Årsmøde 2000 - Dansk Folkeparti

danskfolkeparti.dk

Årsmøde 2000 - Dansk Folkeparti

NUMMER 3. SEPTEMBER 2000. 4. ÅRGANG

Det gælder friheden:

Stem dansk

- stem nej

Aukens prestigeprojekt:

20.000 hektar frugtbar

jord omdannes til sump

Årsmøde 2000


LEDER INDHOLD

Tilbage til naturen...

Det var den vidtløftige franskmand,

Rousseau, som skabte begrebet "tilbage til

naturen". Alting skulle pludselig være oprindeligt.

Overklassens tåbelige fruentimmere,

som jo altid har løbet - og stadigvæk

løber - rundt efter det, der lige nu

er tidens mode, klædte sig ud som simple

bondepiger med fletninger i hår, og tog på

søndagstur ud på landet for at springe

rundt og lade som om de vogtede får.

Heldigvis var oppasserne med på søndagsturen,

så de hurtigt kunne gribe ind,

hvis damerne kom for tæt på naturen...

De samme oppassere sørgede i øvrigt for

maden og vinen, som var af den samme

høje standard som til daglig men i søndagens

anledning nok gjort lidt mere naturlig

- lidt mere oprindelig. Det var skønt

for overklassen sådan at være naturlig -

og damerne var selvfølgelig godt trætte,

når de kom hjem til de

parisiske boudoirer efter

en hel dags naturlighed.

For bønderne dereude

må det have været en

underlig oplevelse at se

byfolket springe rundt.

Forhåbentlig har bønderne

grinet lidt - men

mere sandsynligt har de

følt sig nedvurderet og

hånet af på den måde at

være blevet gjort til roller,

som overklassen

spillede. Det er således

altid betænkeligt, når

bymennesker giver sig af

med at indrette landet

efter deres forgodtbefindende

- uden i øvrigt

at interessere sig synderligt

for, hvordan

landbefolkningen har

det.

Hvorfor minder miljøminister

Svend Auken

efterhånden mere og mere

om et parisisk overklasseløg,

som er taget på søndagstur? Og

er Auken i virkeligheden ikke meget værre

end sine rosseauske forgængere, idet

han jo ikke kan nøjes med at tage ud og

lege, men har besluttet sig til at omskabe

naturen, så den passer i Aukens eget billede

af naturen.

I et af de værste overgreb på dansk

bondekultur nogensinde har Svend Auken

nemlig, som det fremgår inde i bladet,

besluttet sig til at omdanne 20.000 hektar

af Danmarks frodigste landbrugsjord, svarende

til et areal som Samsø og Læsø tilsammen,

til sure sumpe. Det hedder i

ministerielt sprog at "tilbageføre landskabet

til det oprindelige..." Driftige bønder

drænede nemlig tidligere i samarbejde

med Hedeselskabet de ufrugtbare sumpe,

så jorden kunne dyrkes og give mad til

danske borde. Det er den forbrydelse,

Auken nu er i gang med at omgøre.

Frugtbar dansk jord afvikles altså,

mens EU giver milliarder til forsøg på

frugtbargørelse af gold og stenet jord i

Sydeuropa. Og vel at mærke samtidig

med at hundreder af millioner børn verden

over sulter. EU-Auken-Rousseau-logik

på højeste niveau. Og det hele sker vel at

mærke i en operation, som har bred

opbakning i Folketinget, sågar med det

gamle bondeparti, Venstres, stemmer.

Blandt bønderne ude i Danmark er der

frustration - ja ofte ligefrem sorg over

regeringen og tingets nyeste anslag mod

dansk landbrugskultur. Men deres røster

høres ikke i medierne, hvor de magtfulde

lobbygrupper dygtigt styrer begivenhederne.

Gad vide, hvordan fremtidige

danskere vil vurdere, at vor generations

indsats var at ødelægge frugtbar landbrugsjord

og omdanne det til golde sumpe,

hvor ingen kan komme,

og hvor ingen må komme.

Og hvad er egentlig

"oprindeligt" i Danmark?

Ja, det kommer jo

noget an på, hvor langt

tilbage i tiden, vi skal

gå. Det rigtigt oprindelige

var vist nok den

gang en stor klump indlandsis

dækkede landet.

Andre steder gør det

mærkeligt nok ikke så

meget for Auken med

det oprindelige. Således

er han nemlig også gået

i gang med ved ekspropriering

at gennemtvinge

stier rundt om

sjællandske søer, hvor

han er blevet fornærmet

over, at lodsejernes

grund går helt ned til

søbredden, hvilket jo har

været tilfældet helt tilbage

til Arilds dage.

Men når bare det passer

ind i socialdemokratisk

misundelses-tankegang, gør det ikke

noget, at man ser stort på det oprindelige.

Men først gælder det altså det storstilede

sumpe-projekt, som Auken har lagt

hele sin energi i for at få gennemtvunget.

Så megen prestige har han lagt i det, at

det på Christiansborg hviskes, at han i

forbindelse med regeringsrokaden sagde

nej til større ministerposter af den ene

grund, at han ville se dette projekt gennemført.

Og for resten: Sikke et arbejde, Sumpe-

Svend kunne udføre i et land som Israel!

Her var hele landet for et par generationer

siden golde marker og stinkende

sumpe - i dag en blomstrende oase med

frugttræer, kornmarker og grøntsager.

Mon ikke israelerne priser sig lykkelige

over ikke at have Auken som miljøminister?

2

Nyhedsbrev

Brev fra Pia Kjærsgaard 3

20.000 hektar frugtbar

jord omdannes til sump

Camres Causer 4-7

Det gælder friheden:

Stem dansk - stem nej 8-9

Danmarks gladeste

plejehjem

Festlig reportage om den

utrolige Thyra Frank 10-11

Årsmøde 2000 Dagsorden

og regnskab 12-13

DF'ere indtager Strasbourg

Første spændende

kursustur 14-15

Ny DF-klub for erhvervsdrivende

Advokat rystet over massevoldtægts-dommene

16-17

Ude i Danmark og nyt fra

landsorganisationen 18-21

Gæsten 22-23

Kalender bagsiden

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

4. årgang, nr. 3, September 2000.

ISSN: 1397-3975. Ansv. redaktør:

Søren Espersen. I redaktionen: Michael

Rex, Anders Skjødt og Henrik Gade

Jensen. Artikler og indlæg udtrykker

ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis

synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti,

Christiansborg, 1240 København K.

tlf: 33-375199.

Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk

e-mail: df@ft.dk

Næste nr. udkommer fredag den 20.

oktober 2000. Deadline for kalender o.l.

er den 26. september. Layout: Cre8

Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center.

Forsidebilledet "Danmark" er malet i

1851 af Elisabeth Jerichau-Baumann

(Ny Carlsberg Glyptotek)

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.


Første halvleg af kronekampagnen:

Aktive DF’ere satte sommerens dagsorden

NYHEDSBREV

Nu gælder det: Danmarkshistoriens

vigtigste folkeafstemning

er lige om

hjørnet. Politikerne og de

økonomiske eksperter har

talt og skrevet stort set

alt det, der overhovedet

kunne siges og skrives

om afskaffelsen af den

danske krone.

Det danske folk må

således siges at være godt

rustet til at kunne gå til

stemmeboksene den 28.

september. Den største

opgave i de sidste uger

bliver for os at få overtalt

alle, vi kender – familie,

venner og bekendte – til at

huske at stemme. Selvom

mulighederne for et nej ser

gode ud lige nu, bliver

opløbet meget tæt - og vi har

brug for hver eneste nejstemme,

vi overhovedet kan

skaffe.

Vi har i Dansk Folkeparti

kørt kampagne siden april –

partiets største kampagne

nogensinde, og når vi

kommer frem, vil vi have

investeret 3,5 millioner i

bevarelsen af den danske

krone.

Men nok så mange penge

kan intet udrette uden

Dansk Folkepartis tillidsfolk

og medlemmer. Og i netop

dét spil er vi heldigvis

enestående i dansk politik!

Det har været helt

fantastisk at opleve den

ildhu, den glæde og det

sammenhold, der har været

kendetegnende for DF'erne,

som jeg har mødt ude

omkring på kræmmermarkeder

og dyrskuer og ved

gadekampagner sommeren

over. Jeg har mærket, at

bevarelsen af kronen har

været noget dybfølt for alle,

der har været med, og

selvom emnet er alvorligt

nok, og det regnede aldrig så

meget, har humøret været

helt i top. Det er mig derfor

magtpåliggende netop hér i

mit nyhedsbrev at udtrykke

en varm tak for indsatsen

indtil nu: Aktive DF'ere har

simpelthen sat sommerens

dagsorden, og vi har

sammen vundet første

halvleg af folkeafstemningen.

Hvor kunne det være

skønt også sammen at vinde

hele kampen!

Det er seks måneder

siden, at statsminister Nyrup

Rasmussen udskrev folkeafstemningen,

og debatten

har som nævnt raset lige

siden.

Men selvom hver en mønt

skulle være vendt flere

gange i debatten, er det

alligevel ikke gået op for

mange tvivlere, hvor afgørende

et skridt det er at

afskaffe kronen. For eksempel

kan statsminister Nyrup

Rasmussen skrive: "Hvis

Danmark er med i euroen,

forhindrer vi et pres mod

kronen, og dermed et pres

mod Danmark, for så bliver

vi en del af en stor valuta."

Hvad siger statsministeren?

Han siger, at vi for at redde

kronen skal afskaffe den.

For at forhindre spekulation

mod kronen skal vi opgive

den. Statsministeren har

ret. For afliver man en

patient, kan hans feber

undgås. Så selvfølgelig kan

vi undgå spekulation mod

kronen ved at afskaffe den.

Statsministeren tillader sig

tilmed at give det indtryk,

at vi fortsat har vores krone

efter et ja. Hvad der er helt

forkert, når vi ser bort fra

hvilken staffage mønterne

3

præges med, hvilket er

politisk ligegyldigt.

Statsministeren gentog

det ved Folketingets

afslutningsdebat, hvor han

sagde, at "et Danmark

indenfor … skal føre en fast

valutakurs – det ligger i at

være medlem dér". Jamen

udtrykket "fast valutakurs"

er helt forkert. Hvis

danskerne siger ja, ophæver

vi vores valuta. Så er der

kun én valuta: Euroen. Om

så Dronning Margrethe

stadig er med på mønterne,

er uden betydning, når

suveræniteten er flyttet til

Frankfurt.

Også erhvervsmanden Asger

Aamund kunne i et TVinterview

tale om, at ved et

ja kan erhvervslivet bedre

"tjene valuta hjem til

Danmark". Nonsens. Der

findes ingen "dansk valuta",

hvis vi afskaffer kronen.

Danmark som valutarisk

enhed er væk og borte.

Endelig skrev De Konservatives

EU-ordfører Lene

Espersen for nylig. "Gennem

euroen får vi mere økonomisk

albuerum…Det får

vi blandt andet, fordi vi med

euroen fjerner risikoen for

spekulation mod vores

valuta". Jamen, ved Lene

Espersen da ikke, at med et

ja afskaffer vi kronen. For

stedse. Vi redder den ikke

mod spekulation, men

afliver den! Lene Espersen

skriver om kronen som

"vores valuta", men efter et

ja findes der ikke længere

noget "vores".

Lad os i den sidste debat

op til afstemningen få gjort

rent bord: Al snak om

"krone" og "dansk valuta" er

forbi, hvis der stemmes ja.

Dansk Folkepartis kampagne

har fra starten drejet

sig om det væsentlige: Skal

kronen afskaffes? Derfor har

vi ført krone-kampagne.

Derfor har vi sat debatten

ind i den sammenhæng,

hvor den hører hjemme: Den

nationale selvstændighed.

Uden egen krone bides der

et stort stykke af dansk

selvstyre.

Den europæiske virkelighed

er endnu ikke gået op

for økonomiminister Marianne

Jelved og hendes

embedsmænd. De skriver

stadig, som om et ja eller nej

til euroen er et tekniskøkonomisk

spørgsmål, som

ikke ændrer afgørende på

kronen og fædrelandet.

Dansk Folkepartis kampagne

"For Kronen og

Fædrelandet" har indeholdt

den mest korrekte forbrugeroplysning

til vælgerne.

Vi siger, hvad valget

drejer sig om. Mens de

førende på ja-siden endnu

ikke har forstået, hvor stort

og afgørende et skridt det er

at aflive kronen, som er en

af de vigtigste bastioner i

dansk selvstændighed.

Dermed skal jeg – og her

taler jeg heldigvis på vegne

af en enig folketingsgruppe

og en enig hovedbestyrelse,

som mødtes til et hyggeligt

sommergruppemøde i Faaborg

fornylig – opfordre til,

at alle, for hvem friheden og

selvstændigheden er noget

afgørende i det at være

dansk, stemmer nej den 28.

september.


VANDMILJØPLAN

"Hvad udad tabtes skal

indad vindes"

Sætningen tilskrives

Enrico Dalgas, hedens og

sumpenes opdyrker. I løbet

af hundrede år lykkedes

det Hedeselskabet

at omdanne sure sumpe

samt knoldede, ufrugtbare

hedejorde til god,

dansk landbrugsjord,

som skabte overlevelsesmuligheder

for titusindvis

af bønder og deres familier

og gav danskerne

mad på bordet.

I de forrådnede sumpe,

hvor specielt myggene havde

gode vækstbetingelser, blev

der renset op og drænet, og

resultatet blev grønne kornmarker,

blomstrende roemarker

eller god græsning

til køerne. Andre steder blev

der skabt mulighed for opførelse

af helårs- og fritidsboliger.

I dagens Danmark er det

andre kræfter, der har taget

over. I disse uger og måneder

er Svend Auken (S) og

hans indædte miljøpatruljer

i fuld gang med at gøre myggene

glade igen:

Mere end 20.000 hektar

landbrugsjord - svarende til

et areal på størrelse med

Samsø og Læsø tilsammen -

skal igen laves om til ufremkommelige,

krattede sumpe,

hvor ingen kan færdes, og

hvor ingen må færdes. Drænene

fjernes, og alt sættes

under vand. Implementeringen

af Vandmiljøplanen er

igang.

Et flertal i Folketinget

bestående af Socialdemokratiet,

De Radikale, Venstre,

De Konservative, CD og SF

indgik den 16. februar 1998

forliget. Hele planen kommer

til at koste landbruget

cirka 500 millioner kroner

om året - hvortil kommer, at

staten bidrager med et tilsvarende

beløb.

Venstre bag planen

Mange landmænd havde

dengang vanskeligt ved at

forstå, at Venstre kunne

lægge ryg til et sådant forlig.

Men Venstres daværende

leder, Uffe Ellemann-

Jensen, forsvarede sig med,

at indgrebet var nødvendigt

af hensyn til vandmiljøet.

Desuden mente han, at

landmændene ville være

helt med på planen, når de

havde fået tænkt sig om.

Det er ikke helt gået som

Nu gennemtvinges Vandmiljøplanen

- sorg og raseri blandt

tusindvis af danskere på landet

-- men myggene jubler:

20.000 hektar

landbrugsjord

laves om til sump

Uffe Ellemann-Jensen spåede.

Specielt genindførelse af

de forrådnede sumpe, som

finder sted i disse måneder,

har medført rasende og sørgmodige

protester fra folk på

landet. I hundredvis af breve

strømmer ind til amterne

- med forskellige, sigende

indsigelser som disse:

...Jeg er 70 år og arbejder

på at få løst den sidste del af

generationsskiftet her på

gården. Såfremt de 125 hektar

går fra arealet, må vi blive

nødt til at sælge gården,

da tiderne ikke levner plads

til at få en rentabel drift af

de sidste hektar...

4

...Hvis genopretningen af

vådområdet bliver etableret,

mister vi vores jord og har så

ikke noget jord til vores

dyr..."

...I området findes bl.a.

kronvildt, rådyr, fasaner,

agerhøns, harer og skovduer,

ligesom der findes dejlige

højstammede træer, remiser

og læbælter - nu skal det hele

sættes under vand..."

...Det skal bemærkes, at

der er opført flere helårsboliger

i området samt omkring

30 sommerhuse, hvor

oversvømmelse eller fugtige

huse vil være en følge af projektet..."

Såfremt det foreslåede

projekt nu gennemføres, vil

skovområder som Kristiansholm

Plantage komme til at

stå under vand - med skovdødelighed

til følge..."

...Vegetationen, som er

græs, buske og træer, vil dø,

og det etablerede, rige dyreliv

forsvinde..."

... Skal de skitserede arealer

i Ting-Jellinge Sogn

oversvømmes, vil det påvirke

i alt cirka 60 hektar af min

ejendom og umuliggøre videre

drift på gården...."

... Baggrunden for at jeg

ikke ønsker arealer udpeget

til våde enge er, at vi der har


5

Den frodige jord

ved Kongsdal Gods

på Vestsjælland,

hvor i dag en lille å

slynger sig gennem

landskabet. Snart

fjerner Svend

Auken dræningen,

så hele området

bliver omdannet

til sump.

Når Auken er blevet

færdig er det slut

med græsningen.

Køerne har ingen

mulighed for

græsning i

sumparealerne.

god agerjord i dyrkning..."

*... Vores have går helt

ned til Susåen - den bliver

sat under vand - ligesom vi

har plantet 15.000 juletræer

i området, og de vil blive

oversvømmede..."

*... At sætte Store Vejlen

under vand vil være ødelæggende

for den etablerede

fauna og den specielle natur,

som området repræsenterer....

Indsigelserne er strømmet

ind. Alene til Vestsjællands

Amt er der kommet så mange,

at man har måttet udgive

to hvidbøger på knapt

200 sider for at få plads til

dem. Men af konklusionen

fra såvel Miljøministeriet,

Vestsjællands Amt som

Skov- og Naturstyrelsen

fremgår det, at der ingen

pardon er: Man slår fast, at

hele projektet ganske vist

helst skal foregå frivilligt,

men vil folk derude på

landet ikke være med til det

- så bliver det gennemført

alligevel. Landbrugets generelle

holdning er, at man

gerne vil vise imødekommenhed

overfor dannelsen

af flere vådområder for derved

at reducere kvælstoffet,

men at det er et samfundsanliggende

at betale regningen

herfor.

Forrådnet lavmose

Den største del af miljøpatruljernes

sump-projekt

skal foregå omkring Aamosen

midt på Sjælland. 80

kilometer langs med åen fra

Store Merløse til Tissø. I begyndelsen

af sidste århundrede

var der her en lavmose

- i leksikon'et beskrevet som

"højtstående grundvand og

jævnlige oversvømmelser,

karakteriseret ved forrådnede

plantedele med sur

lugt..."

Det er ved Aamosen, vi

møder Annica Granström,

som, sammen med tre ansatte,

driver tre smågårde

med et samlet areal på 44

hektar. Hun bor på tiende år

sammen med sin mand og

deres børn i Ulkestrup ved

Mørkøv. Hun er svineproducent

med 220 søer, og når

man er svineproducent er

det af betydning, hvor stort

et areal, man ejer. Der er

Fortsættes


Aukens vision om

tilbagevenden til naturen.

Det kan se kønt ud i

aftensolen over sumpen, men

virkeligheden er en anden.

Det hænger

ikke sammen...

Fortsat

nemlig indført en regel om,

at man højst må have 1,4

dyreenhed pr. hektar. Brevet

fra Vestsjællands Amt

fortæller Annica Granström,

at 10 hektar - altså en fjerdedel

af hendes jord - skal

omdannes til sump.

Selvom amtet godt ved, at

normalprisen pr. hektar derude

i området er 100.000

kroner, har amtets miljøpatrulje

givet Annica Granström

dette "tilbud":

Kære Annica - du får

25.000 kroner pr. hektar i

erstatning én gang for alle.

Det giver en samlet erstatning

på 250.000 kroner -

som du ærgerligt nok skal

betale skat af, så du ender

med noget, der ligner halvdelen.

Og så bliver du godt

nok også, nu hvor du jo har

mistet jord, nødt til at skære

ned på din svinebesætning.

Du må altså af med 40 søer,

som årligt er 160.000 kroner

værd. Konklusion: Din samlede

erstatning for din mistede

jord er det, du på ét år

kan tjene på jorden.

- Hvad det betyder for

mig? Tjah, siger Annica

Granström, jeg tror desværre,

det ender med, at jeg ikke

kan fortsætte. Jeg mister

nemlig også den indtægt, jeg

har ved at have en nabos

græssende køer gående, så

jeg har regnet mig frem til,

at det nok ikke går længere.

Jeg må skære ned på hjælpen

og prøve at klare det

selv, - men det betyder, at jeg

må ud og finde mig et arbejde

ved siden af - ellers

hænger det ikke sammen.

Økonomisk tab

- Noget andet er for resten

også, hvad kreditforeningen

vil sige til dette her; ikke

alene i forhold til min ejendom,

men også andres. Det

er jo klart, at nogle af os

flittigt har belånt ejendommen

i kredidtforeningen,

6

men når en stor del af ejendommen

forsvinder, mindskes

jo samtidig også ejendommens

værdi, siger Annica

Granström. Det svarer

noget til, at man belåner sin

villa - og at halvdelen af villaen

så rives ned. Det er jeg

sikker på, man ikke vil

synes er så morsomt inde i

kreditforeningen.

- Kunne man forestille sig,

at kreditforeningen ville forlange

den erstatning, lodsejeren

får tildelt? I så fald

ville situationen blive endnu

værre for den enkelte.

På det nærliggende

Kongsdal Gods, hvor Suzanne

Estrup står for driften, er

det hele 200 hektar landbrugsjord,

Svend Auken vil

forsumpe. I begyndelsen af

50'erne var det den daværende

ejer, Iakob Estrup,

der sørgede for dræningen af

sumpen. For familien Estrup

er det økonomiske tab

ved forsumpningen også betydeligt,

og Suzanne Estrup

er mildt sagt ikke begejstret.

Iakob Estrup er enig med

sin svigerdatter i, at den

tilbudte erstatning slet ikke

står mål med det reelle tab,

man må imødese:

- Det rimelige ville være,

at man kompenserede i forhold

til, hvad et køb af ny

landbrugsjord ville koste, siger

Iakob Estrup. Det kunne

umiddelbart ligne 100.000

kroner pr. hektar. Derudover

vil det naturligvis

være nødvendigt at få den

dispenserende tilladelse til

så også at kunne købe ny

landbrugsjord.

Der eksisterer jo en regel

om, at en ejer ikke umiddelbart

kan få lov til at lade

sin jord og ejendom gå videre

til næste generation,

såfremt der i løbet af ejerskabet

er indkøbt nye jordtilliggender.

- I den forbindelse er

Skov- og Naturstyrelsen faktisk

til at tale med, mens

Vestsjællands Amt er langt

mere uvillig til at finde en

smidig ordning.


Iakob Estrup, som er født

i 1925, husker tydeligt,

hvordan området fremstod

før dræningen:

- Når det var frost, kunne

vi løbe 12-14 kilometer på

skøjter, helt fra Undløse til

Bromølle. Det var da meget

hyggeligt.

Til gengæld var det ikke

et område, der kunne græsses

på.

Det var simpelthen for

blødt til kreaturer at færdes

der.

Suzanne Estrup tilføjer:

- Jeg forstår ikke den måde,

det hér bliver gjort på,

idet vi som jordejere ikke får

erstatning for den værdi,

jorden har. Vi har i årevis

haft en veldrevet jord her,

og har arbejdet hårdt for at

vedligeholde det. Hvis de

ikke vil afsætte de midler,

der skal til, ja men så har vi

ingen landbrug til sidst. Jeg

tror, at befolkningen gerne

vil have, at Danmark har

landmænd - det håber jeg da

i hvert fald.

Camres causeri

Det foto, der ledsager

denne artikel, er taget i EUparlamentets

store vandrehal

på 3. sal af den såkaldte

Spinelli-bygning i Strasbourg.

Det er en del af udsmykningen,

skænket af

Sverige, og der er ikke tvivl

om, at kunstneren har moret

sig godt over at få dette

billede af et svensk vejskilt

sat op i EU-parlamentet:

"Här slutar allmän väg" -

altså, "Her slutter den

almindelige vej" er en klar

symbolsk mening om EUs

virksomhed.

Det er en opfattelse, som

den svenske kunstner ikke

skal stå alene med, for

meget af det, der foregår i

EU, er virkelig kørt af sporet.

I EU-parlamentets julisamling

i Strasbourg blev

det igen med al ønskelig

tydelighed demonstreret,

hvor galt det står til med

EUs forvaltning og den almindelige

hæderlighed, eller

rettere mangel på almindelig

hæderlighed.

Parlamentet skulle godkende

regnskaberne for 1998

både for Kommissionens

forvaltning og for parlamentets.

I Budgetkontroludvalget

havde vi i lang tid

behandlet problemerne og

prøvet at få de mistænkelige

sager belyst. Det var kun

lykkedes i nogle tilfælde -

således blev generalsekretæren

pludselig udskiftet i

maj 2000, men alvorlige forhold

savner endnu at blive

belyst.

7

Det er svært at få almindelige

hæderlige danskere til

at forstå, at en international

organisation, som endda forsøger

at slå sig op til at blive

en europæisk regering, overhovedet

kan få lov at køre på

denne måde. Lad mig citere

historikeren, professor Niels

Thomsens formulering af

problemet i kronikken "Det

europæiske isbjerg" i Berlingske

Tidende den 23. juni:

"EU systemet fremviser allerede

på indeværende

udviklingstrin højst frastødende

træk: Uigennemskuelig

forvaltningsmagt, korridorpolitik

og kohandler med

stærk hensyntagen til pressionsgruppers

og stormagters

ønsker, parret med sel-

visk berigelse fra vellønnede

og langt hen kosmopolitiske

andenrangspolitikere. Altsammen

bekræftelser af de

stereotype, negative billeder,

vi meget længe har haft af

parlamentarismens udskejelser

i Sydeuropa - og ikke

noget at lære af".

Lad mig nævne nogle få

eksempler til illustration.

De to mest iøjnefaldende

sager i Kommissionens

1998-regnskab er Flechardsagen

og ECHO-sagen. Flechard

sagen handler om et

fransk aktieselskab, Flechard,

som i 1991 fik ca. 108

millioner kr. for meget af de

europæiske skatteborgeres

penge i exportgodtgørelse for

en eksport af smør til

Rusland - som aldrig har

fundet sted. Falskneriet blev

opdaget, men de tabte penge

er aldrig blevet genvundet -

og ovenikøbet viser det sig,

at Kommissionen igen indenfor

de seneste år to gange

har handlet med

Flechard.

Selve bedrageriet er banalt

- det sker igen og igen,

og på den måde forsvinder

mellem 5 og 10 pct. af hele

EUs budget i svindlernes

lommer - men det interessante

er, hvordan Flechard

kunne slippe afsted med de

mange penge, eftersom bedrageriet

blev opdaget. Det

er her sagen bevæger sig op

over det almindelige snyderi.

Det ser ud til, at Flechard

kun kunne undgå inddragelse

af pengene, fordi en

højtstående fransk EU-embedsmand,

som i dag er

medlem af Kommissionen,

sammen med andre stærke

kræfter medvirkede til den

helt utrolige behandling sagen

har fået.


Jean-Claude

Trichet får

nok at gøre,

når han skal

overtage

ansvaret for

euroen - han

er involveret

i en kæmpe

finansskandale.

Den

kommende

euro-direktør

er i øvrigt

manden bag

dette citat,

som han

fremkom

med i forbindelse

med

Østrig-boykotten:

”Det

er afgørende

at beskytte

euroen mod

overraskende

politiske

udviklinger”.

Euro'ens kommende topchef

involveret i finansskandale

Tænk hvis det kom frem,

at Danmarks nationalbankdirektør

Bodil Nyboe

Andersen var indblandet

i en stor finansskandale.

Hvor milliarder

ruller i sorte huller.

Tænk hvis nationalbankdirektøren

skulle vidne

om sin rolle for en undersøgelseskommission.

Hvilken tillid ville det give

til den danske krone?

Og hvilken tillid ville det

give til Nationalbanken?

Sådan noget ville herhjemme

medføre en dramatisk

krise.

Franskmændene ser noget

anderledes på tingene.

Den franske national-

bankdirektør, Jean-Claude

Trichet, er anklaget for at

have spredt falske og unøjagtige

oplysninger omkring

den franske statsbank, Credit

Lyonnais, hvis tab kostede

de franske skatteydere

ca. 120 milliarder kroner -

svarende til cirka en tredjedel

af det danske statsbudget.

Banken Credit Lyonnais

skabte jævnligt skandaler

op gennem 90'erne, før

den til sidst blev privatiseret.

Jean-Claude Trichet er

anklaget for at dække over

skandalen og vildlede markedet

i forbindelse med en

kredit til banken. Det er den

samme Jean-Claude Trichet,

som er udset til om to år at

8

skulle overtage Europas

mægtigste embede som præsident

for Den Europæiske

Centralbank.

Den udnævnelse var i sig

selv et resultat af en storpolitisk

studehandel. Frankrig

insisterede på, at embedet

som øverste chef skulle deles

– stik mod Maastricht-traktatens

ordlyd- og fik mast

sin vilje igennem. Så om to

år vil den nuværende chef,

Wim Duisenberg, på bedste

sovjettiske manér officielt

pludselig blive syg og bede

om at måtte trække sig tilbage

for at give plads til Trichet.

Og således skal Europas

mest magtfulde person, euro'ens

topchef, pendle mel-

lem en retssag i Paris og Eurotower

i Frankfurt. På finansmarkederne

rundt om i

verden vil man givet hæve

øjenbryn over den slags

pendler-trafik. Vil det skabe

mere tillid til euroen? En

korruptionsanklaget franskmand

i spidsen for den europæiske

fællesmønt...

Men som så mange andre

lyssky sager kan de renvaskes

politisk. For manipulationen

med finanserne i Credit

Lyonnais, hvis tilsyn

Jean-Claude Trichet var ansvarlig

for i 1992-93, var politisk

vigtig for at sikre

Frankrigs deltagelse i

ØMU'en. Ifølge undersøgelsesdommeren

i Frankrig,

Jean-Pierre Zanoto, skete

bedraget i Credit Lyonnais

efter pres fra den franske regering.

Så der er ikke bare tale

om en almindelig bankskandale,

hvor uduelighed parret

med grådighed får milliarder

til at gå op i røg. Det var

der også i tilfældet Credit

Lyonnais. Banken investerede

i golfbaner, luksusskibe

og Hollywood-studier.

Men det europæiske perspektiv

på sagen viser hvor

mange lig i lasten, euroen

sejler rundt med. For at opfylde

kriterierne til at komme

i euroen var de europæiske

regeringer parate til

alt. Der blev vist kreativ

regnskabsføring for at klare

konvergenskriterierne, som

skulle opfyldes for at kunne

være med i Euroland fra

starten.

Eksperter undrer sig ikke

længere over, at euroen falder

og falder, når den er søsat

som et sminket skrog.

”Det er afgørende at beskytte

euroen mod overraskende

politiske udviklinger”

udtalte Jean-Claude Trichet

efter aktionen mod Østrig.

For den europæiske centralbank

er der en nøje sammenhæng

mellem euroen og

boykot-aktionen mod Østrig.

Sådanne overraskende politiske

udviklinger kan Euroland

ikke tåle. Men Euroland

kan åbenbart godt tåle,

at dets kommende mægtigste

mand er viklet ind i korruptionsskandaler.

Når

Jean-Claude Trichet om to

år overtager Europas højeste

post som bestyrer af euroen,

bliver spørgsmålet, om han

kan få tid til at passe sit job,

når han samtidig skal slæbes

igennem en retssag om

sin rolle en kolossal svindelsag.


Sådan går det, hvis kronen afskaffes:

Forbudt for Nationalbankdirektøren

at tage mod instrukser fra Danmark

EU

Danmark skal sidde med

ved bordet! Danmark

skal have indflydelse!

Danmark skal være med

hvor beslutningerne tages!

Sådan lyder de vigtigste

argumenter fra ja-siden for

at stemme ja. Det er den

politiske grund for at stemme

ja.

I denne forbindelse er det

betydningsfuldt at være klar

over, hvad der kan menes

med politisk indflydelse og

at sidde med ved bordet.

I Euroland betyder det, at

Danmark har en plads ved

bordet i centralbanken i

Frankfurt. Som så besættes

af nationalbankdirektøren.

I EU-traktaten er det nøje

foreskrevet, at medlemmer

af centralbanken skal forpligte

sig på, at de ikke på

nogen måde må modtage

instrukser fra de lande, de

er udpeget af. Den danske

nationalbankdirektør sidder

således ikke med et mandat

fra Danmark, hvor hun skal

Alpelandet Østrig må

fortsat leve med at være

lyst i band af EU-landene.

Boykotten, som blev

iværksat i februar måned,

er ikke ophævet. Og

vil ikke mildnes, mens

Frankrig har formandsskabet.

Kun i Danmark jodler politikerne

om, at nu skal det

høre op.

- Jeg opfatter det som en

socialdemokratisk hjælpeaktion

over for en trængt kollega

i Østrig. Det er, hvad

det er, har Venstres formand

Anders Fogh Rasmussen

udtalt. Men alligevel vil

Venstre ikke lade Danmark

gå enegang for at få ophævet

sanktionerne. Det er

åbenbart blevet Venstre-politik

at redde socialdemokrater

i Europa? Var det

mon derfor 800.000 dan-

handle efter aftale med

regeringen eller folketinget.

Tværtimod forpligter hun

sig på ikke at lytte til den

danske regering.

Dette indebærer, at hverken

økonomiminister Marianne

Jelved, den danske regering

eller det danske folketing

valgt af det danske

folk har nogen som helst

indflydelse på, hvordan

nationalbankdirektøren arbejder

i Centralbanken. Og

hvis nogle danske, demokratisk

valgte, organer forsøger

at påvirke Danmarks repræsentant

i ECB, handler de i

strid med EU-traktaten.

Hvis statsministeren opsø-

Østrig boykottes fortsat af de øvrige EU-lande.

EU

skere stemte på Venstre ved

sidste valg?

Selvom Venstre ikke kan

lide aktionerne, vil partiet

heller ikke støtte afskaffelsen.

- Hvis Danmark går selv,

kan det sende nogle uheldige

signaler, siger Anders

Fogh Rasmussen, og kommer

i den forbindelse ikke

ind på demokratiets spilleregler.

I Europaparlamentet

stemte Venstres Bertel

Haarder for en resolution,

der støtter boykot-aktionen

mod Østrig. For at forsvare

”de fælles europæiske værdier

gennem stigende vagtsomhed".

De konservative

har hele tiden været imod

sanktionerne, og tog i forsommeren

et selvstændigt

initiativ på europæisk plan

for at få skaffet sanktionerne.

Så vidt, så godt.

Sammenslutningen af de

europæiske konservative

9

ger Danmarks repræsentant,

bryder han traktaten.

At sidde med ved bordet i

Euroland vil derfor indebære,

at nationalbankdirektøren

skal være døv og

blind overfor hjemlandets

røster.

”Danmarks politiske indflydelse”

er som at sende en

flaskepost af sted, hvor de

hjemmeblevne kun kan håbe

på at godt resultat.

Så når Ja-siden ustandselig

taler om, hvor vigtigt

det er, at Danmark sidder

med ved bordet, skal man

gøre sig klart, at deltagelsen

intet betyder. Det betyder,

at én dansker med sin stab

kan sidde med - på betingelse

af at al forbindelse afbrydes

med Danmark. Stigen

bliver hevet op, hvis

Danmark stemmer ja. Ingen

garanti for indflydelse og ingen

garanti for fortrydelse.

I EU's ministerråd har

Danmark indflydelse. I ministerrådet

må og skal ministeren

fremføre danske interesser.

For ministeren repræsenterer

Danmark og

danske interesser. Minister-

partier, EPP, har begået en

rapport om Østrig, og heraf

fremgår, at Østrigs regering

ikke har forbrudt sig mod

menneskerettighederne.

Derfor anbefaler de europæiske

konservative at indstille

boykotten af Østrig.

Men det fremgår også, at

den østrigske regering betaler

dyrt for at komme tilbage

i den europæiske familie.

Således har regeringen

bl.a. ”vedtaget en integrationspakke,

som vil forbedre

mulighederne for integration

af indvandrere i Østrig”

og ”en række foranstaltninger,

som skal forbedre vilkårene

for Østrigs etniske

minoriteter”.

I forvejen har Østrig det

største antal indvandrere i

forhold til befolkningstallet i

EU og er da ikke almindeligt

kendt for at behandle

disse anderledes end de

øvrige EU-lande. Men det er

åbenbart ikke nok. Den af-

rådet er det mest demokratiske

ved EU, fordi rådet består

af demokratisk valgte

regeringer.

Men med Centralbanken,

ECB, er der ikke tale om

indflydelse. Vi skal omdefinere

begreber som ”indflydelse”

og ”Danmark” for at

få ja-sidens regnestykke til

at gå op.

Når Nationalbanken i dag

nyder en stor grad af uafhængighed,

kan det ikke

sammenlignes med den nye

europæiske centralbanks

uafhængighed. Nationalbankens

kompetence kan hele

tiden ændres ved lov. Der er

således kun tale om, at Folketinget

ved en lov har tillagt

Nationalbanken at føre

pengepolitikken. Et nyt flertal

i Folketinget kan ændre

den ordning. Ved afskaffelse

af kronen er der tale om en

uigenkaldelig - irreversibel -

afgivelse af suverænitet,

som ikke kan ændres af et

fremtidigt folketingsflertal.

Danskerne får altså ingen

indflydelse ved at sige ja,

men bliver stumme deltagere

i et roulettespil, hvor vi

kun kan håbe på, at udfaldet

er gunstigt for dansk

økonomi.

I virkeligheden fraskriver

danskerne sig indflydelse

ved at afskaffe kronen, idet

man fraskriver sig retten til

at arbejde for danske interesser.

lad, Østrigs regering har

måttet betale, består i spendere

flere penge på integration

af indvandrere.

De europæiske konservative

partiers politbureau

anbefaler så også, at ”EPP

nedsætter et permanent udvalg,

som skal arbejde med

overholdelse af menneskerettighederne

og bekæmpe

racisme og fremmedfrygt i

hele EU” og ”at politbureauet

anbefaler sine medlemspartier

at lade undersøge

i deres hjemlande fænomenet

’højrepopulisme’”.

Europas borgere og partier

skal således stadig undersøges

og afluses for ”højrepopulisme”,

”racisme” og

”fremmedfrygt”. Uden at

disse begreber i øvrigt defineres.

Østrig tvinges til at

betale aflad. Indvandrere

skal yderligere tilgodeses.

Der står intet i rapporten

om, at hjemløse, kræftpatienter

eller pensionister

skal tilgodeses. Kun indvandrere

giver udslag på EU's

overvågnings-barometer.


Det er godt at blive

gammel hos Thyra

Nærhed, kontakt

og samvær....

DE ÆLDRES FORHOLD

På alt for mange plejehjem

kan man få indtryk

af, at beboerne kan kigge

i vejviseren efter disse

ord, men på plejehjemmet

"Lotte", Kochsvej 30 på

Frederiksberg, er nærheden,

kontakten og samværet

nøgleord. De er en

slags motto for hele plejehjemmet,

hvor de ansatte

er til for de ældres skyld -

ikke omvendt.

Men forstanderen, Thyra

Frank, 48, hører nu heller

ikke til den helt almindelige

af slagsen. Det med at sidde

og udfylde blanketter om alt

muligt til kommunen, opfatter

hun som et unødvendigt

onde. Tiden skal naturligvis

bruges på beboerne, og Thyra

Frank fastslår gang på

gang, at de ældre har krav

på at blive behandlet med

respekt og værdighed efter

et langt livs indsats.

At de ældre kan lide at

være på Lotte, er næsten en

overflødig konstatering. Her

får de nemlig den tryghed i

alderdommen de har krav

på, og de bliver behandlet

som voksne mennesker. Her

er der ikke noget med, at

blive lagt i seng kokken 19

og først taget op klokken 10

næste formiddag. På Lotte

er man individualister, og

hvis en beboer vil se fjernsyn

til langt ud på natten, er

det selvfølgelig intet problem.

- Vi er 20,68 ansatte til 22

beboere, og det er under normeringen,

Vi bruger nemlig

pengene anderledes og forsøger

at give de ældre en

hverdag med indhold i, siger

Thyra Frank.

- For eksempel må de ældre

gerne have husdyr med,

for vi skal væk fra hele den

10

holdning, hvor man siger til

de ældre, at "jeg ved godt,

hvad der er bedst for dig."

Det betyder nemlig i praksis,

at de ældre skal finde

sig i alt muligt. Det er der

ingen mening i.

Desværre er udviklingen

også skredet derhen, hvor de

Den 74-årige

fru Poulsen

får her en

sving om

med køkkenmedhjælper

Stefan

Czartc.

ældre er kommet bagerst i

køen, fordi der ingen prestige

er i at have med ældre at gøre.

Derfor kan man også godt

blive bange for at blive ældre

og komme i en situation,

hvor en eller anden tilfældig

politiker - uden at kende til

forholdene - skal bestemme,


To, der kan li' hinanden.

Lottes forstander

Thyra

Frank sammen

med beboer Kristian

Frode Petersen.

hvordan man skal have det.

Det frygter jeg.

Klagerådene er en narresut

Thyra Frank har ikke meget

til overs for klagerådene.

- Hvad alverden hjælper

de, hvis folk er så senile, at

de ikke ved, hvad de selv

hedder. Derfor er der tale

om en narresut. Det er også

en kolossal belastning med

alle de papirer, der hele tiden

skal udfyldes om alt

muligt. Hvis jeg skal sidde

og lave kvalitetssikringsprogrammer

hele dagen, så forsvinder

samværet med de

ældre, og man fjerner focus

fra beboerne. Og jeg ved,

hvad jeg taler om, for jeg

har været i systemet i 25 år,

heraf i tolv år på Lotte, siger

Thyra Frank.

Folk står nærmest i kø for

at blive ansat på Lotte, og

Drastisk fald i plejehjemspladser

Antallet af ældre, der kommer på plejehjem er faldet

drastisk over de seneste ti år. Der er lange ventelister, og

det er kun de meget svage, der har mulighed for at komme

på plejehjem. I 1987 var der 46.566 på plejehjem, i

1997 34.029. Altså et fald på mere end 12.000 plejehjemspladser.

I samme periode er antallet af ældre steget fra

679.332 til 702.701. Mange ældre, som tvinges til at klare

sig selv, må tilmed yderligere konstatere, at den service,

hjemmehjælpen kan tilbyde, ikke er tilstrækkelig.

Thyra Frank har derfor aldrig

søgt om personale, for

det kommer af sig selv. Det

samme er tilfældet med beboerne.

Ventelisten er

enorm, for det er naturligvis

rygtedes, at det er godt at

blive gammel på plejehjemmet

Lotte.

Jeg holder, siger Thyra

Frank, en del foredrag i kirker

og for sygeplejersker om,

hvordan vi gør her, og jeg

understreger altid, at det

ikke er en videnskab at have

med ældre mennesker at

gøre.

- Dette her handler om

holdninger og om medmenneskelighed.

Man kan sende

folk på nok så mange kurser,

men hvis de ikke har

menneskeligheden, så hjælper

det hele intet. Men det

drejer sig også om at have

respekt for de ældre, og derfor

skal politikerne også forholde

sig til den virkelighed,

der er.

- Det er blandt andet helt

forfejlet, at de ældre for enhver

pris skal være længst

muligt i eget hjem. Det er i

praksis mange steder blevet

længst mulig i egen seng,

hvor de ældre forgår i en-

11

somhed og af mangel på

kontakt med andre. Den

kontakt har vi her, og det

gælder også uden for plejehjemmet.

- I 1995 var vi på rejse til

Dansk Vestindien og i år

har vi været på Tenerif, for

så lærer vi hinanden at kende

på en helt anden og langt

tættere måde. Det har også

medført, at de ældre i gennemsnit

er her på plejehjemmet

i syv år, hvor landsgennemsnittet

er to.

Frit plejehjemsvalg

Thyra Frank ser gerne, at

der politisk indføres et frit

plejehjemsvalg.

- Der er frit sygehusvalg,

frit skolevalg, frit lægevalg

og frit valg af alt muligt

andet. Hvorfor i alverden

skal de ældre så ikke selv

kunne bestemme, hvilket

plejehjem de vil bo på. Det

er formynderisk ud over alle

grænser, at det ikke forlængst

er indført. Samfundet

skal nemlig behandle de

ældre med en langt højere

grad af respekt og værdighed

end nu. Det er den vej,

vi skal gå, og vi bliver aldrig

Dansk

Folkepartis

formand, Pia

Kjærsgaard

var først på

året på

besøg på

Lotte, hvor

hun fik sig

en god snak

med de

ældre.

færdige, for vi har med mennesker

at gøre, siger Thyra

Frank.

Dagens menu står på flæskesteg

og jordbær til dessert,

og det giver anledning til stor

anerkendelse hos beboerne, og

når det drejer sig om drikkevarer,

så er der både rød- og

hvidvin, øl og sodavand på

bordene, hvor snakken går livligt.

- Husk nu at spise sværene,

siger Thyra Frank - de skal

spises mens de er sprøde. Og

hvad med dig Kristian! Du

har fødselsdag på lørdag, og

så må vi vel hellere få dine livretter

- kalvesteg og fromage.

Kristian lyser synligt op

over den meddelelse og siger

samtidig, at familien også

kommer.

- Det kan man være helt vis

på, siger Thyra Frank. Beboerenes

familier er også tæt

knyttet til Lotte, de kommer

meget og sender os mange

hilsner. Ikke kun ved fødselsdage

men også ved højtider

og på alle mulige andre

tidspunkter.

At omgivelserne også følger

med i, hvad der foregår er

tydeligt.

Under middagen råber en

mand pludselig ind gennem

den åbne verandadør: Hej

Thyra, hvordan går det? Jeg

har nogle gode madrasser liggende,

kan du bruge dem?

Manden er pedel på skolen,

der er nabo til Lotte, og sådan

hjælper man hinanden i lokalsamfundet.

Det kan politikerne lære

meget af. Mange ved overhovedet

ikke, hvordan de

ældres verden ser ud på et

plejehjem.


Dansk Folkepartis årsmøde 2000

Lørdag, den 2. september:

10.15 Indtegning, hvor de delegerede får udleveret

stemmeseddel m.v. (slutter 11.30).

Bemærk: Absolut sidste frist for indtegning er kl.

13.00.

10.30 Poul Lindholm Nielsen åbner årsmødet.

Fanerne føres ind, anført af Randers Pigegarde.

Fællessang: Der er et yndigt land.

Velkomst til Vejle, v/borgmester Flemming

Christensen (SF).

10.50 Valg af referenter, stemmetællere og dirigenter.

Dirigenterne overtager ledelsen af årsmødet.

Dirigenterne giver oplysning om tidsfrist for

anmeldelse af kandidater til hovedbestyrelsen.

12.00 Pia Kjærsgaards beretning om den politiske

situation - specielt om kronens afskaffelse.

12.30 Beretning om landsorganisationens arbejde, v/Poul

Lindholm Nielsen.

12.45 Beretning om folketingsgruppens arbejde,

v/Kristian Thulesen Dahl.

13.00 Debat om beretningerne (en fra hvert amt, max. 2

min.)

14.00 Aflæggelse og godkendelse af regnskab for 1999,

samt forelæggelse af budget for år 2000, v/Poul

Nødgaard.

Fastsættelse af kontingent til landsorganisationen

for det kommende regnskabsår.

14.15 Indkomne forslag.

14.25 Dirigenterne oplyser navnene på de til

12

hovedbestyrelsesvalget anmeldte kandidater.

14.30 Pause.

15.00 Fællessang: I Danmark er jeg født.

15.05 Valg af formand.

15.15 Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. § 5, samt

suppleanter.

På valg er: Dora Rossen, Carl Chr. Ebbesen og Poul

Lindholm Nielsen.

15.45 Valg af revisor.

15.50 Hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom,

v/landsformand Kenneth Kristensen.

16.00 Fortsat politisk debat.

16.45 Præsentation af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

17.00 Slut på lørdagens møde.

19.00 Årsmødefest med festmiddag, dans og

underholdning til kl. 01.00.

Søndag, den 3. september :

10.00 Fællessang: Lysets engel går med glans.

10.05 Orientering om arbejdet i EU-parlamentet,

v/Mogens Camre.

10.20 Årsmødets gæstetaler: MEP Daniel Hannan, The

Conservative Party, England.

11.00 Oplæg om socialpolitik v/Aase D. Madsen.

11.20 Debat om socialpolitik med panél.

11.20 Politisk spørgetid med panél.

13.40 Eventuelt.

13.50 Fællessang: Jeg elsker de grønne lunde.

Afslutning - fanerne føres ud.


Dansk Folkepartis hovedbestyrelse- årsregnskab for 1999

Resultatopgørelse 1/1 - 31/12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1999 1998

INDTÆGTER

Offentlig partistøtte, stemmetilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.301.009 3.881.096

Medlemskontingent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .481.225 391.955

Særtilskud fra medlemmer og andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105.099 297.745

Renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41.446 23.504

Andre indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36.893

IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.965.672 4.594.300

UDGIFTER

Personaleudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-507.712 -455.565

Medlemsomkostninger

Medlemsblad, incl. distribution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-473.856 -272.671

Tilskud til lokalforeninger m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-446.615 -305.800

Andre udgifter til lokalforeninger (standere, gadeskilte, brevpapir m.v.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -107.436

Møde- og rejseudgifter

Underskud årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-273.980 -150.994

Mødeudgifter hovedbestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-71.623 -69.309

Mødeudgifter kandidater og interne udvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-19.525 -55.028

Kandidatuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-298.316 -3.952

Medlemsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-30.326 -33.143

Offentlige møder og konferencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-138.018 -28.437

Markedsføring og reklame

Brochurer og tryksager m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-58.648 -319.977

Annoncer og reklamekampagner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-1.710.684 -879.129

Reklameartikler, netto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-51.935 -45.197

Underskud EU-støtte, ifølge separat regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -7.573 -15.765

Repræsentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-1.557 -652

Særlige bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -5.000

Valgomkostninger

Folketingsvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -759.573

EU-valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1.132.453 -1.221.490

Administration

Huslejeandel, overført fra folketingsgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -22.500 -16.875

Porto og gebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-51.871 -35.385

Kontorartikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-33.719 -7.798

Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-3.871 -7.185

Forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-1.636

Revisorassistance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-26.931 -17.410

Konsulenthonorar, EDB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-62.310 -3.512

Tyverialarm, installation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -29.331

Småanskaffelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-4.225

Renteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-13.596 -10.687

IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.443.480 -4.857.301

ÅRETS RESULTAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .522.192 -263.001

AKTIVER

Indestående i pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .674.065 11.697

PASSIVER

EGENKAPITAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .209.155 -313.037

GÆLD

Forud modtagne medlemskontingenter for år 2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .333.137

Gæld pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169.088

Skyldige omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .94.536 101.693

Skyldige feriepengeforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.500

Mellemregning med folketingsgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35.334

Skyldig A-skat og ATP m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14.737 18.619

IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .464.910 324.734

PASSIVER IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .674.065 11.697

Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 704 af 21. august 1995 om private

bidrag til politiske partier, med senere ændringer. Vi kan erklære, at Dansk Folkepartis regnskab indeholder alle indtægter

og udgifter, som partiet har haft i regnskabsåret 1999, samt at det giver et retvisende billede af partiets aktiver og passiver

og dets økonomiske stilling pr. 31/12 1999.

København, den 7. marts 2000, (sign.) Pia Kjærsgaard formand, Poul Lindholm Nielsen, næstformand, Poul Nødgaard,

hovedbestyrelsesmedlem, Steen Thomsen, sekretariatschef.

Der er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og

at det giver et retvisende billede af organisationens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

Ringsted, den 7. marts 2000. (sign) Carl Munch-Nielsen reg. revisor og Bent Danielsen reg.revisor.

13


55 DF'ere til Strasbourg og Frankfurt

PÅ TUR

Under dygtig ledelse af

HB-medlem Thomas Gerstrup

har 55 DF'ere været

på EU-studierejse til

Europa-Parlamentet,

domstolen i Strasbourg

og til Den Europæiske

Centralbank i Frankfurt.

Ud over at deltagerne

mødte DF's medlem af Europa-Parlamentet,

Mogens

Camre, blev DF-holdet fyldt

med facts om EU og om Centralbankens

virke. Herudover

var der naturligvis også

tid til socialt samvær, og der

blev knyttet mange nyttige

kontakter på tværs af landet.

Mogens Camre orienterede

om Europa-Parlamentets

funktion og arbejdsform

samt om gruppen, Nationernes

Europa, som han selv er

det ene blandt 30 medlemmer

af.

- Her i parlamentet grupperer

man sig ikke efter nationalt

tilhørsforhold, men

efter politisk. Det betyder,

at jeg sidder i gruppe med

irere, franskmænd, italienere

og portugisere. Vi er i

Nationernes Europa i mange

tilfælde den berømte tunge

på vægtskålen, og kan sam-

arbejde med venstrefløjen i

f.eks. miljøsager, sagde

Mogens Camre og fortsatte:

- 80 pct. af, hvad der vedtages

i Folketinget, bestemmes

reelt af EU, og hver

eneste dag flyttes der bemyndigelse

fra Folketinget

til EU. Den danske regering

fortæller ikke befolkningen,

hvor EU er på vej hen. Regeringen

siger det ene, men

mener noget andet, og vil

derfor gerne koge euro-debatten

ned til kun at være et

spørgsmål om en pengeombytning.

Det er naturligvis

langt mere sagen drejer sig

om.

Euroen handler nemlig

om at tvinge landene til at

føre den samme politik, og

hvis de ikke vil det, skal de

kunne tvinges dertil. Og derfor

er EU-debatten i Danmark

ikke ærlig, for regeringen

tør ikke fortælle sandheden.

Mogens Camre havde arrangeret

det således, at de

danske besøgende havde lejlighed

til at møde flere medlemmer

af Europa-Parlamentet.

En af disse var den

britiske konservative, Daniel

Hannan, som sagde:

- Den danske holdning til

euroen vil få enorm betydning

for England. Det var

14

også tilfældet i 1992, da

Danmark stemte nej, og dermed

viste, at her har vi et

lille land, der vil bestemme

selv.

Stolt historie

Daniel Hannan sagde, at

mere end 70 pct. af englænderne

er modstander af euroen,

og han fortsatte:

- Det engelske erhvervsliv

vurderer, at alene omkostningerne

til en pengeombytning

i al evighed vil være

langt større end besparelserne

på valutaveksling. Man

skal også lægge mærke til,

at både Norge og Schweiz er

blandt de rigeste lande på

Quartier

Européen i

Strasbourg -

herfra dirigeres

Danmark

og danskerne

kontinentet, og at de ikke er

med i EU. Det beviser, at

også små lande kan klare

sig godt udenfor, sagde

Daniel Hannan og satte så

trumf på:

- Hvis de økonomiske beslutninger

træffes et andet

sted end i ens eget land, så

vil det ikke længere have

nogen mening at afholde

nationale valg. Det skal danskerne

tænke over den 28.

september, for den, der styrer

økonomien, styrer regeringen.

- Danmark har en stolt historie

og er et dybt rodfæstet

demokrati, og I må ikke

afgive jeres suverænitet.

England og Danmark er go-


de forbundsfæller i EU, og

hvis I stemmer ja til euroen,

kommer I aldrig ud, men

hvis I stemmer nej, så kan I

jo om eksempelvis 30 år fortryde.

- Danmark har den 28.

september magten til at skabe

et bedre Europa.

Den irske EU-parlamentariker,

Gerard Collins, der

er med i Camres gruppe, og

som har været med i otte

irske regeringer, sagde i sit

indlæg, at EU skal udvides

østpå, og at vi i egen in-

55 DF'ere i højt

humør indtager

Europa-

Parlamentet i

Strasbourg.

Mogens Camre

og hans gruppefælle,

Irlands

tidligere udenrigsminister

Gerard Collins.

teresse skal hjælpe disse

lande til en støt og rolig

udvikling.

Folket skal høres

- Folket i EU skal høres,

og folket skal bestemme -

det skal en elite i toppen

ikke. Derfor skal EU-kommissionen

gå langsomt frem,

og den skal vide, at Europa-

Parlamentet ikke er noget

gummistempel, der siger ja

til hvad som helst. Derfor

skal vi sige nej til Europas

15

Afslapningen mellem

møderne i parlamentet

var

blandt andet denne

solrige sejltur

på kanalerne i

Strasbourg.

DF-turen bød på

masser af hyggeligt

samvær -

blandt deltagerne

var Carl Christian

Ebbesen, Vanløse,

Bente Vejrsø Nielsen,

Holstebro og

Kenneth Lambrecht,Frederiksberg.

Forenede Stater - vi skal

tværtimod have et Nationernes

Europa med selvstændige

stater, sagde Collins.

DF-delegationen besøgte

som nævnt også Den Europæiske

Centralbank - ECB -

i Frankfurt, hvor informationsmedarbejder

Niels

Kühlmann orienterede om

bankens virke, og mente, at

et af formålene med euroen

er at få skabt et mere fleksibelt

arbejdsmarked i Europa.

På et spørgsmål om hvordan

det danske LO stiller

sig hertil, var svaret: LO får

ikke så meget at skulle have

sagt på dette område, for

meningen er, at mere og mere

skal aftales lokalt.

Niels Kühlmann sagde, at

hvis Danmark stemmer ja,

så vil det være naturligt, at

også Færøerne og Grønland

bruger Euroen, men han tilføjede

dog, at spørgsmålet

må afklares inden for rigsfællesskabet.

Derimod anerkendte

han, at det vil være

forbundet med meget store

omkostninger for Danmark

at komme ud af Euroen

igen, hvis vi først er kommet

med.

Under besøget i Menneskeretsdomstolen

var der,

set med danske øjne, den pågældende

dag en interessant

sag, hvor den tidligere græske

konge, Konstantin, har

anlagt sag mod den græske

stat for konfiskation af ejendomme,

han mener tilhører

ham. DF-deltagerne kunne

således se Kong Konstantin

og dronning Anne Marie i

retten med flere af deres

børn, og flere DF'ere benyttede

lejligheden til at hilse

på. En anden interessant oplevelse

DF-deltagerne havde,

opstod en aften på hotellet,

hvor en delegation fra

det hollandske liberale parti

også skulle bo. Bortset fra at

hollænderne gik ind for

euroen, var der politisk

enighed.

Det gjaldt især udlændingepolitikken,

hvor hollænderne

kraftigt opfordrede

DF til at stå fast.

Den gode og udbytterige

tur bliver ikke det eneste

DF-arrangement af denne

art.

HB arbejder allerede på

nye arrangementer,


Colette Brix - har taget det

spændende initiativ til en

ny klub for erhvervsdrivende.

Mail:

info@desa.dk

ERHVERSPOLITIK

En ny DF-klub for erhvervsdrivende

- små

som store - søges nu startet.

Det er DF's folketingskandidat

i Næstvedkredsen,

Colette Brix,

som har taget initiativet,

og Colette Brix er i høj

grad vant til at kæmpe de

hårdt trængte erhvervsdrivendes

sag - hun er til

daglig selvstændig erhvervsdrivende

og tillige

formand for DESA – interesseorganisationen

for

små selvstændige virksomheder.

- Det, jeg synes, vi har

brug for er et forum, som

kunne have til opgave at formulere

en holdbar og langsigtet

erhvervspolitik for

Dansk Folkeparti, siger Colette

Brix. Ikke mindst de

små selvstændige virksomheder

har altid været rygraden

i dansk erhvervsliv –

dem skal vi støtte i Dansk

Folkeparti, og jeg vil gerne

være med til at kæmpe for,

at DF får en erhvervspolitik,

som vil kunne skabe fornyelse

og beskæftigelse.

- Selvstændige – og specielt

de mindre - virksomheder

er truet af bureaukrati,

skatter, afgifter, administrativ

mistænkeliggørelse fra

offentlige myndigheder. –

Og hvad er resultatet? Der

bliver færre og færre tilbage

af os. Unge tør ikke gå i

gang, selv om de måske gerne

ville.

- Ved festlige lejligheder

er der ingen grænser for,

hvad de etablerede partier

siger, at de vil gøre for os

selvstændige. Men når det

kommer til stykket, ja, så

sker der ikke nogen forbedringer

af de selvstændiges

vilkår. Det må laves om, og

det kan et nyt parti som

Dansk Folkeparti bidrage

til. DF er nemlig ikke hæmmet

af historisk hensyntagen

til særlige brancher og

grupper i befolkningen. Vi

kan føre en erhvervspolitik

DF-klub for erhvervsdrivende

for de små virksomheder

også inden for landbrug og

fiskeri – det er dem, der i

fortiden har været substansen

i den danske befolkning

og i den udvikling Danmark

har gennemgået de sidste

150 år. Sådan skal det også

være i fremtiden, siger Colette

Brix.

- Vi selvstændige bærer

selv en del af skylden for, at

vore forhold er blevet forværret

så meget i de sidste

16

50 år. Vi har en tilbøjelighed

til at koncentrere os om vort

arbejde og så brokke os over

vore organisationer og politikere.

Det første er godt

nok, men det sidste rækker

ikke. Det er mit håb, at erhvervsdrivende,

som er med

i DF, i den nye klub vil være

være med til at forme partiets

erhvervspolitik, siger

Colette Brix, som understreger,

at klubben er tænkt

at være for alle brancher,

landbrug, håndværk, handel,

service, fiskeri og industri.

Colette Brix's intiativ bakkes

op af DF's erhvervsordfører,

MF Egil Møller,

som siger:

- Det er alletiders idé, som

jeg virkelig håber vil lykkes.

En klub af denne art vil

kunne blive til stor inspiration

og støtte i erhvervsarbejdet

herinde på Christiansborg.


Advokat rystet over milde

domme i massevoldtægtssagen

RETSSIKKERHED

De ekstremt milde domme

over syv muslimske unge,

som begik massevoldtægt

mod en 14-årig pige i et arbejdsskur

i Bispehaven i

Århus, ryster den erfarne

advokat, Ole Malmqvist,

København, som Dansk Folkeblad

har bedt om at gennemgå

og kommentere dommen.

I sin kommentar påpeger

Malmqvist bl.a.:

* Dommen giver anledning

til en række overvejelser

såsom: Skal det ikke

koste mere end tre måneders

fængsel at voldtage en

14-årig, som tilbageholdes

med magt i henved fire

"Giv kronen

en hånd..."

I disse uger vælter pengene

ind på ja-sigernes konto

i forbindelse med den

kommende folkeafstemning

om kronens afskaffelse. Hos

Venstre og De Konservative

hober pengene sig op - penge,

som disse partier får

sendt fra Dansk Industri og

Dansk Arbejdsgiverforening.

Hos Socialdemokraterne

er der også højvande i

timer? Skal der gives rabat,

fordi de er syv om foretagenet?

Hvor megen modstand

skal der ydes, når

overmagten er overvældende?

* Det kan ikke siges, at

dommen har præventiv virkning.

Tværtimod er dommen

udtryk for en slap, frygtsom

holdning overfor kriminelle

indvandrere og deres efterkommere.

Læg i øvrigt mærke

til, at der står i dommen,

at deltagerne af den første

deltager fik at vide, at der

var "en pige i skuret". Det

kunne tyde på, at det ikke

er første gang, at der er

begået voldtægt imod ikkemuslimske

piger. Signalet

afstemningskassen. Her

står stribevis af fagforeninger

i kø for at give Poul

Nyrup Rasmussen de penge,

som man har tvangsudskrevet

hos medlemmerne.

Hvis disse pengestærke

kræfter skal have modspil,

er det nødvendigt, at bl.a.

Dansk Folkeparti får en

ekstraordinær økonomisk

17

om "fangst" sker, ifølge dommen,

via mobiltelefon.

* Det kunne være interessant

at få information

herom samt om hvorvidt

dette fristed for voldtægter

nu er blevet lukket af Bispehavens

Ungdomsklub, der

står for stedet.

* Kendsgerningen er, at

der ikke er tale om "selskabelig

voldtægt", men om den

rå voldtægt, som på jurastudierne

illustreres ved eksemplet

med den unge pige,

som kører hen ad landevejen.

Pludselig dukker en

landsbytosse op og smider

en mursten på cyklen. Derefter

gennemfører han sit

foretagende.

håndsrækning. Vi har satset

alt det vi har på kampagnen

"For kronen og fædrelandet",

og kører sommeren

igennem en - synes vi selv -

stærk kampagne.

Det er imidlertid på annoncesiden,

det kniber, og af

den grund har vi stiftet en

valgfond,

"Giv kronen en hånd...",

hvor hver en øre, der kom-

* Voldtægt uden formildende

omstændigheder bedømmes

ofte til straf på fireseks

års fængsel. Det må betragtes

som en særdeles

skærpende omstændighed,

at syv mænd er sammen om

at voldtage en 14-årig pige -

en pige under den krimielle

lavalder.

* Det blev ved retten fastslået,

at hun havde gjort,

hvad hun skulle for at markere

sin indstilling til forehavendet,

men at banden

ikke var klar over, at de

havde overtrådt den danske

straffelov.

* Udtalelsen fra de dømte

om, at de kom tilstede, fordi

de havde fået at vide, at der

var en pige i skuret, må give

anledning til yderligere

undersøgelse af deres forhold.

* Beskeden om pigen i

skuret kan kun opfattes som

et kampsignal, der bliver

rejst, når der er voldtægtsmuligheder

i farvandet.

mer ind her i 11. time,

anvendes til annoncer frem

mod den 28. september.

Vil du være med til at

give kronen en hånd - kan

du indsætte dit tilskud,

stort eller mindre, på en af

følgende måder:

Postgiro: 032-8545

Den Danske Bank: 4955-

4955132912


DANSK FOLKEPARTI

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102

Ebbesen, Carl Christian 33-375172

Gerstrup, Thomas 35-358805

Kjær, Klaus 33-375106

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107

Kristensen, Kenneth 21-930093

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977

28-232651

Nødgaard, Poul 33-375110

Rossen, Dora 75-571411

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113

DF-Amterne

Bornholm: Leif Christensen 56-496353

Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083

Fyn: Birger Reslow 62-691264

Hovedstaden: Søren Espersen 33-375162

København: Bente Pedersen 44-491995

Nordjylland: Knud Wilson 98-480403

Ribe: Freddie H. Madsen 75-160147

Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728

Storstrøm: Michael Rex 33-375163

Sønderjylland: Werner Sieger 74-662550

Vejle: Dora Rossen 75-571411

Vestsjælland: Ida Stabell 59-200076

Viborg: Jens Bjerrum Bang 97-769170

Århus: Per Dalgaard 86-394880

DF-Folketinget

Dahl, Kristian Th., gr-fmd dfkrtd@ft.dk 33-375102

Fauerholdt, Sv. Aage, dfsvaf@ft.dk 33-375104

Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk 33-375105

Kjær, Klaus dfklkj@ft.dk , best. medl 33-375106

Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, dfcceb@ft.dk 33-375107

Madsen, Aase D. dfaadm@ft.dk 33-375108

Møller, Egil dfegim@ft.dk 33-375109

Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr, dfpoun@ft.dk 33-375110

Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk 33-375112

Skaarup, Peter, pol. nfmd, dfpesk@ft.dk 33-375113

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEP

Bruxelles, telefon (+32) 22845205

telefax (+32) 22849205

Strasbourg, telefon (+33) 388175205

telefax (+33) 388179205

Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet (+32) 22847205

DF - Ungdom Hovedbestyrelse

Karpf, Ulrich 24-639103

Kristensen, Kenneth (landsformand) 21-930093

Lambrecht, Kenneth P. (org.nfmd) 33-375171

Messerschmidt, Morten 28-266537

Sørensen, Karina (pol.nfmd) 75-561198

Dansk Folkeparti

Christiansborg

1240 København K 33-375199

33-937019

Fax: 33-375192

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

Christiansborg-medarbejdere

Sekretariatet

Bladt, Elisabeth, sekr.medarb. dfelbl@ft.dk 33-375140

Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. dfcceb@ft.dk 33-375172

Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. dfkela@ft.dk 33-375171

Olsen, Dora, sekr.medarb. dfdoro@ft.dk 33-375165

Thomsen, Steen B., sekr.chef dfstth@ft.dk 33-375161

Medlemssekretærer

Bülow, Annelise von, dfanvb@ft.dk 33-375139

Jensen, Malene, sekr. dfmaje@ft.dk 33-375139

Kjeldgaard, Solvej, sekr. dfsokj@ft.dk 33-375132

Kock, Tanja, sekr. dftako@ft.dk 33-375141

Maibom, Berit, sekr. dfbelm@ft.dk 33-375153

Olsen, Jytte, sekr. dfjyol@ft.dk 33-375137

Raaschou, Ulla, sekr. dfulra@ft.dk 33-375135

Østergaard, Kirsten, sekr. dfkirs@ft.dk 33-375143

Politisk-økonomiske medarbejdere

Skjødt, Anders, PØ-medarb. dfansk@ft.dk 33-375166

Wibeck-Nilsson, Jens, PØ-medab. dfjewn@ft.dk 33-375168

Pressetjeneste

Espersen, Søren, pressechef dfsesp@ft.dk 33-375162

Jensen, Henrik Gade, journalist dfhegj@ft.dk 33375164

Rex, Michael, journalist dfmire@ft.dk 33-375163

18

Ude i Danmark

FYN

Nyborg. Formanden for DF-

Nyborg, Knud Erik Petersen,

er grundet arbejdspres

fratrådt som formand. Konst.

formand er Ernst Kissow.

Otterup. St. gen.fors, DF-

Otterup Lokalforening: Christian

Sommerlund (fmd),

Torben Storm Petterson,

Birthe Hansen, René Lundegaard

og Jørgen Snede.

Supp. Elisabeth Hansen og

Anne Lise Madsen.

75 år

KØBENHAVN

MB Aage Pedersen fylder

mandag den 27. november

75 år. Aage Pedersen har

været DF'er siden partiets

start og blev i 1997 indvalgt

i Københavns Borgerrepræsentation.

Aage Pedersen sidder

bl.a. i Familie og

Arbejdsmarkedsudvalget, i

udvalget for Ungdom og

Uddannelse samt i bestyrelsen

for Amagerforbrændingen.

Østerbro. St. gen.fors, DF-

Østerbro Lokalafdeling: Preben

Elmenhoff (fmd), Louise

Stevns. Overalt i landet er

DF'ere i disse dage i gang

med kampagnen for at

bevare den danske krone.

Og i de sidste uger op til

folkeafstemningen vil aktiviteten

stige endnu mere.

Når vi når frem til målstregen

har DF's kronebil med

den flotte DF-stand besøgt

mere end 40 kræmmermarkeder

og dyrskuer landet

over. Men også uden kronebilen

er DF'ere på færde.

Billedet er fra Truckermarkedet

på Stevns, hvor Finn

Østergaard, Emmy Holm

Nielsen, Maj-Britt Østergaard

og Jytte Nielsen

delte brochurer ud.

Castella (nfmd), Ib Gottlieb

Olsen (kass), Britta Due

Andersen (sekr) og Torben

Adelborg-Beck. Supp. Flemming

Elleby og Eluf Johansen.

Rev. Herluf Abrahamsen

og Poul Nielsen.

Københavns Amt afholder

opstillingsmøde til Folketinget,

den 28. august kl. 19.00

på Gladsaxe Bibliotek,

Søborg Hovedgade 220,

Søborg. Yderligere oplysninger

hos amtsformanden,

Bente Pedersen,

tlf./fax. 44-491995.

Bente Vejrsø Nielsen - genvalgt som amtsformand i

Ringkjøbing Amt.


Glostrup. Genfors, DF-Glostrup

Lokalforening: Henning

Christensen (fmd),

Henrik Hartig (nfmd), Elin

Danielsen, Allan Jensen og

Linda Schiønnemann. Supp.

K. Bredahl og Jørgen Olesen.

Rev. Niels Danielsen og

Carsten Aagaard.

Søllerød. St. gen.fors, DF-

Søllerød. Elo Hartig (fmd),

Jane Wegmann (kass) og

Irene Niebling. Supp. Max

Wiberg og Flemming Andersen,

rev. Ruth Holm og Henrik

Thorup.

RINGKJØBING

Ringkjøbing Amt.

Amtsgen.fors, DF-Ringkjøbing

Amt: Bente Vejrsø

Nielsen, Holstebro (amtsfmd),

Birgit Jonassen, Herning

(nfmd&kass), Elly

Christensen, Holstebro

(sekr), Ejnar Højmark,

Tarm, Ib Ringholm, Brande,

Flemming Iversen, Holstebro

og Karl Balleby Jensen,

Lemvig. Supp. Jette Jespersen,

Vanborg og Alf

Dyrberg, Hjerm. Rev. Poul

Skodborggaard, Struer og

Tove Hyldgaard, Struer.

DFU-Ringkjøbing. St.

gen.fors, DFU-Ringkjøbing

Amt: Marc Nordin, Holste-

bro (amtsfmd), Heidi Berg

Kristensen, Herning, Birger

Svarre, Ikast og Bjørn Holm

Andreassen, Ringkjøbing.

Struer. Gen.fors, DF-Struer/Thyholm

Lokalforening:

Poul Skodborggaard (fmd),

Alf Dyrbert (nfmd), Kamma

Hansen (kass), Gunnar

Hede og Tove Hyldgaard.

Supp. Frands Bøgesvang og

Orla Mikkelsen.

NORDJYLLAND

Bindslev. Gen.fors. DF-

Bindslev Lokalforening.

Ernst Simonsen, Lind

Simonsen (fmd), Bjarne

Andersen (sekr), Grethe

Simonsen (kass) og Tinna

Nielsen

Brønderslev. Gen.fors, DF-

Brønderslev Lokalforening:

Karl Emil Nielsen (fmd),

Bjarne Nielsen (nfmd), Poul

Erik Larsen (kass), Jette

Nielsen (sekr) og Bent Nielsen.

Supp. Jane Knudsen og

Jens Ejner Kristensen.

STORSTRØM

Storstrøms Amt. Ekst.ord.

amtsgen.fors, DF-Storstrøms

Amt: Michael Rex,

Karrebæksminde (amtsfmd),

Ib Jørgensen,

Saxkjøbing (nfmd), Henrik

19

Christensen, Næstved, John

Jensen, Vordingborg, Lis

Magnussen, Stubbekøbing,

Britta Mortensen, Vordingborg

og Brian Nielsen,

Saxkjøbing.

Vestlolland. St. gen.fors,

DF-Vestlolland Lokalforening:

Henning Rasmussen

(fmd), Allan Thomsen

(nfmd), Allan Søderholm,

Kenneth Pedersen, Karin

Jensen, Anette Søndergaard

og Johnny Søndergaard.

Østlolland. Gen.fors, DF-

Østlolland Lokalforening.

Erik Kjeldgaard (fmd),

Brian Peder Nielsen (nfmd),

Ann-Lis Frank (kass),

Svend Frank og Mogens R.

Nielsen.

Michael Rex -

ny amtsformand

i Storstrøms

Amt.


Solrød. Gen.fors, DF-Solrød

Lokalforening: Lone Andreasen,

Leif Lauritsen, Gustav

Jensen, Pia Kristensen og

Dan Erland-Carlsen. Supp.

Mogens Andreasen. Rev.

Christian Kristensen.

Augustenborg. St. gen.fors,

DF-Augustenborg Lokalforening:

Ken O.D.Aebleo

(fmd), Morten Petersen

(kass), Thomas Schmidt og

Kaj Jensen. Supp. Knud

Erik Christensen og Janni

Kørvell Nordborg.

Sydals. St. gen.fors, DF-

Sydals Lokalforening: Helge

Hansen (fmd), Niels Ibsen

(nfmd), Rita Ibsen (kass),

Peter Hoeg og Robert Nissen

(sekr). Rev. Nicolaj Hess

og Mads Eriksen.

Vojens. Gen.fors. DF-Vojens

Lokalforening. Viggo Jørgensen

(fmd), Niels Oluf

Petersen (nfmd), Eli Jæger-

Larsen (kass), Per Skøtt og

Inger Jæger-Larsen. Supp.

Tommy Andersen og Henning

Friis.

Aabenraa. Gen.fors, DF-

Aabenraa Lokalforening:

Jytte Lauridsen (fmd), Jan

Jensen, Frank Madsen,

Lars Rydhard, Werner Sieger,

Aage Hansen og Matina

Jensen. Supp. Uwe Jensen.

Vejle Amt. Amtsgen.fors,

DF-Vejle Amt: Dora Rossen,

Sdr. Stenderup (amtsfmd),

Dora Rossen -

genvalgt som

amtsformand i

Vejle Amt.

20

Hans Kristian Skibby,

Tørring (nfmd), Carl Oluf

Olsen, Horsens (kass), Torkild

Christensen, Vejle,

Kaare Graversen, Nr. Snede,

Karl Vinther Jensen,

Horsens, Mogens Poulsen,

Stouby, Kaj B. Jensen, Fredericia

og Jørn Dohrmann,

Vamdrup.

Egtved. Gen.fors, DF-Egtved

Lokalforening: Aksel

Hansen (fmd), Peter

Jochumsen (nfmd), Holger

Gorm Petersen, Henrik

Skov og Gerda Jensen.

Supp. Dennis Helmig og

Hans Jørgen Møller. Rev.

Jørgen Rytter og Karsten

Sørensen.

Horsens. Gen.fors, DF-Horsens/Gedved

Lokalforening:

Karl Vinther Jensen (fmd),

Carl Oluf Olsen (nfmd),

Søren Laursen, Jens Jørn

Lauridsen og Holger

Jensen. Supp. Adda Jensen

og Villy Rasmussen. Rev.

Orla Olsen og Peder

Rasmussen.

Kolding. Gen.fors, DF-Kolding

Lokalforening: Bjarne

Juel Møller (fmd), Ib Ude

Frantzen (nfmd), Leif Wittorff

(sekr), Sven Erik Priebe

(kass), Jørn Dohrmann,

Annemi Fuglsang-Schmidt

og Ove Fuglsang-Schmidt.

Supp. Myrna Wadstrøm og

Rita Sørensen.

Vejle. Gen.fors, DF-Vejle

Lokalforening: Lars Aarup

(fmd), Torkild Christensen

(nfmd), Erick Ivart Petersen

(kass), Hans Thebrind,

Grethe Majgaard og Ebba

Olesen.

ROSKILDE VESTSJÆLLAND

SØNDERJYLLAND

VEJLE

Jens Bjerrum Bang - ny amtsformand i Viborg Amt.

Kalundborg. Ekstr.ord.

gen.fors, DF-Kalundborg

Lokalforening: Poul Nielsen

(fmd), Henning Stoltenberg,

Rosa Rasmussen, Erik Nielsen

og Amalie Madsen. Rev.

Ida Stabell og Mogens Grønbæk

Korsør. Gen.fors, DF-Korsør:

Fritz Neumann (fmd),

Kim Sørensen (nfmd), Lars

Mogensen, Inge Nielsen og

Michael Pedersen. Supp.

Doris Neumann og Bjarne

Jørgensen. Rev. Peter Philipsen-Lotinga

og Torben

Henrichsen.

Sorø. St. gen.fors, DF-Sorø

Lokalforening: Tommy Hansen

(fmd), Carsten Skov

Petersen (nfmd), Mogens

Hehl Olsen, Jan David og

Bente Hansen. Rev. Ida Stabell

og Arne Thomsen

Tornved. Gen.fors, DF-Tornved/Svinninge/Tølløse/Jernløse

Lokalforening: René

Aggerholm (fmd), Bjarne

Madsen (nfmd), Vilmer

Christensen, Lau Jensen,

Rolf Lorentzen og Arne

Thomsen. Supp. Anne-

Marie Hansen.

VIBORG

Viborg Amt. Amtsgen.fors,

DF-Viborg Amt: Jens Bjerrum

Bang, Ørndrup (amtsfmd),

Jens C. Johansen,

Viborg (nfmd), Erik Mortensen,

Vile, Majbritt Nielsen,

Snedsted, Arne Kirkelund,

Kølvraa, Gunhill Jacobsen,

Rødding, Karlo Billeskov,

Fly, Søren Pedersen, Hvam,


Erik Laursen, Rødkærsbro,

Peter Mousten Vestergaard,

Bostrup, Laurits Lyse Pedersen,

Vinkel og Gösta Larsson,

Ulstrup. Repr. for DFU:

Mogens Søndergaard, Stoholm

og Jens Chr. Christensen,

Vestervig.

Århus Amt. Amtsgen.fors,

ÅRHUS

DF-Århus Amt: Per Dalgaard,

Ryomgaard (amtsfmd),

Ulla Hammer Sørensen,

Langaa (nfmd), Niels Vestergaard

Thomsen, Risskov

(sekr), Ib Christensen,

Højbjerg (kass), Niels-Christian

Herholdt Braad, Randers,

Inger K. Andersen,

Grenaa, Søren E. Christensen,

Thorsager, Dorthe Christensen,

Risskov, Carsten

Sørensen, Hinnerup, Brian

Korsgaard, Århus og Uno

Larsson, Randers. Supp.

Bent Sølvgren, Silkeborg og

Bernt Kjær, Torrild. Rev.

Tove Jensen.

Langaa. Gen.fors, DF-Langaa

Lokalforening: Ulla

Hammer Sørensen (fmd),

Steffen Sørensen (nfmd),

Torben Nielsen (kass). Rev.

Pia Eriksen.

Nr. Djurs. Gen.fors, DF-

Nørre Djurs Lokalforening:

Mogense Christensen (fmd),

Knud Andersen (nfmd),

Anne Marie Guldmann Ramten

(kass), Charles Jensen,

Hans Fisker Jensen, Ernst

Skødt Hansen og Gunnar

Poulsen.

Per Dalgaard - ny amtsformand

i Århus Amt.

Velkommen til årsmøde

DF's årsmøde står for

døren. Hovedbestyrelsen

har i år besluttet, at følge

den vedtægtsbestemte delegeretordning,

hvilket betyder,

at årsmøde 2000 bliver

det største antalsmæssigt i

Dansk Folkepartis historie.

Indtegningen starter lørdag

formiddag kl. 10.15,

hvor hver delegeret får udleveret

en kuvert, bl.a. indeholdende

stemmesedler

og spisebilletter. 11.30 åbner

undertegnede årsmødet,

hvorefter der følger en

festlig faneindmarch anført

af Randers Pigegarde. Vejle

Kommunes borgmester,

SF'eren Flemming Christensen

byder de delegerede

velkommen til Vejle.

Efter valg af referenter

og stemmetællere følger

valg af årsmødedirigenter,

der så umiddelbart efter

overtager ledelsen af årsmøde

2000. Det skal her

nævnes, at sidste frist for

21

anmeldelse af kandidater

til hovedbestyrelsen er lørdag

kl. 14.25, idet valg til

hovedbestyrelsen finder

sted lørdag eftermiddag.

Glæd dig i øvrigt til et

spændende indlæg fra årsmødets

gæstetaler, MEP

Daniel Hannan fra det britiske

konservative parti.

Dansk Folkepartis igangværende

kampagne "For

kronen og fædrelandet" er

selvfølgelig helt i front på

årsmødet, men der bliver

også indlæg og debat om

socialpolitikken og et opfølgning

på sidste års DFkampagne

om de ældres

vilkår. Jeg glæder mig til

igen i år at høre en række

gode seriøse og sobre indlæg.

Hjertelig velkommen.

Med venlig hilsen

Poul Lindholm Nielsen

Org. næstformand.

DF's ordførerskaber

Arb.mkd: Klaus Kjær

Bolig: Egil Møller

Energi: Aase D. Madsen

Pol-Øk.: Pia Kjærsgaard

Erhverv: Egil Møller

Europa: Kristian Th. Dahl

Finans: Kristian Th. Dahl

Forskning: Klaus Kjær

Forsvar: Peter Skaarup

Indfødsret: Poul Nødgaard

Kirke: Poul Nødgaard

Kommunal: Chr. H. Hansen

Kultur: Poul Nødgaard

Miljø: Sv.Aage Fauerholdt

Rets: Peter Skaarup

Skat: Klaus Kjær

Social: Aase D. Madsen

Sundhed: Birthe Skaarup

Trafik: Klaus Kjær

Uddannelse: Chr. H. Hansen

Udenrigs: Pia Kjærsgaard

Fødevare: Chr. H. Hansen


Bent Jensen er

professor ved

Odense Universitet

og har skrevet

en række

bøger om samfundsmæssige

emner - ikke

mindst om forholdene

i det

tidligere Sovjetunionen.

Det


NYHEDSBREV

For mine synders skyld

har jeg i mange år brugt

megen tid på at studere

Sovjetunionens ud- og afvikling

og andre marxistisk-leninistiskeeksperimenter.

Ruslands tragiske

og forfærdelige historie

i det 20.århundrede

fylder derfor - i modsætning

til, hvad der er tilfældet

med de fleste andre

danskere og vesteuropæere

- meget i min bevidsthed.

Bl.a. derfor er

jeg altid på vagt, når jeg i

andre sammenhænge støder

på tendenser, der

minder om træk i den totalitære,

virkeliggjorte

socialisme.

Og man støder desværre

på flere og flere af den slags

tendenser i det store eksperiment,

der hedder Den europæiske

Union". Faktisk er

det forbløffende, hvor ens

folk tænker i øst som i vest,

når det drejer sig om at virkeliggøre

en ideologisk utopi.

Og Den europæiske Union

er - ligesom Sovjetunionen

var det - et ideologisk projekt.

Det har det måske

været fra starten i 1957,

men da jeg stemte ja til

dansk medlemsskab af EF i

1972, var det et ja til et

praktisk, konkret samarbejde

mellem en række eksisterende

europæiske lande; et

samarbejde om at lette handel

og anden samkvem mellem

landene, et samarbejde

om miljøspørgsmål - men også

et samarbejde, der rent

kontant tjente danske interesser

på det tidspunkt. Jeg

tænker naturligvis på de

store fordele, som dansk

landbrug og dermed

Danmark havde af, at de

effektive danske bønder fik

mulighed for at komme ind

på det store marked og få

gode priser for deres produkter.

Derfor hed det vesteuropæiske

samarbejde da

også i daglig tale simpelthen

Fællesmarkedet.

Siden da er der sket en

udvikling, der radikalt har

ændret dette samarbejde.

Efter min mening er det europæiske

projekt i dag blevet

til en anmassende utopi,

der i stigende grad gør vold

på virkeligheden. Den virkelighed,

der består af en række

forskelligartede europæiske

nationer og kulturer,

organiseret i en række nationalstater

med en lang

historie.

I stort som i småt skal der

nu harmoniseres og standardiseres

- ikke alene hvad angår

varer, men også hvad

angår tanker og ytringer.

For nogle år siden kunne

man trække på smilebåndet

af denne emsighed, der bl.a.

gik løs på krumme agurker.

Men i dag er man for længst

trængt ind på tanke- og

ytringsfrihedens område.

Det hævdes ganske vist, at

Den europæiske Union fortsat

skal bestå af en mangfoldighed

af kulturer - men vi

skal blot allesammen tænke

ens. Der er ting, der ikke må

tænkes, og der er andre ting,

der skal tænkes. Og i forbindelse

med EU-aktionen

mod Østrig er det blevet

klart, at blot det at ytre betænkelighed

ved en udvidelse

af Den europæiske Union

anses for "ueuropæisk" og

derfor utilladeligt. Når et eller

andet er blevet officiel

EU-politik, er det automa-

tisk blevet "korrekt" og må

ikke anfægtes.

Alene den omsiggribende

tale om en "europæisk sjæl",

der skal formes - af hvem?

Ja, naturligvis af store og

små europæiske ideologer,

der allerede er godt i gang

med deres påbud og overvågning

og hersen med folk

og politiske bevægelser, som

ikke lydigt vil marchere

taktfast sammen med kommissærerne

henimod det

prægtige europæiske tusindårsrige,

hvor der ingen ende

vil være på menneskerettigheder

for alt og alle; hvor

millioner af muslimer fra

Nordafrika og Mellemøsten

skal indvandre og "integreres"

- og hvor direktør Beate

Winkler og Ole Espersen fra

Den europæiske Unions

Overvågningscenter for Racisme

og Fremmedhad samt

deres stab vil sidde og vogte

over "debatklimaet" og om

diverse ytringer og meninger

strider imod den europæiske

sjæl og de nyopfundne

"europæiske værdier".

23

Sådan som kommissærerne

og censorerne og propagandisterne

i Sovjetunionen

og de andre totalitære socialistiske

stater for ikke så

længe siden sad i deres fine

kontorer og komiteer og kontrollerede

og korreksede og

straffede folk, som havde

"forældede" meninger og

holdninger, der stred mod de

sovjetiske værdier.

Dér var man sjovt nok også

stærkt optaget af at bekæmpe

"nationalisme", "fascisme"

og "fremmedhad".

Dér blev interessant nok også

præket multikulturalisme.

Dér blev grænserne slettet,

og dér havde man fælles

mønt og fri bevægelighed -

dvs. massiv indvandring, ja

faktisk kolonisering af bl.a.

de små baltiske nationer.

Jeg var i Estland, Letland

og Litauen i 1988. På det

tidspunkt var Sovjetunionens

opløsning så vidt fremskreden,

at de små nationer

nu var begyndt at tage til

orde imod centralmagten i

Moskva. En estisk professor

talte om "emigrationspumpen",

dvs. det forhold at esterne

ikke selv var herre

over, hvor mange fremmede

der kom ind i landet. Massiv

ideologiske projekt

sovjetisk indvandring med

tilhørende familiesammenføringer

var på nippet til at

drukne den estiske og lettiske

nation. I Tallinn var

halvdelen af indbyggerne ikke-estere,

i Riga var kun en

trediedel letter. Året efter

erklærede de baltiske lande

sig for selvstændige og

begyndte at markere deres

grænser. Det var i den 11.

time, og de slås stadig med

enorme problemer på grund

af den tidligere ukontrollerede

indvandring.

Estlands præsident har

talt om den grå ensartethed,

der kendetegnede Sovjetunionen,

og som også ramte

hans eget land. I de baltiske

lande følger man også

opmærksomt EU-straffeaktionen

mod Østrig. De ved,

hvad det vil sige at være de

små over for mægtige ensrettende

kræfter, der blæser

på alle regler og principper.

Bla. derfor er jeg en varm

tilhænger af at få disse lande

og de andre tidligere socialistiske

lande med i EU.

De vil - ligesom heldigvis

mange danskere - være på

vagt over for det totalitære

europæiske projekt.

Afstemningen om den fælles

europæiske mønt drejer

sig om langt mere end udskiftningen

af kronen med

euroen - i øvrigt et hæsligt

og unaturligt ord.

Hvis denne fælleseuropæiske

valuta på lidt længere

sigt skal kunne fungere, vil

det kræve drastiske indgreb

i medlemslandenes selvbestemmelsesret.

En fælles

mønt kræver en stærk politisk

centralmagt. Euroens

indførelse har da også som

hovedformål at få denne

centralmagt etableret. Det

kan formentlig og forhåbentligt

ikke lade sig gøre. Er

det virkeligt tænkeligt, at

Italien, Frankrig, Tyskland,

Grækenland og Spanien vil

lystre Bruxelles-kommissærerne,

hvis der opstår omfattende

arbejdsløshed i et eller

flere af landene? Vil de så

virkelig afstå fra med finanspolitiske,

socialpolitiske

eller arbejdsmarkedspolitiske

midler at afbøde problemerne?

Jeg tror det ikke, men så

kan en fælles valuta heller

ikke fungere. Den fælles mønt

er et farligt eksperiment, og

man må håbe, at danskerne -

der har en udviklet frihedstradition

- vil vende sig mod

dette eksperiment.

I betragtning af det skandaløse

niveau, Den europæiske

Unions ledende politikere

har vist i forbindelse

med Østrig-aktionen, hvem

vil da ønske at betro sådanne

politiske typer Danmarks

fremtid? Der er al mulig

grund til at nære dyb mistillid

til de damer og herrer,

der giver tonen an i Den europæiske

Union. I det hele

taget: Er man i tvivl om

sandheden i propagandaen

for Danmarks opgivelse af

kronen, bør man stemme

nej.

Af Bent Jensen

professor, dr. phil.

Gæsten

Blandt Dansk Folkeblads faste rubrikker er "Gæsten". I hvert nummer

inviterer vi en markant personlighed til at skrive sin mening om et

emne, helt efter eget valg. Det skal understreges, at "Gæsten" ikke

nødvendigvis sympatiserer med Dansk Folkeparti.


DF-KALENDER

DF-medlemsmøder

20/08. 09.00. Hovedstaden.Sommerudflugt.

21/08. 19.00. Hovedstaden.

Politisk

Debatforum, BRsalen,

Rådhuset.

Louise Frevert

21/08. 19.30. Vejle Amt,

Jerlev Kro. Åbent

medl.møde med

Mogens Camre

28/08. 19.00. Københavns

Amt.

Opstillingsmøde

til ft-valget på

Gladsaxe Bibliotek.

2/9-3/9. Hele landet: DF's

5. årsmøde i Vejle.

09/10. 19.00. Hovedstaden.

Politisk

Debatforum, BRsalen,

Rådhuset.

Louise Frevert.

02/12. 19.00. Hovedstaden.

Julefrokost

02/12. Frederiksberg.

Julefrokost.

22/1 (2001). Hovedstaden.Opstillingsmøde

til BR-valget.

31/3-1/4 (2001). DFU's

årsmøde.

Krone-

Euro-arrangementer

18/08. Gågaden, Middelfart

- kronebilen.

19/08. 13.00, Odense

Congress Centre.

P. Kjærsgaard, A.

Fogh., Holger K.

og M. Jelved.

20/08. Løgumkloster -

kronebilen.

22/08. Tinglev - kronebilen.

22/08. 13.30. Stenløse.

Bl.a. Egil Møller

22/08. Roskilde. Kr. Th.

Dahl og Niels Helveg

P.

22/08. 19.30. Aars. Chr.

H. Hansen, N.

Busk, Hanne

Dahl.

23/08. 19.00. Aalborghallen.

P. Kjærsgaard

og Poul Nyrup

Rasmussen.

23/08. 19.00 Ringsted.

M. Camre og

Brian Mikkelsen (K)

23/08. 19.00 SID, Nyk. F.

P. Skaarup, Sv.E.

Hovmand, S. Koldstrup,

Lene Jensen.

24/08. Vojens - kronebilen.

25-27/8. Ho Fåremarked

- DFU's sommerarrangement.

26/08. 13.00. Rødovre.

Bl.a. M. Camre

30/08. 19.00. Hedehusene.

P. Kjærsgaard

og L. Dybkjær.

30/08. 19.00. Brovst Hallen.

Tommy Hansen

samt S., V., og

SF.

30/08. 19.00. Aabenraa.

P.Nødgaard,

L.Bundsgaard, I.

Harms, G. Hattesen.

31/08-03/09. DF, Hillerød

Marked.

31/08. 10.00. Viborg

Katedralskole. Kr.

Th. D. og Niels H.

P.

31/08. 12.30. Viborg

Kaserne. Kr. Th.

Dahl og Niels H. P.

31/08. 19.00. Herlufmaglehallen,

Næstved.

M. Camre, H.

Adam Møller,

K.Nonbo, Lene

Jensen.

04/09. 15.00. Odense

Central Bibliotek.

Kr. Th. Dahl og

Niels H.P.

04/09. 17.00. FOF, Odense.

Kr. Th. Dahl og

N. Helveg Petersen.

05/09. DFU-Frederiksborg,

paneldebat,

Helsinge, DFU,

SFU, KU og DSU.

05/09. 19.00. SID-Hadsten.

Kr. Th. Dahl

og P. Blak Hansen.

60/09. 19.00. Jetsmark

Hallen. Tommy

Hansen samt S.,

V. og SF.

08/09. 10.00. Tørring

Amtsgym. Bl.a.

Kr. Th. D.

9-11/9. Kronekampagne

Frederiksberg.

09/09. 10.00 Gadekampagne

i Ikast m.

Chr. H. Hansen

11/09. 19.00. Frederiksberg,

Biblioteket,

Danasvej. M.Camre

og Per Stig Møller.

11/09. 19.30. Brøndby,

"Kilden". P.

Kjærsgaard og A.

Fogh.

11/09. 10.00. Næstved

Gym. Kr. Th. D. og

Mogens Lykketoft.

12/09. 15.00. Vordingborg,Rådhustorvet

- kronebilen.

14/09. 20.00 DF's præsentationsprogram

i DR-TV

14-17/9. DF på Forbrugermessen"Gigantium"

i Aalborg.

16/09. 10.00. Herning,

gågaden: Chr. H.

Hansen kronekampagne.

18/09. 19.30. Skive. Pia

Kjærsgaard og A.

Fogh.

19/09. 19.00. Bornholm.

P. Kjærsgaard og

Ritt Bjerregaard.

19/09. 19.00. Frederikshavn,

Knivholtvej

22. M. Camre og

Lene Espersen.

19/9.19.30. Rødvig. M.

Messerschmidt,

Peder Sass.

20/09. 09.00. Vestfyns

Gymnasium. Kr.

Th. Dahl og N.

Helveg P.

20/09. 12.00. Middelfart

Gymnasium. Kr.

Th. Dahl og N.

Helveg P.

20/09. DF på Egeskov

Marked.

21/09. 19.30. Birkerød,

Manziusgården.

Bl.a. M. Camre

22-24/09. DF på Langeskov

Marked.

23/09. 10.00. Gågadekampagne,Herning/Brande/Vildbjerg/Kibæk.

26/09. 20.00. DR1-TV:

Kr. Th. Dahl m.fl. i

afslutningsdebat.

27/09. 20.00. TV 2: Pia

Kjærsgaard m.fl,

"Det sidste ord".

28/9. Folkeafstemning

om kro0nens

afskaffelse.

Bemærk: Forbehold for

ændringer. Der bliver

hele tiden arrangeret nye

møder frem til afstemningen.

Hold øje med

lokal annoncering!

Dansk Folkeblads kommende

udgivelser – med

dead line i parantés:

20/10 (27/9), 22/12 (1/12).

Fra det sy’fynske

ø-hav med kurs

mod Østrig

Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup sætter behændigt

udenom Bjørnø - med kurs mod Østrigs hovedstad,

Wien, hvor EU’s overvågningscenter bliver genstand

for Dansk Folkepartis overvågning...

“Stå aldrig til søs - lad de andre stå...!”, lød rådet

fra admiralen i Pinafore. Det råd blæste MF’erne

Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard og en lang

række af DF’s øvrige tillidsfolk på forleden, da de

stævnede ud i det sy’fynske ø-hav ud for Faaborg.

Sejlturen i ø-havet – specielt omkring Bjørnø – var

den hyggelige afslutning på folketingsgruppens todages

sommermøde, som i år var henlagt til

Danland Hotel Klinten. Foruden

folketingsgruppen deltog MEP Mogens Camre,

Hovedbestyrelsen, repræsentanter for DF’s

personale på Christiansborg samt DF’s delegerede

i Kommunernes Landsforenings bestyrelse og

Amtsrådsforeningens bestyrelse. Sejlturen havde

yderligere deltagelse af bestyrelsen for DF-

Faaborg Lokalforening.

Det overordnede emne på sommergruppemødet

var naturligvis den kommende folkeafstemning om

afskaffelse af kronen, og de politiske initiativer fra

folketingsgruppen specielt i den henseende var

mange.

Pressen hæftede sig i dagene efter

sommergruppemødet mest ved, at

folketingsgruppen vedtog at sende en delegation af

sted til Østrig med det formål at besøge EU’s

overvågningscenter og dér få en orientering om

centerets leder, Beate Winckler. Besøget fandt

sted den første uge i august og fik stor omtale i

danske og udenlandske medier.

Folketingsgruppens andet sommermøde finder

sted på Christiansborg den 30. september, hvor

gruppen vil diskutere udfaldet af

folkeafstemningen, som vil være overstået to dage

tidligere. På dette møde foretages ligeledes den

endelige fordeling af ordførerskaber og

udvalgspladser.

More magazines by this user
Similar magazines