28.09.2013 Views

Grønt Råd 06-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk Kommune

Grønt Råd 06-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk Kommune

Grønt Råd 06-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Til Medlemmerne af <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong><br />

<strong>Referat</strong> fra <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s møde 6. juni <strong>2013</strong><br />

Tilstede:<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>:<br />

Hans Nielsen (formand) Danmarks Naturfredningsforening<br />

Søren P. Petersen Dansk Vandrelaug<br />

Jesper Andersen-Rosendal Friluftsrådet <strong>og</strong> Turistforeningen for Kgs. <strong>Lyngby</strong><br />

Morten Hejl <strong>Lyngby</strong>-Gladsaxe Jagtforening<br />

Poul Ravnløkke Dansk Handicaporganisationer<br />

Lone Pryner Samrådet for Børne- <strong>og</strong> Ungdomsorganisationer<br />

Torben Christiansen Naturstyrelsen Hovedstaden<br />

Kommunalbestyrelsen:<br />

Paul Knudsen<br />

Forvaltningen:<br />

Mads Christiansen Miljø & Plan<br />

Gert Juhl Miljø & Plan<br />

Malene Fischer Miljø & Plan<br />

Der var mødt 2 borgere<br />

Afbud:<br />

Mikkel Kure Jakobsen Dansk Ornitol<strong>og</strong>isk Forening<br />

Anne Messmann Dansk Botanisk Forening<br />

Dagsorden:<br />

1. Godkendelse af dagsorden <strong>og</strong> af referat fra mødet den 7. februar <strong>2013</strong><br />

Godkendt<br />

2. Opfølgning på sidste møde<br />

15. juni <strong>2013</strong><br />

2.1 Synliggørelse på kommunens hjemmeside af mulighederne for at adoptere en sø eller<br />

en gravhøj<br />

Forvaltningen oplyste, at der arbejdes med sagen<br />

1


2.2 Anne Messmanns ønske om ændringer i <strong>Råd</strong>ets beslutninger<br />

Hans Nielsen oplyste, at medlemmer ikke kan få ændret indholdet i de trufne beslutninger, der<br />

står i udkastet til referat, men at de har mulighed for at tage den trufne beslutning op på det<br />

næste møde.<br />

3. Orientering fra formanden<br />

3.1 Udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen<br />

Hans Nielsen priste den genskabte udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen <strong>og</strong> opfordrede<br />

medlemmerne til at opleve den smukke udsigt.<br />

3.2 Eghjorte udsættes i Dyrehaven <strong>og</strong> Stampen Skov<br />

Torben Christiansen oplyste, at udsætningen ville finde sted den 11. juni, <strong>og</strong> at ministeren<br />

kommer. Der er bygget 2 volierer i gamle træstammer, hvor der skal udsættes voksne individer.<br />

Der udsættes <strong>og</strong>så larver i forskellige aldre, da det tager 5 år for larverne at blive til voksne<br />

individer. De voksne individer lever lever i ca. 14 dage.<br />

3.3 Planerne om et stianlæg fra Garderhøjfortet til Fæstningskanalen er genoptaget<br />

Der er kommet et forslag til, hvor stien skal placeres, <strong>og</strong> det tilgodeser de ønsker, som <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Råd</strong> tidligere har givet udtryk for.<br />

4. Forslag om ændring af saltningen af veje <strong>og</strong> stier v. Peter Weile<br />

Peter Weile viste et powerpoint med fotos af uhensigtsmæssig saltning en række steder i<br />

kommunen <strong>og</strong> konsekvenserne for træer, flisebelægninger m.m.<br />

Han fandt, at kommunen på en række områder salter uhensigtsmæssigt, <strong>og</strong> at bl.a. vores grønne<br />

bymiljø ikke kan tåler vejsaltet. Hvis man lavede et grønt regnskab, hvor alle konsekvenserne<br />

indgik, ville det mange steder falde ud til fordel for grusning. I Lund <strong>og</strong> i Berlin bruges der slet<br />

ikke vejsalt. Ved at anvendes groft grus kan iblanding af salt i gruset, for at det ikke klumper,<br />

undgås.<br />

Jesper Andersen-Rosendal fandt det fornuftigt at reducere saltningen, men færdselssikkerheden<br />

skal <strong>og</strong>så vurderes. Er mest stemt for udarbejdelse af en handlingsplan, hvor nye grønne<br />

initiativer i glatførebekæmpelsen indgår.<br />

Hans Nielsen foresl<strong>og</strong>, at der blev gennemført en række forsøg, hvor man så kunne<br />

sammenligne effekterne ved at erstatte salt med grus.<br />

Søren P. Petersen oplyste, at der foregår forsøg mange steder, g at man kunne indhente<br />

erfaringer herfra.<br />

Beslutning:<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler:<br />

- at <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> udarbejder en handlingsplan for glatførebekæmpelsen i<br />

kommunen med konkrete forslag til forsøgsordninger med alternative midler til vejsaltet<br />

<strong>og</strong> nedbringelse af de aktuelt anvendte mængder vejsalt i kommunen<br />

- at <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> overvejer at udarbejde et grønt regnskab over<br />

glatførebekæmpelsen i kommunen.<br />

5. Forslag om handicapstier<br />

Poul Ravnløkke oplyste, at arbejdsgruppen havde holdt møde den 27. maj, hvor der var<br />

udarbejdet det omdelte papir om handicapegnede stier.<br />

Søren P. Petersen oplyste, at der vat sket en viderebearbejdning, af det papir, der blev fremlagt<br />

på et tidligere møde i <strong>Råd</strong>et, <strong>og</strong> at de foreslår en række krav, som stier der mærkes som egnede<br />

til el-kørestolsbrugere, skal opfylde.<br />

2


Han konkludere desuden følgende:<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> har et relativt stort net af stier, hvoraf mange er egnede til el-kørestol<br />

Adgangsforholdene til stierne fra P-pladser skal være el-kørestolsegnede, for at stisystemet<br />

kan udnyttes af brugere af el-kørestole<br />

Egnede stier er ikke mærkede eller på anden vis udpegede som el-kørestolsegnede<br />

Det er ofte få forhindringer på stier <strong>og</strong> P-pladser, som forhindrer, at et stisystem er elkørestolsegnet.<br />

Torben Christiansen opfordrede til, at der blev sendt konkrete forslag til, hvor Naturstyrelsen<br />

nemt kan foretage forbedringer for brugere af el-kørestole.<br />

Beslutning:<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler:<br />

- at det tjekkes om stierne i kommunen er egnede til el-kørestole<br />

- at adgangsforholdene fra P-pladserne til stisystemet tjekkes<br />

- at stier <strong>og</strong> P-pladser opgraderes, hvor det er relativt simpelt at ændre stier eller P-pladser til<br />

el-kørestolsegnede<br />

- at stierne synliggøres i kommunen <strong>og</strong> herunder hvilke stier, der er el-kørestolsegnede<br />

6. Forslag fra forvaltningen til retningslinjer for, hvor i kommunen hunde må være løse, <strong>og</strong><br />

til hvordan det kan formidler at løse hunde er forbudt eller andre steder<br />

Hans Nielsen oplyste, at listen over steder, hvor hunde må færdes uden snor, bl.a. omfatter<br />

Tordals Mose, der blev fredet i 2001 med en fredningsbestemmelse, der forbyder løse hunde.<br />

Jesper Andersen-Rosendal foresl<strong>og</strong>, at oversigten ajourføres <strong>og</strong> tydeliggøres.<br />

Beslutning:<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler, at oversigten over, hvor i kommunen hunde skal luftes uden snor<br />

ajourføres <strong>og</strong> tydeliggøres.<br />

7. Forslag til retablering af Fæstningskanalen som en del af klimatilpasningen i <strong>Lyngby</strong><br />

Hans Nielsen oplyste, at projektet både retablerer Fæstningskanalen <strong>og</strong> løser klimaproblemerne<br />

langt billigere, end hvis der skal bygges overløbsbassiner <strong>og</strong> større kloakledninger.<br />

Søren P. Petersen fandt, at der var tale om et kreativt <strong>og</strong> visionært forslag, som det var værd at<br />

arbejde videre med.<br />

Beslutning:<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler, at Fæstningskanalen retableres som en del af klimatilpasningen i <strong>Lyngby</strong>.<br />

8. Forslag om fastlæggelse af politik for forebyggelse <strong>og</strong> bekæmpelse af rågekolonier, hvor<br />

de er uønskede<br />

Hans Nielsen oplyste, at rågerne bredte sig voldsomt i <strong>Lyngby</strong> bl.a. ved Lyngvang, i<br />

Kanalparken <strong>og</strong> ved Stationspladsen/<strong>Lyngby</strong> Hovedgade, <strong>og</strong> at forebyggelse er bedre end<br />

bekæmpelse ved skydning. Rågerne trækkes til bymidten, fordi de let kan få mad ved at tømme<br />

skraldespandene.<br />

Beslutning:<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler, at kommunen fastlægger en politik, så opståen af uønskede rågekolonier<br />

undgås, <strong>og</strong> så bymidten bliver mindre attraktiv som fourageringsområde.<br />

9. Fastlæggelse af tidspunkt for <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s kommende møder<br />

Næste møde er fastlagt til torsdag den 3. oktober.<br />

3


Beslutning:<br />

Mødet i januar/februar 2014 blev fastlagt til torsdag den 6. februar 2014.<br />

10. Fastlæggelse af tidspunkt for den årlige besigtigelse – rundvisning på Dyrehavegård<br />

Hans Nielsen oplyste, at rundvisning på Dyrehavegård med den ny forpagter ikke er mulig,<br />

fordi den hidtidige forpagter ikke er fraflyttet.<br />

Jesper Andersen-Rosendal foresl<strong>og</strong>, at vi fandt et andet tema for besigtigelsen.<br />

Beslutning:<br />

Besigtigelsen ændres til at omfatte bekæmpelse af invasive arter <strong>og</strong> besigtigelse af eghjortens<br />

levested i Dyrehaven samt eventuelle andre aktuelle steder. Besigtigelsen fastlægges i<br />

samarbejde med forvaltningen i slutningen af august kl. 18.00 med servering af sandwich.<br />

(Besigtigelsen er efterfølgende fastlagt til torsdag den 28. august kl. 18.00. Mødestedet er foran<br />

<strong>Råd</strong>huset.)<br />

11. Sager fra <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s medlemmer<br />

Ingen<br />

12. Nyt fra <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong>s medlemmer<br />

Ingen<br />

Orienteringssager<br />

13. Grundvandsindvinding <strong>og</strong> grundvandskvalitet i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />

Ingen bemærkninger.<br />

14. Registrering af fugleliv i Mølleåsøerne på baggrund af minkbekæmpelsen v. Mikkel Kure<br />

Jakobsen<br />

Udsat til næste møde på grund af afbud fra Mikkel Kure Jakobsen<br />

15. Bekæmpelse af invasive arter<br />

Ingen bemærkninger<br />

16. Forløb af affaldsindsamlingerne<br />

Begge arrangementer gik fint <strong>og</strong> fik en god omtale i DGO.<br />

17. Pulje til grønne ildsjæle<br />

Ingen bemærkninger<br />

18. Eventuelt<br />

Jesper Andersen-Rosendal arbejder på at finde en substitut for Nanna Ilmer til rådets bestyrelse.<br />

4


Orientering fra formanden<br />

1. Udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen er genskabt<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> den 6.<strong>06</strong>.<strong>2013</strong><br />

Bilag 3<br />

Frederiksdal Gods har nu fældet opvækst <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le træer mellem Kulhusvej <strong>og</strong> Sneglebjerget, så der<br />

igen er udsigt fra toppen af Sneglebjerget til Furesøen. Samtidig er der opsat en bænk på Sneglebjerget.<br />

Projektet udføres af en praktikant fra Skovskolen, der udfører det som praktikopgave. <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />

<strong>Kommune</strong> vil opsætte informationstavler ved Sneglebjerget inden sommerferien.<br />

Sneglebjerget er anlagt af Frederik d. 3. i 1668, da han havde planer om at bygge et slot beliggende i<br />

et storslået barokt haveanlæg. Hensigten var at omdanne Mølleåen til en kanal omgivet af et mønster<br />

af bassiner <strong>og</strong> springvand. Selve slottet skulle ligge tværs over kanalen, omtrent hvor den nuværende<br />

sluse ligger. Derfra skulle haveanlægget skråne opad på begge sider <strong>og</strong> afsluttes mod sydøst af en<br />

høj (sneglebjerget), hvortil en sneglegang førte op.<br />

Det var imidlertid kun de indledende jordarbejder, de jævne skråninger ned mod Mølleåen, sneglebjerget<br />

<strong>og</strong> sneglegangen til dets top, der blev etableret.<br />

2. Eghjorte udsættes i Dyrehaven <strong>og</strong> Stampen Skov<br />

Naturstyrelsen vil i næste måned udsætte eghjorte i Dyrehaven <strong>og</strong> Stampen Skov. Eghjorten regnes<br />

nu for at være uddød i Danmark, <strong>og</strong> den kan ikke selv sprede sig hertil. Der udsættes både træstubbe<br />

med larver <strong>og</strong> voksne eghjorte i midlertidige volierer, hvor de vil kunne parre sig <strong>og</strong> lægge æg inden<br />

de dør i juli eller august.


FORSLAG TIL BEGRÆNSNING AF SALTNING<br />

(GLATFØREBEKÆMPELSE) I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE<br />

6.2.<strong>2013</strong><br />

/PW<br />

Indledning<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> anvender hvert år store mængder vejsalt til såkaldt<br />

glatførebekæmpelse. Saltningen sker af hensyn til sikkerheden for den kørende <strong>og</strong><br />

gående trafik i kommunen i vinterhalvåret.<br />

Vejsaltet har imidlertid mange skadelige egenskaber, <strong>og</strong> bør ud fra et miljømæssigt<br />

synspunkt begrænses mest muligt.<br />

Vejsaltet har veldokumenterede skader på<br />

Vejtræer, beplantninger <strong>og</strong> buske<br />

Asfaltbelægninger på veje <strong>og</strong> cykelstier samt fortove<br />

Broer<br />

Huse/fundamenter<br />

Grundvand<br />

Fodtøj, cykler <strong>og</strong> biler<br />

Sammenlagt har anvendelse af vejsaltet store økonomiske konsekvenser for ikke blot<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> men <strong>og</strong>så den enkelte borger. Det er derfor nødvendigt<br />

at finde egnede alternativer til den nuværende saltningspolitik i kommunen.<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> har igennem årene forsøgt at imødekomme de stigende<br />

miljøkrav bl.a. ved at anvende flydende vejsalt, begrænse doseringerne fra de<br />

kommunale saltspredere samt ved at benytte grus.<br />

Selv med de nævnte initiativer må man konstatere, at behandlingshyppigheden <strong>og</strong><br />

dermed saltforbruget stadig er alt for højt i kommunen. Selv små ubetydelige<br />

villaveje uden nævneværdig trafik saltes stadig. Cykelstier <strong>og</strong> fortove saltes fortsat <strong>og</strong><br />

stierne på de grønne arealer i kommunen får stadig grus iblandet vejsalt. Samlet set er<br />

der således ikke sket nævneværdige ændringer i den saltningspolitik, som <strong>Lyngby</strong>-<br />

<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> har gennemført i mere end en menneskealder.<br />

Begrundelser for anvendelse af grus i stedet for vejsalt<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s begrundelser for at anvende vejsalt er, at det gavner<br />

trafiksikkerheden, <strong>og</strong> at grus ikke er et fornuftigt alternativ. Dette er imidlertid en<br />

sandhed med modifikationer, når det gælder de mindre veje, cykelstierne, fortovene<br />

<strong>og</strong> de grønne stiarealer. Her vil man med fordel kunne anvende (rent) grus, da<br />

trafikken ikke afvikles med samme fart <strong>og</strong> intensitet, som på de store veje.


Gruset har den fordel, at det på små veje, cykelstier <strong>og</strong> fortove ikke fejes bort af<br />

hurtigkørende trafik, men bliver liggende <strong>og</strong> skaber det vejgreb, som efterspørges af<br />

trafikanter, cyklister <strong>og</strong> gående.<br />

Når det gælder gruset, der iblandes vejsalt, peger <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />

vejfolk på, at dette sker af hensyn til de klumper, som dannes i gruset, når det fryser.<br />

<strong>Kommune</strong>ns maskiner kan ikke ”fordøje” klumperne, <strong>og</strong> gruset kan følgelig ikke<br />

spredes. Teknisk kan dette imidlertid løses, hvis man sikrer sig, at gruset ikke har så<br />

stor fugtighed ved leveringen, at gruset afskærmes fra frost, inden det anvendes, <strong>og</strong> at<br />

kornstørrelsen i gruset sættes op. Tal fra vejdirektoratet viser desuden, at en række<br />

kommuner anvender grus uden iblandet salt, hvad der demonstrerer, at det kan lade<br />

sig gøre at undlade iblandingen af vejsalt.<br />

En yderligere fordel ved gruset er, at man vil kunne spare på antal udkørsler <strong>og</strong><br />

dermed penge. Det forholder sig nemlig således, at gruset - i modsætning til vejsaltet<br />

- ikke forgår, når det er udstrøet. Begrundelsen er følgende:<br />

Vejsaltet har den effekt, at når isen eller sneen er optøet, <strong>og</strong> når saltkoncentrationen i<br />

vandet på vejbanen falder, så fryser det til is igen, <strong>og</strong> der skal følgelig saltes på ny.<br />

Omvendt forholder det sig med gruset. Når gruset først er strøet ud, bliver det<br />

liggende <strong>og</strong> sikrer vejgrebet i mange dage, <strong>og</strong>så selvom det fryser på ny.<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s begrundelser for at anvende vejsalt i stedet for grus er<br />

desuden, at man hævder, at gruset havner i vejbrøndene, der således skal renses hvert<br />

forår. Dette er d<strong>og</strong> kun delvist korrekt, idet størstedelen af gruset bliver liggende i<br />

rendestenene <strong>og</strong> med jævne mellemrum fejes op af de kommunale maskiner, inden<br />

det havner i brøndene. Derudover skal kommunen hvert år alligevel rense<br />

vejbrøndene for andre emner end grus.<br />

Økonomi<br />

Når <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>s forvaltning skal udregne, hvad det koster borgerne<br />

i kommunen at glatførebekæmpe, opgør man kun de direkte udgifter til saltningen <strong>og</strong><br />

rydningen af sne <strong>og</strong> is. <strong>Kommune</strong>n medtager ikke de indirekte udgifter i form af<br />

skader på miljøet. Hvis disse medtages i et grønt regnskab vil billedet komme til at se<br />

helt anderledes ud.<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>n bør derfor i sine cost-benefit analyser inddrage de<br />

relaterede udgifter, der følger af saltningen. Skaderne som følge af vejsalt kan kort<br />

opsummeres som følger:<br />

Hurtigere udskiftning af asfaltbelægninger<br />

Flere reparationer af huller <strong>og</strong> revner i asfaltbelægninger<br />

Øget reparation af brokonstruktioner<br />

Hurtigere udskiftning af betonfliser<br />

Erstatning af vejtræer, buske <strong>og</strong> beplantninger<br />

2


Ødelæggelse af vejmateriel<br />

Lukning af vandboringer<br />

Øgede udkørsler (jf. ovenfor)<br />

Kun ved at inddrage de nævnte faktorer opnås der et fuldgyldigt overblik over<br />

udgifterne i forbindelse med glatførebekæmpelsen i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>n.<br />

Det er aldrig sket i kommunen historie.<br />

Forslag til begrænsning af vejsalt <strong>og</strong> indførelse af bæredygtige, grønne<br />

initiativer<br />

Med udgangspunkt i ovenstående forslås det hermed, at <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> drøfter <strong>og</strong> foreslår<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> at iværksætte følgende nye, bæredygtige grønne<br />

initiativer i glatførebekæmpelsen i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>n:<br />

Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af villaveje som led i den kommunale ordning<br />

Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af cykelstier<br />

Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af fortove, busstoppesteder m.v.<br />

Mekanisk rydning <strong>og</strong> grusning af grønne stiarealer.<br />

Saltningen begrænses til motorveje, omfartsveje <strong>og</strong> større færdselsårer i kommunen<br />

eller til akutte situationer med isslag.<br />

Det foreslås samtidig, at <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> anbefaler <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> hvert år at<br />

udarbejde et grønt regnskab over glatførebekæmpelsen i kommunen.<br />

Hvis <strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> ikke kan acceptere ovenstående, foreslås det, at rådet anbefaler<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> at udarbejde en handlingsplan for glatførebekæmpelsen i<br />

kommunen med konkrete forslag til forsøgsordninger med alternative midler til<br />

vejsaltet <strong>og</strong> nedbringelse af de aktuelle mængder vejsalt i kommunen.<br />

3


REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN<br />

– SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY<br />

Kortet viser helhedsplanen for Kanalvejsområdet nord for <strong>Lyngby</strong> Storcenter. Den reetablerede Fæstningskanal skal indpasses<br />

funktionelt <strong>og</strong> arkitektonisk i forhold til Kanalvejsprojektet.<br />

Ligesom landets øvrige forsyningsselskaber står <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning over for at skulle tilpasse kommunens<br />

kloaksystem til større <strong>og</strong> kraftigere regnskyl samt skærpede krav til udledning til recipienter som følge af Statens vandplaner.<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning har en forpligtelse til at løse disse udfordringer inden for<br />

en rimelig årrække.<br />

En reetablering af Fæstningskanalen vil være et tiltag, der kan medvirke til at løse afledningsbehovene for regnvand<br />

omkring <strong>Lyngby</strong> Storcenter <strong>og</strong> de byområder, der grænser op til kanalen.<br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning har i samarbejde med <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> udført en række forundersøgelser med<br />

hovedvægt på miljø, hydraulik <strong>og</strong> økonomi. Der foreligger på nuværende tidspunkt forundersøgelser i form af et idéoplæg,<br />

en Business Case med vurdering af projektets realiserbarhed samt en Køreplan for projektet. Dette hæfte er en<br />

kort sammenfatning af forundersøgelserne.<br />

Udløb Mølleåen<br />

<strong>Lyngby</strong> Hovedgade<br />

<strong>Lyngby</strong> Storcenter<br />

Klampenborgvej<br />

Firskovvej<br />

FÆSTNINGSKANALEN<br />

Regnvandet fra byen ledes via den reetablerede Fæstningskanal fra Ermelundskilen i øst til <strong>Lyngby</strong> Hovedgade i vest, før det i sidste<br />

ende udledes i Mølleåen.<br />

SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY<br />

Fæstningskanalen blev anlagt som en del af Københavns Befæstning i slutningen af det 19. århundrede. Senere blev<br />

kanalen delvist opfyldt <strong>og</strong> kan i dag anes som en grøn kile gennem <strong>Lyngby</strong>. Fæstningskanalen blev fredet i 1986 med håb<br />

om, at den vil blive genskabt som kanal i landskabskilen.<br />

En reetablering af Fæstningskanalen kan bidrage med mange kvaliteter i byen. Fæstningskanalen er i sig selv et stykke<br />

kulturhistorie, der nu videreudvikles til at skabe øgede rekreative muligheder i byen. Vand er en kilde til stor glæde for<br />

borgere ved arkitektonisk indpasning i bybilledet. Den grønne kile gennem byen vil blive endnu mere attraktiv, når der<br />

tilføjes det blå element: vandet. Fra byen vil vandet blive ledt i et system af blå <strong>og</strong> grønne vådområder <strong>og</strong> bassiner<br />

undervejs mod den åbne kanal før det i sidste ende vil blive ledt gennem den reetablerede Fæstningskanal mod Mølleåen.<br />

Mellem 1886-88 blev Fæstningskanalen udgravet som<br />

militært anlæg. Fotoet viser udgravningen gennem<br />

Ermelundskilen. Kilde: Statens Forsvarshistoriske<br />

Museum.<br />

I dag er kanalen delvist opfyldt. Sporene fra Fæstningskanalen<br />

kan ses som en grøn kile gennem byen.<br />

Fotoet viser den grønne kile bag <strong>Lyngby</strong> Storcenter.<br />

1


LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND<br />

Projektet består af en åbning af Fæstningskanalen samt en klimatilpasning af afløbssystemet gennem lokal afledning af<br />

regnvand i området omkring Fæstningskanalen.<br />

Forsyningen vil separere en del af regnvandet fra kloakken, <strong>og</strong> i stedet lede vandet fra primært veje, befæstede arealer<br />

<strong>og</strong> eventuelt tagflader i et styret forløb til Fæstningskanalen. En analyse af terrænet viser, at Fæstningskanalen i sin tid<br />

blev placeret i en lavning i landskabet, hvor vandet naturligt løber til. En reetableret Fæstningskanal med vandtilførsel ført<br />

på terræn vil derfor medvirke til at genskabe det naturlige vandkredsløb i området.<br />

Det er ikke nødvendigt at separere hele kloaksystemet. Derfor lægger projektet op til, at <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning<br />

starter med at separere, hvor det er nemmest <strong>og</strong> billigst, nemlig fra befæstede arealer <strong>og</strong> tagflader, som vender ud mod<br />

vejene.<br />

Etableringen af lokal afledning af regnvand i oplandet til Fæstningskanalen vil kræve inddragelse af borgerne <strong>og</strong> andre<br />

interessenter. Det er borgerne <strong>og</strong> kommunen, der beslutter hvilke afvandingsprincipper, der skal anvendes i netop deres<br />

område.<br />

Der er arbejdet med tre principper for lokal afledning af regnvand, som er vist nederst på siden:<br />

2<br />

Princip 1: Vejbed Princip 2: Regnbed Princip 3: Render langs vejene<br />

Magasinering, rensning <strong>og</strong> nedsivning<br />

af regnvand i vejbede.<br />

Regnvand fra primært veje, befæstede arealer <strong>og</strong> eventuelt tagflader kan ledes<br />

til vejbede. Der vil typisk være plads til vejbede i villakvarterer, industriområder<br />

<strong>og</strong> ved institutioner.<br />

Tagvand fra bebyggelser håndteres lokalt på de enkelte matrikler. På grunden indpasses<br />

grønne nedsivningsbede, hvor tagvandet kan opstuve <strong>og</strong> nedsive. Dette princip<br />

er oplagt i villakvaterer, rækkehusbyggeri <strong>og</strong> i karrébebyggelser.<br />

Forsyningen har udarbejdet en baggrundsundersøgelse, som sandsynliggør, at projektet rent teknisk kan realiseres.<br />

Tegningen viser oplande <strong>og</strong> udledningspunkter, som vil forsyne Fæstningskanalen med tilstrækkeligt regnvand fra<br />

oplandet via de naturlige strømningsveje på terræn. Ved ekstremregn kan regnvandet forsinkes i oplandet, så<br />

vandet ikke belaster Fæstningskanalen ud over dens kapacitet.<br />

I tæt befæstede områder som ved <strong>Lyngby</strong> bymidte, samt på småveje<br />

i villakvarterer, kan vejbrøndene blændes af <strong>og</strong> regnvandet ledes<br />

langs kantstenen i vejprofilet eller i en rende til Fæstningskanalen.


BORGERNE SPARER PENGE<br />

Selv om det koster mange penge at reetablere Fæstningskanalen, vil gennemførsel af projektet betyde en væsentlig<br />

besparelse for borgerne. Forsyningen har forpligtelse til at forny kloaksystemet i forhold til fremtidens større regnskyl <strong>og</strong><br />

de skærpede krav til udledning til recipienterne. Dette skal finansieres ved opkrævning af vandafledningsbidrag hos<br />

borgerne. Forsyningens forundersøgelser indikerer, at en gennemsnitlig husstand i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> sparer<br />

cirka 1200 kroner pr. år i forhold til referencescenariet, som er en udbygning af fællessystemet.<br />

Forsyningen har undersøgt tre scenarier:<br />

Scenarie 1: Udbygning af fællessystemet<br />

Scenarie 2: Reetablering af Fæstningskanalen med udledning til Mølleåen<br />

Scenarie 3: Reetablering af Fæstningskanalen med afledning til renseanlæg Lundtofte<br />

Der er en væsentlig besparelse ved reetablering af Fæstningskanalen frem for udbygning af det eksisterende fællessystem.<br />

Beregningerne viser, at udbygning af fællessystemet vil koste forsyningen op mod 600 mio. kr. over en 30-årig<br />

periode, mens der spares 200 - 250 mio. kr. ved reetablering af Fæstningskanalen, kombineret med lokal afledning af<br />

regnvandet i oplandet til Fæstningskanalen.<br />

En analyse af beregningerne viser især tre årsager til denne forskel:<br />

• Etablering af lukkede betonbassiner til aflastning af Mølleåen vil kræve betydelige anlægsinvesteringer,<br />

langt større end etablering af en åben regnvandskanal ved Fæstningskanalen.<br />

• Udbygning af det eksisterende fællessystem ved udskiftning til større dimensioner vil være en dyrere<br />

løsning end delvis separering <strong>og</strong> etablering af lokal afledning af regnvand.<br />

• Rensning af regnvandet på renseanlægget vil være en langt dyrere løsning i drift end lokal afledning af<br />

regnvand.<br />

Anlægsomkostninger, mio. kr.<br />

Driftsomkostninger, mio. kr. pr. år.<br />

Anlæg + kapitaliseret drift i 30 år, mio. kr.<br />

Pris for gennemsnitlig husstand, kr.*<br />

Scenarie 1 Scenarie 2<br />

449<br />

6,2<br />

571<br />

* Prisen for en gennemsnitlig husstand er beregnet som anlægsomkostningerne fordelt på det samlede vandforbrug i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />

<strong>Kommune</strong> 2,8 mio. m³. Der er regnet med en husstand med gennemsnitlig vandforbrug på 109 m³ pr. år. Hvis forskellen på 6000 kroner<br />

fordeles over en udførselsperiode på 5 år, betyder det en besparelse på 1200 kroner pr. år for en gennemsnitlig husstand.<br />

Anlægsoverslagene er behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på en overordnet strategiplan for tilpasning af hele kloaksystemet<br />

i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>, hvor området omkring Fæstningskanalen kun udgør en mindre del. Alligevel vurderes de at være<br />

tilstrækkelig robuste til, at der kan træffes et politisk valg om reetablering af Fæstningskanalen.<br />

278<br />

2,2<br />

321<br />

Scenarie 3<br />

278<br />

5,5<br />

386<br />

Forskel<br />

171<br />

4,0/0,7<br />

250/185<br />

17.000 11.000 11.000 6.000<br />

DERFOR ER DET EN GOD IDÉ<br />

Reetablering af Fæstningskanalen som rekreativt byrum har potentiale til at skabe betydelige samfundsmæssige gevinster,<br />

ikke bare for nærområdet, men for hele kommunen. Det er en klar fordel i forhold til udbygning af den eksisterende<br />

fælleskloak, som er væsentligt dyrere <strong>og</strong> slet ikke har samme positive sideeffekter.<br />

Til gengæld kan det være en stor udfordring at realisere projektet. Som eksempel skal der opnås tilladelser efter Museumsloven,<br />

dispensation fra Vandhandleplanen <strong>og</strong> dispensation fra Kulturstyrelsen fra fredningen. Her er udbygning af<br />

fælleskloak en kendt teknik, som umiddelbart vil være lettere at realisere.<br />

Nedenfor vises en opstilling af projektets fordele <strong>og</strong> ulemper i forhold til referencescenariet, som er udbygning af fællessystemet:<br />

Scenarie 1<br />

Udbygning af<br />

fællessystemet<br />

OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER<br />

Kravopfyldelse i Mølleåen Ok. Overløb reduceres til<br />

kravopfyldelse.<br />

Scenarie 2<br />

Reetablering af<br />

Fæstningskanalen<br />

med udledning til<br />

Mølleåen<br />

Ok. Stort set ingen overløb.<br />

Tidsplan fra vandhandleplanen Kan overholdes. Nødvendigt med dispensation.<br />

Klimatilpasning af kloak Ok. Låst kapacitet i rør. Ok. Fleksibel kapacitet på overfladen.<br />

Tidsplan for klimatilpasning Længere periode. Kortere periode.<br />

Scenarie 3<br />

Reetablering af<br />

Fæstningskanalen<br />

med afledning til renseanlæg<br />

Lundtofte<br />

Grundvand Ingen ændring. Øget grundvandsdannelse. Fokus på rensning af vejvand.<br />

ØKONOMI OG TIDSPLAN<br />

Anlæg <strong>og</strong> 30 års drift 571 mio. kr. 321 mio. kr. 386 mio. kr.<br />

Finansiering Forsyningen alene. Nødvendigt med medfinansiering fra kommune mv.<br />

Kloakrenovering Samtidig. Supplerende.<br />

Skybrudsikring Ikke forberedt. Forberedt.<br />

Finansieringen udfordrer forsyningssekretariatet.<br />

Etapedeling Skal udbygges ”nedefra”. Kan udbygges løbende. Fæstningskanalen d<strong>og</strong> ”nedefra”.<br />

Proces Kendt proces. Kræver mere planlægnings- <strong>og</strong> myndighedsarbejde.<br />

ANLÆG OG DRIFT<br />

Flere interessenter kræver mere koordinering.<br />

Anlægstekniske forhold Kendt teknik. Kendt proces. Færre erfaringer med LAR-løsninger.<br />

Driftstekniske forhold Kendt drift. Kræver nye modeller for driftsansvar.<br />

REALISERING AF SCENARIET<br />

Fredningsmæssige forhold Som sædvanligt. Nødvendigt med dispensation fra fredning.<br />

Nedsivnings- <strong>og</strong> udledningstilla- Revideret udledningstilladel- Udlednings- <strong>og</strong> nedsivnings- Nedsivningstilladelser.<br />

delserse.tilladelser.<br />

Juridiske forhold Forsyningen er bygherre. Forskellige bygherrer, ejerforhold <strong>og</strong> driftsforpligtelser.<br />

Politiske herunder lokalpolitiske Som sædvanligt. Nødvendigt med politisk Nødvendigt med politisk<br />

forhold<br />

opbakning. Afledning til<br />

Mølleåen kan være plus.<br />

opbakning.<br />

Arealanvendelse Som sædvanligt Nødvendigt med aftaler for kommunale <strong>og</strong> private arealer.<br />

Borgerinddragelse Ingen. Nødvendigt med opbakning <strong>og</strong> aktiv medvirken.<br />

Landskab <strong>og</strong> byrumskvalitet Ingen. Lokale blå-grønne løsninger <strong>og</strong> Fæstningskanalen.<br />

Indvirkning på handel <strong>og</strong> hus- Ingen. Øgede huspriser på grund af lokale blå-grønne løsninger <strong>og</strong><br />

priser<br />

Fæstningskanalen.<br />

Innovation <strong>og</strong> demonstration Ingen. Lokale løsninger, samlede Lokale løsninger <strong>og</strong> samlede<br />

koncepter <strong>og</strong> sammenhæng<br />

til vandplaner.<br />

koncepter.<br />

3


I RØR<br />

KØREPLAN FOR DET VIDERE FORLØB<br />

Forsyningen har udarbejdet forslag til en køreplan for det videre projekt. Køreplanen argumenterer for, at projektet kan<br />

gennemføres på 5 år forudsat, at der er politisk vilje <strong>og</strong> prioritering af sagen hos forsyningen, kommunen, statslige<br />

styrelser <strong>og</strong> andre samarbejdspartnere.<br />

Der er en række forudsætninger, som er væsentlige for tidsplanen, som er vist til højre. Mange af dem kan ikke udredes til<br />

bunds på nuværende tidspunkt, men må afklares efterhånden som forundersøgelser <strong>og</strong> specifikke myndighedsbehandlinger<br />

går i gang.<br />

De væsentligste forudsætninger for tidsplanen er:<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

Afklaring med Kulturstyrelsen, Kroppedal Museum <strong>og</strong> Fredningsnævnet om fortidsmindet Fæstningskanalen.<br />

Beslutning om Fæstningskanalens tracé ved kolonihaverne.<br />

KANALEN FREMTIDIGT BYGGEFELT<br />

Vedvarende tilslutning <strong>og</strong> samarbejde mellem <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> Forsyning.<br />

Afklaring om finansiering.<br />

Udledningstilladelse til Mølleå.<br />

KANALVEJ 5 Tekniske forunderøgelser FREMTIDIGT BYGGEFELT<br />

Ejendomsmæssig<br />

6<br />

forundersøgelse<br />

• Kommunalpolitisk, landspolitisk <strong>og</strong> lokal opbakning.<br />

7 Myndighedsprojekt<br />

• Koordinering med andre projekter <strong>og</strong> planer i området.<br />

8 Myndighedsgodkendelser<br />

En af de vigtige forudsætninger er afklaring om kanalens placering ved kolonihaverne i Ermelundskilen. Baggrundsundersøgelsen<br />

foreslår, at det nye tracé placeres nord for kolonihaverne, men Kulturstyrelsen har efterfølgende givet til kende,<br />

at kanalen bør ligge i det gamle tracé, som går igennem kolonihaverne.<br />

CENTEROMRÅDE KLAMPENBORGVEJ JERNBANEBRO<br />

UNDERFØRING<br />

UNDER VEJ<br />

I RØR<br />

Snittet viser forslag til placering af den reetablerede Fæstningskanal langs kolonihaverne.<br />

4<br />

3 TIDSPLAN<br />

Aktivitet<br />

Forberedelser<br />

ERMELUNDSKILEN<br />

KOLONIHAVERNE KANALEN<br />

ERMELUNDSKILEN<br />

Kap Fase <strong>2013</strong> 2014 2015 2016 2017<br />

4 Byggepr<strong>og</strong>ram<br />

9 <strong>Kommune</strong>plan <strong>og</strong> VVM<br />

10 Hovedprojekt<br />

10 Udbud<br />

10 Anlæg<br />

10 Idriftsættelse<br />

Figur 7: Forsyningens Oversigt over forslag tidsforløb, til køreplan med for henvisninger projektet i perioden til afsnitsnummer. <strong>2013</strong>-17: Detaljer i Bilag 1.<br />

I figuren ovenfor <strong>og</strong> i Bilag 1, Tidsplan, er det vist, overordnet <strong>og</strong> aktivitet for aktivitet,<br />

hvorledes de forskellige aktiviteter kan tilrettelægges.<br />

Tidsplanen er opdelt i en række faser. Ved afslutningen af hver fase kan der tages<br />

stilling til hele projektet eller dele af det, før man går videre til de følgende faser (”Beslutningsport”).<br />

Der er her sat det udgangspunktet, at man ved årsskiftet 2012-13 beslutter at gå videre<br />

med projektet. Derpå følger en række faser, der er beskrevet i de følgende kapitler.<br />

For nem reference er der til venstre på figuren <strong>og</strong> i Bilag 1 anført kapitelnummer.<br />

SYD NORD<br />

I store træk sker der først en række tekniske forberedelser, derpå forundersøgelser,<br />

m.v. På det grundlag forfines projektbeskrivelsen til et forprojekt, hvorpå myndighedsbehandlingen<br />

kan færdiggøres. Først når dette er på plads, kan der udformes et detaljeret<br />

hovedprojekt, der kan ske udbud, gennemføres selve anlægget <strong>og</strong> sidst idriftsættelse<br />

af den genåbnede kanal.<br />

Der er et samlet forløb på 4-5 kalenderår. Hvis alle forhold <strong>og</strong> aktiviteter RÆKKEHUSENE forløber VED TORSVANG uden<br />

særlige forhindringer eller uventet tidsforbrug, kan det ideelt set ske hurtigere. I realiteten<br />

vil der imidlertid let kunne opstå forhold, der kræver ekstra tid, for eksempel i forholdet<br />

til kulturhistorien, til fredningen, <strong>og</strong> evt. den kommunale proces.


SÅDAN KUNNE DET SE UD<br />

Oplæg til linjeføring af den reetablerede Fæstningskanal ligger tættest muligt op af det oprindelige tracé. Formgivningen<br />

baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion <strong>og</strong> udtryk. Hvor<br />

det er muligt er kanalen åben, men enkelte steder gør veje <strong>og</strong> bebyggede områder det nødvendigt at føre vandet under<br />

terræn i rør, der forbinder de åbne strækninger. Dette gør sig gældende ved overskæringerne ved Klampenborgvej <strong>og</strong><br />

Toftebæksvej.<br />

For at sikre et permanent vandspejl etableres bundprofilet med tæt bund. Den permanente vandstand ligger 1,5-2 meter<br />

under kanalens kant. Kanalen etableres med en maximal dybde på mellem 2,5 <strong>og</strong> 3 meter <strong>og</strong> et permanent vandspejl på<br />

cirka 1 meters dybde. Bredden af kanalen i terrænniveau er som udgangspunkt (uden indpasning <strong>og</strong> udjævning af siderne)<br />

cirka 14 meter. Kanalen vil d<strong>og</strong> kun fremstå 4-5 meter bred ved daglig vandstand.<br />

Den endelige udformning af en reetableret Fæstningskanal skal formidle en videreudvikling af stedets historie, <strong>og</strong><br />

forudsætningerne herfor skal defineres i et nærmere samarbejde mellem <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong>, <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />

Forsyning, Kulturstyrelsen <strong>og</strong> øvrige interessenter.<br />

Referencebilleder fra Kanalvejsprojektets helhedsplan.<br />

Visualisering ved Kanalstien. Visualisering bag <strong>Lyngby</strong> Storcenter.<br />

Visualisering ved Ermelundskilen.<br />

Udløb Mølleåen<br />

<strong>Lyngby</strong> hovedgade<br />

Toftebæksvej<br />

<strong>Lyngby</strong> Storcenter<br />

Klampenborgvej<br />

Firskovvej<br />

Forslag til formgivningen baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion <strong>og</strong> udtryk. Kortet viser maksimal vandstand.<br />

5<br />

5


VISUALISERING VED KANALSTIEN<br />

Den eksisterende grønne kile.<br />

6<br />

Kanalstien med kig mod vest - daglig vandstand.<br />

Kanalstien med kig mod vest - maksimal vandstand.


VISUALISERING VED LYNGBY STORCENTER<br />

Den eksisterende grønne kile.<br />

<strong>Lyngby</strong> Storcenter med kig mod øst - daglig vandstand.<br />

<strong>Lyngby</strong> Storcenter med kig mod øst - maksimal vandstand.<br />

7


VISUALISERING VED ERMELUNDSKILEN<br />

Ermelundskilen med kig mod øst - daglig vandstand.<br />

Den eksisterende grønne kile. Ermelundskilen med kig mod øst - maksimal vandstand.<br />

8


Rapport: rågeskræmmekampagne 2012<br />

Støjgener fra rågekolonier i Humlebækområdet har i de foregående<br />

år været forsøgt reguleret dels ved at skyde rågeunger, der lige var<br />

hoppet af reden (1. maj- 15. juni), dels ved at forsøge at skyde<br />

voksne fugle (jan/feb) i redebygningsfasen. Ingen af disse indsatser<br />

har ifølge beboere i to områder i Humlebæk ændret væsentligt på<br />

støjgenerne fra rågekolonierne.<br />

I 2012 blev iværksat to pilotprojekter for at afprøve, om det kan<br />

lade sig gøre, at reducere støjgenerne for beboere tæt på rågekolonier<br />

ved at skræmme de voksne fugle væk i redebygningsfasen.<br />

Målet var at få råger i kolonier meget tæt på beboelse til at flytte<br />

kolonien længere væk, så støjgenerne kunne mindskes.<br />

Projektet er gennemført efter aftale med Naturstyrelsen.<br />

Der er gennemført to rågeskræmmekampagner i Humlebækområdet<br />

med deltagelse af lokale beboere.<br />

Teglgårdsvej<br />

Indsatsområde 1: Etageboliger ud mod grønt træbevokset kommunalt<br />

areal.<br />

Da projektet blev igangsat lå de nærmeste boliger ca. 10 meter fra<br />

en rågekoloni med 9 reder.<br />

Indsatsperioden forløb fra 08.02 – 20.03 2012.<br />

Beboerne har ført l<strong>og</strong>b<strong>og</strong> over deres indsats.<br />

Hvilken indsats blev forsøgt?<br />

Minimum tre personer har flere gange dagligt foretaget én handling<br />

for at forstyrre <strong>og</strong> skræmme fuglene væk fx ved at klappe i hænderne,<br />

svinge med armene, råbe eller affyre en hundeproppepistol.<br />

Indsatsen er foregået dels fra altaner næsten i højde med rederne<br />

<strong>og</strong> dels fra jorden under rederne. En deltager i kampagnen har oplyst,<br />

at: ”Efter n<strong>og</strong>en tid var det nok at åbne døren <strong>og</strong> gå ud på altanen,<br />

så fløj fuglene væk”.<br />

Der er minimum foretaget én handling 80 gange i perioden jf. l<strong>og</strong>bøgerne.<br />

Der angives d<strong>og</strong> indsatsperioder i løbet af en dag <strong>og</strong> ikke<br />

antal indsatser, hvorfor indsatsen givetvis har været væsentligt højere.<br />

Det er <strong>og</strong>så oplyst, at n<strong>og</strong>le beboere ikke har udfyldt l<strong>og</strong>b<strong>og</strong> <strong>og</strong> derfor<br />

kan den eksakte indsats ikke opgøres. Indsatsen ser ud til at<br />

være jævnt fordelt over hele perioden, undtagen sidst i indsatsperioden,<br />

hvor rågerne forlader de nærmeste træer, <strong>og</strong> kampagnen<br />

derfor slutter.<br />

Beboerne vurderer, at der er affyret omkring 100 knald i perioden<br />

(dvs. gennemsnitligt 3-4 pr. dag). Flest i begyndelsen.<br />

Side 1 af 3<br />

NOTAT<br />

Den 24. september 2012<br />

Jnr. 11/60343<br />

Fredensborg <strong>Kommune</strong>s<br />

<strong>Råd</strong>hus<br />

Vand <strong>og</strong> Natur<br />

Lene Brøndal


Beboerne skriver i deres sammenfatning, at ”afskydning af hundeproppe<br />

har vist sig meget effektivt, hvis man har mulighed for at<br />

skræmme fuglene væk i dagtimerne, når de begynder at bygge rede”.<br />

Hvordan reagerede rågerne?<br />

Rågerne reagerede typisk på indsatsen ved at flyve op <strong>og</strong> et stykke<br />

væk, sætte sig i træer dér, for så at vende tilbage igen lidt senere.<br />

De sidste par dage i kampagnen, begyndte fuglene at fjerne rederne<br />

nær beboelsen, pind for pind, <strong>og</strong> i løbet af få dage var alle reder<br />

væk.<br />

Da kampagnen var slut, blev der registreret en rågekoloni ca. 30<br />

meter længere inde i det grønne område i forhold til beboelsen.<br />

Da fuglene ikke er ringmærket eller genkendelige på anden vis, er<br />

det ikke dokumenteret, at der er tale om de samme fugle.<br />

Beboernes konklusion<br />

Beboerne har udtrykt stor tilfredshed med effekten af deres indsats,<br />

<strong>og</strong> oplyst at de formentlig vil gennemføre en lignende kampagne<br />

næste år, hvis det viser sig nødvendigt.<br />

Torpenvej<br />

Indsatsområde 2: Villa – 2. etagers ejendom tæt på skel til kommunalt<br />

areal med høje træer.<br />

Da projektet blev igangsat lå boligen ca. 3 meter fra en rågekoloni<br />

med 3 reder i et højt bøgetræ.<br />

Indsatsperioden forløb fra 18.02 – 23.03 2012.<br />

Beboerne i denne bolig har udført skræmmekampagnen alene <strong>og</strong><br />

afrapporteret deres indsats.<br />

Hvilken indsats blev forsøgt?<br />

Indsatsen har bestået i at affyre et par knald med hundeproppepistol<br />

hver morgen før <strong>og</strong> ved solopgang, så snart fuglene kom flyvende<br />

til træet, i løbet af dagen når fuglene kom tilbage til træet<br />

samt om aftenen ved solnedgang. I den første uge kom de tilbage<br />

efter 10-30 minutter, men blev skræmt væk af et nyt knald. N<strong>og</strong>le<br />

dage kom de tilbage en tredje gang, for så at blive skræmt væk<br />

igen. I anden uge kom de først tilbage efter én til to timer. osv.<br />

Knaldene blev affyret fra et vindue næsten i højde med rederne.<br />

Efter n<strong>og</strong>en tid reagerede fuglene blot vinduet blev åbnet.<br />

Det svarer til en samlet indsats med over 100 handlinger. Intensiteten<br />

aftagende i løbet af indsatsperioden.<br />

Beboerne bemærker, at det er vigtigt at indsatsen kan ske på alle<br />

tider af dagen (at der er n<strong>og</strong>en hjemme i dagtimerne). De bemær-<br />

Side 2 af 3


ker <strong>og</strong>så, at knaldene tilsyneladende ikke påvirkede ynglende ringduer<br />

i samme træ.<br />

Hvordan reagerede rågerne?<br />

Da kampagne var slut, var den nærmeste rågekoloni ved Humlebæk<br />

station 80 - 100 meter væk. Da fuglene ikke var ringmærket eller<br />

på anden måde genkendelige, vides det ikke om de bortjagede fugle<br />

har tilsluttet sig kolonien ved Humlebæk station.<br />

Beboernes konklusion<br />

Beboerne skriver i afrapporteringen, at ”Skræmmekampagnen er en<br />

succes, <strong>og</strong> vi er meget tilfredse. En forholdsvis beskeden indsats på<br />

de helt rette tidspunkter i 2-4 uger opfyldte målet.”<br />

Samlet konklusion<br />

Rågeskræmmekampagner ser ud til at have en effekt <strong>og</strong> kan mindske<br />

støjgenerne for nærtboende naboer til mindre rågekolonier.<br />

Erfaringer fra forsøget i Humlebæk i 2012 viser således, at rågeskræmmekampagner<br />

ser ud til at have en effekt, <strong>og</strong> kan mindske<br />

støjgenerne for nærtboende naboer (3 - 10 meter) til mindre rågekolonier<br />

(3- 9 reder) i løvtræer.<br />

Det kræver d<strong>og</strong> en væsentlig <strong>og</strong> konstant indsats, fra før solopgang<br />

<strong>og</strong> hele dagen, i hele redebygningsfasen, af beboere nær kolonien,<br />

for at det skal lykkes at få rågerne til at flytte kolonien. Indsatsperioden<br />

vil typisk være fra primo februar til medio marts.<br />

På grundlag af de første resultater med skræmmekampagner mod<br />

råger i ynglekolonier (rågekolonier), anbefales<br />

- At kampagner efter ønske fra beboere nær rågekolonier på<br />

kommunale arealer kan iværksættes i <strong>2013</strong>, efter en konkret<br />

vurdering af kommunen.<br />

- At alle borgere kan få vejledning, hvis de overvejer at gennemføre<br />

en lignende indsats på private arealer.<br />

Samt at:<br />

- Naturstyrelsen, kommunen, politiet <strong>og</strong> naboer orienteres af<br />

deltagerne i kampagnen mindst én uge inden skræmmekampagnen<br />

iværksættes, <strong>og</strong><br />

- Naturstyrelsen <strong>og</strong> kommunen orienteres om resultatet af<br />

skræmmekampagnen, umiddelbart efter ophør.<br />

Side 3 af 3


<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> den 6.<strong>06</strong>.<strong>2013</strong><br />

Bilag 13<br />

Grundvandsindvinding <strong>og</strong> grundvandskvalitet i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />

<strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> har 2 kildepladser, <strong>Lyngby</strong> kildeplads <strong>og</strong> Dybendal kildeplads. Her indvindes der<br />

ca. 1.200.000 m 3 grundvand/år. Herudover købes der ca. 2.000.000 m 3 fra Sjælsø Vandværk for at<br />

dække det samlede forbrug i kommunen på ca. 3.200.000 m 3 /år.<br />

<strong>Lyngby</strong> Kildeplads<br />

På <strong>Lyngby</strong> kildeplads er der 5 indvindingsboringer, 1 moniteringsboring <strong>og</strong> 2 afværgeboringer.<br />

Der indvindes ca. 600.000 m 3 /år.<br />

Pesticider:<br />

Der er fundet pesticidrester (BAM) i begge indvindingsboringer på <strong>Lyngby</strong> Planteskole, men<br />

indholdet er faldet i se seneste år. Det ligger i <strong>2013</strong> på 0,012 mikr<strong>og</strong>ram/l <strong>og</strong> under 0,01<br />

mikr<strong>og</strong>ram/l. grænseværdier er 0,1 mikr<strong>og</strong>ram/l.<br />

Der er ikke fundet pesticidrester i indvindingsboringen i Friboeshvileparken <strong>og</strong> i den ene<br />

indvindingsboring ved <strong>Lyngby</strong> Vandværk. I den anden ved <strong>Lyngby</strong> Vandværk er der fundet 0,035<br />

mikr<strong>og</strong>ram BAM/l i <strong>2013</strong> mod 0,058 i 2008.<br />

På <strong>Lyngby</strong> Kildeplads er der desuden 1 moniteringsboring <strong>og</strong> 2 afværgeboringer. Grænseværdien<br />

for pesticider er i <strong>2013</strong> overskredet i moniteringsboringerne (0,15 <strong>og</strong> 0,23 mikr<strong>og</strong>ram BAM/l.).<br />

Organiske opløsningsmidler:<br />

Der er fundet vinylklorid i begge indvindingsboringer ved vandværket (0,62 mikr<strong>og</strong>ram/l <strong>og</strong> 0,<strong>06</strong>4<br />

mikr<strong>og</strong>ram/l). Grænseværdien er 0,3 mikr<strong>og</strong>ram/l.<br />

Chlorid:<br />

Chloridindholdet har været svagt stigende <strong>og</strong> ligger i <strong>2013</strong> mellem 37 <strong>og</strong> 130 mg/l. Grænseværdien<br />

er på 250 mg/l.<br />

Dybendal Kildeplads<br />

På Dybendal Kildeplads er der 3 indvindingsboringer i drift <strong>og</strong> 1 ude af drift på grund af højt<br />

chloridindhold.<br />

Der indvindes ca. 600.000 m 3 /år.<br />

Pesticider:<br />

Ingen fund.<br />

Organiske opløsningsmidler.<br />

Ingen fund<br />

Chlorid:<br />

Chloridindholdet har været svagt stigende i de 3 boringer, der er i drift, <strong>og</strong> ligger i <strong>2013</strong> på 120-130<br />

mg/l. Grænseværdien er på 250 mg/l.


Bekæmpelsen af invasive arter i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong><br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Råd</strong> den 6.<strong>06</strong>.<strong>2013</strong><br />

Bilag 15<br />

Bekæmpelse af gyldenris<br />

Danmarks Naturfredningsforening har indgået et samarbejde med <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong><br />

Naturstyrelsen Hovedstaden om at iværksætte en indsats for at udrydde/reducere bestanden af<br />

gyldenris kraftigt i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> på Naturstyrelsens arealer i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>og</strong><br />

Rudersdal kommuner.<br />

Målet er fra i år at forhindre frøsætning i <strong>Lyngby</strong>-<strong>Taarbæk</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> på Naturstyrelsens arealer<br />

i Rudersdal <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> gradvist at reducere bestanden med henblik på udryddelse.<br />

I fårefoldene i Ermelundskilen vil der blive slået 3 gange med slagleklipper. Nord for<br />

Klampenborgvej, øst for Helsingørmotorvejen <strong>og</strong> syd for Trongårdsstien foretages jordbehandling<br />

med henblik på udryddelse. På Naturstyrelsens arealer foretages opgravning af mindre bestande <strong>og</strong><br />

slåning af støtte bestande bl.a. i Ordrup Eng..

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!