INDHOLD: - Tømmerup Kirke

TØMMERUP KIRKEBLAD
NOV 2012
INDHOLD:
Præsten Skriver; Den satans sladder.
Høstgudstjenesten.
Er du kristen?
Julesjov for børn.
Persongalleriet.
Side 9 manden.
Afskedsreception.
Syng julen ind i Tømmerup Kirke
Ny graver og medhjælper.
Historie: Opfinderen fra Tømmerup.
WWW-TOEMMERUPKIRKE.DK

Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2
dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra
sygehus medbringes.
Dåb– Aftales med sognepræsten.
Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen.
Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten,
der skal foretage den kirkelige handling.
Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest
afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt
gennem bedemanden.
KIRKEBIL
Til gudstjenester og sognearrangementer afholdt af kirken er der
gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede.
Henvendelse dagen før til:
Svend Aage Larsen
tlf: 59511937.
Tømmerup kirkeblad
udgives af
Tømmerup Menighedsråd.
Ansvarshavende redaktør:
Sognepræst Dan Petersen og
Maibritt Lindholm, Holbækvej 76.
Bestil på telefon: 1 800.000.0000 Side 2
mail: maibritt.lindholm@mail.dk
KIRKENØGLEN
Efter menighedsrådsvalget kan nye tlf. nr. oplyses
af Formanden.
Side 2
ADD:
Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48.
Tlf. 59507091 Fri mandag.
Graver Dorte Hansen
Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag.
Kirkesanger Benny Chordt Hansen
Tlf. 59522221
Organist Ida Lykke Hansen. tlf. 20433738
Sognemedhjælper Tinne Leth
Tlf. 26686015 bedst tirs-torsdag.
Menighedsrådet:
Formand Thøger Birkeland
Tlf. 59529257
Næstformand Svend Åge Larsen
Tlf. 59511937
Kasserer Hans J. Mohnsen
Kirkeværge Ida Mohnsen
Tlf. 59507589
Kontaktperson Jesper Hansen
Tlf. 29684420
Aktivitetsudvalg mm.
Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257

PRÆSTEN SKRIVER
Den satans sladder.:
I mit speciale på Københavns Universitet skrev jeg
om ’Mission til muslimer’. Jeg sammenlignede i mit
speciale tre forskellige missionærers tilgang til mission
til muslimer. En af missionærerne jeg skrev om
hed Alfred Nielsen og var missionær i Syrien fra
1911 til 1954.
Fælles for dem alle tre var, at de fandt at muslimerne
ikke ville høre på deres budskab. Når det kom
for tæt på lukkede af og undgik missionæren.
Alfred Nielsen forsøgte mange forskellige metoder
for at få dem i tale. Lysbilledforedrag, bogstue, skoletjeneste
og almindelige sammenkomster.
Men kun meget lidt hjalp
det. Men så opdagede han noget,
som tiltrak sig muslimernes opmærksomhed
på en måde som intet af
hans store arbejde havde gjort før.
Han opdagede, at de kristne familier
han arbejdede som præst for, som
opførte sig upåklageligt i det ydre,
som talte pænt, behandlede dem
omkring dem godt og kærligt og som
ikke sladrede og bagtalte deres naboer..
De familier tiltrak sig muslimernes
opmærksomhed.. Og det slog
Alfred Nielsen, at det hele egentlig
var ganske simpelt. Lev som ordentlige,
kristne mennesker.. Koncentrere dig først og
fremmest om dig selv og den måde du lever på – så
skal du nok få de andre i tale.
En universel sandhed som gælder lige så meget i
dag som for hundrede år siden i Syrien.
Bibelen har fra først til sidst talt imod sladder og
bagtalelse. I Salmernes Bog står der, at skal man
forsøge at leve retfærdigt, skal man ikke løbe med
sladder. Den samme bog siger, at du bringer skam
over dig selv og er ugudelig, hvis du sladrer om andre.
En ting er, at der ikke er nogen tvivl om, hvad Bibelen
måtte mene om Sladder. Noget andet er, at enhver
vel er klar over, hvor stor en skade sladder og
bagtalelse kan have på andre mennesker.
Alligevel vil enhver med den mindste interesse for
Kalundborg have set, hvordan en kirke her i det seneste
år har lidt under sladder og bagtalelse.
Kirkens folk har draget hinanden ind i mudderkast
og nedgørelse af værste skuffe, og vores lokale medier
har slugt det med glæde og båret til på dette
bål.
Hvor har det været trist at måtte se vores før så
nøgterne og troværdige lokale dagsavis svælge i
personstriden i kirkerne; hænge personer ud langt
førend de er dømt, puste balladen op når den så ud
til at ville dø ud. Om ny journalistik, selv i vores stille
og hyggelige by, skal være personlig og person
ødelæggende for at overleve i kampen mod lignende
journalistik fra dagblade ved jeg ikke. Jeg kan
blot med sorg konstatere, at sådan er det blevet.
Men vi burde i kirken tage afstand til
den slags sladder. Hvor er det sørgeligt
at sammenligne vores kirke med
den tidlige, unge kirke. En kirke, hvor
det var en ære at få lov til at tjene i.
Når der her var uenigheder, og dem
var der mange af, så blev de løst i
fred og fordragelighed, fordi man vidste,
at broderskabet vat uendeligt
vigtigt. Fordi de vidste, at sammenholdet
om Kristus stod over alt. Også
over dem selv.
Lad os dog nu komme videre og
fremad.
At være kirke handler ikke om os selv, men om Kristus.
Og hvis vi tror anderledes, hvis vi tror det er
os, der skal i centrum, så er der noget vi helt har
misforstået.
Vi er ikke mere fromme og hellige end folk er mest,
men vi bør dog trods alt leve med et ønske om at
undgå de største faldgrubber, og sladder er en af de
tydeligste; en, det ikke burde Side være 3 så svært at komme
uden om særligt når vi ved, hvor meget skade
ond sladder kan føre med sig.
Lad os forsøge at ryste det af os. Lukke ørene for
det og så være ydmyge overfor det kald vi har fået.
Lad os ønske hinanden og enhver omkring os en
glædelig jul og et velsignet nytår.
Side 3

Side 4
Tur til Sprogø:
Vi har nok alle kørt
over Sprogø enten i bil
eller i tog, når vi kører
en tur til Jylland. Det er
meget begrænset,
hvad man når at se når
man sådan farer igennem. Et glimt af fyret og
pigehjemmet, et par får og et par køer og så måske
nogen af øens mange fugle. Så er øen passeret
og væk.
Sprogø modtager kun en enkelt bus besøgende
om ugen. For alle andre er øen lukket land.
Svend Aage Larsen fra menighedsrådet satte
sig for to år siden, inspireret af vores tur til Saltholm,
for at forsøge at arrangere en sådan tur
og på denne lidt grå lørdag sidst i august var det
så blevet vores tur.
I Korsør provianterede vi og da vores guide fortalte,
at der ikke var toiletmuligheder på Sprogø
blev også Statoils toilet flittigt benyttet.
Vi kørte fra motorvejen på Sprogø, og her skulle
man så melde sin ankomst. En kontrolpost på
øen lukkede os så ind. Vi blev aldrig rigtig klar
over, hvor hele øen skal virke så hemmelig. Vi
måtte kun gå hvor guiden gik og han fortalte, at
der var videoovervågning som fulgte os.
Andægtigt fulgte vi i hans fodspor.
Under selve broen blev kaffen serveret og
Svend Aage og hans kone Inger havde haft
travlt aftenen i forvejen med at bage boller, som
vi nu fik serveret mens vi hørte biler og busser
suse hen over hovederne på os.
Herefter gik turen til det gamle pigehjem, hvor
man i mange år, helt op til 1960’erne sendte piger
på opdragelse. Ofte var pigernes eneste forbrydelse,
at gårdejeren, som de tjente hos, havde
kigget lidt for langt efter dem. På opdragelsesanstalten
lærte pigerne at føre hus og ordne
have, at hækle og strikke. I hvad der måtte have
føltes som et fængsel, blev de gjort klar til at
blive gift.

Tur til Sprogø fortsat:
Vores guide var fuld af informationer. Både om Sprogøs historie
og fakta om broen, men også om anekdoter om de folk,
som i tidens løb havde boet på øen og om de folk, som havde
besøgt den. Her taltes både konger, sørøvere og Ludvig Holberg.
Efter pigehjemmet gik vi til fyrtårnet, som jo nok ses af enhver
der kører over broen. Der var åbent op til selve tårnet, og vi
kom næsten til tops da et skilt sagde ingen adgang. Men det er
jo svært at være kun femten skrift fra toppen ved fyrets lanterne
og til udsynet over hele øen og Storebælt, så med præsten
i spidsen ”overså” en del af gæsterne dette skilt og gik op.
Striks guide og videoovervågning til trods.
Efter besøget på dette Sprogøs højeste punkt fik vi en rundvisning
i øens natur. Vi fik set den gamle varde ved øens gamle
havn, som markerer midtpunktet mellem Fyn og Sjælland. Det
præcise midtpunkt afviger kun med få cm.
Guidens anekdote om, at øen har fået sit navn efter en dyst
mellem jyder og sjællændere om hvem, der taler det rigtige
dansk var der ikke mange deltagere der troede på. Ligesom
der heller ikke var mange de havde den store tiltro til, at den
under den kolde krig så meget omtalte direkte røde linje mellem
Moskva og Washington løb over Sprogø og at den derfor i
mange år havde været omgivet af så store hemmelighedskræmmerier.
Guiden havde flere gange fortalt om Sprogøs sjældne frøer, så
de fleste af turens 38 deltagere kunne ikke lade være med at
spejde i vandhuller for et glimt af denne frø, men ingen havde
heldet med sig.
En lille smule våde, men med højt og godt humør var vi tilbage
i bussen og satte kursen mod spisestedet Sommerlyst lidt
uden for Korsør.
Undervejs fik vi en rundvisning i Korsør fra bussen. Denne turs
guide var lige så glad for sin hjemby Korsør, som vores guide
på den tidligere tur havde været for Samsø.
Med knurrende maver satte vi os til bord og der var udelukkende
ros til overs for dette hyggelige sted og deres mad, som
måske nok kan være lidt svært at finde i skoven ved Korsør,
men som absolut er umagen værd at besøge.
Hjemme i Tømmerup kunne vi sige tak for en rigtig dejlig dag
og en stor tak til Svend Aage Larsen, som havde lagt et så
stort arbejde i planlægningen af denne tur. Selvom Svend Aage
stopper i menighedsrådet, så arbejdes der på at få ham til
at arrangere yderligere en tur.
Side 5

Høstgudstjeneste
Side 6
Et af efterårets store kirkelige højdepunkter
er og har nok altid været
Høstgudstjenesten. Den har altid
været vel besøgt og i gamle dage
tog man det alvorligt – det med at
takke Gud og ikke blot tage alt for
givet.
I Tømmerup kirke er det stadig en
festgudstjeneste. Kirken var smukt
pyntet af graver Dorthe Hansen og
gravermedhjælp Kian Hickman.
Allerede da døren til kirken åbnedes
slog duften af frisk halm menigheden
i møde. Der lå flot arrangerede
halmballer i våbenhuset og
i selve kirken.
Fugleneg, græskar, solsikker, georginer
og mange andre af høstens
gaver los os ikke være i tvivl
om, hvad det var vi fejrede den
dag.
Efter gudstjenesten, hvor der taltes
om at også det liv vi har med hinanden
er en guds gave og noget
om vi skal takke for, blev alle høstgaverne
båret til konfirmandstuen.
Her indledtes med sang on en frokost
og menigheden havde mulighed
for at se på de forskellige
høstgaver, som folk havde bragt
med og som skulle under Poul Kristensens
myndige auktionshammer
til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
Her var alt fra æbler, blommer og
pærer, hjemmebagte kager af forskellige
slags, blomsterbuketter og
hjemmelavet syltetøj, friske bær og
jordfrugter, hyldebærsaft og hjemmelavet
brombærlikør.
Der blev budt godt ind på gaverne
og da dagen sluttede måtte en del
køres hjem da de havde forkøbt
sig.

”Er du kristen/ Er du meget religiøs?”
Et spørgsmål som nok ville komme bag på de fle-
ste, men ikke desto mindre ét af de spørgsmål, jeg
ofte stødte ind i ved begyndelsen af mit studie.
Det ville nok forekomme ganske malplaceret man-
ge andre steder, men når det indledes med et;
”Hvorfor har du valgt at læse teologi?” og scenen
er Købmagergade 44-46, er det et meget alminde-
ligt spørgsmål.
Jeg begyndte på teologistudiet i starten af septem-
ber, og vil her fortælle lidt om, hvordan det er at
være nybagt stud. teol.
Det var egentlig ikke min mening at begynde at
læse i år, men tilfældigheder gjorde, at ansøgnin-
gen alligevel blev sendt af sted. Jeg havde i flere
år jongleret med tanken om at læse teologi, og nu
skulle det altså prøves. ”Om jeg kan lide det?” –
svaret er ganske enkelt:
At læse teologi er et af de bedste valg, jeg nogen-
sinde har truffet!
Det lyder nok som en kliché, men jeg føler, at det
er et kæmpe privilegium, at kunne beskæftige sig
med det, der særligt interesserer én og samtidig få
penge for det. Det er ikke alle unge, der har så
gode muligheder!
JULESJOV FOR BØRN og
barnlige sjæle. :
Find svaret og send en mail til :
maibritt.lindholm@mail.dk.
Husk navn og add. Og hvilket
hus nr. der er svaret.
Vinderen får en julekurv m/
godter.
Svar senest d. 15. dec. 2012
2
Jeg har 4 fag i dette semester; almen filosofi, etik
og religionsfilosofi, bibelkundskab og latin. Det er
spændende fag – særligt positivt overrasket er jeg
over latin, som ikke er så svært som frygtet.
Vi er startet med de ”Philosophiske Smuler” af Sø-
ren Kierkegaard, og når selv læreren siger, at det
er vanskeligt at læse, så er der altså noget om
det!
Men så er det dejligt, at have nogle studiekamme-
rater, man kan dele sine tanker med over en kop
kaffe eller frokost i kantinen, ligesom der også er
mange arrangementer, man kan deltage i.
Den sagnomspundne rustur gik til ”Sejrborg” i As-
næs, og forløb da også relativt fredeligt. Forelæs-
ninger, galla, fadølsanlæg og blå blink – så har jeg
ikke sagt for meget!
Jeg læser teologi, fordi jeg synes, at det er
spændende, utroligt nørdet, oplysende, riv-dig-i-
håret svært og ja, så er det bare dejligt, at kunne
kalde sig stud. teol!
Ida Hansen Organist.
1
3
Side 7

Side 8
Persongalleriet
Ingen andre litterære værker er så rig på farverige personer som Bibelen. I de følgende
numre af kirkebladet vil vi kort skildre nogen af de mange, hvis handlinger har fået en så
stor betydning for verden.
Denne udgaves side 9-mand er Guds udvalgte, hyrdedreng, idealkonge. Bibelens Kong
David er mange ting. Ikke mindst digteren, som kan sætte ord på tillid, håb og klageråb til
Gud. Den dag i dag stråler davids salmernes ord om tillid, tro og afmagt for mennesker i
alle situationer.
Salmernes Bog kaldes også for Davids salmer, fordi man tilskriver dem Det Gamle Testamentes
store konge, David. En stor kriger, en passioneret mand og en nænsom digter. Da-
Gi os en konge
I begyndelsen har israelitterne ikke nogen konge. Det er Gud selv, der regerer dem. Men
folket plager Gud om en konge for at ligne de andre folkeslag. De får Saul, som salves til
konge af profeten Samuel. Men Saul er ikke i længden værdig til at være konge, og Gud
sender profeten Samuel til Isajs hus i byen Betlehem for blandt hans sønner at finde Israels
næste konge. Til alles overraskelse viser den udvalgte sig at være Isajs yngste søn,
fårehyrden. Han bliver hentet ude fra marken og Samuel salver ham.
David lindrer smerterne
Saul er dog endnu konge. Han plages af onde ånder, men hans lidelser lindres, når David
spiller på sin citer. Saul kommer til at holde meget af David, gør ham til hærfører og giver
ham endda sin datter til kone. Men det går David alt for godt, og derfor bliver Saul misundelig
og vil slå ham ihjel. David flygter og lever i ørkenen som en slags røverkonge. Han
må endda gå i Israels fjenders tjeneste for at klare sig. Da Saul dør for egen hånd, kan David
endelig vende tilbage og gøre krav på sin trone. Som konge er han Guds særligt udvalgte
og salvede. Han er en stor kriger, som erobrer meget land og gør Israel til et stort
og velhavende rige.
Utroskab, mord og straf
Men selv David kan ikke holde sig på god fod med Herren. Han ser en smuk kvinde, Batseba,
bade og bliver forelsket i hende. Da han gør hende gravid, sørger han for at hendes
mand, soldaten Urias, får en krigsopgave, som med garanti vil betyde, at han bliver slået
ihjel. Det er derfra, at udtrykket 'en uriaspost' stammer. Derfor ender Davids historie med,
at Gud lader hans familie gå i opløsning gennem sygdom, død og intern splid.
David og Jesus
Gennem profeten Esajas profetier om, at der skal skyde en kvist fra Isajs stub, at der skal
udgå en frelser fra Davids slægt er der en forbindelse mellem David og Jesus. Der er således
en række paralleller mellem David og Jesus. David er fra Betlehem, hvor Jesus også
fødes. Jesus kaldes Davids søn og evangelierne fortæller om, at han skulle blive en ny
storkonge ligesom David, der skulle jage den romerske besættelsesmagt ud af Jerusalem
og Israel, og gøre landet stort og velhavende igen. Desuden var David hyrde, inden han
blev konge, og Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 10, vers 11 om sig selv, at han er
den gode hyrde.

Persongalleriet side 9 manden
Salme af David. (23)
Herren er min hyrde,
jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i
grønne enge,
han leder mig til det
stille vand.
Han giver mig kraft
på ny,
han leder mig ad rette
stier
for sit navns skyld.
Selv om jeg går i
mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav
er min trøst.
Du dækker bord for
mig
for øjnene af mine
fjender.
Du salver mit hoved
med olie,
mit bæger er fyldt til
overflod.
Godhed og troskab
følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens
hus
alle mine dage
Hvorfor lige David?
Det kan virke underligt, at en mand, som ikke gør Guds vilje, og
som endda oplever Guds straf i hans families sammenbrud og opløsning,
skulle være idealet, som bliver opfattet som en slags forløber
for Jesus. Men der er to ting, der giver David en særlig rolle
i Det Gamle Testamente og i hele Bibelen.
For det første er han indbegrebet af forholdet mellem Gud og
mennesker. David – og Moses og de andre, som Gud udvælger -
er kun mennesker, som lever på de samme vilkår, som alle mennesker
har levet på, siden Adam og Eva blev smidt ud af Paradis.
Det, der gør David til noget særligt, er altså ikke, at han er særligt
god eller klog eller from, men at han bliver ved med at stole på
Gud. Det er tilliden til Gud, der udmærker ham.
Derudover fortæller Det Gamle Testamente som nævnt, at David
gør Israel til et stort og velhavende rige. Han er derfor nært forbundet
med tanken om israelitterne som Guds udvalgte folk, og
tanken om ham er derfor også i Bibelen knyttet til et fremtidshåb. I
Det Nye Testamente udfoldes dette fremtidshåb i Jesus af Nazaret.
Digteren David lever stadig
Mange af salmerne i Salmernes Bog er tillagt David, og derfor kalder
man dem også Davidssalmer. En af de mest kendte er netop
Salme 23, Herren er min hyrde. Her bliver der udtrykt en meget
stærk tillid til Gud. Det er altså det billede af David, man trods alle
hans fejl finder i Bibelen: et menneske, som stoler på Gud. Og de
ord, som vi læser i davidssalmerne, er stadig blandt de stærkeste,
både når det gælder håb, tillid, glæde og fortvivlelse, sorg og forladthed.
Davidssalmernes ord lever stadig.
Side 9

Afskedsreception for Benth
Side 10
Der blev holdt mange gode taler til Benth på dagen, Denne tale gav
virkelig billeder på et langt arbejdsliv:
Kære Gerda og Benth.
Allerførst tak fordi I ønskede at få os
med til jeres afskedsreception, det
glædede os meget—og takt til menighedsrådet
for invitationen.
49 år på samme arbejdsplads—ja
man kan da ikke sige, at du er rendt af
pladsen i utide, som det hed i gamle
dage.—Det kan jo sige mange ting om
din person: trofasthed -udholdenhed -
en vis glæde og tilfredshed med arbejdspladsen
- at føle en form for udvikling
i arbejdet - det er jo næsten en
forudsætning, når man kører så langt
et forløb. Citat af Rosevelt ca. sådan:
når man arbejder længe med den
samme ting - kommer der stadig nye
sider frem. Ved et simpelt regnestykke
kan jeg jo se, at du er startet i 1963 -
netop det år, hvor jeg selv begyndte
som lærer i Jyderup ved Vig. - Min far
Åge Bundgaard, som er født i 1910 -
var dengang 53 år, da du begyndte
ved kirken - og han var meget glad
for sine unge medarbejdere - både for
dig og kirkesangeren, Hans Hansen,
som jo også blev på posten et pænt
stk. tid.
Kirkegården har jo altid set pæn og
ren ud - og jeg kender godt den stive
lerjord her omkring, jeg har arbejdet
meget i haven her. Jorden kan i tørketider
blive som et stuegulv - nærmest
ikke til at hugge eller stikke i - og det
er nu ikke det bare sjov for en graver.
Det er jo meget minderigt for mig at
være netop i dette hus - jeg var jo
ligesom med til at indvie
det. Vi kom her til
Tømmerup i 1947 -
rigtig isvinter - vores
møbler stod over en måned i en container
på Århus havn. - Vi kom jo så
til den gamle præstegård, stuehuset lå
på forhøjningen med udlængerne af
kampesten ved hver side. Der var
landbrug til i gl. dage. - Der eksisterer
et flot gammelt billede (se billede
side 12) af det hele med folkeholdet
både karle og piger stående foran på
den runde plæne midt på gårdspladsen.
Det var meget charmerende -
men efterhånden i ret dårlig stand.
Jeg kan huske, at der blev længere og
længere mellem fodpanelerne og
ydermurene - den var så småt ved at
skride sammen - og skulle man til at
rette op på det - ja så var det billigere
at bygge et nyt og tidssvarende hus.
Og så måtte det gl. lade livet og det
nye blev sat i gang. Der var rejsegilde
i oktober 1955 og det stod færdigt til
indflytning omring 1956. Selvom jeg
nu ikke havde kigget i de gl. fotoalbums,
ja så kunne jeg godt ca. pejle
mig frem til tidspunktet, fordi min konfirmation
stod i den gl. præstegård i
1954 og da jeg blev student på det
første hold på Kalundborg gymnasium
1960 - ja da foregik det i den nye. Jeg
kan godt huske at solen stod lidt tidligt
op ved den lejlighed - der va jo nogen
der lige skulle op i kirketårnet og klappe
lidt på klokkerne - jeg håber ikke
der var nogen der hørte det - jeg fik i
hvert fald ingen ballade. (Det var jo så
før Benth kom til).

OL
TEMNING
TEG
MIL
NAK
EJ AFSLUTNING PÅ ET LANGT ARBEJDSLIV.
S
Du må ha’ startet meget tidligt med at
arbejde Benth - for jeg synes du arbejdede
i flere år ovre hos Børgen Hansen
- gartneren på den anden side af vejen.
Jeg sad jo oppe på mit værelse og læste
lektier til gymn. Og kiggede jo også
af og til ud ad vinduet - og da kunne
man ved 5tiden se en smuk ung mand
køre hjem fra gartneriet.
Når man afslutter sit officielle arbejdsliv,
ja, så gør man vel en slags status -
man evaluerer sit liv, som det så fint
hedder - hvad var godt, og hvad var
mindre godt - hvordan var ens omgivelser
- ens medarbejdere? Og der vil
jo nok altid være noget både på pludssiden
og på minussiden - men heldigvis
danner der sig sådan et summa sumarum
- et slags gennemsnit, der som
regel falder ud til den gode side. Hvordan
livet så i øvrigt behandler en -
hvad man skal igennem - ja der kan
meningsløshedens grimme ansigt jo
vise sig - vi har selv prøvet det på anden
måde. - Her er det nok meget vigtigt
at ens sind ikke formørkes - men at
man får det bedste ud af tilværelsen
sammen med ens nærmeste og fokuserer
på det gode der var - der er og
der kommer, det gode behøver jo ikke
at være ens i de forskellige livsafsnit og
sindsstemninger - og samtidig skal vi
alle huske på,
at vi aldrig er
alene.
TAK For en dejlig dag.
Det glædede mig meget
at så mange ville nyde denne dag
sammen med os.
Mit ønske var Jazz, i mine tanker
var et par stykker, MEN et helt
stort Jazz orkester var meget
overvældende.
Vi nød alle denne dag og vil her
sige mange tak til alle som mødte
op og delte den med os.
De kærligste hilsner-
Gerda og Benth Lundgaard
Tidl. Graver v/
Tømmerup Kirke.
Pastor Åge Bundgaard:
Født 1910
Præst i Jylland i 9 år.
Præst v/Tømmerup kirke i 31 år.
1947 - 1978 døde i 1982.
Boede 4 år i huset på Strandbakken
Hustru:
Agnete Bundgaard født 1915
Døde på plejehjemmet
Ellingebjerg i Højby i
1998
Side 11

Syng julen ind i Tømmerup Kirke.
Kom i rigtig julestemning i Tømmerup kirke torsdag 13. december klokken 19.00.
Vi vil synge julen ind med vores kendte julessalmer og sanger.
Vi får hjælp af kirkens organist Ida Lykke Hansen, kirkens sanger Benny Chordt Hansen og i anledning
af julen får vi ekstra hjælp udefra af Leon Sámalsson på trompet.
Efter arrangementet er der gløgg og lune æbleskiver i våbenhuset.
Folkeholdet karle og piger stående foran på den runde plæne midt på gårdspladsen.
Side 12

Graver og medhjælper v/Tømmerup kirke
Et nyt ansigt på kirkegården og et vi kender
Da Benth Lundgaard stoppede
som graver ved
Tømmerup Kirke lå det i
kortene, at Dorthe Hansen
skulle overtage arbejdet
som graver ved kirken.
Hun havde allerede i en
del år været gravermedhjælp
hos Benth, som hun
lærte meget af. Både om
selve opgaverne på kirkegården,
men også om selve
den ånd, som hører
med til at være graver. Det
handler ikke bare om at
passe grave og bistå ved
kirkelige handlinger, men
om meget mere.
Jeg møder kort Dorthe og
Kian en blæsende dag i
oktober på kirkegården. ”Man er lidt af hvert” siger Dorthe. ”Ud over, at man er gartner, så er
man jo også sjælesørger. Mange af dem som kommer på kirkegården, vil jo gerne snakke og fortælle
og det skal der være tid til. Benth fortalte jo ofte om, hvordan det var før i tiden og den ånd
vil jeg gerne bevare. Det hænder endda, at nogen af dem som kommer her har kage med og så
laver vi en kop kaffe. Sådan skal det være på en landsbykirkegård!’
Når Dorthe siger vi, så mener hun ud over hende selv også Kian Hickman som i sommer blev
ansat i hendes gamle stilling som gravermedhjælp. ”Jeg kunne se at Kian interesserede sig for
både arbejdet og for kirken og det var vigtigt for mig da jeg skulle finde en medhjælp. Han kom jo
i kirken ti gudstjenester og så havde jeg snakket med ham da han arbejdede i Bo Grønt, så da
han sagde at han gerne ville arbejde på kirkegården, så lå det ligefor at vælge ham og det har
jeg ikke fortrudt”.
Kian Hicman er 21 og ved siden af stillingen som gravermedhjælp går han på Kirkemusikskolen
i Roskilde, hvor han er ved at uddanne sig som organist. ”Jeg har jo ligesom ikke plads til et orgel
derhjemme, så her kan jeg jo lige øve på orglet efter arbejdstid. At være gravermedhjælp er
faktisk mit drømmejob. Jeg elsker at gå omkring og i kirken og at være en del af gudstjenesten
om søndagen. Så jeg kan næsten ikke forstå at jeg skal have løn”.
Kian og Dorthe står ved deres nyeste projekt på kirkegården. De har ryddet et stort stykke, hvor
der før var buske. Her har de sat en bænk og sået græs. ”Så kan man sidde og se ind mod byen”
siger Dorthe. ”Det skal være rart at komme her. Det er i hvert fald min holdning og mine planer
for kirkegården i fremtiden”.
Vi ønsker Dorthe tillykke med det nye job og vi siger velkommen til Kian.
Side 13

Side 14
HISTORIE: Opfinderen fra Tømmerup
Når man går rundt på Tømmerup Kirkegård og
læser på de mange gravsten, så er der på de
fleste blot et navn og en dato på fødsel og død.
Navnet og datoen dækker over et helt liv; drømme,
skuffelser og glæder.
På nogen af stenene, særligt de ældre, er tilføjet
en titel. I Tømmerup har vi en del
gårdejere, smede og husmænd. Vi
har en mejeribestyrer, en damptromlefører,
en højskoleejer, en automobilforhandler
og så har vi den navnkundige
drejer, Niels Jensen.
Det er en gammel gravsten; en såkaldt
legat gravsten. Det vil sige, at
den holdes for kirkens midler. Og det
bliver den, fordi denne drejer var af
særlig betydning for sognet.
Mange har forsøgt at undersøge
denne drejer for at finde ud af, om
myterne om hans liv var sande.
På selve gravstenen står: ’Her hviler husmand
og drejer Niels Jensen af Kaastrup, født 13. januar
1821 død 26. juni 1887, og hustru Mette
Kirstine, født 15. marts 1830, død 26. august
1899’
Kalundborg Folkeblad skrev i 1911 en artikel
med overskriften ’Et opfinder-geni, som ikke bør
glemmes’. Hvem var dog dette geni, som var i
fare for at blive glemt?
Niels Jensens forældre købte et lille husmandssted
i Kaatrup. Stråtag, lave døre og små vinduer.
Her blev Niels født i 1821 og han overtog
huset efter sine forældre. Han fik 11 børn. Selvsagt
levede de i små kår. En søn til drejeren
fortalte, at han fik en to-krone af sin far i konfirmationsgave.
Livet igennem levede Niels Jensen i fattigdom.
Han ernærede sig ved at lave rokker. Hele Kalundborg
tog til Kåstrup for at købe en af hans
rokker, hvis ry nåede vidt omkring. Men denne
håndværkergerning gav ikke meget til husholdningen
og da slet ikke når drejeren ikke kunne
sidde stille og lave rokker. Der skulle hele tiden
ske noget og han var konstant i gang med at
opfinde større ting end rokker.
Naboerne sagde, at han var bindegal og en
gammel kone fra Kåstrup som var en lille pige
på drejerens tid fortalte, at hendes mor en dag
var kommet hjem fra drejrens hus, hvor hun
havde bistået med en af de
mange fødsler. Hun fortalte
hovedrystende, at drejeren
var gået mere op i et instrument,
han havde fastspændt
på ryggen, end i fødslen af
hans nye datter.
Sønnen til Niels Jensen, Niels
Nielsen, fik i 1949 besøg af
en journalist, der var bestilt af
en dyrlæge fra Kolding, som
studerede danske opfindelser.
Interviewet skulle bruges til en
artikel, som dyrlægen ville
skrive til Kolding Folkeblad. Sønnen, der i 1949
var en gammel gigtplaget mand fortalte om de
mange uheld, der fulgte hans far. ”Hans mål var
at bevise, at ting, tungere end luften, kunne
hæve sig fra jorden – og han nåede sit mål’ fortalte
denne gamle skæggede mand, som journalisten
i sin artikel vovede at kalde en gammel
viking.
Sønnen hentydede her til hans fars efter eget
udsagt største opfindelse, flyvemaskinen. Flere
fra Tømmerup Sogn havde set den gale drejer
mere end 40 år før Ellehammer med held havde
bygget en flyvemaskine. ”Den var fremstillet
af blikplader og bag til sad nogen blikcylindere,
fulde af krudt. Når den fløj holdt han den i en
snor og det røg ud af enden på den. Han gik tit
ud på vejen og brugte den, og derfor er der
mange folk, som har set at han fløj. Jeg har fået
det fortalt, at Fader også selv lykkedes at flyve
på en sådan konstruktion, men far talte aldrig
med os børn om hans opfindelser”.

Opfinderen fra Tømmerup fortsat :
Denne flyvemaskine blev konstrueret efter utallige
fejlslagne forsøg. Drejeren havde engang
stillet sig op på taget af sit hus med en maskine,
hvorpå han havde sat en masse oppustede
svineblærere. Han sprang ud fra huset, men
styrtede ned og slog sin egen gase ihjel, til stor
jubel for landsbyens tilskuere.
Anderledes og mere teknisk var den maskine,
med hvilken han efter sigende lykkedes at flyve.
Det foregik fra Sognefogedens Bakke i Kåstrup.
Her sad han overskrævs på den maskine,
som sønnen fortalte om. Han havde købt
store partier af krudt, svovl og salpeter, som
han havde presset ind i nogen blycylindere som
sad bag på maskinen. Hver gang han antændte
et af hylstrene for maskinen frem og op i luften.
Han nåede på et tidspunkt så højt at han fløj
over en lade; andre mente dog, at det kun havde
været en høstak.
Rekylgeværet som drejeren måske—måske ikke—opfandt.
I 1864 udbrød der krig med Tyskland og statsminister
Monrad, der var stærk fortaler for krigen
mod Tyskland, indbød folk til at opfinde et
rekyl gevær. Drejerens søn fortæller "Det ved
jeg, fandme, at det gjorde Niels Jensen, Kåstrup,
med held. Det stod i en officiel notits i
Berlingskes avis.”. Desværre for vores drejer
havde han ikke penge at rejse til København for
under krigen, så han kunne fremvise sit gevær.
Efter et stykke tid fik han overtalt købmand Gabriel
fra Kalundborg til at give ham penge til rejsen.
Den gik over Slagelse og i København fik
drejeren afleveret sine papirer til rekylgeværet.
Desværre for ham tabte Danmark krigen, og
statsminister Monrad som havde stået for opfordringen
til at opfinde rekylgeværet, blev af alle
ansat som syg i sindet og gik i frivilligt eksil på
New Zealand. Drejerens
papirer hensygnede
i krigsministeriet.
I 1903 opfandt den
daværende krigsminister
Wilhelm Madsen
et rekylgevær, som
efter drejerens søns
udtalelse var præcis
som på hans fars tegninger.
Dette gevær
var i den danske hær
indtil 1950’erne, hvor
det også var blevet
eksporteret til udlandet.
”Ja, jeg tror
Wilhelm Madsen
Krigsminister 1901-1905
krigsminister Madsen tog min fars tegninger
frem og udgav dem for at være hans egne.”.
Drejeren brugte hver en mønt han tjente på sine
opfindelser. ”Alt hvad vi børn tjente gik også
til eksperimenterne, så jeg rejste hurtigt hjemmefra”
fortæller Niels Nielsen.
Artiklen om Tømmerups skøre opfinder fortsættes
i næste nummer.
D.G. Monrad
(1811-1887)
Det var Monrads
skyld at
så mange danske
soldater
faldt i krigen,
da han nægtede
at opgive
kampene mod
tyskerne selvom
hele Jylland
var besat
af tyske tropper. Han forlangte at kampene
skulle fortsætte indtil de stod i de københavnske
gader, mand mod mand.
Side 15

KIRKETIDER:
November:
4.: 16.00 v. Dan Petersen, Alle Helgen
11.: 9.00 v. Mogens Hvidring
18.: 10.30 v. Dan Petersen
25.: 10.30 v. Dan Petersen, prædikant Benny Chordt Hansen
December:
2.: 16.00 v. Dan Petersen
9.: 9.00: v. Mogens Hvidring
16.: 10.30 v. Dan Petersen
23.: 10.30: v. Dan Petersen, De 9 læsninger
24.: 14.00 og 16.00 v. Dan Petersen, Juleaften
25.: 16.00 v. Dan Petersen
26.: Fællesgudstjeneste med kirkerne i Nyvang, Vor Frue, Aarby og Raklev. Tømmerup Kirke kl. 10.30
30.: 10.30 v. Dan Petersen
Januar:
1.:16.00:v. Mogens Hvidring
6.: 9.00 v. Mogens Hvidring
13.: 10.30 v. Dan Petersen
20.: 10.30: v. Dan Petersen
27.: 10.30: v. Dan Petersen
Februar:
3.: 16.00 v. Dan Petersen
10.: 10.30 v. Dan Petersen
17.: 9.00 v. Mogens Hvidring
24.: 9.00 v. Mogens Hvidring
Marts:
3.: 9.00 v. Mogens Hvidring
10.: 10.30 v. Dan Petersen
17.: 10.30 v. Dan Petersen
Tazie gudstjeneste med
konfirmanderne.