Kommunernes anvendelse af prisaftaler - Ankestyrelsen

ast.dk

Kommunernes anvendelse af prisaftaler - Ankestyrelsen

Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER

Kommunernes anvendelse af prisaftaler

efter reglerne om helbredstillæg

1


ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER

Kommunernes anvendelse af prisaftaler

efter reglerne om helbredstillæg

Ankestyrelsen


Titel Kommunernes anvendelse af prisaftaler efter reglerne om helbredstillæg

Udgiver Ankestyrelsen, juni 2004

ISBN nr. 87-7811-431-4 (trykt version)

87-7811-432-2 (elektronisk version)

Opsætning Ankestyrelsen

Tryk Ankestyrelsens trykkeri

Bestilling Ankestyrelsen, Amaliegade 25,

Postboks 9080, 1022 København K

Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00

E-post: ast@ast.dk

Hjemmeside http://www.densocialedatabase.dk

Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse


Indhold

side

1 Resumé 1

2 Baggrunden for undersøgelsen 5

3 Prisaftaler i kommunerne 7

Bilag I Prisaftaler om tandproteser mv. 21

Bilag II Prisaftaler om briller 31

Bilag III Prisaftaler om fodbehandling mv. 39

Bilag IV Opdeling af kommunerne efter kommunetype 49

Bilag V Spørgeskema 50


1 Resumé

Kapitel 1 - Resumé

Reglerne om det udvidede helbredstillæg trådte i kraft den 1. januar 2003. Reglerne

giver folkepensionister og førtidspensionister 1 ret til dækning af op til 85 pct. af

pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling. Beregningen

af helbredstillæg sker i henhold til priser, der fastlægges af kommunerne gennem

prisaftaler med leverandørerne. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, fastsættes

tilskuddet i forhold til den faktiske pris. Hensigten med prisaftalerne er at sikre

lavere priser til gavn for pensionisterne og kommunerne.

Kommunerne har således siden 1. januar 2003 haft mulighed for at indgå prisaftaler

med leverandører af de ydelser, der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg

- det vil sige tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere,

fodterapeuter og andre fodbehandlere.

Hensigten med denne undersøgelse er at tilvejebringe viden om udbredelse og effekt

af prisaftalerne samt at bidrage til, at kommunerne kan lade sig inspirere af

andres resultater, da indgåelse og genforhandling af prisaftaler er en fortløbende

proces.

Undersøgelsen, som er udført af Ankestyrelsen, er gennemført som en landsdækkende

elektronisk spørgeskemaundersøgelse ultimo 2003.

Undersøgelsens hovedresultater

Undersøgelsen viser, at prisaftaler i kommunerne i løbet af det første år efter lovens

ikrafttræden er blevet et udbredt instrument. 86 pct. af landets kommuner

har således indgået mindst én prisaftale med henholdsvis tandlæger/tandteknikere,

fodterapeuter/fodplejere eller optikere.

Flest kommuner har indgået prisaftaler med brilleleverandører. Herefter kommer

aftaler med tandlæger og tandteknikere, mens færrest kommuner har indgået aftaler

med fodterapeuter og fodplejere. Der er ikke noget der tyder på, at kommunetypen

i væsentligt omfang har indflydelse på valg eller fravalg af prisaftaler på de

respektive områder.

14 af de kommuner, der ikke har indgået prisaftaler på nogen områder, har oplyst,

at de forventer at indgå prisaftaler på ét af de 3 områder i den nærmeste fremtid.

Kommunerne forventer især at indgå prisaftaler om tandproteser. Hvis disse 14

kommuner indgår prisaftaler, vil 239 af landets kommuner have prisaftaler i større

eller mindre omfang.

1

Helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling ydes til folkepensionister efter § 14

a, stk. 4, i lov om social pension. Tilsvarende ydes der helbredstillæg (efter § 18, stk. 4) til førtidspensionister,

der er tilkendt pension i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v.

1


Kommunernes anvendelse af prisaftaler

De kommuner, der ikke har indgået prisaftaler, oplyser en række forskellige grunde

hertil. Der fremstår således ikke nogen entydig grund til at fravælge prisaftaler.

Ca. 60 pct. af kommunerne har oplyst, at de har tidsbegrænset aftalerne med tandlæger

og tandteknikere til 1-4 år. 76 pct. af kommunerne har ligeledes tidsbegrænset

aftalerne om briller i 1-4 år. Kun 56 pct. har tidsbegrænset aftalerne med fodterapeuter,

mens 71 pct. har begrænset aftalerne med fodplejerne.

Andelen af kommuner, der forventer at forny de tidsbegrænsede prisaftaler er

meget stor og ligger mellem 71 pct. og 100 pct.

Undersøgelsen viser, at prisaftaler har ført til markante prisreduktioner på brilleområdet,

hvor 63 pct. af kommunerne skønner at have opnået en prisreduktion på

mere end 15 pct.

Omkring halvdelen af kommunerne har imidlertid skønnet, at effekten af prisaftaler

på priserne er relativt begrænsede på de øvrige områder. 22 pct. af kommunerne

har dog vurderet, at priserne på tandbehandling mv. er reduceret med mere

end 15 pct. I forhold til fodbehandling vurderer 84 pct., at effekten er mindre end

5 pct.

Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten af prisaftaler i forhold til priserne.

Enkelte kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan således tyde

på, at kommunen ikke har foretaget en sammenligning af prisen på ydelsen,

men i stedet af kommunens samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter

indførelsen af de nye regler. Da de nye regler giver adgang til en bedre dækning af

pensionistens udgifter, vil der samlet set følge en vis udgiftsstigning uanset eksistensen

af prisaftaler. En anden forklaring kan være, at nogle kommuner også tidligere

har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger, som

stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt resultere i,

at almindelige prisstigninger vil slå igennem.

Undersøgelsen viser, at der eksisterer betydelige prisforskelle på sammenlignelige

ydelser, og at det for mange kommuner er lykkedes at opnå priser, der ligger pænt

under de vejledende priser fra brancheorganisationerne. Der er dog samtidig et relativt

stort prisspænd på alle de tre områder, som vidner om, at nogle kommuner

med fordel kan forsøge at forhandle sig til gunstigere priser.

Størrelsen af prisspændet på tandbehandling skyldes, at enkelte kommuner har

meget gunstige prisaftaler, mens enkelte andre har relativt ugunstige aftaler. De

gennemsnitlige priser på alle tandbehandlinger, undtagen duplikering og rebasering

pr. protese, er lavere end Dansk Tandlægeforenings listepriser.

Den store prisspredning på brilleområdet skyldes generelt, i modsætning til tandområdet,

ikke kun enkeltstående kommuners høje eller lave prisaftaler, og de gennemsnitlige

priser, kommunerne har opnået, ligger stort set på niveau med de vejledende

priser fra optikerforeningen.

Der er også et betydeligt prisspænd på de respektive fodbehandlinger. Spændet

skyldes overvejende enkelte kommuners prisaftaler

Kommunerne har i over halvdelen af tilfældene modtaget flere tilbud på prisaftaler.

Mere end halvdelen af prisaftalerne er indgået med én leverandør.

2


Kapitel 1 - Resumé

Undersøgelsen viser, at de kommuner, som modtager flere tilbud, i højere grad

vurderer, at priserne er reduceret end de kommuner, der kun har modtaget ét tilbud.

Denne tendens er dog mindre klar på brilleområdet. Dog vurderes det i højere

grad generelt, uanset antallet af modtagne tilbud, at indgåelsen af prisaftale har

medført en prisreduktion.

Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvilke priser de har opnået på de forskellige

ydelser. Svarene viser, at flere tilbud giver lavere priser. De gennemsnitlige

priser på tandproteser, hvor alene ét tilbud er modtaget, ligger således ca. 3,5-4

procent over de priser, de kommuner, der har modtaget flere tilbud, gennemsnitligt

set har opnået. Dette er i overensstemmelse med kommunernes egen vurdering,

jf ovenfor.

Også ved indgåelse af prisaftaler med optikere ses en tydelig sammenhæng mellem

antallet af tilbud og den pris, kommunerne gennemsnitligt har opnået. Gennemsnitsprisen

ved ét tilbud ligger her 7-22 procent over gennemsnitsprisen ved flere

tilbud.

Ved prisaftaler med fodterapeuter og fodplejere er der derimod ikke en klar sammenhæng

mellem pris og antal tilbud.

Samlet synes det på baggrund af undersøgelsen rimeligt at antage, at kommunerne

kan opnå mere favorable priser, når der modtages flere tilbud på især brille- og

tandbehandlingsområdet.

Undersøgelsen belyser, hvorledes kommunerne har vurderet leverandørernes kapacitet.

Dette sker hyppigst ved kommunale vurderinger kombineret med leverandørernes

egen vurdering. Det fremgår af undersøgelsen, at vurderingen af leverandørernes

kapacitet ikke synes at have indflydelse på, hvorvidt pensionisterne

vælger at købe ydelser hos andre leverandører end dem, som kommunen har indgået

prisaftale med.

Til gengæld peger undersøgelsen på, at antallet af leverandører har indflydelse på,

hvorvidt pensionisterne anvender andre leverandører. Der er således en tendens

til, at kommunerne skønner at kommuner med flere leverandører har en mindre

andel af pensionister, der anvender andre leverandører.

De små kommuner samarbejder hyppigere med andre kommuner om prisaftaler.

Mere end hver tredje øvrige kommune angiver at indgå aftaler med andre.

Dette skal ses i sammenhæng med, at cirka hver femte kommune i Hovedstadsregionen

og cirka hver sjette bykommune angiver, at de indgår prisaftaler

sammen med andre kommuner.

Endelig viser undersøgelsen, at leverandørerne generelt ligger i geografisk nærhed,

det vil sige i kommunen eller nabokommunen. Langt over halvdelen af tandlægerne

og fodterapeuter og -plejerne med prisaftaler er beliggende i kommunen, mens

det samme gælder for lidt over halvdelen af tandteknikerne og optikerne. Omkring

en tredjedel af kommunerne uden leverandører i kommunen, har leverandører

i nabokommunen. De kommuner, som har angivet anden beliggenhed, har for

optikernes vedkommende oplyst, at da aftalen er indgået med en landsdækkende

kæde, er leverandørerne beliggende over hele landet.

3


Kommunernes anvendelse af prisaftaler

Efter kommunernes skøn har leverandørens beliggenhed generelt ikke væsentlig

betydning for hvor stor en andel af borgerne, der anvender andre optikere eller

tandteknikere uden prisaftale.

Rapporten indledes med et afsnit om baggrunden for undersøgelsen. Herefter følger

en analyse af kommunernes prisaftaler. Bilag I, II og III gennemgår de enkelte

ydelsesområder separat (tandproteser, briller og fodbehandling). Kopi af spørgeskemaet

er vedlagt i bilag V.

4


Kapitel 2 – Baggrunden for undersøgelsen

2 Baggrunden for undersøgelsen

Baggrunden for undersøgelsen er, at reglerne om helbredstillæg i lov om social

pension pr. 1. januar 2003 blev udvidet til at omfatte dækning af udgifter til tandproteser,

briller og fodbehandling. Det blev samtidig muligt for kommunerne at

indgå prisaftaler på de nævnte områder.

Undersøgelsen af kommunernes implementering af de nye regler om helbredstillæg

blev iværksat med henblik på at kortlægge, i hvilket omfang kommunerne har

udnyttet deres mulighed for at indgå prisaftaler med leverandører af de ydelser,

som er omfattet af de nye regler; herunder antallet af kommuner, der har indgået

prisaftaler på de enkelte områder m.v.

Hensigten med undersøgelsen er således at tilvejebringe viden om udbredelse og

effekt af prisaftalerne samt at bidrage til, at kommunerne kan lade sig inspirere af

andres resultater, da indgåelse og genforhandling af prisaftaler er en fortløbende

proces

De nye regler

De nye regler giver folkepensionister og de førtidspensionister, der er tilkendt

pension efter de regler, der var gældende før 1. januar 2003, mulighed for at modtage

det udvidede helbredstillæg, som dækker op til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften. Tillægget udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent

og kan ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue større end 54.600

kr. i 2004.

Reglerne giver endvidere kommunerne mulighed for at indgå prisaftaler med leverandører

af de ydelser, der er omfattet af de nye regler: Tandlæger, kliniske tandteknikere,

laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere.

En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører

om, hvilke priser pensionisterne skal betale for de forskellige ydelser. Aftalerne

skal således specificere de konkrete priser på de forskellige udgifter til tandproteser,

briller og fodbehandling

Pensionisterne kan dog frit vælge at bruge tilskuddet (beregnet i henhold til en

prisaftale) til køb af en dyrere ydelse eller til køb hos en anden leverandør. Har

kommunen ikke indgået prisaftaler, skal tilskuddet beregnes på baggrund af den

faktiske pris.

Undersøgelsen

Undersøgelsen, som er udført af Ankestyrelsen, er gennemført som en landsdækkende

elektronisk spørgeskemaundersøgelse ultimo 2003.

263 ud af 271 mulige svarkommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en

svarprocent på 97. Da ikke alle kommuner har svaret på samtlige spørgsmål, vil

5


sumtallet i flere af tabellerne variere og ikke stemme overens med antallet af svarkommuner

i undersøgelsen.

I nogle af tabellerne summer procenttallene på grund af afrunding ikke til 100.

Det er, på trods heraf, og for anskuelighedens skyld valgt at anføre 100 i sumlinjen.

I flere af tabellerne opdeles kommunerne efter Danmark Statistiks geokodeinddeling,

jf. bilag IV.

6


3 Prisaftaler i kommunerne

Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne

Kommunerne har siden 1. januar 2003 haft mulighed for at indgå prisaftaler med

leverandører af de ydelser, der er omfattet af de nye regler om helbredstillæg, dvs.

tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter

og andre fodbehandlere.

Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvorvidt der skal indgås

prisaftaler. En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller

flere leverandører om, hvilken pris pensionisterne skal betale for de forskellige

ydelser.

Kommuner med prisaftaler

Kommunerne er i undersøgelsen anmodet om at oplyse, hvorvidt kommunen har

indgået prisaftaler om tandproteser mv., briller mv., samt fodbehandling. De kommuner,

der har indgået mindst én prisaftale på et af de tre områder, er opgjort i

tabel 3.1.

Tabel 3.1. Opgørelse over hvilke kommuner der har indgået mindst én prisaftale

med leverandører af tandproteser, fodbehandling eller briller. Antal kommuner.

Har indgået prisaftale Har ikke indgået prisaftale Total

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Hovedstadsregionen 40 89 5 11 45 100

Bykommuner 37 90 4 10 41 100

Øvrige kommuner 148 85 27 15 175 100

Total 225 86 36 14 261 100

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004

Tabellen viser, at hovedparten af landets kommuner, svarende til 86 pct., har indgået

mindst én prisaftale med henholdsvis tandlæger/tandteknikere, fodterapeuter/fodplejere

eller optikere. Prisaftaler er således inden for det første år efter lovens

ikrafttræden blevet et udbredt instrument.

Kort 1 viser hvilke af landets kommuner, der har indgået prisaftaler med leverandørerne

på et eller flere af de 3 områder.

7


Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Det er dog ikke alle kommuner med prisaftaler, der har indgået aftaler på alle 3

områder jf. tabel 3.2

Tabel 3.2. Prisaftaler om både tandproteser og/eller briller og/eller fodbehandling.

Antal kommuner. Fordelt efter kommunetype.

Hovedstads- Bykommuner Øvrige kom- I alt

regionen

muner

Alle 3 områder 19 21 63 103

Tandproteser og briller 14 10 48 72

Tandproteser og

fodbehandling

0 0 0 0

Briller og fodbehandling 3 3 9 15

Kilde: udtræk Den Sociale Database april 2004

8


Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne

Kommunernes svar viser, at der på landsplan er 103 kommuner, som har indgået

prisaftaler om både tandproteser, briller og fodbehandling, 72 kommuner har indgået

aftaler om tandproteser og briller, mens 15 kommuner har indgået aftaler om

både briller og fodbehandling. Der er derimod ikke nogen kommuner, der kun har

indgået aftaler om tandproteser og fodbehandling. 35 kommuner har kun indgået

prisaftaler på ét område. Disse kommuner fremgår ikke af tabel 3.2.

Samlet har flest kommuner indgået prisaftaler med brilleleverandører. Herefter

kommer aftaler med tandlæger og tandteknikere, mens færrest kommuner har

indgået aftaler med fodterapeuter og fodplejere, jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3. Kommuner der på landsplan har indgået prisaftaler om

tandproteser, briller og fodbehandling. Antal kommuner.

Tandbehandling Briller Fodbehandling

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Med prisaftaler 180 69 220 85 118 47

Uden prisaftaler 80 31 38 15 135 53

I alt 260 100 258 100 253 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Der er ikke markante forskelle på hvilke kommunetyper, der har indgået prisaftaler

på de forskellige områder, jf. bilagstabeller I.1, II.1 og III.1. Der er således ikke

noget der tyder på, at kommunetypen i væsentligt omfang har indflydelse på valg

eller fravalg af prisaftaler på de respektive områder.

Det forhold, at kommunen ikke har indgået prisaftale på tidspunktet for undersøgelsens

gennemførelse, er ikke ensbetydende med, at kommunen har fravalgt at

indgå prisaftaler. Flere af disse kommuner har angivet, at de forventer at indgå

prisaftaler i den nærmeste fremtid, jf tabel 3.4.

Tabel 3.4. Forventede prisaftaler om tandproteser mv., briller og fodbehandling i

den nærmeste fremtid. Antal kommuner.

Tandproteser Briller Fodbehandling

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Forventer 33 42 13 39 17 14

Forventer ikke 45 58 20 61 109 87

I alt 78 100 33 100 126 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Kommunerne forventer især at indgå prisaftaler om tandproteser. Denne tendens

er stærkest i Hovedstadsregionens kommuner, jf. tabel I.2 i bilag I. På landsplan

forventer færre kommuner at indgå prisaftaler om henholdsvis briller og

fodbehandling.

Hvis de 14 kommuner, der ikke har nogen prisaftale, men har oplyst, at de forventer

at indgå prisaftaler på ét af de 3 områder i den nærmeste fremtid, medregnes i

antallet af kommuner med prisaftaler, vil 239 af landets kommuner have prisaftaler

i større eller mindre omfang.

Kommunerne har mulighed for at tidsbegrænse prisaftalerne. Ca. 60 pct. af kommunerne

har oplyst, at de har tidsbegrænset aftalerne med tandlæger og tandteknikere

til 1-4 år. 76 pct. af kommunerne har ligeledes tidsbegrænset aftalerne om

briller i 1-4 år. Kun 56 pct. har tidsbegrænset aftalerne med fodterapeuter, mens

71 pct. har begrænset aftalerne med fodplejerne.

9


Andelen af kommuner, der forventer at indgå ny prisaftale, er meget stor. Andelen

af kommuner, der forventer at indgå nye prisaftaler, ligger således mellem 71 pct.

og 100 pct., jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5. Kommuner der forventer at indgå en ny prisaftale, når den gældende

løber ud. Antal kommuner.

Tandlæge Tandtekniker Briller Fodterapeut Fodplejer

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

10

29 71 112 82 170 85 45 100 69 100

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004

Kommunernes begrundelser for ikke at indgå prisaftaler

Kommunerne har haft mulighed for at angive forskellige årsager til, at der ikke er

indgået prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling.

Det kunne for eksempel være, at kommunen har truffet beslutning om ikke at

indgå prisaftale, at kommunen ikke har overvejet at indgå prisaftale, at ingen leverandør

har kunnet imødekomme kommunens krav, at ingen leverandør har budt

på opgaven eller der kan være andre årsager. Kommunernes oplysninger fremgår

af tabel 3.6.

Tabel 3.6. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser

mv., briller mv. og fodbehandling. Antal kommuner.

Tandproteser Briller Fodbehandling

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Kommunen har

truffet beslutning

om ikke at indgå

22 28 17 47 59 44

prisaftale

Kommunen har

ikke overvejet at

indgå prisaftale

Ingen leverandør

har kunnet imødekommekommu-

nens krav

Ingen leverandør

har budt på opga-

ven

6 8 1 3 17 13

5 6 2 6 4 3

8 10 0 0 19 14

Andet 38 48 16 44 36 27

I alt 79 100 36 100 135 100

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004

28 pct. af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet om årsagen til, at de ikke

har indgået prisaftaler om tandproteser, har oplyst, at kommunen har truffet beslutning

om ikke at indgå prisaftaler med tandlæger eller tandteknikere. Denne begrundelse

er mere udtalt for fravalg af prisaftaler med optikere (47 pct.) og prisaftaler

vedrørende fodbehandling (44 pct.)

Kommunernes bevæggrunde til ikke at indgå prisaftale er i øvrigt forskellige alt efter

hvilket område, der er tale om.

48 pct. af de kommuner, der har fravalgt prisaftaler om tandproteser mv., har angivet

andre årsager hertil. Enkelte kommuner har ønsket at følge udviklingen på

området, før der træffes beslutning om at indgå aftale, og andre har vurderet, at

der ikke vil være nogen besparelse ved at indgå en prisaftale om tandproteser mv.


Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne

På brilleområdet har 44 procent af kommunerne angivet andre årsager til, at der

ikke er indgået aftaler med optikkerne. Nogle kommuner har oplyst, at de ikke har

indgået prisaftale, fordi kommunen anvender vejledende priser fra optikerforeningen.

27 pct. af kommunerne har angivet andre årsager til ikke at indgå prisaftaler om

fodbehandling. Nogle kommuner peger på, at priserne på fodbehandlinger varierer

meget blandt andet på grund af, at der er tale om behandlere med vidt forskellig

uddannelse, eller at behandlere og behandlingsformerne er et uoverskueligt

marked. Andre kommuner vurderer, at prisniveauet er meget ensartet og enkelte,

at det ikke er et særligt omkostningstungt område.

Kommunernes skøn over prisreduktion

Kommunerne er samtidig blevet anmodet om at oplyse, hvor meget kommunen

skønner, at prisaftalerne på de tre områder har reduceret priserne hos henholdsvis

tandlæge/tandtekniker, fodterapeut/fodplejer eller hos optiker. Kommunernes

skøn fremgår af tabel 3.7.

Samlet set har mange kommuner skønnet, at der er en positiv effekt af prisaftaler

på priserne. Især på brilleområdet hvor 63 pct. af kommunerne skønner, at der er

opnået en prisreduktion på mere end 15 pct. Flere kommuner peger også på, at

prisaftalen har medført en prisreduktion, men også at mange pensionister fortsat

køber dyrere briller, og selv betaler differencen mellem den brille pensionisten har

valgt og kommunens tilskud.

Tabel 3.7. Kommunernes skøn over hvor meget prisaftalerne har reduceret priserne

på tandproteser mv., fodbehandling og briller. Antal kommuner.

Tandlæge Tandteknikker Fodterapeut Fodplejer Optiker

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Uændret

Mindre

19 38 73 48 30 55 32 42 34 16

end 5

pct.

9 18 26 17 16 29 16 21 22 10

5-15 pct. 11 22 29 19 6 11 13 17 24 11

Mere

end 15

pct.

11 22 23 15 3 5 15 20 134 63

I alt 50 100 151 100 55 100 76 100 214 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

22. pct. af kommunerne har skønnet, at der er en reduktion på mere end 15 pct.

på tandlægeområdet. Enkelte har dog peget på, at aftalerne har medført en forøgelse

af kommunens udgifter til tandbehandling og over halvdelen af kommunerne

skønner samtidig, at prisaftaler har reduceret priserne med mindre end 5

pct. på alle områder undtagen briller. I forhold til fodbehandling er det hele 84

pct., der vurderer, at effekten af prisaftaler er mindre end 5 pct.

Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten i forhold til priserne. Enkelte

kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan tyde på, at kommunen

ikke har foretaget en sammenligning af selve prisen, men i stedet af kommunens

samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter indførelsen af de nye regler. Da

de nye regler giver adgang til en bedre dækning af pensionistens udgifter, vil der

samlet set følge en vis udgiftsstigning. En anden forklaring er, at nogle kommuner

også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlin-

11


ger, som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt

resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem.

Kommunernes oplysninger om, hvorvidt kommunen har ét eller flere tilbud om

prisaftaler fra de respektive leverandører, fremgår af tabel 3.8.

Tabel 3.8. Har kommunen modtaget ét eller flere tilbud om prisaftaler vedrørende

tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling. Antal prisaftaler.

Kommunetypefordelt.

Tilbud om prisaf- Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

taler ---- Pct. ----

Et tilbud 34 21 34 32

Flere tilbud 66 79 66 68

I alt 100 100 100 100

Note: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt

om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling).

Tabellen er en sammentælling af svarene.

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Det generelle billede er, at kommunerne i over halvdelen af tilfældene har modtaget

flere tilbud på prisaftaler. Bykommunerne har i større omfang modtaget flere

tilbud end Hovedstadsregionens kommuner og gruppen af øvrige kommuner.

Over halvdelen af prisaftalerne er imidlertid indgået med én leverandør jf. tabel

3.9. Anvendelsen af flere leverandører er mest udbredt i Hovedstadsregionen (56

pct. af prisaftalerne), mens øvrige kommuner i højere grad kun anvender én leverandør

Tabel 3.9. Prisaftaler med en eller flere leverandører vedrørende tandproteser mv.,

briller mv. og fodbehandling. Antal prisaftaler. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

---- Pct. ----

En leverandør 44 55 60 56

Flere leverandører 56 45 40 44

I alt 100 100 100 100

Note: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt

om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandproteser mv., briller mv. og fodbehandling).

Tabellen er en sammentælling af svarene.

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Kommunerne har mulighed for i fællesskab at indgå prisaftaler med de respektive

leverandører. De kommuner, der har benyttet sig af denne mulighed, fremgår af

tabel 3.10.

Tabel 3.10. Oversigt over de kommuner der har oplyst at prisaftalen er indgået

sammen med en eller flere andre kommuner. Andel kommuner. KommunetypefordeltHovedstadsre-

Bykommuner Øvrige kom- I alt

gionenmuner

Prisaftaler med

23 16 39 32

Andre

Prisaftaler alene 77 84 61 68

I alt 100 100 100 100

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004

Tabel 3.10 viser, at de små kommuner hyppigst angiver, at de samarbejder med

andre kommuner om prisaftaler. Mere end hver tredje øvrige kommune angiver

at indgå aftaler med andre. Dette skal ses i sammenhæng med, at cirka hver femte

12


Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne

kommune i Hovedstadsregionen og cirka hver sjette bykommune angiver, at de

indgår prisaftaler sammen med andre kommuner.

Tendensen er ikke overraskende. Det må forventes, at netop de små kommuner

hyppigere indgår aftaler sammen. Motivationen kan for eksempel være at kunne

udbyde en større og mere tiltrækkende opgave (og dermed få flere leverandører i

spil), stordriftsfordele eller at kunne stå stærkere overfor relativt store leverandører.

Det synes umiddelbart sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem antallet af

tilbud, en kommune modtager, og de priser, kommunen kan opnå. Dette forhold

er søgt belyst i tabel 3.11.

Tabel 3.11. Sammenhængen mellem kommunernes vurdering af om prisaftalerne

har reduceret priserne og antallet af tilbud kommunerne har modtaget. Andel

prisaftaler.

Tandlæger/tandtekniker

Optiker Fodterapeut/Fodplejer

Vurderet prisre-

--- Antal modtaget tilbud ---

duktion Et Flere Et Flere Et Flere

Uændret 63 38 11 15 62 45

Mindre end 5 pct. 20 16 14 10 27 22

5-15 pct. 10 23 17 11 12 15

Mere end 15 pct. 7 23 58 64 0 18

I alt 100 100 100 100 100 100

Bem: Kommunerne kan indgå med op til flere svar i hver kategori. Kommunerne er blevet bedt

om at oplyse svar for hvert af de tre områder (tandlæger/tandteknikker, optiker, fodterapeut/fodplejer).

Tabellen er en sammentælling af svarene.

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004

Af tabel 3.11 ses, at de kommuner, som modtager flere tilbud, i højere grad vurderer,

at priserne er reduceret. Eksempelvis vurderer de kommuner, der kun har

modtaget ét tilbud på tandområdet, at prisaftalen i 63 pct. af tilfældene ikke har

reduceret priserne. For kommuner, der har modtaget flere tilbud, er det kun 38

pct. Tendensen er mindre klar for kommuner, der har indgået prisaftale med optiker.

Dog vurderes det i højere grad generelt (uanset antallet af modtagne tilbud),

at indgåelsen af prisaftale har medført en prisreduktion.

Udover at kommunerne er blevet bedt om at vurdere prisreduktionen, er kommunerne

også blevet bedt om at angive den aftalte pris for en række udvalgte behandlinger.

Det er således muligt at belyse, om kommuner, der modtaget flere tilbud,

har fået lavere priser end kommuner, som alene har modtaget ét tilbud.

13


De gennemsnitlige priser fordelt på, om kommunen har modtaget et eller flere tilbud,

er opgjort i tabel 3.12, 3.13 og 3.14.

Tabel 3.12. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte tandbehandlinger

fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud. Hele

kroner.

Tandlæge Tandtekniker

Et tilbud Flere tilbud Et tilbud Flere tilbud

Delprotese inkl.

evt. bøjler og udslibninger

4238 4086 4107 3936

Stålprotese inkl.

be- og udslibning

6798 6711 6611 6368

Helprotese til overog

undermund

4482 4175 4371 4218

Helsætsprotese 7313 7001 7614 7264

Duplikering pr.

protese

1925 1816 2108 2080

Rebasering pr. protese

1373 1329 1582 1450

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Det fremgår, at de kommuner, som har modtaget flere tilbud, gennemsnitligt har

aftaler om de laveste priser. De gennemsnitlige priser, hvor alene ét tilbud er modtaget,

ligger ca. 3,5-4 procent over de priser, de kommuner, der har modtaget flere

tilbud, gennemsnitligt har opnået. Forskellen er således relativt lille, men går igen

for alle typer tandbehandling.

Tabel 3.13. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte briller.

Fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud.

Hele kroner.

Optiker

Et tilbud Flere tilbud

Standardbrille (stel og glas) 718 588

Stel 304 269

Enkeltsyrkeglas; fra +/- 0.00 -+/- 4.00 262 226

Enkeltsyrkeglas; fra +/- 4.25 -+/- 7.00 328 274

Bifokale glas; fra +/- 0.00 -+/- 4.00 637 593

Bifokale glas; fra +/- 4.25 -+/- 7.00 702 649

Kilde: Udtræk Den Sociale Database juni 2004

Også ved indgåelse af prisaftaler med optikere kan der ses en tydelig sammenhæng

mellem antallet af tilbud, og den pris kommunerne gennemsnitligt har opnået, jf.

tabel 3.13. Den gennemsnitlige pris for kommuner, som kun har modtaget ét tilbud,

er således højere en den gennemsnitlige pris i de kommuner, som har modtaget

flere tilbud. Forskellen er betydelig større end tilfældet var ved de indgåede aftaler

med tandlæger og tandteknikere. Gennemsnitsprisen ved ét tilbud ligger således

7-22 procent over gennemsnitsprisen ved flere tilbud på brilleområdet.

På området for fodbehandling kan der derimod ikke konstateres nogen klar sammenhæng

mellem antallet af tilbud og de aftalte priser, jf. tabel 3.14

14


Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne

Tabel 3.14. Kommunernes gennemsnitlige priser for udvalgte fodbehandlinger.

Fordelt efter om kommunen har modtaget et eller flere tilbud. Hele

kroner.

Fodterapeut Fodplejer

Hele kroner Et tilbud Flere tilbud Et tilbud Flere tilbud

Kompliceret fodbehandling

267 239 180 192

Almindelig fodbehandling

242 221 194 190

Partiel behandling

182 201 153 156

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Samlet synes undersøgelsen at pege på, at de kommuner, som kun har modtaget ét

tilbud, vil kunne indgå mere favorable aftaler, hvis de indhenter/modtager flere

tilbud. Specielt for så vidt angår briller og tandbehandling må mere favorable aftaler

kunne forventes.

Dette forudsætter imidlertid, at der er mulighed for at indhente flere tilbud og at

disse kan leve op til kommunens krav.

Undersøgelsen viser ikke nogen signifikant tendens til, at kommuner med lave priser

på ét område også har lave priser på de to andre områder.

Udvalgte priser i prisaftalerne

Kommunerne har til undersøgelsen angivet de indgåede priser på en række udvalgte

tandbehandlinger, briller og fodbehandlinger. Minimum, maksimum og

gennemsnitspriserne på landsplan fremgår af de følgende tabeller.

Prisspændet på del- og helproteser og dublikering af proteser skyldes, at enkelte

kommuner har meget gunstige prisaftaler, mens andre har relativt ugunstige aftaler.

Prisspændet på rebasering skyldes i modsætning til de andre tandbehandlinger

ikke enkelte kommuners lave priser, idet 18 kommuner har prisaftaler på ca. 900

kr. og derunder.

Tabel 3.15. Kommunernes udvalgte priser på tandprotetisk arbejde. Opgjort i hele

kr. og på landsplan.

Tandlæge Tandteknikker

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum

Delprotese 2.900 4.133 5.067 2.100 3.993 5.337

Stålunitorprotese

Hel over/under

protese

4.550 6.719 7.960 3.400 6.444 10.325

2.990 4.212 8.346 2.100 4.255 8.346

Helsætsprotese 4.900 7.218 9.136 3.900 7.369 8.766

Duplikering pr.

protese

Rebasering pr.

protese

1.300 1.874 2.425 898 2.083 2.475

850 1.337 1.910 550 1.489 2.400

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Note: Kommunernes priser på de forskellige behandlingstyper er sammenlignelige med priserne på

de tilsvarende behandlinger i Tandlægeforeningens vejledende prisliste.

Ifølge Dansk tandlægeforenings honorartabeller 1. april 2004 er den vejledende

pris for en delprotese 4.449 kr., en stålprotese 7.023 kr., over/underprotese 4.099

kr. og for en helsætprotese 7.367 kr. For duplikering pr. protese er prisen 1.785 kr.

15


og rebasering pr. protese 1.296. Som det fremgår, er de gennemsnitlige priser på

alle behandlinger undtagen duplikering og rebasering pr. protese lavere end branchens

listepriser. Prisaftalerne har således ud fra en gennemsnitbetragtning haft effekt

på priserne på tandbehandling, og som det fremgår, er der enkelte kommuner

som har priser, der er meget lavere eller højere end de vejledende priser. Prisspændet

viser således, at der er kommuner, som vil kunne have betydelig fordel af

at forhandle sig frem til nogle mere gunstige prisaftaler.

De udvalgte priser på landsplan, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på

henholdsvis standardbriller, stel, enkeltstyrke glas og bifokale glas, er opgjort i tabel

3.16. Som det fremgår, er der meget stor spredning mellem priserne på de respektive

brilletyper. Det skyldes ikke kun enkeltstående kommuners prisaftaler.

21 kommuner har således prisaftaler på standardbrille på under 300 kr. og 6 kommuner

har priser på over 800 kr. 25 kommuner har priser på under 100 kr., men

kun 3 kommuner har priser på 700 kr. og derover på stel.

16 kommuner har prisaftaler på 150 kr. og derunder på enkeltstyrkeglas +/- 0.00

til +/- 4.00, men kun 1 kommune har en pris på 835 kr., og 3 kommuner har priser

på 400 kr. 10 kommuner har prisaftaler om enkeltstyrkeglas +/- 4.25 til +/-7.00

på 150 kr. og derunder, mens kun 7 kommuner har priser over 400 kr.

Tabel 3.16. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om briller. Opgjort

i hele kr. og på landsplan.

Minimum Gennemsnit Maksimum

Standardbriller 230 611 1.100

Stel 65 275 1.000

Enkelstyrkeglas

+/-0.00 til +/-4.00 69 232 835

Enkeltstyrkeglas

+/-4.25 til +/-7.00 113 284 970

Bifokale glas

+/-0.00 til +/-4.00 219 600 1.000

Bifokale glas

+/-4.25 til +/-7.00 221 660 1.200

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004

21 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-0.00 til +/-4.00 på 350

kr. og derunder, mens 7 kommuner har prisaftaler på 800 kr. og derover. 17 kommuner

har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-4.25 til +/- 7.00 på 350 kr. og

derunder, mens 10 kommuner har priser på 800 kr. og derover.

Ifølge optikerforeningens vejledende priser på briller til pensionister koster et stel

296,50 kr., enkeltstyrkeglas fra 232,50 til 289,00 kr. og bifokale glas fra 645,00 kr.

til 717,25 kr. Som det fremgår, ligger de gennemsnitlige priser på landplan stort set

på niveau med de vejledende priser.

Samtidig er der et ret stort prisspænd, som vidner om, at der fortsat er et potentiale

for at realisere besparelser ved at indgå prisaftaler på brilleområdet.

16


Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne

De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på kompliceret

fodbehandling, almindelig fodbehandling og partiel fodbehandling, er belyst i tabel

3.17 Som det fremgår, er der er betydeligt prisspænd på de respektive fodbehandlinger.

Prisspændet skyldes overvejende enkelte kommuners priser. Dog har 5 kommuner

minimumpriser på 170 kr. og derunder og 4 kommuner har maksimumpriser på

300 og derover på kompliceret fodbehandling.

Tabel 3.17. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om fodbehandling

hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. på landsplan.

Fodterapeut Fodplejer

Kompliceret

fodbehandling

Almindelig

fodbehandling

Partiel fodbehandling

Minimum

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Gennemsnit Maksimum Minimum

Gennemsnit Maksimum

170 247 310 160 193 230

100 228 270 100 191 270

80 193 270 50 156 220

Forskellige markedsvilkår

Forskellene i udbredelsen af prisaftaler på de enkelte områder og de skønnede

prisreduktioner antages også at afspejle, at der er tale om meget forskellige leverandørmarkeder

og dermed forskellige konkurrencevilkår.

Flere af kommunerne peger i den sammenhæng på en udbredt brug af vejledende

takster både af medlemmer og ikke medlemmer af henholdsvis Dansk

Tandlægeforening og Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere og Dansk

Tandprotetisk Selskab. Nogle kommuner har tidligere indgået overenskomster

med brancheforeningerne på området, som nu er genforhandlet, og som andre

kommuner har tilsluttet sig.

På brilleområdet er der tilsvarende leverandørkæder men tilsyneladende flere, der

ønsker at byde på opgaven (kommunerne har modtaget flere tilbud på dette område

end på tandområdet).

Fodbehandlingsområdet er karakteriseret ved at have mange mindre leverandører,

men markedet er ifølge nogle kommuner mere uoverskueligt og behandlerne har

vidt forskellige uddannelse.

Leverandørens kapacitet

En af forudsætningerne for at indgå en prisaftale med en leverandør er, at leverandøren

har tilstrækkelig kapacitet. Det vil sige, at leverandøren skal kunne håndtere

efterspørgslen fra modtagerne af helbredstillæg.

Leverandørens kapacitet kan vurderes på forskellige måder. De forskellige måder

kan også indgå som elementer i en samlet vurdering af leverandørens kapacitet.

Kommunerne er i undersøgelsen blevet bedt om at oplyse, om leverandøren har

vurderet egen kapacitet og har afgivet tilbud på grundlag af kommunens skøn

over det potentielle antal modtagere, om leverandøren har forpligtet sig til at kunne

håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen, om kommunen har vur-

17


deret leverandørens kapacitet, om leverandørens kapacitet er vurderet på anden

vis, eller om leverandørens kapacitet er vurderet ved en kombination af de nævnte

metoder.

I de kommuner, der kun har oplyst én vurderingsmetode, er det den kommunale

vurdering, der er helt dominerende, jf. tabel 3.15. Generelt er det imidlertid kun et

mindre antal kommuner, som vurderer leverandørens kapacitet ud fra en enkelt

metode. De fleste kommuner anvender derimod en helhedsvurdering, hvor to eller

flere metoder indgår.

Tabel 3.17. Antal kommuner, som alene har benyttet én metode til, at vurdere leverandørens

kapacitet. Antal kommuner. Fordelt på leverandørtype.

18

Landstotal

Leverandørens kapacitet er vurderet ved

Egen vurdering Forpligtelse til tilpasning

af produktionen

Kommunen

Anden

metode

Tandlæge 6 2 23 8 39

Tandtekniker 18 13 73 10 114

Optiker 17 13 120 10 160

Statsautoriseret

fodterapeut

7 2 40 3 52

Fodplejer 14 5 44 4 67

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Anvendelse af leverandører, som ikke har indgået prisaftale

Pensionister, som er berettiget til helbredstillæg, kan frit vælge leverandør. Det vil

sige, at de ikke behøver at vælge en leverandør, som har indgået en prisaftale med

kommunen. Tilskuddet til pensionisten beregnes dog på baggrund af prisen fastlagt

i prisaftalen, såfremt en sådan eksisterer.

Flere forhold kan have betydning for, om en pensionist vælger en leverandør, som

har indgået pristale med kommunen eller ej. For det første kan den personlige tilknytning

til egen tandlæge betyde, at pensionisten vælger at fastholde denne uanset

om pågældende har indgået prisaftale med kommunen. For det andet kan leverandørens

kapacitet have betydning - kan leverandøren håndtere efterspørgslen fra

modtagerne eller er der lang ventetid – og er der mere end én leverandør. Det kan

også have betydning, om leverandøren er beliggende i kommunen/nabokommunen

eller længere væk.

Det må antages, at leverandørens evne til at håndtere modtagernes efterspørgsel

har en vis betydning for, hvor stor andelen af borgere, som vælger en leverandør

uden prisaftale, er. Man kan imidlertid ikke på baggrund af undersøgelsen vurdere

leverandørernes kapacitet – alene hvordan kommunerne har foretaget bedømmelsen.

Undersøgelsen viser ingen klar sammenhæng mellem metode til vurdering af

kapacitet og borgere, der vælger andre leverandører. Det synes således af mindre

betydning for borgerens leverandørvalg, hvorledes leverandørens kapacitet umiddelbart

bedømmes.

Undersøgelsen indikerer derimod, jf. tabel 3.18., at antallet af leverandører, der er

indgået prisaftale med, har betydning for, hvor stor andelen af modtagere, som

vælger en leverandør uden prisaftale, er.

Tabellen viser kommunernes skøn over, hvor stor en andel af modtagerne, der

vælger en leverandør uden prisaftale. Tabellen er opdelt efter, om kommunerne

I alt


Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne

har prisaftale med én leverandør eller med flere leverandører. Eksempelvis viser

tabellen, at 57 pct. af de kommuner, som har indgået prisaftale med flere tandlæger

om tandbehandling, skønner, at mindre end 10 pct. af modtagerne vælger en

leverandør uden prisaftale. Tilsvarende vurderer 32 pct. af de kommuner, som har

indgået prisaftale med én tandlæge om tandbehandling, at mindre end 10 pct. af

modtagerne vælger en leverandør, som ikke har en prisaftale.

Tabel 3.18. Andel af borgere, der anvender leverandør uden prisaftale.

Fordelt efter om kommunen har indgået én eller flere prisaftaler.

Landstotal

(andel svarkommuner)

Tandbehandling

Andel borgere, der vælger en leverandør uden

Prisaftale

0-10 pct. 11-25 pct. 26-50 pct. >50 pct.

--- Antal leverandører ---

En Flere En Flere En Flere En Flere

Tandlæge 32 57 14 13 18 9 36 22

Tandtekniker 28 54 22 17 19 11 30 17

Briller 2 Optiker 19 44 18 20 26 15 36 20

Note: Flere leverandører skal her forstås som en kæde af optikere.

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Undersøgelsen peger således på, at antallet af leverandører har væsentlig betydning

for, om borgerne anvender leverandører uden prisaftale.

Antallet af kommuner, som har foretaget et skøn over andelen af modtagere, der

vælger en leverandør af fodbehandling uden prisaftale, er så få, at det ikke er muligt,

at give et retvisende billede.

Leverandørens beliggenhed

Når der indgås prisaftale med en leverandør, skal kommunen sikre sig, at leverandøren

er beliggende i geografisk nærhed af de pensionister, der får beregnet helbredstillæg

på grundlag af aftalen.

Leverandørernes geografiske beliggenhed er belyst i tabel 3.19. Som det fremgår,

er langt over halvdelen af tandlægerne og fodterapeuter og -plejerne med prisaftaler

beliggende i kommunen, mens det samme gælder for lidt over halvdelen af

tandteknikerne og optikerne. Omkring en tredjedel af disse leverandører er dog

beliggende i nabokommunen. De kommuner, som har angivet anden beliggenhed,

har for optikernes vedkommende oplyst, at da aftalen er indgået med en landsdækkende

kæde, er leverandørerne beliggende over hele landet.

Tabel 3.19. Hvor er leverandøren, som kommune har prisaftale med beliggende.

Antal kommuner

Tandlæge Tandtekniker Optiker Fodterapeut Fodplejer

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

I

kommunen

36 73 84 53 120 55 51 85 71 86

I

nabokommunen

11 22 61 39 68 31 7 12 11 13

Andet 2 4 13 8 29 13 2 3 1 1

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

19


En relativt større andel af optikerne og tandteknikerne med prisaftale er, i forhold

til de øvrige typer af leverandører, beliggende i nabokommunen eller andre steder.

Kommunernes skøn over i hvor høj grad den geografiske beliggenhed har betydning

for om borgeren vælger en anden leverandør uden prisaftale er opgjort i tabel

3.20.

Oplysningerne tyder således på, at leverandørerne overvejende ligger i geografisk

nærhed, og at kun få kommuner ikke har en leverandør i kommunen eller nabokommunen.

Tabel 3.20. Kommunernes skøn over andelen af borgere som benytter optiker

og tandtekniker uden prisaftale, når leverandøren med prisaftale ligger

i kommunen, nabokommunen eller andre steder. Antal kommuner

20

Andel borgere Optiker i

kommunen

Optiker i

Nabokommu-

ne/andet

Tandtekniker i

kommunen

Tandtekniker i

nabokommunen/

andet

0-10 pct. 41 42 32 35

11-25 pct. 28 24 20 12

26-50 pct. 24 22 14 15

50 pct. < 25 38 13 27

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Som det fremgår, har leverandørens placering efter kommunernes skøn generelt

ikke væsentlig betydning for hvor stor en andel af borgerne, der vil anvender andre

optikere eller tandteknikere uden prisaftale.


Bilag I

Bilag I - Prisaftaler om tandproteser

Prisaftaler om tandproteser mv.

Kommunerne kan give et helbredstillæg til dækning af udgiften til aftagelige tandproteser.

Tilskuddet ydes til den billigste, men tilstrækkelige tandprotese, der erstatter

mistede tænder, samt til de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet.

Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om tandproteser m.v., siden

1. januar 2003 viser, at hovedparten af landets kommuner, nemlig 69 pct., har

indgået sådanne prisaftaler, jf. tabel I.1.

Tabel I.1. Kommuner med og uden prisaftaler om tandproteser mv. Antal kommuner

og i pct. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Med Prisaftaler 34 76 32 78 114 66 180 69

Uden prisaftaler 11 24 9 22 60 34 80 31

I alt 45 100 41 100 174 100 260 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

21


De kommuner der har indgået prisaftaler om tandbehandling fremgår af kort I.1

Kort I.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale om

tænder (tandproteser mv.).

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

31 pct. af kommunerne har ikke indgået prisaftaler, jf. tabel I.1. Heraf har 42 pct.

af kommunerne oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste

fremtid, jf. tabel I.2. 58 pct. af de kommuner, som ikke har indgået prisaftaler,

primært i gruppen af øvrige kommuner, har oplyst, at de aktuelt ikke vil benytte

sig af muligheden.

22


Bilag I - Prisaftaler om tandproteser

Tabel I.2. Forventer kommunen at indgå prisaftale om tandproteser mv. i den

nærmeste fremtid. Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 9 82 4 44 20 34 33 42

Nej 2 18 5 56 38 66 45 58

I alt 11 100 9 100 58 100 78 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser mv., er kommunen

anmodet om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel l.3.

Tabel l.3. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om tandproteser

mv. Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Kommunen har

truffet beslutning

om ikke at indgå

1 9 0 0 21 36 22 28

prisaftale

Kommunen har

ikke overvejet at

indgå prisaftale

Ingen leverandør

har kunnet imødekommekommu-

nens krav

Ingen leverandør

har budt på opga-

ven

1 9 1 11 4 7 6 8

0 0 0 0 5 8 5 6

1 9 1 11 6 10 8 10

Andet 8 73 7 78 23 39 38 48

I alt 11 100 9 100 59 100 79 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Det fremgår, at fravalg af prisaftale i 28 pct. af tilfældene er begrundet i en eksplicit

kommunal beslutning herom. Hovedparten af de resterende tilfælde falder under

kategorien ”andet”. Nogle kommuner angiver blandt andet som begrundelse,

at kommunen anvender vejledende takster fra Landsforeningen af kliniske tandteknikere.

De fleste kommuner (68 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på tandprotesepriser,

jf. tabel I.4. Det er især bykommuner, der har modtaget flere tilbud.

Tabel I.4. Antal tilbud på prisaftaler på tandproteser mv. kommunen har modtaget.

Antal kommuner og i pct. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Et tilbud 10 32 7 23 39 35 56 32

Flere tilbud 21 68 24 77 72 65 117 68

I alt 31 100 31 100 111 100 173 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Kommunen skal vælge det bedste og billigste tilbud fra en leverandør, hvis leverandørerne

ikke tilbyder samme priser eller har sluttet sig sammen.

De fleste kommuner (68 pct.) har indgået aftale med én leverandør. Kommunerne

i Hovedstadsregionen skiller sig ud. Her har 3/4 af kommuner valgt at indgå aftale

med flere end en leverandør, formentlig som følge af at Hovedstadsregionen har

indgået en overenskomst med brancheforeningerne, som kommunerne kan tilslut-

23


te sig. (Forskellen mellem tabel I.4 og I.5 skyldes, at 7 kommuner ikke har svaret

på begge spørgsmål).

Tabel I.5. Er prisaftalerne indgået med en eller flere leverandører af tandproteser

mv. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

En leverandør 9 26 21 66 92 81 122 68

Flere leverandører 25 74 11 34 22 19 58 32

I alt 34 100 32 100 114 100 180 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Ca. 2/3 af kommunerne har angivet, at de ikke har indgået en prisaftale sammen

med andre kommuner jf. tabel I.6. Øvrige kommuner indgår hyppigst aftaler

sammen med andre. Baggrunden kan eventuelt være, at den enkelte kommune er

en for lille efterspørger, at der er for få leverandører i den enkelte kommune, eller

et ønske om at stå stærkere overfor leverandøren. Også kommunerne i Hovedstaden

indgår ofte aftaler sammen med andre, jf. ovenfor. At bykommunerne mindst

hyppigt indgår prisaftaler med andre kommuner kan måske begrundes med, at

kommunernes og leverandørernes størrelse bedre matcher hinanden.

Tabel I.6. Er prisaftalerne indgået med en eller flere andre kommuner? Antal

kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Med andre

kommuner

9 26 6 19 40 35 55 31

Uden andre

25 74 26 81 73 65 124 69

kommuner

I alt 34 100 32 100 113 100 179 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Langt hovedparten af kommunerne har forhandlet prisaftaler, som indeholder

mere end 10 priser. Dette gælder både prisaftaler med tandlæger og med tandteknikere,

jf. tabel I.7 og I.8.

Tabel I.7. Antal specifikke priser der indgår i prisaftale med tandlæge. Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal priser Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

1 – 5 0 0 0 0 3 13 3 6

6 – 10 1 6 0 0 3 13 4 8

> 10 17 94 8 100 17 74 42 86

I alt 18 100 8 100 23 100 49 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Tabel 1.8. Antal specifikke priser der indgår i prisaftale med tandtekniker. Antal

kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal priser Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

1 – 5 0 0 0 0 5 5 5 3

6 – 10 0 0 1 3 7 7 8 5

> 10 34 100 28 97 84 88 146 92

I alt 34 100 29 100 96 100 159 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Kommunerne i Hovedstadsregionen har i langt de feste tilfælde indgået en prisaftale

uden tidsbegrænsning, formentlig også grundet den fælles overenskomst med

brancheforeningen Mønstret er anderledes hos de øvrige kommuner, hvor de fle-

24


Bilag I - Prisaftaler om tandproteser

ste prisaftaler har en tidsbegrænsning på 1-2 år. Billedet er det samme for aftaler

med såvel tandlæger (tabel I.9) som tandteknikere (I.10).

Tabel I.9. Er prisaftalen med tandlæge tidsbegrænset? Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Tidsbegrænsning Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ingen 17 77 3 43 7 27 27 49

1 år 0 0 0 0 11 42 11 20

2 år 2 9 3 43 7 27 12 22

3 år 1 5 1 14 1 4 3 5

4 år 2 9 0 0 0 0 2 4

I alt 22 100 7 100 26 100 55 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Tabel I.10. Er prisaftalen med tandtekniker tidsbegrænset? Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Tidsbegrænsning Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ingen 22 71 5 19 28 30 55 36

1 år 2 6 10 37 43 45 55 36

2 år 3 10 9 33 20 21 32 21

3 år 3 10 3 11 4 4 10 7

4 år 1 3 0 0 0 0 1 1

I alt 31 100 27 100 95 100 153 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Hovedparten af kommunerne ønsker at indgå en ny prisaftale, når den gældende

udløber jf. tabel I.11 og I.12. En ikke ubetydelig del af kommunerne (omkring 20

pct.) ved endnu ikke, om de vil indgå en ny aftale, når den gældende ophører.

Kommunerne i Hovedstadsregionen og bykommunerne er de kommuner, hvor

flest har angivet tvivl om forlængelse af eksisterende prisaftaler. Tvivlen afspejler

sig i relativt lave ja-svar i forhold til landsgennemsnittet vedrørende prisaftaler

med tandlæger. For Hovedstadsregionen vedkommende en naturlig følge af at de

fleste kommuner ikke har nogen tidsbegrænset prisaftale om tandbehandling.

Tabel I.11. Forventer kommunen at indgå ny prisaftale med tandlæge når den

gældende udløber? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 7 58 4 50 18 86 29 71

Nej 1 8 1 13 1 5 3 7

Ved ikke 4 33 3 38 2 10 9 22

I alt 12 100 8 100 21 100 41 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Tabel I.12. Forventer kommunen at indgå ny prisaftale med tandtekniker når den

gældende udløber? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 14 70 22 81 76 84 112 82

Nej 1 5 0 0 1 1 2 1

Ved ikke 5 25 5 19 13 14 23 17

I alt 20 100 27 100 90 100 137 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Mens kommunerne i langt de fleste tilfælde har angivet at tandlægen, der er indgået

aftale med, er beliggende i kommunen (73 pct.), har kommunerne i forbindelse

med tandteknikkerne, i langt mindre grad (53 pct.) angivet beliggenheden til at være

i kommunen. En stor del af kommunerne har således angivet at tandteknikeren

25


er beliggende i nabokommunen. Særligt øvrige kommuner har angivet at leverandøren

er placeret i nabokommunen. Jf. tabel I.12 og I.13.

Tabel I.13. Hvor er tandlægen/tandlægerne, der er indgået prisaftale med beliggende?

Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

I kommunen 14 70 8 100 14 66 36 73

Kun i nabokom-

4 20 0 0 7 33 11 22

munen

Kun andet 2 10 0 0 0 0 2 4

I alt 20 100 8 100 21 100 49 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004.

Det fremgår endvidere, at bykommunerne i næsten alle tilfælde kun har angivet

beliggenheden til at være i kommunen. Det kan måske hænge sammen med, at en

bykommune er en relativt afgrænset og selvbærende enhed, der selv har alle de tilbud,

der skal bruges. Mens de (små) øvrige kommuner ofte ikke er store nok til

selv at favne en leverandør, hvilket kan forklare, at en relativ stor del af kommunerne

har angivet nabokommunen som placering for leverandøren. Oplysningerne

tyder dog samlet på, at leverandørerne ligger i geografisk nærhed, og at kun få

kommuner ikke har mulighed for at finde en leverandør i kommunen eller nabokommunen.

Tabel I.14. Hvor er tandteknikeren/tandteknikerne, der er indgået prisaftale med

beliggende? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

I kommunen 21 64 27 96 36 37 84 53

Kun i nabokom-

9 27 0 0 52 54 61 39

munen

Kun andet 3 9 1 4 9 9 13 8

I alt 33 100 28 100 97 100 158 100

Kilde: Udtræk Den So ciale Database april 2004

I forbindelse med vurdering af kapaciteten hos leverandøren/leverandørerne, der

skal indgås prisaftale med, er kommunens egen vurdering, den metode som hyppigst

er blevet angivet. Jf. tabel I.15 og I.16 gælder det både overfor tandlæger og

tandteknikere.

26


Bilag I - Prisaftaler om tandproteser

Tabel l.15. Antal kommuner som alene har benyttet én måde til at vurdere tandlægen/tandlægernes

kapacitet, der er indgået prisaftale med. Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Leverandørens kapacitet er vurderet ved

Egen vurdering Forpligtelse til Kommunen Anden

tilpasning af

produktionen

metode

27

Total

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Landsplan 6 15 2 5 23 59 8 21 39 100

Hovedstadsregionen

1 6 1 6 10 56 6 33 18 100

Bykommuner 3 75 0 0 1 25 0 0 4 100

Øvrige kommuner

2 12 1 6 12 71 2 12 17 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Med hensyn til tandlægerne skiller bykommunerne sig ud ved i høj grad at have

benyttet sig af leverandørens egen vurdering eller en klausul om forpligtigelse til at

kunne levere.

Både med hensyn til tandlægerne og tandteknikerne har kommunerne i Hovedstadsregionen

hyppigt angivet en anden metode end de her nævnte.

Tabel l.16. Antal kommer som alene har benyttet én måde til at vurdere tandteknikeren/tandteknikerne

der er indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Leverandørens kapacitet er vurderet ved

Egen vurdering Forpligtelse til Kommunen Anden

tilpasning af

produktionen

metode

Total

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Landsplan 18 16 13 11 73 64 10 9 114 100

Hovedstadsregionen

3 12 2 8 15 58 6 23 26 100

Bykommuner 4 19 3 14 12 57 2 10 21 100

Øvrige kommuner

11 16 8 12 46 69 2 3 67 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004.

Lidt under halvdelen af kommunerne skønner, at 0-10 pct. af borgerne benytter

andre tandlæger end den/dem, som der er indgået prisaftale med. Med hensyn til

tandteknikere vurderer godt 50 pct. af kommunerne at 0 – 25 procent af borgerne

anvender andre leverandører end dem, som der er indgået prisaftaler med. Forklaringen

kan være, at pensionisten vælger at få udført behandlingen hos egen tandlæge,

som eventuelt har entreret med tandtekniker


Tabel I.17. Kommunens skøn over i hvilket omfang borgerne anvender tandlæger,

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

0-10 pct. 9 47 2 22 14 58 25 48

11-25 pct. 4 21 1 11 1 4 6 12

26-50 pct. 1 5 2 22 3 13 6 12

50 pct. 5 26 4 44 6 25 15 29

I alt 19 100 9 100 24 100 52 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Tabel I.18. Kommunens skøn over i hvilket omfang borgerne anvender tandtekniker,

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

0-10 pct. 13 42 7 27 38 39 58 38

11-25 pct. 7 23 8 31 16 16 31 20

26-50 pct. 5 16 3 12 18 19 26 17

50 pct. 6 19 8 31 25 26 39 25

I alt 31 100 26 100 97 100 154 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004.

Tabel I.19. Kommunens skøn over i hvilket omfang prisaftalen/prisaftalerne med

tandlæge/tandlæger har reduceret prisen. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Reduktion i prisen Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Uændret 9 50 2 25 8 33 19 38

Mindre end 5 pct. 2 11 2 25 5 21 9 18

6-15 pct. 4 22 2 25 5 21 11 22

Mere end 15 pct. 3 17 2 25 6 25 11 22

I alt 18 100 8 100 24 100 50 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

38 pct. af kommunerne vurderer at prisaftaler med tandlæger ikke har reduceret

priserne. For prisaftaler med tandteknikere er det 48 pct. af kommuner, som vurderer

at prisen er uændret. Specielt kommunerne i Hovedstadsregionen vurderer,

at priserne er uændret (se tabel I.19 og I.20). En række kommuner peger på, at

priserne er steget. Dette kan skyldes en genforhandling af Københavns kommunes

overenskomst på området, som naturligt vil indebære en tilpasning af priserne.

Prisstigningen kan således formentlig ikke entydigt relateres til indgåelse af prisaftaler,

men skal ses i lyset af, at nogle kommuner allerede inden indførelsen af de

nye regler om helbredstillæg opererede med lignende aftaler.

Tabel I.20. Kommunens skøn over i hvilket omfang prisaftalen/prisaftalerne med

tandtekniker/tandteknikere har reduceret prisen. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Reduktion i prisen Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Uændret 18 60 11 42 44 46 73 48

Mindre end 5 pct. 3 10 7 27 16 17 26 17

6-15 pct. 4 13 3 12 22 23 29 19

Mere end 15 pct. 5 17 5 19 13 14 23 15

I alt 30 100 26 100 95 100 151 100

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

28


Bilag I - Prisaftaler om tandproteser

Kommunerne har til undersøgelsen angivet de indgåede priser på en række udvalgte

tandbehandlinger. Minimum, maksimum og gennemsnitspriserne fremgår

af følgende tabeller.

Prisspændet på del- og helproteser og dublikering af proteser skyldes at enkelte

kommuner har relativt gunstige prisaftaler mens andre har relativt ugunstige aftaler.

Tabel I.21. Kommunernes udvalgte priser på delprotese incl. evt. bøjler og udslibninger.

Opgjort i hele kr.

Tandlæge Tandteknikker

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum

Landsplan 2.900 4.133 5.067 2.100 3.993 5.337

Hovedstadsregi

onen

3.790 4.313 5.067 2.880 4.001 4.477

Bykommuner 3.109 4.131 4.477 2.796 3.984 4.830

Øvrige

kommuner

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

2.900 3.946 5.067 2.100 3.992 5.337

Tabel I.22. Kommunernes udvalgte priser på stålunitorprotese inkl. be- og udslibning.

Opgjort i hele kr.

Tandlæge Tandteknikker

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum

Landsplan 4.550 6.719 7.960 3.400 6.444 10.325

Hovedstads-

regionen

6.299 6.810 7.527 5.709 6.523 7.069

Bykommuner 5.775 6.609 7.069 4.522 6.314 7.069

Øvrige

kommuner

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

4.550 6.662 7.960 3.400 6.458 10.325

Tabel I.23. Kommunernes udvalgte priser på helprotese til over- eller undermund.

Opgjort i hele kr.

Tandlæge Tandteknikker

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum

Landsplan 2.990 4.212 8.346 2.100 4.255 8.346

Hovedstads-

regionen

3.995 4.211 7.180 3.155 4.280 8.183

Bykommuner 3.250 4.567 8.346 2.862 4.255 8.346

Øvrige

kommuner

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

2.990 4.094 8.246 2.100 4.247 8.183

29


Tabel I.23. Kommunernes udvalgte priser på helsætsprotese. Opgjort i hele kr.

Tandlæge Tandteknikker

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum

Landsplan 4.900 7.218 9.136 3.900 7.369 8.776

Hovedstads-

regionen

30

7.180 7.260 7.990 5.792 7.382 8.346

Bykommuner 5.792 7.204 8.600 3.900 7.198 8.346

Øvrige

kommuner

4.900 7.181 9.136 5.665 7.415 8.776

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Næsten alle kommuner, der har prisaftaler om dublikering og rebasering af proteser

med både tandlæger og tandteknikere har indgået samme prisaftale med begge

leverandører.

Tabel I.24. Kommunernes udvalgte priser på duplikering pr. protese. Opgjort i hele

kr.

Tandlæge Tandteknikker

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum

Landsplan 1.300 1.874 2.425 898 2.083 2.475

Hovedstads-

regionen

Bykommuner

Øvrige

kommuner

1.740 1.746 1.750 1.740 1.930 2.475

1.750 2.003 2.425 1.200 2.104 2.425

1.300 1.953 2.425 898 2.130 2.475

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

Prisspændet på rebasering, skyldes i modsætning til de andre tandbehandlinger,

ikke enkelte kommuners lave priser. 18 kommuner har prisaftaler på ca. 900 kr. og

derunder.

Tabel I.25. Kommunernes udvalgte priser på rebasering pr. protese duplikering

pr. protese. Opgjort i hele kr.

Tandlæge Tandteknikker

Minimum Gennemsnit Maximum Minimum Gennemsnit Maximum

Landsplan 850 1.337 1.910 550 1.489 2.400

Hovedstads-

regionen

1.236 1.278 1.531 674 1.369 1.819

Bykommuner 898 1.409 1.819 825 1.543 1.950

Øvrige

kommuner

Kilde: Udtræk Den Sociale Database april 2004

850 1.373 1.910 550 1.513 2.400


Bilag II

Prisaftaler om briller

Bilag II - Prisaftaler om briller

Kommunerne kan give et helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille

(stel og glas). Helbredstillægget ydes til permanente briller, der afhjælper nær- eller

langsynethed (herunder bygningsfejl), evt. med indbygget læsebrille (bifokale

glas), men ikke til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser.

Almindelige læsebriller er ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt

uden en optikers mellemkomst. Dog vil der kunne ydes tillæg til læsebriller med

en styrkeforskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, da disse kun kan købes

ved optiker.

Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om briller, dvs. priser på

standardbriller siden 1. januar 2003 viser, at hovedparten af landets kommuner,

nemlig 85 pct., har benyttet sig af denne mulighed, jf. tabel II.1.

Tabel II.1. Kommuner med og uden prisaftaler om briller. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Med prisaftaler 39 87 36 90 145 84 220 85

Uden prisaftaler 6 13 4 10 28 16 38 15

I alt 45 100 40 100 173 100 258 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

31


Kommunernes anvendelse af prisaftaler

De kommuner der har prisaftaler om briller fremgår af kort II.1

Kort II.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale om

briller mv.

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om briller, er kommunen anmodet

om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel II.2. nedenfor.

Det fremgår, at fravalg af prisaftale i 47 pct. af tilfældene er begrundet i en eksplicit

kommunal beslutning herom. Hovedparten af de resterende tilfælde falder under

kategorien ”andet”. Kommunerne angiver blandt andet, at kommunen benytter

vejledende takster fra blandt andet optikerforeningen.

32


Bilag II - Prisaftaler om briller

Tabel II.2. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om briller mv.

Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstads-

regionen

By

kommuner

Øvrige

kommuner

33

I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Kommunen har truffet

beslutning om ikke at

indgå prisaftale 0 0 1 25 16 62 17 47

Kommunen har ikke

overvejet at indgå prisaftale

0 0 0 0 1 4 1 3

Kommunen har forsøgt,

men ingen leverandør

har kunnet imødekomme

kommunens krav 0 0 0 0 2 8 2 6

Kommunen har forsøgt,

men ingen leverandør

har budt på opgaven

Andet 6 100 3 75 7 27 16 44

Total 6 100 4 100 26 100 36 100

Note: Ingen kommuner har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ingen leverandør har budt på opgaven.

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

38 kommuner, svarende til 15 pct., har ikke indgået prisaftaler, men 13 kommuner

heraf har oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste fremtid.

20 kommuner primært i gruppen af øvrige kommuner vil aktuelt ikke benytte sig

af muligheden, jf. tabel II.3. 5 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet.

Tabel II.3. Forventer kommunen at indgå prisaftaler i nærmeste fremtid. Antal

kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Vil indgå

5 83 1 50 7 28 13 39

prisaftaler

Vil ikke indgå

prisaftaler

1 17 1 50 18 72 20 61

I alt 6 100 2 100 25 100 33 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

De fleste kommuner (83 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på brillepriser, jf.

tabel II.4. Det er især kommuner i Hovedstadsregionen samt bykommuner, der

har modtaget flere tilbud.

Tabel II.4. Tilbud på prisaftaler på briller mv. kommunen har modtaget. Antal

kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Et tilbud 4 11 3 9 29 21 36 17

Flere tilbud 33 89 31 91 110 79 174 83

I alt 37 100 34 100 139 100 210 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Dette forhold afspejler sig i, hvor mange leverandører kommunerne har indgået

aftaler med. Gruppen af øvrige kommuner har således i størst udstrækning lavet

aftale med kun én leverandør, jf. tabel II.5.


Kommunernes anvendelse af prisaftaler

Tabel II.5. Hvor mange leverandører har kommunen indgået aftale med? Antal

kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

En leverandør 16 43 19 53 78 56 113 53

Flere leverandører

34

21 57 17 47 62 44 100 47

I alt 37 100 36 100 140 100 213 100

Note: Flere leverandører er i denne sammenhæng en kæde eller sammenslutning af leverandører

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Generelt har ca. halvdelen af kommunerne indgået aftaler med flere leverandører.

Prisaftalerne er kun i mindre omfang indgået i samarbejde med andre kommuner.

Cirka 30 pct. af kommunerne har indgået prisaftaler om briller i samarbejde med

andre kommuner. Tendensen til samarbejdsaftaler er stærkest i øvrige kommuner,

jf. tabel II.6.

Tabel II.6. Er prisaftalerne om briller indgået sammen med én eller flere andre

kommuner? Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 6 15 4 11 56 39 66 30

Nej 33 85 32 89 89 61 154 70

I alt 39 100 36 100 145 100 220 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Generelt indeholder de indgåede prisaftaler på brilleområdet mere end 10 priser,

jf. tabel II.7. Der er dog i øvrige kommuner en relativt stor andel, hvor aftalerne

indeholder under 10 priser.

Tabel II.7. Antal specifikke priser på briller mv. der indgår i kommunernes prisaftaler.

Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstads-

Øvrige

Bykommuner

I alt

regionen

kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Antal

1-5 priser 1 3 2 6 34 24 37 17

6-10 priser 13 34 8 23 32 23 53 25

Flere end 10 priser 24 63 25 71 76 54 125 58

I alt 38 100 35 100 142 100 215 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.

Hovedparten af prisaftalerne er tidsbegrænsede, og ca. 70 pct. af kommunerne har

indgået aftaler med en løbetid på 1-2 år. Tidsubegrænsede aftaler er lidt mere udbredt

i Hovedstadsregionen end i de øvrige kommuner, jf. tabel II.8.

Pct.


Bilag II - Prisaftaler om briller

Tabel II.8. Kommuner med tidsbegrænsede prisaftaler. Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstads- Bykommuner Øvrige

I alt

regionen

kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Nej 14 37 9 25 30 21 53 24

1 år 3 8 10 28 48 33 61 28

2 år 13 34 14 39 60 42 87 40

3 år 5 13 3 8 6 4 14 6

4år 3 8 0 0 0 0 3 1

I alt 38 100 36 100 144 100 218 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.

Den helt overvejende del af de kommuner, der har tidsbegrænsede aftaler, forventer

at forlænge disse, jf. tabel II.9. Cirka 15 pct. af kommunerne er i tvivl om forlængelse.

Tabel II.9. Kommuner der forventer at indgå en ny prisaftale, når den pågældende

løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstads- Bykommuner Øvrige

I alt

regionen

kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 24 77 29 85 117 87 170 85

Nej 1 3 0 0 0 0 1 1

Ved ikke 6 19 5 15 18 13 29 15

I alt 31 100 34 100 135 100 200 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Det er hensigten i loven, at leverandøren skal være beliggende geografisk tæt på

borgerne, og 55 pct. af kommunerne har en brilleleverandør beliggende i kommunen.

For bykommuner er der tale om 97 pct. For en betydelig del af kommunerne

er den nærmeste leverandører beliggende i nabokommunen. Det gælder især for

øvrige kommuner, jf. tabel II.10.

Tabel II.10. Hvor er brilleleverandøren beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.Hovedstads-

Bykommuner Øvrige

I alt

regionen

kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

I kommunen 22 56 34 97 64 45 120 55

Kun i nabo

Kommunen

10 26 0 0 58 41 68 31

Kun Andet 7 18 1 3 21 15 29 13

I alt 39 100 35 100 143 100 217 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Udover geografisk nærhed er leverandørens kapacitet af betydning for leverandørens

egnethed. Undersøgelsen viser, at 3 ud af 4 af de kommuner som kun har

benyttet én måde til at vurdere kapaciteten, selv har valgt at foretage vurderingen.

Mange kommuner har endvidere valgt en kombination heraf.

35


Kommunernes anvendelse af prisaftaler

Tabel II.11. Antal kommuner som alene har benyttet én måde til at vurdere, at optikeren

har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

36

Leverandørens kapacitet er vurderet ved

Egen vurdering Forpligtelse til

tilpasning af

produktionen

Kommunen Anden

metode

Total

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Landsplan 17 11 13 8 120 75 10 6 160 100

Hovedstadsregionen

3 12 2 8 19 76 1 4 25 100

Bykommuner 4 17 2 8 17 71 1 4 24 100

Øvrige

kommuner

10 9 9 8 84 76 8 7 111 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Undersøgelsen viser, at en ikke ubetydelig del af borgerne vælger at anvende andre

leverandører end dem, som kommunen har indgået prisaftale med. Omkring 2/3

af kommunerne vurderer således, at borgerne anvender andre leverandører i mere

end 10 pct. af tilfældene. Der er ikke markante forskelle mellem kommunetyperne,

jf. tabel II.12. Der er dog tale om et kommunalt skøn, som kan være behæftet

med en vis usikkerhed.

Tabel II.12. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender leverandører,

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen

Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

0-10 pct. 10 27 8 24 50 35 68 32

11-25 pct. 7 19 7 21 29 20 43 20

26-50 pct. 8 22 7 21 29 20 44 20

50 pct. 12 32 12 35 36 25 60 28

I alt 37 100 34 100 144 100 215 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvor meget de skønner, at prisaftalerne

har reduceret priserne. 16 pct. mener, at prisaftalerne ikke har haft indflydelse på

priserne, mens 63 pct. vurderer, at aftalerne har reduceret priserne med mere end

15 pct. jf. tabel II.13. Generelt vurderer kommunerne således, at prisaftalerne har

en betydelig effekt på brilleområdet.

Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten i forhold til priserne. Enkelte

kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan tyde på, at kommunen

ikke har foretaget en sammenligning af selve prisen, men i stedet af kommunens

samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter indførelsen af de nye regler. Da

de nye regler giver adgang til en bedre dækning af pensionistens udgifter, vil der

samlet set følge en vis udgiftsstigning. En anden forklaring er, at nogle kommuner

også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger,

som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt

resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem


Bilag II - Prisaftaler om briller

Tabel II.13. Kommunernes skøn over hvor meget prisaftalerne har reduceret priserne

på briller mv. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen

Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Uændret 8 22 4 11 22 15 34 16

< 5 pct. 3 8 3 9 16 11 22 10

6-15 pct. 6 17 2 6 16 11 24 11

> 15pct. 19 53 26 74 89 62 134 63

I alt 36 100 35 100 143 100 214 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på henholdsvis

standardbriller, stel, enkeltstyrke glas og bifokale glas, er opgjort i nedenstående

tabeller II.14 til II.19. Som det fremgår af tabellerne, er der meget stor spredning

mellem priserne på de respektive brilletyper. Det skyldes generelt ikke kun enkeltstående

kommuners prisaftaler.

21 kommuner har prisaftaler på standardbrille på under 300 kr. og 6 kommuner

har priser på over 800 kr., jf tabel II.14.

Tabel II.14. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om standardbrille

(stel og glas). Opgjort i hele kr.

Minimum Gennemsnit Maksimum

Landsplan 230 611 1.100

Hovedstadsregionen 288 612 763

Bykommuner 288 516 762

Øvrige kommuner 230 633 1.100

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004

25 kommuner har priser på 100 kr. og derunder og kun 3 kommuner har priser på

over 700 kr. på stel, jf tabel II.15.

Tabel II.15. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om stel. Opgjort

i hele kr.

Minimum Gennemsnitlig Maksimum

Landsplan 65 275 1.000

Hovedstadsregionen 98 208 297

Bykommuner 99 265 488

Øvrige kommuner 65 298 1.000

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004

16 kommuner har prisaftaler på 150 kr. og derunder på enkeltstyrkeglas +/- 0.00

til +/- 4.00. Kun 1 kommune har en pris på 835 kr. og 3 kommuner har priser på

4 00 kr. jf. tabel II.16.

37


Kommunernes anvendelse af prisaftaler

Tabel. II.16. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om enkeltstyrkeglas

fra +/-0.00 til +/-4.00. Opgjort i hele kr.

Minimum Gennemsnit Maksimum

Landsplan 69 232 835

Hovedstadsregionen 140 228 250

Bykommuner 69 203 288

Øvrige kommuner 69 240 835

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004

10 kommuner har prisaftaler om enkeltstyrkeglas +/- 4.25 til +/-7.00 på 150 kr. og

derunder. 7 kommuner har priser på 400 kr. og derover jf tabel II.17.

Tabel II.17. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om enkeltstyrkeglas

fra +/- 4.25 til +/-7.00. Opgjort i hele kr.

Minimum Gennemsnit Maksimum

Landsplan 113 284 970

Hovedstadsregionen 180 280 300

Bykommuner 113 250 409

Øvrige kommuner 125 293 970

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004

21 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-0.00 til +/-4.00 på 350

kr. og derunder, mens 7 kommuner har prisaftaler på 800 kr. og derover, jf tabel

II.18.

Tabel II.18. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om bifokale glas

fra +/- 0.00 til +/-4.00. Opgjort i hele kr.

Minimum Gennemsnit Maksimum

Landsplan 219 600 1.000

Hovedstadsregionen 440 621 650

Bykommuner 313 533 645

Øvrige kommuner 219 610 1.000

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004

17 kommuner har prisaftaler om bifokale glas styrke +/-4.25 til +/- 7.00 på 350

kr. og derunder, mens 10 kommuner har priser på 800 kr. og derover, jf tabel

II.19.

Tabel II.19. Udvalgte priser omfattet af kommunernes prisaftaler om bifokale glas

fra +/- 4.25 til +/-7.00. Opgjort i hele kr.

Minimum Gennemsnit Maksimum

Landsplan 221 660 1.200

Hovedstadsregionen 480 681 718

Bykommuner 313 594 1.102

Øvrige kommuner 221 670 1.200

Kilde: Udtræk Den sociale database juni 2004

38


Bilag III

Prisaftaler om fodbehandling

Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling

Kommunerne kan, efter de nye regler, give et helbredstillæg til dækning af udgiften

til nødvendig fodbehandling, der ikke er berettiget til tilskud efter sygesikringsloven.

Visse typer af fodbehandling, som for eksempel behandling til diabetikere,

er omfattet af sygesikringsloven, hvorfor udgifter til sådan behandling dækkes af

de hidtidige gældende regler.

Kommunernes oplysninger om indgåelse af prisaftaler om fodbehandling siden 1.

januar 2003 viser, at en stor del af landets kommuner, nemlig 47 pct., har benyttet

sig af denne mulighed, jf. tabel III.1.

Tabel III. 1. Kommuner med og uden prisaftaler om fodbehandling. Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen

Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 22 51 24 63 72 42 118 47

Nej 21 49 14 37 100 58 135 53

I alt 43 100 38 100 172 100 253 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

39


Spørgeskema

De kommuner, der har indgået prisaftale om fodbehandling, fremgår af kort III.1.

Kort III.1. Oversigt over de kommuner som har eller ikke har indgået prisaftale

om fodbehandling.

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Hvis kommunen ikke har indgået prisaftaler om fodbehandling, er kommunen

anmodet om at oplyse årsagen hertil. Kommunernes svar fremgår af tabel III.2

Det fremgår, at fravalg af prisaftale i 44 pct. af tilfældene er begrundet i en eksplicit

kommunal beslutning herom. Dette er særligt udbredt i øvrige kommuner.

Hovedparten af de resterende tilfælde falder under kategorien ”andet”. Kommunerne

angiver blandt andet begrundelser som et meget ens prisniveau mellem

leverandører.

40


Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling

Tabel III.2. Årsagen til at kommunen ikke har indgået prisaftaler om fodbehandling.

Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstads By

Øvrige

I alt

Regionen kommuner kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Kommunen har truffet beslutning

om ikke at indgå prisaftale

6 27 4 29 49 50 59 44

Kommunen har ikke overvejet

at indgå prisaftale

1 5 1 7 15 15 17 13

Kommunen har forsøgt, men

ingen leverandør har kunnet

imødekomme kommunens

krav

2 9 0 0 2 2 4 3

Kommunen har forsøgt, men

ingen leverandør har budt på

opgaven

4 18 2 14 13 13 19 14

Andet 9 41 7 50 20 20 36 27

I alt 22 100 14 100 99 100 135 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100

53 pct. af kommunerne har ikke indgået prisaftaler, men 17 af disse kommuner

har oplyst, at de forventer at indgå sådanne aftaler i den nærmeste fremtid. 109

kommuner primært i gruppen af øvrige kommuner vil aktuelt ikke benytte sig af

muligheden, jf. tabel III.3.

Tabel III.3. Forventer kommunen at indgå en prisaftale om fodbehandling i den

nærmeste fremtid. Antal kommuner. Kommunetypefordelt

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 5 23 3 23 9 9 17 14

Nej 17 77 10 77 82 90 109 87

I alt 22 100 13 100 91 100 126 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100

De fleste kommuner med prisaftaler (75 pct.) har modtaget mere end ét tilbud på

fodbehandling, jf. tabel III.4. Det er især bykommuner samt gruppen af øvrige

kommuner, der har modtaget flere tilbud.

Tabel III.4. Hvor mange tilbud om prisaftaler om fodbehandling modtog kommunen.

Antal kommuner, Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Et tilbud 9 43 2 10 17 24 28 25

Flere tilbud 12 57 19 90 53 76 84 75

I alt 21 100 21 100 70 100 112 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

41


Spørgeskema

Generelt har over halvdelen af kommunerne indgået aftaler med én leverandør.

Tabel III.5. Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med. Antal

kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

En leverandør 12 55 13 54 49 68 74 63

Flere

Leverandører

42

10 45 11 46 23 32 44 37

I alt 22 100 24 100 72 100 118 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Prisaftalerne er kun i mindre omfang indgået i samarbejde med andre kommuner.

Cirka 16 pct. af kommunerne har indgået prisaftaler om fodbehandling i samarbejde

med andre kommuner. Tendensen til samarbejdsaftaler er stærkest i øvrige

kommuner, jf. tabel III.6.

Tabel III.6. Er prisaftalerne om fodbehandling indgået sammen med en eller flere

andre kommuner. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstads-regionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 4 18 1 4 14 20 19 16

Nej 18 82 22 96 57 80 97 84

I alt 22 100 23 100 71 100 116 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Hovedparten af prisaftalerne er tidsbegrænsede, og 48 pct. af kommunerne har

indgået aftaler med en løbetid på 1-2 år. Tidsubegrænsede aftaler er meget mere

udbredt i Hovedstadsregionen end i bykommunerne og i de øvrige kommuner, jf.

tabel III.7.

Tabel III.7. Kommuner med tidsbegrænsede prisaftaler. Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige

kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Nej 15 68 3 33 10 31 28 44

1 år 3 14 3 33 12 38 18 29

2 år 2 9 2 22 8 25 12 19

3 år 2 9 1 11 2 6 5 8

4år 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 22 100 9 100 32 100 63 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100

I alt


Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling

De samme forhold gør sig gældende for prisaftaler med fodplejere, jf. tabel III.8.

Tabel III.8. Er prisaftalen med fodplejer tidsbegrænset. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige

kommuner

I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Nej 5 83 6 30 12 22 23 29

1 år 1 17 7 35 21 39 29 36

2 år 0 0 4 20 19 35 23 29

3 år 0 0 3 15 2 4 5 6

4år 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 6 100 20 100 54 100 80 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Den del af de kommuner, der har tidsbegrænsede aftaler med fodterapeuter, forventer

alle at forlænge disse, jf. tabel III.9.

Tabel III.9. Forventer kommunen at indgå en ny prisaftale med fodterapeut, når

den gældende løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 10 100 9 100 26 100 45 100

Nej 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 10 100 9 100 26 100 45 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Ingen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har svaret nej.

Det gælder også for fodplejere, jf. tabel III.10.

Tabel III.10. Forventer kommunen at indgå en ny prisaftale med fodplejer, når

den gældende løber ud. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ja 2 100 19 100 48 100 69 100

Nej 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 2 100 19 100 48 100 69 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Ingen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har svaret nej.

Det er hensigten i loven, at leverandøren skal være beliggende geografisk tæt på

borgerne, og 74 pct. af kommunerne har også indgået prisaftale med en fodterapeut,

der er beliggende i kommunen. For bykommuner er der tale om 90 pct. En

mindre del (specielt de øvrige kommuner) har endvidere kun indgået aftaler med

leverandører som er beliggende i nabokommunerne, jf. tabel III.11.

43


Spørgeskema

Tabel III.11. Hvor er fodterapeuten beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstads- Bykommuner Øvrige

I alt

regionen

kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

44

I kommunen 20 91 10 100 21 75 51 85

Kun i nabokommunen

1 5 0 0 6 21 7 12

Kun andet 1 5 0 0 1 4 2 3

I alt 22 100 10 100 28 100 60 100

Bem.: På grund af afrundinger summer ikke alle procenter til 100.

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.

Også med hensyn til prisaftaler med fodplejer, har de fleste kommuner (86 pct.)

også indgået en aftale med en leverandør, som er beliggende i kommunen jf. tabel

III.12. Også her er der i gruppen af øvrige kommuner en mindre del, som kun har

indgået prisaftale med leverandører, som er beliggende i nabokommunen.

Tabel III.12 Hvor er fodplejeren beliggende. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstads- Bykommuner Øvrige

I alt

regionen

kommuner

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

I kommunen 3 60 21 100 47 82 71 86

I nabokommunen

2 40 0 0 9 16 11 13

Andet 0 0 0 0 1 2 1 1

I alt 5 100 21 100 57 100 83 100

Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004.

Udover geografisk nærhed er leverandørens kapacitet af betydning for leverandørens

egnethed. Undersøgelsen viser, at de kommuner, som kun har valgt at benytte

én vurderingsmåde, for 80 pct. vedkommende har valgt selv at vurdere kapaciteten

jf. tabel III.13 og III.14. Mange kommuner har endvidere valgt en kombination

heraf.

Tabel III. 13. Antal kommuner der alene har benyttet én måde til vurdering af, om

fodterapeuten har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Egen vurdering Forpligtelse til

tilpasning af

produktionen

Leverandørens kapacitet er vurderet ved

Kommunen Anden

metode

Total

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Landsplan 7 13 2 4 40 77 3 6 52 100

Hovedstadsregionen

4 22 0 0 12 66 2 11 18 100

Bykommuner 2 22 1 11 6 66 0 0 9 100

Øvrige kommuner

1 4 1 4 22 88 1 4 25 100

Bem: På grund af afrundinger er det ikke alle procenttotaler der summer til 100.

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004


Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling

Tabel III.14. Antal kommuner der alene har benyttet én måde til vurdering af, om

fodplejeren har tilstrækkelig kapacitet. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Landstotal

Egen vurdering Forpligtelse til

tilpasning af

produktionen

Leverandørens kapacitet er vurderet ved

Kommunen Anden

metode

45

Total

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Landsplan 14 21 5 7 44 66 4 6 67 100

Hovedstadsregionen

2 40 0 0 3 60 0 0 5 100

Bykommuner 6 35 1 6 7 41 3 18 17 100

Øvrige kommuner

6 13 4 9 34 76 1 2 45 100

Bem: På grund af afrundinger er det ikke alle procenttotaler der summer til 100.

Kilde: Den Sociale Database, udtræk april 2004

Undersøgelsen viser, at en ikke ubetydelig del af borgerne vælger at anvende andre

fodterapeuter end dem, som kommunen har indgået prisaftale med. Knapt halvdelen

af kommunerne vurderer således, at borgerne anvender andre leverandører i

mere end 10 pct. af tilfældene. Der er ikke markante forskelle mellem kommunetyperne,

jf. tabel III.15.

Tabel III.15. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender fodterapeuter,

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner.

Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

0-10 pct. 12 60 5 50 14 52 31 54

11-25 pct. 3 15 2 20 3 11 8 14

26-50 pct. 2 10 0 0 7 26 9 16

50 pct. 3 15 3 30 3 11 9 16

I alt 20 100 10 100 27 100 57 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

35 pct. af kommunerne vurderer, at i 50 pct. af tilfældene anvender borgerne andre

fodplejere end den, kommunen har prisaftale med. Tendensen er størst i øvrige

kommuner


Spørgeskema

Tabel III.16. Kommunernes skøn over i hvilket omfang borgerne anvender fodplejer,

som kommunen ikke har indgået prisaftale med. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

46

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

0-10 pct. 2 40 4 20 17 30 23 28

11-25 pct. 2 40 5 25 12 21 19 23

26-50 pct. 0 0 5 25 6 11 11 13

50 pct. 1 20 5 30 22 39 29 35

I alt 5 100 20 100 57 100 82 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100

Kommunerne har i undersøgelsen oplyst, hvor meget de skønner, at prisaftalerne

har reduceret priserne.

55 pct. mener, at prisaftalerne ikke har haft indflydelse på priserne hos fodterapeuter,

mens kun 5 pct. vurderer, at aftalerne har reduceret priserne med mere

end 15 pct. jf. tabel III.17.

Tabel III.17. Kommunens skøn over hvor meget prisaftalerne med fodterapeut har

reduceret priserne. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Uændret 13 68 4 40 13 50 30 55

< 5 pct. 4 21 3 30 9 35 16 29

6-15 pct. 1 5 2 20 3 12 6 11

> 15 pct. 1 5 1 10 1 4 3 5

I alt 19 100 10 100 26 100 55 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100

En lidt mindre andel (42 pct.) vurderer, at priserne hos fodplejere er uændrede.

Generelt vurderer kommunerne således, at prisaftalerne ikke har en væsentlig effekt

på priserne på fodbehandling.

Nogle kommuner undervurderer muligvis effekten i forhold til priserne. Enkelte

kommuners kommentarer til spørgsmålet om priser kan tyde på, at kommunen

ikke har foretaget en sammenligning af selve prisen, men i stedet af kommunens

samlede udgifter til tandproteser m.v. før og efter indførelsen af de nye regler. Da

de nye regler giver adgang til en bedre dækning af pensionistens udgifter, vil der

samlet set følge en vis udgiftsstigning. En anden forklaring er, at nogle kommuner

også tidligere har haft aftaler med for eksempel tandlæger om priser og behandlinger,

som stod overfor at skulle genforhandles. En genforhandling vil formentligt

resultere i at almindelige prisstigninger vil slå igennem.


Bilag III – Prisaftaler om fodbehandling

Tabel III.18. Kommunens skøn over hvor meget prisaftalerne med fodplejer har

reduceret priserne. Antal kommuner. Kommunetypefordelt.

Hovedstadsregionen Bykommuner Øvrige kommuner I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Uændret 2 50 5 26 25 47 32 42

< 5 pct. 1 25 5 26 10 19 16 21

6-15 pct. 0 0 1 5 12 23 13 17

> 15 pct. 1 25 8 42 6 11 15 20

I alt 4 100 19 100 53 100 76 100

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

Bem: Grundet afrunding summer tabellen ikke til 100

De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på kompliceret

fodbehandling, almindelig fodbehandling og partiel fodbehandling, fremgår af tabel

III.19 til III.21. Som det fremgår, er der er pænt prisspænd på de respektive

fodbehandlinger.

Prisspændet skyldes overvejende enkelte kommuners priser. Dog har 5 kommuner

har minimumpriser på 170 kr. og derunder og 4 kommuner har maksimumpriser

på 300 og derover på kompliceret fodbehandling, jf tabel III.19.

Tabel III.19. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om kompliceret

fodbehandling hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr.

Fodterapeut Fodplejer

Minimum

Gennemsnit Maksimum Minimum

Gennemsnit Maksimum

Landsplan 170 247 310 160 193 230

Hovedstads-

regionen

220 271 310 220 220 220

Bykommuner 170 218 245 170 194 230

Øvrige kommuner

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

200 250 300 160 190 230

Tabel III.20. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om almindelig

fodbehandling hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr.

Fodterapeut Fodplejer

Minimum Gennemsnit Maksimum Minimum Gennemsnit Maksimum

Landsplan 100 228 270 100 191 270

Hovedstads-

Regionen

157 243 270 220 241 250

Bykommuner 100 200 244 100 181 230

Øvrige

kommuner

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

160 225 270 150 192 270

47


Spørgeskema

Tabel III.21. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om partiel fodbehandling

hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. i henholdsvis minimum

pris, gennemsnitlig pris og maksimum pris.

Fodterapeut Fodplejer

48

Minimum

Gennemsnit Maksimum Minimum

Gennemsnit Maksimum

Landsplan 80 193 270 50 156 220

Hovedstads-

regionen

183 216 260 220 220 220

Bykommuner 80 164 200 80 152 200

Øvrige

kommuner

Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004

130 196 270 50 151 210


Bilag IV

Bilag IV – Kommunetyper

Opdeling af kommunerne efter kommunetype.

Kommunerne i undersøgelsen er i flere tabeller inddelt efter kommunetyper -

hvilket vil sige efter en kombination af beliggenhed, største bys størrelse og andelen

af indbyggere i bymæssig bebyggelse. Kommunetyperne tager udgangspunkt i

Danmarks Statistiks geokode 1, hvor landets kommuner er rubriceret således:

Hovedstadsregionen, dvs. København, Frederiksberg, Københavns Amt, Frederiksborg

Amt og Roskilde Amt, er opdelt i:

Geokode 11: Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte.

Geokode 12: Hovedstadens forstæder.

Geokode 13: Bykommuner med mere end 10.000 indbyggere.

Geokode 14: Øvrige kommuner i Hovedstadsregionen.

Hovedstadsregionen udgøres af 50 kommuner. Heraf har 45 kommuner svaret,

hvilket svarer til en svarprocent på 90.

Bykommunerne omfatter kommuner, hvis største by har mindst 10.000 indbyggere:

Geokode 21: Bykommuner med byer over 100.000 indbyggere.

Geokode 22: Bykommuner med byer på 40.000-99.999 indbyggere.

Geokode 23: Bykommuner med byer på 20.000-39.999 indbyggere.

Geokode 24: Bykommuner med byer på 10.000-19.999 indbyggere.

Bykommunerne udgør 41 kommuner. Samtlige bykommuner har svaret på undersøgelsens

spørgeskema.

Øvrige kommuner omfatter typisk landkommunerne:

Geokode 31: Kommuner med mindst 50 pct. af indbyggerne i bymæssige

bebyggelser.

Geokode 32: Kommuner med 1/3-1/2 af indbyggerne i bymæssige bebyggelser.

Geokode 33: Kommuner med mindre end 1/3 af indbyggerne i bymæssige

bebyggelser.

Geokode 34: Kommuner uden bymæssig bebyggelser.

Øvrige kommuner udgør 180 kommuner. Heraf har 175 øvrige kommuner besvaret

undersøgelsens spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 97.

49


Spørgeskema

50

Bilag V

Spørgeskema


The SAS Survey Solution

Den sociale Database

Kommunernes implementering af reglerne om helbredstillæg til

tandproteser, briller og fodbehandling

Kommunenavn

Kommunenr.:

Indberettet af:

Indberetters telefonnr.:

København benhavn (013)

A013

Eventuelle spørgsmål rettes til

Analysekontoret,

Kirsten Sørensen, tlf.: 33 41 12 36,

Flemming Bo Christoffersen, tlf.: 33 41 14 82.

Tryk på "OK" for at fortsætte

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

OK

Side 1 af 11

23-04-2004


The SAS Survey Solution

Vejledning

Spørgeskemaet omfatter en række enslydende spørgsmål til de 3 udgiftsområder - tandproteser,

briller og fodbehandling. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvordan kommunerne har

implementeret de nye regler, herunder om kommunerne har valgt at benytte muligheden for at

indgå prisaftaler med relevante leverandører på området og i givet fald hvordan, hvor detaljeret og

omfattende prisaftalerne er samt i hvilket omfang skønnes at anvende leverandører, der er

indgået aftale med. Der ønskes en besvarelse på hvert af de tre områder.

Tandproteser mv.

1.1 Har kommunen indgået prisaftale om tandproteser mv.? Ja nej

nmlkj nmlkj

Hvis nej til spm. 1.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 1.2 og 1.3. Fortsæt derefter til spm. 2.1 om

briller ved at trykke på "ok" nederst på siden

Hvis ja til spm. 1.1 om prisaftale, spring da venligst til spm. 1.4.

1.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om tandproteser mv.?

1. Kommunen har truffet beslutning om ikke at indgå prisaftale

2. Kommunen har ikke overvejet at indgå prisaftale

3. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har kunnet imødekomme kommunens krav

4. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har budt på opgaven

5. Andet

Hvis Andet angiv hvad:

1.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om tandproteser mv. i den

nærmeste fremtid?

nmlkj Ja

nmlkj nej

1.4 Hvor mange tilbud om prisaftaler modtog kommunen? Et tilbud Flere tilbud

nmlkj nmlkj

1.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med?

Hvis flere - angiv antal leverandører:

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 2 af 11

nmlkj 1.

nmlkj 2.

nmlkj 3.

nmlkj 4.

nmlkj 5.

nmlkj En leverandør

nmlkj Flere leverandører

23-04-2004


The SAS Survey Solution

1.6 Er prisaftalerne indgået sammen med en eller flere andre

kommuner?

Hvis ja - angiv antal kommuner:

1.7 Hvilken branche tilhører leverandøren/leverandørerne?

Angiv antal leverandører

1.8 Hvor mange specifikke priser indgår i prisaftalen?

Antal specifikke priser i prisaftalen

Ja nej

nmlkj nmlkj

Tandlæge Tandtekniker

nmlkj 1-5

nmlkj 6-10

nmlkj Flere end 10

1.9 Angiv følgende udvalgte priser for behandling, såfremt de er omfattet af prisaftalen:

Angiv den aftalte pris i hele kr.

A Delprotese inkl. evt. bøjler og udslibninger

B Stålunitorprotese inkl. be- og udslibning

C Helprotese til over- eller undermund

D Helsætsprotese

E Duplikering pr. protese

F Rebasering pr. protese

1.10 Er prisaftalen tidsbegrænset?

markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Nej

nmlkj Ja, 1 år

nmlkj Ja, 2 år

nmlkj Ja, 3 år

nmlkj Ja, 4 år

nmlkj 1-5

nmlkj 6-10

nmlkj Flere end 10

nmlkj Nej

nmlkj Ja, 1 år

nmlkj Ja, 2 år

nmlkj Ja, 3 år

nmlkj Ja, 4 år

Side 3 af 11

Tandlæge Tandtekniker

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

23-04-2004


The SAS Survey Solution

1.11 Forventer kommunen, at indgå et ny prisaftale når den gældende løber ud?

markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Ja

nmlkj Nej

nmlkj Ved ikke

1.12 Hvor er leverandøren/leverandørerne beliggende?

(markér evt. flere felter i hver kolonne)

A

B

C

Hvis andet angiv hvad

gfedc A. I kommunen

gfedc B. I

nabokommunen

gfedc C. Andet

1.13 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkeligt kapacitet?

(markér evt. flere felter i hver kolonne)

A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har

givet tilbud på grundlag af kommunens skøn over

potientielle antal modtagere

B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne

håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen

C. Kommunen har vurderet at leverandøren har

tilstrækkeligt kapacitet

D. Andet

Hvis andet angiv hvad

gfedc A.

gfedc B.

gfedc C.

gfedc D.

nmlkj Ja

nmlkj Nej

nmlkj Ved ikke

gfedc A. I kommunen

gfedc B. I

nabokommunen

gfedc C. Andet

gfedc A.

gfedc B.

gfedc C.

gfedc D.

1.14 I hvilket omfang skønner kommunen, at borgerne anvender leverandører, som kommunen

ikke har indgået prisaftale med?

Markér højst ét felt

Angiv andel, der anvender leverandører uden

prisaftale

nmlkj 0-10 pct.

nmlkj 11-25 pct.

nmlkj 26-50 pct.

nmlkj 50- pct.

1.15 Hvor meget skønner kommunen, at prisaftaler(ne) har reduceret priserne?

nmlkj Uændret

nmlkj Mindre end 5 pct.

nmlkj 0-10 pct.

nmlkj 11-25 pct.

nmlkj 26-50 pct.

nmlkj 50- pct.

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 4 af 11

nmlkj Uændret

nmlkj Mindre end 5 pct.

23-04-2004


The SAS Survey Solution

markér højst ét felt i hver kolonne

Eventuelle bemærkninger

OK

nmlkj 6-15 pct.

nmlkj Mere end 15 pct.

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 5 af 11

nmlkj 6-15 pct.

nmlkj Mere end 15 pct.

23-04-2004


The SAS Survey Solution

Briller mv.

2.1 Har kommunen indgået prisaftale om briller mv.? Ja nej

nmlkj nmlkj

Hvis nej til spm. 2.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 2.2 og 2.3. Fortsæt derefter til spm. 3.1 om

fodbehandling ved at trykke "ok" nederst på siden

Hvis ja til spm. 2.1 om prisaftale, spring da venligst til spm. 2.4.

2.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om briller mv.?

1. Kommunen har truffet beslutning om ikke at indgå prisaftale

2. Kommunen har ikke overvejet at indgå prisaftale

3. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har kunnet imødekomme kommunens krav

4. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har budt på opgaven

5. Andet

Hvis Andet angiv hvad:

2.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om briller mv. i den nærmeste

fremtid?

nmlkj Ja

nmlkj nej

2.4 Hvor mange tilbud om prisaftaler modtog kommunen? Et tilbud Flere tilbud

nmlkj nmlkj

2.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået aftale med?

A. En leverandør

B. Kæde eller sammenslutning af leverandører

2.6 Er prisaftalerne indgået sammen med en eller flere andre

kommuner?

Hvis ja - angiv antal kommuner:

2.7 Hvor mange specifikke priser på briller mv. indgår i prisaftalen?

Antal specifikke priser i prisaftalen

Ja nej

nmlkj nmlkj

Optiker

nmlkj 1-5

nmlkj 6-10

nmlkj Flere end 10

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 6 af 11

nmlkj 1.

nmlkj 2.

nmlkj 3.

nmlkj 4.

nmlkj 5.

nmlkj A.

nmlkj B.

23-04-2004


The SAS Survey Solution

2.8 Angiv følgende udvalgte priser, såfremt de er omfattet af prisaftalen:

Angiv de aftalte priser i hele kr.

A Standardbrille (stel og glas)

B Stel

C Enkeltstyrkeglas; fra +/- 0.00 til +/- 4.00

D Enkeltstyrkeglas; fra +/- 4.25 til +/- 7.00

E Bifokale glas; fra +/- 0.00 til +/- 4.00

F Bifokale glas; fra +/- 4.25 til +/- 7.00

2.9 Er prisaftalen tidsbegrænset?

markér højst ét felt nmlkj Nej

nmlkj Ja, 1 år

nmlkj Ja, 2 år

nmlkj Ja, 3 år

nmlkj Ja, 4 år

2.10 Forventer kommunen, at indgå en ny prisaftale, når den pågældende løber ud?

markér højst ét felt

2.11 Hvor er leverandøren/leverandørerne beliggende?

markér evt. flere felter

A

B

C

Hvis andet, angiv hvad

nmlkj Ja

nmlkj Nej

nmlkj Ved ikke

Optiker

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 7 af 11

gfedc A. I kommunen

gfedc B. I nabokommunen

gfedc C. Andet

23-04-2004


The SAS Survey Solution

2.12 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkelig kapacitet?

markér evt. flere felter

A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har afgivet tilbud på grundlag

af kommunens skøn over potentielle antal modtagere

B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne håndtere efterspørgslen ved at

tilpasse produktionen

C. Kommunen har vurderet at leverandøren har tilstrækkelig kapacitet

D. Andet

Hvis andet, angiv hvad

gfedc A.

gfedc B.

gfedc C.

gfedc D.

2.13 I hvilket omfang skønner kommune, at borgerne anvender leverandører, som kommunen ikke

har indgået prisaftale med?

markér højst ét felt

Angiv andel, der anvender leverandør uden prisaftale

2.14 Hvor meget skønner kommunen, at prisaftaler(ne) har reduceret priserne?

markér højst ét felt

Angiv andel, priserne er reduceret med i prisaftale

Eventuelle bemærkninger

OK

nmlkj 0-10 pct.

nmlkj 11-25 pct.

nmlkj 26-50 pct.

nmlkj 50- pct.

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 8 af 11

nmlkj Uændret

nmlkj Mindre end 5 pct.

nmlkj 6-15 pct.

nmlkj Mere end 15 pct.

23-04-2004


The SAS Survey Solution

Fodbehandling

3.1 Har kommunen indgået prisaftale om fodbehandling? Ja nej

nmlkj nmlkj

Hvis nej til spm. 3.1 om prisaftale, besvar da venligst spm. 3.2 og 3.3. Afslut herefter besvarelsen af

spørgeskemaet

Hvis ja til spm. 3.1 om prisaftale, spring da venligst til spm. 3.4.

3.2 Hvad er årsagen til, at kommunen ikke har indgået prisaftale om fodbehandling?

1. Kommunen har truffet beslutning om ikke at indgå prisaftale

2. Kommunen har ikke overvejet at indgå prisaftale

3. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har kunnet imødekomme kommunens krav

4. Kommunen har forsøgt, men ingen leverandør har budt på opgaven

5. Andet

Hvis Andet angiv hvad:

3.3 Forventer kommunen at indgå en prisaftale om fodbehandling i den nærmeste

fremtid?

nmlkj Ja

nmlkj nej

3.4 Hvor mange tilbud om prisaftaler modtog kommunen? Et tilbud Flere tilbud

nmlkj nmlkj

3.5 Hvor mange leverandører har kommunen indgået prisaftale med?

Hvis flere - angiv antal leverandører:

3.6 Er prisaftalerne indgået sammen med en eller flere andre

kommuner?

Hvis ja - angiv antal kommuner:

Statsaut.

fodterapeut

3.7 Hvilken branche tilhører leverandøren/leverandørerne?

nmlkj 1.

nmlkj 2.

nmlkj 3.

nmlkj 4.

nmlkj 5.

nmlkj En leverandør

nmlkj Flere leverandører

Ja nej

nmlkj nmlkj

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 9 af 11

Fodplejer

23-04-2004


The SAS Survey Solution

Angiv antal leverandører

3.8 Angiv følgende udvalgte priser pr. behandling, såfremt de er omfattet prisaftalen:

Angiv de aftalte priser i hele kr.

A. Kompliceret fodbehandling

B. Almindelig fodbehandling

C. Partiel behandling

3.9 Er prisaftalen tidsbegrænset?

markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Nej

nmlkj Ja, 1 år

nmlkj Ja, 2 år

nmlkj Ja, 3 år

nmlkj Ja, 4 år

3.10 Forventer kommunen, at indgå et ny prisaftale når den gældende løber ud?

markér højst ét felt i hver kolonne nmlkj Ja

nmlkj nej

3.11 Hvor er leverandøren/leverandørerne beliggende?

(markér evt. flere felter i hver kolonne)

A

B

C

Hvis andet angiv hvad

gfedc A. I kommunen

gfedc B. I

nabokommunen

gfedc C. Andet

Statsaut.

fodterapeut

3.12 Hvordan er det vurderet, at leverandøren har tilstrækkeligt kapacitet?

(markér evt. flere felter i hver kolonne)

nmlkj Nej

nmlkj Ja, 1 år

nmlkj Ja, 2 år

nmlkj Ja, 3 år

nmlkj Ja, 4 år

nmlkj Ja

nmlkj nej

A. Leverandøren har vurderet egen kapacitet og har gfedc A.

gfedc A.

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 10 af 11

gfedc A. I kommunen

gfedc B. I

nabokommunen

gfedc C. Andet

Fodplejer

23-04-2004


The SAS Survey Solution

givet tilbud på grundlag af kommunens skøn over

potientielle antal modtagere

B. Leverandøren har forpligtet sig til at kunne

håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen

C. Kommunen har vurderet at leverandøren har

tilstrækkeligt kapacitet

D. Andet

Hvis andet angiv hvad

gfedc B.

gfedc C.

gfedc D.

This request took 10.56 seconds of real time (v8.2 build 1391).

gfedc B.

gfedc C.

gfedc D.

3.13 I hvilket omfang skønner kommunen, at borgerne anvender leverandører, som kommunen

ikke har indgået prisaftale med?

Markér højst ét felt

Angiv andel, der anvender leverandører uden

prisaftale

nmlkj 0-10 pct.

nmlkj 11-25 pct.

nmlkj 26-50 pct.

nmlkj 50- pct.

3.14 Hvor meget skønner kommunen, at prisaftaler(ne) har reduceret priserne?

markér højst ét felt i hver kolonne

Eventuelle bemærkninger

OK

nmlkj Uændret

nmlkj Mindre end 5 pct.

nmlkj 6-15 pct.

nmlkj Mere end 15 pct.

nmlkj 0-10 pct.

nmlkj 11-25 pct.

nmlkj 26-50 pct.

nmlkj 50- pct.

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur...

Side 11 af 11

nmlkj Uændret

nmlkj Mindre end 5 pct.

nmlkj 6-15 pct.

nmlkj Mere end 15 pct.

23-04-2004

More magazines by this user
Similar magazines