INDHOLD: - Tømmerup Kirke

toemmerupkirke.dk

INDHOLD: - Tømmerup Kirke

TØMMERUP KIRKEBLAD

NOV 2012

INDHOLD:

Præsten Skriver; Den satans sladder.

Høstgudstjenesten.

Er du kristen?

Julesjov for børn.

Persongalleriet.

Side 9 manden.

Afskedsreception.

Syng julen ind i Tømmerup Kirke

Ny graver og medhjælper.

Historie: Opfinderen fra Tømmerup.

WWW-TOEMMERUPKIRKE.DK


Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2

dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra

sygehus medbringes.

Dåb– Aftales med sognepræsten.

Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen.

Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten,

der skal foretage den kirkelige handling.

Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest

afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt

gennem bedemanden.

KIRKEBIL

Til gudstjenester og sognearrangementer afholdt af kirken er der

gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede.

Henvendelse dagen før til:

Svend Aage Larsen

tlf: 59511937.

Tømmerup kirkeblad

udgives af

Tømmerup Menighedsråd.

Ansvarshavende redaktør:

Sognepræst Dan Petersen og

Maibritt Lindholm, Holbækvej 76.

Bestil på telefon: 1 800.000.0000 Side 2

mail: maibritt.lindholm@mail.dk

KIRKENØGLEN

Efter menighedsrådsvalget kan nye tlf. nr. oplyses

af Formanden.

Side 2

ADD:

Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48.

Tlf. 59507091 Fri mandag.

Graver Dorte Hansen

Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag.

Kirkesanger Benny Chordt Hansen

Tlf. 59522221

Organist Ida Lykke Hansen. tlf. 20433738

Sognemedhjælper Tinne Leth

Tlf. 26686015 bedst tirs-torsdag.

Menighedsrådet:

Formand Thøger Birkeland

Tlf. 59529257

Næstformand Svend Åge Larsen

Tlf. 59511937

Kasserer Hans J. Mohnsen

Kirkeværge Ida Mohnsen

Tlf. 59507589

Kontaktperson Jesper Hansen

Tlf. 29684420

Aktivitetsudvalg mm.

Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257


PRÆSTEN SKRIVER

Den satans sladder.:

I mit speciale på Københavns Universitet skrev jeg

om ’Mission til muslimer’. Jeg sammenlignede i mit

speciale tre forskellige missionærers tilgang til mission

til muslimer. En af missionærerne jeg skrev om

hed Alfred Nielsen og var missionær i Syrien fra

1911 til 1954.

Fælles for dem alle tre var, at de fandt at muslimerne

ikke ville høre på deres budskab. Når det kom

for tæt på lukkede af og undgik missionæren.

Alfred Nielsen forsøgte mange forskellige metoder

for at få dem i tale. Lysbilledforedrag, bogstue, skoletjeneste

og almindelige sammenkomster.

Men kun meget lidt hjalp

det. Men så opdagede han noget,

som tiltrak sig muslimernes opmærksomhed

på en måde som intet af

hans store arbejde havde gjort før.

Han opdagede, at de kristne familier

han arbejdede som præst for, som

opførte sig upåklageligt i det ydre,

som talte pænt, behandlede dem

omkring dem godt og kærligt og som

ikke sladrede og bagtalte deres naboer..

De familier tiltrak sig muslimernes

opmærksomhed.. Og det slog

Alfred Nielsen, at det hele egentlig

var ganske simpelt. Lev som ordentlige,

kristne mennesker.. Koncentrere dig først og

fremmest om dig selv og den måde du lever på – så

skal du nok få de andre i tale.

En universel sandhed som gælder lige så meget i

dag som for hundrede år siden i Syrien.

Bibelen har fra først til sidst talt imod sladder og

bagtalelse. I Salmernes Bog står der, at skal man

forsøge at leve retfærdigt, skal man ikke løbe med

sladder. Den samme bog siger, at du bringer skam

over dig selv og er ugudelig, hvis du sladrer om andre.

En ting er, at der ikke er nogen tvivl om, hvad Bibelen

måtte mene om Sladder. Noget andet er, at enhver

vel er klar over, hvor stor en skade sladder og

bagtalelse kan have på andre mennesker.

Alligevel vil enhver med den mindste interesse for

Kalundborg have set, hvordan en kirke her i det seneste

år har lidt under sladder og bagtalelse.

Kirkens folk har draget hinanden ind i mudderkast

og nedgørelse af værste skuffe, og vores lokale medier

har slugt det med glæde og båret til på dette

bål.

Hvor har det været trist at måtte se vores før så

nøgterne og troværdige lokale dagsavis svælge i

personstriden i kirkerne; hænge personer ud langt

førend de er dømt, puste balladen op når den så ud

til at ville dø ud. Om ny journalistik, selv i vores stille

og hyggelige by, skal være personlig og person

ødelæggende for at overleve i kampen mod lignende

journalistik fra dagblade ved jeg ikke. Jeg kan

blot med sorg konstatere, at sådan er det blevet.

Men vi burde i kirken tage afstand til

den slags sladder. Hvor er det sørgeligt

at sammenligne vores kirke med

den tidlige, unge kirke. En kirke, hvor

det var en ære at få lov til at tjene i.

Når der her var uenigheder, og dem

var der mange af, så blev de løst i

fred og fordragelighed, fordi man vidste,

at broderskabet vat uendeligt

vigtigt. Fordi de vidste, at sammenholdet

om Kristus stod over alt. Også

over dem selv.

Lad os dog nu komme videre og

fremad.

At være kirke handler ikke om os selv, men om Kristus.

Og hvis vi tror anderledes, hvis vi tror det er

os, der skal i centrum, så er der noget vi helt har

misforstået.

Vi er ikke mere fromme og hellige end folk er mest,

men vi bør dog trods alt leve med et ønske om at

undgå de største faldgrubber, og sladder er en af de

tydeligste; en, det ikke burde Side være 3 så svært at komme

uden om særligt når vi ved, hvor meget skade

ond sladder kan føre med sig.

Lad os forsøge at ryste det af os. Lukke ørene for

det og så være ydmyge overfor det kald vi har fået.

Lad os ønske hinanden og enhver omkring os en

glædelig jul og et velsignet nytår.

Side 3


Side 4

Tur til Sprogø:

Vi har nok alle kørt

over Sprogø enten i bil

eller i tog, når vi kører

en tur til Jylland. Det er

meget begrænset,

hvad man når at se når

man sådan farer igennem. Et glimt af fyret og

pigehjemmet, et par får og et par køer og så måske

nogen af øens mange fugle. Så er øen passeret

og væk.

Sprogø modtager kun en enkelt bus besøgende

om ugen. For alle andre er øen lukket land.

Svend Aage Larsen fra menighedsrådet satte

sig for to år siden, inspireret af vores tur til Saltholm,

for at forsøge at arrangere en sådan tur

og på denne lidt grå lørdag sidst i august var det

så blevet vores tur.

I Korsør provianterede vi og da vores guide fortalte,

at der ikke var toiletmuligheder på Sprogø

blev også Statoils toilet flittigt benyttet.

Vi kørte fra motorvejen på Sprogø, og her skulle

man så melde sin ankomst. En kontrolpost på

øen lukkede os så ind. Vi blev aldrig rigtig klar

over, hvor hele øen skal virke så hemmelig. Vi

måtte kun gå hvor guiden gik og han fortalte, at

der var videoovervågning som fulgte os.

Andægtigt fulgte vi i hans fodspor.

Under selve broen blev kaffen serveret og

Svend Aage og hans kone Inger havde haft

travlt aftenen i forvejen med at bage boller, som

vi nu fik serveret mens vi hørte biler og busser

suse hen over hovederne på os.

Herefter gik turen til det gamle pigehjem, hvor

man i mange år, helt op til 1960’erne sendte piger

på opdragelse. Ofte var pigernes eneste forbrydelse,

at gårdejeren, som de tjente hos, havde

kigget lidt for langt efter dem. På opdragelsesanstalten

lærte pigerne at føre hus og ordne

have, at hækle og strikke. I hvad der måtte have

føltes som et fængsel, blev de gjort klar til at

blive gift.


Tur til Sprogø fortsat:

Vores guide var fuld af informationer. Både om Sprogøs historie

og fakta om broen, men også om anekdoter om de folk,

som i tidens løb havde boet på øen og om de folk, som havde

besøgt den. Her taltes både konger, sørøvere og Ludvig Holberg.

Efter pigehjemmet gik vi til fyrtårnet, som jo nok ses af enhver

der kører over broen. Der var åbent op til selve tårnet, og vi

kom næsten til tops da et skilt sagde ingen adgang. Men det er

jo svært at være kun femten skrift fra toppen ved fyrets lanterne

og til udsynet over hele øen og Storebælt, så med præsten

i spidsen ”overså” en del af gæsterne dette skilt og gik op.

Striks guide og videoovervågning til trods.

Efter besøget på dette Sprogøs højeste punkt fik vi en rundvisning

i øens natur. Vi fik set den gamle varde ved øens gamle

havn, som markerer midtpunktet mellem Fyn og Sjælland. Det

præcise midtpunkt afviger kun med få cm.

Guidens anekdote om, at øen har fået sit navn efter en dyst

mellem jyder og sjællændere om hvem, der taler det rigtige

dansk var der ikke mange deltagere der troede på. Ligesom

der heller ikke var mange de havde den store tiltro til, at den

under den kolde krig så meget omtalte direkte røde linje mellem

Moskva og Washington løb over Sprogø og at den derfor i

mange år havde været omgivet af så store hemmelighedskræmmerier.

Guiden havde flere gange fortalt om Sprogøs sjældne frøer, så

de fleste af turens 38 deltagere kunne ikke lade være med at

spejde i vandhuller for et glimt af denne frø, men ingen havde

heldet med sig.

En lille smule våde, men med højt og godt humør var vi tilbage

i bussen og satte kursen mod spisestedet Sommerlyst lidt

uden for Korsør.

Undervejs fik vi en rundvisning i Korsør fra bussen. Denne turs

guide var lige så glad for sin hjemby Korsør, som vores guide

på den tidligere tur havde været for Samsø.

Med knurrende maver satte vi os til bord og der var udelukkende

ros til overs for dette hyggelige sted og deres mad, som

måske nok kan være lidt svært at finde i skoven ved Korsør,

men som absolut er umagen værd at besøge.

Hjemme i Tømmerup kunne vi sige tak for en rigtig dejlig dag

og en stor tak til Svend Aage Larsen, som havde lagt et så

stort arbejde i planlægningen af denne tur. Selvom Svend Aage

stopper i menighedsrådet, så arbejdes der på at få ham til

at arrangere yderligere en tur.

Side 5


Høstgudstjeneste

Side 6

Et af efterårets store kirkelige højdepunkter

er og har nok altid været

Høstgudstjenesten. Den har altid

været vel besøgt og i gamle dage

tog man det alvorligt – det med at

takke Gud og ikke blot tage alt for

givet.

I Tømmerup kirke er det stadig en

festgudstjeneste. Kirken var smukt

pyntet af graver Dorthe Hansen og

gravermedhjælp Kian Hickman.

Allerede da døren til kirken åbnedes

slog duften af frisk halm menigheden

i møde. Der lå flot arrangerede

halmballer i våbenhuset og

i selve kirken.

Fugleneg, græskar, solsikker, georginer

og mange andre af høstens

gaver los os ikke være i tvivl

om, hvad det var vi fejrede den

dag.

Efter gudstjenesten, hvor der taltes

om at også det liv vi har med hinanden

er en guds gave og noget

om vi skal takke for, blev alle høstgaverne

båret til konfirmandstuen.

Her indledtes med sang on en frokost

og menigheden havde mulighed

for at se på de forskellige

høstgaver, som folk havde bragt

med og som skulle under Poul Kristensens

myndige auktionshammer

til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.

Her var alt fra æbler, blommer og

pærer, hjemmebagte kager af forskellige

slags, blomsterbuketter og

hjemmelavet syltetøj, friske bær og

jordfrugter, hyldebærsaft og hjemmelavet

brombærlikør.

Der blev budt godt ind på gaverne

og da dagen sluttede måtte en del

køres hjem da de havde forkøbt

sig.


”Er du kristen/ Er du meget religiøs?”

Et spørgsmål som nok ville komme bag på de fle-

ste, men ikke desto mindre ét af de spørgsmål, jeg

ofte stødte ind i ved begyndelsen af mit studie.

Det ville nok forekomme ganske malplaceret man-

ge andre steder, men når det indledes med et;

”Hvorfor har du valgt at læse teologi?” og scenen

er Købmagergade 44-46, er det et meget alminde-

ligt spørgsmål.

Jeg begyndte på teologistudiet i starten af septem-

ber, og vil her fortælle lidt om, hvordan det er at

være nybagt stud. teol.

Det var egentlig ikke min mening at begynde at

læse i år, men tilfældigheder gjorde, at ansøgnin-

gen alligevel blev sendt af sted. Jeg havde i flere

år jongleret med tanken om at læse teologi, og nu

skulle det altså prøves. ”Om jeg kan lide det?” –

svaret er ganske enkelt:

At læse teologi er et af de bedste valg, jeg nogen-

sinde har truffet!

Det lyder nok som en kliché, men jeg føler, at det

er et kæmpe privilegium, at kunne beskæftige sig

med det, der særligt interesserer én og samtidig få

penge for det. Det er ikke alle unge, der har så

gode muligheder!

JULESJOV FOR BØRN og

barnlige sjæle. :

Find svaret og send en mail til :

maibritt.lindholm@mail.dk.

Husk navn og add. Og hvilket

hus nr. der er svaret.

Vinderen får en julekurv m/

godter.

Svar senest d. 15. dec. 2012

2

Jeg har 4 fag i dette semester; almen filosofi, etik

og religionsfilosofi, bibelkundskab og latin. Det er

spændende fag – særligt positivt overrasket er jeg

over latin, som ikke er så svært som frygtet.

Vi er startet med de ”Philosophiske Smuler” af Sø-

ren Kierkegaard, og når selv læreren siger, at det

er vanskeligt at læse, så er der altså noget om

det!

Men så er det dejligt, at have nogle studiekamme-

rater, man kan dele sine tanker med over en kop

kaffe eller frokost i kantinen, ligesom der også er

mange arrangementer, man kan deltage i.

Den sagnomspundne rustur gik til ”Sejrborg” i As-

næs, og forløb da også relativt fredeligt. Forelæs-

ninger, galla, fadølsanlæg og blå blink – så har jeg

ikke sagt for meget!

Jeg læser teologi, fordi jeg synes, at det er

spændende, utroligt nørdet, oplysende, riv-dig-i-

håret svært og ja, så er det bare dejligt, at kunne

kalde sig stud. teol!

Ida Hansen Organist.

1

3

Side 7


Side 8

Persongalleriet

Ingen andre litterære værker er så rig på farverige personer som Bibelen. I de følgende

numre af kirkebladet vil vi kort skildre nogen af de mange, hvis handlinger har fået en så

stor betydning for verden.

Denne udgaves side 9-mand er Guds udvalgte, hyrdedreng, idealkonge. Bibelens Kong

David er mange ting. Ikke mindst digteren, som kan sætte ord på tillid, håb og klageråb til

Gud. Den dag i dag stråler davids salmernes ord om tillid, tro og afmagt for mennesker i

alle situationer.

Salmernes Bog kaldes også for Davids salmer, fordi man tilskriver dem Det Gamle Testamentes

store konge, David. En stor kriger, en passioneret mand og en nænsom digter. Da-

Gi os en konge

I begyndelsen har israelitterne ikke nogen konge. Det er Gud selv, der regerer dem. Men

folket plager Gud om en konge for at ligne de andre folkeslag. De får Saul, som salves til

konge af profeten Samuel. Men Saul er ikke i længden værdig til at være konge, og Gud

sender profeten Samuel til Isajs hus i byen Betlehem for blandt hans sønner at finde Israels

næste konge. Til alles overraskelse viser den udvalgte sig at være Isajs yngste søn,

fårehyrden. Han bliver hentet ude fra marken og Samuel salver ham.

David lindrer smerterne

Saul er dog endnu konge. Han plages af onde ånder, men hans lidelser lindres, når David

spiller på sin citer. Saul kommer til at holde meget af David, gør ham til hærfører og giver

ham endda sin datter til kone. Men det går David alt for godt, og derfor bliver Saul misundelig

og vil slå ham ihjel. David flygter og lever i ørkenen som en slags røverkonge. Han

må endda gå i Israels fjenders tjeneste for at klare sig. Da Saul dør for egen hånd, kan David

endelig vende tilbage og gøre krav på sin trone. Som konge er han Guds særligt udvalgte

og salvede. Han er en stor kriger, som erobrer meget land og gør Israel til et stort

og velhavende rige.

Utroskab, mord og straf

Men selv David kan ikke holde sig på god fod med Herren. Han ser en smuk kvinde, Batseba,

bade og bliver forelsket i hende. Da han gør hende gravid, sørger han for at hendes

mand, soldaten Urias, får en krigsopgave, som med garanti vil betyde, at han bliver slået

ihjel. Det er derfra, at udtrykket 'en uriaspost' stammer. Derfor ender Davids historie med,

at Gud lader hans familie gå i opløsning gennem sygdom, død og intern splid.

David og Jesus

Gennem profeten Esajas profetier om, at der skal skyde en kvist fra Isajs stub, at der skal

udgå en frelser fra Davids slægt er der en forbindelse mellem David og Jesus. Der er således

en række paralleller mellem David og Jesus. David er fra Betlehem, hvor Jesus også

fødes. Jesus kaldes Davids søn og evangelierne fortæller om, at han skulle blive en ny

storkonge ligesom David, der skulle jage den romerske besættelsesmagt ud af Jerusalem

og Israel, og gøre landet stort og velhavende igen. Desuden var David hyrde, inden han

blev konge, og Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 10, vers 11 om sig selv, at han er

den gode hyrde.


Persongalleriet side 9 manden

Salme af David. (23)

Herren er min hyrde,

jeg lider ingen nød,

han lader mig ligge i

grønne enge,

han leder mig til det

stille vand.

Han giver mig kraft

på ny,

han leder mig ad rette

stier

for sit navns skyld.

Selv om jeg går i

mørkets dal,

frygter jeg intet ondt,

for du er hos mig,

din stok og din stav

er min trøst.

Du dækker bord for

mig

for øjnene af mine

fjender.

Du salver mit hoved

med olie,

mit bæger er fyldt til

overflod.

Godhed og troskab

følger mig,

så længe jeg lever,

og jeg skal bo i Herrens

hus

alle mine dage

Hvorfor lige David?

Det kan virke underligt, at en mand, som ikke gør Guds vilje, og

som endda oplever Guds straf i hans families sammenbrud og opløsning,

skulle være idealet, som bliver opfattet som en slags forløber

for Jesus. Men der er to ting, der giver David en særlig rolle

i Det Gamle Testamente og i hele Bibelen.

For det første er han indbegrebet af forholdet mellem Gud og

mennesker. David – og Moses og de andre, som Gud udvælger -

er kun mennesker, som lever på de samme vilkår, som alle mennesker

har levet på, siden Adam og Eva blev smidt ud af Paradis.

Det, der gør David til noget særligt, er altså ikke, at han er særligt

god eller klog eller from, men at han bliver ved med at stole på

Gud. Det er tilliden til Gud, der udmærker ham.

Derudover fortæller Det Gamle Testamente som nævnt, at David

gør Israel til et stort og velhavende rige. Han er derfor nært forbundet

med tanken om israelitterne som Guds udvalgte folk, og

tanken om ham er derfor også i Bibelen knyttet til et fremtidshåb. I

Det Nye Testamente udfoldes dette fremtidshåb i Jesus af Nazaret.

Digteren David lever stadig

Mange af salmerne i Salmernes Bog er tillagt David, og derfor kalder

man dem også Davidssalmer. En af de mest kendte er netop

Salme 23, Herren er min hyrde. Her bliver der udtrykt en meget

stærk tillid til Gud. Det er altså det billede af David, man trods alle

hans fejl finder i Bibelen: et menneske, som stoler på Gud. Og de

ord, som vi læser i davidssalmerne, er stadig blandt de stærkeste,

både når det gælder håb, tillid, glæde og fortvivlelse, sorg og forladthed.

Davidssalmernes ord lever stadig.

Side 9


Afskedsreception for Benth

Side 10

Der blev holdt mange gode taler til Benth på dagen, Denne tale gav

virkelig billeder på et langt arbejdsliv:

Kære Gerda og Benth.

Allerførst tak fordi I ønskede at få os

med til jeres afskedsreception, det

glædede os meget—og takt til menighedsrådet

for invitationen.

49 år på samme arbejdsplads—ja

man kan da ikke sige, at du er rendt af

pladsen i utide, som det hed i gamle

dage.—Det kan jo sige mange ting om

din person: trofasthed -udholdenhed -

en vis glæde og tilfredshed med arbejdspladsen

- at føle en form for udvikling

i arbejdet - det er jo næsten en

forudsætning, når man kører så langt

et forløb. Citat af Rosevelt ca. sådan:

når man arbejder længe med den

samme ting - kommer der stadig nye

sider frem. Ved et simpelt regnestykke

kan jeg jo se, at du er startet i 1963 -

netop det år, hvor jeg selv begyndte

som lærer i Jyderup ved Vig. - Min far

Åge Bundgaard, som er født i 1910 -

var dengang 53 år, da du begyndte

ved kirken - og han var meget glad

for sine unge medarbejdere - både for

dig og kirkesangeren, Hans Hansen,

som jo også blev på posten et pænt

stk. tid.

Kirkegården har jo altid set pæn og

ren ud - og jeg kender godt den stive

lerjord her omkring, jeg har arbejdet

meget i haven her. Jorden kan i tørketider

blive som et stuegulv - nærmest

ikke til at hugge eller stikke i - og det

er nu ikke det bare sjov for en graver.

Det er jo meget minderigt for mig at

være netop i dette hus - jeg var jo

ligesom med til at indvie

det. Vi kom her til

Tømmerup i 1947 -

rigtig isvinter - vores

møbler stod over en måned i en container

på Århus havn. - Vi kom jo så

til den gamle præstegård, stuehuset lå

på forhøjningen med udlængerne af

kampesten ved hver side. Der var

landbrug til i gl. dage. - Der eksisterer

et flot gammelt billede (se billede

side 12) af det hele med folkeholdet

både karle og piger stående foran på

den runde plæne midt på gårdspladsen.

Det var meget charmerende -

men efterhånden i ret dårlig stand.

Jeg kan huske, at der blev længere og

længere mellem fodpanelerne og

ydermurene - den var så småt ved at

skride sammen - og skulle man til at

rette op på det - ja så var det billigere

at bygge et nyt og tidssvarende hus.

Og så måtte det gl. lade livet og det

nye blev sat i gang. Der var rejsegilde

i oktober 1955 og det stod færdigt til

indflytning omring 1956. Selvom jeg

nu ikke havde kigget i de gl. fotoalbums,

ja så kunne jeg godt ca. pejle

mig frem til tidspunktet, fordi min konfirmation

stod i den gl. præstegård i

1954 og da jeg blev student på det

første hold på Kalundborg gymnasium

1960 - ja da foregik det i den nye. Jeg

kan godt huske at solen stod lidt tidligt

op ved den lejlighed - der va jo nogen

der lige skulle op i kirketårnet og klappe

lidt på klokkerne - jeg håber ikke

der var nogen der hørte det - jeg fik i

hvert fald ingen ballade. (Det var jo så

før Benth kom til).


OL

TEMNING

TEG

MIL

NAK

EJ AFSLUTNING PÅ ET LANGT ARBEJDSLIV.

S

Du må ha’ startet meget tidligt med at

arbejde Benth - for jeg synes du arbejdede

i flere år ovre hos Børgen Hansen

- gartneren på den anden side af vejen.

Jeg sad jo oppe på mit værelse og læste

lektier til gymn. Og kiggede jo også

af og til ud ad vinduet - og da kunne

man ved 5tiden se en smuk ung mand

køre hjem fra gartneriet.

Når man afslutter sit officielle arbejdsliv,

ja, så gør man vel en slags status -

man evaluerer sit liv, som det så fint

hedder - hvad var godt, og hvad var

mindre godt - hvordan var ens omgivelser

- ens medarbejdere? Og der vil

jo nok altid være noget både på pludssiden

og på minussiden - men heldigvis

danner der sig sådan et summa sumarum

- et slags gennemsnit, der som

regel falder ud til den gode side. Hvordan

livet så i øvrigt behandler en -

hvad man skal igennem - ja der kan

meningsløshedens grimme ansigt jo

vise sig - vi har selv prøvet det på anden

måde. - Her er det nok meget vigtigt

at ens sind ikke formørkes - men at

man får det bedste ud af tilværelsen

sammen med ens nærmeste og fokuserer

på det gode der var - der er og

der kommer, det gode behøver jo ikke

at være ens i de forskellige livsafsnit og

sindsstemninger - og samtidig skal vi

alle huske på,

at vi aldrig er

alene.

TAK For en dejlig dag.

Det glædede mig meget

at så mange ville nyde denne dag

sammen med os.

Mit ønske var Jazz, i mine tanker

var et par stykker, MEN et helt

stort Jazz orkester var meget

overvældende.

Vi nød alle denne dag og vil her

sige mange tak til alle som mødte

op og delte den med os.

De kærligste hilsner-

Gerda og Benth Lundgaard

Tidl. Graver v/

Tømmerup Kirke.

Pastor Åge Bundgaard:

Født 1910

Præst i Jylland i 9 år.

Præst v/Tømmerup kirke i 31 år.

1947 - 1978 døde i 1982.

Boede 4 år i huset på Strandbakken

Hustru:

Agnete Bundgaard født 1915

Døde på plejehjemmet

Ellingebjerg i Højby i

1998

Side 11


Syng julen ind i Tømmerup Kirke.

Kom i rigtig julestemning i Tømmerup kirke torsdag 13. december klokken 19.00.

Vi vil synge julen ind med vores kendte julessalmer og sanger.

Vi får hjælp af kirkens organist Ida Lykke Hansen, kirkens sanger Benny Chordt Hansen og i anledning

af julen får vi ekstra hjælp udefra af Leon Sámalsson på trompet.

Efter arrangementet er der gløgg og lune æbleskiver i våbenhuset.

Folkeholdet karle og piger stående foran på den runde plæne midt på gårdspladsen.

Side 12


Graver og medhjælper v/Tømmerup kirke

Et nyt ansigt på kirkegården og et vi kender

Da Benth Lundgaard stoppede

som graver ved

Tømmerup Kirke lå det i

kortene, at Dorthe Hansen

skulle overtage arbejdet

som graver ved kirken.

Hun havde allerede i en

del år været gravermedhjælp

hos Benth, som hun

lærte meget af. Både om

selve opgaverne på kirkegården,

men også om selve

den ånd, som hører

med til at være graver. Det

handler ikke bare om at

passe grave og bistå ved

kirkelige handlinger, men

om meget mere.

Jeg møder kort Dorthe og

Kian en blæsende dag i

oktober på kirkegården. ”Man er lidt af hvert” siger Dorthe. ”Ud over, at man er gartner, så er

man jo også sjælesørger. Mange af dem som kommer på kirkegården, vil jo gerne snakke og fortælle

og det skal der være tid til. Benth fortalte jo ofte om, hvordan det var før i tiden og den ånd

vil jeg gerne bevare. Det hænder endda, at nogen af dem som kommer her har kage med og så

laver vi en kop kaffe. Sådan skal det være på en landsbykirkegård!’

Når Dorthe siger vi, så mener hun ud over hende selv også Kian Hickman som i sommer blev

ansat i hendes gamle stilling som gravermedhjælp. ”Jeg kunne se at Kian interesserede sig for

både arbejdet og for kirken og det var vigtigt for mig da jeg skulle finde en medhjælp. Han kom jo

i kirken ti gudstjenester og så havde jeg snakket med ham da han arbejdede i Bo Grønt, så da

han sagde at han gerne ville arbejde på kirkegården, så lå det ligefor at vælge ham og det har

jeg ikke fortrudt”.

Kian Hicman er 21 og ved siden af stillingen som gravermedhjælp går han på Kirkemusikskolen

i Roskilde, hvor han er ved at uddanne sig som organist. ”Jeg har jo ligesom ikke plads til et orgel

derhjemme, så her kan jeg jo lige øve på orglet efter arbejdstid. At være gravermedhjælp er

faktisk mit drømmejob. Jeg elsker at gå omkring og i kirken og at være en del af gudstjenesten

om søndagen. Så jeg kan næsten ikke forstå at jeg skal have løn”.

Kian og Dorthe står ved deres nyeste projekt på kirkegården. De har ryddet et stort stykke, hvor

der før var buske. Her har de sat en bænk og sået græs. ”Så kan man sidde og se ind mod byen”

siger Dorthe. ”Det skal være rart at komme her. Det er i hvert fald min holdning og mine planer

for kirkegården i fremtiden”.

Vi ønsker Dorthe tillykke med det nye job og vi siger velkommen til Kian.

Side 13


Side 14

HISTORIE: Opfinderen fra Tømmerup

Når man går rundt på Tømmerup Kirkegård og

læser på de mange gravsten, så er der på de

fleste blot et navn og en dato på fødsel og død.

Navnet og datoen dækker over et helt liv; drømme,

skuffelser og glæder.

På nogen af stenene, særligt de ældre, er tilføjet

en titel. I Tømmerup har vi en del

gårdejere, smede og husmænd. Vi

har en mejeribestyrer, en damptromlefører,

en højskoleejer, en automobilforhandler

og så har vi den navnkundige

drejer, Niels Jensen.

Det er en gammel gravsten; en såkaldt

legat gravsten. Det vil sige, at

den holdes for kirkens midler. Og det

bliver den, fordi denne drejer var af

særlig betydning for sognet.

Mange har forsøgt at undersøge

denne drejer for at finde ud af, om

myterne om hans liv var sande.

På selve gravstenen står: ’Her hviler husmand

og drejer Niels Jensen af Kaastrup, født 13. januar

1821 død 26. juni 1887, og hustru Mette

Kirstine, født 15. marts 1830, død 26. august

1899’

Kalundborg Folkeblad skrev i 1911 en artikel

med overskriften ’Et opfinder-geni, som ikke bør

glemmes’. Hvem var dog dette geni, som var i

fare for at blive glemt?

Niels Jensens forældre købte et lille husmandssted

i Kaatrup. Stråtag, lave døre og små vinduer.

Her blev Niels født i 1821 og han overtog

huset efter sine forældre. Han fik 11 børn. Selvsagt

levede de i små kår. En søn til drejeren

fortalte, at han fik en to-krone af sin far i konfirmationsgave.

Livet igennem levede Niels Jensen i fattigdom.

Han ernærede sig ved at lave rokker. Hele Kalundborg

tog til Kåstrup for at købe en af hans

rokker, hvis ry nåede vidt omkring. Men denne

håndværkergerning gav ikke meget til husholdningen

og da slet ikke når drejeren ikke kunne

sidde stille og lave rokker. Der skulle hele tiden

ske noget og han var konstant i gang med at

opfinde større ting end rokker.

Naboerne sagde, at han var bindegal og en

gammel kone fra Kåstrup som var en lille pige

på drejerens tid fortalte, at hendes mor en dag

var kommet hjem fra drejrens hus, hvor hun

havde bistået med en af de

mange fødsler. Hun fortalte

hovedrystende, at drejeren

var gået mere op i et instrument,

han havde fastspændt

på ryggen, end i fødslen af

hans nye datter.

Sønnen til Niels Jensen, Niels

Nielsen, fik i 1949 besøg af

en journalist, der var bestilt af

en dyrlæge fra Kolding, som

studerede danske opfindelser.

Interviewet skulle bruges til en

artikel, som dyrlægen ville

skrive til Kolding Folkeblad. Sønnen, der i 1949

var en gammel gigtplaget mand fortalte om de

mange uheld, der fulgte hans far. ”Hans mål var

at bevise, at ting, tungere end luften, kunne

hæve sig fra jorden – og han nåede sit mål’ fortalte

denne gamle skæggede mand, som journalisten

i sin artikel vovede at kalde en gammel

viking.

Sønnen hentydede her til hans fars efter eget

udsagt største opfindelse, flyvemaskinen. Flere

fra Tømmerup Sogn havde set den gale drejer

mere end 40 år før Ellehammer med held havde

bygget en flyvemaskine. ”Den var fremstillet

af blikplader og bag til sad nogen blikcylindere,

fulde af krudt. Når den fløj holdt han den i en

snor og det røg ud af enden på den. Han gik tit

ud på vejen og brugte den, og derfor er der

mange folk, som har set at han fløj. Jeg har fået

det fortalt, at Fader også selv lykkedes at flyve

på en sådan konstruktion, men far talte aldrig

med os børn om hans opfindelser”.


Opfinderen fra Tømmerup fortsat :

Denne flyvemaskine blev konstrueret efter utallige

fejlslagne forsøg. Drejeren havde engang

stillet sig op på taget af sit hus med en maskine,

hvorpå han havde sat en masse oppustede

svineblærere. Han sprang ud fra huset, men

styrtede ned og slog sin egen gase ihjel, til stor

jubel for landsbyens tilskuere.

Anderledes og mere teknisk var den maskine,

med hvilken han efter sigende lykkedes at flyve.

Det foregik fra Sognefogedens Bakke i Kåstrup.

Her sad han overskrævs på den maskine,

som sønnen fortalte om. Han havde købt

store partier af krudt, svovl og salpeter, som

han havde presset ind i nogen blycylindere som

sad bag på maskinen. Hver gang han antændte

et af hylstrene for maskinen frem og op i luften.

Han nåede på et tidspunkt så højt at han fløj

over en lade; andre mente dog, at det kun havde

været en høstak.

Rekylgeværet som drejeren måske—måske ikke—opfandt.

I 1864 udbrød der krig med Tyskland og statsminister

Monrad, der var stærk fortaler for krigen

mod Tyskland, indbød folk til at opfinde et

rekyl gevær. Drejerens søn fortæller "Det ved

jeg, fandme, at det gjorde Niels Jensen, Kåstrup,

med held. Det stod i en officiel notits i

Berlingskes avis.”. Desværre for vores drejer

havde han ikke penge at rejse til København for

under krigen, så han kunne fremvise sit gevær.

Efter et stykke tid fik han overtalt købmand Gabriel

fra Kalundborg til at give ham penge til rejsen.

Den gik over Slagelse og i København fik

drejeren afleveret sine papirer til rekylgeværet.

Desværre for ham tabte Danmark krigen, og

statsminister Monrad som havde stået for opfordringen

til at opfinde rekylgeværet, blev af alle

ansat som syg i sindet og gik i frivilligt eksil på

New Zealand. Drejerens

papirer hensygnede

i krigsministeriet.

I 1903 opfandt den

daværende krigsminister

Wilhelm Madsen

et rekylgevær, som

efter drejerens søns

udtalelse var præcis

som på hans fars tegninger.

Dette gevær

var i den danske hær

indtil 1950’erne, hvor

det også var blevet

eksporteret til udlandet.

”Ja, jeg tror

Wilhelm Madsen

Krigsminister 1901-1905

krigsminister Madsen tog min fars tegninger

frem og udgav dem for at være hans egne.”.

Drejeren brugte hver en mønt han tjente på sine

opfindelser. ”Alt hvad vi børn tjente gik også

til eksperimenterne, så jeg rejste hurtigt hjemmefra”

fortæller Niels Nielsen.

Artiklen om Tømmerups skøre opfinder fortsættes

i næste nummer.

D.G. Monrad

(1811-1887)

Det var Monrads

skyld at

så mange danske

soldater

faldt i krigen,

da han nægtede

at opgive

kampene mod

tyskerne selvom

hele Jylland

var besat

af tyske tropper. Han forlangte at kampene

skulle fortsætte indtil de stod i de københavnske

gader, mand mod mand.

Side 15


KIRKETIDER:

November:

4.: 16.00 v. Dan Petersen, Alle Helgen

11.: 9.00 v. Mogens Hvidring

18.: 10.30 v. Dan Petersen

25.: 10.30 v. Dan Petersen, prædikant Benny Chordt Hansen

December:

2.: 16.00 v. Dan Petersen

9.: 9.00: v. Mogens Hvidring

16.: 10.30 v. Dan Petersen

23.: 10.30: v. Dan Petersen, De 9 læsninger

24.: 14.00 og 16.00 v. Dan Petersen, Juleaften

25.: 16.00 v. Dan Petersen

26.: Fællesgudstjeneste med kirkerne i Nyvang, Vor Frue, Aarby og Raklev. Tømmerup Kirke kl. 10.30

30.: 10.30 v. Dan Petersen

Januar:

1.:16.00:v. Mogens Hvidring

6.: 9.00 v. Mogens Hvidring

13.: 10.30 v. Dan Petersen

20.: 10.30: v. Dan Petersen

27.: 10.30: v. Dan Petersen

Februar:

3.: 16.00 v. Dan Petersen

10.: 10.30 v. Dan Petersen

17.: 9.00 v. Mogens Hvidring

24.: 9.00 v. Mogens Hvidring

Marts:

3.: 9.00 v. Mogens Hvidring

10.: 10.30 v. Dan Petersen

17.: 10.30 v. Dan Petersen

Tazie gudstjeneste med

konfirmanderne.

More magazines by this user
Similar magazines