Grønt Råd 06-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk Kommune
Grønt Råd 06-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk Kommune
Grønt Råd 06-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Til Medlemmerne af <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong><br />
<strong>Referat</strong> fra <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s møde 6. juni <strong>2013</strong><br />
Tilstede:<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>:<br />
Hans Nielsen (formand) Danmarks Naturfredningsforening<br />
Søren P. Petersen Dansk Vandrelaug<br />
Jesper Andersen-Rosendal Friluftsrådet <strong>og</strong> Turistforeningen for Kgs. <strong>Lyngby</strong><br />
Morten Hejl <strong>Lyngby</strong>-Gladsaxe Jagtforening<br />
Poul Ravnløkke Dansk Handicaporganisationer<br />
Lone Pryner Samrådet for Børne- <strong>og</strong> Ungdomsorganisationer<br />
Torben Christiansen Naturstyrelsen Hovedstaden<br />
Kommunalbestyrelsen:<br />
Paul Knudsen<br />
Forvaltningen:<br />
Mads Christiansen Miljø & Plan<br />
Gert Juhl Miljø & Plan<br />
Malene Fischer Miljø & Plan<br />
Der var mødt 2 borgere<br />
Afbud:<br />
Mikkel Kure Jakobsen Dansk Ornitol<strong>og</strong>isk Forening<br />
Anne Messmann Dansk Botanisk Forening<br />
Dagsorden:<br />
1. Godkendelse af dagsorden <strong>og</strong> af referat fra mødet den 7. februar <strong>2013</strong><br />
Godkendt<br />
2. Opfølgning på sidste møde<br />
15. juni <strong>2013</strong><br />
2.1 Synliggørelse på kommunens hjemmeside af mulighederne for at adoptere en sø eller<br />
en gravhøj<br />
Forvaltningen oplyste, at der arbejdes med sagen<br />
1
2.2 Anne Messmanns ønske om ændringer i <strong>Råd</strong>ets beslutninger<br />
Hans Nielsen oplyste, at medlemmer ikke kan få ændret indholdet i de trufne beslutninger, der<br />
står i udkastet til referat, men at de har mulighed for at tage den trufne beslutning op på det<br />
næste møde.<br />
3. Orientering fra formanden<br />
3.1 Udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen<br />
Hans Nielsen priste den genskabte udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen <strong>og</strong> opfordrede<br />
medlemmerne til at opleve den smukke udsigt.<br />
3.2 Eghjorte udsættes i Dyrehaven <strong>og</strong> Stampen Skov<br />
Torben Christiansen oplyste, at udsætningen ville finde sted den 11. juni, <strong>og</strong> at ministeren<br />
kommer. Der er bygget 2 volierer i gamle træstammer, hvor der skal udsættes voksne individer.<br />
Der udsættes <strong>og</strong>så larver i forskellige aldre, da det tager 5 år for larverne at blive til voksne<br />
individer. De voksne individer lever lever i ca. 14 dage.<br />
3.3 Planerne om et stianlæg fra Garderhøjfortet til Fæstningskanalen er genoptaget<br />
Der er kommet et forslag til, hvor stien skal placeres, <strong>og</strong> det tilgodeser de ønsker, som <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Råd</strong> tidligere har givet udtryk for.<br />
4. Forslag om ændring af saltningen af veje <strong>og</strong> stier v. Peter Weile<br />
Peter Weile viste et powerpoint med fotos af uhensigtsmæssig saltning en række steder i<br />
kommunen <strong>og</strong> konsekvenserne for træer, flisebelægninger m.m.<br />
Han fandt, at kommunen på en række områder salter uhensigtsmæssigt, <strong>og</strong> at bl.a. vores grønne<br />
bymiljø ikke kan tåler vejsaltet. Hvis man lavede et grønt regnskab, hvor alle konsekvenserne<br />
indgik, ville det mange steder falde ud til fordel for grusning. I Lund <strong>og</strong> i Berlin bruges der slet<br />
ikke vejsalt. Ved at anvendes groft grus kan iblanding af salt i gruset, for at det ikke klumper,<br />
undgås.<br />
Jesper Andersen-Rosendal fandt det fornuftigt at reducere saltningen, men færdselssikkerheden<br />
skal <strong>og</strong>så vurderes. Er mest stemt for udarbejdelse af en handlingsplan, hvor nye grønne<br />
initiativer i glatførebekæmpelsen indgår.<br />
Hans Nielsen foresl<strong>og</strong>, at der blev gennemført en række forsøg, hvor man så kunne<br />
sammenligne effekterne ved at erstatte salt med grus.<br />
Søren P. Petersen oplyste, at der foregår forsøg mange steder, g at man kunne indhente<br />
erfaringer herfra.<br />
Beslutning:<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler:<br />
- at <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> udarbejder en handlingsplan for glatførebekæmpelsen i<br />
kommunen med konkrete forslag til forsøgsordninger med alternative midler til vejsaltet<br />
<strong>og</strong> nedbringelse af de aktuelt anvendte mængder vejsalt i kommunen<br />
- at <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> overvejer at udarbejde et grønt regnskab over<br />
glatførebekæmpelsen i kommunen.<br />
5. Forslag om handicapstier<br />
Poul Ravnløkke oplyste, at arbejdsgruppen havde holdt møde den 27. maj, hvor der var<br />
udarbejdet det omdelte papir om handicapegnede stier.<br />
Søren P. Petersen oplyste, at der vat sket en viderebearbejdning, af det papir, der blev fremlagt<br />
på et tidligere møde i <strong>Råd</strong>et, <strong>og</strong> at de foreslår en række krav, som stier der mærkes som egnede<br />
til el-kørestolsbrugere, skal opfylde.<br />
2
Han konkludere desuden følgende:<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> har et relativt stort net af stier, hvoraf mange er egnede til el-kørestol<br />
Adgangsforholdene til stierne fra P-pladser skal være el-kørestolsegnede, for at stisystemet<br />
kan udnyttes af brugere af el-kørestole<br />
Egnede stier er ikke mærkede eller på anden vis udpegede som el-kørestolsegnede<br />
Det er ofte få forhindringer på stier <strong>og</strong> P-pladser, som forhindrer, at et stisystem er elkørestolsegnet.<br />
Torben Christiansen opfordrede til, at der blev sendt konkrete forslag til, hvor Naturstyrelsen<br />
nemt kan foretage forbedringer for brugere af el-kørestole.<br />
Beslutning:<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler:<br />
- at det tjekkes om stierne i kommunen er egnede til el-kørestole<br />
- at adgangsforholdene fra P-pladserne til stisystemet tjekkes<br />
- at stier <strong>og</strong> P-pladser opgraderes, hvor det er relativt simpelt at ændre stier eller P-pladser til<br />
el-kørestolsegnede<br />
- at stierne synliggøres i kommunen <strong>og</strong> herunder hvilke stier, der er el-kørestolsegnede<br />
6. Forslag fra forvaltningen til retningslinjer for, hvor i kommunen hunde må være løse, <strong>og</strong><br />
til hvordan det kan formidler at løse hunde er forbudt eller andre steder<br />
Hans Nielsen oplyste, at listen over steder, hvor hunde må færdes uden snor, bl.a. omfatter<br />
Tordals Mose, der blev fredet i 2001 med en fredningsbestemmelse, der forbyder løse hunde.<br />
Jesper Andersen-Rosendal foresl<strong>og</strong>, at oversigten ajourføres <strong>og</strong> tydeliggøres.<br />
Beslutning:<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler, at oversigten over, hvor i kommunen hunde skal luftes uden snor<br />
ajourføres <strong>og</strong> tydeliggøres.<br />
7. Forslag til retablering af Fæstningskanalen som en del af klimatilpasningen i <strong>Lyngby</strong><br />
Hans Nielsen oplyste, at projektet både retablerer Fæstningskanalen <strong>og</strong> løser klimaproblemerne<br />
langt billigere, end hvis der skal bygges overløbsbassiner <strong>og</strong> større kloakledninger.<br />
Søren P. Petersen fandt, at der var tale om et kreativt <strong>og</strong> visionært forslag, som det var værd at<br />
arbejde videre med.<br />
Beslutning:<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler, at Fæstningskanalen retableres som en del af klimatilpasningen i <strong>Lyngby</strong>.<br />
8. Forslag om fastlæggelse af politik for forebyggelse <strong>og</strong> bekæmpelse af rågekolonier, hvor<br />
de er uønskede<br />
Hans Nielsen oplyste, at rågerne bredte sig voldsomt i <strong>Lyngby</strong> bl.a. ved Lyngvang, i<br />
Kanalparken <strong>og</strong> ved Stationspladsen/<strong>Lyngby</strong> Hovedgade, <strong>og</strong> at forebyggelse er bedre end<br />
bekæmpelse ved skydning. Rågerne trækkes til bymidten, fordi de let kan få mad ved at tømme<br />
skraldespandene.<br />
Beslutning:<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler, at kommunen fastlægger en politik, så opståen af uønskede rågekolonier<br />
undgås, <strong>og</strong> så bymidten bliver mindre attraktiv som fourageringsområde.<br />
9. Fastlæggelse af tidspunkt for <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s kommende møder<br />
Næste møde er fastlagt til torsdag den 3. oktober.<br />
3
Beslutning:<br />
Mødet i januar/februar 2014 blev fastlagt til torsdag den 6. februar 2014.<br />
10. Fastlæggelse af tidspunkt for den årlige besigtigelse – rundvisning på Dyrehavegård<br />
Hans Nielsen oplyste, at rundvisning på Dyrehavegård med den ny forpagter ikke er mulig,<br />
fordi den hidtidige forpagter ikke er fraflyttet.<br />
Jesper Andersen-Rosendal foresl<strong>og</strong>, at vi fandt et andet tema for besigtigelsen.<br />
Beslutning:<br />
Besigtigelsen ændres til at omfatte bekæmpelse af invasive arter <strong>og</strong> besigtigelse af eghjortens<br />
levested i Dyrehaven samt eventuelle andre aktuelle steder. Besigtigelsen fastlægges i<br />
samarbejde med forvaltningen i slutningen af august kl. 18.00 med servering af sandwich.<br />
(Besigtigelsen er efterfølgende fastlagt til torsdag den 28. august kl. 18.00. Mødestedet er foran<br />
<strong>Råd</strong>huset.)<br />
11. Sager fra <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s medlemmer<br />
Ingen<br />
12. Nyt fra <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s medlemmer<br />
Ingen<br />
Orienteringssager<br />
13. Grundvandsindvinding <strong>og</strong> grundvandskvalitet i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />
Ingen bemærkninger.<br />
14. Registrering af fugleliv i Mølleåsøerne på baggrund af minkbekæmpelsen v. Mikkel Kure<br />
Jakobsen<br />
Udsat til næste møde på grund af afbud fra Mikkel Kure Jakobsen<br />
15. Bekæmpelse af invasive arter<br />
Ingen bemærkninger<br />
16. Forløb af affaldsindsamlingerne<br />
Begge arrangementer gik fint <strong>og</strong> fik en god omtale i DGO.<br />
17. Pulje til grønne ildsjæle<br />
Ingen bemærkninger<br />
18. Eventuelt<br />
Jesper Andersen-Rosendal arbejder på at finde en substitut for Nanna Ilmer til rådets bestyrelse.<br />
4
Orientering fra formanden<br />
1. Udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen er genskabt<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> den 6.<strong>06</strong>.<strong>2013</strong><br />
Bilag 3<br />
Frederiksdal Gods har nu fældet opvækst <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le træer mellem Kulhusvej <strong>og</strong> Sneglebjerget, så der<br />
igen er udsigt fra toppen af Sneglebjerget til Furesøen. Samtidig er der opsat en bænk på Sneglebjerget.<br />
Projektet udføres af en praktikant fra Skovskolen, der udfører det som praktikopgave. <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />
<strong>Kommune</strong> vil opsætte informationstavler ved Sneglebjerget inden sommerferien.<br />
Sneglebjerget er anlagt af Frederik d. 3. i 1668, da han havde planer om at bygge et slot beliggende i<br />
et storslået barokt haveanlæg. Hensigten var at omdanne Mølleåen til en kanal omgivet af et mønster<br />
af bassiner <strong>og</strong> springvand. Selve slottet skulle ligge tværs over kanalen, omtrent hvor den nuværende<br />
sluse ligger. Derfra skulle haveanlægget skråne opad på begge sider <strong>og</strong> afsluttes mod sydøst af en<br />
høj (sneglebjerget), hvortil en sneglegang førte op.<br />
Det var imidlertid kun de indledende jordarbejder, de jævne skråninger ned mod Mølleåen, sneglebjerget<br />
<strong>og</strong> sneglegangen til dets top, der blev etableret.<br />
2. Eghjorte udsættes i Dyrehaven <strong>og</strong> Stampen Skov<br />
Naturstyrelsen vil i næste måned udsætte eghjorte i Dyrehaven <strong>og</strong> Stampen Skov. Eghjorten regnes<br />
nu for at være uddød i Danmark, <strong>og</strong> den kan ikke selv sprede sig hertil. Der udsættes både træstubbe<br />
med larver <strong>og</strong> voksne eghjorte i midlertidige volierer, hvor de vil kunne parre sig <strong>og</strong> lægge æg inden<br />
de dør i juli eller august.
FORSLAG TIL BEGRÆNSNING AF SALTNING<br />
(GLATFØREBEKÆMPELSE) I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE<br />
6.2.<strong>2013</strong><br />
/PW<br />
Indledning<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> anvender hvert år store mængder vejsalt til såkaldt<br />
glatførebekæmpelse. Saltningen sker af hensyn til sikkerheden for den kørende <strong>og</strong><br />
gående trafik i kommunen i vinterhalvåret.<br />
Vejsaltet har imidlertid mange skadelige egenskaber, <strong>og</strong> bør ud fra et miljømæssigt<br />
synspunkt begrænses mest muligt.<br />
Vejsaltet har veldokumenterede skader på<br />
Vejtræer, beplantninger <strong>og</strong> buske<br />
Asfaltbelægninger på veje <strong>og</strong> cykelstier samt fortove<br />
Broer<br />
Huse/fundamenter<br />
Grundvand<br />
Fodtøj, cykler <strong>og</strong> biler<br />
Sammenlagt har anvendelse af vejsaltet store økonomiske konsekvenser for ikke blot<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> men <strong>og</strong>så den enkelte borger. Det er derfor nødvendigt<br />
at finde egnede alternativer til den nuværende saltningspolitik i kommunen.<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> har igennem årene forsøgt at imødekomme de stigende<br />
miljøkrav bl.a. ved at anvende flydende vejsalt, begrænse doseringerne fra de<br />
kommunale saltspredere samt ved at benytte grus.<br />
Selv med de nævnte initiativer må man konstatere, at behandlingshyppigheden <strong>og</strong><br />
dermed saltforbruget stadig er alt for højt i kommunen. Selv små ubetydelige<br />
villaveje uden nævneværdig trafik saltes stadig. Cykelstier <strong>og</strong> fortove saltes fortsat <strong>og</strong><br />
stierne på de grønne arealer i kommunen får stadig grus iblandet vejsalt. Samlet set er<br />
der således ikke sket nævneværdige ændringer i den saltningspolitik, som <strong>Lyngby</strong>-<br />
<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> har gennemført i mere end en menneskealder.<br />
Begrundelser for anvendelse af grus i stedet for vejsalt<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s begrundelser for at anvende vejsalt er, at det gavner<br />
trafiksikkerheden, <strong>og</strong> at grus ikke er et fornuftigt alternativ. Dette er imidlertid en<br />
sandhed med modifikationer, når det gælder de mindre veje, cykelstierne, fortovene<br />
<strong>og</strong> de grønne stiarealer. Her vil man med fordel kunne anvende (rent) grus, da<br />
trafikken ikke afvikles med samme fart <strong>og</strong> intensitet, som på de store veje.
Gruset har den fordel, at det på små veje, cykelstier <strong>og</strong> fortove ikke fejes bort af<br />
hurtigkørende trafik, men bliver liggende <strong>og</strong> skaber det vejgreb, som efterspørges af<br />
trafikanter, cyklister <strong>og</strong> gående.<br />
Når det gælder gruset, der iblandes vejsalt, peger <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
vejfolk på, at dette sker af hensyn til de klumper, som dannes i gruset, når det fryser.<br />
<strong>Kommune</strong>ns maskiner kan ikke ”fordøje” klumperne, <strong>og</strong> gruset kan følgelig ikke<br />
spredes. Teknisk kan dette imidlertid løses, hvis man sikrer sig, at gruset ikke har så<br />
stor fugtighed ved leveringen, at gruset afskærmes fra frost, inden det anvendes, <strong>og</strong> at<br />
kornstørrelsen i gruset sættes op. Tal fra vejdirektoratet viser desuden, at en række<br />
kommuner anvender grus uden iblandet salt, hvad der demonstrerer, at det kan lade<br />
sig gøre at undlade iblandingen af vejsalt.<br />
En yderligere fordel ved gruset er, at man vil kunne spare på antal udkørsler <strong>og</strong><br />
dermed penge. Det forholder sig nemlig således, at gruset - i modsætning til vejsaltet<br />
- ikke forgår, når det er udstrøet. Begrundelsen er følgende:<br />
Vejsaltet har den effekt, at når isen eller sneen er optøet, <strong>og</strong> når saltkoncentrationen i<br />
vandet på vejbanen falder, så fryser det til is igen, <strong>og</strong> der skal følgelig saltes på ny.<br />
Omvendt forholder det sig med gruset. Når gruset først er strøet ud, bliver det<br />
liggende <strong>og</strong> sikrer vejgrebet i mange dage, <strong>og</strong>så selvom det fryser på ny.<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s begrundelser for at anvende vejsalt i stedet for grus er<br />
desuden, at man hævder, at gruset havner i vejbrøndene, der således skal renses hvert<br />
forår. Dette er d<strong>og</strong> kun delvist korrekt, idet størstedelen af gruset bliver liggende i<br />
rendestenene <strong>og</strong> med jævne mellemrum fejes op af de kommunale maskiner, inden<br />
det havner i brøndene. Derudover skal kommunen hvert år alligevel rense<br />
vejbrøndene for andre emner end grus.<br />
Økonomi<br />
Når <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s forvaltning skal udregne, hvad det koster borgerne<br />
i kommunen at glatførebekæmpe, opgør man kun de direkte udgifter til saltningen <strong>og</strong><br />
rydningen af sne <strong>og</strong> is. <strong>Kommune</strong>n medtager ikke de indirekte udgifter i form af<br />
skader på miljøet. Hvis disse medtages i et grønt regnskab vil billedet komme til at se<br />
helt anderledes ud.<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>n bør derfor i sine cost-benefit analyser inddrage de<br />
relaterede udgifter, der følger af saltningen. Skaderne som følge af vejsalt kan kort<br />
opsummeres som følger:<br />
Hurtigere udskiftning af asfaltbelægninger<br />
Flere reparationer af huller <strong>og</strong> revner i asfaltbelægninger<br />
Øget reparation af brokonstruktioner<br />
Hurtigere udskiftning af betonfliser<br />
Erstatning af vejtræer, buske <strong>og</strong> beplantninger<br />
2
Ødelæggelse af vejmateriel<br />
Lukning af vandboringer<br />
Øgede udkørsler (jf. ovenfor)<br />
Kun ved at inddrage de nævnte faktorer opnås der et fuldgyldigt overblik over<br />
udgifterne i forbindelse med glatførebekæmpelsen i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>n.<br />
Det er aldrig sket i kommunen historie.<br />
Forslag til begrænsning af vejsalt <strong>og</strong> indførelse af bæredygtige, grønne<br />
initiativer<br />
Med udgangspunkt i ovenstående forslås det hermed, at <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> drøfter <strong>og</strong> foreslår<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> at iværksætte følgende nye, bæredygtige grønne<br />
initiativer i glatførebekæmpelsen i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>n:<br />
Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af villaveje som led i den kommunale ordning<br />
Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af cykelstier<br />
Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af fortove, busstoppesteder m.v.<br />
Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af grønne stiarealer.<br />
Saltningen begrænses til motorveje, omfartsveje <strong>og</strong> større færdselsårer i kommunen<br />
eller til akutte situationer med isslag.<br />
Det foreslås samtidig, at <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> hvert år at<br />
udarbejde et grønt regnskab over glatførebekæmpelsen i kommunen.<br />
Hvis <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> ikke kan acceptere ovenstående, foreslås det, at rådet anbefaler<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> at udarbejde en handlingsplan for glatførebekæmpelsen i<br />
kommunen med konkrete forslag til forsøgsordninger med alternative midler til<br />
vejsaltet <strong>og</strong> nedbringelse af de aktuelle mængder vejsalt i kommunen.<br />
3
REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN<br />
– SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY<br />
Kortet viser helhedsplanen for Kanalvejsområdet nord for <strong>Lyngby</strong> Storcenter. Den reetablerede Fæstningskanal skal indpasses<br />
funktionelt <strong>og</strong> arkitektonisk i forhold til Kanalvejsprojektet.<br />
Ligesom landets øvrige forsyningsselskaber står <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning over for at skulle tilpasse kommunens<br />
kloaksystem til større <strong>og</strong> kraftigere regnskyl samt skærpede krav til udledning til recipienter som følge af Statens vandplaner.<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning har en forpligtelse til at løse disse udfordringer inden for<br />
en rimelig årrække.<br />
En reetablering af Fæstningskanalen vil være et tiltag, der kan medvirke til at løse afledningsbehovene for regnvand<br />
omkring <strong>Lyngby</strong> Storcenter <strong>og</strong> de byområder, der grænser op til kanalen.<br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning har i samarbejde med <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> udført en række forundersøgelser med<br />
hovedvægt på miljø, hydraulik <strong>og</strong> økonomi. Der foreligger på nuværende tidspunkt forundersøgelser i form af et idéoplæg,<br />
en Business Case med vurdering af projektets realiserbarhed samt en Køreplan for projektet. Dette hæfte er en<br />
kort sammenfatning af forundersøgelserne.<br />
Udløb Mølleåen<br />
<strong>Lyngby</strong> Hovedgade<br />
<strong>Lyngby</strong> Storcenter<br />
Klampenborgvej<br />
Firskovvej<br />
FÆSTNINGSKANALEN<br />
Regnvandet fra byen ledes via den reetablerede Fæstningskanal fra Ermelundskilen i øst til <strong>Lyngby</strong> Hovedgade i vest, før det i sidste<br />
ende udledes i Mølleåen.<br />
SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY<br />
Fæstningskanalen blev anlagt som en del af Københavns Befæstning i slutningen af det 19. århundrede. Senere blev<br />
kanalen delvist opfyldt <strong>og</strong> kan i dag anes som en grøn kile gennem <strong>Lyngby</strong>. Fæstningskanalen blev fredet i 1986 med håb<br />
om, at den vil blive genskabt som kanal i landskabskilen.<br />
En reetablering af Fæstningskanalen kan bidrage med mange kvaliteter i byen. Fæstningskanalen er i sig selv et stykke<br />
kulturhistorie, der nu videreudvikles til at skabe øgede rekreative muligheder i byen. Vand er en kilde til stor glæde for<br />
borgere ved arkitektonisk indpasning i bybilledet. Den grønne kile gennem byen vil blive endnu mere attraktiv, når der<br />
tilføjes det blå element: vandet. Fra byen vil vandet blive ledt i et system af blå <strong>og</strong> grønne vådområder <strong>og</strong> bassiner<br />
undervejs mod den åbne kanal før det i sidste ende vil blive ledt gennem den reetablerede Fæstningskanal mod Mølleåen.<br />
Mellem 1886-88 blev Fæstningskanalen udgravet som<br />
militært anlæg. Fotoet viser udgravningen gennem<br />
Ermelundskilen. Kilde: Statens Forsvarshistoriske<br />
Museum.<br />
I dag er kanalen delvist opfyldt. Sporene fra Fæstningskanalen<br />
kan ses som en grøn kile gennem byen.<br />
Fotoet viser den grønne kile bag <strong>Lyngby</strong> Storcenter.<br />
1
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND<br />
Projektet består af en åbning af Fæstningskanalen samt en klimatilpasning af afløbssystemet gennem lokal afledning af<br />
regnvand i området omkring Fæstningskanalen.<br />
Forsyningen vil separere en del af regnvandet fra kloakken, <strong>og</strong> i stedet lede vandet fra primært veje, befæstede arealer<br />
<strong>og</strong> eventuelt tagflader i et styret forløb til Fæstningskanalen. En analyse af terrænet viser, at Fæstningskanalen i sin tid<br />
blev placeret i en lavning i landskabet, hvor vandet naturligt løber til. En reetableret Fæstningskanal med vandtilførsel ført<br />
på terræn vil derfor medvirke til at genskabe det naturlige vandkredsløb i området.<br />
Det er ikke nødvendigt at separere hele kloaksystemet. Derfor lægger projektet op til, at <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning<br />
starter med at separere, hvor det er nemmest <strong>og</strong> billigst, nemlig fra befæstede arealer <strong>og</strong> tagflader, som vender ud mod<br />
vejene.<br />
Etableringen af lokal afledning af regnvand i oplandet til Fæstningskanalen vil kræve inddragelse af borgerne <strong>og</strong> andre<br />
interessenter. Det er borgerne <strong>og</strong> kommunen, der beslutter hvilke afvandingsprincipper, der skal anvendes i netop deres<br />
område.<br />
Der er arbejdet med tre principper for lokal afledning af regnvand, som er vist nederst på siden:<br />
2<br />
Princip 1: Vejbed Princip 2: Regnbed Princip 3: Render langs vejene<br />
Magasinering, rensning <strong>og</strong> nedsivning<br />
af regnvand i vejbede.<br />
Regnvand fra primært veje, befæstede arealer <strong>og</strong> eventuelt tagflader kan ledes<br />
til vejbede. Der vil typisk være plads til vejbede i villakvarterer, industriområder<br />
<strong>og</strong> ved institutioner.<br />
Tagvand fra bebyggelser håndteres lokalt på de enkelte matrikler. På grunden indpasses<br />
grønne nedsivningsbede, hvor tagvandet kan opstuve <strong>og</strong> nedsive. Dette princip<br />
er oplagt i villakvaterer, rækkehusbyggeri <strong>og</strong> i karrébebyggelser.<br />
Forsyningen har udarbejdet en baggrundsundersøgelse, som sandsynliggør, at projektet rent teknisk kan realiseres.<br />
Tegningen viser oplande <strong>og</strong> udledningspunkter, som vil forsyne Fæstningskanalen med tilstrækkeligt regnvand fra<br />
oplandet via de naturlige strømningsveje på terræn. Ved ekstremregn kan regnvandet forsinkes i oplandet, så<br />
vandet ikke belaster Fæstningskanalen ud over dens kapacitet.<br />
I tæt befæstede områder som ved <strong>Lyngby</strong> bymidte, samt på småveje<br />
i villakvarterer, kan vejbrøndene blændes af <strong>og</strong> regnvandet ledes<br />
langs kantstenen i vejprofilet eller i en rende til Fæstningskanalen.
BORGERNE SPARER PENGE<br />
Selv om det koster mange penge at reetablere Fæstningskanalen, vil gennemførsel af projektet betyde en væsentlig<br />
besparelse for borgerne. Forsyningen har forpligtelse til at forny kloaksystemet i forhold til fremtidens større regnskyl <strong>og</strong><br />
de skærpede krav til udledning til recipienterne. Dette skal finansieres ved opkrævning af vandafledningsbidrag hos<br />
borgerne. Forsyningens forundersøgelser indikerer, at en gennemsnitlig husstand i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> sparer<br />
cirka 1200 kroner pr. år i forhold til referencescenariet, som er en udbygning af fællessystemet.<br />
Forsyningen har undersøgt tre scenarier:<br />
Scenarie 1: Udbygning af fællessystemet<br />
Scenarie 2: Reetablering af Fæstningskanalen med udledning til Mølleåen<br />
Scenarie 3: Reetablering af Fæstningskanalen med afledning til renseanlæg Lundtofte<br />
Der er en væsentlig besparelse ved reetablering af Fæstningskanalen frem for udbygning af det eksisterende fællessystem.<br />
Beregningerne viser, at udbygning af fællessystemet vil koste forsyningen op mod 600 mio. kr. over en 30-årig<br />
periode, mens der spares 200 - 250 mio. kr. ved reetablering af Fæstningskanalen, kombineret med lokal afledning af<br />
regnvandet i oplandet til Fæstningskanalen.<br />
En analyse af beregningerne viser især tre årsager til denne forskel:<br />
• Etablering af lukkede betonbassiner til aflastning af Mølleåen vil kræve betydelige anlægsinvesteringer,<br />
langt større end etablering af en åben regnvandskanal ved Fæstningskanalen.<br />
• Udbygning af det eksisterende fællessystem ved udskiftning til større dimensioner vil være en dyrere<br />
løsning end delvis separering <strong>og</strong> etablering af lokal afledning af regnvand.<br />
• Rensning af regnvandet på renseanlægget vil være en langt dyrere løsning i drift end lokal afledning af<br />
regnvand.<br />
Anlægsomkostninger, mio. kr.<br />
Driftsomkostninger, mio. kr. pr. år.<br />
Anlæg + kapitaliseret drift i 30 år, mio. kr.<br />
Pris for gennemsnitlig husstand, kr.*<br />
Scenarie 1 Scenarie 2<br />
449<br />
6,2<br />
571<br />
* Prisen for en gennemsnitlig husstand er beregnet som anlægsomkostningerne fordelt på det samlede vandforbrug i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />
<strong>Kommune</strong> 2,8 mio. m³. Der er regnet med en husstand med gennemsnitlig vandforbrug på 109 m³ pr. år. Hvis forskellen på 6000 kroner<br />
fordeles over en udførselsperiode på 5 år, betyder det en besparelse på 1200 kroner pr. år for en gennemsnitlig husstand.<br />
Anlægsoverslagene er behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på en overordnet strategiplan for tilpasning af hele kloaksystemet<br />
i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>, hvor området omkring Fæstningskanalen kun udgør en mindre del. Alligevel vurderes de at være<br />
tilstrækkelig robuste til, at der kan træffes et politisk valg om reetablering af Fæstningskanalen.<br />
278<br />
2,2<br />
321<br />
Scenarie 3<br />
278<br />
5,5<br />
386<br />
Forskel<br />
171<br />
4,0/0,7<br />
250/185<br />
17.000 11.000 11.000 6.000<br />
DERFOR ER DET EN GOD IDÉ<br />
Reetablering af Fæstningskanalen som rekreativt byrum har potentiale til at skabe betydelige samfundsmæssige gevinster,<br />
ikke bare for nærområdet, men for hele kommunen. Det er en klar fordel i forhold til udbygning af den eksisterende<br />
fælleskloak, som er væsentligt dyrere <strong>og</strong> slet ikke har samme positive sideeffekter.<br />
Til gengæld kan det være en stor udfordring at realisere projektet. Som eksempel skal der opnås tilladelser efter Museumsloven,<br />
dispensation fra Vandhandleplanen <strong>og</strong> dispensation fra Kulturstyrelsen fra fredningen. Her er udbygning af<br />
fælleskloak en kendt teknik, som umiddelbart vil være lettere at realisere.<br />
Nedenfor vises en opstilling af projektets fordele <strong>og</strong> ulemper i forhold til referencescenariet, som er udbygning af fællessystemet:<br />
Scenarie 1<br />
Udbygning af<br />
fællessystemet<br />
OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER<br />
Kravopfyldelse i Mølleåen Ok. Overløb reduceres til<br />
kravopfyldelse.<br />
Scenarie 2<br />
Reetablering af<br />
Fæstningskanalen<br />
med udledning til<br />
Mølleåen<br />
Ok. Stort set ingen overløb.<br />
Tidsplan fra vandhandleplanen Kan overholdes. Nødvendigt med dispensation.<br />
Klimatilpasning af kloak Ok. Låst kapacitet i rør. Ok. Fleksibel kapacitet på overfladen.<br />
Tidsplan for klimatilpasning Længere periode. Kortere periode.<br />
Scenarie 3<br />
Reetablering af<br />
Fæstningskanalen<br />
med afledning til renseanlæg<br />
Lundtofte<br />
Grundvand Ingen ændring. Øget grundvandsdannelse. Fokus på rensning af vejvand.<br />
ØKONOMI OG TIDSPLAN<br />
Anlæg <strong>og</strong> 30 års drift 571 mio. kr. 321 mio. kr. 386 mio. kr.<br />
Finansiering Forsyningen alene. Nødvendigt med medfinansiering fra kommune mv.<br />
Kloakrenovering Samtidig. Supplerende.<br />
Skybrudsikring Ikke forberedt. Forberedt.<br />
Finansieringen udfordrer forsyningssekretariatet.<br />
Etapedeling Skal udbygges ”nedefra”. Kan udbygges løbende. Fæstningskanalen d<strong>og</strong> ”nedefra”.<br />
Proces Kendt proces. Kræver mere planlægnings- <strong>og</strong> myndighedsarbejde.<br />
ANLÆG OG DRIFT<br />
Flere interessenter kræver mere koordinering.<br />
Anlægstekniske forhold Kendt teknik. Kendt proces. Færre erfaringer med LAR-løsninger.<br />
Driftstekniske forhold Kendt drift. Kræver nye modeller for driftsansvar.<br />
REALISERING AF SCENARIET<br />
Fredningsmæssige forhold Som sædvanligt. Nødvendigt med dispensation fra fredning.<br />
Nedsivnings- <strong>og</strong> udledningstilla- Revideret udledningstilladel- Udlednings- <strong>og</strong> nedsivnings- Nedsivningstilladelser.<br />
delserse.tilladelser.<br />
Juridiske forhold Forsyningen er bygherre. Forskellige bygherrer, ejerforhold <strong>og</strong> driftsforpligtelser.<br />
Politiske herunder lokalpolitiske Som sædvanligt. Nødvendigt med politisk Nødvendigt med politisk<br />
forhold<br />
opbakning. Afledning til<br />
Mølleåen kan være plus.<br />
opbakning.<br />
Arealanvendelse Som sædvanligt Nødvendigt med aftaler for kommunale <strong>og</strong> private arealer.<br />
Borgerinddragelse Ingen. Nødvendigt med opbakning <strong>og</strong> aktiv medvirken.<br />
Landskab <strong>og</strong> byrumskvalitet Ingen. Lokale blå-grønne løsninger <strong>og</strong> Fæstningskanalen.<br />
Indvirkning på handel <strong>og</strong> hus- Ingen. Øgede huspriser på grund af lokale blå-grønne løsninger <strong>og</strong><br />
priser<br />
Fæstningskanalen.<br />
Innovation <strong>og</strong> demonstration Ingen. Lokale løsninger, samlede Lokale løsninger <strong>og</strong> samlede<br />
koncepter <strong>og</strong> sammenhæng<br />
til vandplaner.<br />
koncepter.<br />
3
I RØR<br />
KØREPLAN FOR DET VIDERE FORLØB<br />
Forsyningen har udarbejdet forslag til en køreplan for det videre projekt. Køreplanen argumenterer for, at projektet kan<br />
gennemføres på 5 år forudsat, at der er politisk vilje <strong>og</strong> prioritering af sagen hos forsyningen, kommunen, statslige<br />
styrelser <strong>og</strong> andre samarbejdspartnere.<br />
Der er en række forudsætninger, som er væsentlige for tidsplanen, som er vist til højre. Mange af dem kan ikke udredes til<br />
bunds på nuværende tidspunkt, men må afklares efterhånden som forundersøgelser <strong>og</strong> specifikke myndighedsbehandlinger<br />
går i gang.<br />
De væsentligste forudsætninger for tidsplanen er:<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Afklaring med Kulturstyrelsen, Kroppedal Museum <strong>og</strong> Fredningsnævnet om fortidsmindet Fæstningskanalen.<br />
Beslutning om Fæstningskanalens tracé ved kolonihaverne.<br />
KANALEN FREMTIDIGT BYGGEFELT<br />
Vedvarende tilslutning <strong>og</strong> samarbejde mellem <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning.<br />
Afklaring om finansiering.<br />
Udledningstilladelse til Mølleå.<br />
KANALVEJ 5 Tekniske forunderøgelser FREMTIDIGT BYGGEFELT<br />
Ejendomsmæssig<br />
6<br />
forundersøgelse<br />
• Kommunalpolitisk, landspolitisk <strong>og</strong> lokal opbakning.<br />
7 Myndighedsprojekt<br />
• Koordinering med andre projekter <strong>og</strong> planer i området.<br />
8 Myndighedsgodkendelser<br />
En af de vigtige forudsætninger er afklaring om kanalens placering ved kolonihaverne i Ermelundskilen. Baggrundsundersøgelsen<br />
foreslår, at det nye tracé placeres nord for kolonihaverne, men Kulturstyrelsen har efterfølgende givet til kende,<br />
at kanalen bør ligge i det gamle tracé, som går igennem kolonihaverne.<br />
CENTEROMRÅDE KLAMPENBORGVEJ JERNBANEBRO<br />
UNDERFØRING<br />
UNDER VEJ<br />
I RØR<br />
Snittet viser forslag til placering af den reetablerede Fæstningskanal langs kolonihaverne.<br />
4<br />
3 TIDSPLAN<br />
Aktivitet<br />
Forberedelser<br />
ERMELUNDSKILEN<br />
KOLONIHAVERNE KANALEN<br />
ERMELUNDSKILEN<br />
Kap Fase <strong>2013</strong> 2014 2015 2016 2017<br />
4 Byggepr<strong>og</strong>ram<br />
9 <strong>Kommune</strong>plan <strong>og</strong> VVM<br />
10 Hovedprojekt<br />
10 Udbud<br />
10 Anlæg<br />
10 Idriftsættelse<br />
Figur 7: Forsyningens Oversigt over forslag tidsforløb, til køreplan med for henvisninger projektet i perioden til afsnitsnummer. <strong>2013</strong>-17: Detaljer i Bilag 1.<br />
I figuren ovenfor <strong>og</strong> i Bilag 1, Tidsplan, er det vist, overordnet <strong>og</strong> aktivitet for aktivitet,<br />
hvorledes de forskellige aktiviteter kan tilrettelægges.<br />
Tidsplanen er opdelt i en række faser. Ved afslutningen af hver fase kan der tages<br />
stilling til hele projektet eller dele af det, før man går videre til de følgende faser (”Beslutningsport”).<br />
Der er her sat det udgangspunktet, at man ved årsskiftet 2012-13 beslutter at gå videre<br />
med projektet. Derpå følger en række faser, der er beskrevet i de følgende kapitler.<br />
For nem reference er der til venstre på figuren <strong>og</strong> i Bilag 1 anført kapitelnummer.<br />
SYD NORD<br />
I store træk sker der først en række tekniske forberedelser, derpå forundersøgelser,<br />
m.v. På det grundlag forfines projektbeskrivelsen til et forprojekt, hvorpå myndighedsbehandlingen<br />
kan færdiggøres. Først når dette er på plads, kan der udformes et detaljeret<br />
hovedprojekt, der kan ske udbud, gennemføres selve anlægget <strong>og</strong> sidst idriftsættelse<br />
af den genåbnede kanal.<br />
Der er et samlet forløb på 4-5 kalenderår. Hvis alle forhold <strong>og</strong> aktiviteter RÆKKEHUSENE forløber VED TORSVANG uden<br />
særlige forhindringer eller uventet tidsforbrug, kan det ideelt set ske hurtigere. I realiteten<br />
vil der imidlertid let kunne opstå forhold, der kræver ekstra tid, for eksempel i forholdet<br />
til kulturhistorien, til fredningen, <strong>og</strong> evt. den kommunale proces.
SÅDAN KUNNE DET SE UD<br />
Oplæg til linjeføring af den reetablerede Fæstningskanal ligger tættest muligt op af det oprindelige tracé. Formgivningen<br />
baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion <strong>og</strong> udtryk. Hvor<br />
det er muligt er kanalen åben, men enkelte steder gør veje <strong>og</strong> bebyggede områder det nødvendigt at føre vandet under<br />
terræn i rør, der forbinder de åbne strækninger. Dette gør sig gældende ved overskæringerne ved Klampenborgvej <strong>og</strong><br />
Toftebæksvej.<br />
For at sikre et permanent vandspejl etableres bundprofilet med tæt bund. Den permanente vandstand ligger 1,5-2 meter<br />
under kanalens kant. Kanalen etableres med en maximal dybde på mellem 2,5 <strong>og</strong> 3 meter <strong>og</strong> et permanent vandspejl på<br />
cirka 1 meters dybde. Bredden af kanalen i terrænniveau er som udgangspunkt (uden indpasning <strong>og</strong> udjævning af siderne)<br />
cirka 14 meter. Kanalen vil d<strong>og</strong> kun fremstå 4-5 meter bred ved daglig vandstand.<br />
Den endelige udformning af en reetableret Fæstningskanal skal formidle en videreudvikling af stedets historie, <strong>og</strong><br />
forudsætningerne herfor skal defineres i et nærmere samarbejde mellem <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>, <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />
Forsyning, Kulturstyrelsen <strong>og</strong> øvrige interessenter.<br />
Referencebilleder fra Kanalvejsprojektets helhedsplan.<br />
Visualisering ved Kanalstien. Visualisering bag <strong>Lyngby</strong> Storcenter.<br />
Visualisering ved Ermelundskilen.<br />
Udløb Mølleåen<br />
<strong>Lyngby</strong> hovedgade<br />
Toftebæksvej<br />
<strong>Lyngby</strong> Storcenter<br />
Klampenborgvej<br />
Firskovvej<br />
Forslag til formgivningen baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion <strong>og</strong> udtryk. Kortet viser maksimal vandstand.<br />
5<br />
5
VISUALISERING VED KANALSTIEN<br />
Den eksisterende grønne kile.<br />
6<br />
Kanalstien med kig mod vest - daglig vandstand.<br />
Kanalstien med kig mod vest - maksimal vandstand.
VISUALISERING VED LYNGBY STORCENTER<br />
Den eksisterende grønne kile.<br />
<strong>Lyngby</strong> Storcenter med kig mod øst - daglig vandstand.<br />
<strong>Lyngby</strong> Storcenter med kig mod øst - maksimal vandstand.<br />
7
VISUALISERING VED ERMELUNDSKILEN<br />
Ermelundskilen med kig mod øst - daglig vandstand.<br />
Den eksisterende grønne kile. Ermelundskilen med kig mod øst - maksimal vandstand.<br />
8
Rapport: rågeskræmmekampagne 2012<br />
Støjgener fra rågekolonier i Humlebækområdet har i de foregående<br />
år været forsøgt reguleret dels ved at skyde rågeunger, der lige var<br />
hoppet af reden (1. maj- 15. juni), dels ved at forsøge at skyde<br />
voksne fugle (jan/feb) i redebygningsfasen. Ingen af disse indsatser<br />
har ifølge beboere i to områder i Humlebæk ændret væsentligt på<br />
støjgenerne fra rågekolonierne.<br />
I 2012 blev iværksat to pilotprojekter for at afprøve, om det kan<br />
lade sig gøre, at reducere støjgenerne for beboere tæt på rågekolonier<br />
ved at skræmme de voksne fugle væk i redebygningsfasen.<br />
Målet var at få råger i kolonier meget tæt på beboelse til at flytte<br />
kolonien længere væk, så støjgenerne kunne mindskes.<br />
Projektet er gennemført efter aftale med Naturstyrelsen.<br />
Der er gennemført to rågeskræmmekampagner i Humlebækområdet<br />
med deltagelse af lokale beboere.<br />
Teglgårdsvej<br />
Indsatsområde 1: Etageboliger ud mod grønt træbevokset kommunalt<br />
areal.<br />
Da projektet blev igangsat lå de nærmeste boliger ca. 10 meter fra<br />
en rågekoloni med 9 reder.<br />
Indsatsperioden forløb fra 08.02 – 20.03 2012.<br />
Beboerne har ført l<strong>og</strong>b<strong>og</strong> over deres indsats.<br />
Hvilken indsats blev forsøgt?<br />
Minimum tre personer har flere gange dagligt foretaget én handling<br />
for at forstyrre <strong>og</strong> skræmme fuglene væk fx ved at klappe i hænderne,<br />
svinge med armene, råbe eller affyre en hundeproppepistol.<br />
Indsatsen er foregået dels fra altaner næsten i højde med rederne<br />
<strong>og</strong> dels fra jorden under rederne. En deltager i kampagnen har oplyst,<br />
at: ”Efter n<strong>og</strong>en tid var det nok at åbne døren <strong>og</strong> gå ud på altanen,<br />
så fløj fuglene væk”.<br />
Der er minimum foretaget én handling 80 gange i perioden jf. l<strong>og</strong>bøgerne.<br />
Der angives d<strong>og</strong> indsatsperioder i løbet af en dag <strong>og</strong> ikke<br />
antal indsatser, hvorfor indsatsen givetvis har været væsentligt højere.<br />
Det er <strong>og</strong>så oplyst, at n<strong>og</strong>le beboere ikke har udfyldt l<strong>og</strong>b<strong>og</strong> <strong>og</strong> derfor<br />
kan den eksakte indsats ikke opgøres. Indsatsen ser ud til at<br />
være jævnt fordelt over hele perioden, undtagen sidst i indsatsperioden,<br />
hvor rågerne forlader de nærmeste træer, <strong>og</strong> kampagnen<br />
derfor slutter.<br />
Beboerne vurderer, at der er affyret omkring 100 knald i perioden<br />
(dvs. gennemsnitligt 3-4 pr. dag). Flest i begyndelsen.<br />
Side 1 af 3<br />
NOTAT<br />
Den 24. september 2012<br />
Jnr. 11/60343<br />
Fredensborg <strong>Kommune</strong>s<br />
<strong>Råd</strong>hus<br />
Vand <strong>og</strong> Natur<br />
Lene Brøndal
Beboerne skriver i deres sammenfatning, at ”afskydning af hundeproppe<br />
har vist sig meget effektivt, hvis man har mulighed for at<br />
skræmme fuglene væk i dagtimerne, når de begynder at bygge rede”.<br />
Hvordan reagerede rågerne?<br />
Rågerne reagerede typisk på indsatsen ved at flyve op <strong>og</strong> et stykke<br />
væk, sætte sig i træer dér, for så at vende tilbage igen lidt senere.<br />
De sidste par dage i kampagnen, begyndte fuglene at fjerne rederne<br />
nær beboelsen, pind for pind, <strong>og</strong> i løbet af få dage var alle reder<br />
væk.<br />
Da kampagnen var slut, blev der registreret en rågekoloni ca. 30<br />
meter længere inde i det grønne område i forhold til beboelsen.<br />
Da fuglene ikke er ringmærket eller genkendelige på anden vis, er<br />
det ikke dokumenteret, at der er tale om de samme fugle.<br />
Beboernes konklusion<br />
Beboerne har udtrykt stor tilfredshed med effekten af deres indsats,<br />
<strong>og</strong> oplyst at de formentlig vil gennemføre en lignende kampagne<br />
næste år, hvis det viser sig nødvendigt.<br />
Torpenvej<br />
Indsatsområde 2: Villa – 2. etagers ejendom tæt på skel til kommunalt<br />
areal med høje træer.<br />
Da projektet blev igangsat lå boligen ca. 3 meter fra en rågekoloni<br />
med 3 reder i et højt bøgetræ.<br />
Indsatsperioden forløb fra 18.02 – 23.03 2012.<br />
Beboerne i denne bolig har udført skræmmekampagnen alene <strong>og</strong><br />
afrapporteret deres indsats.<br />
Hvilken indsats blev forsøgt?<br />
Indsatsen har bestået i at affyre et par knald med hundeproppepistol<br />
hver morgen før <strong>og</strong> ved solopgang, så snart fuglene kom flyvende<br />
til træet, i løbet af dagen når fuglene kom tilbage til træet<br />
samt om aftenen ved solnedgang. I den første uge kom de tilbage<br />
efter 10-30 minutter, men blev skræmt væk af et nyt knald. N<strong>og</strong>le<br />
dage kom de tilbage en tredje gang, for så at blive skræmt væk<br />
igen. I anden uge kom de først tilbage efter én til to timer. osv.<br />
Knaldene blev affyret fra et vindue næsten i højde med rederne.<br />
Efter n<strong>og</strong>en tid reagerede fuglene blot vinduet blev åbnet.<br />
Det svarer til en samlet indsats med over 100 handlinger. Intensiteten<br />
aftagende i løbet af indsatsperioden.<br />
Beboerne bemærker, at det er vigtigt at indsatsen kan ske på alle<br />
tider af dagen (at der er n<strong>og</strong>en hjemme i dagtimerne). De bemær-<br />
Side 2 af 3
ker <strong>og</strong>så, at knaldene tilsyneladende ikke påvirkede ynglende ringduer<br />
i samme træ.<br />
Hvordan reagerede rågerne?<br />
Da kampagne var slut, var den nærmeste rågekoloni ved Humlebæk<br />
station 80 - 100 meter væk. Da fuglene ikke var ringmærket eller<br />
på anden måde genkendelige, vides det ikke om de bortjagede fugle<br />
har tilsluttet sig kolonien ved Humlebæk station.<br />
Beboernes konklusion<br />
Beboerne skriver i afrapporteringen, at ”Skræmmekampagnen er en<br />
succes, <strong>og</strong> vi er meget tilfredse. En forholdsvis beskeden indsats på<br />
de helt rette tidspunkter i 2-4 uger opfyldte målet.”<br />
Samlet konklusion<br />
Rågeskræmmekampagner ser ud til at have en effekt <strong>og</strong> kan mindske<br />
støjgenerne for nærtboende naboer til mindre rågekolonier.<br />
Erfaringer fra forsøget i Humlebæk i 2012 viser således, at rågeskræmmekampagner<br />
ser ud til at have en effekt, <strong>og</strong> kan mindske<br />
støjgenerne for nærtboende naboer (3 - 10 meter) til mindre rågekolonier<br />
(3- 9 reder) i løvtræer.<br />
Det kræver d<strong>og</strong> en væsentlig <strong>og</strong> konstant indsats, fra før solopgang<br />
<strong>og</strong> hele dagen, i hele redebygningsfasen, af beboere nær kolonien,<br />
for at det skal lykkes at få rågerne til at flytte kolonien. Indsatsperioden<br />
vil typisk være fra primo februar til medio marts.<br />
På grundlag af de første resultater med skræmmekampagner mod<br />
råger i ynglekolonier (rågekolonier), anbefales<br />
- At kampagner efter ønske fra beboere nær rågekolonier på<br />
kommunale arealer kan iværksættes i <strong>2013</strong>, efter en konkret<br />
vurdering af kommunen.<br />
- At alle borgere kan få vejledning, hvis de overvejer at gennemføre<br />
en lignende indsats på private arealer.<br />
Samt at:<br />
- Naturstyrelsen, kommunen, politiet <strong>og</strong> naboer orienteres af<br />
deltagerne i kampagnen mindst én uge inden skræmmekampagnen<br />
iværksættes, <strong>og</strong><br />
- Naturstyrelsen <strong>og</strong> kommunen orienteres om resultatet af<br />
skræmmekampagnen, umiddelbart efter ophør.<br />
Side 3 af 3
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> den 6.<strong>06</strong>.<strong>2013</strong><br />
Bilag 13<br />
Grundvandsindvinding <strong>og</strong> grundvandskvalitet i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />
<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> har 2 kildepladser, <strong>Lyngby</strong> kildeplads <strong>og</strong> Dybendal kildeplads. Her indvindes der<br />
ca. 1.200.000 m 3 grundvand/år. Herudover købes der ca. 2.000.000 m 3 fra Sjælsø Vandværk for at<br />
dække det samlede forbrug i kommunen på ca. 3.200.000 m 3 /år.<br />
<strong>Lyngby</strong> Kildeplads<br />
På <strong>Lyngby</strong> kildeplads er der 5 indvindingsboringer, 1 moniteringsboring <strong>og</strong> 2 afværgeboringer.<br />
Der indvindes ca. 600.000 m 3 /år.<br />
Pesticider:<br />
Der er fundet pesticidrester (BAM) i begge indvindingsboringer på <strong>Lyngby</strong> Planteskole, men<br />
indholdet er faldet i se seneste år. Det ligger i <strong>2013</strong> på 0,012 mikr<strong>og</strong>ram/l <strong>og</strong> under 0,01<br />
mikr<strong>og</strong>ram/l. grænseværdier er 0,1 mikr<strong>og</strong>ram/l.<br />
Der er ikke fundet pesticidrester i indvindingsboringen i Friboeshvileparken <strong>og</strong> i den ene<br />
indvindingsboring ved <strong>Lyngby</strong> Vandværk. I den anden ved <strong>Lyngby</strong> Vandværk er der fundet 0,035<br />
mikr<strong>og</strong>ram BAM/l i <strong>2013</strong> mod 0,058 i 2008.<br />
På <strong>Lyngby</strong> Kildeplads er der desuden 1 moniteringsboring <strong>og</strong> 2 afværgeboringer. Grænseværdien<br />
for pesticider er i <strong>2013</strong> overskredet i moniteringsboringerne (0,15 <strong>og</strong> 0,23 mikr<strong>og</strong>ram BAM/l.).<br />
Organiske opløsningsmidler:<br />
Der er fundet vinylklorid i begge indvindingsboringer ved vandværket (0,62 mikr<strong>og</strong>ram/l <strong>og</strong> 0,<strong>06</strong>4<br />
mikr<strong>og</strong>ram/l). Grænseværdien er 0,3 mikr<strong>og</strong>ram/l.<br />
Chlorid:<br />
Chloridindholdet har været svagt stigende <strong>og</strong> ligger i <strong>2013</strong> mellem 37 <strong>og</strong> 130 mg/l. Grænseværdien<br />
er på 250 mg/l.<br />
Dybendal Kildeplads<br />
På Dybendal Kildeplads er der 3 indvindingsboringer i drift <strong>og</strong> 1 ude af drift på grund af højt<br />
chloridindhold.<br />
Der indvindes ca. 600.000 m 3 /år.<br />
Pesticider:<br />
Ingen fund.<br />
Organiske opløsningsmidler.<br />
Ingen fund<br />
Chlorid:<br />
Chloridindholdet har været svagt stigende i de 3 boringer, der er i drift, <strong>og</strong> ligger i <strong>2013</strong> på 120-130<br />
mg/l. Grænseværdien er på 250 mg/l.
Bekæmpelsen af invasive arter i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> den 6.<strong>06</strong>.<strong>2013</strong><br />
Bilag 15<br />
Bekæmpelse af gyldenris<br />
Danmarks Naturfredningsforening har indgået et samarbejde med <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong><br />
Naturstyrelsen Hovedstaden om at iværksætte en indsats for at udrydde/reducere bestanden af<br />
gyldenris kraftigt i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> på Naturstyrelsens arealer i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>og</strong><br />
Rudersdal kommuner.<br />
Målet er fra i år at forhindre frøsætning i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> på Naturstyrelsens arealer<br />
i Rudersdal <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> gradvist at reducere bestanden med henblik på udryddelse.<br />
I fårefoldene i Ermelundskilen vil der blive slået 3 gange med slagleklipper. Nord for<br />
Klampenborgvej, øst for Helsingørmotorvejen <strong>og</strong> syd for Trongårdsstien foretages jordbehandling<br />
med henblik på udryddelse. På Naturstyrelsens arealer foretages opgravning af mindre bestande <strong>og</strong><br />
slåning af støtte bestande bl.a. i Ordrup Eng..