Årsmøde 2000 - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Aukens vision om tilbagevenden til naturen. Det kan se kønt ud i aftensolen over sumpen, men virkeligheden er en anden. Det hænger ikke sammen... Fortsat nemlig indført en regel om, at man højst må have 1,4 dyreenhed pr. hektar. Brevet fra Vestsjællands Amt fortæller Annica Granström, at 10 hektar - altså en fjerdedel af hendes jord - skal omdannes til sump. Selvom amtet godt ved, at normalprisen pr. hektar derude i området er 100.000 kroner, har amtets miljøpatrulje givet Annica Granström dette "tilbud": Kære Annica - du får 25.000 kroner pr. hektar i erstatning én gang for alle. Det giver en samlet erstatning på 250.000 kroner - som du ærgerligt nok skal betale skat af, så du ender med noget, der ligner halvdelen. Og så bliver du godt nok også, nu hvor du jo har mistet jord, nødt til at skære ned på din svinebesætning. Du må altså af med 40 søer, som årligt er 160.000 kroner værd. Konklusion: Din samlede erstatning for din mistede jord er det, du på ét år kan tjene på jorden. - Hvad det betyder for mig? Tjah, siger Annica Granström, jeg tror desværre, det ender med, at jeg ikke kan fortsætte. Jeg mister nemlig også den indtægt, jeg har ved at have en nabos græssende køer gående, så jeg har regnet mig frem til, at det nok ikke går længere. Jeg må skære ned på hjælpen og prøve at klare det selv, - men det betyder, at jeg må ud og finde mig et arbejde ved siden af - ellers hænger det ikke sammen. Økonomisk tab - Noget andet er for resten også, hvad kreditforeningen vil sige til dette her; ikke alene i forhold til min ejendom, men også andres. Det er jo klart, at nogle af os flittigt har belånt ejendommen i kredidtforeningen, 6 men når en stor del af ejendommen forsvinder, mindskes jo samtidig også ejendommens værdi, siger Annica Granström. Det svarer noget til, at man belåner sin villa - og at halvdelen af villaen så rives ned. Det er jeg sikker på, man ikke vil synes er så morsomt inde i kreditforeningen. - Kunne man forestille sig, at kreditforeningen ville forlange den erstatning, lodsejeren får tildelt? I så fald ville situationen blive endnu værre for den enkelte. På det nærliggende Kongsdal Gods, hvor Suzanne Estrup står for driften, er det hele 200 hektar landbrugsjord, Svend Auken vil forsumpe. I begyndelsen af 50'erne var det den daværende ejer, Iakob Estrup, der sørgede for dræningen af sumpen. For familien Estrup er det økonomiske tab ved forsumpningen også betydeligt, og Suzanne Estrup er mildt sagt ikke begejstret. Iakob Estrup er enig med sin svigerdatter i, at den tilbudte erstatning slet ikke står mål med det reelle tab, man må imødese: - Det rimelige ville være, at man kompenserede i forhold til, hvad et køb af ny landbrugsjord ville koste, siger Iakob Estrup. Det kunne umiddelbart ligne 100.000 kroner pr. hektar. Derudover vil det naturligvis være nødvendigt at få den dispenserende tilladelse til så også at kunne købe ny landbrugsjord. Der eksisterer jo en regel om, at en ejer ikke umiddelbart kan få lov til at lade sin jord og ejendom gå videre til næste generation, såfremt der i løbet af ejerskabet er indkøbt nye jordtilliggender. - I den forbindelse er Skov- og Naturstyrelsen faktisk til at tale med, mens Vestsjællands Amt er langt mere uvillig til at finde en smidig ordning.
Iakob Estrup, som er født i 1925, husker tydeligt, hvordan området fremstod før dræningen: - Når det var frost, kunne vi løbe 12-14 kilometer på skøjter, helt fra Undløse til Bromølle. Det var da meget hyggeligt. Til gengæld var det ikke et område, der kunne græsses på. Det var simpelthen for blødt til kreaturer at færdes der. Suzanne Estrup tilføjer: - Jeg forstår ikke den måde, det hér bliver gjort på, idet vi som jordejere ikke får erstatning for den værdi, jorden har. Vi har i årevis haft en veldrevet jord her, og har arbejdet hårdt for at vedligeholde det. Hvis de ikke vil afsætte de midler, der skal til, ja men så har vi ingen landbrug til sidst. Jeg tror, at befolkningen gerne vil have, at Danmark har landmænd - det håber jeg da i hvert fald. Camres causeri Det foto, der ledsager denne artikel, er taget i EUparlamentets store vandrehal på 3. sal af den såkaldte Spinelli-bygning i Strasbourg. Det er en del af udsmykningen, skænket af Sverige, og der er ikke tvivl om, at kunstneren har moret sig godt over at få dette billede af et svensk vejskilt sat op i EU-parlamentet: "Här slutar allmän väg" - altså, "Her slutter den almindelige vej" er en klar symbolsk mening om EUs virksomhed. Det er en opfattelse, som den svenske kunstner ikke skal stå alene med, for meget af det, der foregår i EU, er virkelig kørt af sporet. I EU-parlamentets julisamling i Strasbourg blev det igen med al ønskelig tydelighed demonstreret, hvor galt det står til med EUs forvaltning og den almindelige hæderlighed, eller rettere mangel på almindelig hæderlighed. Parlamentet skulle godkende regnskaberne for 1998 både for Kommissionens forvaltning og for parlamentets. I Budgetkontroludvalget havde vi i lang tid behandlet problemerne og prøvet at få de mistænkelige sager belyst. Det var kun lykkedes i nogle tilfælde - således blev generalsekretæren pludselig udskiftet i maj <strong>2000</strong>, men alvorlige forhold savner endnu at blive belyst. 7 Det er svært at få almindelige hæderlige danskere til at forstå, at en international organisation, som endda forsøger at slå sig op til at blive en europæisk regering, overhovedet kan få lov at køre på denne måde. Lad mig citere historikeren, professor Niels Thomsens formulering af problemet i kronikken "Det europæiske isbjerg" i Berlingske Tidende den 23. juni: "EU systemet fremviser allerede på indeværende udviklingstrin højst frastødende træk: Uigennemskuelig forvaltningsmagt, korridorpolitik og kohandler med stærk hensyntagen til pressionsgruppers og stormagters ønsker, parret med sel- visk berigelse fra vellønnede og langt hen kosmopolitiske andenrangspolitikere. Altsammen bekræftelser af de stereotype, negative billeder, vi meget længe har haft af parlamentarismens udskejelser i Sydeuropa - og ikke noget at lære af". Lad mig nævne nogle få eksempler til illustration. De to mest iøjnefaldende sager i Kommissionens 1998-regnskab er Flechardsagen og ECHO-sagen. Flechard sagen handler om et fransk aktieselskab, Flechard, som i 1991 fik ca. 108 millioner kr. for meget af de europæiske skatteborgeres penge i exportgodtgørelse for en eksport af smør til Rusland - som aldrig har fundet sted. Falskneriet blev opdaget, men de tabte penge er aldrig blevet genvundet - og ovenikøbet viser det sig, at Kommissionen igen indenfor de seneste år to gange har handlet med Flechard. Selve bedrageriet er banalt - det sker igen og igen, og på den måde forsvinder mellem 5 og 10 pct. af hele EUs budget i svindlernes lommer - men det interessante er, hvordan Flechard kunne slippe afsted med de mange penge, eftersom bedrageriet blev opdaget. Det er her sagen bevæger sig op over det almindelige snyderi. Det ser ud til, at Flechard kun kunne undgå inddragelse af pengene, fordi en højtstående fransk EU-embedsmand, som i dag er medlem af Kommissionen, sammen med andre stærke kræfter medvirkede til den helt utrolige behandling sagen har fået.
Page 1 and 2: NUMMER 3. SEPTEMBER 2000. 4. ÅRGAN
Page 3 and 4: Første halvleg af kronekampagnen:
Page 5: 5 Den frodige jord ved Kongsdal God
Page 9 and 10: Sådan går det, hvis kronen afskaf
Page 11 and 12: To, der kan li' hinanden. Lottes fo
Page 13 and 14: Dansk Folkepartis hovedbestyrelse-
Page 15 and 16: de forbundsfæller i EU, og hvis I
Page 17 and 18: Advokat rystet over milde domme i m
Page 19 and 20: Glostrup. Genfors, DF-Glostrup Loka
Page 21 and 22: Erik Laursen, Rødkærsbro, Peter M
Page 23 and 24: NYHEDSBREV For mine synders skyld h

Årsmøde 2000 - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?