden på et givet

tidspunkt. Jordprøver til N-min skal

udtages med et specielt jordbor, og

prøven skal nedfryses umiddelbart

efter prøvetagningen. Selve analysen

foregår på et laboratorium, og behandlingstiden

kan være på mere

end en uge.

Nitrat

Nitratmålinger angiver kun jordens

indhold af nitrat og giver et billede

af jordens indhold af plantetilgængeligt

N. Målingen kan udføres med

hurtigmåler, for eksempel Nitracheck

eller RQEasy. Den målte værdi

skal omregnes fra antal ml NO3/l til

kg/ha. Hurtigmåling kan udføres på

en halv time, når prøven er taget, og

anskaffelsespris til udstyr er overkommelig.

Metoden er beskrevet i

Frugt & Grønt nr. 3 2009. Kontakt

eventuelt GartneriRådgivningen.

Jordprøver

For begge målinger gælder, at

prøven skal tages i roddybde. For

sandjord er det typisk 50 centimeter

og for lerjord 75 centimeter. Er roddybden

større eller mindre for den

gældende kultur, eller ønskes et billede

af mineraliseret N i jorden på et

tidlig stadie af en kultur, tages

prøven i den ønskede dybde.

let indeholder høj andel let omsættelig N,

så det er muligt for afgrøden at spise op i

så stor udstrækning som muligt, da en stor

restkoncentration af langsom omsættelig

N vil kune føre til N-tab. Derimod, hvis

kulturen har en lang vækstsæson eller et

stort rodnet, er mængdefaktoren ud fra et

rent næringsstofforsynings synspunkt mere

væsentligt for udbytte end tidsfaktoren.

ØKOLOGISK GØDSKNING

Først og fremmest er det vigtigt at vide,

hvor meget N forfrugten forventes at give

til afgrøden. N-min prøver er et vigtigt

redskab, især der hvor der forventes store

eftervirkninger. N-min indholdet i jorden

kan trækkes fra den samlede tilførsel. I

løbet af sæsonen giver nitratmålinger vigtig

information over tilgængeligt N i jorden.

l

Gødskning og eftergødskning af de enkelte afgrøder

Blomkål

Blomkål har et højt N-behov, og et hold med 25 ton per hektar fjerner mellem

155 og 200 kilo N per hektar. Det er interessant, at blomkål har det største behov

midt i dens kulturperiode, mens den i sidste uge kun optager fem kilo per

hektar. Det vil sige, at kulturen i teorien godt må have ‘spist’ op af N. I praksis

skal blomkål dog have god adgang til N gennem hele vækstforløbet, og at der

skal være et N-overskud ved høst på 40 kilo N. Det betyder, at N-effektiviteten

– det vil sige forholdet mellem tilført og udnyttet N - er ret lavt.Ved delt gødskning

til andet hold bruges Binadan, hvor virkningsgraden er høj på kort tid og

derfor bidrager med en forbedret N-effektivitet og en mindre mængde N i jorden.

Gulerod

Gulerod har generelt et moderat N-behov på trods af et stort udbytte, og kulturen

er en god repræsentant for den gruppe af grønsagsafgrøder, der kan have

en meget høj N-effektivitet. Ved en høst på 50 ton per hektar fjernes mellem

120 og 140 kilo N per hektar. Optagelse af N er ganske lav i starten af og i slutningen

af sæsonen. Gulerod har et dybt rodnet og en lang vækstsæson, og gødning

til gulerod kan derfor med fordel være udbragt på én gang. Hvis N-tilførselen

er for stor, og mineralisering af N i slutningen af sæsonen er større end

behovet, risikerer man, at overskuddet udvaskes i løbet af vinteren, og at gulerod

får en luksusoptagelse af N. For stor N-tilførsel kan medføre kvalitetsforringelse

og ikke mindst en ringere smag på grund af et reduceret sukkerindhold.

Porre

Porre har et højt N-behov, og forsøg har vist, at optimal N-forsyning er 220 kilo

per hektar. Porrer indeholder mellem 80 og 120 kilo N ved 25 ton per hektar.

Som det kan ses af tabellen, starter optagelse af N roligt, mens porren successivt

øger optagelsen mod høst. Porre har dog et lille rodsystem og en lav tilvækst

og et stort N-behov i slutningen af vækstperioden. Det er derfor svært at

undgå, at der ikke er en restkoncentration af N i jorden, da mineralisering ikke

brat kan stoppes. Derfor giver man porre en luksus-treat med rigelig af N, som

er større end optagelsen. Porre er en af de kulturer, der betaler rigtigt godt for

eftergødskning, også med organiske kilder. Ved engangstilførsel af alt husdyrgødning

risikerer man betydelige N-tab, og at der kommer til at mangle N i slutningen

af vækstperioden, når der er så stort behov for det. Eftergødskning kan

bestå i udbringning af gylle eller pelleteret gødning som Binadan. Netop Binadan

har en meget hurtig virkning. Svenske forsøg angiver, at hele 62 procent af

N under laboratorieforhold ved 10˚C bliver frigivet indenfor en uge. På friland

ligger det noget højere.Ved udbringning af gylle i en kultur til konsum skal man

være opmærksom på hygiejniske hensyn. Omhyggelig nedfældning i kulturen

kan her være en fordel.

Iceberg

Salat er en moderat N-krævende kultur. Iceberg optager mellem 45 og 70 kilo

per hektar ved 25 ton per hetar. Optagelse sker dog på kort tid, og da væksten

på intet tidspunkt må gå i stå, og salat høstes midt i dets tilvækst, skal salat forsynes

med rigeligt N i forhold til optagelse. N-effektiviteten er således lav. Iceberg

har størst N-optagelse efter to tredjedel af kulturtiden, hvorefter optagelsen

af N falder. Eftergødskning kan være relevant på de letteste jordtyper, og

kan foregå med protamylasse eller Binadan, som lægges ud mellem rækkerne.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 237


ØKOLOGI

Produktion af økologisk

salat i Spanien

Den økologiske landbrugsproduktion

i Spanien har

nogle påfaldende karaktertræk.

Det drejer sig om det

store antal bedrifter, organiseringen

af kontrollen,

den meget begrænsede udvikling

på hjemmemarkedet

- og som en konsekvens

af dette, dens orientering

mod eksportmarkedet.

TEKST OG FOTO:

DR. MIGUEL MERIONO-PACHECO

I dag er 18.000 landbrugsbedrifter med

næsten en million hektar omlagt eller er

under omlægning til certificeret økologisk

produktion. 60 procent af dette areal

(583.000 hektar) er placeret i regionen

Andalusien. Størstedelen af det totale areal

dækker prærier, græsmarker eller skove

(613.000 hektar), som har været drevet

under ekstensive forhold, inden ideerne

om økologisk drift nåede til Spanien. Ser

man på arealet med havebrugsproduktion,

er antallet af bedrifter også stort, men er

ikke så imponerende som den generelle

tal-størrelse. Der er i Spanien cirka 7.000

hektar med økologiske havebrugskulturer

inklusiv kartofler, hvilket svarer til 1,9 procent

af det totale økologiske areal. Heraf

er 2.760 hektar placeret i Andalusien og

ØKOLOGISK ICEBERG- Tilbudspris for økologisk

iceberg (300 gram) på 1,60 euro svarende

til 11,90 kroner. Et konventionelt iceberg

koster 4,46 kroner!

1.485 hektar i Murcia – de to store havebrugsområder

i Spanien.

Lavt forbrug

Ifølge Pedro Serrano, som er specialist i afsætning

af økologiske produkter i ‘Junta

de Andalucia’, den styrende institution i

regionen Andalusien, bliver 90 procent af

den økologiske produktion eksporteret.

Det indenlandske forbrug af økologiske

produkter er meget lavt – mindre end en

procent af det totale fødevareforbrug, og

værdien udgør omkring 45 kroner per person

per år.

Årsagen til det lave forbrug kan forklares

med en dårlig udvikling af markedet, hvilket

inkluderer manglen af salgssteder. Om

det er årsagen eller konsekvensen af det

lave forbrug, er ikke blevet fastslået. Det er

dog fakta, at det er svært at finde økologiske

produkter i Spanien. Der er kun få butikker,

og de ligger langt fra hinanden, hvilket

betyder, at supermarkederne er hovedudbyder

af denne type produkter til forbrugerne.

Derudover er priserne høje:

Halvanden til tre gange prisen på de konventionelle

produkter. Et andet karakteristisk

træk i Spanien er, at de økologiske

produkter sjældent er forarbejdede. Kun

5,5 procent af den økologiske produktionsmængde

bliver forarbejdet industrielt

mod til sammenligning et gennemsnit på

50 procent i Europa.

Nogle satser

Med hensyn til de internationale kommercielle

afsætningskanaler er der mange paralleller

til den konventionelle afsætning.

Handelscentrene i Perpignan og Paris er

vigtige, fortæller Ricardo Balaguer, som er

konsulent ved ‘Unió de Llauradors’, en

sammenslutning af små og mellemstore

avlere i regionen Valencia. Som et mål for

hjemmemarkedet foreslår ‘Unió de Llauradors’,

at man bruger direkte afsætningskanaler

mellem avlere og forbrugere for

den måde at øge konkurrencen og fremme

forbruget lokalt.

Nogle producenter har taget bestik af

markedssituationen og har øget deres aktivitet

på det økologiske marked indenfor

havebrug, idet de forventer en øget udvikling

af både hjemme- og eksportmarkedet.

Det gælder for eksempel Primaflor, som er

en velkendt producent af hovedsalat og

salater i Almeria. Primaflor er en af hovedleverandørerne

af ‘fresh cut salad’ til det

ØKOLOGISK LOLLO ROSSO – Tilbudspris for

økologisk lollo rosso (175 gram) på 0,99

euro svarende til 7,35 kroner.

spanske marked, og de har for nyligt taget

32 hektar ud til omlægning til økologisk

drift. Produktion af økologisk hovedsalat

og spinat vil begynde næste år. Cándido

Gabarrón, som er ansvarlig for denne udvikling

hos Primaflor, fortæller, at de etablerer

afgrøder, således at produktionen

topper mellem november og maj, samtidig

med at det udenlandske marked også topper.

Lokale kontrolinstanser

En ting, man skal lægge mærke til, er, at de

administrative forhold i forbindelse med

kontrollen af det økologiske landbrug i

Spanien ikke er ensartede. Det er en konsekvens

af strukturen i Spanien. Landet er

inddelt i 17 administrative enheder, kaldet

‘cominidades autónomas’, som har en høj

grad af uafhængighed og selv tager beslutninger

indenfor mange områder. Implementering

af landbrugspolitikken er et af

dem. Med hensyn til økologisk landbrug er

der 17 forskellige kontrolinstanser rundt

om i landet. Alle arbejder de ud fra samme

basis, nemlig de forskellige regler i EU, men

der er mindst tre forskellige måder, implementeringen

foregår på. De fleste af ‘communities’

foretager kontrollen direkte via

offentlige instanser, som er afhængige af

de regionale ministerier. Men to vigtige

regioner, Andalusien og Castilla-La Mancha,

benytter sig af autoriserede private

firmaer til at foretage kontrollen, og regionen

Aragón har et dobbelt system. Det

kunne give det indtryk, at der måske ville

være nogen variation i måden at implementere

bestemmelserne, for at de enkelte

regioner kunne konkurrere mod hinanden

om at have de strammeste betingelser.

Men det modsatte synes at være

tilfældet. EUs bestemmelser omkring økologisk

produktion bliver fulgt strikt sand-

238 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


SUPERMARKEDERNE – Økologisk salat på hylderne i et spansk supermarked. I Spanien er supermarkederne

hovedudbyderne af økologisk frugt og grønt.

synligvis for at undgå modstridende fortolkninger.

Et af de områder, som følges strengt, er

reglerne omkring gødskning, som skal ske

ifølge direktivet 2092/91. Kravet, om at

gødningen skal komme fra økologiske bedrifter,

kan blive et problem i fremtiden. I

kraft af de store græsarealer, som er accepteret

som økologiske (mere end

600.000 hektar), græsser kvæget frit omkring.

Det er derfor ikke praktisk muligt at

skaffe gødning herfra. Antallet af dyr, som

er registreret som økologiske på stald, er

lille, for eksempel er der kun cirka 15.000

økologiske grise i Spanien, så gødning fra

sådan en kilde er sjældent tilgængelig.

Økologisk salatproduktion

Ifølge Gababrrón foregår produktion af

økologisk salat på følgende måde: Hovedforsyningen

af kvælstof kommer fra økologisk

gødning tilført i begyndelsen af kulturforløbet.

Det suppleres senere ved gødevanding

med 15-20 ppm nitrat fra godkendte

NPK-gødninger, for eksempel 8-3-3,

0-0-51 og 12-0-0. Forfrugt af en afgrøde

med højt N-indhold er også en måde at

øge gødningens tilgængelighed.

Med hensyn til ukrudtsbekæmpelse fortæller

Eva Garrido, konsulent for en

rådgivnings- og forsøgsvirksomhed ejet af

det lokale styre i Andalusien, at med den

rigtige kulturteknik, et fornuftigt sædskifte

og mekanisk bekæmpelse, kan man holde

ukrudtet nede under de klimatiske betingelser,

som er i Andalusien. Andalusien er

hovedproduktionsområdet for økologiske

produkter i Spanien. Med hensyn til hovedsalat

følges de anbefalinger, der er omkring

rækkeafstand for at kunne foretage

mekanisk bekæmpelse.

Virksomhed under omlægning

I den nordlige del af Andalusien, hvor producenten

Primaflor er placeret, kan de opleve

problemer med salatbladlusen (Nasonovia

ribisnigri) og meldug (Leveillula

taurica). Angreb af Alternaria og Cladosporium

er almindeligt i spinat. Blandt de

produkter, som anvendes til at kontrollere

skadegørere, kan nævnes Bacillus thuringensis

og kaliumsæber. Insektmidler, som

er udtrukket af planter så som azadiractin

(Neem) og rotenon, er tilgængelige på

markedet, men de er ekstrem dyre, og effekten

er begrænset. Prisen er også cirka

det dobbelte af, hvad de konventionelle

produkter koster. Rotenon står desuden

foran et brugsforbud indenfor seks måneder.

Azadiractin forefindes i to udgaver:

Som et ekstrakt med tre dages behandlingsfrist,

og som en olie uden behandlingsfrist.

Primaflor har ved sin egenkontrol

aldrig fundet rester af disse. Der bruges

også quassia mod bladlus og ferrifosfat

mod snegle. Forebyggelse af angreb foretages

ved hjælp af hegn og naturlige

barrierer og ved at genetablere ligevægten

imellem skadegørere og nyttedyr, et område

hvor der mangler en forskningsindsats.

Økologiens fremtid

Adspurgt om fremtidens udfordringer for

den økologiske produktion af grønsager og

salat i Spanien er alle de adspurgte konsulenterne

enige om, at man har muligheder

nok til at løse de udfordringer, der er i Spanien

omkring dette dyrkningssystem. De

synes mere at være bekymrede over markedssituationen,

specielt det svagt udviklede

forbrug i Spanien, som skal øges i

første omgang. Men også måden, de kom-

ØKOLOGI

mercielle strukturer skal udvikles på, er et

område som giver anledning til mange

tanker. For eksempel foreslås det at etablere

korte afsætningskanaler og alternativer

til de konventionelle kanaler for på den

måde at kunne hjælpe til med at opnå

bedre priser til avleren. Med hensyn til

prisniveauet så er den eksport, som foregår

i dag, mere interessant for avlerne end

det dårligt udviklede hjemmemarked. Og

det selvom kravene fra det nordeuropæiske

marked til produktet herunder emballage,

ensartethed, størrelse og så videre

er større og omkostningstungt. Der er dog

sket store forbedringer på det seneste,

hvilket de to foto af salat fra producenten

Kernel viser.

Den seneste EU-forordning 834/2007,

som tillader salg af økologiske produkter

fra oversøiske produkter på EU-markedet,

hvis reglerne for økologisk produktion er

overholdt, er også en kilde til bekymring

blandt avlerne. De frygter, at de lavere

produktionsomkostninger udenlands kan

presse dem ud af markedet, samtidig med

at de ikke føler sig sikre på, at de udenlandske

leverandører vil overholde de

samme restriktive regler, som de selv gør

det. l

FORARBEJDEDE – Kun en meget lille del af

den økologiske produktion i Spanien bliver

forarbejdet industrielt. Her økologiske hvide

og grønne asparges.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 239


Radrenser

fra

EINBÖCK

Såmaskine til

Rækkeafgrøder fra

AGRICOLA

3-bedet

bedformer fra

FORIGO

Redskabsbærer

fra Østrigske

Rath

Plantemaskine

fra REGERO

Kan plante på plastic

Rækkefræser

fra

BADALINI

240 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Kartoffel & Co

ramt af finanskrisen

Gårdbutikken Kartoffel & Co nord for Århus har været nødt til

at skrue ned for sit høje ambitionsniveau og slanke virksomheden.

Et svigtende salg har tvunget ejerne til at fyre butikkens

økologiske slagter og slagterelev til juli. Indtil da køre butikken

videre med nuværende kødsortiment, skriver Økologisk Landbrug.

Servicetjek af

grønsagskasser

Der er penge at spare, hvis man selv vil gå i supermarkedet

for at købe frisk frugt og grønt. Til gengæld risikerer

man dog også at skulle handle mange steder, hvis

man ønsker et stort udvalg af økologiske produkter,

med mindre man bor i nærheden af et øko-supermarked.

Her fremhæver Tænk Egefeld som det bedste sted

at købe økologisk frugt og grønt, både hvad angår pris

og kvalitet.

Det er Forbrugerrådets blad Tænk, som har testet pris

og kvalitet på seks forskellige abonnementskasser,

hvoraf de fem var økologiske. For at måle udsving i kvalitet,

levering og variation af varer, blev der bestilt fire

kasser fra hver leverandør over fire uger. Følgende ting

er blevet bedømt: Råvarernes tilstand ved at se og føle

dem, leveringens stabilitet, medfølgende opskrifter

og vejledninger, mulighederne for at reklamere over

dårlig kvalitet, mulighed for at bestille tillægsvarer,

ændre bestilling med videre. Derudover er priserne blevet

sammenlignet med middelprisen i forskellige supermarkeder.

Aarstiderne bedst

Aarstidernes basiskasse vandt den samlede bedømmelse

på grund af variation – inklusiv overraskelser,

kvalitet, pålidelighed, medfølgende opskrifter samt reklamationsmulighederne.

Økomandens grøntkasse var billig i forhold til supermarkederne,

og prisen for at få den bragt ud var lav.

Kvaliteten var god, men reklamationsretten var ikke tilfredsstillende.

Landbrugslaugets grå kasses kvalitet var i orden, og der

var stor meget stor variation i indholdet - inklusiv

overraskelser.

Skagen Foods øko kasse var OK, men prisen var temmelig

høj. Grønsagerne kostede 29 procent mere end i

supermarkederne. Friskheden var OK, og variationen

var meget stor. Reklamationsretten kunne ikke oplyses.

Torvets øko grøntkasse var den dyreste af de økologiske.

Kvalitet var OK, mens variationen var lille.

Sartorvets stor basis grøntkasse var den dyreste og

dårligste. Prisen var 38 procent dyrere end i supermarkederne

– og så var produkterne ikke engang økologiske.

Tænk oplevede at få rådne varer i alle fire uger.

Ifølge Forbrugerrådets Forbrugerpanel siger fire ud af

10, at de er holdt med at abonnere på grønsagskasser,

fordi de ikke kan nå at spise indholdet. Næsten lige så

mange peger på prisen som årsag, mens hver femte er

utilfreds med kvaliteten af grønsagerne.

Tilfredsstillende tal i GNG

MARKEDSNYT

Gasa Nord Grønt kan se tilbage på endnu et tilfredsstillende resultat,

idet selskabet ifølge dlgnyt konsoliderede sig og stadfæstede

sin position på markedet som den største udbyder af

danske grønsager i Danmark. Selskabet har en markedsandel på

omkring 70 procent.

Med 80 medlemmer og en omsætning på 700 mio. kroner er

Gasa Nord Grønt fortsat den største salgsorganisation i Danmark.

Internationalt seminar

om faste kørespor

Jordpakning på grund af store maskiner påvirker jordens frugtbarhed.

Skader af mekanisk pakning kan ikke repareres fuldt ud

ved harvning og pløjning. Ved dyrkning med faste kørespor tilstræber

man at opnå optimale dyrkningsbetingelser på den

størst mulige del af markerne. På den resterende del af arealet

fortages al kørsel. Sporene fastholdes år efter år.

Mange grønsagsavlere i Holland er begyndt at dyrke grønsager

i bede på tre meter. Al færdsel sker med maskiner med sporvidder

på 3,2 meter. Brdr. Kjeldahl på Samsø omlagde sidste år produktionen

inspireret af de positive hollandske erfaringer. Alle

maskiner på nær nogle få er ombygget så de passer til tre meter

bede. Det er primært høstmaskiner, som det er vanskeligt eller

dyrt at ombygge.

I juni inviterer brdr. Kjeldahl i samarbejde med CTF Europe til et

internationalt seminar om faste kørespor. Målet med seminaret

er at udveksle erfaringer og diskutere ønsker til maskiner tilpasset

faste kørespor. Seminaret foregår fra den 21. til den 23. juni.

Yderligere information på www.ctfeurope.eu.

CTF - Ved Brdr. Kjeldahl, Samsø, er de fleste maskiner ændret til en

sporvidde på 3,2 meter.

For svag efterspørgsel på løg

Efterspørgslen på hollandske løg primo april var ikke stor nok til,

at sortercentralerne kunne arbejde med fuld kapacitet. Det

ramte specielt de virksomheder, som ikke selv eksporterer, men

har tredje mand til at sørge for dette.

Ganske vist sker den aktuelle afsætning af løg over en bred

front, men den handlede volumen er for lille. Ifølge forlydende

var der primo april endnu 350.000 ton løg på lager i Holland.

Sorteringscentralerne arbejder kun på 80 eller 90 procent kraft.

Mange virksomheder i Holland har specialiseret sig i forarbejdning

af løg. Hvis alle virksomheder i denne sektor skal kunne arbejde

på fuld kraft, skal eksporten stige betydeligt. Rusland har

i denne sæson kun udvist ringe købsvillighed, og de afrikanske

lande kan for første gang forsyne sig selv, skriver ZMP.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 241


VASKE, SORTERINGS- OG PAKKEANLÆG






Pakkelinier




HUSK SVENSKE PRODUKTER

NU 15% BILLIGERE

Polering





242 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Rosenkålproducenter

slår sig sammen

I Holland planlægger nogle rosenkålsproducenter at slå sig sammen

omkring forskning og markedsføring.

En samling af udbuddet i form af en producentorganisation står

ikke først for, men det kan det måske med tiden udvikle sig til,

fortæller producenternes talsmand Piet Sonneveld. Målet er, at

80 til 90 procent af de hollandske rosenkålsproducenter skal

være med i sammenslutningen. I løbet af april har otte producenter

arbejdet videre med planen, som så skal forelægges for

de øvrige senest medio juni. Når tilstrækkelig mange kampfæller

er fundet, skal planen med hjælp fra fagfolk videreføres, skriver

ZMP.

Porreproducenter i finansiel nød

Økologi i fremmarch i USA

trods krisen

MARKEDSNYT

I USA lå salget af frugt og grønt i fjerde kvartal 2008 under niveauet

i samme kvartal året før, men andelen af økologiske produkter

steg lidt.

Ifølge kvartalsopgørelsen fra United Fresh Research & Education

Foundation blev der i fjerde kvartal solgt 3,6 procent mindre

frisk frugt og grønt. Kun tre ud af 20 produkter, nemlig druer,

avocado og jordbær, var steget. Tilberedt frugt og grønt kunne

endog notere sig et omsætningstab på henholdsvis seks procent

for frugt og 10 procent for grønt. Overraskende var det, at afsætningen

af økologisk frugt steget med 5,6 procent, mens økologisk

grønt stort set var status quo (+ 0,3 procent).

Nogle af de bedrifter i regionen Limburg, Belgien, som har specialiseret sig i produktion af vinterporrer, er på grund af frostskader

i deres porrekultur kommet i finansielle problemer. De kan ikke købe nye småplanter.

De højere priser, som blev hævet i medio marts fra 4,10 til 11,15 kroner per kilo, kunne ikke udligne tabet. I regionen ved

Roesselare, Belgien, høstes der normalt, så priserne kunne ikke stige yderligere. Det limburgske land- og gartneriforbund (LLTB)

hjælper derfor producenterne med midler fra en risikofond. I uge 8 blev landbrugsministeren per brev bedt om bistand til producenterne.

I Belgien har de ramte avlere allerede fået hjælp. Tabet i de frostskadede arealer er vurderet til knapt 97.000 kroner

per hektar. Ved et samlet skadet areal på cirka 650 hektar kan betaling af erstatninger løbe op i millionbeløb, skriver ZMP.

Tyske priser på grønsager Gennemsnitsprisen i uge 16 2009 på tyske engrosmarkeder samt prisændringen i procent i

forhold til uge 15. Prisen er angivet i DKK per stk./kg.

Produkt Land Sortering Enhed 2008 uge 16 2009 uge 16 2009 uge 15

Agurker DE 350 - 400 g stk. 2,83 2,80 - 8,1

Agurker DE Mini stk. 2,65 2,54 - 17,6

Tomat ES 47-57 mm kg 6,57 9,42 + 3,9

Asparges, hvide DE 16-26 mm kg 67,34 41,54 - 51,4

Asparges, grønne DE 16 mm+ kg 8.370,00 44,79 - 45,3

Bladselleri IT stk. 5,88 6,23 - 0,1

Blomkål FR 6ere stk. 11,90 9,30 - 16,0

Blomkål FR 8ere stk. 9,40 7,16 - 9,4

Broccoli ES Løse/folie kg 9,28 17,19 - 28,0

Fennikel IT kg 9,55 16,75 + 0,5

Gulerødder DE 1 kg bakker kg 3,80 4,73 + 3,6

Gulerødder DE Økologiske kg 7,24 8,48 + 0,5

Gulerødder IT Bundter m. top bdt. 4,40 6,56 + 1,6

Hvidkål DE kg 3,03 2,14 + 0,1

Issalat ES 8-10 stk., folie stk. 4,05 5,04 - 5,8

Kartofler, tidl. CY Annabelle, sæk kg 7,53 7,68 + 4,5

Kinakål ES Folie kg 9,05 7,13 + 1,2

Knoldselleri DE kg 4,04 4,42 - 2,0

Løg NL 70+/80 mm+ kg 2,41 1,87 - 0,2

Løg NL Røde/hvide kg 4,39 4,61 + 0,5

Løg DE Bundt stk. 3,15 4,10 - 9,1

Porrer DE kg 6,06 7,81 - 8,6

Rabarber DE kg 8,70 8,91 - 26,0

Romainesalat IT 10-12 stk. stk. 5,14 6,29 - 1,6

Rødbeder DE kg 4,35 4,32 - 0,4

Rødkål DE kg 2,91 2,27 - 0,8

Savoykål IT kg 5,30 6,26 - 1,3

Spidskål ES kg 8,47 8,18 - 9,3

Spinat IT kg 9,80 12,78 - 4,7

Squash ES 14-21 cm kg 7,75 7,15 - 0,5

Champignon PL Afrensede kg 20,19 20,03 - 1,3

Gennemsnitspriserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner

med kurs 744. Priserne er inklusive emballage og eksklusive moms og fragt.

Kilde: Der Markt - Obst und Gemüse

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 243


ENTREPRISEKONTRAKTER

Arbejdskraft i entreprise

er en reel mulighed

En kendelse fra Landsskatteretten

gør det nemmere

fremover at anvende udenlandsk

arbejdskraft efter

entreprisemodellen. Dermed

kan man forhåbentlig

undgå de konflikter, der

hidtil har været med de

danske skatte- og udlændingemyndigheder.

TEKST: MALENE LOFF JAKOBSEN OG HANS HENRIK

BONDE ERIKSEN

SKATTERÅDGIVERE, KPMG

Udenlandsk arbejdskraft kan udføres i

Danmark på flere måder:

- Direkte ansættelse i virksomheden. Virksomheden

skal indeholde og afregne

dansk skat for de ansatte og aflevere lønoplysninger

til skattemyndighederne. De

ansatte bliver beskattet efter internationale

regler.

- Arbejdsudleje. Arbejdskraften lejes i en

udenlandsk virksomhed til en dansk virksomhed.

Den danske virksomhed kan herefter

bruge vedkommende som almindelig

ansat. Den danske virksomhed skal indeholde

30 procent A-skat og AM-bidrag af

lønnen. Såfremt den udenlandske virksomhed

herefter også betaler skat i udlandet,

kan dette beløb refunderes i den betalte

skat til de danske myndigheder.

- Entreprise. Den udenlandske virksomhed

udfører opgaven med egne ansatte. Den

danske virksomhed har her igen mulighed

for at instruere de udenlandske arbejdere.

I udgangspunktet bliver den udenlandske

virksomhed ikke skattepligtig til Danmark,

med mindre der opnås fast driftssted i

Danmark.

Problemer ved entrepriseaftaler

Entrepriseaftaler har påkaldt sig skattemæssig

øget opmærksomhed, og skattemyndighederne

har i en længere periode

ikke godkendt alle entrepriseaftaler inden

for gartneribranchen.

SKAT har ofte den formodning, at der per

definition altid er tale om arbejdsudleje,

og at det er op til den danske virksomhed

at bevise, at der er tale om andet end arbejdsudleje.

ARBEJDSKRAFT - En dom fra en sag i en fynsk frugtavlsbedrift har stor betydning for alle

gartnerier og frugtplantager, der har udenlandsk arbejdskraft i virksomheden. Dommen vil

fremover gøre det meget nemmere at anvende entreprisemodellen.

KPMG har bistået gartnerivirksomheder

med gode resultater. SKAT er nu nødsaget

til at acceptere mindre udførlige entreprisekontrakter

eller i det mindste kontrakter,

der ikke skal præges af formalisme, som

ikke stemmer med det enkle i entreprisens

karakter. Fra Landsskatteretten foreligger

en kendelse netop på dette område. Se

faktaboksen.

Det er derfor utroligt vigtigt, at man som

virksomhed kender forskellen på, hvornår

der er tale om arbejdsudleje, og hvornår

man kan anvende entreprise i sin kontrakt.

Krav til entreprisekontrakter

Udover det momsmæssige, som ikke behandles

her, er det vigtigt, at man overvejer,

om man ønsker entreprise, og om man

reelt kan opfylde kravene dertil.

Ønsker man entreprise, må der oprettes

en skriftlig kontrakt, som støtter de faktiske

forhold. En sådan kontrakt bør indeholde

følgende punkter:

En opgavebeskrivelse. Opgaven bør være

konkret. Den skal beskrives meget præcist

og danne grundlag for en prisberegning,

mandskabsberegning og tidsberegning

samt reel mulighed for, at den udenlandske

virksomhed kan opnå en fortjeneste.

Der er flere fordele ved en konkret beskrivelse,

herunder at man indbyrdes er enige

om, hvilken ydelse der skal leveres, og

hvornår der er mangler ved leveringen. Er

der tale om en enkelt opgave, så som ’prikling’

eller ’plukning’ af en bestemt grønsag/frugt,

er opgaven jo beskrevet i sig

selv.

244 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Prisen. Af kontrakten skal der fremgå en

egentlig entreprisesum. Prisen må ikke afspejle

en ren funktion af en arbejdsydelse

i form af timepris, som ellers er normalt i

et ansættelsesforhold. Beskrivelsen af opgaven

burde hjælpe parterne til at forhandle

sig frem til en egentlig entreprisesum.

Det er klart, at det for nogle opgaver

er naturligt med en timebaseret opkrævning,

men her er det påkrævet, at der er

rum for at indregne mulighed for fortjeneste

og mangler ved arbejdet.

I entreprisesummen skal der være mulighed

for, at den udenlandske virksomhed vil

kunne opnå en egentlig fortjeneste, og ikke

således at virksomheden alene er en

mellemmand mellem den danske virksomhed

og den enkelte lønmodtager i udlandet.

Instruktionsbeføjelse. Den danske virksomhed

må ikke udøve den daglige ledelse.

Det er her meget vigtigt, at den daglige

ledelse udøves af en fra den udenlandske

virksomhed. Den udenlandske virksomhed

skal selv bestemme, hvor meget

mandskab, der skal anvendes, hvornår de

skal anvendes, og hvilken kvalifikation arbejdstagerne

skal have. Det kan eventuelt

løses ved, at den udenlandske virksomhed

selv stiller med en formand, der har lov til

at afskedige, ansætte og uddelegere arbejde

med videre.

Ansvar og risiko. Ovenstående fører til, at

den udenlandske virksomhed herefter selv

må hæfte for de fejl og mangler, som den

udenlandske virksomheds arbejdstagere

laver. Herunder risikoen for at opgaven ikke

udføres til den fastsatte tid, standard

eller med fastsatte resultat.

Materialer, maskiner og værktøj. Hvem

sørger for at levere værktøj, materialer og

maskiner? SKAT er af den holdning, at den

udenlandske virksomhed selv må sørge

for at medbringe det værktøj, som skal

anvendes. Det kan virke tåbeligt, at den

udenlandske virksomhed skal medtage

store tunge maskiner, som kan være komplicerede

og dyre at transportere til Danmark.

Man skal dog være opmærksom på, at

FAKTA

såfremt kontrakten i overvejende grad

peger i retningen af entreprise, så kan enkelte

elementer godt pege mod arbejdsudleje,

uden at det bliver arbejdsudleje.

Alternativet kunne være, at den danske

virksomhed udlejer maskiner til den

udenlandske virksomhed til markedsværdi.

Udenlandske virksomheder skal registreres

En udenlandsk virksomhed, der midlertidigt udfører opgaver i

Danmark, skal registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere

(RUT). Registreringen af en ny opgave skal ske senest

samtidig med, at arbejdet begynder. Hvis virksomheden skal

momsregistreres, skal det ske senest otte dage før, arbejdet

begynder.

Virksomheder, der ikke indsender oplysningerne rettidigt, kan

ENTREPRISEKONTRAKTER

Landsskatterettens kendelse

En fynsk frugtavler blev i 2007 frikendt for et større bødekrav efter at være anklaget

for at have overtrådt udlændingeloven. Frugtavleren havde givet arbejde med

plukning af jordbær i entreprise til et polsk firma med egne medarbejdere og egne

løn- og ansættelsesforhold.

Her er et kortfattet citat af Landsskatterettens begrundelse for resultatet:

“Vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, må foretages ud fra en række forskellige

momenter, herunder blandt andet, hvem der har det overordnede ansvar

for at lede arbejdet, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko for

arbejdet, om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer

over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, og hvem der har stillet arbejdsmaterialer

og redskaber til rådighed.

I den foreliggende sag er der indgået flere kontrakter, der benævnes ’Contract of

Enterprise’. Det må også konstateres, at der er tale om aftaler om meget ukomplicerede

arbejdsopgaver, hvorfor der må stilles færre krav til deres udførlighed, at

SKAT har foretaget revision af G1s momsforhold, uden at dette har givet anledning

til bemærkninger, at der i et tilfælde er sket reduktion i betalingen til G1, fordi nogen

kirsebær blev kasseret, og at der var en polsk formand på stedet, der kunne lede

og fordele arbejdet, og som holdt øje med, hvor mange bær hver enkelt plukker

plukkede.Af en af kontrakterne fremgår endvidere, at arbejdet skal leve op til dansk

standard, at dansk lovgivning finder anvendelse, og at G1 skulle tegne arbejdsulykkes-

og helbredsforsikringer for sine ansatte. Det er endvidere rettens vurdering, at

de beløb klageren har betalt til G1 giver plads til en fortjeneste hos G1, da lønniveauet

i Polen er lavere end i Danmark.

På denne baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har bevisbyrden

for, at de indgåede kontrakter skal anses for at være aftaler om arbejdsudleje og ikke

som anført entrepriseaftaler. Denne bevisbyrde har SKAT efter rettens opfattelse

ikke på tilstrækkelig vis løftet. De foreliggende kontrakter må derfor anses for

entreprisekontrakter, og det er således med urette, at klageren er pålagt indeholdelsespligt.

Der gives herefter medhold i klagen”.

Kendelsens betydning

Landsskatterettens kendelse betyder:

- At virksomhederne ikke længere har omvendt bevisbyrde, således at der skulle

være en forhåndsformodning om, at alt er arbejdsudleje. Entreprise skal accepteres,

hvor det er entreprise med ligefrem bevisbyrde.

- At entreprisekontrakten ikke behøver at være så udførlig, når der er tale om en

forholdsvis ukompliceret opgave.

- At allerede løbende sager og sager der i fremtiden vil blive startet af SKAT, vil kunne

drage nytte af kendelsen fra Landsskatteretten.

Tidligere og eksisterende sager

KPMG skal understrege, at konkret rådgivning

er nødvendig i forbindelse med en sag

vedrørende netop disse problemer. Berørte

frugtavlere bør kontakte deres rådgiver

for at få en vurdering af, om tidligere sager

bør genoptages eller om allerede eksisterende

sager vil blive berørt af kendelsen.l

pålægges en bøde. Det gælder også, hvis virksomheden indsender

oplysningerne for sent (efter arbejdet er begyndt), eller

hvis oplysningerne er mangelfulde, skriver GLS-A i en nyhedsmail.

På www.virk.dk/RUT findes blanketter. Efter udfyldelse skal de

sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Postboks 622, 0900

København C.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 245


VANDINGSANLÆG

Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret

og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere.

Med vort omfattende program af drypvandingsudstyr,

sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er

vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle

krav der er til vandingsanlæg.

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om

det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt

til gradvis udbygning.

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret

eller de nødvendige materialer, specialværktøj og

rådgivning til selvmontering.

Med vores store lager af specialkomponenter til vandingsanlæg

og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i

stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel.

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset

om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse

og reparation af eksisterende anlæg.

DANSK VANDINGS TEKNIK

Kastholmvej 3, Osted

DK 4000 Roskilde

Telefon45 46 49 77 63

Telefax 45 46 49 77 64

www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@adr.dk

246 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Lettere at få øst-arbejdere

fra 1. maj

EUs åbne grænser bliver 1. maj virkelig åbne, når overgangsaftalen

– den såkaldte Østaftale – ophører. Borgere fra de nyeste

EU-lande kan begynde at arbejde i Danmark uden opholds- og

arbejdstilladelser fra myndighederne, skriver LandbrugsAvisen.

Gartnere, frugtavlere og landmænd, der ikke er organiserede og

ikke har overenskomst med deres ansatte, slipper dermed for de

store mængder papirarbejde, når de ansætter arbejdskraft fra

øst-EU.

Østaftalen blev lavet for fem år siden for at sikre, at de nye EUborgere

fik samme forhold og vilkår som danskere i samme

slags job. Desuden ville man sikre, at landet ikke blev oversvømmet

af billig arbejdskraft, som underbød det danske arbejdsmarked.

Siden Østaftalen blev indført, er den langsomt blevet lempet, og

nu bliver den afskaffet.

Allerede 1. maj 2008 fik østeuropæiske ansatte på overens-

FAKTA

De nyeste

EU-lande

Arbejdskraft fra følgende

lande får glæde af,

at Østaftalen forsvinder:

Estland

Letland

Litauen

Polen

Tjekkiet

Slovakiet

Ungarn

Slovenien

Rumænien

Bulgarien

Hvide

asparges

Hvide asparges skyder lige nu op af den

danske muld indtil sankthans. De er lige

fra prægtige tykke til delikate tynde.

Friskheden betyder noget for smagen, så

kig efter om de er tørre i bunden. Hvide

asparges har forskellig smag fra top til

bund. Bunden er generelt sødere end

toppen. Toppen har til gengæld masse af

bitterhed og toner af kål, nød, rodfrugt

og citrus. Eksperimentér med at bruge

aspargeshovederne til garniture. Kroppen

kan blive til suppe, timbale, gryderet

eller lignende. Reguler sødmen med citrusfrugter

og eddiker.

komst i Danmark samme rettigheder

som alle andre EUborgere.

De skulle ikke søge

om arbejds- og opholdstilladelse

men blot registreres ved

statsforvaltningen.

Fra 1. maj i år kan EU-borgere

frit rejse til Danmark og arbejde

her i tre måneder. Hvis man

regner med at blive i længere

tid, skal man registreres hos

Statsforvaltningen i den region,

man bor. Dette gør man

ved at møde op og udfylde registreringen

som EU-borger i

Danmark. Bagefter kan man få

et CPR-nummer og et sygesikringsbevis.

Desuden skal alle,

som arbejder her, til hver en tid

registreres hos Skat.

I køkkenet

Det er en smagssag, om man kan lide

den tyk eller tynd. De helt fine er gode

rå i salater. De har ofte en dejlig sød og

afrundet smag, og er delikate, når de bliver

skåret tyndt ud. Server aspargessalat

sammen med et mildt tilbehør, for eksempel

kalvekød.

De tykke kræver kogning i letsaltet vand.

Kogetiden har betydning for både konsistens

og smag. Afprøv forskellige kogetider

mellem fem og ni minutter, og find

ud af hvordan du bedst kan lide dine

asparges. Kogte kan de med fordel spises

varme sammen med masse af sovs – eksempelvis

mousseline- eller hollandaise.

Brug også gerne hvide asparges i juice og

dessert. Deres sødme tillader med fordel

koldpresning i en saftcentrifuge.

Der er altså masser af smag at hente i

danske hvide asparges. Er du kokkenørd,

kan du begynde at lege med de små nu-

Nyt fra

Grøn Plantebeskyttelse

TEKST: MICHAEL NIELSEN,

GRØN PLANTEBESKYTTELSE

Viden om råvarer

- glæde ved bordet

Frugt & Grønt har de senest

måneder givet læserne ideer til

anvendelse af årstidens frugt og

grønt i køkkenet. Ideerne kommer

fra Frugtformidlingen, der arbejder

for at inspirere alle danskere til at

spise mere frugt og grønt - fordi

det smager godt.

www.frugtformidlingen.dk

DIVERSE

Merpan

Miljøstyrelsen har den 3. april givet dispensation til anvendelse

af Merpan 80 WG i æbler og pærer fra 1. maj til 31.

august 2009 - en periode på 120 dage.

Dispensationsansøgning til perioden fra 1. september til

31. december 2009 er indsendt, og forventes behandlet af

Miljøstyrelsen i god tid inden den 1. september.

Merpan 80 WG må alene anvendes mod frugttrækræft

med maksimalt fire behandlinger i vækstsæsonen, heraf

højst to behandlinger før høst. Da det ikke er muligt at lave

en behandling efter høst inden for den givne dispensationsperiode,

vil det kun være muligt at få tilladelse til to

behandlinger a 2,25 kilo per hektar (i alt 4,5 kilo per hektar).

Hvis der gives dispensation til en ny 120 dages periode, vil

det give tilladelse til yderligere to behandlinger a 2,25 kilo

per hektar.

Der skal i lighed med tidligere indsendes en bestillingsseddel

til Grøn Plantebeskyttelse ApS, som skal medbringes til

leverandøren af plantebeskyttelsesmiddel. Bestillingssedlen

kan hentes på www.groenplantebeskyttelse.dk.

Nye ansøgninger

Der er i marts indsendt to off-label ansøgninger til

ukrudtsbekæmpelse i jordbær. Det drejer sig om Kerb 400

SC samt de metamitronholdige midler Goltix SC 700, Goliath

og ND Metamitron 700.

Kerb 400 SC søges godkendt mod frøfremspirende græsukrudt

og fuglegræs. De metamitronholdige midler søges

godkendt til bekæmpelse af tokimbladet frøukrudt.

ancer fra top til bund eller kombinationen

af smagsnuancerne fra tykke og

tynde.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 247


SA2008 - Læs altid etiketten før brug - www.bayercropscience.dk

Den rigtige løsning

mod lus i prydplanter

agurker, peberfrugter

og tomater

Confidor beskytter hele planten

Confidor har en lang og sikker

effekt

Tilført via drypvanding er Confidor

skånsom over for de fleste nyttedyr

Confidor er tilladt til I.P. i agurk og

tomat

Har du spørgsmål til Confidor eller andre

af vores produkter til specialafgrøder så

send en e-mail til:

kirsten.friis@bayercropscience.com

248 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Stribevis af aktiviteter

2009 er godt i gang, og det samme gælder

lanceringen af de mange, spændende aktiviteter

for frugt og grønt, som hører under

GAU/EU markedsføringsprojektet.

TEKST: PERNILLE BECH

MARKETINGKOORDINATOR GAU

Markedsføringsprojektet startede i 2007 og går nu ind i det tredje

og sidste år. Her er der mange spændende aktiviteter i vente.

Nye udgaver af Sæson

På baggrund af den fantastiske modtagelse magasinet Sæson fik

i 2008 lanceres endnu tre udgaver i 2009 med udgangspunkt i

forårets, sommerens og efterårets frugt og grønt.

Magasinets oplag øges samtidig med 100.000 styk per udgivelse,

så 250.000 danskere får mulighed for at erhverve sig et eksemplar

af det opsigtsvækkende og inspirerende magasin.

Udover COOP, som igen i år bakker 100 procent op om kampagnen

og lancerer magasinet i SuperBrugsen, Kvickly og Kvickly Xtra,

har Dansk Supermarked i år valg at indgå et samarbejde og lancerer

magasinet i deres 80 Føtex butikker.

Udgangspunktet for magasinet er fortsat produkterne, krydret

med reportager, sjove og lidt skæve temaer og artikler samt ikke

mindst spændende opskrifter. I sommerudgaven, som udkommer

primo juni, har vi blandt andet fokus på sommerens søde bær, en

reportage om babyleaves og specialsalater, skønne opskrifter

med blomkål, inspiration til en grøn børnefødselsdag og meget

mere. Så der er noget for enhver smag.

Hjemmesiden godt besøgt

Hjemmesiden www.saesonforgodsmag.dk er velbesøgt, men for

at fastholde og tiltrække nye besøgende er det nødvendigt fortsat

at gøre opmærksom på den i relevante medier. Da vores målgruppe

i høj grad bruger Internettet til at søge efter informationer

og opskrifter, har vi valgt at opgradere online annoncering,

herunder blandt andet bannerannoncer og annoncer i forskellige

nyhedsbreve.

Derudover opdateres hjemmesiden jævnligt med månedens

grønsag eller frugt, nye opskrifter, konkurrencer og artikler, så de

besøgende oplever en dynamisk side, hvor der er nyt at komme

efter.

Antallet af elektroniske nyhedsbreve øges, og derudover har vi

planer om at tilbyde mail- og sms-service, hvor folk kan få tilsendt

ugens grønne opskrift.

Nye annoncer

Det større budget for online annoncering sker på bekostning af

print-annoncerne. Dette betyder, at der bliver færre varianter og

færre indrykninger. Vi har derfor valgt at koncentrere indrykningerne

omkring udgivelserne af Sæson. Annoncerne ligger

stilmæssigt meget tæt på magasinet, så forbrugerne oplever en

klar sammenhæng og genkendelighed mellem annoncer, website

og magasin.

Jordbærprisen traditionen tro

Årets jordbærpris uddeles i år for syvende gang, og der er flere

kandidater på banen. Prisen går til en kendt person, der udover at

GAU

sprede glæde med sit gode humør også giver danskerne store oplevelser

indenfor sit felt. Da juryen i skrivende stund voterer, kan

tæppet desværre ikke løftes for, hvem der i år er den heldige vinder.

Æblets Dag 12. september

Den danske æblerhøst skydes i år i gang med Æblets Dag lørdag

12. september. Detaljerne for dagen samt den efterfølgende æblefest

er endnu ikke på plads, men vi vil kraftigt opfordre alle æbleentusiater

til at bakke op om arrangementet med åbne plantager

eller andre spændende arrangementer. Send en mail til

pbj@landbrug.dk med beskrivelse af dit arrangement samt tid og

sted, så bliver det markedsført på www.aeblefest.dk og i de elektroniske

nyhedsbreve, som udsendes, når tiden nærmer sig.

Har du en god historie?

Efter at have arbejdet sammen med et PR-bureau i flere år, starter

vi i år et samarbejde med en freelance journalist, der har stor

erfaring med PR og ser mange muligheder i at få spredt nogle af

de gode historier – gerne med en lidt sjov eller skæv vinkel.

Hvis du har en god historie eller et produkt, der fortjener opmærksomhed,

eller hvis du har ris eller ros til aktiviteterne generelt,

er du altid velkommen til at kontakte artiklens forfatter på

mail pbj@landbrug.dk eller telefon 33 39 45 44.l

GRATIS INSPIRATION – I år lanceres det inspirerende magasin

’Sæson’ ikke kun i Coops butikker, men også i 80 Føtex butikker. Dermed

får 250.000 danskere mulighed for at læse historier og reportager

om frugt og grønt samt få en række spændende opskrifter.

Foto: Lyhne og Company.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 249


Planteskolen Vester Skovgård

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske i de

bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl.

Aktuelle BEHOLDNINGER

se på: www.vesterskovgaard.dk

Efterår 2009/forår 2010. Du kan endnu nå at få opfyldt

specielle ønsker vedr. planter af både nye og gamle, sunde

og højtydende frugtsorter inden for såvel industrifrugt som

konsumfrugt. Vi har også mange sorter specielt velegnet til

økologisk produktion.

Til efteråret kan de nyeste kloner/selektioner af surkirsebær

tilbydes. Reserver i god tid.

Indhent uforbindende tilbud.

Annette og Ole

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk

Det største sortiment til dansk gartneri

• Frø

• Stikløg

• Læggekartofler

• Jordbærplanter

• Hindbærplanter

• Brombærplanter

• Blomstersmåplanter

• Fiberdug

• Climatec Folie

• Insektnet

• Sphagnum

• Hiwer

• Tilbehør til din produktion

Geert Lodberg Erik Pedersen Karl Dyhre Bendt Pyndt

Tlf 40 14 07 22 Tlf 40 37 02 10 Tlf 40 75 48 55 Tlf 20 15 98 30

Weibull Danmark A/S · Tonsbakken 10 · 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 75 00 · geert.lodberg@weibullshorto.dk

Munckhof 3-rækket plantagesprøjte

Sparer 60% køretid, kemikalier og penge

HS MASKINIMPORT

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk

Tlf. 48 28 10 88, Fax 48 28 02 29

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver og

MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner

250 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Nem sundhed for børnefamilier

Giv børnene en pose snackgrønt inden aftensmaden. Det giver de

voksne ro til at lave mad, og så sparer de kampen om grønsagerne

ved bordet.

Den ide har været en del af konceptet ’Mad til hele familien for

100 kroner’, som bliver testet i uge 9-19 i fem sjællandske

Kvickly-butikker. Her kan kunderne finde alle ingredienser og opskrifter

til tre lækre, nemme og billige aftensmåltider. Og til alle

måltider hører en pose snackgrønt, så børnene kan få dæmpet

sulten inden aftensmaden.

Selve hovedmåltiderne består af sunde og nemme udgaver af tre

populære familieretter tilført passende mængder grønt: Spaghetti

Bolognese, kylling i karry og svinekoteletter med grønt. Måltiderne

er særligt udviklet til travle familier med børn i alderen 4-

14 år. Ideen er at gøre det nemt at købe et sundt aftensmåltid,

som ikke tager mere end 30 minutter at lave. Prisen per måltid er

100 kroner.

Bag måltiderne står et samarbejde mellem 6 om dagen kampagnen,

Kvickly, Ardo, Agrova, FDB og Danish Meat Association, der

alle er interesserede i at hjælpe de travle børnefamilier med at

spise godt og grønt i en travl hverdag.

Ok med lette løsninger

For at lette arbejdet i køkkenet indgår der både frosne og friskt

snittede grønsager i måltiderne. Ét af budskaberne i projektet er

nemlig, at det er legitimt med lette løsninger som frost og frisksnittede

grønsager i maden.

LOGO – Dette logo er en del af markedsføringen af de nemme måltidsløsninger

i de udvalgte Kvickly-butikker i Valby, Stenløse, Næstved,

Høje Taastrup og Roskilde.

Diætister i amerikanske butikker

I USA satser flere og flere butikker på at have en diætist ansat.

Diætisten skal hjælpe de kunder, der ønsker det, med at udpege

de mere sunde alternativer. Eksempelvis kan nævnes storbutikken

Martins i Eldersburg nord for Washington. Her møder

diætisten Lisa Coleman ofte spørgsmål om fedme og allergi,

og hun giver vejledning i hvilke produkter, der indeholder mindre

fedt og sukker eller finder alternative produkter til glutenallergikere,

skriver Dansk Handelsblad.

Diætistens opgave er ikke at være madpoliti. Folk kan købe lige

det, de har lyst til. Men diætisten er et tilbud til kunderne,

SNACKGRØNT – Giver forældre ro til at lave mad.

6 OM DAGEN

- Vi vil hjælpe familierne med at forstå at omsætte anbefalingen

om 6 om dagen. De skal for eksempel vide, at både frost og dåsegrønt

– også tomater på dåse – tæller med i 6 om dagen-regnskabet,

siger kampagneleder i 6 om dagen, Vibeke Toft, og påpeger,

at frosne grønsager faktisk ofte har et højere indhold af vitaminer

end friske grønsager, da de bliver frosset ned kort tid efter

høst.

Ideen med projektet

Ideen med projektet er at teste et koncept, der kan gøre det lettere

for de travle børnefamilier at købe og tilberede et hurtigt og

godt aftensmåltid med masser af grønt til en fornuftig pris.

Alle ingredienser – inklusive friske og frosne grønsager samt kød

– til tre forskellige aftensmåltider bliver promoveret med opskrifter.

Markedsføringen bindes sammen af logo og signalfarve.

For at finde ud af, hvad forbrugerne synes om de lette måltidsløsninger,

gennemføres der interviews undervejs. Når projektet er

slut, gøres salgstallene op.

FAKTA

I dag spiser cirka 63 procent af danskerne over tre år mindst

300 gram frugt og grønt om dagen. Målet er, at 75 procent

af denne del befolkningen i 2012 spiser mindst 300 gram

hver dag.

og også lægerne er glade for indsatsen, fordi de kan anbefale

deres patienter at handle i de supermarkeder, hvor der er en

diætist.

Diætisten viser også skoleklasser rundt i butikken og fortæller

om frugt og grønt. Desuden lærer hun eleverne at læse en varedeklaration.

Endelig har hun madklasser i butikken to aftener

om ugen.

Martins har diætister ansat i tre butikker, men en anden kæde,

der har taget skridtet fuldt ud, er Hy-Vee, der de seneste tre år

har ansat 100 diætister i sine 220 butikker i det centrale USA.

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 251


PLANTEBESKYTTELSE

Kontroller sprøjtearbejdet

TEKST: NIELS ENGAARD KLAUSEN, AGROTECH

Sprøjtevæsken rammer ikke altid, hvor

man ønsker. Det viser erfaringer fra de demonstrationer

i sprøjteteknik, som Agro-

Tech har foretaget. Det er vigtigt, at planten

rammes i tilstrækkeligt omfang, for at

midlerne virker ordentligt. Det bekræfter

en tidligere undersøgelse i potteroser, hvor

man troede, at et middel mod spindemider

havde mistet sin effekt. Ved at sprøjte

planterne enkeltvis – over det hele – i specielle

sprøjtekamre, viste det sig, at effekten

af midlet var helt i orden.

Hver gang vi undersøger sprøjteteknikker,

bliver deltagerne som regel forundrede

over de steder, hvor der ikke afsættes

sprøjtevæske. Også uens fordeling af

væsken, enten i planten eller over et større

areal, kommer bag på de fleste.

En ensartet fordeling af sprøjtevæsken er

vigtig for effektiviteten af midlerne. En

forbedret afsætning vil i bedste fald resultere

i, at intervallerne mellem sprøjtningerne

kan forøges.

Vandfølsomt papir

Ved brug af vandfølsomt papir kan man til

dels selv vurdere sin egen sprøjteteknik, og

Hvis du anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt og

er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis, skal du

gennemføre et opfølgningskursus hvert fjerde år. Det samme

gælder, hvis du har gennemført et kursus eller uddannelsesforløb,

som fritager fra kravet om opnåelse af sprøjtecertifikat eller -bevis.

Det fremgår af en EU-bekendtgørelse, som trådte i kraft 1.

april 2009.

Ansøgningsfristen til den grønne investeringspulje, også kaldet

’sukkerpengene’, er 1. juni 2009, og projekter skal være afsluttet

senest 30. september 2010. Det fremgår af vejledningen, der nu

er offentliggjort.

Gartnerier og landbrug i Region Syddanmark og Region Sjælland

vil kunne søge tilskud i den grønne investeringspulje til investeringsprojekter

efter samme opskrift som Landdistriktsordningen.

Tilskuddet er på 35-40 procent. En betingelse for tilskud er, at de

samlede udgifter udgør mindst 200.000 kroner og maksimalt 5

mio. kroner. Det er også en betingelse:

man får svar med det samme. Vandfølsomt

papir er gult og skifter farve til

blåt, når det bliver vådt, og derfor kan man

se, om sprøjtevæsken har ramt. Pas på ikke

at røre papiret med fugtige fingre, der

skal nemlig ikke meget fugt til at ændre

farven.

Placér nogle stykker vandfølsomt papir

der, hvor bladlusene sidder, eller der hvor

svampe begynder deres angreb. Sprøjt derefter

med den vanlige sprøjteteknik, og se

om sprøjtevæsken rammer. Fortag eventuelt

små ændringer og forsøg igen. Vandfølsomt

papir fås ved nogle forhandlere af

sprøjteudstyr.

Sporstof og ultraviolet lys

Vandfølsomt papir viser dog kun brudstykker

af sprøjtearbejdet, da der ikke kan sættes

papir overalt.

Ved at sprøjte med et sporstof, kan dråberne

efterfølgende ses ved hjælp af nogle

kraftige ultraviolette lamper, der får sprøjtevæsken

til at lyse op. AgroTech råder

over dette udstyr, hvorved afsætning i hele

kulturen kan kontrolleres.

De enkelte dråber kan tydeligt ses, og derved

kan afsætning på eksempelvis stængler

og bladundersider lettere undersøges.

Sprøjtecertifikat og -bevis skal fornyes

TABEL 1

Oversigt over, hvornår man skal have fornyet

sit sprøjtecertifikat.

Beviser og certifikater, der er erhvervet: Skal på kursus:

før 31. marts 1995 inden 1. april 2010

mellem 1. april 1995 og 31. marts 2002 inden 1. april 2011

mellem 1. april 2003 og 31. marts 2009 inden 1. april 2012

Sukkerpenge til Syddanmark og Sjælland

VANDFØLSOMT PAPIR – Fordelingen af

sprøjtevæsken kontrolleres ved brug af

vandfølsomt papir. Der, hvor dråberne rammer,

skifter papiret farve til blåt.

Formålet med bekendtgørelsen er, at få indført bestemmelser,

som sikrer en bæredygtig anvendelse af pesticider samt en overensstemmelse

med gældende EU-lovgivning.

På kurset, der har en varighed af mindst syv timer, får deltagerne

kendskab til den nyeste teknik inden for blandt andet sprøjtekendskab

og pesticidanvendelse. Der udstedes bevis for gennemførelse,

men kurset omfatter ikke prøveaflæggelse.

Udlændinge

Ifølge bekendtgørelsen anerkendes erhvervsmæssigt tilstrækkelige

kvalifikationer opnået i andre EU-lande, EØS-lande eller lande,

som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.

Udlændingen skal søge om en godkendelse, og efter en

konkret vurdering kan der gives en tilladelse svarende til et sprøjtecertifikat/bevis.

TORBEN LIPPERT

- at projektet skal bidrage til at forbedre jordbrugsbedriftens økonomiske

resultat af den primære drift,

- at projektet skal bidrage til miljømæssigt og klimamæssigt

bæredygtigt jordbrug og

- at projektet skal omfatte investeringer i nye teknologier.

Vejledning og ansøgningsskema ligger på www.dffe.dk.

Mere information om den grønne investeringspulje fås hos virksomhedskonsulent

Mona H. Christensen, GartneriRådgivningen,

telefon 87 40 54 78.

MONA H. CHRISTENSEN

252 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Kalender 2009

5. maj Æble/Pære, blomstringstur, Rudkøbing.

12. maj Æble/Pære, blomstringstur, Sønderborg.

18.-20. maj Nordisk økologisk konference.

8.-10. juni International solbærkonference, Fyn.

9. juni HorTeaMExpo 2009, Maskinudstilling, Årslev.

21.-23. juni Seminar om faste kørespor, Samsø

Fælles FødevareFestival

på Sjælland

En række af Region Sjællands fødevare- og turistnetværk går i år

sammen om at lave en Fælles FødevareFestival den 6. september

2009 i smukke omgivelser på Rosenfeldt Gods. I de foregående

tre år har en mindre fødevarefestival samme sted været

afholdt med succes. Den fælles fødevarefestival vil bugne af regionale

kvalitetsvarer, som alle er produceret i Region Sjælland.

Specialiteterne kan både smages og købes. Bag arrangementet

står Foreningen Kulinarisk Netværk, Den lille turisme, Regional

Madkultur Sjælland, Bondens Marked, Kultivator - lokal fremstilling

med omtanke og Småøernes Fødevarenetværk.

Varm, våd og solfattig marts

Marts måned blev noget varmere, end årets første forårsmåned

normalt er. Antallet af frostdøgn blev kun 6,8 dage, hvilket er

under halvdelen af normalen på 15 dage.

Gennemsnitstemperaturen kom op på 4,0°C, og det er 1,9°C

mere end normalt beregnet på perioden 1961-90. Rekorden for

den varmeste marts er kun et par år gammel, nemlig fra 2007,

hvor gennemsnitstemperaturen blev målt til 6,1°C. Den rekord

deles med marts 1990. Den koldeste marts er fra 1942 med en

gennemsnitstemperatur på -3,5°C. Månedens højeste temperatur

på 13,7°C blev i år målt i København den 31. marts, og den

laveste på -8,0°C blev målt den 25. marts i Nordsjælland. Regionerne

Syd- og Sønderjylland var varmest med 4,3°C i gennemsnit,

mens Bornholm var koldest med 2,9°C i gennemsnit.

Nedbørsmæssigt faldt der i gennemsnit 53 millimeter nedbør i

marts. Det er 15 procent mere end normalt. Rekorden for den

vådeste marts er fra 1978, hvor der faldt 100 millimeter i gennemsnit

ud over landet. Mest nedbør kom der i år i region Sydog

Sønderjylland med 60 millimeter, mens der i København og

Nordsjælland kom mindst med 40 millimeter.

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i 106 timer, hvilket er

fire timer under normalen. Den solrigeste marts er fra 1943 med

200 soltimer. Bundrekorden på 50 soltimer er fra marts 1963.

Mest sol fik Nordjylland i år med 129 timer i gennemsnit, mens

bornholmerne kun så solen i 82 timer.

Landstal for marts 2009. Kilde: DMI.

Middeltemperatur

Marts

4,0ºC (normal 2,1°C)

Nedbør 53 millimeter (normal 46 mm)

Sol 106 timer (normal 110 timer)

www.haygrove.co.uk

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk

Fooddating i Holstebro

ARRANGEMENTER

På få år er systematiseret dating gået fra kontaktannoncer i den

lokale sprøjte til farmerdating, pensionistdating, speeddating og

mange andre former for dating. I de fleste kategorier har vestjyderne

været lidt bagud, men Holstebro Kommune går nu forrest

med en helt ny form for kærlighed. Konceptet hedder

’fooddating’, og det går i al sin enkelthed ud på, at lokale fødevareproducenter

dater lokale restauratører og får inspiration til

nye retter og produkter, skriver magasinet FoodCulture.

For at peppe det endnu mere op kombineres fooddating med

den gammelkendte speeddating, hvor restauratørerne får et par

minutter med hver producent. Det giver restauratørerne et indblik

i de mange lokalt producerede fødevarer, og forhåbentlig

forelsker de sig i nogle af dem.

– Vi ville gerne give de lokale restauranter indblik i, hvilke fødevarer

der produceres her i området og give dem mulighed for at

møde de små fødevareproducenter, så flere lokale fødevarer

kommer på restauranternes spisekort. Ideen om speeddating er

oplagt, fordi man møder en masse forskellige på kort tid, fortæller

udviklingskonsulent i Holstebro Kommune, Dorte Storper.

Det vellykkede Holstebro-projekt udbredes til flere vestjyske

kommuner.

Europæisk solbærkonference

på Fyn i juni måned

Er du solbæravler, så benyt dig af chancen for at møde dine

europæiske kolleger til den 15. europæiske solbærkonference

på Fyn. Konferencen finder sted i dagene 8.-10. juni

og har fokus på markedsføring og afsætning med indlæg

fra både Danmark og udlandet. Dagene krydres med

plantagevandinger, hvor der er god tid til at knytte kontakter

til kolleger på tværs af grænserne og udveksle dyrkningsmæssige

erfaringer, få en snak om priser, sorter, afsætning

med mere.

Konferencen starter uofficielt søndag aften den 7. juni

med et grillarrangement. Det faglige program begynder

mandag morgen den 8. juni på Hotel Nyborg Strand. I

løbet af konferencen besøges også Institut for Havebrugsproduktion

i Årslev og Maskinudstillingen HorTeamExpo.

10-15 lande

Konferencen blev første gang afholdt i Danmark i 1994 og

har siden været i en række forskellige lande. I starten lå fokus

primært på afsætning, og alle lande bidrog med et

bud på størrelsen af årets solbærhøst. Udbytteforventningerne

er stadig på dagsordenen, men solbærkonferencen

er blevet meget mere end det. Desuden kommer deltagerne

ikke længere kun fra afsætningen, men det er i lige

så høj grad avlere, konsulenter og forskere, der finder det

spændende at være med.Typisk er der deltagere fra 10-15

forskellige lande.

Kom og vær med

Udnyt muligheden og meld dig til disse fantastiske dage.

Det er nemt for danske avlere i år, og det varer en årrække,

før chancen byder sig her til lands igen.

Det endelige program bringes i Frugt & Grønt nummer 6.

Man kan også holde sig opdateret på www.blackcurrant.dk,

hvor tilmeldingen er begyndt.

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 253


Intet stopper en Arctic Cat

12 kvalitets modeller.

Markedets eneste Diesel ATV.

Arctic Cat designede

og producerede motorer.

Største frihøjde og affjedring.

3 maskiner i 1 med TRV.

TRV modeller fra 500 ccm.

Spil som standard.

Klar til indregistrering som bil og traktor

Brevi rækkefræsere

Ukrudtsbekæmpelse

i rækkekulturer.

Kan tilpasses alle

rækkeafstande.

F.eks. jordbær,

grøntsager m.m.

Frihøjde op til 78 cm.

Til traktorer fra 15 - 80 hk.

Priser fra

kr. 25.500,-

+ moms

400 2x4 fra

kr. 31.960,-

+ moms

CC 66

Let at betjene, servostyring.

Lavt tyngdepunkt og stor

stabilitet på skråninger.

Ergonomisk designet styr,


– alt betjenes let og enkelt.

Stennedlægningsfræser, klipper,

kost og mange andre redskaber.

FØRERKOMFORT

Tavlundvej 4-6 · Lind · 7400 Herning · Tlf. +45 9928 2930

Fax +45 9928 2938 · Lager Fax + 45 9928 2939 · mail@helmstmt.com

Århus afd.: Tlf. +45 86 109 108 · ah@helmstmt.com

HAR DU OPGAVEN – HAR VI MASKINEN

Behov for ny teknik?

Vi tilbyder 38 års erfaring med

Produktion

Udvikling

Design

Forsøg

Modtager af

ASAE innovations prisen 2004

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI

Vores egenproduktion til grønsager omfatter:

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v.

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere.

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling.

Olden Maskinfabrik ApS

MARIUS NIELSEN

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833,

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk

www.olden-maskinfabrik.dk

LIPCO

PLANTAGEKULTIVATOR

Med plantagekultivatoren er det nemt at holde rækkerne

fri for ukrudt. Det unikke er, at selve fræsehovedet

bøjer af, når det rammer en busk eller stamme,

og svipper tilbage, når det er forbi planten.

JORD-/PARK-/SNE-MASKINER

H.G. ENEMARK A/S

Baldersbækvej 40, 2635 Ishøj

Tlf. 43966677 – Fax 43431677

www.hg-enemark.dk / e-mail: hge@hg-enemark.dk

HUMUS

Slagle- og rotorklippere,

grenknusere

og rækkefræsere.

Safety-klippere for

arbejde langs veje,

i parker m.m.

WANNER

Tågesprøjter til æbler,

pærer, kirsebær,

solbær m.m.

ECO-Reflex sprøjtemiddelbesparende

sensorsystem.

RAUCH

Gødningsspredere

med rækkespredeudstyr.

Besøg os på

maskinudstillingen i

Årslev 9. juni

Vi leverer også:

Plukkeplatforme - Grenklippere – Traktorfræsere – Ukrudtsprøjter

Rækkesprøjter – Rodskærer - Enkornssåmaskiner – Radrensere – mm.

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk

254 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Vi har fået vores nye hjemmeside klar – www.seedcom.dk

Her finder du informationer om grønsagsfrø, stikløg,

grønsagsplanter og dækkematerialer i et meget stort

sortiment – større end nogensinde.

Så kik forbi vores hjemmeside på www.seedcom.dk

www.seedcom.dk

Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00

Fax 64 47 13 02 c-bech@seedcom.dk www.seedcom.dk

S P E C I A L M A S K I N E R

Maskiner til udlægning af Plast · Gødning

Sand og Metalbuer til Bedopbygning

SIMON BABY LEAF HØSTMASKINE

SIMON PORREOPTAGER

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 255

. Jelling VVS & .

M a s k i n t e k n i k A p S

Bedopbygning · Gulerodsoptager

Porreoptager · Baby Leaf Høster

Vi lægger vægt på kvalitet og service

Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud.

Importør:

CM SANDUDLÆGGER

CM FLAT DIREKTE

PLASTUDLÆGNINGSMASKINE

Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling

Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483

E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk

TYSKLANDS STØRSTE HAGLFORSIKRING PÅ GENSIDIGHED

FÅ ET UFORPLIG-

TENDE TILBUD

Et foretagende i AgroRisk gruppen

Jeres kontaktperson i Danmark: Jan Jager Mobil: 2167 2197 Email: kaersbo@get2net.dk

25 35392


Velkommen til Skandinaviens største

Havebrugs-, Teknologi- og Maskinudstilling

den 9. juni 2009

på Institut for Havebrugsproduktion, Kirstinebjergvej 10, Årslev, Danmark

V I P R Æ S E N T E R E R :

Udstillere fra

ind og udland

Demonstrationer

Mange nye

aktiviteter

Maskiner og

teknologi

HorTeaM E xpo 09

• HorTeaM-Expo er en festdag, hvor hele erhvervet

kan mødes og få inspiration og nye oplevelser med hjem.

• Udstillingen er åben fra kl. 8.30-17.00 · Officiel åbning kl. 9.00

• Gratis adgang hele dagen og gratis kaffe og rundstykker fra kl. 8.30-9.00

• Information: Kim Nielsen

kim.nielsen@agrsci.dk - www.horteam-expo.dk

HorTeaM-Expo - et samarbejde mellem erhvervet, GartneriRådgivningen,

Dansk Planteskoleejerforening og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Internationalt

samarbejde

Tema om klima

Forskning og

uddannelse

Produkter og

hjælpemidler

256 FRUGT & GRØNT MAJ 2009


Flere eksemplarer af bladet

Virksomheder med ansatte har ofte interesse i at have flere

eksemplarer af erhvervsbladet Frugt & Grønt liggende. For eksempel

på kontoret, i værkstedet eller i kantinen.

Ring og få et tilbud på at få sendt

ekstra eksemplarer til samme

adresse som dit nuværende

abonnement. Fem ekstra

eksemplarer giver 50% rabat.

Tlf. 87 40 66 32 · alm@landscentret.dk

Morten Adamsen i Stenvad

F R A A V L E R T I L A V L E R

Kølerum/Frostrum udlejes:

• To moderne kølerum på henholdsvis 660 m³ og

690 m³ udlejes i perioder, eller hele året, efter aftale.

• To moderne el-trucks til fri benyttelse

• Fine til- og frakørselsforhold.

Bækkelundgård ApS

Tyrsbjergvej 42, Villestofte

5210 Odense NV, Tlf. nr.: 66 16 18 65

Morten Adamsen i Stenvad

Sælges:

• Storkasser H+B+L = 1,2x1,2x2,4 m

• Asa-Lift løgaftopper, årg. 2008

• Asa-Lift frilægger, med nye kæder og reservedele, årg. 2007

• Asa-Lift Samsø løglæsser med ny ekstra kæde og reserve dele,

årg. 2007

• Monosen luftsåmaskine, 7 rækker til 2 m. bede, årg. 2007

• Stanhay S-985 12 rækker med el kontrol

• Grimme RH 2460 indlagringstank, årg. 2007

• Grimme GBF kassefylder, årg. 2007

• Bording TT 8 vandingmaskine, årg. 2007

• Bauer alu. rør 110 mm i 9 m længder, ca. 2000 m

• Gummibåndstransportør

Alt fremstår som nyt, er klargjort og serviceret,

har aldrig stået ude

Se billeder på www.Fjorddal.dk

Henv. Børge Tanderup 23202795 – mail@fjorddal.dk

NR. 3. MARTS 2009

NR. 3. MARTS 2009

Gør klar til en sæson

med 2,3 millioner blomkål

Gør klar til en sæson

LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE med 2,3 millioner blomkål

Morten Adamsen i Stenvad

Gør klar til en sæson

med 2,3 millioner blomkål

LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE

Morten Adamsen i Stenvad

LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE

NR. 3. MARTS 2009

NR. 3. MARTS 2009

LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE

Morten Adamsen i Stenvad

NR. 3. MARTS 2009

Gør klar til en sæson

med 2,3 millioner blomkål Gør klar til en sæson

med 2,3 millioner blomkål

LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G

Solbær og ribs

Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges.

Plantning med 2-rækket maskine udføres.

Dickows Planteproduktion – Næstved

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325

JORDBÆRPLANTER

GOOSSENS

FLEVOPLANT-DANMARK

Jens Arne Pedersen

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 257

FLEVO

PLANT

MAGERHOLM APS

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44

www.magerholm.dk

Jordbærplanter

Certificerede planter af bedste kvalitet.

Fast leverandør med sikkerhed for

sundhed og kvalitet.

Svanemosegaard

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86


ApS

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79

E-mail: admin@bk-pack.dk

www.bk-pack.dk

Emballagenet

Netsække med og uden snøre

Netsække med banderole

Netsække i ruller

Sygarn

Lukketråd

Etiketter, mærkninger

Telefon 97 16 25 22

Autoriseret el- og kølefirma

Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby

Kontakt os og

få et tilbud

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M .

KVALITETSNET

til ethvert formål.......

Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby

Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28

e-mail: fimo@mail.dk · www.fimo.dk

Specialister i hegnsklippere

og hegnssave

Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31

Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31

www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk

55 50 13 06

Døgnvagt Koldt og godt!

www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator,

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner.

Grey: Cmyk FØRES 21-3-0-87 PÅ / Green: LAGER Cmyk – 90-0-100-10 ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE

STENSTRUP MASKINFABRIK

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- &

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme

Modulkøle- & fryserum Ventilations- &

Aircondition affugtningsanlæg

EDB køling Klimaanlæg

Befugtningsanlæg

FYNS

Aut. Kølefirma

KØLE- OG

KLIMATEKNIK

DØGN-

SERVICE

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk

HLS MASKINER

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER

258 FRUGT & GRØNT MAJ 2009

ApS

Schaumann tågesprøjter

• Alt eftersyn på Schaumann

tågesprøjter udføres.

• Service og salg af reservedele fra egen

produktion.

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28

www.hlsmaskiner.dk

Mekanisk renholdelse

FERRARI traktorer findes fra 26 til 91 HK.

Der er et bredt model program.

Muratori slagleklipper

fra 65 til 280 cm

Sitrex rotorklipper

fra 120 til 230 cm

Muratori stennedlægningsfræser

fra 66 til 400 cm.

Importør:

Sønderup Maskinhandel A/S

98653255, www.ferrarimaskine.dk, mail@fbdk.dk


Analyser

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Biologisk bekæmpelse

Horticoop Scandinavia A/S

Anelystparken 45A

8361 Tilst

Telefon +45 87 36 99 00

Telefax +45 87 36 99 09

info@horticoop.dk

www.horticoop.dk

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Emballage

PM Pack Service A/S

Sverigesvej 12

8700 Horsens

Telefon 75 60 20 00

Telefax 75 60 16 60

mail@pmpack.dk

www.pmpack.dk

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Gartneriartikler

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Håndværktøj

Dansk Skovkontor A/S

Kalundborgvej 92

4180 Sorø

Telefon 57 83 01 10

Telefax 57 83 13 10

post@dansk-skovkontor.dk

www.dansk-skovkontor.dk

Klima-, køle- og fryseanlæg

Jensen Køleteknik

Herluflillevej 23, Herluflille

DK-4160 Herlufmagle

Telefon +45 55 50 13 06

Telefax +45 55 50 12 20

post@jensen-koel.dk

www.jensen-koel.dk

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S

Håndværkervænget 6,

Gundsømagle

4000 Roskilde

Telefon 46 78 83 75

Telefax 46 78 82 40

krusaa-koel@krusaa-koel.dk

www.krusaa-koel.dk

Buus Køleteknik A/S

Elsøvej 217-219, Frøslev

7900 Nykøbing M

Telefon 97 74 40 33

Telefax 97 74 40 37

buus@buus.dk

www.buus.dk

Konsulent-rådgivning

GPL International as

Grønnegyden 105

5270 Odense N

Telefon 66 14 50 70

Telefax 66 14 50 84

gpl@gpl.dk

www.gpl.dk

EWH BioProduction ApS

Centervej Syd 4

4733 Tappernøje

Telefon 55 96 00 21

Telefax 55 96 00 31

bio@bioproduction.dk

www.bioproduction.dk

GartneriRådgivningen

Hvidkærvej 29

5250 Odense S

Telefon +45 87 40 66 30

Telefax +45 65 92 69 17

gartneriraadgivningen@

landscentret.dk

www.gartneriraadgivningen.dk

Borregaard BioPlant ApS

Århus

Helsingforsgade 27B

8200 Århus N

Telefon 86 78 69 88

Telefax 86 78 69 22

borregaard@bioplant.dk

www.bioplant.dk

Borregaard BioPlant ApS

København

Hammerholmen 39 K st.

2650 Hvidovre

Telefon 44 44 40 12

Telefax 44 44 40 19

Borregaard BioPlant ApS

Odense

Telefon 40 34 42 12

Maskiner til friland

Norcar DK A/S

Ellehammer vej 10,

Postboks 12

9900 Frederikshavn

Telefon 96 21 90 20

Telefax 97 36 61 66

vaza@vaza.dk

www.norcar.com

Elkær Maskiner

Odensevej 82

5853 Ørbæk

Telefon 65 33 13 31

Telefax 65 98 19 62

info@elkaer-maskiner.dk

www.elkaer-maskiner.dk

HLS Maskiner

Lillemarksvej 6 A

5600 Faaborg

Telefon 24 60 97 28

Telefax 62 60 25 18

hlsmaskiner@gmail.com

www.hlsmaskiner.dk

Albjerg’s MaskinTec

Assensvej 286

5771 Stenstrup

Telefon 62 26 24 91

mobil 20 27 84 97

pha@mail.tele.dk

www.traktorsalg.dk

Hardi Skandinavien

Helgeshøj Allé 38

2630 Taastrup

Telefon 43 58 85 00

Telefax 43 58 85 20

skandinavien@

hardi-international.com

www.hardi.dk

Pakkemaskiner

ScanStore A/S

Nyvang 7

DK-5500 Middelfart

Telefon +45 64 41 12 12

Telefax +45 64 41 14 74

mail@scanstore.dk

www.scanstore.dk

PM Pack Service A/S

Sverigesvej 12

8700 Horsens

Telefon 75 60 20 00

Telefax 75 60 16 60

mail@pmpack.dk

www.pmpack.dk

Vandingsanlæg

Orev Vandingssystemer

Vestre Kongevej 7

8260 Viby J.

Telefon 86 10 71 37

Telefax 86 10 71 67

post@orev.dk

www.orev.dk

Dansk Vandingsteknik

Kastholmvej, Osted

4000 Roskilde

Telefon 46 49 77 63

Telefax 46 49 77 64

dvt@adr.dk

www.dvt-dk.dk

Vandingsmaskiner

Agrometer a/s

Fælledvej 10

7200 Grindsted

Telefon 76 72 13 00

Telefax 76 72 13 98

agrometer@agrometer.dk

www.agrometer.dk

Vægte

CBH Vægte ApS

Vonsildvej 207

6000 Kolding

Telefon 75 56 73 10

Telefax 75 56 73 10

info@cbh-vaegte.dk

www.cbh-vaegte.dk

Holstebro Vægtservice I/S

Elkjærvej 114

7500 Holstebro

Telefon +45 97 41 04 58

Telefax +45 97 41 04 26

post@hova.dk

www.hova.dk

Væksthusbelysning

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Service-telefontavlen

– den direkte vej til din virksomhed

Få 2 - betal for 1!

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste

kontaktoplysninger på leverandører og samarbejdspartnere i

gartneribranchen.

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen,

bliver du også tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside.

Dermed er der mulighed for at blive linket direkte til din

virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk,

som hver måned har over 25.000 besøgende.

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år.

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille

visning, kan du kontakte:

Solveig Sjørring på tlf. 87 40 66 07 eller

mail: sls@landscentret.dk

FRUGT & GRØNT MAJ 2009 259


Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst.

Bred effekt / Øget produktion

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed

Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt

i en lang række afgrøder med effekt overfor adskillelige

alvorlige kvalitetsforringende svampe.

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt

på hjemmesiden www.agro.basf.dk

Crop Protection Division

Klaus Nielsen 40 71 84 32

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63

Sören Pagh + 46 70 58 769 10

www.agro.basf.dk

Læs altid etiketten før brug!

Returadresse:

Frugt & Grønt

Hvidkærvej 29

5250 Odense SV

More magazines by this user
Similar magazines