Grønt Råd 06-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk Kommune

Til Medlemmerne af Grønt Råd
Referat fra Grønt Råds møde 6. juni 2013
Tilstede:
Grønt Råd:
Hans Nielsen (formand) Danmarks Naturfredningsforening
Søren P. Petersen Dansk Vandrelaug
Jesper Andersen-Rosendal Friluftsrådet og Turistforeningen for Kgs. Lyngby
Morten Hejl Lyngby-Gladsaxe Jagtforening
Poul Ravnløkke Dansk Handicaporganisationer
Lone Pryner Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer
Torben Christiansen Naturstyrelsen Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen:
Paul Knudsen
Forvaltningen:
Mads Christiansen Miljø & Plan
Gert Juhl Miljø & Plan
Malene Fischer Miljø & Plan
Der var mødt 2 borgere
Afbud:
Mikkel Kure Jakobsen Dansk Ornitologisk Forening
Anne Messmann Dansk Botanisk Forening
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden og af referat fra mødet den 7. februar 2013
Godkendt
2. Opfølgning på sidste møde
15. juni 2013
2.1 Synliggørelse på kommunens hjemmeside af mulighederne for at adoptere en sø eller
en gravhøj
Forvaltningen oplyste, at der arbejdes med sagen
1

2.2 Anne Messmanns ønske om ændringer i Rådets beslutninger
Hans Nielsen oplyste, at medlemmer ikke kan få ændret indholdet i de trufne beslutninger, der
står i udkastet til referat, men at de har mulighed for at tage den trufne beslutning op på det
næste møde.
3. Orientering fra formanden
3.1 Udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen
Hans Nielsen priste den genskabte udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen og opfordrede
medlemmerne til at opleve den smukke udsigt.
3.2 Eghjorte udsættes i Dyrehaven og Stampen Skov
Torben Christiansen oplyste, at udsætningen ville finde sted den 11. juni, og at ministeren
kommer. Der er bygget 2 volierer i gamle træstammer, hvor der skal udsættes voksne individer.
Der udsættes også larver i forskellige aldre, da det tager 5 år for larverne at blive til voksne
individer. De voksne individer lever lever i ca. 14 dage.
3.3 Planerne om et stianlæg fra Garderhøjfortet til Fæstningskanalen er genoptaget
Der er kommet et forslag til, hvor stien skal placeres, og det tilgodeser de ønsker, som Grønt
Råd tidligere har givet udtryk for.
4. Forslag om ændring af saltningen af veje og stier v. Peter Weile
Peter Weile viste et powerpoint med fotos af uhensigtsmæssig saltning en række steder i
kommunen og konsekvenserne for træer, flisebelægninger m.m.
Han fandt, at kommunen på en række områder salter uhensigtsmæssigt, og at bl.a. vores grønne
bymiljø ikke kan tåler vejsaltet. Hvis man lavede et grønt regnskab, hvor alle konsekvenserne
indgik, ville det mange steder falde ud til fordel for grusning. I Lund og i Berlin bruges der slet
ikke vejsalt. Ved at anvendes groft grus kan iblanding af salt i gruset, for at det ikke klumper,
undgås.
Jesper Andersen-Rosendal fandt det fornuftigt at reducere saltningen, men færdselssikkerheden
skal også vurderes. Er mest stemt for udarbejdelse af en handlingsplan, hvor nye grønne
initiativer i glatførebekæmpelsen indgår.
Hans Nielsen foreslog, at der blev gennemført en række forsøg, hvor man så kunne
sammenligne effekterne ved at erstatte salt med grus.
Søren P. Petersen oplyste, at der foregår forsøg mange steder, g at man kunne indhente
erfaringer herfra.
Beslutning:
Grønt Råd anbefaler:
- at Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejder en handlingsplan for glatførebekæmpelsen i
kommunen med konkrete forslag til forsøgsordninger med alternative midler til vejsaltet
og nedbringelse af de aktuelt anvendte mængder vejsalt i kommunen
- at Lyngby-Taarbæk Kommune overvejer at udarbejde et grønt regnskab over
glatførebekæmpelsen i kommunen.
5. Forslag om handicapstier
Poul Ravnløkke oplyste, at arbejdsgruppen havde holdt møde den 27. maj, hvor der var
udarbejdet det omdelte papir om handicapegnede stier.
Søren P. Petersen oplyste, at der vat sket en viderebearbejdning, af det papir, der blev fremlagt
på et tidligere møde i Rådet, og at de foreslår en række krav, som stier der mærkes som egnede
til el-kørestolsbrugere, skal opfylde.
2

Han konkludere desuden følgende:
Lyngby-Taarbæk har et relativt stort net af stier, hvoraf mange er egnede til el-kørestol
Adgangsforholdene til stierne fra P-pladser skal være el-kørestolsegnede, for at stisystemet
kan udnyttes af brugere af el-kørestole
Egnede stier er ikke mærkede eller på anden vis udpegede som el-kørestolsegnede
Det er ofte få forhindringer på stier og P-pladser, som forhindrer, at et stisystem er elkørestolsegnet.
Torben Christiansen opfordrede til, at der blev sendt konkrete forslag til, hvor Naturstyrelsen
nemt kan foretage forbedringer for brugere af el-kørestole.
Beslutning:
Grønt Råd anbefaler:
- at det tjekkes om stierne i kommunen er egnede til el-kørestole
- at adgangsforholdene fra P-pladserne til stisystemet tjekkes
- at stier og P-pladser opgraderes, hvor det er relativt simpelt at ændre stier eller P-pladser til
el-kørestolsegnede
- at stierne synliggøres i kommunen og herunder hvilke stier, der er el-kørestolsegnede
6. Forslag fra forvaltningen til retningslinjer for, hvor i kommunen hunde må være løse, og
til hvordan det kan formidler at løse hunde er forbudt eller andre steder
Hans Nielsen oplyste, at listen over steder, hvor hunde må færdes uden snor, bl.a. omfatter
Tordals Mose, der blev fredet i 2001 med en fredningsbestemmelse, der forbyder løse hunde.
Jesper Andersen-Rosendal foreslog, at oversigten ajourføres og tydeliggøres.
Beslutning:
Grønt Råd anbefaler, at oversigten over, hvor i kommunen hunde skal luftes uden snor
ajourføres og tydeliggøres.
7. Forslag til retablering af Fæstningskanalen som en del af klimatilpasningen i Lyngby
Hans Nielsen oplyste, at projektet både retablerer Fæstningskanalen og løser klimaproblemerne
langt billigere, end hvis der skal bygges overløbsbassiner og større kloakledninger.
Søren P. Petersen fandt, at der var tale om et kreativt og visionært forslag, som det var værd at
arbejde videre med.
Beslutning:
Grønt Råd anbefaler, at Fæstningskanalen retableres som en del af klimatilpasningen i Lyngby.
8. Forslag om fastlæggelse af politik for forebyggelse og bekæmpelse af rågekolonier, hvor
de er uønskede
Hans Nielsen oplyste, at rågerne bredte sig voldsomt i Lyngby bl.a. ved Lyngvang, i
Kanalparken og ved Stationspladsen/Lyngby Hovedgade, og at forebyggelse er bedre end
bekæmpelse ved skydning. Rågerne trækkes til bymidten, fordi de let kan få mad ved at tømme
skraldespandene.
Beslutning:
Grønt Råd anbefaler, at kommunen fastlægger en politik, så opståen af uønskede rågekolonier
undgås, og så bymidten bliver mindre attraktiv som fourageringsområde.
9. Fastlæggelse af tidspunkt for Grønt Råds kommende møder
Næste møde er fastlagt til torsdag den 3. oktober.
3

Beslutning:
Mødet i januar/februar 2014 blev fastlagt til torsdag den 6. februar 2014.
10. Fastlæggelse af tidspunkt for den årlige besigtigelse – rundvisning på Dyrehavegård
Hans Nielsen oplyste, at rundvisning på Dyrehavegård med den ny forpagter ikke er mulig,
fordi den hidtidige forpagter ikke er fraflyttet.
Jesper Andersen-Rosendal foreslog, at vi fandt et andet tema for besigtigelsen.
Beslutning:
Besigtigelsen ændres til at omfatte bekæmpelse af invasive arter og besigtigelse af eghjortens
levested i Dyrehaven samt eventuelle andre aktuelle steder. Besigtigelsen fastlægges i
samarbejde med forvaltningen i slutningen af august kl. 18.00 med servering af sandwich.
(Besigtigelsen er efterfølgende fastlagt til torsdag den 28. august kl. 18.00. Mødestedet er foran
Rådhuset.)
11. Sager fra Grønt Råds medlemmer
Ingen
12. Nyt fra Grønt Råds medlemmer
Ingen
Orienteringssager
13. Grundvandsindvinding og grundvandskvalitet i Lyngby-Taarbæk
Ingen bemærkninger.
14. Registrering af fugleliv i Mølleåsøerne på baggrund af minkbekæmpelsen v. Mikkel Kure
Jakobsen
Udsat til næste møde på grund af afbud fra Mikkel Kure Jakobsen
15. Bekæmpelse af invasive arter
Ingen bemærkninger
16. Forløb af affaldsindsamlingerne
Begge arrangementer gik fint og fik en god omtale i DGO.
17. Pulje til grønne ildsjæle
Ingen bemærkninger
18. Eventuelt
Jesper Andersen-Rosendal arbejder på at finde en substitut for Nanna Ilmer til rådets bestyrelse.
4

Orientering fra formanden
1. Udsigt fra Sneglebjerget til Furesøen er genskabt
Grønt Råd den 6.06.2013
Bilag 3
Frederiksdal Gods har nu fældet opvækst og nogle træer mellem Kulhusvej og Sneglebjerget, så der
igen er udsigt fra toppen af Sneglebjerget til Furesøen. Samtidig er der opsat en bænk på Sneglebjerget.
Projektet udføres af en praktikant fra Skovskolen, der udfører det som praktikopgave. Lyngby-Taarbæk
Kommune vil opsætte informationstavler ved Sneglebjerget inden sommerferien.
Sneglebjerget er anlagt af Frederik d. 3. i 1668, da han havde planer om at bygge et slot beliggende i
et storslået barokt haveanlæg. Hensigten var at omdanne Mølleåen til en kanal omgivet af et mønster
af bassiner og springvand. Selve slottet skulle ligge tværs over kanalen, omtrent hvor den nuværende
sluse ligger. Derfra skulle haveanlægget skråne opad på begge sider og afsluttes mod sydøst af en
høj (sneglebjerget), hvortil en sneglegang førte op.
Det var imidlertid kun de indledende jordarbejder, de jævne skråninger ned mod Mølleåen, sneglebjerget
og sneglegangen til dets top, der blev etableret.
2. Eghjorte udsættes i Dyrehaven og Stampen Skov
Naturstyrelsen vil i næste måned udsætte eghjorte i Dyrehaven og Stampen Skov. Eghjorten regnes
nu for at være uddød i Danmark, og den kan ikke selv sprede sig hertil. Der udsættes både træstubbe
med larver og voksne eghjorte i midlertidige volierer, hvor de vil kunne parre sig og lægge æg inden
de dør i juli eller august.

FORSLAG TIL BEGRÆNSNING AF SALTNING
(GLATFØREBEKÆMPELSE) I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
6.2.2013
/PW
Indledning
Lyngby-Taarbæk Kommune anvender hvert år store mængder vejsalt til såkaldt
glatførebekæmpelse. Saltningen sker af hensyn til sikkerheden for den kørende og
gående trafik i kommunen i vinterhalvåret.
Vejsaltet har imidlertid mange skadelige egenskaber, og bør ud fra et miljømæssigt
synspunkt begrænses mest muligt.
Vejsaltet har veldokumenterede skader på
Vejtræer, beplantninger og buske
Asfaltbelægninger på veje og cykelstier samt fortove
Broer
Huse/fundamenter
Grundvand
Fodtøj, cykler og biler
Sammenlagt har anvendelse af vejsaltet store økonomiske konsekvenser for ikke blot
Lyngby-Taarbæk Kommune men også den enkelte borger. Det er derfor nødvendigt
at finde egnede alternativer til den nuværende saltningspolitik i kommunen.
Lyngby-Taarbæk Kommune har igennem årene forsøgt at imødekomme de stigende
miljøkrav bl.a. ved at anvende flydende vejsalt, begrænse doseringerne fra de
kommunale saltspredere samt ved at benytte grus.
Selv med de nævnte initiativer må man konstatere, at behandlingshyppigheden og
dermed saltforbruget stadig er alt for højt i kommunen. Selv små ubetydelige
villaveje uden nævneværdig trafik saltes stadig. Cykelstier og fortove saltes fortsat og
stierne på de grønne arealer i kommunen får stadig grus iblandet vejsalt. Samlet set er
der således ikke sket nævneværdige ændringer i den saltningspolitik, som Lyngby-
Taarbæk Kommune har gennemført i mere end en menneskealder.
Begrundelser for anvendelse af grus i stedet for vejsalt
Lyngby-Taarbæk Kommunes begrundelser for at anvende vejsalt er, at det gavner
trafiksikkerheden, og at grus ikke er et fornuftigt alternativ. Dette er imidlertid en
sandhed med modifikationer, når det gælder de mindre veje, cykelstierne, fortovene
og de grønne stiarealer. Her vil man med fordel kunne anvende (rent) grus, da
trafikken ikke afvikles med samme fart og intensitet, som på de store veje.

Gruset har den fordel, at det på små veje, cykelstier og fortove ikke fejes bort af
hurtigkørende trafik, men bliver liggende og skaber det vejgreb, som efterspørges af
trafikanter, cyklister og gående.
Når det gælder gruset, der iblandes vejsalt, peger Lyngby-Taarbæk Kommunes
vejfolk på, at dette sker af hensyn til de klumper, som dannes i gruset, når det fryser.
Kommunens maskiner kan ikke ”fordøje” klumperne, og gruset kan følgelig ikke
spredes. Teknisk kan dette imidlertid løses, hvis man sikrer sig, at gruset ikke har så
stor fugtighed ved leveringen, at gruset afskærmes fra frost, inden det anvendes, og at
kornstørrelsen i gruset sættes op. Tal fra vejdirektoratet viser desuden, at en række
kommuner anvender grus uden iblandet salt, hvad der demonstrerer, at det kan lade
sig gøre at undlade iblandingen af vejsalt.
En yderligere fordel ved gruset er, at man vil kunne spare på antal udkørsler og
dermed penge. Det forholder sig nemlig således, at gruset - i modsætning til vejsaltet
- ikke forgår, når det er udstrøet. Begrundelsen er følgende:
Vejsaltet har den effekt, at når isen eller sneen er optøet, og når saltkoncentrationen i
vandet på vejbanen falder, så fryser det til is igen, og der skal følgelig saltes på ny.
Omvendt forholder det sig med gruset. Når gruset først er strøet ud, bliver det
liggende og sikrer vejgrebet i mange dage, også selvom det fryser på ny.
Lyngby-Taarbæk Kommunes begrundelser for at anvende vejsalt i stedet for grus er
desuden, at man hævder, at gruset havner i vejbrøndene, der således skal renses hvert
forår. Dette er dog kun delvist korrekt, idet størstedelen af gruset bliver liggende i
rendestenene og med jævne mellemrum fejes op af de kommunale maskiner, inden
det havner i brøndene. Derudover skal kommunen hvert år alligevel rense
vejbrøndene for andre emner end grus.
Økonomi
Når Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltning skal udregne, hvad det koster borgerne
i kommunen at glatførebekæmpe, opgør man kun de direkte udgifter til saltningen og
rydningen af sne og is. Kommunen medtager ikke de indirekte udgifter i form af
skader på miljøet. Hvis disse medtages i et grønt regnskab vil billedet komme til at se
helt anderledes ud.
Lyngby-Taarbæk Kommunen bør derfor i sine cost-benefit analyser inddrage de
relaterede udgifter, der følger af saltningen. Skaderne som følge af vejsalt kan kort
opsummeres som følger:
Hurtigere udskiftning af asfaltbelægninger
Flere reparationer af huller og revner i asfaltbelægninger
Øget reparation af brokonstruktioner
Hurtigere udskiftning af betonfliser
Erstatning af vejtræer, buske og beplantninger
2

Ødelæggelse af vejmateriel
Lukning af vandboringer
Øgede udkørsler (jf. ovenfor)
Kun ved at inddrage de nævnte faktorer opnås der et fuldgyldigt overblik over
udgifterne i forbindelse med glatførebekæmpelsen i Lyngby-Taarbæk Kommunen.
Det er aldrig sket i kommunen historie.
Forslag til begrænsning af vejsalt og indførelse af bæredygtige, grønne
initiativer
Med udgangspunkt i ovenstående forslås det hermed, at Grønt Råd drøfter og foreslår
Lyngby-Taarbæk Kommune at iværksætte følgende nye, bæredygtige grønne
initiativer i glatførebekæmpelsen i Lyngby-Taarbæk Kommunen:
Mekanisk rydning og grusning af villaveje som led i den kommunale ordning
Mekanisk rydning og grusning af cykelstier
Mekanisk rydning og grusning af fortove, busstoppesteder m.v.
Mekanisk rydning og grusning af grønne stiarealer.
Saltningen begrænses til motorveje, omfartsveje og større færdselsårer i kommunen
eller til akutte situationer med isslag.
Det foreslås samtidig, at Grønt Råd anbefaler Lyngby-Taarbæk Kommune hvert år at
udarbejde et grønt regnskab over glatførebekæmpelsen i kommunen.
Hvis Grønt Råd ikke kan acceptere ovenstående, foreslås det, at rådet anbefaler
Lyngby-Taarbæk Kommune at udarbejde en handlingsplan for glatførebekæmpelsen i
kommunen med konkrete forslag til forsøgsordninger med alternative midler til
vejsaltet og nedbringelse af de aktuelle mængder vejsalt i kommunen.
3

REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN
– SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY
Kortet viser helhedsplanen for Kanalvejsområdet nord for Lyngby Storcenter. Den reetablerede Fæstningskanal skal indpasses
funktionelt og arkitektonisk i forhold til Kanalvejsprojektet.
Ligesom landets øvrige forsyningsselskaber står Lyngby-Taarbæk Forsyning over for at skulle tilpasse kommunens
kloaksystem til større og kraftigere regnskyl samt skærpede krav til udledning til recipienter som følge af Statens vandplaner.
Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Forsyning har en forpligtelse til at løse disse udfordringer inden for
en rimelig årrække.
En reetablering af Fæstningskanalen vil være et tiltag, der kan medvirke til at løse afledningsbehovene for regnvand
omkring Lyngby Storcenter og de byområder, der grænser op til kanalen.
Lyngby-Taarbæk Forsyning har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune udført en række forundersøgelser med
hovedvægt på miljø, hydraulik og økonomi. Der foreligger på nuværende tidspunkt forundersøgelser i form af et idéoplæg,
en Business Case med vurdering af projektets realiserbarhed samt en Køreplan for projektet. Dette hæfte er en
kort sammenfatning af forundersøgelserne.
Udløb Mølleåen
Lyngby Hovedgade
Lyngby Storcenter
Klampenborgvej
Firskovvej
FÆSTNINGSKANALEN
Regnvandet fra byen ledes via den reetablerede Fæstningskanal fra Ermelundskilen i øst til Lyngby Hovedgade i vest, før det i sidste
ende udledes i Mølleåen.
SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY
Fæstningskanalen blev anlagt som en del af Københavns Befæstning i slutningen af det 19. århundrede. Senere blev
kanalen delvist opfyldt og kan i dag anes som en grøn kile gennem Lyngby. Fæstningskanalen blev fredet i 1986 med håb
om, at den vil blive genskabt som kanal i landskabskilen.
En reetablering af Fæstningskanalen kan bidrage med mange kvaliteter i byen. Fæstningskanalen er i sig selv et stykke
kulturhistorie, der nu videreudvikles til at skabe øgede rekreative muligheder i byen. Vand er en kilde til stor glæde for
borgere ved arkitektonisk indpasning i bybilledet. Den grønne kile gennem byen vil blive endnu mere attraktiv, når der
tilføjes det blå element: vandet. Fra byen vil vandet blive ledt i et system af blå og grønne vådområder og bassiner
undervejs mod den åbne kanal før det i sidste ende vil blive ledt gennem den reetablerede Fæstningskanal mod Mølleåen.
Mellem 1886-88 blev Fæstningskanalen udgravet som
militært anlæg. Fotoet viser udgravningen gennem
Ermelundskilen. Kilde: Statens Forsvarshistoriske
Museum.
I dag er kanalen delvist opfyldt. Sporene fra Fæstningskanalen
kan ses som en grøn kile gennem byen.
Fotoet viser den grønne kile bag Lyngby Storcenter.
1

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Projektet består af en åbning af Fæstningskanalen samt en klimatilpasning af afløbssystemet gennem lokal afledning af
regnvand i området omkring Fæstningskanalen.
Forsyningen vil separere en del af regnvandet fra kloakken, og i stedet lede vandet fra primært veje, befæstede arealer
og eventuelt tagflader i et styret forløb til Fæstningskanalen. En analyse af terrænet viser, at Fæstningskanalen i sin tid
blev placeret i en lavning i landskabet, hvor vandet naturligt løber til. En reetableret Fæstningskanal med vandtilførsel ført
på terræn vil derfor medvirke til at genskabe det naturlige vandkredsløb i området.
Det er ikke nødvendigt at separere hele kloaksystemet. Derfor lægger projektet op til, at Lyngby-Taarbæk Forsyning
starter med at separere, hvor det er nemmest og billigst, nemlig fra befæstede arealer og tagflader, som vender ud mod
vejene.
Etableringen af lokal afledning af regnvand i oplandet til Fæstningskanalen vil kræve inddragelse af borgerne og andre
interessenter. Det er borgerne og kommunen, der beslutter hvilke afvandingsprincipper, der skal anvendes i netop deres
område.
Der er arbejdet med tre principper for lokal afledning af regnvand, som er vist nederst på siden:
2
Princip 1: Vejbed Princip 2: Regnbed Princip 3: Render langs vejene
Magasinering, rensning og nedsivning
af regnvand i vejbede.
Regnvand fra primært veje, befæstede arealer og eventuelt tagflader kan ledes
til vejbede. Der vil typisk være plads til vejbede i villakvarterer, industriområder
og ved institutioner.
Tagvand fra bebyggelser håndteres lokalt på de enkelte matrikler. På grunden indpasses
grønne nedsivningsbede, hvor tagvandet kan opstuve og nedsive. Dette princip
er oplagt i villakvaterer, rækkehusbyggeri og i karrébebyggelser.
Forsyningen har udarbejdet en baggrundsundersøgelse, som sandsynliggør, at projektet rent teknisk kan realiseres.
Tegningen viser oplande og udledningspunkter, som vil forsyne Fæstningskanalen med tilstrækkeligt regnvand fra
oplandet via de naturlige strømningsveje på terræn. Ved ekstremregn kan regnvandet forsinkes i oplandet, så
vandet ikke belaster Fæstningskanalen ud over dens kapacitet.
I tæt befæstede områder som ved Lyngby bymidte, samt på småveje
i villakvarterer, kan vejbrøndene blændes af og regnvandet ledes
langs kantstenen i vejprofilet eller i en rende til Fæstningskanalen.

BORGERNE SPARER PENGE
Selv om det koster mange penge at reetablere Fæstningskanalen, vil gennemførsel af projektet betyde en væsentlig
besparelse for borgerne. Forsyningen har forpligtelse til at forny kloaksystemet i forhold til fremtidens større regnskyl og
de skærpede krav til udledning til recipienterne. Dette skal finansieres ved opkrævning af vandafledningsbidrag hos
borgerne. Forsyningens forundersøgelser indikerer, at en gennemsnitlig husstand i Lyngby-Taarbæk Kommune sparer
cirka 1200 kroner pr. år i forhold til referencescenariet, som er en udbygning af fællessystemet.
Forsyningen har undersøgt tre scenarier:
Scenarie 1: Udbygning af fællessystemet
Scenarie 2: Reetablering af Fæstningskanalen med udledning til Mølleåen
Scenarie 3: Reetablering af Fæstningskanalen med afledning til renseanlæg Lundtofte
Der er en væsentlig besparelse ved reetablering af Fæstningskanalen frem for udbygning af det eksisterende fællessystem.
Beregningerne viser, at udbygning af fællessystemet vil koste forsyningen op mod 600 mio. kr. over en 30-årig
periode, mens der spares 200 - 250 mio. kr. ved reetablering af Fæstningskanalen, kombineret med lokal afledning af
regnvandet i oplandet til Fæstningskanalen.
En analyse af beregningerne viser især tre årsager til denne forskel:
• Etablering af lukkede betonbassiner til aflastning af Mølleåen vil kræve betydelige anlægsinvesteringer,
langt større end etablering af en åben regnvandskanal ved Fæstningskanalen.
• Udbygning af det eksisterende fællessystem ved udskiftning til større dimensioner vil være en dyrere
løsning end delvis separering og etablering af lokal afledning af regnvand.
• Rensning af regnvandet på renseanlægget vil være en langt dyrere løsning i drift end lokal afledning af
regnvand.
Anlægsomkostninger, mio. kr.
Driftsomkostninger, mio. kr. pr. år.
Anlæg + kapitaliseret drift i 30 år, mio. kr.
Pris for gennemsnitlig husstand, kr.*
Scenarie 1 Scenarie 2
449
6,2
571
* Prisen for en gennemsnitlig husstand er beregnet som anlægsomkostningerne fordelt på det samlede vandforbrug i Lyngby-Taarbæk
Kommune 2,8 mio. m³. Der er regnet med en husstand med gennemsnitlig vandforbrug på 109 m³ pr. år. Hvis forskellen på 6000 kroner
fordeles over en udførselsperiode på 5 år, betyder det en besparelse på 1200 kroner pr. år for en gennemsnitlig husstand.
Anlægsoverslagene er behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på en overordnet strategiplan for tilpasning af hele kloaksystemet
i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor området omkring Fæstningskanalen kun udgør en mindre del. Alligevel vurderes de at være
tilstrækkelig robuste til, at der kan træffes et politisk valg om reetablering af Fæstningskanalen.
278
2,2
321
Scenarie 3
278
5,5
386
Forskel
171
4,0/0,7
250/185
17.000 11.000 11.000 6.000
DERFOR ER DET EN GOD IDÉ
Reetablering af Fæstningskanalen som rekreativt byrum har potentiale til at skabe betydelige samfundsmæssige gevinster,
ikke bare for nærområdet, men for hele kommunen. Det er en klar fordel i forhold til udbygning af den eksisterende
fælleskloak, som er væsentligt dyrere og slet ikke har samme positive sideeffekter.
Til gengæld kan det være en stor udfordring at realisere projektet. Som eksempel skal der opnås tilladelser efter Museumsloven,
dispensation fra Vandhandleplanen og dispensation fra Kulturstyrelsen fra fredningen. Her er udbygning af
fælleskloak en kendt teknik, som umiddelbart vil være lettere at realisere.
Nedenfor vises en opstilling af projektets fordele og ulemper i forhold til referencescenariet, som er udbygning af fællessystemet:
Scenarie 1
Udbygning af
fællessystemet
OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER
Kravopfyldelse i Mølleåen Ok. Overløb reduceres til
kravopfyldelse.
Scenarie 2
Reetablering af
Fæstningskanalen
med udledning til
Mølleåen
Ok. Stort set ingen overløb.
Tidsplan fra vandhandleplanen Kan overholdes. Nødvendigt med dispensation.
Klimatilpasning af kloak Ok. Låst kapacitet i rør. Ok. Fleksibel kapacitet på overfladen.
Tidsplan for klimatilpasning Længere periode. Kortere periode.
Scenarie 3
Reetablering af
Fæstningskanalen
med afledning til renseanlæg
Lundtofte
Grundvand Ingen ændring. Øget grundvandsdannelse. Fokus på rensning af vejvand.
ØKONOMI OG TIDSPLAN
Anlæg og 30 års drift 571 mio. kr. 321 mio. kr. 386 mio. kr.
Finansiering Forsyningen alene. Nødvendigt med medfinansiering fra kommune mv.
Kloakrenovering Samtidig. Supplerende.
Skybrudsikring Ikke forberedt. Forberedt.
Finansieringen udfordrer forsyningssekretariatet.
Etapedeling Skal udbygges ”nedefra”. Kan udbygges løbende. Fæstningskanalen dog ”nedefra”.
Proces Kendt proces. Kræver mere planlægnings- og myndighedsarbejde.
ANLÆG OG DRIFT
Flere interessenter kræver mere koordinering.
Anlægstekniske forhold Kendt teknik. Kendt proces. Færre erfaringer med LAR-løsninger.
Driftstekniske forhold Kendt drift. Kræver nye modeller for driftsansvar.
REALISERING AF SCENARIET
Fredningsmæssige forhold Som sædvanligt. Nødvendigt med dispensation fra fredning.
Nedsivnings- og udledningstilla- Revideret udledningstilladel- Udlednings- og nedsivnings- Nedsivningstilladelser.
delserse.tilladelser.
Juridiske forhold Forsyningen er bygherre. Forskellige bygherrer, ejerforhold og driftsforpligtelser.
Politiske herunder lokalpolitiske Som sædvanligt. Nødvendigt med politisk Nødvendigt med politisk
forhold
opbakning. Afledning til
Mølleåen kan være plus.
opbakning.
Arealanvendelse Som sædvanligt Nødvendigt med aftaler for kommunale og private arealer.
Borgerinddragelse Ingen. Nødvendigt med opbakning og aktiv medvirken.
Landskab og byrumskvalitet Ingen. Lokale blå-grønne løsninger og Fæstningskanalen.
Indvirkning på handel og hus- Ingen. Øgede huspriser på grund af lokale blå-grønne løsninger og
priser
Fæstningskanalen.
Innovation og demonstration Ingen. Lokale løsninger, samlede Lokale løsninger og samlede
koncepter og sammenhæng
til vandplaner.
koncepter.
3

I RØR
KØREPLAN FOR DET VIDERE FORLØB
Forsyningen har udarbejdet forslag til en køreplan for det videre projekt. Køreplanen argumenterer for, at projektet kan
gennemføres på 5 år forudsat, at der er politisk vilje og prioritering af sagen hos forsyningen, kommunen, statslige
styrelser og andre samarbejdspartnere.
Der er en række forudsætninger, som er væsentlige for tidsplanen, som er vist til højre. Mange af dem kan ikke udredes til
bunds på nuværende tidspunkt, men må afklares efterhånden som forundersøgelser og specifikke myndighedsbehandlinger
går i gang.
De væsentligste forudsætninger for tidsplanen er:
•
•
•
•
•
Afklaring med Kulturstyrelsen, Kroppedal Museum og Fredningsnævnet om fortidsmindet Fæstningskanalen.
Beslutning om Fæstningskanalens tracé ved kolonihaverne.
KANALEN FREMTIDIGT BYGGEFELT
Vedvarende tilslutning og samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Afklaring om finansiering.
Udledningstilladelse til Mølleå.
KANALVEJ 5 Tekniske forunderøgelser FREMTIDIGT BYGGEFELT
Ejendomsmæssig
6
forundersøgelse
• Kommunalpolitisk, landspolitisk og lokal opbakning.
7 Myndighedsprojekt
• Koordinering med andre projekter og planer i området.
8 Myndighedsgodkendelser
En af de vigtige forudsætninger er afklaring om kanalens placering ved kolonihaverne i Ermelundskilen. Baggrundsundersøgelsen
foreslår, at det nye tracé placeres nord for kolonihaverne, men Kulturstyrelsen har efterfølgende givet til kende,
at kanalen bør ligge i det gamle tracé, som går igennem kolonihaverne.
CENTEROMRÅDE KLAMPENBORGVEJ JERNBANEBRO
UNDERFØRING
UNDER VEJ
I RØR
Snittet viser forslag til placering af den reetablerede Fæstningskanal langs kolonihaverne.
4
3 TIDSPLAN
Aktivitet
Forberedelser
ERMELUNDSKILEN
KOLONIHAVERNE KANALEN
ERMELUNDSKILEN
Kap Fase 2013 2014 2015 2016 2017
4 Byggeprogram
9 Kommuneplan og VVM
10 Hovedprojekt
10 Udbud
10 Anlæg
10 Idriftsættelse
Figur 7: Forsyningens Oversigt over forslag tidsforløb, til køreplan med for henvisninger projektet i perioden til afsnitsnummer. 2013-17: Detaljer i Bilag 1.
I figuren ovenfor og i Bilag 1, Tidsplan, er det vist, overordnet og aktivitet for aktivitet,
hvorledes de forskellige aktiviteter kan tilrettelægges.
Tidsplanen er opdelt i en række faser. Ved afslutningen af hver fase kan der tages
stilling til hele projektet eller dele af det, før man går videre til de følgende faser (”Beslutningsport”).
Der er her sat det udgangspunktet, at man ved årsskiftet 2012-13 beslutter at gå videre
med projektet. Derpå følger en række faser, der er beskrevet i de følgende kapitler.
For nem reference er der til venstre på figuren og i Bilag 1 anført kapitelnummer.
SYD NORD
I store træk sker der først en række tekniske forberedelser, derpå forundersøgelser,
m.v. På det grundlag forfines projektbeskrivelsen til et forprojekt, hvorpå myndighedsbehandlingen
kan færdiggøres. Først når dette er på plads, kan der udformes et detaljeret
hovedprojekt, der kan ske udbud, gennemføres selve anlægget og sidst idriftsættelse
af den genåbnede kanal.
Der er et samlet forløb på 4-5 kalenderår. Hvis alle forhold og aktiviteter RÆKKEHUSENE forløber VED TORSVANG uden
særlige forhindringer eller uventet tidsforbrug, kan det ideelt set ske hurtigere. I realiteten
vil der imidlertid let kunne opstå forhold, der kræver ekstra tid, for eksempel i forholdet
til kulturhistorien, til fredningen, og evt. den kommunale proces.

SÅDAN KUNNE DET SE UD
Oplæg til linjeføring af den reetablerede Fæstningskanal ligger tættest muligt op af det oprindelige tracé. Formgivningen
baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion og udtryk. Hvor
det er muligt er kanalen åben, men enkelte steder gør veje og bebyggede områder det nødvendigt at føre vandet under
terræn i rør, der forbinder de åbne strækninger. Dette gør sig gældende ved overskæringerne ved Klampenborgvej og
Toftebæksvej.
For at sikre et permanent vandspejl etableres bundprofilet med tæt bund. Den permanente vandstand ligger 1,5-2 meter
under kanalens kant. Kanalen etableres med en maximal dybde på mellem 2,5 og 3 meter og et permanent vandspejl på
cirka 1 meters dybde. Bredden af kanalen i terrænniveau er som udgangspunkt (uden indpasning og udjævning af siderne)
cirka 14 meter. Kanalen vil dog kun fremstå 4-5 meter bred ved daglig vandstand.
Den endelige udformning af en reetableret Fæstningskanal skal formidle en videreudvikling af stedets historie, og
forudsætningerne herfor skal defineres i et nærmere samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby-Taarbæk
Forsyning, Kulturstyrelsen og øvrige interessenter.
Referencebilleder fra Kanalvejsprojektets helhedsplan.
Visualisering ved Kanalstien. Visualisering bag Lyngby Storcenter.
Visualisering ved Ermelundskilen.
Udløb Mølleåen
Lyngby hovedgade
Toftebæksvej
Lyngby Storcenter
Klampenborgvej
Firskovvej
Forslag til formgivningen baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion og udtryk. Kortet viser maksimal vandstand.
5
5

VISUALISERING VED KANALSTIEN
Den eksisterende grønne kile.
6
Kanalstien med kig mod vest - daglig vandstand.
Kanalstien med kig mod vest - maksimal vandstand.

VISUALISERING VED LYNGBY STORCENTER
Den eksisterende grønne kile.
Lyngby Storcenter med kig mod øst - daglig vandstand.
Lyngby Storcenter med kig mod øst - maksimal vandstand.
7

VISUALISERING VED ERMELUNDSKILEN
Ermelundskilen med kig mod øst - daglig vandstand.
Den eksisterende grønne kile. Ermelundskilen med kig mod øst - maksimal vandstand.
8

Rapport: rågeskræmmekampagne 2012
Støjgener fra rågekolonier i Humlebækområdet har i de foregående
år været forsøgt reguleret dels ved at skyde rågeunger, der lige var
hoppet af reden (1. maj- 15. juni), dels ved at forsøge at skyde
voksne fugle (jan/feb) i redebygningsfasen. Ingen af disse indsatser
har ifølge beboere i to områder i Humlebæk ændret væsentligt på
støjgenerne fra rågekolonierne.
I 2012 blev iværksat to pilotprojekter for at afprøve, om det kan
lade sig gøre, at reducere støjgenerne for beboere tæt på rågekolonier
ved at skræmme de voksne fugle væk i redebygningsfasen.
Målet var at få råger i kolonier meget tæt på beboelse til at flytte
kolonien længere væk, så støjgenerne kunne mindskes.
Projektet er gennemført efter aftale med Naturstyrelsen.
Der er gennemført to rågeskræmmekampagner i Humlebækområdet
med deltagelse af lokale beboere.
Teglgårdsvej
Indsatsområde 1: Etageboliger ud mod grønt træbevokset kommunalt
areal.
Da projektet blev igangsat lå de nærmeste boliger ca. 10 meter fra
en rågekoloni med 9 reder.
Indsatsperioden forløb fra 08.02 – 20.03 2012.
Beboerne har ført logbog over deres indsats.
Hvilken indsats blev forsøgt?
Minimum tre personer har flere gange dagligt foretaget én handling
for at forstyrre og skræmme fuglene væk fx ved at klappe i hænderne,
svinge med armene, råbe eller affyre en hundeproppepistol.
Indsatsen er foregået dels fra altaner næsten i højde med rederne
og dels fra jorden under rederne. En deltager i kampagnen har oplyst,
at: ”Efter nogen tid var det nok at åbne døren og gå ud på altanen,
så fløj fuglene væk”.
Der er minimum foretaget én handling 80 gange i perioden jf. logbøgerne.
Der angives dog indsatsperioder i løbet af en dag og ikke
antal indsatser, hvorfor indsatsen givetvis har været væsentligt højere.
Det er også oplyst, at nogle beboere ikke har udfyldt logbog og derfor
kan den eksakte indsats ikke opgøres. Indsatsen ser ud til at
være jævnt fordelt over hele perioden, undtagen sidst i indsatsperioden,
hvor rågerne forlader de nærmeste træer, og kampagnen
derfor slutter.
Beboerne vurderer, at der er affyret omkring 100 knald i perioden
(dvs. gennemsnitligt 3-4 pr. dag). Flest i begyndelsen.
Side 1 af 3
NOTAT
Den 24. september 2012
Jnr. 11/60343
Fredensborg Kommunes
Rådhus
Vand og Natur
Lene Brøndal

Beboerne skriver i deres sammenfatning, at ”afskydning af hundeproppe
har vist sig meget effektivt, hvis man har mulighed for at
skræmme fuglene væk i dagtimerne, når de begynder at bygge rede”.
Hvordan reagerede rågerne?
Rågerne reagerede typisk på indsatsen ved at flyve op og et stykke
væk, sætte sig i træer dér, for så at vende tilbage igen lidt senere.
De sidste par dage i kampagnen, begyndte fuglene at fjerne rederne
nær beboelsen, pind for pind, og i løbet af få dage var alle reder
væk.
Da kampagnen var slut, blev der registreret en rågekoloni ca. 30
meter længere inde i det grønne område i forhold til beboelsen.
Da fuglene ikke er ringmærket eller genkendelige på anden vis, er
det ikke dokumenteret, at der er tale om de samme fugle.
Beboernes konklusion
Beboerne har udtrykt stor tilfredshed med effekten af deres indsats,
og oplyst at de formentlig vil gennemføre en lignende kampagne
næste år, hvis det viser sig nødvendigt.
Torpenvej
Indsatsområde 2: Villa – 2. etagers ejendom tæt på skel til kommunalt
areal med høje træer.
Da projektet blev igangsat lå boligen ca. 3 meter fra en rågekoloni
med 3 reder i et højt bøgetræ.
Indsatsperioden forløb fra 18.02 – 23.03 2012.
Beboerne i denne bolig har udført skræmmekampagnen alene og
afrapporteret deres indsats.
Hvilken indsats blev forsøgt?
Indsatsen har bestået i at affyre et par knald med hundeproppepistol
hver morgen før og ved solopgang, så snart fuglene kom flyvende
til træet, i løbet af dagen når fuglene kom tilbage til træet
samt om aftenen ved solnedgang. I den første uge kom de tilbage
efter 10-30 minutter, men blev skræmt væk af et nyt knald. Nogle
dage kom de tilbage en tredje gang, for så at blive skræmt væk
igen. I anden uge kom de først tilbage efter én til to timer. osv.
Knaldene blev affyret fra et vindue næsten i højde med rederne.
Efter nogen tid reagerede fuglene blot vinduet blev åbnet.
Det svarer til en samlet indsats med over 100 handlinger. Intensiteten
aftagende i løbet af indsatsperioden.
Beboerne bemærker, at det er vigtigt at indsatsen kan ske på alle
tider af dagen (at der er nogen hjemme i dagtimerne). De bemær-
Side 2 af 3

ker også, at knaldene tilsyneladende ikke påvirkede ynglende ringduer
i samme træ.
Hvordan reagerede rågerne?
Da kampagne var slut, var den nærmeste rågekoloni ved Humlebæk
station 80 - 100 meter væk. Da fuglene ikke var ringmærket eller
på anden måde genkendelige, vides det ikke om de bortjagede fugle
har tilsluttet sig kolonien ved Humlebæk station.
Beboernes konklusion
Beboerne skriver i afrapporteringen, at ”Skræmmekampagnen er en
succes, og vi er meget tilfredse. En forholdsvis beskeden indsats på
de helt rette tidspunkter i 2-4 uger opfyldte målet.”
Samlet konklusion
Rågeskræmmekampagner ser ud til at have en effekt og kan mindske
støjgenerne for nærtboende naboer til mindre rågekolonier.
Erfaringer fra forsøget i Humlebæk i 2012 viser således, at rågeskræmmekampagner
ser ud til at have en effekt, og kan mindske
støjgenerne for nærtboende naboer (3 - 10 meter) til mindre rågekolonier
(3- 9 reder) i løvtræer.
Det kræver dog en væsentlig og konstant indsats, fra før solopgang
og hele dagen, i hele redebygningsfasen, af beboere nær kolonien,
for at det skal lykkes at få rågerne til at flytte kolonien. Indsatsperioden
vil typisk være fra primo februar til medio marts.
På grundlag af de første resultater med skræmmekampagner mod
råger i ynglekolonier (rågekolonier), anbefales
- At kampagner efter ønske fra beboere nær rågekolonier på
kommunale arealer kan iværksættes i 2013, efter en konkret
vurdering af kommunen.
- At alle borgere kan få vejledning, hvis de overvejer at gennemføre
en lignende indsats på private arealer.
Samt at:
- Naturstyrelsen, kommunen, politiet og naboer orienteres af
deltagerne i kampagnen mindst én uge inden skræmmekampagnen
iværksættes, og
- Naturstyrelsen og kommunen orienteres om resultatet af
skræmmekampagnen, umiddelbart efter ophør.
Side 3 af 3

Grønt Råd den 6.06.2013
Bilag 13
Grundvandsindvinding og grundvandskvalitet i Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk har 2 kildepladser, Lyngby kildeplads og Dybendal kildeplads. Her indvindes der
ca. 1.200.000 m 3 grundvand/år. Herudover købes der ca. 2.000.000 m 3 fra Sjælsø Vandværk for at
dække det samlede forbrug i kommunen på ca. 3.200.000 m 3 /år.
Lyngby Kildeplads
På Lyngby kildeplads er der 5 indvindingsboringer, 1 moniteringsboring og 2 afværgeboringer.
Der indvindes ca. 600.000 m 3 /år.
Pesticider:
Der er fundet pesticidrester (BAM) i begge indvindingsboringer på Lyngby Planteskole, men
indholdet er faldet i se seneste år. Det ligger i 2013 på 0,012 mikrogram/l og under 0,01
mikrogram/l. grænseværdier er 0,1 mikrogram/l.
Der er ikke fundet pesticidrester i indvindingsboringen i Friboeshvileparken og i den ene
indvindingsboring ved Lyngby Vandværk. I den anden ved Lyngby Vandværk er der fundet 0,035
mikrogram BAM/l i 2013 mod 0,058 i 2008.
På Lyngby Kildeplads er der desuden 1 moniteringsboring og 2 afværgeboringer. Grænseværdien
for pesticider er i 2013 overskredet i moniteringsboringerne (0,15 og 0,23 mikrogram BAM/l.).
Organiske opløsningsmidler:
Der er fundet vinylklorid i begge indvindingsboringer ved vandværket (0,62 mikrogram/l og 0,064
mikrogram/l). Grænseværdien er 0,3 mikrogram/l.
Chlorid:
Chloridindholdet har været svagt stigende og ligger i 2013 mellem 37 og 130 mg/l. Grænseværdien
er på 250 mg/l.
Dybendal Kildeplads
På Dybendal Kildeplads er der 3 indvindingsboringer i drift og 1 ude af drift på grund af højt
chloridindhold.
Der indvindes ca. 600.000 m 3 /år.
Pesticider:
Ingen fund.
Organiske opløsningsmidler.
Ingen fund
Chlorid:
Chloridindholdet har været svagt stigende i de 3 boringer, der er i drift, og ligger i 2013 på 120-130
mg/l. Grænseværdien er på 250 mg/l.

Bekæmpelsen af invasive arter i Lyngby-Taarbæk
Grønt Råd den 6.06.2013
Bilag 15
Bekæmpelse af gyldenris
Danmarks Naturfredningsforening har indgået et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune og
Naturstyrelsen Hovedstaden om at iværksætte en indsats for at udrydde/reducere bestanden af
gyldenris kraftigt i Lyngby-Taarbæk Kommune og på Naturstyrelsens arealer i Lyngby-Taarbæk og
Rudersdal kommuner.
Målet er fra i år at forhindre frøsætning i Lyngby-Taarbæk Kommune og på Naturstyrelsens arealer
i Rudersdal Kommune og gradvist at reducere bestanden med henblik på udryddelse.
I fårefoldene i Ermelundskilen vil der blive slået 3 gange med slagleklipper. Nord for
Klampenborgvej, øst for Helsingørmotorvejen og syd for Trongårdsstien foretages jordbehandling
med henblik på udryddelse. På Naturstyrelsens arealer foretages opgravning af mindre bestande og
slåning af støtte bestande bl.a. i Ordrup Eng..