Kommunernes anvendelse af prisaftaler - Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
efter reglerne om helbredstillæg
1
ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
efter reglerne om helbredstillæg
Ankestyrelsen
Titel Kommunernes anvendelse af prisaftaler efter reglerne om helbredstillæg
Udgiver Ankestyrelsen, juni 2004
ISBN nr. 87-7811-431-4 (trykt version)
87-7811-432-2 (elektronisk version)
Opsætning Ankestyrelsen
Tryk Ankestyrelsens trykkeri
Bestilling Ankestyrelsen, Amaliegade 25,
Postboks 9080, 1022 København K
Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00
E-post: ast@ast.dk
Hjemmeside http://www.densocialedatabase.dk
Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
Indhold
side
1 Resumé 1
2 Baggrunden for undersøgelsen 5
3 Prisaftaler i kommunerne 7
Bilag I Prisaftaler om tandproteser mv. 21
Bilag II Prisaftaler om briller 31
Bilag III Prisaftaler om fodbehandling mv. 39
Bilag IV Opdeling af kommunerne efter kommunetype 49
Bilag V Spørgeskema 50
1 Resumé
Kapitel 1 - Resumé
Reglerne om det udvidede helbredstillæg trådte i kraft den 1. januar 2003. Reglerne
giver folkepensionister og førtidspensionister 1 ret til dækning af op til 85 pct. af
pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling. Beregningen
af helbredstillæg sker i henhold til priser, der fastlægges af kommunerne gennem
prisaftaler med leverandørerne. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, fastsættes
tilskuddet i forhold til den faktiske pris. Hensigten med prisaftalerne er at sikre
lavere priser til gavn for pensionisterne og kommunerne.
Kommunerne har således siden 1. januar 2003 haft mulighed for at indgå prisaftaler
med leverandører af de ydelser, der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg
- det vil sige tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere,
fodterapeuter og andre fodbehandlere.
Hensigten med denne undersøgelse er at tilvejebringe viden om udbredelse og effekt
af prisaftalerne samt at bidrage til, at kommunerne kan lade sig inspirere af
andres resultater, da indgåelse og genforhandling af prisaftaler er en fortløbende
proces.
Undersøgelsen, som er udført af Ankestyrelsen, er gennemført som en landsdækkende
elektronisk spørgeskemaundersøgelse ultimo 2003.
Undersøgelsens hovedresultater
Undersøgelsen viser, at prisaftaler i kommunerne i løbet af det første år efter lovens
ikrafttræden er blevet et udbredt instrument. 86 pct. af landets kommuner
har således indgået mindst én prisaftale med henholdsvis tandlæger/tandteknikere,
fodterapeuter/fodplejere eller optikere.
Flest kommuner har indgået prisaftaler med brilleleverandører. Herefter kommer
aftaler med tandlæger og tandteknikere, mens færrest kommuner har indgået aftaler
med fodterapeuter og fodplejere. Der er ikke noget der tyder på, at kommunetypen
i væsentligt omfang har indflydelse på valg eller fravalg af prisaftaler på de
respektive områder.
14 af de kommuner, der ikke har indgået prisaftaler på nogen områder, har oplyst,
at de forventer at indgå prisaftaler på ét af de 3 områder i den nærmeste fremtid.
Kommunerne forventer især at indgå prisaftaler om tandproteser. Hvis disse 14
kommuner indgår prisaftaler, vil 239 af landets kommuner have prisaftaler i større
eller mindre omfang.
1
Helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling ydes til folkepensionister efter § 14
a, stk. 4, i lov om social pension. Tilsvarende ydes der helbredstillæg (efter § 18, stk. 4) til førtidspensionister,
der er tilkendt pension i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
1
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
De kommuner, der ikke har indgået prisaftaler, oplyser en række forskellige grunde
hertil. Der fremstår således ikke nogen entydig grund til at fravælge prisaftaler.
Ca. 60 pct. af kommunerne har oplyst, at de har tidsbegrænset aftalerne med tandlæger
og tandteknikere til 1-4 år. 76 pct. af kommunerne har ligeledes tidsbegrænset
aftalerne om briller i 1-4 år. Kun 56 pct. har tidsbegrænset aftalerne med fodterapeuter,
mens 71 pct. har begrænset aftalerne med fodplejerne.
Andelen af kommuner, der forventer at forny de tidsbegrænsede prisaftaler er
meget stor og ligger mellem 71 pct. og 100 pct.
Undersøgelsen viser, at prisaftaler har ført til markante prisreduktioner på brilleområdet,
hvor 63 pct. af kommunerne skønner at have opnået en prisreduktion på
mere end 15 pct.
Omkring halvdelen af kommunerne har imidlertid skønnet, at effekten af prisaftaler
på priserne er relativt begrænsede på de øvrige områder. 22 pct. af kommunerne
har dog vurderet, at priserne på tandbehandling mv. er reduceret med mere
end 15 pct. I forhold til fodbehandling vurderer 84 pct., at effekten er mindre end
5 pct.
Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten af prisaftaler i forhold til priserne.
Enkelte kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan således tyde
på, at kommunen ikke har foretaget en sammenligning af prisen på ydelsen,
men i stedet af kommunens samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter
indførelsen af de nye regler. Da de nye regler giver adgang til en bedre dækning af
pensionistens udgifter, vil der samlet set følge en vis udgiftsstigning uanset eksistensen
af prisaftaler. En anden forklaring kan være, at nogle kommuner også tidligere
har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger, som
stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt resultere i,
at almindelige prisstigninger vil slå igennem.
Undersøgelsen viser, at der eksisterer betydelige prisforskelle på sammenlignelige
ydelser, og at det for mange kommuner er lykkedes at opnå priser, der ligger pænt
under de vejledende priser fra brancheorganisationerne. Der er dog samtidig et relativt
stort prisspænd på alle de tre områder, som vidner om, at nogle kommuner
med fordel kan forsøge at forhandle sig til gunstigere priser.
Størrelsen af prisspændet på tandbehandling skyldes, at enkelte kommuner har
meget gunstige prisaftaler, mens enkelte andre har relativt ugunstige aftaler. De
gennemsnitlige priser på alle tandbehandlinger, undtagen duplikering og rebasering
pr. protese, er lavere end Dansk Tandlægeforenings listepriser.
Den store prisspredning på brilleområdet skyldes generelt, i modsætning til tandområdet,
ikke kun enkeltstående kommuners høje eller lave prisaftaler, og de gennemsnitlige
priser, kommunerne har opnået, ligger stort set på niveau med de vejledende
priser fra optikerforeningen.
Der er også et betydeligt prisspænd på de respektive fodbehandlinger. Spændet
skyldes overvejende enkelte kommuners prisaftaler
Kommunerne har i over halvdelen af tilfældene modtaget flere tilbud på prisaftaler.
Mere end halvdelen af prisaftalerne er indgået med én leverandør.
2
Kapitel 1 - Resumé
Undersøgelsen viser, at de kommuner, som modtager flere tilbud, i højere grad
vurderer, at priserne er reduceret end de kommuner, der kun har modtaget ét tilbud.
Denne tendens er dog mindre klar på brilleområdet. Dog vurderes det i højere
grad generelt, uanset antallet af modtagne tilbud, at indgåelsen af prisaftale har
medført en prisreduktion.
Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvilke priser de har opnået på de forskellige
ydelser. Svarene viser, at flere tilbud giver lavere priser. De gennemsnitlige
priser på tandproteser, hvor alene ét tilbud er modtaget, ligger således ca. 3,5-4
procent over de priser, de kommuner, der har modtaget flere tilbud, gennemsnitligt
set har opnået. Dette er i overensstemmelse med kommunernes egen vurdering,
jf ovenfor.
Også ved indgåelse af prisaftaler med optikere ses en tydelig sammenhæng mellem
antallet af tilbud og den pris, kommunerne gennemsnitligt har opnået. Gennemsnitsprisen
ved ét tilbud ligger her 7-22 procent over gennemsnitsprisen ved flere
tilbud.
Ved prisaftaler med fodterapeuter og fodplejere er der derimod ikke en klar sammenhæng
mellem pris og antal tilbud.
Samlet synes det på baggrund af undersøgelsen rimeligt at antage, at kommunerne
kan opnå mere favorable priser, når der modtages flere tilbud på især brille- og
tandbehandlingsområdet.
Undersøgelsen belyser, hvorledes kommunerne har vurderet leverandørernes kapacitet.
Dette sker hyppigst ved kommunale vurderinger kombineret med leverandørernes
egen vurdering. Det fremgår af undersøgelsen, at vurderingen af leverandørernes
kapacitet ikke synes at have indflydelse på, hvorvidt pensionisterne
vælger at købe ydelser hos andre leverandører end dem, som kommunen har indgået
prisaftale med.
Til gengæld peger undersøgelsen på, at antallet af leverandører har indflydelse på,
hvorvidt pensionisterne anvender andre leverandører. Der er således en tendens
til, at kommunerne skønner at kommuner med flere leverandører har en mindre
andel af pensionister, der anvender andre leverandører.
De små kommuner samarbejder hyppigere med andre kommuner om prisaftaler.
Mere end hver tredje øvrige kommune angiver at indgå aftaler med andre.
Dette skal ses i sammenhæng med, at cirka hver femte kommune i Hovedstadsregionen
og cirka hver sjette bykommune angiver, at de indgår prisaftaler
sammen med andre kommuner.
Endelig viser undersøgelsen, at leverandørerne generelt ligger i geografisk nærhed,
det vil sige i kommunen eller nabokommunen. Langt over halvdelen af tandlægerne
og fodterapeuter og -plejerne med prisaftaler er beliggende i kommunen, mens
det samme gælder for lidt over halvdelen af tandteknikerne og optikerne. Omkring
en tredjedel af kommunerne uden leverandører i kommunen, har leverandører
i nabokommunen. De kommuner, som har angivet anden beliggenhed, har for
optikernes vedkommende oplyst, at da aftalen er indgået med en landsdækkende
kæde, er leverandørerne beliggende over hele landet.
3
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
Efter kommunernes skøn har leverandørens beliggenhed generelt ikke væsentlig
betydning for hvor stor en andel af borgerne, der anvender andre optikere eller
tandteknikere uden prisaftale.
Rapporten indledes med et afsnit om baggrunden for undersøgelsen. Herefter følger
en analyse af kommunernes prisaftaler. Bilag I, II og III gennemgår de enkelte
ydelsesområder separat (tandproteser, briller og fodbehandling). Kopi af spørgeskemaet
er vedlagt i bilag V.
4
Kapitel 2 – Baggrunden for undersøgelsen
2 Baggrunden for undersøgelsen
Baggrunden for undersøgelsen er, at reglerne om helbredstillæg i lov om social
pension pr. 1. januar 2003 blev udvidet til at omfatte dækning af udgifter til tandproteser,
briller og fodbehandling. Det blev samtidig muligt for kommunerne at
indgå prisaftaler på de nævnte områder.
Undersøgelsen af kommunernes implementering af de nye regler om helbredstillæg
blev iværksat med henblik på at kortlægge, i hvilket omfang kommunerne har
udnyttet deres mulighed for at indgå prisaftaler med leverandører af de ydelser,
som er omfattet af de nye regler; herunder antallet af kommuner, der har indgået
prisaftaler på de enkelte områder m.v.
Hensigten med undersøgelsen er således at tilvejebringe viden om udbredelse og
effekt af prisaftalerne samt at bidrage til, at kommunerne kan lade sig inspirere af
andres resultater, da indgåelse og genforhandling af prisaftaler er en fortløbende
proces
De nye regler
De nye regler giver folkepensionister og de førtidspensionister, der er tilkendt
pension efter de regler, der var gældende før 1. januar 2003, mulighed for at modtage
det udvidede helbredstillæg, som dækker op til 85 pct. af pensionistens egen
andel af udgiften. Tillægget udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent
og kan ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue større end 54.600
kr. i 2004.
Reglerne giver endvidere kommunerne mulighed for at indgå prisaftaler med leverandører
af de ydelser, der er omfattet af de nye regler: Tandlæger, kliniske tandteknikere,
laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere.
En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører
om, hvilke priser pensionisterne skal betale for de forskellige ydelser. Aftalerne
skal således specificere de konkrete priser på de forskellige udgifter til tandproteser,
briller og fodbehandling
Pensionisterne kan dog frit vælge at bruge tilskuddet (beregnet i henhold til en
prisaftale) til køb af en dyrere ydelse eller til køb hos en anden leverandør. Har
kommunen ikke indgået prisaftaler, skal tilskuddet beregnes på baggrund af den
faktiske pris.
Undersøgelsen
Undersøgelsen, som er udført af Ankestyrelsen, er gennemført som en landsdækkende
elektronisk spørgeskemaundersøgelse ultimo 2003.
263 ud af 271 mulige svarkommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en
svarprocent på 97. Da ikke alle kommuner har svaret på samtlige spørgsmål, vil
5
sumtallet i flere af tabellerne variere og ikke stemme overens med antallet af svarkommuner
i undersøgelsen.
I nogle af tabellerne summer procenttallene på grund af afrunding ikke til 100.
Det er, på trods heraf, og for anskuelighedens skyld valgt at anføre 100 i sumlinjen.
I flere af tabellerne opdeles kommunerne efter Danmark Statistiks geokodeinddeling,
jf. bilag IV.
6
3 Prisaftaler i kommunerne
Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
Kommunerne har siden 1. januar 2003 haft mulighed for at indgå prisaftaler med
leverandører af de ydelser, der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg, dvs.
tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter
og andre fodbehandlere.
Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvorvidt der skal indgås
prisaftaler. En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller
flere leverandører om, hvilken pris pensionisterne skal betale for de forskellige
ydelser.
Kommuner med prisaftaler
Kommunerne er i undersøgelsen anmodet om at oplyse, hvorvidt kommunen har
indgået prisaftaler om tandproteser mv., briller mv., samt fodbehandling. De kommuner,
der har indgået mindst én prisaftale på et af de tre områder, er opgjort i
tabel 3.1.
Tabel 3.1. Opgørelse over hvilke kommuner der har indgået mindst én prisaftale
med leverandører af tandproteser, fodbehandling eller briller. Antal kommuner.
Har indgået prisaftale Har ikke indgået prisaftale Total
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Hovedstadsregionen 40 89 5 11 45 100
Bykommuner 37 90 4 10 41 100
Øvrige kommuner 148 85 27 15 175 100
Total 225 86 36 14 261 100
Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004
Tabellen viser, at hovedparten af landets kommuner, svarende til 86 pct., har indgået
mindst én prisaftale med henholdsvis tandlæger/tandteknikere, fodterapeuter/fodplejere
eller optikere. Prisaftaler er således inden for det første år efter lovens
ikrafttræden blevet et udbredt instrument.
Kort 1 viser hvilke af landets kommuner, der har indgået prisaftaler med leverandørerne
på et eller flere af de 3 områder.
7
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Det er dog ikke alle kommuner med prisaftaler, der har indgået aftaler på alle 3
områder jf. tabel 3.2
Tabel 3.2. Prisaftaler om både tandproteser og/eller briller og/eller fodbehandling.
Antal kommuner. Fordelt efter kommunetype.
Hovedstads- Bykommuner Øvrige kom- I alt
regionen
muner
Alle 3 områder 19 21 63 103
Tandproteser og briller 14 10 48 72
Tandproteser og
fodbehandling
0 0 0 0
Briller og fodbehandling 3 3 9 15
Kilde: udtræk Den Sociale Database april 2004
8
Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
Kommunernes svar viser, at der på landsplan er 103 kommuner, som har indgået
prisaftaler om både tandproteser, briller og fodbehandling, 72 kommuner har indgået
aftaler om tandproteser og briller, mens 15 kommuner har indgået aftaler om
både briller og fodbehandling. Der er derimod ikke nogen kommuner, der kun har
indgået aftaler om tandproteser og fodbehandling. 35 kommuner har kun indgået
prisaftaler på ét område. Disse kommuner fremgår ikke af tabel 3.2.
Samlet har flest kommuner indgået prisaftaler med brilleleverandører. Herefter
kommer aftaler med tandlæger og tandteknikere, mens færrest kommuner har
indgået aftaler med fodterapeuter og fodplejere, jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3. Kommuner der på landsplan har indgået prisaftaler om
tandproteser, briller og fodbehandling. Antal kommuner.
Tandbehandling Briller Fodbehandling
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Med prisaftaler 180 69 220 85 118 47
Uden prisaftaler 80 31 38 15 135 53
I alt 260 100 258 100 253 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Der er ikke markante forskelle på hvilke kommunetyper, der har indgået prisaftaler
på de forskellige områder, jf. bilagstabeller I.1, II.1 og III.1. Der er således ikke
noget der tyder på, at kommunetypen i væsentligt omfang har indflydelse på valg
eller fravalg af prisaftaler på de respektive områder.
Det forhold, at kommunen ikke har indgået prisaftale på tidspunktet for undersøgelsens
gennemførelse, er ikke ensbetydende med, at kommunen har fravalgt at
indgå prisaftaler. Flere af disse kommuner har angivet, at de forventer at indgå
prisaftaler i den nærmeste fremtid, jf tabel 3.4.
Tabel 3.4. Forventede prisaftaler om tandproteser mv., briller og fodbehandling i
den nærmeste fremtid. Antal kommuner.
Tandproteser Briller Fodbehandling
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Forventer 33 42 13 39 17 14
Forventer ikke 45 58 20 61 109 87
I alt 78 100 33 100 126 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Kommunerne forventer især at indgå prisaftaler om tandproteser. Denne tendens
er stærkest i Hovedstadsregionens kommuner, jf. tabel I.2 i bilag I. På landsplan
forventer færre kommuner at indgå prisaftaler om henholdsvis briller og
fodbehandling.
Hvis de 14 kommuner, der ikke har nogen prisaftale, men har oplyst, at de forventer
at indgå prisaftaler på ét af de 3 områder i den nærmeste fremtid, medregnes i
antallet af kommuner med prisaftaler, vil 239 af landets kommuner have prisaftaler
i større eller mindre omfang.
Kommunerne har mulighed for at tidsbegrænse prisaftalerne. Ca. 60 pct. af kommunerne
har oplyst, at de har tidsbegrænset aftalerne med tandlæger og tandteknikere
til 1-4 år. 76 pct. af kommunerne har ligeledes tidsbegrænset aftalerne om
briller i 1-4 år. Kun 56 pct. har tidsbegrænset aftalerne med fodterapeuter, mens
71 pct. har begrænset aftalerne med fodplejerne.
9
Andelen af kommuner, der forventer at indgå ny prisaftale, er meget stor. Andelen
af kommuner, der forventer at indgå nye prisaftaler, ligger således mellem 71 pct.
og 100 pct., jf. tabel 3.5.
Tabel 3.5. Kommuner der forventer at indgå en ny prisaftale, når den gældende
løber ud. Antal kommuner.
Tandlæge Tandtekniker Briller Fodterapeut Fodplejer
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
10
29 71 112 82 170 85 45 100 69 100
Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004
Kommunernes begrundelser for ikke at indgå prisaftaler
Kommunerne har haft mulighed for at angive forskellige årsager til, at der ikke er
indgået prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling.
Det kunne for eksempel være, at kommunen har truffet beslutning om ikke at
indgå prisaftale, at kommunen ikke har overvejet at indgå prisaftale, at ingen leverandør
har kunnet imødekomme kommunens krav, at ingen leverandør har budt
på opgaven eller der kan være andre årsager. Kommunernes oplysninger fremgår
af tabel 3.6.
Tabel 3.6. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser
mv., briller mv. og fodbehandling. Antal kommuner.
Tandproteser Briller Fodbehandling
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Kommunen har
truffet beslutning
om ikke at indgå
22 28 17 47 59 44
prisaftale
Kommunen har
ikke overvejet at
indgå prisaftale
Ingen leverandør
har kunnet imødekommekommu-
nens krav
Ingen leverandør
har budt på opga-
ven
6 8 1 3 17 13
5 6 2 6 4 3
8 10 0 0 19 14
Andet 38 48 16 44 36 27
I alt 79 100 36 100 135 100
Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004
28 pct. af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet om årsagen til, at de ikke
har indgået prisaftaler om tandproteser, har oplyst, at kommunen har truffet beslutning
om ikke at indgå prisaftaler med tandlæger eller tandteknikere. Denne begrundelse
er mere udtalt for fravalg af prisaftaler med optikere (47 pct.) og prisaftaler
vedrørende fodbehandling (44 pct.)
Kommunernes bevæggrunde til ikke at indgå prisaftale er i øvrigt forskellige alt efter
hvilket område, der er tale om.
48 pct. af de kommuner, der har fravalgt prisaftaler om tandproteser mv., har angivet
andre årsager hertil. Enkelte kommuner har ønsket at følge udviklingen på
området, før der træffes beslutning om at indgå aftale, og andre har vurderet, at
der ikke vil være nogen besparelse ved at indgå en prisaftale om tandproteser mv.
Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
På brilleområdet har 44 procent af kommunerne angivet andre årsager til, at der
ikke er indgået aftaler med optikkerne. Nogle kommuner har oplyst, at de ikke har
indgået prisaftale, fordi kommunen anvender vejledende priser fra optikerforeningen.
27 pct. af kommunerne har angivet andre årsager til ikke at indgå prisaftaler om
fodbehandling. Nogle kommuner peger på, at priserne på fodbehandlinger varierer
meget blandt andet på grund af, at der er tale om behandlere med vidt forskellig
uddannelse, eller at behandlere og behandlingsformerne er et uoverskueligt
marked. Andre kommuner vurderer, at prisniveauet er meget ensartet og enkelte,
at det ikke er et særligt omkostningstungt område.
Kommunernes skøn over prisreduktion
Kommunerne er samtidig blevet anmodet om at oplyse, hvor meget kommunen
skønner, at prisaftalerne på de tre områder har reduceret priserne hos henholdsvis
tandlæge/tandtekniker, fodterapeut/fodplejer eller hos optiker. Kommunernes
skøn fremgår af tabel 3.7.
Samlet set har mange kommuner skønnet, at der er en positiv effekt af prisaftaler
på priserne. Især på brilleområdet hvor 63 pct. af kommunerne skønner, at der er
opnået en prisreduktion på mere end 15 pct. Flere kommuner peger også på, at
prisaftalen har medført en prisreduktion, men også at mange pensionister fortsat
køber dyrere briller, og selv betaler differencen mellem den brille pensionisten har
valgt og kommunens tilskud.
Tabel 3.7. Kommunernes skøn over hvor meget prisaftalerne har reduceret priserne
på tandproteser mv., fodbehandling og briller. Antal kommuner.
Tandlæge Tandteknikker Fodterapeut Fodplejer Optiker
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Uændret
Mindre
19 38 73 48 30 55 32 42 34 16
end 5
pct.
9 18 26 17 16 29 16 21 22 10
5-15 pct. 11 22 29 19 6 11 13 17 24 11
Mere
end 15
pct.
11 22 23 15 3 5 15 20 134 63
I alt 50 100 151 100 55 100 76 100 214 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
22. pct. af kommunerne har skønnet, at der er en reduktion på mere end 15 pct.
på tandlægeområdet. Enkelte har dog peget på, at aftalerne har medført en forøgelse
af kommunens udgifter til tandbehandling og over halvdelen af kommunerne
skønner samtidig, at prisaftaler har reduceret priserne med mindre end 5
pct. på alle områder undtagen briller. I forhold til fodbehandling er det hele 84
pct., der vurderer, at effekten af prisaftaler er mindre end 5 pct.
Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten i forhold til priserne. Enkelte
kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan tyde på, at kommunen
ikke har foretaget en sammenligning af selve prisen, men i stedet af kommunens
samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter indførelsen af de nye regler. Da
de nye regler giver adgang til en bedre dækning af pensionistens udgifter, vil der
samlet set følge en vis udgiftsstigning. En anden forklaring er, at nogle kommuner
også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlin-
11
ger, som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt
resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem.
Kommunernes oplysninger om, hvorvidt kommunen har ét eller flere tilbud om
prisaftaler fra de respektive leverandører, fremgår af tabel 3.8.
Tabel 3.8. Har kommunen modtaget ét eller flere tilbud om prisaftaler vedrørende
tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling. Antal prisaftaler.
Kommunetypefordelt.
Tilbud om prisaf- Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
taler ---- Pct. ----
Et tilbud 34 21 34 32
Flere tilbud 66 79 66 68
I alt 100 100 100 100
Note: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt
om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling).
Tabellen er en sammentælling af svarene.
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Det generelle billede er, at kommunerne i over halvdelen af tilfældene har modtaget
flere tilbud på prisaftaler. Bykommunerne har i større omfang modtaget flere
tilbud end Hovedstadsregionens kommuner og gruppen af øvrige kommuner.
Over halvdelen af prisaftalerne er imidlertid indgået med én leverandør jf. tabel
3.9. Anvendelsen af flere leverandører er mest udbredt i Hovedstadsregionen (56
pct. af prisaftalerne), mens øvrige kommuner i højere grad kun anvender én leverandør
Tabel 3.9. Prisaftaler med en eller flere leverandører vedrørende tandproteser mv.,
briller mv. og fodbehandling. Antal prisaftaler. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
---- Pct. ----
En leverandør 44 55 60 56
Flere leverandører 56 45 40 44
I alt 100 100 100 100
Note: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt
om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling).
Tabellen er en sammentælling af svarene.
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Kommunerne har mulighed for i fællesskab at indgå prisaftaler med de respektive
leverandører. De kommuner, der har benyttet sig af denne mulighed, fremgår af
tabel 3.10.
Tabel 3.10. Oversigt over de kommuner der har oplyst at prisaftalen er indgået
sammen med en eller flere andre kommuner. Andel kommuner. KommunetypefordeltHovedstadsre-
Bykommuner Øvrige kom- I alt
gionenmuner
Prisaftaler med
23 16 39 32
Andre
Prisaftaler alene 77 84 61 68
I alt 100 100 100 100
Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004
Tabel 3.10 viser, at de små kommuner hyppigst angiver, at de samarbejder med
andre kommuner om prisaftaler. Mere end hver tredje øvrige kommune angiver
at indgå aftaler med andre. Dette skal ses i sammenhæng med, at cirka hver femte
12
Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
kommune i Hovedstadsregionen og cirka hver sjette bykommune angiver, at de
indgår prisaftaler sammen med andre kommuner.
Tendensen er ikke overraskende. Det må forventes, at netop de små kommuner
hyppigere indgår aftaler sammen. Motivationen kan for eksempel være at kunne
udbyde en større og mere tiltrækkende opgave (og dermed få flere leverandører i
spil), stordriftsfordele eller at kunne stå stærkere overfor relativt store leverandører.
Det synes umiddelbart sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem antallet af
tilbud, en kommune modtager, og de priser, kommunen kan opnå. Dette forhold
er søgt belyst i tabel 3.11.
Tabel 3.11. Sammenhængen mellem kommunernes vurdering af om prisaftalerne
har reduceret priserne og antallet af tilbud kommunerne har modtaget. Andel
prisaftaler.
Tandlæger/tandtekniker
Optiker Fodterapeut/Fodplejer
Vurderet prisre-
--- Antal modtaget tilbud ---
duktion Et Flere Et Flere Et Flere
Uændret 63 38 11 15 62 45
Mindre end 5 pct. 20 16 14 10 27 22
5-15 pct. 10 23 17 11 12 15
Mere end 15 pct. 7 23 58 64 0 18
I alt 100 100 100 100 100 100
Bem: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt
om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandlæger/tandteknikker, optiker, fodterapeut/fodplejer).
Tabellen er en sammentælling af svarene.
Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004
Af tabel 3.11 ses, at de kommuner, som modtager flere tilbud, i højere grad vurderer,
at priserne er reduceret. Eksempelvis vurderer de kommuner, der kun har
modtaget ét tilbud på tandområdet, at prisaftalen i 63 pct. af tilfældene ikke har
reduceret priserne. For kommuner, der har modtaget flere tilbud, er det kun 38
pct. Tendensen er mindre klar for kommuner, der har indgået prisaftale med optiker.
Dog vurderes det i højere grad generelt (uanset antallet af modtagne tilbud),
at indgåelsen af prisaftale har medført en prisreduktion.
Udover at kommunerne er blevet bedt om at vurdere prisreduktionen, er kommunerne
også blevet bedt om at angive den aftalte pris for en række udvalgte behandlinger.
Det er således muligt at belyse, om kommuner, der modtaget flere tilbud,
har fået lavere priser end kommuner, som alene har modtaget ét tilbud.
13
De gennemsnitlige priser fordelt på, om kommunen har modtaget et eller flere tilbud,
er opgjort i tabel 3.12, 3.13 og 3.14.
Tabel 3.12. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte tandbehandlinger
fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud. Hele
kroner.
Tandlæge Tandtekniker
Et tilbud Flere tilbud Et tilbud Flere tilbud
Delprotese inkl.
evt. bøjler og udslibninger
4238 4086 4107 3936
Stålprotese inkl.
be- og udslibning
6798 6711 6611 6368
Helprotese til overog
undermund
4482 4175 4371 4218
Helsætsprotese 7313 7001 7614 7264
Duplikering pr.
protese
1925 1816 2108 2080
Rebasering pr. protese
1373 1329 1582 1450
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Det fremgår, at de kommuner, som har modtaget flere tilbud, gennemsnitligt har
aftaler om de laveste priser. De gennemsnitlige priser, hvor alene ét tilbud er modtaget,
ligger ca. 3,5-4 procent over de priser, de kommuner, der har modtaget flere
tilbud, gennemsnitligt har opnået. Forskellen er således relativt lille, men går igen
for alle typer tandbehandling.
Tabel 3.13. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte briller.
Fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud.
Hele kroner.
Optiker
Et tilbud Flere tilbud
Standardbrille (stel og glas) 718 588
Stel 304 269
Enkeltsyrkeglas; fra +/- 0.00 -+/- 4.00 262 226
Enkeltsyrkeglas; fra +/- 4.25 -+/- 7.00 328 274
Bifokale glas; fra +/- 0.00 -+/- 4.00 637 593
Bifokale glas; fra +/- 4.25 -+/- 7.00 702 649
Kilde: Udtræk Den Sociale Database juni 2004
Også ved indgåelse af prisaftaler med optikere kan der ses en tydelig sammenhæng
mellem antallet af tilbud, og den pris kommunerne gennemsnitligt har opnået, jf.
tabel 3.13. Den gennemsnitlige pris for kommuner, som kun har modtaget ét tilbud,
er således højere en den gennemsnitlige pris i de kommuner, som har modtaget
flere tilbud. Forskellen er betydelig større end tilfældet var ved de indgåede aftaler
med tandlæger og tandteknikere. Gennemsnitsprisen ved ét tilbud ligger således
7-22 procent over gennemsnitsprisen ved flere tilbud på brilleområdet.
På området for fodbehandling kan der derimod ikke konstateres nogen klar sammenhæng
mellem antallet af tilbud og de aftalte priser, jf. tabel 3.14
14
Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
Tabel 3.14. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte fodbehandlinger.
Fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud. Hele
kroner.
Fodterapeut Fodplejer
Hele kroner Et tilbud Flere tilbud Et tilbud Flere tilbud
Kompliceret fodbehandling
267 239 180 192
Almindelig fodbehandling
242 221 194 190
Partiel behandling
182 201 153 156
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Samlet synes undersøgelsen at pege på, at de kommuner, som kun har modtaget ét
tilbud, vil kunne indgå mere favorable aftaler, hvis de indhenter/modtager flere
tilbud. Specielt for så vidt angår briller og tandbehandling må mere favorable aftaler
kunne forventes.
Dette forudsætter imidlertid, at der er mulighed for at indhente flere tilbud og at
disse kan leve op til kommunens krav.
Undersøgelsen viser ikke nogen signifikant tendens til, at kommuner med lave priser
på ét område også har lave priser på de to andre områder.
Udvalgte priser i prisaftalerne
Kommunerne har til undersøgelsen angivet de indgåede priser på en række udvalgte
tandbehandlinger, briller og fodbehandlinger. Minimum, maksimum og
gennemsnitspriserne på landsplan fremgår af de følgende tabeller.
Prisspændet på del- og helproteser og dublikering af proteser skyldes, at enkelte
kommuner har meget gunstige prisaftaler, mens andre har relativt ugunstige aftaler.
Prisspændet på rebasering skyldes i modsætning til de andre tandbehandlinger
ikke enkelte kommuners lave priser, idet 18 kommuner har prisaftaler på ca. 900
kr. og derunder.
Tabel 3.15. Kommunernes udvalgte priser på tandprotetisk arbejde. Opgjort i hele
kr. og på landsplan.
Tandlæge Tandteknikker
Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum
Delprotese 2.900 4.133 5.067 2.100 3.993 5.337
Stålunitorprotese
Hel over/under
protese
4.550 6.719 7.960 3.400 6.444 10.325
2.990 4.212 8.346 2.100 4.255 8.346
Helsætsprotese 4.900 7.218 9.136 3.900 7.369 8.766
Duplikering pr.
protese
Rebasering pr.
protese
1.300 1.874 2.425 898 2.083 2.475
850 1.337 1.910 550 1.489 2.400
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Note: Kommunernes priser på de forskellige behandlingstyper er sammenlignelige med priserne på
de tilsvarende behandlinger i Tandlægeforeningens vejledende prisliste.
Ifølge Dansk tandlægeforenings honorartabeller 1. april 2004 er den vejledende
pris for en delprotese 4.449 kr., en stålprotese 7.023 kr., over/underprotese 4.099
kr. og for en helsætprotese 7.367 kr. For duplikering pr. protese er prisen 1.785 kr.
15
og rebasering pr. protese 1.296. Som det fremgår, er de gennemsnitlige priser på
alle behandlinger undtagen duplikering og rebasering pr. protese lavere end branchens
listepriser. Prisaftalerne har således ud fra en gennemsnitbetragtning haft effekt
på priserne på tandbehandling, og som det fremgår, er der enkelte kommuner
som har priser, der er meget lavere eller højere end de vejledende priser. Prisspændet
viser således, at der er kommuner, som vil kunne have betydelig fordel af
at forhandle sig frem til nogle mere gunstige prisaftaler.
De udvalgte priser på landsplan, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på
henholdsvis standardbriller, stel, enkeltstyrke glas og bifokale glas, er opgjort i tabel
3.16. Som det fremgår, er der meget stor spredning mellem priserne på de respektive
brilletyper. Det skyldes ikke kun enkeltstående kommuners prisaftaler.
21 kommuner har således prisaftaler på standardbrille på under 300 kr. og 6 kommuner
har priser på over 800 kr. 25 kommuner har priser på under 100 kr., men
kun 3 kommuner har priser på 700 kr. og derover på stel.
16 kommuner har prisaftaler på 150 kr. og derunder på enkeltstyrkeglas +/- 0.00
til +/- 4.00, men kun 1 kommune har en pris på 835 kr., og 3 kommuner har priser
på 400 kr. 10 kommuner har prisaftaler om enkeltstyrkeglas +/- 4.25 til +/-7.00
på 150 kr. og derunder, mens kun 7 kommuner har priser over 400 kr.
Tabel 3.16. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om briller. Opgjort
i hele kr. og på landsplan.
Minimum Gennemsnit Maksimum
Standardbriller 230 611 1.100
Stel 65 275 1.000
Enkelstyrkeglas
+/-0.00 til +/-4.00 69 232 835
Enkeltstyrkeglas
+/-4.25 til +/-7.00 113 284 970
Bifokale glas
+/-0.00 til +/-4.00 219 600 1.000
Bifokale glas
+/-4.25 til +/-7.00 221 660 1.200
Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004
21 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-0.00 til +/-4.00 på 350
kr. og derunder, mens 7 kommuner har prisaftaler på 800 kr. og derover. 17 kommuner
har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-4.25 til +/- 7.00 på 350 kr. og
derunder, mens 10 kommuner har priser på 800 kr. og derover.
Ifølge optikerforeningens vejledende priser på briller til pensionister koster et stel
296,50 kr., enkeltstyrkeglas fra 232,50 til 289,00 kr. og bifokale glas fra 645,00 kr.
til 717,25 kr. Som det fremgår, ligger de gennemsnitlige priser på landplan stort set
på niveau med de vejledende priser.
Samtidig er der et ret stort prisspænd, som vidner om, at der fortsat er et potentiale
for at realisere besparelser ved at indgå prisaftaler på brilleområdet.
16
Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på kompliceret
fodbehandling, almindelig fodbehandling og partiel fodbehandling, er belyst i tabel
3.17 Som det fremgår, er der er betydeligt prisspænd på de respektive fodbehandlinger.
Prisspændet skyldes overvejende enkelte kommuners priser. Dog har 5 kommuner
minimumpriser på 170 kr. og derunder og 4 kommuner har maksimumpriser på
300 og derover på kompliceret fodbehandling.
Tabel 3.17. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om fodbehandling
hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. på landsplan.
Fodterapeut Fodplejer
Kompliceret
fodbehandling
Almindelig
fodbehandling
Partiel fodbehandling
Minimum
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Gennemsnit Maksimum Minimum
Gennemsnit Maksimum
170 247 310 160 193 230
100 228 270 100 191 270
80 193 270 50 156 220
Forskellige markedsvilkår
Forskellene i udbredelsen af prisaftaler på de enkelte områder og de skønnede
prisreduktioner antages også at afspejle, at der er tale om meget forskellige leverandørmarkeder
og dermed forskellige konkurrencevilkår.
Flere af kommunerne peger i den sammenhæng på en udbredt brug af vejledende
takster både af medlemmer og ikke medlemmer af henholdsvis Dansk
Tandlægeforening og Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere og Dansk
Tandprotetisk Selskab. Nogle kommuner har tidligere indgået overenskomster
med brancheforeningerne på området, som nu er genforhandlet, og som andre
kommuner har tilsluttet sig.
På brilleområdet er der tilsvarende leverandørkæder men tilsyneladende flere, der
ønsker at byde på opgaven (kommunerne har modtaget flere tilbud på dette område
end på tandområdet).
Fodbehandlingsområdet er karakteriseret ved at have mange mindre leverandører,
men markedet er ifølge nogle kommuner mere uoverskueligt og behandlerne har
vidt forskellige uddannelse.
Leverandørens kapacitet
En af forudsætningerne for at indgå en prisaftale med en leverandør er, at leverandøren
har tilstrækkelig kapacitet. Det vil sige, at leverandøren skal kunne håndtere
efterspørgslen fra modtagerne af helbredstillæg.
Leverandørens kapacitet kan vurderes på forskellige måder. De forskellige måder
kan også indgå som elementer i en samlet vurdering af leverandørens kapacitet.
Kommunerne er i undersøgelsen blevet bedt om at oplyse, om leverandøren har
vurderet egen kapacitet og har afgivet tilbud på grundlag af kommunens skøn
over det potentielle antal modtagere, om leverandøren har forpligtet sig til at kunne
håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen, om kommunen har vur-
17
deret leverandørens kapacitet, om leverandørens kapacitet er vurderet på anden
vis, eller om leverandørens kapacitet er vurderet ved en kombination af de nævnte
metoder.
I de kommuner, der kun har oplyst én vurderingsmetode, er det den kommunale
vurdering, der er helt dominerende, jf. tabel 3.15. Generelt er det imidlertid kun et
mindre antal kommuner, som vurderer leverandørens kapacitet ud fra en enkelt
metode. De fleste kommuner anvender derimod en helhedsvurdering, hvor to eller
flere metoder indgår.
Tabel 3.17. Antal kommuner, som alene har benyttet én metode til, at vurdere leverandørens
kapacitet. Antal kommuner. Fordelt på leverandørtype.
18
Landstotal
Leverandørens kapacitet er vurderet ved
Egen vurdering Forpligtelse til tilpasning
af produktionen
Kommunen
Anden
metode
Tandlæge 6 2 23 8 39
Tandtekniker 18 13 73 10 114
Optiker 17 13 120 10 160
Statsautoriseret
fodterapeut
7 2 40 3 52
Fodplejer 14 5 44 4 67
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Anvendelse af leverandører, som ikke har indgået prisaftale
Pensionister, som er berettiget til helbredstillæg, kan frit vælge leverandør. Det vil
sige, at de ikke behøver at vælge en leverandør, som har indgået en prisaftale med
kommunen. Tilskuddet til pensionisten beregnes dog på baggrund af prisen fastlagt
i prisaftalen, såfremt en sådan eksisterer.
Flere forhold kan have betydning for, om en pensionist vælger en leverandør, som
har indgået pristale med kommunen eller ej. For det første kan den personlige tilknytning
til egen tandlæge betyde, at pensionisten vælger at fastholde denne uanset
om pågældende har indgået prisaftale med kommunen. For det andet kan leverandørens
kapacitet have betydning - kan leverandøren håndtere efterspørgslen fra
modtagerne eller er der lang ventetid – og er der mere end én leverandør. Det kan
også have betydning, om leverandøren er beliggende i kommunen/nabokommunen
eller længere væk.
Det må antages, at leverandørens evne til at håndtere modtagernes efterspørgsel
har en vis betydning for, hvor stor andelen af borgere, som vælger en leverandør
uden prisaftale, er. Man kan imidlertid ikke på baggrund af undersøgelsen vurdere
leverandørernes kapacitet – alene hvordan kommunerne har foretaget bedømmelsen.
Undersøgelsen viser ingen klar sammenhæng mellem metode til vurdering af
kapacitet og borgere, der vælger andre leverandører. Det synes således af mindre
betydning for borgerens leverandørvalg, hvorledes leverandørens kapacitet umiddelbart
bedømmes.
Undersøgelsen indikerer derimod, jf. tabel 3.18., at antallet af leverandører, der er
indgået prisaftale med, har betydning for, hvor stor andelen af modtagere, som
vælger en leverandør uden prisaftale, er.
Tabellen viser kommunernes skøn over, hvor stor en andel af modtagerne, der
vælger en leverandør uden prisaftale. Tabellen er opdelt efter, om kommunerne
I alt
Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
har prisaftale med én leverandør eller med flere leverandører. Eksempelvis viser
tabellen, at 57 pct. af de kommuner, som har indgået prisaftale med flere tandlæger
om tandbehandling, skønner, at mindre end 10 pct. af modtagerne vælger en
leverandør uden prisaftale. Tilsvarende vurderer 32 pct. af de kommuner, som har
indgået prisaftale med én tandlæge om tandbehandling, at mindre end 10 pct. af
modtagerne vælger en leverandør, som ikke har en prisaftale.
Tabel 3.18. Andel af borgere, der anvender leverandør uden prisaftale.
Fordelt efter om kommunen har indgået én eller flere prisaftaler.
Landstotal
(andel svarkommuner)
Tandbehandling
Andel borgere, der vælger en leverandør uden
Prisaftale
0-10 pct. 11-25 pct. 26-50 pct. >50 pct.
--- Antal leverandører ---
En Flere En Flere En Flere En Flere
Tandlæge 32 57 14 13 18 9 36 22
Tandtekniker 28 54 22 17 19 11 30 17
Briller 2 Optiker 19 44 18 20 26 15 36 20
Note: Flere leverandører skal her forstås som en kæde af optikere.
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Undersøgelsen peger således på, at antallet af leverandører har væsentlig betydning
for, om borgerne anvender leverandører uden prisaftale.
Antallet af kommuner, som har foretaget et skøn over andelen af modtagere, der
vælger en leverandør af fodbehandling uden prisaftale, er så få, at det ikke er muligt,
at give et retvisende billede.
Leverandørens beliggenhed
Når der indgås prisaftale med en leverandør, skal kommunen sikre sig, at leverandøren
er beliggende i geografisk nærhed af de pensionister, der får beregnet helbredstillæg
på grundlag af aftalen.
Leverandørernes geografiske beliggenhed er belyst i tabel 3.19. Som det fremgår,
er langt over halvdelen af tandlægerne og fodterapeuter og -plejerne med prisaftaler
beliggende i kommunen, mens det samme gælder for lidt over halvdelen af
tandteknikerne og optikerne. Omkring en tredjedel af disse leverandører er dog
beliggende i nabokommunen. De kommuner, som har angivet anden beliggenhed,
har for optikernes vedkommende oplyst, at da aftalen er indgået med en landsdækkende
kæde, er leverandørerne beliggende over hele landet.
Tabel 3.19. Hvor er leverandøren, som kommune har prisaftale med beliggende.
Antal kommuner
Tandlæge Tandtekniker Optiker Fodterapeut Fodplejer
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
I
kommunen
36 73 84 53 120 55 51 85 71 86
I
nabokommunen
11 22 61 39 68 31 7 12 11 13
Andet 2 4 13 8 29 13 2 3 1 1
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
19
En relativt større andel af optikerne og tandteknikerne med prisaftale er, i forhold
til de øvrige typer af leverandører, beliggende i nabokommunen eller andre steder.
Kommunernes skøn over i hvor høj grad den geografiske beliggenhed har betydning
for om borgeren vælger en anden leverandør uden prisaftale er opgjort i tabel
3.20.
Oplysningerne tyder således på, at leverandørerne overvejende ligger i geografisk
nærhed, og at kun få kommuner ikke har en leverandør i kommunen eller nabokommunen.
Tabel 3.20. Kommunernes skøn over andelen af borgere som benytter optiker
og tandtekniker uden prisaftale, når leverandøren med prisaftale ligger
i kommunen, nabokommunen eller andre steder. Antal kommuner
20
Andel borgere Optiker i
kommunen
Optiker i
Nabokommu-
ne/andet
Tandtekniker i
kommunen
Tandtekniker i
nabokommunen/
andet
0-10 pct. 41 42 32 35
11-25 pct. 28 24 20 12
26-50 pct. 24 22 14 15
50 pct. < 25 38 13 27
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Som det fremgår, har leverandørens placering efter kommunernes skøn generelt
ikke væsentlig betydning for hvor stor en andel af borgerne, der vil anvender andre
optikere eller tandteknikere uden prisaftale.
Bilag I
Bilag I - Prisaftaler om tandproteser
Prisaftaler om tandproteser mv.
Kommunerne kan give et helbredstillæg til dækning af udgiften til aftagelige tandproteser.
Tilskuddet ydes til den billigste, men tilstrækkelige tandprotese, der erstatter
mistede tænder, samt til de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet.
Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om tandproteser m.v., siden
1. januar 2003 viser, at hovedparten af landets kommuner, nemlig 69 pct., har
indgået sådanne prisaftaler, jf. tabel I.1.
Tabel I.1. Kommuner med og uden prisaftaler om tandproteser mv. Antal kommuner
og i pct. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Med Prisaftaler 34 76 32 78 114 66 180 69
Uden prisaftaler 11 24 9 22 60 34 80 31
I alt 45 100 41 100 174 100 260 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
21
De kommuner der har indgået prisaftaler om tandbehandling fremgår af kort I.1
Kort I.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale om
tænder (tandproteser mv.).
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
31 pct. af kommunerne har ikke indgået prisaftaler, jf. tabel I.1. Heraf har 42 pct.
af kommunerne oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste
fremtid, jf. tabel I.2. 58 pct. af de kommuner, som ikke har indgået prisaftaler,
primært i gruppen af øvrige kommuner, har oplyst, at de aktuelt ikke vil benytte
sig af muligheden.
22
Bilag I - Prisaftaler om tandproteser
Tabel I.2. Forventer kommunen at indgå prisaftale om tandproteser mv. i den
nærmeste fremtid. Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 9 82 4 44 20 34 33 42
Nej 2 18 5 56 38 66 45 58
I alt 11 100 9 100 58 100 78 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser mv., er kommunen
anmodet om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel l.3.
Tabel l.3. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser
mv. Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Kommunen har
truffet beslutning
om ikke at indgå
1 9 0 0 21 36 22 28
prisaftale
Kommunen har
ikke overvejet at
indgå prisaftale
Ingen leverandør
har kunnet imødekommekommu-
nens krav
Ingen leverandør
har budt på opga-
ven
1 9 1 11 4 7 6 8
0 0 0 0 5 8 5 6
1 9 1 11 6 10 8 10
Andet 8 73 7 78 23 39 38 48
I alt 11 100 9 100 59 100 79 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Det fremgår, at fravalg af prisaftale i 28 pct. af tilfældene er begrundet i en eksplicit
kommunal beslutning herom. Hovedparten af de resterende tilfælde falder under
kategorien ”andet”. Nogle kommuner angiver blandt andet som begrundelse,
at kommunen anvender vejledende takster fra Landsforeningen af kliniske tandteknikere.
De fleste kommuner (68 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på tandprotesepriser,
jf. tabel I.4. Det er især bykommuner, der har modtaget flere tilbud.
Tabel I.4. Antal tilbud på prisaftaler på tandproteser mv. kommunen har modtaget.
Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Et tilbud 10 32 7 23 39 35 56 32
Flere tilbud 21 68 24 77 72 65 117 68
I alt 31 100 31 100 111 100 173 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Kommunen skal vælge det bedste og billigste tilbud fra en leverandør, hvis leverandørerne
ikke tilbyder samme priser eller har sluttet sig sammen.
De fleste kommuner (68 pct.) har indgået aftale med én leverandør. Kommunerne
i Hovedstadsregionen skiller sig ud. Her har 3/4 af kommuner valgt at indgå aftale
med flere end en leverandør, formentlig som følge af at Hovedstadsregionen har
indgået en overenskomst med brancheforeningerne, som kommunerne kan tilslut-
23
te sig. (Forskellen mellem tabel I.4 og I.5 skyldes, at 7 kommuner ikke har svaret
på begge spørgsmål).
Tabel I.5. Er prisaftalerne indgået med en eller flere leverandører af tandproteser
mv. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
En leverandør 9 26 21 66 92 81 122 68
Flere leverandører 25 74 11 34 22 19 58 32
I alt 34 100 32 100 114 100 180 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Ca. 2/3 af kommunerne har angivet, at de ikke har indgået en prisaftale sammen
med andre kommuner jf. tabel I.6. Øvrige kommuner indgår hyppigst aftaler
sammen med andre. Baggrunden kan eventuelt være, at den enkelte kommune er
en for lille efterspørger, at der er for få leverandører i den enkelte kommune, eller
et ønske om at stå stærkere overfor leverandøren. Også kommunerne i Hovedstaden
indgår ofte aftaler sammen med andre, jf. ovenfor. At bykommunerne mindst
hyppigt indgår prisaftaler med andre kommuner kan måske begrundes med, at
kommunernes og leverandørernes størrelse bedre matcher hinanden.
Tabel I.6. Er prisaftalerne indgået med en eller flere andre kommuner? Antal
kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Med andre
kommuner
9 26 6 19 40 35 55 31
Uden andre
25 74 26 81 73 65 124 69
kommuner
I alt 34 100 32 100 113 100 179 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Langt hovedparten af kommunerne har forhandlet prisaftaler, som indeholder
mere end 10 priser. Dette gælder både prisaftaler med tandlæger og med tandteknikere,
jf. tabel I.7 og I.8.
Tabel I.7. Antal specifikke priser der indgår i prisaftale med tandlæge. Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal priser Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
1 – 5 0 0 0 0 3 13 3 6
6 – 10 1 6 0 0 3 13 4 8
> 10 17 94 8 100 17 74 42 86
I alt 18 100 8 100 23 100 49 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Tabel 1.8. Antal specifikke priser der indgår i prisaftale med tandtekniker. Antal
kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal priser Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
1 – 5 0 0 0 0 5 5 5 3
6 – 10 0 0 1 3 7 7 8 5
> 10 34 100 28 97 84 88 146 92
I alt 34 100 29 100 96 100 159 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Kommunerne i Hovedstadsregionen har i langt de feste tilfælde indgået en prisaftale
uden tidsbegrænsning, formentlig også grundet den fælles overenskomst med
brancheforeningen Mønstret er anderledes hos de øvrige kommuner, hvor de fle-
24
Bilag I - Prisaftaler om tandproteser
ste prisaftaler har en tidsbegrænsning på 1-2 år. Billedet er det samme for aftaler
med såvel tandlæger (tabel I.9) som tandteknikere (I.10).
Tabel I.9. Er prisaftalen med tandlæge tidsbegrænset? Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Tidsbegrænsning Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ingen 17 77 3 43 7 27 27 49
1 år 0 0 0 0 11 42 11 20
2 år 2 9 3 43 7 27 12 22
3 år 1 5 1 14 1 4 3 5
4 år 2 9 0 0 0 0 2 4
I alt 22 100 7 100 26 100 55 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Tabel I.10. Er prisaftalen med tandtekniker tidsbegrænset? Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Tidsbegrænsning Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ingen 22 71 5 19 28 30 55 36
1 år 2 6 10 37 43 45 55 36
2 år 3 10 9 33 20 21 32 21
3 år 3 10 3 11 4 4 10 7
4 år 1 3 0 0 0 0 1 1
I alt 31 100 27 100 95 100 153 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Hovedparten af kommunerne ønsker at indgå en ny prisaftale, når den gældende
udløber jf. tabel I.11 og I.12. En ikke ubetydelig del af kommunerne (omkring 20
pct.) ved endnu ikke, om de vil indgå en ny aftale, når den gældende ophører.
Kommunerne i Hovedstadsregionen og bykommunerne er de kommuner, hvor
flest har angivet tvivl om forlængelse af eksisterende prisaftaler. Tvivlen afspejler
sig i relativt lave ja-svar i forhold til landsgennemsnittet vedrørende prisaftaler
med tandlæger. For Hovedstadsregionen vedkommende en naturlig følge af at de
fleste kommuner ikke har nogen tidsbegrænset prisaftale om tandbehandling.
Tabel I.11. Forventer kommunen at indgå ny prisaftale med tandlæge når den
gældende udløber? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 7 58 4 50 18 86 29 71
Nej 1 8 1 13 1 5 3 7
Ved ikke 4 33 3 38 2 10 9 22
I alt 12 100 8 100 21 100 41 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Tabel I.12. Forventer kommunen at indgå ny prisaftale med tandtekniker når den
gældende udløber? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 14 70 22 81 76 84 112 82
Nej 1 5 0 0 1 1 2 1
Ved ikke 5 25 5 19 13 14 23 17
I alt 20 100 27 100 90 100 137 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Mens kommunerne i langt de fleste tilfælde har angivet at tandlægen, der er indgået
aftale med, er beliggende i kommunen (73 pct.), har kommunerne i forbindelse
med tandteknikkerne, i langt mindre grad (53 pct.) angivet beliggenheden til at være
i kommunen. En stor del af kommunerne har således angivet at tandteknikeren
25
er beliggende i nabokommunen. Særligt øvrige kommuner har angivet at leverandøren
er placeret i nabokommunen. Jf. tabel I.12 og I.13.
Tabel I.13. Hvor er tandlægen/tandlægerne, der er indgået prisaftale med beliggende?
Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
I kommunen 14 70 8 100 14 66 36 73
Kun i nabokom-
4 20 0 0 7 33 11 22
munen
Kun andet 2 10 0 0 0 0 2 4
I alt 20 100 8 100 21 100 49 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004.
Det fremgår endvidere, at bykommunerne i næsten alle tilfælde kun har angivet
beliggenheden til at være i kommunen. Det kan måske hænge sammen med, at en
bykommune er en relativt afgrænset og selvbærende enhed, der selv har alle de tilbud,
der skal bruges. Mens de (små) øvrige kommuner ofte ikke er store nok til
selv at favne en leverandør, hvilket kan forklare, at en relativ stor del af kommunerne
har angivet nabokommunen som placering for leverandøren. Oplysningerne
tyder dog samlet på, at leverandørerne ligger i geografisk nærhed, og at kun få
kommuner ikke har mulighed for at finde en leverandør i kommunen eller nabokommunen.
Tabel I.14. Hvor er tandteknikeren/tandteknikerne, der er indgået prisaftale med
beliggende? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
I kommunen 21 64 27 96 36 37 84 53
Kun i nabokom-
9 27 0 0 52 54 61 39
munen
Kun andet 3 9 1 4 9 9 13 8
I alt 33 100 28 100 97 100 158 100
Kilde: Udtræk Den So ciale Database april 2004
I forbindelse med vurdering af kapaciteten hos leverandøren/leverandørerne, der
skal indgås prisaftale med, er kommunens egen vurdering, den metode som hyppigst
er blevet angivet. Jf. tabel I.15 og I.16 gælder det både overfor tandlæger og
tandteknikere.
26
Bilag I - Prisaftaler om tandproteser
Tabel l.15. Antal kommuner som alene har benyttet én måde til at vurdere tandlægen/tandlægernes
kapacitet, der er indgået prisaftale med. Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Leverandørens kapacitet er vurderet ved
Egen vurdering Forpligtelse til Kommunen Anden
tilpasning af
produktionen
metode
27
Total
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Landsplan 6 15 2 5 23 59 8 21 39 100
Hovedstadsregionen
1 6 1 6 10 56 6 33 18 100
Bykommuner 3 75 0 0 1 25 0 0 4 100
Øvrige kommuner
2 12 1 6 12 71 2 12 17 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Med hensyn til tandlægerne skiller bykommunerne sig ud ved i høj grad at have
benyttet sig af leverandørens egen vurdering eller en klausul om forpligtigelse til at
kunne levere.
Både med hensyn til tandlægerne og tandteknikerne har kommunerne i Hovedstadsregionen
hyppigt angivet en anden metode end de her nævnte.
Tabel l.16. Antal kommer som alene har benyttet én måde til at vurdere tandteknikeren/tandteknikerne
der er indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Leverandørens kapacitet er vurderet ved
Egen vurdering Forpligtelse til Kommunen Anden
tilpasning af
produktionen
metode
Total
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Landsplan 18 16 13 11 73 64 10 9 114 100
Hovedstadsregionen
3 12 2 8 15 58 6 23 26 100
Bykommuner 4 19 3 14 12 57 2 10 21 100
Øvrige kommuner
11 16 8 12 46 69 2 3 67 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004.
Lidt under halvdelen af kommunerne skønner, at 0-10 pct. af borgerne benytter
andre tandlæger end den/dem, som der er indgået prisaftale med. Med hensyn til
tandteknikere vurderer godt 50 pct. af kommunerne at 0 – 25 procent af borgerne
anvender andre leverandører end dem, som der er indgået prisaftaler med. Forklaringen
kan være, at pensionisten vælger at få udført behandlingen hos egen tandlæge,
som eventuelt har entreret med tandtekniker
Tabel I.17. Kommunens skøn over i hvilket omfang borgerne anvender tandlæger,
som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
0-10 pct. 9 47 2 22 14 58 25 48
11-25 pct. 4 21 1 11 1 4 6 12
26-50 pct. 1 5 2 22 3 13 6 12
50 pct. 5 26 4 44 6 25 15 29
I alt 19 100 9 100 24 100 52 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Tabel I.18. Kommunens skøn over i hvilket omfang borgerne anvender tandtekniker,
som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
0-10 pct. 13 42 7 27 38 39 58 38
11-25 pct. 7 23 8 31 16 16 31 20
26-50 pct. 5 16 3 12 18 19 26 17
50 pct. 6 19 8 31 25 26 39 25
I alt 31 100 26 100 97 100 154 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004.
Tabel I.19. Kommunens skøn over i hvilket omfang prisaftalen/prisaftalerne med
tandlæge/tandlæger har reduceret prisen. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Reduktion i prisen Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Uændret 9 50 2 25 8 33 19 38
Mindre end 5 pct. 2 11 2 25 5 21 9 18
6-15 pct. 4 22 2 25 5 21 11 22
Mere end 15 pct. 3 17 2 25 6 25 11 22
I alt 18 100 8 100 24 100 50 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
38 pct. af kommunerne vurderer at prisaftaler med tandlæger ikke har reduceret
priserne. For prisaftaler med tandteknikere er det 48 pct. af kommuner, som vurderer
at prisen er uændret. Specielt kommunerne i Hovedstadsregionen vurderer,
at priserne er uændret (se tabel I.19 og I.20). En række kommuner peger på, at
priserne er steget. Dette kan skyldes en genforhandling af Københavns kommunes
overenskomst på området, som naturligt vil indebære en tilpasning af priserne.
Prisstigningen kan således formentlig ikke entydigt relateres til indgåelse af prisaftaler,
men skal ses i lyset af, at nogle kommuner allerede inden indførelsen af de
nye regler om helbredstillæg opererede med lignende aftaler.
Tabel I.20. Kommunens skøn over i hvilket omfang prisaftalen/prisaftalerne med
tandtekniker/tandteknikere har reduceret prisen. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Reduktion i prisen Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Uændret 18 60 11 42 44 46 73 48
Mindre end 5 pct. 3 10 7 27 16 17 26 17
6-15 pct. 4 13 3 12 22 23 29 19
Mere end 15 pct. 5 17 5 19 13 14 23 15
I alt 30 100 26 100 95 100 151 100
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
28
Bilag I - Prisaftaler om tandproteser
Kommunerne har til undersøgelsen angivet de indgåede priser på en række udvalgte
tandbehandlinger. Minimum, maksimum og gennemsnitspriserne fremgår
af følgende tabeller.
Prisspændet på del- og helproteser og dublikering af proteser skyldes at enkelte
kommuner har relativt gunstige prisaftaler mens andre har relativt ugunstige aftaler.
Tabel I.21. Kommunernes udvalgte priser på delprotese incl. evt. bøjler og udslibninger.
Opgjort i hele kr.
Tandlæge Tandteknikker
Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum
Landsplan 2.900 4.133 5.067 2.100 3.993 5.337
Hovedstadsregi
onen
3.790 4.313 5.067 2.880 4.001 4.477
Bykommuner 3.109 4.131 4.477 2.796 3.984 4.830
Øvrige
kommuner
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
2.900 3.946 5.067 2.100 3.992 5.337
Tabel I.22. Kommunernes udvalgte priser på stålunitorprotese inkl. be- og udslibning.
Opgjort i hele kr.
Tandlæge Tandteknikker
Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum
Landsplan 4.550 6.719 7.960 3.400 6.444 10.325
Hovedstads-
regionen
6.299 6.810 7.527 5.709 6.523 7.069
Bykommuner 5.775 6.609 7.069 4.522 6.314 7.069
Øvrige
kommuner
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
4.550 6.662 7.960 3.400 6.458 10.325
Tabel I.23. Kommunernes udvalgte priser på helprotese til over- eller undermund.
Opgjort i hele kr.
Tandlæge Tandteknikker
Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum
Landsplan 2.990 4.212 8.346 2.100 4.255 8.346
Hovedstads-
regionen
3.995 4.211 7.180 3.155 4.280 8.183
Bykommuner 3.250 4.567 8.346 2.862 4.255 8.346
Øvrige
kommuner
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
2.990 4.094 8.246 2.100 4.247 8.183
29
Tabel I.23. Kommunernes udvalgte priser på helsætsprotese. Opgjort i hele kr.
Tandlæge Tandteknikker
Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum
Landsplan 4.900 7.218 9.136 3.900 7.369 8.776
Hovedstads-
regionen
30
7.180 7.260 7.990 5.792 7.382 8.346
Bykommuner 5.792 7.204 8.600 3.900 7.198 8.346
Øvrige
kommuner
4.900 7.181 9.136 5.665 7.415 8.776
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Næsten alle kommuner, der har prisaftaler om dublikering og rebasering af proteser
med både tandlæger og tandteknikere har indgået samme prisaftale med begge
leverandører.
Tabel I.24. Kommunernes udvalgte priser på duplikering pr. protese. Opgjort i hele
kr.
Tandlæge Tandteknikker
Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum
Landsplan 1.300 1.874 2.425 898 2.083 2.475
Hovedstads-
regionen
Bykommuner
Øvrige
kommuner
1.740 1.746 1.750 1.740 1.930 2.475
1.750 2.003 2.425 1.200 2.104 2.425
1.300 1.953 2.425 898 2.130 2.475
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
Prisspændet på rebasering, skyldes i modsætning til de andre tandbehandlinger,
ikke enkelte kommuners lave priser. 18 kommuner har prisaftaler på ca. 900 kr. og
derunder.
Tabel I.25. Kommunernes udvalgte priser på rebasering pr. protese duplikering
pr. protese. Opgjort i hele kr.
Tandlæge Tandteknikker
Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum
Landsplan 850 1.337 1.910 550 1.489 2.400
Hovedstads-
regionen
1.236 1.278 1.531 674 1.369 1.819
Bykommuner 898 1.409 1.819 825 1.543 1.950
Øvrige
kommuner
Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004
850 1.373 1.910 550 1.513 2.400
Bilag II
Prisaftaler om briller
Bilag II - Prisaftaler om briller
Kommunerne kan give et helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille
(stel og glas). Helbredstillægget ydes til permanente briller, der afhjælper nær- eller
langsynethed (herunder bygningsfejl), evt. med indbygget læsebrille (bifokale
glas), men ikke til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser.
Almindelige læsebriller er ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt
uden en optikers mellemkomst. Dog vil der kunne ydes tillæg til læsebriller med
en styrkeforskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, da disse kun kan købes
ved optiker.
Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om briller, dvs. priser på
standardbriller siden 1. januar 2003 viser, at hovedparten af landets kommuner,
nemlig 85 pct., har benyttet sig af denne mulighed, jf. tabel II.1.
Tabel II.1. Kommuner med og uden prisaftaler om briller. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Med prisaftaler 39 87 36 90 145 84 220 85
Uden prisaftaler 6 13 4 10 28 16 38 15
I alt 45 100 40 100 173 100 258 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
31
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
De kommuner der har prisaftaler om briller fremgår af kort II.1
Kort II.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale om
briller mv.
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om briller, er kommunen anmodet
om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel II.2. nedenfor.
Det fremgår, at fravalg af prisaftale i 47 pct. af tilfældene er begrundet i en eksplicit
kommunal beslutning herom. Hovedparten af de resterende tilfælde falder under
kategorien ”andet”. Kommunerne angiver blandt andet, at kommunen benytter
vejledende takster fra blandt andet optikerforeningen.
32
Bilag II - Prisaftaler om briller
Tabel II.2. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om briller mv.
Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstads-
regionen
By
kommuner
Øvrige
kommuner
33
I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Kommunen har truffet
beslutning om ikke at
indgå prisaftale 0 0 1 25 16 62 17 47
Kommunen har ikke
overvejet at indgå prisaftale
0 0 0 0 1 4 1 3
Kommunen har forsøgt,
men ingen leverandør
har kunnet imødekomme
kommunens krav 0 0 0 0 2 8 2 6
Kommunen har forsøgt,
men ingen leverandør
har budt på opgaven
Andet 6 100 3 75 7 27 16 44
Total 6 100 4 100 26 100 36 100
Note: Ingen kommuner har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ingen leverandør har budt på opgaven.
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
38 kommuner, svarende til 15 pct., har ikke indgået prisaftaler, men 13 kommuner
heraf har oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste fremtid.
20 kommuner primært i gruppen af øvrige kommuner vil aktuelt ikke benytte sig
af muligheden, jf. tabel II.3. 5 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet.
Tabel II.3. Forventer kommunen at indgå prisaftaler i nærmeste fremtid. Antal
kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Vil indgå
5 83 1 50 7 28 13 39
prisaftaler
Vil ikke indgå
prisaftaler
1 17 1 50 18 72 20 61
I alt 6 100 2 100 25 100 33 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
De fleste kommuner (83 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på brillepriser, jf.
tabel II.4. Det er især kommuner i Hovedstadsregionen samt bykommuner, der
har modtaget flere tilbud.
Tabel II.4. Tilbud på prisaftaler på briller mv. kommunen har modtaget. Antal
kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Et tilbud 4 11 3 9 29 21 36 17
Flere tilbud 33 89 31 91 110 79 174 83
I alt 37 100 34 100 139 100 210 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Dette forhold afspejler sig i, hvor mange leverandører kommunerne har indgået
aftaler med. Gruppen af øvrige kommuner har således i størst udstrækning lavet
aftale med kun én leverandør, jf. tabel II.5.
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
Tabel II.5. Hvor mange leverandører har kommunen indgået aftale med? Antal
kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
En leverandør 16 43 19 53 78 56 113 53
Flere leverandører
34
21 57 17 47 62 44 100 47
I alt 37 100 36 100 140 100 213 100
Note: Flere leverandører er i denne sammenhæng en kæde eller sammenslutning af leverandører
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Generelt har ca. halvdelen af kommunerne indgået aftaler med flere leverandører.
Prisaftalerne er kun i mindre omfang indgået i samarbejde med andre kommuner.
Cirka 30 pct. af kommunerne har indgået prisaftaler om briller i samarbejde med
andre kommuner. Tendensen til samarbejdsaftaler er stærkest i øvrige kommuner,
jf. tabel II.6.
Tabel II.6. Er prisaftalerne om briller indgået sammen med én eller flere andre
kommuner? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 6 15 4 11 56 39 66 30
Nej 33 85 32 89 89 61 154 70
I alt 39 100 36 100 145 100 220 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Generelt indeholder de indgåede prisaftaler på brilleområdet mere end 10 priser,
jf. tabel II.7. Der er dog i øvrige kommuner en relativt stor andel, hvor aftalerne
indeholder under 10 priser.
Tabel II.7. Antal specifikke priser på briller mv. der indgår i kommunernes prisaftaler.
Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstads-
Øvrige
Bykommuner
I alt
regionen
kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Antal
1-5 priser 1 3 2 6 34 24 37 17
6-10 priser 13 34 8 23 32 23 53 25
Flere end 10 priser 24 63 25 71 76 54 125 58
I alt 38 100 35 100 142 100 215 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.
Hovedparten af prisaftalerne er tidsbegrænsede, og ca. 70 pct. af kommunerne har
indgået aftaler med en løbetid på 1-2 år. Tidsubegrænsede aftaler er lidt mere udbredt
i Hovedstadsregionen end i de øvrige kommuner, jf. tabel II.8.
Pct.
Bilag II - Prisaftaler om briller
Tabel II.8. Kommuner med tidsbegrænsede prisaftaler. Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstads- Bykommuner Øvrige
I alt
regionen
kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Nej 14 37 9 25 30 21 53 24
1 år 3 8 10 28 48 33 61 28
2 år 13 34 14 39 60 42 87 40
3 år 5 13 3 8 6 4 14 6
4år 3 8 0 0 0 0 3 1
I alt 38 100 36 100 144 100 218 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.
Den helt overvejende del af de kommuner, der har tidsbegrænsede aftaler, forventer
at forlænge disse, jf. tabel II.9. Cirka 15 pct. af kommunerne er i tvivl om forlængelse.
Tabel II.9. Kommuner der forventer at indgå en ny prisaftale, når den pågældende
løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstads- Bykommuner Øvrige
I alt
regionen
kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 24 77 29 85 117 87 170 85
Nej 1 3 0 0 0 0 1 1
Ved ikke 6 19 5 15 18 13 29 15
I alt 31 100 34 100 135 100 200 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Det er hensigten i loven, at leverandøren skal være beliggende geografisk tæt på
borgerne, og 55 pct. af kommunerne har en brilleleverandør beliggende i kommunen.
For bykommuner er der tale om 97 pct. For en betydelig del af kommunerne
er den nærmeste leverandører beliggende i nabokommunen. Det gælder især for
øvrige kommuner, jf. tabel II.10.
Tabel II.10. Hvor er brilleleverandøren beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.Hovedstads-
Bykommuner Øvrige
I alt
regionen
kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
I kommunen 22 56 34 97 64 45 120 55
Kun i nabo
Kommunen
10 26 0 0 58 41 68 31
Kun Andet 7 18 1 3 21 15 29 13
I alt 39 100 35 100 143 100 217 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Udover geografisk nærhed er leverandørens kapacitet af betydning for leverandørens
egnethed. Undersøgelsen viser, at 3 ud af 4 af de kommuner som kun har
benyttet én måde til at vurdere kapaciteten, selv har valgt at foretage vurderingen.
Mange kommuner har endvidere valgt en kombination heraf.
35
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
Tabel II.11. Antal kommuner som alene har benyttet én måde til at vurdere, at optikeren
har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
36
Leverandørens kapacitet er vurderet ved
Egen vurdering Forpligtelse til
tilpasning af
produktionen
Kommunen Anden
metode
Total
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Landsplan 17 11 13 8 120 75 10 6 160 100
Hovedstadsregionen
3 12 2 8 19 76 1 4 25 100
Bykommuner 4 17 2 8 17 71 1 4 24 100
Øvrige
kommuner
10 9 9 8 84 76 8 7 111 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Undersøgelsen viser, at en ikke ubetydelig del af borgerne vælger at anvende andre
leverandører end dem, som kommunen har indgået prisaftale med. Omkring 2/3
af kommunerne vurderer således, at borgerne anvender andre leverandører i mere
end 10 pct. af tilfældene. Der er ikke markante forskelle mellem kommunetyperne,
jf. tabel II.12. Der er dog tale om et kommunalt skøn, som kan være behæftet
med en vis usikkerhed.
Tabel II.12. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender leverandører,
som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen
Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
0-10 pct. 10 27 8 24 50 35 68 32
11-25 pct. 7 19 7 21 29 20 43 20
26-50 pct. 8 22 7 21 29 20 44 20
50 pct. 12 32 12 35 36 25 60 28
I alt 37 100 34 100 144 100 215 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvor meget de skønner, at prisaftalerne
har reduceret priserne. 16 pct. mener, at prisaftalerne ikke har haft indflydelse på
priserne, mens 63 pct. vurderer, at aftalerne har reduceret priserne med mere end
15 pct. jf. tabel II.13. Generelt vurderer kommunerne således, at prisaftalerne har
en betydelig effekt på brilleområdet.
Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten i forhold til priserne. Enkelte
kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan tyde på, at kommunen
ikke har foretaget en sammenligning af selve prisen, men i stedet af kommunens
samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter indførelsen af de nye regler. Da
de nye regler giver adgang til en bedre dækning af pensionistens udgifter, vil der
samlet set følge en vis udgiftsstigning. En anden forklaring er, at nogle kommuner
også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger,
som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt
resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem
Bilag II - Prisaftaler om briller
Tabel II.13. Kommunernes skøn over hvor meget prisaftalerne har reduceret priserne
på briller mv. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen
Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Uændret 8 22 4 11 22 15 34 16
< 5 pct. 3 8 3 9 16 11 22 10
6-15 pct. 6 17 2 6 16 11 24 11
> 15pct. 19 53 26 74 89 62 134 63
I alt 36 100 35 100 143 100 214 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på henholdsvis
standardbriller, stel, enkeltstyrke glas og bifokale glas, er opgjort i nedenstående
tabeller II.14 til II.19. Som det fremgår af tabellerne, er der meget stor spredning
mellem priserne på de respektive brilletyper. Det skyldes generelt ikke kun enkeltstående
kommuners prisaftaler.
21 kommuner har prisaftaler på standardbrille på under 300 kr. og 6 kommuner
har priser på over 800 kr., jf tabel II.14.
Tabel II.14. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om standardbrille
(stel og glas). Opgjort i hele kr.
Minimum Gennemsnit Maksimum
Landsplan 230 611 1.100
Hovedstadsregionen 288 612 763
Bykommuner 288 516 762
Øvrige kommuner 230 633 1.100
Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004
25 kommuner har priser på 100 kr. og derunder og kun 3 kommuner har priser på
over 700 kr. på stel, jf tabel II.15.
Tabel II.15. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om stel. Opgjort
i hele kr.
Minimum Gennemsnitlig Maksimum
Landsplan 65 275 1.000
Hovedstadsregionen 98 208 297
Bykommuner 99 265 488
Øvrige kommuner 65 298 1.000
Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004
16 kommuner har prisaftaler på 150 kr. og derunder på enkeltstyrkeglas +/- 0.00
til +/- 4.00. Kun 1 kommune har en pris på 835 kr. og 3 kommuner har priser på
4 00 kr. jf. tabel II.16.
37
Kommunernes anvendelse af prisaftaler
Tabel. II.16. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om enkeltstyrkeglas
fra +/-0.00 til +/-4.00. Opgjort i hele kr.
Minimum Gennemsnit Maksimum
Landsplan 69 232 835
Hovedstadsregionen 140 228 250
Bykommuner 69 203 288
Øvrige kommuner 69 240 835
Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004
10 kommuner har prisaftaler om enkeltstyrkeglas +/- 4.25 til +/-7.00 på 150 kr. og
derunder. 7 kommuner har priser på 400 kr. og derover jf tabel II.17.
Tabel II.17. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om enkeltstyrkeglas
fra +/- 4.25 til +/-7.00. Opgjort i hele kr.
Minimum Gennemsnit Maksimum
Landsplan 113 284 970
Hovedstadsregionen 180 280 300
Bykommuner 113 250 409
Øvrige kommuner 125 293 970
Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004
21 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-0.00 til +/-4.00 på 350
kr. og derunder, mens 7 kommuner har prisaftaler på 800 kr. og derover, jf tabel
II.18.
Tabel II.18. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om bifokale glas
fra +/- 0.00 til +/-4.00. Opgjort i hele kr.
Minimum Gennemsnit Maksimum
Landsplan 219 600 1.000
Hovedstadsregionen 440 621 650
Bykommuner 313 533 645
Øvrige kommuner 219 610 1.000
Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004
17 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-4.25 til +/- 7.00 på 350
kr. og derunder, mens 10 kommuner har priser på 800 kr. og derover, jf tabel
II.19.
Tabel II.19. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om bifokale glas
fra +/- 4.25 til +/-7.00. Opgjort i hele kr.
Minimum Gennemsnit Maksimum
Landsplan 221 660 1.200
Hovedstadsregionen 480 681 718
Bykommuner 313 594 1.102
Øvrige kommuner 221 670 1.200
Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004
38
Bilag III
Prisaftaler om fodbehandling
Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling
Kommunerne kan, efter de nye regler, give et helbredstillæg til dækning af udgiften
til nødvendig fodbehandling, der ikke er berettiget til tilskud efter sygesikringsloven.
Visse typer af fodbehandling, som for eksempel behandling til diabetikere,
er omfattet af sygesikringsloven, hvorfor udgifter til sådan behandling dækkes af
de hidtidige gældende regler.
Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om fodbehandling siden 1.
januar 2003 viser, at en stor del af landets kommuner, nemlig 47 pct., har benyttet
sig af denne mulighed, jf. tabel III.1.
Tabel III. 1. Kommuner med og uden prisaftaler om fodbehandling. Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen
Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 22 51 24 63 72 42 118 47
Nej 21 49 14 37 100 58 135 53
I alt 43 100 38 100 172 100 253 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
39
Spørgeskema
De kommuner, der har indgået prisaftale om fodbehandling, fremgår af kort III.1.
Kort III.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale
om fodbehandling.
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om fodbehandling, er kommunen
anmodet om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel III.2
Det fremgår, at fravalg af prisaftale i 44 pct. af tilfældene er begrundet i en eksplicit
kommunal beslutning herom. Dette er særligt udbredt i øvrige kommuner.
Hovedparten af de resterende tilfælde falder under kategorien ”andet”. Kommunerne
angiver blandt andet begrundelser som et meget ens prisniveau mellem
leverandører.
40
Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling
Tabel III.2. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om fodbehandling.
Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstads By
Øvrige
I alt
Regionen kommuner kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Kommunen har truffet beslutning
om ikke at indgå prisaftale
6 27 4 29 49 50 59 44
Kommunen har ikke overvejet
at indgå prisaftale
1 5 1 7 15 15 17 13
Kommunen har forsøgt, men
ingen leverandør har kunnet
imødekomme kommunens
krav
2 9 0 0 2 2 4 3
Kommunen har forsøgt, men
ingen leverandør har budt på
opgaven
4 18 2 14 13 13 19 14
Andet 9 41 7 50 20 20 36 27
I alt 22 100 14 100 99 100 135 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100
53 pct. af kommunerne har ikke indgået prisaftaler, men 17 af disse kommuner
har oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste fremtid. 109
kommuner primært i gruppen af øvrige kommuner vil aktuelt ikke benytte sig af
muligheden, jf. tabel III.3.
Tabel III.3. Forventer kommunen at indgå en prisaftale om fodbehandling i den
nærmeste fremtid. Antal kommuner. Kommunetypefordelt
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 5 23 3 23 9 9 17 14
Nej 17 77 10 77 82 90 109 87
I alt 22 100 13 100 91 100 126 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100
De fleste kommuner med prisaftaler (75 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på
fodbehandling, jf. tabel III.4. Det er især bykommuner samt gruppen af øvrige
kommuner, der har modtaget flere tilbud.
Tabel III.4. Hvor mange tilbud om prisaftaler om fodbehandling modtog kommunen.
Antal kommuner, Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Et tilbud 9 43 2 10 17 24 28 25
Flere tilbud 12 57 19 90 53 76 84 75
I alt 21 100 21 100 70 100 112 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
41
Spørgeskema
Generelt har over halvdelen af kommunerne indgået aftaler med én leverandør.
Tabel III.5. Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med. Antal
kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
En leverandør 12 55 13 54 49 68 74 63
Flere
Leverandører
42
10 45 11 46 23 32 44 37
I alt 22 100 24 100 72 100 118 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Prisaftalerne er kun i mindre omfang indgået i samarbejde med andre kommuner.
Cirka 16 pct. af kommunerne har indgået prisaftaler om fodbehandling i samarbejde
med andre kommuner. Tendensen til samarbejdsaftaler er stærkest i øvrige
kommuner, jf. tabel III.6.
Tabel III.6. Er prisaftalerne om fodbehandling indgået sammen med en eller flere
andre kommuner. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstads-regionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 4 18 1 4 14 20 19 16
Nej 18 82 22 96 57 80 97 84
I alt 22 100 23 100 71 100 116 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Hovedparten af prisaftalerne er tidsbegrænsede, og 48 pct. af kommunerne har
indgået aftaler med en løbetid på 1-2 år. Tidsubegrænsede aftaler er meget mere
udbredt i Hovedstadsregionen end i bykommunerne og i de øvrige kommuner, jf.
tabel III.7.
Tabel III.7. Kommuner med tidsbegrænsede prisaftaler. Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige
kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Nej 15 68 3 33 10 31 28 44
1 år 3 14 3 33 12 38 18 29
2 år 2 9 2 22 8 25 12 19
3 år 2 9 1 11 2 6 5 8
4år 0 0 0 0 0 0 0 0
I alt 22 100 9 100 32 100 63 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100
I alt
Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling
De samme forhold gør sig gældende for prisaftaler med fodplejere, jf. tabel III.8.
Tabel III.8. Er prisaftalen med fodplejer tidsbegrænset. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige
kommuner
I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Nej 5 83 6 30 12 22 23 29
1 år 1 17 7 35 21 39 29 36
2 år 0 0 4 20 19 35 23 29
3 år 0 0 3 15 2 4 5 6
4år 0 0 0 0 0 0 0 0
I alt 6 100 20 100 54 100 80 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Den del af de kommuner, der har tidsbegrænsede aftaler med fodterapeuter, forventer
alle at forlænge disse, jf. tabel III.9.
Tabel III.9. Forventer kommunen at indgå en ny prisaftale med fodterapeut, når
den gældende løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 10 100 9 100 26 100 45 100
Nej 0 0 0 0 0 0 0 0
I alt 10 100 9 100 26 100 45 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Ingen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har svaret nej.
Det gælder også for fodplejere, jf. tabel III.10.
Tabel III.10. Forventer kommunen at indgå en ny prisaftale med fodplejer, når
den gældende løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ja 2 100 19 100 48 100 69 100
Nej 0 0 0 0 0 0 0 0
I alt 2 100 19 100 48 100 69 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Ingen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har svaret nej.
Det er hensigten i loven, at leverandøren skal være beliggende geografisk tæt på
borgerne, og 74 pct. af kommunerne har også indgået prisaftale med en fodterapeut,
der er beliggende i kommunen. For bykommuner er der tale om 90 pct. En
mindre del (specielt de øvrige kommuner) har endvidere kun indgået aftaler med
leverandører som er beliggende i nabokommunerne, jf. tabel III.11.
43
Spørgeskema
Tabel III.11. Hvor er fodterapeuten beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstads- Bykommuner Øvrige
I alt
regionen
kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
44
I kommunen 20 91 10 100 21 75 51 85
Kun i nabokommunen
1 5 0 0 6 21 7 12
Kun andet 1 5 0 0 1 4 2 3
I alt 22 100 10 100 28 100 60 100
Bem.: På grund af afrundinger summer ikke alle procenter til 100.
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.
Også med hensyn til prisaftaler med fodplejer, har de fleste kommuner (86 pct.)
også indgået en aftale med en leverandør, som er beliggende i kommunen jf. tabel
III.12. Også her er der i gruppen af øvrige kommuner en mindre del, som kun har
indgået prisaftale med leverandører, som er beliggende i nabokommunen.
Tabel III.12 Hvor er fodplejeren beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstads- Bykommuner Øvrige
I alt
regionen
kommuner
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
I kommunen 3 60 21 100 47 82 71 86
I nabokommunen
2 40 0 0 9 16 11 13
Andet 0 0 0 0 1 2 1 1
I alt 5 100 21 100 57 100 83 100
Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.
Udover geografisk nærhed er leverandørens kapacitet af betydning for leverandørens
egnethed. Undersøgelsen viser, at de kommuner, som kun har valgt at benytte
én vurderingsmåde, for 80 pct. vedkommende har valgt selv at vurdere kapaciteten
jf. tabel III.13 og III.14. Mange kommuner har endvidere valgt en kombination
heraf.
Tabel III. 13. Antal kommuner der alene har benyttet én måde til vurdering af, om
fodterapeuten har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Egen vurdering Forpligtelse til
tilpasning af
produktionen
Leverandørens kapacitet er vurderet ved
Kommunen Anden
metode
Total
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Landsplan 7 13 2 4 40 77 3 6 52 100
Hovedstadsregionen
4 22 0 0 12 66 2 11 18 100
Bykommuner 2 22 1 11 6 66 0 0 9 100
Øvrige kommuner
1 4 1 4 22 88 1 4 25 100
Bem: På grund af afrundinger er det ikke alle procenttotaler der summer til 100.
Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004
Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling
Tabel III.14. Antal kommuner der alene har benyttet én måde til vurdering af, om
fodplejeren har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Landstotal
Egen vurdering Forpligtelse til
tilpasning af
produktionen
Leverandørens kapacitet er vurderet ved
Kommunen Anden
metode
45
Total
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Landsplan 14 21 5 7 44 66 4 6 67 100
Hovedstadsregionen
2 40 0 0 3 60 0 0 5 100
Bykommuner 6 35 1 6 7 41 3 18 17 100
Øvrige kommuner
6 13 4 9 34 76 1 2 45 100
Bem: På grund af afrundinger er det ikke alle procenttotaler der summer til 100.
Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004
Undersøgelsen viser, at en ikke ubetydelig del af borgerne vælger at anvende andre
fodterapeuter end dem, som kommunen har indgået prisaftale med. Knapt halvdelen
af kommunerne vurderer således, at borgerne anvender andre leverandører i
mere end 10 pct. af tilfældene. Der er ikke markante forskelle mellem kommunetyperne,
jf. tabel III.15.
Tabel III.15. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender fodterapeuter,
som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner.
Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
0-10 pct. 12 60 5 50 14 52 31 54
11-25 pct. 3 15 2 20 3 11 8 14
26-50 pct. 2 10 0 0 7 26 9 16
50 pct. 3 15 3 30 3 11 9 16
I alt 20 100 10 100 27 100 57 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
35 pct. af kommunerne vurderer, at i 50 pct. af tilfældene anvender borgerne andre
fodplejere end den, kommunen har prisaftale med. Tendensen er størst i øvrige
kommuner
Spørgeskema
Tabel III.16. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender fodplejer,
som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
46
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
0-10 pct. 2 40 4 20 17 30 23 28
11-25 pct. 2 40 5 25 12 21 19 23
26-50 pct. 0 0 5 25 6 11 11 13
50 pct. 1 20 5 30 22 39 29 35
I alt 5 100 20 100 57 100 82 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100
Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvor meget de skønner, at prisaftalerne
har reduceret priserne.
55 pct. mener, at prisaftalerne ikke har haft indflydelse på priserne hos fodterapeuter,
mens kun 5 pct. vurderer, at aftalerne har reduceret priserne med mere
end 15 pct. jf. tabel III.17.
Tabel III.17. Kommunens skøn over hvor meget prisaftalerne med fodterapeut har
reduceret priserne. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Uændret 13 68 4 40 13 50 30 55
< 5 pct. 4 21 3 30 9 35 16 29
6-15 pct. 1 5 2 20 3 12 6 11
> 15 pct. 1 5 1 10 1 4 3 5
I alt 19 100 10 100 26 100 55 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100
En lidt mindre andel (42 pct.) vurderer, at priserne hos fodplejere er uændrede.
Generelt vurderer kommunerne således, at prisaftalerne ikke har en væsentlig effekt
på priserne på fodbehandling.
Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten i forhold til priserne. Enkelte
kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan tyde på, at kommunen
ikke har foretaget en sammenligning af selve prisen, men i stedet af kommunens
samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter indførelsen af de nye regler. Da
de nye regler giver adgang til en bedre dækning af pensionistens udgifter, vil der
samlet set følge en vis udgiftsstigning. En anden forklaring er, at nogle kommuner
også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger,
som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt
resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem.
Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling
Tabel III.18. Kommunens skøn over hvor meget prisaftalerne med fodplejer har
reduceret priserne. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.
Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Uændret 2 50 5 26 25 47 32 42
< 5 pct. 1 25 5 26 10 19 16 21
6-15 pct. 0 0 1 5 12 23 13 17
> 15 pct. 1 25 8 42 6 11 15 20
I alt 4 100 19 100 53 100 76 100
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100
De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på kompliceret
fodbehandling, almindelig fodbehandling og partiel fodbehandling, fremgår af tabel
III.19 til III.21. Som det fremgår, er der er pænt prisspænd på de respektive
fodbehandlinger.
Prisspændet skyldes overvejende enkelte kommuners priser. Dog har 5 kommuner
har minimumpriser på 170 kr. og derunder og 4 kommuner har maksimumpriser
på 300 og derover på kompliceret fodbehandling, jf tabel III.19.
Tabel III.19. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om kompliceret
fodbehandling hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr.
Fodterapeut Fodplejer
Minimum
Gennemsnit Maksimum Minimum
Gennemsnit Maksimum
Landsplan 170 247 310 160 193 230
Hovedstads-
regionen
220 271 310 220 220 220
Bykommuner 170 218 245 170 194 230
Øvrige kommuner
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
200 250 300 160 190 230
Tabel III.20. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om almindelig
fodbehandling hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr.
Fodterapeut Fodplejer
Minimum Gennemsnit Maksimum Minimum Gennemsnit Maksimum
Landsplan 100 228 270 100 191 270
Hovedstads-
Regionen
157 243 270 220 241 250
Bykommuner 100 200 244 100 181 230
Øvrige
kommuner
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
160 225 270 150 192 270
47
Spørgeskema
Tabel III.21. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om partiel fodbehandling
hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. i henholdsvis minimum
pris, gennemsnitlig pris og maksimum pris.
Fodterapeut Fodplejer
48
Minimum
Gennemsnit Maksimum Minimum
Gennemsnit Maksimum
Landsplan 80 193 270 50 156 220
Hovedstads-
regionen
183 216 260 220 220 220
Bykommuner 80 164 200 80 152 200
Øvrige
kommuner
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
130 196 270 50 151 210
Bilag IV
Bilag IV – Kommunetyper
Opdeling af kommunerne efter kommunetype.
Kommunerne i undersøgelsen er i flere tabeller inddelt efter kommunetyper -
hvilket vil sige efter en kombination af beliggenhed, største bys størrelse og andelen
af indbyggere i bymæssig bebyggelse. Kommunetyperne tager udgangspunkt i
Danmarks Statistiks geokode 1, hvor landets kommuner er rubriceret således:
Hovedstadsregionen, dvs. København, Frederiksberg, Københavns Amt, Frederiksborg
Amt og Roskilde Amt, er opdelt i:
Geokode 11: Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte.
Geokode 12: Hovedstadens forstæder.
Geokode 13: Bykommuner med mere end 10.000 indbyggere.
Geokode 14: Øvrige kommuner i Hovedstadsregionen.
Hovedstadsregionen udgøres af 50 kommuner. Heraf har 45 kommuner svaret,
hvilket svarer til en svarprocent på 90.
Bykommunerne omfatter kommuner, hvis største by har mindst 10.000 indbyggere:
Geokode 21: Bykommuner med byer over 100.000 indbyggere.
Geokode 22: Bykommuner med byer på 40.000-99.999 indbyggere.
Geokode 23: Bykommuner med byer på 20.000-39.999 indbyggere.
Geokode 24: Bykommuner med byer på 10.000-19.999 indbyggere.
Bykommunerne udgør 41 kommuner. Samtlige bykommuner har svaret på undersøgelsens
spørgeskema.
Øvrige kommuner omfatter typisk landkommunerne:
Geokode 31: Kommuner med mindst 50 pct. af indbyggerne i bymæssige
bebyggelser.
Geokode 32: Kommuner med 1/3-1/2 af indbyggerne i bymæssige bebyggelser.
Geokode 33: Kommuner med mindre end 1/3 af indbyggerne i bymæssige
bebyggelser.
Geokode 34: Kommuner uden bymæssig bebyggelser.
Øvrige kommuner udgør 180 kommuner. Heraf har 175 øvrige kommuner besvaret
undersøgelsens spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 97.
49
Spørgeskema
50
Bilag V
Spørgeskema
The SAS Survey Solution
Den sociale Database
Kommunernes implementering af reglerne om helbredstillæg til
tandproteser, briller og fodbehandling
Kommunenavn
Kommunenr.:
Indberettet af:
Indberetters telefonnr.:
København benhavn (013)
A013
Eventuelle spørgsmål rettes til
Analysekontoret,
Kirsten Sørensen, tlf.: 33 41 12 36,
Flemming Bo Christoffersen, tlf.: 33 41 14 82.
Tryk på "OK" for at fortsætte
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
OK
Side 1 af 11
23-04-2004
The SAS Survey Solution
Vejledning
Spørgeskemaet omfatter en række enslydende spørgsmål til de 3 udgiftsområder - tandproteser,
briller og fodbehandling. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvordan kommunerne har
implementeret de nye regler, herunder om kommunerne har valgt at benytte muligheden for at
indgå prisaftaler med relevante leverandører på området og i givet fald hvordan, hvor detaljeret og
omfattende prisaftalerne er samt i hvilket omfang skønnes at anvende leverandører, der er
indgået aftale med. Der ønskes en besvarelse på hvert af de tre områder.
Tandproteser mv.
1.1 Har kommunen indgået prisaftale om tandproteser mv.? Ja nej
nmlkj nmlkj
Hvis nej til spm. 1.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 1.2 og 1.3. Fortsæt derefter til spm. 2.1 om
briller ved at trykke på "ok" nederst på siden
Hvis ja til spm. 1.1 om prisaftale, spring da venligst til spm. 1.4.
1.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om tandproteser mv.?
1. Kommunen har truffet beslutning om ikke at indgå prisaftale
2. Kommunen har ikke overvejet at indgå prisaftale
3. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har kunnet imødekomme kommunens krav
4. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har budt på opgaven
5. Andet
Hvis Andet angiv hvad:
1.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om tandproteser mv. i den
nærmeste fremtid?
nmlkj Ja
nmlkj nej
1.4 Hvor mange tilbud om prisaftaler modtog kommunen? Et tilbud Flere tilbud
nmlkj nmlkj
1.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med?
Hvis flere - angiv antal leverandører:
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 2 af 11
nmlkj 1.
nmlkj 2.
nmlkj 3.
nmlkj 4.
nmlkj 5.
nmlkj En leverandør
nmlkj Flere leverandører
23-04-2004
The SAS Survey Solution
1.6 Er prisaftalerne indgået sammen med en eller flere andre
kommuner?
Hvis ja - angiv antal kommuner:
1.7 Hvilken branche tilhører leverandøren/leverandørerne?
Angiv antal leverandører
1.8 Hvor mange specifikke priser indgår i prisaftalen?
Antal specifikke priser i prisaftalen
Ja nej
nmlkj nmlkj
Tandlæge Tandtekniker
nmlkj 1-5
nmlkj 6-10
nmlkj Flere end 10
1.9 Angiv følgende udvalgte priser for behandling, såfremt de er omfattet af prisaftalen:
Angiv den aftalte pris i hele kr.
A Delprotese inkl. evt. bøjler og udslibninger
B Stålunitorprotese inkl. be- og udslibning
C Helprotese til over- eller undermund
D Helsætsprotese
E Duplikering pr. protese
F Rebasering pr. protese
1.10 Er prisaftalen tidsbegrænset?
markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Nej
nmlkj Ja, 1 år
nmlkj Ja, 2 år
nmlkj Ja, 3 år
nmlkj Ja, 4 år
nmlkj 1-5
nmlkj 6-10
nmlkj Flere end 10
nmlkj Nej
nmlkj Ja, 1 år
nmlkj Ja, 2 år
nmlkj Ja, 3 år
nmlkj Ja, 4 år
Side 3 af 11
Tandlæge Tandtekniker
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
23-04-2004
The SAS Survey Solution
1.11 Forventer kommunen, at indgå et ny prisaftale når den gældende løber ud?
markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Ja
nmlkj Nej
nmlkj Ved ikke
1.12 Hvor er leverandøren/leverandørerne beliggende?
(markér evt. flere felter i hver kolonne)
A
B
C
Hvis andet angiv hvad
gfedc A. I kommunen
gfedc B. I
nabokommunen
gfedc C. Andet
1.13 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkeligt kapacitet?
(markér evt. flere felter i hver kolonne)
A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har
givet tilbud på grundlag af kommunens skøn over
potientielle antal modtagere
B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne
håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen
C. Kommunen har vurderet at leverandøren har
tilstrækkeligt kapacitet
D. Andet
Hvis andet angiv hvad
gfedc A.
gfedc B.
gfedc C.
gfedc D.
nmlkj Ja
nmlkj Nej
nmlkj Ved ikke
gfedc A. I kommunen
gfedc B. I
nabokommunen
gfedc C. Andet
gfedc A.
gfedc B.
gfedc C.
gfedc D.
1.14 I hvilket omfang skønner kommunen, at borgerne anvender leverandører, som kommunen
ikke har indgået prisaftale med?
Markér højst ét felt
Angiv andel, der anvender leverandører uden
prisaftale
nmlkj 0-10 pct.
nmlkj 11-25 pct.
nmlkj 26-50 pct.
nmlkj 50- pct.
1.15 Hvor meget skønner kommunen, at prisaftaler(ne) har reduceret priserne?
nmlkj Uændret
nmlkj Mindre end 5 pct.
nmlkj 0-10 pct.
nmlkj 11-25 pct.
nmlkj 26-50 pct.
nmlkj 50- pct.
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 4 af 11
nmlkj Uændret
nmlkj Mindre end 5 pct.
23-04-2004
The SAS Survey Solution
markér højst ét felt i hver kolonne
Eventuelle bemærkninger
OK
nmlkj 6-15 pct.
nmlkj Mere end 15 pct.
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 5 af 11
nmlkj 6-15 pct.
nmlkj Mere end 15 pct.
23-04-2004
The SAS Survey Solution
Briller mv.
2.1 Har kommunen indgået prisaftale om briller mv.? Ja nej
nmlkj nmlkj
Hvis nej til spm. 2.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 2.2 og 2.3. Fortsæt derefter til spm. 3.1 om
fodbehandling ved at trykke "ok" nederst på siden
Hvis ja til spm. 2.1 om prisaftale, spring da venligst til spm. 2.4.
2.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om briller mv.?
1. Kommunen har truffet beslutning om ikke at indgå prisaftale
2. Kommunen har ikke overvejet at indgå prisaftale
3. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har kunnet imødekomme kommunens krav
4. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har budt på opgaven
5. Andet
Hvis Andet angiv hvad:
2.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om briller mv. i den nærmeste
fremtid?
nmlkj Ja
nmlkj nej
2.4 Hvor mange tilbud om prisaftaler modtog kommunen? Et tilbud Flere tilbud
nmlkj nmlkj
2.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået aftale med?
A. En leverandør
B. Kæde eller sammenslutning af leverandører
2.6 Er prisaftalerne indgået sammen med en eller flere andre
kommuner?
Hvis ja - angiv antal kommuner:
2.7 Hvor mange specifikke priser på briller mv. indgår i prisaftalen?
Antal specifikke priser i prisaftalen
Ja nej
nmlkj nmlkj
Optiker
nmlkj 1-5
nmlkj 6-10
nmlkj Flere end 10
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 6 af 11
nmlkj 1.
nmlkj 2.
nmlkj 3.
nmlkj 4.
nmlkj 5.
nmlkj A.
nmlkj B.
23-04-2004
The SAS Survey Solution
2.8 Angiv følgende udvalgte priser, såfremt de er omfattet af prisaftalen:
Angiv de aftalte priser i hele kr.
A Standardbrille (stel og glas)
B Stel
C Enkeltstyrkeglas; fra +/- 0.00 til +/- 4.00
D Enkeltstyrkeglas; fra +/- 4.25 til +/- 7.00
E Bifokale glas; fra +/- 0.00 til +/- 4.00
F Bifokale glas; fra +/- 4.25 til +/- 7.00
2.9 Er prisaftalen tidsbegrænset?
markér højst ét felt nmlkj Nej
nmlkj Ja, 1 år
nmlkj Ja, 2 år
nmlkj Ja, 3 år
nmlkj Ja, 4 år
2.10 Forventer kommunen, at indgå en ny prisaftale, når den pågældende løber ud?
markér højst ét felt
2.11 Hvor er leverandøren/leverandørerne beliggende?
markér evt. flere felter
A
B
C
Hvis andet, angiv hvad
nmlkj Ja
nmlkj Nej
nmlkj Ved ikke
Optiker
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 7 af 11
gfedc A. I kommunen
gfedc B. I nabokommunen
gfedc C. Andet
23-04-2004
The SAS Survey Solution
2.12 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkelig kapacitet?
markér evt. flere felter
A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har afgivet tilbud på grundlag
af kommunens skøn over potentielle antal modtagere
B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne håndtere efterspørgslen ved at
tilpasse produktionen
C. Kommunen har vurderet at leverandøren har tilstrækkelig kapacitet
D. Andet
Hvis andet, angiv hvad
gfedc A.
gfedc B.
gfedc C.
gfedc D.
2.13 I hvilket omfang skønner kommune, at borgerne anvender leverandører, som kommunen ikke
har indgået prisaftale med?
markér højst ét felt
Angiv andel, der anvender leverandør uden prisaftale
2.14 Hvor meget skønner kommunen, at prisaftaler(ne) har reduceret priserne?
markér højst ét felt
Angiv andel, priserne er reduceret med i prisaftale
Eventuelle bemærkninger
OK
nmlkj 0-10 pct.
nmlkj 11-25 pct.
nmlkj 26-50 pct.
nmlkj 50- pct.
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 8 af 11
nmlkj Uændret
nmlkj Mindre end 5 pct.
nmlkj 6-15 pct.
nmlkj Mere end 15 pct.
23-04-2004
The SAS Survey Solution
Fodbehandling
3.1 Har kommunen indgået prisaftale om fodbehandling? Ja nej
nmlkj nmlkj
Hvis nej til spm. 3.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 3.2 og 3.3. Afslut herefter besvarelsen af
spørgeskemaet
Hvis ja til spm. 3.1 om prisaftale, spring da venligst til spm. 3.4.
3.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om fodbehandling?
1. Kommunen har truffet beslutning om ikke at indgå prisaftale
2. Kommunen har ikke overvejet at indgå prisaftale
3. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har kunnet imødekomme kommunens krav
4. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har budt på opgaven
5. Andet
Hvis Andet angiv hvad:
3.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om fodbehandling i den nærmeste
fremtid?
nmlkj Ja
nmlkj nej
3.4 Hvor mange tilbud om prisaftaler modtog kommunen? Et tilbud Flere tilbud
nmlkj nmlkj
3.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med?
Hvis flere - angiv antal leverandører:
3.6 Er prisaftalerne indgået sammen med en eller flere andre
kommuner?
Hvis ja - angiv antal kommuner:
Statsaut.
fodterapeut
3.7 Hvilken branche tilhører leverandøren/leverandørerne?
nmlkj 1.
nmlkj 2.
nmlkj 3.
nmlkj 4.
nmlkj 5.
nmlkj En leverandør
nmlkj Flere leverandører
Ja nej
nmlkj nmlkj
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 9 af 11
Fodplejer
23-04-2004
The SAS Survey Solution
Angiv antal leverandører
3.8 Angiv følgende udvalgte priser pr. behandling, såfremt de er omfattet prisaftalen:
Angiv de aftalte priser i hele kr.
A. Kompliceret fodbehandling
B. Almindelig fodbehandling
C. Partiel behandling
3.9 Er prisaftalen tidsbegrænset?
markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Nej
nmlkj Ja, 1 år
nmlkj Ja, 2 år
nmlkj Ja, 3 år
nmlkj Ja, 4 år
3.10 Forventer kommunen, at indgå et ny prisaftale når den gældende løber ud?
markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Ja
nmlkj nej
3.11 Hvor er leverandøren/leverandørerne beliggende?
(markér evt. flere felter i hver kolonne)
A
B
C
Hvis andet angiv hvad
gfedc A. I kommunen
gfedc B. I
nabokommunen
gfedc C. Andet
Statsaut.
fodterapeut
3.12 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkeligt kapacitet?
(markér evt. flere felter i hver kolonne)
nmlkj Nej
nmlkj Ja, 1 år
nmlkj Ja, 2 år
nmlkj Ja, 3 år
nmlkj Ja, 4 år
nmlkj Ja
nmlkj nej
A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har gfedc A.
gfedc A.
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 10 af 11
gfedc A. I kommunen
gfedc B. I
nabokommunen
gfedc C. Andet
Fodplejer
23-04-2004
The SAS Survey Solution
givet tilbud på grundlag af kommunens skøn over
potientielle antal modtagere
B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne
håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen
C. Kommunen har vurderet at leverandøren har
tilstrækkeligt kapacitet
D. Andet
Hvis andet angiv hvad
gfedc B.
gfedc C.
gfedc D.
This request took 10.56 seconds of real time (v8.2 build 1391).
gfedc B.
gfedc C.
gfedc D.
3.13 I hvilket omfang skønner kommunen, at borgerne anvender leverandører, som kommunen
ikke har indgået prisaftale med?
Markér højst ét felt
Angiv andel, der anvender leverandører uden
prisaftale
nmlkj 0-10 pct.
nmlkj 11-25 pct.
nmlkj 26-50 pct.
nmlkj 50- pct.
3.14 Hvor meget skønner kommunen, at prisaftaler(ne) har reduceret priserne?
markér højst ét felt i hver kolonne
Eventuelle bemærkninger
OK
nmlkj Uændret
nmlkj Mindre end 5 pct.
nmlkj 6-15 pct.
nmlkj Mere end 15 pct.
nmlkj 0-10 pct.
nmlkj 11-25 pct.
nmlkj 26-50 pct.
nmlkj 50- pct.
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...
Side 11 af 11
nmlkj Uændret
nmlkj Mindre end 5 pct.
nmlkj 6-15 pct.
nmlkj Mere end 15 pct.
23-04-2004