HITTEKATTE

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer 1 • marts 2012 

Fra vildt levende 

Til vildt nydende! 

Krisehjælp 

– hjælp os så vi kan 

hjælpe kattene 

Et dejligt 

katteliv 

HITTEKATTE

LEDER Af Michael Christiansen 

KaTTEns VEnnEr 1 2012 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen 

Kattens Værn 

Udkommer 4 gange årligt 

Oplag: 17.500 

ISSN 0902-9745. 

Deadline 

Materiale til Kattens Venner nr. 2 skal være 

os i hænde senest 01.05.2012. 

Bladet udkommer primo juni 2012. 

Layout og tryk 

Essens Kommunikation ApS 

Indlæg 

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk 

for indsenderens holdning. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte 

indsendte artikler. Indsendt materiale returneres 

ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for 

manuskripter med videre, som indsendes 

uopfordret. 

ansvarshavende 

Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn. 

redaktør 

Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. 

Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer1 • marts 2012 

02 

Fra vildt levende 

Til vildt nydende! 

Krisehjælp 

– hjælp os så vi kan 

hjælpe kattene 

Et dejligt 

katteliv 

HITTEKATTE 

Forsidefoto: Patricia Bjørnsholt. 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 

Katastrofen lurer 

lige om hjørnet 

Mens disse linier læses, er Kattens Værns 

eksistens og status som landets ældste 

katteforening i fare. Som alle kan læse i 

årsberetningen for 2011, inde i bladet, 

er foreningen i en alvorlig økonomisk 

klemme, årsagerne ufortalt i denne leder, 

men forklaret i beretningen. 

Michael Christiansen, direktør 

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand 

Vi er stadig så aktive i katteværnsarbejdet, som økonomien 

tillader, men det skal ikke være nogen hemmelighed, 

at vi må se en stærk decimering af vores 

aktiviteter i øjnene, i løbet af de kommende par 

måneder. Rigtigt skidt for de hjemløse katte, der lider 

og er i knibe og rigtigt skidt for det forebyggende arbejde 

omkring de vildtlevende katte, som vores medarbejdere 

gør så godt. 

Bundlinien er, at vi i den grad har brug for jeres støtte 

lige nu, så vi kan fortsætte vores arbejde for de vildt- 

levende, herreløse og bortløbne katte – et arbejde, som 

ingen andre organisationer eller foreninger udfører, 

hvis Kattens Værn skulle ophøre med at eksistere. 

Vi ved godt, at der i disse år er særlig rift om borgernes 

penge, til gavn for alle mulige forskellige projekter, 

hvor resultatet af ens donation kan være mere 

eller mindre tydeligt. Hos Kattens Værn kan du altid 

opleve effekten af den direkte hjælp vi udfører for de 

midler vi bliver tilført via gaver, arv eller andre typer 

donationer. 

Tænk på os, vær med til at skabe et godt fundament 

for videreførelse af foreningen. Vi er sikre på, at hvis 

vi kommer over den lurende katastrofe som vores 

mangel på likviditet – penge i kassen – udgør i det 

kommende halve år, har vi allerede nu ideerne og 

værktøjerne til en langsom, men sikker genopretning 

af foreningens økonomi, herunder en konsolidering 

til imødegåelse af en lignende situation som den foreningen 

p.t. er landet i. 

Der er inde i bladet en beskrivelse af, hvordan du kan 

overføre penge til støtte for foreningen via netbank 

– ønsker du at betale på en anden måde, så ring til 

os, så hjælper vi dig på vej med mulighederne for at 

indbetale et støttebeløb, alternativt hjælper vi dig 

hele vejen, hvis du ønsker det. Og husk, intet beløb 

er for stort, intet beløb er for småt. Lige nu er det 

mængden af frivillige donationer, der skal være med 

til bringe foreningen helskindet igennem krisen og 

på ret køl igen.

Indhold nr. 1 2012 

04 Fra vildt levende til vildt nydende 

08 Kattens Værn har brug for krisehjælp 

Støt os derfor med et kontant beløb 

09 

12 

23 

kattensvenner 

Indkaldelse til generalforsamling 

Årsberetning 2011 

For Dyreværnsforeningen Kattens Værn 

14 Et dejligt katteliv 

I hVErT nuMMEr 

10 Støt kattene 

27 Lokalafdelingerne 

15 Vildkatten Gilbert 

Et katteliv på ondt, men mest godt. 

16 

17 

20 

22 

24 

26 

Christian & Frederik 

Thorbjørn og det sunde liv 

Lille Grå og gamle Georg 

2. del af vores novelle 

Hittekatte 

Veterinært speciale 

Om FIV og FelV i samarbejde med Kattens Værn 

Opslagstavlen 

nr.1 september 2012 INDHOLD 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

Historien om Fru Mis 

fra vildt 

levende 

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

Hej, jeg hedder Fru Mis og er vel en 5 eller 6 år gammel. 

Jeg har altid boet i Albjergparken og har i årenes løb 

fået ca. 10 kuld killinger. Gårdmændene prøvede i flere 

år at fange mig, men jeg var for snu og hurtig og havde 

alt for stor erfaring som vildtlevende kat, til at blive 

indfanget. 

Tekst og foto: Michelle Gjerløw 

til vildt 

nydende

Klumme 

Vinteren 08-09 var slem at komme igennem, 

fordi det var så koldt og jeg blev 

jaget af både børn og voksne og de pudsede 

deres hunde på mig. Jeg fødte igen 

3 killinger. Jeg havde fundet en lukket 

gård, hvor ingen anden end mig kunne 

komme ind og lige ved siden af, boede 

der en rar dame, der en gang imellem 

gav nogle madrester. 

Da mine killinger blev så store, at de selv 

kunne klatre over hegnet, sendte jeg dem 

ind til hende, selv om jeg godt vidste, 

at hun havde en lille puddelhund. Men 

den gjorde os ingenting, kiggede bare 

undrende på mig og mine killinger. 

I midten af april, skulle jeg så have killinger 

igen, så nu var der snart trængsel 

i den lille have. Familien kunne mærke, 

at jeg var så træt og udmattet og snart 

ikke kunne mere, men jeg fødte alligevel 

4 killinger midt i damens have. Jeg 

vidste intet om, at damen nu også havde 

fået nok og syntes det var synd for mig 

og alle mine børn. Hun havde ringet til 

Kattens Værn og så kom katteinspektør 

Helle med et bur. Jeg så passivt til inde 

i busken, mens mine 3 store børn blev 

fanget og hun tog mine 4 nyfødte med. 

Den ene af de store var højgravid. 

Helle og damen talte om at få mig steriliseret 

og øremærket, så jeg kunne blive 

boende her, men uden at føde alle de 

killinger. Jeg var dog ikke nem at lokke i 

indfangningsburet, mange havde prøvet 


igennem årene, men Helle var snedigere 

og jeg gik til sidst ind i buret for at få 

lidt mad. 

Helle kørte mig ind til den søde dyrlæge 

hos Kattens Værn, hvor jeg hurtigt blev 

bedøvet og så kan jeg ikke huske hvad 

der mere skete. Nogle dage senere kørte 

Helle mig hjem i haven igen i Albjergparken 

og lågen til buret blev lukket 

op. Hurra, jeg var tilbage, men var lidt 

øm på maven. Nu var jeg steriliseret, 

øremærket og dyrlægeundersøgt. 

Nu måtte jeg da lige se, hvad det var 

for nogle mennesker, der boede i den 

lejlighed. Jeg havde godt nok levet som 

vildtlevende kat i mange år og var meget 

bange for mennesker, men de her talte 

så pænt til mig, så en dag gik jeg ind i 

køkkenet og det var da det bedste jeg 

nogensinde havde gjort. Nu har jeg en 

familie; en far, en mor og en sød lille 

puddelhund, der passer på mig. 

Min far sagde godt nok, vi skal IKKE 

have kat, men det fik jeg hurtig lavet 

om på. Jeg opfører mig bare så pænt og 

ødelægger ikke noget. Nu har jeg fået 

en dejlig blød seng, min egen madskål, 

en balkon ude på hegnet, hvor jeg elsker 

at sidde og kigge ned på vejen. Jeg har 

endda også fået mit eget lille kattehus, 

med lammeskind. Det står ude i haven, 

så når min familie er ude at køre i deres 

autocamper, kommer naboen og giver 

mig mad. Jeg kender lyden af min fami- 

lies autocamper, så når de kommer hjem, 

løber jeg dem i møde og fortæller, hvor 

glad jeg er for at de er hjemme igen. 

Når de går tur med min bror puddelhund, 

går jeg med. Jeg har snart set så 

meget, jeg ikke kendte før. Jeg går også 

med til supermarkedet. Så ligger jeg 

og venter i busken udenfor og så går vi 

hjem igen sammen. Folk synes det er så 

sødt, når vi kommer gående der alle fire. 

Når min mor hver dag børster min bror 

puddelhund, så bliver jeg også børstet. 

Det er vist mest fordi min mor ikke 

synes det er så smart med alle de kattehår, 

men jeg kan vældig godt lide det. 

Jeg sidder tit oppe hos min mor og 

kæler, og jeg er begyndt at spinde igen. 

Jeg får stadig lov til at være ”vildkat” når 

jeg har lyst til det, men jeg er nu mest 

indekælekat. Udelivet siger mig ikke så 

meget mere. Andre mennesker og hunde 

er jeg stadig forfærdelig bange for, men 

ikke min familie, dem elsker jeg. 

Synes I ikke, at jeg har fået et rigtig godt 

liv? Takket være jer hos Kattens Værn og 

min familie, har jeg også taget fint på. 

Jeg vejer nu 4,7 kg mod de 3,45 kg jeg 

vejede, da I havde mig inde hos dyrlægen.. 

Mange søde potedask fra 

Fru Mis Gjerløv

Vets’ No.1 Choice 

Worldwide 

Worldwide 

Katte fristes af 

NY forbedret smag* og 

nøje sammensat ernæring. 

Uden kompromis. 

hillspet.dk 

*sammenlignet med sammensætningen i den tidligere Hill’s Science Plan Feline Adult Optimal Care Chicken i smagstesten 2011 

Varemærker ejes av Hill’s Pet Nutrition, Inc. ©2011

Nødråb 

✂ 

Kattens Værn har brug for 

krisehjælp 

Kære medlem eller læser af 

bladet, 

Det er aldrig behageligt at skulle tigge, 

men Kattens Værn er lige nu ude i et 

gevaldigt økonomisk uvejr, som ganske 

enkelt kan koste foreningen livet, meget 

hurtigt endda. 

Vi har brug for din støtte lige nu og her 

og vi har brug for, at du sender budskabet 

videre til andre, der har sympati for 

vores arbejde, hvis du vel at mærke har 

STØT OS DERFOR MED EN KONTANT GAVE 


lyst og kræfter til også at hjælpe os på 

den måde. 

Du kan indbetale til os via netbank – du 

skal indbetale til: 

Reg.nr. 7436, kontonummer 1401917. 

Husk endelig at skrive dit navn på 

indbetalingen, så vi ved, hvem der har 

indbetalt. 

Hvis du vil indbetale via girokort, kan 

du klippe indbetalingskortet nederst på 

siden ud og gå på posthuset. Desværre 

koster det 30 kroner at indbetale på 

posthuset, et gebyr vi desværre ikke har 

nogen mulighed for at påvirke – går du 

alligevel på posthuset, så indbetal gerne 

30 kroner mindre end du oprindeligt 

havde bestemt dig for. Og husk også her, 

at skrive tydeligt navn m.v. på indbetalingskortet. 

Har du nogen spørgsmål, eller vil du gerne 

donere penge til foreningen på anden 

måde, så ring til os og lad os prøve at 

finde en løsning, der gavner begge parter. 

Han blev lokket 

med makrel i tomat, 

men det var som 

om, at han kunne 

mærke, der var noget 

besynderligt i gære.

Nyt fra Kattens Værn 

Indkaldelse til Kattens Værns 

årlige generalforsamling 

Generalforsamlingen finder sted den 26. april 2012, 

15.30 til 17.30 

Dagsordenen er følgende 

• Valg af dirigent 

• Indlevering og godkendelse af fuldmagter 

• Bestyrelsens beretning 

• Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse 

• Indkomne forslag 

• Fastsættelse af kontingent 

• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 

• Valg af revisor og revisorsuppleant 

• Eventuelt 

10% rabat 

til medlemmer 

af Kattens Værn 

I år afholdes generalforsamlingen i: 

Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg. 

Der er åbent for registrering af 

fuldmagter, kontrol af medlemsnumre 

m.v. fra kl. 15.00. 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen 

dyrekassen.dk 

Hvis uheldet er ude... 

dyrekassen.dk 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

wiegaarden.dk 

09

Støt kattene 

Det arbejde, som 

kattens Værn udfører, 

kræver mange ansatte 

og en solid økonomi. 

kattene og vi har brug 

for en økonomisk 

håndsrækning fra dig… 

Ved at støtte Kattens Værn økonomisk er du med til at 

opretholde vores arbejde. Du er med til at sørge for foder til 

herreløse katte, til dyrlægekontrol, øremærkning og genudsætning 

af vildtlevende katte, og til at vi har medarbejdere overalt 

i landet til at besvare dine telefonopkald. 

Medlem 

Kender du familie, venner eller kollegaer, der kunne tænke sig 

at blive medlem af Kattens Værn, så giv dem tilmeldingsblanketten 

nedenfor. Nye medlemmer skal naturligvis ikke opgive 

medlemsnummer. 

regelmæssige bidrag 

Ønsker du at støtte Kattens Værn én eller flere gange om året, 

kan du tilmelde dig på blanketten nedenfor. Husk i så fald at 

afkrydse tilladelse til at vi videregiver dit cpr.nr. til SKAT, hvis 

du ønsker automatisk at få dit bidrag registreret som fradragsberettiget 

på selvangivelsen efter reglerne som er beskrevet i 

afsnittet om fradragsregler. 

jeg ønsker fremover at støtte kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb: 

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: 


Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat. 

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec. 

Startmåned: År: 

Navn: Adresse: 

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes! 

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.: 

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift: 

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk 

Testamente 

Men også efter din bortgang kan du betænke de vildtlevende 

og herreløse katte, nemlig ved at oprette et testamente, hvor du 

betænker Kattens Værn. 

Kattens Værn er den eneste organisation, der nationalt koordineret 

tager sig af de vildtlevende, herreløse katte. Dette 

arbejde koster mange penge. Hele dit testamenterede beløb går 

ubeskåret til Kattens Værns arbejde. Foreningen er godkendt 

efter §8A og betaler derfor ikke boafgift til staten. 

Testamentet oprettes gratis hos foreningens advokat: 

Jytte Holm-Larsen, Husen Advokater, 

Havnegade 29, 1058 København K, 

e-mail: jhl@husenadvokater.dk, Tlf.: 33 32 26 26. 

Fradragsregler i 2012 

Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Dette 

betyder fra 1. januar 2012, at du får fuldt skattefradrag for de 

beløb du yder som gave eller bidrag til foreningen. (Tidligere 

var de første 500 kr. ikke fradragsberettigede). Det maksimale 

fradragsberettigede beløb pr. år er uændret 14.500 kr. 

Betalingsservice 

Betalingsservice (Nets) sikrer, at din årlige kontingentbetaling 

sker rettidigt og du sparer gebyret for giroindbetaling på 

posthuset. 

Hvis du som nuværende medlem ønsker at tilmelde din kontingentbetaling 

til Nets, findes der en vejledning til hvordan 

du gør det, både her i bladet og på vores hjemmeside. 

Nye medlemmer kan sende tilmeldingsblanketten nedenfor til 

os i en lukket kuvert til vores bogholder: 

Lisbet Palm, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg.

NYE TILTAG I 

DYREKASSEN DANMARK 

En ny hjemmeside har set dagens lys 

Dyrekassen Danmark har netop lanceret ny hjemmeside. Hjemmesiden 

indeholder udover informationer om forsikringstyper og forsikringsbetingelser 

også online begæringer samt mulighed for online anmeldelse af skader. 

Den nye hjemmeside indeholder artikler med gode råd og vejledning til både 

hunde- og katteejere. 

Artiklerne kan handle om, hvordan man kommer bedst fra start med en ny 

hvalp eller killing i huset, og hvordan man aktiverer sin hund, når den har fået 

ordineret ro af dyrlægen. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med nye 

og relevante artikler for alle familiedyrsejere. 

Mød Dyrekassen Danmark på Facebook 

Som noget nyt er Dyrekassen Danmark også at fi nde på Facebook. Her vil der løbende være konkurrencer og andre 

sjove events. Billeder fra besøg rundt om i landet samt links til nyttige artikler om hund og kat. 

Siden 2003 har Dyrekassen Danmark tilbudt forsikringer med stor vægt på forståelse for dyr og de mennesker, 

der holder af dem. Selskabet har derfor også et tæt samarbejde med fl ere forskellige organisationer på området. 

Familiedyrsforsikringerne omfatter blandt andet ansvars-, syge- og livsforsikring og som noget nyt til hundeejere 

HundTotal, som indeholder alle dækningerne samt SOS i Europa. 

Familiedyrskonsulent til Dyrekassen Danmark 

Dyrekassen Danmark har ansat Betina Nygaard Bæk som familiedyrskonsulent. 

Betina er 32 år, uddannet veterinærsygeplejerske, hundeinstruktør, 

klikkerinstruktør og adfærdsrådgiver. Hun har et stort kendskab til både hunde 

og katte gennem sin uddannelse og senere arbejde som veterinærsygeplejerske. 

Herudover har Betina undervist for Dansk Kennel Klub, og arbejdet som 

professionel hundetræner og adfærdsrådgiver for Hund & Træning. Betina 

fungerer som et af Dyrekassen’s ansigter udadtil, og hun tager gerne på besøg 

hos dyrlæger, større kenneler og træningspladser. 

Merete Leth Keller, afdelingschef for Dyrekassen Danmark fortæller: “Betinas rolle bliver blandt andet at besøge 

dyrlæger, klubber og større kenneler for at skabe en mere direkte dialog med hunde- og katteejerne, og dermed rådgive 

bedst muligt om vores familiedyrsforsikringer. Vi vil gerne gøre det enkelt og gennemskueligt for kunderne og ikke til en 

forsikringsjungle – dette gælder både ved tegning af forsikring – og når skaden først er sket”. 

Du kan få mere at vide om Dyrekassen Danmarks familiedyrsforsikringer på 

www.dyrekassen.dk eller ved at ringe på tlf. 63 57 11 11.

Årsberetning 2011 for 

Dyreværnsforeningen 

kattens Værn 

Det har været svært at skrive en 

årsberetning, der ikke kom til alene, eller 

stort set alene, at fokusere på de store 

økonomiske udfordringer, som foreningen 

har set i øjnene i 2011 – og hvad værre 

er, stadig kæmper med. 

Ikke fordi internaterne og katteværnstjenesten 

ikke har haft masser af gode 

historier at bidrage med til denne årsberetning. 

Ikke fordi vores ansatte og frivillige 

ikke igen har præsteret over evne og 

udvist et beundrigsværdigt engagement, 

med en kæmpe arbejdsindsats til følge. 

Ikke fordi vi som forening har brugt 

tiden på at være navlebeskuende og synes, 

at vi har haft det ekstra hårdt i forhold 

til andre. Og slet ikke fordi vi ikke alle 

sammen, fra bestyrelse til frivillige, har 

kæmpet med næb og kløer for at få omkostningerne 

minimeret, så indtægterne 

stod mål med udgifterne. 

Derimod handler årsberetningen primært 

om økonomi af en eneste årsag – uden 

penge kan Kattens Værn ikke udføre det 

store arbejde for kattesagen, som foreningen 

gennem 75 år har udført. 

Vendingen ”uden penge” er på ingen 

måde en overdrivelse. Foreningen har 

ganske enkelt ikke udsigt til tilgang af 

midler i den udstrækning, der er nødvendig, 

for at foreningens aktivitetsniveau 

kan opretholdes. Faktisk ikke engang 

i den udstrækning, at foreningen med 

sikkerhed kan overleve, må vi erkende i 

skrivende stund. 


Lad os se lidt på omkostningerne ved 

drift af foreningens aktiviteter. 

Vi har ikke haft mindre at lave, end i de 

foregående år. Vi har også i år haft over 

7.000 katte igennem vores katteværnstjeneste 

og de otte inspektører har kørt over 

en halv million kilometer, fra Gedser til 

Skagen og fra Stevns til Ringkjøbing, for 

at løse katteproblemer, ved både indfangning 

af katte, vejledning af borgere og med 

masser af samtaler og gode ideer til løsning 

af problemer, når disse var vokset en familie 

eller et helt kvarter over hovedet. 

For hver gang vi fanger en kat, får vi 

dækket halvdelen af udgiften, gennem de 

kommunale aftaler vi har indgået, eller 

via brugerbetaling fra den borger der 

rekvirerer vores hjælp. 

Vores internater ved om nogen, hvor 

mange katte, der ønskes afsat af private. 

Desværre har internaterne mere 

end rigeligt at gøre med at hjælpe vores 

inspektører, når disse kommer ind med 

tamme katte, der er gået i en fælde, under 

indfangning – tamme katte, der er umærkede 

og hvor fremlysning i lokalområdet 

og på vores hjemmeside, ikke har resulteret 

i en henvendelse fra en eventuel ejer. 

Det koster mellem to og tre tusinde kr. 

for hver kat, der kommer ind på et af 

vores internater, hvis man medregner 

dyrlægebehandling og nogle ugers ophold, 

inden den får et nyt hjem. Og det 

er vel at mærke ud over det beløb, en ny 

familie betaler for katten. 

For begge områder gælder det, at omkostningerne 

til dyrlægebistand af alle 

hånde er en meget stor udgiftspost. 

Vi kan nøgternt konstatere, at det at drive 

internat og katteværnstjeneste, hvert år 

koster foreningen omkring 7 millioner 

kroner. Og det er netto, altså efter at indtægterne 

på de to områder er trukket fra. 

Det koster godt og vel en halv million 

kroner om året at udgive vores medlemsblad 

– den største udgift her er naturligvis 

omkostningen (porto) til distribution 

af bladet. 

Vores IT, med lønninger, vedligehold, 

nyanskaffelser og systemudvikling, koster 

omkring trekvart million om året. 

På kontoret sidder en bogholder og tre 

ved telefonerne samt undertegnede. Det 

er også her at omkostningerne til telefon, 

porto, forsikringer, webshop, ejendoms-

skatter, renter på gæld, leasingydelser, 

annoncering samt vedligeholdelse af 

bygninger bliver bogført, lige omkring 

fem millioner kroner om året, som det 

også fremgår af årsregnskabet. 

Og ingen af os kører i firmabil, spiser 

middag på foreningens regning eller har 

lønninger i den høje ende, tværtimod. 

Til gengæld må vi erkende, at der i 

perioden 2005 til 2008 blev etableret leasingkontrakter 

som Kattens Værn skulle 

betale til – alt i alt forpligtelser for over 7 

millioner kroner. Hvordan dette kunne 

lade sig gøre i en mindre forening som 

Kattens Værn, uden at nogen ansvarlige, 

internt såvel som eksternt, stillede spørgsmåltegn 

ved den enorme forpligtelse, er 

ganske uforståeligt. Men at nogen bevidst 

har bedraget foreningen, er uomtvisteligt. 

Vi betaler stadig af, kr. 650.000 om 

året – vi har to år tilbage på denne sidste 

kontrakt. De øvrige to kontrakter blev 

forhandlet lidt ned og indfriet i 2010, 

blandt andet med penge fra ”kassen”, omkring 

1,9 millioner kroner. Dem kunne 

vi godt ha’ brugt i kassen i dag, ligesom 

de tidligere års løbende leasingydelser, 

langt over tre millioner kroner, som Kattens 

Værn aldrig har fået noget som helst 

for, hvis vi ser bort fra tre kopimaskiner, 

hvoraf de to stort set aldrig var i brug. 

Samtidig har vi i perioden 07 til 09 haft 

et byggeri i gang i Aalborg. Smuk ny beboelsesejendom 

ved siden af vores internat, 

blev etableret, mens internatet blev 

totalt renoveret og fik en tilbygning der 

forøgede arealet med 40%. Alt sammen i 

dyrevelfærdens interesse, men alt, alt for 

stor en investering. Håbet eller forudsætningen 

var, at man efterfølgende kunne få 

byggeriet finansieret via kreditforeningslån. 

Desværre var forudsætningen ikke 

undersøgt nøjere inden igangsætning af 

byggeriet og dette, sammenholdt med 

finanskrisen indledning i netop den 

periode hvor byggeriet var færdigt gjorde, 

at Kattens Værn stadig skylder vores 

bankforbindelse 5 millioner i byggelån. 

Renterne på et byggelån er naturligvis 

noget større end ved en 20 eller 30-årig 

finansiering gennem et kreditforeningslån 

– og glemte jeg at skrive, at vi finansierede 

den sidste million til anlægsarbejder 

via ”kassen”..? Også her penge vi havde 

været mere end lykkelige for at ha’ haft 

liggende i kassen i dag. 

Med beløbene til indfrielse af leasingarrangementer 

samt finansiering af byggeri 

i Aalborg liggende i kassen, ville foreningen 

ikke være i den desperate økonomiske 

situation, som er realiteten i dag. 

Vi har naturligvis prøvet at skære en hel 

del omkostninger væk fra den daglige 

drift, herunder lukning af to internatssamarbejder 

(Herning og Svendborg) 

pr. 30. juni samt yderligere lukning af 

internatet i Odense samt udtræden af de 

økonomiske forpligtelser i internatet i 

Sønderborg, begge pr. årsskiftet 11/12. 

Herudover har vi valgt ikke at genbesætte 

den ledige stilling pr. 1. januar 2012, 

efter katteinspektør Mikala Andersen i 

Midtjylland, men foreløbigt prøver vi at 

dække hendes arbejdsområde ved et samarbejde 

mellem de øvrige fire inspektører 

i Jylland og Fyns området. 

Endelig er alle øvrige omkostninger blevet 

gennemgået og rettet til, i løbet af 2011. 

Men det er helt indlysende, at når den 

”sædvanlige” tilvækst af arvesager udebliver 

og de sager der er, gennemsnitligt 

tager længere tid at afvikle, blandt andet 

når fast ejendom i et bo skal realiseres, så 

vil foreningen komme i alvorlige likviditetsvanskeligheder 

– altså simpelthen 

mangle penge i kassen, til at betale de 

månedlige udgifter til at drive aktiviteterne 

i Kattens Værn. 

Samtidig har vi erfaret, at mængden af 

større gavebeløb samt større donationer 

udenfor arvesagernes regi, også har været 

faldende over de seneste to år. 

Ovennævnte forhold ville naturligvis ikke 

have alvorlige konsekvenser hér og nu, 

hvis foreningen havde formået at spare 

midler sammen fra de gode år, eller blot 

hvert år, som en selvfølge, havde foretaget 

en mindre hensættelse til imødegåelse af 

knappere tider. Dette er blot ikke sket – 

man har i stedet forpligtet foreningen fra 

år til år, uden tanke på opsparingsmomentet 

som en del af foreningens egenkapital. 

Så alt i alt, og under hensyn til tidernes 

ugunst i almindelighed, hvor fx foreningens 

to ejendomme knapt er salgbare, 

trods forsøg på at frigøre midler ad denne 

vej, så må skibsrederens gamle ord ”Ved 

rettidig omhu” mane til eftertanke, 

såfremt foreningen kommer i gennem 

den nuværende økonomiske krise. Altid 

gemme de sidste 10 øre af hver krone og 

aldrig mere kaste sig ud i aktiviteter, hvor 

økonomien ikke er gennemanalyseret. 

Det kan godt være, at de sidste sætninger 

ovenfor lyder kedelige, men ikke desto 

mindre skylder vi både de meget trofaste 

medlemmer af vores forening og det dyrevelfærdsarbejde 

de er med til at støtte, at 

sørge for at sætningerne efterleves. 

Der er naturligvis også andre parametre, 

der skal stilles på i et fortsat arbejde for 

bedst muligt at hjælpe landets vildtlevende, 

herreløse og for den sags skyld 

bortløbne katte. Og det er parametre, 

der allerede er udfærdiget oplæg til, både 

på aktivitetsområderne internatsdrift og 

katteværnstjeneste, samt på området for 

bestyrelsesarbejde, kommunikation med 

omverdenen, branding samt netværks- og 

andre samarbejder. Kattens Værn er klar 

til at løfte alle udfordringerne, med forhåbentligt 

nye og friske kræfter og øjne til at 

hjælpe og komme med yderligere ideer. 

Men det forudsætter lige en enkelt ting 

– at Kattens Værn kan overleve som forening. 

Og det kræver omgående kapital, 

fx via et salg af foreningens ejendom til en 

start eller via donationer eller anden form 

for finansiering her og nu. 

MC/24. januar 2012 


13

Efter 22 år dejlige år med vores elskede kat, har vi som en sidste gestus til vores kat, prøvet 

at beskrive årene, samværet og glæden ved at have et tæt forhold til sit kæledyr. 

Et dejligt 

KATTELIV 

del 1 

Tekst: Lone Andreasen, Hvalsø 

Jeg kom til verden........ sådan lyder en 

god gammel sang af Kim Larsen, men det 

var også sød musik for mine ejere, da jeg 

blev født 5.april 1989 i Jægerspris. 

Jeg blev født som den tredje killing og 

var en dejlig grå hun mis og jeg havde 

mine to søskende at lege med , så jeg var 

ikke alene. Mine ejere kunne desværre 

ikke beholde os killinger, så vi skulle 

skifte hjem – trist, nu havde vi det lige så 

godt og trygt. 

Jeg opdagede, at der nu begyndte at 

komme mennesker som stod og kiggede 

på os og tog os op og kælede med os. Jeg 

ville jo allerhelst blive, men måtte til sidst 

sige farvel til mine to søskende, der tog 

afsted med nye familier. 

En dag kom der så nogle mennesker, som 

gerne ville have mig og jeg kom for første 

gang ud at køre i bil. Mit nye hjem blev 

hos et ungt par, som tilsyneladende ikke 

kunne lade mig være, for de nussede mig 

konstant - men det var nu dejligt. Jeg 

kunne høre på deres stemmer og mærke 

på dem, at de kunne lide mig, så det var 

nu ikke det værste sted at komme til. 

De døbte mig MUSTI, og når jeg løb 

rundt udenfor i deres have, kunne jeg 

genkende deres stemmer når de kaldte på 

mig. Nogen gange var jeg en rigtig drillepind 

og gemte mig med vilje, fordi jeg 

ville lege, men så kom mine ejere ud med 


en dåse og bankede på den med en ske og 

VUPTI så dukkede jeg op . 

Jeg havde et dejligt liv alene der med 

mine nye ejere og fik lov til rigtig 

mange ting. Jeg elskede fx at sove i deres 

brødkurv, men der kunne jeg kun ligge 

imens jeg var lille. Jeg begyndte at gå på 

opdagelse i haven og legede med fuglene 

- Jo det var rart og sjovt at være kat. 

Så skulle jeg flytte igen, men denne gang 

skulle jeg IKKE flytte alene. 

Mine ejere snakkede om at få børn og 

pladsen var derfor blevet for trang. 

Vi flyttede og jeg boede nu nærmest i et 

palads. Huset var pludselig kæmpe stort 

og haven lige så og jeg opdagede ret hurtigt 

at der var andre katte i nærheden, så 

det var helt ok med mig at flytte igen. 

Jeg var en klog kat og blev hjemme og 

tænkte overhovedet ikke på at løbe 

tilbage til mit gamle område, når nu det 

nye sted havde så mange andre spændende 

ting at byde på. 

Så begyndte en ny lyd at fylde mit 

kattehjem. Det var barnegråd, for mine 

mennesker havde fået en lille dreng. 

Det var igen noget helt nyt og jeg kunne 

se drengen ligge på gulvet på et tæppe, 

imens jeg snusede til ham og vi blev 

hurtigt gode venner... 

Årene gik og så blev en pige født og vi 

havde det bare så dejligt alle tre og sad 

tit i haven og jeg lænede mig tæt ind til 

børnene og sammen lavede vi så mange 

ting . De elskede mig, tror jeg, og jeg fik 

godt nok løbet efter mange garnnøgler 

og fik lov at sove i deres senge. Masser af 

kærlighed.. 

Så blev børnene større og vi flyttede igen 

– mere plads, endnu engang. 

Jeg kom nu til at bo ude på landet, med 

dejlige store marker rundt om. 

Det var så fedt for der var masser af mus 

og fasaner og nogle gange så jeg rovfugle, 

rotter og rådyr. Sikken et dyreliv. 

Et stykke tid efter vi flyttede, kom endnu 

en dreng til verden. Mine ejere ville også 

gerne have flere katte, fordi børnene 

var vilde med katte og jeg blev nok lidt 

ked af det, ved tanken om, at jeg skulle 

dele børnene med andre katte. Men jeg 

rustede mig, med værdighed og 

ophøjethed, synes jeg selv. 

AFSLUTNINGEN PÅ HISTORIEN 

Bringes i næste nummer af 

Kattens Venner

Et katteliv på ondt, men mest godt 

VILKATTEN GILBERT 

Gilbert er en hjemløs, vildtlevende kat, som vi tog os af i ca. 5 år. I starten 

var det med lidt blandede følelser, da vi havde to katte i forvejen. Men vi 

kom til at holde af Gilbert, som vi kaldte ham. Og vi tror, at Gilbert fik nogle 

dejlige år og dermed nød sit katteotium, hvis man kan bruge det ord. 

Tekst: Joan Nielsen 

kunne Gilbert selv fortælle, ville det 

nok lyde nogenlunde sådan her: 

”Her i villaområdet har jeg boet det 

meste af mit liv. Hvor jeg var som killing, 

husker jeg kun svagt, men jeg må have 

haft nogle grimme oplevelser i forbindelse 

med mennesker, for jeg har været 

meget bange for dem siden da. 

Først holdt jeg til hos en ældre mand, 

som gav mig mad og lidt ly i en kælderskakt. 

Sådan levede jeg nogle år, indtil 

min vært kom på plejehjem – og så 

begyndte det at knibe med føden. 

Der var så heldigvis også nogle tamkatte 

i området, så da sulten en dag blev for 

stor, fulgte jeg efter én for at finde et nyt 

madsted. Og heldig var jeg så med huset, 

hvor Tiger bor. Tiger er en stor, gråstribet 

hankat, der nok helst så, at jeg fandt et 

andet spisested, men Tigers mennesker 

har lært ham at acceptere mig - sådan da. 

Hos Tigers mennesker bor der også en 

anden kat, men den er meget reserveret 

og kommer kun sjældent udenfor huset. 

Jeg bliver kaldt Gilbert af menneskene i 

huset, og jeg er stadig en smule bange for 

dem, selv om de serverer to måltider for 

mig hver dag. Og kræsen er jeg ikke, uanset 

om det er kartofler, grøntsager eller 

andre middagsrester - dog foretrækker jeg 

kattemad fra dåse og dejlig mælk. 

Den regelmæssige mad har nu nok gjort 

mig lidt mindre sky, og min madmor har 

fået lov at børste mig. Jeg har en gammel 

skade i halsen, der gør det svært at nå om 

og slikke pelsen på ryggen, og før i tiden 

faldt min pels af i store, sammenfiltrede 

totter. Men nu klarer børsten pelsen, så 

den er blevet fin og blank. Det har dog 

taget mig et års tid, at vænne mig til børsteriet 

- først hvæsede jeg af børsten, men 

blev så overtalt med et par godbidder, og 

nu nyder jeg den daglige børstetur. 

Jeg bor i haven, for jeg bryder mig ikke 

om at være inde i huset. Om vinteren 

bliver der stillet en kasse med tæpper ind 

under terrassetaget, og her bor jeg i den 

kolde tid. Hvis det er meget koldt med 

strenge frostgrader, bliver jeg lokket ind i 

værkstedet, hvor der er lidt varme - men 

det lykkes kun, hvis jeg får ekstra godbidder 

som laks eller leverpostej. 

Efterhånden er jeg ved at være en gammel 

kat - noget stivbenet er jeg også 

blevet. Men der er stadig ikke noget 

bedre end at ligge i haven og nyde solen 

og iagttage fuglelivet, og når tiden for de 

faste måltider nærmer sig, er det med høj 

haleføring og god appetit, at jeg indtager 

køkkentrappen, som er min spisestue.” 

Ja, det var Gilberts liv kort fortalt. Om 

han har haft et godt liv, er svært at sige, 

men han har trods sin hjemløse stand 

fået et langt liv. Han blev efterhånden 

mere tam, men vi fik ikke lov at røre ved 

ham - kun via børsten. Hans selvtillid 

voksede også, og han blev respekteret 

af tamkattene i kvarteret. Men Gilbert 

var efterhånden blevet en gammel kat 

med gangbesvær og nedsat hørelse. Vi 

begyndte at frygte, at det kunne blive 

nødvendigt at få ham aflivet - med den 

stressfaktor ved indfangning og transport 

til dyrlægen. Heldigvis gik naturen sin 

gang. Hen på sommeren ville Gilbert 

helst kun ligge og sove i haven, og en dag 

vågnede han ikke mere. 


15

Klumme 

CHRISTIAN & 

FreDerik 

Jeg har to dejlige katte, Christian og Frederik. Frederik er den 

grå på billedet og Christian den røde 

Af: Ulla Krog 

De to er af samme kuld, og jeg er helt 

sikker på, at de normalt befinder sig godt 

i hinandens selskab, selv om det engang 

var det ved at gå galt: 

Da ”tvillingerne” var godt et halvt år, 

havde jeg huset fuldt af gæster, og med 

det en smule larm og forstyrrelse. Da 

gæsterne var gået, skulle jeg kigge efter 

kattene, men kun Christian var at finde. 

Frederik var væk!! Stor eftersøgning, var 

han fx gået ud i skuret og blevet lukket 

inde, eller …? Ingen spor af ham, væk 

var han. 

Der gik nogle dage uden nyt fra ham, 

så i min fortvivlelse sendte jeg et billede 

af ham til vores avis og bad dem om 

at efterlyse ham. Ingen respons. Ingen 

henvendte sig. Der gik flere uger, og jeg 

måtte til min sorg affinde mig med, at 

Frederik nok aldrig vendte hjem. 

Men efter tre uger var der en dame, der 

ringede til mig, at hun havde en kat der 

var kommet tilløbende, hun havde dog 

ikke set efterlysningen, men hun havde 

været så venlig at kigge på hans øretatovering, 

og havde via Kattens Værn fået 

oplysninger om pågældende dyrlæge, der 

havde foretaget tatoveringen og dermed 

havde hun fundet frem til kattens ejer, 

nemlig mig! Vaks dame, taknemmelige 

mig – ville jeg komme og hente ham? Ja 

mon ikke! 

Jo, det var Frederik - han så ikke ud til at 

have lidt nød. Jeg sagde mange tak og gav 


den søde dame en flaske rødvin, som jeg 

heldigvis havde husket at få med inden 

jeg kørte. 

så gik der et års tid. 

I april 2009 var det så pludseligt Christian 

der var væk væk. Jeg ledte og ledte, 

men han var ikke til at finde. Jeg satte 

billede af ham på diverse træer i omegnen, 

men der var ingen der reagerede. En 

dag kom der en nabo, som fortalte mig, 

at en kat der så ud som Christian, var 

fundet død et stykke herfra - kørt ned. 

En ny sorg! Jeg måtte så affinde mig med, 

at Christian ikke kom hjem mere og jeg 

var længe meget ulykkelig over at have 

mistet ham. 

Men tiden gik og en dag, det var i august 

samme år, ringede en dame fra dyrlægen 

til mig: ”Savner du Christian”? -Jeg 

troede jeg hørte forkert. ”Jamen han er 

jo død”?? 

”Nej, han sidder her og er meget sulten, 

du kan hente ham her hos os”. Oh 

mirakel - efter 3½ måned var Christian 

altså i live, tilsyneladende i god form. At 

jeg ilede af sted til dyrlægen kan vel ikke 

undre nogen. 

Denne dyrlæge bor 10-12 km herfra og 

det er dog et stykke vej at tilbagelægge 

for en kat, ikke? 

Men jeg fik ham hjem og Frederik tog da 

meget pænt imod ham, snusede omhyggeligt 

til ham og godkendte ham så. 

Siden var der en af naboerne, der fortalte 

mig, at hun omkring april, da Christian 

forsvandt, havde set en bil, hvor katten 

blev sat ind i, hvorefter bilen kørte væk. 

Hvis det er sandt - og det tror jeg det er - 

så vil jeg gerne spørge, om nogle mennesker 

kan være så onde, at de kan finde på 

at bortføre en kælen kat, som så tydeligt 

hører til et sted? Behøver jeg at sige, at 

jeg naturligvis aldrig fandt ud af, hvem 

bilens ejer var. 

Jeg tænker meget på, om også Frederik 

dengang blev bortført? På den tid var der 

mange håndværkerbiler her i mit boligområde 

- jeg bor i nybyggeri - og min 

hypotese er, at Frederik pga. de mange 

mennesker her i mit hus, var gået lidt på 

opdagelse, og var så hoppet op i en håndværkerbil 

for at lægge sig til at sove i fred 

og ro. For så at vågne mange kilometer 

herfra. Jeg kan ikke tro, at en halvstor 

killing var i stand til at passere adskillige 

stærkt befærdede veje, samt - oh skræk 

- en jernbanelinie, for så at lande et helt 

nyt sted! Der var trods alt temmelig langt 

ud til den pågældende dame, som tog 

Frederik til sig og kontaktede mig. 

Jeg har spurgt begge katte, hvor i alverden 

de havde været henne, men de vil 

gerne bevare det som en hemmelighed! 

Jeg tog så konsekvensen af disse oprivende 

hændelser, jeg bestilte en håndværker 

til at komme og opføre en kattevoliere. 

Han kom så og udførte arbejdet meget 

nydeligt. Volieren er ikke så stor, men jeg 

kan se på mine katte, at de er glade for at 

opholde sig der, de kan få mange timer til

at gå med at sidde på hver deres gesims, 

der en nemlig flere, og der er konkurrence 

om at sidde på den mest attraktive 

plads, nemlig højest til vejrs! De kan skue 

udover et stort grønt område med mange 

fugle at kigge på, samt gøende hunde, 

som de kan sidde i tryghed og grine ad! 

En kattelem fik jeg også lavet ved samme 

lejlighed, den går fra volieren ind til min 

stue. Og ikke at forglemme: I et hjørne 

af volieren fik jeg lavet et fint kattetoilet 

med grus i - dejligt for Frederik og Christian 

at besørge i. Et gammelt udgået træ 

blev anbragt i bekvem position, det er 

fint at bruge til at hvæsse kløer på! 

Alt fungerer fint, og kattene trives 

og har det godt. 

Jeg fortæller denne lille solstrålehistorie 

for at trøste de mennesker, som har en 

kat, der er forsvundet: Selv når man har 

mistet troen på at de vender tilbage, så 

kan det ske. Miraklernes tid er heldigvis 

ikke forbi. 

Klumme 

THORBJØRN OG DeT sUNDe liV 

Tekst: Lise Thorsen 

Jeg har en kat, der hedder Thorbjørn. 

Engang var han en lille, blød sort killing 

med hvide poter. I dag er han en stor, 

blød, sort, voksen kat med hvide poter. 

Forskellen er alderen – og ikke mindst 

størrelsen. Thorbjørns hjerne er omvendt 

propertional med hans krop. Og måske 

er det en af grundene til, at han er blevet 

så tyk, som han er. Thorbjørns krav til 

tilværelsen er nemlig få og små. Der er 

ikke meget eventyrer over ham, så det 

med at vandre ud i det fri for at smage 

på livet, ligger ham fjernt, for nu at sige 

det mildt. Til gengæld smager han gerne 

på maden. 

Et liv i tryg og kort afstand til madskål 

og en blød sofa er det eneste, Thorbjørn 

ønsker sig. Og det er vel i og for sig 

ok. Problemet er bare, at det er et liv, 

som kan få enhver sundhedsapostel til 

at se rødt. For Thorbjørns opfattelse 

af det gode liv indeholder ikke megen 

udendørs aktivitet. Det bliver højst til 

noget med at lunte en lille tur hen over 

græsplænen ved sjældne lejligheder. For 

så hurtigt at ende oppe på terrassen, 

hvorfra han kan overskue eventuelle 

farer. Det er også her, han sidder tålmodigt 

i timevis foran døren og glor ind i 

stuen. For før eller siden er der nok en eller 

anden, der opdager ham og lukker ham 

ind igen. Ind til madskålen og sofakrogen. 

Det liv bliver man altså ikke ligefrem 

tynd af. Og for Thorbjørn er det i aller 

højeste grad svært – grænsende til det 

umulige – at holde den slanke linje. På 

det seneste er det oven i købet blevet 

en hel del værre. Husets gamle kat lider 

nemlig af gigt og får derfor noget specialkost, 

der ud over at koste en formue, 

også feder. Det er fint til den gamle kat, 

der er blevet noget pjevset at se på efterhånden, 

Men det er ikke godt for Thorbjørns 

livvidde. For selv om han ofte får 

noget andet serveret end ”gigtpillerne” 

så er det altså en anelse svært at administrere 

forskellige menuer. Og Thorbjørn 

kan rigtig godt li´ de der gigtpiller… 

Det her siger jeg nødigt højt. Men for 

nylig byttede jeg rundt på kattekurvene, 

så Thorbjørn nu får den, der er størst. 

Jeg kunne jo se, at det begyndte at knibe 

gevaldigt med at skrue sig ned i den 

sædvanlige… 

Det er nu ikke fordi den tiltagende 

fedme ser ud til at genere Thorbjørn 

det mindste. Og han er stadig en sød og 

kærlig kat, der hilser med et venligt lille 

mjav, når han ikke har set en et stykke 

tid. Og som snorker højlydt og veltilfreds 

i krogen. Så måske sku’ jeg bare 

lade ham være, som han er! 


17

Butiksvarer 

Småt og godt 

l Spillekort 

l Refleksbånd til voksne og børn 

l Polet til indkøbsvogne 

25,pr. 

stk. 

Flotte t-shirts 

59,- 

Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra 

glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de 

stort set ikke ændrer sig i vask. 

Str.: S –XXL 

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse 

mindre, end du normalt bruger – så passer den. 

Drikkedunke 

Fri for phtalater 

Kan kommes i opvaskemaskinen 

Lås i tuden og EU-godkendt 

Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm 

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger. 


Is skraber 

I kraftig pvc, der ligger godt i 

hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram. 

45,- 

39,- 

Krus 

Hverdagskrus af en 

solid kvalitet, der tåler 

maskinopvask. 

Kroge 

25,- 

Hårde plastkroge med 

assorterede kattemotiver. 

Selvklæbende pude på 

bagsiden. Mål: 4 x 5 cm. 

35,pr. 

stk.

Madkasser 

Halvgennemsigtig. Logoet 

tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt. 

Fri for phtalater! 

Mål: 15 x 12 x 4,8 cm. 

Producent: Rosti Mepal. 

Luksusmadkasser 

Luksusmadkasser med forseglende gummiring, 

der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler 

ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! 

Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). 

Producent: Rosti Mepal. 

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,stk. 

T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,stk. 

Drikkedunke á kr. 45,- stk. Polet á kr. 25,stk. 

Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,stk. 

Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,stk. 

Termokander á kr. 165,stk. 

Plastkroge á kr. 35,stk. 

Isskraber á kr. 25,- 

stk. store madkasser á kr. 112,50 

stk. små madkasser á kr. 37,50 

OBS: Vi sender kun indlandspakker. 

37,50 

112,50 

2 krus i sæt m/ske 

135,- 

Ren luksus for den der vil have sit eget krus i 

unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende 

porcelænsskeer. Tåler maskinopvask. 

165,- 

Termokander 

Det er nu lykkedes os at få skaffet 

de eftertragtede termokander, der 

tidligere har været en del af vores 

merchandise sortiment. De holder 

rigtig godt på varmen, skulle vi hilse 

og sige fra ejere af termokanden. 

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. 

HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb. 

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften): 

E-mail: 

Sort 

Blå 

Grøn 

Rød 

Vinrød 

Orange 

Hvid 

Sølv 

Orange 

Limegrøn 

Lilla 

Blå 

Gul 

Pink 


19

Klumme Novelle 

En novelle for børn i 3 afsnit 

20 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Lille Grå og 

Gamle Georg 

Forfatter: Isabella Comas 

Illustrator: Isabella Comas 

Kapitel 2 

Der kom gæster på besøg næsten hver 

aften i den uge. De beundrede hans 

søskendes flotte striber og snakkede 

med Gamle Georg om værdien af gode 

musefangere. Lille Grå sad for det meste 

inde under bænken, hvorfra han kunne 

iagttage sine søskendes leg og betragte 

gæsterne i fred. Hver aften drog en eller 

to af hans søskende glade hjem med 

gæsterne. Ham var der ingen, der tog 

notits af (og hvis der endelig var, så var 

det med morsomme bemærkninger om, 

at musene godt nok var store herude hos 

Gamle Georg!). Gamle Georg smilede 

bare godmodigt, når de grinede ad 

Lille Grås størrelse, og Lille Grå selv var 

ligeglad, for han vidste, at Gamle Georg 

holdt af ham, som han var. 

Søndag aften var der kun ham tilbage 

af den store killingeflok. Gamle Georgs 

kone sukkede opgivende: ”Du må sætte 

en annonce i avisen, Georg. Han ville 

have langt bedre af at komme ind i en 

lejlighed hos en familie i byen, så lille 

han er. Han kan ikke gøre nogen rigtig 

gavn herude på landet og risikerer bare at 

komme til skade eller blive ædt af ræven”. 

Hun strøg blidt Lille Grå over hans bløde 

pels, ”og det er synd, for han er sådan 

en sød, lille mis”. Men Gamle Georg tog 

ham op til sig og sagde, ”Åh, det bette 

skravl kan nok gøre gavn. Bare vent og se, 

kone. Han er gjort af et særligt stof. Han 

er en klog, lille størrelse”. Gamle Georgs 

kone rystede smilende på hovedet: ”Ja, ja 

Georg, så behold ham da”. Gamle Georg 

lo, så bænken rystede, og Lille Grå spandt 

højlydt og gnubbede sig op ad Gamle 

Georgs store hænder. 

Om natten blev Lille Grå vækket af 

sin mor. Hun skyndte på ham for at få 

ham udenfor i en fart. Han var søvnig 

og missede med øjnene og forstod ikke, 

hvad der skete. Men pludselig lagde han 

mærke til en mærkelig lugt, der bredte 

sig i bryggerset. Det lugtede lidt, som når 

Gamle Georg brændte grene af i baghaven. 

Der var ved at gå ild i huset! Lille 

Grå blev lysvågen og i ét nu var både han 

og hans mor ude af kattelemmen, ude på 

havegangen i mørket, hvor de så lysglimt 

brede sig inde bag køkkenruderne. Men 

hvor var Gamle Georg og hans kone? 

Lille Grå var rædselsslagen. Hvad nu hvis 

de lå og sov og ikke vågnede. Hvad nu 

hvis de ikke opdagede, at der var brand. 

Lille Grås mor ville trække ham med væk 

fra huset – ned i sikkerhed under buskene 

i baghaven, men Lille Grå strittede imod. 

Han måtte hjælpe Gamle Georg. Inden 

Lille Grås mor kunne standse ham, var 

han løbet ind ad kattelemmen igen. 


21

hiTTekATTe 

her i familien har vi haft kat i mange år. 

Da vores datter var enebarn, besluttede 

vi at anskaffe et kæledyr, så hun kunne 

vokse op med et ansvar og lære at tage 

hensyn til andre behov end sine egne. 

Det blev en succes – den lille sort/hvide 

killing, som vi hentede hos en nabo, 

tilpassede sig uden problemer familiens 

dagligdag, og vi havde stor glæde af 

vores samliv, indtil hun for et par år 

siden blev syg, og dyrlægens øjne sagde 

”det er nu!”. 

22 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Af: Birgitte Clematide 

Farvel lille mis – tak for sytten 

dejlige år sammen. 

Men katten gik igen i vores hjem. Enhver 

skygge, en sort taske ved en stol, en 

bunke mørkt tøj, gav et øjeblik illusionen 

af, at hun stadig var hos os. Triste 

uger var det. Noget måtte gøres. En ny 

kat, en voksen kat, to katte? 

Vi drog til Kattens Værn i den hensigt at 

give en hjemløs voksen kat et nyt hjem, 

men datteren mente, at ”en hjemløs 

killing har vel også brug for et hjem!” Vi 

blev ført ind i killingerummet, burene 

blev åbnet og de kæreste killinger fyldte 

gulvet og legede med hinanden. Den lille 

stribede med den hvide hagesmæk kom 

til os og ville gerne snakke. Hun var helt 

tydeligt vant til at være i menneskehænder 

og nød at lade sig nusse. Hun delte 

bur med den lille sorte hankat med den 

charmerende hvide plet på brystet, men 

han gemte sig sky under buret og betragtede 

os vagtsomt. ”De er søskende”, 

sagde den søde dame på internatet, ”og 

det er bedst for dem at blive sammen”. 

Mere end en time gik, mens vi forsøgte 

at vælge blandt de kære små, men så 

vovede den lille sorte sig pludselig frem 

fra sin sikre position og snusede længe til 

vores overtøj, der lå på gulvet, han smed 

sig på ryggen med alle fire poter i vejret 

og kiggede på os med sit bedårende killingeblik, 

der sagde ”klø mig på maven!”. 

De to killinger blev optaget i familien. 

Den stribede fandt sig straks til rette, 

Sortemis derimod var rædselsslagen 

og gemte sig, hvor han kunne, og han 

peb, når Stribe var ude af syne. Hun 

på sin side reagerede på hans angst og 

kom farende, når han kaldte. De to var 

fuldkommen forskellige i temperament 

og personlighed. 

Tiden kom, hvor de skulle steriliseres 

hos Kattens Værns dyrlæge, og ved den 

lejlighed spurgte vi dybere ind til deres 

oprindelse: Den stribede var blevet 

fundet ved en boligblok, hvor man ikke 

måtte have husdyr. Den sorte var fundet 

et sted i storbyen sammen med sin mor 

og 4 søskende, kun Sortemis blev af 

dyrlægen vurderet til at kunne overleve, 

resten af hans familie blev aflivet. 

Sortemis havde tydeligvis haft en hård 

start på sit lille liv. Og Stribe og Sortemis 

var ikke søskende – men det havde vi jo 

allerede fornemmet. 

Sortemis var stadig meget forsigtig og 

forbeholden over for os og lod sig kun 

allernådigst nusse. Til gengæld lærte 

begge katte hurtigt at bruge kattelemmen 

og kunne derved frit bevæge sig ud 

og ind. Deres maveur fejlede ikke noget, 

begge overholdt omhyggeligt spisetiderne 

og stillede i køkkenet på klokkeslet, 

men juleaftensdag kom Sortemis ikke 

hjem til frokost. Mange husker sikkert 

julen 2010 med hidsige minusgrader, 

meget sne og den aldrig ophørende lyd 

af sneskovle på arbejde. Vi blev straks 

bekymrede og satte efterlysninger op i 

kvarteret. Vi søgte, vi kaldte. Det frøs ti 

grader om natten. Første juledag stemte 

vi dørklokker og fik naboerne til at åbne 

skure og garager. Ingen mis. 

Anden juledag søgte vi igen, spurgte alle 

vi mødte. Ingen mis. Da mørket var ved 

at falde på, hørte vi omsider den liflige 

lyd af et ynkeligt mjav fra et naboskur. 

Skuret var aflåst, vi hentede ejeren og fik 

endelig Sortemis befriet. Naboen havde 

tidligere undersøgt skuret med lygte, 

men hvem kan se en sort kat, der tavs 

og bange gemmer sig i skurets mørkeste 

krog en decembernat? Og var katten glad 

for at se os? Ikke tale om! Uden at hilse 

strøg han som et lyn den lige vej hjem 

gennem kattelemmen til sin lune plads 

på varmtvandsbeholderen. 

I takt med tøvejret og det begyndende 

forår tøede også Sortemis, så vi lidt efter 

lidt fik lov at kæle med ham, når vi hav- 

de lyst. Men den første forårsdag, hvor 

alle naboer havde havedøre og vinduer 

åbne, kom han igen ikke hjem. Endnu 

engang måtte vi rundt i kvarteret med 

efterlysninger, kalde, tale med alle, sende 

sedler gennem brevsprækker. Næste dag 

ingen mis. Og heller ikke næste igen. 

Nå, i det mindste var det ikke frostvejr. 

Men så ved midnat ringede telefonen, og 

stemmen sagde ”jeg har din kat, og den 

har skidt på mit gulvtæppe”. Vi væltede 

ud af sengen og bevæbnet med katteguf, 

transportkasse, spand, klude og desinfektionsmiddel 

traskede vi i mørket hen 

til huset på nabovejen og blev vist ind i 

stuen, hvor vi fandt den skræmte Sortemis 

bag potteplanterne. Katten blev indfanget, 

gulvtæppet blev behørigt renset, 

og så sagde vi mange tak og undskyld 

og bragte lettede missen hjem. Forhåbentlig 

har vi nu aftjent vores værnepligt 

udi forsvunden-kat-panik og vi krydser 

fingre for, at det ikke sker igen! 

De to katte er næsten voksne nu. 

Sortemis er en pragtkat, stor, smuk, 

muskuløs, smidig, gnistrende sort. Han 

er lammeblid, nu kan vi nusse ham når 

som helst, husets herre kan tumle og 

kaste med ham og modtager et hengivent 

blik til gengæld. Sortemis elsker at 

ligge i favn og se fjernsyn, og han smider 

sig gerne på ryggen med alle fire poter i 

vejret, og siger ”klø mig på maven”. Han 

er stadig et nervøst gemyt og vil nok i al 

tid fremover gemme sig for det ukendte. 

Men han er ikke mere afhængig af 

Stribes moderlige omsorg, og skulle hun 

være i tvivl, demonstrerer han gerne over 

for hende, hvem der er overkat i denne 

familie. 


23

Dyrlægen 

Veterinært speciale 

om FIV og FeLV i samarbejde 

med Kattens Værn 

Under min uddannelse til dyrlæge valgte jeg at skrive 

speciale om udbredelsen af FIV (”Katte-aids”) og 

FeLV (”Katte-leukæmi”) i Danmark. Jeg valgte de to 

sygdomme, da de begge er smitsomme, kan være 

årsag til meget komplekse sygdomsforløb hos katte 

og koster mange katte livet. Desuden var udbredelsen 

af disse sygdomme i Danmark ikke blevet undersøgt 

gennem en årrække, og jeg fandt det interessant at 

forsøge at kortlægge hvilke risikofaktorer, der gør sig 

gældende i forhold til at blive smittet med FIV og FeLV. 

Tekst og foto: Maria Skov 

FiV og FelV 

Begge sygdomme skyldes specifikke virusinfektioner, 

som kun kan smitte katte, 

de kan således ikke overføres til andre 

dyrearter eller mennesker. FIV (”Katteaids”) 

blev opdaget i Californien i USA i 

1986. Første gang man fandt FIV-positive 

katte i Danmark var i 1988, men man 

har fundet FIV-viruspartikler i nedfrosset 

blod fra danske katte helt tilbage fra 1970. 

FIV-viruspartikler udskilles primært via 

spyt og blod, og derfor anses bidsår i forbindelse 

med slagsmål mellem katte for at 

være den hyppigste smittevej. Når en kat 

har fået FIV-viruspartikler ind i kroppen 

vil den som regel få en forbigående feber. 


Viruspartiklerne angriber især kattens 

hvide blodlegemer og opformeres hurtigt. 

Derefter følger en subklinisk fase, dvs. 

en periode på uger – måneder – år, hvor 

katten ikke har symptomer på, at den er 

smittet. På et eller andet tidspunkt bryder 

sygdommen ud, og katten bliver meget 

sårbar overfor infektioner med bakterier, 

svampe eller andre virus-typer. Det er ofte 

disse tilstødende infektioner, der ender 

med at koste katten livet, da dens hvide 

blodlegemer og dermed groft sagt dens 

immunforsvar bliver ødelagt af FIV. Katte 

med FIV kan have et væld af forskellige 

symptomer, for eksempel adfærdsændringer, 

nedsat aktivitetsniveau, tilbagevendende 

feber, nedsat appetit, vægttab, 

opkast, diarré og mange flere. For at 

undersøge om en kat er FIV-positiv er det 

nødvendigt at tage en blodprøve fra kat- 

ten. Denne blodprøve kan undersøges på 

et laboratorium, og desuden kan mange 

dyrlæger og dyreklinikker selv teste blodet 

ved hjælp af et mindre test-kit. Der findes 

ingen behandlingsmuligheder for en FIVpositiv 

kat, og katten bør aflives. I USA 

og flere andre lande kan man vaccinere 

katte mod FIV, men på nuværende tidspunkt 

er det ikke lovligt i Danmark. 

FeLV (”Katte-leukæmi”) har mange ligheder 

med FIV. Sygdommen blev opdaget i 

Glasgow i Skotland i 1964. FeLV smitter 

også hyppigt via bidsår og desuden mellem 

katte, som lever tæt sammen og som 

soignerer hinanden og deler vand- og 

foderkilder. Dette skyldes at viruspartiklerne 

primært udskilles via spyt og 

næseflåd. Når en kat er blevet smittet med 

FeLV vil viruspartiklerne hurtigt spredes i 

kroppen, også her angribes især de hvide 

blodlegemer og knoglemarven. Ligesom 

hos FIV-positive katte kan man se et hav 

af forskellige symptomer, diagnosen stilles 

ved hjælp af en blodprøve, og der findes 

ingen behandlingsmuligheder mod FeLV. 

I Danmark findes der flere vacciner mod 

FeLV til katte. 

Genudsætning af katte 

Hos Kattens Værn har man et såkaldt 

”genudsætningsprogram” for vildtlevende 

herreløse katte i Danmark. Hvis man som 

beboer i et område oplever at have en enkelt 

eller som oftest en flok af vildtlevende 

herreløse katte der holder til i området, 

kan man indgå en aftale med Kattens 

Værn om indfangning af kattene, hvorefter 

et passende antal af de pågældende 

katte neutraliseres, øremærkes og vaccineres 

og genudsættes i det samme område.

Formålet med genudsætningsprogrammet 

er at kontrollere antallet af vildtlevende 

herreløse katte samt at forbedre deres 

levevilkår. Efter at have indgået aftale med 

Kattens Værn om genudsætning af en eller 

flere katte forpligter man sig til at blive 

fodervært, hvilket betyder at man efter 

genudsætning af kattene skal fodre kattene 

og holde øje med deres sundhedstilstand 

og om nødvendigt sørge for at kattene 

får dyrlægehjælp. Hos Kattens Værn 

har man gennem en lang årrække testet 

alle genudsætningskatte for FIV og FeLV 

før genudsætning, da man ikke ønsker 

at genudsætte katte som er smittede med 

FIV, FeLV eller begge virusinfektioner. 

resultater fra specialet 

I mit speciale indgik testresultater fra 

katte testet hos Kattens Værn på Frederiksberg, 

Inges Kattehjem i Glostrup samt 

på Dyrenes Beskyttelses internater over 

det meste af landet. Jeg kunne blandt andet 

konkludere, at det primært var ældre 

hankatte, der var test-positive for FIV 

eller FeLV. Dette stemmer fint overens 

med tidligere danske og udenlandske 

undersøgelser. Forklaringen er, at hankatte 

generelt involverer sig i flere territoriale 

slagsmål end hunkatte, og jo ældre en 

kat er, jo flere slagsmål har den deltaget 

i gennem sin levetid. En anden konklusion 

var at de vildtlevende herreløse katte 

oftere var test-positive for FIV eller FeLV 

end privatejede katte. Kun ganske få katte 

var test-positive for begge sygdomme. 

Jeg kunne også konkludere, at katte der 

levede alene frem for i en flok havde en 

markant øget risiko for at være test-positiv 

for FIV, dette gjorde sig dog ikke gælden- 

de for FeLV. Desuden så det ud som om, 

at udbredelsen af begge sygdomme har 

været faldende de senere år. Dette skyldes 

formentlig især dyreværnsorganisationernes 

arbejde med at aflive de test-positive 

katte, så smittevejene brydes, samt for 

FeLVs vedkommende, at en del danske 

katte vaccineres mod FeLV. 

Mine oplevelser hos kattens Værn 

Under udarbejdelsen af specialet besøgte 

jeg Kattens Værn på Frederiksberg for at 

få et indblik i deres arbejde og de vilkår en 

moderne dansk dyreværnsorganisation må 

agere under. Jeg kørte med katteinspektør 

Birgit Bærentzen fra Katteværnstjenesten 

for at deltage i arbejdet med indfangning 

og genudsætning af vildtlevende herreløse 

katte, og jeg fulgte dyrlæge Tom Schantz 

Kristensen og veterinærsygeplejerske Marianne 

Hansen i deres daglige arbejde med 

både privatejede katte og vildtlevende 

herreløse katte i Kattens Værns Dyreklinik 

på Frederiksberg. Katteinspektør 

Birgit Bærentzens arbejde bestod blandt 

andet i at have kontakt til de beboere, 

som ønskede at få indfanget og genudsat 

vildtlevende herreløse katte i deres 

nærområde, herunder at forsøge at få 

oplysninger om hver enkelt kat som skulle 

indgå i genudsætningsprogrammet, fx 

alder, køn, om katten var en del af en flok 

og i så fald hvor stor en flok, hvor længe 

katten havde opholdt sig i området, om 

katten eventuelt havde killinger den skulle 

tage sig af osv. Vi klargjorde fælderne til 

indfangning ved at rengøre dem og lægge 

mad i dem, hvorefter vi kørte dem ud og 

stillede dem op efter aftale med beboerne 

i området. Vi fik også tilbagemeldinger 

om indfangne katte andre steder, som vi 

kørte ud og hentede, hvorefter de blev 

bragt ind til Kattens Værns Dyreklinik på 

Frederiksberg. Endelig havde vi fornøjelsen 

af at skulle genudsætte 6 vildtlevende 

herreløse katte hos konsulentfirmaet Platon 

på Østerbro i København. Det var en 

festlig begivenhed, da mange af de ansatte 

i firmaet havde taget opstilling med et lille 

glas vin i hånden for at se de 6 katte blive 

lukket ud af deres bure. 

På Kattens Værns Dyreklinik på Frederiksberg 

deltog jeg også i konsultationer 

og behandlinger af privatejede katte, men 

jeg fulgte især arbejdet med genudsætningskattene. 

Eftersom der var tale om 

vildtlevende herreløse katte var de relativt 

menneskesky og lod sig ikke umiddelbart 

håndtere og undersøge. Derfor blev de 

først bedøvet med en indsprøjtning i låret. 

Så snart kattene var faldet i søvn blev de 

undersøgt, herunder blev deres generelle 

sundhedsstatus og ernæringsmæssige 

tilstand vurderet. De blev tjekket for 

umiddelbare tegn på sygdomme, bidsår 

eller andre skader, samt tegn på parasitter 

som lopper eller lus. Desuden var det nu 

muligt i de fleste tilfælde at fastslå kattenes 

køn samt give et bud på deres alder, 

som ofte var ukendt. Dette bud fremkom 

på baggrund af tandfrembrud og tandslid 

samt kattenes generelle ydre fremtoning. 

Derefter blev kattene testet for FIV og 

FeLV. Der blev udtaget en lille blodprøve 

fra hver kat, og disse blodprøver blev analyseret 

ved brug af små test-kits. En enkelt 

kat var desværre test-positiv for FIV og 

måtte derfor aflives, dette foregik mens 

den stadig var bedøvet. De resterende 

katte var alle test-negative for både FIV 

og FeLV, og de blev straks neutraliseret, 

øremærket og vaccineret. Desuden fik 

alle katte indsprøjtninger med vitaminer, 

antibiotika, smertestillende medicin samt 

en behandling mod indvoldsorm. Kattene 

forblev indlogeret et par dage hos Kattens 

Værn, før de efter aftale med de respektive 

beboere blev genudsat i de områder, 

de var indfanget i. Jeg oplevede et meget 

stort og varmt engagement hos alle de 

ansatte hos Kattens Værn for at forbedre 

levevilkårene hos katte i Danmark, især 

de vildtlevende herreløse katte, og det var 

rigtig spændende og lærerigt at følge deres 

arbejde. 

Hermed en stor tak til dyrlæge Tom 

Schantz Kristensen, veterinærsygeplejerske 

Marianne Hansen, katteinspektør 

Birgit Bærentzen samt øvrige ansatte 

hos Kattens Værn på Frederiksberg. 


25

OpslAGsTAVleN 

katteglade læsere, kan du sende det til os på: kv@kattens-vaern.dk 

Har du information, gode ideer eller andet der kunne interessere vores 

indbydelse til reception 

Den 1. juni 2012 har veterinærsygeplejerske 

Marianne Hansen 25 års 

jubilæum. Marianne har i alle årene 

været tilknyttet Kattens Værns dyrlæge 

i arbejdet med kattene på internatet og 

med genudsætning af de herreløse vildtlevende 

katte. En super veterinærsygeplejerske 

med et stort hjerte for kattene 

fejres derfor ved en reception 

Torsdag den 31. maj 2012 mellem 15 

og 17 på Kattens Værn, Dronning Olgas 

vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Alle er velkomne 

Med venlig hilsen 

Dyrlæge Tom Kristensen, 

Katteklinikken 


JULEKRYDSORD OG TEGNINGER 

Vinderne af julekrydsord og juletegningskonkurrencen har fået direkte besked. Vi takker 

jer der deltog, og glæder os til flere konkurrencer i løbet af året. 

HERNING DYREHOSPITAL 

…har fået nyt telefonnummer, hvis I ønsker at tale om behandling eller har spørgsmål 

af dyrlægefaglig karakter om jeres kat – telefonnummeret er fremover 97 12 77 20. 

OLIVERS PETFOODS 

…afholder hvert år en juleevent, hvor købere på firmaets hjemmeside kan donore et 

vist beløb pr. køb, til en NGO’er man selv vælger. På den konto har Kattens Værn fået 

leveret 21 sække kattefoder á 13,5 kg. Tak til alle der har handlet på hjemmesiden og 

betænkt Kattens Værn med en foder donation – i disse tider er alle former for bidrag 

utroligt velkomne. 

ÅBENT HUS ...på internaterne i Aalborg, Slagelse og på Frederiksberg, den 28. april. Alle interesserede er velkomne 

til at komme forbi og få en snak om katte, pasning og pleje og til at hilse på medarbejderne på internaterne. 

Til gengæld bydes der på kaffe og kage og der bliver selvfølgelig også lejlighed til at hilse på internatets beboere, i 

løbet af dagen. Se på foreningens hjemmeside, når vi nærmer os datoen – her kan I læse om tidspunkt samt andre 

praktiske oplysninger om arrangementet. 

25 års jubilæum 

kattepasningsordning 

søger nye medlemmer 

For nogle år siden så jeg en annonce 

i avisen, om en der søgte medlemmer 

til en kattepasningsordning. Rigtig 

god ide, tænkte jeg. Jeg havde flere 

gange tænkt, at der måtte være andre, 

der kunne have brug for pasning af 

deres katte, men jeg havde aldrig fået 

startet en ordning selv. Det viste sig, at 

gruppen havde fungeret i nogle år, men 

katte både flytter og dør, og nu var der 

brug for nye medlemmer. Jeg slog til, 

og inden længe mødtes vi for at lære 

hinanden lidt at kende. 

I vores lille gruppe er vi 3 hold tilbage 

hver med to katte, og vi kunne godt 

tænke os 2-4 nye medlemmer, da vi 

både sidste og denne sommer har haft 

lidt problemer med at dække hinandens 

pasningsbehov. Vi bor tæt på hinanden 

i nærheden af Falkoner Alle/Gammel 

Kongevej, på Frederiksberg, og det 

er selvfølgelig en betingelse, at man 

ikke bor så langt herfra. Det fungerer 

således, at skal man væk fra sine katte, 

så sender man en mail til gruppen, og 

medlemmerne byder så ind på, hvilke 

dage de er i stand til at fodre, tømme 

kattebakke etc. Det er op til ejeren, om 

man ønsker sine katte tilset 1 eller 2 

gange om dagen, og pasning af kattene 

foregår altid i kattenes eget hjem. 

Vi tænkte også at ved at sætte en 

annonce i avisen, så kunne vi måske 

inspirere andre til at lave samme ordning. 

Det giver mulighed for at tage på 

weekender og ferie uden at være nødt 

til at spørge familie og venner, om de 

ikke vil fodre, og det er rigtig rart. Kattene 

nyder også godt af ordningen, de 

mangler aldrig noget. 

Skulle der være nogen, der ringer fra 

steder, som ikke passer ind i vores egen 

pasningsordning, så koordinerer jeg 

gerne og sørger for, at folk kan komme 

i kontakt med hinanden. 

HAR IDEEN FANGET DIN INTERESSE 

Kontakt os på: 

karinmp78@hotmail.com

Lokalafdelinger 

Internater 

1. Kattens Værn Frederiksberg 

Internatsleder Tine Fosdal 

Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, 

telefon 38 88 12 00, 

telefontid mandag til torsdag 10–13. 

Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, 

første lørdag i måneden kl. 13-16. 

E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk 

2. Kattens Værn aalborg 

Internatsleder Christian R. Poulsen 

Struervej 80, 9220 Aalborg Ø 

Telefon: 98 15 12 88 

Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15, 

eller efter aftale. 

E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk 

3. Vorup Dyrehospital 

Kattens Værn Randers 

ved/veterinærsygeplejerske Grete Garbus 

Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV 

www.vorupdyrehospital.dk 

Telefon: 29 90 80 90, telefontid: mandag til fredag kl. 9-13 

og lørdag kl. 9-11. 

Åben for formidling alle hverdage kl. 9-16 

samt lørdage kl. 9-11. 

E-mail: vorup@kattens-vaern.dk 

5 

8 

2 

3 

7 

6 

4 

4. slagelse Dyrehospital a/s 

Internatsleder Bettina Petersen 

Rugvænget 12, 4200 Slagelse 

www.slagelsedyrehospital.dk 

Telefon: 58 50 51 44 

Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. 

Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. 

Lørdage i lige uger kl. 12-15. 

E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk 

Samarbejdspartnere 

5. herning Dyrehospital 

ved/veterinærsygeplejerske Heidi Jensen 

Hedelandsvej 27, 7400 Herning. 

www.herningdyrehospital.dk 

Telefon: 97 12 77 20 

Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12. 

Åben for formidling hverdage kl. 13-16, eller efter aftale. 

6. svendborg Dyrehospital 

Ryttervænget 6, 5700 Svendborg 

Telefon: 63 21 61 66 

Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. 

Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. 

E-mail: svendborg@kattens-vaern.dk 

7. MinVenKatten 

Internatsleder Sonja A. Nielsen 

Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. 

Telefon: 65 95 71 75 

www.minvenkatten.dk 

8. sønderborg og Omegns Kattelaug 

Formand: Solvejg Johanning 

Damgade 92 A, 6400 Sønderborg 

www.kattelaug.dk 

Telefon: 74 42 13 10 

Åben for formidling: onsdag kl. 19-21, lørdag kl. 14-16. 

1 

KaTTEns Værn 

Butik 

www.kattens-vaern-butik.dk 

Telefon: 38 88 12 00 

Telefontid man. til fre. kl. 10-14 

Kattens Værns bestyrelse 

• Mogens Wilbert, formand 

• Grethe Gren Jensen 

• Ib Rasmussen 

• Helle Christiansen 

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge 

• Bent Hermann 

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge 

suppleant 

• Karen-Margrethe Bloch 

Kattens Værns administration 

Administrationschef Tina Johansen 

E-mail: tj@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn: 

• Driver internater over hele landet 

• Har landsdækkende formidling 

af katte fra vores internater 

• Støtter genudsætning af 

vildtlevende herreløse katte 

• Er medlem af foreningen Det Danske 

Katteregister 

• Giver professionel rådgivning om katte 

Gavebeløb og medlemskab 

Kattens Værn er godkendt til gave- og 

boafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede 

bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt. 

Bidrag til den enkelte forening skal andrage 

mindst 500 kr. 

OBS: Du kan finde flere oplysninger på 

www.skat.dk. 

Det koster 300 kr. at være medlem af 

Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice 

240 kr. 

Gaver og kontingenter kan indbetales på 

giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens 

hjemmeside www.kattens-vaern.dk 

eller du kan få tilsendt et girokort ved at 

henvende dig til Kattens Værns sekretariat. 

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice 

via kuponen på side 10. 

Husk altid at skrive navn, adresse samt 

om der er tale om et gavebeløb eller et 

kontingent på din indbetaling. 

Kattens Værn er medlem af 

Dyrenes Dags Komité og 

Dyreværnsorganisationernes 

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO 


27

Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200 

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00 

sekretariatets adresse: 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 

Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 

Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 

E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk 

Udgiveradresseret 

Sorteret Magasinpost 

ID: 42244

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00 

sekretariatets adresse: 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 

Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 

Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 

E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

HITTEKATTE - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

HITTEKATTE - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?