dejlige gaver

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer 4 • december 2012 

INTERNATERNE 

set fra kattehøjde 

Langeland er en 

succes 

DERFOR: 

Øremærkning fungerer! 

Vind 

dejlige gaver

LEDER Af Michael Christiansen 

KATTENs VENNER 4 2012 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen 

Kattens Værn 

Udkommer 4 gange årligt. 

ISSN 0902-9745. 

Deadline 

Materiale til Kattens Venner nr. 1 skal være 

os i hænde senest 17.01. 2013. 

Bladet udkommer primo marts 2013. 

Layout og tryk 

Essens Kommunikation. 

Indlæg 

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk 

for indsenderens holdning. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte 

indsendte artikler. Indsendt materiale returneres 

ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for 

manuskripter med videre, som indsendes 

uopfordret. 

Ansvarshavende 

Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn. 

Redaktør 

Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. 

Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer 4 • december 2012 

Forsidefoto: 

Maria Skov 

02 

INTERNATERNE 

set i kattehøjde 

Langeland er en 

succes 

DERFOR: 

Øremærkning fungerer! 

Vind 

dejlige gaver 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 

Flyttedag! 

Michael Christiansen, direktør 

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand 

Efter længere tids overvejelse besluttede foreningens 

bestyrelse i foråret, at den kapital, der er bundet i 

ejendommene på Mariendalsvej og Dr. Olgas Vej på 

Frederiksberg, skulle frigøres. Derfor blev ejendommene 

sat til salg, og der er nu fundet en køber. 

Det har været en stor beslutning, for det er nogle 

historiske rammer, vi forlader. Kattens Værn har ejet 

bygningerne på Frederiksberg siden 1981, men salget 

er nødvendigt for at komme godt videre. Som 

Birthe Hansen fra bestyrelsen så rammende beskrev 

det, så handler det om ”at konvertere betalingen fra 

de kolde mursten til en investering i varme poter”. 

Kattens Værn flytter 

fra Frederiksberg. 

Kapitalen, der kommer til veje ved salget, skal gå til 

nedbringelse af den gæld, der blev etableret ved foreningens 

om-, til- og nybygning ved internatet i Aalborg, 

og som også stammer fra mange års betalinger 

på de meget omtalte leasingkontrakter, som foreningens 

tidligere direktør indgik. Disse betalinger har 

udhulet egenkapitalen, som ellers kunne være brugt 

til finansiering af en stor del af byggeriet i Aalborg. 

Når alt dette er sagt, skal vi ikke glemme, at bygningerne 

i Aalborg i dag repræsenterer en temmelig 

stor værdi – blot ikke så meget, som det kostede at 

bygge, desværre. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke 

er den nemmeste sag i verden at finde et sted, hvor 

de kommunale lokalplaner giver os lov til at have 

både kontor, dyrlægepraksis og internat. Men vi arbejder 

på sagen og har en god dialog med flere af 

omegnskommunerne. Foreningens sekretariat skal 

være ude af Mariendalsvej-bygningen senest i slutningen 

af december, internat og dyrlæge lidt senere, 

nemlig ultimo maj, samme år. 

Så skulle du opleve, at der er et par dage ved juletid 

eller i løbet af januar, hvor du ikke umiddelbart kan 

komme i kontakt med os, er det nok fordi vi sidder 

på toppen af en flyttekasse på lastbilen på vej til nye 

lokaler. Men vi gør naturligvis vores bedste i de dage 

for at holde kommunikationen med omverdenen. 

Vi er spændte på flytningen og de gode rammer, 

vi har mulighed for at skabe for både personale og 

katte. Alt i alt ser vi frem til det nye år og de muligheder, 

det bringer. 

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer og 

andre læsere.

04 

kattensvenner 

Indhold nr. 4 2012 

04 Mens de venter på et nyt hjem 

Dagligdagen set fra kattehøjde på Kattens Værns internater 

08 

Kattens Nytår 

10 Et umage par 

12 En kommentar 

Til artiklen om det daglige arbejde i 

katteværns-tjenesten i Kattens Venner nr. 3, 2012. 

18 Indsats på Langeland var en succes 

I hVERT NuMMER 

13 Støt kattene 

14 Skyd på dyrlægen 

22 Nyt fra foreningen 

27 Lokalafdelingerne 

18 Tak til en sand katte-ven 

20 Underskriftsindsamlingen fortsætter 

21 Den fantastiske GG kom hjem 

Derfor er mærkning så vigtigt 

22 Opslagstavlen, konkurrencer m.m. 

24 Bogkataloget 

Anmeldelser af kattebøger 

nr. 4 december 2012 INDHOLD 

26 Den store opdagelsesrejsende 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

Internaterne 

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

Liselotte Pump sætter stor pris på samværet 

med kattene, når hun som frivillig 

hver uge hjælper til på internatet.

Mens de venter på et 

Dagligdagen set fra 

kattehøjde på Kattens 

Værns internater er fyldt 

med faste rutiner, som i høj 

grad varetages af frivillige. 

Kattens Venner har besøgt 

internaterne i henholdsvis 

Aalborg, Slagelse og 

på Frederiksberg, som 

tilsammen er mellemstation 

for cirka 1200 katte om året. 

Tekst og foto: Maria Skov 

Hver morgen står den på korsang af 

blandet kvalitet. Ind imellem er der 

en kort pause, mens en enlig solist 

giver den hele armen, indtil koret 

igen stemmer i. En kat ved nok, 

hvornår det er spisetid. 

Faktisk er det ligegyldigt, om du træder 

indenfor i Aalborg, Slagelse eller 

på Frederiksberg. Lydtæppet skabt 

af internaternes katte er det samme, 

upåvirket af hvor i landet, du er. 

Det er klart, for de firbenede fylder 

internaterne godt op. Ud over 

kattene har de tre internater et 

andet stærkt fællestræk: Engageret 

personale og dedikerede frivillige. 

Hvert internat har cirka tyve frivillige 

tilknyttet, som hjælper med 

formidlingen af katte, den daglige 

rengøring og selvfølgelig kattenus. 

Uden de mange frivillige, ville det 

ikke være muligt for Kattens Værn at 

drive internaterne. 

At have over 40 katte på ophold hver 

dag året rundt er hverken billigt eller 

nemt. Sammen med hvert internats 

kompetente ansatte, får de frivillige 

hverdagen til at fungere for de mange 

katte, der venter på et nyt hjem. 

nyt 

hjem 

Aalborg Internat 

Internatleder Christian Poulsen har netop 

indfanget en vildtlevende, herreløs kat 

ved en børnehave i Aalborg. En lille, hvid, 

pisten hunkat, der hurtigt viser sig at 

vente et kuld killinger. 

Han tager katten ud af transportkassen 

ved et bord i receptionen, hvor der også 

står en vægt. Han noterer vægten med en 

sprittusch på whiteboardet over bordet, 

inden han renser kattens ører for mider 

med vante bevægelser og giver den en 

loppe- og ormekur, inden hunkatten 

kommer ind i karantænen. 

Katten er meget kælen og kontaktsøgende, 

men pelsen er smurt ind i noget, der 

ligner olie, og katten er meget tynd. Den 

har tydeligvis levet et gadeliv i en længere 

periode. 

Christian Poulsen er ud over at være 

internatsleder også katteinspektør i 

Nordjylland. Han deler sin tid mellem de 

nordjyske veje og livet på internatet. Han 

bor i et hus lige ved siden af internatet 

med sin familie, og han arbejder derfor 

også ind imellem i weekenderne. Hvis 

folk ringer og laver en aftale, åbner han 

gerne internatets døre uden for arbejdstiden, 

hvis det passer ind i hans kalender. 

Som han selv udtrykker det: 

”Det er ikke et arbejde, det er en livsstil. 

Men jeg er blevet god til ikke at tage 

telefonen på alle tider af døgnet. Der er 

en grænse, og jeg skal også have tid til 

min familie,” siger han. 

Internatet i Aalborg er renoveret i 2008. 

Fra receptionen går en gang til hver side, 

hvor et hav af døre fører ind til rummene 

med katte. I den ene ende af internatet er 

kattene i karantæne – i den anden holder de 

katte til, der er klar til et nyt hjem delt op i 

udekatte, indekatte, ungkatte og killinger. 

I receptionen bor Herdis, en lille trefarvet 

hunkat, der selv har valgt, at internatet er 

hendes hjem. Christian Poulsen forklarer, 

at Herdis flere gange blev formidlet ud 

til et nyt hjem, men katten kunne ikke 

trives, og hver gang kom den tilbage til 

internatet. Her har Herdis det til gengæld 

som blommen i et æg. 

Herdis har været der længere tid end 

internatlederen, og selv ombygningen tog 

hun med ophøjet kattero. 

”Hun boede i en skurvogn, mens vi 

byggede om, men det var ikke noget 

problem,” siger Christian Poulsen, mens 

Herdis slænger sig i sin kurv i vindueskarmen. 

Der er ingen tvivl om, at Herdis er 

hjemme. 

Mens Christian Poulsen sidder og klarer 

dagens papirarbejde på computeren kommer 

Gitte Boesen og spørger ind til den 

nyankomne hunkat. Katten skal fremlyses 

i 14 dage, inden den bliver solgt videre 

gennem internatet. Det er for at sikre, at 

en mulig ejer kan give sig til kende, inden 

katten formidles videre. 

Gitte Boesen har siden sommer været 

ansat i et vikariat, men hun kendte alt til 

dagligdagen på internatet i forvejen, for 

hun har været frivillig i flere år. 

”Jeg er selvfølgelig glad for dyr og i 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

05

Internaterne 

særdeleshed katte, og da jeg begyndte på 

uddannelsen som dyrepasser lå det lige 

for at høre, om der var brug for en frivillig,” 

siger Gitte Boesen, der færdiggjorde 

uddannelsen i sommer. Hun hjælper 

Christian Poulsen med både praktisk og 

administrativt arbejde på internatet sammen 

med de andre ansatte. Alle tager fat, 

hvor der er behov for det. 

Slagelse Internat 

I Slagelse hører internatet sammen med 

Dyrehospitalet. Den ene ende af det lange 

hus er fyldt med operationsstuer, hvor 

dyrlægerne og veterinærsygeplejeskerne 

hjælper Slagelses kæledyr, mens den anden 

del af bygningen er kattenes domæne. Internatsleder 

Bettina Petersen bærer en kat, 

som skal neutraliseres, ind ved siden af. 

”En af fordelene ved at samarbejde med 

Fakta 

Kattens Værn har drevet 

internater siden 1982, hvor 

internatet på Frederiksberg 

åbnede. 

I 2011 fik 1156 katte et nyt hjem gennem 

de tre nuværende internater. 

Internaterne har hver plads til omkring 

40 katte ad gangen. Det er sjældendt, 

der ikke er fyldt helt op. 

Alle katte er først i karantæne i 14 

dage, hvor de får orme- og loppekur. 

De bliver også neutraliserede og 

øremærkede. 

Hvert internat har omkring 20 frivillige 

tilknyttet, som hjælper med rengøring 

af kattenes områder, leg, aktivering 

og nus. Internaterne har altid brug for 

interesserede, der har lyst til at give en 

hånd med. Specielt i dagtimerne eller 

weekenderne er der behov for hjælp. 

Frivillige skal være over 18 år, og man 

skal have en stivkrampecaccination. 

Ud over de frivillige på internaterne 

hjælper en række plejefamilier hvert år 

med at redde mange dejlige killinger, 

der passes, indtil de er 12 uger og klar 

til formidling. 


Dyrehospitalet er, at jeg kan følge mine 

katte. Jeg kan godt lide at være der, når de 

vågner op efter sterilisering eller øremærkning,” 

siger hun. 

Bettina Petersen er blevet nødt til at låne 

et par af burene i Dyrehospitalets område, 

fordi der er alt for mange katte i forhold 

til pladsen. 

Det er ikke kun tilfældet i Slagelse. Også 

i Aalborg og på Frederiksberg er der 

fyldt godt op. Hvert internat gør sine 

krumspring for at få plads til så mange 

katte som muligt, uden at det går ud over 

kattene. Det er en evig kamp for at hjælpe 

kattene til nye hjem, men det er svært, 

når det år efter år vælter ind med katte og 

killinger, som ikke har et hjem. 

Hvert år finder internaterne nye hjem til 

cirka 1200 katte. De fleste er ikke på internat 

mere end en måneds tid, for nogle 

katte tager det dog lidt længere tid. 

Internatet i Slagelse har også en kattepension 

tilknyttet, som ofte bliver benyttet 

af de katteejere, der anskaffer sig en kat 

gennem internatet. Kattepensionen ligger 

i en bygning for sig selv, og bagved finder 

man endnu et lille hus, hvor de katte, der 

vurderes, holder til. 

Bettina Petersen går ud og tjekker, at alt 

er ok. Rent og pænt. Hun tænder for en 

vask med håndklæder i farten, mens hun 

småsnakker med en af de frivillige. 

Alle katte, der bliver indfanget af katteinspektørerne, 

bliver vurderet. Er den 

vild eller tam. En indfanget, tam kat kan 

sagtens opføre sig vildt, fordi den er utryg 

ved situationen. Både katteinspektører og 

internaternes personale gør deres ypperste 

for at give kattene den ro, der afslører de 

tamme katte. Nogle få vilde katte er også 

så trygge ved mennesker, at de kan vise sig 

at være egnede til videreformidling. Det 

er en vigtig del af processen for at sikre, 

at så mange katte som muligt får chancen 

for at få et nyt hjem, 

I hovedbygningen inde ved killingerne 

er Kirsten Petersen ved at rengøre burene 

med et mylder af små energibundter 

omkring sig. Opgaven er ikke helt let, når 

der skal skiftes grus eller tørres et bur af, 

mens der hele tiden er nysgerrige poter i 

vejen. Men det er med til at gøre opgaven 

sjov for Kirsten Petersen, der har været 

frivillig i fem år. 

”Jeg er glad for at kunne hjælpe. Som 

pensionist har jeg tiden til det, og jeg er 

samtidig glad for at være sammen med 

kattene. Det er en god kombination,” 

siger hun, mens endnu en killing bliver 

verfet blidt ud af buret, som hun er ved at 

tørre af. Kirsten Petersen får sig også ofte 

en snak med de andre frivillige, så der er 

også et element af socialt samvær over det 

frivillige arbejde med kattene. 

Frederiksberg Internat 

I burene på Frederiksberg er kattene ivrige 

efter at få opmærksomhed. Der har været 

ro hele natten, og nu er de klar til, at der 

skal ske noget. Liselotte Pump er deres rolige 

modstykke. Hendes vagt som frivillig 

er begyndt klokken otte, og nu går hun 

afslappet i gang med at gøre burene rene, 

mens hun småsnakker lidt med de mest 

ivrige katte. 

Et par katte, der godt kan gå sammen, 

bliver lukket ud i den ene løbegård, mens 

et par af de andre får den anden at boltre 

sig i. Orlando, en stor rød hankat, er ikke 

helt tilfreds med, at han skal vente på sin 

tur, men der er ikke noget at gøre ved det. 

Hus- og havekattene er ofte territoriale, 

og de kan derfor ikke, som killingerne og 

de fleste af indekattene, rende frit i deres 

område. For hus- og havekattene gælder 

det i stedet, at de får mulighed for at 

komme ud i løbegården et par gange om 

dagen. Fordi en stor del af kattene får lov 

til at rende frit, er grundig rengøring af 

internatets områder yderst vigtigt. 

Liselotte Pump har i de seks år, hun har 

været frivillig, hver torsdag formiddag 

haft ansvaret for at rengøre hus- og havekattenes 

område. 

”Jeg ville egentligt finde mig en kat, da 

jeg havde mistet min gamle noget tid 

forinden, men på det tidspunkt var der 

ikke en, det skulle være. Så jeg blev frivillig 

for stadig at kunne være sammen med 

kattene,” siger hun. 

Internatet på Frederiksberg har ligget her 

siden 1982. Internatet i tre etager får dog 

ny adresse i løbet af 2013, hvor der skal 

findes et nyt, godt sted at huse kattene. 

Indtil videre ligger den historiske institution 

stadig på Dronning Olgas Vej. 

Liselotte Pump går roligt frem med rengøringen. 

Alle kradsemiljøer bliver tørret 

af med en klud vredet op med desinfice-

Gitte Boesen bliver hurtigt populær blandt kattene, 

da hun samler drillepinden op. 

rende middel for at minimere risikoen for, 

at sygdomme kan brede sig. 

Der er nogle meget klare regler for hygiejnen, 

for kattene er meget sårbare, hvis 

smitten først kommer indenfor. Skovle 

til kattegruset bliver desinficeret mellem 

hver brug, og alle bure bliver hver dag 

tørt grundigt af. Samtidig holder Liselotte 

Pump øje med, om kattenes afføring er, 

som den skal være. Alt sammen noget, 

som nye frivillige bliver oplært i. 

Undervejs tager Liselotte Pump sig tid til 

at sætte sig ud i løbegårdene for at lege og 

kæle med de katte, der er udenfor. 

En ny, lille, sort hankat er meget kontaktsøgende, 

men hun er tilbageholdende. 

”Det tager altid lige lidt tid at lære dem 

at kende. Samtidig er stedet også nyt for 

katten, så der er stor sandsynlighed for, 

Bettina Petersen giver en nyankommen killing et grundigt sundhedstjek, 

inden den får plads i karantænen. 

at den hurtigt bliver overstimuleret,”siger 

hun. 

Hun holder godt øje med kattens signaler, 

mens hun giver den lov til at putte hovedet 

tæt ind til sig. Hun befinder sig tydeligt 

godt i kattenes selskab, og efter lidt 

nus indenfor, følger den lille sorte efter 

hende, da hun sætter sig ud i løbegården. 

”Jeg kan godt lide, at det er så roligt. 

Samværet med kattene er meget afslappende, 

og det er sådan en opgave, hvor 

det er rart at have god tid. Hvis jeg en 

sjælden gang har haft lidt travlt, er det 

smittet af på kattene, der bliver mere urolige. 

Til gengæld giver det utroligt meget, 

når man tager sig tid til at være sammen 

med dem,” siger hun. 

Kontakten med de frivillige er kattenes 

sociale livline, mens de opholder sig på 

internatet. Det er de frivilliges indsats 

med fokuseret opmærksomhed til hver 

Kirsten Petersen har været frivillig i fem år, og hun nyder at være 

sammen med kattene, mens hun klarer rengøringen af burene. 

enkelt kat, der gør, at kattene forbliver 

dejlige kæledyr, indtil de flytter fra internatet. 

Internatsleder på Frederiksberg Tine 

Fosdal udtrykker det bedst: 

”Jeg har stor respekt for personer som 

helt uden forbehold vælger at dele deres 

sparsomme fritid med vores katte. Deres 

arbejde har stor betydning, når vi skal 

få hverdagen til at hænge sammen. Med 

få fastansatte har vi ikke arme nok til 

at yde lige den ekstra omsorg, som den 

enkelte kat har brug for. Mange frivillige 

har været her i årevis og det er ikke kun 

kattesnak, det handler om. Vi er som en 

storfamilie, og deres bidrag værdsættes 

umådelig højt,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg ved ganske enkelt ikke, hvordan 

vores hverdag ville se ud uden dem.” 

En vaskeægte internatkat. Herdis slænger sig i sin kurv i vinduet, mens Christian Poulsen klarer 

det praktiske arbejde på computeren. Alle kattenes journaler ajourføres elektronisk. 


07

hjælp katten sikkert gennem nytåret 

Nytår er en hård tid for mange katte, fordi de er angste eller utrygge ved fyrværkeriets 

brag, lys og glimt. For nogle katte-ejere kan det være en overraskelse, at deres kat har 

det svært over nytåret, fordi katten søger væk eller gemmer sig, når den er angst, og 

ejeren derfor ikke bemærker det. 

Af: Mariann Worsøe, veterinærsygeplejeske 

hos Dyrekassen Danmark 

Er din kat mere end lidt urolig for fyrværkeri, 

er det en god ide at kontakte en professionel 

adfærdsrådgiver eller en dyrlæge 

med speciale i adfærdsproblemer, så du får 

tilstrækkelig hjælp til at komme angsten 

til livs. Hvis din kat ikke var bange for 

nytåret sidste år eller kun udviste en mild 

frygt, kan du igangsætte en gradvis tilvænning 

til nytårslydene med en lyd-CD, som 

forhandles på nettet og ved dyrlæger. I 

dagene op til nytårsaften, kan du desuden 

sørge for mere aktivering i form af leg og 

problemløsningsopgaver, så din kat er 

velaktiveret både fysisk og psykisk, da en 

velstimuleret kat ofte vil reagere mindre på 

brag og lysglimt. 

Er katten angst dagligt i perioden, bør du 

overveje sammen med din dyrlæge at give 

katten beroligende medicin i perioden. 

Der findes i dag mange gode og effektive 

naturlægemidler som et alternativ til medicin, 

men hvilken type, der passer bedst 

til din kat og jeres situation, skal du lade 

dyrlægen rådgive dig om. 

hvordan kan du hjælpe din kat? 

Heldigvis er der flere ting, som du kan 

gøre for at hjælpe din kat gennem denne 

tid. Rådene kan bruges af alle katteejere, 

både hvis din kat allerede er utryg ved 

fyrværkeri eller til forebyggelse, så din kat 

ikke bliver utryg senere i livet 

Først og fremmest bør du planlægge din 

nytårsaften på kattens betingelser. Kattens 


hjem er dens base og tryghed, og det er 

derfor vigtigt at gøre nytårsaften mindst 

muligt stressende for din kat. Undgå at 

lade din kat være alene hjemme nytårsaften. 

Du har alle andre aftener at gå ud og 

feste på, og gode venner vil forstå, hvis du 

forklarer dem situationen. 

På selve nytårsaften bør du holde din kat 

inde hele dagen, så katten er i sikkerhed 

for fyrværkeri og fulde mennesker. Det 

er desværre ikke alle, der vil en kat det 

bedste, hvis de ser den udenfor nytårsaften. 

Stil en kattebakke op nogle dage før, 

så katten ved, at bakken er der. Stil bakken 

i et roligt og mørkt rum, hvor katten kan 

bruge bakken i fred. Rul også gardinerne 

for, hold vinduer og døre lukkede, og lav 

en hule til din kat, hvor den kan søge hen, 

hvis den føler sig utryg. Sæt eventuelt 

skabe på klem, så katten kan søge derind, 

men vær sikker på, at de ikke kan lukkes, 

så katten ved et uheld lukkes inde. Læg 

tæpper under din seng, så katten kan søge 

derhen – og lad et sengetæppe falde hen 

over sengen. 

Lækkerier kan flytte fokus 

Er din kat til godbidder eller anden lækker 

mad, kan du med fordel udnytte dette til 

at flytte kattens fokus fra fyrværkeriet og 

i stedet lære katten at forbinde denne dag 

med noget positivt. Giv katten en god portion 

af dens yndlingsmad om aftenen, før 

bragene for alvor starter, så katten er godt 

mæt og træt, og fyld et aktiveringslegetøj 

med kattens yndlings vådfoder, så katten 

skal slikke maden ud. Desuden har selve 

spise- og slikkeadfærden en beroligende 

effekt på katten, da der dannes beroligende 

stoffer i kattens hjerne, når den spiser, og 

en fyldt og arbejdende mave mindsker ofte 

tendensen til stress, da mæthed giver ro. 

Lad din kat være i fred 

Du skal aldrig tvinge din kat at se på 

fyrværkeriet ved eksempelvis at holde den 

ved et vindue, heller ikke selvom det er 

for at vise den, at det ikke er farligt. Din 

kat forstår det ikke, og det gør kun katten 

mere utryg, da katten vil opleve sin frihed 

begrænset og føle sig fastlåst og presset. 

Er der fest i hjemmet, så hold fulde mennesker 

væk fra katten. Fulde mennesker 

kan skræmme og virker ofte utilregnelige 

på en kat, og de vil øge kattens utryghed. 

Lad katten være i fred og selv bestemme, 

hvem den vil kæles af. Er katten utryg, så 

ignorer den – det er for sent at gøre noget 

nu. Næste år må du planlægge bedre, og 

du forværrer ofte situationen ved at trøste 

eller pylre om din kat. 

Katte kan være svære at afkode for mennesker, 

så brug dagene op til nytår på at 

være ekstra opmærksom på din kat, så du 

ikke overser din kats signaler på angst eller 

utryghed på selve aftenen. Katte er individer, 

og de reagerer ikke ens på stress og 

utryghed. Nogle katte søger væk og gemmer 

sig – andre katte udtrykker det eksempelvis 

ved at udvise overdreven soignering 

og vaske sig manisk, mens andre måske 

udtrykker deres stress ved at vise urenlighed, 

kalde højt, vandre rastløst rundt eller 

endda løbe og springe i huset i panik. Jo 

bedre du er forberedt på din kats reaktion, 

jo bedre et nytår kan I få sammen.

www.solografisk.dk © roYAl CANiN SAS 2012. All rights reserved. Foto : lanceau, labat/rouquette - 04/2012 

AdvertoriA l 

Sterilisation/kastration: 

Vores gode råd til kun at høste fordelene! 

I dag er over 90% (1) af alle katte steriliserede/kastrerede, 

de fleste har været det fra 6 måneders alderen. 

Hvorfor er det så populært? Sterilisation/kastration gør 

det muligt for katte at leve et bedre og længere liv på 

betingelse af, at der foretages nogle små ændringer, 

navnlig i deres kost. 

Håbet om et sundere og længere liv... 

Sterilisation/kastration betyder fysiologiske og adfærdsmæssige 

ændringer. Ikke flere uønskede løbetider og killinger, mens 

tendensen til afmærkning af territorium og risikoen for ulykker 

falder. Derudover har steriliserede/kastrerede katte en mindre 

risiko for at blive smittet med sygdomme eller sygdomme, som 

rammer forplantningssystemet. Alle disse fordele holder kattene 

sunde og kan fordoble deres forventede levealder. 

En vigtig prioritet: hold idealvægten! 

Selv om sterilisation/kastration er en fordel for dyrene, så er deres 

risiko for at blive overvægtig 3-4 gange større (2) . Hvorfor? På 

grund af et fald i energibehovet og en øget appetit inden for bare 

48 timer efter operationen (3) . Et særligt foder er derfor vigtig for 

at hjælpe dem med at holde vægten og imødekomme deres nye 

fysiologiske tilstand, spiseadfærd og - naturligvis - deres alder. 

Det er også vigtigt at overholde de anbefalede daglige 

fodermængder, få dem til at bevæge sig og veje dem regelmæssigt. 

Umættelige, tiggende katte? Der findes en løsning! 

Sterilisation/kastration ændrer kattes spiseadfærd, de 

vil spontant spise mere, men nogle af dem regulerer 

selv appetitten, mens andre bliver vanskelige at mætte og måske 

bruger al deres tid på at tigge. Appetite 

Control-foder er beriget med en 

eksklusiv kombination af fibre og 

vil naturligt reducere sultfølelsen 

mellem måltider, samtidig 

med at de hjælper kattene 

med at holde idealvægten. 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os: Tlf.: 89 15 35 55, E-mail: royalcanin@royalcanin.dk 

Godt at vide 

Pas på - vægtstigningen kan ske ubemærket: for en 

kat på 3,5 kg er ekstra 500 g det samme som 10 kg 

mere for et menneske på 70 kg, dvs. en forøgelse på 

15 % af vægten. 

> Skræddersyet ernæring til den enkelte steriliseret/ 

kastreret kat 

Med 6 ernæringsmæssige løsninger, inklusive 4 nyskab- 

ende produkter, støtter Royal Canin de steriliserede/ 

kastrerede katte gennem hele deres liv, uanset deres 

spiseadfærd, og hjælper dem med at holde idealvægten. 

med med 

Health Nutrition, sund og rask hele livet. 

Nu har alle steriliserede/kastrerede katte al mulig grund til 

at forblive sunde og raske. 

royalcanin 

.dk 

ÅR 

ÅR 

(1) Kilde: FACCO SOFRES 2010 - France. (2) Kilde: Scarlett, 1994 - (3) Kilde: Kanchuk, 2003

et umage par 

I efteråret 2011 syntes vi, at det var på tide endnu engang at få små birmakillinger i hjemmet. 

Hannen var for længst udvalgt, en lilla hankat importeret fra Sverige med den mest fantastiske 

øjenfarve, som boede hos min gode veninde. Sammen med min blåtabby hunkat af egen avl, 

var vi sikre på, at der måtte komme noget lækkert afkom ud af denne kombination. 

Tekst og foto: Lisette Siigaard Henriksen 

I starten af december kom Crystal ned til 

hankatten, og så var det jo bare med at 

krydse fingre og se tiden an. Mellem jul og 

nytår kunne vi se tydelige drægtighedstegn 

på Crystal, og så var alle glade. 

De kommende uger tog hun flot på og 

fulgte sin vægtkurve fra sine tidligere kuld 

til punkt og prikke. Men min mavefornemmelse 

sagde mig alligevel, at noget var 

galt. Til sidst tog jeg ned til min dyrlæge 

og bad ham kigge hende grundigt igennem. 

Det viste sig, at der kun lå en enkelt 

killing rigtig godt gemt derinde. 

De følgende uger gik som de skulle, og 

Crystal nåede op på + 800 gram. og vi 

kunne fint mærke liv, dog var det jo noget 

sværere at mærke, da en enkelt killing 

godt kan være svær at finde i sådan en 

mave. Jeg læste side op og side ned om- 


kring det at have ene-killinger og syntes 

selv, vi var godt rustet til, at den lille 

skulle komme til verden. 

Vi nåede frem til februar og uge 7, som 

var terminsuge. Min mand Jan havde 

taget fri fra arbejde, det er nemlig ham 

der er ”fødselsmester” herhjemme. Han er 

simpelthen et naturtalent til at tage imod 

de små og vores hunkatte følger ham nat 

og dag og ved, at det er ham der ”holder i 

pote”, når fødslen står på. 

Da jeg kom hjem fra arbejde fredag 

morgen, sagde Jan, at han havde mærket 

liv torsdag aften, men her til morgen var 

der fuldstændig ”stille” i maven. Fredag 

sidst på eftermiddagen var der stadig intet 

liv, og jeg ringede til dyrlægevagten for at 

få nogle professionelle at sparre med. De 

mente, at killingen sagtens kunne have 

lagt sig parat i fødegangen, og at vi derfor 

intet kunne mærke. 

Vi måtte vente helt til søndag, før Crystal 

insisterede på, at nu skulle der fødes, og 

det skulle være i vores seng. Efter en svær, 

men hurtig fødsel kom der en fin, velskabt 

killing ud, der desværre var helt tør 

og død. Jan prøvede selvfølgelig at suge og 

slynge, men da navlestrengen var bristet, 

og der intet blod var tilbage i killingen, 

var det nyttesløst. Nøj, hvor jeg tudede. 

Vores to sønner var også ulykkelige, men 

vi fik snakket om, at sådan er naturens 

gang nogle gange. Jeg havde i dagene 

forinden læst, at man skulle lade hunkatten 

beholde sin døde killing, og efter 

noget tid ville hun afvise den, og så var 

hun mentalt klar til at give afkald på den. 

Som sagt, så gjort. Crystal fik sin killing, 

og efter 1 ½ time gravede hun den ned i 

kattebakken, og det var så det… Troede 

vi, men vi skulle blive klogere… 

Der gik ikke lang tid, før hun ville have 

sin killing tilbage, og hun græd og græd,

da der ingen killing var til 

hende. Vi prøvede med 

kærtegn, mad, leg og alt 

andet, men hun gik rundt 

helt manisk og kaldte og 

kradsede på alle skabslåger 

og døre. Hen under aften 

blev vi enige om at søge 

efter en ammekilling og der 

blev postet efterlysninger på 

diverse fora og mailinglister 

desværre uden held. Vi 

vidste, at vi både kæmpede 

med en ulykkelig hunkat 

samt mod uret, hvis det 

skulle lykkedes at opretholde 

mælkeproduktionen hos 

Crystal til en ammekilling. 

Mandag morgen startede jeg 

forfra med at ringe rundt, 

stadig uden held, men om 

eftermiddagen ringede en 

sød dame fra Kattens Værn 

på Frederiksberg. De havde 

lige været i Lyngby Storcenter 

og afhente en moderløs 

killing. Centervagten havde 

observeret en killing ligge 

under en container og kalde 

på sin mor, men ingen kattemor 

var at se i nærheden. Han havde 

efter flere timers observation kontaktet 

Kattens Værn, som er den eneste dyreværnsorganisation, 

der kører ud og henter 

vilde killinger. Da Kattens Værn ikke har 

ressourcer til at tage sig af alle moderløse 

killinger, var inspektøren derfra på vej 

til Frederiksberg for at få aflivet den lille 

killing. Men heldigvis havde de ansatte 

på kontoret derinde både snakket med 

mig og set vores nødråb på et fora, så 

de ville da lige høre, om vi kunne være 

interesserede i denne lille killing, og om 

jeg virkelig troede, at min hunkat ville 

acceptere en fremmed killing? I cirka fem 

sekunder fløj tankerne igennem hovedet 

på mig, hvad skal vi med en ”vildkat” og 

hvad med sygdomme og smitte? 

Så kiggede jeg ned på min ulykkelige 

hunkat og hørte mig selv sige: ”Ja tak, 

den kommer I bare med.” 

Jan var i mellemtiden kommet fra arbejde, 

og jeg fik hurtigt fortalt ham, at der 

ankom en lille killing om en halv time, og 

jeg anede hverken alder, køn, farve eller 

noget. Så stor var spændingen, da de kom 

fra Kattens Værn, og vi lettede på låget 

til den lille kasse, de havde med. Hold 

da helt op… Det var en lille hankilling 

på cirka fire dage, og lad os bare sige, vi 

syntes ikke, han var særlig køn. Lignede 

faktisk en lille mus eller hamster, men 

han var den, der kunne gøre vores hunkat 

lykkelig, og hans liv kunne reddes, så et 

eller andet sted var han jo en fantastisk 

lille skabning alligevel. Jan var hurtig, tog 

en klud fra fødslen dagen før, tørrede lidt 

frisk blod op (Crystal pletblødte stadig 

lidt) tog resolut killingen, smurte blodet 

på ham og lagde ham ind i kluden. Så 

kaldte han på Crystal og sagde: 

”Så Crystal, se jeg har fundet din killing 

igen”. 

Med det samme hoppede hun op i 

fødekassen, Jan lagde killingen derned, og 

inden for to minutter hang den i en pat 

og blev vasket i numsen af Crystal. 

Så måtte både jeg og inspektøren fra 

Kattens Værn altså lige fælde en tåre. Det 

er altså fantastisk, når det bare går godt 

med det samme. Inspektøren fortalte, at 

når killingen blev 12 uger, så kunne vi 

aflevere ham tilbage til internatet, hvor 

hun mente, de havde en aftager til ham. 

Jeg kan ikke huske, hvem af os, der sagde 

det, men hørte pludselig Jans eller min 

stemme sige: ”Jamen, hvad hvis vi nu bare 

beholder ham?” og sådan blev det til, at vi 

efter 10 minutters bekendtskab fik en kat 

mere i familien. 

Ugerne gik, og killingen trivedes og blev 

større og større. Crystal var af den overbevisning, 

at vi altså partout skulle hjælpe 

med pasningen af ham, så vi var alle en 

slags reserveforældre for ham, hvilket 

gjorde, at vi kom til at knytte os ekstra 

meget til ham. Han skulle efterhånden 

også have et navn, men alle de navne 

vi havde i støbeskeen, syntes vi passede 

bedre til en birmakilling end en huskat. 

Det eneste, vi var enige om, var, at det 

skulle starte med ”G”, da vi var nået dertil 

i vores kuld-alfabet. Efter lange overvejelser 

blev vi enige om at han skulle hedde 

”GiaGuyon’s Gold Nugget” (stamnavnet 

skulle han også have, selvom han ingen 

stambog har. Han skulle jo ikke tro han 

er mindre værd end vores andre katte…). 

Så nu var vi ejere af ”Nugget” en hvid 

huskat med sort kalot. Det burde jo være 

så ligetil, men han skulle vise sig at give os 

mange flere hovedbrud end vores vanlige 

birmakillinger… 

Når man som jeg nyder at udstille ligeså 

meget som at opdrætte, så skal ”Nugget” 

da med på udstilling. Hvad jeg ikke lige 

var klar over var, at hvid ikke er en farve, 

og at hans sorte kalot blot kunne være en 

spøgelsesplet. Så måske gik den væk med 

tiden, og så stod jeg jo med en hvid kat, 

og hvide katte kan være døve og skal have 

en høreattest for at kunne udstilles Jeg 

kontaktede nu forretningsudvalget i Felis 

Danica for at høre hvad de ville betegne 

ham som: En hvid kat, eller en dårlig van? 

De syntes jeg skulle få lavet en høreattest, 

for så slap jeg for at stå med en kat på en 

udstilling, hvor der pludselig var tvivl om 

farven, og så havde jeg ingen høreattest. 

Da jeg heller ikke kunne blive ved med 

at skubbe min bekymring om sygdomme 

væk, bestilte jeg tid til både blodprøvetest 

for diverse sygdomme samt en høreprøve. 

Som dagen kom nærmere, fik jeg altså en 

lille knude i maven, TÆNK hvis mine 

ubetænksomhed ved hans ankomst nu 

skulle ramme vores katteri med fulde 

drøn. Heldigvis følger heldet de tossede 

og Nugget var både sund, rask… og 

hørende. 

Vi har derfor nu et ”umage par” gående i 

vores hjem. En birmamor, som stadig er 

ligeså glad for sin killing og en katteflok, 

der alle har accepteret deres ”lillebror”, 

selvom han ser noget anderledes ud end 

dem. Vi har som opdrættere fået lært om 

høreattester, hvide katte og deres genetik, 

at en hvid kat skal have solcreme på for 

ikke at blive skoldet, at tørfoder åbenbart 

ikke er noget, man byder en huskat, at 

mad skal serveres hver 4. time, at middagsrester 

fra vores bord selvfølgelig er 

tiltænkt ham (hvad enten det er boller i 

karry eller forårsruller), at huskatte har et 

noget højere aktivitetsniveau end birmaer, 

at det er godt, vi har tag på løbegården, 

for det er sjovt at klatre i tråden. 

Vi derimod, glæder os hver dag over vores 

lille ”guldklump”, som er kælen, kærlig, 

elsker at ”kysse” og som ikke vil bæres, 

men gerne ligge i arm med benene lige i 

vejret som en lille baby. Han er elsket af 

os alle herhjemme og charmer sig ind på 

dem, der møder ham. Så kan det godt 

være, at han har lidt store ører og ser 

lidt sjov ud, men en større personlighed 

skal man lede længe efter. Vi elsker ham 

ubetinget og er glade for, at hans rigtige 

mor trods alt valgte at efterlade ham lige 

netop den dag, vi stod og manglede en 

killing. Tak til Kattens Værn og alle de 

søde opdrætskollegaer der har hjulpet os 

undervejs. Vi ville gøre det igen til hver 

en tid. 


11

Af: Michael Christiansen 

Kommentar: 

Til artiklen om det daglige arbejde i katte-værnstjenesten i 

Kattens Venner nr. 3, 2012. 

Det var ikke høj bølgegang, artiklen 

skabte, men et par store skvulp kom der 

rigtigt nok. Helt generelt lød de få, men 

absolut velargumenterede reaktioner, at 

det ikke klædte Kattens Værn at afbilde 

en killing, der blev aflivet. 

Det kan jeg da sagtens forstå, og jeg er 

principielt heller ikke uenig. Ét er at læse 

om sådan noget, noget andet er at se det i 

virkeligheden, om man så må sige. 

Og dvæl lige ved ordet: Virkeligheden. 

En af reaktionerne var i øvrigt direkte, at 

killingerne vel nok kunne bringes hen til 

de øvrige katte, vi indfangede – underforstået, 

at Kattens Værn ejer et stort område, 

måske en ø, hvor alle vildtlevende 

katte, der indfanges, fragtes hen og lever 

i sus og dus til de bliver gamle og mætte 

af dage og stille sover ind... Bare det dog 

var sådan. 

Virkeligheden er desværre en anden. Hver 

eneste dag møder vores engagerede katteinspektører 

virkeligheden. De ser nøden 

og elendigheden blandt de vildtlevende 

katte, og de ser den overflod af katte, der 

lever i naturen. En overflod, der selv om 

en kat kunne klare sig med den føde, den 

kunne fange i naturen (hvad de i øvrigt 

ikke kan), alligevel ville indebære, at langt 


de fleste katte sultede. 

Katteinspektørerne ser, hvad der sker, når 

vildtlevende katte, der indlysende nok 

ikke er neutraliserede, formerer sig. De 

ser hvor hurtigt en bestand kan stige på 

et afgrænset område, fordi hunkattene får 

to kuld killinger om året. Killinger som i 

løbet af alt for kort tid selv bliver i stand 

til at få killinger. 

Undervejs er der desværre ikke mange 

borgere i dette land, der gider beskæftige 

sig med noget så trivielt, som vildtlevende 

katte, deres ukontrollerede forplantning 

og deres helt igennem usle levevilkår. Der 

er langt mere prestige i at støtte pandaerne 

og det hvide næsehorn eller tro på, 

at man afskaffer dansebjørnene i Asien, 

end at kigge ned i baghaven og prøve at 

orientere sig en smule mere jordnært om 

dyreetik og dyrevelfærd. 

Det er heller ikke mange borgere, der 

er klar over, at over halvdelen af landets 

kommuner ikke mener, at de skal medvirke 

til dyrevelfærd ved at have en klar 

holdning til vildtlevende katte og afsætte 

de ganske få midler, der skal til, for at 

man i en kommune kan begrænse bestanden 

– så sørger Kattens Værn for, at de 

katte der er tilbage, bliver neutraliserede 

og får tilknyttet en ansvarlig fodervært. 

Aflivning af vildtlevende katte, både de 

store og de små, er nødvendig, hvis vi 

skal have nogen som helst chance for at 

få bestanden ”derude” under kontrol – 

den kontrol, der er nødvendig, hvis vi vil 

undgå at se dyr, der lider og vokser op til 

en uværdig tilværelse, kort og lidelsesfuld, 

med underernæring og sygdomme som 

følgesvende. 

Hvis flere af landets kommuner og mange 

flere borgere tog et ansvar på sig, i forhold 

til de markante og til tider hjerteskærende 

problemer, som er en del af hverdagen for 

langt de fleste af landets vildtlevende og 

herreløse katte, så ville vi som nation tage 

syvmileskridt frem mod verdens bedste 

dyrevelfærd for kæledyr, eller familiedyr, 

som nogle vælger at kalde det. 

Så længe vi bare lader stå til, er det 

derimod nødvendigt at aflive vildtlevende 

katte i stor stil – der er over en halv million 

af dem i vores baghaver, og med den 

ligegyldighed mange katteejere udviser, 

når de ikke længere gider dyret, af en eller 

anden grund, bliver der ikke færre katte i 

naturen med årene uden en fortsat koncentreret 

indsats – en indsats, der koster 

penge. Penge som Kattens Værn ikke kan 

rejse alene, trods hjælp og god vilje fra 

vores mange medlemmer, støtter og den 

halvdel af landets kommuner, der tager 

deres ansvar for dyrevelfærd alvorligt. 

Nogle gange er det nødvendigt at blive 

konfronteret med virkeligheden for at 

gøre noget ved den. Også selvom den er 

barsk.

Kattens Værn arbejder for, at alle katte får et godt liv, både de tamme 

og de vildtlevende katte. Vi er den eneste forening, der nationalt 

koordineret tager sig af vildtlevende, herreløse katte. 

Arbejdet er ressourcekrævende, og vi har brug for din støtte til at kunne 

opretholde det landsdækkende sikkerhedsnet, som vores katteinspektører 

i dag udgør for kattene. De sikrer, at alle 

katte i hele landet kan få den hjælp, de har 

behov for. 

Ved at støtte Kattens Værn er du med til at 

hjælpe os i vores arbejde med kattene. Du 

er med til at sørge for foder til herreløse katte, 

øremærkning, neutralisering og genudsætning af 

vildtlevende katte. 

Du kan støtte vores arbejde på flere måder: 

Medlem 

Du kan blive medlem af Kattens Værn ved at sende 

os tilmeldingsblanketten nederst på siden. 

Som nyt medlem skal du selvfølgelig ikke udfylde 

medlemsnummer. 

Når du indsender blanketten, bliver du tilmeldt betalingsservice 

(Nets), som sikrer, at betalingen sker automatisk. Det vil sige, at 

du fremover ikke behøver at bekymre dig om betaling af det årlige 

girokort, men at du bare kan nyde dit medlemskab og medlemsbladet. 

Du kan også besøge vores hjemmeside kattens-vaern.dk, hvor du let 

kan udfylde en online blanket. 

Jeg ønsker fremover at støtte kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb: 

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: 

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til skat. 

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec. 

Startmåned: År: 

støt 

kattene 

vi har brug for din hjælp! 

Navn: Adresse: 

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes! 

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.: 

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift: 

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk 

Regelmæssigt bidrag 

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde fast en eller flere gange om året, 

kan du udfylde blanketten nedenfor med beløb og hvor ofte, du ønsker 

at bidrage. Du kan desuden afkrydse, om vi må videregive dit cpr-nummer 

til SKAT. Det kan du gøre, hvis du ønsker, at bidraget automatisk 

bliver registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen. 

Testamente 

Du har også mulighed for at betænke Kattens Værn i dit 

testamente. Hele det testamenterede beløb går 

ubeskåret til Kattens Værn og vores arbejde. Foreningen 

er godkendt efter Ligningslovens §8A og 

betaler derfor ikke afgift til staten. 

Du kan gratis oprette testamente hos vores 

advokat: Jytte Holm-Larsen, Husen Advokater 

Havnegade 29, 1058 København K 

Email: jhl@husenadvokater.dk, Tlf. 33 32 26 26 

Fradragsregler 2012 

Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Det betyder, 

at du fra 1. januar 2012 får fuldt skattefradrag for de beløb, du donerer 

til foreningen. Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberet- 

tigede, men nu er hele beløbet op til 14.500 kr. pr år fradragsberettiget. 

Blanketten skal sendes til os i en lukket kuvert: 

Kattens Værn, ATT: Ingeborg Arndal, 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg 

Tak for din hjælp

skyd på 

dyrlægen... 

? 

Til dyrlægen hos 

Kattens Værn, 

Jeg har følgende spørgsmål: 

1. Hvorfor får steriliserede katte hængebug? 

2. En veninde til mig siger, at katte 

ikke gerne vil have vand stående ved 

madskålen. Er det korrekt? (Min kat 

drikker i øvrigt mest af fuglebadet) 

3. Min kat, som er fra et internat, bider i 

min hovedbund og i mit hår, når den 

er kælen – er det specielt? 

Med venlig hilsen 

Sophies mor 

! 

Tak for dit brev. 

Her er svar på dine tre 

spørgsmål. 

1. Ligesom hos mange mennesker samles 

fedtet på maven hos katte, hvis de 

bliver lidt for tykke. Tendensen til 

fedtophobning bliver mere tydelig 

efter en sterilisation, fordi stofskiftet 

ændrer sig, og katten får en større 

appetit. Der er selvfølgelig stor forskel 

fra den ene kat til den anden, hvad 

14 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

Skriv til Kattens Værns dyrlæge 

Tom Schantz Kristensen og få svar 

på dine spørgsmål omkring katte. 

angår denne tendens. Tilstanden er 

ikke sygelig og vil ikke genere katten, 

med mindre der er tale om ekstrem 

overvægt. 

2. Jeg har ikke hørt om, at katten ikke 

vil have sin vandskål stående ved siden 

af sit foder. Til gengæld er det almindeligt, 

at katte foretrækker vand med 

lidt ”smag” og derfor hellere vil drikke 

af lidt forurenet vand, for eksempel 

vand i fuglebade eller vandpytter. Det 

sker der ikke noget ved. 

3. Denne adfærd stammer nok fra dens 

tid som lille killing, hvor den pattede 

på sin moders mave. Der er ingen 

tvivl om, at det er en behageadfærd, 

som du kun skal standse, hvis det er 

generende for dig selv. Normalt aftager 

adfærden med alderen og holder 

op hos de fleste katte i 2-3 års alderen, 

men den kan vedvare hele livet hos 

enkelte katte. 

Jeg håber, det besvarer dine spørgsmål. 

Ellers må du kontakte mig igen. 


Tom Schantz Kristensen, 

Dyrlæge, Kattens Værn 

? 

Hejsa, 

Jeg har uden held forsøgt 

at finde ud af hvor lang tid 

det tager, før kattens kløer 

er groet helt ud igen. 

Grunden til, jeg gerne vil vide dette, er, 

at min kat torsdag aften kom hjem og så 

meget træt og udmattet ud. Han havde 

et friskt sår på ventre overlæbe, og det 

blødte en smule fra højre forpotes gribeklo. 

Da jeg ikke umiddelbart kunne se 

eller mærke andre skader, og han ikke så 

forpint ud, fik han lov at gå til ro under 

min seng og sov der i 16 timer. Han var 

fortsat træt derefter, men spiste og drak, 

så bare fortsat træt ud. Da han begyndte 

at gå lidt omkring, tjekkede jeg ham nærmere 

og så, at ALLE hans kløer var fuldstændig 

nedslidte, og at der er knækket et 

par millimeter af hans ventre hjørnetand. 

Han er almindeligvis en super klatrer. 

Da han jo nu ingen kløer har at klatre og 

forsvare sig med, holder jeg ham inde om 

natten. han gør ingen mine til overhovedet 

at prøve at klatre op på hans elskede 

plankeværk eller at hvæsse sine kløer, som 

jo så heller ikke er der. 

Det er som om han instinktivt ved, at 

der er noget, han ikke kan lige nu. Han 

følger mig nu meget mere end normalt, 

opholder sig tæt ved mig det meste af 

tiden, og beder mig gå tur med sig flere 

gange om dagen. Hvad mon der kan 

være sket ham, siden kløerne er helt 

nedslidte? Jeg tænker, han må være faldet 

ned højt oppefra? 

Han virker nu ved godt mod igen og 

vil gerne lege. Mit spørgsmål er derfor, 

hvor lang tid tager det, før kløerne igen 

er groet ud, og hvornår er det forsvarligt 

atter at lade ham komme ud om natten? 

Venlig katte-hilsen Manett Moos

Hej Manett 

Tak for din mail. 

! ! 

I din historie hæfter jeg mig 

ved, at alle kattens kløer 

er flossede. Det er et af de mest sikre 

symptomer, vi ser, når katte bliver ramt 

af en bil. Ved påkørslen kastes katten 

væk, og den sætter alle kløer mod vejen, 

og på den måde flosses kløerne helt ned. 

Samtidig kan der være mange andre skader, 

herunder også tandskader og indre 

blødninger. 

Det er heldigt for din kat, at den selv er 

kommet sig. Det vil nok tage 1- 2 måneder 

før kløerne igen er normale. Hvis 

ikke den vil klatre lige nu, så skyldes det 

sikkert ømhed. Du kan lukke katten ud 

igen, når den viser normale funktioner 

og har lyst til at komme ud. 

Hvis du en anden gang oplever flossede 

kløer, så vil jeg anbefale, at du tager katten 

til dyrlægen for at få tjekket andre 

mulige skader. 




? 

Til dyrlægen, 

Jeg har en fjortenårig hunkat, 

som jeg fik fra Kattens 

Værn for 10 år siden. 

Jeg har et par spørgsmål vedrørende 

pasning af katten. 

Den går frit i min indhegnede have – er 

der planter i den danske fauna, der kan 

være giftige for katten? Jeg har nemlig 

plantet liljekonvaller for første gang, og 

katten har kastet en del mere op end 

den plejer, siden disse liljekonvaller kom 

til. Kan det være bladene, den spiser 

og kaster op af (der er ikke blomst i 

planterne)? Jeg har tidligere fået at vide 

af Kattens Værn, hvilke stueplanter der 

er giftige, så det er ikke indendørs, katten 

har været i kontakt med planter, den 

ikke kan tåle. 

Et andet spørgsmål. Katten er tydeligt 

plaget af varmen – kan jeg gøre noget for 

at køle den af, for eksempel overbruse 

den, eller give den et fad med koldt 

vand, den kan stå i? 

Mange venlige hilsner fra Elin. 

Kære Elin 

Tak for dit brev. 

I betragtning af, at der en del 

almindeligt forekommende 

haveplanter, som er giftige for katte, så er 

det sjældent, at jeg ser katte, som med sikkerhed 

er blevet forgiftet af dem. Jeg tror, 

at det er, fordi katte har en rimelig sikker 

fornemmelse af, hvad de skal undgå. Katte 

forgiftes ikke så ofte som hunde. 

Mange katte kan godt lide at spise plantedele, 

især græsarter og kornspirer, det gør 

de som en del af deres fordøjelsesregulation. 

I den forbindelse kan katte selvfølgelig 

også komme til at spise eller tygge andre 

planter og også eventuelle giftige. Der 

skal meget lidt af de giftige planter til for 

at fremkalde forgiftning. Ofte er det hele 

planten, der er giftig, både blomster, blade 

og stængler. 

De første symptomer på forgiftning vil 

som regel være opkastning, savlen og 

eventuelt diarre og mavesmerter. Afhængig 

af plantegiften kan der senere støde 

centralnervøse symptomer og blandt andet 

alvorlige nyreproblemer til. Dødelige 

forgiftninger ses også. 

Det er specielt planter i liljefamilien, der 

hyppigst giver problemer, for eksempel 

dagliljer, fredsliljer, påskeliljer og også 

liljekonvaller. Andre planter som nerier, 

rhododendron, azalea og digitalisstauder 

kan også være giftige for katte. 

Hvis du har nogle af disse planter og 

har set katten spise af dem og måske få 

opkastning og savlen, så vil jeg anbefale, 

at du skaffer dig af med planten. 

Heldigvis sker forgiftning kun sjældent, 

og det er ikke en hyppig årsag til besøg 

hos dyrlægen. Det kan jo også være svært 

at afgøre om kattens symptomer overhovedet 

stammer fra en planteforgiftning 

eller har andre årsager. 

Du spørger også, om man skal gøre noget 

for katten i varmen. Katte elsker varme og 

tåler den meget bedre end vi mennesker. 

Katte søger ofte varme steder for eksempel 

tæt ved brændeovne på solbeskinnede 

tage. Du skal ikke overbruse den med 

koldt vand. Jeg tror bestemt ikke, at den 

kan lide det, og jeg tror heller ikke, den vil 

stå i koldt vand ret længe. Du bliver nok 

kun uvenner med katten, hvis du prøver. 




En verdensnyhed! 

NO LIMITS giver ubegrænsede muligheder for at designe sit eget Katte-miljø. 

Kan monteres på vægge, lofter og gulve. Ved hjæp af en lynlås kan betrækket 

nemt afmonteres og vaskes. 

Vi anviser nærmeste forhandler 

www.kattensno1.dk 

kattensno1@kattensno1.dk 

Kattens Værn Værn • www.kattens-vaern.dk • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

• www.katteregister 

15

Butiksvarer 

Småt og godt 

l Spillekort 

l Refleksbånd til voksne og børn 

25,pr. 

stk. 

Flotte t-shirts 

59,- 

Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra 

glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de 

stort set ikke ændrer sig i vask. 

Str.: S –XXL 

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse 

mindre, end du normalt bruger – så passer den. 

Drikkedunke 

Fri for phtalater 

Kan kommes i opvaskemaskinen 

Lås i tuden og EU-godkendt 

Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm 

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger. 

Isskraber 

I kraftig pvc, der ligger godt i 

hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram. 

45,- 

39,- 

Krus 

Hverdagskrus af en 

solid kvalitet, der tåler 

maskinopvask. 

Kroge 

25,- 

Hårde plastkroge med 

assorterede kattemotiver. 

Selvklæbende pude på 

bagsiden. Mål: 4 x 5 cm. 

35,pr. 

stk.

Madkasser 

Halvgennemsigtig. Logoet 

tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt. 

Fri for phtalater! 

Mål: 15 x 12 x 4,8 cm. 

Producent: Rosti Mepal. 

Luksusmadkasser 

Luksusmadkasser med forseglende gummiring, 

der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler 

ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! 

Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). 

Producent: Rosti Mepal. 

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,stk. 

T-shirts á kr 59,- Str.: 

stk. Drikkedunke á kr. 45,stk. 

Refleksbånd á kr. 25,- 

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,stk. 

Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,stk. 

Termokander á kr. 165,stk. 

Plastkroge á kr. 35,stk. 

Isskraber á kr. 25,- 

stk. store madkasser á kr. 112,50 

stk. små madkasser á kr. 37,50 

OBS: Vi sender kun indlandspakker. 

37,50 

112,50 

2 krus i sæt m/ske 

135,- 

Ren luksus for den der vil have sit eget krus i 

unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende 

porcelænsskeer. Tåler maskinopvask. 

165,- 

Termokander 

Det er nu lykkedes os at få skaffet 

de eftertragtede termokander, der 

tidligere har været en del af vores 

merchandise sortiment. De holder 

rigtig godt på varmen, skulle vi hilse 

og sige fra ejere af termokanden. 

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. 

HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb. 

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften): 

E-mail: 

Sort 

Blå 

Grøn 

Rød 

Vinrød 

Orange 

Hvid 

Sølv 

Orange 

Limegrøn 

Blå 

Gul 

Pink

Aftale med Langeland 

blev en succes 

Den midlertidige aftale med Langeland Kommune blev 

nødt til at stoppe før planlagt på grund af stor interesse for 

at komme problemet med vildtlevende katte til livs. Knap 

150 indfangninger blev det til i denne omgang. 

Tekst: Maria Skov 

Det var meningen, at projektet skulle 

løbe frem til slutningen af november, 

men allerede i oktober blev Langeland 

Kommune nødt til at trække i håndbremsen. 

Pengene var simpelthen brugt 

op for denne gang. 

Interessen for Kattens Værn og kommunens 

samarbejde har nemlig været 

Hjertelig tak 

til en 

sand 

katteven 

For et stykke tid siden skrev 

Kattens Venner om at have 

”Mis på plejehjem”. 

På plejehjemmet Solgården i 

Fjerritslev er vi så heldige at 

have Mis til stor glæde for 

både beboere og personale. 

Af: Birthe Nyamba Tchana 

Mis bor på demensafsnittet ”Oasen” i 

Solgården, og Kattens Værn hjalp os 

med at få Mis steriliseret, vaccineret og 

øremærket. 

Vi fik derefter i løbet af sommeren tydeligt 

bevis på, at historien var blevet læst af 

mindst ét menneske med hjertet på rette 

sted! 


overvældende, og med næsten 150 

indfangede katte, blev pengene brugt op 

hurtigere end planlagt. 

- Vi er glade for den imødekommenhed 

kommunen har udvist med dette projekt. 

Og vi er rigtigt glade for den store interesse, 

vi har mødt fra borgerne på Langeland. 

Vi kan se, at der har været en del 

større sager med store koncentrationer af 

vildtlevende katte i samme område. Det 

tyder på, at der har været et stort behov 

Oasen fik nemlig en eftermiddag besøg 

af en ukendt dame, der spurgte, om det 

var her, den Mis, hun havde læst om, 

boede. Hun fik at vide, at det var det, og 

hun gav os derefter et stort beløb til Mis’ 

sparegris. 

På grund af travlhed på afdelingen nåede 

vi ikke at få sagt rigtig tak for beløbet, 

men bestemte os hurtigt til at bring en 

tak via Kattens Venner. 

Så derfor: 

Kæ re m a r i a n n e f ra Kø b e n h av n ! 

Tusind tak for gaven! Kommer du forbi 

igen, skylder vi dig mindst en kop kaffe! 

for at tage hånd om problemet på øen, 

siger direktør Michael Christiansen. 

Kattens Værn har arbejdet for at genudsætte 

så mange katte som muligt i 

bæredygtige bestande. Med bæredygtig 

bestand menes en flok af neutraliserede 

katte, der er sygdomsfri, og som i øvrigt 

ikke er flere, end at det pågældende 

område kan give hver kat plads til et 

territorium. Og hvor der er forpligtede 

foderværter tilknyttet. 

- Vi har været i kontakt med mange 

engagerede mennesker, og vi er glade for, 

at initiativet har været en succes. Når 

det er sagt, ved vi jo også godt, at mange 

kommuner er hårdt spændt for, som det 

ser ud i dag, så vi har fuld forståelse for, 

at årets budget er brugt op. Vi håber 

selvfølgelig, at politikerne fremadrettet vil 

afsætte en pulje igen på næste års budget, 

så vi kan komme tættere på en løsning af 

problemet med de vildtlevende katte på 

øen, siger Michael Christiansen. 

Vi er meget taknemmelige for hjælpen, 

for det koster at have en kat på afde- 

lingen. Både foder og dyrlægeregninger 

løber op, og hvis det ikke var for personale, 

pårørende og nu Mariannes økonomiske 

hjælp, kunne vi ikke beholde 

Mis, som er til så stor glæde for os alle 

sammen. 

Mis er faldet godt til på Oasen og er ved 

at blive en rolig,voksen kat, der i ny og 

næ anbringer en død mus uden for døren 

til stue 1. Hun er lige kommet hjem fra 

en springtur, hvor hun var væk i en uges 

tid. Hun var træt, men velnæret og pæn i 

pelsen, så hun har haft en god ”ferie”.

Indbetaler 

Dyrenes Dags Komités landsindsamling 

November 2012 

være økonomien, som sætter grænser for optimal behandling af dyret. Mange dyreejere har alligevel ikke råd til at 

betale dyrlægeregningen, som kan løbe op i mange tusinde kroner. 

Dyrenes Dags Komité hjælper hvert år mange mindrebemidlede dyreejere fra hele landet med tilskud til dyrlæge- 

Det må ikke være økonomien, som afgør om dyret skal leve eller ej. 


Peter Mollerup 

Formand for Dyrenes Dags Komité 

Dyrenes Dag 

Dyrenes Dags Komité 

Skolegyden 4 

5854 Gislev 

CVR-nr. 11 62 51 34 


Dansk Dyreværn Århus · Dyrenes Venner · Dyreværnet - Værn for Værgeløse Dyr · Kattens Værn · Landsforeningen Husdyrenes Vel Fyn 

Girokort KA73:Layout 1 07/07/10 12:19 Side 1 

Reg.nr. Kontonr. 

Meddelelse til modtager 

INDBETALINGSKORT 

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse 

Kreditornummer og beløbsmodtager 

5854 Gislev 

Underskrift ved overførsel fra konto 

Kroner Øre Betalingsdato 

Afrives inden indbetaling 

10 46 44 20 

Dyrenes Dag 


Skolegyden 4 

KA 73 KVITTERING 

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet 

modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut 

med terminal er det udelukkende pengeinstituttets 

kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt. 

Kreditornummer og beløbsmodtager 

. . , Dato Måned År 

. . , 

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt FIK 731 (08.05) 594-1000 

Kvittering 

10 46 44 20 

Dyrenes Dag 


Skolegyden 4 

5854 Gislev 

Kroner Øre

Underskriftindsamling 

Underskriftsindsamlingen 

fortsætter til årsskiftet 

Cirka 3000 underskrifter har 

Kattens Værn indtil videre 

samlet ind til fordel for at 

indføre obligatorisk mærkning 

af katte. Den Danske Dyrlægeforening 

har besluttet 

at forlænge underskriftsindsamlingen 

til årsskiftet, så der 

er stadig tid til at skrive under. 


Tekst og foto: Maria Skov 

Hver eneste dag modtager Kattens Værn 

masser af underskrifter med posten, mens 

vores online underskriftsindsamling også 

hver dag får flere og flere underskrifter 

tilføjet. 

”Vi er meget taknemmelige for hver eneste 

af jer, der har valgt at støtte initiativet 

og engagere venner og familie. Hver underskrift 

understreger, at vi ikke står alene 

med holdningen til, at katte bør sikres 

”Vi er meget taknemmelige 

for hver 

eneste af jer, der har 

valgt at støtte initiativet 

og engagere venner 

og familie. 

Michael Christiansen, 

direktør for Kattens Værn 

gennem mærkning,” siger Kattens Værns 

direktør Michael Christiansen. 

Underskriftsindsamlingen stod i sidste 

nummer af Kattens Venner til at løbe 

frem til den 2. november, men midt i 

oktober besluttede Den Danske Dyr- 

lægeforening, der er tovholder på projektet, 

at udsætte fristen et par måneder 

til 1. januar 2013, fordi en del dyrlæger 

ønskede mere tid. 

Derfor er det stadig muligt at indsamle 

og indsende underskrifter frem til den 1. 

januar. Og det er selvfølgelig også fortsat 

muligt at skrive under online. Linket kan 

i øvrigt let deles via mail eller facebook. 

”Forhåbentligt giver de ekstra måneder 

os mulighed for at nå ud til endnu flere, 

så vi i fællesskab kan markere behovet for 

en kattelov. Også for fødevareministeren, 

som i sidste ende sidder med muligheden 

for at gøre en stor forskel for de danske 

katte,” siger Michael Christiansen. 

Underskriftsindsamlingen er et samarbejde 

med Den Danske Dyrlægeforening, 

DOSO, Inges Kattehjem, Dyrefondet, 

Felis Danica, Dansk Dyreværn Århus, 

Dyrenes beskyttelse og Dansk Hunderegister.

vores fantastiske kat 

GG kom hjem 

Kattens Værn har modtaget denne historie, som understøtter, 

hvorfor mærkning af vores kære katte er så vigtigt. 

Af: Rune Mygind 

Den sidste dag, vi havde med ham, sluttede 

med, at vi havde lidt rejer til overs, 

som kattene fik lov til at dele mellem 

sig. GG havde en vane med at skrabe på 

ydersiden af døren, når han blev lukket 

ud - næsten som en slags ’tak for mad’. 

Han var en meget sød og venlig kat - 

aldrig har vi set hans kløer. Allerhøjest et 

’miauuv’ hvis han var utilfreds. Samtidig 

var han meget sky over for mennesker, 

han ikke kendte, det tog ham tid at bygge 

mod til at komme tæt på - hvorefter 

han gerne spændte sine forben for ikke 

at komme for tæt på, hvis man samlede 

ham op. 

Dette var 14 måneder siden. 

Når man bliver ringet op af et nummer, 

man ikke kender, tænker man, 

hvem det mon kan være. Man tjekker 

telefonsvareren - det er fra Kattens 

Værn. Nu tænker man det værste - er 

vores anden kat løbet hjemmefra og er 

blevet kørt ned? 

Det var en dame ved navn Gitte, som 

bad mig ringe tilbage. Jeg ringede op, 

men jeg følte mig helt ved siden af 

min egen krop. Som en slags tilskuer 

til et show, man intet kan gøre ved. Da 

jeg skriver dette vælter tårerne frem. 

Gitte svarer telefonen og fortæller, 

at hun har fundet vores kat, hvorpå 

jeg svarer med GG’s øremærke. Hun 

fortæller, hvordan han ser ud. Det er 

vores kat. Der er ingen tvivl. 

Et øjeblik efter er jeg hjemme i lejligheden, 

hvor jeg finder min kæreste 

og Gitte - GG sidder bag fryseren og 

gemmer sig. Det bliver til et hurtigt 

kig på ham - jo den er god nok - før 

jeg bliver nødt til at sætte mig og få 

vejret. 

Kort efter sidder GG på mig og 

spinder, ælter min mave og savler på min 

T-shirt. Vi snakker sekunders nærkontakt, 

før han har genkendt mig. Nu er 

han hjemme, selvom vi er flyttet fra, hvor 

vi boede, da vi havde ham. 

Det tager tre-fire dage, før vi tør tro på, at 

det er virkelighed. GG er kommet hjem. 

De første par nætter sov han i sengen hos 

os, men nu er han vendt tilbage til den 

sofa, vi havde i den gamle lejlighed, som 

igen er blevet hans kæreste eje. 

Han havde opholdt sig hos en dame på 

Tåsinge de sidste par måneder. Hun har 

taget sig godt af ham, men da hun fandt 

ud af, at hun ikke måtte have kat, hvor 

hun boede, ringede hun til Kattens Værn. 

Hun har troet, at GG var en vild tilløber. 

Kattens Værns katteinspektør Gitte troede, 

at hun skulle ud og indfange en vild 

kat, men det var her, at GG’s øremærke 

reddede ham. 

Hun lod ham falde til ro i fælden, og 

herefter undersøgte hun GG og fandt 

hans tatovering. 

Hun fortalte os, at det var et større detektivarbejde 

at finde os, da vi var flyttet 

fra den adresse, der stod i katteregisteret, 

men det lykkedes heldigvis at finde os 

med hjælp fra den dyrlæge, der i sin tid 

gav GG hans øretatovering. 

Da han i sin tid forsvandt fra vores bopæl 

i Svendborg, var vi ude hver aften i to 

uger for at kalde på ham, og sætte sedler 

op. At han skulle være landet over ni 

kilometer væk fra sit hjem 14 måneder 

efter, havde vi aldrig gættet. Vi tror 

simpelthen ikke på, at en kat kan komme 

over Svendborgsund-broen alene. 

Det er under alle omstændigheder fantastisk 

at få vores dejlige kat igen. 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

21

OPSLAGStAVLen 

katteglade læsere, kan du sende det til os på: kv@kattens-vaern.dk 

Har du information, gode ideer eller andet der kunne interessere vores 

Vi har tilknyttet Maria Skov til Kattens 

Værn for at styrke kommunikationen 

med omverdenen. 

Maria er 31 år og uddannet journalist, 

og Marias skrevne arbejde vil I møde 

både på hjemmesiden og i Kattens 

Venner. 

Herudover vil Maria overtage en stor 

del af kontakten til medierne, skrive 

pressemeddelelser, etablere et arkiv for 

materiale, når Kattens Værn profileres 

(avis/lokal tv/landsdækkende tv/radio 

med videre) og strukturere Kattens 

Værns nuværende fotoarkiv, for blot at 

nævne nogle af de kommende arbejdsopgaver. 


En hjemmelavet gave til internatet 

I slutningen af oktober fik vores internat på Frederiksberg 

sig noget af en speciel donation. 

Naduk Thimothæussen donerede et hjemmebygget 

kradsetræ til internatet. Kradsetræet byggede Naduk 

og hendes mand Brian i 2004 til deres egne katte, 

som de desværre ikke har mere. Naduk forklarer, at de 

ikke syntes, de gængse kradsetræer var pæne, og derfor 

besluttede de at bygge deres eget. Inspirationskilden til 

det særegne kradsetræ er en stor potteskjuler. Kattene på 

internatet skulle lige lure den spændende konstruktion, 

men det nye legetøj var hurtigt et hit. 

Vi har på kontoret fået en manual til det hjemmelavede 

kattemøbel, så hvis du er interesseret i selv at kaste dig 

over et lignende projekt, kan du sende en mail til 

kv@kattens-vaern.dk 

ny medarbejder Overvældende mange historier 

til Kattens Venner 

Maria Skov 

Vi modtager rigtig mange dejlige historier 

fra alle jer medlemmer om jeres oplevelser 

både med katte og med Kattens Værn. 

Vi sætter stor pris på hver historie, vi 

modtager fra jer, men på grund af pladsmangel, 

bliver vi ofte nødt til at redigere 

i de tilsendte indslag. Denne gang har vi 

endda haft flere historier, vi ikke kunne 

finde pladsen til. 

Da vi ved, at det er stof, som mange af jer 

har stor glæde af at læse, har vi planer om 

at dedikere et hjørne af vores nye hjemme 

side til jeres personlige historier, så alle kan 

få glæde af dem – også når siderne er for få 

her i Kattens Venner. 

Vi er nemlig i gang med en omfattende 

renovering af Kattens Værns hjemmeside, 

og vi håber, at I vil tage godt imod det nye 

initiativ, som kommer op at køre engang 

i det nye år. Vi håber selvfølgelig også, at 

I fortsat vil berige os med jeres personlige 

historier. Hver og en bliver læst og værdsat. 

Belys.dk præsenterer i samarbejde med Kattens Værn: 

julegavejagten med nissemissen 

NisseMissen er taget på julegavejagt på hjemmesiden www.Belys.dk, 

og nu gemmer den sig imellem alle de gode julegavetilbud. 

Hvis du kan finde et eller flere steder, hvor NisseMissen gemmer sig, 

kan du selv vinde flotte julegaver. 

1. præmie 

1 stk. Blokhus kobber væglampe 

med sensor fra Nordlux. 

Normal pris:1.099,- kr. 

Gå ind på www.belys.dk for at deltage. 

2. præmie 

1 stk. Isbjørn siddende fra Sirius. 

udendørs julebelysning til haven 

normal pris: 599,- kr. 

3. præmie 

3 stk. Røgalarmer Classic Solo. 

kåret til “Bedst i Test” af Tænk 

normal pris: 89,- kr. pr stk.

Julekonkurrence 

Sæsonen for at give er over os, og her 

hos Kattens Værn har vi besluttet at fejre 

højtiden med en lille julekonkurrence. 

Du kan vinde en julekurv med lidt godt 

til både dig og din kat. For at deltage 

i lodtrækningen skal du sende en mail 

til Anja på al@kattens-vaern.dk, hvor 

du skriver ”Glædelig jul” i emnefeltet 

samt din kats alder. Hvis du ikke har kat, 

skriver du i stedet det i emnefeltet. 

De to hovedpræmier består af en termokande 

og krus, en regnjakke fra Hill’s, 

bogen ”Alle mine katte”, en omgang 

kattemad og lidt julegodter. Derudover 

udlover vi to mindre præmier med tshirts 

fra Hill’s, kattemad og julegodter. 

Og fordi det er jul, vil der også være masser 

af trøstepræmier. 

Vi skal modtage din mail senest den 31. 

december. Vinderne trækkes i starten af 

januar, og de får direkte besked. 

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt 

nytår. 

Dyrlæger skal selv bestille årsbogstav til øremærkning 

Dyrlægerne skal fremover selv erhverve årsbogstavet til øremærkning hos Jørgen Kruuse A/S inden årets start. Årsbogstavet sættes som 

altid i øremærketangen den 1/1. 

Kattens Værn vil fortsat tildele øremærkekoder til nystartede dyrlæger, og på www.kattens-vaern.dk og www.katteregister.dk kan man 

op til årsskiftet se, hvilken årskode der skal benyttes for det pågældende år. 

Kattesygeforsikring 

1. Udfyld oplysninger 

2. Betal online 

3. Udskriv din kvittering 

Aldrig har det 

været nemmere... 

Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk 


23

BOG 

kat 

aLO 

GET 

tårepersere 

En særlig genre i kattelitteraturen består af 

fortællinger om samliv med katte, der har gået 

meget igennem, og til sidst går bort. Disse 

katte kommer i hænderne på gode mennesker, 

der belønnes med 15-20 år sammen med en 

lille elskelig og trofast sjæl. Ikke sjældent står 

de gode mennesker selv med store udfordringer, 

så man får indblik i meget forskellige 

skæbner på både to og fire ben. 

Genren består af lidt af hvert, men ind i mellem 

kan man finde nogle virkelige perler. Kun 

få er oversat til dansk, da Danmark desværre 

er et lille marked for kattelitteratur. 

En enkelt, og en af de bedste, er dog blevet 

oversat: Dewey – bibliotekskatten, der ændrede 

verden. 

Kort fortalt handler Dewey-bogen om en 

forfrossen killing, der bliver fundet i bogafleveringskassen 

på et bibliotek langt ude på 

landet i Iowa en meget kold vintermorgen. 

Bibliotekaren, der er nyskilt og selv har store 

problemer, vælger at lade den blive, og de næste 

19 år lever Dewey som bibliotekskat. Den 

mangedobler besøgstallet på biblioteket, bliver 

en lokal institution og hjælper bibliotekaren 

gennem svære perioder. Undervejs sover den 

oven på cowboy-bøgerne. Dewey-bogen, der 


bogkataloget: 

Anmeldelser af litteratur om katte 

Denne måneds anmeldelser fokuserer på de bevægende og sjove 

historier, der kommer ud af et kattebekendtskab. 

Der er rigelig læseinspiration til de kommende kolde måneder. 

Eller måske gemmer der sig en julegaveidé imellem. 

Rigtig god læselyst. 

Husk i øvrigt, at vi meget gerne hører fra dig, hvis du kender til 

en bog, vi bør anmelde. 

vicky Myron med Brett Witter: Dewey – Bibliotekskatten, der ændrede verden. København: Bazar, 2009. 307 sider, hos 

Athene Boghandel. 

denis O’Connor: Paw tracks in the Moonlight. London: Constable, 2009. 213 sider, fås på Amazon.com. 

denis O’Connor: Paw tracks at Owl Cottage. London: Constable, 2009. 232 sider, fås på Amazon.com. 

Cleveland Amory: the Cat Who Came for Christmas. new York: Back Bay Books, 1987. 240 sider. 

Gwen Cooper: Homer’s Odyssey. London: Bantam Books, 2010/2011-edition. 283 sider, fås på Amazon.com. 

suzanne Brøgger: Linda Evangelista Olsen. viborg: Gyldendal paperback, 2002. 135 sider, fås hos boghandlere. 

er skrevet i et samarbejde mellem bibliotekaren 

og en journalist, er virkelig medrivende, 

hvis man er til denne genre. Der har været 

rygter om en filmatisering med Meryl Streep 

som bibliotekaren, men projektet synes at 

trække ud. Måske har der været problemer 

med katte-castingen? 

Blandt de bedste er også ”Paw Tracks in the 

Moonlight”, der desværre ikke er oversat. Her 

finder forfatteren, Denis O’Connor, mens han 

var en ung løstansat universitetslærer uden 

katteerfaring, en forulykket kattefamilie midt 

om vinteren. Dyrlægen kan ikke redde resten 

af familien, men en enkelt meget ung killing 

nægter at give op. Forfatteren putter den i 

lommen og ender med at opfostre og leve 

sammen med den i mange år. Katten kaldes 

Toby Jug (engelsk for ’Ølkanden’), fordi den 

uerfarne redningsmand putter den ned i en 

stor ølkande, når han tager på arbejde, så den 

ikke kommer galt af sted i det faldefærdige 

hus, han bor i. Den bliver tam og dygtig, 

kommer på ridetur, lærer at gå i sele og stjæler 

tomater. Den unge lektor opgiver lige så stille 

sit hidtil tomme og usle liv med venner, pub 

og arbejdsmani til fordel for at være sammen 

med Toby Jug. Forfatteren kan virkelig skrive, 

og historien er fantastisk. Efter Toby Jug gik 

der 21 år, før forfatteren havde bearbejdet 

sorgen og anskaffede en ny kat – denne gang 

flere (fire Maine Coon-katte). I Paw Tracks at 

Owl Cottage fortæller han om at opleve katte 

med forskellig personlighed. Hans ’måneskinssonate’ 

er dog hovedværket. 

Tre andre anbefalelsesværdige bøger i denne 

genre er ”The Cat Who Came for Christmas”, 

”Homer’s Odyssey”, og ”Linda Evangelista 

Olsen.” ”Katten, der kom til jul”, er nok 

klassikeren i genren og handler om en lille 

såret og udsultet kat, der bliver reddet en 

snefyldt jul i en baggård i New York. Homer 

er en blind kat, der redder sin ejer fra en 

indtrængende voldsmand og senere overlever 

terrorangrebene i New York den 11. september 

2011. ”Linda” er skrevet af Suzanne 

Brøgger og handler som hendes øvrige bøger 

om – Suzanne Brøgger. Der er imidlertid fine 

iagttagelser som den, at en kat er hinsides 

lykke, men den kan nyde! 

Der er en plads til alle. Både til de, der læser 

Barbara Cartland eller blodige krimier, og til 

os, der lever med i Ølkandens lange liv og 

bryder sammen, når det slutter. 

Birthe Hansen

”Alle mine katte”: 

Karen Højgaard 

Forlaget siesta, 119 sider 

Karen Højgaard er kunstuddannet tegnelærer, 

og først og fremmest er bogen ”Alle mine 

katte” en illustreret hyldest til de katte, der har 

krydset Karen Højgaards vej. Både de vilde og 

tamme katte. 

Bogen er smukt illustreret på en måde, så 

den tilnærmelsesvis ligner en børnebog. Men 

man skal ikke lade sig narre af omslaget og 

de udtryksfulde tegninger, for fortællingen 

indeholder sine barske elementer. Heldigvis er 

historien også fyldt med kærlighed. 

Der findes ikke mange kattebøger på dansk, 

og den her er netop anbefalelsesværdig som et 

historisk tilbageblik set gennem en kattevenlig 

kvindes briller. Men den er heldigvis også et 

bevis på, at vores syn på katte har ændret sig 

gennem tiden. 

Karen Højgaard har ikke en specifik tidsangivelse 

i bogen, men der er ikke nogen tvivl om, 

at det er en del år siden, katten Mimi indtog 

hendes lejlighed og hjerte. Mimi er hovedkatten 

i værket, og selvom Karen Højgaard 

levende fortæller om alle de katte, der har 

gjort indtryk på hende, er det Mimi, der er 

den vigtigste af dem alle. 

Man får lyst til at slå et meget stort slag for 

neutralisering, når man hører om Karen 

Højgaards tvivlsomme metoder til at afskaffe 

de uønskede killinger, når Mimi igen og igen 

får sig et kuld killinger. 

For alle katte-elskere er det til gengæld meget 

glædeligt at læse om konsekvenserne af uautoriseret 

indfangning af hunkatte i killingesæsonen. 

Her har Karen Højgaard været forud 

for sin tid i kritik af den sultedød, killingerne 

går i møde. 

”Katte i huset” 

doreen tovey: Forum 1962, genoptrykt 1986. 187 sider. Kan købes antikvarisk på dansk eller 

på engelsk (under titlen ”Cats in the Belfry”, på Amazon.co.uk), 1. bind i en serie om siamkatte. 

en jernhånd i en lille blå pelshandske 

– to bøger om siamesere 

Siameserkatte er formentlig den katterace, som 

har tiltrukket sig mest opmærksomhed gennem 

årene, ikke mindst på grund af deres særprægede 

og iøjnefaldende udseende og adfærd. 

Tovey blev (siam)katteejer, fordi hendes 

tamegern døde af influenza, og fordi nogen 

efterfølgende bildte hende ind, at en siameser 

var det dyr, som ville minde mest om egernet. 

Det satte sig imidlertid dybe spor i hendes 

og mandens liv at få kat, og disse oplevelser 

og genvordigheder er centrum i flere bøger. 

Bøgerne er særdeles morsomme og lige til en 

hyggeeftermiddag med plaid over knæene og 

en kop te. Læs dem gerne op for en anden 

katteejer, da det malende sprog er velegnet 

til højtlæsning. Så behøver du heller ikke hele 

tiden forklare, hvorfor du sidder og småklukker 

i skægget. Men husk, at bøgerne er skrevet 

på en tid, hvor principperne for korrekt kat- 

tebehandling på flere punkter afviger fra nutidens, 

og derfor skal den saglige information 

i bøgerne ikke følges uden at have konsulteret 

en anden, opdateret kilde. For eksempel var 

det i 1960’rne åbenbart i orden at tage killinger 

på kun fire til seks uger fra deres mor, at 

lade dem spise sejlgarn, uldstrømper og kager 

og at lade dem fare rundt i bilen under kørsel 

uden en transportkasse - adfærd, som kan få 

de fleste i dag med katteindsigt til at gyse. 

Toveys katte ikke bare taler til hende, de 

tillægges også menneskelige egenskaber og 

tankemønstre. Denne menneskeliggørelse, 

som sender historierne over i eventyrernes 

verden, er faktisk bogens styrke. Hendes katte 

har nemlig en mening om alt, og de undlader 

ikke at gøre opmærksom på den i særdeles 

sjove formuleringer. 

Når jeg alligevel efter (gen)læsning af Katte 

i huset er taknemmelig for ikke at have en 

Også øremærkning bliver aktuel, da Karen 

Højgaaard fortæller, hvordan Mimi ender som 

hovedperson i et par dages drama, da hun forvilder 

sig ind i en baggård, hvorfra hun ikke 

kan finde hjem igen. Karen Højgaard finder 

hende efter mange timers søgen og kalden. 

Det er endnu et bevis på, at katten ikke har 

den stedsans, vi ofte tillægger den. 

Bogen skal som nævnt læses med de historiske 

briller på, og i det perspektiv er bogen i allerhøjeste 

grad et bevis på, hvor langt vi er nået i 

dyreværnsarbejdet. 

”Alle mine katte” er en anderledes kattebog, 

der både rummer et vægtigt indlæg om byens 

hjemløse katte og en spændende, varm fortælling 

tilsat smukke tegninger. 

Anmeldt af Birthe Hansen 

og Maria Skov 

siameser, skyldes det, at kattene så fuldstændigt 

overtager Toveys hjem. Enten er 

siamesere helt umulige at opdrage, eller 

også har Tovey og hendes mand usædvanligt 

dårlige katteopdragerevner. Deres katte sidder 

på spisebordet under middagen, også når der 

er middagsgæster, de har toilet i gæsteværelset 

med det resultat at Tovey og hendes mand må 

sove derinde, når der er overnattende gæster, 

fordi gæsterne selvfølgelig ikke kan overlades 

et gæsteværelse med kattetoilet, de ødelægger 

alt: Vaser, møbler, fuglebur og gæsters tøj og 

hatte, og de har særdeles særprægede spisevaner. 

Positivt set betyder den milde forargelse 

over det Toveyske kattehjem, at man pludselig 

synes, ens egen kats idiosynkrasier ikke er så 

slemme endda, og at man trods alt er sluppet 

hæderligt fra katteopdragelsen. 

Af Anita Kildebæk Nielsen 


25

♥Du er alligevel min (s)kat 

”Du er alligevel min (s)kat”, er en klumme hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage 

med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis. 

DEn 

stORE 

OPDagELsEsREJsEnDE 


Af Lise Thorsen 

Kattene har efterhånden vænnet sig til 

deres nye hjem. Mere eller mindre i 

hvert fald. Pelle, som altid har været den 

modigste, går gerne ud og ind, og selv 

om han ind imellem er væk temmelig 

længe, skal han dog ikke hentes et eller 

andet sted i omegnen mere. Man behøver 

ikke lede efter ham, for nu ved han godt, 

hvilken sti der fører hen til hans hus. 

Thorbjørn derimod, den evigt frygtsomme, 

er stadig ikke nogen helt og synes i 

det store og hele, at udfordringer er noget 

opreklameret pjat. 

Det sker, at han triller en tur ned ad 

stien, men det sker aldrig, uden at han ser 

sig tilbage adskillige gange på sin lille gåtur 

for lige at sikre sig, at man stadig står 

ved havelågen – parat til at rykke ud og 

komme ham til hjælp, hvis virkeligheden 

derude bliver FOR truende, og verden 

FOR stor for en noget overvægtig, men 

meget sød kat. 

For verden er fuld af farer, synes Thorbjørn. 

De lurer alle steder – for eksempel. 

i skikkelse af en ganske lille kattekilling, 

som lige er flyttet ind i et af nabohusene. 

Den mødte han en dag midt på stien, da 

killingen nysgerrig og fuld af gåpåmod, 

som Thorbjørn ikke ejer skyggen af, var 

gået ud for at tjekke sit nye hood af. 

Thorbjørn – der er cirka ti gange så stor 

som killingen – stivnede på stedet, vendte 

om og skyndte sig at søge ly bag sin egen 

hoveddør! Jo da – verden er i sandhed et 

farligt sted at være. 

Thorbjørn er en tøsedreng, men en sød 

og omsorgsfuld tøsedreng. Hvis hans 

bror Pelle har været for længe væk på en 

af sine ture, begynder Thorbjørn at blive 

urolig og patruljere foran havedøren. 

Og kommer Pelle hjem og sætter sig 

afventende uden for havedøren, uden at 

menneskene lige har opdaget ham, går 

Thorbjørn ud og henter dem. Han mjaver 

og går hen imod døren, indtil hans 

mennesker forstår, at nu er hans bror 

altså kommet hjem og gerne vil ind. 

Når havedøren så er åbnet, og Pelle smuttet 

ind, falder der ro over Thorbjørn igen, 

for så er alt, som det skal være. 

For Thorbjørn selv rækker en tur ud i den 

lille bitte have som regel. Her kan han 

ligge og kigge på fuglene og høre børnene 

i nabohusene. Men selv har han intet 

behov for de store opdagelsesrejser. Tænk 

dog, hvad der kunne ske. Man kunne jo 

for eksempel møde en farlig, lille killing.

Lokalafdelinger 

Internater 

1. Kattens Værn Frederiksberg 

Internatsleder Tine Fosdal 

Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, 

telefon 38 88 12 00, 

telefontid mandag til torsdag 10–13. 

Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, 

første lørdag i måneden kl. 13-16. 

E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk 

2. Kattens Værn Aalborg 

Internatsleder Christian R. Poulsen 

Struervej 80, 9220 Aalborg Ø 

Telefon: 98 15 12 88 

Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15, 

eller efter aftale. 

E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk 

3. slagelse Dyrehospital A/s 

Internatsleder Bettina Petersen 

Rugvænget 12, 4200 Slagelse 

www.slagelsedyrehospital.dk 

Telefon: 58 50 51 44 

Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. 

Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. 

Lørdage i lige uger kl. 12-15. 

E-mail: kvslagelse@gmail.com 

5 

8 

2 

4 

7 

6 

3 

Samarbejdspartnere 

4. Vorup Dyrehospital 

Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV 

www.vorupdyrehospital.dk 

Telefon: 29 90 80 90, 

Telefontid mandag til fredag 9-13 

5. herning Dyrehospital 

Hedelandsvej 27, 7400 Herning. 

www.herningdyrehospital.dk 

Telefon: 97 12 77 20 

Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12. 

6. svendborg Dyrehospital 

Ryttervænget 6, 5700 Svendborg 

Telefon: 63 21 61 66 

Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. 

Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. 

E-mail: info@svendborgdyrehospital.dk 

7. MinVenKatten 

Internatsleder Sonja A. Nielsen 

Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. 

Telefon: 65 95 71 75 

www.minvenkatten.dk 

8. sønderborg og Omegns Kattelaug 

Formand: Solvejg Johanning 

Damgade 92 A, 6400 Sønderborg 

www.kattelaug.dk 

Telefon: 74 42 13 10 

1 

KATTENs VæRN 

Butik 

www.kattens-vaern-butik.dk 

Telefon: 38 88 12 00 

Telefontid man. til fre. kl. 10-14 

Kattens Værns bestyrelse 

• Mogens Wilbert, formand 

• Birthe Hansen 

• Ib Rasmussen 

• Helle Christiansen 

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge 

• Bent Hermann 

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge 

suppleant 

• Karen-Margrethe Bloch 

Kattens Værns administration 

Administrationschef Tina Johansen 

E-mail: tj@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn: 

• Driver internater 

• Har formidling af katte fra vores 

internater 

• Støtter genudsætning af 

vildtlevende herreløse katte via en 

katteinspektør 

• Er medlem af foreningen Det Danske 

Katteregister 

• Giver professionel rådgivning om katte 

Gavebeløb og medlemskab 

Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. 

Det skattefradragsberettigede 

bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt. 

OBs: Du kan finde flere oplysninger på 

www.skat.dk. 

Det koster 300 kr. at være medlem af 

Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice 

240 kr. 

Gaver og kontingenter kan indbetales på 

giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens 

hjemmeside www.kattens-vaern.dk 

eller du kan få tilsendt et girokort ved at 

henvende dig til Kattens Værns sekretariat. 

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice 

via kuponen på side 10. 

Husk altid at skrive navn, adresse samt 

om der er tale om et gavebeløb eller et 

kontingent på din indbetaling. 

kattens Værn er medlem af 

Dyrenes Dags komité og 

Dyreværnsorganisationernes 

samarbejdsorganisation kaldet DOsO 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

27

Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200 

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15 

sekretariatets adresse: 


Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 

Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) 

Dog lukket mellem 12 – 12.30 

e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID: 42244

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15 

sekretariatets adresse: 


Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 

Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) 

Dog lukket mellem 12 – 12.30 

e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

dejlige gaver - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

dejlige gaver - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?